Fremsat den 31. oktober 2013 af ministeren
for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om almene boliger
m.v.
(Ny definition af ghettoområder og
videregivelse af oplysninger om lejere)
§ 1
I lov om almene boliger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1023 af 21. august 2013, som
ændret ved lov nr. 123 af 23. februar 2011, foretages
følgende ændringer:
1. § 61
a affattes således:
Ȥ 61
a. Ved et ghettoområde forstås fysisk
sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1.000
beboere, hvor mindst tre af følgende kriterier er
opfyldt:
1) Andelen af
indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50
pct.
2) Andelen af
beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til
arbejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 40 pct., opgjort som
gennemsnit over de seneste 2 år.
3) Antal
dømte for overtrædelse af straffeloven,
våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,7
pct. af antallet af beboere på 18 år og derover,
opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
4) Andelen af
beboere i alderen 30-59 år, der alene har en
grundskoleuddannelse, overstiger 50 pct.
5) Den
gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64
år i området eksklusive uddannelsessøgende
udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige
bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
Stk. 2. Ministeren for
by, bolig og landdistrikter offentliggør hver den 1.
december hvilke områder, der opfylder betingelserne i stk.
1.«
2.
Efter § 63 c indsættes:
Ȥ 63
d. Politiet kan til en boligorganisation videregive
oplysninger om strafferetlige afgørelser vedrørende
forhold, som en beboer har begået inden for eller med
virkning i det boligområde, som den pågældende
bor i, eller mod en ansat i boligorganisationen, når
videregivelsen må anses for nødvendig som led i en
eksisterende tryghedsskabende indsats i det pågældende
boligområde. Politiet kan tilsvarende videregive oplysninger
til selvejende institutioner, kommuner og regioner, der udlejer
almene boliger.
Stk. 2. Politiet er ikke
forpligtet til at videregive oplysninger efter stk. 1.
Stk. 3. En
boligorganisation kan behandle oplysninger modtaget i medfør
af stk. 1, i det omfang det er nødvendigt for, at
oplysningerne som led i en eksisterende tryghedsskabende indsats i
det pågældende boligområde kan tjene som
dokumentation i sager om opsigelse og ophævelse af
lejemål efter reglerne herom i lov om leje af almene
boliger.
Stk. 4. Ansatte hos og
bestyrelsen i en boligorganisation har tavshedspligt med hensyn til
oplysninger modtaget i medfør af stk. 1. Straffelovens
§ 152 og §§ 152 c-152 f finder tilsvarende
anvendelse på de ansatte og den bestyrelse, der er
nævnt i 1. pkt.
§ 63 e. En
boligorganisation kan til andre boligorganisationer, selvejende
institutioner, kommuner og regioner, der udlejer almene boliger i
samme boligområde, videregive oplysning om, at et af
boligorganisationens lejemål beliggende i boligområdet
er blevet opsagt eller ophævet efter § 85, stk. 1, nr. 3
eller 4, eller § 90, stk. 1, nr. 7-9 eller 12, i lov om leje
af almene boliger, hvis videregivelsen må anses for
nødvendig for at styrke den tryghedsskabende indsats i
boligområdet. Videregivelsen må alene omfatte
oplysninger om navnet og adressen på den
pågældende lejer samt oplysning om, at opsigelsen eller
ophævelsen er sket efter § 85, stk. 1, eller § 90,
stk. 1, i lov om leje af almene boliger.
Stk. 2. Forinden
videregivelse af oplysninger efter stk. 1, skal kommunalbestyrelsen
i den kommune, hvor boligerne er beliggende, have vurderet, at der
er tale om samme boligområde.
Stk. 3. En
boligorganisation kan behandle oplysninger modtaget i medfør
af stk. 1, i det omfang behandlingen må anses for
nødvendig for at vurdere, om der af hensyn til den
tryghedsskabende indsats i boligområdet skal ske afvisning af
en boligsøgende.«
3. I
§ 64, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »§ 56 og §§ 58 a-58 c« til:
»§ 56, §§ 58 a-58 c, 63 d og 63 e«.
4. I
§ 64, stk. 2, indsættes som
3. pkt.:
»Bestemmelserne i § 63 d, stk.
1-3, og § 63 e finder tilsvarende anvendelse på almene
ældreboliger, som ejes af kommuner og regioner.«
5. I
§ 64, stk. 4, ændres
»og § 62« til: »§§ 62, 63 d og 63
e«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2014.
§ 3
Stk. 1. § 61 a i
lov om almene boliger m.v. som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 1, finder første gang anvendelse den 1. december
2014.
Stk. 2. Ministeren for
by, bolig og landdistrikter offentliggør den 1. februar
2014, hvilke områder der opfylder betingelserne i § 61
a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 1.
Bemærkninger til lovforslaget
| | Almindelige
bemærkninger | | | Indholdsfortegnelse | | | 1. | Indledning | 2. | Lovforslagets baggrund og
formål | 3. | Lovforslagets indhold | | 3.1. | Ny definition af ghettoområder | | | 3.1.1. | Gældende regler | | | 3.1.2. | Forslag til ny definition af
ghettoområder | | 3.2. | Nye muligheder for udveksling af
oplysninger om lejere i almene boliger | | | 3.2.1. | Gældende ret | | | | 3.2.1.1. | Forvaltningsloven | | | | 3.2.1.2. | Persondataloven | | | 3.2.2. | Politiets videregivelse af oplysninger til
boligorganisationer m.v. | | | | 3.2.2.1. | Indledning | | | | 3.2.2.2. | Den foreslåede ordning | | | 3.2.3. | Boligorganisationers udveksling af
oplysninger om lejere | | | | 3.2.3.1. | Indledning | | | | 3.2.3.2. | Den foreslåede ordning | | | 3.2.4. | Forholdet til
databeskyttelsesdirektivet | 4. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige | 5. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 6. | Administrative konsekvenser for
borgerne | 7. | Miljømæssige
konsekvenser | 8. | Forholdet til EU-retten | 9. | Høring | 10. | Sammenfattende skema |
|
1.
Indledning
Den 10. juni 2013 er der indgået aftale
mellem regeringen, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti
om nye kriterier for særligt udsatte boligområder.
Dette lovforslag udmønter aftalen vedr. nye kriterier for
særligt udsatte boligområder samt de dele af aftalen,
som skal styrke boligorganisationens mulighed for at skride ind
overfor utryghedsskabende lejere.
2.
Lovforslagets baggrund og formål
Siden 2011 er der hvert år udarbejdet en
liste over ghettoområder på baggrund af en række
kriterier. Listen offentliggøres hver den 1. oktober.
Regeringen finder, at det er vigtigt, at der
holdes fokus på de boligområder, som er særligt
udsatte og som har store udfordringer med sociale problemer, mange
indvandrere og efterkommere samt mange uden for arbejdsmarkedet med
ringe uddannelse. Der skal derfor fortsat måles på
udviklingen i de udsatte boligområder med henblik på at
kunne holde fokus og styrke indsatsen i disse områder
yderligere.
De eksisterende kriterier for udvælgelse
af de udsatte områder har nu fungeret i nogle år. Det
er regeringens opfattelse, at de gældende kriterier skal
suppleres med to nye kriterier vedr. henholdsvis uddannelse og
indkomst. Det vil gøre den samlede udvælgelse af
boligområder mere bredspektret og inddrage flere relevante
dimensioner.
Man skal trygt kunne færdes i sit
boligområde. Det er en af de allervigtigste egenskaber ved et
attraktivt boligområde.
Det er boligorganisationens ansvar at sikre,
at overtrædelser af husordenen hører op ved brug af
påtale, advarsel eller i grove tilfælde opsigelse eller
ophævelse. Boligorganisationerne oplever dog ofte, at de
mangler det bevismæssige grundlag for at forfølge
disse sager. Med henblik på, at boligorganisationerne i
højere grad kan skride ind overfor lejere, som chikanerer og
skaber utryghed for de øvrige beboere er der behov for en
klar hjemmel til, at politiet kan videregive relevante oplysninger
til boligorganisationerne.
I boligområder, hvor flere forskellige
boligorganisationer ejer boliger, er der behov for at kunne
forhindre, at uroskabende lejere, der har fået opsagt eller
ophævet deres lejemål, flytter ind i en anden bolig i
det samme område. Det foreslås derfor, dels at
ændre udlejningsbekendtgørelsen, således at
boligorganisationerne får hjemmel til at afvise udlejning til
sådanne beboere, som har fået opsagt eller
ophævet deres lejemål i en anden boligorganisation,
dels at indføre hjemmel til at boligorganisationerne kan
udveksle relevante oplysninger med henblik på at udnytte
denne mulighed.
3.
Lovforslagets indhold
- Ny definition af ghettoområder
- Mulighed for at
politiet kan give boligorganisationerne oplysninger om
strafferetlige afgørelser
- Mulighed for at
udveksle oplysninger om lejere, der har fået opsagt eller
ophævet deres lejemål på grund af
husordensovertrædelser, samt forbedret mulighed for at afvise
disse personer fra en ny bolig i samme boligområde.
3.1. Ny
definition af ghettoområder
3.1.1.
Gældende regler
De gældende regler vedr. definition af
ghettoområder findes i almenboliglovens § 61 a. Det
fremgår heraf, at der ved et ghettoområde forstås
fysisk sammenhængende almene boligafdelinger, hvor der bor
mindst 1.000 beboere. Samtidig skal området opfylde mindst to
af følgende kriterier:
1. Andelen af
indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50
pct.
2. Andelen af
beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til
arbejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som
gennemsnit over de seneste 4 år.
3. Antal
dømte for overtrædelse af straffeloven,
våbenloven eller lov om euforiserende stoffer pr. 10.000
beboere på 18 år og derover overstiger 270 personer,
opgjort som gennemsnit over de seneste 4 år.
Ministeren for by, bolig og landdistrikter
beregner og offentliggør hver den 1. oktober, hvilke
områder der opfylder betingelserne for at være et
ghettoområde.
3.1.2.
Forslag til ny definition af ghettoområder
Med henblik på at sikre en bredere
tilgang til definitionen af ghettoområder foreslås det,
at de nugældende tre kriterier suppleres med to nye kriterier
vedr. uddannelse og indkomst.
De nuværende kriterier er fortsat af
afgørende vigtighed. Integration af indvandrere og
efterkommere fra ikke-vestlige lande i de udsatte
boligområder er et fokuspunkt. Det er vigtigt, at beboere i
boligområderne omgås på tværs af etnisk
oprindelse. Hvis ikke, kan det blive sværere at forstå
hinanden kulturelt og sprogligt, og der kan lettere opstå
fordomme, negative holdninger og en farlig opdeling i 'dem' og
'os'. Det truer sammenhængskraften i samfundet. En høj
koncentration af borgere med anden etnisk herkomst er således
et signal om, at der bør være fokus på
området. Det foreslås, at andelen af indvandrere og
efterkommere fra ikke-vestlige lande fortsat anvendes som mål
for integrationen med en grænseværdi på 50
pct.
En øget beskæftigelse er stadig
et væsentligt mål for indsatsen i de udsatte
boligområder. Beskæftigelse styrker integrationen og
forbedrer hverdagslivet for den enkelte. Som kriterium
foreslås anvendt andelen af de 18-64 årige beboere, der
er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, med en
grænseværdi på 40 pct.
Mange af de udsatte boligområder er
præget af kriminalitet. Det medfører utryghed for
beboerne og gør det vanskeligt at tiltrække en bredere
kreds af tilflyttere. Som mål for kriminaliteten anvendes
antallet af beboere, der er dømt for overtrædelse af
straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer,
i forhold til antallet af beboere på 18 år og derover
med en grænseværdi på 2,7 pct.
