Fremsat den 31. oktober 2013 af
undervisningsministeren (Christine Antorini)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om folkeskolen og
forskellige andre love
(Indførelse af en længere og
mere varieret skoledag)
§ 1
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse
nr. 521 af 27. maj 2013, som ændret ved § 4 i lov nr.
622 af 12. juni 2013, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 3, stk. 1, indsættes som
2. pkt. :
»Undervisningen i grundskolen
består af undervisning i folkeskolens fag, jf. §§
5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf. § 7, samt
understøttende undervisning, jf. § 16 a.«
2. I
§ 3, stk. 2, 2. pkt., og § 51, stk. 5, 1. pkt., ændres
»§ 16, stk. 3, 1. pkt.« til: »§ 16,
stk. 4.«
3. I
§ 3, stk. 3, ændres
»14 og 16 og« til: »14, § 14 b, stk. 1 og 2,
1. pkt.,«.
4. I
§ 3 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
»Stk. 4.
Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af
partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-,
idræts- og foreningsliv, kunst- og kulturskoler, med lokale
fritidshjem og ungdomsklubber og med de kommunale eller kommunalt
støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til
opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for
folkeskolens fag og obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen
fastlægger mål og rammer for skolernes samarbejder, og
skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet.
Stk. 5. Som led i de i
stk. 4 nævnte samarbejder kan skolens leder beslutte, at
personer, der ikke er ansat ved kommunens skolevæsen, i
begrænset omfang kan varetage undervisningsopgaver i
folkeskolens fag, obligatoriske emner og understøttende
undervisning.«
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 6-9.
5. I
§ 3, stk. 5, som bliver stk. 7,
indsættes efter 1. pkt.:
»Kommunalbestyrelsen kan med godkendelse af
undervisningsministeren beslutte, at skolefritidsordninger på
skoler eller afdelinger af skoler med normalt ikke over 150 elever
kan optage børn fra det fyldte 3. år.«
6. I
§ 3 a, 1. pkt., og § 51, stk. 5, 2. pkt., ændres
»§ 5, stk. 6« til: »§ 5, stk.
5«.
7. I
§ 5, stk. 2, nr. 1, litra b,
ændres »3.-9. klassetrin« til: »1.-9.
klassetrin«.
8. I
§ 5, stk. 2, nr. 1,
indsættes efter litra d som nyt litra:
»e) Tysk
eller fransk på 5.-9. klassetrin, jf. dog stk. 3. Hver skole
skal udbyde tysk og kan udbyde fransk.«
Litra e bliver herefter litra f.
9. I
§ 5, stk. 2, nr. 2, litra d,
ændres »Håndarbejde, sløjd og
hjemkundskab« til: »Håndværk og design samt
madkundskab«.
10. § 5,
stk. 3, affattes således:
»Stk. 3.
Skolens leder kan efter samråd med en elevs forældre og
lærere samt efter eventuel inddragelse af Ungdommens
Uddannelsesvejledning fritage eleven for tysk eller fransk, jf.
§ 5, stk. 2, nr. 1, litra e, fra 7. klassetrin, hvis det er
til elevens bedste. Elever, der fritages for tysk eller fransk,
skal have anden relevant undervisning i de pågældende
timer.«
11. § 5,
stk. 4, ophæves.
Stk. 5-8 bliver herefter stk. 4-7.
12.
Fire steder i § 5, stk. 5, der
bliver stk. 4, ændres »stk. 2-4« til: »stk.
2«.
13. I
§ 5, stk. 6, der bliver stk. 5,
indsættes som 3. pkt. :
»Skolens leder kan for en elev, der
modtager supplerende undervisning eller anden faglig støtte
efter 1. og 2. pkt., efter samråd med elevens forældre
fravige undervisningstiden i § 14 b, stk. 2, 1. pkt., hvis det
er til elevens bedste.«
14. I
§ 5, stk. 7, 3. pkt., der bliver
stk. 6, 3. pkt., ændres »stk. 1-4« til:
»stk. 1-3«, og »§ 16, stk. 1«
ændres til: »§ 14 b, stk. 2, 1. pkt.«
15. I
§ 5, stk. 8, 1. pkt., der bliver
stk. 7, 1. pkt., ændres »stk. 7« til: »stk.
6«.
16. § 9,
stk. 1 og 2, affattes
således:
»Ud over den undervisning, som skal
tilbydes efter §§ 5, 7 og 7 a, kan der tilbydes eleverne
på 7.-9. klassetrin undervisning i følgende fag og
emner som valgfag:
1) Tysk.
2) Fransk.
3) Spansk.
4) Medier.
5) Billedkunst.
6)
Fotolære.
7)
Filmkundskab.
8) Drama.
9) Musik.
10)
Håndværk og design.
11)
Madkundskab.
12) Almindelige
indvandrersprog.
13)
Arbejdskendskab.
Stk. 2. Valgfag udbydes
som 1-årige forløb, bortset fra håndværk
og design samt madkundskab, der udbydes som 2-årige
forløb, samt tysk og fransk, der udbydes som 3-årige
forløb. Kommunen kan vælge at udbyde de valgfag, der
efter 1. pkt. udbydes som 1- eller 2-årige forløb som
forløb på op til tre år.«
17. § 9,
stk. 5 og 6, affattes
således:
»Stk. 5. De
fag, som efter § 19 d, stk. 4, nr. 5-12, tilbydes elever i 10.
klasse, kan tillige tilbydes elever på 7.-9. klassetrin som
valgfag.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen kan godkende, at der tilbydes eleverne
undervisning i andre fag og emner end de i stk. 1 og 5
nævnte.«
18. § 9,
stk. 7, 1. pkt., affattes således:
»Eleverne på 7.-9. klassetrin skal
vælge mindst et valgfag.«
19. I
§ 9 indsættes som stk.
8:
»Stk. 8.
Undervisningsministeren fastsætter regler for
kommunalbestyrelsens beskrivelser af mål og indhold for fag,
der tilbydes efter stk. 6.«
20. I
§ 10, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§ 9, stk. 1, 2 og 5« til:
»§ 9«.
21. I
§ 10, stk. 3, 2. pkt., udgår
»og stk. 2,«.
22. I
§ 12, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »stk. 7« til: »stk. 3«.
23. I
§ 12, stk. 4, udgår
»§ 5, stk. 3 og 4, og«.
24. I
§ 13, stk. 6, 1. pkt., udgår
»og i faget idræt en udtalelse«.
25. § 13,
stk. 6, 4. pkt., ophæves.
26. § 13,
stk. 9, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 9.
Skolens leder udfærdiger et bevis for hver elev, der
går ud af skolen efter 7., 8. eller 9. klassetrin. Beviset
skal indeholde oplysning om, hvilken undervisning eleven har
deltaget i, og om de senest givne standpunktskarakterer. Beviset
skal tillige indeholde oplysning om bedømmelse i forbindelse
med prøverne, jf. § 14, stk. 1-3.
Stk. 10. Efter elevens
valg kan den skriftlige udtalelse eller karakteren for den
obligatoriske projektopgave, jf. stk. 7, og en eventuel skriftlig
udtalelse og karakter for bedømmelse af den frie selvvalgte
opgave, jf. stk. 8, påføres det i stk. 9 nævnte
bevis. Skriftlige vurderinger i andre fag end prøvefagene
kan efter elevens valg påføres eller vedhæftes
beviset som en del af dette. Eleven kan vælge, at oplysninger
om fag eller kurser, der er gennemført i den kommunale
ungdomsskole, herunder skriftlige vurderinger eller karakterer,
påføres eller vedhæftes beviset.«
27. I
§ 14, stk. 1 og stk. 3, 1. pkt., tre steder i § 14, stk. 4, i § 14, stk. 5, og i § 19 f, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt. , ændres
»afgangsprøver« til:
»9.-klasseprøver«.
28. § 14,
stk. 1, nr. 10, ophæves, og i stedet
indsættes:
»10)
Idræt.
11) Tysk eller
fransk, jf. § 5, stk. 2, nr. 1, litra e.«
29. I
§ 14, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »stk. 1, nr. 2-10« til: »stk. 1, nr.
2-11«.
30. § 14,
stk. 2, 3. pkt., affattes således:
»Faget idræt udtrækkes
som en del af den naturfaglige blok.«
31. I
§ 14, stk. 3, 1. og 2. pkt., ændres
»håndarbejde, sløjd og hjemkundskab« til:
»håndværk og design samt madkundskab«.
32. I
§ 14, stk. 4, 1. pkt., og § 19 f, stk. 3, 1. pkt., ændres
»afgangsbevisernes« til: »bevisernes«.
33.
Efter § 14 indsættes:
Ȥ 14
a. Skoleåret begynder den 1. august.
Stk. 2. Elevernes
sommerferie begynder den sidste lørdag i juni. Sommerferien
varer indtil den af kommunalbestyrelsen bestemte første
skoledag efter skoleårets begyndelse.
§ 14
b. Undervisningstiden tilrettelægges således, at
den i et skoleår har en samlet varighed af
1) mindst 1.200
timer i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin,
2) mindst 1.320
timer på 4.-6. klassetrin og
3) 1.400 timer
på 7.-9. klassetrin.
Stk. 2.
Undervisningstidens samlede varighed må ikke overstige 1.400
timer i et skoleår. Undervisningstiden kan dog overstige
1.400 timer for elever, der vælger mere end et valgfag, jf.
§ 9, stk. 7.
Stk. 3.
Undervisningstimerne i stk. 1 og 2 opgøres i klokketimer.
Pauser indgår i den samlede undervisningstid.
Stk. 4. For bestemte
skoler kan undervisningsministeren på baggrund af en
pædagogisk begrundet ansøgning godkende, at
undervisningstiden overstiger 1.400 timer.«
34. §
15 affattes således:
Ȥ 15. Undervisningstiden
skal tilrettelægges, så eleverne får motion og
bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen.
Stk. 2. Der skal
etableres tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse inden
for undervisningstiden.
Stk. 3. Det er
frivilligt for eleverne at deltage i tilbud om lektiehjælp og
faglig fordybelse efter stk. 2. Tilbuddet skal placeres om
eftermiddagen i ydertimerne og skal over et skoleår have en
samlet varighed på
1) 80 timer i
børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin,
2) 120 timer
på 4.-6. klassetrin og
3) 80 timer
på 7.-9. klassetrin.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen skal uden yderligere betaling fra
forældrene, end den i forvejen fastsatte takst for
forældrebetaling, jf. § 50, tilbyde de elever, der ikke
deltager i tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse, jf.
stk. 3, plads i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 5,
eller i et andet relevant fritidstilbud i de pågældende
timer.«
35. §
16 affattes således:
Ȥ 16. Hver skole skal
mindst gennemføre et samlet antal årlige
undervisningstimer i de obligatoriske temaer i
børnehaveklassen og et samlet antal årlige
undervisningstimer i fagene på hvert af klassetrinene 1.-9.
(minimumstimetal). De samlede årlige minimumstimetal er
fastsat i lovens bilag 1.
Stk. 2. Hver skole skal
mindst gennemføre et samlet antal årlige
undervisningstimer i hvert af fagene dansk og matematik på
hvert af klassetrinene 1.-9. og i faget historie på hvert af
klassetrinene 3.-9. (minimumstimetal). De årlige
minimumstimetal for disse fag er fastsat i lovens bilag 1.
Stk. 3. Inden for de
rammer og principper, der er fastsat i henhold til § 40, stk.
2, nr. 5, og § 44, stk. 2, nr. 1, gennemfører hver
skole et antal årlige undervisningstimer i hvert enkelt
obligatorisk fag på hvert af klassetrinene 1.-9. og i valgfag
på hvert af klassetrinene 7.-9., hvorved de i lovens bilag 1,
jf. stk. 1 og 2, fastsatte timetal som minimum gives. Der er i
lovens bilag 1 fastsat årlige vejledende timetal for de fag,
der ikke efter stk. 2 er fastsat årlige minimumstimetal
for.
Stk. 4.
Undervisningstimetallene opgøres i klokketimer. Pauser
indgår ikke i de i stk. 1-3 nævnte timetal.«
36.
Efter § 16 indsættes:
Ȥ 16
a. Undervisningen i folkeskolens fag, jf. §§ 5, 9
og 11, og obligatoriske emner, jf. § 7, suppleres af
understøttende undervisning. Den understøttende
undervisning skal anvendes til forløb,
læringsaktiviteter m.v., der enten har direkte
sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og
obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke eleverne
læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling,
motivation og trivsel.
Stk. 2. Skolens leder
skal sikre sammenhæng mellem undervisningen i fagene, de
obligatoriske emner og den understøttende undervisning.
§ 16
b. Kommunalbestyrelsen kan for så vidt angår den
understøttende undervisning efter indhentet udtalelse fra
skolebestyrelsen og efter ansøgning fra skolens leder
godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af
undervisningstiden i § 14 b, stk. 1, nr. 1, og i helt
særlige tilfælde § 14 b, stk. 1, nr. 2 og 3, i op
til et skoleår med henblik på yderligere faglig
støtte og undervisningsdifferentiering for bestemte klasser
ved hjælp af ekstra personale i klassen.
Stk. 2. Fraviges
bestemmelserne i § 14 b, stk. 1, om en mindste varighed af
undervisningstiden skal kommunalbestyrelsen tilbyde eleverne plads
i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 5, eller i et
andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen
vedrører, uden yderligere betaling, end den i forvejen
fastsatte takst for forældrebetaling, jf. § 50.
§ 16
c. Dele af undervisningen kan organiseres og
tilrettelægges som ekskursioner uden overnatning eller som
lejrskoler med overnatning.
Stk. 2. Skolerejser med
overnatning kan anvendes som et alternativ til den almindelige
undervisning.«
37. I
§ 18, stk. 2, ændres
»klasselæreren og klassens øvrige
lærere« til: »det undervisende personale, der er
tilknyttet klassen,«.
38. I
§ 18, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »lærer og elev løbende« til:
»lærere og pædagoger, jf. § 29 a,
løbende med den enkelte elev«.
39. I
§ 18, stk. 4, 3. pkt.,
ændres »lærerne og eleverne « til:
»lærere henholdsvis pædagoger, jf. § 29 a,
og elever«.
40. § 18,
stk. 5, affattes således:
»Stk. 5.
Det undervisende personale, der er tilknyttet klassen, samarbejder
med eleverne om løsning af særlige opgaver i forhold
til klassen. Opgaven som klasselærer skal varetages af en af
klassens lærere eller uddelegeres til flere af klassens
lærere eller pædagoger.«
41. I
§ 19, stk. 1, 2. pkt., og § 50, stk. 1, nr. 1, ændres
»§ 3, stk. 4« til: »§ 3, stk.
6«.
42. I
§ 19 b, stk. 1, 3. pkt., § 19 e,
stk. 1, 1. pkt., og § 19 h, stk.
3, 2. pkt., ændres
»10.-klasses-forløb« til:
»10.-klasseforløb«.
43. I
§ 19 b, stk. 3, og § 50, stk. 9, ændres »§
16, stk. 5 og 6,« til: »§ 16 c«.
44. I
§ 19 d, stk. 3, 1. pkt.,
ændres » faget som tilbudsfag i 7.-9. klasse, jf.
§ 5, stk. 3 og 4« til: »tysk eller fransk i 5.-9.
klasse efter § 5, stk. 2, nr. 1, litra e«.
45. I
§ 19 d, stk. 3, 2. pkt.,
ændres »8. og 9. klasse« til: »7.-9.
klasse«.
46. I
§ 19 e, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »10.-klasses-fag« til:
»10.-klassefag«.
47. I
§ 19 f, stk. 1, 3 og 4, ændres
»10.-klasses-prøver« til:
»10.-klasseprøver«.
48. § 19
h, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4.
§ 13, stk. 9 og 10, gælder tilsvarende for elever i 10.
klasse. Bedømmelse i forbindelse med 10.-klasseprøver
og den sidste udtalelse i faget idræt skal
påføres beviset. Endvidere skal gennemførte
brobygnings- og praktikforløb med angivelse af indhold og
tidsmæssigt omfang af forløbene fremgå af
beviset.«
49. I
§ 19 i, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§ 3, stk. 2-4, 6 og 7« til:
»§ 3, stk. 2-6, 8 og 9«.
50. I
§ 19 i, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »§ 5, stk. 1, 6, 7 og 8« til:
»§ 5, stk. 1 og 5-7«.
51. I
§ 19 i, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »§ 5, stk. 7« til »§ 5,
stk. 6«.
52. I
§ 19 i, stk. 4, ændres
»§§ 15 og 19« til: »§§ 14 a
og 19«.
53. I
§ 22, stk. 7, ændres
»Undervisning i henhold til §§ 9 og 19 b-19
e« til: »Undervisning for elever på 7.-10.
klassetrin efter § 5, stk. 2, nr. 1, litra e, § 9 og
§§ 19 b-19 e«.
54. I
§ 22, stk. 8, ændres
»10.-klasses-undervisning« til:
»10.-klasseundervisning«.
55. I
§ 24, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »indstilling« til: »indhentet
udtalelse«.
56. § 24,
stk. 3, 2. pkt., affattes således:
»Ved små skoler forstås
skoler som nævnt i § 55, stk. 1, 2. pkt.«
57. § 24,
stk. 3, 3. pkt., ophæves.
58. § 24
a ophæves og i stedet indsættes:
Ȥ 24
a. Efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og
forældrebestyrelsen i et kommunalt dagtilbud eller
fritidshjem oprettet i henhold til dagtilbudsloven kan
kommunalbestyrelsen for små skoler og små afdelinger af
en skole, jf. § 55, stk. 1, 2. pkt., beslutte, at en
folkeskole med eventuel skolefritidsordning og et dagtilbud eller
fritidshjem skal have fælles leder og fælles
bestyrelse.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen træffer som led i beslutningen efter stk.
1, og efter høring af skolebestyrelsen og
forældrebestyrelsen, beslutning om sammensætning af den
fælles bestyrelse. § 42, stk. 1, finder ikke anvendelse.
I den fælles bestyrelse skal der være
repræsentanter for:
1) Forældre
til børn i folkeskolen.
2) Forældre
til børn i dagtilbuddet eller fritidshjemmet.
3) Medarbejdere ved
folkeskolen.
4) Medarbejdere ved
dagtilbuddet eller fritidshjemmet.
5) Elever valgt af
og blandt folkeskolens elever.
Stk. 3. Regler fastsat i
medfør af § 43, stk. 1 og 3, om valg af
repræsentanter til skolebestyrelsen finder anvendelse ved
valg af repræsentanter for folkeskolen til den fælles
bestyrelse. Kommunalbestyrelsen fastsætter regler for valg af
forældre- og medarbejderrepræsentanter fra dagtilbuddet
til den fælles bestyrelse.
Stk. 4. Den fælles
bestyrelse varetager de opgaver, der i denne lov og dagtilbudsloven
er henlagt til skolebestyrelsen og forældrebestyrelsen.
Beslutninger, der alene har betydning for dagtilbuddets eller
fritidshjemmets virksomhed, træffes af de medlemmer af den
fælles bestyrelse, der er repræsentanter fra
dagtilbuddet eller fritidshjemmet.
Forældrerepræsentanter fra dagtilbuddet eller
fritidshjemmet skal udgøre flertallet ved sådanne
beslutninger. Beslutninger, der alene har betydning for skolens
virksomhed, træffes af de medlemmer af den fælles
bestyrelse, der er repræsentanter fra skolen.
Forældrerepræsentanter fra skolen skal udgøre
flertallet ved sådanne beslutninger.
§ 24
b. Efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og
ungdomsskolebestyrelsen kan kommunalbestyrelsen beslutte, at en
folkeskole og en ungdomsskole skal have fælles leder og
fælles bestyrelse.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen træffer som led i beslutningen efter stk.
1, efter høring af skolebestyrelsen og
ungdomsskolebestyrelsen, beslutning om sammensætning af den
fælles bestyrelse. § 42, stk. 1, finder ikke anvendelse.
I den fælles bestyrelse skal der mindst være
repræsentanter for:
1) Forældre
til børn i folkeskolen.
2) Medarbejdere ved
folkeskolen.
3) Medarbejdere ved
ungdomsskolen.
4) Elever ved
skolen valgt af og blandt folkeskolens elever.
5) Elever ved
ungdomsskolen valgt af og blandt ungdomsskolens elever.
6)
Repræsentanter for organisationer med særlig interesse
for ungdomsskolearbejdet, herunder arbejdsmarkedets parter.
