Fremsat den 9. oktober 2013 af Klima-, energi- og bygningsministeren (Martin Lidegaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fremme af energibesparelser i bygninger

(Godkendelsesordning for virksomheder, der leverer rådgivning og projektstyring m.v. i forbindelse med energirenovering af bygninger)

§ 1

I lov om fremme af energibesparelser i bygninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 636 af 19. juni 2012, foretages følgende ændringer:

1. Efter kapitel 9 a indsættes:

»Kapitel 9 b

Godkendelsesordning for virksomheder, der leverer rådgivning og projektstyring m.v. i forbindelse med energirenovering af bygninger

§ 24 f. Virksomheder godkendes efter regler fastsat i medfør af § 24 g til at levere:

1) kortlægning af en bygnings energibesparelsesmuligheder, herunder afdækning af en energirenoverings konsekvenser for komfort og indeklima i bygningen,

2) udarbejdelse af en plan, herunder udfyldelse af et standarddokument, om energibesparelsesmuligheder og for renovering, og

3) tilbudsindhentning og projektstyring vedrørende gennemførelse af energibesparelsestiltag.

Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om indholdet af ydelserne efter stk. 1.

Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om markedsføringen af en virksomhed godkendt efter regler fastsat i medfør af § 24 g, om virksomhedens oplysningspligt overfor bygningsejeren, om at virksomhedens ydelser leveres efter Almindelige Betingelser for teknisk Rådgivning og Bistand, om at virksomheden skal anvende en bestemt beregningsmetode og et bestemt datagrundlag, og om virksomhedens udlevering af beregninger m.v., der ligger bag kortlægningen af en bygnings energibesparelsesmuligheder til bygningsejeren.

§ 24 g. Klima-, energi-, og bygningsministeren fastsætter regler om en frivillig godkendelsesordning for virksomheder, der leverer rådgivning og projektstyring m.v. i forbindelse med energirenovering af bygninger, jf. dog stk. 2. Ministeren kan desuden offentliggøre en liste over godkendte virksomheder.

Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om afgrænsning af, hvilke typer bygninger der er omfattet af en godkendelsesordning efter regler udstedt i medfør af stk. 1.

Stk. 3. Godkendelse efter regler udstedt i medfør af stk. 1 er betinget af, at virksomheden dokumenterer, at relevante medarbejdere i virksomheden opfylder krav om erhvervserfaring, uddannelse og løbende efteruddannelse, jf. stk. 4, og at virksomheden har et kvalitetsstyringssystem, jf. stk. 5.

Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter nærmere krav om uddannelse, løbende efteruddannelse og erhvervserfaring efter stk. 3.

Stk. 5. En virksomheds kvalitetsstyringssystem, jf. stk. 3, skal enten være certificeret af et certificerende organ eller godkendt af en kontrolinstans. Godkendte kvalitetsstyringssystemer skal løbende efterprøves af en godkendt kontrolinstans.

Stk. 6. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om kvalitetsstyringssystemets indhold, omfang, vedligeholdelse og efterprøvelse.

Stk. 7. Omkostninger i forbindelse med godkendelse og efterprøvning eller certificering af en virksomheds kvalitetsstyringssystem afholdes af den enkelte virksomhed.

Stk. 8. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om tilbagekaldelse og bortfald af godkendelser udstedt efter regler fastsat i medfør af stk. 1.

§ 24 h. Klima-, energi- og bygningsministeren kan efter forhandling med erhvervs- og vækstministeren fastsætte regler om en godkendelsesordning for kontrolinstanser og om en akkrediteringsordning for certificerende organer, der kan godkende eller certificere kvalitetsstyringssystemer for virksomheder, der er godkendt efter regler udstedt i medfør af § 24 g. Klima-, energi- og bygningsministeren og erhvervs- og vækstministeren kan offentliggøre en liste over godkendte kontrolinstanser.

Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan i forbindelse med en godkendelsesordning for kontrolinstanser efter stk. 1 fastsætte regler om, at klima-, energi- og bygningsministeren eller erhvervs- og vækstministeren godkender og efterprøver kontrolinstanserne og træffer afgørelse om tilbagekaldelse eller bortfald af godkendelse for kontrolinstanserne.

Stk. 3. Henlægger erhvervs- og vækstministeren sine beføjelser efter regler udstedt i medfør af stk. 1 og 2 til en institution under Erhvervs- og Vækstministeriet, kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte regler om klageadgang, herunder at klage ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 24 i. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter regler om midlertidig eller lejlighedsvis levering af tjenesteydelser og nærmere betingelser for udførelse af erhvervet for virksomheder, der er godkendt som kontrolinstanser eller akkrediteret som certificerende organer efter regler udstedt i medfør af § 24 h, stk. 1, og er etableret i et andet EU-land, i et EØS-land eller et land, som EU har indgået aftale med herom.«

§ 2

Loven træder i kraft den 5. december 2013.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

1.1 Lovforslagets formål

Formålet med lovforslaget er at bidrage til at etablere energispareordningen Grøn Boligkontrakt, som blev besluttet i den politiske aftale om Vækstplan DK. Med lovforslaget indføres en hjemmel til, at klima-, energi- og bygningsministeren kan etablere en frivillig godkendelsesordning for virksomheder, der leverer rådgivning og projektstyring m.v. i forbindelse med energirenovering af bygninger, som de erhvervsdrivende kan tilslutte sig under forudsætning af, at de opfylder nærmere fastsatte betingelser. Betegnelsen "Grøn Boligkontrakt" henviser til det koncept, der i medfør af aftalen om vækstplanen er aftalt, at skulle etableres.

Formålet med ordningen er at gøre det lettere for bygningsejeren at få adgang til en kvalificeret rådgivning og udførelse af energibesparelser i sin bygning. Bygningsejeren får via ordningen mulighed for at henvende sig til ét sted, når denne ønsker at foretage en energirenovering af sin bygning. Bygningsejeren får gennem ordningen mulighed for at indgå en aftale med en virksomhed, der efter denne ordning er godkendt til at levere rådgivning og projektstyring m.v. i forbindelse med energirenovering af bygninger (fremover benævnt "rådgivningsvirksomheden"), hvor det mellem parterne, aftales, hvilke ydelser i ordningen, kontrakten skal omfatte. Det er med lovforslaget hensigten, at rådgivningsvirksomheden godkendes til at kunne levere alle ydelser indenfor ordningen. Det betyder, at der efter forslaget kan fastsættes regler om, at bygningsejeren selv kan vælge, om vedkommende vil indgå aftale med rådgivningsvirksomheden om at levere alle ordningens ydelser, eller en enkelt eller flere af ordningens ydelser. Bygningsejeren skal efter forslaget selv betale for rådgivningsvirksomhedens ydelser, som prisfastsættes på markedsvilkår. Det er efter forslaget virksomheder og ikke personer, som kan godkendes til at levere rådgivning og projektstyring m.v. i forbindelse med energirenovering af bygninger.

Der vil i forbindelse med både selve lanceringen af konceptet og efterfølgende blive sat informationsindsatser i gang, hvor bygningsejerne bliver gjort opmærksomme på ordningen og dens muligheder. Ordningen vil blive fremmet via de kontaktpunkter, hvor bygningsejeren er motiveret for at energirenovere, hvilket f.eks. er i forbindelse med køb eller salg af fast ejendom og generel renovering af bygningen. Kontaktpunkterne kan eksempelvis være ejendomsmægleren, bankrådgiveren, rådgivere i byggemarkedet og kommunen, som eventuelt kan henvise bygningsejeren til de godkendte virksomheder og informere bygningsejeren om ordningen.