For de to sidstnævnte kriterier
foreslås endvidere, at opgørelsen sker på
baggrund af 2-årige gennemsnit og ikke som i den
gældende opgørelse på baggrund af 4-årige
gennemsnit. Opgørelsen kommer således til at bygge
på mere aktuelle tal, som gør det lettere at
følge udviklingen.
Som supplement til de tre gældende
kriterier foreslås to nye kriterier om henholdsvis uddannelse
og indkomst.
Uddannelse er et væsentligt
indsatsområde for regeringen. Uddannelse er endvidere af
væsentlig betydning for beboernes muligheder for at få
og fastholde et arbejde. Det foreslås derfor, at andelen af
beboere i alderen 30-59 år, der alene har en
grundskoleuddannelse (inklusiv uoplyst uddannelse), anvendes som
kriterium med en grænseværdi på 50 pct. Der ses
bort fra beboere under 30 år, idet mange af disse endnu ikke
har fuldført deres uddannelse.
De udsatte boligområder er præget
af mange beboere med lav indkomst. Lav indkomst kan have betydning
for livskvaliteten, f.eks. hvis børnene må lide
afsavn. Som kriterium foreslås, at den gennemsnitlige
bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i
området eksklusive uddannelsessøgende er mindre end 55
pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i
regionen.
Det foreslås, at mindst 3 af de 5
kriterier skal være opfyldt som betingelse for at blive
optaget på listen over ghettoområder. Der skal fortsat
være mindst 1.000 beboere i området. Det foreslås
videre, at ministeren for by, bolig og landdistrikter fortsat
offentliggør listen - blot hver den 1. december i stedet for
hver den 1. oktober.
3.2. Nye
muligheder for udveksling af oplysninger om lejere i almene
boliger
I forbindelse med de løbende
drøftelser, der er mellem bl.a. Ministeriet for By, Bolig og
Landdistrikter, boligorganisationer, kommuner og andre
aktører, der arbejder med at øge trygheden i de
særligt udsatte boligområder, er der blevet peget
på, at der ofte er en lille gruppe af beboere, hvis
adfærd skaber utryghed blandt de øvrige beboere i
boligområdet. Boligorganisationer m.v. har endvidere peget
på, at det kan gøre en stor forskel for trygheden i et
boligområde, hvis man kan få den hårde kerne af
beboere, der skaber problemer, helt væk fra
boligområdet.
Boligorganisationer m.v. erfarer dog, at det
er svært at få disse uroskabende personer væk fra
området gennem en opsigelse eller ophævelse af deres
lejemål, da de ofte mangler det bevismæssige grundlag
for at forfølge sagerne. I en del tilfælde vil
politiet være i besiddelse af oplysninger om strafferetlige
afgørelser, der vil kunne bruges i sådanne opsigelses-
og ophævelsessager. Derfor foreslås det med dette
lovforslag, at politiet skal have mulighed for at videregive disse
oplysninger til boligorganisationerne m.v., hvis politiet finder
det nødvendigt som et led i den tryghedsskabende indsats i
området.
I boligområder, der består af
boliger fra flere forskellige boligorganisationer, opleves det som
en hindring for den tryghedsskabende indsats, at uroskabende
personer, som det er lykkedes at få ud af en bolig i
området gennem en opsigelses- eller ophævelsessag, kan
flytte ind i en anden bolig i området, fordi denne bolig
tilhører en anden boligorganisation. I boligområder,
hvor alle boligerne tilhører samme boligorganisation, vil
man med hjemmel i udlejningsbekendtgørelsen
(bekendtgørelse nr. 1303 af 15. december 2009 med senere
ændringer) konkret kunne afvise sådanne personer fra at
flytte ind igen. Med lovforslaget og en tilhørende
ændring af udlejningsbekendtgørelsen foreslås
indført en mulighed for, at disse boligsøgende kan
afvises fra et boligområde, som består af boliger fra
flere forskellige boligorganisationer, men som ellers opleves som
ét boligområde, på linje med, hvad man kan i
boligområder, hvor alle boligerne tilhører samme
boligorganisation, samt en mulighed for, at boligorganisationerne
m.v. kan udveksle de nødvendige oplysninger om disse
lejere.
3.2.1.
Gældende ret
3.2.1.1.
Forvaltningsloven
I forvaltningslovens § 27 er der
fastsat nærmere regler om tavshedspligt for personer, der
virker i den offentlige forvaltning. Det fremgår
således af bestemmelsen, at en oplysning er fortrolig,
når den ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet
som sådan, eller når det i øvrigt er
nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage
væsentlige hensyn til offentlige eller privates
interesser.
I forvaltningslovens § 27,
stk. 1, er opregnet en række hensyn, der efter en
konkret vurdering kan føre til, at en oplysning er fortrolig
og dermed undergivet tavshedspligt. Efter bestemmelsens nr. 6 kan
hensynet til enkeltpersoners eller private selskabers eller
foreningers interesse i at beskytte oplysninger om deres personlige
eller interne, herunder økonomiske, forhold begrunde
tavshedspligt. Oplysninger om bl.a. strafbare forhold vil
være omfattet af tavshedspligten.
Det fremgår af straffelovens
§ 152, stk. 1, at den, som virker eller har virket i
offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver
eller udnytter fortrolige oplysninger, hvortil den
pågældende i den forbindelse har fået kendskab,
straffes med bøde eller fængsel indtil 6
måneder.
En oplysning er ifølge straffelovens
§ 152, stk. 3, fortrolig, når den ved lov
eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som sådan, eller
når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde
den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller
private interesser.
Det følger af straffelovens
§ 152 e, at bl.a. bestemmelsen i § 152 ikke
omfatter tilfælde, hvor den pågældende er
forpligtet til at videregive en fortrolig oplysning eller handler i
berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse eller af
eget eller andres tarv.
Efter forvaltningslovens § 28, stk. 1,
gælder reglerne i bl.a. § 5, stk. 1-3, og §§
6-8 i persondataloven (jf. nærmere herom under pkt. 3.2.1.2
nedenfor) om videregivelse af oplysninger om enkeltpersoner
(personoplysninger) til en anden forvaltningsmyndighed, jf.
også persondatalovens § 1, stk. 3.
Af forvaltningslovens § 31, stk. 1,
følger, at i det omfang en forvaltningsmyndighed er
berettiget til at videregive en oplysning, skal myndigheden
på begæring af en anden forvaltningsmyndighed
videregive oplysningen, hvis den er af betydning for myndighedens
virksomhed eller for en afgørelse, som myndigheden skal
træffe.
3.2.1.2.
Persondataloven
Persondataloven regulerer behandling af
personoplysninger, som foretages af offentlige myndigheder og
private, når behandlingen helt eller delvist foretages ved
hjælp af elektronisk databehandling. Den omfatter ligeledes
ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil
blive indeholdt i et register, jf. persondatalovens § 1,
stk. 1.
Persondatalovens regler gælder endvidere
for anden ikke-elektronisk systematisk behandling af
personoplysninger, som udføres for private, og som omfatter
oplysninger om personers private eller økonomiske forhold
eller i øvrigt oplysninger om personlige forhold, som med
rimelighed kan forlanges unddraget offentligheden, jf.
persondatalovens § 1, stk. 2.
Det følger af persondatalovens
§ 2, stk. 1, at regler om behandling af
personoplysninger i anden lovgivning, som giver den registrerede en
bedre retsstilling, går forud for reglerne i
persondataloven.
Af bemærkningerne til persondatalovens
§ 2, stk. 1, fremgår, at bestemmelsen
indebærer, at persondataloven finder anvendelse, hvis regler
om behandling af personoplysninger i anden lovgivning giver den
registrerede en dårligere retsstilling. Det fremgår
imidlertid også, at dette ikke gælder, hvis den
dårligere retsstilling har været tilsigtet og i
øvrigt ikke strider mod databeskyttelsesdirektivet
(Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24.
oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger).
Persondatalovens § 5 indeholder en
række grundlæggende principper, der gælder for
alle behandlinger af personoplysninger. Bestemmelsen
fastsætter således bl.a., at behandling af personoplysninger skal
ske i overensstemmelse med god databehandlingsskik, at indsamling af oplysninger skal ske til
udtrykkeligt angivne og saglige formål, og at senere
behandling ikke må være uforenelig med disse
formål, at oplysninger, som
behandles, skal være relevante og tilstrækkelige og
ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de
formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål,
hvortil oplysningerne senere behandles, at der skal foretages fornøden
ajourføring af oplysningerne, og at indsamlede oplysninger ikke må
opbevares på en måde, der giver mulighed for at
identificere den registrerede i et længere tidsrum end det,
der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil
oplysningerne behandles.
I persondatalovens § 6, stk. 1,
fastsættes de generelle betingelser for, hvornår
behandling af personoplysninger må finde sted. Af
bestemmelsen følger, at behandling af oplysninger kun
må finde sted, hvis en eller flere af de i nr. 1-7 angivne
betingelser er opfyldt.
Behandling af personoplysninger kan bl.a.
efter § 6, stk. 1, nr. 1, finde sted, hvis den registrerede
har givet sit udtrykkelige samtykke hertil. Behandling kan efter
§ 6, stk. 1, nr. 7, desuden finde sted, hvis behandlingen er
nødvendig for, at den dataansvarlige eller den tredjemand,
til hvem oplysningerne videregives, kan forfølge en
berettiget interesse, og hensynet til den registrerede ikke
overstiger denne interesse. Bestemmelsen i § 6, stk. 1, nr. 7,
forudsætter, at der i hvert enkelt tilfælde, hvor
oplysninger ønskes behandlet, foretages en konkret vurdering
af, om de nævnte betingelser er opfyldt.
Videregivelse og anden behandling af
oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold er reguleret i
persondatalovens §§ 7 og 8. De oplysninger, der er
omfattet af bestemmelsen i § 7, er oplysninger om
racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs
eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige
tilhørsforhold samt helbredsmæssige og seksuelle
forhold. Sådanne oplysninger må kun behandles i visse
situationer, f.eks. hvis den registrerede har givet sit
udtrykkelige samtykke hertil, eller hvis behandlingen er
nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges,
gøres gældende eller forsvares, jf. bestemmelsens stk.
2, nr. 1 og 4.
Lovens § 8 omfatter oplysninger om
strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og andre rent
private forhold end dem, der er nævnt i § 7.
Det fremgår af persondatalovens
§ 8, stk. 2, der alene ved?rører oplysninger,
som behandles for den offentlige forvaltning, at de i stk. 1
nævnte oplysninger ikke må videregives. Videregivelse
kan dog efter § 8, stk. 2, nr. 1, finde sted, hvis
den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til
videregivelsen, og efter § 8, stk. 2, nr. 2, hvis
videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige
interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der
begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, som
oplysningen angår. Bestemmelsen forudsætter, at der i
hvert enkelt tilfælde, hvor oplysninger ønskes
videregivet, skal foretages en konkret vurdering af, om de
nævnte betingelser er opfyldt.
Af persondatalovens § 8,
stk. 4, følger, at private må behandle, herunder
opbevare, oplysninger om bl.a. strafbare forhold, hvis den
registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke hertil. Herudover
kan behandling ske, bl.a. hvis det er nødvendigt til
varetagelse af en berettiget interesse, og denne interesse klart
overstiger hensynet til den registrerede. Også denne
undtagelsesbestemmelse forudsætter, at der i hvert enkelt
tilfælde, hvor private skal behandle oplysninger, foretages
en konkret vurdering af, om de nævnte betingelser er
opfyldt.
Af persondatalovens § 8, stk. 5,
følger, at private ikke må videregive oplysninger om
bl.a. strafbare forhold uden den registreredes udtrykkelige
samtykke. Videregivelse kan dog ske uden samtykke, bl.a. når
det sker til varetagelse af offentlige eller private interesser,
herunder hensynet til den pågældende selv, der klart
overstiger hensynet til de interesser, der begrunder
hemmeligholdelse.