Stk. 3. Regler fastsat i
medfør af § 43, stk. 1 og 3, om valg af
repræsentanter til skolebestyrelsen finder anvendelse ved
valg af repræsentanter for folkeskolen til den fælles
bestyrelse. Regler fastsat i medfør af § 7, stk. 5, i
lov om ungdomsskoler om valg af repræsentanter til
ungdomsskolebestyrelsen finder anvendelse ved valg af
repræsentanter for ungdomsskolen til den fælles
bestyrelse.
Stk. 4. Den fælles
bestyrelse varetager de opgaver, der i denne lov og lov om
ungdomsskoler er henlagt til skolebestyrelsen og
ungdomsskolebestyrelsen. Beslutninger, der alene har betydning for
ungdomsskolens virksomhed, træffes af de medlemmer af den
fælles bestyrelse, der er repræsentanter fra
ungdomsskolen. Beslutninger, der alene har betydning for
folkeskolens virksomhed, træffes af de medlemmer af den
fælles bestyrelse, der er repræsentanter fra
folkeskolen.«
59. I
§ 25, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter »små skoler«: »og
små afdelinger af skoler, jf. § 55, stk. 1, 2.
pkt.,«.
60. I
§ 25, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »stk. 7« til: »stk. 3«, og
3. pkt. ophæves.
61. § 25,
stk. 3-7, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan uanset bestemmelsen i stk. 2 af
pædagogiske grunde beslutte, at undervisning fra
børnehaveklassen til og med 3. klassetrin organiseres i
klasser, der omfatter elever med forskellig skolealder
(aldersintegrerede klasser). Det er en betingelse, at der er
truffet beslutning om, at undervisningen af sådanne klasser
varetages af personale som nævnt i § 29 a. Beslutning
efter 1. pkt. træffes efter indhentet udtalelse fra
skolebestyrelserne ved de berørte skoler.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at oprette særlige
eliteidrætsklasser på 7.-10. klassetrin. Optagelse af
elever i disse klasser kan uanset stk. 2 og § 36, stk. 3, ske
på baggrund af en vurdering af elevernes sportslige
niveau.«
62.
Efter § 25 indsættes:
Ȥ 25
a. Undervisningen kan organiseres i hold inden for den
enkelte klasse og på tværs af klasser og
klassetrin.
Stk. 2. Holddannelsen i
forbindelse med undervisningen i folkeskolens fag, jf. §§
5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf. § 7, kan ske af
praktiske og pædagogiske grunde. Den løbende
evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og forskellige
behov, jf. § 13, stk. 2, og § 18, stk. 4, kan inddrages
som en del af grundlaget for pædagogisk begrundet
holddannelse.
Stk. 3. I
børnehaveklassen og på 1.-6. klassetrin kan
holddannelsen i forbindelse med undervisningen i folkeskolens fag
og obligatoriske emner, som foretages på baggrund af en
løbende evaluering af eleverne, tidligst ske efter
skoleårets begyndelse og kun omfatte dele af det enkelte fags
stofområder samt kun ske for kortere kurser.
Stk. 4. På 7.-10.
klassetrin kan holddannelse i forbindelse med undervisningen i
folkeskolens fag og obligatoriske emner, som foretages på
baggrund af en løbende evaluering, ikke fastlægges
på forhånd for et helt skoleår.
Stk. 5. Eleverne skal i
børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin undervises i
deres klasse i den overvejende del af undervisningstiden i
folkeskolens fag og obligatoriske emner. Eleverne på 4.-10.
klassetrin skal i væsentligt omfang undervises i fag og emner
med udgangspunkt i klassen. 1. og 2. pkt. omfatter ikke
holddannelse af praktiske grunde.«
63. I
§ 26, stk. 6, 1. pkt.,
ændres »§ 5, stk. 7 og 8« til: »§
5, stk. 6 og 7«.
64. I
§ 26, stk. 6, 2. og 3. pkt., og § 36,
stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 5, stk. 8«
til: »§ 5, stk. 7«.
65. § 28,
stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»For at kunne varetage undervisningen
i folkeskolens 1.-10. klasse skal underviseren have
gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen eller
anden læreruddannelse, der er godkendt af
undervisningsministeren i denne henseende, jf. dog stk. 2, §
29 a og § 30.«
66. § 28,
stk. 3, ophæves.
67. § 29,
stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»For at kunne varetage undervisningen
i børnehaveklassen skal underviseren have gennemført
uddannelsen til pædagog eller en tilsvarende uddannelse, der
er godkendt af undervisningsministeren til dette formål, jf.
dog §§ 29 a og 30.«
68. § 29,
stk. 2, ophæves.
69.
Efter § 29 indsættes:
Ȥ 29
a. Personale med lærer- eller pædagoguddannelse,
jf. §§ 28 og 29, kan varetage undervisning i
børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin. Det er en
betingelse, at pædagogen på 1.-3. klassetrin varetager
afgrænsede undervisningsopgaver inden for sine kompetencer og
kvalifikationer i øvrigt. Tilsvarende er det en betingelse,
at læreren i børnehaveklassen varetager
afgrænsede undervisningsopgaver inden for sine kompetencer og
kvalifikationer i øvrigt.«
70. §
30 affattes således:
Ȥ 30. Personale med
pædagoguddannelse, jf. § 29, samt andet personale med
relevante kvalifikationer kan varetage understøttende
undervisningsopgaver.«
71. I
§ 33 indsættes som stk. 8 og 9:
»Stk. 8. Efter
anmodning fra forældrene, jf. § 54, kan skolens leder
tillade, at en elev på 7.-9. klassetrin delvist opfylder sin
undervisningspligt ved at deltage i undervisning i fag inden for
folkeskolens fagrække i den kommunale ungdomsskole.
Stk. 9. Efter anmodning
fra forældrene, jf. § 54, kan skolens leder tillade, at
en elev i begrænset omfang opfylder sin undervisningspligt
ved at deltage i undervisning i den kommunale musikskole eller ved
eliteidrætsudøvelse i en
idrætsforening.«
72. I
§ 34, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »§ 33, stk. 2-7« til »§
33, stk. 2-9«.
73. I
§ 34, stk. 3, 1. pkt., og § 40, stk. 5, 1. pkt., ændres
»§ 25, stk. 7« til: »§ 25, stk.
3«.
74. I
§ 36, stk. 7, 1. pkt., § 40, stk. 4,
1. pkt., § 50, stk. 2, 1. pkt., og i § 50, stk. 3, ændres »§
3, stk. 5« til: »§ 3, stk. 7«.
75. I
§ 40, stk. 2, nr. 2, 1. pkt.,
ændres »§ 3, stk. 4« til: »§ 3,
stk. 6«, og »§ 3, stk. 5« ændres til:
»§ 3, stk. 7«.
76. I
§ 40, stk. 2, nr. 5, § 40, stk. 3,
2. pkt., og § 44, stk. 2, nr.
1, ændres »§ 5, stk. 5« til:
»§ 5, stk. 4«.
77. I
§ 40, stk. 2, nr. 6, ændres
»§ 3, stk. 6 og 7« til: »§ 3, stk. 4, 8
og 9«.
78. I
§ 40, stk. 6, ændres
»ledere og lærere« til: »ledere,
lærere og pædagoger, jf. § 29 a,«.
79. I
§ 40 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7.
Kommunalbestyrelsen skal sikre, at lærerne i kommunens
skolevæsen har undervisningskompetence fra
læreruddannelsen eller tilsvarende faglig kompetence i de
fag, som de underviser i (kompetencedækning).
Kommunalbestyrelsen kan i helt særlige tilfælde med
godkendelse af undervisningsministeren beslutte at fravige kravet
om undervisningskompetence i 1. pkt.«
80. I
§ 41, stk. 1, nr. 2, ændres
»§ 42, stk. 3« til: »§ 42, stk.
4«.
81. § 42,
stk. 1, ophæves og i stedet indsættes:
»Ved hver skole oprettes en skolebestyrelse.
Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om skolebestyrelsens
sammensætning efter indhentet udtalelse fra den
pågældende skolebestyrelse. Skolebestyrelsen skal
bestå af følgende:
1) Et flertal af
repræsentanter for forældrene valgt af og blandt
personer, der har forældremyndigheden over børn, der
er indskrevet i skolen. Herunder gælder følgende:
a) Hvis skolen har
undervisning på flere afdelinger, skal der vælges
mindst 1 forældrerepræsentant for hver afdeling.
b) Hvis flere
skoler har fælles leder og fælles bestyrelse, jf.
§ 24, stk. 3, skal der vælges mindst 1
forældrerepræsentant fra hver af de deltagende
skoler.
c) Hvis skolen har
specialklasser på mindst 3 klassetrin, skal
forældrerepræsentationen for specialklasserne
udgøre mindst 1.
2) Mindst 2
repræsentanter for det undervisende personale og de
øvrige medarbejdere valgt af og blandt medarbejdere på
skolen.
3) Mindst 2
repræsentanter for eleverne valgt af og blandt elever
på skolen, jf. dog stk. 3. Herunder gælder
følgende:
a) Hvis skolen har
undervisning på flere afdelinger, skal der vælges
mindst 1 elevrepræsentant for hver afdeling.
b) Hvis flere
skoler har fælles leder og fælles bestyrelse, jf.
§ 24, stk. 3, skal der vælges mindst 1
elevrepræsentant fra hver af de deltagende skoler.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at indtil to pladser i
skolebestyrelsen skal tildeles repræsentanter fra det lokale
erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale
foreninger.«
Stk. 2-11 bliver herefter stk. 3-12.
82. I
§ 42, stk. 4, der bliver stk. 5,
indsættes efter »stk. 1«: »og 2«.
83. § 42,
stk. 6, der bliver stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. Skolens
leder og dennes stedfortræder varetager bestyrelsens
sekretærfunktioner og deltager i skolebestyrelsens
møder uden stemmeret. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at
de daglige ledere af afdelinger på skolen og af skolens
skolefritidsordning kan deltage i skolebestyrelsens møder
uden stemmeret. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at en eventuel
daglig leder af et dagtilbud eller fritidshjem og en ungdomsskole,
som har fælles ledelse med en folkeskole, jf. §§ 24
a og 24 b, kan deltage i skolebestyrelsens møder uden
stemmeret.«
84. I
§ 42, stk. 8, 1. pkt., der bliver
stk. 9, 1. pkt., ændres »stk. 9« til: »stk.
10 og 13«, og »stk. 11« ændres til:
»stk. 12«.
85. I
§ 42, stk. 9, der bliver stk. 10,
ændres »stk. 8, 1. pkt.« til: »stk. 9, 1.
pkt.«
86. § 42,
stk. 11, der bliver stk. 12, ophæves og i stedet
indsættes:
»Stk. 12.
Kommunalbestyrelsen kan fravige bestemmelsen i stk. 1 ved kommunale
specialskoler, herunder kommunale heldagsskoler eller lignende, i
særlige tilfælde. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at
valgperioden er 2 år for forældrerepræsentanter
ved skoler og afdelinger af skoler, der alene har 7. klasse og
højere klassetrin. Uanset stk. 9, 1. pkt., kan
kommunalbestyrelsen godkende forskudte valg. Kommunalbestyrelsen
kan fravige bestemmelserne i stk. 1 og stk. 9, 1. pkt., ved skoler,
som er oprettet i henhold til § 24, stk. 2.
Stk. 13. Hvis
kommunalbestyrelsen i valgperioden træffer beslutning om
oprettelse af en fælles bestyrelse mellem flere folkeskoler,
jf. § 24, stk. 3, mellem en folkeskole og et dagtilbud eller
fritidshjem, jf. § 24 a, eller mellem en folkeskole og en
ungdomsskole, jf. § 24 b, afgår de valgte
skolebestyrelsesmedlemmer på det tidspunkt, hvor den nyvalgte
fælles bestyrelse i henhold til kommunalbestyrelsens
beslutning skal tiltræde for resten af den afgående
bestyrelses valgperiode.«
87. § 43,
stk. 1 og 2, ophæves og i
stedet indsættes:
Ȥ 43.
Kommunalbestyrelsen fastsætter efter godkendelse af de
berørte skolebestyrelser regler om valg af
forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen.
Stk. 2. En
forældrerepræsentant mister sin valgbarhed, når
barnet optages i en af de skoler, der er nævnt i § 33,
stk. 2.
Stk. 3.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
valg ved skoler, der oprettes i valgperioden, forskudte valg,
valgret og valgbarhed samt om muligheden for fritagelse for valg og
for medlemskab i øvrigt, herunder om i hvilke tilfælde
andre personer end forældremyndighedens indehavere kan
være valgbare og valgberettigede.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
88. I
§ 44, stk. 2, nr. 1,
indsættes efter »skoledagens længde,«:
»understøttende undervisning, holddannelse,
samarbejder efter § 3, stk. 4, 1. pkt.,«
89. I
§ 44, stk. 2, indsættes
efter nr. 1 som nyt nummer:
»2) adgangen
til at opfylde undervisningspligten ved at deltage i undervisningen
i den kommunale musikskole eller ved
eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening, jf.
§ 33, stk. 9,«
Nr. 2-6 bliver herefter nr. 3-7.
90. I
§ 44, stk. 2, nr. 2, der bliver
nr. 3, indsættes efter »hjem,«: »og om
skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet,«.
91. I
§ 44, stk. 5, og § 50, stk. 1, nr. 2, ændres
»§ 3, stk. 6« til: »§ 3, stk.
8«.
92. I
§ 44, stk. 6, og § 50, stk. 1, nr. 3, ændres
»§ 3, stk. 7« til: »§ 3, stk.
9«.
93. I
§ 44, stk. 7, ændres
»ledere og lærere« til: »ledere,
lærere og pædagoger, jf. § 29 a«.
94. I
§ 44, stk. 8, 2. pkt.,
ændres »indstilling« til:
»udtalelse«.
95. I
§ 45, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »§ 24, stk. 3«: »,
§ 24 a, stk. 1, og § 24 b, stk. 1«.
96. I
§ 45, stk. 5, 2. pkt.,
ændres »§ 46, stk. 2« til: »§ 46,
stk. 1«.
97. § 46,
stk. 1, ophæves.
Stk. 2 bliver herefter stk. 1.
98. I
§ 46 indsættes efter stk. 2,
der bliver stk. 1, som nyt stykke:
»Stk. 2.
På skoler med afdelingsstruktur har elever ved hver afdeling,
som har 5. eller højere klassetrin, ret til at danne et
afdelingselevråd.«
99. I
§ 50, stk. 5, ændres
»§ 16, stk. 5, jf. dog stk. 8.« til: »§
16 c, stk. 1, jf. dog stk. 7«.
100. I
§ 50, stk. 6, ændres
»§ 16, stk. 6« til: »§ 16 c, stk.
2«.
101. I
§ 50, stk. 8, 1. pkt.,
ændres »stk. 6-8« til: »stk.
5-7«.
102. I
§ 55, stk. 1, udgår »,
jf. dog stk. 2«.
103. I
§ 55, stk. 1, indsættes som
2. pkt. :
»Ved små skoler og små
afdelinger af skoler forstås en skole og afdelinger af en
skole i landdistrikter eller skoler og afdelinger med normalt ikke
over 300 elever.«
104. § 55,
stk. 2, ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og
3.
105. I
overskriften til kapitel 11
indsættes efter »folkeskolen«: »og
dagtilbud«.
106. §
57 affattes således:
»§ 57. Rådet for
Børns Læring har til opgave at følge, vurdere
og rådgive undervisningsministeren og social-, børne-
og integrationsministeren om det faglige niveau, den
pædagogiske udvikling og elevernes udbytte af undervisningen
i folkeskolen og ungdomsskolen samt om det pædagogiske
arbejde med at understøtte alle børns trivsel,
udvikling og læring i dagtilbud. Rådet skal endvidere
vurdere skolers og dagtilbuds evne til at bidrage til at
bekæmpe børns negative sociale arv, at øge
integrationen af børn med anden etnisk baggrund end dansk og
at inkludere børn, hvis udvikling kræver en
særlig hensyntagen eller støtte.
Stk. 2.
Undervisningsministeren og social-, børne- og
integrationsministeren kan forelægge spørgsmål
om folkeskolen, ungdomsskolen og dagtilbud for
rådet.«
107. I
§ 57 a, stk. 1, og § 57 c ændres »Rådet
for Evaluering og Kvalitetsudvikling« til: »Rådet
for Børns Læring«.
108. I
§ 57 a, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »3-5 personer« til: »5-7
personer«, og efter »folkeskolen«
indsættes: »og dagtilbud«.
109. I
§ 57 a, stk. 2, indsættes
som 3. pkt. :
»De medlemmer, der skal
repræsentere en særlig indsigt i forhold til dagtilbud,
udpeges efter høring af social-, børne- og
integrationsministeren«
110. § 57
a, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3.
Rådets øvrige 17 medlemmer udpeges af
undervisningsministeren efter indstilling fra hver af
følgende organisationer og således, at hver
organisation repræsenteres af et medlem:
1) KL.
2) Skole og
Forældre.
3) Danske
Skoleelever.
4) Danmarks
Lærerforening.
5)
Skolelederforeningen.
6) Danske
Ungdomsskoleelevers Netværk.
7) Landsforeningen
for Ungdomsskoleledere.
8)
Forældrenes Landsforening.
9)
Daginstitutionernes Landsorganisation.
10) Børne-
og Ungdomspædagogernes Landsforbund.
11) Fag og
Arbejde.
12) Lederne i
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund.
13) Børne-
og Kulturchefforeningen.
14) Danske
Professionshøjskoler.
15) Dansk Ungdoms
Fællesråd.
16) Idrættens
Fællesråd.
17) Danske
Handicaporganisationer.«
111. I
§ 57 a, stk. 4, 2. pkt.,
ændres »stk. 3, nr. 4« til: »stk. 3, nr. 3
og 6«.
112. I
§ 57 b, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »Rådet«: »for
Børns Læring«.
113. I
§ 57 b, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., ændres
»børne- og undervisningsministeren« til:
»undervisningsministeren og social-, børne- og
integrationsministeren«.
114. I
§ 57 b, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »folkeskolen«: »og
dagtilbud«.
115.
Som bilag 1 indsættes bilag 1 til
denne lov.
§ 2
I lov om ungdomsskoler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 997 af 8. oktober 2004, som
ændret ved § 3 i lov nr. 577 af 9. juni 2006, § 8 i
lov nr. 208 af 31. marts 2008, § 3 i lov nr. 479 af 23. maj
2011 og § 5 i lov nr. 565 af 18. juni 2012, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 2 indsættes efter stk. 2
som nyt stykke:
»Stk. 3.
Ungdomsskolen indgår i samarbejder, herunder i form af
partnerskaber, med kommunens folkeskoler, der kan bidrage til
opfyldelsen af såvel ungdomsskolens som folkeskolens
formål og folkeskolens mål for fag og obligatoriske
emner. Mål og rammer for samarbejderne skal indgå i
kommunalbestyrelsens plan for kommunens ungdomsskolevirksomhed, jf.
§ 4.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
2. § 3,
stk. 2, nr. 4, affattes således:
»4)
Danskuddannelse for nyankomne udlændinge mellem 18 og 25
år, jf. § 10, stk. 1, nr. 2, i lov om danskuddannelse
til voksne udlændinge m.fl.«
3. I
§ 3, stk. 2, indsættes som
nr. 5:
»5)
Undervisning i folkeskolens fag og obligatoriske emner samt valgfag
på 7.-10. klassetrin, jf. folkeskolelovens § 22, stk. 7,
og § 33, stk. 8.«
4.
Efter § 4 indsættes:
Ȥ 4
a. Hvis kommunalbestyrelsen beslutter, at en folkeskole og
en ungdomsskole har fælles leder og fælles bestyrelse,
jf. folkeskolelovens § 24 b, varetages de opgaver, der ved
denne lov er tillagt ungdomsskoleinspektøren, af den
fælles leder. De opgaver, der er tillagt
ungdomsskolebestyrelsen, varetages af den fælles
bestyrelse.«
5. I
§ 5, stk. 2, ændres
»jf. §§ 2, 3 og 7« til: »jf.
§§ 2, 3, 7 og 8«.
6. I
§ 7, stk. 1, 1. pkt., ændres
»7-11 medlemmer« til: »7 eller flere medlemmer,
jf. dog § 4 a«.
7. I
§ 7, stk. 1, 3. pkt.,
indsættes efter »I ungdomsskolebestyrelsen skal
der«: »som minimum«, og nr.
1 ophæves.
Nr. 2-4 bliver herefter nr. 1-3.
8. I
§ 7, stk. 2, ændres i 1. pkt. »§ 8, stk. 5« til:
»§ 8, stk. 4«, og 2.
pkt. ophæves.
