Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 17. december 2013
Forslag
til
Lov om ændring af lov om folkeskolen og
forskellige andre love
(Indførelse af en længere og
mere varieret skoledag)
§ 1
I lov om folkeskolen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, som ændret
ved § 4 i lov nr. 622 af 12. juni 2013, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 3, stk. 1, indsættes som
2. pkt.:
»Undervisningen i grundskolen
består af undervisning i folkeskolens fag, jf. §§
5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf. § 7, samt
understøttende undervisning, jf. § 16 a.«
2. I
§ 3, stk. 2, 2. pkt., og § 51, stk. 5, 1. pkt., ændres
»§ 16, stk. 3, 1. pkt.« til: »§ 16,
stk. 4.«
3. I
§ 3, stk. 3, ændres »,
14 og 16 og« til: »og 14, § 14 b, stk. 1 og stk.
2, 1. pkt.,«.
4. I
§ 3 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
»Stk. 4.
Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af
partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-,
idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler, med lokale
fritids- og klubtilbud og med de kommunale eller kommunalt
støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til
opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for
folkeskolens fag og obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen
fastlægger mål og rammer for skolernes samarbejder, og
skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet.
Stk. 5. Som led i de i
stk. 4 nævnte samarbejder kan skolens leder beslutte, at
personer, der ikke er ansat ved kommunens skolevæsen, i
begrænset omfang kan varetage undervisningsopgaver i
folkeskolens fag og obligatoriske emner og understøttende
undervisning.«
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 6-9.
5. I
§ 3, stk. 5, som bliver stk. 7,
indsættes som 2. pkt.:
»Kommunalbestyrelsen kan med godkendelse af
undervisningsministeren beslutte, at skolefritidsordninger på
skoler eller afdelinger af skoler med normalt ikke over 150 elever
kan optage børn fra det fyldte 3. år.«
6. I
§ 3 a, 1. pkt., og § 51, stk. 5, 2. pkt., ændres
»§ 5, stk. 6« til: »§ 5, stk.
5«.
7. I
§ 5, stk. 2, nr. 1, litra b,
ændres »3.-9. klassetrin« til: »1.-9.
klassetrin«.
8. I
§ 5, stk. 2, nr. 1,
indsættes efter litra d som nyt litra:
»e) Tysk
eller fransk på 5.-9. klassetrin, jf. dog stk. 3. Hver skole
skal udbyde tysk og kan udbyde fransk.«
Litra e bliver herefter litra f.
9. I
§ 5, stk. 2, nr. 2, litra d,
ændres »Håndarbejde, sløjd og
hjemkundskab« til: »Håndværk og design samt
madkundskab«.
10. § 5,
stk. 3, affattes således:
»Stk. 3.
Skolens leder kan efter samråd med en elevs forældre og
lærere og efter eventuel inddragelse af Ungdommens
Uddannelsesvejledning fritage eleven for tysk eller fransk, jf.
§ 5, stk. 2, nr. 1, litra e, fra 7. klassetrin, hvis det er
til elevens bedste. Elever, der fritages for tysk eller fransk,
skal have anden relevant undervisning i de pågældende
timer.«
11. § 5,
stk. 4, ophæves.
Stk. 5-8 bliver herefter stk. 4-7.
12.
Fire steder i § 5, stk. 5, der
bliver stk. 4, ændres »stk. 2-4« til: »stk.
2«.
13. I
§ 5, stk. 6, der bliver stk. 5,
indsættes som 3. pkt.:
»Skolens leder kan for en elev, der
modtager supplerende undervisning eller anden faglig støtte
efter 1. og 2. pkt., efter samråd med elevens forældre
fravige undervisningstiden i § 14 b, stk. 2, 1. pkt., hvis det
er til elevens bedste.«
14. I
§ 5, stk. 7, 3. pkt., der bliver
stk. 6, 3. pkt., ændres »stk. 1-4« til:
»stk. 1-3«, og »§ 16, stk. 1«
ændres til: »§ 14 b, stk. 2, 1. pkt.«
15. I
§ 5, stk. 8, 1. pkt., der bliver
stk. 7, 1. pkt., ændres »stk. 7« til: »stk.
6«.
16. § 9,
stk. 1 og 2, affattes
således:
»Ud over den undervisning, som skal
tilbydes efter §§ 5, 7 og 7 a, kan der tilbydes eleverne
på 7.-9. klassetrin undervisning i følgende fag og
emner som valgfag:
1) Tysk.
2) Fransk.
3) Spansk.
4) Medier.
5) Billedkunst.
6)
Fotolære.
7)
Filmkundskab.
8) Drama.
9) Musik.
10)
Håndværk og design.
11)
Madkundskab.
12) Almindelige
indvandrersprog.
13)
Arbejdskendskab.
Stk. 2. Valgfag udbydes
som 1-årige forløb, bortset fra håndværk
og design samt madkundskab, der udbydes som 2-årige
forløb, og tysk og fransk, der udbydes som 3-årige
forløb. Kommunen kan vælge at udbyde de valgfag, der
efter 1. pkt. udbydes som 1- eller 2-årige forløb som
forløb på op til 3 år.«
17. § 9,
stk. 5 og 6, affattes
således:
»Stk. 5. De
fag, som efter § 19 d, stk. 4, nr. 5-12, tilbydes elever i 10.
klasse, kan tillige tilbydes elever på 7.-9. klassetrin som
valgfag.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen kan godkende, at der tilbydes eleverne
undervisning i andre fag og emner end de i stk. 1 og 5
nævnte.«
18. § 9,
stk. 7, 1. pkt., affattes således:
»Eleverne på 7.-9. klassetrin skal
vælge mindst ét valgfag.«
19. I
§ 9 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8.
Undervisningsministeren fastsætter regler for
kommunalbestyrelsens beskrivelser af mål og indhold for fag,
der tilbydes efter stk. 6.«
20. I
§ 10, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§ 9, stk. 1, 2 og 5« til:
»§ 9«.
21. I
§ 10, stk. 3, 2. pkt., udgår
»og stk. 2,«.
22. I
§ 12, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »stk. 7« til: »stk. 3«.
23. I
§ 12, stk. 4, udgår
»§ 5, stk. 3 og 4, og«.
24. I
§ 13, stk. 6, 1. pkt., udgår
»og i faget idræt en udtalelse«.
25. § 13,
stk. 6, 4. pkt., ophæves.