Det følger af persondatalovens §
50, stk. 1, nr. 2, at en privat dataansvarlig, der ønsker at
behandle personoplysninger med henblik på at advare andre mod
forretningsforbindelser med eller ansættelsesforhold til en
registreret, skal indhente en tilladelse
fra Datatilsynet, inden behandlingen påbegyndes.
I den forbindelse vurderer Datatilsynet i
hvert enkelt tilfælde, om oprettelsen af det
pågældende advarselsregister tjener
anerkendelsesværdige interesser. Ved behandlingen af en
ansøgning vil det blive taget i betragtning, om der kan
formuleres objektive kriterier for, hvad der kan føre til
optagelse i advarselsregistret. Registrering og videregivelse i et
advarselsregister accepteres ifølge Datatilsynets praksis
således ikke, hvis optagelse på listen alene beror
på den enkelte deltagers subjektive vurdering.
Registreringerne skal ske på baggrund af konkrete
omstændigheder, som skal kunne dokumenteres, og som skal
opfylde de objektive kriterier, der fastlægges for det
enkelte advarselsregister.
Herudover skal de generelle betingelser i
persondatalovens §§ 6-8 for, hvornår behandling af
personoplysninger må finde sted, være opfyldt.
I Datatilsynets praksis er det fast antaget,
at de restriktive betingelser for behandling af oplysninger om
strafbare forhold i den private sektor ikke giver mulighed for
registrering og videregivelse af oplysninger om strafbare forhold i
forbindelse med førelsen af et advarselsregister.
Datatilsynet har i en udtalelse af 2. maj 2007
udtalt, at tilsynet ikke kunne give en sammenslutning af seks
boligorganisationer tilladelse til oprettelse af et fælles
advarselsregister med oplysninger om personer med ubetalt forfalden
gæld og uefterrettelige lejere, idet advarselsregistret ikke
tjente anerkendelsesværdige interesser. Datatilsynet kunne
heller ikke give tilladelse til oprettelse af individuelle registre
for de enkelte boligorganisationer med det formål at
videregive oplysninger om personer med gæld og lejere med
uefterrettelig adfærd til de øvrige
boligorganisationer.
Datatilsynet lagde herved vægt på,
at den enkelte boligorganisation ifølge det, som var oplyst
fra Socialministeriet (nu Ministeriet for By, Bolig og
Landdistrikter), kun lovligt måtte afvise
boligsøgende, der havde forfalden gæld til samme
boligorganisation, eller som var blevet tvunget til at fraflytte en
bolig i samme boligorganisation. Det fremgår således af
den nugældende udlejningsbekendtgørelsens § 28,
at en boligorganisation kan afvise udlejning til en
boligsøgende, hvis boligorganisationen i ganske
særlige tilfælde har en rimelig grund til at
modsætte sig udlejning til den pågældende. En
boligorganisation kan derfor efter en konkret vurdering afvise
udlejning til en boligsøgende, der har fået opsagt
eller ophævet sit lejemål i en af boligorganisationens
afdelinger som følge af overtrædelse af husordenen.
Bestemmelsen i § 28 fortolkes imidlertid således, at en
boligorganisation derimod ikke kan afvise udlejning til en
boligsøgende, der på grund af
husordenovertrædelser har fået opsagt eller
ophævet et lejemål i en anden boligorganisation.
3.2.2.
Politiets videregivelse af oplysninger til boligorganisationer
m.v.
3.2.2.1.
Indledning
Lov om leje af almene boliger giver i en
række situationer mulighed for at opsige eller ophæve
lejemål for urostiftende beboere i almene boliger.
Således kan en udlejer efter lov om leje
af almene boliger eksempelvis opsige eller ophæve en
lejeaftale, når lejeren har tilsidesat god skik og orden, og
forholdet er af en sådan karakter, at lejerens flytning er
påkrævet.
Eksempler på adfærd, der
udgør en tilsidesættelse af god skik og orden, er en
lejers vold, trusler om vold eller chikane, som er udøvet
mod udlejeren, dennes ansatte, lejere i ejendommen eller andre, der
lovligt færdes i ejendommen. Ligeledes er det efter
bestemmelsen en tilsidesættelse af god skik og orden,
når lejeren ødelægger ejendommen eller
løsøre på ejendommen eller på
fællesarealer, eller når lejeren i øvrigt
udøver adfærd, som er til gene for ejendommen eller
den førnævnte personkreds.
En forudsætning for, at udlejerne kan
rejse sådanne sager om opsigelse eller ophævelse af
lejemål, er, at udlejerne har kendskab til sagerne og kan
fremlægge den fornødne dokumentation. I praksis har
det vist sig, at det kan give anledning til vanskeligheder at
dokumentere, at der er grundlag for opsigelse eller
ophævelse. Hvis en adfærd, der vil kunne danne grundlag
for opsigelse eller ophævelse af et lejemål har
ført til, at der er rejst straffesag, vil politiet ligge
inde med oplysninger, der efter omstændighederne vil kunne
udgøre den fornødne dokumentation.
Det må antages, at politiet efter de
gældende regler i persondataloven i visse tilfælde vil
kunne videregive oplysninger til boligorganisationer om strafbare
forhold uden samtykke fra vedkommende person. Betingelsen herfor
vil være, at videregivelsen sker til varetagelse af private
eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de
interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til
den, oplysningen angår, jf. nærmere herom under pkt.
3.2.1.2. ovenfor.
Således må der eksempelvis antages
at være hjemmel til, at politiet videregiver
personoplysninger i de tilfælde, hvor en beboer har
begået meget grov kriminalitet inden for boligområdet,
og hvor der er spørgsmål om at ophæve beboerens
lejemål som følge af den begåede
kriminalitet.
I andre tilfælde vil det kunne give
anledning til tvivl, om der vil være den fornødne
hjemmel i persondataloven til at videregive oplysninger om
strafbare forhold til boligorganisationerne m.v. uden samtykke fra
den omhandlede person.
Samtidig indebærer de relevante
bestemmelser i persondataloven som nævnt, at såvel
politiets videregivelse af per?son?oplysninger som
boligorganisationernes efterfølgende opbevaring og anden
behandling heraf alene kan ske på baggrund af en konkret
vurdering. Der er således ikke i persondataloven hjemmel til,
at politiet mere systematisk kan videregive de omhandlede
oplysninger om strafbare forhold til boligorganisationer m.v. som
led i en tryghedsskabende indsats, eller til at
boligorganisationerne m.v. mere systematisk kan behandle
oplysningerne.
Det er vigtigt, at forudsætningerne for
den tryghedsskabende indsats i de udsatte boligområder
forbedres. Derfor bør der indføres en udtrykkelig
hjemmel til, at politiet kan videregive oplysninger til en
boligorganisation om strafferetlige afgørelser om forhold,
som en beboer har begået, og som også ville kunne
bruges i en opsigelses- eller ophævelsessag. Ligeledes
bør der indføres en udtrykkelig hjemmel til, at
boligorganisationerne kan behandle de således modtagne
oplysninger. Tilsvarende gør sig gældende i forhold
til andre udlejere af almene boliger, det vil sige selvejende
institutioner, kommuner og regioner.
Persondatalovens regler om videregivelse og
anden behandling af personoplysninger bygger på generelle og
principielle overvejelser om afvejningen af de forskellige hensyn,
der gør sig gældende på området. Der skal
derfor foreligge væsentlige grunde for at gennemføre
særlige regler i lovgivningen, som fraviger persondatalovens
regler.
Ved vurderingen af, hvorvidt der bør
tilvejebringes en særlig lovgivning i det foreliggende
tilfælde, er der lagt vægt på, at en
særregulering som nævnt vil forbedre
forudsætningerne for det tryghedsfremmende arbejde i de
udsatte boligområder, der oplever størst problemer med
kriminalitet og utryghedsskabende adfærd.
Samtidig bør det tillægges
vægt, at den videregivelse og behandling af
personoplysninger, der i lovforslaget lægges op til, vil
være undergivet en række begrænsninger, jf.
nærmere under pkt. 3.2.2.2. umiddelbart nedenfor.
3.2.2.2. Den
foreslåede ordning
Den foreslåede § 63 d er
afgrænset således, at der alene kan videregives
oplysninger om strafferetlige afgørelser om forhold, som en
beboer har begået inden for eller med virkning i det
boligområde, som den pågældende bor i, eller mod
en ansat hos boligorganisationen, når videregivelsen må
anses for nødvendig som led i en eksisterende
tryghedsskabende indsats i det pågældende område.
Politiet kan tilsvarende videregive oplysninger til selvejende
institutioner, kommuner og regioner, der udlejer almene
boliger.
Strafferetlige afgørelser omfatter i
denne sammenhæng såvel domme som vedtagne
bødeforelæg.
Det bemærkes, at der efter den
foreslåede § 63 d alene vil kunne ske videregivelse af
oplysninger om den beboer, som den strafferetlige afgørelse
vedrører. Om der kan ske videregivelse af oplysninger i
selve dommen eller det vedtagne bødeforelæg om andre
end den pågældende beboer afgøres således
efter de generelle regler om behandling af sådanne
oplysninger, som følger af bl.a. persondataloven. I det
omfang, der sker videregivelse af selve dommen eller det vedtagne
bødeforelæg, skal der i fornødent omfang ske
tilstrækkelig anonymisering heraf i forhold til oplysninger
om andre personer end den pågældende beboer, f.eks.
vidner og ofre.
Politiet vil eksempelvis kunne videregive
oplysninger om, at en beboer har udøvet hærværk
på en bygning i boligområdet, eller at en beboer har
begået vold mod en anden beboer i området. Politiet vil
også kunne videregive oplysninger eksempelvis i
tilfælde, hvor en beboer står uden for
boligområdet og affyrer skud ind i området.
Afgrænsningen afspejler de opsigelses-
og ophævelsesgrunde i lov om leje af almene boliger, som den
foreslåede ordning skal understøtte anvendelsen
af.
Den foreslåede ordning indebærer,
at videregivelse kun kan ske, når den må anses for
nødvendig som led i en eksisterende tryghedsskabende indsats
i det pågældende område.
Der vil således ikke være tale om,
at politiet generelt får adgang til at videregive oplysninger
om strafferetlige afgørelser af den omhandlede type til
udlejere af almene boliger. Baggrunden herfor er, at ordningen er
tiltænkt de boligområder, der oplever særlige
problemer med kriminalitet og utryghedsskabende adfærd.
De særligt udsatte boligområder
(SUB-områder) er et særskilt indsatsområde for
politiet. Som opfølgning på flerårsaftalen for
politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2012-2015 har
politikredsene på baggrund af lokale analyser og
trusselsvurderinger udpeget de særligt udsatte
boligområder, der ud fra en politimæssig vurdering er
mest belastede af kriminalitet og utryghedsskabende adfærd,
og som skal være genstand for en styrket politiindsats med
henblik på at sænke kriminaliteten og øge
trygheden for områdernes beboere. Som led i den samlede
myndighedsindsats er der i disse områder endvidere et
særligt tæt samarbejde mellem politiet og andre
aktører, der ligeledes arbejder for at øge trygheden
i området, herunder kommuner og boligorganisationer m.fl.
Den foreslåede ordning kan være et
godt redskab i indsatsen i disse særligt udpegede
områder, men den er ikke begrænset hertil. Den vil
således også kunne anvendes i forhold til andre udsatte
boligområder, hvor der er et samarbejde mellem politiet og
andre aktører om at forebygge og bekæmpe kriminalitet
og utryghedsskabende adfærd.
Politiet vil ikke være forpligtet til at
videregive de omhandlede oplysninger, ligesom boligorganisationerne
m.v. ikke vil kunne gøre krav på at modtage
oplysningerne.
I det omfang udlejer er en kommune eller en
region, indebærer bestemmelsen således en fravigelse af
forvaltningslovens § 31, hvori det er fastsat, at en
forvaltningsmyndighed, i det omfang denne er berettiget til at
videregive en oplysning, på begæring af en anden
forvaltningsmyndighed skal videregive oplysningen, hvis den er af
betydning for myndighedens virksomhed eller en afgørelse,
som myndigheden skal træffe.
