Fremsat den 31. oktober 2013 af
skatteministeren (Holger K. Nielsen)
Forslag
til
Lov om ændring af ligningsloven, momsloven,
lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs
forordning om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der
mistænkes for at krænke visse intellektuelle
ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal
træffes over for varer, der krænker sådanne
rettigheder, selskabsskatteloven og forskellige andre love1)
(Gennemførelse af EU-direktiv nr.
2013/43/EU, supplerende regler om administration af EU-forordning
nr. 608/2013, præcisering af regler om virksomheders fradrag
for udgifter til bestikkelse, justering af den subjektive
skattepligt for erhvervsdrivende foreninger m.v., værnsregel
imod unaturlig lageropbygning af tobaksvarer, teknisk justering af
udligningsafgiften for varebiler, m.v.)
§ 1
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
405 af 22. april 2013, som ændret senest ved § 7 i
lov nr. 792 af 28. juni 2013, foretages følgende
ændring:
1. § 8 D affattes således:
Ȥ 8
D. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
gives der ikke fradrag for udgifter til bestikkelse som nævnt
i straffelovens § 144, § 299, stk. 2, og
§ 304 a, stk. 2. Bestemmelsen i 1. pkt. finder
anvendelse, uanset om den nævnte bestikkelse er lovlig efter
lovgivningen i den stat, hvor udgiften til bestikkelse er afholdt.
Afgørende er alene, om den nævnte bestikkelse ville
være strafbar efter straffelovens § 144,
§ 299, stk. 2, eller § 304 a, stk. 2,
hvis bestikkelsen var foregået her i landet.«
§ 2
I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 106
af 23. januar 2013, som ændret ved § 4 i lov nr.
789 af 28. juni 2013 og § 7 i lov nr. 903 af 4. juli
2013, foretages følgende ændringer:
1. I
fodnoten til lovens titel
indsættes efter »for så vidt angår
faktureringsreglerne, EU-Tidende 2010, nr. L 189, side 1«:
», Rådets direktiv 2013/43/EU af 22. juli 2013 om
ændring af momssystemdirektivet for så vidt angår
en fakultativ og midlertidig anvendelse af ordningen for omvendt
betalingspligt ved levering af bestemte varer og tjenesteydelser,
som kan være udsat for svig, EU-Tidende 2013, nr. L 201, side
4-6«.
2. I
§ 11, stk. 4, 2 pkt.,
ændres »§ 46, stk. 4,« til:
»§ 46, stk. 5,«.
3. I
§ 46, stk. 1, nr. 6,
udgår »eller«.
4. I
§ 46, stk. 1, nr. 7,
ændres »landet.« til: »landet,«.
5. I
§ 46, stk. 1,
indsættes som nr. 8-10:
»8) aftageren
er en afgiftspligtig person her i landet, der modtager
mobiltelefoner fra en virksomhed etableret her i landet,
9) aftageren er en
afgiftspligtig person her i landet, der fra en virksomhed etableret
her i landet modtager integrerede kredsløbsanordninger i den
tilstand, som de er i, inden de integreres i slutbrugerprodukter,
eller
10) aftageren er en
afgiftspligtig person her i landet, der modtager spillekonsoller,
tablet-pc'er eller bærbare computere fra en virksomhed
etableret her i landet.«
6. I
§ 46 indsættes efter
stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Bestemmelserne i stk. 1, nr. 8-10, gælder ikke for salg
fra registrerede virksomheder, hvis afsætning sker
udelukkende eller overvejende til private forbrugere.«
Stk. 2-13 bliver herefter
stk. 3-14.
7. I
§ 50, 1. pkt., ændres
»§ 46, stk. 2,« til:
»§ 46, stk. 3,«.
8. I
§ 50 b ændres »af
CO2-kvoter eller CO2-kreditter efter § 46,
stk. 1, nr. 6« til: »omfattet af § 46,
stk. 1, nr. 6-10«.
§ 3
I lov om anvendelse af Det Europæiske
Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes indgriben over
for varer, der mistænkes for at krænke visse
intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som
skal træffes over for varer, der krænker sådanne
rettigheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 1047 af 20. oktober
2005, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 1, stk. 1,
ændres »Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003 af
22. juli 2003 om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der
mistænkes for at krænke visse intellektuelle
ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal
træffes over for varer, der krænker sådanne
rettigheder« til: »Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 608/2013 af 12. juni 2013 om toldmyndighedernes
håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og om
ophævelse af rådets forordning (EF) nr.
1383/2003«.
2. I
§ 1, stk. 2,
ændres »Rådets forordning (EF) nr.
1383/2003« til: »Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 608/2013«.
3. I
§ 3, stk. 1,
ændres »kapitel II« til: »kapitel
III«.
4. I
§ 3, stk. 1, og to
steder i § 5, stk. 1,
ændres »artikel 9« til: »artikel
17«.
5. I
§ 4 ændres
»artikel 9, stk. 2.« til: »artikel 23,
stk. 1«.
6. § 5 a, ophæves.
7. I
§ 6 ændres
»stk. 1,« til: »nr. 1-7,«.
8. I
§ 7, stk. 1,
ændres »artikel 16« til: »artikel
25«, og »artikel 9« ændres til:
»artikel 17 og 19«.
§ 4
I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
217 af 15. marts 2011, som ændret ved § 1 i lov nr.
429 af 1. maj 2013, foretages følgende ændring:
1. § 96, stk. 2, nr. 7,
ophæves.
Nr. 8-17 bliver herefter nr. 7-16.
§ 5
I opkrævningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1127 af 23. september 2013 som
ændret ved § 1 i lov nr. 513 af 7. juni 2006 og ved
§ 14 i lov nr. 1354 af 21. december 2012, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 9, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »1-4, 7, 8 og 16« til: »1-4, 7 og
8«.
2. I
§ 9, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »5, 6, 9-15, 17, 18 og 31« til: »5,
6, 9-17 og 30«.
3. Bilag 1,
liste A, nr. 16, ophæves.
§ 6
I selskabsskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1082 af 14. november 2012, som
ændret bl.a. ved § 10 i lov nr. 433 af 16. maj
2012, § 17 i lov nr. 1354 af 12. december 2012,
§ 17 i lov nr. 600 af 12. juni 2013 og senest ved
§ 1 i lov nr. 792 af 28. juni 2013, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 1, stk. 1, nr. 2,
ændres »selskaber m.v. omfattet af § 3 i lov
om visse erhvervsdrivende virksomheder, som ikke er omfattet af nr.
3, 3 a eller 4« til: »registrerede selskaber med
begrænset ansvar«.
§ 7
I tinglysningsafgiftsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 462 af 14. maj 2007, som ændret
bl.a. ved lov nr. 295 af 11. april 2011 og senest ved § 2
i lov nr. 519 af 28. maj 2013, foretages følgende
ændring:
1. I
§ 8, stk. 1, nr. 7,
ændres »§ 47 e, stk. 5,« til:
»§ 47 g, stk. 1,«, og
»§ 47 e, stk. 9« ændres til:
»§ 47 g, stk. 5«.
§ 8
I lov om vægtafgift af
motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
414 af 11. april 2013, som ændret ved § 16 i lov
nr. 513 af 7. juni 2006, foretages følgende
ændring:
1. I
§ 4, stk. 1, II, A,
ændres »560« til: »570«,
»800« ændres til: »820«,
»1.100« ændres til: »1.120«,
»1.370« ændres til: »1.400«,
»1.560« ændres til: »1.590«,
»1.770« ændres til: »1.800«, og
»240« ændres til: »250«.
§ 9
I lov nr. 947 af 20. december 1999 om
ændring af toldloven, lov om afgift af spiritus m.m., lov om
tobaksafgifter, momsloven, kildeskatteloven og lov om en
arbejdsmarkedsfond (Svigbekæmpende foranstaltninger m.v.),
foretages følgende ændring:
1. § 3, nr. 4-8, ophæves.
§ 10
I lov nr. 1383 af 28. december 2011 om lov om
ændring af chokoladeafgiftsloven, tobaksafgiftsloven,
øl- og vinafgiftsloven og forskellige andre love
(Afgiftsforhøjelser på chokolade, sukkervarer, is,
sodavand, tobak, øl og vin) foretages følgende
ændring:
1. I
§ 7 indsættes som nye
stykker:
»Stk. 11.
Hvis en virksomhed registreret efter tobaksafgiftsloven i perioden
fra og med den 31. oktober 2013 og til og med den 31. december 2013
køber stempelmærker til mere end 20 pct. flere styk
cigaretter og 20 pct. flere kilogram røgtobak, end
virksomheden normalt ville gøre i en periode på 62
dage, anses det overskydende køb for foretaget den 1. januar
2014.
Stk. 12. I
afgørelsen af, til hvor mange styk cigaretter og kilogram
røgtobak en virksomhed normalt ville købe
stempelmærker i en periode på 62 dage, jf.
stk. 11, tages udgangspunkt i, til hvor mange styk cigaretter
og kilogram røgtobak virksomheden i gennemsnit har
købt stempelmærker pr. dag i perioden fra og med den
1. januar 2013 til og med den 30. juni 2013. Antallet ganges
herefter med 62.
Stk. 13. For
virksomheder, som er registreret efter tobaksafgiftsloven efter den
1. januar 2013, men dog senest den 31. marts 2013, tages der i
afgørelsen af, til hvor mange styk cigaretter og kilogram
røgtobak virksomheden normalt ville købe
stempelmærker i en periode på 62 dage, jf.
stk. 11, udgangspunkt i, til hvor mange styk cigaretter og
kilogram røgtobak virksomheden i gennemsnit har købt
stempelmærker pr. dag i perioden fra og med den 1. april 2013
til og med den 30. juni 2013. Herefter anvendes metoden i
stk. 12.
Stk. 14. For
virksomheder, som er registreret efter tobaksafgiftsloven efter den
31. marts 2013, men dog senest den 30. august 2013, tages der i
afgørelsen af, til hvor mange styk cigaretter og kilogram
røgtobak virksomheden normalt ville købe
stempelmærker i en periode på 62 dage, jf.
stk. 11, udgangspunkt i, til hvor mange styk cigaretter og
kilogram røgtobak virksomheden i gennemsnit har købt
stempelmærker pr. dag i perioden fra og med den 30. august
2013 til og med den 30. september 2013. Herefter anvendes metoden i
stk. 12.
Stk. 15. For
virksomheder, som er registreret efter tobaksafgiftsloven efter den
30. august 2013, finder stk. 11 ikke anvendelse.
Stk. 16.
Virksomheder, der er koncernforbundne, betragtes i stk. 11-15
som en enkelt virksomhed.«
§ 11
I lov nr. 924 af 18. september 2012 om
ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter,
brændstofforbrugsafgiftsloven, tonnageskatteloven og
forskellige andre love (Indeksering af forskellige punktafgifter og
de løbende bilafgifter, regulering af tonnageskatten,
forhøjelse af udligningsafgiften og forlængelse af
afgiftsfritagelsen for brint- og elbiler), som ændret ved
§ 15 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 og § 6
i lov nr. 789 af 28. juni 2013, foretages følgende
ændring:
1. I
§ 13, stk. 55, II, A,
ændres »550« til: »560«,
»790« ændres til: »800«,
»1.080« ændres til: »1.100«,
»1.350« ændres til: »1.370«,
»1.530« ændres til: »1.560«, og
»1.740« ændres til: »1.770«.
§ 12
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2014.
Stk. 2.
§ 1 har virkning for udgifter, der afholdes i
indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2014 eller
senere.
Stk. 3.
§ 2 har virkning fra den 1. juli 2014.
Stk. 4.
§ 5 har virkning fra den 16. januar 2014.
Stk. 5.
§ 6 har virkning for indkomstår, der
påbegyndes den 1. januar 2014 eller senere. Foreninger m.v.,
der omfattes af selskabsskattelovens § 1, stk. 1,
nr. 2, som følge af nyaffattelsen af denne bestemmelse ved
§ 8, nr. 1, i lov nr. 254 af 30. marts 2011, men som ikke
omfattes af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2,
som affattet ved denne lovs § 6, kan vælge ikke at
være omfattet af selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 2, for de pågældende indkomstår.
Foreninger m.v., der ønsker at foretage et valg efter 2.
pkt., skal meddele dette til told- og skatteforvaltningen. Denne
meddelelse kan foretages indtil 1 måned efter told- og
skatteforvaltningens seneste frist for at genoptage
skatteansættelsen for indkomstår, hvor foreninger m.v.
kan foretage et valg, jf. 2. pkt.
Stk. 6.
§ 10 har virkning fra den 31. oktober 2013.
Bemærkninger til lovforslaget
| | | | | Almindelige
bemærkninger | | | | | | Indholdsfortegnelse | 1. | Indledning | 2. | Lovforslagets
formål og baggrund | | 2.1. | Ændring af
reglerne for virksomheders fradrag for udgifter til
bestikkelse | | 2.2. | Omvendt betalingspligt
for moms ved handel med mobiltelefoner, bærbare computere
m.v. | | 2.3. | Ændrede regler
for indgriben over for varemærkeforfalskede og piratkopierede
varer | | 2.4. | Præcisering af
tinglysningsafgiftsloven | | 2.5. | Konsekvensændringer som følge af
ophævelse af lov om afgift af mineralvand m.v. | | 2.6. | Justering af den
subjektive skattepligt for erhvervsdrivende foreninger
m.v. | | 2.7. | Ændringer i
relation til tobaksafgiftsloven | | 2.8. | Teknisk justering af
udligningsafgiften for varebiler | 3. | Lovforslagets enkelte
elementer | | 3.1. | Ændring af
reglerne om virksomheders fradrag for udgifter til
bestikkelse | | | 3.1.1. | Gældende
ret | | | 3.1.2. | Lovforslaget | | 3.2. | Omvendt betalingspligt
for moms ved handel med mobiltelefoner, bærbare computere
m.v. | | | 3.2.1. | Gældende
ret | | | | 3.2.1.1. | Indberetning af moms
efter gældende regler | | | 3.2.2. | Lovforslaget | | 3.3. | Ændrede regler
for indgriben over for varemærkeforfalskede og piratkopierede
varer | | | 3.3.1. | Gældende
ret | | | 3.3.2. | Lovforslaget | | 3.4. | Præcisering af
tinglysningsafgiftsloven | | 3.5. | Konsekvensændringer som følge af
ophævelse af lov om afgift af mineralvand m.v. | | | 3.5.1. | Gældende
ret Lovforslaget | | | 3.5.2. | | 3.6. | Justering af den
subjektive skattepligt for erhvervsdrivende foreninger
m.v. | | | 3.6.1. | Gældende
ret | | | 3.6.2. | Lovforslaget | | 3.7. | Ændring i
relation til tobaksafgiftsloven | | | 3.7.1. | Gældende
ret | | | | 3.7.1.1. | Afgiftsforhøjelserne den 1. januar
2014 | | | | 3.7.1.2. | Forhåndsunderretning for
tobaksvarer | | | 3.7.2. | Lovforslaget | | | | 3.7.2.1. | Afgiftsforhøjelserne den 1. januar
2014 | | | | 3.7.2.2. | Forhåndsunderretning for
tobaksvarer | 4. | Økonomiske
konsekvenser for det offentlige | | 4.1. | Ændring af
reglerne om virksomheders fradrag for udgifter til
bestikkelse | | 4.2. | Omvendt betalingspligt
for moms ved handel med mobiltelefoner, bærbare computere
m.v. | | 4.3. | Justering af den
subjektive skattepligt for erhvervsdrivende foreninger
m.v. | | 4.4. | Ændring i
relation til tobaksafgiftsloven | | | 4.4.1. | Afgiftsforhøjelserne den 1. januar
2014 | 5. | Administrative
konsekvenser for det offentlige | 6. | Økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet | | 6.1. | Omvendt betalingspligt
for moms ved handel med mobiltelefoner, bærbare computere
m.v. | | 6.2. | Ændrede regler
for indgriben over for varemærkeforfalskede og piratkopierede
varer | | 6.3. | Justering af den
subjektive skattepligt for erhvervsdrivende foreninger
m.v. | 7. | Administrative
konsekvenser for erhvervslivet | 8. | Administrative
konsekvenser for borgerne | 9. | Miljømæssige konsekvenser | 10. | Forholdet til
EU-retten | | 10.1. | Omvendt betalingspligt
for moms ved handel med mobiltelefoner, bærbare computere
m.v. | | 10.2. | Ændrede regler
for indgriben over for varemærkeforfalskede og piratkopierede
varer | 11. | Hørte
myndigheder og organisationer m.v. | 12. | Sammenfattende
skema | | | | | |
|
1.
Indledning
Lovforslaget indeholder:
? En ændring
af reglerne om virksomheders fradrag for udgifter til bestikkelse,
der har til formål at sikre, at virksomheder, der er fuldt
eller begrænset skattepligtige her i landet, under ingen
omstændigheder vil kunne fradrage udgifter til bestikkelse,
uanset om bestikkelsen er foregået i en fremmed stat m.v.,
hvor bestikkelsen er lovlig.
? Ændringer
af momsloven vedrørende en udvidet brug af ordningen for
omvendt betalingspligt, som følge af gennemførelse af
et EU-direktiv.
? Tilretning af
supplerende bestemmelser i varemærkeforfalskningsloven
til administration af en ny EU-forordning vedrørende regler
for indgriben overfor varemærkeforfalskede og piratkopierede
varer.
? En ændring
af reglerne vedrørende subjektiv skattepligt for visse
erhvervsdrivende selskaber og foreninger, der er omfattet af lov om
visse erhvervsdrivende virksomheder, således at det kun er de
såkaldte selskaber med begrænset ansvar
(SMBA´er), der fremover omfattes af den fulde skattepligt
efter selskabsskatteloven.
? En
præcisering af tinglysningsafgiftsloven.
? Ændringer
af tobaksafgiftsloven, herunder en værnsregel mod unaturlig
lageropbygning af tobaksvarer i perioden inden tobaksafgiften
stiger den 1. januar 2014.
? Nogle
konsekvensændringer som følge af ophævelsen af
lov om afgift af mineralvand m.v.
? Teknisk justering
af udligningsafgiften for varebiler.
2.
Lovforslagets formål og baggrund
2.1.
Ændring af reglerne om virksomheders fradrag for udgifter til
bestikkelse
I forbindelse med OECD's evaluering af
Danmarks gennemførelse af konventionen om bekæmpelse
af bestikkelse af udenlandske tjenestemænd i forbindelse med
internationale forretningstransaktioner er Skatteministeriet blevet
opmærksom på, at det er uklart, om der er fradragsret
for udgifter til bestikkelse i den private sektor.
Mens det direkte af ligningsloven
fremgår, at bestikkelse og gaver til embedsmænd ikke
kan fradrages, er der ingen tilsvarende bestemmelse
vedrørende bestikkelse og gaver til private personer,
virksomheder, organisationer eller foreninger. SKAT har i 2006
udsendt en meddelelse, hvorefter der ikke er fradragsret for
bestikkelse og gaver, der ikke er lovlige i det
pågældende land. Det er dog uklart, om der kan
være fradrag for bestikkelse af private i de lande, hvor
bestikkelse er lovlig.
Skatteministeriet har meddelt OECD, at man vil
søge lovreglerne ændret, således at det tydeligt
fremgår, at der ikke er fradrag for udgifter til bestikkelse
i den private sektor, uanset om bestikkelse er lovlig eller ulovlig
i den stat, hvor bestikkelsen foregår.
2.2. Omvendt
betalingspligt for moms ved handel med mobiltelefoner,
bærbare computere m.v.
Lovforslaget har til formål at forebygge
og mindske statens risiko for tab ved den type af organiseret svig
med moms, som kendes som MTIC-svig (Missing Trader Intra-Community
fraud), dvs. momskarruselsvig, hvor svindlere søger at
udnytte momssystemets regler ved at kombinere indenlandske
transaktioner, der pålægges moms, med EU-transaktioner,
der er fritaget for moms. Lovforslaget omfatter
erhvervsmæssige handler med fem specifikke kategorier af
varer - mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger
(computerchips), spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare
computere - som i stigende grad i Danmark er blevet genstand for
MTIC-svig, og som indtil videre har medført et konstateret
tab for den danske stat på 121 mio. kr.
MTIC-svig er mulig, fordi der ved
grænseoverskridende transaktioner mellem momsregistrerede
virksomheder inden for EU ikke betales moms til sælgers land.
Når en dansk momsregistreret virksomhed køber varer
fra en tysk momsregistreret virksomhed, udsteder den tyske
sælger således en faktura uden moms til den danske
køber.
Reglerne om, at der ved EU-transaktioner ikke
betales moms til sælgers land, er fastsat for at lette den
almindelige handel mellem momsregistrerede virksomheder inden for
EU. Reglerne skal sikre, at momsindtægterne tilfalder den
EU-medlemsstat, hvor det endelige forbrug finder sted, uden at det
er nødvendigt for udenlandske virksomheder, som sælger
varer til andre EU-lande, at lade sig momsregistrere i disse lande.
En ulempe ved reglerne er imidlertid, at de bevirker et brud i
momskæden, når der handles på tværs af
grænserne i EU. Det er dette brud i momskæden, som kan
udnyttes ved MTIC-svig, hvilket nedenstående eksempel
illustrerer, jf. figur 1.
Det forudsættes i eksemplet, at
betingelserne for, at der kan handles uden moms mellem to
virksomheder inden for EU, er opfyldt. Dette betyder blandt andet,
at varerne skal transporteres fysisk mellem de to EU-medlemsstater,
at virksomhederne skal være momsregistrerede, og at
fakturaerne skal overholde kravene for EU-handler.
Virksomhed A sælger varer til virksomhed
B, og da der er tale om en grænseoverskridende transaktion
mellem to virksomheder inden for EU, udsteder A en faktura uden
moms til B. B skal beregne EU-erhvervelsesmoms af
fakturabeløbet, men denne moms kan samtidig fratrækkes
som købsmoms, og den er derfor neutral for B.
B sælger herefter varerne videre til C
til en pris under markedsprisen. Den lave pris gør, at
varerne kan afsættes meget hurtigt, og dermed mindskes
risikoen for, at svigen opdages. Da der er tale om et indenlandsk
salg, opkræver B almindelig salgsmoms af salget. B har pligt
til at indbetale salgsmomsen til myndighederne, men gør det
ikke. I stedet bruger B en del af den skyldige salgsmoms til at
dække omkostningerne ved underpris og transport mv. Resten af
salgsmomsen finansierer en avance til svindlerne samt evt. vederlag
til øvrige aktører i handelsforløbet.
C, som ofte vil være en virksomhed med
et stort eksportsalg, har fradragsret for den moms, som
virksomheden har betalt til B. C har derfor et negativt
momstilsvar, som virksomheden får udbetalt fra myndighederne.
Statens mindreprovenu svarer således i dette eksempel til den
moms, som C har betalt til B, og som B undlader at indbetale til
staten.
Herefter kan C sælge varerne tilbage til
A, og da der er tale om en grænseoverskridende transaktion
mellem to virksomheder inden for EU, er salget uden moms. A kan
herefter igen foretage en momsfri levering inden for EU til B,
hvorefter mønstret gentager sig, hvilket forklarer
betegnelsen »momskarrusel«.
Virksomhed B vil typisk være en
nystartet virksomhed, som i tiden frem til sin første
momsangivelse kan nå at være gennemløbsselskab
for et stort antal handler og på ganske få
måneder generere et meget stort beløb i skyldig
salgsmoms. Af samme grund er det svært for myndighederne at
identificere B i tide, fordi virksomheden først
tiltrækker sig opmærksomhed, når den skyldige
moms ikke afregnes. På dette tidspunkt er B tømt for
likviditet, og bagmændene er forsvundet.
I praksis konstrueres handelskæderne ved
MTIC-svig på en langt mere kompliceret måde, og
bagmændene anvender forskellige metoder til at komplicere
forløbet og sløre svindlen. Karrusellen kan f.eks.
udvides ved at indskyde flere indenlandske virksomheder (X, Y og
Z), som ikke nødvendigvis er vidende om, at en virksomhed i
kædens tidligere led ikke har til hensigt at afregne
salgsmoms. Karrusellen kan også udvides ved at indskyde
handler mellem flere lande både i og udenfor EU, ligesom
varernes færd kan sløres ved at omdøbe
betegnelserne på fakturaen og ved løbende at
sælge varer til endeligt forbrug ud af karrusellen.
Mulighederne for at sløre svindlen er mange, men den
underliggende mekanisme i MTIC-svig er, at ét led i
kæden (B) genererer store beløb i skyldig salgsmoms,
der efterfølgende ikke afregnes, mens et andet led i
kæden (C), som godt kan være en legal virksomhed,
får en stor negativ momsudbetaling. Typisk er det
letomsættelige varer med høj værdi og lav
volumen, der er genstand for MTIC-svig, således at der
hurtigt kan genereres et stort beløb i skyldig salgsmoms
samtidig med, at transportomkostningerne holdes nede. Eksempler
på sådanne varer er mobiltelefoner, integrerede
kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og
bærbare computere
MTIC-svig er et reelt problem i alle EU-lande,
og omvendt betalingspligt for moms er det til dato mest effektive
værktøj, som kendes i EU-systemet, til at
bekæmpe denne form for svig. Omvendt betalingspligt betyder,
at det er køberen - og ikke som normalt sælgeren - der
skal afregne moms til skattemyndighederne. Omvendt betalingspligt
fjerner derfor selve muligheden for at begå MTIC-svig, fordi
pligten til at angive salgsmoms og retten til at fradrage
købsmoms samles hos én og samme virksomhed på
samme måde, som det er tilfældet med
EU-erhvervelsesmoms ved grænseoverskridende handler. Derved
forsvinder muligheden for at parkere forpligtelsen til at afregne
salgsmoms hos en »missing trader«.
Tidligere var det således inden for
EU-systemet, at en medlemsstat, som ønskede at bekæmpe
MTIC-svig ved at indføre omvendt betalingspligt, skulle
indhente en forudgående tilladelse fra Rådet.
For at forbedre muligheden for at gribe ind
overfor svig, fremsatte EU-Kommissionen imidlertid i 2009 et
forslag om, at alle medlemsstater umiddelbart skulle have mulighed
for at indføre omvendt betalingspligt på indenlandsk
handel med bestemte varer og tjenesteydelser, som
erfaringsmæssigt er særligt udsatte for MTIC-svig. En
mindre del af forslaget, nemlig den del, som har gjort det muligt
for medlemsstaterne at indføre omvendt betalingspligt
på indenlandsk handel med CO2-kvoter og CO2-kreditter, blev vedtaget af Rådet
i 2010.
Den resterende del af forslaget blev vedtaget
af Rådet i 2013, jf. Rådets direktiv 2013/43/EU af 22.
juli 2013 om ændring af momssystemdirektivet for så
vidt angår en valgfri og midlertidig anvendelse af ordningen
for omvendt betalingspligt ved levering af bestemte varer og
tjenesteydelser, som kan være udsat for svig (EU-Tidende
2013, nr. L 201, side 4-6). Disse regler, som indtil videre finder
anvendelse frem til 31. december 2018, gør det muligt at
indføre omvendt betalingspligt for moms ved indenlandsk
handel med forskellige nærmere definerede varer og
tjenesteydelser.
Lovforslaget har til formål at
gennemføre de bestemmelser i Rådets direktiv af 22.
juli 2013, som nu fremgår af momssystemdirektivets artikel
199a, stk. 1, litra c, d og h, og som giver mulighed for at
indføre omvendt betalingspligt for moms ved indenlandsk,
erhvervsmæssig handel med mobiltelefoner, integrerede
kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og
bærbare computere.
Flere lande i EU har allerede indført
omvendt betalingspligt på sådanne handler, og for
Danmark har det især haft betydning, at Tyskland, som er
Danmarks største eksportmarked, for to år siden
indførte omvendt betalingspligt på mobiltelefoner og
integrerede kredsløbsanordninger. Siden da er den danske
MTIC-svig på mobil- og computerelektronikområdet
eskaleret, og SKAT vurderer - blandt andet på baggrund af
erfaringerne fra skrotområdet - at risikoen for, at den
organiserede momssvig i endnu større grad vil søge
mod Danmark, er stor.
Taberen bliver i første omgang den
danske statskasse, men en omfattende karruselhandel inden for
bestemte varetyper påvirker også den lovlydige del af
branchen. Den lovlydige del af branchen udsættes for en
unfair konkurrence, idet den ikke har mulighed for at sælge
til de kunstigt - og ulovligt - lave priser, som forhandlere af
karruselvarer kan, idet de lovlydige virksomheder afregner moms af
deres salg.