Ydermere forventes der i forbindelse med etablering af ordningen at skulle lanceres en hjemmeside. Hjemmesiden vil indeholde information om løsninger og muligheder i forhold til energirenoveringer, herunder information om selve godkendelsesordningen og lister over godkendte virksomheder, der leverer rådgivning og projektstyring m.v. i forbindelse med energirenovering af bygninger.

Det bemærkes, at det er hensigten med ordningen, at denne som udgangspunkt skal kunne omfatte alle bygninger omfattet af lovens almindelige anvendelsesområde. En bygning defineres i loven som en konstruktion med tag og ydervægge, hvor der anvendes energi til regulering af indeklimaet. For at sikre en hurtig igangsættelse af ordningen vurderes det imidlertid hensigtsmæssigt i første omgang at kunne begrænse denne til enfamiliehuse samt række-, kæde- og dobbelthuse. Behovet for ordningen vurderes således at være størst for denne type bygninger. En udvidelse af ordningen til at omfatte f.eks. etageboligbyggeri, kontorejendomme og erhvervsejendomme vil herefter kunne ske på baggrund af de erfaringer, der indhentes på grundlag af den indledende ordning. Klima-, energi- og bygningsministeren foreslås derfor bemyndiget til at foretage den nærmere afgrænsning af, hvilke typer af bygninger som er omfattet af ordningen. Det bemærkes, at det forventes, at ordningen får et egentligt navn ved udmøntningen og lanceringen af ordningen.

1.2 Lovforslagets hovedindhold

Lovforslaget indeholder et hjemmelsgrundlag for, at klima-, energi- og bygningsministeren kan udstede regler om oprettelse af en frivillig godkendelsesordning for virksomheder, der leverer rådgivning og projektstyring m.v. i forbindelse med energirenovering af bygninger. Herved sikres, at de deltagende virksomheder har den krævede uddannelsesmæssige baggrund og de kvalifikationer, som funktionen som godkendt rådgivningsvirksomhed under ordningen kræver. Klima-, energi- og bygningsministeren gives desuden hjemmel til at offentliggøre en liste over godkendte virksomheder, som er en del af ordningen. Klima-, energi- og bygningsministeren kan i tilknytning hertil fastsætte regler om henholdsvis tilbagekaldelse og bortfald af en virksomheds godkendelse.

Lovforslaget indeholder ligeledes hjemmel for klima-, energi- og bygningsministeren til at fastsætte regler om, hvilke typer af bygninger der er omfattet af ordningen. Ordningen retter sig som udgangspunkt mod alle typer bygninger, men det forventes, at ordningen ved udmøntningen og lanceringen i første omgang vil rette sig mod enfamiliehuse og række-, kæde- og dobbelthuse. Herefter vil det vurderes, i hvilket omfang der er grundlag for at udvide ordningen til andre typer af bygninger.

De godkendte virksomheder vil være underlagt gældende lovgivning om rådgiveransvar og entrepriseretlige forhold m.v. alt afhængig af, hvilke opgaver og ydelser det aftales med bygningsejeren, at virksomheden skal udføre. Hvis bygningsejeren er utilfreds med en godkendt virksomheds leverede ydelse og resultat, skal bygningsejeren derfor kunne gøre mangelsindsigelser gældende over den pågældende virksomhed.

Med lovforslaget tilvejebringes desuden hjemmel til, at klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om at en godkendt virksomhed skal etablere et godkendt eller certificeret kvalitetsstyringssystem, herunder regler om kvalitetsstyringssystemets omfang og indhold, certificering, samt efterfølgende efterprøvning af gennemførelse og vedligeholdelse af kvalitetsstyringssystemet.

Endelig indebærer lovforslaget, at klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om en godkendelsesordning for kontrolinstanser og om en akkrediteringsordning for certificerende organer, der kan godkende eller certificere kvalitetsstyringssystemer for virksomheder, der godkendes til at levere rådgivning og projektstyring m.v. i forbindelse med energirenovering af bygninger. Samtidig gives klima-, energi-, og bygningsministeren og erhvervs- og vækstministeren beføjelse til at offentliggøre en liste over de godkendte kontrolinstanser. Det foreslås i denne forbindelse, at administrationen af en godkendelsesordning for kontrolinstanser kan henlægges til erhvervs- og vækstministeren.

Loven forventes at træde i kraft den 5. december 2013. Det forventes, at Energistyrelsen vil sende et forslag til en bekendtgørelse, der udmønter lovforslagets bestemmelser, i høring samtidigt med behandlingen af lovforslaget i Folketinget, således at bekendtgørelsen kan træde i kraft samtidigt med lovforslaget den 5. december 2013. Der sigtes mod, at de første virksomheder kan godkendes i løbet af december 2013, således, at ordningen kan stilles til rådighed til januar 2014. Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg modtager kopi af høringsudkastet til bekendtgørelsen.

1.3 Lovforslagets baggrund

1.3.1 Aftalen om en vækstplan

Ultimo april 2013 blev der indgået en politisk aftale om en vækstplan, der skal bidrage til vækst og beskæftigelse i Danmark. I forbindelse med aftalen vil der skulle gennemføres en række ændringer af erhvervslivets vilkår for at skabe vækst og opsving i den danske økonomi. Et af hovedelementerne i aftalen er at skabe øgede investeringer i bedre energieffektivitet i bygninger. Regeringen, Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har aftalt, at dette bl.a. gøres ved at indføre et dansk energisparekoncept, Grøn Boligkontrakt, som skal bidrage til at effektivisere energispareindsatsen i boliger.

1.3.1.1 Den nærmere udformning af konceptet Grøn Boligkontrakt

Grøn Boligkontrakt er et koncept, der gør det muligt for en bygningsejer, som ønsker at energirenovere sin bygning, at modtage en samlet pakkeløsning for sin energirenovering, som inkluderer alle faser i en energirenovering lige fra kortlægning af bygningsejerens energibesparelsesmuligheder, opstilling af besparelsesforslag og udarbejdelse af plan for energirenoveringer ud fra bygningsejerens prioriteringer og økonomiske muligheder til projektudarbejdelse, styring af renoveringen og udarbejdelse af en plan og et standarddokument om energibesparelsesmuligheder og for renovering, hvis formål er at give bank og realkreditinstitutter et redskab, som giver en klar og synlig værdiansættelse af energirenoveringstiltag til brug for vurderingen af låneansøgninger i forbindelse med konkrete energirenoveringstiltag. Hensigten med standarddokumentet er at lette lånevurderingen og gøre henvendelsen til finansieringsinstitutionerne lettere for bygningsejeren. Standarddokumentet vil alene virke som et redskab i tillæg til den almindelige vurdering af kundens økonomi, som foretages af bank eller realkreditinstitut.

De godkendte rådgivningsvirksomheders opgave bliver at kunne agere rådgiver for bygningsejeren gennem energirenoveringsprocessen, alt efter hvad er der aftales mellem virksomheden og bygningsejeren. Det er formålet med Grøn Boligkontrakt-konceptet, at bygningsejeren i realiteten kun behøver at gå et sted hen, når vedkommende skal have energirenoveret sin bygning. Det foreslås, at ordningen er frivillig, hvilket betyder, at virksomhedens rolle, funktion og ansvar for energirenoveringsprojektet vil afhænge af, hvilke ydelser bygningsejeren køber hos virksomheden.

Godkendelsesordningen for virksomheder, der leverer rådgivning og projektstyring m.v. i forbindelse med energirenovering af bygninger, er ikke en lovpligtig ordning, idet virksomhederne frivilligt kan tilmelde sig ordningen. Bygningsejeren er tilsvarende ikke forpligtet til at gøre brug af ordningen. Klima-, energi- og bygningsministeren får beføjelse til at offentliggøre en liste over virksomheder, der er godkendt til at levere rådgivning om og projektstyring af energirenovering af bygninger.