For så vidt angår modtagernes
anvendelse af oplysningerne er den foreslåede bestemmelse
affattet således, at boligorganisationerne m.v. alene vil
kunne behandle oplysningerne fra politiet i det omfang, det er
nødvendigt, for at oplysningerne som led i en
tryghedsskabende indsats i området kan tjene som
dokumentation i sager om opsigelse og ophævelse af
lejemål efter reglerne herom i lov om leje af almene boliger.
Modtagernes anvendelse af oplysningerne vil således
være afgrænset til dette formål.
Betingelsen om, at behandlingen af oplysninger
skal være nødvendig som led i en tryghedsskabende
indsats i området, indebærer bl.a., at oplysningerne
skal have en vis aktualitet. Det forudsættes i den
forbindelse, at behandling af oplysninger om forhold, der ligger
mere end 2 år tilbage i tiden, ikke vil kunne anses som et
nødvendigt led i en tryghedsskabende indsats, medmindre der
foreligger særlige omstændigheder. Således vil
der ikke med hjemmel i den foreslåede § 63 d, stk. 3,
kunne behandles oplysninger i mere end 2 år fra forholdet er
begået, medmindre der er taget sagsskridt i retning af
opsigelse eller ophævelse af det omhandlede lejemål,
eller der i øvrigt foreligger særlige
omstændigheder.
I visse tilfælde vil oplysninger
modtaget i medfør af den foreslåede § 63 d, stk.
3, skulle slettes, inden der er gået 2 år, eksempelvis
hvis den omhandlede person fraflytter boligorganisationen, eller
hvis oplysningerne af andre grunde ikke længere er
nødvendige i forhold til en eventuel sag om opsigelse eller
ophævelse af den pågældendes lejemål.
Hvis politiet videregiver oplysninger om
strafferetlige afgørelser i strid med de foreslåede
regler, vil der efter omstændighederne være tale om et
brud på tavshedspligten, som vil kunne være omfattet af
straffelovens § 152 om strafansvar for uberettiget
videregivelse af fortrolige oplysninger fra en
myndighedsperson.
Det samme er tilfældet, hvis ansatte hos
kommuner og regioner, der udlejer almene boliger, videregiver
oplysninger om strafferetlige afgørelser, som de modtager
fra politiet efter den foreslåede bestemmelse.
Ansatte hos og bestyrelser i
boligorganisationer pålægges med den foreslåede
bestemmelses stk. 4 en strafbelagt tavshedspligt med hensyn til de
oplysninger, som de modtager efter den nye ordning. Det samme
foreslås at gælde for ansatte hos og bestyrelser i
selvejende institutioner.
Den foreslåede bestemmelse i § 63 d
indebærer, at spørgsmålet om, hvorvidt det er
berettiget for politiet til en boligorganisation m.v. at videregive
oplysninger om strafferetlige afgørelser om forhold, som en
beboer har begået inden for boligområdet m.v., fremover
skal bedømmes efter den foreslåede bestemmelse - og
ikke efter de generelle regler, der følger af
persondataloven m.v. - når videregivelsen sker, fordi den
anses for nødvendig som led i en eksisterende
tryghedsskabende indsats i det pågældende
boligområde.
Ligeledes skal den efterfølgende
behandling af oplysningerne hos boligorganisationerne m.v., som er
nødvendig for, at oplysningerne som led i en
tryghedsskabende indsats i boligområdet kan tjene som
dokumentation i sager om opsigelse og ophævelse af
lejemål efter reglerne herom i lov om leje af almene boliger,
alene bedømmes efter den foreslåede bestemmelse.
Med den foreslåede ændring af
lovens § 64 udstrækkes dette til at gælde for alle
udlejere af almene boliger.
Det bemærkes, at lovforslaget ikke
indebærer en fravigelse af andre dele af persondatalovens
regulering, herunder grundprincipperne vedrørende behandling
af oplysninger i § 5, reglerne om den registreredes
rettigheder og om den dataansvarliges anmeldelsespligt.
Lovforslaget indebærer således alene en fravigelse af
§§ 6-8, i det omfang disse har relevans for politiets
videregivelse og den efterfølgende behandling af
oplysningerne. Eksempelvis fraviges persondatalovens regler om
anmeldelsespligt ikke, og boligorganisationerne m.v. vil skulle
anmelde behandling af oplysninger modtaget fra politiet til
Datatilsynet efter reglerne i persondatalovens kapitel 13.
Som nævnt fraviges grundprincipperne i
persondatalovens § 5, herunder betingelserne om
ajourføring og sletning i § 5, stk. 4 og 5, ikke. Med
henblik på at leve op til disse betingelser vil politiet
således i tilfælde, hvor der er blevet videregivet
oplysninger til en boligorganisation om en strafferetlig
afgørelse, som efterfølgende er blevet ændret,
skulle meddele boligorganisationen, at den pågældende
afgørelse er blevet ændret.
Politiet vil således skulle sikre, at
den modtagende boligorganisation bliver underrettet, hvis der sker
en ændring af en afgørelse, som der er blevet
videregivet oplysninger om. Politiet vil i den forbindelse skulle
sikre, at det kan konstateres, hvilke oplysninger der er blevet
videregivet til hvilke boligorganisationer.
Det forudsættes i øvrigt, at
Datatilsynet fortsat vil være tilsynsmyndighed i forhold til
politiets videregivelse af oplysninger om strafferetlige
afgørelser til boligorganisationer m.v. og den
efterfølgende behandling heraf hos boligorganisationerne
m.v.
3.2.3.
Boligorganisationers udveksling af oplysninger om lejere
3.2.3.1.
Indledning
Som anført under pkt. 3.2.1.2. ovenfor
kan en boligorganisation efter udlejningsbekendtgørelsens
§ 28 afvise udlejning til en boligsøgende, hvis
boligorganisationen i ganske særlige tilfælde har en
rimelig grund til at modsætte sig udlejning til den
pågældende. En boligorganisation kan således
efter en konkret vurdering afvise udlejning til en
boligsøgende, der har fået opsagt eller ophævet
sit lejemål i en af boligorganisationens afdelinger som
følge af overtrædelse af husordenen. Bestemmelsen i
§ 28 gælder også for selvejende institutioner,
kommuner og regioner, der udlejer almene boliger.
Bestemmelsen i § 28 fortolkes som
ligeledes anført under pkt. 3.2.1.2. ovenfor således,
at en boligorganisation derimod ikke kan afvise udlejning til en
boligsøgende, der på grund af eksempelvis
husordenovertrædelser har fået opsagt eller
ophævet et lejemål i en anden boligorganisation. I
boligområder, der består af flere forskellige
boligorganisationer, kan en boligorganisation således i
konkrete tilfælde være forpligtet til at leje en bolig
ud til en person, der umiddelbart forinden har fået opsagt
eller ophævet sit lejemål i en anden bolig i
området på grund af husordenovertrædelser eller
lignende, selv om boligområdet ellers opleves som ét
samlet boligområde.
Flere boligorganisationer og kommuner har
givet udtryk for, at dette er en stor hindring i det
tryghedsskabende arbejde i navnlig de udsatte boligområder.
Der efterspørges derfor en mulighed for at afvise disse
boligsøgende fra boligområder med boliger fra flere
forskellige boligorganisationer på samme måde, som man
kan i boligområder, hvor alle boligerne tilhører samme
boligorganisation. I sammenhæng hermed efterspørges en
udtrykkelig hjemmel til at udveksle de relevante oplysninger mellem
de implicerede boligorganisationer.
Der bør på den baggrund skabes
samme mulighed for at afvise uroskabende boligsøgende i
boligområder, der består af boliger fra flere
forskellige boligorganisationer (f.eks. Vollsmose og Tingbjerg),
som man har i boligområder, hvor alle boligerne
tilhører den samme boligorganisation (f.eks. Gellerup). En
sådan mulighed kan skabes uden lovændringer og vil
blive indført ved en ændring af
udlejningsbekendtgørelsen.
Det må antages, at boligorganisationerne
efter en sådan ændring af
udlejningsbekendtgørelsen inden for rammerne af
persondataloven efter omstændighederne vil kunne give andre
boligorganisationer, selvejende institutioner, kommuner og
regioner, der udlejer almene boliger i samme boligområde,
oplysninger om, at et af boligorganisationens lejemål
beliggende i området er blevet opsagt eller ophævet
på grund af husordensovertrædelser eller lignende. Det
må f.eks. antages at være tilfældet, hvis den
pågældendes lejeaftale er blevet opsagt, fordi lejerens
adfærd har været til fare for andre lejere i
ejendommen, og det konkret må befrygtes, at den
pågældende på ny vil være til fare for
andre lejere i området.
Det vurderes imidlertid, at det i andre
tilfælde, hvor en opsigelse eller ophævelse skyldes en
udvist utryghedsskabende adfærd, vil være tvivlsomt, om
der er den fornødne hjemmel i persondataloven til at
videregive de nødvendige person??oplysninger til andre
boligorganisationer m.v. Samtidig indebærer persondataloven
som nævnt, at såvel boligorganisationers videregivelse
af personoplysninger som de modtagende boligorganisationers
opbevaring og anden behandling heraf alene kan ske på
baggrund af en konkret vurdering.
Det foreslås på den baggrund, at
der etableres en udtrykkelig hjemmel til at udveksle de relevante
oplysninger mellem de implicerede boligorganisationer, selvejende
institutioner, kommuner og regioner.
Persondatalovens regler om videregivelse og
anden behandling af oplysninger bygger som også nævnt
under pkt. 3.2.2.1. ovenfor på generelle og principielle
overvejelser om afvejningen af de forskellige hensyn, der
gør sig gældende på området. Der skal
derfor foreligge væsentlige grunde for at gennemføre
særlige regler i lovgivningen, som fraviger persondatalovens
regler.
Ved vurderingen af, hvorvidt der bør
tilvejebringes en særlig lovgivning i det foreliggende
tilfælde, er der som udgangspunkt lagt vægt på,
at lovforslaget alene indebærer en adgang til at videregive
og behandle personoplysninger i det omfang, dette er
nødvendigt for at udføre den væsentlige
samfundsopgave, som styrkelse af den tryghedsskabende indsats i
boligområder udgør. Det tillægges i den
forbindelse vægt, at boligorganisationernes udveksling af
oplysninger om lejere er nødvendig for at kunne afvise
boligsøgende, der tidligere har fået opsagt eller
ophævet deres lejemål på grund af
husordenovertrædelser, og dermed er et nødvendigt led
i den tryghedsskabende indsats. Samtidig bør det
tillægges vægt, at den videregivelse og behandling af
person?oplysninger, der i lovforslaget lægges op til, vil
være undergivet en række begrænsninger, jf.
nærmere pkt. 3.2.3.2. nedenfor.
Hvis lovforslaget vedtages, vil der samtidig
med lovændringernes ikrafttræden ske en administrativ
ændring af udlejningsbekendtgørelsens § 28,
således at en boligorganisation med boliger i et
boligområde, hvor der også er boliger tilhørende
andre boligorganisationer, efter en konkret vurdering kan afvise en
boligsøgende, der inden for en periode på 2 år
har fået opsagt eller ophævet sit lejemål
på grund af husordenovertrædelser. Dette vil også
gælde, selv om det tidligere lejemål tilhører en
af de andre boligorganisationer i området.
3.2.3.2. Den
foreslåede ordning
For at styrke forudsætningerne for den
tryghedsskabende indsats til gavn for alle beboere i
boligområderne foreslås det med lovforslaget, at
boligorganisationer til andre boligorganisationer, selvejende
institutioner, kommuner og regioner, der udlejer almene boliger i
det samme boligområde, kan give oplysning om, at et i
boligområdet beliggende lejemål tilhørende
boligorganisationen er blevet opsagt eller ophævet efter
§ 85, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller § 90, stk. 1, nr. 7-9
eller 12, i lov om leje af almene boliger, hvis videregivelsen
må anses for nødvendig for at styrke den
tryghedsskabende indsats i boligområdet.