Det konstaterede tab for den danske stat
vedrørende MTIC-svig med mobil- og computerelektronik kan
for perioden januar 2012 - juni 2013 opgøres til 121 mio.
kr. fordelt på 38 afgørelser. For at forhindre og
begrænse statens tab tvangsafmelder SKAT mulige
»missing traders«, når disse findes, og i samme
periode, dvs. perioden januar 2012 - juni 2013, foretog SKAT 40
sådanne tvangsafmeldelser med direkte relation til mobil- og
computerelektronikområdet.
Derudover har SKAT på nuværende
tidspunkt (medio 2013) 98 igangværende sager, hvor der endnu
ikke er sket en endelig afklaring af handelstransaktionerne. De
igangværende sager dækker blandt andet over
kæderevisioner, hvor hele kæden af transaktioner i
Danmark forsøges afdækket, og SKAT forventer, at der i
forbindelse med disse sager vil blive konstateret yderligere
tab.
2.3.
Ændrede regler for indgriben over for
varemærkeforfalskede og piratkopierede varer
Ændringerne er foranlediget af, at
Rådets forordning om toldmyndighedernes indgriben over for
varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle
ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som træffes
over for varer, der krænker sådanne rettigheder, er
ændret.
I forbindelse med evalueringen fra 2003 af den
nuværende forordning om fastsættelse af visse
foranstaltninger i forbindelse med indførsel i
Fællesskabet og udførsel og genudførsel fra
Fællesskabet af varer, der krænker visse former for
intellektuel ejendomsret, blev der konstateret en række
områder, hvor forordningen burde revideres, og hvor nye
tiltag burde indføres.
Evalueringen har medført, at der er
vedtaget en ny EU-forordning, der med virkning fra den 1. januar
2014 ændrer reglerne for toldmyndighedernes indgriben over
for varemærkeforfalskede og piratkopierede varer. Blandt
andet gøres en ordning med tidlig indgriben obligatorisk.
Samtidig indføres en særlig og forenklet procedure for
»småforsendelser« af varemærkeforfalskede
eller piratkopierede varer, så disse, når en
række betingelser er opfyldt, kan tilintetgøres, hvis
der foreligger en generel anmodning herom.
Forordningen er umiddelbart anvendelig i
Danmark, men der er fastsat en række supplerende regler i den
nationale lovgivning vedrørende administrationen af
EU-reglerne.
Lovforslaget har til formål at tilpasse
loven således, at denne afspejler og supplerer, men ikke
gengiver reglerne i den nye forordning.
2.4.
Præcisering af tinglysningsafgiftsloven
Lovforslaget indeholder endvidere en
præcisering af § 8, stk. 1, nr. 7, i
tinglysningsafgiftsloven. Ændringen medfører ikke
materielle ændringer.
2.5.
Konsekvensændringer som følge af ophævelse af
lov om afgift af mineralvand m.v.
Lovforslaget indeholder
konsekvensændringer i to love som følge af
ophævelsen af lov om afgift af mineralvand m.v.
2.6.
Justering af den subjektive skattepligt for erhvervsdrivende
foreninger m.v.
Ved en lovændring i 2011 blev
erhvervsdrivende virksomheder skattepligtige af hele deres indkomst
efter ændrede kriterier. Flere virksomheder end oprindeligt
tilsigtet er blevet fuldt skattepligtige.
Det foreslås derfor at ændre
reglerne vedrørende subjektiv skattepligt for visse
erhvervsdrivende selskaber og foreninger, der er omfattet af lov om
visse erhvervsdrivende virksomheder. Det foreslås, at det kun
er SMBA´er, der fremover omfattes af den fulde skattepligt
efter selskabsskattelovens almindelige regler.
For visse erhvervsdrivende foreninger m.v.,
der er omfattet af den fulde skattepligt efter selskabsskattelovens
almindelige regler, foreslås det, at de som udgangspunkt
fremover ikke længere omfattes af disse regler, men at de i
stedet kun beskattes af erhvervsmæssig indkomst.
2.7
Ændringer i relation til tobaksafgiftsloven.
Afgiftssatserne for tobaksvarer blev senest
forhøjet ved lov nr. 1381 af 28. december 2012 om lov om
ændring af chokoladeafgiftsloven, tobaksafgiftsloven,
øl- og vinafgiftsloven og forskellige andre love
(Afgiftsforhøjelser på chokolade, sukkervarer, is,
sodavand, tobak, øl og vin). Ved loven blev der for det
første indført en forhøjelse af
afgiftssatserne for tobaksvarer med virkning fra den 1. april 2012.
For det andet skete der en yderligere forhøjelse af
afgiftssatserne gældende fra 1. januar 2014, som tidligere
var blevet vedtaget ved lov nr. 1361 af 8. december 2010 om
ændring af lønsumsafgiftsloven, momsloven,
registreringsafgiftsloven og forskellige andre love (Fremrykning af
forhøjelse af lønsumsafgift for finansielle
virksomheder, lønsumsafgiftsfritagelse for undervisning
på professionshøjskoler, ændring af reglerne om
renten af registreringsafgift ved bl.a. forholdsmæssig
betaling i forbindelse med leasing).
Lov nr. 1381 af 28. december 2012 indeholdt
således både afgiftsstigninger på tobaksvarer,
der skulle gælde fra 1. april 2012 og 1. januar 2014. Loven
trådte i kraft 1. april 2012 og fik virkning for varer, der
efter lovens ikrafttræden udleveres til forbrug fra
registrerede virksomheder, angives til fortoldning eller
importeres.
I lovens § 7, stk. 5-10, blev
der fastsat værnsbestemmelser i relation til den
afgiftsforhøjelse, der trådte i kraft den 1. april
2012. Disse bestemmelser havde til formål at sikre, at der
ikke skete væsentlige lageropbygninger hos grossister og
detailhandlere i perioden fra lovforslagets fremsættelse til
afgiftsforhøjelsen trådte i kraft.
Uden tilsvarende værnsbestemmelser i
forbindelse med afgiftsforhøjelsen den 1. januar 2014 vil
producenter og importører kunne opbygge unaturlige
mængder af tobaksprodukter hos grossister eller i
detailhandelen i perioden til og med den 31. december 2013. Disse
varer vil herefter frit kunne sælges til forbrugerne til den
gamle pris (og med den gamle afgift) efter den 31. december 2013,
hvilket vil sige selv efter, at afgiftsforhøjelserne er
trådt i kraft den 1. januar 2014. Det foreslås derfor,
at der indsættes en værnsregel svarende til den, der
var i 2012, som sikrer, at der ikke sker væsentlige
lageropbygninger hos grossister og detailhandlere i perioden til og
med den 31. december 2013.
Lovforslaget indeholder desuden en
ændring af tobaksafgiftsloven som følge af, at
papirbaseret kontrolprocedure er gjort overflødig.
2.8. Teknisk
justering af udligningsafgiften for varebiler.
Regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale
Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Det Konservative
Folkeparti indgik den 22. juni 2012 en aftale om en
skattereform.
Et delelement i aftalen var, at
udligningsafgiften for person- og varebiler skulle reguleres med
1,8 pct. i årene 2014 og 2015. Der er sket en fejl i lov nr.
924 af 18. september 2012, idet der er anført forkerte
satser for 2014 og 2015. Ved dette forslag rettes fejlen.
3.
Lovforslagets enkelte elementer
3.1.
Ændring af reglerne om virksomheders fradrag for udgifter til
bestikkelse
3.1.1.
Gældende ret
Det fremgår af ligningslovens
§ 8 D, at der ikke er fradrag for udgifter, som en
virksomhed afholder til bestikkelse og andre gaver til en person,
der er ansat, udnævnt eller valgt til tjeneste eller hverv
ved lovgivende, administrative og dømmende organer, uanset
om det er for Danmark, Færøerne, Grønland eller
en fremmed stat, herunder lokale myndigheder eller politiske
underafdelinger, eller for en international organisation, der er
dannet af stater, regeringer eller andre internationale
organisationer.
Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 1097 af
29. december 1997. Med lovændringen opfyldte Danmark OECD's
anbefaling af 11. april 1996, som opfordrede landene til at
undersøge deres skattelovgivning med henblik på at
nægte fradragsret for bestikkelse af udenlandske
embedsmænd. Disse anbefalinger er i 2009 afløst af nye
anbefalinger på området. I de nye anbefalinger
opfordrer OECD medlemslandene til at nægte fradrag for
bestikkelse af udenlandske tjenestemænd. Bestemmelsen skal
ses i sammenhæng med straffelovens §§ 122 og
144, der vedrører såkaldt aktiv og passiv
bestikkelse.
SKAT udsendte den 7. juli 2006 en meddelelse
om fradrag for bestikkelse i den private sektor (SKM2006. 469.
SKAT).
Det fremgår af meddelelsen, at det ikke
er fradragsret for udgifter til bestikkelse, såfremt ydelsen
er strafbar i henhold til straffelovens § 299,
stk. 2, (tidligere straffelovens § 299, nr. 2) og
underlagt dansk straffemyndighed. Bestemmelsen omfatter både
fysiske personer og juridiske personer, der bestikker
privatansatte. Hvis en fysisk eller en juridisk person, der er
underlagt dansk straffemyndighed, i en fremmed stat bestikker en
privatansat, og hvis bestikkelsen af den privatansatte efter den
fremmede stats lovgivning er strafbar, kan handlingen straffes
efter den danske straffelov, og udgifterne kan derfor ikke
fradrages af virksomheden ved indkomstopgørelsen.
For så vidt angår de
tilfælde, hvor en dansk virksomhed bestikker en privatansat i
udlandet, der efter sit eget lands lovgivning ikke foretager sig
noget kriminelt, fremgår følgende af SKAT's
meddelelse:
»Det understreges, at dette ikke er
ensbetydende med, at der ikke vil kunne opnås fradrag for
udgifter til bestikkelse, alene fordi handlingen ikke er strafbar
efter straffeloven og underlagt dansk straffemyndighed.
Fradragsretten vil også fremover bero på en vurdering
af udgiftens karakter af en driftsomkostning.«
Det er således ikke klart, om en
virksomhed under visse omstændigheder vil kunne fradrage
udgifter til bestikkelse af privatansatte, hvis bestikkelsen ikke
er ulovlig i den fremmede stat m.v.
3.1.2.
Lovforslaget
Det foreslås at ændre reglerne om
virksomheders fradrag, således at det direkte af lovgivningen
fremgår, at en virksomhed ikke kan fradrage udgifter til
bestikkelse, uanset om bestikkelse er lovlig eller ulovlig efter
lovgivningen i den stat, hvor bestikkelsen foretages.
Ændringen er knyttet til de ydelser, der
er omfattet af straffelovens § 299, stk. 2. Det er
ikke afgørende, hvorledes ydelsen til den private modtager
betegnes, f.eks. provision, kommission, konsulenthonorar eller
direkte som bestikkelse. Det afgørende er, om ydelsen har en
sådan karakter, at den er omfattet af definitionen af
bestikkelse i straffelovens § 299, stk. 2.
Det er tilstrækkeligt for, at ydelsen
ikke er fradragsberettiget, at ydelsen ville være omfattet af
straffelovens bestemmelser, hvis ydelsen her i landet blev givet af
en virksomhed til en privat person, virksomhed, organisation eller
forening. Det er efter forslaget således uden betydning, at
den foretagne bestikkelse ikke er strafbar efter straffelovens
bestemmelse, fordi den er ydet i en fremmed stat, hvor bestikkelse
er lovlig.
Samtidig foreslås det, at der heller
ikke skal være fradragsret for udgifter til bestikkelse af
voldgiftsdommere, der er omfattet af straffelovens § 304
a, så begrænsningen af fradragsretten omfatter alle de
former for bestikkelse, der er omfattet af straffeloven.
Endelig foreslås den gældende
bestemmelse ændret som følge af den ændrede
ordlyd af straffelovens § 144.
3.2. Omvendt
betalingspligt for moms ved handel med mobiltelefoner,
bærbare computere m.v.
3.2.1.
Gældende ret
I momsloven, som implementerer EU's
fælles momssystemdirektiv, er der fastsat regler for, hvem
der har pligt til at afregne moms af en given transaktion.
Hovedreglen i momsloven er, at det er
leverandøren (den sælgende virksomhed), der er
ansvarlig for, at der bliver betalt moms af enhver momspligtig
transaktion. Dog findes der flere undtagelser til hovedreglen, hvor
det er aftageren af en vare eller ydelse (den købende
virksomhed), som er betalingspligtig for momsen. Hermed bliver det
samme virksomhed, der skal indbetale salgsmomsen og fradrage
købsmomsen. I disse situationer taler man om såkaldt
omvendt betalingspligt for moms.
De fleste regler i momsloven om omvendt
betalingspligt vedrører grænseoverskridende
transaktioner inden for EU, dvs. situationer, hvor den
købende og den sælgende virksomhed er
hjemmehørende i forskellige lande. Der findes dog også
i momsloven regler om omvendt betalingspligt for ren indenlandsk
handel med visse varer og tjenesteydelser (CO2-kvoter, CO2-kreditter og metalskrot), som
erfaringsmæssigt kan være udsat for svig.
Momslovens regler om omvendt betalingspligt
finder i alle tilfælde kun anvendelse på salg til
afgiftspligtige personer, dvs. virksomheder, hvor det
efterfølgende er muligt at gennemføre en momskontrol.
Private købere er således ikke omfattet af
reglerne.
3.2.1.1.
Indberetning af moms efter gældende regler
I april 2010 blev der indført omvendt
betalingspligt for indenlandsk handel med CO2-kvoter og CO2-kreditter, og i juli 2012 blev der
indført omvendt betalingspligt for indenlandsk handel med
metalskrot. Reglerne betyder, at sælgere af CO2-kvoter, CO2-kreditter og metalskrot ikke
længere skal opkræve moms af salget, men at det er
køberne af produkterne, der skal beregne og angive moms
på samme måde, som når de i dag handler med
udlandet.
Alle danske virksomheder, som i dag sælger CO2-kvoter, CO2-kreditter og metalskrot til andre danske
virksomheder, skal således udstede en faktura uden moms.
Køberens navn, adresse og momsnummer skal fremgå af
fakturaen på samme måde, som når en dansk
virksomhed sælger varer og ydelser til virksomheder i
udlandet. Derudover skal det fremgå af fakturaen, at salget
er omfattet af reglerne om omvendt betalingspligt. Dette kan
gøres ved at anføre følgende på
fakturaen: »Omvendt betalingspligt, køber afregner
momsen«. Ved indberetning af sådanne salg uden moms
skal værdien af salget angives i rubrik C på
momsangivelsen.
Alle danske virksomheder, som i dag køber CO2-kvoter, CO2-kreditter og metalskrot fra andre danske
virksomheder, skal selv beregne moms af værdien af
købet og angive den i momsangivelsens rubrik for salgsmoms.
Den beregnede moms kan virksomheder med fuld fradragsret samtidig
fratrække i momsangivelsens rubrik for købsmoms,
hvorfor der i de fleste tilfælde vil være tale om to
regnskabsmæssige posteringer - et »plus« og et
»minus« - som tilsammen betyder, at den beregnede moms
bliver neutral for købere med fuld fradragsret.
De gældende regler om angivelse og
indberetning af moms for handler med CO2-kvoter, CO2-kreditter og metalskrot fremgår af
momsbekendtgørelsens §§ 63, 76, stk. 3,
og 76, stk. 10, nr. 3.
3.2.2.
Lovforslaget
Det foreslås, at momslovens regler om
omvendt betalingspligt udvides til også at omfatte
indenlandske leverancer af mobiltelefoner, integrerede
kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og
bærbare computere med undtagelse af salg fra momsregistrerede
virksomheder, hvis afsætning udelukkende eller overvejende
sker til private forbrugere. På den måde bliver omvendt
betalingspligt hovedreglen for handel med de pågældende
varer, både når der er tale om handel internt i Danmark
og handel over grænserne i EU.
Ved omvendt betalingspligt flyttes pligten til
at afregne salgsmoms fra den sælgende til den købende
virksomhed, således at kunden overtager sælgerens
forpligtelse til at betale salgsmoms. På den måde
beskyttes staten mod finansielle tab, som skyldes manglende
afregning af salgsmoms hos en »missing trader«,
når virksomheder i kædens efterfølgende led har
taget fradrag for købsmomsen.
De foreslåede regler betyder, at
køberen på samme tid i momsregnskabet både skal
angive salgsmoms og tage fradrag for købsmoms. Derved samles
pligten til at angive salgsmoms og retten til at fradrage
købsmoms hos én og samme virksomhed, hvorved
muligheden for MTIC-svig elimineres.
De nærmere regler om angivelse og
indberetning af moms for indenlandske handler med omvendt
betalingspligt fremgår af momsbekendtgørelsen.
Såfremt lovforslaget vedtages, skal
momsbekendtgørelsen ændres, således at
momsbekendtgørelsens § 63, § 76,
stk. 3, og § 76, stk. 10, nr. 3, også
kommer til at gælde for handler med mobiltelefoner,
integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller,
tablet-pc'er og bærbare computere.
MTIC-svig er kendetegnet ved meget komplekse
handelsmønstre, som har til formål at sløre
svindlen overfor myndighederne og det kan derfor være
svært for lovlydige virksomheder at følge varens gang
gennem alle tidligere handelsled. Dermed er det også
svært for virksomhederne at sikre sig imod, at de ikke
utilsigtet aftager varer, som i tidligere led har været
genstand for MTIC-svig. De foreslåede regler om omvendt
betalingspligt for moms på mobil- og
computerelektronikområdet vurderes generelt at styrke
aftagervirksomhedernes retssikkerhed, fordi hver enkelt
køber selv bliver ansvarlig for afregningen af moms og
dermed kan undgå at blive involveret i sager, hvor en
»missing trader« i tidligere led har genereret store
beløb i salgsmoms, som ikke er blevet afregnet.
3.3.
Ændrede regler for indgriben over for
varemærkeforfalskede og piratkopierede varer
3.3.1.
Gældende ret
Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003
omhandler indgriben fra toldmyndighederne over for varer, der
mistænkes for at krænke visse intellektuelle
ejendomsrettigheder, og er et vigtigt element i EU's strategi til
beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle
ejendomsrettigheder. Forordningen dækker imidlertid ikke alle
intellektuelle ejendomsrettigheder, ligesom visse krænkelser
er udelukket fra dens anvendelsesområde.
Forordningen er direkte anvendelig i
medlemslandene, men det er nødvendigt at supplere med
nationale bestemmelser, for så vidt angår selve
administrationen af forordningen. Den eksisterende
varemærkeforfalskningslov fastlægger således
regler om, hvem der administrerer bestemmelserne,
toldmyndighedernes adgang til lokaler m.v. og sanktioner for
overtrædelse af de enkelte artikler. Den nuværende lov
giver i § 5 a adgang til at anvende den i Rådets
forordning (EF) nr. 1383/2003, artikel 11, fastlagte frivillige
forenklede procedure for tilintetgørelse af varer under
toldkontrol.
3.3.2.
Lovforslaget
Formålet med Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 608/2013 af 12. juni 2013 er at
styrke og præcisere bestemmelserne om håndhævelse
af intellektuelle ejendomsrettigheder ved at udvide
anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1383/2003,
så den f.eks. også omfatter krænkelse af
handelsnavne og brugsmodeller.
Med forordningen er bl.a. indført en
forenklet procedure for tilintetgørelse af varer, som
gør det muligt for toldmyndighederne at lade varer
tilintetgøre uden at skulle igennem retslige procedurer.
Proceduren forudsætter dog, at indehaveren af vareren ikke
aktivt har modsat sig tilintetgørelsen inden for en
nærmere fastsat frist. For så vidt angår
småforsendelser, gør forordningen det endvidere muligt
at tilintetgøre varer, der mistænkes for at være
varemærkeforfalskede eller piratkopierede, og som er
dækket af en forudgående anmodning fra
rettighedshaveren, uden at denne hver gang bliver inddraget.
Som konsekvens af, at den nye forordning
træder i kraft den 1. januar 2014, foreslås i den
forbindelse en række ændringer af
varemærkeforfalskningsloven. For de fleste ændringers
vedkommende er der alene tale om ændringer, der er en
følge af ændrede henvisninger til den nye
forordning.
I lyset af at den hidtil forenklede og
frivillige procedure for varens tilintetgørelse under
toldkontrol ved mistanke om krænkelse af en intellektuel
ejendomsret er blevet gjort obligatorisk, foreslås det
endvidere, at lovens § 5 a ophæves, idet
bestemmelsens oprindelige formål var at muliggøre
anvendelsen af den forenklede procedure i dansk ret.
3.4.
Præcisering af tinglysningsafgiftsloven
Der er tale om en præcisering af
§ 8, stk. 1, nr. 7, i tinglysningsafgiftsloven.
Ændringen medfører ikke materielle
ændringer.
3.5.
Konsekvensændringer som følge af ophævelse af
lov om afgift af mineralvand m.v.
3.5.1.
Gældende ret
Konkursloven og opkrævningsloven
indeholder bestemmelser, som omfatter lov om mineralvand m.v.
3.5.2.
Lovforslaget
Som følge af, at lov om afgift af
mineralvand m.v. ophæves den 1. januar 2014, foreslås
der foretaget konsekvensrettelser af konkursloven og
opkrævningsloven.
3.6.
Justering af den subjektive skattepligt for erhvervsdrivende
foreninger m.v.
3.6.1.
Gældende ret
Ved lov nr. 254 af 30. marts 2011 blev der
gennemført en ændring af selskabsskattelovens regler
for subjektiv skattepligt for selskaber m.v. omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Der blev
indført en generel skattepligt for alle selskaber m.v.
omfattet af § 3 i lov om visse erhvervsdrivende
virksomheder. Denne bestemmelse har virkning for indkomstår,
der påbegyndes den 24. november 2010 eller senere.
Selskaber og foreninger m.v. er således
skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 2, såfremt de er omfattet af § 3 i
lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Herudover er selskaber
og foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 2, i det omfang ingen af deltagerne
hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og der sker
fordeling af overskuddet i forhold til den kapital, som deltagerne
har indskudt i selskabet eller foreningen m.v. Skattepligten efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, omfatter
endvidere selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 2
C.
Når et selskab eller en forening m.v. er
omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1,
nr. 2, omfatter skattepligten alle foreningens m.v.
indtægter. Udover indtægter ved erhvervsmæssig
indkomst vil der bl.a. kunne være tale om indtægter i
form af kontingenter fra medlemmer, renteindtægter og
fortjeneste ved salg af værdipapirer såsom aktier,
obligationer og lign.
Herudover kan foreninger m.v. beskattes som
selvstændige skattesubjekter bl.a. efter selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 6. Foreninger m.v., som er
skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 6, beskattes af indtægt ved
erhvervsmæssig virksomhed og fortjeneste eller tab ved
afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder,
der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige
virksomhed.
Ved udvidelsen af skattepligten efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, til
også at omfatte selskaber m.v. omfattet af § 3 i
lov om visse erhvervsdrivende virksomheder var hovedformålet,
at SMBA´er i alle tilfælde skulle være omfattet
af den fulde skattepligt efter selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 2. Det fremgår af forarbejderne til lov nr.
254 af 30. marts 2011, at: »Da selskaber m.v. med
begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende
virksomheder er erhvervsdrivende, bør det sikres, at
sådanne selskaber m.v. skattemæssigt behandles efter de
samme regler, som gælder for indregistrerede aktieselskaber
og anpartsselskaber.«
Det har imidlertid vist sig, at flere
skattepligtige end oprindeligt tilsigtet er blevet omfattet af den
fulde skattepligt. Når en virksomhed udøver
erhvervsdrift kan den være omfattet af lov om visse
erhvervsdrivende virksomheder. § 3 i lov om visse
erhvervsdrivende virksomheder omfatter også foreninger med
begrænset ansvar (FMBA) og andelsselskaber (andelsforeninger)
med begrænset ansvar (AMBA). Disse selskaber og foreninger
var i vidt omfang tidligere omfattet af skattepligten efter
reglerne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6,
og dermed kun skattepligtige af deres erhvervsmæssige
indkomst, men er ved lovændringen blevet skattepligtige af
deres fulde indkomst. Dette betyder, at disse foreninger ved
lovændringen f.eks. er blevet gjort skattepligtige af
kontingentindtægter og kapitalgevinster. Der er bl.a.
eksempler på, at større medlemsforeninger er blevet
omfattet af skattepligten, selv om dette ikke var tilsigtet.
Andelsselskaber (andelsforeninger), herunder
brugsforeninger, der opfylder betingelserne i selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1 nr. 3, 3a eller 4, er ikke blevet
påvirket af lovændringen i lov nr. 254 af 30. marts
2011 og har således været skattepligtige efter disse
bestemmelser, uanset at de også har været omfattet af
§ 3 i lov om erhvervsdrivende virksomheder.
3.6.2.
Lovforslaget
Ved lov nr. 616 af 12. juni 2013 er der
vedtaget en ændring af bl.a. selskabsloven og lov om visse
erhvervsdrivende virksomheder, der bevirker, at det efter lovens
ikrafttræden ikke længere er muligt at stifte
SMBA´er. De SMBA´er, der er stiftet frem til den 1.
januar 2014, vil fortsat lovligt kunne bestå.
Da flere skattepligtige end oprindeligt
tilsigtet er blevet omfattet af den fulde skattepligt, og da det
fremadrettet ikke er muligt at stifte SMBA´er, foreslås
det at ændre selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 2, således at den generelle henvisning til
§ 3 i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder
udgår. Det foreslås i stedet at indføre en
generel skattepligt for registrerede SMBA´er, dvs. SMBA'er,
der er registrerede i Erhvervsstyrelsens it-system. Registrerede
SMBA´er stiftet frem til 1. januar 2014 vil således
efter forslaget være omfattet af selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 2, uanset hvordan de eventuelt
fordeler overskud mellem selskabsdeltagerne.
Forslaget medfører samtidig, at de
selskaber, foreninger m.v., der ikke er SMBA´er, efter
omstændighederne overgår til beskatning efter
selskabsskattelovens andre bestemmelser, dvs. som udgangspunkt
efter bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 6. Det foreslås, at ændringen har
virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar
2014 eller senere.
Da de pågældende foreninger m.v.
ikke har været tiltænkt omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2,
foreslås det, at foreninger m.v., der ved lov nr. 254 af 30.
marts 2011 er blevet skattepligtige efter § 1,
stk. 1, nr. 2 - bortset fra SMBA´er - kan træffe
et valg om ikke at være omfattet af denne skattepligt med
tilbagevirkende kraft. Foreningen m.v. vil herefter som
udgangspunkt være omfattet af den skattepligtsbestemmelse, de
var omfattet af, inden de overgik til beskatning efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.
Konsekvensen er således, at den pågældende
forening behandles, som om den aldrig har været omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.
Det betyder, at en forening m.v., der har
kalenderårsregnskab og oprindeligt var omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, men som
følge af lov nr. 254 af 30. marts 2011 har været
omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2,
for indkomstårene 2011, 2012 og 2013 kan vælge at blive
omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6,
for disse indkomstår.
Hvis foreningen m.v. ønsker at udnytte
denne valgmulighed, kræver dette, at der sker meddelelse til
SKAT.
Foreninger, der er omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, 3a eller 4,
påvirkes ikke af forslaget. Disse skattesubjekter omfattes
således fortsat af reglerne for formuebeskattede
andelsforeninger, brugsforeninger eller aktieselskabsbeskattede
andelsforeninger.
3.7
Ændringer i relation til tobaksafgiftsloven
3.7.1.
Gældende ret
3.7.1.1.
Afgiftsforhøjelserne den 1. januar 2014
Ved lov nr. 1361 af 8. december 2010 blev
tobaksafgiftsloven ændret, således at der træder
afgiftsforhøjelser på tobaksvarer i kraft den 1.
januar 2014. Senere er afgiftssatsen, der skal gælde fra 1.
januar 2014, blevet yderligere forhøjet ved § 4 i
lov nr. 1383 af 28. december 2012, ligesom der blev indført
en afgiftsforhøjelse gældende fra den 1. april 2012.
Forhøjelserne gælder for de varer, som udleveres til
forbrug fra registrerede virksomheder, angives til fortoldning
eller importeres.
I § 7, stk. 5-10, i lov nr.
1383 af 28. december 2012, blev der fastsat værnsbestemmelser
i relation til den afgiftsforhøjelse, der trådte i
kraft den 1. april 2012. Disse bestemmelser havde til formål
at sikre, at der ikke skete væsentlige lageropbygninger hos
grossister og detailhandlere i perioden fra lovforslagets
fremsættelse til afgiftsforhøjelsen trådte i
kraft.
Efter de hidtil vedtagne regler i relation til
afgiftsforhøjelserne på tobaksvarer den 1. januar 2014
vil producenter og importører i perioden op til
afgiftsforhøjelsen kunne opbygge unaturligt store lagre af
tobaksvarer med henblik på salg af disse varer til
forbrugerne med gamle afgifter i perioden efter, at
afgiftsforhøjelserne er trådt i kraft.