Lovforslaget betyder, at den virksomhed, som ønsker at deltage i ordningen, skal være godkendt til at varetage rollen som virksomhed, der leverer rådgivning og projektstyring m.v. i forbindelse med energirenovering af bygninger, for en sikring af en ensartet kvalificeret rådgivning af bygningsejeren, uanset hvilken godkendt virksomhed denne søger. De godkendte virksomheder skal herved på et ensartet og kvalitetssikret grundlag yde rådgivning til bygningsejeren. Rådgivningen kan bestå af en kortlægning af bygningens energibesparelsesmuligheder, afdækning af konsekvenserne for komfort og indeklima af energirenoveringen, udarbejdelse af en plan for energirenoveringen, tilbudsindhentning og projektstyring samt udfyldelse af et standarddokument til bank eller realkreditinstitut.

Lovforslaget indeholder således ikke regler om, at selve den entreprisemæssige ydelse i forbindelse med et energirenoveringsprojekt skal kunne omfattes af ordningen. Der vil dog være mulighed for at aftale med den godkendte virksomhed, at virksomheden ligeledes fører tilsyn med byggeriet, som i øvrigt skal opfylde kravene i bygningsreglementet. De udførende håndværkeres kvalifikationer vil normalt være sikret, hvis den udførende entreprenør anvender faglært arbejdskraft. Der vil i den forbindelse kunne aftales mellem arbejdsgivere og arbejdstagere i byggebranchen, at der kan udformes et kodeks om arbejdsvilkår for håndværksopgaver, byggende på principperne bag ILO-konvention nr. 94 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter, med henblik på at modvirke social dumping.

2. Hovedpunkter i lovforslaget

2.1 Godkendelsesordning for virksomheder, der leverer rådgivning og projektstyring m.v. i forbindelse med energirenovering af bygninger

2.1.1. Gældende ret

Gældende ret indeholder ikke bestemmelser om en godkendelsesordning for virksomheder, der leverer rådgivning og projektstyring m.v. i forbindelse med energirenovering af bygninger i forbindelse med en ordning, hvor bygningsejeren kan få al rådgivning om energirenovering af bygninger hos samme virksomhed. Lovforslaget vil derfor i forhold til den gældende lov udvide klima-, energi- og bygningsministerens bemyndigelse til at udstede regler på dette område.

2.1.2 Forslagets nærmere udformning

Det foreslås, at klima-, energi- og bygningsministeren kan udstede regler om oprettelse af en frivillig godkendelsesordning for virksomheder, der leverer rådgivning og projektstyring m.v. i forbindelse med energirenovering af bygninger. Den frivillige godkendelsesordning skal sikre, at den samlede løsning til energibesparende tiltag hviler på et ensartet kvalifikationsgrundlag, hvor bygningsejeren, uanset hvilken godkendt virksomhed denne henvender sig til, er sikret at modtage kompetent rådgivning og ensartet kvalitativ udførelse af sit energirenoveringsprojekt. Der er tale om, at det efter lovforslaget er den enkelte virksomhed, som godkendes som virksomhed, der leverer rådgivning og projektstyring m.v. i forbindelse med energirenovering af bygninger, og ikke virksomhedens medarbejdere.

Det foreslås, at godkendelsen af virksomheden kan koordineres med bl.a. den gældende certificeringsordning for energimærkningsfirmaer til energimærkning af bygninger og godkendelsesordningen for virksomheder, der installerer og monterer små VE-anlæg. Der vil herefter være mulighed for at videreudbygge et allerede etableret kvalitetsstyringssystem hos virksomheden til også at omfatte ydelserne i forbindelse den foreslåede godkendelsesordning.

Godkendelsesmodellen vil indebære, at virksomheden skal have en godkendelse fra klima-, energi- og bygningsministeren for at kunne anerkendes som godkendt virksomhed, der leverer rådgivning og projektstyring m.v. i forbindelse med energirenovering af bygninger.

Med lovforslaget fastsættes, at en forudsætning for godkendelse af en virksomhed bl.a. vil være, at denne har et kvalitetsstyringssystem, som skal være godkendt af en kontrolinstans eller certificeret af et certificeringsorgan. Såfremt der stilles krav om, at kvalitetsstyringssystemet skal være godkendt af en kontrolinstans, skal denne kontrolinstans være godkendt af enten klima-, energi- og bygningsministeren eller af erhvervs- og vækstministeren. Et certificerende organ skal være akkrediteret af DANAK, Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller tilsvarende anerkendt internationalt organ. Det vil efter lovforslaget ligeledes være et krav, at virksomhedens medarbejdere opfylder krav til uddannelse, efteruddannelse og erhvervserfaring. Klima-, energi- og bygningsministeren gives med lovforslaget bemyndigelse til fastsættelse af nærmere regler herom.

2.2 De godkendte rådgivningsvirksomheders ydelser

2.2.1 Gældende ret

Gældende ret indeholder ikke bestemmelser om ydelser for virksomheder, der er godkendt til både at levere rådgivning og projektstyring m.v. i forbindelse med energirenovering af bygninger.

2.2.2 Forslagets nærmere udformning

Med lovforslaget foreslås det, at en virksomhed skal kunne godkendes til at kunne levere tre ydelser, nemlig kortlægning af en bygnings energibesparelsesmuligheder, herunder afdækning af energirenoveringens konsekvenser for komfort og indeklima i bygningen, udarbejdelse af en plan, herunder udfyldelse af et standarddokument om energibesparelsesmuligheder og for renovering samt tilbudsindhentning og projektstyring. Der vil ved udmøntningen af reglerne om kortlægning af energibesparelsesmuligheder tages højde for de allerede eksisterende regler under energimærkningsordningen for bygninger. Rådgivning om komfort og indeklima er emner, der ligger i naturlig forlængelse af rådgivning om energibesparelsesmuligheder, idet gennemførelse af energibesparelsesprojekter ofte vil have betydning for en bygnings komfort og indeklima. Det bemærkes, at den foreslåede hjemmel vedrørende rådgivning om komfort og indeklima alene angår ydelser, som leveres efter regler fastsat i medfør af det foreslåede kapitel 9 b i loven om en godkendelsesordning for virksomheder, der leverer rådgivning og projektstyring m.v. i forbindelse med energirenovering af bygninger.

Desuden får klima-, energi- og bygningsministeren med lovforslaget hjemmel til at fastsætte regler om indholdet af de godkendte virksomheders ydelser. Herved sikres en klarlægning af virksomhedens forpligtelser over for bygningsejerne ved lovregulering og samtidig afstemmes bygningsejernes forventninger over for ordningen.

Lovforslaget lægger op til, at den godkendte virksomhed og bygningsejeren indbyrdes kan aftale, hvilke ydelser inden for ordningen deres aftale skal omfatte. Det bliver derfor muligt for bygningsejeren at tilpasse ydelserne efter sine egne behov og økonomiske formåen. Den godkendte virksomheds nærmere rolle i forbindelse med energirenoveringsprocessen vil derfor være afhængig af bygningsejerens konkrete ønske.

2.3 Kontrolinstanserne og de certificerende organer

2.3.1 Gældende ret

Gældende ret regulerer ikke en godkendelsesordning for kontrolinstanser og en akkrediteringsordning for certificerende organer, som kan godkende eller certificere kvalitetsstyringssystemer for virksomheder, der er godkendt til at levere rådgivning og projektstyring m.v. i forbindelse med energirenovering af bygninger.

2.3.2 Forslagets nærmere udformning

Lovforslaget giver klima-, energi- og bygningsministeren hjemmel til at kunne fastsætte regler om en godkendelsesordning for kontrolinstanser og en akkrediteringsordning for certificerende organer, som kan godkende og certificere kvalitetsstyringssystemer for virksomheder, som er godkendt til at levere rådgivning m.v. i forbindelse med energirenovering af bygninger.

