Betænkning afgivet af Socialudvalget
den 28. november 2013
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 31. oktober
og var til 1. behandling den 7. november 2013. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1
møde.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og social-,
børne- og integrationsministeren sendte den 30. august 2013
dette udkast til udvalget, jf. SOU alm. del - bilag 325,
folketingsåret 2012-13. Den 31. oktober 2013 sendte social-,
børne- og integrationsministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 1
spørgsmål til social-, børne- og
integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret. Udvalgets spørgsmål til social-,
børne- og integrationsministeren og dennes svar herpå
er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
2. Indstilling og politiske
bemærkninger
Udvalget
indstiller lovforslaget til vedtagelse
uændret.
Venstres medlemmer af udvalget kan som
udgangspunkt godt støtte regeringens lovforslag om
udskydelse af revision af servicelovens § 123 d. Venstre
finder det dog problematisk, at det kun er lykkedes regeringen at
modtage en tilbagemelding fra 71 ud af 98 kommuner. Af de 71
kommuner havde alene én enkelt kommune truffet
afgørelse om tilladelse til at anvende alarm. Det giver
Venstre regeringen ret i er et alt for smalt grundlag at foretage
en grundig vurdering ud fra.
Venstre er bekymrede over, at der ikke er
fulgt tilstrækkeligt op på indhentelsen af erfaringer
om kommunernes brug af § 123 d. Venstre ønsker derfor
en større indsats fra ministeriets side, så der bliver
gjort mere for, at indsamling af erfaringer sker frem mod
folketingsåret 2015-16. Det skal sikres, at den nye revision
ikke bliver udskudt igen. Venstre forventer, at evalueringen
gennemføres i folketingssamlingen 2015-16, og at
evalueringen ikke bliver udsat yderligere.
Dansk Folkeparti stemmer for en udskydelse
af den planlagte revision af servicelovens § 123 d om brug af
alarm- eller pejlesystemer over for børn og unge, der er
anbragt i en døgninstitution eller på et opholdssted.
Af lov nr. 153 af 26. februar 2011 fremgår det, at ordningen
skulle revideres i 2013. Ministeren har dog redegjort for, at det
ikke har været muligt at tilvejebringe et tilstrækkelig
oplyst erfaringsgrundlag, som revisionen ifølge forarbejdet
krævede i 2011, og derfor foreslås det nu at udskyde
revisionen med henblik på at opnå et bedre
oplysningsgrundlag.
Derudover skal dette lovforslag ses i
sammenhæng med afrapporteringen fra Udvalget om
magtanvendelse på anbringelsessteder for børn og unge
- også kaldet Magtanvendelsesudvalget. Udvalget skal bidrage
til at afklare de etiske, juridiske og praktiske
grænsedragninger i anvendelsen af magt over for børn
og unge, der er anbragt, og komme med et forslag til et nyt
regelsæt i serviceloven, der giver redskaber til
magtanvendelse, som er nødvendige på
anbringelsessteder eller i plejefamilier under hensyn til barnets
eller den unges retssikkerhed. Da udvalgets afrapportering vil
kunne indeholde forslag og viden af relevans for revisionen af
servicelovens § 123 d, foreslås det tillige at afvente
udvalgets afrapportering, som forventes at foreligge ved udgangen
af 2014. Dette anser Dansk Folkeparti for hensigtsmæssigt, da
det er yderst vigtigt, at der altid tages hensyn til de
retssikkerhedsmæssige konsekvenser af at bruge alarm- eller
pejlesystemer.
I forbindelse med loven fra 2011 er der
foretaget en spørgeskemaundersøgelse i alle landets
kommuner med henblik på at undersøge, hvordan de har
brugt ordningen. Dansk Folkeparti er forundret over, at det kun er
71 kommuner i stedet for alle 98 kommuner, der har svaret på
disse vigtige spørgsmål. Yderligere ses det af
undersøgelsen, at det kun er én kommune, der har
truffet afgørelse om tilladelse til at anvende ordningen,
hvilket giver Dansk Folkeparti anledning til at undre sig over, om
kommunerne er tilstrækkelig orienteret om muligheden for at
bruge alarm- eller pejlesystemer.
