Fremsat den 26. marts 2014 af klima-,
energi- og bygningsministeren
Forslag
til
Lov om et klimaråd, klimapolitisk
redegørelse og fastsættelse af nationale
klimamålsætninger
Formål
§ 1. Loven har til formål at
etablere en overordnet strategisk ramme for Danmarks klimapolitik
med henblik på at overgå til et lavemissionssamfund i
2050, det vil sige et ressourceeffektivt samfund med en
energiforsyning baseret på vedvarende energi og markant
lavere udledninger af drivhusgasser fra øvrige sektorer, og
som samtidig understøtter vækst og udvikling. Loven
skal derudover fremme gennemsigtighed og offentlighed om status,
retning og fremdrift for Danmarks klimapolitik.
Klimarådet
§ 2. For at fremme et fagligt
sammenhængende beslutningsgrundlag for Danmarks klimapolitik,
nedsætter klima-, energi- og bygningsministeren
Klimarådet som et uafhængigt rådgivende
ekspertorgan.
Stk. 2.
Klimarådet bidrager med uafhængig rådgivning m.v.
om omstillingen til et lavemissionssamfund og har følgende
hovedopgaver:
1) Vurdere status for Danmarks
opfyldelse af nationale klimamålsætninger og
internationale klimaforpligtelser.
2) Analysere mulige omstillingsveje mod
et lavemissionssamfund i 2050 og mulige virkemidler for at
opnå drivhusgasreduktioner.
3) Udarbejde anbefalinger om udformning
af klimapolitikken, herunder valg af virkemidler og
omstillingsveje.
4) Bidrage til den offentlige debat.
Klimarådet skal, i fornødent omfang, i udarbejdelsen
af sine analyser og øvrige arbejde høre og inddrage
relevante parter, herunder bl.a. erhvervsinteresser,
arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet, jf. stk. 6.
Stk. 3.
Klima-, energi- og bygningsministeren kan anmode Klimarådet
om at komme med anbefalinger vedrørende særlige,
højt prioriterede problemstillinger m.v. inden for lovens
formål.
Stk. 4.
Klimarådet skal mindst 1 gang årligt fremsende og
offentliggøre anbefalinger til klima-, energi- og
bygningsministeren om klimaindsatsen, jf. stk. 2 og 3, så
denne kan indrettes omkostningseffektivt og under hensyn til
vækst, konkurrenceevne, beskæftigelse og videnskabens
anbefalinger om den nødvendige klimaindsats.
Stk. 5.
Klimarådet kan inddrage ekstern ekspertise i sit arbejde,
herunder etablere ekspertbaserede ad hoc-udvalg, når
rådet ikke selv besidder den nødvendige sagkundskab,
lige som rådet vil kunne få udarbejdet eksterne
analyser m.v.
Stk. 6.
Til brug for Klimarådets arbejde med at høre og
inddrage relevante parter m.v. i medfør af stk. 2, nr. 4,
etablerer Klimarådet en interessentgruppe med
repræsentanter fra relevante interesseorganisationer,
brancheforeninger, virksomheder, NGO'er, kommuner og regioner
m.v.
Stk. 7.
Klimarådet offentliggør en årlig arbejdsplan for
rådets opgaver.
Stk. 8.
Klimarådet fastsætter en forretningsorden.
§ 3. Klimarådet består af 1
formand og 6 øvrige medlemmer.
Stk. 2.
Klimarådet sammensættes af eksperter med bred
ekspertise og et højt klimarelevant fagligt niveau inden for
energi, bygninger, transport, landbrug, miljø eller natur og
økonomi, herunder bred samfundsøkonomisk og
erhvervsøkonomisk ekspertise. Formanden udpeges af klima-,
energi- og bygningsministeren og de øvrige medlemmerne
udpeges af klima-, energi- og bygningsministeren efter
høring af relevante ministerier.
Stk. 3.
Medlemmerne af Klimarådet udpeges for en periode af 4
år. Genudpegning kan ske én gang. Hvis formanden eller
et af de øvrige medlemmer udtræder af rådet
før periodens udløb, kan et nyt medlem udpeges for
mindre end 4 år.
§ 4. Klimarådet bistås af et
sekretariat.
Stk. 2.
Sekretariatet ledes af en sekretariatschef, som udnævnes af
klima-, energi- og bygningsministeren efter indstilling fra
Klimarådets formand.
Klimapolitisk redegørelse
§ 5. Klima-, energi- og
bygningsministeren udarbejder en årlig klimapolitisk
redegørelse til Folketinget, der indeholder
følgende:
1) Historisk drivhusgasudledning fordelt
på sektorer.
2) Fremskrivninger for
drivhusgasudledninger.
3) Planlagte klimatiltag og virkemidler
og forventet fremtidig effekt heraf.
4) Beskrivelse af og status for
opfyldelse af nationale klimamålsætninger.
5) Beskrivelse af og status for
opfyldelse af internationale klimaforpligtelser.
6) Klimarådets anbefalinger m.v.
til klima-, energi- og bygningsministeren.
7) Klima-, energi- og
bygningsministerens redegørelse for og stillingtagen til
Klimarådets anbefalinger m.v.
Ikrafttræden m.v.
§ 6. Loven træder i kraft den 1.
oktober 2014, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1, § 2, stk. 2-7, og § 5 træder i kraft den
1. januar 2015.
§ 7. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse | 1. | Indledning | | | 1.1. Lovforslagets formål og
baggrund | | | 1.2. Den internationale ramme for
klimapolitikken i Danmark | | 2. | Lovforslagets hovedindhold | | | 2.1. Fastsættelse af nationale
klimamålsætninger | | 2.2. Klimarådet | | 2.3. Den klimapolitiske
redegørelse | 3. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige | 4. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 5. | Administrative konsekvenser for
borgerne | 6. | Miljømæssige
konsekvenser | 7. | Forholdet til EU-retten | 8. | Hørte myndigheder og organisationer
m.v. | 9. | Sammenfattende skema |
|
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at etablere en overordnet
strategisk ramme for Danmarks klimapolitik med henblik på at
overgå til et lavemissionssamfund i 2050. Formålet
udmøntes i 3 centrale elementer:
For at skabe en klar retning for klimaindsatsen
forudsættes det, at klima-, energi- og bygningsministeren -
på regeringens vegne - mindst hvert 5. år skal
udarbejde nationale klimamålsætninger overfor
Folketinget. De nationale klimamålsætninger skal have
et tiårigt perspektiv.
For at fremme gennemsigtighed og et fagligt sammenhængende
beslutningsgrundlag for Danmarks klimapolitik nedsættes
Klimarådet, således at det kan påbegynde arbejdet
fra den 1. januar 2015. Klimarådet skal bidrage med
uafhængig rådgivning til regeringen om omstillingen til
et lavemissionssamfund i 2050 samt bidrage til den offentlige
debat.
