Fremsat den 26. marts 2014 af
transportministeren (Magnus Heunicke)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om jernbane
§ 1
I lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1249 af 11. november 2010, som ændret ved lov nr. 612 af
18. juni 2012 og § 1 i lov nr. 613 af 18. juni 2013, foretages
følgende ændringer:
1.
Efter § 2 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 2 a
Projektering af baner
§ 2 a.
Transportministeren kan pålægge byggelinjer, når
det er nødvendigt for at sikre gennemførelsen af nye
baneanlæg eller ændringer af bestående
baneanlæg. Byggelinjer kan pålægges for en
periode af højst 10 år. Byggelinjepålægget
kan én gang ved et nyt pålæg forlænges med
yderligere op til 10 år.
Stk. 2. På
arealer, der ligger inden for byggelinjen, må der ikke uden
tilladelse fra transportministeren opføres ny bebyggelse,
tilbygning til eksisterende bebyggelse, foretages væsentlige
forandringer i eksisterende bebyggelse, genopføres
nedbrændt eller nedrevet bebyggelse eller etableres andre
anlæg og indretninger af blivende art.
§ 2 b.
Transportministeren kan, som en midlertidig foranstaltning forud
for et eventuelt pålæg af byggelinjer, nedlægge
forbud mod, at der på et areal, der berøres af de
anlæg, der er nævnt i § 2 a, stk. 1, foretages de
foranstaltninger, der er nævnt i § 2 a, stk. 2. Et
sådant forbud kan nedlægges for et tidsrum af 1
år og kan ikke nedlægges mere end én gang.
Stk. 2. Kommunen skal
indberette til transportministeren, inden der meddeles tilladelse
til byggeri på arealer, der ikke er pålagt byggelinjer,
og som berøres af anlægget. Hvis transportministeren
ikke inden for 2 måneder efter at have modtaget sådan
indberetning nedlægger forbud i henhold til stk. 1, kan
byggetilladelse meddeles.
Stk. 3. Klage over en
afgørelse om forbud fritager ikke klageren for at efterkomme
forbuddet. Klagemyndigheden kan dog bestemme, at klagen skal have
opsættende virkning.
§ 2 c.
Transportministeren skal i lokale medier eller lignende
offentliggøre byggelinjepålæg efter § 2 a,
stk. 1. Transportministeren skal endvidere sende meddelelse til de
ejere og brugere, hvis ejendomme direkte berøres af
pålægget, og hvis adkomst fremgår af
tingbogen.
Stk. 2.
Byggelinjepålægget skal tinglyses med angivelse af
hjemmel, når fristen for klage er udløbet, og der er
truffet afgørelse i en eventuel klagesag.
Stk. 3. Klage over en
afgørelse om byggelinjepålæg fritager ikke
klageren for at efterkomme pålægget. Klagemyndigheden
kan dog bestemme, at klagen skal have opsættende
virkning.
Stk. 4.
Byggelinjepålæg skal fra offentliggørelsen
respekteres af ejendommenes ejere og brugere, panthavere og andre
indehavere af rettigheder over ejendommene, uanset hvornår
rettighederne er erhvervet.
Stk. 5. Forinden
byggearbejder iværksættes på et areal,
hvorpå der er pålagt byggelinjer i henhold til § 2
a, stk. 1, skal bygherren indhente oplysning hos
transportministeren om, hvorvidt arbejdets udførelse vil
komme i strid med byggelinjepålægget.
§ 2 d.
Hvis ejeren af et areal, der er pålagt byggelinjer efter
§ 2 a, stk. 1, afskæres fra en udnyttelse af arealet,
der er økonomisk rimelig og forsvarlig under hensyn til
arealets beliggenhed og øvrige beskaffenhed, og som svarer
til den udnyttelse, der finder sted af tilgrænsende eller
omliggende arealer, kan ejeren på ethvert tidspunkt
kræve, at transportministeren på vegne af den myndighed
eller det selskab oprettet ved lov, som har ansvaret for
projekteringen, overtager arealet mod erstatning. Myndigheden
henholdsvis selskabet afholder alle omkostninger hertil.
Stk. 2. Ejeren af et
areal, der i væsentligt omfang er pålagt byggelinjer
efter § 2 a, stk. 1, kan på ethvert tidspunkt desuden
kræve, at transportministeren på vegne af den myndighed
eller det selskab oprettet ved lov, som har ansvaret for
projekteringen, overtager arealet mod erstatning, når
byggelinjerne hindrer afhændelse af arealet på normale
vilkår, og ejeren af særlige personlige grunde
ønsker at afstå arealet før det tidspunkt, hvor
der kan foretages ekspropriation.
Stk. 3. Udgør det
areal, der er pålagt byggelinjer efter § 2 a, stk. 1,
kun en del af en ejendom, kan ejeren kræve hele ejendommen
overtaget, hvis den tilbageværende del af ejendommen bliver
så lille eller af en sådan beskaffenhed, at ejendommen
ikke skønnes hensigtsmæssigt at kunne bevares som
selvstændig ejendom eller udnyttes på rimelig
måde. Tilsvarende gælder, hvis
byggelinjepålægget hindrer afhændelse af hele
ejendommen på normale vilkår i de situationer, der er
nævnt i stk. 2.
Stk. 4. Afslår
transportministeren ejerens anmodning om overtagelse efter stk.
1-3, eller opnås der ikke enighed om erstatningens
størrelse, kan ejeren påklage transportministerens
afgørelse til de ekspropriations- og taksationsmyndigheder,
der er nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved
ekspropriation vedrørende fast ejendom. Ekspropriations- og
taksationsmyndighederne afgør, om ejerens krav efter stk.
1-3 skal imødekommes, og fastsætter i så fald
erstatning for arealets overtagelse efter § 51, stk. 1 og 2, i
lov om offentlige veje.
Stk. 5.
Afgørelser efter stk. 1-3, der kan påklages efter stk.
4, kan ikke indbringes for domstolene, før klageadgangen er
udnyttet. Søgsmål skal være anlagt inden for
seks måneder, efter at klagemyndighedens afgørelse er
kommet frem til klageren.
§ 2 e.
Transportministeren kan på vegne af den myndighed eller det
selskab oprettet ved lov, som har ansvaret for projekteringen af
nye baneanlæg eller ændring af bestående
baneanlæg, efter anmodning fra ejeren i særlige
tilfælde overtage en ejendom, der berøres
særligt indgribende af en projekteringsaktivitet, der
udføres af myndigheden eller selskabet, før
tidspunktet for de ordinære ekspropriationer, såfremt
ejendommen ikke kan afhændes på normale vilkår.
Myndigheden henholdsvis selskabet afholder alle omkostninger
hertil.
Stk. 2. Erstatningen
fastsættes af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i
henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation
vedrørende fast ejendom.