9. I
§ 7, stk. 5, indsættes efter
»om dens nedsættelse og funktion«: »samt om
valgperiode m.v.«.
10. I
§ 10, stk. 1, indsættes
efter »ungdomsskoleinspektør«: », jf. dog
§ 4 a«.
§ 3
I lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr.
184 af 3. januar 2008, som ændret ved § 21 i lov nr.
1531 af 21. december 2010 og § 15 i lov nr. 458 af 8. maj
2013, foretages følgende ændring:
1. I
§ 3 b indsættes efter stk. 2
som nyt stykke:
»Stk. 3. Kommunale
og kommunalt støttede musikskoler skal indgå i
samarbejder, herunder partnerskaber, med kommunens folkeskoler, der
kan bidrage til at opfylde såvel musikskolens som
folkeskolens formål og folkeskolens mål for fag og
obligatoriske emner, herunder faget musik.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
§ 4
I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
668 af 22. juni 2011, som ændret ved bl.a. lov nr. 275 af 5.
april 2011 og senest ved § 6 i lov nr. 894 af 4. juli 2013,
foretages følgende ændring:
1. I
§ 4, stk. 1, indsættes efter
1. pkt.:
»Kommunalbestyrelsens forpligtelse
til at sørge for det nødvendige antal pladser i
fritids- og klubtilbud m.v. anses for opfyldt, når pladserne
stilles til rådighed i det tidsrum, hvor kommunens elever i
folkeskolen har behov herfor.«
§ 5
I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 166 af 25. februar 2013, som
ændret ved § 6 i lov nr. 274 af 19. marts 2013,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 1, stk. 3, 5. pkt., ændres
»10.-klasses-prøver« til:
»10.-klasseprøver«.
2. I
overskriften til kapitel 2 a ændres
»afgangsprøver« til:
»9.-klasseprøver«.
3. I
§ 8 a, stk. 1, 1.pkt., § 8 a, stk.
2, 1. pkt., § 8 a, stk. 7, 1. pkt., og § 8 c, ændres
»afgangsprøver« til:
»9.-klasseprøver«.
4. I
§ 8 a, stk. 5 og 6, ændres
»afgangsprøve« til:
»9.-klasseprøve«.
5. I
§ 8 a, stk. 7, 2. pkt.,
ændres »afgangsprøverne« til:
»9.-klasseprøverne«.
§ 6
I lov om folkehøjskoler, efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler),
jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 22. juni 2011, som
ændret ved § 2 i lov nr. 271 af 27. marts 2012, § 3
i lov nr. 379 af 28. april 2012, § 2 i lov nr. 1350 af 21.
december 2012 og § 8 i lov nr. 274 af 19. marts 2013,
foretages følgende ændringer:
1. I
overskriften til kapitel 1 a, ændres
»afgangsprøver« til:
»9.-klasseprøver«.
2. I
§ 5 a, stk. 1, 5 og 7, og i § 5
c ændres »afgangsprøver« til:
»9.-klasseprøver«.
3. I
§ 5 a, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, ændres
»afgangsprøve« til:
»9.-klasseprøve«.
4. I
§ 5 a, stk. 5, ændres
»afgangsprøverne« til:
»9.-klasseprøverne«.
§ 7
I lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1073 af 15. september 2010, som
ændret ved § 3 i lov nr. 1235 af 18. december 2012,
foretages følgende ændring:
1. I
§ 2, stk. 2, 1. pkt., § 5, stk. 2,
nr. 1,og § 8, stk. 1, 4.
pkt., ændres »Rådet for Evaluering og
Kvalitetsudvikling af Folkeskolen« til: »Rådet
for Børns Læring«.
§ 8
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2014, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Lovens § 1,
nr. 1-32, de ved § 1, nr. 33, affattede bestemmelser i §
14 a og § 14 b, stk. 1-3, § 1, nr. 34-54, 60-80, 82, 83,
88-102, 104 og 115, § 2, nr. 1 og 3, og §§ 3-6
træder i kraft den 1. august 2014.
Stk. 3. For elever, der
i skoleåret 2014/15 begynder i 7., 8. eller 9. klasse, finder
de hidtil gældende vejledende timetal for tilbudsfagene tysk
eller fransk fortsat anvendelse. Tilsvarende gælder for
elever, der begynder i 8. klasse i forhold til geografi, og for
elever, der begynder i 9. klasse i forhold til valgfagene
sløjd, håndarbejde og hjemkundskab.
Stk. 4. § 1, nr. 9,
finder for så vidt angår håndværk og design
anvendelse fra skoleåret 2016/17. Skolerne kan dog udbyde
faget fra skoleåret 2014/15.
Stk. 5. For skoler, for
hvilke der inden den 1. august 2014 er indsendt ansøgning om
godkendelse efter folkeskolelovens § 14 b, stk. 4, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 33, finder kravet i
folkeskolelovens § 15, stk. 3, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 34, om organisering af lektiehjælp og faglig
fordybelse ikke anvendelse.
Stk. 6. For skoler, der
på tidspunktet for lovens ikrafttræden har placeret
lektiehjælp og faglig fordybelse fra skoledagens begyndelse,
finder kravet i folkeskolelovens § 15, stk. 3, 2. pkt., som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 34, om placering af
lektiehjælp om eftermiddagen ikke anvendelse.
Stk. 7.
Forskolelærerinder og småbørnslærerinder,
der er uddannet efter tidligere gældende lovgivning herom,
kan som hidtil i overensstemmelse med folkeskolelovens § 28,
stk. 3, og § 29, stk. 1, varetage undervisning i
børnehaveklassen og på 1.-4. klassetrin og i
idræt, håndværk og design samt madkundskab
på de øvrige klassetrin. De i 1. pkt. nævnte
personer kan endvidere varetage opgaver i den understøttende
undervisning, jf. folkeskolelovens § 30, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 70.
Stk. 8. § 1, nr.
79, om kompetencedækning skal være nået fra og
med skoleåret 2020-21. Kommunerne skal sikre, at
kompetencedækningen løbende øges, så
kompetencedækningen er mindst 85 pct. i 2016 og mindst 90
pct. i 2018.
Bilag 1
»Bilag 1
Timetal
(minimumstimetal og vejledende timetal) for fagene | Klassetrin | Bh. | 1. | 2. | 3. | 4. | 5. | 6. | 7. | 8. | 9. | Timetal i alt | A.
Humanistiske fag | | | | | | | | | | | | Dansk (minimumstimetal) | | 330 | 300 | 270 | 210 | 210 | 210 | 210 | 210 | 210 | 2.160 | Engelsk (vejledende timetal) | | 30 | 30 | 60 | 60 | 90 | 90 | 90 | 90 | 90 | 630 | Tysk eller fransk (vejledende timetal) | | | | | | 30 | 60 | 90 | 90 | 90 | 360 | Historie (minimumstimetal) | | | | 30 | 60 | 60 | 60 | 60 | 60 | 30 | 360 | Kristendomskundskab (vejledende timetal) | | 60 | 30 | 30 | 30 | 30 | 60 | | 30 | 30 | 300 | Samfundsfag (vejledende timetal) | | | | | | | | | 60 | 60 | 120 | B.
Naturfag | | | | | | | | | | | | Matematik (minimumstimetal) | | 150 | 150 | 150 | 150 | 150 | 150 | 150 | 150 | 150 | 1.350 | Natur/teknik (vejledende timetal) | | 30 | 60 | 60 | 90 | 60 | 60 | | | | 360 | Geografi (vejledende timetal) | | | | | | | | 60 | 30 | 30 | 120 | Biologi (vejledende timetal) | | | | | | | | 60 | 60 | 30 | 150 | Fysik/kemi (vejledende timetal) | | | | | | | | 60 | 60 | 90 | 210 | C.
Praktiske/musiske fag | | | | | | | | | | | | Idræt (vejledende timetal) | | 60 | 60 | 60 | 90 | 90 | 90 | 60 | 60 | 60 | 630 | Musik (vejledende timetal) | | 60 | 60 | 60 | 60 | 60 | 30 | | | | 330 | Billedkunst (vejledende timetal) | | 30 | 60 | 60 | 60 | 30 | | | | | 240 | Håndværk og design samt
madkundskab (vejledende timetal) | | | | | 90 | 120 | 120 | 60 | | | 390 | D.
Valgfag (vejledende timetal) | | | | | | | | 60 | 60 | 60 | 180 | E.Årligt minimumstimetal pr.
klassetrin | 600 | 750 | 750 | 780 | 900 | 930 | 930 | 960 | 960 | 930 | 7.890 ekskl. bh.
/8.490 | Note: Timetallene er angivet i
klokketimer og uden pauser. Note: Bh.:
Børnehaveklasse |
|
«
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets hovedpunkter
2. Lovforslagets indhold
2.1. En længere og mere varieret
skoledag
2.1.1. Mere undervisning i fagene
2.1.2. Understøttende undervisning
2.1.3. Motion og bevægelse
2.1.4. Lektiehjælp og faglig fordybelse
2.1.5. Den åbne skole
2.2. Bedre udskoling og overgang til
ungdomsuddannelser
2.2.1. Bedre mulighed for valgfag
2.2.2. Eliteidrætsklasser
2.2.3. Afsluttende prøve i faget
idræt
2.2.4. Fornyelse af folkeskolens
afgangsprøver
2.3. Forældreansvar
2.4. Kvalifikationskrav i folkeskolen
2.4.1. Nærmere om permanentgørelse og
afgrænsning af skolestartforsøgene
2.5. Mål om fuld kompetencedækning
2.6. Regelforenklinger
2.6.1. Enklere styring af timetal
2.6.2. Afskaffelse af loft over daglig undervisningstid i
indskolingen
2.6.3. Fælles ledelse
2.6.4. Skolebestyrelser
2.6.5. Afdelingselevråd
2.6.6. Kommunalt udviklede valgfag
2.6.7. Dannelse af pædagogisk råd gøres
frivillig
2.6.8. Mere fleksible rammer om
klasselærerfunktionen
2.6.9. Holddannelse
2.7. Rådet for Børns Læring
2.8. Lovforslagets indhold på
ungdomsskoleområdet
2.8.1. Samarbejde om eleverne med folkeskolen
2.8.2. Fælles ledelse
2.8.3. Ungdomsskolens bestyrelse
2.9. Lovforslagets indhold på
musikskoleområdet
2.10. Lovforslagets betydning for frie skoler
2.11. Lovforslagets betydning for udbud af kommunale
fritids- og klubtilbud
3. Ligestillingsmæssige konsekvenser
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og
organisationer
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Med dette lovforslag foreslås
indført en længere og mere varieret skoledag med
øget undervisningstid og nye og mere varierede
undervisningsformer. Med de ekstra timer skal antallet af
undervisningstimer i først og fremmest dansk og matematik
øges, men der skal også gives flere timer i
fremmedsprog og natur/teknik, og de praktiske/musiske fag skal
styrkes. Derudover indføres en ny tid til
understøttende undervisning, som skal supplere og
understøtte undervisningen i fagene i den øvrige del
af skoledagen. Samtidig foreslås der bedre mulighed for at
inddrage pædagoger og øvrigt pædagogisk
personale i skoledagen, ligesom der indføres en forpligtelse
for folkeskoler til at åbne sig over for lokalsamfundet.
Lovforslaget indeholder desuden en række
regelfor-enklingsforslag samt forslag til bedre udskoling.
Danmark har en god folkeskole, men den skal
udvikles, så den bliver endnu bedre.
Vores folkeskole er blandt de bedste til at
udvikle eleverne til aktive medborgere og til at give dem gode
sociale kompetencer. Folkeskolen skal sammen med forældrene
fremme elevernes alsidige udvikling og dannelse og give dem
kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre
uddannelse og giver dem lyst til at lære mere.
Folkeskolen fremmer elevernes evne til at
forstå og deltage i demokratiske processer. Eleverne er godt
rustet til deres fremtidige liv som samfundsborgere i Danmark.
Fagligt klarer de danske elever i indskolingen sig godt i
både dansk og matematik. Derudover har de danske elever gode
samarbejdsevner, og debatkulturen og det sociale klima på
skolen og i klasserummet er generelt godt.
Men den danske folkeskole står også
over for store udfordringer. Det faglige niveau - særligt i
læsning og matematik - er ikke tilstrækkeligt
højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD
i dansk, matematik og naturfag, når de forlader folkeskolen.
Samtidig udvikler vi ikke de fagligt svage eller de fagligt
stærke elevers potentiale. Mellem 15 og 17 pct. af eleverne
forlader i dag folkeskolen uden tilstrækkelige læse- og
matematikfærdigheder, og mange elever henvises til
specialundervisning. Derudover har Danmark relativt set få
fagligt stærke elever. Skal elevernes faglige niveau og
dermed det faglige niveau i folkeskolen forbedres, er det centralt,
at alle elever får mulighed for at udfolde deres potentiale
fuldt ud, så vi kan klare os i den stigende internationale
konkurrence.
For at imødegå folkeskolens
udfordringer fremlagde regeringen (Socialdemokratiet, Radikale
Venstre og Socialistisk Folkeparti) i december 2012 sit
folkeskoleudspil Gør en god skole bedre
- et fagligt løft af folkeskolen. Med udspillet
præsenterede regeringen sin vision om, at folkeskolen skal
udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de
kan.
Det fremgår af udspillet, at regeringen
ønsker, at folkeskolen skal give eleverne endnu bedre
faglige kundskaber og de bedste muligheder for at tage en
ungdomsuddannelse og klare sig godt i livet. Udbyttet af
undervisningen skal ikke afhænge af, hvor man bor, eller hvem
der er ens forældre. Regeringen ønsker endvidere, at
folkeskolen skal udvikle elevernes personlige og sociale
kompetencer og uddanne dem til engagerede medborgere i et levende
demokrati. Og det skal være spændende at gå i
skole. Folkeskolen skal være en skole indrettet efter
nutidens børn, så de trives og kan lide at gå i
skole. Lærerne skal have uddannelse og efteruddannelse,
så de har stærke kompetencer i deres fag, og de skal
anvende de bedste undervisningsmetoder. Lærerne skal nyde
respekt og tillid.
Udspillet er udfærdiget på baggrund
af en lang række danske og internationale
undersøgelser og bygger derfor i vid udstrækning
på den bedst tilgængelige viden om, hvorledes der
opnås gode resultater i skolen samtidig med, at trivslen og
den alsidige udvikling tilgodeses.
Med udgangspunkt i udspillet har regeringen
forhandlet med forligskredsen på folkeskoleområdet, som
ud over regeringspartierne består af Venstre, Dansk
Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.
Forligskredsen er den 13. juni 2013 nået
til enighed om en aftale om en reform af folkeskolen.
De politiske mål for reformen er:
1) En længere
og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning og
læring.
2) Et
kompetenceløft af lærere, pædagoger og
skoleledere.
3) Få klare
mål og regelforenklinger.
Inden for rammerne af de tre indsatsområder
gennemføres en bred vifte af initiativer. Dette lovforslag
indeholder de initiativer i reformen, som hele forligskredsen kunne
nå til enighed om, og som umiddelbart kan gennemføres
ved lov.
Derudover har regeringen indgået aftale med
Venstre og Dansk Folkeparti om yderligere en forlængelse af
skoledagen, som ud over undervisning i fagene og en ny tid til
understøttende undervisning, jf. nærmere nedenfor, vil
indeholde tid til lektiehjælp og faglig fordybelse. Der
fremsættes parallelt med dette lovforslag særskilt
lovforslag herom (lovforslag nr. L 52).
De øvrige dele af reformens tiltag kan
enten gennemføres administrativt og/eller kræver
forudgående udviklingsarbejder, før den endelig
udformning af tiltagene kan formuleres. Disse udviklingsarbejder
forventes at medføre behov for fremsættelse af endnu
et lovforslag i indeværende folketingssamling.
Ud over de initiativer, som er omfattet af
nærværende lovforslag, omhandler reformen initiativer
vedrørende
1) fokus på
udvikling af undervisningen ved
a) forenkling og
præcisering af Fælles Mål, herunder hvorvidt
indholdet af de eksisterende kanonlister skal ændres, og
udvikling af fagene,
b) it i
undervisningen, og
c) oprettelse af et
nationalt videncenter for historie og kulturarv,
2) afdækning
af, hvordan afgangsprøverne får øget betydning,
herunder en vurdering af, om det kan ske ved indførelse af
karakterniveau, optagelsessamtaler eller lignende
3) bedre
undervisningsmiljø,
4) ro og
klasseledelse,
5)
kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere i
folkeskolen,
6) skoleudvikling
og basering af undervisningen på viden og
forskningsresultater,
7) få klare
mål for folkeskolen, og
8) styrket grundlag
for opfølgning ved udvikling af kvalitetsrapporter og
elevplaner.
1.1. Lovforslagets
hovedpunkter
Som anført ovenfor indeholder dette
lovforslag de forslag fra reformen, som kræver
lovændring, og som umiddelbart kan gennemføres.
Lovforslaget indeholder først og fremmest
forslag om en længere og mere varieret skoledag med
øget undervisningstid og nye og mere varierede
undervisningsformer. Den længere og mere varierede skoledag
skal give skolerne mere tid til undervisning via flere timer til
undervisning i fagene og ved indførelse af en ny tid til
understøttende undervisning. Ændringen af skoledagen
giver kommunerne lokal frihed til at sikre, at en række
opgaver, som understøtter undervisningen i fagene, kan
tilrettelægges på nye og bedre måder. Det
gælder både inden for de enkelte fag og på
tværs af fagene.
Ved lovforslaget foreslås der
indført skoledage svarende til 30 ugentlige timer for
børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6.
klasse og 35 timer for 7. til 9. klasse.
Med de ekstra timer skal antallet af
undervisningstimer i først og fremmest dansk og matematik
øges, men der skal også gives flere timer i
fremmedsprog og natur/teknik. Derudover styrkes de
praktiske/musiske fag, bl.a. ved indførelse af de nye fag
håndværk og design samt madkundskab.
Den nye tid til understøttende
undervisning skal supplere og understøtte undervisningen i
fagene i den del af skoledagen, som ligger ud over undervisningen i
folkeskolens fag og obligatoriske emner. Den understøttende
undervisning skal anvendes både til opgaver, der har et
direkte fagrelateret indhold, og til opgaver, der sigter bredere
på at styrke elevernes læringsparathed, sociale
kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel.
Den længere tid i skolen gør det
endvidere muligt at sikre, at alle børn er fysisk aktive og
får bevæget sig hver dag, og at alle børn
får tilbud om lektiehjælp. Tilbud om lektiehjælp
og faglig fordybelse lægges efter lovforslaget inden for
skoledagen, men det vil være frivilligt for eleverne, om de
vil deltage heri, eller om de vil holde fri.
Samtidig gives der bedre mulighed for at inddrage
pædagoger og øvrigt pædagogisk personale i
skoledagen, ligesom der indføres en forpligtelse for
folkeskoler til at åbne sig over for lokalsamfundet, herunder
forenings-, kultur- og idrætslivet samt musikskoler og
ungdomsskoler.
Den længere og mere varierede skoledag vil
også omfatte de segregerede specialundervisningstilbud.
Derfor tages der med lovforslaget højde for, at skoledagen
skal kunne tilrettelægges fleksibelt, så den skaber
gode og sikre rammer om elever med særlige behov, herunder
ved at det i særlige tilfælde vil være muligt for
kommunalbestyrelsen at godkende, at nogle klasser på en skole
kan have en kortere skoledag mod til gengæld at have flere
timer med to voksne i klassen i undervisningen i fagene.
Lovforslaget indeholder endvidere flere af de
initiativer i reformen, som skal forbedre udskolingen og overgangen
til ungdomsuddannelse. Lovforslaget indebærer således
bedre mulighed for valgfag, mulighed for oprettelse af
eliteidrætsklasser, en ny prøve i idræt, en
fornyelse af afgangsprøverne og ændringer
vedrørende afgangsbeviset fra folkeskolen.
Et enkelt af reformens tiltag i retning af
styrket forældresamarbejde og elevinddragelse er endvidere
omfattet af lovforslaget, hvorefter skolebestyrelsens principper
for samarbejdet mellem skole og hjem fremover også skal
omfatte principper for forældrenes ansvar i samarbejdet.
Tilsvarende er et af reformens tiltag i retning
af kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere
omfattet af lovforslaget, hvorved der i folkeskoleloven indskrives
en målsætning om fuld kompetencedækning i forhold
til undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner.
Lovforslaget indeholder desuden langt de fleste
af reformens regelforenklingsforslag, som skal give kommunerne
større frihed til at tilrettelægge arbejdet i
folkeskolen efter lokale prioriteringer, ønsker og behov.