Lovforslaget muliggør, at en godkendelsesordning for kontrolinstanser og en akkrediteringsordning for certificerende organer kan indrettes på en sådan måde, at virksomheder, der i forvejen arbejder med dette område, kan bygge ovenpå det arbejde, de allerede har lavet med opbygning og godkendelse eller akkreditering af deres kvalitetsstyringssystem.

Lovforslaget giver mulighed for, at de eksisterende certificeringsorganer og kontrolinstanser som eksempelvis certificerer og godkender energimærkningsfirmaer og VE-installatører og -montører, kan få udvidet deres akkreditering eller godkendelse. Herved muliggøres, at disse kan certificere og godkende eksempelvis energimærkningsfirmaers eller VE-installatører og -montørers kvalitetsstyringssystemer til at danne grundlag for en godkendelse som virksomhed, der leverer rådgivning og projektstyring m.v. i forbindelse med energirenovering af bygninger. Udvidelsen af de pågældende kvalitetsstyringssystemer forventes at ville foregå efter samme kvalitetsstyringsstandard, som virksomheden er certificeret eller godkendt efter i forvejen. Med hensyn til kontrolinstanserne og de certificerende organer er det således hensigten med lovforslaget, at dette skal lette adgangen til en udvidelse af allerede eksisterende kvalitetsstyringssystemer til ligeledes at danne grundlag for en godkendelse efter den foreslåede ordning. Der henvises desuden til beskrivelsen ovenfor under afsnit 2.1.2.

Med lovforslagets krav til kvalitetsstyringssystemerne etableres et kontrolsystem, hvor virksomheder, der ikke overholder de betingelser, de er godkendt under, kan risikere at miste deres godkendelse.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget forventes at have administrative konsekvenser for staten, idet lovforslaget vil medføre både opstartskonsekvenser og omstillingskonsekvenser for Energistyrelsen.

Der forventes et øget ressourceforbrug hos Energistyrelsen, da Energistyrelsen efter lovforslaget forventes at skulle administrere ordningen, herunder udstede godkendelser til virksomheder, der leverer rådgivning og projektstyring m.v. i forbindelse med energirenovering af bygninger, og muligvis godkendelser til kontrolinstanser. Endelig forventes Energistyrelsen at skulle varetage informationsarbejde i relation til ordningen, herunder etablering og vedligeholdelse af digitale løsninger.

Der er afsat midler til etableringen og driften af Grøn Boligkontrakt i aftalen om vækstplanen. Der er i aftalen om vækstplanen afsat 25 mio. kr. i 2013, 15 mio. kr. i 2014 og 10 mio. kr. i 2015 til gennemførelsen af Grøn Boligkontrakt.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Der vil være økonomiske og administrative konsekvenser for de virksomheder, som vælger at blive godkendt som virksomhed, der leverer rådgivning m.v. i forbindelse med energirenovering af bygninger, idet de typisk vil skulle betale for certificering eller godkendelse af deres kvalitetsstyringssystem og skulle bruge tid på administration af samme.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes at fremme energirenoveringer af bygninger.

7. Forholdet til EU-retten

Regler, der i overensstemmelse med lovforslaget, udstedes om kontrolinstanser og certificerende organer, der kan godkende eller certificere kvalitetsstyringssystemer for virksomheder, der er godkendt til at levere rådgivning m.v. i forbindelse med energirenovering, vil skulle overholde krav i servicedirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked).

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

3F Fagligt Fællesforbund, Akademisk Arkitektforening, Aalborg Universitet, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Altinex Oil Denmark A/S, Andelsboligforeningernes fælles repræsentation, Ankenævnet på Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arkitektforbundet, Astma- og Allergiforbundet, BAT-Kartellet, Bips - Byggeri, Informationsteknologi, Produktivitet og Samarbejde , Boligselskabernes Landsforening, BOSAM - Boliforeningernes Sammenslutning i Danmark, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for bygningssagkyndige og energikonsulenter, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for storkøkkenudstyr (BFS), Byfo, Byggecentrum, Byggefagenes Kooperative Landssammenslutning, Byggeriets Evaluerings Center, Byggeskadefonden, Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse, Byggesocietetet, Bygherreforeningen, Center for Indeklima og Sundhed i Boliger, Co-industri, Concito, DANAK, Danmarks Tekniske Universitet, Institut for byggeri og anlæg, Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks Lejerforening, Danmarks Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Bygningsinspektørforening (DABYFO), Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Energi Brancheforening, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk forening for automatforplejning (DAFA), Dansk Gasteknisk Center, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Solvarme Forening, Dansk Standard, Dansk Varme Service (DVS), Dansk Ventilation, Danske Advokater, Danske Ark, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Bank, Danske Regioner, Danske Udlejere, DANVA, Datatilsynet, Den Danske Landinspektørforening, Den danske netværksgruppe for notificerede eller prænotificerede organer under byggevaredirektivet, Den Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark, Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø, Det Økologiske Råd, DFF-edb, DI, DI Byg, DI Energibranchen, DI Fødevarer, DI Handel, DI Service, DI Videnrådgiverne, DONG Energy, DS Håndværk og Industri, E. On Denmark A/S, Ejendomsforeningen Danmark, Ejendomsforsikringen Danmark, Energi E2, Energi- og Olieforum, Energiforum Danmark, Energiservice A/S, Energitjenesten, Erhvervslejernes Landsorganisation, ETA-Danmark A/S, Eurofins Danmark A/S, FABA - Foreningen af Fabrikanter og Importører af Elektriske Belysningsarmaturer, FEHA - Foreningen af Fabrikanter og Importører af Elektriske Husholdningsapparater, Forbrugerrådet, Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark (3F), FORCE Technology, Foreningen af danske kraftvarmemærker, Foreningen af kommunale beredskabschefer, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen af slutbrugere af Energi, Foreningen af Varmepumpefabrikanter i Danmark, Forsikring og Pension, Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste, FRI, Frie Elforbrugere, FSR Danske Revisorer, Fællessekretariatet for Hovedstadens Naturgas I/S og Naturgas Midt- Nord, GasTech, Geoforum Danmark, Greenpeace, Grundfos, HE-sekretariatet, HMN Naturgas, Horesta, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark, Intelligent Energi, Jydske Grundejerforening, Kalk- og Teglværksforeningen, Kommunalteknisk Chefforening, Kommunernes Landsforening, Konstruktørforeningen, Københavns Brandvæsen, Københavns Energi, Københavns Kommune, Københavns Kommune - Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune - Økonomiforvaltningen, Københavns Erhvervsakademi, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsforeningen for bygnings- og landskabskultur, Lejeorganisationen BOSAM, Lejernes Landsorganisation, LO, Maskinmesterforeningen, Mærsk Olie og Gas A/S, Naturgas Fyn, NOAH Energi og Klima, Nordea A/S, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, OR-ordningen, Parcelhusejernes Landsforening, Plan Energi, Plastindustrien, Praktiserende Landinspektørers Forening, Realdania, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Reel Energi Oplysning (REO), Rockwool A/S, Rørforeningen, Samvirkende Energi- og Miljøforeninger, SBS Byfornyelsesselskabet, Scanenergi, Sikkerhedsbranchen, SKAT, Skorstensfejerlauget, Spar Nord Bank A/S, Statens Byggeforskningsinstitut, Statoil A/S, Statoil Gazelle A/S, Statsforvaltningen Hovedstaden, Statsforvaltningen Midtjylland, Statsforvaltningen Nordjylland, Statsforvaltningen Sjælland, Statsforvaltningen Syddanmark, Statikeranerkendelsesudvalget, Stålcentrum, Teknisk Landsforbund, Træinformation, TEKNIQ Installatørernes organisation, Teknologisk Institut, TUN - Trælasthandlerunionen, Uafhængige Bygningssagkyndige og Energikonsulenter (FUBE), Varmepumpeordningen, Varmepumpefabrikantordningen, Vedvarende Energi, VELTEK - VVS og El-tekniske leverandørers brancheforening, Verdens Skove, Videncentret for Landbrug (Landcenteret), Vindmølleindustrien, WWF Verdensnaturfonden.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (§§ 24 f-24 i)

Den foreslåede bestemmelse i § 24 f, stk. 1, fastsætter, hvilke ydelser godkendte rådgivningsvirksomheder godkendes til at levere under den foreslåede ordning. De tre typer ydelser, som fremgår af nr. 1-3, er således de ydelser, som en godkendt virksomhed efter forslaget skal kunne levere.