For at fremme gennemsigtighed og offentlighed om status for
Danmarks klimapolitik skal klima-, energi- og bygningsministeren
hvert år udarbejde en klimapolitisk redegørelse til
Folketinget.
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
Forslaget til lov om et klimaråd, klimapolitisk
redegørelse og fastsættelse af nationale
klimamålsætninger, i det følgende benævnt
forslaget til klimalov, fremsættes som led i
gennemførelsen af den politiske aftale af 6. februar 2014 om
Danmarks Klimalov, Klimaråd og nationale
klimamålsætninger, indgået mellem regeringen
(Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre), Socialistisk
Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti. Af aftalen
fremgår blandt andet, at lovforslaget skal etablere en
overordnet strategisk ramme for Danmarks klimapolitik med henblik
på at overgå til et lavemissionssamfund i 2050, dvs. et
ressourceeffektivt samfund med en energiforsyning baseret på
vedvarende energi og markant lavere udledninger af drivhusgasser
fra øvrige sektorer, og som samtidig understøtter
vækst og udvikling. Den nye strategiske ramme skal fremme
tilvejebringelse af et fagligt velfunderet og sammenhængende
beslutningsgrundlag, sikre gennemsigtighed og offentlighed om
status, retning og fremdrift for klimapolitikken, herunder sikre
løbende fastsættelse af nationale
klimamålsætninger.
Forud for fremsættelse af lovforslaget er tillige
indgået en politisk aftale af 6. februar 2014 om det
nationale klimamål i 2020 mellem regeringen
(Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre), Socialistisk
Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti, hvoraf det
blandt andet fremgår, at det er målet, at Danmarks
udledning af drivhusgasser i 2020 reduceres med 40 pct. i forhold
til niveauet i 1990, og at klimaindsatsen skal skabe jobs og ikke
koste jobs. Det kan ske ved at gøre brug af moderne
teknologier, sikre synergieffekter i alle sektorer og ved at sikre,
at det danske erhvervsliv forbliver konkurrencedygtigt.
Omstillingen til et lavemissionssamfund frem mod 2050 er en
betydelig udfordring, og det er således afgørende, at
omstillingen tilrettelægges både miljø- og
ressourcemæssigt effektivt og økonomisk
forsvarligt.
Forslaget til klimalov etablerer på denne baggrund en
overordnet strategisk ramme for klimapolitikken. Forslaget sigter
mod, at Danmark kan bidrage aktivt til at reducere de globale
udledninger af drivhusgasser i lyset af klimavidenskabens
anbefalinger og realisere en overgang til et lavemissionssamfund i
2050 på en måde, der medvirker til at
understøtte den økonomiske udvikling, herunder
vækst, konkurrenceevne og sunde offentlige finanser. Loven
skal derudover fremme gennemsigtighed og offentlighed om status,
retning og fremdrift for Danmarks klimapolitik, herunder fremdrift
i form af fastsættelse af nationale
klimamålsætninger.
Det forudsættes i den forbindelse, at klima-, energi- og
bygningsministeren mindst hvert 5. år skal udarbejde
nationale klimamålsætninger med et tiårigt
perspektiv. Den til enhver tid siddende klima-, energi- og
bygningsminister skal således med regelmæssige
mellemrum fremsætte nationale klimamålsætninger
overfor Folketinget. De nationale klimamålsætninger vil
på denne baggrund kunne medvirke til at skabe en klar retning
for klimaindsatsen, herunder erhvervslivets investeringer.
For at fremme tilvejebringelse af et fagligt velfunderet og
sammenhængende beslutningsgrundlag for Danmarks klimapolitik
nedsætter klima-, energi- og bygningsministeren
Klimarådet som et uafhængigt ekspertorgan, der skal
bidrage med rådgivning til regeringen om omstillingen til et
lavemissionssamfund. Klimarådet skal mindst 1 gang
årligt komme med anbefalinger til regeringen om
klimaindsatsen, så denne kan indrettes omkostningseffektivt
og under hensyn til vækst, konkurrenceevne,
beskæftigelse, herunder jobskabelse, og under hensyn til
videnskabens anbefalinger om den nødvendige klimaindsats.
Klimarådet kan desuden nedsætte ad hoc baserede
ekspertudvalg til brug for belysning af særlige emner m.v. af
relevans for Klimarådets arbejde.
Klimarådet skal tillige bidrage til den offentlige debat
og skal i fornødent omfang i forbindelse med udarbejdelsen
af analyser og sit øvrige arbejde høre og inddrage
relevante parter, herunder blandt andet erhvervsinteresser,
arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet. Det kan ske gennem
konferencer, medier og lignende, som kan øge
gennemsigtigheden i klimapolitikken. Til Klimarådet etableres
desuden en interessentgruppe med repræsentanter fra relevante
interesseorganisationer, brancheforeninger, virksomheder, NGO'er,
kommuner og regioner m.v.
For at fremme gennemsigtighed og offentlighed om status for
Danmarks klimapolitik følger det desuden af forslaget til
klimaloven, at klima-, energi- og bygningsministeren hvert år
skal udarbejde en klimapolitisk redegørelse til Folketinget
med henblik på en klimapolitisk debat.
1.2. Den internationale ramme for klimapolitikken i Danmark
Det er ikke kun i Danmark, at de menneskeskabte
klimaforandringer tages alvorligt. Danmark har i forskellige
sammenhænge påtaget sig forpligtelser i forhold til at
adressere udfordringen om at begrænse Danmarks bidrag til
menneskeskabte klimaforandringer som følge af udledning af
drivhusgasser til atmosfæren.
Danmark har således ratificeret FN's klimakonvention, der
er rettet mod at stabilisere koncentrationen af drivhusgasser i
atmosfæren til et niveau, der kan forhindre farlig
menneskelig indgriben i klimasystemet. Klimakonventionen blev
vedtaget på FN's konference om miljø og udvikling i
Brasilien i 1992.
Efterfølgende har Danmark sammen med de øvrige
EU-15 lande tiltrådt Kyotoprotokollen ved Rådets
beslutning 2002/358/EF af 25. april 2002. Danmark har i
forlængelse heraf, jf. Kommissionens beslutning 2010/778/EU
af 15. december 2010, påtaget sig et loft i form af
emissionstilladelser (såkaldte landekvoter) for Danmarks
drivhusgasudledning på ca. 273,8 mio. tons CO2-ækvivalenter i årene
2008-12.