Regelforenklingerne skal endvidere frigøre tid i kommuner og
på skoler til at rette yderligere fokus på den faglige
udvikling af folkeskolen og elevernes læring.
Nogle af regelforenklingerne har en tæt
sammenhæng med indførelsen af en længere og mere
varieret skoledag. Det drejer sig om forslagene til en enklere
styring af timetal, ændring af de krav til
uddannelses-kvalifikationer, som stilles til personalet på
landets folkeskoler, og lempelse af holddannelsesreglerne.
De øvrige forslag er direkte begrundet i
ønsket om regelforenkling og øget lokal frihed. Det
gælder forslagene til større frihed til fælles
ledelse på tværs af flere folkeskoler og mellem
folkeskoler og henholdsvis dagtilbud eller ungdomsskoler. Med samme
begrundelse foreslås mere fleksible regler til
fastsættelse af regler for valg af skolebestyrelser.
Derudover foreslås øget lokal frihed for så vidt
angår valgfag, nedsættelse af pædagogiske
råd på skolerne og anvendelse af
klasselærerfunktionen.
Endelig foreslås det, at Rådet for
Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen (Skolerådet)
udvides med repræsentanter for dagtilbudsområdet og
fremover benævnes Rådet for Børns
Læring.
2. Lovforslagets indhold
2.1. En længere og mere
varieret skoledag
Gældende
regler
Reguleringen af indholdet i den danske folkeskole
tager udgangspunkt i undervisningen i folkeskolens fag og
obligatoriske emner. Folkeskoleloven indeholder således en
række regler i folkeskolelovens §§ 5, 7 9 og 11 om
fagrækken, hvis nærmere indhold og mål er
beskrevet ved trin- og slutmål for de enkelte fag i
Fælles Mål. Fagrækken er efter folkeskolelovens
§ 5, stk. 2, opdelt i en humanistisk, praktisk/musisk og en
naturfaglig blok, hvortil der er fastsat minimumstimetal for tre
år ad gangen for henholdsvis indskoling, mellemtrin og
udskoling. Derudover er der i medfør af folkeskolelovens
§ 16 fastsat minimumstimetal for fagene dansk, matematik og
historie på udvalgte klassetrin for tre år ad gangen
samt vejledende timetal for de enkelte fag. Alt, hvad der
foregår i folkeskolen, karakteriseres således som
udgangspunkt som undervisning, der er opdelt på folkeskolens
fag og obligatoriske emner, som skal varetages af en lærer i
en klasse, jf. folkeskolelovens § 28, stk. 1. I
børnehaveklassen varetages undervisningen i de obligatoriske
temaer af en pædagoguddannet børnehaveklasseleder, jf.
folkeskolelovens § 29.
I dag udgør det vejledende timetal for et
helt skoleforløb (1.-9. klasse) 7.470 timer, som ved
bekendtgørelsen om undervisningstimetal er fordelt på
klassetrin og fag. Minimumstimetallet udgør 6.960 timer, som
ved bekendtgørelse er fordelt på fagblokke og
treårige perioder.
De faktiske undervisningstimetal i folkeskolen er
faldet med 94 timer siden skoleåret 2006/2007, hvad der
svarer til, at hver elev har mistet ca. en måneds
undervisning af det samlede folkeskoleforløb. Dermed er der
behov for mere fokus på antallet af undervisningstimer i
folkeskolen.
Samtidig bruger danske elever relativt mange
timer i fritidstilbud og relativt lidt tid i skolen.
Bevægelse samt praktiske og kreative læringsformer har
ofte ikke en direkte sammenhæng til elevernes skoledag.
Næsten 90 pct. af eleverne i indskolingen går i
fritidstilbud efter skoletid, men der er en social skævhed i,
hvem der benytter fritidstilbud om eftermiddagen. Børn med
anden etnisk baggrund end dansk og lav forældreindkomst
benytter tilbuddene i mindre grad end etnisk danske børn med
høj forældreindkomst.
Folkeskoleloven indeholder ingen regler om
inddragelse af det lokale folkeoplysnings-, kultur-, idræts-
og foreningsliv mv. i skolen, og der er ingen hjemmel til at lade
musikskolelærere, ungdomsskolelærere, frivillige eller
andre forestå undervisningsopgaver på skolen. Skolen
kan alene i samarbejde med lokalsamfundets folkeoplysnings- og
foreningsliv, det frivillige børne- og ungdomsarbejde samt
andre kredse af interesserede borgere medvirke til eller
forestå og koordinere kulturcenteraktiviteter.
Den foreslåede
ordning
Aftaleparterne er enige om, at alle elever skal
have en længere og mere varieret skoledag med øget
undervisningstid og nye og varierede undervisningsformer. Den
længere og mere varierede skoledag skal give skolerne mere
tid til undervisning via flere fagopdelte timer og via en ny tid
til understøttende undervisning. Dette giver kommunerne
lokal frihed til at sikre, at en række opgaver, som
understøtter den fagopdelte undervisning, kan
tilrettelægges på nye og bedre måder. Det
gælder både inden for de enkelte fag og på
tværs af fagene.
Samlet set giver det bedre muligheder for at
styrke den faglige fordybelse i klasseundervisningen, samtidig med
at der i den nye understøttende undervisning kan arbejdes
med en række elementer, der har betydning for elevernes
faglige færdigheder, læring, motivation og trivsel. Det
drejer sig bl.a. om varierede og differentierede
læringsformer, der udfordrer både fagligt stærke
og fagligt svage elever, fx ved inkorporering af fysiske
aktiviteter. Det kan også være praktiske og
anvendelsesorienterede undervisningsformer, der åbner skolen
mod den omgivende verden. Derudover kan det vedrøre
tilegnelse af viden, innovation, entreprenørskab og
kreativitet, der gør eleverne i stand til og giver dem
forståelse for at omsætte viden til produkter af
værdi for andre. Der kan endvidere være tale om
understøttende læringsaktiviteter, der har til
formål at udvikle elevernes undervisningsparathed ved at
arbejde med deres sociale kompetencer, alsidige udvikling,
motivation og trivsel.
Det bemærkes, at der med den nævnte
forenkling og præcisering af Fælles Mål tilsigtes
en ændring af målene således, at de adresserer
undervisningsdifferentiering og udfordrer både de fagligt
svage og dygtige elever. Tydeligere mål for, hvad alle elever
skal kunne, vil gøre det lettere for læreren at danne
sig et overblik over den enkelte elevs udgangspunkt i forhold til
at nå målet. Som supplement til de bindende forenklede
Fælles Mål udarbejdes endvidere vejledende materiale,
der skal konkretisere og give eksempler på differentierede
mål, kompetenceopgaver og evalueringsredskaber. Materialet
skal understøtte lærernes arbejde med differentiering
af undervisningen og bidrage til, at alle elever udfordres på
baggrund af deres forudsætninger.
Der vil endvidere i forbindelse med arbejdet med
forenklingen af Fælles Mål blive taget specifikke
tiltag med henblik på at understøtte indsatsen for at
give både de fagligt svageste og de dygtigste elever det
størst mulige udbytte af undervisningen. For at sikre et
styrket fokus på de fagligt svage elevers grundlæggende
viden og færdigheder vil der som led i forenklingen af
Fælles Mål blive opstillet opmærksomhedspunkter
inden for udvalgte kerneområder i dansk og matematik i
forenklede Fælles Mål. Opmærksomhedspunkter er en
beskrivelse af det forventede beherskelsesniveau af den
grundlæggende viden og færdigheder (udvalgte
mål), som er en forudsætning for, at eleven kan
få et tilstrækkeligt udbytte af de efterfølgende
klassetrin. Med henblik på at sikre, at de dygtigste elever
ikke bliver umotiverede og skoletrætte, fordi de ikke
får tilstrækkelige udfordringer, udarbejdes som del af
det vejledende materiale eksempler på udfordringsmål og
kompetenceopgaver for de dygtigste elever, der skal
understøtte lærernes arbejde med differentiering af
undervisningen. Målet om at styrke elevernes læring og
dermed folkeskolens faglige niveau skal afspejles i et øget
ambitionsniveau for undervisningen og elevernes faglige niveau
på forskellige klassetrin, herunder særligt i dansk og
matematik. Via mere og bedre undervisning skal eleverne på
længere sigt kunne det samme i 8. klasse, som de i dag kan i
9. klasse.
Den længere tid i skolen gør det
endvidere muligt at sikre, at alle børn er fysisk aktive og
får bevæget sig hver dag, og at alle børn
får tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse.
Der skal skabes nye og bedre muligheder for at
inddrage pædagoger og øvrigt personale til at
støtte og supplere lærerne med andre relevante
kvalifikationer i skoledagen, jf. afsnit 2.4.
Med lovforslaget foreslås fastlagt en
årsnorm for hvert klassetrin, som svarer til en gennemsnitlig
skoleuge på 30 timer i børnehaveklassen til 3. klasse,
33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer for 7. til 9. klasse. Det
vil være obligatorisk for skolerne at tilbyde
lektiehjælp og faglig fordybelse inden for
undervisningstiden, mens det vil være frivilligt for
eleverne, om de ønsker at deltage heri, eller om de vil
holde fri. Det betyder, at den obligatoriske del af elevernes
undervisningstid reduceres med to, tre og to timer henholdsvis i
indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen, hvis
tilbuddet fravælges. Fravælges tilbuddet om
lektiehjælp og faglig fordybelse, bliver skoledagen på
de tre trin i grundskolen således alene på henholdsvis
28, 30 og 33 ugentlige timer i gennemsnit.
Det gældende loft for antallet af daglige
undervisningstimer i indskolingen på maksimalt syv timer
erstattes med lovforslaget af en bestemmelse om, at en skoleuge
ikke må overstige en årsnorm svarende til
gennemsnitligt 35 timer om ugen. Derudover indsættes en
bestemmelse om, at kommuner og skoler kan ansøge
Undervisningsministeriet om fravigelse fra denne regel. Godkendelse
gives, hvis der foreligger pædagogiske grunde.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 33
og 34.
Der fastsættes endvidere et minimumstimetal
for det samlede antal årlige undervisningstimer i fagene for
et helt skoleforløb (1.-9. klasse) på 7.890 timer. Det
er en stigning i minimumstimetallet på i alt 930 timer over
et helt skoleforløb, hvilket ca. svarer til et helt
skoleår. Det gældende minimumstimetal i forhold til
undervisning i børnehaveklassens obligatoriske temaer
på 600 timer videreføres uændret.
Differencen mellem den tid, skolen bruger
på undervisning i fagene, og det fastsatte minimum for den
samlede undervisningstid, anvendes til den nye tid til
understøttende undervisning. Der fastsættes ikke et
minimumstimetal for denne tid.
Der fastsættes et minimumstimetal for
antallet af årlige undervisningstimer i dansk og matematik
på alle klassetrin og i historie på 3. til 9.
klassetrin.
Der fastlægges vejledende timetal for
undervisningen på hvert klassetrin i de enkelte,
øvrige fag.
For nærmere herom henvises til afsnit
2.6.1. samt lovforslagets § 1, nr. 35 og bemærkningerne
hertil.
2.1.1. Mere undervisning i
fagene
Minimumstimetallet for undervisningstimerne for
1.-9. klassetrin foreslås forhøjet, så det nye
minimumstimetal for hvert klassetrin overstiger summen af de
nuværende vejledende timetal i hvert fag for hvert
klassetrin.
Dansk og matematik foreslås styrket
på 4. til 9. klassetrin ved at tildele begge fag et
øget timetal, der svarer til en ekstra ugentlig lektion i
forhold til det nuværende vejledende timetal, det vil sige en
forøgelse i forhold til det gældende vejledende
timetal på 30 årlige undervisningstimer i hvert fag.
Forøgelsen af timetallet udmøntes ved, at der
fastsættes et samlet bindende minimumstimetal for hvert af
fagene dansk og matematik på hvert af klassetrinene 4.-9.
på henholdsvis 210 og 150 timer á 60 minutter pr.
klassetrin. Hensigten med at styrke timetallet i disse to
grundlæggende fag er at give mere tid til fordybelse og
anvendelse af varierende undervisningsformer, hvor alle elever -
både de, der lærer langsommere, og de, der lærer
hurtigere - kan få et større udbytte af
undervisningen.
For at hæve kvaliteten i dansk- og
matematiktimerne afsættes der endvidere midler til et
treårigt forsøgs- og udviklingsprojekt, som skal
udvikle nye undervisningsmetoder til dansk og matematik, der
udfordrer alle elever og gør undervisningen mere relevant.
For at sikre en tidligere indsats for ordblinde og talblinde
elever, skal der derudover bl.a. udvikles en test til talblindhed
til brug for skolerne, ligesom der i 2015 vil blive en
ordblindetest tilgængelig for indskolingselever.
Undervisningen i fremmedsprog skal styrkes. Den
stigende internationalisering og børnenes tidlige udsyn til
andre lande stiller krav om øgede sprogkundskaber - ikke
mindst i engelsk. Derfor skal eleverne have mere undervisning i
fremmedsprog.
Når man skal begå sig i en global
verden, er det i stigende grad vigtigt at kunne beherske engelsk.
Langt de fleste børn møder allerede engelsk i en
tidlig alder og er motiverede for at lære sproget. Derfor
foreslås indført engelsk fra 1. klasse. Der sker en
nettoforøgelse af fagets timetal over skoleforløbet i
forhold til det nuværende vejledende timetal med det, der
svarer til en ugentlig lektion på henholdsvis 1. og 2.
klassetrin. Desuden fremrykkes andet fremmedsprog til 5. klasse og
gøres obligatorisk. Fremrykningen af 2. fremmedsprog skal
forberede elevernes valg af enten tysk eller fransk i 7.
klasse.
Endvidere vil det generelt være muligt for
eleverne at vælge et 3. fremmedsprog som valgfag. Dette kan
være tysk, fransk, spansk eller et andet fremmedsprog, som
skolerne vælger at tilbyde.
Natur/teknik er et vigtigt dannelsesområde
for alle elever - ikke blot dem, som vil være
ingeniører, men i lige så høj grad også
for dem, som vil være mekanikere, håndværkere
eller social- og sundhedshjælpere. Derfor forhøjes det
vejledende timetal i natur/teknik i 2. og 4. klasse med én
lektion om ugen.
De praktiske/musiske fag skal bidrage til at
understøtte den faglige udvikling og folkeskolens
øvrige fag, herunder særligt dansk og matematik.
Derfor indføres det nye fag håndværk og design,
som erstatter sløjd og håndarbejde og desuden
indgår i valgfagsrækken. Samtidig prioriteres faget
højere tidligt i skoleforløbet, idet én
lektion om ugen efter det vejledende timetal for
håndværk og design rykkes fra 7. til 4. klasse.
Derudover forhøjes det vejledende timetal for musik i 1. og
5. klasse. Endelig moderniseres hjemkundskab og ændrer navn
til madkundskab.
Der henvises til bilag 1, som foreslås
optaget som bilag til loven, jf. lovforslagets § 1, nr. 115,
samt lovforslagets § 1, nr. 7-9 og 35.
2.1.2. Understøttende
undervisning
Med den foreslåede understøttende
undervisning indføres et nyt element i skoledagen i form af
forskellige forløb og læringsaktiviteter mv., der
ligger ud over undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske
emner, men som skal spille sammen med og støtte op om
undervisningen i forhold til at realisere folkeskolens formål
samt Fælles Mål for folkeskolens fag og obligatoriske
emner. Den understøttende undervisning skal således
anvendes både til opgaver, der har et direkte fagrelateret
indhold, herunder i forhold til de obligatoriske emner, og til
opgaver, der sigter bredere på at styrke elevernes
læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling,
motivation og trivsel.
Hensigten med den undervisning, der foregår
i den øvrige del af skoledagen, er at bidrage til at
hæve det faglige niveau i folkeskolen og give eleverne
lejlighed til i højere grad end i dag at lære på
flere forskellige måder og arbejde med og blive anerkendt for
et bredere udsnit af deres evner og interesser, herunder gennem en
højere grad af kobling af teori og praksis og undervisning,
som tager udgangspunkt i virkelighedsnære problemstillinger,
der opleves relevante og interessante af eleverne. Den
understøttende undervisning skal desuden supplere og
understøtte den fagopdelte undervisning i fagene ved at give
eleverne tid til at afprøve, træne og repetere de
færdigheder og kompetencer, de tilegner sig i den fagopdelte
undervisning i fagene.
Den understøttende undervisning skal med
sådanne varierede tilgange til undervisningen bidrage til
undervisningsdifferentiering, der kan løfte især de
fagligt svage elever, men også udfordre de elever, der er
fagligt stærkt funderet.
Den understøttende undervisning vil kunne
varetages af både lærere, pædagoger og andet
personale med andre relevante kvalifikationer, og samarbejdet
mellem de forskellige faggrupper vil være centralt i
varetagelse af denne tid. Pædagogernes kompetencer vil fx
særligt kunne være relevante i forbindelse med
varetagelsen af aktiviteter vedrørende elevernes alsidige
udvikling og deres trivsel. For at sikre kvaliteten af den
understøttende undervisning skal den varetages i et
samarbejde mellem lærere, pædagoger og personale med
andre relevante kompetencer.
Der henvises til den foreslåede bestemmelse
i § 16 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 36.
Efter lovforslaget kan kommunerne og den enkelte
skole beslutte at konvertere den nye tid til understøttende
undervisning til undervisningstimer i fagene. Samtidig gives
kommunerne mulighed for at give skolerne dispensation til at
nedskalere omfanget af tiden til understøttende
undervisning, hvis de samtidig øger antallet af timer med to
voksne i klassen i undervisningen i fagene, herunder særligt
dansk og matematik. Denne mulighed skal understøtte
elevernes faglige udvikling og større
undervisningsdifferentiering. Frevigelsesmuligheden gælder
efter lovforslaget for indskolingen og for klasser med helt
særlige behov på øvrige klassetrin.
Der henvises til den foreslåede bestemmelse
i § 16 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 36.
2.1.3. Motion og
bevægelse
Det foreslås, at motion og bevægelse
på alle folkeskolens klassetrin skal indgå i et omfang,
der i gennemsnit svarer til ca. 45 minutter dagligt i løbet
af den længere og varierede skoledag. Det skal medvirke til
at fremme sundhed hos børn og unge og understøtte
motivation og læring i skolens fag. Motion og bevægelse
kan både indgå i den fagopdelte undervisning, herunder
idræt, og i den understøttende undervisning.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr.
34.
2.1.4. Lektiehjælp og
faglig fordybelse
Tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse
skal have fokus på at styrke elevernes faglige niveau ved
bl.a. at tilbyde eleverne faglig træning, faglige
udfordringer eller turboforløb, som er tilpasset deres
niveau og behov. Skolerne skal således også inden for
den tilbudte lektiehjælp tilbyde varierede og differentierede
læringsformer, der udfordrer både fagligt stærke
og fagligt svage elever, fx ved inkorporering af fysiske
aktiviteter.
Skolerne pålægges at udbyde
lektiehjælp og faglig fordybelse i gennemsnitligt to, tre og
to ugentlige timer, i henholdsvis indskoling, mellemtrin og
udskoling. Tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse
lægges efter lovforslaget inden for undervisningstiden. Det
vil imidlertid være frivilligt for eleverne, om de
ønsker at deltage i dette tilbud. Af denne årsag skal
timerne til lektiehjælp og faglig fordybelse placeres om
eftermiddagen i ydertimerne, således at det obligatoriske
timetal for eleverne reduceres med henholdsvis to, tre og to timer
om ugen i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen,
hvis tilbuddet om lektiehjælp og faglig fordybelse
fravælges. Dermed bliver den obligatoriske del af elevernes
undervisningstid henholdsvis 28, 30 og 33 timer om ugen i
gennemsnit, hvis tilbuddet fravælges. Tilbuddet om
lektiehjælp kan til- og fravælges på daglig basis
uden forudgående advisering.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr.
34.
2.1.5. Den åbne skole
Skolerne skal i højere grad åbne sig
over for det omgivende samfund. Der skal skabes en større
inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i
skolen, ved at kommunerne forpligtes til at sikre et samarbejde.
Herudover forpligtes folkeskolen og de kommunale musik-, kunst- og
kulturskoler til et gensidigt samarbejde. Det vil dog være op
til den enkelte skoleledelse at beslutte, hvordan disse samarbejder
udmøntes i praksis.
Udover folkeskolens fag og formål generelt
skal dette samarbejde fremme den lokale sammenhængskraft og
bidrage til, at eleverne i højere grad stifter bekendtskab
med foreningslivet og de muligheder, som foreningslivet rummer.
