Fremsat den 31. oktober 2013 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om ændring af lov om social service

(Ændring af revisionsbestemmelse)

§ 1

I lov nr. 153 af 26. februar 2011 om ændring af lov om social service (Alarm- eller pejlesystemer over for børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne anbragt i døgninstitution eller på opholdssted) foretages følgende ændring:

1. I § 3 ændres »2013-14« til: »2015-16«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2014.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Reglerne om anvendelse af personlige alarm- eller pejlesystemer over for børn og unge med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne anbragt i døgninstitution eller på opholdssted blev vedtaget den 22. februar 2011 og trådte i kraft den 1. marts 2011, jf. lov nr. 153 af 26. februar 2011 om ændring af lov om social service. Reglerne er fastsat i § 123 d i serviceloven. Der er fastsat en revisionsbestemmelse i § 3 i lov nr. 153 af 26. februar 2011, hvorefter forslag til revision af servicelovens § 123 d skal fremsættes senest i folketingsåret 2013-14. Da det ikke har været muligt at tilvejebringe et tilstrækkeligt oplyst erfaringsgrundlag, som revisionen ifølge forarbejderne til § 3 i lov nr. 153 af 26. februar 2011 om ændring af social service skal ske på grundlag af, foreslås det at udskyde revisionen af § 123 d i serviceloven til folketingsåret 2015-16, hvor oplysningerne forventes at foreligge.

2. Lovforslagets baggrund og formål

Efter § 3 i lov nr. 153 af 26. februar 2011 om ændring af lov om social service skal forslag til revision af servicelovens § 123 d om anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer over for børn og unge med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne anbragt på døgninstitution eller opholdssted fremsættes senest i folketingsåret 2013-14.

Det fremgår af forslaget til den gældende regel i servicelovens § 123 d (L 99 - 2010-11), at formålet med bestemmelsen er at medvirke til at skabe øget tryghed og sikkerhed for disse børn og unge samt deres forældre. Samtidig blev der i særlige tilfælde givet adgang til at anvende alarm- eller pejlesystemer, herunder GPS, over for den lille gruppe af børn og unge med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der er anbragt på døgninstitution eller opholdssted, og som mangler evnen til at færdes alene i trafikken eller finde rundt på steder, og hvor omgivelserne kan udgøre en fare for barnet eller den unge. Der er tale om en meget begrænset gruppe på antalsmæssigt 55-110 børn og unge på landsplan, der konkret forventes at blive berørt af reglen i servicelovens § 123 d.

Af forarbejderne til servicelovens § 123 d fremgår, at selv om lovforslaget for målgruppen er meget lille, er der tale om en meget indgribende foranstaltning i forhold til den enkelte, og at det derfor er vigtigt at følge udviklingen på området. Det fremgår endvidere, at det ligeledes er vigtigt, at det løbende vurderes, om der er behov for yderligere tiltag for at sikre, at bestemmelsen finder anvendelse i overensstemmelse med dens formål. Det forudsættes, at lovrevisionen gennemføres på et oplyst grundlag, der omfatter omfanget af, varigheden af og grundlaget for anvendelsen af alarm- eller pejlesystemer, herunder også om der er sket en udvikling, hvilke grupper der er omfattet af bestemmelsen, og i en retning, som ikke har været hensigten med lovændringen. Af betænkningen afgivet af Socialudvalget den 3. februar 2011 fremgår det endvidere, at flertallet ønsker at følge, hvordan lovforslaget gennemføres af kommunerne. I forbindelse med lovrevisionen forventer flertallet, at der kommer en afklaring af, i hvilket omfang lovændringen har haft betydning.

Med henblik på at fremskaffe det ovennævnte oplysningsgrundlag har Social- og Integrationsministeriet (nu Social-, Børne- og Integrationsministeriet) i foråret 2013 gennemført en undersøgelse af kommunernes anvendelse af servicelovens § 123 d. Undersøgelsen blev gennemført som en spørgeskemaundersøgelse til landets 98 kommuner. 71 kommuner besvarede spørgeskemaet, og af disse havde kun én enkelt kommune truffet afgørelse om tilladelse til at anvende alarm efter servicelovens § 123 d. Derudover havde en anden kommune modtaget en enkelt ansøgning, som endnu ikke var færdigbehandlet. Undersøgelsen viste således, at kommunernes brug af reglen har været meget begrænset.