De pågældende bestemmelser i lov
om leje af almene boliger har det til fælles, at der er tale
om hjemler til at opsige eller ophæve lejemål på
grund af forhold, som også kan være egnede til generelt
at skabe utryghed i boligområder. Det drejer sig f.eks. om
tilsidesættelse af god skik og orden, og at nogen er straffet
i medfør af § 4 i lov om forbud mod besøgende i
bestemte lokaler for at have modtaget besøgende i eller ved
det lejede i strid med et forbud nedlagt i medfør af
loven.
Det vil være en betingelse for, at
oplysningerne kan videregives, at den pågældende
boligorganisation vurderer, at videregivelsen må anses for
nødvendig for at styrke den tryghedsskabende indsats i
boligområdet. Det vil være tilfældet, hvis den
pågældende lejers adfærd må forventes
fortsat at ville skabe en sådan utryghed i
boligområdet, at de øvrige boligorganisationer m.v. i
boligområdet vil kunne benytte den omtalte nye hjemmel i
udlejningsbekendtgørelsens § 28 til at afvise
lejeren.
Det foreslås, at den boligorganisation,
der har opsagt eller ophævet lejemålet, alene må
videregive oplysninger om navnet og adressen på den
pågældende lejer samt oplysning om, at opsigelsen eller
ophævelsen er sket efter § 85, stk. 1, eller § 90,
stk. 1, i lov om leje af almene boliger. Adgangen til at videregive
omfatter derimod ikke oplysninger om, hvad der er den nærmere
årsag til opsigelsen eller ophævelsen, ligesom den ikke
omfatter oplysninger om, hvilken nærmere bestemmelse (§
85, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller § 90, stk. 1, nr. 7-9 eller
12) opsigelsen eller ophævelsen er foretaget efter.
Herved undgås det, at der vil blive
videregivet følsomme personoplysninger, f.eks. oplysninger
om eventuelle strafbare forhold, der måtte være
årsag til opsigelsen eller ophævelsen. Dette skal bl.a.
ses i lyset af, at det som nævnt under pkt. 3.2.1.2.
følger af Datatilsynets praksis, at de restriktive
betingelser for behandling af oplysninger om strafbare forhold i
den private sektor ikke giver mulighed for registrering og
videregivelse af oplysninger om strafbare forhold i forbindelse med
førelsen af et advarselsregister.
Boligorganisationerne får med den
foreslåede ordning alene mulighed for at videregive
oplysninger til andre boligorganisationer m.v., der har almene
boliger i samme boligområde. For at sikre, at oplysningerne
ikke videregives i videre omfang end nødvendigt,
foreslås det, at kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor
boligerne er beliggende, skal have vurderet, at der er tale om
samme boligområde. Ved vurderingen af om der er tale om samme
boligområde, er det afgørende, at der er tale om et
fysisk sammenhængende boligområde. Derudover skal der
være en social samhørighed, der gør, at
området i det daglige opfattes som ét samlet
boligområde. Det forudsættes, at kommunens vurdering
foreligger, inden boligorganisationerne begynder at anvende den
foreslåede ordning.
For at sikre, at boligorganisationer m.v., der
har almene boliger i samme boligområde, kan behandle modtagne
oplysninger om opsagte eller ophævede lejemål,
foreslås det desuden, at der skabes en udtrykkelig hjemmel
til, at modtagne oplysninger kan behandles af boligorganisationerne
m.v., i det omfang behandlingen må anses for nødvendig
for at vurdere, om der af hensyn til den tryghedsskabende indsats i
boligområdet skal ske afvisning af en
boligsøgende.
Som anført ovenfor under pkt. 3.2.3.1.
foreslås ordningen udformet således, at der alene kan
ske afvisning af en boligsøgende, som inden for en periode
på 2 år har fået opsagt eller ophævet sit
lejemål. Dette indebærer, at det ikke vil være
muligt for den afgivende boligorganisation at videregive og for den
modtagende boligorganisation m.v. at opbevare eller i øvrigt
behandle de pågældende oplysninger, når der er
forløbet mere end 2 år fra det tidspunkt, hvor
opsigelsen eller ophævelsen er blevet meddelt den
pågældende. Hvis opsigelsen eller ophævelsen
eventuelt måtte bliver underkendt ved eksempelvis
boligretten, skal den afgivende boligorganisation give besked herom
til de modtagende boligorganisationer m.v. Oplysninger om
opsigelser eller ophævelser, der efterfølgende
måtte blive underkendt, vil skulle slettes, jf. også
persondatalovens § 5.
Det overlades i øvrigt til
boligorganisationerne m.v. selv at afgøre, hvordan de vil
administrere den nye ordning, idet det understreges, at der ikke
indføres pligt til at videregive de omhandlede
oplysninger.
Den foreslåede bestemmelse i § 63 e
indebærer, at spørgsmålet om, hvorvidt det er
berettiget for en boligorganisation at videregive oplysninger om,
at boligorganisationen har opsagt eller ophævet et
lejemål beliggende i et samlet boligområde efter §
85, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller § 90, stk. 1, nr. 7-9 eller
12, i lov om leje af almene boliger til en anden boligorganisation
m.v. i boligområdet, fremover skal bedømmes efter den
foreslåede § 63 e - og ikke efter de generelle
regler, der følger af bl.a. persondataloven - når
videregivelsen sker, fordi det er nødvendigt for at styrke
den tryghedsskabende indsats i boligområdet. Ligeledes skal
de modtagende boligorganisationers m.v. behandling af
oplysningerne, som må anses for nødvendig for at
vurdere, om der af hensyn til den tryghedsskabende indsats i
boligområdet skal ske afvisning af en boligsøgende,
alene bedømmes efter den foreslåede § 63
e.
Med de foreslåede ændringer af
lovens § 64 udstrækkes dette til at gælde for alle
udlejere af almene boliger, således at selvejende
institutioner, kommuner og regioner også vil kunne videregive
de omhandlede oplysninger.
Det bemærkes, at lovforslaget ikke
indebærer en fravigelse af andre dele af persondatalovens
regulering, herunder grundprincipperne vedrørende behandling
af oplysninger i § 5 samt reglerne om den registreredes
rettigheder og om den dataansvarliges anmeldelsespligt.
Lovforslaget indebærer således alene en fravigelse af
persondatalovens § 6, i det omfang denne bestemmelse har
relevans for videregivelsen og den efterfølgende behandling
af oplysningerne.
Det forudsættes i øvrigt, at
Datatilsynet fortsat vil være tilsynsmyndighed i forhold til
boligorganisationers m.v. videregivelse af oplysninger om opsigelse
eller ophævelse af lejemål og den efterfølgende
behandling heraf hos de modtagende boligorganisationer m.v.
Som nævnt under pkt. 3.2.1.2.
følger det af persondatalovens § 50, stk. 1, nr. 2, at
en privat dataansvarlig, der ønsker at behandle
personoplysninger med henblik på at advare andre mod
forretningsforbindelser med eller ansættelsesforhold til en
registreret, skal indhente en tilladelse fra Datatilsynet, inden
behandlingen påbegyndes.
Som ligeledes nævnt under pkt. 3.2.1.2.
har Datatilsynet i en udtalelse af 2. maj 2007 udtalt, at tilsynet
ikke kunne give en sammenslutning af seks boligorganisationer
tilladelse til at oprette et fælles advarselsregister eller
til oprettelse af individuelle registre med oplysninger om personer
med ubetalt forfalden gæld og uefterrettelige lejere.
Datatilsynet lagde herved vægt på, at den enkelte
boligorganisation kun lovligt måtte afvise
boligsøgende, der havde forfalden gæld til samme
boligorganisation, eller som var blevet tvunget til at fraflytte en
bolig i samme boligorganisation.
Med den ændring af
udlejningsbekendtgørelsen, som er omtalt under pkt. 3.2.3.1.
, vil der blive skabt mulighed for, at boligorganisationer med
boliger i et boligområde, hvor der også er boliger
tilhørende andre boligorganisationer m.v., efter en konkret
vurdering kan afvise en boligsøgende, der inden for en
periode på 2 år har fået opsagt eller
ophævet sit lejemål på grund af
husordenovertrædelser eller lignende, selv om det tidligere
lejemål tilhører en af de andre boligorganisationer
m.v. i området.
Det forudsættes på den baggrund,
at boligorganisationer m.v. herefter vil have den fornødne
anerkendelsesværdige interesse og vil kunne opnå
tilladelse fra Datatilsynet i henhold til persondatalovens §
50, stk. 1, nr. 2, til at behandle oplysninger om lejemål
opsagt eller ophævet efter § 85, stk. 1, nr. 3 eller 4,
eller § 90, stk. 1, nr. 7-9 eller 12, i lov om leje af almene
boliger.
Som nævnt ovenfor overlades det i
øvrigt til boligorganisationerne m.v. selv at afgøre,
hvordan de vil administrere den nye ordning. Det er således
op til boligorganisationerne m.v. at afgøre, om der skal
udpeges én boligorganisation som dataansvarlig for et
fælles register, eller om ordningen skal administreres ved
individuelle registre, hvor hver enkelt boligorganisation m.v. er
dataansvarlig for behandlingen. Den dataansvarlige vil bl.a. skulle
sikre, at der i fornødent omfang foretages anmeldelse m.v.
til Datatilsynet i overensstemmelse med persondatalovens regler
herom.
3.2.4.
Forholdet til databeskyttelsesdirektivet
Databeskyttelsesdirektivets (direktiv 95/46/EF
af 24. oktober 1995) artikel 7 fastsætter bl.a., at
behandling af person?oplysninger kan finde sted, hvis behandlingen
er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave i
samfundets interesse eller henhørende under offentlig
myndighedsudøvelse, som den registeransvarlige eller en
tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, har fået
pålagt. Behandling kan desuden finde sted, hvis behandlingen
er nødvendig, for at den registeransvarlige eller den
tredjemand eller de tredjemænd, til hvem oplysningerne
videregives, kan forfølge en legitim interesse, medmindre
den registreredes interesser eller de grundlæggende
rettigheder og frihedsrettigheder, der skal beskyttes i henhold til
direktivet, går forud herfor.
Af direktivets artikel 8, stk. 5, 1.
afsnit, følger, at behandling af rent private oplysninger om
lovovertrædelser, straffedomme eller
sikkerhedsforanstaltninger som udgangspunkt kun må foretages
under kontrol af en offentlig myndighed. Behandling af de
nævnte oplysninger må således efter bestemmelsen
som udgangspunkt kun ske for en offentlig myndighed. Hvis der
gælder tilstrækkelige, specifikke garantier i
medfør af den nationale lovgivning, herunder administrative
forskrifter fastsat i henhold til lov, kan behandling af
sådanne oplysninger dog også udføres for
private.
Det bemærkes, at direktivet giver
mulighed for, at medlemsstaterne uafhængigt af de generelle
regler kan fastsætte særlige betingelser for
databehandling på specifikke områder, jf. direktivets
artikel 5 og betragtning 22.
Det vurderes, at den foreslåede §
63 d ligger inden for rammerne af databeskyttelsesdirektivet. Det
snævert afgrænsede databehandlingsformål samt
indførelsen af en strafbelagt tavshedspligt for de personer,
der skal behandle de omhandlede personoplysninger, må antages
at udgøre tilstrækkelige specifikke garantier i
databeskyttelsesdirektivets forstand.