Skolelederen kan give konkret tilladelse til, at
en elev opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i
musikundervisning på den kommunale musikskole eller
eliteidrætsudøvelse i en sportsforening, fx i stedet
for valgfagstimerne. Skolebestyrelsen kan fastsætte
principper om denne adgang til at få fri til
eliteidrætstræning.
Skolelederen kan endvidere give tilladelse til,
at en elev opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i
undervisning i ungdomsskolen i fag, der findes inden for
folkeskolens fagrække.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 og
71, § 2, nr. 1 og 3 samt § 3, nr. 1.
2.2. Bedre udskoling og
overgang til ungdomsuddannelser
2.2.1. Bedre mulighed for
valgfag
Gældende
regler
I dag har eleverne efter folkeskolelovens §
9 mulighed for at vælge valgfag på 8. og 9. klassetrin.
Eleverne er ikke forpligtet til at vælge et valgfag, men det
er obligatorisk for eleverne at vælge enten et tilbudsfag
eller et valgfag, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 7. En klasse
kan ikke ombrydes på grundlag af elevernes valg af valgfag og
tilbudsfag, jf. folkeskolelovens § 25, stk. 2, 3. pkt. Det
følger endvidere af princippet om den udelte skole, at
deling i klasser af elever efter standpunkt, evner og øvrige
forudsætninger ikke kan finde sted.
Langt de fleste valgfag er i dag 1-årige,
hvilket vil sige, at eleverne vælger faget for et år ad
gangen. Undtagelsen herfor er tysk og fransk som valgfag, der
løber over 2 år. Tysk og fransk vælges
således af eleverne på 8. klassetrin og
planlægges med faglige mål og progression baseret
på 2 års undervisning.
Den foreslåede
ordning
For at imødekomme de ældste elevers
forskellige interesser og forudsætninger og øge deres
motivation fremrykkes valgfag fra 8. klasse til 7. klasse med to
ugentlige lektioner som vejledende timetal, og valgfag gøres
samtidig obligatorisk. Eleverne fra 7. klasse får
således mulighed for at vælge de samme valgfag, som i
dag kan vælges fra 8. klasse. Derudover gives der mulighed
for at foretage ny klassedeling på grundlag af valget af fag,
hvilket til sammen vil give kommunerne bedre mulighed for at
arbejde med udskolingslinjer, herunder profillinjer, og toninger af
udskolingen. Der brydes ikke med princippet om den udelte skole,
hvorefter deling i klasser af elever efter standpunkt, evner og
øvrige forudsætninger ikke kan finde sted.
Det kommer fremover udtrykkeligt til at
fremgå af loven, at alle valgfag er 1-årige med
undtagelse af håndværk og design og madkundskab, der
bliver 2-årige samt tysk og fransk, der vil være
3-årige. Kommunerne vil dog få mulighed for at udbyde
valgfag over længere forløb end udgangspunktet med
henblik på oprettelse af udskolingslinjer m.v.
Der åbnes endvidere for, at
kommunalbestyrelsen kan godkende, at der tilbydes undervisning i
valgfag, der ligger ud over de valgfag, der findes Fælles
Mål for, og som ikke nødvendigvis er hverken praktisk
eller kunstnerisk betonede fag. Dermed kan elever få fx
valgfag om astronomi, metal/teknologiværksted og udformningen
af hjemmesider eller tone undervisningen i udskolingen ved
hjælp af valgfagspakker ud fra temaer som fx innovation og
naturfag.
Der udarbejdes som led i arbejdet med
præciseringen og forenklingen af Fælles Mål et
koncept for etableringen af nye valgfag i kommunerne. Det vil
være i form af standarder for, hvordan mål og indhold
for faget skal beskrives, som kommunerne skal følge ved
indførelsen af nye valgfag. Herved sikres det, at kommunerne
gennemgår en række overvejelser i forbindelse med
etableringen af nye valgfag, herunder formål, faglig
progression, muligheder for praktisk gennemførsel mv. De nye
valgfag godkendes af kommunalbestyrelsen.
Kommuner og skoler får endvidere mulighed
for som valgfag at udbyde de fag, der i dag er mulighed for at
udbyde på 10. klassetrin, jf. folkeskolelovens § 19 d,
stk. 4, nr. 5-12, og som der allerede er udarbejdet Fælles
Mål for. Det drejer sig bl.a. om fag som "Produktudvikling og
formgivning", "Iværksætter" og "Teknologi og
kommunikation".
Endelig ændres den nuværende
obligatoriske projektopgave i 9. klasse, så der fremover
stilles krav om, at valgfag, der ikke indgår i
prøverækken, men som eleven undervises i, skal
indgå i projektopgaven. Denne ændring kræver ikke
lovændring, men vil blive foretaget i bekendtgørelse
nr. 907 af 12. juli 2010 om projektopgaven i folkeskolens 9.
klasse.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr.
16-19.
2.2.2.
Eliteidrætsklasser
Gældende
regler
Efter de gældende regler er der ikke
hjemmel til at oprette særlige eliteidrætsklasser, hvor
der sker optagelse af elever på baggrund af en vurdering af
elevernes sportslige niveau.
Folkeskolelovens regler om frit skolevalg og
klassedannelse, herunder princippet om den udelte enhedsskole,
indebærer, at børn har ret til at blive optaget i en
hvilken som helst folkeskole, de måtte ønske, hvis der
er ledige pladser. Hvis der er flere ansøgere til en skole
end ledige pladser, skal de ledige pladser fordeles mellem
ansøgerne efter objektive kriterier, som på
forhånd er fastsat af kommunalbestyrelsen. Optagelse kan ikke
afslås på baggrund af en subjektiv (pædagogisk)
vurdering eller optagelsesprøve eller lignende. Opdeling i
klasser af elever efter standpunkt, evner og øvrige
forudsætninger må ikke finde sted.
For at give elever med talent inden for en
idrætsgren mulighed for at kombinere elitetræning og
skolegang på en hensigtsmæssig måde har
Undervisningsministeriet godkendt forsøg med optagelseskrav
til eliteidrætsklasser i en række kommuner. De
deltagende skoler har kunnet optage og inddele elever i
eliteidrætsklasser på baggrund af en vurdering af
elevernes sportslige niveau.
Den foreslåede
ordning
Skolen skal udfordre og udvikle alle elever,
også de elever der har et særligt sportsligt talent.
Det foreslås derfor, at det gøres muligt at oprette
særlige eliteidrætsklasser i 7.-10. klasse, så
undervisningen tilrettelægges, så den
understøtter elevernes talent og giver dem de bedst mulige
rammer til at kunne træne. Elever optages i de særlige
klasser på baggrund af deres sportslige niveau.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr.
61.
Det bemærkes, at aftaleparterne ligeledes
er enige om, at kommuner, der ønsker det, efter
ansøgning til Undervisningsministeriet kan få godkendt
forsøg med at oprette særlige talentklasser i
musik.
2.2.3. Afsluttende prøve
i faget idræt
Gældende
regler
Undervisningen i 1.-9. klasse gives efter
folkeskolelovens § 5, stk. 2, inden for tre fagblokke, hvor
idræt indgår i den praktiske/musiske fagblok og er
obligatorisk på alle klassetrin. Der aflægges hverken
prøve eller gives standpunktskarakterer i faget idræt.
Der gives derimod en udtalelse mindst to gange om året
på 8. og 9. klassetrin. Den sidste udtalelse skal gives
umiddelbart før afslutningen af undervisningen i faget og
skal udtrykke elevens faglige standpunkt på dette tidspunkt,
jf. folkeskolelovens § 13, stk. 6.
Formålet med undervisningen i idræt
er ifølge Fælles Mål, at eleverne gennem
alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser,
erfaringer og refleksioner tilegner sig kundskaber og opnår
færdigheder, der medfører kropslig og almen
udvikling.
Den foreslåede
ordning
For at styrke idrætsfagets status og
øge elevernes faglige udbytte af undervisningen
foreslås det, at faget idræt placeres i rækken af
prøvefag, således at der kan gennemføres
prøve i idræt for elever på 9. klassetrin.
Prøven i idræt tilføjes rækken af
udtræksfag, således at det samlede antal prøver,
som den enkelte elev skal aflægge, forbliver
uændret.
Den udtalelse, der i dag gives i faget
idræt, erstattes fremover af standpunktskarakterer i
faget.
Det er hensigten, at eleverne ved afslutningen af
undervisningen på 9. klassetrin skal udarbejde et
oplæg, som danner grundlag for en mundtlig/praktisk
prøve. Ved prøven skal eleverne gennem oplæg,
dialog og praktiske øvelser demonstrere tilegnede kundskaber
og færdigheder i faget.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr.
28.
2.2.4. Fornyelse af
folkeskolens afgangsprøver
Gældende
regler
Hver elev skal i dag i 9. klasse efter
folkeskolelovens § 14, stk. 2, aflægge to prøver
i faget dansk og en prøve i hvert af fagene matematik,
engelsk og fysik/kemi, som aflægges som bundne prøver.
Herudover skal den enkelte elev aflægge to prøver, som
fastsættes ved udtrækning efter
undervisningsministerens bestemmelse inden for henholdsvis
fagblokken humanistiske fag og fagblokken naturfag.
Inden for fagblokken humanistiske fag er engelsk,
kristendomskundskab, historie, samfundsfag og tysk/fransk
prøvefag til udtræk. Inden for fagblokken naturfag er
biologi, geografi og mundtlig matematik til udtræk.
De afsluttende prøver i folkeskolen, der
finder sted ved afslutningen af undervisningen på 9.
klassetrin, betegnes i dag som folkeskolens
afgangsprøver.
Skolen udfærdiger afgangsbevis, for elever,
der går ud af skolen efter 7. klassetrin eller senere, om, i
hvilken undervisning eleven har deltaget, om de senest givne
standpunktskarakterer, om den sidste udtalelse i faget idræt,
samt om bedømmelse af eleven i forbindelse med
prøverne, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 7.
Efter elevens valg kan en skriftlig udtalelse
og/eller en karakter for den obligatoriske projektopgave, der er
nævnt i folkeskolelovens § 13, stk. 7,
påføres afgangsbeviset, ligesom eventuelle skriftlige
vurderinger i andre fag end prøvefagene også kan
påføres eller vedhæftes afgangsbeviset som en
del af dette.
Den foreslåede
ordning
Det foreslås, at folkeskolens
afgangsprøver skifter navn til 9.-klasseprøver for at
tydeliggøre, at prøverne ikke skal ses som
afslutningen på elevens uddannelsesforløb. Samtidig
harmoniseres betegnelserne for prøverne på henholdsvis
9. og 10. klassetrin, idet prøverne som afslutning på
10. klasse allerede betegnes 10.-klasseprøver.
Det foreslås i forlængelse heraf, at
afgangsbeviset ændrer navn, således at det fremover
benævnes bevis og knyttes til det klassetrin, i
forlængelse af hvilket beviset udstedes. Med forslaget
tydeliggøres det, at beviset ikke er afslutningen på
elevens samlede uddannelsesforløb, men en dokumentation for
gennemført undervisning, prøver, opgaver m.v. efter
henholdsvis 7., 8., 9. eller 10. klasse.
Det foreslås, at et bevis, der udstedes for
elever, som går ud af skolen efter 7. klassetrin eller senere
- ud over de vurderinger m.v., som allerede i dag kan
påføres eller vedhæftes afgangsbeviset - kan
suppleres med yderligere oplysninger, således at en elev kan
vælge, at oplysninger om fag eller kurser, der er
gennemført i den kommunale ungdomsskole, herunder skriftlige
vurderinger eller karakterer, påføres eller
vedhæftes beviset. Formålet er at tydeliggøre
anerkendelsen af elevernes læring og kompetencer uden for den
almene fagrække til brug for elevernes videre færd i
uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Det kan fx dreje
sig om kurser i forskellige fremmedsprog, håndværk,
kunstneriske fag, førstehjælp mv.
Det foreslås endvidere, at beviset fremover
skal indeholde oplysninger om den senest givne standpunktskarakter
i faget idræt.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr.
26-32.
2.3. Forældreansvar
Gældende
regler
Elever og forældre skal ifølge
folkeskolens formålsparagraf samarbejde med skolen om at leve
op til folkeskolens formål. Skolebestyrelsen fastsætter
principper for skolens virksomhed, herunder bl.a. om samarbejdet
mellem skole og hjem.
Den foreslåede
ordning
Det er vigtigt, at formålet med
skole-hjem-samarbejdet står klart for både
lærere, pædagoger og forældre. I de
tilfælde, hvor skole-hjem-samarbejdet mellem skolens
undervisende personale og forældrene fungerer mindre godt, er
det gensidigt præget af uklarheder og implicitte og usagte
forhold. Såvel det undervisende personale som forældre
bærer dermed en del af ansvaret for, at
skole-hjem-samarbejdet fejler. Det kan betyde, at forældrene
bliver utrygge og usikre på deres rolle i skolen, og det kan
medføre gradvis vigende deltagelse i samarbejdet fra
forældrenes side. Og der er tegn på, at jo ældre
eleverne bliver, jo vanskeligere bliver skole-hjem-samarbejdet. Et
dalende engagement fra forældrenes side vanskeliggør
dermed sikringen af et velfungerende fællesskab.
Forældrenes aktive deltagelse er en
forudsætning for en god skolegang. Og forældrenes
deltagelse skal bygge på et ejerskab til, en forståelse
for og en accept af formålet med samarbejdet.
Det foreslås, at det præciseres i
folkeskoleloven, at skolebestyrelsen fastsætter principper
for samarbejdet mellem skole og hjem, herunder principper om
skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet. Dermed kan
forældrene bidrage til tilgangen til og håndteringen af
det samarbejde, som de selv har en afgørende rolle i. Det
vil give ejerskab til principperne i forældregruppen og
åbner dermed mulighed for, at der med succes kan
fastlægges en klar beskrivelse af, hvad der forventes af
forældrene.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr.
90.
2.4. Kvalifikationskrav i
folkeskolen
Gældende
regler
Folkeskoleloven stiller i § 28, stk. 1, i
dag krav om læreruddannelse for at kunne varetage
undervisningen i 1.-10. klasse. Der kan dog ansættes personer
med særlige kvalifikationer til at undervise i enkelte fag
inden for folkeskolens fagkreds (faglærere), jf.
folkeskolelovens § 28, stk. 2. De pågældende kan
ikke tillægges generel undervisningskompetence og kan kun
undervise i det eller de fag, som de særlige kvalifikationer
relaterer til. En pædagoguddannet med særlige faglige
kvalifikationer inden for et skolefagligt område vil
således kunne tillægges undervisningskompetence i et
særligt fag, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at den
pågældendes kvalifikationer er tilstrækkelige til
at kunne undervise i det/de konkrete fag.
Børnehaveklassens undervisning skal efter
folkeskolelovens § 29 varetages af pædagoguddannede
medarbejdere. De pædagoguddannede undervisere i
børnehaveklassen er organiseret i Danmarks
Lærerforening, hvor stillingsbetegnelsen er
'børnehaveklasseleder'. Denne stillingsbetegnelse er
almindelig anvendt.
For at styrke sammenhængen mellem
undervisningen i børnehaveklassen og grundskolens
første klasser kan såvel læreruddannede som
pædagoguddannede undervise fra børnehaveklasse til og
med 2. klasse i forbindelse med den samordnede indskoling, jf.
folkeskolelovens § 25, stk. 3. På denne måde kan
de samme voksne følge børnene i det første
år af skoleforløbet. Ved årgangsdelte skoler
skal undervisningen i det samordnede forløb varetages
både af børnehaveklasseledere (med
pædagoguddannelse) og lærere. Ved
ikke-årgangsdelte skoler - det drejer sig her om små
skoler med ikke over 150 elever - kan undervisningen om
nødvendigt gennemføres af den pædagoguddannede
alene eller af den læreruddannede alene. Den samordnede
indskoling forudsætter en vis balance i omfanget af på
den ene side børnehaveklasselederens undervisning af elever
i 1. og 2. klasse og på den anden side lærernes
undervisning af børnehaveklassebørnene.
Siden det i 1984 blev muligt at oprette
skolefritidsordninger under skolens ledelse, har nogle skoler og
kommuner inddraget skolefritidsordningens medarbejdere i skolens
undervisning med assisterende funktioner i forhold til
lærerens undervisning. Her har
skolepædagogen/undervisningsassistenten især
opmærksomhed på og løser opgaver med vægt
på elevernes sociale trivsel, samarbejde og
opmærksomhed om lærerens undervisning fx i form af
supplerende støtte og praktisk instruktion. De
pædagoguddannede er særligt relevante i forhold til
eleverne på de yngste klassetrin, der tillige er
målgruppe for skolens skolefritidsordning. Der er dog intet
til hinder for, at de pædagoguddannede tillige kan varetage
støttende og assisterende opgaver i undervisningen på
de ældre klassetrin.
Folkeskoleloven indeholder ingen kompetencekrav
til medarbejdere, der indgår med støttende og
assisterende opgaver i forhold til lærernes undervisning.
Den foreslåede
ordning
Det foreslås, at forskellige
medarbejdergrupper skal kunne varetage forskellige opgaver i den
længere og varierede skoledag.
Det vil efter forslaget fortsat være
læreren, der har den generelle undervisningskompetence.
Lærerne kan varetage alle folkeskolens opgaver i relation til
både de fagopdelte timer og tiden til understøttende
undervisning. Dette kan ske i samarbejde med andre
medarbejdergrupper som fx pædagoger eller medarbejdere med
andre relevante kompetencer for elevernes faglige udvikling.
Lærerne skal endvidere sikre sammenhæng i
undervisningen i forhold til de faglige mål for folkeskolens
fag og emner.
På alle klassetrin skal pædagoger og
medarbejdere med andre relevante kompetencer kunne inddrages i
undervisningen i en understøttende rolle ved at løse
opgaver inden for deres kompetence og kvalifikationer i
øvrigt. De vil fx kunne støtte og supplere
læreren i de fagopdelte timer og vil kunne varetage
understøttende undervisning alene med eleverne. Der vil i
sidste tilfælde være tale om opgaver, som ikke i samme
omfang kræver lærerens professionskompetence.
Pædagoger og medarbejdere med andre relevante kompetencer
tillægges ikke undervisningskompetence under
udførelsen af disse opgaver.
I indskolingen vil pædagoguddannede efter
forslaget kunne varetage afgrænsede undervisningsopgaver
inden for deres kompetence og de pågældendes
kvalifikationer i øvrigt (permanentgørelse og
afgrænsning af skolestartforsøgene i forhold til
pædagogernes kompetencer), jf. pkt. 2.4.1.
Der ændres ikke ved, at
pædagoguddannede undervisere i børnehaveklassen som
hidtil ansættes som børnehaveklasseledere. Det
forudsættes, at øvrige pædagoguddannede
ansættes på en så fleksibel måde, at de
inden for deres samlede ansættelsesforhold fortsat kan
varetage det pædagogiske arbejde i skolefritidsordningen, de
øvrige opgaver, som de hidtil har varetaget i folkeskolen,
samt de opgaver, som det efter lovforslaget bliver muligt at
tillægge pædagoger.
Det bemærkes, at kvalifikationskravene til
skolebibliotekarer, som er fastsat ved bekendtgørelse,
ligeledes ophæves i forbindelse med dette lovforslags
ikrafttræden.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr.
65-70.
2.4.1. Nærmere om
permanentgørelse og afgrænsning af
skolestartforsøgene
Forsøg med
skolestart
For at give mulighed for bedre
indholdsmæssig sammenhæng i de yngste skolebørns
samlede skoledag, der for flertallet af børnene fra
børnehaveklasse til og med 3. klasse både omfatter
undervisning og aktiviteter i skolefritidsordning har
undervisningsministeren dispenseret fra uddannelseskravene i
forbindelse med forsøg med skolestart. Hermed kan de
læreruddannedes og de pædagoguddannedes
samarbejdsflader i forhold til undervisningen række ud over
den samordnede indskoling. I skolestartforsøgene har
pædagoguddannede i et vist omfang kunnet varetage
undervisningsopgaver fra 1.-3. klassetrin i samarbejde med
lærerne.
Rambøll har foretaget en evaluering af
forsøg med skolestart. Resultaterne af evalueringen
foreligger i rapporten Evaluering af
forsøg med skolestart fra juni 2012. Rapporten blev
offentliggjort i september 2012. Evalueringen viser, at ordningen
med lærer-pædagog-samarbejdet i indskolingen er en
succes. Evalueringen viser bl.a., at
lærer-pædagog-samarbejdet gør en positiv forskel
på kvaliteten af skole-hjem-samarbejdet, øget
inklusion af elever med særlige behov og
forudsætninger, elevernes forudsætninger for
læring i form af forbedret undervisningsmiljø og
elevernes sociale og personlige udvikling, inklusive trivsel.