26. § 13,
stk. 9, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 9.
Skolens leder udfærdiger et bevis for hver elev, der
går ud af skolen efter 7., 8. eller 9. klassetrin. Beviset
skal indeholde oplysning om, hvilken undervisning eleven har
deltaget i, og om de senest givne standpunktskarakterer. Beviset
skal tillige indeholde oplysning om bedømmelse i forbindelse
med prøverne, jf. § 14, stk. 1-3.
Stk. 10. Efter elevens
valg kan den skriftlige udtalelse eller karakteren for den
obligatoriske projektopgave, jf. stk. 7, og en eventuel skriftlig
udtalelse og karakter for bedømmelse af den frie selvvalgte
opgave, jf. stk. 8, påføres det i stk. 9 nævnte
bevis. Skriftlige vurderinger i andre fag end prøvefagene
kan efter elevens valg påføres eller vedhæftes
beviset som en del af dette. Eleven kan vælge, at oplysninger
om fag eller kurser, der er gennemført i den kommunale
ungdomsskole, herunder skriftlige vurderinger eller karakterer,
påføres eller vedhæftes beviset.«
27. I
§ 14, stk. 1 og stk. 3, 1. pkt., tre steder i § 14, stk. 4, i § 14, stk. 5, og § 19 f, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., ændres
»afgangsprøver« til:
»9.-klasseprøver«.
28. § 14,
stk. 1, nr. 10, ophæves, og i stedet
indsættes:
»10)
Idræt.
11) Tysk eller
fransk, jf. § 5, stk. 2, nr. 1, litra e.«
29. I
§ 14, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »stk. 1, nr. 2-10« til: »stk. 1, nr.
2-11«.
30. § 14,
stk. 2, 3. pkt., affattes således:
»Faget idræt udtrækkes
som en del af den naturfaglige blok.«
31. I
§ 14, stk. 3, 1. og 2. pkt., ændres
»håndarbejde, sløjd og hjemkundskab« til:
»håndværk og design samt madkundskab«.
32. I
§ 14, stk. 4, 1. pkt., og § 19 f, stk. 3, 1. pkt., ændres
»afgangsbevisernes« til: »bevisernes«.
33.
Efter § 14 indsættes:
Ȥ 14
a. Skoleåret begynder den 1. august.
Stk. 2. Elevernes
sommerferie begynder den sidste lørdag i juni. Sommerferien
varer indtil den af kommunalbestyrelsen bestemte første
skoledag efter skoleårets begyndelse.
§ 14
b. Undervisningstiden tilrettelægges således, at
den i et skoleår har en samlet varighed af
1) mindst 1.200
timer i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin,
2) mindst 1.320
timer på 4.-6. klassetrin og
3) 1.400 timer
på 7.-9. klassetrin.
Stk. 2.
Undervisningstidens samlede varighed må ikke overstige 1.400
timer i et skoleår. Undervisningstiden kan dog overstige
1.400 timer for elever, der vælger mere end et valgfag, jf.
§ 9, stk. 7.
Stk. 3.
Undervisningstimerne i stk. 1 og 2 opgøres i klokketimer.
Pauser indgår i den samlede undervisningstid.
Stk. 4. For bestemte
skoler kan undervisningsministeren på baggrund af en
pædagogisk begrundet ansøgning godkende, at
undervisningstiden overstiger 1.400 timer.«
34. §
15 affattes således:
Ȥ 15. Undervisningstiden
skal tilrettelægges, så eleverne får motion og
bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen.
Stk. 2. Der skal
etableres tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse inden
for undervisningstiden.
Stk. 3. Det er
frivilligt for eleverne at deltage i tilbud om lektiehjælp og
faglig fordybelse efter stk. 2. Tilbuddet skal placeres om
eftermiddagen i ydertimerne og skal over et skoleår have en
samlet varighed på
1) 80 timer i
børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin,
2) 120 timer
på 4.-6. klassetrin og
3) 80 timer
på 7.-9. klassetrin.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen skal uden særskilt betaling fra
forældrene tilbyde de elever, der ikke deltager i tilbud om
lektiehjælp og faglig fordybelse, jf. stk. 3, plads i skolens
skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 5, eller i et andet
relevant fritidstilbud i de pågældende
timer.«
35. §
16 affattes således:
Ȥ 16. Hver skole skal
mindst gennemføre et samlet antal årlige
undervisningstimer i de obligatoriske temaer i
børnehaveklassen og et samlet antal årlige
undervisningstimer i fagene på hvert af klassetrinnene 1.-9.
(minimumstimetal). De samlede årlige minimumstimetal er
fastsat i lovens bilag 1.
Stk. 2. Hver skole skal
mindst gennemføre et samlet antal årlige
undervisningstimer i hvert af fagene dansk og matematik på
hvert af klassetrinnene 1.-9. og i faget historie på hvert af
klassetrinnene 3.-9. (minimumstimetal). De årlige
minimumstimetal for disse fag er fastsat i lovens bilag 1.
Stk. 3. Inden for de
rammer og principper, der er fastsat i henhold til § 40, stk.
2, nr. 5, og § 44, stk. 2, nr. 1, gennemfører hver
skole et antal årlige undervisningstimer i hvert enkelt
obligatorisk fag på hvert af klassetrinnene 1.-9. og i
valgfag på hvert af klassetrinnene 7.-9., hvorved de i lovens
bilag 1, jf. stk. 1 og 2, fastsatte timetal som minimum gives. Der
er i lovens bilag 1 fastsat årlige vejledende timetal for de
fag, der ikke efter stk. 2 er fastsat årlige minimumstimetal
for.
Stk. 4.
Undervisningstimetallene opgøres i klokketimer. Pauser
indgår ikke i de i stk. 1-3 nævnte timetal.«
36.
Efter § 16 indsættes:
Ȥ 16
a. Undervisningen i folkeskolens fag, jf. §§ 5, 9
og 11, og obligatoriske emner, jf. § 7, suppleres af
understøttende undervisning. Den understøttende
undervisning skal anvendes til forløb,
læringsaktiviteter m.v., der enten har direkte
sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og
obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke
elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige
udvikling, motivation og trivsel.
Stk. 2. Skolens leder
skal sikre sammenhæng mellem undervisningen i fagene, de
obligatoriske emner og den understøttende undervisning.