Det vurderes ligeledes, at den
foreslåede § 63 e ligger inden for rammerne af
databeskyttelsesdirektivet. Der er herved bl.a. lagt vægt
på, at der efter den foreslåede bestemmelse alene vil
kunne ske videregivelse og anden behandling af personoplysninger, i
det omfang behandlingen må anses for nødvendig for at
styrke den tryghedsskabende indsats i boligområdet, at
kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne er beliggende,
skal godkende, at der er tale om samme boligområde, inden
videregivelsen finder sted, og at ordningen er tidsbegrænset
til 2 år efter datoen for opsigelsen eller
ophævelsen.
I overensstemmelse med direktivets artikel 8,
stk. 6, vil EU-Kommissionen blive underrettet om den
gennemførte regulering på området.
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Forslaget vedr. ny identifikation af
ghettoområder medfører ikke økonomiske
konsekvenser for det offentlige.
Det er efter lovforslaget frivilligt for
politiet at videregive de pågældende oplysninger. Det
er derfor ikke hensigten, at forslaget herom skal medføre
merudgifter for politiet eller andre dele af staten. Kommunen skal
i relation til boligorganisationernes videregivelse af oplysninger
til andre boligorganisationer m.v. godkende, at der er tale om
samme boligområde, men det vurderes ikke at medføre
væsentlige økonomiske konsekvenser for kommunerne.
Forslaget har heller ingen økonomiske konsekvenser for
regionerne.
Lovforslaget vurderes ikke at have
administrative konsekvenser for det offentlige.
5.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
m.v.
Lovforslaget vurderes hverken at have
økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
6.
Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have
administrative konsekvenser for borgerne.
7.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have
miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet
til EU-retten
Der henvises til afsnit 2.2.1.2. og 2.2.4. i
de almindelige bemærkninger. Lovforslaget indeholder ikke
EU-retlige aspekter herudover.
9.
Høring
Et lovforslag har været sendt i
høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:
Advokatrådet, Akademisk Arkitektforening,
Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, BAT-Kartellet, BL -
Danmarks almene boliger, BOSAM, Byfornyelsesrådet,
Byggeskadefonden, Byggesocietetet, Bygherreforeningen i Danmark,
Danmarks Lejerforeninger, Dansk Byggeri, Danske Advokater, Danske
arkitektvirksomheder, Danske Handicaporganisationer, Danske
Regioner, Danske Ældre?råd, Danske Udlejere,
Datatilsynet, De Samvirkende Invalideorganisationer DSI, Det
centrale Handicapråd, Ejendomsforeningen Danmark,
Finansrådet, Foreningen af Rådgivende Ingeniører
FRI, Foreningen til fremskaffelse af boliger for ældre og
enlige, Husleje- og Beboerklagenævnsforeningen,
Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder,
Kommunekredit, Kommunernes Landsforening, Landsbyggefonden,
Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen Ældre
Sagen, Lejernes Landsorganisation i Danmark, O. K. -fonden,
Organisationen af Selvejende Institutioner, Realkreditforeningen,
Realkreditrådet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for
Socialt Udsatte, Statens Byggeforskningsinstitut og
Ældremobiliseringen.
| | | 10. Sammenfattende skema | | | | | Positive konsekvenser/ Mindreudgifter | Negative konsekvenser/ Merudgifter | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Der henvises til afsnit 3.2.1.2. og 3.2.4.
i de almindelige bemærkninger. Lovforslaget indeholder ikke
EU-retlige aspekter herudover. | | | | |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr.
1
Det foreslås, at definitionen af et
ghettoområde tager udgangspunkt i fem indsatsområder,
nemlig beskæftigelse, integration, tryghed, uddannelse og
indkomst.
De tre kriterier, der i dag anvendes i
definitionen, fastholdes, idet anvendelsen af 4-årige
gennemsnit for to af kriterierne dog ændres til 2-årige
gennemsnit.
De tre kriterier er:
• Andelen af
indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50
pct.
• Andelen af
18-64 årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller
uddannelse overstiger 40 pct.
• Antal
dømte for overtrædelse af straffeloven,
våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,7
pct. af antallet af beboere på 18 år og derover, idet
bemærkes, at antallet dog foreslås opgjort i procent og
ikke pr. 10.000 beboere.
Et væsentligt indsatsområde er
integrationen af de mange indvandrere og efterkommere fra
ikke-vestlige lande i de udsatte boligområder. Det
foreslås, at andelen af indvandrere og efterkommere fra
ikke-vestlige lande anvendes som mål for integrationen.
Høj koncentration af indvandrere og efterkommere i mange af
de udsatte boligområder vanskeliggør
integrationen.
Det er vigtigt, at boligområderne
så meget som muligt giver mulighed for at omgås
på tværs af etnisk oprindelse. En høj
koncentration af borgere med anden etnisk herkomst er således
et signal om, at der i særlig grad skal være fokus
på området.
En øget beskæftigelse må
anses for at være et andet væsentligt mål for
indsatsen i de udsatte boligområder. Som kriterium
foreslås anvendt andelen af de 18-64 årige beboere, der
er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse.
Beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet
eller uddannelse opgøres som summen af:
• ledige
(både forsikrede og ikke-forsikrede),
• aktiverede
(både forsikrede og ikke-forsikrede),
• passive
kontanthjælpsmodtagere,
•
sygedagpengemodtagere (udover 8 uger) samt
•
førtidspensionister.
Der indgår således ikke
folkepensionister, efterlønsmodtagere,
uddannelsessøgende samt husmødre og lignende.
Opgørelsen sker som helårspersoner.
Mange af de udsatte boligområder er
præget af megen kriminalitet. Det medfører utryghed
for beboerne og gør det vanskeligt at tiltrække
ressourcestærke tilflyttere. Som mål for kriminaliteten
foreslås anvendt antallet af beboere, der er dømt for
overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om
euforiserende stoffer, i forhold til antallet af beboere på
18 år og derover. Ved opgørelsen for det enkelte
år medregnes kun beboere, der er dømt i det
pågældende år. Beboere, der er dømt flere
gange i samme år, medregnes kun én gang.
Der findes ingen almene boligområder med
10.000 beboere, og de fleste områder har langt færre
beboere. Derfor giver det nuværende mål med antal
dømte pr 10.000 beboere på 18 år og derover et
overdrevent indtryk af antallet af dømte beboere i
områderne. Det foreslås derfor, at antallet af
dømte fremover måles i procent. Det medfører,
at grænseværdien på 270 pr. 10.000 beboere
ændres til 2,7 pct. Det medfører ingen
realitetsændring.
Med henblik på at sikre en bredere
tilgang til definitionen af særligt udsatte
boligområder foreslås det at supplere de tre
ovennævnte kriterier med to nye kriterier:
• Andelen af
beboere i alderen 30-59 år, der alene har en
grundskoleuddannelse overstiger 50 pct.
• Den
gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64
år i området eksklusive uddannelsessøgende
udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige
bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
Uddannelse er et væsentligt
indsatsområde for regeringen. Uddannelse er endvidere af
væsentlig betydning for beboernes muligheder for at få
og fastholde et arbejde. Derfor foreslås andelen af beboere i
alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse,
overstiger 50 pct. som kriterium. Beboere med uoplyst uddannelse
medregnes som beboere, der alene har en grundskoleuddannelse. Der
ses bort fra beboere under 30 år, idet mange af disse endnu
ikke har fuldført deres uddannelse.
De udsatte boligområder er præget
af mange beboere med lav indkomst. Lav indkomst har stor betydning
for livskvaliteten. Det kan medføre, at man ikke kan deltage
i aktiviteter, der for andre er helt naturlige. Derfor
foreslås den gennemsnitlig bruttoindkomst for skattepligtige
i alderen 15-64 år eksklusive uddannelsessøgende
anvendt som kriterium. Den gennemsnitlige indkomst opføres
som andel af gennemsnitsindkomsten i regionen for samme gruppe.
Derved kommer man uden om det problem, at indkomstniveauet i
provinsen er noget lavere end i Hovedstadsregionen.
Kriterieværdierne for de to nye
kriterier opgøres med udgangspunkt i tal for det seneste
opgjorte år.
Samtidig foreslås i stk. 2, at ministeren for by, bolig og
landdistrikter hver den 1. december offentliggør, hvilke
områder der opfylder betingelserne for at være et
ghettoområde.
Til nr. 2
Til § 63 d
Den foreslåede bestemmelse
indebærer, at spørgsmålet om, hvorvidt det er
berettiget for politiet til en boligorganisation m.v. at videregive
oplysninger om strafferetlige afgørelser om forhold, som en
beboer har begået inden for eller med virkning i det
boligområde, som den pågældende bor i, eller mod
en ansat i boligorganisationen, m.v., fremover skal bedømmes
efter den foreslåede bestemmelse - og ikke efter de generelle
regler, der følger af persondataloven m.v. - når
videregivelsen sker, fordi den anses for nødvendig som led i
en eksisterende tryghedsskabende indsats i det
pågældende boligområde.
Ligeledes skal den efterfølgende
behandling af oplysningerne hos boligorganisationerne m.v., som er
nødvendig for, at oplysningerne som led i en eksisterende
tryghedsskabende indsats i boligområdet kan tjene som
dokumentation i sager om opsigelse og ophævelse af
lejemål efter regler herom i lov om leje af almene boliger,
alene bedømmes efter den foreslåede bestemmelse.
Med de foreslåede ændringer af
lovens § 64 udstrækkes dette til at gælde for alle
udlejere af almene boliger - det vil sige for selvejende almene
institutioner, som udlejer ungdoms- eller ældreboliger, og
kommuner og regioner, som udlejer ældreboliger.
Det bemærkes, at lovforslaget ikke
indebærer en fravigelse af andre dele af persondatalovens
regulering, herunder grundprincipperne vedrørende behandling
af oplysninger i § 5, reglerne om den registreredes
rettigheder og om den dataansvarliges anmeldelsespligt.
Lovforslaget indebærer således alene en fravigelse af
§§ 6-8, i det omfang disse har relevans for politiets
videregivelse og den efterfølgende behandling af
oplysningerne. Eksempelvis fraviges persondatalovens regler om
anmeldelsespligt ikke, og boligorganisationerne m.v. vil skulle
anmelde behandling af oplysninger modtaget fra politiet til
Datatilsynet efter reglerne i persondatalovens kapitel 13.
Som nævnt fraviges grundprincipperne i
persondatalovens § 5, herunder betingelserne om
ajourføring og sletning i § 5, stk. 4 og 5, ikke. Med
henblik på at leve op til disse betingelser vil politiet
således i tilfælde, hvor der er blevet videregivet
oplysninger til en boligorganisation om en strafferetlig
afgørelse, som efterfølgende er blevet ændret,
skulle meddele boligorganisationen, at den pågældende
afgørelse er blevet ændret.
Politiet vil således skulle sikre, at
den modtagende boligorganisation bliver underrettet, hvis der sker
en ændring af en afgørelse, som der er blevet
videregivet oplysninger om. Politiet vil i den forbindelse skulle
sikre, at det kan konstateres, hvilke oplysninger der er blevet
videregivet til hvilke boligorganisationer.
Bestemmelsens stk.
1 er afgrænset således, at der alene kan
videregives oplysninger om strafferetlige afgørelser om
forhold, som en beboer har begået inden for eller med
virkning i det boligområde, som den pågældende
bor i, eller mod en ansat i boligorganisationen, når
videregivelsen må anses for nødvendig som led i en
eksisterende tryghedsskabende indsats i det pågældende
område. Politiet kan tilsvarende videregive oplysninger til
selvejende institutioner, kommuner og regioner, der udlejer almene
boliger.
Strafferetlige afgørelser omfatter i
denne sammenhæng såvel domme som vedtagne
bødeforelæg.
