Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 10. april 2014
Forslag
til
Lov om ændring af lov om folkeskolen og
forskellige andre love
(Forenkling af regelsættet
Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt
opfølgning på mål for folkeskolen m.v.)
§ 1
I lov om folkeskolen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, som ændret
ved § 4 i lov nr. 622 af 12. juni 2013, § 1 i lov nr.
1640 af 26. december 2013 og lov nr. 1641 af 26. december 2013,
foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres »lov om vejledning om uddannelse
og erhverv« til: »lov om vejledning om uddannelse og
erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse
m.v.«
2. I
§ 5, stk. 2, nr. 3, litra b,
ændres »Natur/teknik« til:
»Natur/teknologi«.
3. § 7,
stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3)
uddannelse og job.«
4. I
§ 7, stk. 2, ændres
»uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering«
til: »uddannelse og job«.
5. § 9,
stk. 1 og 2, affattes
således:
»Ud over den undervisning, som skal tilbydes
efter §§ 5, 7 og 7 a, kan der tilbydes eleverne på
7.-9. klassetrin undervisning i følgende fag og emner som
valgfag:
1) Tysk.
2) Fransk.
3) Spansk.
4) Billedkunst.
5) Medier.
6)
Filmkundskab.
7) Drama.
8) Musik.
9)
Håndværk og design.
10)
Madkundskab.
11) Almindelige
indvandrersprog for elever med fornødent
forhåndskendskab til det pågældende sprog.
12)
Arbejdskendskab.
Stk. 2. Valgfag udbydes
som 1-årige forløb, bortset fra håndværk
og design samt madkundskab, der udbydes som 2-årige
forløb, samt tysk og fransk, der udbydes som 3-årige
forløb. Kommunen kan vælge at udbyde de valgfag, der
efter 1. pkt. udbydes som 1- eller 2-årige forløb, som
forløb på op til 3 år.«
6. I
§ 10, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »og om centrale kundskabs- og
færdighedsområder (slutmål) i« til:
»i folkeskolens«.
7. I
§ 10, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »mål« til:
»kompetencemål«, »(trinmål)«
ændres til: »samt færdigheds- og
vidensmål«, og »bortset fra de fag, der kan
tilrettelægges over 1 eller 2 år« ændres
til: »herunder regler om opmærksomhedspunkter inden for
udvalgte kerneområder i dansk og matematik«.
8. § 10,
stk. 2, ophæves.
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.
9. § 10,
stk. 3, 1. og 2. pkt., der
bliver stk. 2, 1. og 2. pkt., ophæves, og i stedet
indsættes:
»Skolernes læseplaner skal for
folkeskolens fag og obligatoriske emner, jf. §§ 5-7 og
§ 9, stk. 1, beskrive den udvikling i indholdet i
undervisningen, der tilrettelægges med henblik på at
nå kompetencemålet. Læseplanerne skal herunder
beskrive forløb, der understøtter arbejdet med
færdigheds- og vidensmål. Læseplanerne skal
godkendes af kommunalbestyrelsen, jf. § 40, stk. 3.«
10. I
§ 10, stk. 5, der bliver stk. 4,
indsættes efter »opgavesæt,«:
»eksempler på kompetenceopgaver og
udfordringsmål,«.
11. I
§ 11 indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»Stk. 2. Indholdet
i undervisningen i børnehaveklassen skal mindst omfatte
følgende kompetenceområder:
1) Sprog.
2) Matematisk
opmærksomhed.
3) Naturfaglige
fænomener.
4) Kreative og
musiske udtryksformer.
5) Krop og
bevægelse.
6) Engagement og
fællesskab.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
12. I
§ 11, stk. 2, der bliver stk. 3,
ændres »målene« til: »formål,
kompetencemål, færdigheds- og vidensmål og
opmærksomhedspunkter«.
13. I
§ 13, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »trin- og slutmål« til:
»kompetencemål, færdigheds- og vidensmål og
opmærksomhedspunkter«.
14. § 13
b affattes således:
Ȥ 13
b. Som led i den løbende evaluering, jf. § 13,
stk. 2, skal der for hver elev fra børnehaveklassen til og
med 9. klassetrin udarbejdes en elevplan. Elevplanen skal for
elev-erne i børnehaveklassen til og med 8. klassetrin
indeholde individuelle mål og status for elevens læring
og en beskrivelse af, hvordan der skal følges op
herpå.
Stk. 2. En elevplan skal
for elever i børnehaveklassen indeholde de i stk. 1
nævnte oplysninger i forhold til kompetencemålet for
dette klassetrin.
Stk. 3. En elevplan skal
på 1.-8. klassetrin indeholde de i stk. 1 nævnte
oplysninger i følgende fag på følgende
klassetrin:
1) Dansk på
1.-8. klassetrin.
2) Matematik
på 1.-8. klassetrin.
3) Engelsk på
3.-8. klassetrin.
4) Historie
på 4., 6. og 8. klassetrin.
5)
Kristendomskundskab på 3., 6. og 8. klassetrin.
6) Natur/teknologi
på 4. og 6. klassetrin.
7) Samfundsfag
på 8. klassetrin.
8) Geografi
på 8. klassetrin.
9) Biologi på
8. klassetrin.
10) Fysik/kemi
på 8. klassetrin.
11) Idræt
på 2., 5. og 8. klassetrin.
12) Musik på
2. og 6. klassetrin.
13) Billedkunst
på 5. klassetrin.
14)
Håndværk og design samt madkundskab på et af de
klassetrin, som fagene tilbydes på.
15) Tysk eller
fransk på 6. og 8. klassetrin.
16) Valgfag, jf.
§ 9, stk. 1, på et af de klassetrin, som faget tilbydes
på.
Stk. 4. For hver elev
på 8. og 9. klassetrin skal elevplanen til brug for afklaring
af videre uddannelse indeholde oplysninger om, hvilke mål
eleven har for sin uddannelse efter grundskolen eller efter 10.
klassetrin, og om den besluttede opfølgning på disse
mål.
Stk. 5. Elevplaner skal
være digitale. Elevplanen skal gøres tilgængelig
for elevens forældre digitalt og opdateres mindst en gang
hvert skoleår. Forældre skal endvidere efter anmodning
modtage en udskrift af den digitale elevplan.
Stk. 6.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
elevplaner, herunder om anvendelse af digitale
løsninger.«
15. I
§ 19, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »skolebibliotek som et pædagogisk
servicecenter« til: »pædagogisk
læringscenter«, i 2. pkt.
ændres »Skolebiblioteket er en del af skolens
virksomhed og« til: »Det pædagogiske
læringscenter«, og i 3.
pkt. ændres »Skolebiblioteket« til:
»Det pædagogiske læringscenter«.
16. I
§ 19, stk. 3, ændres
»skolebibliotekernes« til: »de pædagogiske
læringscentres«.
17. § 19
h, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
18. I
§ 40, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »§ 10, stk. 3.« til: »§
10, stk. 2.«
19. I
§ 40, stk. 5, 1. pkt.,
ændres »§ 40 a, stk. 2 og 3,« til:
»§ 40 a, stk. 3,«.
20. § 40
a, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Kommunalbestyrelsen udarbejder en
kvalitetsrapport hvert andet år. Kvalitetsrapporten skal
beskrive skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold
til nationale og lokalt fastsatte mål, kommunalbestyrelsens
vurdering af niveauet og opfølgning herpå og
kommunalbestyrelsens opfølgning på tidligere relevante
kvalitetsrapporter. Kommunalbestyrelsen kan vælge at beskrive
skolerne i grupper eller kun at fremhæve visse skoler i
kvalitetsrapporten.
Stk. 2. Er niveauet i
skolevæsenet eller på en skole ikke tilfredsstillende,
skal kommunalbestyrelsen som en del af kvalitetsrapporten udarbejde
en handlingsplan med opfølgende initiativer med henblik
på at forbedre niveauet i skolevæsenet eller på
skolen.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og
4.
21. I
§ 40 a, stk. 2, 1. pkt., der
bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »og til« til:
», herunder«.
22. § 40
a, stk. 3, der bliver stk. 4, ophæves.
23. I
§ 40 a, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »og handlingsplaner samt« til: »med
eventuelle handlingsplaner og«.
24. I
§ 40 a, stk. 5, udgår
»og handlingsplaner«.
25. I
§ 44, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§ 40 a, stk. 3,« til: »§
40 a, stk. 2,«.
26. I
§ 50, stk. 3, indsættes
efter »modtager«: »uddannelseshjælp
eller«, efter »i henhold til« indsættes:
»§§ 23-25 i«, og efter »betaling i den
fremtidige« indsættes: »uddannelseshjælp
eller«.
27. I
§ 56 indsættes efter stk. 1
som nye stykker:
»Stk. 2.
Undervisningsministeren kan bestemme, at kommunalbestyrelsen skal
tilvejebringe oplysninger, som ministeren skønner
nødvendige til brug for opfølgning på
folkeskolens resultater og forhold i øvrigt.
Stk. 3.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at
kommunalbestyrelsen skal indberette oplysninger, jf. stk. 2, om
elevernes trivsel til ministeriet ved anvendelse af et
nærmere fastsat dataformat og med brug af en nærmere
bestemt spørgeramme. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler om spørgerammen og om, hvordan og
hvornår kommunalbestyrelsen tilvejebringer oplysninger om
elevernes trivsel.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og
5.
28. I
§ 56, stk. 2, der bliver stk. 4,
ændres »stk. 1,« til: »stk. 1 og
2,«.
29. I
§ 56, stk. 3, der bliver stk. 5,
ændres »stk. 1 og 2.« til: »stk.
1-4.«
30.
