Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 10. december 2013

1. Ændringsforslag

Undervisningsministeren har stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 31. oktober 2013 og var til 1. behandling den 12. november 2013. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Børne- og Undervisningsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 21. august 2013 dette udkast til udvalget, jf. UDU alm. del - bilag 282 (2012-13). Den 31. oktober 2013 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

Det Danske Suzuki Institut,

Allan Krone Kristensen, Hadsund Skole,

Uddannelsesforbundet,

Ungdomsskoleforeningen og Landsforeningen af Ungdomsskoleledere og

UU DANMARK og Danmarks Lærerforening.

Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget med undtagelse af henvendelsen fra Ungdomsskoleforeningen og Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, som forventes kommenteret inden 2. behandling.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget:

Det Danske Suzuki Institut,

Uddannelsesforbundet,

Ungdomsskoleforeningen og Landsforeningen af Ungdomsskoleledere og

UU DANMARK og Danmarks Lærerforening.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 21 spørgsmål til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret med undtagelse af spørgsmål 21, som forventes besvaret inden 2. behandling.

4 af udvalgets spørgsmål og undervisningsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget, der efter partiernes overbevisning er med til at øge fagligheden og sætte klare, ambitiøse og målbare mål for folkeskolen. For partierne har det været afgørende, at skolerne får mulighed for at anvende holddeling som redskab til at sikre, at alle elevgrupper får større udbytte af undervisningen.

For Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti er det ligeledes afgørende, at det lykkedes at sikre, at al tid på skolen er undervisning, og at de af regeringen foreslåede aktivitetstimer således ikke gennemføres.

Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti glæder sig endvidere over de i lovforslaget beskrevne principper for forældreansvar i skolebestyrelserne og muligheden for det lokale erhvervslivs deltagelse i skolebestyrelserne. Dette er med til at understrege, at det er en fælles samfundsopgave at øge fagligheden, og at denne opgave kun kan løftes, hvis også forældrene tager ansvar.

Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti ønsker at sikre konfirmationsforberedelsens tilknytning til folkeskolen, så folkekirken fortsat er en naturlig samarbejdspartner for danske skoler. Derfor har partierne foreslået at gøre det muligt at konvertere understøttende undervisningstid til konfirmationsforberedelse for de kommuner og skoler, der måtte ønske det. Regeringen har desværre ikke imødekommet dette ønske, men har dog indvilget i at følge udviklingen i skolerne for at se, om den længere skoledag får nogen indvirkning på konfirmationsforberedelsen og antal konfirmander. Ministeren har på den baggrund foreslået, at forligskredsen 2 år efter reformens indførelse tager en drøftelse på baggrund af udviklingen i antallet af konfirmerede. Det hilser partierne velkommen.

Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti er endvidere tilfredse med, at regeringen efter pres har indvilget i at give elever i private musikskoler, der er statsligt støttede, mulighed for at konvertere valgfag til musikskoleundervisning og dermed ligestille dem med kommunale musikskoleelever.

Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti noterer sig ministerens svar på spørgsmål 2-8 om muligheden for at kombinere skole med hjemmetræning for børn med betydeligt handicap og glæder sig over, at det klart fremgår af ministerens svar på spørgsmål 17 (optrykt), at ministeren vil ændre bekendtgørelsen, således at elever med en lægeerklæring, der dokumenterer, at de ikke kan modtage fuld undervisning, har mulighed for at få dispensation og dermed sikre deres hjemmetræning.

Venstre og Det Konservative Folkeparti glæder sig over, at lovforslaget reflekterer den stigende internationalisering og behovet for at stimulere børnenes internationale udsyn og de følgende krav om øgede sprogkundskaber - ikke mindst engelsk - og derved sikrer, at eleverne skal have mere - og tidligere - undervisning på fremmedsprog.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Enhedslisten kan ikke støtte den heldagsskole, som forligspartierne indfører. Når et barn på 6 år skal gå i skole 30 timer om ugen og får mindre tid til fritidstilbuddene, så bliver det en lang og hård dag for de børn, der har det svært i skolen, eller som har brug for sceneskift. Samtidig er det problematisk, at forligsparterne trækker én bestemt slags folkeskole ned over alle kommunerne. Enhedslisten mener, at lokalbefolkningen og skolens medarbejdere, elever og forældre skal have indflydelse på skolens udformning.

Herudover er Enhedslisten bekymret for, at flere forældre vil fravælge fritidstilbuddene, fordi børnene har mindre tid til at være der, og for, at kommunerne nedprioriterer områderne, og at det pædagogiske personale får dårligere arbejdsvilkår, når forligskredsen så entydigt har peget på skolen som rammen for børnenes hverdag. I den forbindelse kan Enhedslisten ikke forstå, at regeringen ikke vil være med til at sætte et loft over forældrebetalingen eller som minimum stille krav til kommunerne om, at reformen skal medføre en lavere forældrebetaling.