§ 16
b. Kommunalbestyrelsen kan, for så vidt angår
den understøttende undervisning, efter indhentet udtalelse
fra skolebestyrelsen og efter ansøgning fra skolens leder
godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af
undervisningstiden i § 14 b, stk. 1, nr. 1, og i helt
særlige tilfælde § 14 b, stk. 1, nr. 2 og 3, i op
til 1 skoleår med henblik på yderligere faglig
støtte og undervisningsdifferentiering for bestemte klasser
ved hjælp af ekstra personale i klassen.
Stk. 2. Fraviges
bestemmelserne i § 14 b, stk. 1, om en mindste varighed af
undervisningstiden, skal kommunalbestyrelsen tilbyde eleverne plads
i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 5, eller i et
andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen
vedrører, uden særskilt betaling fra
forældrene.
§ 16
c. Dele af undervisningen kan organiseres og
tilrettelægges som ekskursioner uden overnatning eller som
lejrskoler med overnatning.
Stk. 2. Skolerejser med
overnatning kan anvendes som et alternativ til den almindelige
undervisning.«
37. I
§ 18, stk. 2, ændres
»klasselæreren og klassens øvrige
lærere« til: »det undervisende personale, der er
tilknyttet klassen,«.
38. I
§ 18, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »lærer og elev løbende« til:
»lærere og pædagoger, jf. § 29 a,
løbende med den enkelte elev«.
39. I
§ 18, stk. 4, 3. pkt.,
ændres »lærerne og eleverne« til:
»lærere henholdsvis pædagoger, jf. § 29 a,
og elever«.
40. § 18,
stk. 5, affattes således:
»Stk. 5.
Det undervisende personale, der er tilknyttet klassen, samarbejder
med eleverne om løsning af særlige opgaver i forhold
til klassen. Opgaven som klasselærer skal varetages af en af
klassens lærere eller uddelegeres til flere af klassens
lærere eller pædagoger.«
41. I
§ 19, stk. 1, 2. pkt., og § 50, stk. 1, nr. 1, ændres
»§ 3, stk. 4« til: »§ 3, stk.
6«.
42. I
§ 19 b, stk. 1, 3. pkt., § 19 e,
stk. 1, 1. pkt., og § 19 h, stk.
3, 2. pkt., ændres
»10.-klasses-forløb« til:
»10.-klasseforløb«.
43. I
§ 19 b, stk. 3, og § 50, stk. 9, ændres »§
16, stk. 5 og 6,« til: »§ 16 c«.
44. I
§ 19 d, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »faget som tilbudsfag i 7.-9. klasse, jf. §
5, stk. 3 og 4« til: »tysk eller fransk i 5.-9. klasse
efter § 5, stk. 2, nr. 1, litra e«.
45. I
§ 19 d, stk. 3, 2. pkt.,
ændres »8. og 9. klasse« til: »7.-9.
klasse«.
46. I
§ 19 e, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »10.-klasses-fag« til:
»10.-klassefag«.
47. I
§ 19 f, stk. 1, 3 og 4, ændres
»10.-klasses-prøver« til:
»10.-klasseprøver«.
48. § 19
h, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4.
§ 13, stk. 9 og 10, gælder tilsvarende for elever i 10.
klasse. Bedømmelse i forbindelse med 10.-klasseprøver
og den sidste udtalelse i faget idræt skal
påføres beviset. Endvidere skal gennemførte
brobygnings- og praktikforløb med angivelse af indhold og
tidsmæssigt omfang af forløbene fremgå af
beviset.«
49. I
§ 19 i, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§ 3, stk. 2-4, 6 og 7« til:
»§ 3, stk. 2-6, 8 og 9«.
50. I
§ 19 i, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »§ 5, stk. 1, 6, 7 og 8« til:
»§ 5, stk. 1 og 5-7«.
51. I
§ 19 i, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »§ 5, stk. 7« til: »§ 5,
stk. 6«.
52. I
§ 19 i, stk. 4, ændres
»§§ 15 og 19« til: »§§ 14 a
og 19«.
53. I
§ 22, stk. 7, ændres
»Undervisning i henhold til §§ 9 og 19 b-19
e« til: »Undervisning for elever på 7.-10.
klassetrin efter § 5, stk. 2, nr. 1, litra e, § 9 og
§§ 19 b-19 e«.
54. I
§ 22, stk. 8, ændres
»10.-klasses-undervisning« til:
»10.-klasseundervisning«.
55. I
§ 24, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »indstilling« til: »indhentet
udtalelse«.
56. § 24,
stk. 3, 2. pkt., affattes således:
»Ved små skoler forstås
skoler som nævnt i § 55, stk. 1, 2. pkt.«
57. § 24,
stk. 3, 3. pkt., ophæves.
58. § 24
a ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ 24
a. Efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og
forældrebestyrelsen i et kommunalt dagtilbud eller
fritidshjem oprettet i henhold til dagtilbudsloven kan
kommunalbestyrelsen for små skoler og små afdelinger af
en skole, jf. § 55, stk. 1, 2. pkt., beslutte, at en
folkeskole med eventuel skolefritidsordning og et dagtilbud eller
fritidshjem skal have fælles leder og fælles
bestyrelse.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen træffer som led i beslutningen efter stk.
1 og efter høring af skolebestyrelsen og
forældrebestyrelsen beslutning om sammensætningen af
den fælles bestyrelse. § 42, stk. 1, finder ikke
anvendelse. I den fælles bestyrelse skal der være
repræsentanter for:
1) Forældre
til børn i folkeskolen.
2) Forældre
til børn i dagtilbuddet eller fritidshjemmet.
3) Medarbejdere ved
folkeskolen.
4) Medarbejdere ved
dagtilbuddet eller fritidshjemmet.
5) Elever valgt af
og blandt folkeskolens elever.
Stk. 3. Regler fastsat i
medfør af § 43, stk. 1 og 3, om valg af
repræsentanter til skolebestyrelsen finder anvendelse ved
valg af repræsentanter for folkeskolen til den fælles
bestyrelse. Kommunalbestyrelsen fastsætter regler for valg af
forældre- og medarbejderrepræsentanter for dagtilbuddet
til den fælles bestyrelse.
Stk. 4. Den fælles
bestyrelse varetager de opgaver, der i denne lov og dagtilbudsloven
er henlagt til skolebestyrelsen og forældrebestyrelsen.
Beslutninger, der alene har betydning for dagtilbuddets eller
fritidshjemmets virksomhed, træffes af de medlemmer af den
fælles bestyrelse, der er repræsentanter for
dagtilbuddet eller fritidshjemmet.