Dansk Folkeparti vil med interesse
følge revisionen af loven, som Dansk Folkeparti forventer
kommer i folketingsåret 2015-16.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet
for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
Orla Hav (S) Maja Panduro (S)
Jacob Bjerregaard (S) Jens Joel (S) Karen J. Klint (S) Rasmus Horn
Langhoff (S) Karin Gaardsted (S) Marlene Borst Hansen (RV) Liv Holm
Andersen (RV) Zenia Stampe (RV) Pernille Vigsø Bagge (SF)
Anne Baastrup (SF) fmd. Karina
Lorentzen Dehnhardt (SF) Finn Sørensen (EL) Pernille Skipper
(EL) Hans Andersen (V) Anne-Mette Winther Christiansen (V) nfmd. Louise Schack Elholm (V) Finn
Thranum (V) Sophie Løhde (V) Eyvind Vesselbo (V) Fatma
Øktem (V) Karin Nødgaard (DF) René Christensen
(DF) Karina Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
Merete Riisager (LA) Thyra Frank (LA) Benedikte Kiær (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 45 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 16 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende
L 49
Bilagsnr. | Titel |
---|
1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra social-, børne- og integrationsministeren | 2 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget | 3 | 1. udkast til betænkning | 4 | 2. udkast til betænkning | 5 | 3. udkast til betænkning |
|
Oversigt over spørgsmål
og svar vedrørende L 49
Spm.nr. | Titel | 1 | Spm. , om hvad ministeren har gjort for at
informere kommunerne om muligheden for at bruge alarm- og
pejlesystemer over for børn og unge med nedsat psykisk
funktionsevne anbragt i døgninstitution eller på
opholdssted, til social-, børne- og integrationsministeren,
og ministerens svar herpå |
|
Bilag 2
Udvalgets spørgsmål til
social-, børne- og integrationsministeren og dennes var
herpå er optrykt efter ønske fra Venstre
Spørgsmål
nr. 1:
Ministeren bedes redegøre for, hvad
ministeren har gjort for at informere kommunerne om muligheden for
at bruge alarm- og pejlesystemer over for børn og unge med
nedsat psykisk funktionsevne anbragt i døgninstitution eller
på opholdssted, og hvordan sikres det, at kommunerne
fremadrettet er orienteret om og klædt på til at bruge
redskaberne?
Svar:
Ministeriet har den 24. februar 2011 til
samtlige kommunalbestyrelser sendt orienteringsbrev om
lovændringen, der gav mulighed for at anvende personlige
alarm- eller pejlesystemer over for børn og unge med nedsat
psykisk funktionsevne anbragt i døgninstitution eller
på opholdssted. Kommunerne har dertil haft mulighed for at
orientere sig i ny vejledning og bekendtgørelse om
anvendelsen af personlige alarm- eller pejlesystemer, som har
været tilgængelig siden maj 2011.
Lovændringen omfattede alene en mulighed
for i særlige tilfælde at anvende personlige alarm-
eller pejlesystemer. Disse systemer kan ikke anvendes som
sædvanlige redskaber i stedet for en pædagogisk
indsats, men alene i tilfælde, hvor anvendelsen af et
personligt alarm- eller pejlesystem i væsentligt omfang
vurderes at kunne bidrage til at afværge risikoen for
personskade for målgruppen. Der kan ikke anvendes alarm-
eller pejlesystemer, hvis risikoen kan afværges på
andre måder, som er mindre indgribende. Det har derfor
været hensigten med bestemmelsen, at den kun skulle kunne
anvendes i meget begrænset omfang.
På baggrund af Folketingets 1.
behandling af L 49 den 7. november 2013 er det min forventning, at
L 49 vedtages. Herefter vil Social-, Børne- og
Integrationsministeriet sende endnu et orienteringsbrev om
lovændringen til samtlige kommunalbestyrelser.