Revisionen foreslås derfor udskudt med henblik på at kunne gennemføre revisionen på et længerevarende og mere oplyst erfaringsgrundlag, da det forudsatte erfaringsgrundlag for en revision af servicelovens § 123 d om anvendelse af alarm- og pejlesystemer således ikke er til stede på nuværende tidspunkt. Baggrunden for lovforslaget er desuden, at revisionen af reglen i servicelovens § 123 d, bør ses i sammenhæng med afrapporteringen fra Udvalget om magtanvendelse på anbringelsessteder for børn og unge (Magtanvendelsesudvalget). Udvalget skal bidrage til at afklare de etiske, juridiske og praktiske grænsedragninger for anvendelse af magt over for børn og unge, der er anbragt, og komme med forslag til et nyt regelsæt i serviceloven, der giver de redskaber omkring magtanvendelse, som er nødvendige på anbringelsesstedet eller i plejefamilien under hensyn til barnets eller den unges retssikkerhed. Da udvalgets afrapportering vil kunne indeholde forslag og viden af relevans for revisionen af servicelovens § 123 d, foreslås det derfor tillige at afvente udvalgets afrapportering, som forventes at foreligge ved udgangen af 2014. Formålet med lovforslaget er således at ændre revisionsbestemmelsen i § 3 i lov nr. 153 af 26. februar 2011 om ændring af lov om social service vedrørende servicelovens § 123 d, således at servicelovens § 129 d tages op til revision i folketingsåret 2015-16 frem for i 2013-14.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Gældende ret

Af § 3 i lov nr. 153 af 26. februar 2011 om ændring af lov om social service fremgår, at forslag til revision af servicelovens § 123 d fremsættes senest i folketingsåret 2013-14. Servicelovens § 123 d omhandler to former for systemer: 1) alarmsystemer, der kan advare personalet eller pårørende, hvis barnet eller den unge forlader boligen, og 2) pejlesystemer, der kan anvendes til at lokalisere barnet eller den unge, hvis denne er bortkommet fra døgninstitution eller opholdssted. Alarm- eller pejlesystemer vil alene kunne anvendes, når der er risiko for, at den pågældende udsætter sig selv eller andre for at lide personskade.

Anbringelsesstederne har med servicelovens § 123 d således mulighed for i særlige tilfælde at supplere den pædagogiske støtte og indsats og det omsorgsmæssige arbejde, således at alarm- eller pejlesystemer om nødvendigt efter afgørelse herom og for en afgrænset periode kan tages i brug for at undgå personskader hos de pågældende børn og unge samt hos andre borgere, f.eks. trafikanter. Det skal understreges, at der alene er tale om et supplement til den pædagogiske indsats. Alarm- eller pejlesystemer giver ikke barnet eller den unge en større trafiksikkerhed, men er et redskab til at lokalisere barnet eller den unge, og dermed et redskab, der må formodes at kunne bidrage til at afværge risikoen for alvorlig personskade.

Alarm- eller pejlesystemer hverken kan eller må således erstatte det pædagogiske arbejde hos det professionelle personale på anbringelsesstederne, og der skal løbende arbejdes med den pædagogiske indsats i forhold til barnet eller den unge, så der udvikles pædagogiske metoder, der kan erstatte anvendelsen af alarm- eller pejlesystemet i det konkrete tilfælde.

3.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås med ændring af § 3 i lov nr. 153 af 26. februar 2011 om ændring af lov om social service at udskyde revisionen af reglerne i servicelovens § 123 d til folketingsåret 2015-16, hvor der i kommunerne forventes at foreligge flere indhøstede erfaringer med brug af reglen, og som følge af afrapporteringen fra Udvalg om magtanvendelse på anbringelsessteder for børn og unge (Magtanvendelsesudvalget), hvis rapport om magtanvendelse på børne- og ungeområdet først forventes at foreligge ved udgangen af 2014, jf. beskrivelsen i afsnit 2. Der vil til brug for revisionen i folketingsåret 2015-16 blive gennemført en ny undersøgelse af kommunernes anvendelse af reglen. For så vidt angår målgruppen forventes denne at være uforandret og således dreje sig om en begrænset gruppe af børn og unge, jf. beskrivelsen i afsnit 2.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at medføre økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige. De økonomiske konsekvenser skal forhandles med kommunerne.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Center for Ligebehandling af Handicappede, Dansk Handicapforbund, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Høreforeningen, KL, Sjældne Diagnoser og Socialchefforeningen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Ved lov nr. 153 af 26. februar 2011 om ændring af lov om social service er der i lovens § 3 indsat en revisionsbestemmelse, der fastsætter, at forslag til revision af servicelovens § 123 d fremsættes senest i folketingsåret 2013-14.

Ved lovændringen er det blandt andet af Socialudvalget forudsat, at der skal foreligge viden om kommunernes brug af reglerne forud for revisionen. Da undersøgelsen, jf. afsnit 2, om kommunernes brug af reglerne har vist, at reglerne kun har været brugt i begrænset omfang, og da der nu er nedsat et udvalg om magtanvendelse på anbringelsessteder for børn og unge, jf. afsnit 2, , foreslås det at udsætte revisionen med henblik på, at den gennemføres på et mere nuanceret oplysningsgrundlag.

Da det forudsatte oplysningsgrundlag således ikke foreligger, er der på nuværende tidspunkt ikke grundlag for at gennemføre revisionen af reglerne i servicelovens § 123 d inden for den fastsatte tidsramme, hvorfor det foreslås, at revisionsbestemmelsen af servicelovens § 123 d udskydes til folketingsåret 2015-16.

Det forventes, at der senest på det tidspunkt vil der blive fremsat et forslag om revision af reglerne på et bredere kommunalt erfaringsgrundlag og på grundlag af rapporteringen fra Magtanvendelsesudvalget.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2014.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov