Fremsat den 2. oktober 2013 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

(Mulighed for opretholdelse af anbringelse af unge med funktionsnedsættelse i alderen 18 til 22 år og ændring af reglerne om ansvaret for at sikre supervision og efteruddannelse til plejefamilier m.v.)

§ 1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 5. september 2013, som ændret ved § 1, nr. 1 og 2, i lov nr. 495 af 21. maj 2013, § 8 i lov nr. 622 af 12. juni 2013 og § 1 i lov nr. 651 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 50, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 52 og § 76« til: »§§ 52, 76 og 76 a«.

2. I § 55, stk. 1, 1. pkt., ændres »og efter § 76, stk. 3, nr. 1 og 3,« til: »§ 76, stk. 3, nr. 1 og 3, og § 76 a, stk. 2,«.

3. Efter § 66 indsættes:

»§ 66 a. Plejefamilier og kommunale plejefamilier for børn og unge, jf. § 66, stk. 1, nr. 1 og 2, skal være godkendt

1) som generelt egnede af den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for socialtilsyn for det geografiske område, hvor plejefamilien bor, jf. §§ 2 og 5 i lov om socialtilsyn, eller

2) som konkret egnede i forhold til et eller flere nærmere angivne børn eller unge af den anbringende kommune.

Stk. 2. Netværksplejefamilier skal være godkendt som konkret egnede i forhold til et bestemt barn eller en bestemt ung af kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune. Netværksplejefamilier skal have dækket deres omkostninger i forbindelse med barnets eller den unges ophold og kan efter en konkret vurdering få hel eller delvis hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Stk. 3. Den kommunalbestyrelse, der godkender plejefamilien som konkret egnet, jf. stk. 1, nr. 2, og stk. 2, skal i forbindelse med godkendelsen tilbyde plejefamilien et kursus i at være plejefamilie.

Stk. 4. Når der er truffet afgørelse om at anbringe et barn eller en ung i en plejefamilie, en kommunal plejefamilie eller en netværksplejefamilie, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-3, skal den kommunalbestyrelse, som har pligt til at yde hjælp til barnet eller den unge efter reglerne i kapitel 11 og 12, sikre, at plejefamilien under anbringelsen løbende gennemfører den fornødne efteruddannelse. Kommunalbestyrelsen skal endvidere sikre den fornødne supervision i overensstemmelse med plejeopgavens omfang.

Stk. 5. Egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder, hvor den unge selv råder over sin egen bolig, jf. § 66, stk.1, nr. 4, skal være godkendt som konkret egnede i forhold til den pågældende unge af kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1, nr. 2, kan påklages efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Afgørelser efter stk. 2 og 5 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 7. Social-, børne- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om godkendelse af og tilsyn med plejefamilier, kommunale plejefamilier, netværksplejefamilier og egne værelser m.v., jf. stk. 1, 2 og 5, om grunduddannelse og supervision til og efteruddannelse af plejefamilier, kommunale plejefamilier og netværksplejefamilier, jf. stk. 3 og 4, og om godtgørelse for netværksplejefamilier.«

4. I § 68, stk. 1, ændres »§ 76« til: »§§ 76 og 76 a«.

5. I § 68, stk. 12, 1. pkt., indsættes efter »efterværn«: »eller opretholdt anbringelse, jf. § 76 a«, og »§ 76« ændres til: »§§ 76 eller 76 a«.

6. I § 68, stk. 13, 1. pkt., indsættes efter »den nye opholdskommune«: », medmindre der er truffet afgørelse om foranstaltninger efter § 76 a«.

7. I § 76, stk. 8, indsættes efter »stk. 3«: »eller § 76 a, stk. 2«.

8. Efter § 76 indsættes i kapitel 12:

»§ 76 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp efter stk. 2 og 3 til unge i alderen 18 til 22 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, og hvis den unge eller dennes værge er indforstået hermed. Hjælpen skal bidrage til en god overgang til voksenlivet og herunder have fokus på omsorg og forberedelse til den unges næste boform.

Stk. 2. For unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der umiddelbart inden det fyldte 18. år er anbragt uden for hjemmet efter reglerne i kapitel 11 i en plejefamilie efter § 66, stk. 1, nr. 1-3, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at døgnophold, jf. § 52, opretholdes. Såfremt den unges plejefamilie ikke længere vurderes egnet som plejefamilie for den pågældende unge, kan kommunalbestyrelsen tilbyde den unge anbringelse i en anden plejefamilie, som den unge har en nær relation til og er tryg ved. Ved tilbud om anbringelse hos en anden plejefamilie skal betingelserne i stk. 1 være opfyldt.

Stk. 3. Opretholdelse af døgnophold efter stk. 2 skal ophøre, når det ikke længere opfylder sit formål under hensyn til den unges behov for støtte, dog senest når den unge fylder 23 år.«

9. I § 140, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 52 og § 76« til: »§§ 52, 76 og 76 a«.

10. I § 160 ændres »efter § 76, stk. 3, nr. 1, og« til: »efter § 76, stk. 3, nr. 1, og § 76 a, stk. 2, samt«.

11. I § 167, stk. 4, indsættes efter »§ 76«: »eller opretholdt anbringelse efter § 76 a«.

12. I § 176 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 76« til: »§§ 76 eller 76 a«.

13. I § 176 a, stk. 2, indsættes efter »§ 76, stk. 3, nr. 1 eller 3«: », eller § 76 a, stk. 2«.

§ 2

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 983 af 8. august 2013, som ændret ved § 17 i lov nr. 639 af 12. juni 2013 og § 3 i lov nr. 651 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 9 a, stk. 7, 1. pkt., indsættes efter »§ 9, stk. 7«:, eller hvis den pågældende ved det fyldte 18. år får opretholdt sin anbringelse i plejefamilie efter § 76 a i lov om social service«.

2. I § 9 a, indsættes som stk. 8:

»Stk. 8. Får en ung i umiddelbar forlængelse af sin opretholdte anbringelse i plejefamilie efter § 76 a i lov om social service ophold i en boform omfattet af § 9, stk. 7, bevarer den kommune, der efter stk. 7 har pligten til at yde hjælp efter lov om social service, denne pligt. § 9, stk. 8, 9 og 11, finder tilsvarende anvendelse.«

3. I § 9 c, stk. 2, nr. 5, udgår »eller«.

4. I § 9 c, stk. 2, nr. 6, ændres »lov om social service.« til: »lov om social service eller«.

5. I § 9 c, stk. 2, indsættes som nr. 7:

»7) døgnophold efter § 76 a i lov om social service.«

6. I § 72, stk. 3, indsættes efter »jf. § 76, stk. 3, nr. 1,«: »og § 76 a, stk. 2,«

§ 3

I lov nr. 651 af 12. juni 2013 om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om forpligtende kommunale samarbejder (Konsekvensændringer som følge af socialtilsyn m.v.) foretages følgende ændring:

1. § 1, nr. 11, ophæves.

§ 4

Loven træder i kraft den 1. januar 2014.

§ 5

Stk. 1. For børn og unge under 18 år, der før den 1. juli 2003 er anbragt uden for hjemmet, overtages pligten til at yde hjælp efter lov om social service af den kommune, der er refusionspligtig efter § 4, stk. 4, 3. pkt., i lov nr. 1168 af 19. december 2003 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og andre love, når den unge fylder 18 år, hvis den unge i umiddelbar forlængelse af anbringelsen får forlænget sit ophold i plejefamilie efter § 76 a i lov om social service, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8. Kommunen bevarer pligten til at yde hjælp efter lov om social service, hvis den unge i umiddelbar forlængelse af opholdet i plejefamilie efter § 76 a i lov om social service, får ophold i en boform omfattet af § 9, stk. 7, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 2. Hvis den kommunalbestyrelse, der efter stk. 1, 1. pkt., skal overtage pligten til at yde hjælp efter lov om social service, ikke umiddelbart forud herfor var opholdskommune for den unge, kan kommunalbestyrelsen dog, inden den unge fylder 18 år, under hensyntagen til den pågældendes forhold og af administrative hensyn træffe afgørelse om ikke at overtage pligten til at yde hjælp efter lov om social service til den pågældende. Afgørelsen efter 1. pkt. om ikke at overtage pligten til at yde hjælp kan indbringes for Ankestyrelsen efter kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Lovforslagets baggrund og formål

Med dette lovforslag foreslås at skabe hjemmel for kommunalbestyrelsen til at give unge med betydelig og varigt nedsat funktionsevne i alderen 18 til 22 år mulighed for at opretholde deres anbringelse i samme plejefamilie, som de har været anbragt i, før de fyldte 18 år.

Såfremt den unges plejefamilie ikke længere vurderes egnet som plejefamilie for den pågældende unge, kan kommunalbestyrelsen tilbyde den unge anbringelse i en plejefamilie, som den unge har en nær relation til og er tryg ved.

Formålet med opretholdt anbringelse er at imødekomme den unges behov for støtte og omsorg i plejefamiliens trygge rammer. Hjælpen skal bidrage til en god overgang til voksenlivet og herunder have fokus på omsorg og forberedelse til den unges næste boform. Opretholdelse af anbringelse kan ligeledes være relevant i forhold til at sikre kontinuitet i forbindelse med væsentlige ændringer i den unges liv omkring det 18. år, herunder f.eks. ophør i specialskole, start på særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud m.v.

Forslaget har således til formål at skabe mere fleksibilitet i regelsættet for unge med funktionsnedsættelse og dermed også imødekomme et ønske om mere smidige løsninger i forhold til denne målgruppe.

Baggrunden for lovforslaget er, at det efter de gældende regler for efterværn i § 76 i lov om social service (serviceloven) kun er muligt at opretholde unges anbringelse i plejefamilie efter deres 18. år, hvis anbringelsen bidrager til at skabe en god overgang til en selvstændig voksentilværelse og herunder har fokus på den unges uddannelse og beskæftigelse. Det er således en betingelse for opretholdelse af anbringelsen, at der er et udviklingssigte hen mod en selvstændig voksentilværelse.

Det betyder, at unge med særlige problemer som f.eks. svære psykiske lidelser eller fysiske funktionsnedsættelser, og som forventes at være afhængig af massiv støtte i deres voksentilværelse, herunder også i forbindelse med deres boligsituation, falder uden for målgruppen for efterværn og derfor skal flytte hjemmefra, når de fylder 18 år.

En del af disse unge er dog ikke modne til at forlade deres plejefamilie ved deres fyldte 18. år, men vil have gavn af at blive i deres plejefamilies trygge og omsorgsfulde rammer et par år endnu og blive støttet i overgangen til deres voksentilværelse.

Endelig foreslås med dette lovforslag, at reglerne om at yde supervision og efteruddannelse til plejefamilier ændres, så ansvaret for denne opgave i forhold til alle børn og unge placeres hos den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter servicelovens regler om særlig støtte til børn og unge samt reglerne om tilbud til unge mellem 18 og 22 år.

Baggrunden for denne del af lovforslaget er, at det med lov nr. 595 af 18. juni 2012, som senest blev ændret med lov nr. 651 af 12. juni 2013, blev fastsat, at det er den kommune, der har anbragt et barn eller en ung i en plejefamilie, der har ansvaret for at yde supervision og efteruddannelse til plejefamilien. Imidlertid er der for nogle børn og unge ikke sammenfald mellem den kommune, der oprindeligt har anbragt barnet eller den unge, og den kommune, der i øvrigt har pligt til at yde hjælp efter serviceloven, og som på baggrund heraf har det bedste kendskab til barnet og de bedste forudsætninger for at tilrettelægge supervision og efteruddannelse målrettet plejefamiliens behov. Det gælder i situationer, hvor barnet eller den unge var anbragt før den 30. juni 2003, og hvor forældremyndighedsindehaveren efter anbringelsen af barnet eller den unge var flyttet til en anden kommune.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Opretholdelse af anbringelse af unge med funktionsnedsættelse

2.1.1. Gældende ret

Reglerne om tilbud til unge fra 18 til 22 år er fastsat i § 76 i serviceloven. Der er fastsat regler om betaling i servicelovens § 160, som er udmøntet i bekendtgørelse nr. 498 af 25. maj 2011, og regler om statsrefusion i servicelovens § 176, som er udmøntet i bekendtgørelse nr. 873 af 30. august 2012.

Efter servicelovens §§ 52 og 66 kan børn og unge som led i en foranstaltning anbringes blandt andet i plejefamilie indtil den unges 18. år.

Hvis det vurderes, at den unge efter det fyldte 18. år har behov for støtte, skal kommunalbestyrelsen efter § 76, stk. 1 og 3, tilbyde hjælp f.eks. i form af opretholdelse af anbringelsen indtil den unges 23. år (efterværn). Det er en betingelse, at hjælpen anses for at være af væsentlig betydning for den unges behov for støtte, og at den unge er indforstået hermed.

Hjælpen skal endvidere bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse og herunder have fokus på at understøtte den unges uddannelse og beskæftigelse samt øvrige relevante forhold, f.eks. anskaffelse af selvstændig bolig.

For at den unge kan blive boende i sin plejefamilie efter det fyldte 18. år, er det således en betingelse efter de gældende regler om efterværn, at der er et udviklingssigte hen mod en selvstændig voksentilværelse.

Ifølge servicelovens § 76, stk. 8, skal kommunalbestyrelsen, i det omfang det er muligt, sørge for, at unge, som har været anbragt uden for hjemmet efter reglerne i kapitel 11, umiddelbart inden det fyldte 18. år får mulighed for at vende tilbage til det tidligere anbringelsessted kortvarigt, uanset om der iværksættes foranstaltninger efter stk. 3.

