Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 30 omdelt efter afgivelse af betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 30 stillet efter afgivelse af betænkning

Bilag 2

Tre af udvalgets spørgsmål til miljøministeren og ministerens svar herpå

Udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra V.

Spørgsmål 25

Vil ministeren oversende en udtømmende liste over de forhold, en lodsejer er underlagt i forhold til selv at stå for oprensning af vandløb, der overgår til privat vedligehold, så lodserejen ved, hvilke rettigheder og pligter man har som lodsejer, hvis man skulle få overdraget et vandløb? I den forbindelse ønskes oplyst, om der er nogen af disse forhold, der gør, at kommunen ikke kan overdrage et vandløb fra offentligt til privat vedligehold.

Svar

Som lovet i forbindelse med samråd A om L 30 den 5. december 2013 har jeg bedt Naturstyrelsen om at udarbejde en oversigt over retsstillingen ved nedklassifikation af vandløb.

Naturstyrelsen har oplyst at:

»Indledningsvist bemærkes, at lovforslaget ikke ændrer ved den bestående regulering af private vandløb, som i dag udgør hovedparten af vandløbene. Der er således ikke tale om, at lovforslaget indfører nye forpligtelser for private lodsejere, som ikke på tilsvarende vis allerede påhviler andre lodsejere med private vandløb. Lovforslaget berører alene kommunernes adgang til at beslutte, hvilke vandløb der skal være henholdsvis private eller offentlige.

Allerede efter de gældende regler skal offentlige vandløb, der nedklassificeres til private, være vedligeholdt i overensstemmelse med regulativet på den dato, nedklassifikationen træder i kraft. Den bestemmelse vil ikke blive ændret i den ny bekendtgørelse, der skal udstedes. Hvis en bredejer ikke mener, at vandløbet ved nedklassifikationen er vedligeholdt i overensstemmelse med regulativet, kan dette forhold påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.

Efter nedklassifikationen påhviler vedligeholdelsen den enkelte bredejer således, at det enkelte vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres. Hvis der ikke er fastsat særlige vedligeholdelsesbestemmelser jf. nedenfor, har den enkelte bredejer frihed til selv at vælge, hvordan vedligeholdelsen gennemføres, herunder vælge eventuel entreprenør til at forestå vedligeholdelsen samt fastsætte relevante vedligeholdelsesterminer mv.

Det er strafbart, hvis bredejere ikke overholder lovens regler om vedligeholdelse, og vandløbsmyndigheden kan meddele påbud om gennemførelse af manglende vedligeholdelsesforanstaltninger. Manglende efterkommelse af påbud er ligeledes strafbart. Det er Miljøministeriets opfattelse, at kommunerne yderst sjældent skrider til politianmeldelse for overtrædelse af vedligeholdelsespligten. Forholdene bliver normalt bragt i orden, efter at kommunen har meddelt påbud. De privatretlige sanktioner følger af almindelige erstatningsretlige regler.

Efter vandløbsloven kan vandløbsmyndigheden for private vandløb fastsætte bestemmelser om vedligeholdelsens omfang og udførelse, herunder om der skal foretages opsamling af afskåret grøde. Vandløbsmyndigheden kan desuden som led i udmøntningen af vandplaner træffe afgørelse om ændret vedligeholdelse således, at vandløbet eller dele heraf ikke eller kun i særlige tilfælde må vedligeholdes.«

Spørgsmål 26

Vil ministeren som opfølgning på L 30 - svar på spm. 25 - redegøre for, hvilke konkrete pålæg en lodsejer vil kunne blive pålagt i forbindelse med nedklassificering af vandløb fra offentligt til privat? Der ønskes en udtømmende liste med de konkrete mulige forpligtelser og estimat af udgifter hertil, så det er muligt at vurdere den økonomiske byrde, som kan overdrages til lodsejeren.

Svar

Lodsejerne får ikke konkrete pålæg om at udføre bestemte opgaver i forbindelse med nedklassifikation. Det er alene pligten til den fremtidige vedligeholdelse af vandløbet, der overgår til de respektive bredejere/lodsejere.

Som jeg har nævnt i tidligere svar, skal vandløbet i forbindelse med nedklassifikationen være forskriftsmæssigt vedligeholdt i overensstemmelse med det vandløbsregulativ, der indtil da var gældende for vandløbet. Det sikrer, at de enkelte lodsejere ikke fra dag ét står med en ubetalt regning. Hvis en bredejer ikke mener, at vandløbet er forskriftsmæssigt vedligeholdt, kan dette forhold påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.

Kommunerne kan som hidtil fastsætte bestemmelse om omfanget og udførelsen af vedligeholdelse af private vandløb, herunder om der skal foretages opsamling af afskåret grøde. Denne hjemmel er ikke begrænset til situationen i forbindelse med nedklassifikation, men gælder generelt. Der kan f.eks. være tale om bestemmelser, der sikrer en fortsat god økologisk tilstand i vandløbet.

Hvis lodsejeren efter overdragelsen misligholder sin pligt til den fremtidige vedligeholdelse af vandløbet, og der dermed påføres andre gener eller måske oven i købet tab, kan kommunen som vandløbsmyndighed meddele et påbud om at gennemføre manglende vedligeholdelsesforanstaltninger. Det er ikke muligt generelt at udtale sig om udgifterne hertil eller til den almindelige løbende vedligeholdelse. Det afhænger af mange faktorer som f.eks., hvor stor en vandløbsstrækning der er tale om, eller karakteren af denne.

Spørgsmål 27

Er ministeren enig i, at nedklassifikation af vandløb ikke må give kommunerne mulighed for at overdrage vedligeholdelsesforpligtelser i større og ikke nærmere defineret omfang til private lodsejere, og vil ministeren for at undgå dette tydeliggøre, hvilke begrænsninger der er for forpligtelsen til vedligehold?

Svar

Som det er nævnt i lovforslagets bemærkninger, og som jeg redegjorde for i samråd den 5. december 2013, skal lovforslaget udmøntes i en ny bekendtgørelse om klassifikation af vandløb.

Det er min hensigt, at de kommende regler skal sikre et ensartet serviceniveau over for kommunens borgere inden for den enkelte kommune. Desuden vil jeg lægge vægt på, om det offentlige har en væsentlig interesse i vandløbets vedligeholdelse, så det fortsat må anses for mest rimeligt, at vedligeholdelsen finansieres over skatterne.

Hvis derimod vedligeholdelse af vandløbet i alt overvejende grad er forbundet med varetagelse af private interesser, f.eks. behovet for afvanding af dyrkningsjord, kan det tale for, at vandløbet nedklassificeres.