Forældrerepræsentanter for dagtilbuddet eller
fritidshjemmet skal udgøre flertallet ved sådanne
beslutninger. Beslutninger, der alene har betydning for skolens
virksomhed, træffes af de medlemmer af den fælles
bestyrelse, der er repræsentanter for skolen.
Forældrerepræsentanter for skolen skal udgøre
flertallet ved sådanne beslutninger.
§ 24
b. Efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og
ungdomsskolebestyrelsen kan kommunalbestyrelsen beslutte, at en
folkeskole og en ungdomsskole skal have fælles leder og
fælles bestyrelse.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen træffer som led i beslutningen efter stk.
1 efter høring af skolebestyrelsen og
ungdomsskolebestyrelsen beslutning om sammensætning af den
fælles bestyrelse. § 42, stk. 1, finder ikke anvendelse.
I den fælles bestyrelse skal der mindst være
repræsentanter for:
1) Forældre
til børn i folkeskolen.
2) Medarbejdere ved
folkeskolen.
3) Medarbejdere ved
ungdomsskolen.
4) Elever ved
skolen valgt af og blandt folkeskolens elever.
5) Elever ved
ungdomsskolen valgt af og blandt ungdomsskolens elever.
6)
Repræsentanter for organisationer med særlig interesse
for ungdomsskolearbejdet, herunder arbejdsmarkedets parter.
Stk. 3. Regler fastsat i
medfør af § 43, stk. 1 og 3, om valg af
repræsentanter til skolebestyrelsen finder anvendelse ved
valg af repræsentanter for folkeskolen til den fælles
bestyrelse. Regler fastsat i medfør af § 7, stk. 5, i
lov om ungdomsskoler om valg af repræsentanter til
ungdomsskolebestyrelsen finder anvendelse ved valg af
repræsentanter for ungdomsskolen til den fælles
bestyrelse.
Stk. 4. Den fælles
bestyrelse varetager de opgaver, der i denne lov og lov om
ungdomsskoler er henlagt til skolebestyrelsen og
ungdomsskolebestyrelsen. Beslutninger, der alene har betydning for
ungdomsskolens virksomhed, træffes af de medlemmer af den
fælles bestyrelse, der er repræsentanter for
ungdomsskolen. Beslutninger, der alene har betydning for
folkeskolens virksomhed, træffes af de medlemmer af den
fælles bestyrelse, der er repræsentanter for
folkeskolen.«
59. I
§ 25, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter »små skoler«: »og
små afdelinger af skoler, jf. § 55, stk. 1, 2.
pkt.,«.
60. I
§ 25, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »stk. 7« til: »stk. 3«, og
3. pkt. ophæves.
61. § 25,
stk. 3-7, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan uanset bestemmelsen i stk. 2 af
pædagogiske grunde beslutte, at undervisning fra
børnehaveklassen til og med 3. klassetrin organiseres i
klasser, der omfatter elever med forskellig skolealder
(aldersintegrerede klasser). Det er en betingelse, at der er
truffet beslutning om, at undervisningen af sådanne klasser
varetages af personale som nævnt i § 29 a. Beslutning
efter 1. pkt. træffes efter indhentet udtalelse fra
skolebestyrelserne ved de berørte skoler.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at oprette særlige
eliteidrætsklasser på 7.-10. klassetrin. Optagelse af
elever i disse klasser kan uanset stk. 2 og § 36, stk. 3, ske
på baggrund af en vurdering af elevernes sportslige
niveau.«
62.
Efter § 25 indsættes:
Ȥ 25
a. Undervisningen kan organiseres i hold inden for den
enkelte klasse og på tværs af klasser og
klassetrin.
Stk. 2. Holddannelsen i
forbindelse med undervisningen i folkeskolens fag, jf. §§
5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf. § 7, kan ske af
praktiske og pædagogiske grunde. Den løbende
evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og forskellige
behov, jf. § 13, stk. 2, og § 18, stk. 4, kan inddrages
som en del af grundlaget for pædagogisk begrundet
holddannelse.
Stk. 3. I
børnehaveklassen og på 1.-6. klassetrin kan
holddannelsen i forbindelse med undervisningen i folkeskolens fag
og obligatoriske emner, som foretages på baggrund af en
løbende evaluering af eleverne, tidligst ske efter
skoleårets begyndelse og kun omfatte dele af det enkelte fags
stofområder samt kun ske for kortere kurser.
Stk. 4. På 7.-10.
klassetrin kan holddannelse i forbindelse med undervisningen i
folkeskolens fag og obligatoriske emner, som foretages på
baggrund af en løbende evaluering, ikke fastlægges
på forhånd for et helt skoleår.
Stk. 5. Eleverne skal i
børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin undervises i
deres klasse i den overvejende del af undervisningstiden i
folkeskolens fag og obligatoriske emner. Eleverne på 4.-10.
klassetrin skal i væsentligt omfang undervises i fag og emner
med udgangspunkt i klassen. 1. og 2. pkt. omfatter ikke
holddannelse af praktiske grunde.«
63. I
§ 26, stk. 6, 1. pkt.,
ændres »§ 5, stk. 7 og 8« til: »§
5, stk. 6 og 7«.
64. I
§ 26, stk. 6, 2. og 3. pkt., og § 36,
stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 5, stk. 8«
til: »§ 5, stk. 7«.
65. § 28,
stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»For at kunne varetage undervisningen
i folkeskolens 1.-10. klasse skal underviseren have
gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen eller
anden læreruddannelse, der er godkendt af
undervisningsministeren i denne henseende, jf. dog stk. 2, §
29 a og § 30.«
66. § 28,
stk. 3, ophæves.
67. § 29,
stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»For at kunne varetage undervisningen
i børnehaveklassen skal underviseren have gennemført
uddannelsen til pædagog eller en tilsvarende uddannelse, der
er godkendt af undervisningsministeren til dette formål, jf.
dog §§ 29 a og 30.«
68. § 29,
stk. 2, ophæves.
69.