Som en del af reformen er elite- og talentklasser nu muligt, eleverne skal tidligere vurderes uddannelsesparate, elevplanen får mere betydning, eleverne skal testes mere, og skolerne får lov til at inddele eleverne oftere på baggrund af elevernes faglige niveauer. Det er Enhedslistens opfattelse, at den niveauopdelte folkeskole, der fokuserer på eliten, er meget langt fra den folkeskole, hvor pedellens søn går i klasse med lægens datter og sammen lærer, udvikles og trives i et trygt klassefællesskab. Og det er Enhedslistens vurdering, at vi kommer til at se en endnu større kløft mellem de børn, der kommer fra højtuddannede hjem, og børn fra hjem med kortere eller ingen uddannelsesbaggrund.

Idealet for vores fælles folkeskole må være, at alle børn har det godt, lærer og udvikles. Det kræver en skoledag, der tager hensyn til børnenes forskellige måder at lære på, og hvor skoledagen er varieret, opdateret og spændende. Men hvis lærerne skal kunne levere den slags undervisning, der er nytænkende og skaber begejstring, så kræver det, at læreren har tid til at forberede sig. Så når lærerne skal være flere timer i skolen uden at få mere tid til forberedelse, så vil det unægtelig gå ud over kvaliteten.

Enhedslisten er mildest talt forarget over forløbet med OK13 og folkeskolereformen og finder forløbet dybt kritisabelt. Herudover er Enhedslisten uenig i afskaffelsen af lærernes centrale arbejdstidsaftale, uenig i at lærerne skal undervise mere uden yderligere tid til forberedelse og uenig i, at lærerne på denne måde skal være med til at finansiere folkeskolereformen.

Et andet mindretal i udvalget (LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af undervisningsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

1) I det under nr. 4 foreslåede § 3, stk. 4, ændres »lokale fritidshjem og ungdomsklubber« til: »lokale fritids- og klubtilbud«.

[Lovteknisk korrektion]

2) I den under nr. 34 foreslåede affattelse af § 15 ændres i stk. 4 »uden yderligere betaling fra forældrene, end den i forvejen fastsatte takst for forældrebetaling, jf. § 50,« til: »uden særskilt betaling fra forældrene«.

[Lovteknisk præcisering]

3) I den under nr. 36 foreslåede § 16 b ændres i stk. 2 »uden yderligere betaling, end den i forvejen fastsatte takst for forældrebetaling, jf. § 50« til: »uden særskilt betaling fra forældrene«.

[Lovteknisk præcisering]

4) I det under nr. 71 foreslåede § 33, stk. 9, ændres »den kommunale« til: »en kommunal eller statsligt støttet«.

[Muligheden for at opfylde undervisningspligten ved musikundervisning udvides med musikundervisning i en statsligt støttet musikskole]

5) I den under nr. 109 foreslåede ændring af § 57 a, stk. 2, ændres »som 3. pkt.« til: »efter 2. pkt.«

[Lovteknisk korrektion]

Til § 3

6) Nr. 1 affattes således:

»1. § 3 b affattes således:

Ȥ 3 b. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at drive en musikskole enten som en kommunal institution eller som selvejende institution med kommunalt tilskud.

Stk. 2. Kulturministeren kan fravige bestemmelsen i stk. 1, hvis kommunalbestyrelsen indgår en aftale om et undervisningstilbud for kommunens borgere med en nabokommune. En fravigelse af stk. 1 vil ske efter en konkret vurdering og skal være betinget af kommunens befolkningsmæssige grundlag.

Stk. 3. Kommunale og kommunalt støttede musikskoler skal indgå i samarbejder, herunder partnerskaber, med kommunens folkeskoler, der kan bidrage til at opfylde såvel musikskolens som folkeskolens formål og folkeskolens mål for fag og obligatoriske emner, herunder faget musik.

Stk. 4. Kulturministeren kan i forbindelse med indgåelse af kulturaftaler med kommuner m.v. fravige bestemmelsen i stk. 1, således at flere kommuner sammen kan drive en musikskole.««

[Lovteknisk korrektion]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med den foreslåede ændring bringes benævnelsen af de pågældende tilbud i overensstemmelse med benævnelsen af tilbuddene i dagtilbudsloven.

Til nr. 2 og 3

Efter den ved lovforslagets § 1, nr. 34, foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 4, skal kommunalbestyrelsen uden yderligere betaling fra forældrene end den i forvejen fastsatte takst for forældrebetaling, jf. folkeskolelovens § 50, tilbyde de elever, der ikke deltager i tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse, jf. den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 3, plads i skolens skolefritidsordning, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 5, eller i et andet relevant fritidstilbud i de pågældende timer.

Efter den ved lovforslagets § 1, nr. 36, foreslåede bestemmelse i § 16 b, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen ved fravigelse af bestemmelserne i § 14 b, stk. 1, om en mindste varighed af undervisningstiden tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 5, eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører, uden yderligere betaling fra forældrene end den i forvejen fastsatte takst for forældrebetaling, jf. folkeskolelovens § 50.