Stk. 3. Ved
erstatningsfastsættelsen finder § 51, stk. 1 og 2, i lov
om offentlige veje anvendelse.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juni 2014.
Bemærkninger til lovforslaget
| | | | Almindelige
bemærkninger | | | | | Indholdsfortegnels | | | | | 1. | Indledning | 2. | Lovforslagets indhold | | 2.1. | Forbud og byggelinjer | | | 2.1.1. | Gældende ret | | | 2.1.2. | Transportministerens overvejelser og
forslag | | 2.2. | Fremrykket ekspropriation | | | 2.2.1. | Gældende ret | | | 2.2.2. | Transportministeriets overvejelser og
lovforslag. | | | 2.2.3. | Fremrykket ekspropriation og grundlovens
§ 73 | 3. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige | 4. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet | 5. | Administrative konsekvenser for
borgerne | 6. | Miljømæssige
konsekvenser | 7. | Forholdet til EU-retten | 8. | Høring | 9. | Sammenfattende skema | | | | |
|
1.
Indledning
Lovforslaget indeholder en række
generelle bemyndigelser til transportministeren i forbindelse med
anlæg af nye baneanlæg eller ændringer af
bestående baneanlæg. De foreslåede bestemmelser
medfører, at transportministeren kan nedlægge forbud
og pålægge byggelinjer. Desuden foreslås det, at
transportministeren i visse særlige tilfælde kan
overtage en ejendom, hvor der er nedlagt byggelinjer. Endvidere
foreslås det, at ejere, der er i en særlig situation,
og hvis ejendom berøres særligt indgribende af et
kommende projekt, vil kunne anmode transportministeren om, at deres
ejendom overtages, før end de ordinære
ekspropriationer vil finde sted.
Baggrunden for lovforslaget er såvel et
ønske om at have en generel mulighed for at beskytte
kommende anlægsprojekter mod fordyrelser, som at have en
mulighed for at kunne hjælpe de borgere, hvis ejendomme
bliver særligt berørt af et projekt, med en tidlig
overtagelse heraf. Ved at indføre generelle hjemler om
forbud, byggelinjer og fremrykket ekspropriation får
transportministeren på et tidligere tidspunkt i et
projektforløb mulighed for at kunne benytte bestemmelserne
uden at skulle afvente, at hjemlerne bliver tilvejebragt i en
projekteringslov.
2.
Lovforslagets indhold
2. 1. Forbud
og byggelinjer
2.1.1.
Gældende ret
Første gang, der indførtes
mulighed for at nedlægge forbud og pålægge
byggelinjer på baneområdet, var i lov nr. 1453 af 22.
december 2004 om projektering af en udbygning af Nordvestbanen
mellem Lejre og Vipperød. Formålet med muligheden for
at nedlægge forbud og pålægge byggelinjer var at
sikre en senere gennemførelse af baneanlægget,
herunder at sikre, at der ikke påførtes anlægget
urimelige udgifter. I dag findes regler om forbud og byggelinjer i
de enkelte projekteringslove for de forskellige
infrastrukturprojekter, eksempelvis lov nr. 285 af 15. april 2009
om projektering af fast forbindelse over Femern Bælt med
tilhørende landanlæg i Danmark, lov nr. 552 af 6. juni
2007 om en Cityring, lov nr. 432 af 16. maj 2012 om Aarhus Letbane
samt lov nr. 165 af 26. februar 2014 om letbane på Ring
3.
Eksisterende hjemler om forbud og byggelinjer
i gældende love vil fortsat kunne finde anvendelse på
de konkrete anlægsprojekter, som bestemmelserne er
møntet på, men fremadrettet vil det være de
foreslåede bestemmelser i jernbaneloven, som vil finde
anvendelse.
Byggelinjer og forbud er transportministerens
mulighed for at sikre nye baneanlæg samt udvidelse af
bestående baneanlæg mod fordyrelser.
Forbud er en midlertidig foranstaltning forud
for et eventuelt byggelinjepålæg og kan nedlægges
for et tidsrum af et år og kan ikke nedlægges mere end
en gang.
Byggelinjer betyder, at der ikke kan
opføres ny bebyggelse eller genopføres bebyggelse
eller andre anlæg af blivende art samt foretages
væsentlige forandringer i eksisterende bebyggelse inden for
den pålagte byggelinje. Byggelinjer pålægges for
en periode på højst 10 år og kan én gang
ved et nyt pålæg forlænges med yderligere 10
år.
Med reglerne sikres borgerne samtidig visse
rettigheder, for at kunne få deres ejendom overtaget af
transportministeren mod erstatning, såfremt de pålagte
byggelinjer berører dem særligt indgribende.
2.1.2.
Transportministerens overvejelser og forslag
Formålet med at indsætte generelle
bestemmelser om forbud og byggelinjer i jernbaneloven er
således at sikre mulighed for, at transportministeren kan
sikre projekter mod senere fordyrelser. Ved at indsætte
bestemmelsen i jernbaneloven sikres transportministen mulighed for
at nedlægge forbud og pålægge byggelinjer tidligt
i projekteringsfasen.
Transportministeren kan benytte bestemmelserne
om forbud og byggelinjer, når der er truffet beslutning om at
projektere et nyt baneanlæg eller foretage ændringer af
et bestående baneanlæg, f.eks. i form af en
projekteringslov. Bestemmelsen vil også kunne udnyttes,
såfremt der er truffet beslutning om en
projekteringsaktivitet på anden vis end i form af en
projekteringslov, f.eks. når der via en politisk aftale er
truffet beslutning om at iværksætte en konkret
projektering.
Selvom der er givet transportministeren
bemyndigelse til at projektere et givent anlægsprojekt, vil
bestemmelsen først kunne benyttes, når det er
besluttet, at et givent anlægsprojekt, skal have en
nærmere defineret placering, og der er udarbejdet et konkret
anlægsprojekt.
Som eksempel på et planlagt
anlægsprojekt, der ikke har en sådan fasthed, at
bestemmelserne om forbud og byggelinjer umiddelbart kan finde
anvendelse, er banebetjeningen af Billund og Billund Lufthavn, jf.
den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 4, i det samtidige
fremsatte lovforslag om projektering af nyanlæg og
hastighedsopgraderinger af en række jernbanestrækninger
på hovedbanen og regionalbanerne, hvor der endnu ikke er
truffet beslutning om linjeføringen, eller hvilken type
bane, der skal anlægges. I en sådan situation vil
bestemmelserne om forbud og byggelinjer først kunne finde
anvendelse efter, at der er truffet politisk beslutning om, hvilken
linjeføring der skal arbejdes videre med, og der foreligger
en nærmere deltaljeret beskrivelse af projektets
linjeføring.