3.7.1.2.
Forhåndsunderretning for tobaksvarer
Ved lov nr. 947 af 20. december 1999 blev der
i tobaksafgiftsloven indført regler om tvungen brug af et
EU-system for forhåndsunderretning for
tobaksforsendelser.
Ordningen betyder, at danske virksomheder, ved
afsendelse af cigaretter til andre EU-lande eller i forbindelse med
eksport til tredjelande via et andet EU-land, inden afsendelsen
skal varsle skattemyndighederne om afsendelsen.
Proceduren for forhåndsunderretningen
var oprindeligt tiltænkt at være papirbaseret.
Ordningen blev etableret inden for rammerne af artikel 19 i
Rådets direktiv 1992/12/EØF af 25. februar 1992 om den
generelle ordning for afgiftspligtige varer, om oplægning og
omsætning heraf samt om kontrol hermed
(cirkulationsdirektivet).
Det følger af ovennævnte lov, at
reglerne for forhåndsunderretning først træder i
kraft efter skatteministerens nærmere bestemmelser. Reglerne
er imidlertid aldrig sat i kraft.
Med lov nr. 1385 af 21. december 2009 blev
Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den
generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af
ovennævnte direktiv 1992/12/EØF,
gennemført.
3.7.2.
Lovforslaget
3.7.2.1
Afgiftsforhøjelserne den 1. januar 2014
Det foreslås, at der indsættes en
værnsregel, svarende til værnsreglen i forbindelse med
afgiftsforhøjelsen i 2012, som sikrer, at der ikke sker
væsentlige lageropbygninger hos grossister og detailhandlere
i perioden til og med den 31. december 2013.
Bestemmelsen udformes således, at der
lægges et loft over, hvor mange styk cigaretter og kilogram
røgtobak de registreringspligtige virksomheder må
købe stempelmærker til efter de gældende
afgiftssatser, i perioden fra lovforslaget er fremsat til den 1.
januar 2014, hvor de nye afgifter på tobaksvarer træder
i kraft. Stempelmærker, som de registreringspligtige
virksomheder køber, udover dette antal, vil herefter blive
betragtet som købt den 1. januar 2014.
De foreslåede bestemmelser har desuden
den konsekvens, at overstiger en virksomheds køb af
stempelmærker loftet, vil den ikke kunne fradrage den moms,
som er betalt i forbindelse med købet af disse
stempelmærker. Når afgiften efterfølgende
reguleres efter de nye afgiftssatser, reguleres momsen tilsvarende,
og først herefter vil virksomheden kunne fradrage
momsen.
Der er i beregningen af loftet over antal
købte stempelmærker taget udgangspunkt i, til hvor
mange styk cigaretter og kilogram røgtobak den enkelte
virksomhed normalt køber stempelmærker, og hertil er
der lagt 20 pct. Således sikres det i videst muligt omfang,
at værnsreglen ikke medfører, at der i perioden til og
med den 31. december 2013 ikke er mulighed for at imødekomme
den reelle forbrugerefterspørgsel på tobak.
Det foreslås, at værnsreglen ikke
kommer til at gælde nyregistrerede virksomheder, dog
sådan at er en nyregistreret virksomhed koncernforbundet med
en allerede registreret virksomhed, anses de som én
virksomhed, og loftet fastsættes ud fra den allerede
registrerede virksomheds normale indkøb.
Det foreslås, at reglen skal have
virkning fra tidspunktet for lovforslagets fremsættelse.
3.7.2.2.
Forhåndsunderretning for tobaksvarer
Med det nye direktiv blev den hidtidige
papirbasseret kontrolprocedure for transport af afgiftspligtige
varer erstattet med en obligatorisk elektronisk kommunikeret
procedure for kontrol af varetransporten indenfor EU.
Som konsekvens heraf er den papirbaserede
kontrolprocedure gjort overflødig.
De relevante bestemmelser i lov nr. 947 af 20.
december 1999 foreslås derfor ophævet, da det aldrig
bliver aktuelt at sætte den i kraft.
4.
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
4.1.
Ændring af reglerne om virksomheders fradrag for udgifter til
bestikkelse
Forslaget om justering af reglerne for
virksomheders fradrag for udgifter til bestikkelse har
begrænset provenumæssig virkning.
4.2. Omvendt
betalingspligt for moms ved handel med mobiltelefoner,
bærbare computere m.v.
Forslaget om omvendt betalingspligt på
indenlandske leverancer af mobiltelefoner, integrerede
kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og
bærbare computere har til formål at hindre
momskarruselsvig på området og dermed forhindre et
utilsigtet provenutab for statskassen.
4.3.
Justering af den subjektive skattepligt for erhvervsdrivende
foreninger m.v.
Med lovforslaget målrettes den udvidelse
af den fulde skattepligt for visse foreninger og selskaber, der
skete med lov nr. 254 af 30. marts 2011, til alene at omfatte
SMBA'er, som det oprindeligt var tilsigtet. Herved bortfalder der
et utilsigtet merprovenu fra og med indkomståret 2011. Der er
ikke holdepunkter for et egentligt provenuskøn herfor, men
rent skønsmæssigt vurderes det realiserede
merprovenu ved ændringen at være beskedent.
4.4
Ændringer i relation til tobaksafgiftsloven
4.4.1.
Afgiftsforhøjelserne den 1. januar 2014
Den foreslåede værnsregel har til
hensigt at sikre, at den forudsatte provenuvirkning i 2014 af
afgiftsforhøjelsen på cigaretter og tobak ikke udhules
af en betydelig lageropbygning af cigaretter og tobak til de priser
og afgifter, som gælder, inden afgiftsforhøjelsen
træder i kraft den 1. januar 2014.
De øvrige forslag har ingen
provenumæssige virkninger.
5.
Administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget skønnes ikke at have
nævneværdige administrative konsekvenser for det
offentlige.
6.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
6. 1.
Omvendt betalingspligt for moms ved handel med mobiltelefoner,
bærbare computere m.v.
Forslaget kan medføre, at der sker en
likviditetsforskydning mellem momsregistrerede sælgere og
købere. Fortegnet og størrelsesordnen på
likviditetsforskydningen afhænger af forholdet mellem
kredittiderne ved indbetaling og refusion af moms og den kredittid,
der gives mellem de handlende parter.
6.2.
Ændrede regler for indgriben overfor
varemærkeforfalskede og piratkopierede varer
Forslaget om ændring af
varemærkeforfalskningsloven skønnes at have en mindre,
positiv effekt for erhvervslivet, idet forslaget har til
formål at begrænse udbuddet af
varemærkeforfalskede og piratkopierede varer på
markedet og dermed understøtte de retmæssige
varemærkeindehaveres rettigheder m.v.
6.3.
Justering af den subjektive skattepligt for erhvervsdrivende
foreninger m.v.
Forslaget om justeringen af den subjektive
skattepligt for erhvervsdrivende foreninger m.v. forhindrer en
utilsigtet beskatning af visse foreninger og andelsselskaber.
De øvrige forslag skønnes ikke
at have erhvervsøkonomiske konsekvenser.
7.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering
(TER - tidligere CKR) har haft lovforslaget til vurdering og har
følgende bemærkninger for så vidt angår de
administrative konsekvenser.
Ændringerne i momsloven, som sikrer en
omvendt betalingspligt for moms ved handel med mobiltelefoner,
integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller,
tablet-pc'er og bærbare computere, betyder, at pligten til at
afregne og betale moms flyttes fra den sælgende virksomhed
til den købende virksomhed. Salg til forbrugere bliver ikke
påvirket af ændringen. Salg fra virksomheder, hvis
afsætning af de pågældende produkter sker
udelukkende eller overvejende til private forbrugere, bliver heller
ikke påvirket af ændringen. Dette vil primært
være detailhandelsvirksomheder.
TER vurderer, at ændringerne på
samfundsniveau både vil medføre større
omstillingsomkostninger og begrænsede løbende byrder
for de omfattede virksomheder.
For alle sælgende virksomheder vil deres
IT-systemer og/eller administrative processer skulle omlægges
til at kunne håndtere salg af de omfattede produkter uden
moms til andre virksomheder. Omstillingen vil være
besværliggjort af den korte implementeringsfrist - loven
forventes at træde i kraft d. 1. januar 2014.
(Ikrafttrædelsen af ændringer af momsloven er efter TER
har afgivet sin udtalelse ændret til 1. juli 2014). Der er
ca. 1.700 engroshandlere, som potentielt vil blive berørt af
dette krav. For den enkelte virksomhed vil
omstillingsomkostningernes omfang bl.a. afhænge af antallet
af varenumre, som virksomheden skal ændre i. Det vil
også afhænge af, om deres eksisterende IT-systemer nemt
kan omstilles til at håndtere omvendt momsbetalingspligt
på de pågældende produkter, fx hvis virksomheden
allerede håndterer omvendt momsbetalingspligt ved salg til
andre EU-lande, eller om der skal igangsættes en
større IT-udvikling. For nogle virksomheder vil der
således være høje omstillingsomkostninger, mens
der for andre virksomheder vil være lave
omstillingsomkostninger. TER vurderer, at der på
samfundsniveau vil være tale om større
omstillingsomkostninger, men kan ikke kvantificere dem
nærmere.
TER har kontaktet en række virksomheder
med henblik på at vurdere de administrative løbende
byrder. Næsten alle virksomhederne gav udtryk for, at de ikke
forventede at bruge ekstra tid på at håndtere salg af
produkter med omvendt momsbetalingspligt, når systemerne og
de administrative procedurer først er ændrede. Dette
gjaldt også for blandede salg, dvs. salg hvor nogle produkter
er med moms og andre uden. Derudover gav nogle af virksomhederne
udtryk for, at håndtering af salg til forbrugere, hvor de
pågældende produkters pris skal være med moms,
heller ikke ville medføre et ekstra tidsforbrug, da varen
blot skal have to forskellige varenumre alt efter, om der er tale
om salg til virksomheder eller til forbrugere. Næsten alle de
kontaktede virksomheder har erfaring med omvendt momsbetalingspligt
ved salg af de pågældende produkter til andre EU-lande
og havde derfor en god forudsætning for at estimere de
løbende byrder. TER vurderer på baggrund heraf, at de
løbende administrative byrder vil være
begrænsede, når omstillingen er på plads.
Alle virksomheder, som køber de
pågældende produkter uden moms, vil desuden skulle
omstille deres IT-systemer og/eller administrative processer til at
kunne håndtere, at de både skal pålægge og
fratrække moms på de omfattede produkter.
Løbende vil de skulle håndtere disse produkter
anderledes end øvrige produkter med almindelig momspligt.
Samlet set forventes dette dog ikke at medføre
væsentlige byrder.
De øvrige forslag skønnes ikke
at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.
8.
Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ingen administrative
konsekvenser for borgerne.
9.
Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
10.
Forholdet til EU-retten
10. 1.
Omvendt betalingspligt for moms ved handel med mobiltelefoner,
bærbare computere m.v.
Momssystemdirektivets artikel 199 a,
stk. 1, litra c, d, og h, giver medlemslandene mulighed for at
indføre omvendt betalingspligt for moms ved handel med
mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger,
spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere.
Lovændringen kan gennemføres uden
forudgående godkendelse fra EU. Danmark skal dog underrette
EU's Momsudvalg, jf. direktivets artikel 398 om den
gennemførte foranstaltning om omvendt betalingspligt, jf.
artikel 199 a, stk. 2.
10.2.
Ændrede regler for indgriben over for
varemærkeforfalskede og piratkopierede varer
Lovforslaget om en ændring af
vareforfalskningsloven er en følge af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 608/2013, der træder i kraft
den 1. januar 2014 og erstatter Rådets tidligere forordning
(EF) nr. 1383/2003.
Selv om forordningen er direkte anvendelig i
medlemslandene, er der - i overensstemmelse med forordning (EU) nr.
608/2013 - behov for at tilpasse varemærkeforfalskningsloven
på en række områder.
Med artikel 23 i forordning (EU) nr. 608/2013
er den hidtil valgfrie, forenklede procedure for varers
tilintetgørelse under toldkontrol ved mistanke om
krænkelse af en intellektuel ejendomsret gjort obligatorisk.
I lyset heraf foreslås varemærkeforfalskningslovens
§ 5 a ophævet, idet bestemmelsen oprindelig blev
indført for at muliggøre anvendelsen af den
forenklede procedure i dansk ret, og den er derfor - med forordning
(EU) nr. 608/2013 - gjort overflødig.
De øvrige ændringer til
varemærkeforfalskningsloven har primært til
formål at tilrette lovens enkelte henvisninger til forordning
(EU) nr. 608/2013's artikelanvisninger.
Forslaget indeholder herudover ikke EU-retlige
aspekter.
11.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag er sendt til
høring hos Advokatrådet, AgroSkat as,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Akademikernes
Centralorganisation, ATP, Bryggeriforeningen,
Børsmæglerforeningen, Cepos, Cevea, Danmarks
Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks
Skibskreditfond, Dansk Aktionærforening, Dansk Byggeri, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk
Fjernvarme, Dansk Forening til Bekæmpelse af Produktpirateri,
Dansk Gartneri, Dansk Iværksætterforening, Dansk
Skibshandlerforening, Dansk Skibsmæglerforening, Dansk Told-
og Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik, Danske Advokater,
Danske Regioner, DANVA, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening,
Den Danske Fondsmæglerforening, Den Danske
Skatteborgerforening, DI, Domstolsstyrelsen, DVCA,
Ejendomsforeningen Danmark, Ejerlederne, Erhvervsstyrelsen - Team
Effektiv Regulering, FDM, Finans og Leasing, Finansrådet,
Finanstilsynet, Forbrugerrådet, Foreningen af Danske
Bryghuse, Forsikringsmæglerforeningen, FSR - danske
revisorer, Forsikring og Pension, FTF, Horesta,
Håndværksrådet, International Transport Danmark,
InvesteringsForeningsRådet, ISOBRO, Kommunernes
Landsforening, Landbrug og Fødevarer, Landsorganisationen i
Danmark (LO), Landsskatteretten, Lokale Pengeinstitutter,
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Nasdaq OMX Copenhagen A/S,
Nationalbanken, Politidirektøren i København,
Realkreditforeningen, Realkreditrådet, retssikkerhedschefen i
SKAT, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Sammenslutningen af Danske
Havne, SKAT, SRF Skattefaglig Forening, Tobaksindustrien,
Transparency International Danmark, Videncentret for Landbrug,
Visit Denmark, VP Securities A/S og Ældre Sagen.
Forslaget om en værnsregel imod
unaturlig lageropbygning af tobaksvarer og forslaget om en teknisk
justering af udligningsafgiften for varebiler er sendt i
høring samtidig med lovforslagets fremsættelse.
| | | 12. Sammenfattende skema | | | | Samlet vurdering af
konsekvenser af lovforslaget | | | | | Positive konsekvenser/ mindre udgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter | Økonomiske konsekvenser for det
offentlige | Forslaget om omvendt betalingspligt
på indenlandske leverancer af mobiltelefoner og bærbare
computere m.v. har til formål at hindre momskarruselsvig
på området og dermed forhindre et utilsigtet provenutab
for statskassen. ? Forslaget om en værnsregel i relation
til tobaksafgiften har til formål at sikre, at den forudsatte
finansårsvirkning i 2014 af afgiftsforhøjelsen
på cigaretter og tobak ikke udhules. ? De øvrige ændringer har ikke
nævneværdige provenumæssige virkninger. | Justeringen af den subjektive skattepligt
for erhvervsdrivende foreninger m.v. medfører bortfald af et
utilsigtet merprovenu fra 2011. | Administrative konsekvenser for det
offentlige | Ikke nævneværdige
administrative konsekvenser. | Ikke nævneværdige
administrative konsekvenser. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Forslaget om ændring af
varemærkeforfalskningsloven skønnes at have mindre
positiv effekt for erhvervslivet, idet forslaget har til
formål at begrænse udbuddet af
varemærkeforfalskede og piratkopierede varer på
markedet og dermed understøtte de retmæssige
varemærkeindehaveres rettigheder m.v. ? Justeringen af den subjektive skattepligt
for erhvervsdrivende foreninger m.v. forhindrer en utilsigtet
beskatning af visse foreninger og andelsselskaber. ? De øvrige ændringer
skønnes ikke at have erhvervsøkonomiske
konsekvenser. | Ingen. | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen. | Forslaget om omvendt betalingspligt for
moms ved handel med mobiltelefoner og bærbare computere m.v.
skønnes at have administrative konsekvenser for
virksomheder, der handler med de berørte produkter. De
administrative konsekvenser består af engangsomkostninger i
form af omlægning af IT-systemer og/eller administrative
processer. Omkostningerne varierer betydeligt virksomhederne
imellem og afhænger blandt andet af antallet af varenumre,
der skal ændres i, samt hvor fleksible eksisterende
IT-systemer er. | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen. | Ingen. | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen. | Ingen. | Forholdet til EU-retten | Omvendt betalingspligt
for moms ved handel med mobiltelefoner m.v. Momssystemdirektivet giver medlemslandene
mulighed for at indføre omvendt betalingspligt for moms ved
handel med mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger,
spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere.
Lovændringen kan gennemføres uden godkendelse fra EU.
Danmark skal dog underrette EU's Momsudvalg om
gennemførelsen. ? Ændrede regler
for indgriben over for varemærkeforfalskede og piratkopierede
varer Lovforslaget om en ændring af
vareforfalskningsloven er en følge af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 608/2013, der træder i kraft
den 1. januar 2014 og erstatter Rådets tidligere forordning
(EF) nr. 1383/2003. Selv om forordningen er direkte anvendelig i
medlemslandene, er der - i overensstemmelse med forordning (EU) nr.
608/2013 - behov for at tilpasse varemærkeforfalskningsloven
på en række områder. |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr.
1
Formålet med lovændringen er at
sikre, at virksomheder, der er fuldt eller begrænset
skattepligtige her i landet, under ingen omstændigheder vil
kunne fradrage udgifter til bestikkelse, uanset om bestikkelsen er
foregået i en fremmed stat m.v., hvor bestikkelsen er
lovlig.
Det sker ved at udvide reglerne i
ligningslovens § 8 D, så bestemmelsen også
omfatter bestikkelse af private personer, virksomheder,
organisationer og foreninger.
Med forslaget ændres reglerne om
virksomheders fradrag, således at det direkte af lovgivningen
fremgår, at en virksomhed ikke kan fradrage udgifter til
bestikkelse, uanset om bestikkelse er lovlig eller ulovlig efter
lovgivningen i den stat, hvor bestikkelsen finder sted.
Bedømmelsen af, hvornår en ydelse
kan anses for at være bestikkelse, er knyttet til den danske
standard, som den fremgår af straffeloven.
Efter straffelovens § 144 kan den
person, der i udøvelse af dansk, udenlandsk eller
international offentlig tjeneste eller hverv uberettiget modtager,
fordrer eller lader sig tilsige en gave eller anden fordel,
straffes med fængsel eller bøde. Da bestemmelsen i
ligningslovens § 8 D blev indsat ved lov nr. 1097 af 29.
december 1997 om ændring af ligningsloven (Ophævelse af
fradragsretten for udgifter til bestikkelse) omfattede
straffelovens § 144 alene bestikkelse af danske
embedsmænd. Ved lov nr. 228 af 4. april 2000 om ændring
af straffeloven (Grov momssvig, EU-svig og bestikkelse af
udenlandske tjenestemænd m.v.) blev straffelovens
§ 144 udvidet til også at omfatte embedsmænd
i udenlandsk og i international tjeneste. Der er derfor ikke
længere behov for direkte at henvise til udenlandsk og
international tjeneste i bestemmelsen, da det nu fremgår
direkte af straffeloven. Henvisningen foreslås derfor
fjernet.
Efter straffelovens § 299,
stk. 2, straffes med bøde eller fængsel indtil 4
år den, som ved varetagelse af en andens formueanliggender
for sig selv eller andre på pligtstridig måde modtager,
fordrer eller lader sig tilsige gave eller anden fordel,
såvel som den, der yder, lover eller tilbyder en sådan
gave eller anden fordel.
Forslaget til ny § 8 D, 1. pkt., er
knyttet til de ydelser, der er omfattet af straffelovens
§ 299, stk. 2. Det er ikke afgørende,
hvorledes ydelsen til den private modtager betegnes, f.eks.
provision, kommission, konsulenthonorar eller direkte som
bestikkelse. Det afgørende er, om ydelsen har en sådan
karakter, at den er omfattet af definitionen af bestikkelse i
straffelovens § 299, stk. 2. I den foreslåede
bestemmelse er tydeliggjort, at der ikke er fradragsret for de
nævnte ydelser, uanset om modtageren modtager bestikkelsen i
Danmark, Færøerne eller Grønland eller i en
fremmed stat.
Efter straffelovens § 304 a,
stk. 2, straffes den, der her i landet eller i udlandet virker
som voldgiftsdommer, og som under udøvelsen af dette hverv
uberettiget modtager, fordrer eller lader sig tilsige en gave eller
anden fordel, med bøde eller fængsel indtil 4
år. Bestemmelsen i ligningslovens § 8 D udvides
efter forslaget til også at omfatte denne situation, jf.
forslaget til ny § 8 D, 1. pkt.
Det er tilstrækkeligt for, at ydelsen
ikke er fradragsberettiget, at ydelsen ville være omfattet af
straffelovens bestemmelser, hvis ydelsen her i landet blev givet
til en privat person, virksomhed, organisation, forening,
embedsmand eller voldgiftsdommer, jf. den foreslåede
§ 8 D, 3. pkt.
Efter straffelovens § 6 er der dansk
straffemyndighed over handlinger, som foretages i Danmark. Efter
straffelovens § 7 er der tillige dansk straffemyndighed
over handlinger begået i udlandet af en person, der har dansk
indfødsret eller er bosat her i landet, hvis handlingen
tillige er strafbar efter den dér gældende lovgivning.
Bestemmelsen finder ligeledes anvendelse med hensyn til handlinger
begået af en person, der har indfødsret eller
bopæl i Finland, Island, Norge eller Sverige, og som opholder
sig her i landet.
Udgifter til bestikkelse, der er knyttet til
handlinger, der i henhold til ovennævnte bestemmelser er
strafbare og underlagt dansk straffemyndighed, anses i alle
tilfælde allerede i dag efter praksis for driftsfremmede og
dermed ikke fradragsberettigede efter bestemmelsen i
statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Dette
gælder også udgifter, der i regnskabet er
forklædt som lovlige driftsudgifter, men som reelt
dækker over udgifter til bestikkelse.
Den foreslåede udvidelse af
ligningslovens § 8 D omfatter også de situationer,
hvor en virksomhed, der er skattepligtig her i landet, i en fremmed
stat udbetaler en ydelse, der ville være strafbar, hvis den
blev udbetalt her i landet, men som ikke er strafbar i den
pågældende stat. Selv om virksomheden ikke kan straffes
her i landet for den pågældende bestikkelse,
foreslås det, at der alligevel ikke er fradragsret ved
indkomstopgørelsen.
Begrænsningen af fradrag for udgifter
til bestikkelse omfatter i en dansk koncern, der er sambeskattet
med udenlandske selskaber, også de udenlandske selskaber, da
den skattepligtige indkomst for disse skal opgøres efter
danske regler. Det gælder uanset om der i den fremmede stat
er fradrag for bestikkelsesbeløb og om bestikkelsen i den
fremmede stat er strafbar.
Til § 2
Til nr.
1
Noten til momsloven indeholder en opremsning
af de direktiver, som er gennemført ved loven. Da dette
lovforslag gennemfører et direktiv om ændring af
momssystemdirektivet, skal dette nævnes i noten.
Til nr.
2
Den foreslåede ændring i
§ 2, nr. 2, er en konsekvensændring som
følge af den foreslåede ændring i § 2,
nr. 6.
Til nr. 3
og 4
De foreslåede ændringer i
§ 2, nr. 3 og 4, er konsekvensændringer som
følge af den foreslåede ændring i § 2,
nr. 5.
Til nr.
5
Af hensyn til bekæmpelse af MTIC-svig
foreslås det at indføre omvendt betalingspligt
på indenlandsk handel med mobiltelefoner, integrerede
kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og
bærbare computere.
Hovedreglen i momsloven § 46,
stk. 1, er, at det er sælgeren af en vare eller ydelse,
der er ansvarlig for at indbetale momsen til staten. Dog findes der
adskillige undtagelser til hovedreglen, hvor det er køberen
af en vare eller en ydelse, som er gjort betalingspligtig for
momsen. Når køber er forpligtet til at indbetale
momsen til staten i stedet for som normalt sælger, kaldes det
omvendt betalingspligt.
I den gældende momslov er der regler om
omvendt betalingspligt for køb af varer og ydelser fra
udlandet (§ 46, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, samt
§ 46, stk. 2), køb af investeringsguld
m.v. (§ 46, stk. 1, nr. 4), køb af gas og
elektricitet fra en udenlandsk leverandør (§ 46,
stk. 1, nr. 5), køb af CO2-kvoter og CO2-kreditter fra en virksomhed her i landet
(§ 46, stk. 1, nr. 6) og køb af metalskrot
fra en virksomhed her i landet (§ 46, stk. 1, nr.
7).
Det foreslås, at de gældende
bestemmelser i momsloven om omvendt betalingspligt udvides med
køb af mobiltelefoner fra en virksomhed etableret her i
landet (§ 46, stk. 1, nr. 8), køb af
integrerede kredsløbsanordninger fra en virksomhed etableret
her i landet (§ 46, stk. 1, nr. 9) og køb af
spillekonsoller, tablet-pc'er eller bærbare computere fra en
virksomhed etableret her i landet (§ 46, stk. 1, nr.
10).
De foreslåede bestemmelser finder kun
anvendelse på afgiftspligtige personers handel, og
bestemmelserne gælder ikke for salg fra registrerede
virksomheder, hvis afsætning udelukkende eller overvejende
sker til private forbrugere, jf. bemærkningerne til nr.
6.
Den omvendte betalingspligt gælder
imidlertid både for virksomheder med momspligtige og momsfrie
aktiviteter. Det foreslås derfor, at afgiftspligtige
købere, der bliver betalingspligtige for momsen af
købet, skal momsregistreres, jf. dog bemærkningerne
til nr. 6 og 7.
Mobiltelefoner
Den foreslåede bestemmelse i
§ 46, stk. 1, nr. 8, omfatter alle former for mobile
telefonapparater, der er fremstillet eller tilpasset til anvendelse
i forbindelse med et net med licens og benyttet på specifikke
frekvenser, uanset om de har anden anvendelse eller ej. Dette
svarer til definitionen i momssystemdirektivets artikel 199 a,
stk. 1, litra c. Samme afgrænsning skal således
anvendes i alle EU-lande, som har, eller påtænker at
indføre, omvendt betalingspligt på mobiltelefoner.
Bestemmelsen omfatter også smartphones.
Integrerede
kredsløbsanordninger
Den foreslåede bestemmelse i
§ 46, stk. 1, nr. 9, omfatter integrerede
kredsløbsanordninger såsom mikroprocessorer og
centrale databehandlingsenheder i den tilstand, som de er i, inden
de integreres i slutbrugerprodukter. Dette svarer til definitionen
i momssystemdirektivets artikel 199 a, stk. 1, litra d. Samme
afgrænsning skal således anvendes i alle EU-lande, som
har, eller påtænker at indføre, omvendt
betalingspligt på integrerede
kredsløbsanordninger.
Spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere
Den foreslåede bestemmelse i
§ 46, stk. 1, nr. 10, omfatter levering af
spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere,
således som det fremgår af momssystemdirektivets
artikel 199 a, stk. 1, litra h. Om forståelsen af ordet
spillekonsoller bemærkes, at dette tager sigte på
maskiner, hvis objektive karakteristika og primære funktion
viser, at de er bestemt til underholdningsformål (spil), men
dog med undtagelse af sådanne apparater og maskiner, som
aktiveres af mønter, pengesedler, bankkort,
spillemærker eller lignende betalingsmidler.
Til nr.
6
Den foreslåede bestemmelse i
§ 46, stk. 2, indebærer, at bestemmelserne om
omvendt betalingspligt ikke gælder for salg fra registrerede
virksomheder, hvis afsætning af de pågældende
produkter (mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger,
spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere)
udelukkende eller overvejende sker til private forbrugere.
Bestemmelsen har til formål at undtage detailhandlens salg
fra den omvendte betalingspligt. Bestemmelsen indebærer, at
virksomheder, som ikke er registreringspligtige efter andre
bestemmelser, kan undgå en momsregistrering efter
§ 50 b ved at indkøbe de pågældende
produkter i detailhandlen.