Evalueringen viser entydigt, at det er
læreren, der i samarbejdet mellem lærere og
pædagoger har ansvaret for, at undervisningens faglige
mål for fag og klassetrin bliver indfriet.
Pædagogernes rolle varierer alt efter,
hvilke fag og opgaver de deltager i. Evalueringen tyder på,
at pædagoger primært har en assisterende, supplerende
rolle i relation til undervisning i de humanistiske og naturfaglige
fag. Med afsæt i lærerens instruktioner hjælper
pædagogen eleverne med at forstå og løse faglige
opgaver eller tager sig af de elever, der har behov for
særlig støtte.
Der er indikationer på, at
pædagogerne typisk får mere ansvar og i højere
grad varetager (dele af) undervisningen i de praktiske/musiske fag.
Der er tilsvarende indikationer på, at pædagogerne
typisk får mere ansvar, når der forekommer mere
praksisorienteret undervisning, hvor eleverne bruger fagene i
praksis, det vil sige hvor de pædagoguddannedes
professionskompetencer bliver bragt i spil. Varetagelse af
sådanne selvstændige undervisningsopgaver
forudsætter, at pædagogerne tillægges
undervisningskompetence via en lovændring.
Den foreslåede
ordning
Som led i forslaget om en længere og mere
varieret skoledag og regelforenklingen med større frihed til
kommuner og skoler foreslås det, at pædagoger tildeles
undervisningskompetence i overensstemmelse med erfaringerne fra
forsøgene med skolestart. Derved får lærere og
pædagoger mulighed for i et samarbejde at forestå
undervisningen fra børnehaveklasse til og med 3. klasse.
Samarbejdet forudsætter en fælles
planlægning af undervisningens indhold og varetagelse. Den
fælles planlægning kan danne baggrund for en ordning,
hvor de to personalegrupper ud over at kunne forestå
undervisningen sammen, også i et vist omfang kan undervise
alene i såvel børnehaveklasse som 1.-3. klasse. Det
forudsættes, at det undervisende personale løser
afgrænsede opgaver inden for deres kompetence og de
pågældendes kvalifikationer i øvrigt.
Det bemærkes, at der ligeledes inddrages
pædagogisk personale og andre relevante medarbejdere i
planlægning og afviklingen af læringsaktiviteterne i
den understøttende undervisning. Dette samarbejde mellem
lærere, pædagoger og andet personale reguleres
særskilt, jf. det anførte herom i bemærkningerne
til lovforslagets § 1, nr. 36.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr.
69.
2.5. Mål om fuld
kompetencedækning
Gældende
regler
Folkeskoleloven stiller i § 28, stk. 1, krav
om læreruddannelse for at kunne varetage undervisningen i
1.-10. klasse. Der kan dog ansættes personer med
særlige kvalifikationer til at undervise enkelte fag inden
for folkeskolens fagkreds (faglærere), jf. folkeskolelovens
§ 28, stk. 2. Der stilles i dag ikke krav om, at en
lærer skal have undervisningskompetence (tidligere linjefag)
i de konkrete fag, læreren underviser i.
Den foreslåede
ordning
For bedst muligt at kunne realisere
målsætningen om at styrke den fælles folkeskole,
skal den nuværende efteruddannelsesindsats for lærere
og pædagoger styrkes. Lærerne skal have
undervisningskompetence - svarende til linjefag - i de fag, de
underviser i. Lærere, som har en faglig fordybelse i faget,
vil sikre, at eleverne møder en undervisning af endnu
højere faglig og pædagogisk kvalitet.
Målet er, at alle elever i folkeskolen i
2020 skal undervises af lærere, som enten har
undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra
læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har
opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres
efteruddannelse mv. Målsætningen om fuld
kompetencedækning foreslås med nærværende
lovforslag indskrevet i folkeskoleloven. Målsætningen
indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på
kommuneniveau.
Kompetenceudviklingsindsatsen skal
målrettes og fokuseres strategisk på de områder,
hvor der er størst sammenhæng med folkeskolens
mål og behov. Kompetenceudviklingsindsatsen skal derfor
både understøtte målsætningen om fuld
kompetencedækning i folkeskolens fag i 2020 og anvendes til
understøttelse af øvrige prioriterede områder
og målsætninger i folkeskolereformen som fx anvendelse
af it i undervisningen, klasseledelse, inklusion, dansk og
matematik mv. Efteruddannelsesindsatsen skal organiseres både
som efteruddannelse i regi af professionshøjskoler og
universiteter, og som aktionslæring og kollegial sparring
på skolerne mv.
Regeringen vil afsætte i alt 1 mia. kr. i
perioden 2014-2020 til styrket efteruddannelse af lærere og
pædagoger i folkeskolen. I forlængelse af lov nr. 409
af 26. april 2013 om forlængelse og fornyelse af kollektive
overenskomster og aftaler for visse grupper af ansatte på det
offentlige område etableres der et forpligtende
partssamarbejde om kompetenceudvikling. På
folkeskoleområdet inviteres parterne til at deltage i et
partsudvalg, der skal udarbejde pejlemærker for
udmøntningen af den 1 mia. kr., der er afsat i perioden
2014-2020 til faglig opkvalificering af lærere og
pædagoger i folkeskolen.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr.
79.
2.6. Regelforenklinger
Kommunerne skal have større frihed til at
tilrettelægge arbejdet i folkeskolen. Folkeskolen skal i
højere grad styres efter fælles mål og mindre
efter regler og procedurekrav. På den baggrund
gennemføres der med dette lovforslag en række
regelforenklinger.
2.6.1. Enklere styring af
timetal
Gældende
regler
Den gældende timetalsmodel for grundskolen
indeholder minimumstimetal for 1.-9. klassetrin, basistimetal for
børnehaveklassen og 1.-9. klassetrin samt vejledende timetal
for 1.-9. klassetrin, jf. folkeskolelovens § 16.
Minimumstimetallene er det antal
undervisningstimer, kommunerne og skolerne mindst skal tilbyde,
hvori også ligger en forpligtelse til at gennemføre de
tilbudte timer. Minimumstimetallene fastsættes inden for den
humanistiske, den naturfaglige og den praktiske/musiske fagblok og
for klassens tid for tre klassetrin ad gangen (indskoling,
mellemtrin og udskoling). Endvidere er der minimumstimetal for
fagene dansk og matematik for 1.-3. klassetrin og for faget
historie for 4.-6. klassetrin. Basistimetallet er det mindste antal
årlige undervisningstimer, hvert klassetrin skal have. De
vejledende timetal er det antal undervisningstimer, som
Undervisningsministeriet anbefaler for det enkelte fag på
hvert enkelt klassetrin, og som ligger til grund for de
Fælles Mål, dvs. de bindende trin- og slutmål for
undervisningen i fagene.
Der føres statsligt tilsyn med
overholdelsen af minimumstimetallene.
Den foreslåede
ordning
Timetalsmodellen opleves af mange kommuner og
skoleledere som bureaukratisk og uforholdsmæssigt
tidskrævende at administrere, og det foreslås derfor at
forenkle den.
Det foreslås, at der fastsættes et
samlet årligt minimumstimetal for undervisningstimerne i
fagene for hvert af klassetrinene 1.-9. Dette årlige
minimumstimetal for hvert enkelt klassetrin træder i stedet
for minimumstimetallene for hver af de tre fagblokke for tre
klassetrin ad gangen, og minimumstimetallene skal fremover ikke
længere opgøres for tre, men kun for ét
år ad gangen. Der er herefter ikke længere behov for at
operere med basistimetal for 1.-9. klassetrin.
Det foreslås, at der fastsattes
minimumstimetal for antallet af årlige undervisningstimer i
dansk, matematik og historie. Det fastsættes fortsat
vejledende timetal for de øvrige fag på hvert
klassetrin.
Der ligger en betydelig, administrativ forenkling
af timetalsmodellen i, at minimumstimetallene ikke længere
skal opgøres for tre, men kun for ét år ad
gangen. Afskaffelse af minimumstimetallene for hver fagblok vil
desuden lette kommunernes og skolernes arbejde med
timeplanlægning og give skolerne mulighed for at
tilrettelægge skemaet ud fra skolens praksis fx i forhold til
at undervise på tværs af fagene og ud fra elevernes
konkrete behov.
Det gældende minimumstimetal for
undervisningen i børnehaveklassen på 600 timer
videreføres uændret som minimumstimetal for
undervisningen i børnehaveklassens obligatoriske temaer.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr.
35.
2.6.2. Afskaffelse af loft over
daglig undervisningstid i indskolingen
Gældende
regler
Der er i dag i folkeskolelovens § 16, stk.
3, 2. pkt., et loft over det daglige undervisningstimetal for
børnehaveklassen og 1.-3. klasse på syv timer, bortset
fra ved særlige arrangementer.
Den foreslåede
ordning
Loftet over timetallet i indskolingen på
syv timer erstattes af en bestemmelse om, at en skoleuge set over
et skoleår i gennemsnit ikke må overskride 35 timer,
jf. det anførte ovenfor om indførelse af en
længere og mere varieret skoledag i afsnit 2.1. Kommuner og
skoler kan ansøge Undervisningsministeriet om godkendelse
fra denne regel. Godkendelse gives af pædagogiske grunde.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr.
33.
2.6.3. Fælles ledelse
Gældende
regler
Kommunalbestyrelsen kan efter indstilling fra
skolebestyrelsen beslutte, at en eller flere små skoler og en
større skole eller to eller flere små skoler har
fælles skoleleder og eventuelt fælles skolebestyrelse,
men hvert sit skoledistrikt, jf. folkeskolelovens § 24, stk.
3.
Kommunalbestyrelsen kan endvidere efter
indstilling fra skolebestyrelsen henholdsvis
forældrebestyrelsen beslutte, at en folkeskole med eventuel
skolefritidsordning og et dagtilbud eller fritidshjem har
fælles leder og fælles bestyrelse (samdrift). Det er en
betingelse, at der er tale om små skoler, jf.
folkeskolelovens § 24 a.
Små skoler er defineret som små
skoler i landdistrikter eller skoler med normalt ikke over 150
elever og med beliggenhed i et byområde med ikke over 900
indbyggere.
Undervisningsministeren har godkendt
forsøg med fælles ledelse med flere større
skoler, fælles ledelse af folkeskole/kommunalt dagtilbud,
integrerede biblioteker og samdrift af 10. klassecenter og
ungdomsskole i en række kommuner.
Forsøgsdispensationerne er givet i forbindelse med En skole i bevægelse, udfordringsretten
og frikommuneforsøget.
Den foreslåede
ordning
For at give kommunerne større frihed til
at etablere fælles ledelse mellem flere folkeskoler og mellem
folkeskoler og dagtilbud og fritidshjem foreslås definitionen
af små skoler ændret. Ved små skoler
forstås fremover skoler i landdistrikter eller skoler med
normalt ikke over 300 elever. Kravet om, at skolerne skal ligge i
et byområde med ikke over 900 indbyggere, bortfalder.
Kommunalbestyrelsens beslutning om fælles
ledelse skal ikke længere træffes efter indstilling fra
henholdsvis skolebestyrelser og forældrebestyrelser.
Kommunalbestyrelsen skal fremover indhente en udtalelse fra
skolebestyrelsen henholdsvis forældrebestyrelsen forud for
sin beslutning om fælles ledelse. Kommunalbestyrelsen er ikke
bundet af bestyrelsernes udtalelse.
Som noget nyt indføres der hjemmel til, at
kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at etablere
fælles ledelse for en folkeskole og en ungdomsskole.
Forenklingsforslagene indebærer, at
kommunerne får bedre muligheder for at indrette kommunens
skole-væsen på en hensigtsmæssig måde i
overensstemmelse med lokale ønsker og behov. En øget
frihed til at samle skoler under fælles ledelse, hvor
skolerne bevares som særskilte institutioner med hver sit
skoledistrikt, indebærer, at der kan opnås besparelser
på driften ved at samle administrationen af flere små
skoler under én overordnet leder samtidig med, at der er
undervisningstilbud i lokalområdet. En øget frihed til
at etablere samdrift mellem skoler og henholdsvis dagtilbud,
fritidshjem og ungdomsskoler giver bedre muligheder for samarbejde
på tværs af tilbuddene. Det forbedrer mulighederne for
at skabe en pædagogisk og læringsmæssig
sammenhæng i børnenes hverdag på hele
børne- og ungeområdet. Der kan udvikles både
institutionelle og pædagogiske fællesskaber, som bl.a.
kan medvirke til, at det enkelte barns behov sikres på
tværs af de forskellige institutioner, herunder i forbindelse
med overgangen mellem dagtilbud og skole.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr.
55-59 og 103, og § 2, nr. 4, 6 og 10.
2.6.4. Skolebestyrelser
Gældende
regler
Ved hver skole skal der efter folkeskolelovens
§ 42 oprettes en skolebestyrelse, der består af 5 eller
7 repræsentanter for forældrene, 2 repræsentanter
for lærerne og de øvrige medarbejdere og 2
repræsentanter for eleverne valgt af og blandt skolens
elever. Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt efter anmodning fra
skolebestyrelsen bestemme, at et af dens medlemmer deltager i
skolebestyrelsens møder uden stemmeret. Skolebestyrelsen kan
invitere gæster til drøftelse af dagsordenspunkter,
som har særlig interesse for disse. Herudover kan kredsen af
mødedeltagere ikke udvides.
Forældrerepræsentanterne vælges
af og blandt alle valgbare og stemmeberettigede forældre
på skolen, og hvervet som forældrerepræsentant er
borgerligt ombud. Det betyder bl.a., at kommunalbestyrelsen skal
træffe beslutning om tilladelse til, at en
forældrerepræsentant kan udtræde af
skolebestyrelsen.
Forældrerepræsentanternes valgperiode
er som udgangspunkt 4 år gældende fra den 1. august i
det år, der følger efter nyvalg til regionsråd
og kommunalbestyrelsen. De øvrige medlemmers valgperiode er
1 år.
Undervisningsministeren fastsætter regler
om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen,
hvilket er udmøntet i
skolebestyrelsesbekendtgørelsen, som indeholder regler om
proceduren for valg af forældrerepræsentanter, valgret
og valgbarhed, fritagelse for valg og for medlemskab i
øvrigt, vederlag og erstatning for dokumenterede merudgifter
i forbindelse med varetagelsen af medlemskab af skolebestyrelsen
m.v.
Den foreslåede
ordning
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen gives
mulighed for at træffe beslutning om skolebestyrelsens
sammensætning efter indhentet udtalelse fra de berørte
skolebestyrelser. Skolebestyrelsen skal fortsat bestå af et
flertal af forældrerepræsentanter, og der skal fortsat
vælges repræsentanter for medarbejdere og elever. Hvis
en skole har undervisning på flere afdelinger, skal
kommunalbestyrelsen sikre, at der vælges mindst én
forældrerepræsentant og mindst én
elevrepræsentant for hver afdeling. Hvis flere folkeskoler
har fælles bestyrelse, skal der vælges
repræsentanter fra alle de deltagende skoler.
Det bliver muligt at tilbyde to pladser i
skolebestyrelsen til repræsentanter fra det lokale erhvervs-
eller foreningsliv eller fra de lokale ungdomsuddannelser. Derved
sikres yderligere lokal forankring af folkeskolen, og samarbejdet i
forhold til elevernes overgang til ungdomsuddannelse styrkes.
Kompetencen til at fastsætte regler for,
hvordan valget til skolebestyrelsen skal ske, overføres fra
Undervisningsministeriet til kommunalbestyrelserne, således
at kommunalbestyrelsen får kompetence til at fastsætte
regler for, hvordan valget skal ske efter godkendelse af
skolebestyrelserne i kommunen. De lokalt fastsatte regler om
skolebestyrelsesvalg kan efter lokale ønsker og behov
offentliggøres på kommunernes og skolernes
hjemmesider. Undervisningsministeren vil fortsat have bemyndigelse
til at fastsætte nogle mere generelle regler om valg ved
skoler, der oprettes i valgperioden, forskudte valg, valgret og
valgbarhed samt muligheden for fritagelse fra hvervet som
forældrerepræsentant m.v. Hvervet som
forældrerepræsentant vil ikke længere være
et borgerligt ombud, og det er hensigten, at reglerne om fritagelse
fra hvervet som forældrerepræsentant forenkles.
Kommunalbestyrelsen får mulighed for at
træffe beslutning om, at valgperioden for
forældrevalgte skole-bestyrelsesmedlemmer på skoler og
afdelinger med klassetrin fra 7. klasse skal være to år
i stedet for fire år.
Kommunalbestyrelsen får mulighed for at
beslutte, at skolefritidsordningens leder samt eventuelle ledere
fra en skoles afdeling kan deltage i skolebestyrelsens møder
uden stemmeret. Kommunalbestyrelsen får ligeledes mulighed
for at beslutte, at en eventuel daglig leder af et dagtilbud eller
fritidshjem og en ungdomsskole, som har fælles ledelse med en
folkeskole, kan deltage i skolebestyrelsens møder uden
stemmeret.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr.
81-87.
2.6.5.
Afdelingselevråd
Gældende
regler
Elever på skoler, som har 5. eller
højere klassetrin, har efter folkeskolelovens § 46,
stk. 2, ret til at danne et elevråd. Eleverne udpeger
repræsentanter for eleverne til udvalg m.v., som skolens
leder har nedsat til at behandle spørgsmål af
betydning for eleverne i almindelighed, dog ikke udvalg m.v., hvor
elevernes deltagelse vil stride mod anden lovgivning.
Den foreslåede
ordning
Det foreslås, at elever på skoler med
afdelingsstruktur også får ret til at danne et
elevråd på hver afdeling, som har 5. eller
højere klassetrin. Ud over et elevråd for den samlede
skole kan der dermed også oprettes elevråd for hver
afdeling på skoler med afdelingsstruktur. Det vil fortsat
være elevrådet for den samlede skole, der fungerer som
elevernes fælles talerør, herunder udpeger
repræsentanter for eleverne til udvalg m.v.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr.
98.
2.6.6. Kommunalt udviklede
valgfag
Gældende
regler
Kommunerne har pligt til at tilbyde eleverne
på 8. og 9. klassetrin valgfagsundervisning svarende til 120
undervisningstimer årligt og kan vælge at tilbyde et
antal af de fag, der er nævnt i folkeskolelovens § 9,
stk. 1 og 2, og de fag, der er nævnt i bekendtgørelsen
om valgfag i henhold til folkeskolelovens § 9, stk. 5.
Derudover kan kommunerne efter folkeskolelovens § 9, stk. 6,
tilbyde praktisk og kunstnerisk betonede fag, som kommunen selv kan
udforme.
Den foreslåede
ordning
Det foreslås, at kommunernes adgang til
selv at udforme valgfag udvides, sådan at den gældende
begrænsning om, at fagene skal være praktisk og
kunstnerisk betonede, bortfalder.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr.
17.
2.6.7. Dannelse af
pædagogisk råd gøres frivillig
Gældende
regler
Ved hver skole dannes efter folkeskolelovens
§ 46, stk. 1, et pædagogisk råd, som er
rådgivende for skolens leder. Rådet består af
alle medarbejdere, der varetager undervisningsopgaver og andre
pædagogiske opgaver på skolen.
Den foreslåede
ordning
Som led i gennemførelsen af
regelforenklinger med større frihed til kommunerne
foreslås det, at bestemmelsen om dannelse af pædagogisk
råd ophæves, så det bliver frivilligt for
kommuner og skoler, om der skal dannes pædagogisk råd.
Medarbejderinddragelsen på skolerne kan ske på mange
andre måder end gennem et pædagogisk råd, og det
bliver fremover op til kommunerne og den enkelte skole at
tilrettelægge medarbejderinddragelsen på den mest
hensigtsmæssige måde efter lokale ønsker og
behov.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr.
97.
2.6.8. Mere fleksible rammer om
klasselærerfunktionen
Gældende
regler
Efter de gældende regler i folkeskolelovens
§ 18, stk. 5, påhviler det skolelederen at sikre, at
klasselæreren og klassens øvrige lærere
planlægger og tilrettelægger undervisningen, så
den rummer udfordringer for alle elever. Det forudsættes i
den forbindelse, at klasselæreren koordinerer arbejdet
vedrørende klassen både i forhold til skolens ledelse
og de øvrige lærere og personalegrupper på
skolen, hvilket bl.a. fremgår af lærernes
arbejdstidsaftale. Derudover har klasselæreren den
særlige opgave at skulle samarbejde med eleverne om
løsning af særlige opgaver i forhold til klassen.