Efter § 29 indsættes:
Ȥ 29
a. Personale med lærer- eller pædagoguddannelse,
jf. §§ 28 og 29, kan varetage undervisning i
børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin. Det er en
betingelse, at pædagogen på 1.-3. klassetrin varetager
afgrænsede undervisningsopgaver inden for sine kompetencer og
kvalifikationer i øvrigt. Tilsvarende er det en betingelse,
at læreren i børnehaveklassen varetager
afgrænsede undervisningsopgaver inden for sine kompetencer og
kvalifikationer i øvrigt.«
70. §
30 affattes således:
Ȥ 30. Personale med
pædagoguddannelse, jf. § 29, og andet personale med
relevante kvalifikationer kan varetage understøttende
undervisningsopgaver.«
71. I
§ 33 indsættes som stk. 8 og 9:
»Stk. 8. Efter
anmodning fra forældrene, jf. § 54, kan skolens leder
tillade, at en elev på 7.-9. klassetrin delvis opfylder sin
undervisningspligt ved at deltage i undervisning i fag inden for
folkeskolens fagrække i den kommunale ungdomsskole.
Stk. 9. Efter anmodning
fra forældrene, jf. § 54, kan skolens leder tillade, at
en elev i begrænset omfang opfylder sin undervisningspligt
ved at deltage i undervisning i en kommunal eller statsligt
støttet musikskole eller ved
eliteidrætsudøvelse i en
idrætsforening.«
72. I
§ 34, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »§ 33, stk. 2-7« til: »§
33, stk. 2-9«.
73. I
§ 34, stk. 3, 1. pkt., og § 40, stk. 5, 1. pkt., ændres
»§ 25, stk. 7« til: »§ 25, stk.
3«.
74. I
§ 36, stk. 7, 1. pkt., § 40, stk. 4,
1. pkt., § 50, stk. 2, 1. pkt., og § 50, stk. 3, ændres »§
3, stk. 5« til: »§ 3, stk. 7«.
75. I
§ 40, stk. 2, nr. 2, 1. pkt.,
ændres »§ 3, stk. 4« til: »§ 3,
stk. 6«, og »§ 3, stk. 5« ændres til:
»§ 3, stk. 7«.
76. I
§ 40, stk. 2, nr. 5, § 40, stk. 3,
2. pkt., og § 44, stk. 2, nr.
1, ændres »§ 5, stk. 5« til:
»§ 5, stk. 4«.
77. I
§ 40, stk. 2, nr. 6, ændres
»§ 3, stk. 6 og 7« til: »§ 3, stk. 4, 8
og 9«.
78. I
§ 40, stk. 6, ændres
»ledere og lærere« til: »ledere,
lærere og pædagoger, jf. § 29 a,«.
79. I
§ 40 indsættes som stk.7:
»Stk. 7.
Kommunalbestyrelsen skal sikre, at lærerne i kommunens
skolevæsen har undervisningskompetence fra
læreruddannelsen eller tilsvarende faglig kompetence i de
fag, som de underviser i (kompetencedækning).
Kommunalbestyrelsen kan i helt særlige tilfælde med
godkendelse af undervisningsministeren beslutte at fravige kravet
om undervisningskompetence i 1. pkt.«
80. I
§ 41, stk. 1, nr. 2, ændres
»§ 42, stk. 3« til: »§ 42, stk.
4«.
81. § 42,
stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Ved hver skole oprettes en skolebestyrelse.
Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om skolebestyrelsens
sammensætning efter indhentet udtalelse fra den
pågældende skolebestyrelse. Skolebestyrelsen skal
bestå af følgende:
1) Et flertal af
repræsentanter for forældrene valgt af og blandt
personer, der har forældremyndigheden over børn, der
er indskrevet i skolen. Herunder gælder følgende:
a) Hvis skolen har
undervisning på flere afdelinger, skal der vælges
mindst 1 forældrerepræsentant for hver afdeling.
b) Hvis flere
skoler har fælles leder og fælles bestyrelse, jf.
§ 24, stk. 3, skal der vælges mindst 1
forældrerepræsentant fra hver af de deltagende
skoler.
c) Hvis skolen har
specialklasser på mindst tre klassetrin, skal
forældrerepræsentationen for specialklasserne
udgøre mindst 1.
2) Mindst 2
repræsentanter for det undervisende personale og de
øvrige medarbejdere valgt af og blandt medarbejdere på
skolen.
3) Mindst 2
repræsentanter for eleverne valgt af og blandt elever
på skolen, jf. dog stk. 3. Herunder gælder
følgende:
a) Hvis skolen har
undervisning på flere afdelinger, skal der vælges
mindst 1 elevrepræsentant for hver afdeling.
b) Hvis flere
skoler har fælles leder og fælles bestyrelse, jf.
§ 24, stk. 3, skal der vælges mindst 1
elevrepræsentant fra hver af de deltagende skoler.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at indtil to pladser i
skolebestyrelsen skal tildeles repræsentanter for det lokale
erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale
foreninger.«
Stk. 2-11 bliver herefter stk. 3-12.
82. I
§ 42, stk. 4, der bliver stk. 5,
indsættes efter »stk. 1«: »og 2«.
83. § 42,
stk. 6, der bliver stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. Skolens
leder og dennes stedfortræder varetager bestyrelsens
sekretærfunktioner og deltager i skolebestyrelsens
møder uden stemmeret. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at
de daglige ledere af afdelinger på skolen og af skolens
skolefritidsordning kan deltage i skolebestyrelsens møder
uden stemmeret. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at en eventuel
daglig leder af et dagtilbud eller fritidshjem og en ungdomsskole,
som har fælles ledelse med en folkeskole, jf. §§ 24
a og 24 b, kan deltage i skolebestyrelsens møder uden
stemmeret.«
84. I
§ 42, stk. 8, 1. pkt., der bliver
stk. 9, 1. pkt., ændres »stk. 9« til: »stk.
10 og 13«, og »stk. 11« ændres til:
»stk. 12«.
85. I
§ 42, stk. 9, der bliver stk. 10,
ændres »stk. 8, 1. pkt.« til: »stk. 9, 1.
pkt.«
86. § 42,
stk. 11, der bliver stk. 12, ophæves, og i stedet
indsættes:
»Stk. 12.
Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde fravige
bestemmelsen i stk. 1 ved kommunale specialskoler, herunder
kommunale heldagsskoler el.lign. Kommunalbestyrelsen kan beslutte,
at valgperioden er 2 år for
forældrerepræsentanter ved skoler og afdelinger af
skoler, der alene har 7. klasse og højere klassetrin. Uanset
stk. 9, 1. pkt., kan kommunalbestyrelsen godkende forskudte valg.