Det bemærkes, at der efter den
foreslåede § 63 d alene vil kunne ske videregivelse af
oplysninger om den beboer, som den strafferetlige afgørelse
vedrører. Om der kan ske videregivelse af oplysninger i
selve dommen eller det vedtagne bødeforelæg om andre
end den pågældende beboer afgøres således
efter de generelle regler om behandling af sådanne
oplysninger, som følger af bl.a. persondataloven. I det
omfang, der sker videregivelse af selve dommen eller det vedtagne
bødeforelæg, skal der i fornødent omfang ske
tilstrækkelig anonymisering heraf i forhold til oplysninger
om andre personer end den pågældende beboer, f.eks.
vidner og ofre.
At forholdet skal være begået
inden for det boligområde, som den pågældende bor
i, betyder, at forholdet skal være begået enten i den
afdeling, som den pågældende bor i, herunder f.eks. i
en daginstitution i afdelingen, på afdelingens grund, eller
på et sted, som geografisk og socialt har tæt
tilknytning til den pågældende afdeling, f.eks.
på en sti, som fører forbi afdelingen, eller i et
beboerhus, som lejerne i afdelingen har adgang til.
Politiet vil eksempelvis kunne videregive
oplysninger om, at en beboer, som har opholdt sig inden for
boligområdet, har udøvet hærværk på
en bygning i området, eller at en beboer har begået
vold mod en anden beboer inde i området. Der vil ligeledes
kunne videregives oplysninger om, at en beboer inde fra
boligområdet har skudt mod personer eller genstande uden for
området.
Med forhold, som ikke er begået inden
for, men har virkning i det boligområde, som den
pågældende bor i, sigtes til forhold, som er
begået uden for selve boligområdet, men som har haft en
eller anden form for virkning i området. Politiet vil
således kunne videregive oplysninger om, at en beboer, der
har stået uden for boligområdet og affyret skud ind i
området eller har forhindret, at politi og brandmyndigheder
kunne komme ind i området ved at blokere vejen. Det
kræves ikke, at der er tale om en virkning af fysisk
karakter, f.eks. at nogen er blevet skudt, eller at en ejendom er
brændt ned. Det er tilstrækkeligt, at det strafbare
forhold har skabt uro og utryghed i området.
Den sidste kategori af forhold, som politiet
kan videregive oplysninger om - forhold begået mod en ansat i
boligorganisationen - omhandler forhold begået uden for
boligområdet, f.eks. vold mod en ejendomsinspektør
begået i forbindelse med et tilfældigt møde
på gaden. Vold mod en ansat begået i den afdeling, som
beboeren bor i, er forhold begået inden for
boligområdet.
Afgrænsningen afspejler de opsigelses-
og ophævelsesgrunde i lov om leje af almene boliger, som den
foreslåede ordning skal understøtte anvendelsen
af.
Den foreslåede ordning indebærer,
at videregivelse kun kan ske, når den må anses for
nødvendig som led i en eksisterende tryghedsskabende indsats
i det pågældende område.
Der vil således ikke være tale om,
at politiet generelt får adgang til at videregive oplysninger
om strafferetlige afgørelser af den omhandlede type til
udlejere af almene boliger. Baggrunden herfor er, at ordningen er
tiltænkt de boligområder, der oplever særlige
problemer med kriminalitet og utryghedsskabende adfærd.
De særligt udsatte boligområder
(SUB-områder) er et særskilt indsatsområde for
politiet. Som opfølgning på flerårsaftalen for
politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2012-2015 har
politikredsene på baggrund af lokale analyser og
trusselsvurderinger udpeget de særligt udsatte
boligområder, der ud fra en politimæssig vurdering er
mest belastede af kriminalitet og utryghedsskabende adfærd,
og som skal være genstand for en styrket politiindsats med
henblik på at sænke kriminaliteten og øge
trygheden for områdernes beboere. Som led i den samlede
myndighedsindsats er der i disse områder endvidere et
særligt tæt samarbejde mellem politiet og andre
aktører, der ligeledes arbejder for at øge trygheden
i området, herunder kommuner og boligorganisationer m.fl.
Den foreslåede ordning kan være et
godt redskab i indsatsen i disse særligt udpegede
områder, men den er ikke begrænset hertil. Den vil
således også kunne anvendes i forhold til andre udsatte
boligområder, hvor der er et samarbejde mellem politiet og
andre aktører om at forebygge og bekæmpe kriminalitet
og utryghedsskabende adfærd.
Politiet vil ikke være forpligtet til at
videregive de omhandlede oplysninger, ligesom boligorganisationer
m.v. ikke vil kunne gøre krav på at modtage
oplysningerne, jf. også bestemmelsens stk. 2.
I det omfang udlejer er en kommune eller en
region, indebærer bestemmelsen således en fravigelse af
forvaltningslovens § 31, hvori det er fastsat, at en
forvaltningsmyndighed, i det omfang denne er berettiget til at
videregive en oplysning, på begæring af en anden
forvaltningsmyndighed skal videregive oplysningen, hvis den er af
betydning for myndighedens virksomhed eller en afgørelse,
som myndigheden skal træffe.
For så vidt angår modtagernes
anvendelse af oplysningerne er den foreslåede bestemmelses
stk. 3 affattet således, at
boligorganisationerne m.v. alene vil kunne behandle oplysningerne
fra politiet i det omfang, det er nødvendigt, for at
oplysningerne som led i en eksisterende tryghedsskabende indsats i
området kan tjene som dokumentation i sager om opsigelse og
ophævelse af lejemål efter reglerne herom i lov om leje
af almene boliger. Modtagernes anvendelse af oplysningerne vil
således være afgrænset til dette
formål.
Betingelsen om, at behandlingen af oplysninger
skal være nødvendig som led i en eksisterende
tryghedsskabende indsats i området, indebærer bl.a., at
oplysningerne skal have en vis aktualitet. Det forudsættes i
den forbindelse, at behandling af oplysninger om forhold, der
ligger mere end 2 år tilbage i tiden, ikke vil kunne anses
som et nødvendigt led i en tryghedsskabende indsats,
medmindre der foreligger særlige omstændigheder.
Således vil der ikke med hjemmel i den foreslåede
§ 63 d, stk. 3, kunne behandles oplysninger i mere end 2
år fra forholdet er begået, medmindre der er taget
sagsskridt i retning af opsigelse eller ophævelse af det
omhandlede lejemål, eller der i øvrigt foreligger
særlige omstændigheder.
I visse tilfælde vil oplysninger
modtaget i medfør af den foreslåede § 63 d, stk.
3, skulle slettes, inden der er gået 2 år, eksempelvis
hvis den omhandlede person fraflytter boligorganisationen, eller
hvis oplysningerne af andre grunde ikke længere er
nødvendige i forhold til en eventuel sag om opsigelse eller
ophævelse af den pågældendes lejemål.
Hvis politiet videregiver oplysninger om
strafferetlige afgørelser i strid med de foreslåede
regler, vil der efter omstændighederne være tale om et
brud på tavshedspligten, som vil kunne være omfattet af
straffelovens § 152 om strafansvar for uberettiget
videregivelse af fortrolige oplysninger fra en
myndighedsperson.
Ansatte hos og bestyrelser i
boligorganisationer pålægges med den foreslåede
bestemmelses stk. 4 en strafbelagt
tavshedspligt med hensyn til de oplysninger, som de modtager efter
den nye ordning. Det samme foreslås at gælde for
ansatte hos og bestyrelser i selvejende institutioner, jf.
lovforslagets § 1, nr. 3 og 4.
For så vidt angår ansatte hos
kommuner og regioner, der udlejer almene boliger, følger det
af forvaltningslovens § 27, at de ansatte har tavshedspligt
med hensyn til de pågældende oplysninger.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 63 e
Den foreslåede bestemmelse i § 63 e
indebærer, at spørgsmålet om, hvorvidt det er
berettiget for en boligorganisation at videregive oplysninger om,
at boligorganisationen har opsagt eller ophævet et
lejemål beliggende i en bestemt afdeling efter § 85,
stk. 1, nr. 3 eller 4, eller § 90, stk. 1, nr. 7-9 eller 12, i
lov om leje af almene boliger til en anden boligorganisation m.v. i
samme boligområde, fremover skal bedømmes efter den
foreslåede § 63 e - og ikke efter de generelle
regler, der følger af bl.a. persondataloven - når
videregivelsen sker, fordi det er nødvendigt for at styrke
den tryghedsskabende indsats i boligområdet. Ligeledes skal
de modtagende boligorganisationers m.v. behandling af
oplysningerne, som må anses for nødvendig for at
vurdere, om der af hensyn til den tryghedsskabende indsats i
boligområdet skal ske afvisning af en boligsøgende,
alene bedømmes efter den foreslåede § 63
e.
Med den foreslåede ændring af
lovens § 64 udstrækkes dette til at gælde for alle
udlejere af almene boliger, således at selvejende
institutioner, kommuner og regioner også vil kunne videregive
de omhandlede oplysninger.
Det bemærkes, at lovforslaget ikke
indebærer en fravigelse af andre dele af persondatalovens
regulering, herunder grundprincipperne vedrørende behandling
af oplysninger i § 5 samt reglerne om den registreredes
rettigheder og om den dataansvarliges anmeldelsespligt.
Lovforslaget indebærer således alene en fravigelse af
persondatalovens § 6, i det omfang denne bestemmelse har
relevans for videregivelsen og den efterfølgende behandling
af oplysningerne.
Efter bestemmelsens stk.
1 kan boligorganisationer give andre boligorganisationer,
selvejende institutioner, kommuner og regioner, der udlejer almene
boliger i det samme område, oplysninger om, at et i
boligområdet beliggende lejemål tilhørende
boligorganisationen er blevet opsagt eller ophævet efter
§ 85, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller § 90, stk. 1, nr. 7-9
eller 12, i lov om leje af almene boliger, hvis videregivelsen
må anses for nødvendig for at styrke den
tryghedsskabende indsats i boligområdet.
Det vil være en betingelse for, at
oplysningerne kan videregives, at den pågældende
boligorganisation m.v. vurderer, at videregivelsen må anses
for nødvendig for at styrke den tryghedsskabende indsats i
boligområdet. Det vil være tilfældet, hvis den
pågældende lejers adfærd må forventes
fortsat at ville skabe en sådan utryghed i
boligområdet, at de øvrige boligorganisationer m.v. i
boligområdet vil kunne benytte den i pkt. 3.2.3. i
lovforslagets almindelige bemærkninger omtalte nye hjemmel i
udlejningsbekendtgørelsens § 28 til at afvise
lejeren.
Det foreslås, at den boligorganisation,
der har opsagt eller ophævet lejemålet, alene må
videregive oplysninger om navnet og adressen på den
pågældende lejer samt oplysning om, at opsigelsen eller
ophævelsen er sket efter § 85, stk. 1, eller § 90,
stk. 1, i lov om leje af almene boliger. Adgangen til at videregive
omfatter derimod ikke oplysninger om, hvad der er den nærmere
årsag til opsigelsen eller ophævelsen, ligesom den ikke
omfatter oplysninger om, hvilken nærmere bestemmelse (§
85, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller § 90, stk. 1, nr. 7-9 eller
12) opsigelsen eller ophævelsen er foretaget efter.
Boligorganisationerne m.v. får med den
foreslåede ordning alene mulighed for at videregive
oplysninger til andre boligorganisationer m.v., der har almene
boliger i samme boligområde. For at sikre, at oplysningerne
ikke videregives i videre omfang end nødvendigt,
foreslås det med bestemmelsens stk.
2, at kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne er
beliggende, skal have vurderet, at der er tale om samme
boligområde. Ved vurderingen af om der er tale om samme
boligområde, er det afgørende, at der er tale om et
fysisk sammenhængende boligområde. Derudover skal der
være en social samhørighed, der gør, at
området i det daglige opfattes som ét samlet
boligområde. Det forudsættes, at kommunens vurdering
foreligger, inden boligorganisationerne m.v. begynder at anvende
den foreslåede ordning.