Opgørelsen af, om der udelukkende eller
overvejende er tale om salg til private forbrugere, foretages med
udgangspunkt i virksomhedens samlede salg af de
pågældende produkter. En virksomhed er som udgangspunkt
omfattet af § 46, stk. 2, hvis mere end 50 procent
af virksomhedens samlede salg af mobiltelefoner, integrerede
kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og
bærbare computere sker til private forbrugere.
Til nr.
7
Den foreslåede ændring i
§ 2, nr. 7, er en konsekvensændring som
følge af den foreslåede ændring i § 2,
nr. 6.
Til nr.
8
Lovforslagets § 2, nr. 8, er en
konsekvens af de foreslåede nye bestemmelser i momslovens
§ 46, stk. 1, nr. 8, 9 og 10, jf. lovforslagets
§ 2, nr. 5.
Det foreslås her, at den gældende
bestemmelse i momslovens § 50 b om registrering i
relation til omvendt betalingspligt udvides, således at alle
afgiftspligtige personer, der indkøber mobiltelefoner,
integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller,
tablet-pc'er og bærbare computere fra virksomheder, der
udelukkende eller overvejende har salg til andre virksomheder, skal
momsregistreres, idet de bliver betalingspligtige for momsen af
købet.
Langt de fleste danske afgiftspligtige
personer, der indkøber mobil- og computerelektronik fra
virksomheder, der udelukkende eller overvejende har salg til
erhvervskunder, vil dog i forvejen være registreret af andre
årsager og allerede have et momsnummer. For det første
skal alle virksomheder med en omsætning på over 50.000
kr. årligt momsregistreres. Desuden er en del virksomheder
med kun momsfri aktiviteter (f.eks. tandlæger) allerede i dag
registreret for erhvervelser fra andre EU-lande (fjernkøb
på over 80.000 kr. årligt), og atter andre er
registreret for levering af nye transportmidler til andre
EU-lande.
I forbindelse med indførelsen af
omvendt betalingspligt for moms på metalskrot (lov nr. 590 af
18. juni 2012) blev den gældende bestemmelse i momslovens
§ 50b ved en fejl ikke udvidet med en henvisning til
momslovens § 46, stk. 1, nr. 7. Derfor
foreslås det af systematiske grunde, at der i momslovens
§ 50b også indsættes en henvisning til
momslovens § 46, stk. 1, nr. 7. Det foreslås
endvidere af lovtekniske grunde, at formuleringen »af CO2-kvoter eller CO2-kreditter« udgår af
bestemmelsen.
Til § 3
Til nr. 1
og 2
Den foreslåede ændring af
§ 1, stk. 1 og 2, er en følge af, at den
gældende forordning, Rådets forordning (EF) nr.
1383/2003 med senere ændringer ophæves og - med de
undtagelser der følger af den nye forordnings artikel 40,
stk. 2, litra a og b - fra den 1. januar 2014 erstattes af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
608/2013.
Til nr. 3,
4 og 8
Med Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 608/2013 har en række af de bestemmelser,
som i dag fremgår af Rådets forordning (EF) nr.
1383/2003, fået en ny struktur og dermed også en ny
placering i forordningen. En række bestemmelser er blevet
delt op i flere selvstændige artikler, mens andre har
fået nye numre. Der henvises til sammenligningstabellen i
bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
608/2013.
Som konsekvens af den ændrede struktur
og nummerering af en række af de hjemler i forordningen, som
der i dag henvises til i selve loven, foreslås disse
henvisninger ændret i overensstemmelse med artikelangivelsen
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
608/2013.
Hjemlen til indgriben efter Rådets
forordning (EF) nr. 1383/2003 fremgår af forordningens
kapitel II, mens hjemlen i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 608/2013, fremgår af kapitel III.
Endvidere foreslås ændringer i henvisningerne til
forordningens relevante artikler gennemført, for så
vidt angår reglerne om suspension, besigtigelse og
stikprøver af varer, hvis frigivelse er blevet suspenderet.
Disse hjemler fremgår af artikel 9 i Rådets forordning
(EF) nr. 1383/2003, mens hjemlen i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 608/2013 i stedet fremgår af
henholdsvis artikel 17 og 19.
Tilsvarende foreslås, at henvisningen i
lovens § 7 til artikel 16 i Rådets forordning (EF)
nr. 1383/2003, som konsekvens af den nye struktur i forordningen,
ændres til artikel 25.
Der er med forslaget alene tale om
konsekvensændringer således, at lovens henvisninger til
de enkelte artikler i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 608/2013 er korrekte.
Til nr.
5
Ændringen er foreslået, da den
kompetente myndighed, der i Danmark er de almindelige domstole, i
den nuværende forordning (EF) nr. 1383/2013 omtales i artikel
9, stk. 2, mens de i Rådets og Europa-Parlamentets
forordning (EU) nr. 608/2013 omtales i artikel 23, stk. 1,
sidste afsnit.
Til nr.
6
Artikel 11 i Rådets forordning (EF) nr.
1383/2003 giver medlemsstaterne mulighed for i overensstemmelse med
national lovgivning at fastsætte, at der anvendes en
forenklet procedure, hvor toldmyndighederne har mulighed for, at
varerne tilintetgøres under toldkontrol, når SKAT har
suspenderet frigivelsen af eller taget varer, der er under mistanke
for krænkelse af en intellektuel ejendomsret, i bevaring.
Der er med den gældende bestemmelse i
lovens § 5a skabt mulighed for, at den forenklede
procedure i artikel 11 kan anvendes i Danmark.
Med artikel 23 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 608/2013 er den forenklede
procedure i artikel 11 Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003
imidlertid gjort obligatorisk for medlemslandene at anvende, hvis
betingelserne i forordningens artikel 23 er opfyldte.
Eftersom lovens § 5 a blev
indført, fordi artikel 11 i Rådets forordning (EF) nr.
1383/2003 gav medlemslandende mulighed for efter eget valg at
fastsætte anvendelsen af den forenklede procedure, er
bestemmelsen i § 5 a med indførelsen af artikel 23
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 608/2013
gjort overflødig, fordi den forenklede procedure nu er
obligatorisk.
Det foreslås derfor, at lovens
§ 5 a ophæves.
Til nr.
7
Oversigten i artikel 2 over hvilke varer, der
krænker en intellektuel ejendomsret, har med
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 608/2013
ændret struktur.
På baggrund heraf foreslås
henvisningen til artikel 2, stk. 1, ændret til artikel
2, nr. 1-7.
Til § 4
Til nr.
1
Ved lov nr. 789 af 28. juni 2013 ophæves
lov om afgift af mineralvand m.v. den 1. januar 2014. Der er tale
om en konsekvensændring i konkursloven som følge af
ophævelsen af lov om afgift af mineralvand m.v.
Til § 5
Til nr.
1
Forslaget er en konsekvens af, at nr. 16 i
opkrævningslovens bilag 1, liste A, ophæves, jf.
bemærkningerne til nr. 2.
Til nr.
2
Ved lov nr. 789 af 28. juni 2013 ophæves
lov om afgift af mineralvand m.v. den 1. januar 2014. Som
konsekvens heraf foreslås det, at nr. 16 i
opkrævningslovens bilag 1, liste A, ophæves.
Til § 6
Til nr.
1
Det foreslås at ændre
skattepligtsbestemmelsen i selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 2, således at foreninger m.v. omfattet af
§ 3 i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder ikke
automatisk omfattes af selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 2.
Derimod vil det fremgå udtrykkeligt af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, at
registrerede selskaber med begrænset ansvar omfattes af denne
skattepligtsbestemmelse.
Det foreslås således som
betingelse for, at et SMBA er omfattet af skattepligten efter
§ 1, stk. 1, nr. 2, at det er registreret i
Erhvervsstyrelsens it-system som et SMBA.
SMBA'er anmeldes til og registreres i
Erhvervsstyrelsen efter stiftelsen. Det betyder, at der f.eks. kan
ske stiftelse af et SMBA den 30. december 2013, som skal være
anmeldt senest 2 uger efter stiftelsen, dvs. anmeldelsen skal
være modtaget inden den 13. januar 2014. Først
når anmeldelsen er modtaget, vil der kunne ske sagsbehandling
og registrering af det pågældende SMBA.
Øvrige selskaber og foreninger, der er
registreret i Erhvervsstyrelsen som omfattet af § 3 i lov
om erhvervsdrivende virksomheder, vil ikke automatisk være
skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 2, men kan efter omstændighederne være
omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, efter bestemmelsens
øvrige kriterier. Disse kriterier er, at der er tale om
selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for
selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til
deltagernes i selskabet indskudte kapital, samt selskaber omfattet
af § 2 C.
For de foreninger m.v., der ved
lovændringen ikke længere omfattes af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, vil der
konkret skulle foretages en vurdering af, hvilken
skattepligtsbestemmelse de herefter omfattes af. For en
række foreninger vil dette betyde, at de fremover omfattes af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Ved
overgangen finder skattelovgivningens almindelige regler for
overgang i beskatningsform anvendelse. Hvis en forening m.v.
således overgår til beskatning efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6,
medfører det ophørsbeskatning af samtlige foreningens
aktiver og passiver.
Til § 7
Til nr.
1
Formålet med den foreslåede
ændring er at sikre, at der i bestemmelsen om afgiftsfri
tinglysning rettelig henvises til tinglysningslovens § 47
g, stk. 1, og § 47 g, stk. 5. Ændringen
er alene af teknisk karakter.
Til § 8
Til nr.
1
Udligningsafgiften for varebiler i 2015, der
fremgår af vægtafgiftslovens § 4,
stk. 1, skal reguleres med 1,8 pct. i forhold til satserne for
udligningsafgiften i 2014. Ved en fejl var der anført
forkerte satser for 2015, jf. lov nr. 1353 af 21. december 2013.
Ved indeværende forslag rettes fejlen.
Til § 9
Til nr.
1
Med lov nr. 1385 af 21. december 2009 er den
tidligere papirbaserede kontrolprocedure for transport af
afgiftspligtige varer, erstattet med en obligatorisk elektronisk
kommunikeret procedure for kontrol af varetransporten indenfor EU.
Henset til at den gældende bestemmelse i § 3, nr.
4-8, i lov nr. 947 af 20. december 1999 har mistet sin betydning og
bestemmelsen siden lovens vedtagelse ikke er blevet sat i kraft,
foreslås bestemmelsen derfor ophævet.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.7.2.
i de almindelige bemærkninger.
Til § 10
Til nr.
1
Det foreslås, at der i forbindelse med
afgiftsforhøjelsen den 1. januar 2014 indsættes
tilsvarende værnsbestemmelser, som de, der blev anvendt i
forbindelse med afgiftsforhøjelserne pr. 1. april 2012.
Forslagets stk. 11 sikrer, at der ikke sker
væsentlig lageropbygning hos grossister og detailhandlere i
perioden op til afgiftsforhøjelsen træder i kraft.
Bestemmelsen udformes således, at der lægges et loft
over, til hvor mange styk cigaretter og kilogram røgtobak de
registreringspligtige virksomheder må købe
stempelmærker efter de gældende afgiftssatser, i
perioden fra forslaget er stillet og indtil den 1. januar 2014,
hvor de nye afgifter på tobak træder i kraft. De
stempelmærker, som de registreringspligtige virksomheder
køber, som overstiger dette antal, vil herefter blive
betragtet som købt den 1. januar 2014. Dette medfører
ligeledes, at en virksomhed, hvis køb af stempelmærker
overstiger det, der er anført i stk. 11, ikke vil kunne
fradrage den moms, som er betalt i forbindelse med købet af
disse stempelmærker. Når afgiften efterfølgende
reguleres efter de foreslåede afgiftssatser, reguleres momsen
tilsvarende, og først herefter vil virksomheden kunne
fradrage momsen.
Der er i beregningen af loftet over antal
købte stempelmærker taget udgangspunkt i, til hvor
mange styk cigaretter og kilogram røgtobak den enkelte
virksomhed normalt køber stempelmærker i en periode
på 62 dage (svarende til perioden fra og med den 31. oktober
2013 til og med den 31. december 2013), og hertil er der lagt 20
pct. Således sikres det i videst muligt omfang, at
værnsreglen ikke medfører, at der i perioden til og
med den 31. december 2013 ikke er mulighed for at imødekomme
den reelle forbrugerefterspørgsel på tobak.
Stempelmærker købes hos SKAT og
påsættes herefter pakker, som indeholder et givent
antal cigaretter, og beholdere, som indeholder en given
mængde røgtobak. Det er anført på
stempelmærket, hvor mange styk cigaretter eller gram
røgtobak den givne pakke eller beholder indeholder.
Formuleringen i stk. 5 m.v., hvorefter det udelukkende er
»… tilladt at købe stempelmærker til op
til 20 pct. flere stykcigaretter og kilogram
røgtobaksprodukter, end virksomheden normalt ville
gøre i en periode på 62 dage«, sikrer, at
begrænsningen afspejler virksomhedernes reelle
afsætning af cigaretter og røgtobak og ikke blot tager
isoleret udgangspunkt i antal købte stempelmærker.
I stk. 12
fastsættes det nærmere, hvordan beregningen af, til
hvor mange styk cigaretter og kilogram røgtobak en
virksomhed normalt køber stempelmærker på 62
dage, foretages. Det foreslås således, at det
gennemsnitlige antal købte stempelmærker pr. dag i
perioden fra og med den 1. januar 2013 til og med den 30. juni 2013
lægges til grund. Virksomhedens gennemsnitlige antal
købte stempelmærker pr. dag ganges herefter med 62.
Hertil lægges de 20 pct., som fremgår af
stk. 11.
I stk. 13
tages der højde for den situation, hvor en virksomhed
først er registreret efter tobaksafgiftsloven efter den 1.
januar 2013, men dog senest den 31. marts 2013. For denne
virksomhed foreslås det, at perioden fra og med den 1. april
2013 til og med den 30. juni 2013 lægges til grund for den
videre beregning i stk. 12.
I stk. 14
tages der højde for den situation, hvor en virksomhed er
registreret efter tobaksafgiftsloven efter den 31. marts 2013, men
dog senest den 30. august 2013. For denne virksomhed foreslås
det, at perioden fra og med den 30. august 2013 til og med den 30.
september 2013 lægges til grund for den videre beregning i
stk. 12.
Endelig foreslås det i stk. 15, at hvis virksomheden er
registreret efter den 30. august 2013, finder reglen i stk. 11
ikke anvendelse, og virksomheden vil derfor ikke være
begrænset i sit køb af stempelmærker.
Det følger af stk. 16, at såfremt en virksomhed
er koncernforbundet med en anden virksomhed, vil de i relation til
stk. 11-15 blive betragtet som én virksomhed.
Til § 11
Til nr.
1
Udligningsafgiften for varebiler i 2014, der
fremgår af § 55 i lov nr. 924 af 18. september
2012, skal reguleres med 1,8 pct. i forhold til satserne for
udligningsafgiften i 2013. Ved en fejl var der anført
forkerte satser for 2014. Ved indeværende forslag rettes
fejlen.
Til § 12
Til
stk. 1
Det foreslås, at loven træder i
kraft den 1. januar 2014.
Til
stk. 2
Det foreslås, at § 1 har
virkning for udgifter, der afholdes i indkomstår, der
påbegyndes den 1. januar 2014 eller senere.
Til
stk. 3
Det foreslås, at § 2 har
virkning fra den 1. juli 2014. Derved får virksomhederne
mulighed for at indstille sig på de nye regler.
Til
stk. 4
Som konsekvens af ophævelsen af lov om
afgift af mineralvand m.v. foreslås, at nr. 16 i bilag 1,
liste A, i opkrævningsloven ophæves. Da
afgiftstilsvaret for december 2013 skal angives og betales senest
den 15. januar 2014, foreslås virkningstidspunktet for nr.
16´s ophævelse at blive den 16. januar 2014. Hvis et
afgiftstilsvar, der skulle have været angivet senest den 15.
januar 2014, bliver angivet for sent, vil forholdet skulle
behandles efter de hidtidigt gældende regler.
Til
stk. 5
Efter forslaget gives ændringen virkning
for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2014 eller
senere. Dette medfører, at de foreninger m.v., der
oprindeligt ikke var tiltænkt at være omfattet af
skattepligten efter selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 2, ophører med at være omfattet af
denne bestemmelse med virkning fra det indkomstår, der
påbegyndes fra og med den 1. januar 2014, dvs. ved
kalenderårsregnskab med virkning fra indkomståret 2014.
For foreninger m.v. med bagudforskudt indkomstår vil
ændringen have virkning fra indkomståret 2015.
Det foreslås også, at de
foreninger m.v., der ikke omfattes af den nye formulering af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, får
mulighed for at vælge, at ændringen har tilbagevirkende
kraft for dem. SMBA´er, der omfattes af den nye formulering
af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2,
får ikke denne mulighed. Tilsvarende gælder selskaber
m.v., som også fremover omfattes af selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 2, fordi de fordeler overskuddet i
forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital. Muligheden
for at vælge, at ændringen får tilbagevirkende
kraft, gælder herefter for de selskaber, foreninger m.v., der
er omfattet af § 3 i lov om erhvervsdrivende
virksomheder, men som ikke fremover omfattes af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Hvis en
forening m.v. ønsker at udnytte muligheden for at
undgå beskatning efter selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 2, kræver det, at foreningen m.v. meddeler
SKAT, at man ønsker at gøre brug af denne
valgmulighed.
Konsekvensen af dette valg er, at
skatteansættelsen skal genoptages for de indkomstår,
hvor foreningen m.v. har været skattepligtig efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2,
såfremt der for de pågældende indkomstår er
forskel på indkomstopgørelsen opgjort efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, og f.eks.
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.
Genoptagelsen forudsætter, at foreningen
m.v. stilles, som om beskatning efter selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 2, ikke har fundet sted. Herunder
skal de skattemæssige virkninger af en eventuel sambeskatning
neutraliseres.
Det foreslås, at muligheden for at
træffe valg om at ændre skattepligt med tilbagevirkende
kraft kan foretages indtil 1 måned efter SKATs seneste frist
for at genoptage skatteansættelsen for indkomstår, hvor
foreningen m.v. har været omfattet af selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 2.
Konsekvensen af at vælge, at
ændringen har tilbagevirkende kraft, er, at der skal
foretages en vurdering af, hvilken anden skattepligtsbestemmelse
selskabet eller foreningen er omfattet af. Vurderingen foretages ud
fra de generelle kriterier, der gælder for de enkelte
skattepligtsbestemmelser i skattelovgivningen. Som oftest vil der
dog være tale om, at selskabet eller foreningen omfattes af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.
Foreninger m.v., der vælger, at
ændringen skal have tilbagevirkende kraft, og som er blevet
skatteansat som skattepligtig efter selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 2, har samtidig mulighed for at
ændre allerede foretagne skattemæssige af- og
nedskrivninger efter § 3 i bekendtgørelse nr. 1287
af 13. december 2005 om efterfølgende af- og nedskrivninger
m.v. Der skal således indgives ansøgning til SKAT
senest 3 år efter udløbet af det
pågældende indkomstår, hvor der ønskes
foretaget ændringer. Det vil sige, at foreninger m.v., hvis
indkomstår følger kalenderåret og således
er blevet fuldt skattepligtige den 1. januar 2011, skal indgive
ansøgning til SKAT senest den 31. december 2014 for at kunne
ændre for indkomståret 2011.
Såfremt en forening m.v. er blevet
skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 2, som følge af § 8, nr. 1, i lov
nr. 254 af 30. marts 2011, men ikke er blevet skatteansat, som om
foreningen m.v. er omfattet af denne bestemmelse for tidligere
indkomstår, f.eks. som følge af, at foreningen m.v.
ikke har været opmærksom på, at den har
været omfattet af § 3 i lov om visse
erhvervsdrivende virksomheder, vil denne forening kunne vente med
at meddele SKAT, at der ønskes beskatning efter den
hidtidige skattepligtsbestemmelse helt frem til en måned
efter SKATs seneste frist for at genoptage skatteansættelsen.
Foreninger, som ikke er opmærksomme på, at der burde
være selvangivet efter selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 2, risikerer således ikke at miste
muligheden for at få genoptaget skatteansættelsen.
Såfremt en forening m.v. ikke
træffer et valg om at undgå beskatning efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, er
foreningen skattepligtig af samtlige indtægter fra 1. januar
2011 til 31. december 2013, såfremt indkomståret
følger kalenderåret. Alle foreningens indtægter
vil herefter være skattepligtige - herunder finansielle
indtægter - ligesom eventuelle kontingentindtægter fra
medlemmerne vil være skattepligtige. Herudover vil foreningen
m.v. blive ophørsbeskattet ved overgangen fra skattepligt
efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, hvis
overgangen sker til selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 6, fra og med indkomståret 2014, jf.
bemærkningerne til forslagets § 1.
Til
stk. 6
Det foreslås, at
værnsbestemmelserne skal have virkning fra tidspunktet for
lovforslagets fremsættelse. Da hensigten er at undgå
unaturlig lageropbygning indtil afgiftsstigningernes
ikrafttræden den 1. januar 2014, er det nødvendigt med
denne virkningsdato, da producenter m.v. i modsat fald ville have
mulighed for at købe ubegrænsede antal af
stempelmærker fra fremsættelsen af lovforslaget og
indtil lovens ikrafttræden. Dette ville kunne give mulighed
for, at der kunne foretages hamstring af tobaksvarer med et deraf
følgende betydeligt provenutab for statskassen til
følge.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt
med gældende lov
| | | Gældende
regler | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | | | | I ligningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 405 af 22. april 2013, som
ændret senest ved § 7 i lov nr. 792 af 28. juni
2013, foretages følgende ændring: | | | | § 8 D.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst gives der ikke
fradrag for udgifter til bestikkelse som nævnt i
straffelovens § 144 til en person, der er ansat,
udnævnt eller valgt til tjeneste eller hverv ved lovgivende,
administrative og dømmende organer, uanset om det er for
Danmark, Færøerne eller Grønland eller en
fremmed stat, herunder lokale myndigheder eller politiske
underafdelinger, eller for en international organisation, som er
dannet af stater, regeringer eller andre internationale
organisationer. | | 1. § 8 D affattes således: »§ 8
D. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
gives der ikke fradrag for udgifter til bestikkelse som nævnt
i straffelovens § 144, § 299, stk. 2, og
straffelovens § 304 a, stk. 2. Bestemmelsen i 1.
pkt. finder anvendelse, uanset om den nævnte bestikkelse er
lovlig efter lovgivningen i den stat, hvor udgiften til bestikkelse
er afholdt. Afgørende er alene, om den nævnte
bestikkelse ville være strafbar efter straffelovens
§ 144, § 299, stk. 2, eller
§ 304 a, stk. 2, hvis bestikkelsen var
foregået her i landet.« | | | | | | § 2 | | | | | | I momsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 106 af 23. januar 2013 som ændret ved § 4 i lov
nr. 789 28. juni 2013 og ved § 7 i lov nr. 903 af 4. juli
2013, foretages følgende ændringer: | | | | 1) Loven
indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets
trettende direktiv 86/560/EØF af 17. november 1986 om
harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om
omsætningsafgifter - Foranstaltninger til tilbagebetaling af
merværdiafgift til afgiftspligtige personer, der ikke er
etableret på Fællesskabets område, EF-Tidende
1986, nr. L 326, side 40, Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.
november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem,
EU-Tidende 2006, nr. L 347, side 1, Rådets direktiv
2006/138/EF af 19. december 2006 om ændring af direktiv
2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem hvad
angår anvendelsesperioden for merværdiafgiftssystemet
for radio- og tv-spredningstjenester og visse elektronisk leverede
tjenesteydelser, EU-Tidende 2006, nr. L 384, side 92, Rådets
direktiv 2008/8/EF af 12. februar 2008 om ændring af direktiv
2006/112/EF med hensyn til leveringsstedet for tjenesteydelser,
EU-Tidende 2008, nr. L 44, side 11, Rådets direktiv 2008/9/EF
af 12. februar 2008 om detaljerede regler for tilbagebetaling af
moms i henhold til direktiv 2006/112/EF til afgiftspligtige
personer, der ikke er etableret i tilbagebetalingsmedlemsstaten,
men i en anden medlemsstat, EU-Tidende 2008, nr. L 44, side 23,
Rådets direktiv 2008/117/EF af 16. december 2008 om
ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles
merværdiafgiftssystem med henblik på forebyggelse af
momsunddragelse i forbindelse med transaktioner inden for
Fællesskabet, EU-Tidende 2009, nr. L 14, side 7, Rådets
direktiv 2009/69/EF af 25. juni 2009 om ændring af direktiv
2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for
så vidt angår afgiftssvig i forbindelse med
indførsel, EU-Tidende 2009, nr. L 175, side 12, Rådets
direktiv 2009/132/EF af 19. oktober 2009 om fastlæggelse af
anvendelsesområdet for artikel 143, litra b) og c), i
direktiv 2006/112/EF for så vidt angår fritagelse for
merværdiafgift ved visse former for endelig indførsel
af goder, EU-Tidende 2009, nr. L 292, side 5, Rådets direktiv
2009/162/EU af 22. december 2009 om ændring af visse
bestemmelser i direktiv 2006/112/EF om det fælles
merværdiafgiftssystem, EU-Tidende 2010, nr. L 10, side 14,
Rådets direktiv 2010/23/EU af 16. marts 2010 om ændring
af direktiv 2006/112/EF om det fælles
merværdiafgiftssystem for så vidt angår en
fakultativ og midlertidig anvendelse af ordningen for omvendt
betalingspligt ved levering af bestemte tjenesteydelser, som kan
være udsat for svig, EU-Tidende 2010, nr. L 72, side 1, og
Rådets direktiv 2010/45/EU af 13. juli 2010 om ændring
af direktiv 2006/112/EF om det fælles
merværdiafgiftssystem for så vidt angår
faktureringsreglerne, EU-Tidende 2010, nr. L 189, side 1. 2) I lov
nr. 520 af 12. juni 2009, som ændret ved § 7, nr.
3, i lov nr. 1361 af 8. december 2010, fastsættes i
§ 3, stk. 3, at virksomheder omfattet af
afgiftspligten i momslovens § 13, stk. 1, nr. 9,
litra b, som affattet ved § 1, nr. 2, i lov nr. 520 af
12. juni 2009, kan anmode told- og skatteforvaltningen om
godtgørelse af afgift på udgifter til byggemodning,
advokat, revisor m.v. afholdt inden den 1. januar 2011, når
leveringen af byggegrunden eller den særskilte levering af en
bebygget grund sker med afgift efter den 1. januar 2011.
Godtgørelsen omfatter fradragsberettigede
byggemodningsudgifter m.v., der ikke tidligere er fradraget, og
gives i forbindelse med det afgiftspligtige salg. Anmodningen om
godtgørelse skal indsendes samtidig med angivelsen af afgift
vedrørende salget. For grunde, der ikke er solgt 5 år
efter den 1. januar 2011, kan godtgørelse gives ved udgangen
af 2015. Udgifterne skal kunne dokumenteres på anmodning af
told- og skatteforvaltningen, og dokumentationen skal opbevares i 5
år efter anmodningstidspunktet. | | 1. I fodnoten til lovens titel indsættes
efter »side 1«: », Rådets direktiv 2013/43/EU af
22. juli 2013 om ændring af momssystemdirektivet for så
vidt angår en fakultativ og midlertidig anvendelse af
ordningen for omvendt betalingspligt ved levering af bestemte varer
og tjenesteydelser, som kan være udsat for svig EU-Tidende
2013, nr. L 201, side 4-6«. | | | | § 11… | | | Stk. 4.
Når varer, der erhverves af en ikkeafgiftspligtig juridisk
person, forsendes eller transporteres fra steder uden for EU og den
samme ikkeafgiftspligtige juridiske person indfører varerne
i et andet EU-land end EU-landet, hvor forsendelsen eller
transporten af varerne afsluttes, anses varerne, jf. reglerne i
stk. 2, for at være forsendt eller transporteret fra
EU-landet, hvor varerne blev indført i EU. Når varerne
indføres her i landet og forsendelsen eller transporten af
varerne afsluttes i et andet EU-land, kan importøren hos
told- og skatteforvaltningen få godtgjort afgift, der efter
§ 46, stk. 4, er betalt ved indførslen af
varerne, hvis importøren over for told- og
skatteforvaltningen dokumenterer, at der er betalt afgift ved
erhvervelsen af varerne i det andet EU-land. | | 2. I § 11, stk. 4, 2 pkt.,
ændres »§ 46, stk. 4,« til:
»§ 46, stk. 5,«. | | | | § 46.
Betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som
foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i
landet. Afgiften påhviler dog aftageren af varer eller
ydelser, når | | | 1) - 5) --- | | | 6) aftageren er en afgiftspligtig person her
i landet, der modtager CO2-kvoter
eller CO2-kreditter fra en
virksomhed etableret her i landet, eller | | 3. I § 46, stk. 1, nr. 6,
udgår: »eller«. | 7) aftageren er en afgiftspligtig person her
i landet, der modtager metalskrot fra en virksomhed etableret her i
landet. | | 4. I § 46, stk. 1, nr. 7,
ændres »landet.« til »landet,« | | | | | | 5. I § 46, stk. 1, indsættes
som nr. 8, 9 og 10: | | | »8) aftageren er en afgiftspligtig
person her i landet, der modtager mobiltelefoner fra en virksomhed
etableret her i landet, | | | 9) aftageren er en afgiftspligtig person her
i landet, der modtager integrerede kredsløbsanordninger i
den tilstand, som de er i, inden de integreres i
slutbrugerprodukter fra en virksomhed etableret her i landet,
eller | | | 10) aftageren er en afgiftspligtig person
her i landet, der modtager spillekonsoller, tablet-pc'er eller
bærbare computere fra en virksomhed etableret her i
landet.« | | | | | | 6. I § 46 indsættes efter
stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. Bestemmelserne i
stk. 1, nr. 8-10, gælder ikke for salg fra registrerede
virksomheder, hvis afsætning sker udelukkende eller
overvejende til private forbrugere.« Stk. 2-13 bliver herefter
stk. 3-14. | | | | § 50.
Ikkeafgiftspligtige juridiske personer og afgiftspligtige personer,
der ikke er registreringspligtige efter § 47, jf.
§ 48, og som ikke har ladet sig registrere efter
§§ 49, 51 eller 51 a, skal ligeledes registreres hos
told- og skatteforvaltningen, når de er betalingspligtige for
erhvervelser fra andre EU-lande efter § 46, stk. 2.
Der skal dog ikke ske registrering, når den samlede
værdi af erhvervelserne hverken i det løbende eller i
det foregående kalenderår overstiger 80.000 kr. og
erhvervelserne ikke omfatter punktafgiftspligtige varer, jf.
§ 34, stk. 1, nr. 3. | | 7. I § 50, 1. pkt., ændres
»§ 46, stk. 2,« til:
»§ 46, stk. 3,«. | | | | § 50 b.
Afgiftspligtige personer, der ikke er registreringspligtige efter
§ 47, jf. § 48, eller efter § 50, og
som ikke har ladet sig registrere efter § 49,
§ 50 a, § 51 eller § 51 a, skal
ligeledes registreres hos told- og skatteforvaltningen, når
de er betalingspligtige for køb af varer og ydelser fra
udenlandske virksomheder efter § 46, stk. 1, nr. 2
og 3, eller for køb af CO2-kvoter eller CO2-kreditter efter § 46,
stk. 1, nr. 6. | | 8. I § 50 b ændres »af
CO2-kvoter eller CO2-kreditter efter § 46,
stk. 1, nr. 6« til: »omfattet af § 46,
stk. 1, nr. 6-10«. | | | | | | § 3 | | | | | | I lov om anvendelse af Det Europæiske
Fællesskabs forordning om fastsættelse af visse
foranstaltninger i forbindelse med indførsel i
Fællesskabet og udførsel og genudførsel fra
Fællesskabet af varer, der krænker visse former for
intellektuel ejendomsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 1047 af
20. oktober 2005, foretages følgende ændringer: | | | | § 1.
Denne lov finder anvendelse på varer, der er omfattet af
Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003 af 22. juli 2003 om
toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes
for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om
de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der
krænker sådanne rettigheder. Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om et
ændret anvendelsesområde for loven, hvis dette er
nødvendigt til gennemførelse af
rådsforordninger, der ændrer Rådets forordning
nr. 1383/2003. | | 1. I § 1, stk. 1, ændres
»Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003 af 22. juli 2003
om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes
for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om
de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der
krænker sådanne rettigheder« til:
»Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
608/2013 af 12. juni 2013 om toldmyndighedernes
håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og om
ophævelse af rådets forordning (EF) nr.
1383/2003«. ? 2. I § 1, stk. 2, ændres
»Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003« til:
»Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
608/2013«. | | | | § 3.
Når der er truffet afgørelse om indgriben efter
forordningens kapitel II, kan told- og skatteforvaltningen mod
behørig legitimation uden retskendelse få adgang til
varemodtagerens lokaler med henblik på besigtigelse m.v. af
de varer, som anmodningen vedrører, såfremt
besigtigelsen er nødvendig for myndighedens afgørelse
om suspension af frigivelsen af varerne m.v. efter forordningens
artikel 9. | | 3. I § 3, stk. 1, ændres
»kapitel II« til: »kapitel III«. ? 4. I § 3, stk. 1, og to steder i
§ 5, stk. 1,
ændres »artikel 9« til: »artikel
17«. | | | | § 4. De
almindelige domstole er kompetent myndighed efter forordningens
artikel 9, stk. 2. | | 5. I § 4 ændres »artikel 9,
stk. 2.« til: »artikel 23,
stk. 1«. | | | | § 5 a.
Hvis betingelserne i artikel 11 er opfyldt, anvendes den
lempeligere procedure, som er beskrevet i artikel 11. | | 6. § 5 a, ophæves. | Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for
anvendelsen af proceduren. | | | | | | § 6.
Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser, der er
nødvendige for anvendelse her i landet af forordningen,
herunder om udtagelse af prøver af varer, om
vareprøvers udlevering til rettighedsindehaveren, om
behandlingen af varer om hvilke det er fastslået, at de er
omfattet af definitionen i forordningens artikel 2, stk. 1, og
om adgangen til at klage over afgørelse efter forordningen
og loven, herunder at afgørelser, der er truffet af told- og
skatteforvaltningen, ikke kan indbringes for højere
administrativ myndighed. | | 7. I § 6 ændres
»stk. 1,« til: »nr. 1-7,«. | | | | § 7.
Medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning,
straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder
den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder
forbuddet i forordningens artikel 16 mod at lade varer, for hvilke
det ved afslutningen af proceduren i artikel 9 er fastslået,
at de krænker en intellektuel ejendomsret, indføre,
overgå til fri omsætning, fjerne fra
Fællesskabets toldområde, udføre,
genudføre, henføre under en suspensionsordning eller
anbringe i frizone (frihavn) eller på frilager. | | 8. I § 7, stk. 1, ændres
» artikel 16« til: »artikel 25« og »i
artikel 9« ændres til: »artikel 17 og
19«. | | | | | | § 4 | | | | | | I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 217 af 15. marts 2011, som ændret ved § 1 i lov
nr. 429 af 1. maj 2013, foretages følgende
ændring: | | | | § 96… Stk. 2. Fortrinsret efter stk. 1
omfatter afgifter til staten i henhold til følgende
love: 1) Lov om forskellige
forbrugsafgifter. 2) Lov om afgift af øl, vin og
frugtvin m.m. 3) Lov om tobaksafgifter. 4) Lov om afgift af konsum-is. 5) Lov om afgift af chokolade- og
sukkervarer m.m. 6) Lov om afgift af spiritus m.m. | | | 7) Lov om afgift af mineralvand m.v. 8) Lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v. 9) Lov om afgift af stenkul, brunkul og koks
m.v. 10) Lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter, bortset fra afgift af elektricitet, naturgas og
bygas. 11) Lov om afgift af svovl, bortset fra
svovlafgift af naturgas. 12) Lov om afgift af visse
detailsalgspakninger og visse poser af papir eller plast m.v. 13) Lov om visse miljøafgifter. 14) Lov om afgift af affald og
råstoffer, dog kun for så vidt angår
råstofafgiften. 15) Lov om afgift af blyakkumulatorer og
hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede
nikkel-cadmium-batterier). 16) Lov om afgift af visse klorerede
opløsningsmidler. 17) Lov om afgift af
bekæmpelsesmidler. | | 1. § 96, stk. 2, nr. 7,
ophæves. Nr. 8-17 bliver herefter nr. 7-16. | | | | | | § 5 | | | | | | I opkrævningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1127 af 23. september 2013 som
ændret ved § 1 i lov nr. 513 af 7. juni 2006 og ved
§ 14 i lov nr. 1354 af 21. december 2012, foretages
følgende ændringer: | | | | § 9.
Den, der ikke er autoriseret eller registreret efter afgiftslovene
nævnt i bilag 1, liste A, nr. 1-4, 7, 8 og 16, og som fra
andre EU-lande har modtaget varer omfattet af disse afgiftslove,
skal ved modtagelsen af varerne angive den afgiftspligtige
mængde af varerne til told- og skatteforvaltningen.
Angivelsen skal være underskrevet af den, der har modtaget
varerne, eller af sælgerens fiskale repræsentant her i
landet. | | 1. I § 9, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »1-4, 7, 8 og 16« til: »1-4, 7 og
8«. | Stk. 2.
Varemodtagere, der ikke er erhvervsdrivende, og som fra andre
EU-lande modtager varer m.v., der er afgiftspligtige efter de
afgiftslove, der er nævnt i bilag 1, liste A, nr. 5, 6, 9-15,
17, 18 og 31, skal ved modtagelsen af varerne angive den
mængde varer, hvoraf der skal betales afgift til told- og
skatteforvaltningen. Angivelsen skal være underskrevet af
varemodtageren. | | 2. I § 9, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »5, 6, 9-15, 17, 18 og 31« til: »5,
6, 9-17 og 30«. | | | | Liste A | | | 1) Lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v. | | | 2) Lov om afgift af spiritus m.m. | | | 3) Lov om tobaksafgifter, dog kun for
så vidt angår afgift efter kapitel 2. | | | 4) Lov om afgift af øl, vin og
frugtvin m.m. | | | 5) Lov om afgift af hermetisk forseglede
nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede
nikkel-cadmium-batterier). | | | 6) Lov om afgift af
bekæmpelsesmidler. | | | 7) Lov om afgift af chokolade- og
sukkervarer m.m. | | | 8) Lov om afgift af visse emballager samt
visse poser af papir eller plast m.v. | | | 9) Lov om forskellige
forbrugsafgifter. | | | 10) Lov om afgift af visse klorerede
opløsningsmidler. | | | 11) Lov om afgift af konsum-is. | | | 12) Lov om afgift af stenkul, brunkul og
koks m.v. | | | 13) Lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter. | | | 14) Lov om afgift af kvælstof
indeholdt i gødninger m.m. | | | 15) Lov om visse miljøafgifter. | | | 16) Lov om afgift af mineralvand m.v. | | 3. Bilag 1, liste A, nr. 16,
ophæves. | 17) Lov om afgift af svovl. | | | 18) Lov om afgift af antibiotika og
vækstfremmere anvendt i foderstoffer. | | | 19) Lov om afgift af affald og
råstoffer. | | | 20) Lov om afgift af visse
chlorfluorcarboner og haloner (CFC-afgift). | | | 21) Lov om afgift af elektricitet. | | | 22) Lov om afgift af visse flyrejser. | | | 23) Lov om afgift af naturgas og
bygas. | | | 24) Lov om afgift af spildevand. | | | 25) Lov om afgift af ledningsført
vand. | | | 26) Lov om afgift af lønsum
m.v. | | | 27) Lov om registreringsafgift af
motorkøretøjer m.v. | | | 28) Lov om afgift af ansvarsforsikringer for
motorkøretøjer m.v. | | | 29) Lov om afgift af
lystfartøjsforsikringer. | | | 30) Lov om afgift af tinglysning og
registrering af ejer- og panterettigheder m.v. | | | 31) Lov om afgift af polyvinylklorid og
ftalater (pvc og visse blødgøringsmidler). | | | 32) Lov om afgift af mineralsk fosfor i
foderfosfat. | | | 33) Lov om afgift af
kvælstofoxider | | | 34) Lov om afgift af
skadesforsikringer | | | | | | | | § 6 | | | | | | I selskabsskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1082 af 14. november 2012, som
ændret bl.a. ved § 17 i lov nr. 1354 af 12.
december 2012, § 1 i lov nr. 1394 af 23. december 2012,
§ 17 i lov nr. 600 af 12/06/2013, og senest ved
§ 1 i lov nr. 792 af 28. juni 2013 foretages
følgende ændringer: | | | | § 1.
Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende
selskaber og foreninger m.v., der er hjemmehørende her i
landet: - - - | | | 2) andre selskaber, i hvilke ingen af
deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og
som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet
indskudte kapital, selskaber omfattet af § 2 C og
selskaber m.v. omfattet af § 3 i lov om visse
erhvervsdrivende virksomheder, som ikke er omfattet af nr. 3, 3 a
eller 4, | | 1. I § 1, stk. 1, nr. 2,
ændres »selskaber m.v. omfattet af § 3 i lov
om visse erhvervsdrivende virksomheder, som ikke er omfattet af nr.
3, 3 a eller 4« til: »registrerede selskaber med
begrænset ansvar«. | | | | | | § 7 | | | | | | I tinglysningsafgiftsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 462 af 14. maj 2007, som ændret
bl.a. ved lov nr. 295 af 11. april 2011 og senest ved § 2
i lov nr. 519 af 28. maj 2013, foretages følgende
ændring: | | | | § 8.
Afgiftsfri er tinglysning af: 1) Afgørelser om værgemål
med fratagelse af den retlige handleevne efter
værgemålslovens § 6, jf. tinglysningslovens
§ 48. 2) Meddelelser som nævnt i
tinglysningslovens § 13 eller andre meddelelser fra
politi eller domstole. 3) Skifteretsattest, for så vidt den
tinglyses som led i en arvings overdragelse til en
ikke-arving. 4) Begæring om bosondring efter
§ 43 i lov om ægteskabets retsvirkninger. 5) Rådighedsfratagelse efter
§ 66 i lov om skifte af fællesbo m.v. 6) Rådighedsfratagelse efter
konkurslovens § 26. | | | 7) Underpant i et ejerpantebrev, jf.
tinglysningslovens § 1 a, stk. 1, § 42 d,
stk. 3, § 42 j, stk. 3, eller § 47,
stk. 2, eller § 47 e, stk. 5, samt
videreoverdragelse af et allerede tinglyst underpant i et
ejerpantebrev til en anden panthaver, jf. tinglysningslovens
§ 1 a, stk. 4, § 42 d, stk. 7,
§ 42 j, stk. 7, eller § 47, stk. 6,
eller § 47 e, stk. 9. 8) Overdragelse til eje eller pant af et
allerede tinglyst pantebrev til en anden panthaver, forudsat at der
ikke sker en forhøjelse af det pantsikrede
beløb. 9) Påtegning i medfør af
tinglysningslovens § 29 b, stk. 2, 2. pkt. 10) Påtegning på pantebreve
eller underpant alene med henblik på
rådighedsbegrænsning vedrørende formuer
tilhørende umyndige personer og ikkeerhvervsdrivende fonde,
når formuen bestyres i en godkendt
forvaltningsafdeling. 11) Påtegning på pantebreve
eller underpant alene med henblik på
rådighedsbegrænsning vedrørende båndlagt
arv eller gave, som bestyres i en godkendt
forvaltningsafdeling. 12) En respektpåtegning på et
pantebrev tinglyst før den 8. september 2009, når
denne påtegning er bortfaldet ved digitaliseringen af
pantebrevet. 13) Påtegning på servitutter og
andre tinglyste dokumenter, som alene har til formål at
tilføje eller slette påtaleberettigede. | | 1. I § 8, stk. 1, nr. 7,
ændres »§ 47 e, stk. 5,« til:
»§ 47 g, stk. 1,«, og
»§ 47 e, stk. 9« ændres til:
»§ 47 g, stk. 5«. | | | | | | § 8 | | | | | | I lov om vægtafgift af
motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
414 af 11. april 2013, som ændret ved § 16 i lov
nr. 513 af 7. juni 2006, foretages følgende
ændring: | | | | Se bilag 2 | | 1. I § 4, stk. 1, II, A,
ændres »560« til: »570«,
»800« ændres til: »820«,
»1.100« ændres til: »1.120«,
»1.370« ændres til: »1.400«,
»1.560« ændres til: »1.590«,
»1.770« ændres til: »1.800«, og
»240« ændres til: »250«. | | | | | | § 9 | | | | | | I lov nr. 947 af 20. december 1999 om
ændring af toldloven, lov om afgift af spiritus m.m., lov om
tobaksafgifter, momsloven, kildeskatteloven og lov om en
arbejdsmarkedsfond (Svigbekæmpende foranstaltninger m.v.),
foretages følgende ændring: | | | | § 3 | | | | | | I lov om tobaksafgifter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 635 af 21. august 1998, som
ændret ved § 24 i lov nr. 380 af 2. juni 1999,
foretages følgende ændringer: | | | … | | | 4. I § 10, stk. 9, der bliver
stk. 10, indsættes efter
»sikkerhedsstillelse«: »og om den i stk. 9
nævnte tilbageholdelse af varer«. | | 1. § 3, nr. 4-8, ophæves. | | | | 5. I § 18 indsættes efter
stk. 5 som nye stykker: | | | »Stk. 6. Skatteministeren kan
fastsætte regler om indsendelse af modtagne ledsagedokumenter
til de statslige told- og skattemyndigheder. Skatteministeren kan i
den forbindelse fastsætte en frist for indsendelsen. | | | Stk. 7.
Skatteministeren kan fastsætte regler om, at de registrerede
virksomheder inden afsendelse af varer skal varsle de statslige
told- og skattemyndigheder om afsendelsen og indsende det i
stk. 4, 1. pkt., nævnte ledsagedokument til disse
myndigheder. Skatteministeren kan i den forbindelse fastsætte
en frist for varslingen og indsendelsen. | | | Stk. 8. Der
skal betales en ekspeditionsafgift på 500 kr. for manglende
eller for sen overholdelse af de i medfør af stk. 6 og
7 fastsatte regler og tidsfrister for varsling og indsendelse af
ledsagedokumenter. | | | Stk. 9. De
statslige told- og skattemyndigheder kan meddele fritagelse for
ekspeditionsafgiften i henhold til stk. 8, når det
på grund af særlige omstændigheder findes
rimeligt.« | | | Stk. 6 og 7 bliver herefter
stk. 10 og 11. | | | | | | 6. I § 19, stk. 1, indsættes
som 2. pkt.: | | | »Listerne skal udarbejdes
månedsvis og skal senest den 15. i den følgende
måned indsendes til de statslige told- og
skattemyndigheder.« | | | | | | 7. I § 19 indsættes efter
stk. 1 som nyt stykke: | | | »Stk. 2. Der skal betales et gebyr
på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende
indsendelse af de i stk. 1 nævnte lister.« | | | Stk. 2 bliver herefter
stk. 3. | | | | | | 8. I § 25, stk. 1, nr. 2,
ændres »§ 18, stk. 1, 2, 3, 4, 5 eller
6« til: »§ 18, stk. 1, 2, 3, 4, 5 eller
10«. | | | | | | | | § 10 | | | | | | I lov nr. 1383 af 28. december 2012 om lov
om ændring af chokoladeafgiftsloven, tobaksafgiftsloven,
øl- og vinafgiftsloven og forskellige andre love
(Afgiftsforhøjelser på chokolade, sukkervarer, is,
sodavand, tobak, øl og vin) foretages følgende
ændring: | | | | | | 1. I § 7 indsættes som nye
stykker: | | | »Stk. 11. Hvis en virksomhed registreret
efter tobaksafgiftsloven i perioden fra og med den 31. oktober 2013
og til og med den 31. december 2013 køber
stempelmærker til mere end 20 pct. flere styk cigaretter og
20 pct. flere kilogram røgtobak, end virksomheden normalt
ville gøre i en periode på 62 dage, anses det
overskydende køb for foretaget den 1. januar 2014. | | | Stk. 12. I
afgørelsen af, til hvor mange styk cigaretter og kilogram
røgtobak en virksomhed normalt ville købe
stempelmærker i en periode på 62 dage, jf.
stk. 11, tages udgangspunkt i, til hvor mange styk cigaretter
og kilogram røgtobak virksomheden i gennemsnit har
købt stempelmærker pr. dag i perioden fra og med den
1. januar 2013 til og med den 30. juni 2013. Antallet ganges
herefter med 62. | | | Stk. 13.
For virksomheder, som er registreret efter tobaksafgiftsloven efter
den 1. januar 2013, men dog senest den 31. marts 2013, tages der i
afgørelsen af, til hvor mange styk cigaretter og kilogram
røgtobak virksomheden normalt ville købe
stempelmærker i en periode på 62 dage, jf.
stk. 11, udgangspunkt i, til hvor mange styk cigaretter og
kilogram røgtobak virksomheden i gennemsnit har købt
stempelmærker pr. dag i perioden fra og med den 1. april 2013
til og med den 30. juni 2013. Herefter anvendes metoden i
stk. 12. | | | Stk. 14.
For virksomheder, som er registreret efter tobaksafgiftsloven efter
den 31. marts 2013, men dog senest den 30. august 2013, tages der i
afgørelsen af, til hvor mange styk cigaretter og kilogram
røgtobak virksomheden normalt ville købe
stempelmærker i en periode på 62 dage, jf.
stk. 11, udgangspunkt i, til hvor mange styk cigaretter og
kilogram røgtobak virksomheden i gennemsnit har købt
stempelmærker pr. dag i perioden fra og med den 30. august
2013 til og med den 30. september 2013. Herefter anvendes metoden i
stk. 12. | | | Stk. 15.
For virksomheder, som er registreret efter tobaksafgiftsloven efter
den 30. august 2013, finder stk. 11 ikke anvendelse. | | | Stk. 16.
Virksomheder, der er koncernforbundne, betragtes i
stk. 11-15som en enkelt virksomhed.« | | | | Se bilag 3 | | § 11 | | | | | | I lov nr. 924 af 18. september 2012 om
ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter,
brændstofforbrugsafgiftsloven, tonnageskatteloven og
forskellige andre love (Indeksering af forskellige punktafgifter og
de løbende bilafgifter, regulering af tonnageskatten,
forhøjelse af udligningsafgiften og forlængelse af
afgiftsfritagelsen for brint- og elbiler), som ændret ved
§ 15 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 og § 6
i lov nr. 789 af 28. juni 2013, foretages følgende
ændring: | | | | | | 1. I § 13, stk. 55, II, A,
ændres »550« til: »560«,
»790« ændres til: »800«,
»1.080« ændres til: »1.100«,
»1.350« ændres til: »1.370«,
»1.530« ændres til: »1.560«, og
»1.740« ændres til: »1.770«. | | | | | | § 12 | | | | | | Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2014. | | | Stk. 2.
§ 1 har virkning for udgifter, der afholdes i
indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2014 eller
senere. | | | Stk. 3.
§ 2 har virkning fra den 1. juli 2014. | | | Stk. 4.
§ 5 har virkning fra den 16. januar 2014. | | | Stk. 5.
§ 6 har virkning for indkomstår, der
påbegyndes den 1. januar 2014 eller senere. Foreninger m.v.,
der omfattes af selskabsskattelovens § 1, stk. 1,
nr. 2, som følge af nyaffattelsen af denne bestemmelse ved
§ 8, nr. 1, i lov nr. 254 af 30. marts 2011, men som ikke
omfattes af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2,
som affattet ved denne lovs § 6, kan vælge ikke at
være omfattet af selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 2, for de pågældende indkomstår.
Foreninger m.v., der ønsker at foretage et valg efter 2.
pkt., skal meddele dette til told- og skatteforvaltningen. Denne
meddelelse kan foretages indtil 1 måned efter told- og
skatteforvaltningens seneste frist for at genoptage
skatteansættelsen for indkomstår, hvor foreninger m.v.
kan foretage et valg, jf. 2. pkt. | | | Stk. 6.
§ 10 har virkning fra den 31. oktober 2013. |
|
Bilag 2 (gældende ret -
vægtafgiftslovens § 4, stk. 1)
§ 4. Af vare-
og lastmotorkøretøjer, der ikke er afgiftspligtige
efter lov om afgift af vejbenyttelse, af påhængsvogne
til godstransport og af registreringspligtige
påhængsredskaber bortset fra campingvogne og af
registreringspligtige motorredskaber, som er indrettet til
godstransport, svares afgift af køretøjernes tilladte
totalvægt efter nedenstående satser. Afgiften af
motorkøretøjer, der registreres som trækkraft
for sættevogne til godstransport, forhøjes som fastsat
i stk. 7. Afgiften af de nævnte påhængsredskaber
beregnes efter satserne for påhængsvogne. Afgiften af
de nævnte motorredskaber beregnes efter satserne for vare- og
lastmotorkøretøjer. Der betales ikke afgift af
påhængskøretøjer til godstransport, der
har en tilladt totalvægt over 3.500 kg.
| | Vægtafgift | Udligningsafgift | Tillæg for privat anvendelse | | Motor- køretøj kr. | Påhængs- køretøj kr. | Motor- køretøj kr. | Påhængs- køretøj kr. | Motorkøretøjer registreret
første gang til og med den 24. april 2007 kr. | Motorkøretøjer registreret
første gang den 25. april 2007 eller senere kr. | I | Motorcykler med varesidevogn | | | | | | | | Afgift pr. køretøj: 12 måneder | 310 | - | 120 | | - | - | II | Vare- og lastbiler m.v., der ikke er
afgiftspligtige efter lov om afgift af vejbenyttelse, og visse
påhængskøretøjer. | | | | | | | A. | Motor- og
påhængskøretøjer m.v. indtil 4.000 kg
tilladt totalvægt. | | | | | | | | Totalvægt indtil 500 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder | 1.000 | - | 560 | | 1.060 | 5.920 | | Totalvægt 501-1.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder | 1.280 | 140 | 800 | | 1.060 | 5.920 | | Totalvægt 1.001-2.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder | 2.130 | 270 | 1.100 | | 1.060 | 5.920 | | Totalvægt 2.001-2.500 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder | 3.680 | 340 | 1.370 | | 5.920 | 5.920 | | Totalvægt 2.501-3.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder | 4.410 | 430 | 1.560 | | 5.920 | 5.920 | | Totalvægt 3.001-4.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder | 4.410 | 530 | 1.770 | 240 | 5.920 | 17.590« | | | | | | | Vægtafgift | Udligningsafgift | | | Motorkøretøj kr. |
Påhængskøretøj kr. | Motorkøretøj kr. |
Påhængskøretøj kr. | B. | Motor- og
påhængskøretøjer m.v. over 4.000 kg
tilladt totalvægt. a) Med højst to aksler. | | | | | | Totalvægt 4.001-5.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder | 2.052 | 552 | 1.150 | 200 | | Totalvægt 5.001-6.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder | 2.052 | 672 | 1.150 | 250 | | Totalvægt 6.001-7.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder | 2.052 | 825 | 1.150 | 300 | | Totalvægt 7.001-8.000 kg Afgift pr. køretøj: | | | | | | 12 måneder | 2.052 | 988 | 1.150 | 400 | | Totalvægt 8.001-9.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder | 2.052 | 1.161 | 1.150 | 450 | | Totalvægt 9.001-10.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder | 2.052 | 1.344 | 1.150 | 550 | | Totalvægt 10.001-11.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder | 2.279 | 1.537 | 1.150 | 650 | | Totalvægt 11.001-12.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder | 2.610 | 1.740 | 1.150 | 750 | | Totalvægt 12.001-13.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder | 3.087 | 1.953 | 1.150 | 850 | | Totalvægt 13.001-14.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder | 3.604 | 2.176 | 1.150 | 1.000 | | Totalvægt 14.001-15.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder | 4.161 | 2.628 | 1.150 | 1.100 | | Totalvægt over 15.000 kg Afgift pr. 200 kg totalvægt: 12 måneder | 60 | 40 | 16 | 16 | | b) Med mere end to aksler. | | | | | | Totalvægt indtil 18.000 kg Afgift pr. 200 kg totalvægt: 12 måneder | 32 | 20 | 11 | 12 | | Totalvægt 18.001-19.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder | 3.069 | 1.953 | 1.150 | 1.100 | | Totalvægt 19.001-20.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder | 3.332 | 2.156 | 1.150 | 1.200 | | Totalvægt over 20.000 kg Afgift pr. 200 kg totalvægt: 12 måneder | 36 | 24 | 13 | 13 | | | | | | |
|
Bilag 3 (gældende ret - § 13, stk. 55,
i lov 924 af 18. september 2012)
Stk. 55. For
afgiftsperioder, der begynder den 1. januar 2014 eller senere, dog
senest påbegyndt den 31. december 2014, opkræves
vægtafgift, udligningsafgift og privatanvendelsestillæg
for varebiler og vægtafgift og udligningsafgift for mindre
påhængskøretøjer efter reglerne i §
4, stk. 1, II, i lov om vægtafgift af
motorkøretøjer m.v. med følgende
beløb:
| | | | | | | Vægtafgift | Udligningsafgift | Tillæg for privat anvendelse | | | Motor- køretøj kr. | Påhængs- køretøj kr. | Motor- køretøj kr. | Påhængs- køretøj kr. | Motorkøretøjer registreret
første gang til og med den 24. april 2007 kr. | Motor- køretøjer registreret
første gang den 25. april 2007 eller senere kr. | I. | Motorcykler med varesidevogn | | | | | | | | Afgift pr. køretøj: 12 måneder | 290 | - | 120 | - | - | | A. | Motor- og
påhængskøretøjer m.v. indtil 4.000 kg
tilladt totalvægt | | | | | | | | Totalvægt indtil 500 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder | 930 | - | 550 | - | 990 | 5.510 | | Totalvægt 501-1.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder | 1.190 | 130 | 790 | - | 990 | 5.510 | | Totalvægt 1.001-2.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder | 1.980 | 250 | 1.080 | - | 990 | 5.510 | | Totalvægt 2.001-2.500 kg Afgift pr. køretøj: | | | | | | | | 12 måneder | 3.430 | 320 | 1.350 | - | 5.510 | 5.510 | | Totalvægt 2.501-3.000 kg Afgift pr. køretøj: | | | | | | | | 12 måneder | 4.110 | 400 | 1.530 | - | 5.510 | 5.510 | | Totalvægt 3.001-4.000 kg Afgift pr. køretøj: | | | | | | | | 12 måneder | 4.110 | 490 | 1.740 | 240 | 5.510 | 16.380 |
|
Bilag 4
Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 608/2013
af 12. juni 2013
om toldmyndighedernes
håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og om
ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION
HAR -
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde, særlig artikel 207,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt
til de nationale parlamenter,
efter den almindelige lovgivningsprocedure1), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Rådet anmodede i sin resolution af 25. september 2008
om en global europæisk plan for bekæmpelse af
varemærkeforfalskning og piratkopiering om, at Rådets
forordning (EF) nr. 1383/2003 af 22. juli 2003 om
toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes
for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om
de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der
krænker sådanne rettigheder2), bliver revideret.