Kommunalbestyrelsen kan fravige bestemmelserne i stk. 1 og stk. 9,
1. pkt., ved skoler, som er oprettet i henhold til § 24, stk.
2.
Stk. 13. Hvis
kommunalbestyrelsen i valgperioden træffer beslutning om
oprettelse af en fælles bestyrelse mellem flere folkeskoler,
jf. § 24, stk. 3, mellem en folkeskole og et dagtilbud eller
fritidshjem, jf. § 24 a, eller mellem en folkeskole og en
ungdomsskole, jf. § 24 b, afgår de valgte
skolebestyrelsesmedlemmer på det tidspunkt, hvor den nyvalgte
fælles bestyrelse i henhold til kommunalbestyrelsens
beslutning skal tiltræde for resten af den afgående
bestyrelses valgperiode.«
87. § 43,
stk. 1 og 2, ophæves, og i
stedet indsættes:
»Kommunalbestyrelsen fastsætter efter
godkendelse af de berørte skolebestyrelser regler om valg af
forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen.
Stk. 2. En
forældrerepræsentant mister sin valgbarhed, når
barnet optages i en af de skoler, der er nævnt i § 33,
stk. 2.
Stk. 3.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
valg ved skoler, der oprettes i valgperioden, forskudte valg,
valgret og valgbarhed samt om muligheden for fritagelse for valg og
for medlemskab i øvrigt, herunder om, i hvilke
tilfælde andre personer end forældremyndighedens
indehavere kan være valgbare og valgberettigede.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
88. I
§ 44, stk. 2, nr. 1,
indsættes efter »skoledagens længde,«:
»understøttende undervisning, holddannelse,
samarbejder efter § 3, stk. 4, 1. pkt.,«.
89. I
§ 44, stk. 2, indsættes
efter nr. 1 som nyt nummer:
»2) adgangen
til at opfylde undervisningspligten ved at deltage i undervisningen
i den kommunale musikskole eller ved
eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening, jf.
§ 33, stk. 9,«
Nr. 2-6 bliver herefter nr. 3-7.
90. I
§ 44, stk. 2, nr. 2, der bliver
nr. 3, indsættes efter »hjem,«: »og om
skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet,«.
91. I
§ 44, stk. 5, og § 50, stk. 1, nr. 2, ændres
»§ 3, stk. 6« til: »§ 3, stk.
8«.
92. I
§ 44, stk. 6, og § 50, stk. 1, nr. 3, ændres
»§ 3, stk. 7« til: »§ 3, stk.
9«.
93. I
§ 44, stk. 7, ændres
»ledere og lærere« til: »ledere,
lærere og pædagoger, jf. § 29 a«.
94. I
§ 44, stk. 8, 2. pkt.,
ændres »indstilling« til:
»udtalelse«.
95. I
§ 45, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »§ 24, stk. 3«: »,
§ 24 a, stk. 1, og § 24 b, stk. 1«.
96. I
§ 45, stk. 5, 2. pkt.,
ændres »§ 46, stk. 2« til: »§ 46,
stk. 1«.
97. § 46,
stk. 1, ophæves.
Stk. 2 bliver herefter stk. 1.
98. I
§ 46 indsættes efter stk. 2,
der bliver stk. 1, som nyt stykke:
»Stk. 2.
På skoler med afdelingsstruktur har elever ved hver afdeling,
som har 5. eller højere klassetrin, ret til at danne et
afdelingselevråd.«
99. I
§ 50, stk. 5, ændres
»§ 16, stk. 5, jf. dog stk. 8« til: »§
16 c, stk. 1, jf. dog stk. 7«.
100. I
§ 50, stk. 6, ændres
»§ 16, stk. 6« til: »§ 16 c, stk.
2«.
101. I
§ 50, stk. 8, 1. pkt.,
ændres »stk. 6-8« til: »stk.
5-7«.
102. I
§ 55, stk. 1, udgår »,
jf. dog stk. 2«.
103. I
§ 55, stk. 1, indsættes som
2. pkt.:
»Ved små skoler og små
afdelinger af skoler forstås en skole og afdelinger af en
skole i landdistrikter eller skoler og afdelinger med normalt ikke
over 300 elever.«
104. § 55,
stk. 2, ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og
3.
105. I
overskriften til kapitel 11
indsættes efter »folkeskolen«: »og
dagtilbud«.
106. §
57 affattes således:
»§ 57. Rådet for
Børns Læring har til opgave at følge, vurdere
og rådgive undervisningsministeren og social-, børne-
og integrationsministeren om det faglige niveau, den
pædagogiske udvikling og elevernes udbytte af undervisningen
i folkeskolen og ungdomsskolen og om det pædagogiske arbejde
med at understøtte alle børns trivsel, udvikling og
læring i dagtilbud. Rådet skal endvidere vurdere
skolers og dagtilbuds evne til at bidrage til at bekæmpe
børns negative sociale arv, at øge integrationen af
børn med anden etnisk baggrund end dansk og at inkludere
børn, hvis udvikling kræver en særlig
hensyntagen eller støtte.
Stk. 2.
Undervisningsministeren og social-, børne- og
integrationsministeren kan forelægge spørgsmål
om folkeskolen, ungdomsskolen og dagtilbud for
rådet.«
107. I
§ 57 a, stk. 1, og § 57 c ændres »Rådet
for Evaluering og Kvalitetsudvikling« til: »Rådet
for Børns Læring«.
108. I
§ 57 a, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »3-5 personer« til: »5-7
personer«, og efter »folkeskolen«
indsættes: »og dagtilbud«.
109. I
§ 57 a, stk. 2, indsættes
efter 2. pkt.:
»De medlemmer, der skal have en
særlig indsigt i forhold vedrørende dagtilbud, udpeges
efter høring af social-, børne- og
integrationsministeren«
110. § 57
a, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3.
Rådets øvrige 17 medlemmer udpeges af
undervisningsministeren efter indstilling fra hver af
følgende organisationer og således, at hver
organisation repræsenteres af 1 medlem:
1) KL.
2) Skole og
Forældre.
3) Danske
Skoleelever.
4) Danmarks
Lærerforening.
5)
Skolelederforeningen.
6) Danske
Ungdomsskoleelevers Netværk.
7) Landsforeningen
af Ungdomsskoleledere.
8)
Forældrenes Landsforening.
9)
Daginstitutionernes Lands-Organisation.