For at sikre, at boligorganisationer m.v., der
har almene boliger i samme boligområde, kan behandle modtagne
oplysninger om opsagte eller ophævede lejemål,
foreslås det desuden med bestemmelsens stk. 3, at der skabes en udtrykkelig hjemmel
til, at modtagne oplysninger kan behandles af boligorganisationerne
m.v., i det omfang behandlingen må anses for nødvendig
for at vurdere, om der af hensyn til den tryghedsskabende indsats i
boligområdet skal ske afvisning af en
boligsøgende.
Det er en betingelse for at kunne behandle
modtagne oplysninger efter denne bestemmelse, at den modtagende
boligorganisation m.v. har vurderet, at det af hensyn til den
tryghedsskabende indsats i boligområdet er nødvendigt
at kende til de pågældende oplysninger i tilfælde
af, at boligorganisationen modtager en ansøgning fra den
pågældende lejer. De modtagne oplysninger skal
således være relevante for behandlingen af eventuelle
fremtidige ansøgninger fra den pågældende
lejer.
Det vil være op til den enkelte
boligorganisation m.v. at vurdere, om der på baggrund af
eventuelle indsamlede oplysninger om en boligsøgende er
grundlag for at afvise den pågældende. Det kan i den
forbindelse være nødvendigt, at boligorganisationen
m.v. indsamler yderligere oplysninger om opsigelsen eller
ophævelsen hos den boligsøgende. En sådan
indsamling vil skulle ske under iagttagelse af persondatalovens
regler og kan således efter omstændighederne
kræve, at den pågældende giver udtrykkeligt
samtykke hertil.
Ordningen foreslås udformet
således, at der alene kan ske afvisning af en
boligsøgende, som inden for en periode på 2 år
har fået opsagt eller ophævet sit lejemål
på grund af husordenovertrædelser eller lignende. Dette
indebærer, at det ikke vil være muligt for den
afgivende boligorganisation m.v. at videregive og for den
modtagende boligorganisation m.v. at opbevare eller i øvrigt
behandle de pågældende oplysninger, når der er
forløbet mere end 2 år fra det tidspunkt, hvor
opsigelsen eller ophævelsen er blevet meddelt den
pågældende. Hvis opsigelsen eller ophævelsen
eventuelt efterfølgende måtte bliver underkendt ved
eksempelvis boligretten, skal den afgivende boligorganisation m.v.
give besked herom til de modtagende boligorganisationer m.v.
Oplysninger om opsigelser eller ophævelser, der måtte
blive underkendt, vil skulle slettes, jf. også
persondatalovens § 5.
Det overlades i øvrigt til
boligorganisationerne m.v. selv at afgøre, hvordan de vil
administrere den nye ordning, idet det understreges, at der ikke
indføres pligt til at videregive de omhandlede
oplysninger.
Det er således op til
boligorganisationerne m.v. at afgøre, om der skal udpeges
én boligorganisation som dataansvarlig for et fælles
register, eller om ordningen skal administreres ved individuelle
registre, hvor hver enkelt boligorganisation m.v. er dataansvarlig
for behandlingen. Den dataansvarlige vil bl.a. skulle sikre, at der
i fornødent omfang foretages anmeldelse m.v. til
Datatilsynet i overensstemmelse med persondatalovens regler
herom.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.3. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr.
3-5
Det foreslås at udvide § 64, som
regulerer, i hvilket omfang de regler i almenboliglovens kapitel 4,
der gælder for almene boligorganisationer, også
gælder for de andre typer almene udlejere (stk. 2 for
så vidt angår selvejende ældreboligorganisationer
og stk. 4 for så vidt angår selvejende
ungdomsboliginstitutioner). Det foreslås også at give
både selvejende ungdoms- og ældreboliginstitutioner og
kommuner og regioner mulighed for at behandle de oplysninger, som
de måtte få fra politiet. Den tavshedspligt, der i den
nye bestemmelse i § 63 d, stk. 4, jf. lovforslagets § 1,
nr. 2, foreslås pålagt ansatte hos og bestyrelser i
boligorganisationer, for så vidt angår oplysningerne
fra politiet, foreslås tillige pålagt de samme personer
i selvejende institutioner. Derimod foreslås denne
tavshedspligt ikke at skulle gælde kommunerne og regionerne,
fordi offentligt ansattes tavshedspligt er reguleret i anden
lovgivning.
Herudover foreslås, at den mulighed, som
boligorganisationer, der udlejer boliger i et bestemt
boligområde, får for at videregive oplysninger om
opsigelse og ophævelse af lejemål til de andre almene
udlejere i det samme område, også skal finde anvendelse
på selvejende institutioner, kommuner og regioner,
således at disse udlejere også skal kunne videregive
oplysninger til de andre udlejere. Hermed indføres hjemmel
til, at alle udlejere, som udlejer almene boliger inden for det
samme boligområde, kan videregive de omhandlede oplysninger
til de øvrige udlejere af almene boliger i det
pågældende boligområde.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2.
og pkt. 3.2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 2
Lovforslaget foreslås at træde i
kraft den 1. januar 2014.
Til § 3
Det foreslås i stk.
1, at den første ordinære
offentliggørelse af, hvilke områder der opfylder
betingelserne for at være et ghettoområde, skal finde
sted den 1. december 2014, mens det i stk.
2 foreslås, at der også skal ske en
offentliggørelse den 1. februar 2014.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | § 1 | | | | | | I lov om almene boliger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr.1023 af 21. august 2013, som
ændret ved lov nr. 123 af 23. februar 2011, foretages
følgende ændringer: | | | | § 61 a. Ved
et ghettoområde forstås en fysisk sammenhængende
almen boligafdeling, hvor der bor mindst 1.000 beboere, og som
opfylder mindst to af følgende kriterier: | | 1. § 61 a affattes således: | | »§ 61
a. Ved et ghettoområde forstås fysisk
sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1.000
beboere, hvor mindst tre af følgende kriterier er
opfyldt: | | 1) | Andelen af indvandrere og efterkommere
fra ikkevestlige lande overstiger 50 pct. | | | | 1) | Andelen af indvandrere og efterkommere
fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct. | 2) | Andelen af beboere i alderen 18-64
år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller
uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnit over de
seneste 4 år. | | | | | 2) | Andelen af beboere i alderen 18-64
år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller
uddannelse, overstiger 40 pct., opgjort som gennemsnit over de
seneste 2 år. | | | | 3) | Antal dømte for
overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om
euforiserende stoffer pr. 10.000 beboere på 18 år og
derover overstiger 270 personer, opgjort som gennemsnit over de
seneste 4 år. | | | | | 3) | Antal dømte for
overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om
euforiserende stoffer overstiger 2,7 pct. af antallet af beboere
på 18 år og derover, opgjort som gennemsnit over de
seneste 2 år. | | | | | | | Stk. 2.
Ministeren for by, bolig og landdistrikter beregner og
offentliggør første gang den 1. januar 2011 og
herefter hver den 1. oktober, hvilke områder der opfylder
betingelserne i stk. 1. | | | | 4) | Andelen af beboere i alderen 30-59
år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 50
pct. | | | | 5) | Den gennemsnitlige bruttoindkomst for
skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive
uddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den
gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen. | | | | | | | | | | | | Stk. 2.
Ministeren for by, bolig og landdistrikter offentliggør hver
den 1. december hvilke områder, der opfylder betingelserne i
stk. 1.« | | | | | | | | | | 2. Efter § 63 c indsættes: | | | »§ 63
d. Politiet kan til en boligorganisation videregive
oplysninger om strafferetlige afgørelser vedrørende
forhold, som en beboer har begået inden for eller med
virkning i det boligområde, som den pågældende
bor i, eller mod en ansat i boligorganisationen, når
videregivelsen må anses for nødvendig som led i en
eksisterende tryghedsskabende indsats i det pågældende
boligområde. Politiet kan tilsvarende videregive oplysninger
til selvejende institutioner, kommuner og regioner, der udlejer
almene boliger. | | | Stk. 2. Politiet
er ikke forpligtet til at videregive oplysninger efter stk.
1. | | | Stk. 3. En
boligorganisation kan behandle oplysninger modtaget i medfør
af stk. 1, i det omfang det er nødvendigt for, at
oplysningerne som led i en eksisterende tryghedsskabende indsats i
det pågældende boligområde kan tjene som
dokumentation i sager om opsigelse og ophævelse af
lejemål efter reglerne herom i lov om leje af almene
boliger. | | | Stk. 4. Ansatte
hos og bestyrelsen i en boligorganisation har tavshedspligt med
hensyn til oplysninger modtaget i medfør af stk. 1.
Straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f finder
tilsvarende anvendelse på de ansatte og den bestyrelse, der
er nævnt i 1. pkt. | | | | | | § 63 e. En
boligorganisation kan til andre boligorganisationer, selvejende
institutioner, kommuner og regioner, der udlejer almene boliger i
samme boligområde, videregive oplysning om, at et af
boligorganisationens lejemål beliggende i boligområdet
er blevet opsagt eller ophævet efter § 85, stk. 1, nr. 3
eller 4, eller § 90, stk. 1, nr. 7-9 eller 12, i lov om leje
af almene boliger, hvis videregivelsen må anses for
nødvendig for at styrke den tryghedsskabende indsats i
boligområdet. Videregivelsen må alene omfatte
oplysninger om navnet og adressen på den
pågældende lejer samt oplysning om, at opsigelsen eller
ophævelsen er sket efter § 85, stk. 1, eller § 90,
stk. 1, i lov om leje af almene boliger. | | | Stk. 2. Forinden
videregivelse af oplysninger efter stk. 1, skal kommunalbestyrelsen
i den kommune, hvor boligerne er beliggende, have vurderet, at der
er tale om samme boligområde. | | | Stk. 3. En
boligorganisation kan behandle oplysninger modtaget i medfør
af stk. 1, i det omfang behandlingen må anses for
nødvendig for at vurdere, om der af hensyn til den
tryghedsskabende indsats i boligområdet skal ske afvisning af
en boligsøgende.« | | | | §
64. … Stk. 2.
Bestemmelserne i § 54, § 55, stk. 1-4, 6 og 8, § 56
og §§ 58 a-58 c finder tilsvarende anvendelse på
selvejende almene ældreboliger. Bestemmelserne i § 54,
stk. 1, 4. pkt., § 55, stk. 1, § 56 og § 57, stk. 3,
finder dog ikke anvendelse på selvejende almene
ældreboliger efter det tidligere kapitel 9 a, jf.
lovbekendtgørelse nr. 857 af 8. august 2006, jf. dog stk.
3. | | 3. I § 64, stk. 2, 1. pkt., ændres
»§ 56 og §§ 58 a-58 c« til:
»§ 56, §§ 58 a-58 c, 63 d og 63
e«. | | | | | 4. I § 64, stk. 2, indsættes som 3.
pkt.: »Bestemmelserne i § 63 d,
stk. 1-3, og § 63 e finder tilsvarende anvendelse på
almene ældreboliger, som ejes af kommuner og
regioner.« | | | | | | | §
64. … Stk. 4.
Bestemmelserne i § 59, stk. 3 og 8-12, og § 62 finder
tilsvarende anvendelse på almene ungdomsboliger, som ejes af
en selvejende institution. For universitetsnære almene
ungdomsboliger efter § 115, stk. 6, gælder § 59,
stk. 3 og 8-12, dog ikke. | | 5. I § 64, stk. 4, ændres »og
§ 62« til: »§§ 62, 63 d og 63
e«. | | | | | | | | | | | | | | | | § 2 | | | | | | Loven træder i kraft den 1. januar
2014. | | | | | | § 3 | | | | | | Stk. 1. §
61 a i lov om almene boliger m.v. som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 1, finder første gang anvendelse den 1.
december 2014. | | | Stk. 2.
Ministeren for by, bolig og landdistrikter offentliggør den
1. februar 2014, hvilke områder der opfylder betingelserne i
§ 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 1. |
|