Hertil tillægges klasselærerens fag et antal
årlige undervisningstimer.
Den foreslåede
ordning
Hver klasse skal forsat have en
klasselærer, men det foreslås, at skolerne skal have
større frihed til at fastlægge, hvordan organiseringen
og ansvaret er placeret for løsningen af opgaven som
klasselærer. Det foreslås, at opgaven som
klasselærer varetages af en lærer eller uddelegeres til
flere af klassens lærere eller pædagoger, der er
tilknyttet klassen, så der sker en koordination i relation
til undervisningen og den samlede faglige og sociale udvikling for
klassen og den enkelte elev, og så de særlige opgaver
med at få klassen som fællesskab til at fungere
varetages i et samarbejde med eleverne.
Bestemmelsen om, at klasselærerens fag
tillægges et antal årlige undervisningstimer til
varetagelsen af opgaven, udgår.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr.
40.
2.6.9. Holddannelse
Gældende
regler
Undervisningen kan på alle klassetrin
organiseres i hold. De gældende holddannelsesregler
indeholder imidlertid en række begrænsninger. De
væsentligste begrænsninger består i, at elever
på alle klassetrin undervises i deres klasse i den
overvejende del af undervisningstiden (50 pct.-reglen), jf.
folkeskolelovens § 25, stk. 6. Derudover kan holddannelse
på baggrund af den løbende evaluering af de enkelte
elever, som skolerne skal lave efter folkeskolelovens § 13,
stk. 2, tidligst ske efter skoleårets begyndelse, og for
børnehaveklassen og på 1.-7. klassetrin kan
holddannelse kun omfatte dele af det enkelte fags stofområder
samt kun finde sted i forbindelse med kortere kurser, jf.
folkeskolelovens § 25, stk. 4 og 5.
Den foreslåede
ordning
Holddannelsesreglerne foreslås ændret
ved, at reglen om, at eleverne skal undervises i deres klasse i den
overvejende del af undervisningstiden (50 pct.-reglen),
foreslås ophævet for 4.-10. klassetrin. Der
tilføjes en bestemmelse om, at eleverne på 4.-10.
klassetrin i væsentligt omfang skal undervises med
udgangspunkt i deres stamklasse.
Derudover suppleres reglerne for brug af
holddannelse på 8.-10. klassetrin med krav om, at der
jævnligt skal foretages en konkret pædagogisk begrundet
vurdering af brugen af holddannelse på baggrund af fagligt
niveau i forhold til undervisningen af både klassen som
sådan og den enkelte elev. Dette gøres for at sikre,
at der ikke gives adgang til permanent niveaudeling, og at der
løbende tages stilling til brugen af holddannelse.
Reglerne for 8.-10. klassetrin udvides til
også at omfatte 7. klassetrin, så alle klassetrin i
udskolingen vil være omfattet af de samme regler.
Med lovforslaget forpligtes skolebestyrelsen til
at fastlægge principper for holddannelse.
Samlet set er der tale om såvel en lempelse
som en opstramning - en lempelse i forhold til omfanget af
holddannelse på 4.-10. klassetrin, og en opstramning i
forhold til betingelserne for brugen af holddannelse på
8.-10. klassetrin i forhold til mulighederne for niveaudeling. I
forhold til 7. klassetrin vil der være tale om en lempelse af
mulighederne for brug af holddannelse på baggrund af fagligt
niveau.
Endvidere sker der en lempelse af 50 pct.-reglen
i forhold til indskolingen.
Med henblik på at vurdere effekten af
forskellige initiativer i reformen gennemføres en
række evalueringer. Som led heri gennemføres en
evaluering af skolernes brug af holddannelse, herunder udviklingen
i skolernes brug af holddannelse på baggrund af fagligt
niveau og betydningen for elevernes tilknytning til stamklassen.
Evalueringen vil have et særskilt fokus på at
undersøge, om bestemmelsen om, at eleverne skal undervises
med udgangspunkt i deres klasse, følges, og at lempelsen af
holddannelsesreglerne ikke medfører store klasser ad
bagvejen.
De foreslåede regler ændrer ikke ved,
at undervisningsdifferentiering som bærende princip ikke
alene kan tilgodeses via holddannelse, og at arbejdet med mål
og evaluering er væsentligt.
Den understøttende undervisning vil ikke
være omfattet af holddannelsesregler.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr.
62.
2.7. Rådet for
Børns Læring
Gældende
regler
Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling
af Folkeskolen (Skolerådet) har til opgave at følge og
vurdere samt rådgive undervisningsministeren om det faglige
niveau og den pædagogiske udvikling i folkeskolen og
ungdomsskolen samt elevernes udbytte af undervisningen. Rådet
skal endvidere vurdere skolens evne til at bidrage til at
bekæmpe elevers negative sociale arv og evne til at
øge integrationen af elever med anden etnisk baggrund end
dansk, jf. folkeskolelovens § 57.
Rådet består af 21 medlemmer, som er
udpeget af undervisningsministeren efter indstilling fra 17
organisationer og råd med interesser på
folkeskoleområdet. Rådet ledes af et formandskab
bestående af tre til fem personer med særlig indsigt i
forhold vedrørende folkeskolen, som er udpeget af
undervisningsministeren. Blandt formandskabets medlemmer udpeger
ministeren rådets formand. Formandskabet består i dag
af fem medlemmer, som ud over formanden består af to
skoleledere og to forskere. Formandskabet og størstedelen af
rådets øvrige medlemmer udpeges for tre år ad
gangen, jf. folkeskolelovens § 57 a.
Den foreslåede
ordning
Der er behov for at se børnenes
læring fra 0-16 år i en sammenhæng. Dagtilbuddene
skal stimulere børnenes lyst til at lære, og der skal
være en mere glidende overgang mellem dagtilbud og
folkeskole.
Det foreslås derfor, at det nuværende
Skoleråd udvides med repræsentanter for
dagtilbudsområdet og benævnes Rådet for
Børns Læring. Herved samles de børne- og
ungdomsinstitutioner inden for normalområdet, som kommunerne
har ansvar for, i et samlet råd.
Samtidig foreslås antallet af medlemmer i
rådet reduceret fra 21 til 17 medlemmer, hvorved alle
organisationer fremover alene vil være repræsenteret
ved ét medlem, ligesom visse organisationers/råds
repræsentation i rådet ophæves.
Det er tanken, at der i folketingssamlingen
2013/2014 fremsættes lovforslag om oprettelse af et nyt
Råd for Ungdomsuddannelser. For fortsat at sikre fokus
på også at skabe sammenhæng mellem skole og
ungdomsuddannelser, vil Rådet for Børns Læring
på sigt kunne udvides med et medlem indstillet af det
kommende Råd for Ungdomsuddannelser. En sådan udvidelse
vil ske ved lovændring.
Rådet for Børns Læring skal
fortsat være uafhængigt og ledes af et formandskab
på fem til syv personer, der skal repræsentere en
særlig indsigt i forhold til dagtilbud og folkeskolen. Det
bemærkes, at det er undervisningsministeren, der vurderer,
hvor mange medlemmer af formandskabet, der er behov for, på
tidspunktet for udpegningen. Formandskabets medlemmer udpeges af
undervisningsministeren. De medlemmer af formandskabet, der skal
repræsentere en særlig indsigt i forhold til dagtilbud,
udpeges efter høring af social-, børne- og
integrationsministeren.
Rådet sekretariatsbetjenes af
Undervisningsministeriet. Social-, Børne- og
Integrationsministeriet inddrages for så vidt angår
emner på Social-, Børne- og Integrationsministeriets
ressortområde.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr.
105-114.
2.8. Lovforslagets indhold
på ungdomsskoleområdet
2.8.1. Samarbejde om eleverne
med folkeskolen
Gældende
regler
Ungdomsskoleloven indeholder ingen nærmere
regler om samarbejdet med folkeskolen om enkelte eller grupper af
elever, som først og fremmest opfylder deres
undervisningspligt ved deltagelse i undervisningen i
folkeskolen.
Den foreslåede
ordning
Som en del af de tiltag, der skal bidrage til, at
folkeskolerne i højere grad skal åbne sig over for det
omgivende samfund, foreslås det, at ungdomsskolen - ligesom
folkeskolen - forpligtes til at indgå i samarbejder, herunder
partnerskaber, med kommunens skoler, der kan bidrage til
opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for fag og
obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen fastsætter mål
og rammer for samarbejdet mellem folkeskoler og ungdomsskoler.
Som led i dette samarbejde kan
folkeskoleskolelederen endvidere konkret give tilladelse til, at en
elev i folkeskolen delvist opfylder sin undervisningspligt ved at
deltage i undervisning i ungdomsskolen inden for folkeskolens
fagrække. Som følge heraf indføres der i
ungdomsskoleloven hjemmel til, at ungdomsskolen kan tage imod
sådanne elever på 7.-10. klassetrin. Derudover
præciseres det, at ungdomsskolen kan under-vise elever i
folkeskolen i valgfag og 2. fremmedsprog på 7.-10.
klasse.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1 og
3.
2.8.2. Fælles ledelse
Gældende
regler
Der er ikke mulighed for at etablere fælles
ledelse af en folkeskole og en ungdomsskole under de gældende
regler. I forbindelse med initiativerne udfordringsretten og
frikommuneforsøget har undervisningsministeren dog godkendt
forsøg med fælles ledelse og samdrift af 10.
klassecenter og ungdomsskole i en række kommuner.
Den foreslåede
ordning
Som led i regelforenklingen med større
frihed til kommuner og skoler indføres der hjemmel til, at
kommunalbestyrelsen efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen
og ungdomsskolebestyrelsen kan træffe beslutning om
fælles ledelse af en folkeskole og en ungdomsskole.
Reglerne i folkeskoleloven og i ungdomsskoleloven
vil fortsat gælde for de folkeskoler og ungdomsskoler, der
har fælles ledelse. Etablering af fælles ledelse
ændrer således ikke på kommunens forpligtelser og
muligheder i forhold til at iværksætte aktiviteter
efter ungdomsskoleloven i øvrigt.
Forenklingsforslaget indebærer, at
kommunerne får bedre muligheder for at indrette kommunens
skolevæsen på en hensigtsmæssig måde i
overensstemmelse med lokale ønsker og behov. En øget
frihed til at etablere fælles ledelse mellem folkeskoler og
ungdomsskoler giver desuden bedre muligheder for samarbejde
på tværs mellem folkeskolen og de tilbud, der findes i
ungdomsskolen.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 4, 6
og 10.
2.8.3. Ungdomsskolens
bestyrelse
Gældende
regler
Ved hver ungdomsskole oprettes efter
ungdomsskolelovens § 7 en ungdomsskolebestyrelse
bestående af 7-11 medlemmer. I ungdomsskolebestyrelsen skal
der være repræsentanter for kommunalbestyrelsen,
organisationer med særlig interesse for ungdomsskolearbejdet,
herunder arbejdsmarkedets parter, medarbejdere ved ungdomsskolen og
elever ved ungdomsskolen. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler om valg til ungdomsskolebestyrelsen, om dens
nedsættelse og funktion.
Den foreslåede
ordning
Aarhus Kommune har i en fireårig periode
fået godkendt forsøg med henblik på selv at
beslutte en anden sammensætning af ungdomsskolebestyrelserne
samt til at valgperioden kunne være 2 år, bl.a. for
nemmere at kunne rekruttere medlemmer til bestyrelsen fra private
virksomheder, frivillige organisationer mv.
Som følge af de positive erfaringer fra
forsøget i Aarhus Kommune foreslås det, at
kommunalbestyrelsen får kompetence til at træffe
beslutning om antallet af medlemmer i ungdomsskolebestyrelsen, dog
med et minimum på 7 medlemmer som i de gældende regler.
For at give kommunalbestyrelsen mere indflydelse på
ungdomsskolebestyrelsens sammensætning, foreslås det
desuden som en regelforenkling, at det fremover skal være op
til kommunalbestyrelsen at beslutte, om den vil være
repræsenteret i bestyrelsen.
Endelig fastsættes det udtrykkeligt, at
undervisningsministerens hjemmel til at fastsætte
nærmere regler om ungdomsskolebestyrelsen også omfatter
regler om valgperiodens længde. Dette sker med henblik
på, at der skal fastsætte nye regler der kan give
større handlerum for kommunerne.
Forslaget indebærer en forenkling af de
nuværende regler og en styrkelse af den lokale
beslutningskompetence i kommunerne i forhold til ungdomsskolernes
styring og ledelse.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr.
6-9.
2.9. Lovforslagets indhold
på musikskoleområdet
Med indførelsen af den længere
skoledag er det bl.a. hensigten, at folkeskolen i højere
grad skal åbne sig over for det omgivende samfund, herunder i
form af samarbejde med den kommunale musikskole. Folkeskolerne
forpligtes med nærværende lovforslag til at søge
at indgå i sådanne samarbejder, og tilsvarende
forpligtes musikskolerne ved en ændring af musikloven til
samarbejde med folkeskolerne. Samarbejdet kan såvel
være generelt som konkret i forhold til enkelte elever, der
ønsker at deltage i musikundervisning på den kommunale
musikskole inden for folkeskolens undervisningstid.
Kommunalbestyrelsen fastsætter mål og rammer for
såvel folkeskolernes og musikskolernes samarbejde.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr.
1.
2.10. Lovforslagets betydning
for frie skoler
Undervisningen i frie skoler vil også
fremover skulle stå mål med, hvad der almindeligvis
kræves i folkeskolen, jf. friskolelovens § 1, stk. 2, og
lov om frie kostskoler § 2, stk. 1. Der vil som hidtil ikke
blive stillet krav om anvendelse af bestemte pædagogiske
metoder - herunder om at give understøttende undervisning,
som foreslås indført i folkeskolen, jf. afsnit 2.1.2 -
eller om, at undervisningen i henseende til fagopdeling, ugentligt
timetal osv. organiseres på samme måde som i
folkeskolen.
Der henvises til lovforslagets §§ 5 og
6.
2.11. Lovforslagets betydning
for udbud af kommunale fritids- og klubtilbud
Med indførelsen af en længere og
mere varieret skoledag vil folkeskolens elever få et mindre
pasningsbehovet, fordi de får senere fri fra skole.
Efter de gældende regler i dagtilbudsloven
har kommunerne pligt til at sørge for det nødvendige
antal pladser i dag-, fritids- og klubtilbud samt andre
socialpædagogiske fritidstilbud (forsyningsforpligtelsen).
Denne forpligtelse gælder i forhold til alle kommunens
børn.
Med lovforslaget foreslås
forsyningsforpligtelsen tilpasset, således at
kommunalbestyrelsens pligt til at sørge for det
nødvendige antal pladser i fritids- og klubtilbud anses for
opfyldt, når pladserne stilles til rådighed i det
tidsrum, hvor kommunens elever i folkeskolen har behov herfor.
For så vidt angår frie grundskoler
bemærkes det, at frie grundskoler selv kan oprette
skolefritidsordninger med statsligt tilskud. Forslaget skal
endvidere ses i lyset af, at de frie grundskoler principielt vil
have de samme økonomiske muligheder for at forlænge
skoledagen som de kommunale folkeskoler som følge af en
stigning i det statslige driftstilskud til frie grundskoler.
Der henvises til lovforslagets § 4, nr.
1.
3. Ligestillingsmæssige
konsekvenser
Lovforslaget er umiddelbart kønsneutralt,
idet der herved indføres en længere skoledag for
såvel piger som drenge.
I de fleste undersøgelser af elevernes
faglige kompetencer konkluderes det, at piger klarer sig bedre end
drenge. Et af de seneste eksempler herpå i internationalt
sammenhæng er PIRLS-undersøgelsen fra 2011.
En dansk/norsk undersøgelse viser, at
lærerne vurderer, at dette hænger sammen med forskellen
på drenge og pigers motivation og arbejdsindsats i skolen
(Nordahl, T., A-K. Sunnevåg, A.M. Aasen, og A. Kostøl
(2010): Uligheder og variationer - Danske elevers motivation,
skolefaglig læringsudbytte og sociale kompetencer.
Høgskolen i Hedmark og University College Nordjylland).
Det fremgår endvidere af
undersøgelsens konklusioner, at drenge ser ud til at blive
motiveret af konkurrence og udfordringer. Ønsket om at
være de bedste bidrager imidlertid også til, at en del
drenge undgår at forsøge af frygt for at mislykkes.
Det vil sige, at drenge nemmere end piger eksternaliserer og kaster
skylden på andre ting, når der er noget, som de ikke
mestrer. Enkelte drenge udvikler selvødelæggende
strategier i skolen som fx ikke at gøre skolearbejdet, skabe
uro og indtage klovneroller, eller sigte for højt eller for
lavt. Disse fund peger på en tendens til, at pigers motiver
passer bedre til dagens skoles organisering, indhold og metoder,
end drenges motiver gør.
Undersøgelsens resultater om betydningen
af skolens organisering understøttes af PISA-ERA 2009, der
er en undersøgelse af elektronisk læsning, som typisk
har en noget anden karakter end traditionel læsning, hvor der
læses fra den ene ende til den anden. Undersøgelsen
viser bl.a., at forskellen mellem drenge og piger er
væsentlig mindre, når det drejer sig om elektronisk
læsning. I samme undersøgelse tilkendegiver flere
drenge end piger, at de er i stand til at lave en
præsentation på computer, særligt når der
spørges, om de kan udarbejde en
multimediepræsentation, hvor der indgår lyd, billeder
og video.
Drengene i skolen er således langt mere
motiverede og yder en større arbejdsindsats, når
undervisningen og arbejdet foregår elektronisk og/eller skal
udmunde i multimedieprodukter. Med udgangspunkt i ovennævnte
undersøgelse fra Nordahl m.fl. må det endvidere
forventes, at især drengenes motivation i skolen vil kunne
forbedres med andre nye og mere varierede undervisningsformer.
Dette lovforslag sikrer, at eleverne i
folkeskolen skal have en længere og mere varieret skoledag
ikke blot med øget undervisningstid, men også med nye
og mere varierede undervisningsformer. Med lovforslaget gives der
således bedre mulighed for, at der kan arbejdes med
undervisnings- og arbejdsformer i skolen, som har en anden karakter
end den traditionelle ofte meget bogligt baserede undervisning. Om
disse andre undervisnings- og arbejdsformer er der
forskningsmæssige indikationer for at antage, at de vil
forbedre især drengenes motivation og arbejdsindsats i skolen
og dermed også deres faglige resultater.
På den baggrund har forslaget efter
Undervisningsministeriets opfattelse positive
ligestillingsmæssige konsekvenser for drengene i folkeskolen.
Forslaget er kønsneutralt i forhold til pigerne.
4. Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget indeholder flere elementer med
udgiftsmæssige konsekvenser for både stat og kommuner,
herunder i forbindelse med indførelse af en længere og
varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring,
et kompetenceløft af lærere, pædagoger og
skoleledere samt vedrørende indførelse af få
klare mål og regelforenklinger.
En længere og mere
varieret skoledag med mere og bedre undervisning og
læring
Elevernes timetal fastsættes og
opgøres som hidtil for hvert skoleår i hele
klokketimer uden pauser. Med forslaget vil en skoleuge inkl. pauser
i undervisningen komme til at bestå af mindst 30 timer fra
børnehaveklasse til 3. klasse, 33 timer fra 4.-6. klasse og
35 timer fra 7.-9. klasse. I undervisningen indgår den
fagopdelte undervisning i fagene samt ny tid til
understøttende undervisning, som skal supplere og
understøtte den fagopdelte undervisning i den øvrige
del af skoledagen.
I dag er der i børnehaveklassen et
minimumstimetal på 600 årligt, og fra 1.-9. klasse er
der i alt et vejledende timetal på 7.470. Hele
skoleforløbet fra børnehaveklasse til 9. klasse
omfatter herved som udgangspunkt 8.070 hele klokketimers
undervisning. Med forslaget bliver der minimumstimetal for hvert
enkelt klassetrin, og der tilføres i alt 420 flere
fagopdelte undervisningstimer. Det samlede fagopdelte
undervisningstimetal fra 1.-9. klasse omfatter herefter som minimum
7.890 klokketimer, og fra børnehaveklasse til 9. klasse
bliver der i alt 8.490 undervisningstimer.
Den nye tid til understøttende
undervisning udgør differencen mellem minimumstimetallet for
den fagopdelte undervisning og minimumstimetallet for skoledagens
længde. Ekskl. pauser vil den understøttende
undervisning i alt fra børnehaveklasse til 9. klasse
udgøre 2.114 hele timer.