10) Børne-
og Ungdomspædagogernes Landsforbund.
11) Fag og
Arbejde.
12) Lederne i
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund.
13) Børne-
og Kulturchefforeningen.
14) Danske
Professionshøjskoler.
15) Dansk Ungdoms
Fællesråd.
16) Idrættens
Fællesråd.
17) Danske
Handicaporganisationer.«
111. I
§ 57 a, stk. 4, 2. pkt.,
ændres »stk. 3, nr. 4« til: »stk. 3, nr. 3
og 6«.
112. I
§ 57 b, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »Rådet«: »for
Børns Læring«.
113. I
§ 57 b, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., ændres
»børne- og undervisningsministeren« til:
»undervisningsministeren og social-, børne- og
integrationsministeren«.
114. I
§ 57 b, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »folkeskolen«: »og
dagtilbud«.
115.
Som bilag 1 indsættes bilag 1 til
denne lov.
§ 2
I lov om ungdomsskoler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 997 af 8. oktober 2004, som
ændret ved § 3 i lov nr. 577 af 9. juni 2006, § 8 i
lov nr. 208 af 31. marts 2008, § 3 i lov nr. 479 af 23. maj
2011 og § 5 i lov nr. 565 af 18. juni 2012, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 2 indsættes efter stk. 2
som nyt stykke:
»Stk. 3.
Ungdomsskolen indgår i samarbejder, herunder i form af
partnerskaber, med kommunens folkeskoler, der kan bidrage til
opfyldelsen af såvel ungdomsskolens som folkeskolens
formål og folkeskolens mål for fag og obligatoriske
emner. Mål og rammer for samarbejderne skal indgå i
kommunalbestyrelsens plan for kommunens ungdomsskolevirksomhed, jf.
§ 4.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
2. § 3,
stk. 2, nr. 4, affattes således:
»4)
Danskuddannelse for nyankomne udlændinge mellem 18 og 25
år, jf. § 10, stk. 1, nr. 2, i lov om danskuddannelse
til voksne udlændinge m.fl.«
3. I
§ 3, stk. 2, indsættes som
nr. 5:
»5)
Undervisning i folkeskolens fag og obligatoriske emner samt valgfag
på 7.-10. klassetrin, jf. folkeskolelovens § 22, stk. 7,
og § 33, stk. 8.«
4.
Efter § 4 indsættes:
Ȥ 4
a. Hvis kommunalbestyrelsen beslutter, at en folkeskole og
en ungdomsskole har fælles leder og fælles bestyrelse,
jf. folkeskolelovens § 24 b, varetages de opgaver, der ved
denne lov er tillagt ungdomsskoleinspektøren, af den
fælles leder. De opgaver, der er tillagt
ungdomsskolebestyrelsen, varetages af den fælles
bestyrelse.«
5. I
§ 5, stk. 2, ændres
»jf. §§ 2, 3 og 7« til: »jf.
§§ 2, 3, 7 og 8«.
6. I
§ 7, stk. 1, 1. pkt., ændres
»7-11 medlemmer« til: »7 eller flere medlemmer,
jf. dog § 4 a«.
7. I
§ 7, stk. 1, 3. pkt.,
indsættes efter »I ungdomsskolebestyrelsen skal
der«: »som minimum«, og nr.
1 ophæves.
Nr. 2-4 bliver herefter nr. 1-3.
8. I
§ 7, stk. 2, 1. pkt., ændres
»§ 8, stk. 5« til: »§ 8, stk. 4«,
og 2. pkt. ophæves.
9. I
§ 7, stk. 5, indsættes efter
»om dens nedsættelse og funktion«: »samt om
valgperiode m.v.«
10. I
§ 10, stk. 1, indsættes
efter »ungdomsskoleinspektør«: », jf. dog
§ 4 a«.
§ 3
I lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr.
184 af 3. januar 2008, som ændret ved § 21 i lov nr.
1531 af 21. december 2010 og § 15 i lov nr. 458 af 8. maj
2013, foretages følgende ændring:
1. § 3
b affattes således:
Ȥ 3
b. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at drive en
musikskole enten som en kommunal institution eller som selvejende
institution med kommunalt tilskud.
Stk. 2. Kulturministeren
kan fravige bestemmelsen i stk. 1, hvis kommunalbestyrelsen
indgår en aftale om et undervisningstilbud for kommunens
borgere med en nabokommune. En fravigelse af stk. 1 vil ske efter
en konkret vurdering og skal være betinget af kommunens
befolkningsmæssige grundlag.
Stk. 3. Kommunale og
kommunalt støttede musikskoler skal indgå i
samarbejder, herunder partnerskaber, med kommunens folkeskoler, der
kan bidrage til at opfylde såvel musikskolens som
folkeskolens formål og folkeskolens mål for fag og
obligatoriske emner, herunder faget musik.
Stk. 4. Kulturministeren
kan i forbindelse med indgåelse af kulturaftaler med kommuner
m.v. fravige bestemmelsen i stk. 1, således at flere kommuner
sammen kan drive en musikskole.«
§ 4
I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1240 af 29. oktober 2013, foretages følgende
ændring:
1. I
§ 4, stk. 1, indsættes som
2. pkt.:
»Kommunalbestyrelsens forpligtelse
til at sørge for det nødvendige antal pladser i
fritids- og klubtilbud m.v. anses for opfyldt, når pladserne
stilles til rådighed i det tidsrum, hvor kommunens elever i
folkeskolen har behov herfor.«
§ 5
I lov om friskoler og private grundskoler m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 166 af 25. februar 2013, som
ændret ved § 6 i lov nr. 274 af 19. marts 2013,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 1, stk. 3, 5. pkt., ændres
»10.-klasses-prøver« til:
»10.-klasseprøver«.
2. I
overskriften til kapitel 2 a
ændres »afgangsprøver« til:
»9.-klasseprøver«.
3. I
§ 8 a, stk. 1, 1. pkt., § 8 a, stk.
2, 1. pkt., § 8 a, stk. 7, 1. pkt., og § 8 c ændres
»afgangsprøver« til:
»9.-klasseprøver«.
4. I
§ 8 a, stk. 5 og 6, ændres
»afgangsprøve« til:
»9.-klasseprøve«.
5. I
§ 8 a, stk. 7, 2. pkt.,
ændres »afgangsprøverne« til:
»9.-klasseprøverne«.