Bestemmelsen skal læses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i stk. 2, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om afgrænsning af indholdet af ydelser nævnt i stk. 1. Det forventes, at bygningsejeren og den godkendte virksomhed selv kan aftale, hvor mange ydelser virksomheden skal levere til bygningsejeren og hvad prisen herfor skal være. Ønsker bygningsejeren ikke alle de ydelser, som er omfattet af den foreslåede ordning, udført, kan det således aftales, at virksomheden alene leverer de ydelser, som bygningsejeren ønsker.

Som det omtales under bemærkningerne til den foreslåede § 24 g, stk. 1, nedenfor, forventes nogle af disse ydelser at kunne leveres af en underleverandør til den godkendte virksomhed, såfremt underleverandøren overholder krav til kompetencer og arbejder efter den godkendte virksomheds kvalitetsstyringssystem.

Ved en kortlægning af en bygnings energibesparelsesmuligheder, jf. den foreslåede bestemmelse i § 24 f, stk. 1, nr. 1, forstås, at virksomheden på baggrund af indhentede oplysninger om bygningen og bygningsejerens ombygnings- og renoveringsplaner leverer en oversigt over de energibesparelsesmuligheder, som bygningen indeholder. Ved en bygnings energibesparelsesmuligheder forstås den mulighed for at spare på energiforbruget, som opstår ved, at en bygningskomponent, et varmeanlæg eller lignende udskiftes med en mere energieffektiv komponent. Kortlægningen af energibesparelsesmulighederne skal blandt andet indeholde en afdækning af konsekvenserne af disse for bygningens komfort og indeklima.

Rådgivning om komfort og indeklima er emner, der ligger i naturlig forlængelse af rådgivning om energibesparelsesmuligheder, idet gennemførelse af energibesparelsesprojekter ofte vil have betydning for en bygnings komfort og indeklima. Når dette krav til ydelser efter forslaget fastættes i lov om fremme af energibesparelser i bygninger og ikke i medfør af f.eks. byggelovgivningen, er det fordi der er en naturlig sammenhæng mellem den rådgivning om komfort og indeklima, som ønskes i forbindelse med den foreslåede ordning, og rådgivning om energibesparelser. Da rådgivning om komfort og indeklimamæssige spørgsmål er en naturlig del af rådgivning om gennemførelse af energibesparelsesprojekter ved energirenovering af en bygning, ligger emnet for denne rådgivning således inden for lovens anvendelsesområde med fremme af energibesparelser. Det er således ikke hensigten at udvide lovens anvendelsesområde til også at omfatte bestemmelser om komfort og indeklima på andre af lovens områder. Rådgivning om komfort og indeklima er alene medtaget som en ydelse for de godkendte virksomheder for at sikre, at de valgte energibesparelsesløsninger ikke får en negativ indvirkning på indeklimaet og for, at boligejeren kan informeres om komfort og indeklima i relation til energibesparende tiltag. Når en bygningsejer rådgives om fordele ved forbedringer i en bygnings komfort og indeklima, vil den slags forbedringer ofte også medføre besparelser i energiforbruget. Rådgivning om og gennemførelse af projekter angående komfort- og indeklimaforbedringer i en bygning, kan således være et egnet middel til at opnå energibesparelser i samme bygning.

Ved en plan om energibesparelsesmuligheder og renoveringsplaner, jf. den foreslåede § 24 f, stk. 1, nr. 2, forventes en plan i et standardiseret format, som angiver hvilke energibesparelsesmuligheder den godkendte virksomhed har fundet i bygningen og hvilke renoverings- eller tilbygningsplaner bygningsejeren har. Ved et standarddokument forstås et dokument i et standardiseret format, som angiver omkostninger forbundet med bygningsejerens renoverings- og tilbygningsplaner og betydningen heraf for bygningsejerens energiforbrug.

Ved tilbudsindhentning vedrørende gennemførelse af energibesparelsestiltag, jf. forslagets § 24 f, stk. 1, nr. 3, 1. led, forstås, at den godkendte virksomhed indhenter tilbud angående udførelse af de energibesparelsesmuligheder og renoverings- og tilbygningsplaner virksomheden er blevet enige med bygningsejeren om skal udføres. Ved projektstyring, jf. forslagets § 24 f, stk. 1, nr. 3, 2. led, forstås, at den godkendte virksomhed styrer projektet med udførelse af de energibesparelsesmuligheder og renoverings- og tilbygningsplaner virksomheden er blevet enige med bygningsejeren om skal udføres, således at bygningsejeren ikke selv behøver at styre projektet.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 24 f, stk. 2, kan klima-, energi- og bygningsministeren fastsætte regler om indholdet af den godkendte virksomheds ydelser efter stk. 1. Der kan efter den foreslåede bestemmelse fastsættes regler, som mere detaljeret definerer hvad ydelserne indeholder. Regler om en sådan afgræsning af den godkendte virksomheds ydelser kan være nødvendige, for at bygningsejeren og virksomheden kan afgøre, hvad virksomhedens ydelser indeholder. Sådanne regler kan også dreje sig om afgrænsning af virksomhedens ydelser i forhold til ydelser efter lovpligtige ordninger som f.eks. energimærkningsordningen for bygninger.

For så vidt angår fastsættelsen af regler om indholdet af ydelsen vedrørende kortlægning af en bygnings energibesparelsesmuligheder, jf. den foreslåede § 24 f, stk. 1, nr. 1, forventes disse at tage udgangspunkt i bygningens energimærkningsrapport, hvis en sådan foreligger, men ydelsen behøver ikke nødvendigvis være begrænset til denne dokumentation. Regler om indholdet af denne ydelse forventes også, så vidt muligt, at tage højde for de regler, der allerede findes under energimærkningsordningen for bygninger om udarbejdelse af energibesparelsesforslag. Foreligger der ikke en energimærkningsrapport allerede, forventes den godkendte virksomhed at skulle fremskaffe dokumentation for kortlægning og energibesparelsesmuligheder på et grundlag, der ligeledes sikrer en kvalificeret kortlægning til fremme af ordningens formål. Kortlægningen forventes også at skulle tage højde for bygningsejerens planer for tilbygning og øvrige renoveringsplaner for bygningen, i det bygningsejere ofte gennemfører energibesparende tiltag i forbindelse med tilbygning og øvrige renoveringsplaner. Den godkendte virksomhed vil efter de foreslåede regler ikke have nogen særlig rolle i håndhævelsen af reglerne om energimærkning af bygninger og vil således f.eks. ikke skulle meddele Energistyrelsen, hvis en bygning ikke har fået udført en lovpligtig energimærkning. Den godkendte virksomhed må dog gerne, efter regler udstedt i medfør af lovforslaget, gøre bygningsejeren opmærksom på en manglende lovpligtig energimærkning. Desuden kan der fastsættes regler om indholdet af den del af kortlægningen, som handler om komfort og indeklima.