Kyotoprotokollens fleksible mekanismer åbner mulighed for,
at Danmark kan købe landekvoter eller JI/CDM kreditter til
målopfyldelsen. Under Kyotoprotokollen er der vedtaget
mulighed for at lande der påtager sig bindende
udledningslofter kan anvende forskellige såkaldte fleksible
mekanismer, ved 1) køb af landekvoter (andre landes tilladte
udledningsrettigheder) og 2) JI/CDM klimakreditter fra projekter,
der reducerer drivhusgasudledningen enten i lande, der har
påtaget sig udledningslofter (i form af såkaldte Joint
Implementation-kreditter) eller i lande der ikke har påtaget
sig udledningslofter (i form af såkaldte Clean Development
Mechanism-kreditter).
Ud over udledning af drivhusgasser indgår tillige optag og
udledning af drivhusgasser fra jorder og skove i klimaregnskabet.
Ved »optag« menes i denne sammenhæng den
»lagring« af CO2 i
plantedele (i form af biomasse), som sker ved planters vækst,
samt den ophobning af CO2 i jorde,
som eksempelvis opstår når plantedele pløjes ned
i jorden eller lignende. Der kan, i tilfælde af at optaget
øges eller udledningen reduceres, genereres kreditter
herfra. Kyotoprotokollen stiller endvidere krav til parternes
årlige rapportering af drivhusgasudledning og -optag.
Ligeledes har EU vedtaget regler for medlemsstaternes
rapportering.
Europa-Parlamentet og Rådet vedtog i 2009 EU's klima- og
energipakke, som indeholder en række tæt forbundne
retsakter. Klima- og energipakken har til formål at sikre, at
EU-landene reducerer udledningen af drivhusgasser med 20 pct. inden
2020 i forhold til 1990, samtidig med at andelen af vedvarende
energi i EU's samlede endelige energiforbrug øges til 20
pct., mens andelen af vedvarende energiformer i transportsektoren
øges til 10 pct. Klima- og energipakken indeholder
følgende fælles EU-lovgivning: Direktiv om fremme af
vedvarende energikilder, beslutning om målsætninger for
medlemsstaternes reduktion af drivhusgasudledningen i de ikke
kvotebelagte sektorer, ændring af EU's kvotedirektiv og
direktiv om CO2-opsamling og
-lagring i undergrunden (CCS). I sammenhæng hertil er der i
EU vedtaget en række retsakter om rapportering af
drivhusgasudledningen m.m. Hertil kommer, at der i EU er vedtaget
en række retsakter på klima- og energiområdet,
som bidrager til at reducere drivhusgasudledningen. Dette omfatter
bl.a. EU's forordninger om præstationsnormer for CO2-udledningen fra biler,
energieffektiviseringsdirektivet, eco-designdirektivet,
energibeskatningsdirektivet, direktiv om bygningers
energimæssige ydeevne, energimærkningsdirektivet, F-gas
forordningen, lossepladsdirektivet og nitratdirektivet m.v.
Danmark er i medfør af EU's klima- og energipakke
forpligtet til at reducere udledningerne af drivhusgasser i de
ikke-kvoteomfattede sektorer med 20 pct. i 2020 i forhold til
niveauet i 2005. Forpligtelsen fremgår af Europa-Parlamentets
og Rådets beslutning 406/2009/EF af 23. april 2009 og
Kommissionens beslutning 2013/162/EU af 26. marts 2013 om
medlemsstaternes indsats for at reducere deres
drivhusgasudledninger med henblik på at opfylde EU's
forpligtelser til at reducere drivhusgasudledningerne frem til
2020. EU-forpligtigelsen i perioden 2013-2020 er årlig, idet
der kan overføres over- eller underskydende
udledningsrettigheder mellem årene. Der er tillige mulighed
for at købe andre medlemslandes
drivhusgasudledningsrettigheder eller kreditter fra internationale
klimaprojekter og anvende disse til målopfyldelse i Danmark.
Denne målsætning vil blive meldt ind til FN i
forbindelse med Danmarks ratifikationsinstrument til
ændringen til Kyotoprotokollen, som blev vedtaget i Doha i
2012.
Der er i EU fra 2005 gennemført et system for handel med
CO2-kvoter, jf. Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en
ordning for handel med kvoter for drivhusgasudledninger i
Fællesskabet. Med etableringen af EU's kvotehandelssystem er
der fastlagt et loft for udledningen af CO2 og visse andre drivhusgasser fra de
stationære anlæg og luftfartsoperatører, der er
omfattet af kvotesystemet. De nærmere regler for
kvotesystemets funktion er fastlagt i EU's kvotehandelsdirektiv og
en række tilhørende EU-forordninger.
Kvotehandelsdirektivet er desuden gennemført i dansk
lovgivning via lov om CO2-kvoter.
På grund af de kvoteomfattede virksomheders mulighed for at
handle med kvoter på tværs af EU og for at anvende
eksterne JI/CDM kreditter, er der ikke med EU-reglerne fastsat
nationale grænser for kvoteomfattede anlægs og
operatørers udledning i Danmark.
EU's stats- og regeringsledere har i konklusioner fra et
møde i Det Europæiske Råd i oktober 2009 anmodet
parterne til FN's Klimakonvention om at tilslutte sig en
målsætning om at holde den globale temperaturstigning
inden for 2° C og samtidig tilsluttet sig en
EU-målsætning om, at de industrialiserede lande
reducerer deres samlede drivhusgasudledninger med 80-95 pct. i 2050
i forhold til 1990, som et led i en samlet halvering af de globale
udledninger. I den sammenhæng henviste Det Europæiske
Råd til, at dette reduktionsniveau er nødvendigt i
henhold til anbefalinger fra FN's Klimapanel (IPCC). I lyset af
denne EU-målsætning og eventuelle fremtidige
målsætninger eller klimaforpligtelser som Danmark
måtte tilslutte sig internationalt, skal Danmark overgå
til et lavemissionssamfund frem mod 2050. Danmarks bidrag til
menneskeskabte klimaforandringer som følge af udledning af
drivhusgasser til atmosfæren bliver herved begrænset.
Samtidigt bidrager Danmark til efterlevelse af formålet med
FN's Klimakonvention, som er rettet mod at stabilisere
koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren på et
niveau, der kan forhindre farlig menneskelig indgriben i
klimasystemet.
Ifølge rådskonklusioner fra maj 2013 har Det
Europæiske Råd på dagsordenen i marts 2014 til
hensigt at debattere en mulig ramme for EU's klima- og
energipolitikker frem til 2030.
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Fastsættelse af nationale
klimamålsætninger
Det forudsættes at klima-, energi- og bygningsministeren
fremover - på regeringens vegne - mindst hvert 5. år
udarbejder nationale klimamålsætninger med et
tiårigt perspektiv. Den til enhver tid siddende klima-,
energi- og bygningsminister skal således med
regelmæssige mellemrum fremsætte nationale
klimamålsætninger over for Folketinget.