Anvendelse af bestemmelserne om forbud og
byggelinjer indebærer væsentlige retsvirkninger for de
borgere, der bliver berørt af disse, idet deres mulighed for
at råde over deres ejendom bliver indskrænket i et vist
omfang. Det er således hensigten, at bestemmelserne
først vil kunne anvendes, når det konkrete
anlægsprojekt har en sådan fast karakter, at det
konkret vurderes, at projektet vil blive gennemført i
praksis.
Det vil således være
transportministeren, der konkret vurderer, om et projekt har en
sådan fast karakter, at den myndighed, der har ansvaret for
projekteringen kan nedlægge forbud og pålægge
byggelinjer. I denne vurdering vil der kunne indgå en flerhed
af momenter, herunder om der er vedtaget en projekteringslov for
det planlagte anlægsprojekt, om der er indgået en
politisk aftale, om der er taget endelig stilling til den konkrete
linjeføring for det planlagte anlægsprojekt, om der er
bevilget penge til projektet, herunder til overtagelse af ejendomme
i forbindelse med pålæg af byggelinjer, jf. de
foreslåede bestemmelser i jernbaneloven § 2 d, stk. 1 -
3 samt midler til fremrykket ekspropriation, jf. den
foreslåede bestemmelse i jernbaneloven § 2 e. Der er
ikke tale om en udtømmende opregning af forhold, der kan
indgå i transportministerens konkrete vurdering. Det vil dog
have formodningen for sig, at det i de situationer, hvor der er
vedtaget en projekteringslov eller bevilget midler til overtagelse
af ejendomme i forbindelse med pålæg af byggelinjer,
jf. de foreslåede bestemmelser i jernbanelovens § 2 d,
stk. 1 - 3, samt midler til fremrykket ekspropriation, jf.
jernbaneloven § 2 e, kan anses for givet, at det planlagte
anlægsprojekt vil blive gennemført.
En generel bestemmelse i jernbaneloven vil
endvidere i et vist omfang skabe en ensretning med reguleringen
på vejområdet for så vidt angår statslige
anlægsprojekter, idet der i vejloven også findes regler
om nedlæggelse af forbud og pålæg af byggelinjer,
dog skelnes der på vejområdet mellem byggelinjer til
udvidelse af veje og til sikring af nye veje.
2.2.
Fremrykket ekspropriation
2.2.1.
Gældende ret
På baneområdet indførtes
hjemmel til fremrykket ekspropriation første gang i den
første projekteringslov for København-Ringsted, lov
nr. 497 af 7. juni 2001, og siden er der indført hjemmel til
fremrykket ekspropriation (forlods overtagelse) i samtlige
projekteringslove på baneområdet samt i lov nr. 285 af
15. april 2009 om projektering af fast forbindelse over Femern
Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark, lov nr.
552 af 6. juni 2007 om en Cityring samt lov nr. 432 af 16. maj 2012
om Aarhus Letbane og lov nr. 165 af 26. februar 2014 om letbane
på Ring 3.
Eksisterende hjemler om fremrykket
ekspropriation (forlods overtagelse) i gældende love vil
fortsat kunne finde anvendelse på de konkrete
anlægsprojekter, som bestemmelserne er møntet
på, men fremadrettet vil det være den foreslåede
bestemmelse i jernbaneloven, som vil finde anvendelse.
Fremrykket ekspropriation omfatter den
situation, hvor projekteringsmyndigheden på ministerens
vegne, efter anmodning fra ejeren, under visse betingelser kan
erhverve en ejendom forud for de ordinære ekspropriationer.
Fremrykket ekspropriation kan dog kun komme på tale,
såfremt der foreligger særlige grunde hos ejeren, og
ejendommen ikke kan afhændes på normale vilkår.
Fremrykket ekspropriation skal således sikre borgere, der er
i særlige situationer, en mulighed for at blive eksproprieret
allerede i projekteringsfasen.
2.2.2.
Transportministeriets overvejelser og lovforslag.
Formålet med at indsætte en
generel bestemmelse om fremrykket ekspropriation i jernbaneloven er
at sikre mulighed for, at borgere, der er i særlige
situationer, kan anmode om at blive eksproprieret på et
tidligt tidspunkt i processen. Ved at indsætte bestemmelsen i
jernbaneloven sikres borgerne en bedre retsstilling, når der
skal projekteres baneanlæg, idet muligheden for at anmode om
fremrykket ekspropriation ikke nødvendigvis behøver
at afvente vedtagelsen af en projekteringslov.
Transportministeren kan benytte bestemmelsen,
når der er truffet beslutning om at undersøge et nyt
baneanlæg eller ændringer af et bestående
baneanlæg nærmere, f.eks. i form af en
projekteringslov. Bestemmelsen vil også kunne udnyttes,
såfremt der er truffet beslutning om at undersøge et
anlægsprojekt nærmere på anden vis end i form af
en projekteringslov, f.eks. via en politisk aftale.
Selvom der er givet transportministeren
bemyndigelse til at projektere et givent anlægsprojekt enten
via projekteringslov eller via en politisk aftale, vil bestemmelsen
dog først kunne benyttes, når der er udarbejdet et
detaljeret anlægsprojekt.
Som eksempel på et planlagt
anlægsprojekt, der ikke har en sådan fasthed, at
bestemmelserne om fremrykket ekspropriation umiddelbart kan finde
anvendelse, er banebetjeningen af Billund og Billund Lufthavn, jf.
den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 4, i det samtidige
fremsatte lovforslag om projektering af nyanlæg og
hastighedsopgraderinger af en række jernbanestrækninger
på hovedbanen og regionalbanerne, hvor der endnu ikke er
truffet beslutning om linjeføringen, eller hvilken type
bane, der skal anlægges. I en sådan situation vil
bestemmelsen om fremrykket ekspropriation først kunne finde
anvendelse efter, at der er truffet politisk beslutning om hvilken
linjeføring, der skal arbejdes videre med, og der foreligger
en nærmere deltaljeret beskrivelse af projektets
linjeføring.
Anvendelse af bestemmelsen om fremrykket
ekspropriation indebærer væsentlige retsvirkninger i
den forstand, at den myndighed, der har ansvaret for projekteringen
af et planlagt anlægsprojekt, vil have mulighed for at
overtage hele ejendomme efter anmodning fra en lodsejer. Det er
således hensigten, at bestemmelsen først vil kunne
anvendes, når det konkrete anlægsprojekt har en
sådan fast karakter, at det konkret vurderes, at projektet
vil blive gennemført i praksis.
Der skal i den forbindelse foretages en
konkret afvejning af to overordnede hensyn. På den ene side
skal der tages hensyn til, at den myndighed, der har ansvaret for
projekteringen af et planlagt anlæg, kun gennemfører
nødvendige fremrykkede ekspropriationer, således at
myndigheden ikke ender med at overtage et stort antal ejendomme til
et projekt, der muligvis ikke bliver gennemført i sidste
ende. På den anden side skal der tages hensyn til behovet for
så tidligt som muligt at hjælpe de lodsejere, der er i
en sådan særlig situation, f.eks. pga. sygdom, jf.
nærmere nedenfor, og hvor overtagelse af deres ejendom er den
mest hensigtsmæssige løsning.
Det vil således være
transportministeren, der konkret vurderer, om et projekt har en
sådan fast karakter, at anmodninger om fremrykket
ekspropriation kan realitetsbehandles af den myndighed, der har
ansvaret for projekteringen. I denne vurdering vil der kunne
indgå en flerhed af momenter, herunder om der er vedtaget en
projekteringslov for det planlagte anlægsprojekt, om der er
indgået en politisk aftale, om der er taget endelig stilling
til den konkrete linjeføring for det planlagte
anlægsprojekt, om der er bevilget penge til fremrykkede
ekspropriationer m.v. Der er ikke tale om en udtømmende
opregning af forhold, der kan indgå i transportministerens
konkrete vurdering. Det vil dog have formodningen for sig, at det i
de situationer, hvor der er vedtaget en projekteringslov eller
bevilget midler til fremrykkede ekspropriationer, kan anses for
givet, at det planlagte anlægsprojekt vil blive
gennemført.
Med den foreslåede regel i
jernbanelovens § 2 e, stk. 1, får ejeren mulighed for at
anmode om fremrykket ekspropriation.
Bestemmelsen vil således kun kunne
findes anvendelse, såfremt ejendommen berøres
særligt indgribende af projekteringen, dvs. at der er
betydelig risiko for at ejendommen senere vil skulle
totaleksproprieres eller skulle deleksproprieres i et omfang, som
vil påføre ejeren af den pågældende
ejendom væsentlige ulemper.
Fremrykket ekspropriation kan desuden kun
komme på tale, såfremt der foreligger særlige
tilfælde, dvs. at ejeren har særlige personlige
årsager til at ønske ejendommen overtaget før
de ordinære ekspropriationer. Særlige personlige grunde
kan være sygdom, alder, familieforøgelse eller andre
sociale årsager.
Desuden er det en betingelse, at ejendommen
ikke kan afhændes på normale vilkår.
Der henvises i øvrigt til de
særlige bemærkninger til den foreslåede
bestemmelse i jernbanelovens § 2 e, stk. 1.
2.2.3
Fremrykket ekspropriation og grundlovens § 73
Det fremgår af grundlovens § 73, at
ejendomsretten er ukrænkelig, og at ingen kan tilpligtes at
afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det.
Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig
erstatning.
Med den foreslåede bestemmelse i
jernbanelovens § 2 e skabes således i overensstemmelse
med grundlovens § 73 en lovhjemmel til at erhverve de
fornødne arealer til de konkrete baneprojekter. Fremrykket
ekspropriation kan dog kun komme på tale, såfremt
ejeren af den pågældende ejendom anmoder om det, jf.
den foreslåede bestemmelse i jernbanelovens § 2 e, stk.
1. Der er tale om fremrykket ekspropriation, idet det er
forventningen, at den pågældende ejendom i
anlægsfasen vil skulle eksproprieres.
3.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget medfører ikke i sig selv
økonomiske konsekvenser for staten, idet der alene er tale
om indførelse af generelle hjemler i jernbaneloven til
nedlæg af forbud, pålæg af byggelinjer og
mulighed for fremrykket ekspropriation. Disse hjemler er ikke
tilknyttet konkrete projekter. Der vil således først
være økonomiske konsekvenser i forbindelse med, at der
bliver truffet politisk beslutning om at projektere et konkret
anlæg.
Der er ikke økonomiske og
administrative omkostninger for kommuner og regioner i forbindelse
med lovforslaget.
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget har ingen økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5.
Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget medfører ingen
administrative konsekvenser for borgerne.
6.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen
miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet
til EU-retten
Lovforslaget har ingen EU-retlige
konsekvenser.
8.
Høring
Et udkast til lovforslag har i perioden fra
den 27. januar 2014 til den 24. februar 2014 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og
organisationer:
Advokatsamfundet, Ankenævnet for Bus,
Tog og Metro, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Arbejdsgiverforeningen for Kollektiv Trafik, Arriva Tog A/S, Assens
Kommune, Billund Kommune, Billund Lufthavn, Brancheforeningen
Danske Advokater, Brønderslev Kommune, CFL Cargo Danmark
ApS, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk arbejdsgiverforening,
Dansk Byggeri, Dansk cyklistforbund, Dansk Energi, Dansk Energinet,
Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk Handicap forbund, Danske
Handicaporganisationer, Dansk Jernbaneforbund, Dansk
Ledningsejerforum, Dansk Transport og Logistik - DTL, Danske
Regioner, DB Schenker Rail, DI Transport, DSB, Energinet.dk,
Esbjerg Kommune, Fagligt Fælles Forbund, Favrskov Kommune,
Faxe Kommune, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune,
Frederikshavn Kommune, Friluftsrådet, Gentofte Kommune,
Hector Rail AB, Hedensted Kommune, Helsingør Kommune,
Herning Kommune, Hjørring Kommune, HK Trafik og Jernbane,
Holbæk Kommune, Holstebro Kommune, Horsens Kommune,
Hørsholm Kommune, Håndværksrådet,
Jernbanenævnet, Ikast-Brande Kommune, Kalundborg Kommune,
Kommunernes Landsforening, København Kommune, Køge
Kommune, Landdistrikternes Fællesråd,
Landsorganisationen i Danmark, Lejre Kommune, Lyngby Taarbæk
Kommune, Mariagerfjord Kommune, Metroselskabet I/S, Middelfart
Kommune, NOAH-Trafik, Nordfyn Kommune, Næstved Kommune, Odder
Kommune, Odense Kommune, Randers Kommune, Rebild Kommune,
Ringkøbing-Skjern Kommune, Roskilde Kommune, Rudersdal
Kommune, Silkeborg Kommune, Skanderborg Kommune, Skive Kommune,
Struer Kommune, Sønderborg Kommune, Rigsrevisionen,
Rådet for Bæredygtig Trafik, Thisted Kommune,
Trafikforbundet, Trafikselskaberne i Danmark, Tønder
Kommune, Varde Kommune, Vejle Kommune, Viborg Kommune, Aabenraa
Kommune, Aalborg Kommune og Aarhus Kommune.
| | | 9. Sammenfattende skema | | | | Samlet vurdering af
lovforslagets konsekvenser | | | | | Positive konsekvenser/ mindreudgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen. | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Ingen EU-retlige konsekvenser | | | |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr.
1
Der foreslås indsat et nyt kapitel 2 a i
jernbaneloven. Kapitlet omhandler projektering af baner. Det
forventes, at transportministeren vil delegere de foreslåede
bestemmelser i jernbanelovens § 2 a - § 2 e til en
styrelse under transportministeren eller delegere bestemmelserne
til et selskab, oprettet ved lov, som har ansvaret for projektering
af et konkret anlægsprojekt. Mulighed for delegation til et
selskab oprettet ved lov, vil kræve udtrykkelig lovhjemmel,
som i givet fald vil fremgå af lovgrundlaget for det
pågældende selskab.
Til § 2
a
Som noget nyt foreslås med § 2 a indført en generel hjemmel
til, at transportministeren kan pålægge byggelinjer
på jernbaneområdet. Der henvises til de almindelige
bemærkninger, afsnit 2.1.1 og 2.1.2.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 giver transportministeren bemyndigelse
til at sikre gennemførelse af nye baneanlæg eller
ændring af bestående baneanlæg ved at
pålægge byggelinjer på berørte
arealer.
For så vidt angår en nærmere
beskrivelse af, hvornår bestemmelsen kan finde anvendelse
henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.
Med bestemmelsen i stk.
1 begrænses den periode, der kan pålægges
byggelinjer for en periode af højst 10 år. Der skal
således træffes en ny beslutning om
byggelinjepålæg, hvis byggelinjerne ønskes
opretholdt ud over denne periode. Byggelinjepålægget
kan ved nyt pålæg forlænges én gang med
yderligere op til 10 år.
Det er hensigten, at klagefristen
vedrørende byggelinjepålæg skal være 4
uger for at skabe overensstemmelse med de bestemmelser om
byggelinjer, der findes i projekteringslovene på
området. Transportministeren fastsætter regler om
klagefrister med hjemmel i jernbanelovens § 24 c, stk. 2.
Bestemmelsen i stk.
2 beskriver retsvirkningerne af
byggelinjepålægget. Byggelinjerne medfører, at
lodsejeren ikke uden transportministerens tilladelse må
opføre ny bebyggelse, opføre tilbygning til
eksisterende bebyggelse, foretage væsentlige forandringer i
eksisterende bebyggelse, genopføre nedbrændt eller
nedrevet bebyggelse eller etablere andre anlæg og
indretninger af blivende art, der ligger inden for
byggelinjerne.
Byggelinjerne er dog ikke til hinder for, at
der foretages almindelig istandsættelse og vedligeholdelse,
herunder tidssvarende modernisering af eksisterende bygninger og
anlæg. Byggelinjerne er heller ikke til hinder for salg af
ejendommen eller optagelse af lån mod sikkerhed i ejendommen,
f.eks. kreditforeningslån eller boliglån i bank.
Byggelinjepålæg på en
ejendom til sikring af bygningen af baneanlægget anses som en
almindelig regulering af ejendomsretten og er som sådan
principielt erstatningsfri for det offentlige.
Byggelinjepålæg er således generelle og er som
udgangspunkt ikke så intensive, at de kan anses for at
udgøre ekspropriative indgreb.
I tilfælde, hvor byggelinjerne virker
særligt indgribende, har en ejer af et areal, der
pålægges byggelinjer, dog adgang til under visse
nærmere betingelser at begære sin ejendom helt eller
delvis overtaget af den myndighed eller det selskab oprettet ved
lov, som har ansvaret for projekteringen, mod erstatning, jf. de i
§ 2 d, stk. 1-3, foreslåede bestemmelser.
Bestemmelsen svarer i det væsentlige til
§§ 34-35 i lov om offentlige veje.
Til § 2
b
Som noget nyt foreslås indført en
generel hjemmel til, at transportministeren som en midlertidig
foranstaltning forud for et eventuelt pålæg af
byggelinjer kan nedlægge forbud mod, at der på et
areal, der berøres af det i § 2 a nævnte
anlæg, foretages de foranstaltninger, der er nævnt i
§ 2 a, stk. 2.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 gives transportministeren hjemmel til,
som en midlertidig foranstaltning forud for et eventuelt
pålæg af byggelinjer at nedlægge forbud mod
bebyggelse på arealer, som vil blive berørt af
anlægget. Forbudsperioden har kun gyldighed et år og
kan ikke forlænges. Bestemmelsen giver mulighed for
midlertidigt at hindre byggeri i tilfælde, hvor der endnu
ikke er pålagt byggelinjer, og hvor der påtænkes
gennemført foranstaltninger, som nævnt i den
foreslåede § 2 a, stk. 2.
Det er hensigten, at klagefristen
vedrørende byggelinjepålæg skal være 4
uger for at skabe overensstemmelse med de bestemmelser om
byggelinjer, der findes i projekteringslovene på
området. Transportministeren fastsætter regler om
klagefrister med hjemmel i jernbanelovens § 24 c, stk. 2.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 pålægges kommunen som den
myndighed, der udsteder byggetilladelse, at underrette
transportministeren om planlagt nybyggeri på ejendomme, der
ikke er pålagt byggelinjer, og som berøres af
anlægget. Hvis transportministeren ikke inden to
måneder efter indberetningen fra kommunen har nedlagt forbud,
kan kommunen udstede byggetilladelse. En kommune bliver typisk
informeret om et kommende anlægsprojekt, enten i forbindelse
med høringen om et projekteringslovforslag, eller i
forbindelse med VVM-processen for det pågældende
anlægsprojekt. Transportministeren vil tilstræbe
hurtigst muligt at tage stilling til, om der skal nedlægges
forbud efter en kommunes indberetning.
I stk. 3
fastsættes det, at klage over et nedlagt forbud som
hovedregel ikke har opsættende virkning, men at
klagemyndigheden har mulighed for i konkrete tilfælde at
beslutte at give klagen opsættende virkning. Opsættende
virkning vil kunne gives, såfremt det er helt urimeligt, at
en lodsejer ikke kan få mulighed fortsætte et planlagt
byggeri. Et andet forhold, der indgår i den konkret vurdering
er, om projekteringsmyndigheden utvivlsomt har brug for det
pågældende areal, eller om projektet eventuelt kan
rykkes for at skabe plads til det planlagte byggeri.
Bestemmelsen svarer i det væsentlige til
§ 36 i lov om offentlige veje.
Til § 2
c
Som noget nyt foreslås, som følge
af de nye regler om byggelinjer, regler om offentliggørelse
og meddelelse af byggelinjepålæg.
Den foreslåede stk.
1 fastsætter, at der skal ske offentliggørelse
af pålæg af byggelinjer, og at der skal ske meddelelse
i lokale medier eller lignende til ejere og brugere af ejendomme,
der direkte berøres af pålægget. Som konsekvens
heraf skal transportministeren oplyse om beliggenheden af
byggelinjer på de pågældendes ejendomme.
Ved meddelelse i lokale medier eller lignende
menes, at projekteringsmyndigheden kan vælge at
offentliggøre oplysninger om pålæg af
byggelinjer i det medie, som efter en konkret vurdering findes at
være bedst egnet til at ramme den relevante målgruppe,
dvs. ejere og brugere af de ejendomme, hvor der
pålægges byggelinjer. Med henblik på at sikre, at
projekteringsmyndigheden når ud til de relevante lodsejere
med oplysningerne, er det afgørende, at der er fleksibel
adgang til at vælge den bedst egnede
offentliggørelsesform, f.eks. lokale aviser, radio,
hjemmesider el.lign.
Det skal bemærkes, at denne fleksible
adgang til at vælge den bedst egnede
offentliggørelsesform ved meddelelser til ejere og brugere
af ejendomme også findes på vejområdet.
I medfør af stk.
2 skal byggelinjepålæg tinglyses, dog
først når klagefristen er udløbet, og der er
truffet afgørelse i forbindelse med eventuel klage. Som
nævnt i bemærkningerne til den foreslåede §
2 a, er det hensigten, at klagefristen sættes til 4 uger.
Tinglysningen er af oplysende karakter, jf. bemærkningerne
nedenfor til stk. 4, hvoraf det fremgår, at
gyldighedsvirkningen af et byggelinjepålæg er knyttet
til offentliggørelsen.
Stk. 3
fastsætter, at klager over pålæg af byggelinje
som hovedregel ikke har opsættende virkning, men at
klagemyndigheden har mulighed for i konkrete tilfælde at
beslutte at give klagen opsættende virkning. Opsættende
virkning vil kunne gives, såfremt det er helt urimeligt, at
en lodsejer ikke kan få mulighed fortsætte et planlagt
byggeri. Et andet forhold, der indgår i den konkret vurdering
er, om projekteringsmyndigheden utvivlsomt har brug for det
pågældende areal, eller om projektet eventuelt kan
rykkes for at skabe plads til det planlagte byggeri.
I stk. 4
fastsættes, at byggelinjepålæg, der er
offentliggjort, skal respekteres af såvel ejendommenes ejere
som af andre rettighedshavere, uanset hvornår deres
rettigheder er erhvervet. Gyldighedsvirkningen af
byggelinjepålæg er knyttet til
offentliggørelsen. Meddelelsen til ejere og brugere af
berørte ejendomme er kun af oplysende karakter.
Bestemmelsen i stk.
5 pålægger bygherren pligt til forud for
iværksættelse af et planlagt byggeri at indhente
oplysning om, hvorvidt byggeri på en ejendom, der er
pålagt byggelinjer efter § 2 a, stk. 1, vil komme i
strid med byggelinjebestemmelsen. Såfremt en bygherre handler
i strid med et nedlagt byggelinjepålæg, vil
transportministeren senere kunne anmode om, at det
pågældende byggeri fjernes.
Bestemmelsen svarer i det væsentligste
til § 37 i lov om offentlige veje.
Til § 2
d
Som noget nyt foreslås en generel
hjemmel til, at transportministeren efter anmodning fra ejeren af
arealer, der er pålagt byggelinjer, under visse
omstændigheder kan overtage arealet.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1 kan ejeren af et areal, der er
pålagt byggelinjer efter § 2 a, stk. 1, forlange arealet
overtaget af transportministeren mod erstatning, hvis den
pågældende afskæres fra en udnyttelse af arealet,
der er økonomisk rimelig og forsvarlig under hensyn til
ejendommens beliggenhed og øvrige beskaffenhed, og som
svarer til den udnyttelse, der finder sted af tilgrænsende
eller omliggende arealer. Alle omkostninger hertil afholdes af den
myndighed eller det selskab oprettet ved lov, som har ansvaret for
projekteringen.
Den retsbeskyttelse, bestemmelsen i stk. 1
giver grundejerne, er således begrænset til
situationer, hvor arealet ikke kan udnyttes på en
økonomisk forsvarlig måde. Som eksempel på et
tilfælde, hvor arealet ikke kan udnyttes på en
økonomisk forsvarlig måde, kan nævnes den
situation, hvor en tilbygning ikke vil kunne opføres, og
hvor det må lægges til grund, at det på arealet
beliggende hus efter kvarterets karakter ikke har en sådan
størrelse og beskaffenhed, at grunden efter sin beliggenhed,
størrelse og værdi kan anses for udnyttet i
økonomisk rimeligt omfang.
Ifølge den foreslåede bestemmelse
i stk. 2 kan ejeren af et areal, der i
væsentligt omfang er pålagt byggelinjer efter § 2
a, stk. 1, kræve, at transportministeren overtager arealet
mod erstatning, når byggelinjerne hindrer afhændelse af
arealet, og der foreligger særlige personlige grunde hos
ejeren. »Særlige personlige grunde« vil f.eks.
foreligge, hvor en grundejer på grund af sygdom, alder,
familiemæssige eller af andre sociale grunde ønsker at
afhænde ejendommen for at flytte til et andet sted.
Erhvervsvirksomheder, der drives i selskabsform, vil i visse
tilfælde ligeledes kunne opfylde kriteriet om
»særlige personlige grunde«. De
»særlige personlige grunde« vil i sådanne
tilfælde kunne foreligge hos ledelsen af den
pågældende virksomhed. For erhvervsvirksomheder vil
kriteriet om en særlig personlig grund ligeledes kunne
opfyldes, hvis erhvervsvirksomheden lider et betydeligt
indtægtstab, hvis der ikke sker ekspropriation før de
ordinære ekspropriationer.
Kravet om, at byggelinjerne skal omfatte et
areal, der i »væsentligt omfang« er pålagt
byggelinjer efter § 2 a, stk. 1, sigter til den situation,
hvor det vurderes, at der er risiko for, at den
pågældende ejendom totaleksproprieres eller
eksproprieres delvist i større omfang i forbindelse med
projektets gennemførelse. Der skal således på
det tidspunkt, hvor anmodningen om overtagelse fremsættes, i
hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering af
byggelinjernes betydning for arealet eller ejendommen, baseret
på den viden, der er om baneanlæggets udformning
på dette tidspunkt. Vurderingen vil være afhængig
af, om der er tale om en beboelsesejendom eller en erhvervsejendom,
og om den pågældende ejendom består af én
eller flere lodder.
Udgangspunktet er, at
byggelinjepålægget skal omfatte en så stor del af
ejendommen, at der er risiko for, at transportministeren under alle
omstændigheder vil skulle overtage ejendommen helt eller
delvist i større omfang for at kunne realisere
baneanlægget med den konkrete udformning, som byggelinjen
skal sikre.
Det er i øvrigt en betingelse, at
byggelinjerne hindrer salg af arealet eller ejendommen på
normale vilkår, hvilket ejeren f.eks. kan dokumentere ved
erklæring fra en ejendomsmægler. Der gælder ingen
frister for fremsættelse af begæring om
overtagelse.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3 kan ejeren af en ejendom, hvor
arealet, der er omfattet af byggelinjepålægget, kun
udgør en mindre del, kræve hele ejendommen overtaget
mod erstatning. Det forudsættes dog, at den
tilbageværende del af ejendommen bliver så lille eller
af en sådan beskaffenhed, at ejendommen ikke skønnes
hensigtsmæssigt at kunne bevares som en selvstændig
ejendom eller udnyttes på en rimelig måde.
Ifølge den foreslåede bestemmelse
i stk. 4 kan ejeren påklage
transportministerens afgørelse til ekspropriations- og
taksationsmyndigheder, der er nedsat i henhold til lov om
fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast
ejendom, hvis transportministeren afslår ejerens anmodning om
overtagelse efter stk. 1-3, eller hvis der ikke kan opnås
enighed om erstatningens størrelse.
Der er således mulighed for en uvildig
prøvelse af transportministerens afgørelse ved de
uafhængige ekspropriations- og taksationsmyndigheder.
Ekspropriations- og taksationsmyndighederne
afgør, om ejerens krav efter stk. 1-3 skal
imødekommes, og fastsætter i så fald erstatning
for arealets overtagelse efter § 51, stk. 1 og 2, i lov om
offentlige veje. Det fremgår bl.a. af de nævnte
bestemmelser i vejloven, at erstatningen skal fastsættes
efter lovgivningens almindelige regler, samt at der ved
erstatningens fastsættelse kan ske afkortning i den
forøgelse i værdi, som den tilbageblivende ejendom
skønnes at opnå.
Efter bestemmelsen i stk.
5 kan spørgsmål om overtagelsesbegæringer
som følge af byggelinjepålæg først
indbringes for domstolene, når klageadgangen til
ekspropriations- og taksationsmyndighederne er udnyttet.
Søgsmål skal anlægges senest seks måneder
efter, at afgørelse er kommet frem til klageren.
Til § 2
e
Der foreslås indført en ny
bestemmelse om fremrykket ekspropriation, tidligere kaldet forlods
overtagelse. Der henvises til de almindelige bemærkninger,
afsnit 2.2.1 til 2.2.3.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 indebærer, at
transportministeren i særlige tilfælde efter anmodning
fra ejeren, selvom der ikke er nedlagt byggelinjer, på vegne
af den myndighed eller det selskab oprettet ved lov, som har
ansvaret for projekteringen, kan overtage en ejendom, der
berøres særligt indgribende af en
projekteringsaktivitet, før tidspunktet for de
ordinære ekspropriationer.
For så vidt angår en nærmere
beskrivelse af, hvornår bestemmelsen kan finde anvendelse
henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2.
Ved »særligt indgribende«
sigtes til en situation, hvor transportministeren vurderer, at der
er en betydelig risiko for, at den pågældende ejendom
senere vil blive totaleksproprieret. Det vil ikke være et
krav, at det forventes, at ejendommen vil skulle
totaleksproprieres. Det vil derfor kunne komme på tale, hvis
de øvrige betingelser er opfyldt, at staten overtager et
areal, selv om ejendommen kun delvist forventes eksproprieret,
eller hvis ejeren påføres væsentlige ulemper i
forbindelse med aktivitetens gennemførelse. Det
indebærer, at den forventede delvise ekspropriation eller de
ulemper, som aktiviteten indebærer, skal have et betydeligt
omfang.
Selv om kravet om, at ejendommen skal
berøres særligt indgribende af aktiviteten, er
opfyldt, skal også betingelsen om, at der skal være
tale om et »særligt tilfælde« være
opfyldt, førend transportministeren kan ekspropriere de
pågældende ejendomme på et tidspunkt før
de ordinære ekspropriationer. Som eksempler på
»særlige tilfælde« kan nævnes, at en
fremrykket ekspropriation kan afværge væsentlige
økonomiske konsekvenser, f.eks. hvis en erhvervsvirksomhed
lider et betydeligt indtægtstab, hvis der ikke sker
ekspropriation før de ordinære ekspropriationer. Et
andet særligt tilfælde kan være, hvis ejeren har
særlige personlige årsager til at ønske
ejendommen overtaget før tidspunktet for den ordinære
ekspropriation. Særlige personlige årsager kan f.eks.
være sygdom, alder, familieforøgelse eller andre
sociale årsager. Forventede ændringer i
ejendomspriserne kan ikke i sig selv anses for at udgøre en
væsentlig økonomisk konsekvens.
Det er i øvrigt en betingelse, at
projektet hindrer afhændelse af den pågældende
ejendom på normale vilkår, hvilket ejeren kan
dokumentere f.eks. ved erklæring fra en
ejendomsmægler.
En fremrykket ekspropriation vil kun komme
på tale, hvis ejeren af den pågældende ejendom
eller erhvervsvirksomhed anmoder herom.
Efter stk. 2
fastsættes erstatningen af ekspropriations- og
taksationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden
ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Efter stk. 3
fastsættes erstatningen i henhold til reglerne herom i lov om
offentlige veje, jf. § 51, stk. 1 og stk. 2. Det fremgår
bl.a. af de nævnte bestemmelser i vejloven, at erstatningen
skal fastsættes efter lovgivningens almindelige regler, samt
at der ved erstatningens fastsættelse kan ske afkortning i
den forøgelse i værdi, som den tilbageblivende ejendom
skønnes at opnå.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i
kraft den 1. juni 2014.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt
med gældende lov
| | | Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | | | | I lov om jernbane, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1249 af 11. november 2010, som
ændret ved lov nr. 612 af 18. juni 2012 og § 1 i lov nr.
613 af 18. juni 2013, foretages følgende
ændringer: | | | | § 2. Loven
gælder for al jernbanevirksomhed og
jernbaneinfrastrukturforvaltning, jf. dog stk. 2-4. | | | Stk. 2. Loven
gælder, bortset fra § 5, § 6, stk. 1, og § 7,
for letbaner, herunder metro. Transportministeren bemyndiges til at
fastsætte særlige regler om forhold vedrørende
letbaner. | | | Stk. 3.
Bestemmelserne i kapitel 4 og 5 gælder alene for
jernbanevirksomhed, som udføres på statens
jernbaneinfrastruktur samt infrastruktur ejet af A/S
Storebæltsforbindelsen og A/S
Øresundsforbindelsen. | | | Stk. 4.
Transportministeren kan bestemme, at kapitel 4 og 5 tillige helt
eller delvis skal gælde for nærmere angivne enkelte
baneafsnit eller skal gælde for al jernbanevirksomhed. | | | | | | | | 1. Efter §
2 indsættes som nyt kapitel: | | | | | | »Kapitel 2 a | | | | | | Projektering af
baner | | | | | | § 2 a.
Transportministeren kan pålægge byggelinjer, når
det er nødvendigt for at sikre gennemførelsen af nye
baneanlæg eller ændringer af bestående
baneanlæg. Byggelinjer kan pålægges for en
periode af højst 10 år. Byggelinjepålægget
kan én gang ved et nyt pålæg forlænges med
yderligere op til 10 år. | | | Stk. 2. På
arealer, der ligger inden for byggelinjen, må der ikke uden
tilladelse fra transportministeren opføres ny bebyggelse,
tilbygning til eksisterende bebyggelse, foretages væsentlige
forandringer i eksisterende bebyggelse, genopføres
nedbrændt eller nedrevet bebyggelse eller etableres andre
anlæg og indretninger af blivende art. | | | | | | § 2 b.
Transportministeren kan, som en midlertidig foranstaltning forud
for et eventuelt pålæg af byggelinjer, nedlægge
forbud mod, at der på et areal, der berøres af de
anlæg, der er nævnt i § 2 a, stk. 1, foretages de
foranstaltninger, der er nævnt i § 2 a, stk. 2. Et
sådant forbud kan nedlægges for et tidsrum af 1
år og kan ikke nedlægges mere end én gang. | | | Stk. 2. Kommunen
skal indberette til transportministeren, inden der meddeles
tilladelse til byggeri på arealer, der ikke er pålagt
byggelinjer, og som berøres af anlægget. Hvis
transportministeren ikke inden for 2 måneder efter at have
modtaget sådan indberetning nedlægger forbud i henhold
til stk. 1, kan byggetilladelse meddeles. | | | Stk. 3. Klage
over en afgørelse om forbud fritager ikke klageren for at
efterkomme forbuddet. Klagemyndigheden kan dog bestemme, at klagen
skal have opsættende virkning. | | | | | | § 2 c.
Transportministeren skal i lokale medier eller lignende
offentliggøre byggelinjepålæg efter § 2 a,
stk. 1. Transportministeren skal endvidere sende meddelelse til de
ejere og brugere, hvis ejendomme direkte berøres af
pålægget, og hvis adkomst fremgår af
tingbogen. | | | Stk. 2.
Byggelinjepålægget skal tinglyses med angivelse af
hjemmel, når fristen for klage er udløbet, og der er
truffet afgørelse i en eventuel klagesag. | | | Stk. 3. Klage
over en afgørelse om byggelinjepålæg fritager
ikke klageren for at efterkomme pålægget.
Klagemyndigheden kan dog bestemme, at klagen skal have
opsættende virkning. | | | Stk. 4.
Byggelinjepålæg skal fra offentliggørelsen
respekteres af ejendommenes ejere og brugere, panthavere og andre
indehavere af rettigheder over ejendommene, uanset hvornår
rettighederne er erhvervet. | | | Stk. 5. Forinden
byggearbejder iværksættes på et areal,
hvorpå der er pålagt byggelinjer i henhold til § 2
a, stk. 1, skal bygherren indhente oplysning hos
transportministeren om, hvorvidt arbejdets udførelse vil
komme i strid med byggelinjepålægget. | | | | | | § 2 d. Hvis
ejeren af et areal, der er pålagt byggelinjer efter § 2
a, stk. 1, afskæres fra en udnyttelse af arealet, der er
økonomisk rimelig og forsvarlig under hensyn til arealets
beliggenhed og øvrige beskaffenhed, og som svarer til den
udnyttelse, der finder sted af tilgrænsende eller omliggende
arealer, kan ejeren på ethvert tidspunkt kræve, at
transportministeren på vegne af den myndighed eller det
selskab oprettet ved lov, som har ansvaret for projekteringen,
overtager arealet mod erstatning. Myndigheden henholdsvis selskabet
afholder alle omkostninger hertil. | | | Stk. 2. Ejeren
af et areal, der i væsentligt omfang er pålagt
byggelinjer efter § 2 a, stk. 1, kan på ethvert
tidspunkt desuden kræve, at transportministeren på
vegne af den myndighed eller det selskab oprettet ved lov, som har
ansvaret for projekteringen, overtager arealet mod erstatning,
når byggelinjerne hindrer afhændelse af arealet
på normale vilkår, og ejeren af særlige
personlige grunde ønsker at afstå arealet før
det tidspunkt, hvor der kan foretages ekspropriation. | | | Stk. 3.
Udgør det areal, der er pålagt byggelinjer efter
§ 2 a, stk. 1, kun en del af en ejendom, kan ejeren
kræve hele ejendommen overtaget, hvis den
tilbageværende del af ejendommen bliver så lille eller
af en sådan beskaffenhed, at ejendommen ikke skønnes
hensigtsmæssigt at kunne bevares som selvstændig
ejendom eller udnyttes på rimelig måde. Tilsvarende
gælder, hvis byggelinjepålægget hindrer
afhændelse af hele ejendommen på normale vilkår i
de situationer, der er nævnt i stk. 2. | | | Stk. 4.
Afslår transportministeren ejerens anmodning om overtagelse
efter stk. 1-3, eller opnås der ikke enighed om erstatningens
størrelse, kan ejeren påklage transportministerens
afgørelse til de ekspropriations- og taksationsmyndigheder,
der er nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved
ekspropriation vedrørende fast ejendom. Ekspropriations- og
taksationsmyndighederne afgør, om ejerens krav efter stk.
1-3 skal imødekommes, og fastsætter i så fald
erstatning for arealets overtagelse efter § 51, stk. 1 og 2, i
lov om offentlige veje. | | | Stk. 5.
Afgørelser efter stk. 1-3, der kan påklages efter stk.
4, kan ikke indbringes for domstolene, før klageadgangen er
udnyttet. Søgsmål skal være anlagt inden for
seks måneder, efter at klagemyndighedens afgørelse er
kommet frem til klageren. | | | | | | § 2 e.
Transportministeren kan på vegne af den myndighed eller det
selskab oprettet ved lov, som har ansvaret for projekteringen af
nye baneanlæg eller ændring af bestående
baneanlæg, efter anmodning fra ejeren i særlige
tilfælde overtage en ejendom, der berøres
særligt indgribende af en projekteringsaktivitet, der
udføres af myndigheden eller selskabet, før
tidspunktet for de ordinære ekspropriationer, såfremt
ejendommen ikke kan afhændes på normale vilkår.
Myndigheden henholdsvis selskabet afholder alle omkostninger
hertil. | | | Stk. 2.
Erstatningen fastsættes af ekspropriations- og
taksationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden
ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. | | | Stk. 3. Ved
erstatningsfastsættelsen finder § 51, stk. 1 og 2, i lov
om offentlige veje anvendelse.« | | | | | | § 2 | | | | | | Loven træder i kraft den 1. juni
2014. |
|