For så vidt angår fastsættelsen af regler om indholdet af ydelsen efter den foreslåede bestemmelse i § 24 f, stk. 1, nr. 2, forventes der udarbejdet en plan til bygningsejeren, der dels indeholder en beskrivelse af bygningens energibesparelsesmuligheder på baggrund af den foretagne kortlægning, og dels indeholder en plan for bygningens renovering baseret på bygningsejerens behov og muligheder. Der forventes endvidere udarbejdet et standarddokument til brug for projekter under ordningen, som kan indgå i bygningsejerens eventuelle lånesag hos banker og realkreditinstitutter. Den godkendte virksomhed skal efter den foreslåede bestemmelse kunne udfylde standarddokumentet og have de faglige forudsætninger herfor, ligesom den godkendte virksomhed skal kunne stå inde for de oplysninger vedkommende afgiver i dokumentet. Standarddokumentet forventes at indeholde oplysninger, som kan medvirke til at forbedre bankens eller realkreditforeningens beslutningsgrundlag, men vil eksempelvis ikke give bygningsejeren ret til at optage lån under mere favorable vilkår end vedkommende ellers havde adgang til. Standarddokumentet forventes således at kunne give et samlet overblik over det nuværende energiforbrug og energiforbruget efter energirenovering, hvor sidstnævnte vil indeholde en vurdering af den aktuelle bygningsejers forventede energiforbrug, og angive, og eventuel angivelse af hvilken energiklasse ejendommen opgraderes til, hvis den foreslåede energirenovering udføres samt omkostningerne forbundet med energirenoveringen og eventuelt investeringens tilbagebetalingstid.

Det forventes, at bygningsejeren selv varetager kontakten med sin bank eller sit realkreditinstitut, og at disse finansieringsinstitutioner vil vurdere låneansøgningen til projekter under ordningen på sædvanlige lånevilkår. Den godkendte virksomheds rådgivning omkring udfyldelsen af det finansieringsmæssige standarddokument skal således alene medvirke til, at bygningsejeren får et standardiseret materiale, som vedkommende kan anvende til sin lånesag hos bank eller realkreditinstitut. Det er ikke hensigten, at den godkendte virksomhed bliver en finansiel rådgiver, som er omfattet af lov om finansielle rådgivere. Såvel plan som standarddokument forventes at kunne indeholde relevante oplysninger om hvilken type rådgivning, som er ydet til bygningsejeren, forudsætninger for denne rådgivning samt angivelse af renoveringsplanernes betydning for bygningens energimæssige standard i form af et energimærke i overensstemmelse med reglerne for udstedelse af et energimærke.

Angående fastsættelsen af regler om indholdet af ydelsen med tilbudsindhentning og projektstyring efter den foreslåede § 24 f, stk. 1, nr. 3, forventes ydelsen at omfatte indhentning af tilbud på bygningsejerens vegne på de projekter, ejeren ønsker udført, og efterfølgende projektstyring af de udvalgte arbejder på bygningsejerens vegne. Der forventes som udgangspunkt at blive tale om, at bygningsejeren indgår aftale med de bydende bygningsrenoveringsvirksomheder om udførelse af energirenoveringsprojekter. Regler om tilbudsindhentning og projektstyring forventes at lægge vægt på, at projekterne gennemføres efter en håndværksmæssig god standard og med god energieffektivitet i de gennemførte arbejder.

Den foreslåede bestemmelse i § 24 f, stk. 3, rummer mulighed for at fastsætte regler om markedsføringen af en virksomhed godkendt efter regler fastsat i medfør af § 24 g, om virksomhedens oplysningspligt overfor bygningsejeren, om at virksomhedens ydelser leveres efter Almindelige Betingelser for teknisk Rådgivning og Bistand, om at virksomheden skal anvende en bestemt beregningsmetode og et bestemt datagrundlag, samt om at virksomheden skal udlevere de beregninger og lignende, der ligger til grund for kortlægningen af bygningens energibesparelsesmuligheder til bygningsejeren.

Klima-, energi- og bygningsministeren kan efter den foreslåede bestemmelse fastsætte regler om den godkendte virksomheds markedsføring af sin godkendelse, f.eks. at det i visse sammenhænge skal fremgå, at en ydelse tilbydes kunden som en godkendt virksomhed, der leverer rådgivning om og projektstyring af energirenovering af bygninger. Ministeren kan desuden fastsætte regler om virksomhedens oplysningspligt overfor bygningsejeren. Dette kan f.eks. være oplysninger om, i hvilket omfang virksomhedens ydelser er dækket af en forsikring eller oplysninger om, at virksomheden er tilmeldt et branchespecifikt klageorgan for ydelser virksomheden leverer.

Klima-, energi- og bygningsministeren kan også fastsætte regler om, at den godkendte virksomhed omfattes af kravene i Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand (ABR) i et nærmere bestemt omfang, som det også kendes fra reglerne om udøvelse af virksomhed som certificeret energimærkningsfirma. Sådanne regler skal medvirke til at øge trygheden hos bygningsejeren ved at vælge en godkendt virksomhed.

Klima-, energi- og bygningsministeren kan desuden fastsætte regler om, at den godkendte virksomhed skal anvende en bestemt beregningsmetode og et bestemt datagrundlag. Dette kan være en type edb-programmer og et datagrundlag, som svarer til det, der anvendes til at udarbejde energimærker efter, eller andet standardværktøj, som medvirker til at sikre, at bygningsejerne opnår et ensartet produkt af en god kvalitet, uanset hvilken godkendt virksomhed de henvender sig til. Bestemmelsen skal medvirke til at sikre, at beregninger udføres på et ensartet grundlag uden dog at stille krav om, at der skal anvendes et beregningsværktøj fra en bestemt privat edb-leverandør. Det forventes således, at Klima-, Energi- og Bygningsministeriet vil sikre, at der stilles mindst ét beregningsprogram til rådighed for de godkendte virksomheder, eventuelt mod betaling.

Endelig kan klima-, energi- og bygningsministeren fastsætte regler om, at den godkendte virksomhed skal udlevere beregninger m.v., der ligger til grund for kortlægningen af en bygnings energibesparelsesmuligheder til bygningsejeren. Dette skyldes hensynet til at sikre, at bygningsejeren har mulighed for at anvende beregningerne igen, hvis bygningsejeren senere skulle få brug for dem, f.eks. til en senere udarbejdelse af en energimærkning for bygningen. Ministeren kan herunder fastsætte regler om i hvilken form materialet skal udleveres, f.eks. elektronisk form.

Efter den foreslåede § 24 g, stk. 1, bemyndiges klima-, energi- og bygningsministeren til at fastsætte regler om oprettelse af en frivillig godkendelsesordning for virksomheder, der leverer rådgivning og projektstyring m.v. i forbindelse med energirenovering af bygninger. Det bliver frivilligt for en bygningsejer, om vedkommende vil anvende en således godkendt rådgivningsvirksomhed, når vedkommende skal have udført en eller flere af de ydelser, som virksomheden kan levere under den foreslåede ordning. Tilsvarende vil det være frivilligt for en virksomhed, som allerede leverer ydelser, der med forslaget omfattes af ordningen, om virksomheden ønsker godkendelse som virksomhed, der leverer rådgivning og projektstyring m.v. i forbindelse med energirenovering af bygninger.

Den foreslåede ordning er en ordning for virksomheder og ikke for enkeltpersoner. Der vil i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 24 g, stk. 1, kunne fastsættes regler om, at godkendte virksomheder kan anvende underleverandører til levering af deres ydelser under ordningen. Der kan desuden fastsættes krav til virksomhedens underleverandørstyring. I disse tilfælde vil det blive et krav til underleverandørstyringen, at den godkendte virksomheds underleverandører lever op til samme krav til medarbejderes erfaring, uddannelse og efteruddannelse, som gælder for den godkendte virksomheds egne medarbejdere, jf. den foreslåede bestemmelse i § 24 g, stk. 3. Dette vil indebære, at underleverandørens medarbejdere eksempelvis skal gennemgå samme kurser som den godkendte virksomheds under ordningen. Det forventes ligeledes at blive en betingelse for anvendelse af underleverandører, at underleverandøren arbejder efter den godkendte virksomheds kvalitetsstyringssystem, jf. ligeledes den foreslåede bestemmelse i § 24 g, stk. 3, og at den godkendte virksomhed fører tilsyn hermed.

Klima-, energi- og bygningsministeren bemyndiges desuden til at offentliggøre en liste over godkendte virksomheder. Det vil således alene være virksomheder, som er godkendt efter regler udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse, som kan optages på listen. Det forventes, at listen vil blive offentliggjort på Energistyrelsens hjemmeside. Optagelse på listen og drift af listen vil blive administreret under iagttagelse af persondataloven.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 24 g, stk. 2, at klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om den nærmere afgrænsning af bygninger, som omfattes af en ordning fastsat i regler efter den foreslåede § 24 g stk. 1. Ordet "bygning" refererer til den gældende definition heraf i lovens § 2, stk. 1, hvoraf fremgår, at loven omfatter alle bygninger, der udgør en konstruktion med tag og ydervægge, hvor der anvendes energi til regulering af indeklimaet. Der er således tale om, at ordningen i udgangspunktet skal kunne rumme alle typer af bygninger omfattet af lovens almindelige område. Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger forventes det, at udmøntningen og lanceringen af ordningen i første omgang vil omfatte enfamiliehuse og række-, kæde- og dobbelthuse. Det kan senere overvejes at udvide ordningen til også at omfatte f.eks. etageboliger, kontorbygninger og erhvervsbygninger. Der er ikke aktuelle planer om at lade ordningen omfatte bygninger til industriformål, om end den foreslåede bestemmelse ikke udelukker disse typer af bygninger fra ordningen.

Den foreslåede bestemmelse i § 24 g, stk. 3, fastsætter, at godkendelse efter regler udstedt i medfør af stk. 1 er betinget af, at virksomheden dokumenterer, at relevante medarbejdere i virksomheden opfylder krav om erhvervserfaring, uddannelse og løbende efteruddannelse, og at virksomheden har et kvalitetsstyringssystem. Ved relevante medarbejdere i virksomheden forstås de medarbejdere, som medvirker til at levere de aftalte ydelser under ordningen, der kræver en bestemt faglig kompetence. Ved uddannelse forstås både en given medarbejders grunduddannelse og efteruddannelse i forbindelse med virksomhedens godkendelse til den foreslåede ordning. Ved løbende efteruddannelse forstås, at virksomheden har en pligt til at efteruddanne den givne medarbejder løbende efter godkendelse er opnået. Ved et kvalitetsstyringssystem forstås et system til styring af kvaliteten af virksomhedens ydelser leveret under ordningen.

Efter den foreslåede § 24 g, stk. 4, kan klima-, energi- og bygningsministeren fastsætte nærmere krav om uddannelse, efteruddannelse og erhvervserfaring, jf. stk. 3. Der forventes både at blive fastsat krav til, hvilken uddannelse udvalgte medarbejdere i de godkendte virksomheder skal have og krav om, at de deltager i et særligt uddannelsesforløb tilrettelagt med henblik på uddannelse i at kunne levere de typer ydelser, som indgår i godkendelsesordningen. Et sådan uddannelsesforløb tilrettelagt for medarbejdere i virksomheder, der er godkendt under den forslåede ordning, kan desuden omfatte en prøve i at medarbejderen har tilegnet sig den nødvendige viden og de nødvendige kompetencer.

Den foreslåede bestemmelse i § 24 g, stk. 5, indebærer, at en virksomheds kvalitetsstyringssystem enten skal være certificeret af et akkrediteret certificerende organ eller godkendt af en kontrolinstans. Endvidere skal godkendte kvalitetsstyringssystemer løbende efterprøves af en godkendt kontrolinstans.

Certificerende organer er virksomheder, som er akkrediteret af DANAK eller et lignende organ til at certificere kvalitetsstyringssystemer for virksomheder godkendt under den foreslåede ordning. Hvis den godkendte virksomheds kvalitetsstyringssystem er certificeret, indebærer dette, at det løbende vil skulle kontrolleres af et certificerende organ, idet en sådan kontrol er et sædvanligt element i en certificering. En virksomhed vil således være undergivet løbende kontrol uanset om virksomheden har valgt et certificeret eller godkendt kvalitetsstyringssystem.

Den foreslåede bestemmelse i § 24 g, stk. 6, indebærer, at klima-, energi- og bygningsministeren i fornødent omfang vil fastsætte nærmere regler om kvalitetsstyringssystemets indhold, omfang, vedligeholdelse og efterprøvning. Fokus forventes her at være på, at de godkendte virksomheders ydelser leveres på en sådan måde, at de fremmer energieffektive løsninger ved de omfattede energirenoveringsprojekter. For så vidt angår virksomheder, der i forvejen er certificeret som energimærkningsfirmaer, kan der fastsættes regler om, at virksomhedens eksisterende kvalitetsstyringssystem udvides med en certificering under den foreslåede ordning, således at kvalitetsstyringssystemet også dækker ydelser omfattet af ordningen. En sådan certificering forventes at foregå efter samme standard for kvalitetsstyringssystemer, som virksomheden er certificeret efter i forvejen. For så vidt angår VE-installatør- og VE-montørvirksomheder, forventes disses kvalitetsstyringssystemer at skulle godkendes af en kontrolinstans, som er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen, som er en del af Erhvervs- og Vækstministeriet. Dette skyldes, at en række kontrolinstanser, godkendt af Sikkerhedsstyrelsen, allerede godkender kvalitetsstyringssystemer for vvs- og el-installatørvirksomheder. Det forventes, at disse virksomheder i vidt omfang også vil blive godkendt som kontrolinstanser for VE-installatør- og VE-montørvirksomheder, og at disse virksomheder vil kunne godkendes som kontrolinstanser for godkendte virksomheder, der leverer rådgivning og projektstyring m.v. i forbindelse med energirenovering af bygninger. Det forventes derfor også, at regler om kvalitetsstyringssystemets omfang, indhold og vedligeholdelse vil blive fastsat på en sådan måde, at det harmonerer bedst muligt med det kvalitetsstyringssystem virksomheder, der opererer på markedet, eventuelt allerede har i forvejen. F.eks. kan regler om hvor ofte kvalitetsstyringssystemet skal efterses af en kontrolinstans eller et certificerende organ være de samme, således at de godkendte virksomheder får færrest mulige byrder ved at skulle etablere et kvalitetsstyringssystem i forbindelse med den forslåede ordning.

Det fastsættes i den foreslåede bestemmelse i § 24 g, stk. 7, at omkostningerne i forbindelse med godkendelse og efterprøvning eller certificering af en virksomheds kvalitetsstyringssystem afholdes af den enkelte virksomhed, idet der er tale om, at den godkendte virksomhed køber en ydelse af en anden privat virksomhed, nemlig det certificerende organ eller kontrolinstansen.

Disse ydelser forventes fastlagt i regler efter den foreslåede § 24 g. Ordningen forventes tilrettelagt på en sådan måde, at virksomheder, som i forvejen arbejder inden for området og allerede har et kvalitetsstyringssystem i kraft af godkendelser m.v. på andre områder, f.eks. certificering som energimærkningsfirma eller godkendelse som VE-installatør- eller VE-montørvirksomhed, skal kunne bygge oven på det eksisterende kvalitetsstyringssystem, således at det kun er tilføjelsen til kvalitetsstyringssystemet som skal godkendes eller certificeres. Dette gælder f.eks. for virksomheder, som i forvejen er certificerede til energimærkning af bygninger eller er godkendt til montering af små VE-anlæg.