Efter servicelovens § 142, stk. 9, kan netværksplejefamilier efter en konkret vurdering få hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Ifølge servicelovens § 160 skal den unge betale for anbringelse i plejefamilie efter § 76, stk. 3, nr. 1, efter regler, der fastsættes i bekendtgørelse nr. 498 af 25. maj 2011. Af § 13 i denne bekendtgørelse fremgår, at betaling for opholdet i plejefamilien fastsættes af kommunen efter reglerne om betaling m.v., jf. servicelovens § 163, svarende til reglerne om betaling for midlertidige ophold i boformer efter §§ 107, 109 og 110 i lovens kapitel 20. Der er tale om en indkomstafhængig brugerbetaling. Kommunen afholder efter servicelovens § 173 som udgangspunkt de udgifter, der ikke er dækket af brugerbetaling.

Hvis de årlige udgifter overstiger 720.000 kr. (2013-priser), skal staten ifølge servicelovens § 176 a, stk. 1, refundere 25 procent af den del af kommunens udgifter til hjælp og støtte til den unge, der ligger over dette beløb. For den del af udgiften, der overstiger 1.440.000 kr. årligt (2013-priser), udgør statsrefusionen 50 procent.

Efter retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 7, bevarer den oprindelige opholdskommune handlepligten efter serviceloven over for en ung, der i umiddelbar forlængelse af en anbringelse uden for hjemmet får ophold i en boform for voksne omfattet af lovens § 9, stk. 7. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at den oprindelige opholdskommune efter retssikkerhedslovens § 9, stk. 7, bevarer handlepligten efter serviceloven, hvis kommunen eller anden offentlig myndighed medvirker til, at en person, der hidtil har boet i kommunen, får ophold i en boform i en anden kommune. Reglerne herom blev indført ved lov nr. 550 af 26. maj 2010 om sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar på det specialiserede socialområde.

Efter servicelovens § 167, stk. 4, kan den unge klage til Ankestyrelsen over afgørelser om efterværn efter § 76, der træffes i medfør af § 68, stk. 12 og 14, inden den unge fylder 18 år.

Klage over en afgørelse om, at en ung ikke får efterværn i form af fortsat døgnophold, har opsættende virkning, jf. § 72, stk. 3. efter retssikkerhedsloven.

2.1.2. Den foreslåede ændring

Med lovforslaget foreslås indført en ny bestemmelse i serviceloven, § 76 a, hvorefter kommunalbestyrelsen kan give unge i alderen 18 til 22 år med betydelig og varigt nedsat funktionsevne mulighed for opretholdt anbringelse i deres pågældende plejefamilie indtil deres 23. år.

Når et barn eller en ung anbringes i en plejefamilie, bliver der ofte knyttet tætte relationer, som kan være til gavn for den unge at fastholde i en overgangsfase, hvis den unge ikke er moden til at flytte hjemmefra som 18 årig. For disse unge vil det være en hjælp at blive i deres plejefamilies trygge og omsorgsfulde rammer et par år endnu og bruge den opbyggede familiære relation som en støtte i forbindelse med forberedelsen til deres voksentilværelse.

Formålet med lovforslaget er dermed at skabe hjemmel til, at kommunen kan imødekomme den unges behov for støtte og omsorg i plejefamiliens trygge rammer og derigennem bidrage til en god overgang til voksentilværelsen, hvor den unge bl.a. forberedes til sin næste boform.

Med den foreslåede ændring kan kommunen i forbindelse med, at den unge fylder 17,5 år, ligesom ved efterværn, træffe afgørelse om evt. opretholdt anbringelse i plejefamilie efter den nye bestemmelse i § 76 a.

Lovforslagets målgruppe foreslås at være unge, der vurderes at være afhængig af massiv støtte i deres voksentilværelse, herunder bl.a. omfattende støtte i forbindelse med deres boligsituation. Det kan f.eks. være unge med svære multiple funktionsnedsættelser, svære psykiske lidelser m.v. af et sådan omfang, at de uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i et fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde eller gennemføre en kompetencegivende uddannelse.

Unge med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, som på trods af deres funktionsnedsættelse vurderes at kunne gennemføre en kompetencegivende uddannelse eller opnå og fastholde et arbejde, falder således uden for lovforslagets målgruppe, idet disse unge vil være omfattet af målgruppen for efterværn i servicelovens § 76.

Derudover er det en betingelse, at opretholdelsen af anbringelsen i plejefamilien bliver anset for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, at den unge eller dennes værge samtykker, og at anbringelsen samlet set vurderes at være den bedste løsning for den unge. Hvis den unge vurderes at være klar til at flytte hjemmefra eller selv ønsker det, vil den unge således heller ikke være omfattet af målgruppen.

Herudover er det en betingelse, at plejefamilien vurderes egnet som plejefamilie for den pågældende unge i den nye periode. I tilfælde, hvor plejefamilien ikke længere vurderes egnet, kan kommunalbestyrelsen tilbyde den unge anbringelse i en plejefamilie, som den unge har en tæt relation til og føler sig tryg ved. Det kan f.eks. være familiemedlemmer, nære bekendte m.v., hvor den unge har mulighed for at drage nytte af den relation, der allerede er etableret og derigennem skabe stabilitet i en overgangsfase til voksentilværelsen.

Det skal så vidt muligt efterstræbes at få den unge til selv at træffe afgørelse om sin boligsituation. Såfremt den unge ikke selv er i stand til at give udtryk for sit ønske, skal den unges værge spørges. Sker dette, er det værgens ansvar at træffe en beslutning ud fra en vurdering af, hvad der er i den unges interesse.

Endvidere foreslås, at opretholdelsen af anbringelsen i plejefamilien skal ophøre, når den ikke længere opfylder sit formål under hensyn til den unges behov for støtte, dog senest når den unge fylder 23 år. Hensigten hermed er at understrege ordningens karakter af at være en midlertidig støtteordning i overgangen til den unges voksentilværelse.

Desuden foreslås det, at denne gruppe unge omfattes af reglerne om statsrefusion efter § 176 a i lighed med unge, der opretholder en anbringelse efter reglerne i § 76 om efterværn.

Det foreslås endelig ved en ændring af § 9 a, stk. 7, i retssikkerhedsloven, at den oprindelige opholdskommune forbliver den unges handlekommune efter serviceloven, hvis en ung med funktionsnedsættelse som anført i umiddelbar forlængelse af en anbringelse uden for hjemmet får opretholdt anbringelse i plejefamilie efter den foreslåede nye bestemmelse i § 76 a i serviceloven. Det samme foreslås ved den foreslåede § 9 a, stk. 8, at gælde, hvis den unge i umiddelbar forlængelse af opholdet efter § 76 a får ophold i en boform for voksne jf. retssikkerhedslovens § 9, stk. 7. For unge omfattet af de gældende overgangsregler om handlekommune for børn og unge anbragt uden for hjemmet før 1. juli 2003 foreslås en overgangsbestemmelse, jf. lovforslagets § 5.