Folkeskolelovens § 50 omhandler de ydelser i folkeskolen, herunder plads i skolens skolefritidsordning, som kommunalbestyrelsen kan opkræve forældrebetaling for. De foreslåede bestemmelser i § 15, stk. 4, og § 16 b, stk. 2, vedrører imidlertid både forældrebetaling for plads i skolens skolefritidsordning og for plads i et andet relevant alderssvarende fritidstilbud. Henvisningen til folkeskolelovens § 50 er således begrænsende for bestemmelsens anvendelsesområde, hvorfor det foreslås, at den udgår.

Med ændringsforslagene præciseres det endvidere, at bestemmelserne udelukker opkrævning af særskilt betaling fra forældrene for den ekstra tid, hvori deres barn måtte have behov for yderligere pasning i det fritidstilbud, de benytter, fordi skoledagen afkortes. Bestemmelserne vedrører alene elever, der i forvejen deltager i fritidstilbuddet.

Bestemmelserne udelukker fortsat ikke, at den generelle takst for forældrebetaling i skolefritidsordningen, jf. folkeskolelovens § 50, bruttodriftsudgiften ved ophold i fritidshjem eller klub, jf. dagtilbudslovens § 57, stk. 2, og § 71, stk. 2, eller anden forældrebetaling for fritidstilbud i kommunen generelt påvirkes af den yderligere udgift, der er forbundet med en udvidelse af fritidstilbuddet.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 34 og 36.

Til nr. 4

Efter den ved lovforslagets § 1, nr. 71, foreslåede bestemmelse i § 33, stk. 9, kan skolens leder tillade, at en elev i begrænset omfang opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i den kommunale musikskole. Det fremgår af bemærkningerne hertil, at der med betegnelsen kommunal musikskole henvises til kommunale musikskoler, som kommunalbestyrelserne i henhold til musiklovens § 3, stk. 3, er forpligtet til at drive enten som en kommunal institution eller som en selvejende institution med kommunalt tilskud.

Staten yder refusion af udgifter til kommunale musikskoler, hvilket allerede er omfattet af forslaget. Derudover ydes der statsstøtte til én musikskole via Statens Kunstråd (fra 1. januar 2014 Statens Kunstfond), nemlig Det Danske Suzuki Institut. Instituttet er anerkendt for sit arbejde og er søgt fra et større opland.

Med ændringsforslaget udvides muligheden for at opfylde undervisningspligten ved i begrænset omfang at deltage i musikundervisning uden for skolen til også at omfatte statsligt støttede musikskoler. Det betyder, at elever i folkeskolen i begrænset omfang vil kunne opfylde deres undervisningspligt ved deltagelse i musikundervisning ved Det Danske Suzuki Institut. Bestemmelsen vil dog også i fremtiden kunne omfatte andre musikskoler, hvis de måtte opnå statsligt tilskud.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 71.

Til nr. 5

Ændringsforslaget er en teknisk rettelse, som forhindrer, at den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 57 a, stk. 2, 3. pkt., ophæves.

Til nr. 6

Ændringsforslaget er lovteknisk begrundet og medfører ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til lovforslaget. Med den ved lovforslagets § 3, nr. 1, foreslåede bestemmelse er der ikke taget højde for de ændringer i musiklovens § 3 b, som følger af § 15, nr. 8, i lov nr. 458 af 15. maj 2013, hvorfor der er behov for at korrigere lovforslaget i overensstemmelse hermed.

Med ændringsforslaget foreslås en nyaffattelse af musiklovens § 3 b. Bestemmelsen indeholder ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den ved lovforslagets § 3, nr. 1, og de ved § 15, nr. 8, i lov nr. 458 af 15. maj 2013 affattede bestemmelser.

Den foreslåede bestemmelse i § 3 b, stk. 3, er således uændret i forhold til den ved lovforslagets § 3, nr. 1, foreslåede bestemmelse i § 3 b, stk. 3, hvorfor der henvises til bemærkningerne hertil.

De foreslåede bestemmelser i § 3 b, stk. 1, 2 og 4, er uændrede videreførelser af de gældende bestemmelser i musiklovens § 3 b, stk. 3, 4 og 5. Der henvises til bemærkningerne til lovforslag nr. L 51 af 24. februar 2005, jf. Folketingstidende, Tillæg A, s. 2576, som vedtaget ved lov nr. 561 af 24. juni 2005, hvorved de pågældende bestemmelser blev indført.

Ane Halsboe-Jørgensen (S) Annette Lind (S) Karin Gaardsted (S) Kirsten Brosbøl (S) Orla Hav (S) fmd. Rasmus Horn Langhoff (S) Troels Ravn (S) Lotte Rod (RV) nfmd. Jeppe Mikkelsen (RV) Marlene Borst Hansen (RV) Pernille Vigsø Bagge (SF) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Rosa Lund (EL) Lars Dohn (EL) Henning Hyllested (EL) Karen Ellemann (V) Peter Juel Jensen (V) Finn Thranum (V) Louise Schack Elholm (V) Anni Matthiesen (V) Tina Nedergaard (V) Ulla Tørnæs (V) Alex Ahrendtsen (DF) Bent Bøgsted (DF) Marie Krarup (DF) Martin Henriksen (DF) Merete Riisager (LA) Thyra Frank (LA) Lene Espersen (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.