De politiske klimamålsætninger angående
reduktion af de fremtidige danske drivhusgasudledninger skal
udarbejdes i lyset af videnskabens anbefalinger, herunder
anbefalinger fra IPCC, og skal som minimum være i
overensstemmelse med de til enhver tid gældende
internationale klimaforpligtelser, der påhviler Danmark i
henhold til EU-retten eller internationale aftaler, som den danske
stat er eller bliver aftalepart i.
Den til enhver tid siddende klima-, energi- og bygningsminister
skal således med regelmæssige mellemrum fremsætte
nationale klimamålsætninger inden for disse rammer.
De nationale klimamålsætninger vil på denne
måde medvirke til at etablere en ramme for klimapolitikken og
kan således medvirke til at skabe en klar retning for
klimaindsatsen, herunder erhvervslivets investeringer.
For så vidt angår det nuværende nationale
klimamål for reduktion af Danmarks drivhusgasudledning
henvises til den politiske aftale af 6. februar 2014 om det
nationale klimamål i 2020, hvoraf det blandt andet
fremgår, at det er målet, at Danmarks udledning af
drivhusgasser i 2020 reduceres med 40 pct. i forhold til niveauet i
1990, og at klimaindsatsen skal skabe jobs og ikke koste jobs. Det
kan ske ved at gøre brug af moderne teknologier, sikre
synergieffekter i alle sektorer og ved at sikre, at det danske
erhvervsliv forbliver konkurrencedygtigt.
2.2. Klimarådet
For at fremme gennemsigtighed og et fagligt sammenhængende
beslutningsgrundlag for Danmarks klimapolitik nedsætter
klima-, energi- og bygningsministeren det uafhængige
rådgivende ekspertorgan, Klimarådet, som skal bidrage
med uafhængig rådgivning til regeringen om omstillingen
til et lavemissionssamfund.
Klimarådet skal mindst 1 gang årligt komme med
anbefalinger til regeringen om klimaindsatsen, så denne kan
indrettes omkostningseffektivt og under hensyn til vækst,
konkurrenceevne, beskæftigelse, herunder jobskabelse, og
under hensyn til videnskabens anbefalinger om den nødvendige
klimaindsats. Klimarådet vil i den forbindelse belyse
fordelingsmæssige konsekvenser således at regeringen i
udmøntningen af klimapolitikken kan tage hensyn til
relevante parters vilkår, hvor dette er muligt og
relevant.
Klimarådet vil med lovforslaget blive pålagt en
række opgaver og skal således f.eks. vurdere status for
Danmarks opfyldelse af nationale klimamålsætninger og
internationale klimaforpligtelser og rådgive om den
fremadrettede klimaindsats. Som led i denne rådgivning
pålægges Klimarådet en række
analyseopgaver. Klimarådet skal således analysere
mulige omstillingsveje mod et lavemissionssamfund i 2050 og mulige
virkemidler. Klimarådet skal bl.a. analysere og vurdere
effekten af mulige virkemidler som kan reducere Danmarks
drivhusgasudledning. Klimarådet kan i analyserne tage
højde for mulige virkemidler på EU-niveau eller
internationalt, som også vil kunne bidrage til at reducere
drivhusgasudledningen i Danmark.
Klimarådet skal derudover udarbejde anbefalinger til
klima-, energi- og bygningsministeren om udformning af
klimapolitikken, herunder anbefalinger om valg af klimapolitiske
virkemidler, mulige omstillingsveje og øvrige klimapolitisk
relevante problemstillinger.
Klimarådet kan til brug for dets arbejde nedsætte ad
hoc baserede ekspertudvalg til belysning af særlige emner
m.v. af relevans for Klimarådets arbejde.
Klimarådet skal desuden bidrage til at øge
gennemsigtigheden i klimapolitikken. Klimarådet skal gennem
sit virke skabe debat om klimapolitiske spørgsmål og
skal gennem sit arbejde inddrage og høre relevante parter,
herunder blandt andet erhvervsinteresser, arbejdsmarkedets parter
og civilsamfundet. Dette kan ske gennem konferencer, medier og
lignende, som kan øge gennemsigtigheden i
klimapolitikken.
Til Klimarådet etableres desuden en interessentgruppe med
repræsentanter fra relevante interesseorganisationer,
brancheforeninger, virksomheder, NGO'er, kommuner og regioner
m.v.
Klimarådet kommer til at bestå af 1 formand og 6
øvrige medlemmer, som udpeges for en 4-årig periode.
Der etableres ligeledes et selvstændigt sekretariat til at
betjene Klimarådets formand og medlemmer.
2.3. Den klimapolitiske redegørelse
For at fremme en bred politisk og samfundsmæssig debat er
det vigtigt med gennemsigtighed og offentlighed om status for
Danmarks klimapolitik. Det foreslås derfor, at klima-,
energi- og bygningsministeren skal udarbejde en årlig
klimapolitisk redegørelse, der skal indeholde status for en
række forhold, som giver et samlet overblik over
klimapolitikken og klimaindsatsen og indholdet af klimarådets
anbefalinger. Klima-, energi- og bygningsministeren skal i den
klimapolitiske redegørelse ligeledes redegøre for
regeringens holdning til indholdet af Klimarådets
anbefalinger og redegøre for indhold af og status for de
nationale klimamålsætninger og internationale
klimaforpligtelser.
Den klimapolitiske redegørelse vil blive oversendt til
Folketinget og således indgå i den løbende
klimapolitiske debat. Redegørelsen vil på denne
baggrund medvirke til at skabe gennemsigtighed og offentlighed
vedrørende klimaindsatsen og klimapolitikken.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige
Udgifterne til Klimarådet, herunder til sekretariatet og
øvrige aktiviteter, der følger af loven, og
opnormering af Energistyrelsens arbejde med nationalt klima
fastlægges til 12 mio. kr. årligt, hvoraf 3 mio. kr.
årligt tilføres Energistyrelsen.
Forslaget til klimaloven afstedkommer nye og udvidede opgaver
på klimaområdet. Der vil således f.eks. blive
behov for at udarbejde opgørelser af og fremskrivninger for
drivhusgasudledningen med øget frekvens og detaljeringsgrad.
Der vil ligeledes være behov for vurdering, forberedelse og
koordinering af regeringens løbende stillingtagen til
Klimarådets anbefalinger og udarbejdelse af årlige
klimapolitiske redegørelser. Desuden forventes
Klimarådet at øge opmærksomheden om
klimapolitikken, hvilket vil øge behovet for
ministerbetjening og interministeriel koordinering. Der
afsættes 3 mio. kr. som et permanent årligt bidrag fra
og med 2015 til opnormering af Energistyrelsens arbejde med
klimaområdet.