Det foreslås, at klage over afgørelse om, at en ung ikke får opretholdt sin anbringelse efter den foreslåede § 76 a har opsættende virkning, på sammen måde som det gælder for efterværn.

2.2. Ændring af regler om ansvaret for supervision og efteruddannelse til plejefamilier

2.2.1. Gældende ret

Efter servicelovens § 142, stk. 4 og 5, er det den anbringende kommune, der har pligt til at sikre den fornødne efteruddannelse og supervision i forhold til plejefamilier, kommunale plejefamilier og netværksplejefamilier. Bestemmelsen gælder alle anbringelser og dermed også, når børn og unge med funktionsnedsættelse anbringes i en plejefamilie. Reglen blev ændret med lov nr. 595 af 18. juni 2012, hvor det blev fastsat, at handle- og betalingsforpligtelsen for efteruddannelse og supervision påhviler den kommune, der har truffet afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung i en plejefamilie, en kommunal plejefamilie eller en netværksplejefamilie, ligesom der blev fastsat regler om forholdsmæssig deling af udgiften, når flere kommuner har anbragt børn eller unge i samme plejefamilie. Efterfølgende er bestemmelsen om supervision og efteruddannelse til plejefamilier som konsekvens af lov om socialtilsyn m.v. ved lov nr. 651 af 12. juni 2013 flyttet til en ny § 66 a i serviceloven, som træder i kraft 1. januar 2014.

Formålet med lov nr. 595 af 18. juni 2012 om ændring af lov om social service (Ansvaret for plejefamiliers efteruddannelse og supervision og partsstatus til 12-14-årige ved domstolsprøvelse af sager om særlig støtte til børn og unge m.v.) var at fastsætte, at ansvaret og pligten til at sikre supervision og efteruddannelse skal placeres hos den kommune, der har det bedste kendskab til barnets vanskeligheder, og som gennem det løbende tilsyn med barnet har kendskab til barnets situation og dermed til, hvilke kompetencer den pågældende plejefamilie kan have brug for i relation til plejeopgaven. Tilsvarende blev det med lovændringen fastsat, at den anbringende kommune skal dække omkostningerne til supervision og efteruddannelse, da det blev vurderet, at det var uhensigtsmæssigt, at den godkendende kommune skulle dække omkostningerne hertil i de tilfælde, hvor kommunen ikke selv benytter en plejefamilie i kommunen.

Med lovændringen blev der dog ikke taget højde for den lille gruppe af børn og unge, der var anbragt før 1. juli 2003, og hvor forældremyndighedsindehaveren efter anbringelsen af barnet var flyttet til en anden kommune.

Før 30. juni 2003 var forældremyndighedsindehaverens aktuelle opholdskommune handlekommune i forhold til særlig støtte til barnet. Pr. 1. juli 2003 blev ved lov nr. 397 af 28. maj 2003 indført nye regler, hvorefter børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, har selvstændig opholds- og handlekommune i den kommune, som har truffet afgørelse om anbringelse af barnet eller den unge. Barnet eller den unge bevarer således denne opholdskommune, uanset om forældrene efterfølgende flytter. I en overgangsbestemmelse til lov nr. 1168 af 19. december 2003, som blev indført i forlængelse af de ændrede regler, blev præciseret, at barnet eller den unge har opholds- og handlekommune i forældremyndighedsindehaverens opholdskommune pr. 30. juni 2003, mens den oprindeligt anbringende kommune fortsat skal afholde udgifterne i forbindelse med anbringelsen.

I forhold til denne gruppe børn og unge er der med lovændringen fra 2012 dermed ikke sammenhæng mellem, hvilken kommune der har pligt til at handle i forhold til barnet og herunder pligt til at føre det personrettede tilsyn med barnet eller den unge, og den kommune, der har pligt til at sikre efteruddannelse og supervision til plejefamilien og betale herfor.

Ved lov nr. 651 af 12. juni 2013 (L 206 - FT 2012-13) om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om forpligtende kommunale samarbejder (Konsekvensændringer som følge af lov om socialtilsyn m.v.), ophæves den nuværende § 142 i serviceloven om godkendelse af plejefamilier i sin helhed pr. 1. januar 2014. Indholdet af § 142 videreføres i det store og hele i den nye bestemmelse i § 66 a i serviceloven, der træder i kraft den 1. januar 2014 samtidig med lov om socialtilsyn. § 66 a er en konsekvens af, at godkendelsen af plejefamilier og kommunale plejefamilier fremover skal godkendes som generelt egnede af socialtilsynene, jf. §§ 2 og 5 i lov om socialtilsyn.

Reglerne om supervision og efteruddannelse i servicelovens § 142, stk. 4 og 5, er dog i vidt omfang videreført i § 66 a i serviceloven. Dog er bestemmelsen ændret, så det årlige antal kursusdage for efteruddannelse fremover ikke reguleres i loven, men fremover reguleres i en ny bekendtgørelse om plejefamilier.

2.2.2. Den foreslåede ændring

Med lovforslaget foreslås reglerne i serviceloven om supervision og efteruddannelse af plejefamilier ændret. Reglerne herom er indeholdt i § 142, stk. 4 og 5, i serviceloven, der ophæves den 1. januar 2014 sammen med resten af § 142 om godkendelse af plejefamilier og videreføres i den nye bestemmelse i § 66 a i serviceloven, der træder i kraft den 1. januar 2014.

Med lovforslaget foreslås den ved lov nr. 651 af 12. juni 2013 vedtagne § 66 a, stk. 4, om supervision og efteruddannelse af plejefamilier ændret, således at det i forhold til alle børn og unge gælder, at den kommune, der har pligt til at handle i forhold til reglerne i servicelovens kapitel 11 og 12 om særlig støtte børn og unge og reglerne om tilbud til unge fra 18 til 22 år, også har pligten til at yde supervision og efteruddannelse, når barnet eller den unge er anbragt i en plejefamilie, en kommunal plejefamilie eller en netværksplejefamilie.