Efter § 56 indsættes i kapitel
10:
Ȥ 56
a. Oplysninger om elevers trivsel, jf. § 56, stk. 3,
skal indgå i skolernes undervisningsmiljøvurdering
efter lov om elevers og studerendes
undervisningsmiljø.«
31. § 57
d affattes således:
Ȥ 57
d. Undervisningsministeren fører tilsyn med
folkeskolers kvalitetsudvikling.
Stk. 2. I tilfælde
af vedvarende dårlig kvalitet på en folkeskole eller i
skolevæsenet kan undervisningsministeren med henblik på
at forbedre niveauet pålægge kommunalbestyrelsen at
udarbejde en handlingsplan, jf. § 40 a, stk. 2, og eventuelt
som et delelement heri at deltage i vejledning fra
Undervisningsministeriet. Ministeren fastsætter en frist for
udarbejdelsen af handlingsplanen.«
§ 2
I lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt
pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 671 af 21. juni 2010, som ændret
ved § 22 i lov nr. 326 af 11. april 2012, § 21 i lov nr.
493 af 21. maj 2013 og § 42 i lov nr. 1605 af 26. december
2013, foretages følgende ændring:
1. I
§ 2 d, stk. 1, ændres
»elev- og uddannelsesplan« til: »elevplan«,
og », stk. 2« udgår.
§ 3
I lov om efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af
22. juni 2011, som ændret bl.a. ved § 40 i lov nr.
1605 af 26. december 2013 og senest ved § 6 i lov nr. 1640 af
26. december 2013, foretages følgende ændring:
1. I
§ 2, stk. 3, ændres
»slutmål, henholdsvis trinmål (Fælles
Mål)« til: »kompetencemål henholdsvis
færdigheds- og vidensmål (Fælles
Mål)«.
§ 4
I lov om friskoler og private grundskoler m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 166 af 25. februar 2013, som
ændret ved § 6 i lov nr. 274 af 19. marts 2013, § 5
i lov nr. 1640 af 26. december 2013 og § 1 i lov nr. 264
af 24. marts 2014, foretages følgende ændring:
1. I
§ 1 a, stk. 4, ændres
»slutmål henholdsvis trinmål (Fælles
Mål)« til: »kompetencemål henholdsvis
færdigheds- og vidensmål (Fælles
Mål)«.
§ 5
I lov nr. 1640 af 26. december 2013 om
ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love
(Indførelse af en længere og mere varieret skoledag)
foretages følgende ændringer:
1. § 1,
nr. 16, ophæves.
2. § 1,
nr. 21, ophæves.
§ 6
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. maj 2014, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 1, nr.
2-13, 15, 16, 18-25 og 27-31, og §§ 2-4 træder i
kraft den 1. august 2014.
Stk. 3. § 1, nr.
17, træder i kraft den 1. august 2015.
Stk. 4. § 1, nr.
2-13, §§ 3 og 4 og § 5, nr. 2, har først
virkning fra skoleåret 2015-16 for andre obligatoriske emner,
fag og klassetrin end uddannelse og job, jf. folkeskolelovens
§ 7, stk. 1, nr. 3, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 3, engelsk på 1. og 2. klassetrin, jf.
folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 1, litra b, som ændret
ved § 1, nr. 7, i lov nr. 1640 af 26. december 2013, tysk
eller fransk på 5. og 6. klassetrin, jf. folkeskolelovens
§ 5, stk. 2, nr. 1, litra e, som affattet ved § 1, nr. 8,
i lov nr. 1640 af 26. december 2013, håndværk og design
samt madkundskab, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 2,
litra d, som ændret ved § 1, nr. 9, i lov nr. 1640
af 26. december 2013, tysk og fransk som valgfag på 7.
klassetrin, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 1, nr. 1 og 2, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, medier, jf.
folkeskolelovens § 9, stk. 1, nr. 5, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 5, håndværk og design som valgfag,
jf. folkeskolelovens § 9, stk. 1, nr. 9, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 5, og madkundskab som valgfag, jf.
folkeskolelovens § 9, stk. 1, nr. 10, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 5. I skoleåret 2014/15 finder de hidtil
gældende regler anvendelse for øvrige fag og
klassetrin end de i 1. pkt. nævnte.
Stk. 5. Folkeskolelovens
§ 13 b som affattet ved denne lovs § 1, nr. 14,
har virkning fra skoleåret 2014/15, jf. dog 3. pkt. De hidtil
gældende regler om elevplaner finder anvendelse indtil
skoleåret 2014/15. Folkeskolelovens § 13 b, stk. 2, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 14, har virkning for
elevplaner, som udarbejdes for elever i børnehaveklassen fra
skoleåret 2015/16. I skoleåret 2014/15 udarbejdes
elevplaner for elever i børnehaveklassen med udgangspunkt i
de gældende mål for undervisningen i
børnehaveklassen.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen udarbejder kvalitetsrapporter i henhold til
§ 1, nr. 20-24, i skoleårene 2014/15 og 2015/16,
hvorefter kommunalbestyrelsen udarbejder kvalitetsrapporter hvert
andet år.