(2) Markedsføringen af varer, som krænker
intellektuelle ejendomsrettigheder, skader i høj grad
rettighedshavere, brugere og producentsammenslutninger samt
lovlydige fabrikanter og handlende. Sådan
markedsføring kan også vildlede forbrugerne og kan i
nogle tilfælde være til fare for deres sundhed og
sikkerhed. Sådanne varer bør i videst muligt omfang
holdes ude af Unionens marked, og der bør træffes
foranstaltninger til at imødegå sådan ulovlig
markedsføring uden at hæmme den lovlige handel.
(3) Ved revisionen af forordning (EF) nr. 1383/2003 viste det
sig i lyset af den økonomiske, handelsmæssige og
retlige udvikling, at visse forbedringer af lovgivningsrammen er
nødvendige for at styrke toldmyndighedernes
håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og
for at skabe passende retssikkerhed.
(4) Toldmyndighederne bør have beføjelser til at
håndhæve intellektuelle ejendomsrettigheder
vedrørende varer, som i overensstemmelse med
EU-toldforskrifterne kan underkastes toldtilsyn eller toldkontrol,
og til at gennemføre passende kontrol af sådanne varer
med henblik på at forhindre transaktioner, der er i strid med
lovgivningen om intellektuelle ejendomsrettigheder.
Håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder ved
grænsen, hvor varerne er eller skulle have været under
toldtilsyn eller toldkontrol, er en effektiv måde at yde
hurtig og effektiv retlig beskyttelse til rettighedshaveren
såvel som brugerne og producentsammenslutningerne. Hvis
frigivelsen af varer suspenderes, eller varer tilbageholdes af
toldmyndighederne ved grænsen, bør der kun
kræves én retlig procedure, hvorimod der bør
kræves flere særskilte procedurer for samme
håndhævelse for varer, som bliver fundet på
markedet, og som er blevet splittet op og leveret til
detailhandlere. Der bør gøres undtagelse for varer,
der er overgået til fri omsætning under ordningen for
anvendelse til særlige formål, da sådanne varer
forbliver under toldtilsyn, selv om de er overgået til fri
omsætning. Denne forordning bør ikke finde anvendelse
på varer, der medbringes af passagerer i deres personlige
bagage, forudsat at disse varer er til deres egen personlige brug,
og der ikke er tegn på, at der er tale om
erhvervsmæssig handel.
(5) Forordning (EF) nr. 1383/2003 dækker ikke visse
intellektuelle ejendomsrettigheder, og visse krænkelser er
udelukket fra dens anvendelsesområde. For at styrke
håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder
bør indgriben fra toldmyndighedernes side udvides til at
omfatte andre typer af krænkelser, som ikke er dækket
af forordning (EF) nr. 1383/2003. Denne forordning bør
derfor ud over de rettigheder, der allerede er dækket af
forordning (EF) nr. 1383/2003, også omfatte handelsnavne, i
det omfang de er beskyttet som eksklusive ejendomsrettigheder
ifølge national ret, halvlederprodukters topografier og
brugsmodeller og anordninger, som primært er designet,
produceret eller tilpasset med henblik på at muliggøre
eller lette omgåelsen af teknologiske foranstaltninger.
(6) Krænkelser som følge af såkaldt ulovlig
parallelhandel og overskridelser (»overruns«) er
udelukket fra anvendelsesområdet for forordning (EF) nr.
1383/2003. Varer, der er udsat for ulovlig parallelhandel, dvs.
varer, der er blevet fremstillet med rettighedshaverens samtykke,
men er markedsført for første gang i Det
Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde uden
dennes samtykke, og overruns, dvs. varer, der er blevet fremstillet
af en person, der er behørigt bemyndiget af
rettighedshaveren til at fremstille en vis mængde varer, men
som er fremstillet i større mængder end aftalt mellem
den pågældende person og rettighedshaveren, fremstilles
som ægte varer, hvorfor det ikke er hensigtsmæssigt, at
toldmyndighederne fokuserer deres indsats på disse varer.
Ulovlig parallelhandel og overruns bør derfor også
være udelukket fra denne forordnings
anvendelsesområde.
(7) Medlemsstaterne bør i samarbejde med Kommissionen
sikre passende uddannelse af toldembedsmændene for at sikre
korrekt gennemførelse af denne forordning.
(8) Når denne forordning er fuldstændig
gennemført, vil den bidrage yderligere til et indre marked,
der sikrer rettighedshaverne en mere effektiv beskyttelse, fremmer
kreativitet og innovation og giver forbrugerne pålidelige
kvalitetsprodukter, hvilket igen bør styrke de
grænseoverskridende transaktioner mellem forbrugere,
virksomheder og handlende.
(9) Medlemsstaterne har stadig mere begrænsede ressourcer
til rådighed på toldområdet. Derfor bør
fremme af risikostyringsteknologier og -strategier med henblik
på at maksimere udnyttelsen af de ressourcer, som
toldmyndighederne har til rådighed, støttes.
(10) Denne forordning indeholder udelukkende procedureregler for
toldmyndighederne. Den fastsætter således ikke
kriterier for at fastslå, om der foreligger en
krænkelse af en intellektuel ejendomsrettighed.
(11) Ifølge »WTO-erklæringen om TRIPS-aftalen
og folkesundhed«, der blev vedtaget på
WTO-ministerkonferencen i Doha den 14. november 2001, kan og
bør aftalen om handelsrelaterede intellektuelle
ejendomsrettigheder (TRIPS-aftalen) fortolkes og implementeres
på en måde, som støtter WTO-medlemmernes ret til
at beskytte folkesundheden og især til at fremme adgangen til
lægemidler for alle. I overensstemmelse med Unionens
internationale forpligtelser og dens politik med hensyn til
udviklingssamarbejde, når der er tale om lægemidler,
hvor passagen gennem Unionens toldområde med eller uden
omladning, oplagring, deling af ladningen eller skift af
transportmiddel kun er en del af en fuld rejse, som begynder og
afsluttes uden for Unionens område, bør
toldmyndighederne derfor, når de vurderer, om der er risiko
for krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, tage
hensyn til, om der er en væsentlig sandsynlighed for, at
sådanne lægemidler omdirigeres til markedet i
Unionen.
(12) Denne forordning bør ikke berøre
bestemmelserne om retternes kompetence, især bestemmelserne i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012
af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og
fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og
handelsretlige område3).
(13) Personer, brugere, organisationer eller
producentsammenslutninger, som er i stand til at indlede retlige
procedurer i deres eget navn i forbindelse med en mulig
krænkelse af en intellektuel ejendomsrettighed, bør
have ret til at indgive en anmodning.
(14) For at sikre, at intellektuelle ejendomsrettigheder bliver
håndhævet i hele Unionen, er det hensigtsmæssigt
at give personer eller enheder, der ønsker
håndhævelse af rettigheder på EU-plan, tilladelse
til at indgive en anmodning til toldmyndighederne i en enkelt
medlemsstat. Sådanne ansøgere bør kunne anmode
om, at disse myndigheder træffer afgørelse om, at
indgriben foretages for at håndhæve de intellektuelle
ejendomsrettigheder i deres egen medlemsstat og i enhver anden
medlemsstat.
(15) For at sikre en hurtig håndhævelse af
intellektuelle ejendomsrettigheder bør det fastsættes,
at toldmyndighederne, hvis de på grundlag af rimelige
indikationer har mistanke om, at varer, som er under deres tilsyn,
krænker intellektuelle ejendomsrettigheder, kan suspendere
frigivelsen af varerne eller tilbageholde dem enten på eget
initiativ eller efter anmodning, således at en person eller
en enhed, der har ret til at indgive en anmodning, kan indlede en
procedure for at få fastslået, om der er sket en
krænkelse af en intellektuel ejendomsrettighed.
(16) Ifølge forordning (EF) nr. 1383/2003 kan
medlemsstaterne fastlægge en procedure, som tillader
tilintetgørelse af visse varer, uden at der skal indledes en
procedure for at fastslå, om der har fundet en
krænkelse sted af en intellektuel ejendomsrettighed. Som det
anerkendes i Europa-Parlamentets beslutning af 18. december 2008 om
betydningen af varemærkeforfalskning for den internationale
handel4), har denne procedure
vist sig at være meget effektiv i de medlemsstater, hvor den
har været tilgængelig. Proceduren bør derfor
gøres obligatorisk for alle krænkelser af
intellektuelle ejendomsrettigheder, og den bør anvendes,
når klarereren eller ihændehaveren af varerne har givet
samtykke til tilintetgørelsen. Desuden bør proceduren
sikre, at toldmyndighederne kan antage, at klarereren eller
ihændehaveren af varerne har givet samtykke til
tilintetgørelsen af varerne, hvis vedkommende ikke
udtrykkeligt har modsat sig tilintetgørelsen inden for den
fastsatte frist.
(17) For at reducere den administrative byrde og omkostningerne
mest muligt bør der indføres en specifik procedure
for småforsendelser af varemærkeforfalskede og
piratkopierede varer, hvorved disse varer kan tilintetgøres
uden udtrykkeligt samtykke fra ansøgeren i hvert
tilfælde. Der bør imidlertid stilles krav om en
generel anmodning indgivet af ansøgeren i anmodningen for at
anvende denne procedure. Desuden bør toldmyndighederne have
mulighed for at kræve, at ansøgeren dækker
omkostningerne i forbindelse med anvendelsen af denne
procedure.
(18) Med henblik på bedre retssikkerhed er det
hensigtsmæssigt at ændre tidsfristerne for, hvor
længe varers frigivelse kan suspenderes, eller varer kan
tilbageholdes, når der er mistanke om krænkelse af en
intellektuel ejendomsrettighed, og de omstændigheder, under
hvilke toldmyndighederne skal videregive oplysninger om
tilbageholdte varer til berørte personer og enheder, som
fastsat i forordning (EF) nr. 1383/2003.
(19) I betragtning af den midlertidige og præventive
karakter af de foranstaltninger, som toldmyndighederne
træffer i forbindelse med gennemførelsen af
nærværende forordning, og de modstridende interesser
hos de parter, der berøres af foranstaltningerne, bør
nogle af aspekterne i procedurerne tilpasses for at sikre en smidig
anvendelse af forordningen og samtidig en respekt for de
berørte parters rettigheder. Med hensyn til de forskellige
meddelelser, som er omhandlet i denne forordning, bør
toldmyndighederne således underrette den relevante person
på grundlag af dokumenterne vedrørende
toldbehandlingen eller af den situation, som varerne befinder sig
i. Eftersom proceduren for tilintetgørelse af varer
indebærer, at både klarereren eller ihændehaveren
af varerne og indehaveren af afgørelsen skal meddele deres
eventuelle indsigelser mod tilintetgørelsen
sideløbende, bør det endvidere sikres, at indehaveren
af afgørelsen levnes mulighed for at reagere på en
eventuel indsigelse mod tilintetgørelse fra klarererens
eller ihændehaveren af varernes side. Det bør derfor
sikres, at klarereren eller ihændehaveren af varerne
underrettes om suspensionen af varernes frigivelse eller om deres
tilbageholdelse inden eller samme dag som indehaveren af
afgørelsen.
(20) Toldmyndighederne og Kommissionen opfordres til at
samarbejde med Det Europæiske Observationscenter for
Krænkelser af Intellektuelle Ejendomsrettigheder inden for
rammerne af deres respektive beføjelser.
(21) Med henblik på at udrydde international handel med
varer, der krænker intellektuelle ejendomsrettigheder, skal
WTO-medlemmerne i henhold til TRIPS-aftalen fremme udvekslingen
mellem toldmyndighederne af oplysninger om denne form for handel.
Det bør følgelig være muligt for Kommissionen
og medlemsstaternes toldmyndigheder at udveksle oplysninger om
mistanker om krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder
med de relevante myndigheder i tredjelande, herunder om varer, som
er i transit gennem Unionens område, og som har oprindelse i
eller bestemmelsessted inden for disse tredjelande.
(22) Af effektivitetshensyn bør bestemmelserne i
Rådets forordning (EF) nr. 515/97 af 13. marts 1997 om
gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder
og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik på
at sikre den rette anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne5) finde anvendelse.
(23) Toldmyndighedernes ansvar bør være fastlagt i
medlemsstaternes lovgivning, men toldmyndighedernes
imødekommelse af en anmodning bør ikke give
indehaveren af afgørelsen ret til erstatning i
tilfælde af, at varer, der mistænkes for at
krænke en intellektuel ejendomsrettighed, ikke bliver
afsløret af toldmyndighederne og bliver frigivet, eller der
ikke bliver gjort noget for at tilbageholde dem.
(24) Eftersom toldmyndighederne griber ind efter anmodning, er
det hensigtsmæssigt at fastsætte, at indehaveren af
afgørelsen bør godtgøre alle de omkostninger,
som opstår for toldmyndighederne, når de griber ind for
at håndhæve vedkommendes intellektuelle
ejendomsrettigheder. Det bør dog ikke forhindre indehaveren
af afgørelsen i at søge erstatning fra
rettighedskrænkeren eller andre personer, som måtte
være ansvarlige i henhold til lovgivningen i den medlemsstat,
hvor varerne blev fundet. Sådanne personer kan i givet fald
også omfatte mellemmænd. Hvis der opstår
omkostninger og skader for andre personer end toldmyndighederne som
følge af indgriben fra toldmyndighederne, når varernes
frigivelse suspenderes, eller varerne tilbageholdes på
grundlag af en klage fra en tredjepart vedrørende
intellektuel ejendomsret, bør dette reguleres ved den
særlovgivning, der gælder i hvert enkelt
tilfælde.
(25) Med denne forordning indføres mulighed for, at
toldmyndighederne kan tillade, at varer, der skal
tilintetgøres, under toldtilsyn flyttes mellem forskellige
steder inden for Unionens toldområde. Toldmyndighederne kan
desuden beslutte at lade disse varer overgå til fri
omsætning med henblik på yderligere genanvendelse eller
bortskaffelse uden for handelen, herunder med henblik på
oplysning, undervisning og uddannelse.
(26) Toldmyndighedernes håndhævelse af
intellektuelle ejendomsrettigheder indebærer udveksling af
data om afgørelser vedrørende anmodninger. Denne
behandling af data dækker også personoplysninger og
bør foregå i overensstemmelse med EU-retten, jf.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24.
oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger6) og Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger
i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri
udveksling af sådanne oplysninger7).
(27) Udvekslingen af oplysninger om afgørelser
vedrørende anmodninger og toldmyndigheders indgriben
bør foregå via en central elektronisk database. Den
enhed, der kontrollerer og forvalter denne database, og de enheder,
der har til opgave at sikre sikkerheden i forbindelse med
behandlingen af de data, der findes i databasen, bør
defineres. Indførelse af eventuel interoperabilitet eller
udveksling bør først og fremmest overholde princippet
om formålsbegrænsning, nemlig at data skal anvendes til
det formål, som databasen er blevet oprettet til, og at der
ikke bør tillades nogen anden udveksling eller sammenkobling
til andet end dette formål.
(28) For at sikre at definitionen af småforsendelser kan
tilpasses, hvis den viser sig at være upraktisk, og under
hensyntagen til behovet for at sikre, at proceduren virker
effektivt, eller i givet fald for at undgå omgåelse af
proceduren med hensyn til sammensætningen af forsendelser,
bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til
Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt
angår ændring af ikkevæsentlige elementer i
definitionen af småforsendelser, nemlig de i den
pågældende definition fastsatte specifikke
mængder. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen
gennemfører relevante høringer under sit forberedende
arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i
forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede
retsakter sørge for samtidig, rettidig og
hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til
Europa-Parlamentet og Rådet.
(29) For at sikre ensartede betingelser for
gennemførelsen af bestemmelserne om fastlæggelse af
enkelthederne i de praktiske ordninger for udveksling af
oplysninger med tredjelande og bestemmelserne om blanketterne til
anmodningen og til anmodning om forlængelse af den periode,
inden for hvilken toldmyndighederne skal gribe ind, bør
Kommissionen tillægges
gennemførelsesbeføjelser, navnlig til at
fastlægge enkelthederne i de praktiske ordninger og til at
fastlægge standardblanketter. Disse beføjelser
bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om
de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal
kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser8). Selv om genstanden for de bestemmelser i denne
forordning, som skal gennemføres, falder ind under
anvendelsesområdet for den fælles handelspolitik
på grund af gennemførelsesretsakternes art og
indvirkning, bør rådgivningsproceduren anvendes i
forbindelse med vedtagelsen af standardblanketterne, eftersom alle
detaljer om, hvilke oplysninger blanketterne skal indeholde,
følger direkte af nærværende forordnings ordlyd.
Disse gennemførelsesretsakter fastlægger derfor kun
blankettens format og struktur og har ingen yderligere konsekvenser
for Unionens fælles handelspolitik.
(30) Forordning (EF) nr. 1383/2003 bør ophæves.
(31) Den Europæiske Tilsynsførende for
Databeskyttelse blev hørt i overensstemmelse med artikel 28,
stk. 2, i forordning (EF) nr. 45/2001 og afgav udtalelse den
12. oktober 20119) -
?
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
KAPITEL I
GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG
DEFINITIONER
Artikel 1
Genstand og
anvendelsesområde
1. I denne forordning fastsættes
betingelserne og procedurerne for toldmyndighedernes indgriben,
når varer, der mistænkes for at krænke en
intellektuel ejendomsrettighed, er eller burde have været
genstand for toldtilsyn eller toldkontrol inden for Unionens
toldområde i henhold til Rådets forordning (EØF)
nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en
EF-toldkodeks10), navnlig varer i
følgende situationer:
a) når de er
angivet til overgang til fri omsætning, udførsel eller
genudførsel
b) når de
føres ind i eller forlader Unionens toldområde
c) når de er
henført under en suspensionsprocedure eller anbragt i en
frizone eller på et frilager.
2. For de varer, der er genstand for
toldtilsyn eller toldkontrol, og med forbehold af artikel 17 og 18,
gennemfører toldmyndighederne passende toldkontrol og
træffer proportionale identifikationsforanstaltninger i
henhold til artikel 13, stk. 1, og artikel 72 i forordning
(EØF) nr. 2913/92 i overensstemmelse med kriterierne for
risikoanalyse med henblik på at forhindre handlinger, der er
i strid med den lovgivning om intellektuelle ejendomsrettigheder,
der finder anvendelse på Unionens område, og med
henblik på at samarbejde med tredjelande om
håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder.
3. Denne forordning finder ikke anvendelse
på varer, som er overgået til fri omsætning under
ordningen for anvendelse til særlige formål.
4. Denne forordning finder ikke anvendelse
på varer uden erhvervsmæssig karakter, som medbringes i
rejsendes personlige bagage.
5. Denne forordning finder ikke anvendelse
på varer, der er blevet fremstillet med rettighedshaverens
samtykke, eller på varer, som er blevet fremstillet af en
person, som er behørigt bemyndiget af rettighedshaveren til
at fremstille en vis mængde varer, i større
mængder end aftalt mellem vedkommende og
rettighedshaveren.
6. Denne forordning berører ikke
national lovgivning eller EU-lovgivning om intellektuel ejendomsret
eller medlemsstaternes love om strafferetspleje.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
1) »intellektuel
ejendomsrettighed«
a) et
varemærke
b) et design
c) en ophavsret
eller enhver beslægtet rettighed i henhold til national
lovgivning eller EU-lovgivning
d) en geografisk
betegnelse
e) et patent i
henhold til den nationale lovgivning eller EU-lovgivningen
f) et supplerende
beskyttelsescertifikat for lægemidler i henhold til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 469/2009 af
6. maj 2009 om det supplerende beskyttelsescertifikat for
lægemidler11)
g) et supplerende
beskyttelsescertifikat for plantebeskyttelsesmidler i henhold til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1610/96 af
23. juli 1996 om indførelse af et supplerende
beskyttelsescertifikat for plantebeskyttelsesmidler12)
h) en
EF-sortsbeskyttelse i henhold til Rådets forordning (EF) nr.
2100/94 af 27. juli 1994 om EF-sortsbeskyttelse13)
i) en
sortsbeskyttelse i henhold til den nationale lovgivning
j) et
halvlederprodukts topografi i henhold til den nationale lovgivning
eller EU-lovgivningen
k) en brugsmodel, i
det omfang den er beskyttet som en intellektuel ejendomsrettighed i
henhold til den nationale lovgivning eller EU-lovgivningen
l) et handelsnavn,
i det omfang det er beskyttet som en intellektuel ejendomsrettighed
i henhold til den nationale lovgivning eller EU-lovgivningen
2) »marque«
a) et
EF-varemærke i henhold til Rådets forordning (EF) nr.
207/2009 af 26. februar 2009 om EF-varemærker14)
b) et
varemærke, som er registreret i en medlemsstat eller, for
så vidt angår Belgien, Luxembourg eller Nederlandene,
hos Benelux-kontoret for intellektuel ejendomsret
c) et
varemærke, som er genstand for en international registrering,
og som har virkning i en medlemsstat eller i Unionen
3) »design«:
a) et EF-design i
henhold til Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 af 12. december
2001 om EF-design15)
b) et design, som
er registreret i en medlemsstat eller, for så vidt
angår Belgien, Luxembourg eller Nederlandene, hos
Benelux-kontoret for intellektuel ejendomsret
c) et design, som
er genstand for en international registrering, og som har virkning
i en medlemsstat eller i Unionen
4) »geografisk betegnelse«:
a) en geografisk
betegnelse eller en oprindelsesbetegnelse for landbrugsprodukter og
fødevarer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om
kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer16)
b) en
oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse for vin i
henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22.
oktober 2007 om en fælles markedsordning for
landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse
landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen)17)
c) en geografisk
betegnelse for aromatiserede vinbaserede drikkevarer i henhold til
Rådets forordning (EØF) nr. 1601/91 af 10. juni 1991
om almindelige regler for definition, betegnelse og
præsentation af aromatiserede vine, aromatiserede vinbaserede
drikkevarer og aromatiserede cocktails af vinprodukter18)
d) en geografisk
betegnelse for spiritus i henhold til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 110/2008 af 15. januar 2008 om
definition, betegnelse, præsentation og mærkning af
samt beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus19)
e) en geografisk
betegnelse for produkter, der ikke er omfattet af litra a)-d), i
det omfang den er fastlagt som en eksklusiv intellektuel
ejendomsrettighed i henhold til den nationale lovgivning eller
EU-lovgivningen
f) en geografisk
betegnelse i henhold til aftaler mellem Unionen og tredjelande og
som sådan anført i disse aftaler
5) »varemærkeforfalskede
varer«:
a) varer, som er
genstand for en handling, der krænker et varemærke i
den medlemsstat, hvor de findes, og som uden tilladelse er forsynet
med et mærke, der er identisk med, eller som ikke umiddelbart
kan skelnes fra et gyldigt registreret varemærke for varer af
samme type
b) varer, som er
genstand for en handling, der krænker en geografisk
betegnelse i den medlemsstat, hvor de findes, og som er forsynet
med eller beskrives ved et navn eller udtryk, der er beskyttet med
hensyn til den pågældende geografiske betegnelse
c) enhver
emballage, etiket, selvklæbende mærke, brochure,
betjeningsvejledning, garantidokument eller andet tilsvarende
element, selv om det foreligger separat, som er genstand for en
handling, der krænker et varemærke eller en geografisk
betegnelse, som omfatter et tegn, navn eller udtryk, der er
identisk med, eller som ikke umiddelbart kan skelnes fra et gyldigt
registreret varemærke eller en beskyttet geografisk
betegnelse, og som kan anvendes for den samme type varer som den,
for hvilken varemærket eller den geografiske betegnelse er
blevet registreret
6) »piratkopierede varer«: varer,
som er genstand for en handling, der krænker en ophavsret
eller hermed beslægtet rettighed eller et design i den
medlemsstat, hvor disse varer findes, og som er eller indeholder
kopier, der er fremstillet uden samtykke fra indehaveren af en
ophavsret eller hermed beslægtet rettighed eller et design
eller fra en person, der er bemyndiget af den
pågældende indehaver i fremstillingslandet
7) »varer, der mistænkes for at
krænke en intellektuel ejendomsrettighed«: varer, for
hvilke der er rimelige indikationer på, at der i den
medlemsstat, hvor disse varer findes, umiddelbart er tale om:
a) varer, som er
genstand for en handling, der krænker en intellektuel
ejendomsrettighed i den pågældende medlemsstat
b) anordninger,
produkter eller komponenter, som primært er udviklet,
produceret eller tilpasset med henblik på at muliggøre
eller lette omgåelsen af teknologier, anordninger eller
komponenter, der under deres normale funktion forhindrer eller
begrænser handlinger i forbindelse med værker, som der
ikke er givet tilladelse til af indehaveren af en ophavsret eller
nogen hermed beslægtet rettighed, og som vedrører en
handling, der krænker disse rettigheder i den
pågældende medlemsstat
c) enhver form
eller skabelon, der er specielt udviklet eller tilpasset til
fremstilling af varer, der krænker en intellektuel
ejendomsrettighed, såfremt sådanne forme eller
skabeloner vedrører en handling, der krænker en
intellektuel ejendomsrettighed i den pågældende
medlemsstat
8) »rettighedshaver«: indehaveren
af en intellektuel ejendomsrettighed
9) »anmodning«: en anmodning til
den kompetente toldafdeling om, at toldmyndighederne skal gribe ind
for så vidt angår varer, der er mistænkt for at
krænke en intellektuel ejendomsrettighed
10) »national anmodning«: en
anmodning til toldmyndighederne i en medlemsstat om at gribe ind i
den pågældende medlemsstat
11) »EU-anmodning«: en anmodning,
der er indgivet i en medlemsstat, og hvor toldmyndighederne i den
pågældende medlemsstat og i en eller flere andre
medlemsstater anmodes om at gribe ind i deres respektive
medlemsstater
12) »ansøger«: den person
eller enhed, i hvis navn en anmodning indgives
13) »indehaveren af
afgørelsen«: indehaveren af en afgørelse, der
imødekommer en anmodning
14) »ihændehaveren af
varerne«: den person, som ejer de varer, der mistænkes
for at krænke en intellektuel ejendomsrettighed, eller som
har en tilsvarende ret til at disponere over sådanne varer,
eller som har fysisk kontrol over dem
15) »déclarant« klarereren
som defineret i artikel 4, nr. 18), i forordning (EØF) nr.
2913/92
16) »tilintetgørelse«:
fysisk tilintetgørelse, genanvendelse eller bortskaffelse af
varer uden for handelen på en sådan måde, at det
undgås, at indehaveren af afgørelsen lider skade
17) »Unionens toldområde«:
Fællesskabets toldområde som defineret i artikel 3 i
forordning (EØF) nr. 2913/92
18) »frigivelse af varer«:
frigivelsen af varer som defineret i artikel 4, nr. 20), i
forordning (EØF) nr. 2913/92
19) »småforsendelse«: en
postforsendelse eller kurerforsendelse, der:
a) indeholder tre
eller færre genstande
a) eller
b) har en
bruttovægt på mindre end to kilogram.