Hensigten med ændringen er dermed at sikre samme retstilstand for alle børn og unge i forhold til pligten til at yde supervision og efteruddannelse. Med ændringen gennemføres intentionerne fra lov nr. 595 af 18. juni 2012 om, at den kommune, der har det bedste kendskab til barnets situation og dermed de bedste muligheder for at vurdere plejefamiliens konkrete behov for supervision og efteruddannelse også skal have ansvaret for denne opgave, også når der er tale om børn og unge anbragt før 1. juli 2003, som er omfattet af overgangsbestemmelsen i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lov nr. 1168 af 19. december 2003 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og andre love.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige. Lovforslagets økonomiske konsekvenser er forhandlet med kommunerne.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring hos Advokatrådet, Ankestyrelsen, BUPL - Forbundet af Pædagoger og Klubfolk, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børne- og Kulturchefforeningen, Børns Vilkår, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Socialrådgiverforening, Den Danske Dommerforening, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Fagligt Fællesforbund, Familieplejen Danmark, FOA - Fag og Arbejde, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, ForældreLandsforeningen (FBU), HK/Kommunal, Institut for Menneskerettigheder, KL, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge, Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud, Landsforeningen Aktive Bedsteforældre, Landsforeningen BoPaM, Landsforeningen for Socialpædagoger, LO, Plejefamiliernes Landsforening, Red Barnet, Sjældne Diagnoser, Socialchefforeningen, Socialpædagogernes Landsforbund, TABUKA, Ungdommens Vel og Ungdomsringen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter de gældende regler i servicelovens § 50, stk. 4, om en børnefaglig undersøgelse, skal kommunalbestyrelsen i forbindelse med den børnefaglige undersøgelse afdække ressourcer og problemer hos barnet, familien og netværket. For unge, der er fyldt 15 år, skal undersøgelsen afdække de særlige forhold, der skal indgå ved valg af indsats for denne aldersgruppe, jf. § 52 om foranstaltninger og § 76 om tilbud til unge fra 18 til 22 år. Med den foreslåede ændring vil tilbud efter den nye bestemmelse i § 76 a om opretholdelse af anbringelse i pågældende plejefamilie efter det fyldte 18. år for unge med funktionsnedsættelse i alderen fra 18 til 22 år, jf. forslagets § 1, nr. 8, også indgå i undersøgelsens afdækning. Således vil kommunalbestyrelsens handlerum blive udvidet, idet den foreslåede ændring vil medføre, at den børnefaglige undersøgelse af unge over 15 år kan resultere i, at det foreslåede nye tilbud i § 76 a bliver valgt som indsats for den pågældende unge.

Til nr. 2

Efter de gældende regler i servicelovens § 55, stk. 1, modtager barnet, den unge eller vordende forældre omsorg, personlig støtte, socialpædagogisk rådgivning og behandling på døgnophold efter § 52, stk. 3, nr. 4, 5 og 7, og efter § 76, stk. 3, nr. 1 og 3, i serviceloven. Med den foreslåede mulighed for opretholdt anbringelse efter § 76 a, jf. lovforslagets § 1 nr. 8, omfattes unge anbragt efter denne bestemmelse ligeledes af § 55, stk. 1.

Til nr. 3

Bestemmelsen i § 66 a i serviceloven affattes i sin helhed af lovtekniske årsager, idet de gældende regler i servicelovens § 142 om godkendelse af plejefamilier ved lov nr. 651 af 12. juni 2013 med virkning fra 1. januar 2014 er ophævet og videreført i § 66 a. Formuleringen af § 66 a, stk. 1-3 og 5-7, svarer derfor til § 1, nr. 11, i lov nr. 651 af 12. juni 2013. Der henvises til bemærkningerne til L 206, fremsat den 10. april 2013, jf. Folketingstidende A (2012-13) og til betænkning af 23. maj 2013 om ændringsforslag til § 66 a, stk. 3, jf. Folketingstidende B (2012-13).

Med formuleringen i servicelovens § 66 a er det den anbringende kommune, der har pligt til at sikre supervision og efteruddannelse, når barnet eller den unge er anbragt i en plejefamilie, en kommunal plejefamilie eller en netværksplejefamilie.

Med den foreslåede affattelse af § 66 a, stk. 4, fastsættes, at den kommune, der i øvrigt har pligt til at yde hjælp til barnet eller den unge efter reglerne i servicelovens kapitel 11 om særlig støtte til børn og unge eller servicelovens kapitel 12 om tilbud til unge mellem 18 og 22 år, også har pligt til at yde supervision og efteruddannelse til plejefamilien.

Det betyder, at pligten til at sikre supervision og efteruddannelse flyttes fra den anbringende kommune til barnets eller den unges handlekommune, når der er tale om børn og unge, der var anbragt før 1. juli 2003, og hvor forældremyndighedsindehaveren efterfølgende var flyttet til en ny kommune.

Ændringen sikrer, at det er den kommune, der gennem det personrettede tilsyn har kendskab til barnet eller den unge, og som derigennem har indsigt i og kan vurdere, hvilke temaer plejefamilien har brug for at blive opkvalificeret i forhold til.

Denne kommune har efter § 4 i lov nr. 1168 af 19. december 2003 ret til refusion for udgifter til anbringelsessteder for børn og unge, herunder plejefamilie.

Til nr. 4

Den nugældende § 68, stk. 1, i serviceloven fastlår, at foranstaltninger om hjælp efter § 52, stk. 3, skal ophøre, når formålet er nået, når de ikke længere opfylder deres formål, eller når den unge fylder 18 år, jf. dog § 76 under henvisning til, at § 76 er målrettet unge mellem 18 til 22 år. Med den foreslåede ændring foreslås det ligeledes at undtage lovforslagets § 76 a fra alderskriteriet i § 68, stk. 1, da den foreslåede nye bestemmelse i § 76 a også er målrettet unge mellem 18 og 22 år.

Til nr. 5

Ifølge de gældende regler i servicelovens § 68, stk. 12, 1. pkt., skal kommunalbestyrelsen i den unges opholdskommune senest 6 måneder forud for ophør af en anbringelse ved det fyldte 18. år træffe afgørelse om, hvorvidt den unge har behov for efterværn. Med den foreslåede ændring vil kommunerne i forbindelse med denne afgørelse få en ekstra handlemulighed i forhold til de unge i plejefamilie, der pga. deres funktionsnedsættelse falder uden for målgruppen for efterværn. Ændringen betyder desuden, at unge med betydelige og varige funktionsnedsættelser ligesom øvrige unge i plejefamilie får mulighed for at blive i deres plejefamilie indtil deres 23. år. , hvis det vurderes at understøtte den enkelte unges behov for støtte.

I forbindelse med udarbejdelsen af handleplanen, efter den gældende § 68, stk. 12, 2. pkt., er der i forhold til denne målgruppe et andet fokus på beskæftigelse og uddannelse end ved efterværn, da formålet med opretholdelsen af anbringelsen er et andet end for efterværn. For disse unge skal kommunalbestyrelsen begrunde, hvorfor den unge vurderes ikke at være i stand til at få en selvstændig voksentilværelse gennem uddannelse og arbejde, og forholde sig til den unges udviklingspotentialer. Med udgangspunkt heri skal kommunalbestyrelsen tage stilling til den unges videre forløb og herunder overveje formålet med indsatsen, hvilken indsats der er nødvendig i forhold hertil, den forventede varighed af indsatsen og andre relevante forhold. I den forbindelse skal indgå overvejelser om den unges udviklingsmuligheder samt, hvilke foranstaltning der kan understøtte den unges udvikling, såfremt det vurderes aktuelt. Det kan f.eks. være, at den unge vurderes at kunne starte på en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), komme i beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud eller lignende.

Handleplanen skal endvidere udarbejdes ud fra den unges forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med den unge.