Den foreslåede bestemmelse i § 24 g, stk. 8, indebærer, at der kan fastsættes regler om, at en virksomhed, som ikke overholder de betingelser, den er godkendt efter, risikerer at mister sin sin godkendelse. Tilbagekaldelse af en virksomheds godkendelse kan komme på tale hvor klima-, energi- og bygningsministeren får oplysning om, at en virksomhed f.eks. ikke længere har et godkendt kvalitetsstyringssystem, eller ikke længere har den type medarbejder ansat, som var en forudsætning for meddelelsen af virksomhedens godkendelse eller hvor der i øvrigt er konstateret en væsentlig misligholdelse af betingelserne for den opnåede godkendelse. Tilbagekaldelse af en virksomheds godkendelse vil ske under iagttagelse af de forvaltningsretlige principper om tilbagekaldelse af godkendelser. Regler om bortfald af en godkendelse forventes navnlig at fokusere på, at en virksomheds godkendelse, bortfalder, hvis virksomheden ophører.

Den foreslåede bestemmelse i § 24 h, stk. 1, tænkes i første omgang anvendt til at fastsætte regler om godkendelse af kontrolinstanser og akkreditering af certificerende organer, til godkendelse eller certificering af kvalitetsstyringssystemer for virksomheder, der leverer rådgivning m.v. i forbindelse med energirenovering af bygninger, og som allerede er godkendt som VE-installatør- eller VE-montørvirksomheder eller certificeret som energimærkningsfirma. Disse virksomheder vil således alene skulle leve op til krav om uddannelse og efteruddannelse og have godkendt en tilføjelse til deres kvalitetsstyringssystem, som beskriver levering af ydelser med kontrol og efterprøvning af kvalitetsstyringssystemer for godkendte virksomheder. Bestemmelsen kan dog også omfatte godkendelse af kontrolinstanser og akkreditering af certificerende organer, der ikke i forvejen er godkendt til at kontrollere VE-installatør- eller VE-montørvirksomheder eller til at certificere energimærkningsfirmaer.

Kontrolinstanser godkendt efter regler udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 24 h, stk. 2, forventes i praksis at skulle godkendes af Sikkerhedsstyrelsen under Erhvervs- og Vækstministeriet, hvis de opfylder betingelserne for godkendelse.

Administrationen af en godkendelsesordning kan efter lovforslaget henlægges til klima-, energi- og bygningsministeren eller til erhvervs- og vækstministeren, mens administrationen af en akkrediteringsordning varetages af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond, DANAK, eller et andet akkrediteringsorgan.

Henlæggelse af administrationen af en godkendelsesordning til erhvervs- og vækstministeren vil alene ske efter forhandling med erhvervs- og vækstministeren, både for så vidt angår krav til godkendelse og for så vidt angår kontrolinstansernes betaling af erhvervs- og vækstministerens omkostninger i forbindelse med godkendelse og efterprøvning.

Grundlaget for godkendelse af kontrolinstanser eller akkreditering af certificerende organer vil indeholde de specifikke, faglige kvalifikationer, som en virksomhed skal besidde for at blive godkendt eller akkrediteret. Udmøntningen vil ligeledes indeholde en beskrivelse af, hvilke opgaver kontrolinstanserne eller certificeringsorganerne skal varetage i forbindelse med udførelse af kontrol- eller certificeringsopgaverne.

Kontrol- eller certificeringsorganernes opgave vil primært være at gennemgå den godkendte virksomheds kvalitetsstyringssystem for at vurdere, om kvalitetsstyringssystemet på tilfredsstillende vis beskriver de ydelser, den godkendte virksomhed kan levere, og om kvalitetsstyringssystemet indeholder de fornødne beskrivelser af virksomhedens procedurer ved levering af ydelser under ordningen, så som ydelsesbeskrivelse, egenkontrol, behandling af kundehenvendelser og reklamationer. Grundlaget for godkendelse af kontrolinstanser eller akkreditering af certificerende organer bør ligeledes danne grundlag for, hvordan klima-, energi- og bygningsministeren eller erhvervs- og vækstministeren skal kontrollere, at kontrolinstanserne varetager opgaven på korrekt vis eller grundlag for, hvordan DANAK som akkrediteringsorgan skal kontrollere, at opgaverne varetages på korrekt vis.

For såvidt angår bygningsejerens mulighed for at klage over godkendte virksomheder, forventes det, at kontrolinstanser og certificerende organer skal kunne udtale sig til godkendte virksomheders kunder om, hvorvidt virksomheden har overholdt de krav, som virksomhedens kvalitetsstyringssystem er godkendt eller certificeret under. En sådan udtalelse vil være en del af den løbende efterprøvelse af virksomhedens kvalitetsstyringssystem, og virksomheden vil have en forpligtelse til at behandle udtalelsen i henhold til sit kvalitetsstyringssystem. Der kan således fastsættes regler om, at kontrolinstansen eller certificeringsorganet kan udtale sig om, hvorvidt virksomheden overholder formelle krav til kvalitetsstyringssystemets godkendelse eller certificering. Kontrolinstansen eller certificeringsorganet kan imidlertid ikke efter regler udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse udtale sig om det tekniske eller faglige skøn, som virksomheden har udøvet. Der vil således være en vid faglig margin i de godkendte virksomheders ydelser, som kontrolinstansen eller certificeringsorganet ikke kan udtale sig om efter regler udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse. Er man som bygningsejer utilfreds med indholdet af en ydelse, leveret af en godkendt virksomhed, der leverer rådgivning om og projektstyring af energirenovering af bygninger, må man indbringe sagen for domstolene med henblik på at opnå erstatning.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 24 h, stk. 3, kan erhvervs- og vækstministeren fastsættes regler om klageadgang, herunder at klage ikke kan indbringes for anden myndighed, såfremt erhvervs- og vækstministerens beføjelser efter lovforslaget delegeres til en anden myndighed. Dette skyldes, at ministerens beføjelser efter loven i praksis forventes delegeret til Sikkerhedsstyrelsen, samt at der ikke findes myndigheder med tilsvarende kompetencer i forbindelse med godkendelse af kontrolinstanser, der kontrollerer kvalitetsstyringssystemer, at klage til.

Etablering af en godkendelsesordning for kontrolinstanser, der kontrollerer og efterprøver kvalitetsstyringssystemer eller en akkrediteringsordning for certificerende organer, der certificerer kvalitetsstyringssystemer for godkendte virksomheder, der leverer rådgivning og projektstyring m.v. i forbindelse med energirenovering af bygninger, medfører, at reglerne for disse kontrolinstanser og certificerende organer vil skulle overholde krav i servicedirektivet. I forhold til personer og virksomheder, som ønsker at levere sådanne tjenesteydelser i Danmark, uden dog at etablere sig i Danmark, medfører kravene i servicedirektivet bl.a., at disse virksomheder ikke behøver en forudgående tilladelse fra den kompetente myndighed i Danmark for at kunne levere de omtalte tjenesteydelser, hvis de allerede er godkendt hertil i deres hjemland. Klima-, energi- og bygningsministeren bemyndiges efter den foreslåede § 24 i til at fastsætte regler herom.

Til § 2

Loven træder i kraft den 5. december 2013. Der sigtes mod, at virksomheder kan godkendes i løbet af december 2013, således, at ordningen kan stilles til rådighed for bygningsejerne fra januar 2014.