Forslaget vurderes ikke at have økonomiske og
administrative konsekvenser for regioner og kommuner.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget pålægger ikke erhvervslivet nye
økonomiske eller administrative byrder eller lettelser, da
lovforslaget alene etablerer en overordnet strategisk ramme for
klimapolitikken med henblik på at overgå til et
lavemissionssamfund frem mod 2050.
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) vurderer, at
forslaget ikke indeholder administrative konsekvenser for
erhvervslivet, og har dermed ikke yderligere kommentarer.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen direkte retsvirkning over for borgerne og
pålægger derfor ikke borgerne nye administrative byrder
eller lettelser. Lovforslaget har således ikke nogen
administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget medvirker til, at der på et gennemsigtigt og
fagligt velfunderet grundlag kan træffes de nødvendige
beslutninger med henblik på at begrænse det nationale
bidrag til menneskeskabte klimaforandringer, således at
Danmark kan overgå til et samfund med lave
drivhusgasudledninger. Lovforslaget vil således ikke i sig
selv medføre igangsættelse af konkrete initiativer til
reduktion af Danmarks drivhusgasudledning, men kan medvirke til at
skabe et grundlag herfor. Lovforslaget har derfor indirekte
positive miljømæssige konsekvenser i form af reduktion
af Danmarks drivhusgasudledning.
7. Forholdet
til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder, organisationer
m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 7.- 27.
februar 2014 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Aalborg Portland A/S, Advokatrådet - Advokatsamfundet,
Altinex Oil Denmark A/S, Akademisk Arkitektforening, Autoriserede
Kølefirmaers Brancheforening, Ankenævnet på
Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Boligselskabernes Landsforening, Brancheforeningen for Biogas,
Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for
Husstandsvindmøller, Branchen Forbrugerelektronik, Bureau
Veritas, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet
(BAT-kartellet), Byggecentrum, Byggeskadefonden, CO-industri, DANAK
(Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), Danmarks
Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks
Rederiforening, Danmarks Statistik, Danmarks Teknisk Universitet
(DTU), Danmarks Vindmølleforening, Dansk affaldsforening,
Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk
Center for Lys, Dansk Energi, Dansk Energibranche Forening (DEBRA),
Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas, Dansk
Gasteknisk Center (DGC), Dansk Geotermi Aps, Dansk Standard, A/S
Dansk Shell, Dansk Transport og Logistik (DTL), Dansk Varefakta
Nævn, Dansk Ventilation, Danske Advokater, Danske
Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK), Danske Regioner, Danske
Udlejere, DANVA (Dansk Vand- og Spildvandsforening), Datatilsynet,
De Grønne, DELTA Dansk Elektronik, Det Økologiske
Råd, DI ITEK, DI - Organisation for erhvervslivet, DONG
Energy A/S, DS Håndværk & Industri, DTU -
Afdelingen for myndighedsbetjening, DTU - Afdelingen for
vindenergi, Ejendomsforeningen Danmark, Energi- og olieforum.dk,
Energiforbrugeren, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet,
Energitilsynet, Energitjenesten, E. ON Danmark A/S, Fagligt
Fælles Forbund (3F), Finansrådet, Foreningen Danske
Kraftvarmeværker, Foreningen af fabrikanter og
importører af elektriske belysningsarmaturer (FABA),
Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske
husholdningsapparater (FEHA), Foreningen af Rådgivende
Ingeniører (FRI), Foreningen for Slutbrugere af Energi,
Frederiksberg Kommune, Frie Elforbrugere, FSR Danske Revisorer,
Greenpeace, Green Ways, GTS (Godkendt teknologisk Service), Hess
ApS, HMN Naturgas I/S, Håndværksrådet, Indukraft
sekretariatet c/o Dansk Industri, Ingeniørforeningen i
Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent
Energi, IT-Branchen, Kalk og Teglværksforeningen, KE Vind
A/S/HOFOR, KL (Kommunernes Landsforening), KommuneKredit, Den
Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark
(Kooperationen), KTO - Kommunale Tjenestemænd og
Overenskomstansatte, Københavns Kommune, Landbrug &
Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark (LO), LCA Center,
Landsbyggefonden, Landsforeningen Naboer til
Kæmpevindmøller, Mærsk Olie og Gas A/S,
Mærsk Drilling, Naturgas Fyn, NEAS Energy A/S, NOAH Energi og
Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Det Norske
Veritas, Realkreditforeningen, Reel Energi Oplysning (REO), Statens
Byggeforskningsinstitut, Statoil A/S, Tekniq, Teknologisk Institut,
Telekommunikationsindustrien, Varmepumpefabrikantforeningen,
Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, VELTEK - VVS- og El-Tekniske
Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, Vestas Wind
Systems A/S, Vindenergi Danmark, Vindmølleindustrien, WWF
Verdensnaturfonden, Østkraft og Aalborg Universitet.
9. Sammenfattende
skema
|
| Positive konsekvenser/mindre udgifter | Negative konsekvenser/merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Lovforslaget har en række
økonomiske konsekvenser for Klima-, Energi- og
Bygningsministeriet, forbundet med etablering af et klimaråd
m.v. Der afsættes 9 mio. kr. som et permanent årligt
bidrag fra og med 2015 til finansiering af Klimarådets
aktiviteter m.m. Der afsættes desuden 3 mio. kr. som
et permanent årligt bidrag fra og med 2015 og årene
frem til opnormering af Energistyrelsens arbejde med
klimaområdet m.m. Forslaget vurderes ikke at have
økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner. |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Loven vil medvirke til, at der på et
gennemsigtigt og fagligt velfunderet grundlag kan træffes de
nødvendige beslutninger, således at Danmark kan
overgå til et samfund med lave drivhusgasudledninger med
henblik på at begrænse det nationale bidrag til
klimaforandringer som følge af udledning af drivhusgasser
til atmosfæren. | |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter. |
| |
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at lovens
mål er at etablere en overordnet strategisk ramme for
klimapolitikken med henblik på at overgå til et
lavemissionssamfund i 2050. Med lavemissionssamfund forstås
et ressourceeffektivt samfund med en energiforsyning baseret
på vedvarende energi og markant lavere udledninger af
drivhusgasser fra øvrige sektorer, og som samtidig
understøtter vækst og udvikling. EU's stats- og
regeringsledere har tilsluttet sig en målsætning om, at
de industrialiserede lande reducerer deres samlede
drivhusgasudledninger med 80-95 pct. i 2050 i forhold til 1990 som
et led i en samlet halvering af de globale udledninger. Danmark
skal bidrage til at nå denne målsætning og andre
klimamål i overensstemmelse med de til enhver tid
gældende nationale klimamål og internationale
klimaforpligtelser for Danmark.