Til nr. 6

Hvis en ung i alderen 18 til 22 år, der har været anbragt indtil sit fyldte 18. år, eller som har haft en fast kontaktperson indtil sit fyldte 18. år, skifter opholdskommune, skal den hidtidige opholdskommune efter den gældende § 68, stk. 13, forud for skiftet oversende den unges handleplan, jf. stk. 12, til den nye opholdskommune. Med den foreslåede ændring vil dette ikke gælde unge, hvor der er truffet afgørelse om opretholdt anbringelse i plejefamilie efter den foreslåede § 76 a i serviceloven, idet disse unge bevarer deres oprindelige opholdskommune som handlekommune for så vidt angår hjælp efter serviceloven, selv om de skifter opholdskommune, når de fylder 18 år, jf. den foreslåede § 2, stk. 1.

Til nr. 7

Ifølge de gældende regler i servicelovens § 76, stk. 8, skal kommunalbestyrelsen, i det omfang det er muligt, sørge for, at unge, som har været anbragt uden for hjemmet efter reglerne i kapitel 11, umiddelbart inden det fyldte 18. år får mulighed for at vende tilbage til det tidligere anbringelsessted kortvarigt, uanset om der iværksættes foranstaltninger efter stk. 3. Med den foreslåede ændring tydeliggøres, at dette også gælder for unge med betydelig og varigt nedsat funktionsevne, uanset om disse unge opretholder deres anbringelse i plejefamilie efter dette lovforslags § 76 a, stk. 2.

Til nr. 8

Med den foreslåede indførelse af § 76 a etableres en mulighed for opretholdt anbringelse i samme plejefamilie for unge med funktionsnedsættelse fra 18 til 22 år, der har været anbragt uden for hjemmet i den pågældende plejefamilie, før det fyldte 18 år.

I § 76 a, stk. 1, foreslås, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde opretholdelse af døgnophold i familiepleje til unge i alderen 18 til 22 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, og hvis den unge eller dennes værge er indforstået hermed.

Med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne forstås, at funktionsnedsættelsen medfører, at den unge vil være afhængig af massiv støtte i sin voksentilværelse og ikke forventes at kunne bo i selvstændig bolig, gennemføre en uddannelse eller opnå selvforsørgelse gennem et arbejde. Med væsentlig betydning for den unges behov for støtte forstås, at opretholdelse af anbringelse i plejefamilien forudsætter, at den unge ikke er klar til at flytte hjemmefra, men har behov for den familiære støtte og omsorg, som deres plejefamilie kan give i kraft af de relationer, der allerede er blevet knyttet gennem anbringelsen. Hvis den unge således ikke vurderes at kunne drage nytte af denne familiære omsorg efter sit fyldte 18. år, men vurderes at ville have mere gavn af at flytte i en anden boform, der i højere grad kan understøtte den unges særlige behov, falder den unge således uden for målgruppen for lovforslaget. Opretholdelsen af anbringelsen skal således samlet set vurderes at være den bedste løsning for den unge.

At den unge eller unges værge skal være indforstået med anbringelsen, medfører, at der alene er tale om en frivillig anbringelsesform. Hvis den unge eller dennes værge ikke ønsker at fortsætte anbringelsen, skal kommunalbestyrelsen finde et andet tilbud til den unge.

Det skal så vidt muligt tilstræbes at få den unge til selv at træffe afgørelse om sin boligsituation. Såfremt den unge ikke selv er i stand til at give udtryk for sit ønske, skal den unges værge spørges. Sker dette, er det værgens ansvar at træffe en beslutning ud fra en vurdering af, hvad der er i den unges interesse.

Når den unge er fyldt 18 år, vil pågældende typisk være omfattet af den personkreds, der er beskrevet i servicelovens 124 a. For personer, der er fyldt 18 år, og som er omfattet af personkredsen i servicelovens § 124 a, skal magtanvendelsesreglerne for voksne bringes i anvendelse ved optagelse i botilbud. Da opretholdelse af anbringelse i plejefamilie efter den foreslåede § 76 a er et frivilligt og midlertidigt ophold, finder magtanvendelsesreglerne ikke anvendelse i forhold til optagelse i dette tilbud.

Det foreslås endvidere i § 76 a, stk. 1, 2. punkt, at hjælpen skal bidrage til en god overgang til voksenlivet herunder have fokus på omsorg og forberedelse til den unges næste boform. Hermed menes, at opretholdelsen af anbringelsen skal ses i et udviklingsperspektiv, hvor den pågældende plejefamilie gennem familiær omsorg og nærvær støtter den unge i forberedelsen til voksenlivet. Det kan f.eks. gøres ved at have samtaler med den unge om, hvad der kommer til at ændre sig, når han/hun en dag flytter hjemmefra, hvordan relationen til plejefamilien bliver fremover, besøge det næste sted, den unge skal bo, m.v.

Opretholdelse af anbringelse kan ligeledes være relevant i forhold til at sikre kontinuitet i forbindelse med væsentlige ændringer i den unges liv omkring det 18. år, herunder f.eks. ophør i specialskole, start på særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud m.v. Ved sådanne skift kan det være en hjælp for den unge at bevare stabilitet i forhold til boligsituationen, således at der ikke sker for mange større skift på en gang.

I § 76 a, stk. 2, foreslås at give kommunalbestyrelsen hjemmel til at træffe afgørelse om, at unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der umiddelbart inden det fyldte 18. år er anbragt i plejefamilie efter § 66, nr. 1-3, i serviceloven, kan opretholde anbringelsen indtil den unges 23. år. Med umiddelbart inden det fyldte 18. år menes, at den unge på dette tidspunkt er anbragt i en plejefamilie.

Afgørelsen skal træffes under hensyn til den unges eller den unges værges ønske og på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den unges støttebehov, plejefamiliens egnethed, og hvorvidt opretholdelsen af anbringelsen er den form for hjælp, der bedst opfylder den unges behov for støtte i overgangen til voksentilværelsen. Med støttebehov forstås den unges behov for personlig pleje, omsorg og familiære relationer i hverdagen samt støtte af mere social karakter som f.eks. at tale om forhold i den unges dagligdag og tilværelse generelt og understøtte den unge i at kunne deltage i de aktiviteter og fællesskaber, som den unge ønsker.

Det foreslås endvidere at give kommunalbestyrelsen mulighed for at tilbyde den unge anbringelse i en plejefamilie, som den unge har en nær relation til og er tryg ved, såfremt den unges hidtidige plejefamilie ikke længere vurderes egnet som plejefamilie for den pågældende unge. Formålet hermed at gøre det muligt for den unge med betydelig og varigt nedsat funktionsevne at blive boende i en plejefamilie i alderen 18 til 22 år og modtage den omsorg og tryghed, det kan give. For at bevare kontinuiteten for den unge er det vigtigt, at den eventuelle nye plejefamilie har et tæt forhold til den unge og er en familie, som den unge føler sig tryg ved. Det kan f.eks. være familiemedlemmer, nære venner m.v. Der gælder i øvrigt de samme betingelser for denne anbringelsesform, herunder formålet om at bidrage til en god overgang til voksenlivet med fokus på omsorg og forberedelse til den næste boform, og at den unge eller dennes værge er indforstået med anbringelsen, jf. den foreslåede formulering i § 76 a, stk.1.