I litra a) forstås ved
»genstande« varer som klassificeret i henhold til den
kombinerede nomenklatur i overensstemmelse med bilag I til
Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987
om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif20), hvis uemballeret,
eller en pakke af disse varer beregnet til detailsalg til den
endelige forbruger.
I forbindelse med denne definition betragtes
særskilte varer, der hører ind under den samme
kombinerede nomenklaturkode, som forskellige genstande, og varer,
der præsenteres som sæt, der er klassificeret under
én kombineret nomenklaturkode, betragtes som én
genstand.
20) »letfordærvelig vare«:
varer, som toldmyndighederne finder, vil blive forringet af at
blive opbevaret i op til 20 dage efter deres suspension af
frigivelsen eller tilbageholdelse
21) »eksklusiv licens«: en licens
(generel eller begrænset), der bemyndiger licenshaveren til
under udelukkelse af alle andre personer, inklusive licensgiveren,
at anvende en intellektuel ejendomsrettighed på den
måde, som tillades i licensen.
KAPITEL II
ANMODNINGER
AFDELING 1
Indgivelse af anmodninger
Artikel 3
Ret til at indgive en anmodning
De følgende personer og enheder har, i
den udstrækning de har ret til at indlede en procedure for at
fastslå, om en intellektuel ejendomsrettighed er blevet
krænket, i den eller de medlemsstater, hvor toldmyndighederne
anmodes om at gribe ind, ret til at indgive:
1) en national anmodning eller en
EU-anmodning:
a)
rettighedshavere
b) organisationer
til kollektiv forvaltning af intellektuelle ejendomsrettigheder som
omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om
håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder21)
c) faglige
interesseorganisationer som omhandlet i artikel 4, stk. 1,
litra d), i direktiv 2004/48/EF
d) sammenslutninger
i betydningen i artikel 3, nr. 2), og artikel 49, stk. 1, i
forordning (EU) nr. 1151/2012, producentorganisationer i
betydningen i artikel 118e i forordning (EF) nr. 1234/2007 eller
tilsvarende sammenslutninger af producenter, der er fastsat i
EU-lovgivningen om geografiske betegnelser, og som
repræsenterer producenter af varer med en geografisk
betegnelse, eller repræsentanter for sådanne
sammenslutninger, især forordning (EØF) nr. 1601/91 og
(EF) nr. 110/2008, og operatører, der har ret til at benytte
en geografisk betegnelse, samt tilsynsorganer eller myndigheder med
ansvar for en sådan geografisk betegnelse
2) en national anmodning:
a) personer eller
enheder, der har tilladelse til at benytte intellektuelle
ejendomsrettigheder, og som har fået formel tilladelse af
rettighedshaveren til at indlede en procedure for at fastslå,
om en intellektuel ejendomsrettighed er blevet krænket
b)
producentsammenslutninger, der er omhandlet i medlemsstaternes
lovgivning om geografiske betegnelser, og som repræsenterer
producenter af produkter med en geografisk betegnelse, eller
repræsentanter for sådanne sammenslutninger og
operatører, der har ret til at benytte en geografisk
betegnelse, samt tilsynsorganer eller myndigheder med ansvar for en
sådan geografisk betegnelse
3) en EU-anmodning: indehaverne af
eksklusivlicenser, som dækker hele området af to eller
flere medlemsstater, hvis disse licenshavere har fået formel
tilladelse af rettighedshaveren i de pågældende
medlemsstater til at indlede en procedure for at fastslå, om
en intellektuel ejendomsrettighed er blevet krænket.
Artikel 4
Intellektuelle ejendomsrettigheder,
som er omfattet af EU-anmodninger
Der kan kun indgives en EU-anmodning for
så vidt angår intellektuelle ejendomsrettigheder, der
på grundlag af EU-lovgivning har virkning i hele Unionen.
Artikel 5
Indgivelse af anmodninger
1. Hver medlemsstat udpeger den toldafdeling,
som skal have kompetence til at modtage og behandle anmodninger
(»den kompetente toldafdeling«). Medlemsstaten
underretter Kommissionen herom, og Kommissionen offentliggør
en liste over kompetente toldafdelinger, som er udpeget af
medlemsstaterne.
2. Anmodninger skal indgives til den
kompetente toldafdeling. Til anmodningen benyttes den blanket, der
er omhandlet i artikel 6, og den skal indeholde de deri
krævede oplysninger.
3. Indgives en anmodning efter
toldmyndighedernes meddelelse om suspension af frigivelsen eller
tilbageholdelse af varerne i henhold til artikel 18, stk. 3,
skal denne anmodning opfylde følgende:
a) den indgives til
den kompetente toldafdeling senest fire arbejdsdage efter
meddelelsen om suspension af frigivelsen eller tilbageholdelse af
varerne
b) det er en
national anmodning
c) den indeholder
de i artikel 6, stk. 3, omhandlede oplysninger.
Ansøgeren kan dog undlade at indføre de oplysninger,
der er omhandlet i litra g), h) og i) i nævnte stykke.
4. Med undtagelse af de omstændigheder,
der henvises til i artikel 3, nr. 3, kan der kun indgives én
national anmodning og én EU-anmodning pr. medlemsstat for
den samme intellektuelle ejendomsrettighed, der er beskyttet i den
pågældende medlemsstat. Under de omstændigheder,
der henvises til i artikel 3, nr. 3, er mere end én
EU-anmodning tilladt.
5. Hvis en EU-anmodning imødekommes for
en medlemsstat, som allerede er dækket af en anden
EU-anmodning, som er imødekommet for den samme
ansøger og for den samme intellektuelle ejendomsrettighed,
griber toldmyndighederne i den pågældende medlemsstat
ind på grundlag af den EU-anmodning, der først er
imødekommet. De underretter den kompetente toldafdeling i
den medlemsstat, hvor enhver efterfølgende EU-anmodning blev
imødekommet, som ændrer eller tilbagekalder
afgørelsen om at imødekomme den efterfølgende
EU-anmodning.
6. Hvis der er edb-systemer til rådighed
til modtagelse og behandling af anmodninger, skal anmodningerne
såvel som bilagene indgives ved hjælp af elektroniske
databehandlingsteknikker. Medlemsstaterne og Kommissionen skal
udvikle, opretholde og anvende sådanne systemer i
overensstemmelse med den flerårige strategiske plan, der er
omhandlet i artikel 8, stk. 2, i Europa-Parlamentets og
Rådets beslutning nr. 70/2008/EF af 15. januar 2008 om
papirløse rammer for told og handel22).
Artikel 6
Anmodningsblanket
1. Kommissionen fastlægger en
anmodningsblanket ved hjælp af
gennemførelsesretsakter. Disse
gennemførelsesretsakter vedtages efter
rådgivningsproceduren i artikel 34, stk. 2.
2. Anmodningsblanketten skal angive de
oplysninger, der skal gives til den registrerede i henhold til
forordning (EF) nr. 45/2001 og de nationale love til
gennemførelse af direktiv 95/46/EF.
3. Kommissionen sikrer, at følgende
oplysninger kræves af ansøgeren i
anmodningsblanketten:
a) oplysninger
vedrørende ansøgeren
b)
ansøgerens status i henhold til artikel 3
c) dokumentation,
som over for den kompetente toldafdeling godtgør, at
ansøgeren har ret til at indgive anmodningen
d) hvis
ansøgeren indgiver sin anmodning via en repræsentant,
detaljer om den person, der repræsenterer vedkommende, og
bevis for dennes beføjelser til at handle som
repræsentant, i overensstemmelse med lovgivningen i den
medlemsstat, hvor anmodningen indgives
e) den eller de
intellektuelle ejendomsrettigheder, som skal
håndhæves
f) i tilfælde
af en EU-anmodning, de medlemsstater, hvor der anmodes om
toldmyndighedernes indgriben
g) specifikke,
tekniske data om de autentiske varer, herunder mærkning som
f.eks. stregkoder, og i givet fald billeder
h) oplysninger, som
er nødvendige, for at toldmyndighederne uden besvær
kan identificere de pågældende varer
i) oplysninger, der
er relevante for toldmyndighedernes analyse og vurdering af
risikoen for krænkelse af den eller de berørte
intellektuelle ejendomsrettigheder, f.eks. oplysninger om de
autoriserede distributører
j) hvorvidt
oplysninger, der er indsendt i overensstemmelse med
nærværende stykkes litra g), h), eller i), skal
markeres til begrænset brug i overensstemmelse med artikel
31, stk. 5
k) oplysninger
på en repræsentant, der er udpeget af ansøgeren
til at være ansvarlig for retlige og tekniske anliggender
l) et tilsagn fra
ansøgeren om at underrette den kompetente toldafdeling om
alle de situationer, der er fastsat i artikel 15
m) et tilsagn fra
ansøgeren om at fremsende og opdatere alle oplysninger, der
er relevante for toldmyndighedernes analyse og vurdering af
risikoen for krænkelse af den eller de berørte
intellektuelle ejendomsrettigheder
n) et tilsagn fra
ansøgeren om at påtage sig ansvaret på de i
artikel 28 fastlagte betingelser
o) et tilsagn fra
ansøgeren om at påtage sig de i artikel 29 omhandlede
omkostninger på de i nævnte artikel fastlagte
betingelser
p)
ansøgerens indforståelse med, at de af ham indleverede
data kan blive behandlet af Kommissionen og af medlemsstaterne
q) hvorvidt
ansøgeren anmoder om anvendelse af den procedure, der er
omhandlet i artikel 26, og, hvis toldmyndighederne kræver
det, indvilliger i at afholde omkostningerne til
tilintetgørelsen af varerne i henhold til denne
procedure.
AFDELING 2
Afgørelser vedrørende
anmodninger
Artikel 7
Behandling af ufuldstændige
anmodninger
1. Hvis den kompetente toldafdeling ved
modtagelsen af en anmodning ikke mener, at anmodningen indeholder
alle de i artikel 6, stk. 3, omhandlede oplysninger, anmoder
den kompetente toldafdeling ansøgeren om at indsende de
manglende oplysninger senest ti arbejdsdage efter
fremsættelse af begæringen.
I så fald suspenderes den i artikel 9,
stk. 1, omhandlede tidsfrist, indtil de relevante oplysninger
er modtaget.
2. Hvis ansøgeren ikke leverer de
manglende oplysninger inden for den i stk. 1, første
afsnit, omhandlede frist, giver den kompetente toldafdeling afslag
på anmodningen.
Artikel 8
Gebyrer
Der kræves ikke noget gebyr af
ansøgeren til dækning af de
administrationsomkostninger, som behandlingen af anmodningen giver
anledning til.
Artikel 9
Underretning om afgørelser
vedrørende imødekommelse eller afslag på
anmodninger
1. Den kompetente toldafdeling underretter
ansøgeren om sin afgørelse om at imødekomme
eller give afslag på anmodningen senest 30 arbejdsdage efter
modtagelsen af anmodningen. I tilfælde af afslag skal den
kompetente toldafdeling begrunde afslaget og fremsende oplysninger
om klageproceduren.
2. Hvis ansøgeren er blevet underrettet
om suspensionen af frigivelsen eller tilbageholdelsen af varerne af
toldmyndighederne før indgivelsen af en anmodning,
underretter den kompetente toldafdeling ansøgeren om sin
afgørelse om at imødekomme eller give afslag på
anmodningen senest to arbejdsdage efter modtagelsen af
anmodningen.
Artikel 10
Afgørelser vedrørende
anmodninger
1. En afgørelse om imødekommelse
af en national anmodning og enhver afgørelse, der
tilbagekalder eller ændrer denne, får virkning i den
medlemsstat, hvor den nationale anmodning er indgivet, dagen efter,
at afgørelsen er truffet.
En afgørelse om forlængelse af
den periode, inden for hvilken toldmyndighederne skal gribe ind,
får virkning i den medlemsstat, hvor den nationale anmodning
er indgivet, dagen efter udløbet af den periode, der skal
forlænges.
2. En afgørelse om imødekommelse
af en EU-anmodning og enhver afgørelse, der tilbagekalder
eller ændrer denne, får virkning som følger:
a) i den
medlemsstat, hvor anmodningen er indgivet, dagen efter, at
afgørelsen er truffet
b) i alle andre
medlemsstater, hvor der anmodes om indgriben fra toldmyndighedernes
side, dagen efter den dato, hvor toldmyndighederne bliver
underrettet i henhold til artikel 14, stk. 2, forudsat at
indehaveren af afgørelsen har opfyldt sine forpligtelser i
henhold til artikel 29, stk. 3, for så vidt angår
oversættelsesomkostningerne.
En afgørelse om forlængelse af
den periode, inden for hvilken toldmyndighederne skal gribe ind,
får virkning i den medlemsstat, hvor EU-anmodningen er
indgivet, og i alle andre medlemsstater, hvor der anmodes om
toldmyndighedernes indgriben, dagen efter udløbet af den
periode, der skal forlænges.
Artikel 11
Periode, inden for hvilken
toldmyndighederne skal gribe ind
1. Imødekommes anmodningen,
fastsætter den kompetente toldafdeling den periode, inden for
hvilken toldmyndighederne skal gribe ind.
Perioden starter den dag, hvor
afgørelsen om imødekommelse af anmodningen får
virkning i henhold til artikel 10, og må ikke overstige et
år fra dagen efter datoen for, at afgørelsen er
truffet.
2. Hvis en anmodning, som er indgivet efter
toldmyndighedernes meddelelse om suspension af frigivelsen eller
tilbageholdelse af varerne i henhold til artikel 18, stk. 3,
ikke indeholder oplysningerne i artikel 6, stk. 3, litra g),
h) eller i), imødekommes den kun for suspensionen af
frigivelsen eller tilbageholdelsen af disse varer, medmindre disse
oplysninger stilles til rådighed inden ti arbejdsdage efter
meddelelsen om suspension af frigivelsen eller tilbageholdelsen af
varerne.
3. Hvis en intellektuel ejendomsrettighed
ophører med at have virkning, eller hvis ansøgeren af
andre grunde ophører med at have ret til at indgive en
anmodning, griber toldmyndighederne ikke ind. Afgørelsen om
imødekommelse af anmodningen bliver tilbagekaldt eller
ændret tilsvarende af den kompetente toldafdeling, som traf
afgørelsen.
Artikel 12
Forlængelse af den periode,
inden for hvilken toldmyndighederne skal gribe ind
1. Ved udløbet af den periode, inden
for hvilken toldmyndighederne skal gribe ind, kan den kompetente
toldafdeling, som traf den oprindelige afgørelse, efter
ansøgning fra indehaveren af afgørelsen
forlænge perioden, forudsat at denne person har indfriet al
gæld til toldmyndighederne i henhold til denne
forordning.
2. Hvis ansøgningen om
forlængelse af den periode, inden for hvilken
toldmyndighederne skal gribe ind, modtages af den kompetente
toldafdeling mindre end 30 arbejdsdage inden udløbet af den
periode, der skal forlænges, kan den give afslag på den
pågældende ansøgning.
3. Den kompetente toldafdeling underretter
indehaveren af afgørelsen om sin afgørelse om
forlængelse senest 30 arbejdsdage efter modtagelsen af den i
stk. 1 omhandlede ansøgning. Den kompetente
toldafdeling fastsætter perioden, inden for hvilken
toldmyndighederne skal gribe ind.
4. Den forlængede periode, inden for
hvilken toldmyndighederne skal gribe ind, løber fra dagen
efter udløbet af den foregående periode og må
ikke overstige ét år.
5. Hvis en intellektuel ejendomsrettighed
ophører med at have virkning, eller hvis ansøgeren af
andre grunde ophører med at have ret til at indgive en
anmodning, griber toldmyndighederne ikke ind. Afgørelsen om
imødekommelse af forlængelsen bliver tilbagekaldt
eller ændret tilsvarende af den kompetente toldafdeling, som
traf afgørelsen.
6. Der kræves ikke noget gebyr af
indehaveren af afgørelsen til dækning af de
administrationsomkostninger, som behandlingen af ansøgningen
om forlængelse giver anledning til.
7. Kommissionen fastlægger en blanket
til ansøgning om forlængelse ved hjælp af
gennemførelsesretsakter. Disse
gennemførelsesretsakter vedtages efter
rådgivningsproceduren i artikel 34, stk. 2.
Artikel 13
Ændring af afgørelsen med
hensyn til intellektuelle ejendomsrettigheder
Den kompetente toldafdeling, som vedtog
afgørelsen om imødekommelse af anmodningen, kan efter
anmodning fra indehaveren af denne afgørelse ændre
listen over intellektuelle ejendomsrettigheder i denne
afgørelse.
Når en ny intellektuel ejendomsrettighed
tilføjes, skal anmodningen indeholde de oplysninger, der er
omhandlet i artikel 6, stk. 3, litra c), e), g), h) og i).
I tilfælde af en afgørelse om
imødekommelse af en EU-anmodning er enhver ændring,
som består i tilføjelse af intellektuelle
ejendomsrettigheder, begrænset til at omfatte de
intellektuelle ejendomsrettigheder, der er omhandlet i artikel
4.
Artikel 14
Den kompetente toldafdelings
underretningsforpligtelser
1. Den kompetente toldafdeling, som en
national anmodning er indgivet til, fremsender følgende
afgørelser til toldstederne i dens medlemsstat straks efter
vedtagelsen heraf:
a)
afgørelser om imødekommelse af anmodningen
b)
afgørelser om tilbagekaldelse af afgørelser om
imødekommelse af anmodningen
c)
afgørelser om ændring af afgørelser om
imødekommelse af anmodningen
d)
afgørelser om forlængelse af den periode, inden for
hvilken toldmyndighederne skal gribe ind.
2. Den kompetente toldafdeling, som en
EU-anmodning er indgivet til, fremsender følgende
afgørelser til den kompetente toldafdeling i den eller de
medlemsstater, som er angivet i EU-anmodningen, straks efter
vedtagelsen heraf:
a)
afgørelser om imødekommelse af anmodningen
b)
afgørelser om tilbagekaldelse af afgørelser om
imødekommelse af anmodningen
c)
afgørelser om ændring af afgørelser om
imødekommelse af anmodningen
d)
afgørelser om forlængelse af den periode, inden for
hvilken toldmyndighederne skal gribe ind.
Den kompetente toldafdeling i den eller de
medlemsstater, der er angivet i EU-anmodningen, fremsender straks
efter modtagelsen disse afgørelser til deres toldsteder.
3. Den kompetente toldafdeling i den eller de
medlemsstater, der er angivet i EU-anmodningen, kan anmode den
kompetente toldafdeling, som traf afgørelsen om
imødekommelse af anmodningen, om at give dem yderligere
oplysninger, som anses for nødvendige for at
gennemføre den afgørelse.
4. Den kompetente toldafdeling fremsender sin
afgørelse om suspension af toldmyndighedernes indgriben i
henhold til artikel 16, stk. 1, litra b), og artikel 16,
stk. 2, til toldstederne i dens medlemsstat straks efter, at
afgørelsen er truffet.
Artikel 15
Underretningsforpligtelser for
indehaveren af afgørelsen
Indehaveren af afgørelsen underretter
straks den kompetente toldafdeling, som imødekom
anmodningen, om følgende:
a) en intellektuel
ejendomsrettighed, som er omfattet af anmodningen, ophører
med at have virkning
b) indehaveren af
afgørelsen ophører af andre grunde med at have ret
til at indgive anmodningen
c) ændringer
af de i artikel 6, stk. 3, omhandlede oplysninger.
Artikel 16
Manglende opfyldelse af forpligtelser
for indehaveren af afgørelsen
1. Hvis indehaveren af afgørelsen
benytter de oplysninger, som toldmyndighederne har givet, til andre
formål end dem, der er angivet i artikel 21, kan den
kompetente toldafdeling i den medlemsstat, hvor oplysningerne blev
givet eller misbrugt:
a) tilbagekalde
enhver afgørelse, den har truffet om imødekommelse af
en national anmodning, over for den pågældende
indehaver af afgørelsen, og nægte at forlænge
den periode, inden for hvilken toldmyndighederne skal gribe ind
b) på sit
område i den periode, hvor toldmyndighederne skal gribe ind,
suspendere afgørelser om imødekommelse af en
EU-anmodning over for den pågældende indehaver af
afgørelsen.
2. Den kompetente toldafdeling kan beslutte at
suspendere toldmyndighedernes indgriben indtil udløbet af
den periode, inden for hvilken disse toldmyndigheder skal gribe
ind, hvis indehaveren af afgørelsen:
a) ikke opfylder
underretningsforpligtelserne fastsat i artikel 15
b) ikke opfylder de
i artikel 19, stk. 3, fastsatte forpligtelser
vedrørende tilbagelevering af prøver
c) ikke opfylder de
i artikel 29, stk. 1 og 3, fastsatte forpligtelser
vedrørende omkostninger og oversættelse
d) uden gyldig
grund ikke indleder en procedure som fastsat i artikel 23,
stk. 3, eller artikel 26, stk. 9.
I tilfælde af en EU-anmodning får
afgørelsen om suspension af indgriben fra toldmyndighedernes
side kun virkning i den medlemsstat, hvor en sådan
afgørelse er truffet
KAPITEL III
INDGRIBEN FRA TOLDMYNDIGHEDERNES
SIDE
AFDELING 1
Suspension af frigivelsen eller
tilbageholdelse af varer, der mistænkes for at krænke
en intellektuel ejendomsrettighed
Artikel 17
Suspension af frigivelsen eller
tilbageholdelse af varer efter imødekommelse af en
anmodning
1. Identificerer toldmyndighederne varer, der
mistænkes for at krænke en intellektuel
ejendomsrettighed, der er omfattet af en afgørelse om
imødekommelse af en anmodning, suspenderer de frigivelsen af
varerne eller tilbageholder dem.
2. Inden toldmyndighederne suspenderer
frigivelsen af varerne eller tilbageholder dem, kan de anmode
indehaveren af afgørelsen om at give dem alle relevante
oplysninger om varerne. Toldmyndighederne kan også give
indehaveren af afgørelsen oplysninger om den faktiske eller
anslåede mængde varer, deres faktiske eller
anslåede art og billeder heraf, hvor det er relevant.
3. Toldmyndighederne underretter klarereren
eller ihændehaveren af varerne om suspensionen af varernes
frigivelse eller tilbageholdelsen af varerne inden for én
arbejdsdag fra den pågældende suspension eller
tilbageholdelse.
Hvis toldmyndighederne vælger at
underrette ihændehaveren af varerne, og to eller flere
personer anses for at være ihændehaveren af varerne, er
toldmyndighederne ikke forpligtet til at underrette mere end
én af disse personer.
Toldmyndighederne underretter indehaveren af
afgørelsen om suspensionen af varernes frigivelse eller
tilbageholdelsen af varerne samme dag som eller straks efter, at
klarereren eller ihændehaveren af varerne underrettes.
Underretningerne skal indeholde oplysninger om
proceduren fastsat i artikel 23.
4. Toldmyndighederne underretter indehaveren
af afgørelsen og klarereren eller ihændehaveren af
varerne om den faktiske eller anslåede mængde og den
faktiske eller anslåede art af de varer, herunder
foreliggende billeder heraf, hvor det er relevant, hvis frigivelse
er blevet suspenderet, eller som er blevet tilbageholdt.
Toldmyndighederne underretter endvidere på anmodning
indehaveren af afgørelsen, når det er til
rådighed for dem, om navne og adresser på modtageren,
afsenderen og klarereren eller ihændehaveren af varerne, om
toldproceduren og om oprindelsen af, herkomst for og
bestemmelsesstedet for de varer, hvis frigivelse er blevet
suspenderet, eller som er blevet tilbageholdt.
Artikel 18
Suspension af frigivelsen eller
tilbageholdelse af varer inden imødekommelse af en
anmodning
1. Hvis toldmyndighederne identificerer varer,
der mistænkes for at krænke en intellektuel
ejendomsrettighed, og som ikke er omfattet af en afgørelse
om imødekommelse af en anmodning, kan de, undtagen for
så vidt angår letfordærvelige varer, suspendere
frigivelsen af disse varer eller tilbageholde dem.
2. Inden toldmyndighederne suspenderer
frigivelsen af de varer, der mistænkes for at krænke en
intellektuel ejendomsrettighed, eller tilbageholder dem, kan de
uden at videregive andre oplysninger end oplysninger om den
faktiske eller anslåede mængde varer, deres faktiske
eller anslåede art og billeder heraf, hvor det er relevant,
anmode enhver person eller enhed, der eventuelt har ret til at
indgive en anmodning vedrørende en påstået
krænkelse af de intellektuelle ejendomsrettigheder, om at
give dem alle relevante oplysninger.
3. Toldmyndighederne underretter klarereren
eller ihændehaveren af varerne om suspensionen af varernes
frigivelse eller deres tilbageholdelse inden for én
arbejdsdag fra den pågældende suspension eller
tilbageholdelse.
Hvis toldmyndighederne vælger at
underrette ihændehaveren af varerne, og to eller flere
personer anses for at være ihændehaveren af varerne, er
toldmyndighederne ikke forpligtet til at underrette mere end
én af disse personer.
Toldmyndighederne underretter personer eller
enheder, der har ret til at indgive en anmodning vedrørende
den påståede krænkelse af de intellektuelle
ejendomsrettigheder, om suspensionen af frigivelsen eller
tilbageholdelsen af varerne samme dag som eller straks efter, at
klarereren eller ihændehaveren af varerne underrettes.
Toldmyndighederne kan konsultere de kompetente
offentlige myndigheder med henblik på at identificere de
personer og enheder, der har ret til at indgive en anmodning.
Underretningerne skal indeholde oplysninger om
proceduren fastsat i artikel 23.
4. Toldmyndighederne tillader frigivelse af
varerne eller ophører med at tilbageholde dem straks efter
gennemførelsen af alle toldformaliteter i følgende
tilfælde:
a) hvis de ikke
inden for én arbejdsdag efter suspensionen af frigivelsen
eller tilbageholdelsen af varerne har identificeret nogen person
eller enhed, der har ret til at indgive en anmodning
vedrørende den påståede krænkelse af
intellektuelle ejendomsrettigheder
b) hvis de ikke har
modtaget en anmodning i henhold til artikel 5, stk. 3, eller
hvis de har givet afslag på en sådan anmodning.
5. Hvis en anmodning er blevet
imødekommet, underretter toldmyndighederne på
anmodning indehaveren af afgørelsen, og når det er til
rådighed for dem, om navne og adresser på modtageren,
afsenderen og klarereren eller ihændehaveren af varerne, om
toldproceduren og om oprindelsen af, herkomst for og
bestemmelsesstedet for de varer, hvis frigivelse er blevet
suspenderet, eller som er blevet tilbageholdt.
Artikel 19
Besigtigelse og stikprøver af
varer, hvis frigivelse er blevet suspenderet, eller som er blevet
tilbageholdt
1. Toldmyndighederne giver indehaveren af
afgørelsen og klarereren eller ihændehaveren af
varerne lejlighed til at besigtige de varer, hvis frigivelse er
blevet suspenderet, eller som er blevet tilbageholdt.
2. Toldmyndighederne kan udtage prøver,
som er repræsentative for varerne. De kan give eller tilsende
indehaveren af afgørelsen sådanne prøver efter
anmodning fra vedkommende og udelukkende i analyseøjemed og
med det formål at lette den videre behandling i forbindelse
med varemærkeforfalskede og piratkopierede varer. Enhver
analyse af disse prøver foregår udelukkende under
ansvar af indehaveren af afgørelsen.
3. Medmindre omstændighederne ikke
tillader det, tilbagesender indehaveren af afgørelsen de i
stk. 2 omhandlede prøver til toldmyndighederne,
når analysen er afsluttet, og senest før varerne
frigives eller tilbageholdelsen af dem ophører.
Artikel 20
Betingelser for oplagring
Betingelserne for oplagring af varer under en
suspension af frigivelsen eller tilbageholdelsen fastsættes
af toldmyndighederne.
Artikel 21
Tilladt brug af visse oplysninger for
indehaveren af afgørelsen
Har indehaveren af afgørelsen modtaget
de i artikel 17, stk. 4, artikel 18, stk. 5, artikel 19
eller artikel 26, stk. 8, omhandlede oplysninger, kan
vedkommende kun offentliggøre eller bruge disse oplysninger
til følgende formål:
a) at indlede en
procedure for at fastslå, om en intellektuel
ejendomsrettighed er blevet krænket, og under en sådan
procedure
b) i forbindelse
med en strafferetlig efterforskning angående en
krænkelse af en intellektuel ejendomsrettighed, der er
iværksat af de offentlige myndigheder i den medlemsstat, hvor
varerne er fundet
c) at indlede en
strafferetlig forfølgning og under en sådan
forfølgning
d) at søge
erstatning fra rettighedskrænkeren eller andre personer
e) at aftale med
klarereren eller ihændehaveren af varerne, at varerne
tilintetgøres i overensstemmelse med artikel 23,
stk. 1
f) at aftale med
klarereren eller ihændehaveren af varerne om
størrelsen af den i artikel 24, stk. 2, litra a),
omhandlede sikkerhed.
Artikel 22
Udveksling af oplysninger og data
mellem toldmyndigheder
1. Med forbehold af gældende
bestemmelser om databeskyttelse i Unionen og med henblik på
at bidrage til at udrydde international handel med varer, der
krænker intellektuelle ejendomsrettigheder, kan Kommissionen
og medlemsstaternes toldmyndigheder udveksle visse data og
oplysninger, som de har til rådighed, med relevante
myndigheder i tredjelande i henhold til de praktiske ordninger, der
er omhandlet i stk. 3.
2. De data og oplysninger, der er omhandlet i
stk. 1, udveksles med henblik på hurtig og effektiv
håndhævelse over for forsendelser af varer, der
krænker en intellektuel ejendomsrettighed. Sådanne data
og oplysninger kan vedrøre beslaglæggelser, tendenser
og generelle risikooplysninger, herunder om varer, der er i transit
gennem Unionens område, og som har oprindelse i eller
bestemmelsessted inden for de pågældende tredjelandes
område. Sådanne data og oplysninger kan om
nødvendigt omfatte følgende:
a) varernes art og
mængde
b) den
intellektuelle ejendomsrettighed, der mistænkes for at blive
krænket
c) varernes
oprindelse, herkomst og bestemmelsessted
d) Oplysninger
vedrørende transportmidlets bevægelser,
særlig:
i) fartøjets
navn eller transportmidlets indregistreringsnummer
ii) referencenumre
for fragtbrevet eller andet transportdokument
iii) antal
containere
iv) lastens
vægt
v) varebeskrivelse
og/eller varenomenklatur
vi)
reservationsnummer
vii)
forseglingsnummer
viii) første
lastningssted
ix) endeligt
losningssted
x)
omladningssteder
xi) datoen for
forventet ankomst til det endelige losningssted
e) Oplysninger
vedrørende containeres bevægelser, særlig:
i)
containernummer
ii)
containerlastens status
iii) dato for
bevægelserne
iv) type
bevægelse (lastet, losset, omladet, indgang, udgang osv.)
v) fartøjets
navn eller transportmidlets indregistreringsnummer
vi) rejsens
nummer
vii) sted
viii) fragtbrev
eller andet transportdokument.
3. Kommissionen vedtager
gennemførelsesretsakter, der fastlægger enkelthederne
i de praktiske ordninger, der er nødvendige i forbindelse
med den udveksling af data og oplysninger, der er omhandlet i
nærværende artikels stk. 1 og 2. Disse
gennemførelsesretsakter vedtages i overensstemmelse med
undersøgelsesproceduren i artikel 34, stk. 3.
AFDELING 2
Tilintetgørelse af varer,
indledning af procedure og tidlig frigivelse af varer
Artikel 23
Tilintetgørelse af varer og
indledning af procedure
1. Varer, der mistænkes for at
krænke en intellektuel ejendomsrettighed, kan
tilintetgøres under toldkontrol, uden at det er
nødvendigt at fastslå, om en intellektuel
ejendomsrettighed er blevet krænket ifølge loven i den
medlemsstat, hvor varerne er blevet fundet, hvis følgende
betingelser alle er opfyldt:
a) indehaveren af
afgørelsen har inden for en frist på ti arbejdsdage
eller i tilfælde af letfordærvelige varer tre
arbejdsdage efter meddelelsen om suspension af frigivelsen eller
tilbageholdelse af varerne skriftligt over for toldmyndighederne
bekræftet, at en intellektuel ejendomsrettighed efter hans
opfattelse er blevet krænket
b) indehaveren af
afgørelsen har inden for en frist på ti arbejdsdage
eller i tilfælde af letfordærvelige varer tre
arbejdsdage efter meddelelsen om suspension af frigivelsen eller
tilbageholdelse af varerne skriftligt over for toldmyndighederne
bekræftet sit samtykke til, at varerne
tilintetgøres
c) klarereren eller
ihændehaveren af varerne har inden for en frist på ti
arbejdsdage eller i tilfælde af letfordærvelige varer
tre arbejdsdage efter meddelelsen om suspension af frigivelsen
eller tilbageholdelse af varerne skriftligt over for
toldmyndighederne bekræftet sit samtykke til, at varerne
tilintetgøres. Hvis klarereren eller ihændehaveren af
varerne inden for disse frister ikke har bekræftet sit
samtykke til tilintetgørelsen eller ikke har gjort
indsigelse herimod over for toldmyndighederne, kan
toldmyndighederne antage, at klarereren eller ihændehaveren
af varerne har givet sit samtykke til tilintetgørelsen af
disse varer.
Toldmyndighederne tillader frigivelse af
varerne eller ophører med at tilbageholde dem straks efter
gennemførelsen af alle toldformaliteter, hvis de inden for
de i første afsnit, litra a) og b), nævnte perioder
fra indehaveren af afgørelsen ikke har modtaget både
en skriftlig bekræftelse på, at en intellektuel
ejendomsrettighed efter hans opfattelse er blevet krænket, og
hans samtykke til tilintetgørelse, medmindre de
pågældende myndigheder er blevet behørigt
underrettet om, at der er indledt en procedure for at
fastslå, om en intellektuel ejendomsrettighed er blevet
krænket.
2. Tilintetgørelsen af varerne
gennemføres under toldkontrol på ansvar af indehaveren
af afgørelsen, medmindre andet er fastsat i den nationale
lovgivning i den medlemsstat, hvor varerne bliver tilintetgjort. De
kompetente myndigheder kan udtage prøver inden
tilintetgørelsen. Prøver, der er udtaget inden
tilintetgørelse, kan anvendes til uddannelsesmæssige
formål.
3. Hvis klarereren eller ihændehaveren
af varerne ikke skriftligt har bekræftet sit samtykke til
tilintetgørelsen, og hvis det ikke kan antages, at
klarereren eller ihændehaveren af varerne har givet sit
samtykke til tilintetgørelsen i overensstemmelse med
stk. 1, første afsnit, litra c), inden for de perioder,
der er omhandlet deri, underretter toldmyndighederne straks
indehaveren af afgørelsen herom. Indehaveren af
afgørelsen indleder inden for en frist på ti
arbejdsdage eller i tilfælde af letfordærvelige varer
tre arbejdsdage efter meddelelsen om suspension af frigivelsen
eller tilbageholdelse af varerne en procedure for at fastslå,
om en relevant intellektuel ejendomsrettighed er blevet
krænket.
4. Undtagen i tilfælde af
letfordærvelige varer kan toldmyndighederne i særlige
tilfælde forlænge den i stk. 3 omhandlede periode
med op til ti arbejdsdage efter en behørigt begrundet
anmodning fra indehaveren af afgørelsen.
5. Toldmyndighederne tillader frigivelse af
varerne eller ophører med at tilbageholde dem straks efter
gennemførelsen af alle toldformaliteter, hvis de ikke inden
for de i stk. 3 og 4 omhandlede perioder og i overensstemmelse
med stk. 3 er blevet behørigt underrettet om, at der er
indledt en procedure for at fastslå, om en intellektuel
ejendomsrettighed er blevet krænket.
Artikel 24
Tidlig frigivelse af varer
1. Når toldmyndighederne er blevet
underrettet om, at der er indledt en procedure for at
fastslå, om et design, et patent, en brugsmodel, et
halvlederprodukts topografi eller en plantesortsrettighed er blevet
krænket, kan klarereren eller ihændehaveren af varerne
ansøge toldmyndighederne om at frigive varerne eller
ophøre med at tilbageholde dem, inden de
pågældende procedurer afsluttes.
2. Toldmyndighederne frigiver først
varerne eller ophører med at tilbageholde dem, når
alle følgende betingelser er opfyldt:
a) klarereren eller
ihændehaveren af varerne har stillet en sikkerhed, der er
på et beløb, der er tilstrækkeligt til at
beskytte interesserne for indehaveren af afgørelsen
b) den myndighed,
der har kompetence til at fastslå, om en intellektuel
ejendomsrettighed er blevet krænket, har ikke tilladt
retsbevarende foranstaltninger
c) alle
toldformaliteter er opfyldt.
3. Sikkerhedsstillelsen, jf. stk. 2,
litra a), er ikke til hinder for, at indehaveren af
afgørelsen indbringer sagen for andre instanser.
Artikel 25
Varer til tilintetgørelse
1. Varer, der skal tilintetgøres efter
artikel 23 eller 26, må ikke:
a) overgå til
fri omsætning, medmindre toldmyndighederne, med samtykke fra
indehaveren af afgørelsen, beslutter, at dette er
nødvendigt, i tilfælde af, at varerne skal genanvendes
eller bortskaffes uden for handelen, herunder med henblik på
oplysning, undervisning og uddannelse. Betingelserne for,
hvornår varerne kan overgå til fri omsætning,
fastsættes af toldmyndighederne
b) bringes ud af
Unionens toldområde
c)
udføres
d)
genudføres
e) henføres
under en suspensionsprocedure
f) anbringes i
frizone eller på frilager.
2. Toldmyndighederne kan tillade, at de i
stk. 1 omhandlede varer flyttes under toldtilsyn mellem
forskellige steder inden for Unionens toldområde med henblik
på tilintetgørelse under toldkontrol.
Artikel 26
Procedure for tilintetgørelse
af varer i småforsendelser
1. Denne artikel finder anvendelse på
varer, hvor alle følgende betingelser er opfyldt:
a) varerne
mistænkes for at være varemærkeforfalskede eller
piratkopierede
b) varerne er ikke
letfordærvelige
c) varerne er
omfattet af en afgørelse om imødekommelse af en
anmodning
d) indehaveren af
afgørelsen har i anmodningen anmodet om anvendelse af den i
nærværende artikel fastsatte procedure
e) varerne
transporteres i småforsendelser.
2. Såfremt den i denne artikel
omhandlede procedure anvendes, finder artikel 17, stk. 3 og 4,
og artikel 19, stk. 2 og 3, ikke anvendelse.
3. Toldmyndighederne underretter klarereren
eller ihændehaveren af varerne om suspensionen af varernes
frigivelse eller deres tilbageholdelse inden for én
arbejdsdag fra suspensionen af frigivelsen eller tilbageholdelsen
af varerne. Meddelelsen om suspension af frigivelsen eller
tilbageholdelse af varerne indeholder følgende
oplysninger:
a) at
toldmyndighederne har til hensigt at tilintetgøre
varerne
b) de rettigheder,
som klarereren eller ihændehaveren af varerne har i henhold
til stk. 4, 5 og 6.
4. Klarereren eller ihændehaveren af
varerne skal have lejlighed til at fremsætte sine synspunkter
inden for ti arbejdsdage efter meddelelsen om suspension af
frigivelsen eller tilbageholdelse af varerne.
5. De pågældende varer kan
tilintetgøres, hvis klarereren eller ihændehaveren af
varerne inden for ti arbejdsdage, efter at meddelelsen om
suspension af, frigivelsen eller tilbageholdelse af varerne over
for toldmyndighederne har bekræftet sit samtykke til
tilintetgørelsen af varerne.
6. Hvis klarereren eller ihændehaveren
af varerne ikke har bekræftet sit samtykke til
tilintetgørelsen af varerne eller ikke har gjort indsigelse
herimod over for toldmyndighederne inden for den frist, der er
omhandlet i stk. 5, kan toldmyndighederne antage, at
klarereren eller ihændehaveren af varerne har givet sit
samtykke til tilintetgørelsen af dem.
7. Tilintetgørelsen foregår under
toldkontrol. Toldmyndighederne giver efter anmodning, og hvis det
er hensigtsmæssigt, indehaveren af afgørelsen
oplysninger om den faktiske eller anslåede mængde
tilintetgjorte varer og deres artikel.
8. Hvis klarereren eller ihændehaveren
af varerne ikke har bekræftet sit samtykke til
tilintetgørelsen af varerne, og hvis det ikke kan antages,
at klarereren eller ihændehaveren af varerne har
bekræftet sådant samtykke i overensstemmelse med
stk. 6, underretter toldmyndighederne straks indehaveren af
afgørelsen herom og om mængden af varer og deres art,
herunder i givet fald billeder heraf. Toldmyndighederne underretter
endvidere på anmodning, og når disse foreligger,
indehaveren af afgørelsen om navne og adresser på
modtageren, afsenderen og klarereren eller ihændehaveren af
varerne, hvis disse er kendte, om toldproceduren og om oprindelsen
af, herkomst for og bestemmelsesstedet for de varer, hvis
frigivelse er blevet suspenderet, eller som er blevet
tilbageholdt.
9. Toldmyndighederne tillader frigivelse af
varerne eller ophører med at tilbageholde dem straks efter
gennemførelsen af alle toldformaliteter, hvis de ikke senest
ti arbejdsdage efter den i stk. 8 omhandlede underretning er
blevet informeret af indehaveren af afgørelsen om, at der er
indledt en procedure for at fastslå, om en intellektuel
ejendomsrettighed er blevet krænket.
10. Kommissionen gives beføjelse til at
vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 35
vedrørende kvantitative ændringer af definitionen af
småforsendelser, hvis definitionen viser sig at være
upraktisk under hensyntagen til behovet for at sikre, at den i
denne artikel fastsatte procedure virker effektivt, eller hvis
dette er nødvendigt for at undgå omgåelse af
proceduren med hensyn til sammensætningen af
forsendelser.
KAPITEL IV
ANSVAR, OMKOSTNINGER OG SANKTIONER
Artikel 27
Toldmyndighedernes ansvar
Med forbehold af national lovgivning giver
afgørelsen om imødekommelse af en anmodning ikke
indehaveren af denne afgørelse ret til erstatning i
tilfælde af, at varer, der mistænkes for at
krænke en intellektuel ejendomsrettighed, ikke bliver
afsløret af et toldsted og bliver frigivet, eller at der
ikke bliver gjort noget for at tilbageholde dem.
Artikel 28
Ansvar for indehaveren af
afgørelsen
Hvis en procedure, der er behørigt
indledt i henhold til denne forordning, bliver indstillet på
grund af en handling eller undladelse fra indehaveren af
afgørelsen, hvis prøver, der er udtaget i
medfør af artikel 19, stk. 2, enten ikke tilbagesendes
eller beskadiges og er blevet ubrugelige på grund af en
handling eller undladelse fra indehaveren af afgørelsen,
eller hvis det senere fastslås, at de pågældende
varer ikke krænker en intellektuel ejendomsrettighed, er
indehaveren af afgørelsen ansvarlig over for enhver
ihændehaver af varerne eller klarerer, som har lidt skade i
den henseende, i overensstemmelse med den gældende
særlovgivning.
Artikel 29
Omkostninger
1. På toldmyndighedernes forlangende
betaler indehaveren af afgørelsen de omkostninger, der
opstår for toldmyndighederne eller andre parter, der handler
på vegne af toldmyndighederne, fra tilbageholdelsen eller
suspensionen af frigivelsen af varerne, herunder oplagring og
håndtering af varerne, i overensstemmelse med artikel 17,
stk. 1, og artikel 18, stk. 1, samt artikel 19,
stk. 2 og 3, og ved anvendelse af korrigerende
foranstaltninger såsom tilintetgørelse af varer i
henhold til artikel 23 og 26.
Indehaveren af en afgørelse, der har
fået meddelelse om suspension af frigivelsen eller
tilbageholdelse af varer, underrettes efter anmodning af
toldmyndighederne om, hvor og hvordan disse varer oplagres, og om
de anslåede omkostninger til oplagring, der er omhandlet i
dette stykke. Oplysningerne om de anslåede omkostninger kan
udtrykkes i form af tid, produkt, volumen, vægt eller ydelse
afhængigt af oplagringens omstændigheder og varernes
artikel
2. Denne artikel berører ikke retten
for indehaveren af afgørelsen til at søge erstatning
fra rettighedskrænkeren eller andre personer i henhold til
gældende lovgivning.
3. Indehaveren af en afgørelse om
imødekommelse af en EU-anmodning sørger for og
betaler for oversættelse, som måtte kræves af den
kompetente toldafdeling eller de toldmyndigheder, der skal gribe
ind over for varer, som mistænkes for at krænke en
intellektuel ejendomsrettighed.
Artikel 30
Sanktioner
Medlemsstaterne sikrer, at indehaverne af
afgørelser opfylder de i denne forordning fastsatte
forpligtelser, herunder om nødvendigt ved at fastsætte
bestemmelser om sanktioner. Sanktionerne skal være effektive,
stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have
afskrækkende virkning.
Medlemsstaterne giver straks Kommissionen
meddelelse om disse bestemmelser og om eventuelle senere
ændringer af betydning for bestemmelserne.
KAPITEL V
UDVEKSLING AF OPLYSNINGER
Artikel 31
Udveksling af data om
afgørelser vedrørende anmodninger og tilbageholdelser
mellem medlemsstaterne og Kommissionen
1. De kompetente toldafdelinger underretter
straks Kommissionen om følgende:
a)
afgørelser om imødekommelse af anmodninger, herunder
anmodningen og dens bilag
b)
afgørelser om forlængelse af den periode, inden for
hvilken toldmyndighederne skal gribe ind, eller afgørelser
om tilbagekaldelse af afgørelsen om imødekommelse af
anmodningen eller om ændring heraf
c) suspension af en
afgørelse om imødekommelse af anmodningen.
2. Når frigivelsen af varerne
suspenderes eller varerne tilbageholdes, sender toldmyndighederne
Kommissionen alle relevante oplysninger, undtagen
personoplysninger, herunder oplysninger om varernes mængde og
art, værdi, intellektuelle ejendomsrettigheder,
toldprocedurer, oprindelses-, herkomst- og bestemmelsesland samt
transportruter og transportmidler, jf. dog artikel 24, litra g), i
forordning (EF) nr. 515/97.
3. Fremsendelsen af de i
nærværende artikels stk. 1 og 2 omhandlede
oplysninger og al udveksling af data om afgørelser
vedrørende anmodninger som omhandlet i artikel 14 mellem
medlemsstaternes toldmyndigheder foregår via en central
database i Kommissionen. Oplysningerne og dataene lagres i denne
database.
4. Med henblik på at sikre behandling af
de i nærværende artikels stk. 1-3 omhandlede
oplysninger skal den i stk. 3 omhandlede centrale database
oprettes i elektronisk form. Den centrale database skal indeholde
de oplysninger, herunder personoplysninger, der er omhandlet i
artikel 6, stk. 3, artikel 14 og nærværende
artikel.
5. Medlemsstaternes toldmyndigheder og
Kommissionen skal have adgang til oplysningerne i den centrale
database i det omfang, dette er nødvendigt for opfyldelsen
af deres retlige ansvar ved anvendelsen af denne forordning. Adgang
til oplysninger, der er markeret til begrænset brug i henhold
til artikel 6, stk. 3, er begrænset til
toldmyndighederne i de medlemsstater, hvor der anmodes om
indgriben. Efter begrundet anmodning fra Kommissionen kan
toldmyndighederne i medlemsstaterne give Kommissionen adgang til
sådanne oplysninger, hvis dette er strengt nødvendigt
med henblik på anvendelsen af denne forordning.
6. Toldmyndighederne indfører de
oplysninger, der er indgivet i forbindelse med anmodninger til den
kompetente toldafdeling, i databasen. De toldmyndigheder, som har
indført oplysningerne i den centrale database ændrer,
supplerer, retter eller sletter om nødvendigt disse
oplysninger. Hver toldmyndighed, som har indført oplysninger
i den centrale database, er ansvarlig for rigtigheden,
tilstrækkeligheden og relevansen af de pågældende
oplysninger.
7. Kommissionen opretter og vedligeholder
passende tekniske og organisatoriske ordninger med henblik på
en pålidelig og sikker drift af databasen. Toldmyndighederne
i hver enkelt medlemsstat opretter og vedligeholder passende
tekniske og organisatoriske ordninger for at sikre fortrolighed og
sikkerhed i forbindelse med toldmyndighedernes
behandlingsprocedurer og med hensyn til de terminaler til den
centrale database, der er placeret på den
pågældende medlemsstats område.
Artikel 32
Oprettelse af en central database
Kommissionen skal oprette den i artikel 31
omhandlede centrale database. Databasen skal være operationel
hurtigst muligt og senest den 1. januar 2015.
Artikel 33
Databeskyttelsesbestemmelser
1. Behandlingen af personoplysninger i
Kommissionens centrale database foregår i overensstemmelse
med forordning (EF) nr. 45/2001 og under tilsyn af Den
Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.
2. Behandlingen af personoplysninger hos de
kompetente myndigheder i medlemsstaterne foregår i
overensstemmelse med direktiv 95/46/EF og under tilsyn af den i
artikel 28 i nævnte direktiv omhandlede offentlige,
uafhængige myndighed i medlemsstaten.
3. Personoplysninger indsamles og anvendes
udelukkende med henblik på de i denne forordning omhandlede
formål. De indsamlede personoplysninger skal være
korrekte og ajourførte.
4. Hver toldmyndighed, som har indført
personoplysninger i den centrale database, skal kontrollere
behandlingen af de pågældende oplysninger.
5. Den registrerede har ret til adgang til de
personoplysninger vedrørende den pågældende, der
behandles i den centrale database, og om nødvendigt til at
berigtige, slette eller blokere personoplysninger i henhold til
forordning (EF) nr. 45/2001 eller de nationale love til
gennemførelse af direktiv 95/46/EF.
6. Alle anmodninger om udøvelse af
retten til adgang, berigtigelse, sletning eller blokering
fremsendes til og behandles af toldmyndighederne. Har den
registrerede indgivet en begæring om udøvelse af denne
ret til Kommissionen, fremsender Kommissionen begæringen til
de berørte toldmyndigheder.
7. Personoplysninger opbevares ikke
længere end seks måneder efter tilbagekaldelsen af
afgørelsen om imødekommelse af anmodningen eller
udløbet af den periode, inden for hvilken toldmyndighederne
skal gribe ind.
8. Når indehaveren af afgørelsen
har indledt en procedure i henhold til artikel 23, stk. 3,
eller artikel 26, stk. 9, og har underrettet toldmyndighederne
om indledningen af en sådan procedure, skal
personoplysningerne opbevares i seks måneder, efter at det
ved denne procedure er blevet endeligt fastslået, om en
intellektuel ejendomsrettighed er blevet krænket.
KAPITEL VI
UDVALG, DELEGATION OG AFSLUTTENDE
BESTEMMELSER
Artikel 34
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af
Toldkodeksudvalget, der er nedsat ved artikel 247a og 248a i
forordning (EØF) nr. 2913/92. Dette udvalg er et udvalg i
betydningen i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke,
anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011.
3. Når der henvises til dette stykke,
anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.
Artikel 35
Udøvelse af de delegerede
beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede
retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel
fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede
retsakter, jf. artikel 26, stk. 10, tillægges
Kommissionen for en ubegrænset periode fra den 19. juli
2013.
3. Den i artikel 26, stk. 10, omhandlede
delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af
Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om
tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der
er angivet i den pågældende afgørelse, til
ophør. Den får virkning dagen efter
offentliggørelsen af afgørelsen i Den
Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt,
der angives i afgørelsen. Den berører ikke
gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i
kraft.
4. Så snart Kommissionen vedtager en
delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og
Rådet meddelelse herom.
5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til
artikel 26, stk. 10, træder kun i kraft, hvis hverken
Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for
en frist på to måneder fra meddelelsen af den
pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller
Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden
udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om,
at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges
med to måneder på Europa-Parlamentets eller
Rådets initiativ.
Artikel 36
Gensidig administrativ bistand
Bestemmelserne i forordning (EF) nr. 515/97
finder tilsvarende anvendelse i nærværende
forordning.
Artikel 37
Rapportering
Senest den 31. december 2016 forelægger
Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om
gennemførelsen af denne forordning. Om nødvendigt
ledsages rapporten af passende henstillinger.
Rapporten skal omhandle alle relevante
tilfælde vedrørende lægemidler i transit gennem
Unionens toldområde i henhold til denne forordning, herunder
en vurdering af dens mulige indvirkning på Unionens
forpligtelser med hensyn til adgang til lægemidler
ifølge erklæringen om TRIPS-aftalen og folkesundhed,
der blev vedtaget på WTO-ministerkonferencen i Doha den 14.
november 2001, og de foranstaltninger, der er truffet med henblik
på at afhjælpe en eventuel situation, der skaber
negative virkninger i henseende hertil.
Artikel 38
Ophævelse
Forordning (EF) nr. 1383/2003 ophæves
med virkning fra den 1. januar 2014.
Henvisninger til den ophævede forordning
betragtes som henvisninger til nærværende forordning og
læses i overensstemmelse med sammenligningstabellen i
bilaget.
Artikel 39
Overgangsbestemmelser
Anmodninger, som er imødekommet i
henhold til forordning (EF) nr. 1383/2003, forbliver gyldige i den
periode, der er angivet i afgørelsen om imødekommelse
af anmodningen, og inden for hvilken toldmyndighederne skal gribe
ind, og bliver ikke forlænget.
Artikel 40
Ikrafttrædelse og anvendelse
1. Denne forordning træder i kraft
på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den
Europæiske Unions Tidende.
2. Den finder anvendelse fra den 1. januar
2014 med undtagelse af
a) artikel 12,
stk. 7, og artikel 22, stk. 3, som finder anvendelse fra
den 19. juli 2013
b) artikel 31,
stk. 1 og 3-7 og artikel 33, som finder anvendelse fra den
dato, hvor den i artikel 32 omhandlede database er oprettet.
Kommissionen offentliggør den pågældende
dato.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder
umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Strasbourg, den 12. juni 2013.
| | | | På Europa-Parlamentets vegne | På Rådets vegne | | | M. Schulz | L. Creighton | Formand | Formand | | |
|
BILAG
Sammenligningstabel
| | | | Forordning (EF) nr. 1383/2003 | Nærværende forordning | | | | | Artikel 1 | Artikel 1 | | Artikel 2 | Artikel 2 | | Artikel 3 | Artikel 1 | | Artikel 4 | Artikel 18 | | Artikel 5 | Artikel 3-9 | | Artikel 6 | Artikel 6-29 | | Artikel 7 | Artikel 12 | | Artikel 8 | Artikel 10, 11, 12, 14 og 15 | | Artikel 9 | Artikel 17 og 19 | | Artikel 10 | - | | Artikel 11 | Artikel 23 | | Artikel 12 | Artikel 16 og 21 | | Artikel 13 | Artikel 23 | | Artikel 14 | Artikel 24 | | Artikel 15 | Artikel 20 | | Artikel 16 | Artikel 25 | | Artikel 17 | - | | Artikel 18 | Artikel 30 | | Artikel 19 | Artikel 27 og 28 | | Artikel 20 | Artikel 6, 12, 22 og 26 | | Artikel 21 | Artikel 34 | | Artikel 22 | Artikel 31 og 36 | | Artikel 23 | - | | Artikel 24 | Artikel 38 | | Artikel 25 | Artikel 40 | | | |
|
Officielle noter
1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører Rådets direktiv 2013/43/EU af 22. juli
2013 om ændring af momssystemdirektivet for så vidt
angår en fakultativ og midlertidig anvendelse af ordningen
for omvendt betalingspligt ved levering af bestemte varer og
tjenesteydelser, som kan være udsat for svig, EU-Tidende
2013, nr. L 201, side 4-6.
1) Europa-Parlamentets holdning af
3.7.2012 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets
førstebehandlingsholdning af 16.5.2013 (endnu ikke
offentliggjort i EUT). Europa-Parlamentets holdning af 11.6.2013
(endnu ikke offentliggjort i EUT).
2) EUT L 196 af 2.8.2003, s. 7.
3) EUT L 351 af 20.12.2012, s. 1.
4) EUT C 45 E af 23.2.2010, s. 47.
5) EFT L 82 af 22.3.1997, s. 1.
6) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.
7) EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.
8) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
9) EUT C 363 af 13.12.2011, s. 3.
10) EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.
11) EUT L 152 af 16.6.2009, s. 1.
12) EFT L 198 af 8.8.1996, s. 30.
13) EFT L 227 af 1.9.1994, s. 1.
14) EUT L 78 af 24.3.2009, s. 1.
15) EFT L 3 af 5.1.2002, s. 1.
16) EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.
17) EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.
18) EFT L 149 af 14.6.1991, s. 1.
19) EUT L 39 af 13.2.2008, s. 16.
20) EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.
21) EUT L 157 af 30.4.2004, s. 45.
22) EUT L 23 af 26.1.2008, s. 21.