§ 6
I lov om folkehøjskoler, efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler),
jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 22. juni 2011, som
ændret ved § 2 i lov nr. 271 af 27. marts 2012, § 3
i lov nr. 379 af 28. april 2012, § 2 i lov nr. 1350 af 21.
december 2012 og § 8 i lov nr. 274 af 19. marts 2013,
foretages følgende ændringer:
1. I
overskriften til kapitel 1 a
ændres »afgangsprøver« til:
»9.-klasseprøver«.
2. I
§ 5 a, stk. 1, 5 og 7, og i § 5
c ændres »afgangsprøver« til:
»9.-klasseprøver«.
3. I
§ 5 a, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, ændres
»afgangsprøve« til:
»9.-klasseprøve«.
4. I
§ 5 a, stk. 5, ændres
»afgangsprøverne« til:
»9.-klasseprøverne«.
§ 7
I lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1073 af 15. september 2010, som
ændret ved § 3 i lov nr. 1235 af 18. december 2012,
foretages følgende ændring:
1. I
§ 2, stk. 2, 1. pkt., § 5, stk. 2,
nr. 1, og § 8, stk. 1, 4.
pkt., ændres »Rådet for Evaluering og
Kvalitetsudvikling af Folkeskolen« til: »Rådet
for Børns Læring«.
§ 8
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2014, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Lovens § 1,
nr. 1-32, de ved § 1, nr. 33, affattede bestemmelser i §
14 a og § 14 b, stk. 1-3, § 1, nr. 34-54, 60-80, 82, 83,
88-102, 104 og 115, § 2, nr. 1 og 3, og §§ 3-6
træder i kraft den 1. august 2014.
Stk. 3. For elever, der
i skoleåret 2014/15 begynder i 7., 8. eller 9. klasse, finder
de hidtil gældende vejledende timetal for tilbudsfagene tysk
eller fransk fortsat anvendelse. Tilsvarende gælder for
elever, der begynder i 8. klasse, i forhold til geografi, og for
elever, der begynder i 9. klasse, i forhold til valgfagene
sløjd, håndarbejde og hjemkundskab.
Stk. 4. § 1, nr. 9,
finder, for så vidt angår håndværk og
design, anvendelse fra skoleåret 2016/17. Skolerne kan dog
udbyde faget fra skoleåret 2014/15.
Stk. 5. For skoler, for
hvilke der inden den 1. august 2014 er indsendt ansøgning om
godkendelse efter folkeskolelovens § 14 b, stk. 4, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 33, finder kravet i
folkeskolelovens § 15, stk. 3, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 34, om organisering af lektiehjælp og faglig
fordybelse ikke anvendelse.
Stk. 6. For skoler, der
på tidspunktet for lovens ikrafttræden har placeret
lektiehjælp og faglig fordybelse fra skoledagens begyndelse,
finder kravet i folkeskolelovens § 15, stk. 3, 2. pkt., som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 34, om placering af
lektiehjælp om eftermiddagen ikke anvendelse.
Stk. 7.
Forskolelærerinder og småbørnslærerinder,
der er uddannet efter tidligere gældende lovgivning herom,
kan som hidtil i overensstemmelse med folkeskolelovens § 28,
stk. 3, og § 29, stk. 1, varetage undervisning i
børnehaveklassen og på 1.-4. klassetrin og i
idræt, håndværk og design samt madkundskab
på de øvrige klassetrin. De i 1. pkt. nævnte
personer kan endvidere varetage opgaver i den understøttende
undervisning, jf. folkeskolelovens § 30 som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 70.
Stk. 8. § 1, nr.
79, om kompetencedækning skal være nået fra og
med skoleåret 2020/21. Kommunerne skal sikre, at
kompetencedækningen løbende øges, så
kompetencedækningen er mindst 85 pct. i 2016 og mindst 90
pct. i 2018.
Bilag 1
»Bilag 1
Timetal
(minimumstimetal og vejledende timetal) for fagene | Klassetrin | Bh. | 1. | 2. | 3. | 4. | 5. | 6. | 7. | 8. | 9. | Timetal i alt | A.
Humanistiske fag | | | | | | | | | | | | Dansk (minimumstimetal) | | 330 | 300 | 270 | 210 | 210 | 210 | 210 | 210 | 210 | 2.160 | Engelsk (vejledende timetal) | | 30 | 30 | 60 | 60 | 90 | 90 | 90 | 90 | 90 | 630 | Tysk eller fransk (vejledende timetal) | | | | | | 30 | 60 | 90 | 90 | 90 | 360 | Historie (minimumstimetal) | | | | 30 | 60 | 60 | 60 | 60 | 60 | 30 | 360 | Kristendomskundskab (vejledende timetal) | | 60 | 30 | 30 | 30 | 30 | 60 | | 30 | 30 | 300 | Samfundsfag (vejledende timetal) | | | | | | | | | 60 | 60 | 120 | B.
Naturfag | | | | | | | | | | | | Matematik (minimumstimetal) | | 150 | 150 | 150 | 150 | 150 | 150 | 150 | 150 | 150 | 1.350 | Natur/teknik (vejledende timetal) | | 30 | 60 | 60 | 90 | 60 | 60 | | | | 360 | Geografi (vejledende timetal) | | | | | | | | 60 | 30 | 30 | 120 | Biologi (vejledende timetal) | | | | | | | | 60 | 60 | 30 | 150 | Fysik/kemi (vejledende timetal) | | | | | | | | 60 | 60 | 90 | 210 | C.
Praktiske/musiske fag | | | | | | | | | | | | Idræt (vejledende timetal) | | 60 | 60 | 60 | 90 | 90 | 90 | 60 | 60 | 60 | 630 | Musik (vejledende timetal) | | 60 | 60 | 60 | 60 | 60 | 30 | | | | 330 | Billedkunst (vejledende timetal) | | 30 | 60 | 60 | 60 | 30 | | | | | 240 | Håndværk og design samt
madkundskab (vejledende timetal) | | | | | 90 | 120 | 120 | 60 | | | 390 | D.
Valgfag (vejledende timetal) | | | | | | | | 60 | 60 | 60 | 180 | E.Årligt minimumstimetal pr.
klassetrin | 600 | 750 | 750 | 780 | 900 | 930 | 930 | 960 | 960 | 930 | 7.890 ekskl. bh.
/8.490 | Note: Timetallene er angivet i
klokketimer og uden pauser. Note: Bh.:
Børnehaveklasse. |
|
«