Målsætningen om at overgå til et
lavemissionssamfund skal derfor forstås inden for
ovennævnte kontekst. Det vil i den forbindelse være
afgørende, at omstillingen indrettes omkostningseffektivt
under hensyn til vækst, konkurrenceevne og
beskæftigelse og på en måde, der sikrer
gennemsigtighed og offentlighed om status, retning og fremdrift for
Danmarks klimapolitik, herunder sikrer løbende
fastsættelse af nationale klimamålsætninger.
Dette fordrer en løbende overvågning af udviklingen,
og at klima-, energi- og bygningsministeren kan få en
uafhængig og faglig sammenhængende rådgivning om
den fremadrettede klimaindsats.
Loven skal medvirke til at skabe fremdrift for Danmarks
klimapolitik. Det forudsættes at klima-, energi- og
bygningsministeren fremover mindst hvert 5. år skal
fastsætte nationale klimamålsætninger med et
tiårigt perspektiv overfor Folketinget. For så vidt
angår det nuværende nationale klimamål for
reduktion af Danmarks drivhusgasudledning henvises til den
politiske aftale af 6. februar 2014 om det nationale klimamål
i 2020, hvoraf blandt andet fremgår, at det er målet,
at Danmarks udledning af drivhusgasser i 2020 reduceres med 40 pct.
i forhold til niveauet i 1990, og at klimaindsatsen skal skabe jobs
og ikke koste jobs. Det kan ske ved at gøre brug af moderne
teknologier, sikre synergieffekter i alle sektorer og ved at sikre,
at det danske erhvervsliv forbliver konkurrencedygtigt.
De nationale klimamålsætninger vil på denne
måde medvirke til at etablere en ramme for
klimapolitikken.
Til § 2
For at fremme et fagligt sammenhængende
beslutningsgrundlag for Danmarks klimapolitik foreslås i
stk. 1, at klima-, energi- og
bygningsministeren nedsætter Klimarådet som et
uafhængigt rådgivende ekspertorgan. Klimarådet er
en offentlig uafhængig institution og er i den forbindelse
underlagt de samme regler, som andre offentlige institutioner,
herunder f.eks. offentlighedsloven, forvaltningsloven og
persondataloven.
I det foreslåede stk. 2
beskrives Klimarådets hovedopgaver. Klimarådet, skal
bidrage med uafhængig rådgivning m.v. til klima-,
energi- og bygningsministeren om omstillingen til et
lavemissionssamfund, så klimaindsatsen kan indrettes under
hensyn til vækst, konkurrenceevne, beskæftigelse,
herunder jobskabelse, og under hensyn til videnskabens
anbefalinger, herunder anbefalinger fra IPCC, om den
nødvendige klimaindsats. Klimarådet vil i den
forbindelse belyse fordelingsmæssige konsekvenser,
således at regeringen i udmøntningen af
klimapolitikken kan tage hensyn til relevante parters vilkår,
hvor dette er muligt og relevant. Bestemmelsen skal ses i
sammenhæng med stk. 3, hvorefter klima-, energi- og
bygningsministeren kan anmode Klimarådet om at komme med
anbefalinger om særlige, højt prioriterede
problemstillinger m.v. inden for lovens formål.
I stk. 2, nr. 1, foreslås, at
Klimarådet skal vurdere status for Danmarks opfyldelse af
nationale klimamålsætninger og internationale
klimaforpligtelser. Klimarådets vurdering af status for
Danmarks opfyldelse af nationale klimamålsætninger og
internationale klimaforpligtelser, vil således medvirke til
at skabe et overblik over Danmarks klimaindsats, herunder om
Danmark er på rette vej mod et lavemissionssamfund i
2050.
I stk. 2, nr. 2, foreslås, at
Klimarådet skal analysere mulige omstillingsveje mod et
lavemissionssamfund i 2050 og mulige virkemidler for at opnå
drivhusgasreduktioner. Rådet skal identificere og beskrive de
væsentligste scenarier for omstillingen til et
lavemissionssamfund i 2050, som skal ses i relation til såvel
nationale klimamålsætninger som internationale
klimaforpligtelser for Danmark, og som samtidig kan skabe grundlag
for beslutninger om mere kortsigtede nationale
klimamålsætninger. Scenarierne for omstilling skal
blandt andet belyse og beskrive konsekvenser for vækst,
konkurrenceevne og beskæftigelse samt øvrige relevante
forhold og belyse konsekvenser for sektorpolitikker og
sektormål på f.eks. miljø-, transport-, energi-
og landbrugsområdet, hvor det er muligt.
Omstillingsscenarierne skal blandt andet baseres på
gældende klimavidenskabelige anbefalinger om den
påkrævede indsats på baggrund af anerkendte
modeller eller studier og internationale erfaringer.
Klimarådet skal analysere og vurdere effekten af mulige
virkemidler, som kan reducere Danmarks drivhusgasudledning. Disse
analyser af potentielle klimapolitiske virkemidler skal belyse og
beskrive virkemidlernes effekter bredt, herunder fordele og ulemper
i form af samfundsøkonomiske omkostninger, statsfinansielle,
erhvervsøkonomiske og andre relevante konsekvenser så
som natur, miljø og sundhedsaspekter, hvor dette er muligt.
Klimarådet skal i den forbindelse, i fornødent omfang,
belyse fordelingsmæssige konsekvenser, således at
regeringen i udmøntningen af klimapolitikken kan tage hensyn
til relevante parters vilkår hvor dette er muligt og
relevant. Klimarådet kan i analyserne tage højde for
mulige virkemidler på EU-niveau eller internationalt, som
også vil kunne bidrage til at reducere drivhusgasudledningen
i Danmark. Klimarådet kan i øvrigt igangsætte de
analyser og evalueringer, der måtte være
nødvendige inden for lovens formål. Det kunne f.eks.
være analyser af forbrugets klimapåvirkning og
muligheden for at opgøre Danmarks forbrugsrelaterede
drivhusgasudledning. Det vil eksempelvis sige drivhusgasudledningen
knyttet til danskernes forbrug af varer, inklusive udledningen
knyttet til eksempelvis importerede varer, men eksklusive
udledningen relateret til varer som eksporteres ud af Danmark eller
vurdering af det samlede drivhusgas-fodaftryk relateret til
danskernes forbrugsmønster.
I stk. 2, nr. 3, foreslås, at
Klimarådet skal udarbejde anbefalinger til klima-, energi- og
bygningsministeren om udformning af klimapolitikken, herunder
anbefalinger om valg af virkemidler og omstillingsveje. Dette skal
ske på baggrund af vurderinger og analyser, jf. stk. 2, nr. 1
og 2, og under hensyn til omkostningseffektivitet, vækst,
konkurrenceevne, beskæftigelse, herunder jobskabelse, og
under hensyn til videnskabens anbefalinger, herunder anbefalinger
fra IPCC.
I stk. 2, nr. 4, foreslås, at
Klimarådet skal bidrage til den offentlige debat.
Klimarådet skal i fornødent omfang i udarbejdelsen af
sine analyser og øvrige arbejde høre og inddrage
relevante parter, herunder bl.a. erhvervsinteresser,
arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet. Dette kan ske gennem
konferencer, medier og lignende, som kan øge
gennemsigtigheden. Klimarådet kan tillige rådgive
borgere, virksomheder, stat, regioner og kommuner om muligheder for
at reducere drivhusgasudledningen og lign. Til brug for
Klimarådets arbejde etableres en interessentgruppe med
repræsentanter fra relevante interesseorganisationer,
brancheforeninger, virksomheder, NGO'er, kommuner og regioner m.v.,
jf. nærmere i stk. 6.
I stk. 3 foreslås, at klima-,
energi- og bygningsministeren kan anmode Klimarådet om at
komme med anbefalinger vedrørende særlige, højt
prioriterede problemstillinger m.v. inden for lovens formål.
Herved forstås, at klima-, energi- og bygningsministeren kan
anmode Klimarådet om at løfte særlige,
højt prioriterede opgaver. På denne måde sikres
det, at Klimarådet kan bidrage med viden, råd og
lignende i forhold til det klimapolitiske behov for
anbefalinger.
Det foreslås i stk. 4, at
Klimarådet mindst 1 gang årligt fremsender og
offentliggør anbefalinger til klima-, energi- og
bygningsministeren om klimaindsatsen, så denne kan indrettes
omkostningseffektivt og under hensyn til vækst,
konkurrenceevne, beskæftigelse, herunder jobskabelse, og
under hensyn til videnskabens anbefalinger, herunder anbefalinger
fra IPCC, om den nødvendige klimaindsats. Klimarådets
anbefalinger, bør tillige beskrive Klimarådets
væsentligste vurderinger, analyser m.v., som ligger bag
udarbejdelsen af anbefalingerne, jf. stk. 2. Forpligtelsen til 1
gang årligt at fremsende anbefalinger udelukker ikke, at
Klimarådet løbende fremsender de anbefalinger,
analyser og konklusioner m.v., der udarbejdes i medfør af
§ 2. Forpligtelsen indebærer alene, at disse som minimum
samles, fremsendes og offentliggøres 1 gang
årligt.
Det foreslås i stk. 5, at
Klimarådet kan inddrage ekstern ekspertise i sit arbejde,
når rådet ikke selv besidder den nødvendige
sagkundskab, lige som rådet vil kunne få udarbejdet
eksterne analyser m.v. Klimarådet kan til brug for dets
arbejde nedsætte ad hoc baserede ekspertudvalg til belysning
af særlige emner m.v. af relevans for Klimarådets
arbejde. Dette sikrer, at Klimarådet til enhver tid kan
få dækket sit behov for at få faglige input eller
udført faglige analyser m.v., i det omfang Klimarådet
og dets sekretariat ikke selv måtte besidde disse
kompetencer.
Det foreslås i stk. 6, at
Klimarådet etablerer en interessentgruppe med f.eks.
repræsentanter fra relevante interesseorganisationer,
brancheforeninger, virksomheder, NGO'er, kommuner og regioner m.v.
Interessentgruppen etableres som led i Klimarådets arbejde
med at høre og inddrage relevante parter m.v., jf. stk. 2,
nr. 4.
I stk. 7 foreslås, at
Klimarådet offentliggør en årlig arbejdsplan for
rådets opgaver. Klimarådet kan tilrettelægge
arbejdet inden for bestemte indsatsområder, komme med
anbefalinger vedrørende særlige problemstillinger,
afholde konferencer, bidrage til debat og lignende om bestemte
emner m.v., som ligger inden for lovens formål. Af hensyn til
prioritering og tilrettelæggelse af Klimarådets arbejde
kan det i den forbindelse være hensigtsmæssigt at have
faste eller forskudte tidsintervaller på mellem 2 og 4
år mellem nogle af de skitserede større opgaver, inden
for de til enhver tid gældende økonomiske rammer for
Klimarådets aktiviteter.
I stk. 8 foreslås tillige, at
Klimarådet fastsætter en forretningsorden.
Forretningsordenen kan blandt andet indeholde regler for
beslutningsdygtighed, inhabilitet, mødefrekvens,
afstemningsregler, forholdet mellem sekretariatet og
Klimarådet og formandens kompetencer i forhold til de
øvrige medlemmer.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at
Klimarådet består af 1 formand og 6 øvrige
medlemmer. Antallet er baseret på en afvejning af
rådets funktionsdygtighed og hensynet til, at de
fornødne kompetencer er repræsenteret.
I stk. 2 foreslås, at
Klimarådet sammensættes af eksperter med bred
ekspertise og et højt klimarelevant fagligt niveau inden for
blandt andet energi, bygninger, transport, landbrug, miljø
eller natur og økonomi, herunder bred
samfundsøkonomisk og erhvervsøkonomisk ekspertise.
Formanden udpeges af klima-, energi- og bygningsministeren og
medlemmerne udpeges af klima-, energi- og bygningsministeriet efter
høring af relevante ministerier, hvilket f.eks. vil sige
efter høring af Miljøministeriet,
Fødevareministeriet, Skatteministeriet,
Transportministeriet, Finansministeriet, Erhvervs- og
Vækstministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet,
Uddannelses- og Forskningsministeriet og Ministeriet for By, Bolig
og Landdistrikter. Klimarådets formand og de øvrige
medlemmer udpeges ud fra deres faglige kvalifikationer. Medlemmerne
af Klimarådet skal i udøvelsen af deres hverv
være uafhængige af myndigheds-, organisations-,
erhvervs- og politiske interesser og er således ikke
underlagt instruktionsbeføjelser fra evt. arbejdsgivere.
Klimarådets medlemmer er ikke underlagt
instruktionsbeføjelser fra klima-, energi- og
bygningsministeren, jf. dog § 2, stk. 3, hvorefter klima-,
energi- og bygningsministeren kan anmode Klimarådet om at
komme med anbefalinger vedrørende særlige, højt
prioriterede problemstillinger m.v. inden for lovens formål.
Klimarådet udpeges i overensstemmelse med lov om
ligestilling.
