L 32 Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v., vævsloven, børneloven, lov om børns forsørgelse og retsplejeloven.

(Assisteret reproduktion som terminologi, dispensationsmulighed vedrørende opbevaringstid for æg, samtykke til behandling samt udvidelse af kredsen af ansvarlige for indberetning af alvorlige uønskede hændelser og bivirkninger i form af genetisk sygdom m.v.).

Af: Minister for sundhed og forebyggelse Astrid Krag (SF)
Udvalg: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget
Samling: 2013-14
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 03-10-2013

Fremsættelse: 03-10-2013

Skriftlig fremsættelse (3. oktober 2013)

20131_l32_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (3. oktober 2013)

Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v., vævsloven, børneloven, lov om børns forsørgelse og retsplejeloven (Assisteret reproduktion som terminologi, dispensationsmulighed vedr. opbevaringstid for æg, samtykke til behandling samt udvidelse af kredsen af ansvarlige for indberetning af alvorlige uønskede hændelser og bivirkninger i form af genetisk sygdom m.v.)

(Lovforslag nr. L 32)

Regeringen ønsker med lovforslaget at styrke vilkårene for fertilitetsbehandling i Danmark.

De foreslåede ændringer omhandler bl.a. lovens terminologi, hvor behandlingen foreslås benævnt assisteret reproduktion i stedet for kunstig befrugtning. Idet kunstig befrugtning som begreb også indgår i andre love, foreslås der en række konsekvensrettelser i børneloven, lov om børns forsørgelse og retsplejeloven.

Det foreslås desuden, at der i lov om kunstig befrugtning indføres mulighed for, at den ansvarlige læge i konkrete tilfælde kan forlænge opbevaringsperioden af nedfrosne æg ud over 5 år på baggrund af alvorlig sygdom.

Endvidere foreslås enkelte bemyndigelsesbestemmelser præciseret, og det præciseres desuden, at der skal indhentes samtykke til behandling fra kvinden og fra dennes eventuelle registrerede partner.

Med henblik på at forbedre mulighederne for at kunne iværksætte relevant opfølgning på genetisk sygdom hos et barn født med hjælp af sæd eller æg fra en donor (anden end partner) såvel som hos en donor af sæd eller æg foreslås det at ændre vævsloven, således at kredsen af ansvarlige for indberetning af genetisk sygdom hos disse udvides til også at omfatte en sundhedsperson, som har barnet eller den voksne person i behandling som patient og får kendskab til, at der er tale om et barn født med hjælp af sæd eller æg fra donor eller en sæd- eller ægdonor.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.