Forslaget indebærer i forhold til unge anbragt i en netværksplejefamilie, at netværksplejefamilien efter en konkret vurdering kan få dækket hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste under den fortsatte anbringelse efter servicelovens § 142, stk. 9.

I § 76 a, stk. 3, foreslås, at tilbuddet om opretholdt anbringelse skal ophøre, når det ikke længere opfylder sit formål under hensyn til den unges behov for støtte, dog senest når den unge fylder 23 år. Såfremt det viser sig, at anbringelsen ikke længere imødekommer den unges behov for støtte som uddybet ovenfor, eller den unge fylder 23 år, skal kommunalbestyrelsen således finde et andet tilbud til den unge.

Ud over anbringelse i plejefamilie giver de gældende regler om efterværn til unge mellem 18 og 22 år også mulighed for opretholdelse af anbringelse på egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder, jf. § 142, stk. 6, opholdssteder for børn og unge, jf. § 142, stk. 7, eller døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner, jf. § 67. Disse anbringelsesmuligheder foreslås ikke medtaget i den foreslåede nye bestemmelse i § 76 a, da de ikke vurderes at være relevante for unge med betydelig og varigt nedsat funktionsevne.

Det bemærkes, at § 142 i serviceloven om godkendelse af plejefamilier ophæves den 1. januar 2014. Indholdet af § 142 videreføres i det store og hele i den nye bestemmelse i § 66 a i serviceloven, der træder i kraft den 1. januar 2014 samtidig med lov om socialtilsyn. Der henvises til bemærkningerne til L 206, fremsat den 10. april 2013, jf. Folketingstidende, tillæg A, der blev vedtaget som lov nr. 651 af 12. juni 2013. § 66 a er en konsekvens af, at godkendelsen af plejefamilier og kommunale plejefamilier fremover skal godkendes som generelt egnede af socialtilsynene, jf. §§ 2 og 5 i lov om socialtilsyn.

Efterværnsreglerne giver desuden mulighed for at udpege en kontaktperson for den unge, jf. § 52, stk. 3, nr. 6, at etablere en udslusningsordning i det hidtidige anbringelsessted og tildele andre former for støtte, der har til formål at bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse for den unge. Disse ordninger vurderes ligeledes ikke at være relevante for unge med betydelig og varigt nedsat funktionsevne, hvorfor de ikke foreslås medtaget i lovforslaget.

Til nr. 9

Efter de gældende regler i servicelovens § 140, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handleplan, inden der træffes afgørelse om foranstaltninger, jf. servicelovens §§ 52 og 76. Med den foreslåede ændring af § 140, stk. 1, foreslås det, at kommunalbestyrelsen, inden der træffes afgørelse om opretholdelse af anbringelse af unge med funktionsnedsættelse efter den foreslåede bestemmelse i § 76 a, ligeledes skal revidere den unges handleplan. Konkret vil det betyde, at unge med nedsat funktionsevne, hvor det påtænkes at opretholde anbringelse i plejefamilie efter det 18. år, skal have indarbejdet formålet med foranstaltningen og de videre planer i den unges handlingsplan.

Til nr. 10

Efter de gældende regler i servicelovens § 160 skal den unge betale for døgnophold efter § 76, stk. 3, nr. 1, og for udslusningsophold efter § 76, stk. 3, nr. 3, efter regler, der fastsættes af social-, børne- og integrationsministeren i bekendtgørelse nr. 498 af 25. maj 2011 om betaling for ophold i anbringelsessteder for børn og unge under 18 år samt for døgnophold og udslusningsophold for unge i alderen 18 til og med 22 år. Af § 13 i denne bekendtgørelse fremgår, at betaling for ophold i døgntilbud og udslusningsophold fastsættes af kommunen efter reglerne om betaling m.v., jf. servicelovens § 163, svarende til reglerne om betaling for midlertidige ophold i boformer efter §§ 107, 109 og 110 i lovens kapitel 20.

Med den foreslåede ændring af § 160 foreslås det, at unge anbragt i pågældende plejefamilie efter det fyldte 18. år efter bestemmelsen i § 76 a, jf. forslagets § 1, nr. 8, også skal betale for deres døgnophold efter reglerne i samme bekendtgørelse som de øvrige døgnophold. Hensigten hermed er at ligestille målgruppen for den foreslåede nye bestemmelse i § 76 a med andre anbragte unge i alderen mellem 18 og 22 år.

Til nr. 11

Efter de gældende regler i servicelovens § 167, stk. 4, kan den unge klage til Ankestyrelsen over afgørelser om efterværn efter § 76, der træffes i medfør af § 68, stk. 12 og 14, inden den unge fylder 18 år. Med dette lovforslag kommer klageadgangen også til at omfatte afgørelser om opretholdt anbringelse efter § 76 a, jf. lovforslagets § 1 nr. 8.

Til nr. 12

Efter de gældende regler i servicelovens § 176 a, stk. 1, skal staten refundere 25 procent af den del af kommunens udgifter til hjælp og støtte til unge efter § 76, der ligger over 70.000 kr. årligt (2013-priser), hvis dette er tilfældet i en konkret sag. For den del af udgiften, der overstiger 1.440.000 kr. årligt (2013-priser), udgør statsrefusionen 50 procent. Med den foreslåede ændring vil disse regler om statsrefusion også omfatte kommunale udgifter til hjælp og støtte tildelt efter den foreslåede nye bestemmelse i § 76 a om opretholdt anbringelse af unge med funktionsnedsættelse i alderen fra 18 og 22 år.

Til nr. 13

Ifølge servicelovens § 176 a, stk. 2, gælder refusionsgrænserne og - beløbene i § 176 a, stk. 1, ligeledes for en kommunes samlede udgifter til hjælp og støtte, hvis fire eller flere børn i samme husstand er anbragt efter § 52, stk. 3, nr. 7, eller har ophold på et anbringelsessted efter § 76, stk. 3, nr. 1 eller 3. Med den foreslåede ændring foreslås det, at denne regel også skal gælde for opretholdt anbringelse efter det fyldte 18. år efter § 76 a.

Til § 2

Til nr. 1 og 2

Når et barn eller en ung anbringes uden for hjemmet i en anden kommune end den anbringende kommune, forbliver den anbringende kommune opholdskommune for barnet eller den unge efter retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 4. Når den unge fylder 18 år, får den unge selvstændig opholdskommune i den kommune, hvor den pågældende bor, jf. retssikkerhedslovens § 9, stk. 2.

Har en ung under 18 år selvstændig opholdskommune efter retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 4, 2. eller 3. pkt., bevarer denne kommune imidlertid efter retssikkerhedslovens 9 a, stk. 7, pligten til at yde hjælp efter serviceloven, når den unge fylder 18 år, hvis kommunen eller anden offentlig myndighed har medvirket til, at den pågældende i umiddelbar forlængelse af anbringelsen får ophold i en boform omfattet af § 9, stk. 7. § 9, stk. 8, 9 og 11, finder tilsvarende anvendelse.

Med den foreslåede ændring af § 9 a, stk. 7, i retssikkerhedsloven, der foreslås i nr. 1, vil den oprindelige opholdskommune tilsvarende forblive handlekommune for ydelser efter serviceloven, hvis en ung med funktionsnedsættelse ved det fyldte 18. år får opretholdt ophold i plejefamilie efter den foreslåede § 76 a i serviceloven i en anden kommune end opholdskommunen.

Det foreslås endvidere ved nr. 2, at den oprindelige opholdskommune herudover forbliver handlekommune efter serviceloven, hvis den unge i umiddelbar forlængelse af et ophold i en plejefamilie efter § 76 a får ophold i en af de boformer, der er omfattet af retssikkerhedslovens § 9, stk. 7.

Forslaget indebærer, at den oprindelige opholdskommune forbliver handle- og betalingskommune for unge med funktionsnedsættelse, uanset om den unge får ophold i en af de omfattede boformer for voksne i umiddelbar forlængelse af en anbringelse, jf. den gældende § 9 a, stk. 7, eller den unge får ophold i en sådan boform efter en opretholdt anbringelse i plejefamilie efter den foreslåede § 76 a i serviceloven.

Til nr. 3 og 4

Ændringerne er konsekvensændringer som følge af forslagets § 2, nr. 5, hvor der foreslås indsat et nyt nr. 7 i retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 2, om døgnophold efter § 76 a i serviceloven.

Til nr. 5

Det foreslås udtrykkeligt fastsat, at den oprindelige opholdskommune forbliver betalingskommune for en ung i døgnophold efter den foreslåede § 76 a i serviceloven også for de ydelser efter andre love end lov om social service, der er nævnt i § 9 c, stk. 1.

Til nr. 6

Det foreslås, at klage over en kommunes afgørelse om, at en ung ikke har ret til opretholdt anbringelse efter reglerne i den foreslåede § 76 a, har opsættende virkning. Den unge kan hermed blive i anbringelsesstedet, indtil kommunens afgørelse er prøvet i Ankestyrelsen.

Til § 3

Til nr. 1

§ 66 a i lov om social service er af lovtekniske årsager affattet i sin helhed for at sikre korrekt sammenhæng i bestemmelserne i § 66 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Som en konsekvens heraf foreslås det at ophæve § 1, nr. 11, i lov nr. 651 af 12. juni 2013 om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om forpligtende kommunale samarbejder (Konsekvensændringer som følge af lov om socialtilsyn m.v.). Der henvises til punkt 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.

Til § 4

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2014.

Til § 5

Den gældende regel i retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 4, om, at et barn eller en ung, der anbringes uden for hjemmet, bevarer den anbringende kommune som opholdskommune, trådte i kraft den 1. juli 2003. Indtil dette tidspunkt havde et anbragt barn opholdskommune i forældremyndighedsindehaverens opholdskommune. Flyttede forældremyndighedsindehaveren, fik barnet ny opholdskommune i forældremyndighedsindehaverens nye kommune, mens den oprindeligt anbringende kommune, skulle betale mellemkommunal refusion til den nye opholdskommune.

For børn anbragt før den 1. juli 2003 er det ved § 4, stk. 4, i lov nr. 1168 af 19. december 2003 fastsat, at disse bevarer den kommune, der var opholdskommune den 30. juni 2003, som opholdskommune. Denne kommune har ret til refusion i det omfang, anbringelsen er foretaget af en anden (forældremyndighedsindehaverens tidligere) kommune, der måtte være refusionspligtig den 30. juni 2003. I øvrige tilfælde vil denne opholdskommune også være betalingskommune for den anbragte unge.

Ved § 4 i lov nr. 550 af 26. maj 2010 om sammenhæng mellem finansieringsansvar og visitationskompetence er fastsat, at for anbragte unge, der har opholdskommune efter den nævnte overgangsbestemmelse, bliver den kommune, der hidtil har betalt for ydelserne efter serviceloven, den unges handlekommune efter serviceloven, hvis den unge i umiddelbar forlængelse af anbringelsen visiteres til en voksenboform omfattet af § 9, stk. 7, i retssikkerhedsloven. Endvidere er fastsat, at i det omfang, den kommune, der får handleforpligtelsen efter serviceloven, ikke er den unges opholdskommune umiddelbart forud herfor (fordi forældremyndighedsindehaveren og den unge efter anbringelsen har skiftet opholdskommune før 1. juli 2003), kan kommunalbestyrelsen beslutte, at kommunen ikke skal overtage handleforpligtelsen efter serviceloven over for den pågældende, men i stedet fortsætte med at betale mellemkommunal refusion. Træffes en sådan beslutning, bliver den kommune, der bliver den unges opholdskommune, når den unge fylder 18 år, også handlekommune efter serviceloven, og den refusionspligtige kommune skal betale refusion til denne kommune for udgifter til ydelser til den unge efter serviceloven.

I § 5, stk. 1, foreslås tilsvarende, at den kommune, der hidtil har været betalingskommune, får handlepligten efter serviceloven, hvis den unge i umiddelbar forlængelse af anbringelsen får opretholdt ophold i plejefamilie efter den foreslåede § 76 a i serviceloven. Kommunen bevarer efter forslaget pligten til at yde hjælp efter serviceloven, hvis den unge i fortsættelse af opholdet i plejefamilie efter § 76 a i serviceloven får ophold i en boform omfattet af § 9, stk. 7, i retssikkerhedsloven.

I § 5, stk. 2, foreslås endvidere på samme måde som i § 4, stk. 3, i ovennævnte lov nr. 550, at i det omfang, den kommune, der får handleforpligtelsen efter serviceloven ved den unges fyldte 18. år ikke er den unges opholdskommune umiddelbart forud herfor (fordi forældremyndighedsindehaveren og den unge efter anbringelsen har skiftet opholdskommune før 1. juli 2003), kan kommunalbestyrelsen beslutte, at kommunen ikke skal overtage handleforpligtelsen efter serviceloven over for den pågældende, men i stedet fortsætte med at betale mellemkommunal refusion. Træffes en sådan beslutning, bliver den kommune, der bliver den unges opholdskommune, når den unge fylder 18 år, også handlekommune efter serviceloven, og den refusionspligtige kommune skal betale refusion til denne kommune for udgifter til ydelser til den unge efter serviceloven.

Beslutningen efter § 5, stk. 2, skal træffes, inden den unge fylder 18 år.

Den unge, sagen vedrører, har mulighed for at klage til Ankestyrelsen efter retssikkerhedslovens almindelige regler for klager over kommunale afgørelser, jf. lovens kapitel 10.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov