Betænkning afgivet af Erhvervs-,
Vækst- og Eksportudvalget den 3. april 2014
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 2. oktober
2013 og var til 1. behandling den 10. oktober 2013. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervs-,
Vækst- og Eksportudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og erhvervs-
og vækstministeren sendte den 21. oktober 2013 dette udkast
til udvalget, jf. ERU alm. del - bilag 30. Den 2. oktober 2013
sendte erhvervs- og vækstministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med
udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:
DI og CO-industri og
DI ITEK, IT-Branchen, DI og Dansk
Erhverv.
Erhvervs- og vækstministeren har over
for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til
udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 5
spørgsmål til erhvervs- og vækstministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i
udvalget (udvalget med undtagelse af DF og EL) indstiller
lovforslaget til vedtagelse
uændret.
Et mindretal i
udvalget (DF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget
bemærker, at det er Dansk Folkepartis vurdering, at det vil
være til gavn for især små og mellemstore danske
virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles
patentdomstol. For de fleste af disse virksomheder vil det
være en fordel at have mulighed for at have et patent for det
danske hjemmemarked, som mange danske virksomheder er dybt
afhængige af, sideløbende med at de har mulighed for
at søge et enhedspatent i de lande, som deltager i den
fælles patentdomstol.
Uanset om danskerne stemmer ja eller nej,
vil danske virksomheder kunne udtage et EU-patent. Det er valgfrit
og det er godt. Således kan danske virksomheder, hvis Danmark
ikke tilslutter sig den fælles patentdomstol, drage nytte af
fordelene ved det fælles EU-patent, samtidig med at danske
virksomheder beskyttes imod de potentielle negative effekter
forbundet med deltagelse i den fælles patentdomstol. Det er
med andre ord det sikre valg for Danmark at stå udenfor.
For så vidt angår de
potentielle negative effekter, er Dansk Folkeparti bekymret for, at
danske virksomheder kan blive tvunget til at forsvare deres
patenter ved en domstol i udlandet med alt det besvær og de
udgifter, det nu måtte medføre, og - nok så
vigtigt - hvis den danske virksomhed taber sagen, mister den sin
patentbeskyttelse i alle de deltagende lande, herunder også
på det danske hjemmemarked. På trods af at regeringen
og partierne bag aftalen om patentdomstolen har indgået en
aftale om en dansk lokalafdeling af domstolen, kan det ikke
udelukkes, at danske virksomheder alligevel kan komme til at
føre retssag i udlandet. Det kan eksempelvis være i
tilfælde, hvor en kroatisk virksomhed, som vurderer, at en
dansk virksomhed har krænket deres patent, kan få sagen
behandlet ved den kroatiske lokalafdeling af domstolen.
Derudover er det værd at
fremhæve, at det nye patent skal respektere EU-rettens
forrang, og at den skal anvende EU-retten i dens helhed. Endvidere
er EU-Domstolens afgørelser bindende i alle enkeltheder. Med
andre ord kommer EU-Domstolen og EU-retten til at spille en central
rolle. Og er der én ting, man ved om EU-retten og
EU-Domstolen, er det, at grænserne hele tiden flyder. Ingen
ved reelt, hvor grænsen for EU-Domstolen går. Dette
taler også for, at det vil være til fordel for Danmark
at stå udenfor. Det er det sikre valg.
Enhedslistens medlemmer af udvalget mener,
at en dansk tilslutning vil have en negativ konsekvensens for
samfundsudviklingen, som følge af det øgede antal
patenter, der vil blive gældende i Danmark, hvis Danmark
tiltræder patentdomstolen og enhedspatentet. Enhedslisten er
bekymret for, at grænsen for, hvad der må patenteres,
rykker sig yderligere til fordel for store erhvervsinteresser. I
den forbindelse er Enhedslisten, sammen med en række andre
civilsamfundsorganisationer, især bekymret for patent
på software, liv og natur. I en tid, hvor EU får mere
og mere magt, ønsker Enhedslisten ikke at afgive yderligere
suverænitet på et spørgsmål, der er
så afgørende for samfundsudviklingen - sådanne
afgørende diskussioner bør rodfæstes i den
danske offentlighed. Endelig vil patentdomstolens og -reformens
eventuelle fordele stadig væk tilfalde danske
eksportvirksomheder, selv om Danmark ikke tiltræder reformen,
idet alle virksomheder, uanset hvor i verden de er placeret, vil
kunne få et kommende enhedspatent. Enhedslisten ser ikke, at
der med lovforslaget opnås fordele, som danske virksomheder
og borgere ikke vil få under alle omstændigheder.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet
for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
Benny Engelbrecht (S) Poul
Andersen (S) Anne Sina (S) Mette Reissmann (S) Karin Gaardsted (S)
fmd. Peder Christensen (S) Ole
Sohn (S) Ida Auken (RV) Nadeem Farooq (RV) Jeppe Mikkelsen (RV)
Steen Gade (SF) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Frank Aaen (EL) Stine
Brix (EL) Uffe Elbæk (UFG) Kim Andersen (V) Flemming Damgaard
Larsen (V) Anne-Mette Winther Christiansen (V) nfmd. Preben Bang Henriksen (V) Torsten
Schack Pedersen (V) Jakob Engel-Schmidt (V) Hans Christian Schmidt
(V) Hans Christian Thoning (V) Hans Kristian Skibby (DF) Dennis
Flydtkjær (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Kim Christiansen
(DF) Joachim B. Olsen (LA) Brian Mikkelsen (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 47 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 17 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 12 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende
L 22
Bilagsnr. | Titel |
---|
1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra erhvervs- og vækstministeren | 2 | Henvendelse af 1/10-13 fra DI og
CO-industri | 3 | Henvendelse af 21/11-13, fra DI ITEK,
IT-Branchen, DI og Dansk Erhverv | 4 | Kopi til orientering af svar på
Europaudvalgets spørgsmål 5 og 6 vedrørende
Patentdomstolen, fra erhvervs- og vækstministeren | 5 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget | 6 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget | 7 | Kopi til orientering af aktstykke 67 om
bevilling af 13,5 mio. kr. til oplysning om den forestående
folkeafstemning om den fælles patentdomstol | 8 | 1. udkast til betænkning |
|
Oversigt over spørgsmål
og svar vedrørende L 22
Spm.nr. | Titel | 1 | Spm. om kommentar til henvendelse af
1/10-13 fra DI og CO-industri, til erhvervs- og
vækstministeren, og ministerens svar herpå | 2 | Spm. om kommentar til henvendelse af
21/11-13 fra DI ITEK, IT-Branchen, DI og Dansk Erhverv, til
erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar
herpå | 3 | MFU spm. om en redegørelse for den
forventede økonomiske besparelse for dansk erhvervsliv,
såfremt Danmark tilslutter sig EU's enhedspatent, til
erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar
herpå | 4 | MFU spm. om, hvor mange danske
arbejdspladser, det forventes, at der vil blive skabt,
såfremt Danmark tilslutter sig EU's enhedspatent, til
erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar
herpå | 5 | MFU spm. om, hvordan det forholder sig
rettighedsmæssigt, såfremt Danmark tilslutter sig EU's
enhedspatent, for så vidt angår, om det danske patent
vil kunne bestå parallelt med EU's enhedspatent, til
erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar
herpå |
|