I stk. 3 foreslås, at
Klimarådets medlemmer udpeges for en periode af 4 år.
For at muliggøre en vis kontinuitet blandt medlemmerne
foreslås det, at genudpegning kan ske én gang. Af
hensyn til den praktiske tilrettelæggelse af
Klimarådets funktionalitet foreslås, at hvis formanden
eller et medlem udtræder af rådet før periodens
udløb, kan et nyt medlem udpeges for mindre end 4
år.
Til § 4
Det foreslås i stk. 1, at
Klimarådet bistås af et sekretariat. Sekretariatet skal
udarbejde de vurderinger og analyser m.v., som Klimarådet
finder hensigtsmæssige. Ud over at betjene Klimarådet i
dets arbejde sørger sekretariatet for den praktiske
tilrettelæggelse af Klimarådets møder, rejser,
konferencer og lign. Sekretariatet betjener således
Klimarådet i alle sager vedrørende rådets
virksomhed. Sekretariatet bemandes af medarbejdere med ekspertise
inden for rådets arbejdsfelt. Sekretariatet er underlagt
Klimarådets instruktionsbeføjelser.
Af den foreslåede stk. 2
følger, at sekretariatet ledes af en sekretariatschef, som
udnævnes af klima-, energi- og bygningsministeren efter
indstilling fra Klimarådets formand.
Til § 5
For at fremme en bred politisk og samfundsmæssig debat er
det nødvendigt med gennemsigtighed og offentlighed om status
for Danmarks klimapolitik. Det foreslås derfor i stk. 1, at
klima-, energi- og bygningsministeren udarbejder en årlig
klimapolitisk redegørelse til Folketinget.
Redegørelsen skal blandt andet beskrive status for en
række forhold, som har til formål at give erhvervslivet
og civilsamfundet et samlet overblik over klimapolitikken, herunder
indhold og status for de nationale klimamålsætninger og
internationale klimaforpligtelser, Klimarådets anbefalinger
m.v., og klima-, energi- og bygningsministerens stillingtagen til
Klimarådets anbefalinger m.v.
I stk. 1, nr.. 1, foreslås, at den klimapolitiske
redegørelse beskriver Danmarks historiske
drivhusgasudledning til atmosfæren, således at der
etableres en samlet opgørelse over de drivhusgasser, der
antages at bidrage til den menneskeskabte globale opvarmning.
Hermed gives offentligheden et samlet overblik over status for
Danmarks bidrag til den menneskeskabte globale opvarmning.
I stk. 1, nr. 2, foreslås, at
redegørelsen skal præsentere fremskrivninger for
Danmarks drivhusgasudledninger. Ved fremskrivninger forstås
estimater og beregninger for, hvordan drivhusgasudledningen
forventeligt kan udvikle sig i fremtiden i et forventet
basisforløb, hvori er indregnet allerede vedtagne
politikker, der er udmøntet i konkrete virkemidler,
såkaldte »basisfremskrivninger«.
I stk. 1,
nr. 3, foreslås det, at der redegøres for
planlagte klimatiltag og virkemidler og forventet fremtidig effekt
heraf. Med en sådan redegørelse tilvejebringes en
samlet oversigt over planlagte klimatiltag og virkemidler og
forventet fremtidig effekt heraf. Redegørelsen skal i den
forbindelse tillige afspejle de fordelingsmæssige aspekter i
forhold til f.eks. husholdninger og erhverv.
I stk. 1, nr. 4, foreslås, at
redegørelsen skal beskrive indhold og status for de
nationale klimamålsætninger, som det fremover
pålægges klima-, energi- og bygningsministeren at
udarbejde. Det forudsættes således at klima-, energi-
og bygningsministeren - på regeringens vegne - mindst hvert
5. år skal udarbejde nationale klimamålsætninger
med et tiårigt perspektiv. Den til enhver tid siddende
klima-, energi- og bygningsminister skal således med
regelmæssige mellemrum fremsætte nationale
klimamålsætninger overfor Folketinget. De politiske
klimamålsætninger angående reduktion af de danske
drivhusgasudledninger skal udarbejdes i lyset af videnskabens
anbefalinger, herunder anbefalinger fra IPCC, og hensynet til
vækst, konkurrenceevne, beskæftigelse, herunder
jobskabelse, og sunde offentlige finanser. Klima-, energi- og
bygningsministeren vil i den forbindelse tage hensyn til relevante
parters vilkår, herunder bl.a. erhvervsinteresser, hvor det
er muligt og relevant. De politiske klimamålsætninger
skal som minimum være i overensstemmelse med de til enhver
tid gældende internationale klimaforpligtelser, der
påhviler Danmark i henhold til EU-retten eller internationale
aftaler, som den danske stat er eller bliver aftalepart i.
I stk. 1, nr. 5, foreslås, at
redegørelsen skal beskrive indhold og status for Danmarks
internationale klimaforpligtelser, dvs. de til enhver tid
gældende internationale klimaforpligtelser, der
påhviler Danmark i henhold til EU-retten eller internationale
aftaler, som den danske stat er eller bliver aftalepart i. Se i
øvrigt afsnit 1.2. i de almindelige bemærkninger om
den internationale ramme for klimapolitikken i Danmark.
I stk. 1, nr. 6, foreslås, at
redegørelsen skal indeholde de anbefalinger m.v., som
Klimarådet har fremsendt eller udarbejdet i løbet af
året til klima-, energi- og bygningsministeren.
Formålet med denne bestemmelse er at sikre gennemsigtighed og
offentlighed om Klimarådets anbefalinger m.v.
I stk. 1, nr. 7, foreslås, at
klima-, energi- og bygningsministeren kommer med en
redegørelse for og stillingtagen til Klimarådets
anbefalinger m.v. Formålet med denne bestemmelse er at sikre,
at klima-, energi og bygningsministeren på regeringens vegne,
og efter høring af relevante fagministerier,
offentliggør sin stillingtagen til Klimarådets
anbefalinger m.v.
Til § 6
Det foreslås i stk. 1, at
loven træder i kraft den 1. oktober 2014, jf. dog stk. 2. Der
påregnes igangsat en række aktiviteter omkring
udnævnelse af Klimarådets formand og medlemmer m.v.,
således at Klimarådet kan påbegynde arbejdet fra
den 1. januar 2015.
I stk. 2, foreslås at de
bestemmelser i forslaget, der ikke vedrører aktiviteter
relateret til etablering af Klimarådet, herunder dets
sekretariat, først træder i kraft den 1. januar 2015.
Det drejer sig om bestemmelserne i forslagets § 1, § 2,
stk. 2-7, og § 5.
Til § 7
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for
Færøerne og Grønland.