Det samlede timetal fra børnehaveklasse
til 9. klasse vil herefter ekskl. pauser udgøre 10.604 hele
timers fagopdelt undervisning og understøttende
undervisning.
Reformen betyder, at der i de kommende år
skal ske en meget væsentlig omstilling i kommunernes
børne- og ungepolitik og på de enkelte skoler,
herunder skolepolitisk, ledelsesmæssigt, organisatorisk og i
tilrettelæggelse af skoledagen. Det
nødvendiggør et stort lokalpolitisk og
ledelsesmæssigt fokus på og ansvar for at realisere
reformen inden for nedenstående rammer.
Den længere og mere varierede skoledag
indebærer, at eleverne tilbringer mere tid sammen med
lærerne. Det kan opnås ved en bedre brug af de
eksisterende personaleressourcer og forudsætter en mere
fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid samt en
anderledes anvendelse af det pædagogiske personale fra
skolefritidsordning og fritidsklub i dele af den længere
skoledag. Fastlæggelsen af lærernes
undervisningsopgaver vil skulle ske efter en kommunalpolitisk
prioritering og en konkret ledelsesvurdering i de enkelte kommuner
og på den enkelte skole ud fra en række hensyn,
herunder den enkelte lærers erfaring, kompetencer og
ønsker, skolens samlede undervisningsbehov samt skolens
behov for løsning af øvrige opgaver.
Regeringen og KL er som led i Aftale om kommunernes økonomi for 2014
enige om, at de nuværende lærere,
børnehaveklasseledere og pædagoger mv. vil kunne
varetage de ekstra timer og den nye tid til understøttende
undervisning. Med reformen omprioriteres således, at
lærerne inden for den almindelige arbejdstid i gennemsnit
underviser ca. 2 klokketimer mere om ugen. Lærerne skal
varetage undervisningen i fagene, mens den understøttende
undervisning i den øvrige del af skoledagen skal varetages i
kombination mellem lærere, pædagoger og personale med
andre kvalifikationer. Ressourceforbrug og personaleanvendelse
besluttes lokalt i de enkelte kommuner og på de enkelte
skoler.
Mange børn vil med den
sammenhængende skoledag tilbringe færre timer i
fritidsordninger eller klub-tilbud. Personaleressourcer vil derfor
skulle flyttes fra fritidsordninger og klubtilbud og over i
folkeskolens undervisning, idet børnene vil få mindre
behov for at benytte disse ordninger, når skoledagen udvides.
Det skønnes, at der kan frigøres ressourcer svarende
til i størrelsesordenen 1,2 mia. kr. som følge af
reduceret pasningsbehov. Det er lagt til grund, at
forældrebetalingsandelen holdes uændret.
Der gennemføres en række
afbureaukratiseringsinitiativer, som kan frigøre godt 100
mio. kr. i folkeskolen og øge den lokale fleksibilitet i
tilrettelæggelsen af folkeskolen. Bl.a. lempes reglerne for
brug af holddannelse i den fagopdelte undervisning i fagene,
pædagogisk råd bliver frivilligt, timetalsstyringen
gøres mere fleksibel, bestemmelsen om
klasselærerfunktionen gøres mere fleksibel, og der
skabes udvidede muligheder for fælles ledelse mv. Enkelte af
disse forslag vil dog først indgå i et lovforslag, der
forventes fremsat senere i indeværende folketingssamling.
De kommunale serviceudgifter og bloktilskud
løftes med 204 mio. kr. i 2014 og 407 mio. kr. i 2015 og
frem. Herudover løftes kommunernes bloktilskud
ekstraordinært med 300 mio. kr. i 2014, 600 mio. kr. i 2015
og 2016 samt 300 mio. kr. i 2017 i lyset af de
omstillingsudfordringer, som kommunerne står overfor lokalt.
Det ekstraordinære løft af bloktilskuddet fordeles
på baggrund af objektive kriterier for kommuner med
økonomiske udfordringer.
Frie grundskoler
Reformens udgiftsmæssige ændringer
for folkeskolen har på to måder tilskudsmæssige
konsekvenser for de frie grundskoler, idet det statslige
driftstilskud til undervisning fastsættes på baggrund
af de regnskabsførte kommunale folkeskoleudgifter pr. elev
tre år før finansåret.
For det første betyder de merudgifter i
folkeskolen, der ligger til grund for kompensationen til kommunerne
på 204 mio. kr. i 2014 og den varige kompensation på
407 mio. kr. fra 2015, at tilskudsgrundlaget forøges, og
dermed forøges også driftstilskuddet pr. elev, der
udgør 71 pct. af folkeskoleudgifterne pr. elev. Herved vil
også det kommunale bidrag pr. elev, der udgør 90 pct.
af driftstilskuddet, blive forøget.
Da det ordinære driftstilskud til de frie
grundskolers undervisning fastsættes på baggrund af
regnskabstallet tre år forud for finansåret, vil
forøgelsen af dette tilskud først få virkning
fra skoleåret 2017/18, hvilket tilsvarende gælder for
det kommunale bidrag. For at ligestille de frie grundskoler med
folkeskolen vil det ordinære driftstilskud fra 2014
midlertidigt blive forøget med et ekstra tilskud svarende
til de kompenserede folkeskoleudgifter, og samtidig vil
bidragsprocenten midlertidigt blive forøget til 91 pct. af
det ordinære driftstilskud til undervisning, indtil de
kompenserede udgifter til folkeskolen slår igennem i det
ordinære driftstilskud fra 2017.
Det øgede statslige tilskud til skolerne
udgør ca. 23 mio. kr. i 2014, og helårseffekten er fra
2015 ca. 47 mio. kr. Da den øgede kommunale bidragsbetaling
fra 2015 udgør ca. 42 mio. kr., bliver den statslige
nettoudgift ca. 5 mio. kr. De øgede udgifter til kommunale
bidrag er indeholdt i kompensationen til kommunerne.
For det andet vil også den
udgiftsændring i kommunerne, hvor der overføres midler
fra SFO mv. til folkeskolen, betyde, at statens tilskud til de frie
grundskolers undervisning stiger med tre års forsinkelse. Det
er imidlertid ikke nødvendigt at tage højde herfor i
tilskuddene til de frie grundskoler før i 2017, idet det
relativt lave undervisningstilskud indtil da vil blive modsvaret af
et tilsvarende højt SFO-tilskud.
Fra 2017, når undervisningstilskuddet
forøges, vil SFO-tilskuddet blive reduceret tilsvarende.
Dvs. at fordelingen af de statslige tilskud til de frie grundskoler
på undervisning og skolefritidsordning først fra 2017
vil blive tilpasset på samme måde som
udgiftsændringerne i kommunerne. På tilsvarende
måde vil de kommunale bidrag til staten for elever i frie
grundskoler først blive ændret fra 2017 ved
nedsættelse af SFO-bidraget og tilsvarende forøgelse
af bidraget til undervisningstilskud. Disse ændringer vil
således være udgiftsneutrale.
Tilsammen vil tilskuddene til de frie
grundskolers undervisning og skolefritidsordning altså
være upåvirkede af den ændrede fordeling af
kommunernes udgifter mellem folkeskole og skolefritidsordning m.v.,
og da skolerne frit kan disponere over modtagne tilskud, er der
ikke behov for at ændre fordelingen mellem
undervisningstilskud og SFO-tilskud, før den ændrede
udgiftsfordeling i kommunerne slår igennem i driftstilskuddet
til de frie grundskolers undervisning fra 2017.
Samlet betyder ovenstående ændringer,
at de frie grundskoler fra skoleåret 2014/15 vil have de
tilskudsmæssige forudsætninger for at realisere et
tilbud, der står mål med indholdet af
folkeskolereformen.
Kompetenceløft af
lærere, pædagoger og skoleledere
Som led i reformen gennemføres et
kompetenceløft af lærere, pædagoger og
skoleledere. Det gælder først og fremmest et
efteruddannelsesprogram for lærere og pædagoger og en
udvikling af lærer- og pædagoguddannelserne samt midler
til øget anvendelse af it i undervisningen. Samlet er der
afsat i alt 1 mia. kr. i perioden 2014-2020 til styrket
kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i
folkeskolen. Der udmøntes heraf 834 mio. kr. i kommunerne,
der fordeles på baggrund af antallet af elever i kommunerne,
og 166 mio. kr. til afledte statslige taxameterudgifter mv.
Endvidere afsættes i alt 60 mio. kr. i årene 2013-15
til styrket efteruddannelse og kompetenceudvikling mv. af ledere,
herunder skoleledere og forvaltningschefer.
Samlede udgiftskonsekvenser
for stat og kommuner
For stat og kommuner vil der blive en samlet
merudgift på 479 mio. kr. som varigt merudgiftsniveau fra
2020 fordelt med 407 mio. kr. i kommunerne og 72 mio. kr. i staten.
Udgifterne finansieres af afsatte midler på
finanslovforslaget for 2014. De kommunale udgifter kompenseres over
bloktilskuddet.
For kommunerne vil merudgifterne bestå af
afledte overheadudgifter, undervisningstillæg mv. i
folkeskolen og øget betaling af bidrag til staten for elever
i frie grundskoler svarende til i alt 407 mio. kr. Herudover
kompenseres kommunerne for omstillingsudgifter ved implementering
af reformen med de i alt 1.800 mio. kr., der blev aftalt i
forbindelse med Aftale om kommunernes økonomi for 2014.
Udgifter i alt til reform af
folkeskolen | (mio. kr. 2014 pl) | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | Varige udgifter | I alt 2013-20 | Folkeskolen | Kommunale udgifter | 0,0 | 482,8 | 964,7 | 964,7 | 664,7 | 364,7 | 364,7 | 364,7 | 364,7 | 4.171,0 | Statslige udgifter | 126,1 | 233,9 | 274,0 | 245,1 | 230,8 | 220,8 | 220,8 | 220,8 | 66,9 | 1.772,3 | I alt til folkeskolen | 126,1 | 716,7 | 1.238,7 | 1.209,8 | 895,5 | 585,5 | 585,5 | 585,5 | 431,6 | 5.943,3 | Frie grundskoler | Kommunale udgifter | 0,0 | 21,2 | 42,3 | 42,3 | 42,3 | 42,3 | 42,3 | 42,3 | 42,3 | 275,0 | Statslige udgifter | 0,0 | 2,3 | 4,7 | 4,7 | 4,7 | 4,7 | 4,7 | 4,7 | 4,7 | 30,5 | I alt til folkeskolen | 0,0 | 23,5 | 47,0 | 47,0 | 47,0 | 47,0 | 47,0 | 47,0 | 47,0 | 305,5 | Udgifter i alt til reformen | Kommunale udgifter | 0,0 | 504,0 | 1.007,0 | 1.007,0 | 707,0 | 407,0 | 407,0 | 407,0 | 407,0 | 4.446,0 | Statslige udgifter | 126,1 | 236,2 | 278,7 | 249,8 | 235,5 | 225,5 | 225,5 | 225,5 | 71,6 | 1.802,8 | I alt til folkeskolen | 126,1 | 740,2 | 1.285,7 | 1.256,8 | 942,5 | 632,5 | 632,5 | 632,5 | 478,6 | 6.248,8 |
|
De statslige udgifter er indbudgetteret på
finanslovforslaget for 2014, og de kommunale udgifter er
kompenseret over bloktilskuddet, jf. aktstykke nr. 125 af 28. juni
2013. Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative
konsekvenser for regionerne.
5. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser
for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative
konsekvenser for borgeren.
7. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
9. Hørte myndigheder og
organisationer
Et udkast til lovforslag har været i
høring hos:
Børne- og Kulturchefforeningen,
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL),
Børnerådet, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks
Idrætsforbund, Danmarks Lærerforening, Danmarks
Privatskole-forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Blindesamfund, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Danske
Handicaporganisationer, Dansk Musikskolesammenslutning, Danske
Musik- og Kulturskoleledere, Dansk Musikpædagogisk Forening,
Danske Regioner, Danske Professionshøjskoler, Dansk Psykolog
Forening, Danske Skoleelever, Dansk Friskoleforening, Dansk
Industri, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Deutscher
Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, DGI,
Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination,
Efterskoleforeningen, Fag og Arbejde (FOA), Foreningen af Danske
Døgninstitutioner, Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen
af Katolske Skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler,
Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler,
Foreningsfællesskabet Ligeværd, Frie Kostskolers
Fællesråd, Frie Skolers Lærerforening,
Husholdnings- og Håndarbejdsskolerne, Institut for
Menneskerettigheder, Klagenævnet for Specialundervisning, KL,
Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af
Opholdssteder, Botilbud og Skolebehandlingstilbud (LOS),
Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsforeningen Frie
Børnehaver og Fritidshjem, Landsorganisationen i Danmark
(LO), Landssamråd for PPR-chefer, Lilleskolerne - en
sammenslutning af frie grundskoler, Private Gymnasier og
Studenterkurser, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske
Minoriteter, Skolelederforeningen, Skole og Forældre,
Socialpædagogernes Landsforbund, Team Danmark,
Uddannelsesforbundet, Ungdommens Uddannelsesvejledning,
Ungdomsringen og Ungdomsskoleforeningen.
10. Sammenfattende skema
| Positive konsekvenser/mindreudgifter | Negative konsekvenser/merudgifter | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ja, som følge af
afbureaukratisering, jf. nærmere i afsnit 4 oven for. | Ja, som følge af en længere
og mere varieret skoledag (Udgifter til reformen i alt på ca.
6,25 mia. kr. over årene 2013-20), jf. nærmere i afsnit
4 ovenfor. | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ja, som følge af
afbureaukratisering, jf. nærmere i afsnit 4 ovenfor. | Ja, som følge af en længere
og mere varieret skoledag. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen. | Ingen. | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen. | Ingen. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for borgerne | Ingen. | Ingen. | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen. | Ingen. | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Med den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 1, 2. pkt., slås det
fast, at undervisningen i grundskolen fremover består af
undervisning i folkeskolens fag og obligatoriske emner samt en ny
tid til understøttende undervisning.
Folkeskolens obligatoriske fag og emner
fremgår af folkeskolelovens § 5 om den obligatoriske
fagrække, § 7 om de obligatoriske emner, § 9 om
valgfag, og § 11 om undervisningen i børnehaveklassens
seks obligatoriske temaer. Den nye tid til understøttende
undervisning er reguleret i den foreslåede bestemmelse i
§ 16 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 36.
Med den foreslåede bestemmelse introduceres
den understøttende undervisning i folkeskoleloven.
Til nr. 2
Der er tale om konsekvensændringer som
følge af lovforslagets § 1, nr. 35, hvorefter
undervisningstiden opgøres i klokketimer ekskl. pauser.
Til nr. 3
Den foreslåede ændring af § 3, stk. 3, indebærer, at
undervisningsministeren ved fastsættelse af særlige
regler om specialundervisning og anden specialpædagogisk
bistand har mulighed for at fravige de foreslåede regler i
§ 14 b, stk. 1, om undervisningstiden, og § 14 b, stk. 2,
1. pkt., om loftet over undervisningstiden, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 33. For så vidt angår henvisningen til
folkeskolelovens § 16, der ikke videreføres, henvises
til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 35.
Det er hensigten, at konsekvenserne af den
ændrede hjemmel udmøntes i
specialundervisningsbekendtgørelsen efter samme principper,
som de gældende regler i bekendtgørelsen bygger
på.
Til nr. 4
Efter den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 4, 1. pkt., skal kommunens
folkeskoler indgå i samarbejder, herunder i form af
partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-,
idræts- og foreningsliv, kunst- og kulturskoler, med lokale
fritidshjem og klubber og med de kommunale ungdomsskoler og
musik-skoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens
formål og mål for fag og emner.
Med bestemmelsen forpligtes folkeskolerne til at
søge indgå i samarbejder med lokalsamfundets kultur-,
idræts og foreningsliv, og kunst- og kulturskoler, som typisk
udgøres af selvejende institutioner, private foreninger og
organisationer.
De nævnte samarbejder og partnerskaber kan
dels vedrøre dele af de undervisningsopgaver, som skal
supplere og støtte op om undervisningen i folkeskolens fag
og obligatoriske emner (understøttende undervisningsopgaver)
og dels tjene som inspiration og supplement til den fagopdelte
undervisning. Samarbejdet skal desuden medvirke til, at eleverne er
bekendt med mulighederne for et aktivt fritidsliv og for at deltage
i aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes
alsidige udvikling, selvstændighed og evne til at indgå
i forpligtende relationer og fællesskaber.
De understøttende undervisningsopgaver
skal understøtte samtlige folkeskolens mål indenfor de
enkelte fag og emner, hvormed kun dele af de understøttende
undervisningsopgaver kan lægges hos samme type af skole,
kulturinstitutioner eller forening. Der vil således skulle
sikres en variation i de understøttende
undervisningsopgaver, som svarer til målene for folkeskolens
formål og mål for forskellige fag og emner. Dette kan
fx ske ved en generel introduktion til forskellige
idrætsformer i indskolingen i samarbejde med lokale
idrætsforeninger.
Skolens samarbejde med kulturlivet kan
eksempelvis være med museer, kunsthaller,
scenekunstinstitutioner, biblioteker og orkestre i
lokalområdet, eventuelt ved at skolen kan anvende
skoletjenesternes undervisningstilbud. Skoletjenesterne udvikler,
tilrettelægger og gennemfører i samarbejde med
kulturinstitutioner undervisningstilbud med det mål at
udnytte den pædagogiske værdi, der er i
kulturinstitutionernes særlige læringsrum. For så
vidt angår folkeskolens samarbejde med kunst- og kulturskoler
henvises til under-visningsinstitutioner, som tilbyder undervisning
inden for kunstfagene, men hvortil der ikke er tilknyttet en
musikskole. Dette kan eksempelvis være billedskoler. For
så vidt angår musik- og kulturskoler omfatter
henvisningen til kunst- og kulturskoler den del af musik- og
kulturskolevirksomheden, der ikke henhører til
musikskolen.
Skolens samarbejde med folkeoplysnings-,
idræts- og foreningslivet kan introducere eleverne til
aktiviteter i lokalsamfundet ved gennemførelse af kortere
eller længere kurser eller forløb inden for den
enkelte forenings virke. Fx kunne en lokal idrætsforening
afvikle et undervisningsforløb for udvalgte klassetrin inden
for foreningens konkrete idrætsgren/-grene, eller ved at den
lokalhistoriske forening deltager i forløb om
lokalområdet i historietimerne.
Skolens samarbejde med lokalsamfundets
fritidshjem og klubber omhandler ligeledes elevernes fritidsliv,
som i højere grad vil kunne inddrages i først og
fremmest den understøttende undervisning. I fritidshjem og
klubber tilbydes der således en række aktiviteter fx i
form af musik, idræt og forskellige former for
håndværk, som vil kunne bidrage til opfyldelsen af
målene for folkeskolens fag om emner.
Ligeledes skal kommunens folkeskoler efter den
foreslåede bestemmelse indgå i samarbejder, herunder i
form af partnerskaber, med kommunale og kommunalt støttede
musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af
folkeskolens formål og mål for fag og obligatoriske
emner.
Dermed skal folkeskolerne søge at
indgå i samarbejder med ungdoms- og musikskoler. Samtidig
forpligtes også de kommunale eller kommunalt støttede
musik- og ungdomsskoler i den for dem gældende lovgivning til
at søge at indgå i samarbejder med de lokale
folkeskoler, hvorved der også her er tale om en gensidig
forpligtelse til at samarbejde. Det fremgår således af
lovforslagets § 3, nr. 1, hvorefter der foreslås en ny
bestemmelse i § 3 b, stk. 3, i lov om musik, at de kommunale
eller kommunalt støttede musikskoler forpligtes til at
indgå i samarbejder med kommunens folkeskoler. Ligeledes
fremgår det af lovforslagets § 2, nr. 1, hvorved der
foreslås en ny bestemmelse i ungdomsskolelovens § 2,
stk. 3, at de kommunale ungdomsskoler indgår i samarbejder
med de lokale skoler.
For så vidt angår samarbejde mellem
musikskoler og folkeskoler skal dette som udgangspunkt omhandle en
tilrettelæggelse af undervisningen, musikskolernes medvirken
i folkeskolens undervisning i musikfaget og musikfagets
understøttelse af folkeskolens øvrige fag.
Samarbejdet kan dog bestå i alle de tilbud, som musikskolen
efter musiklovens § 3 a samt bekendtgørelse om
musikskoler kapitel 1 om opgaver og formål, jf.
bekendtgørelse nr. 673 af 14. maj 2013, som træder i
kraft den 14. januar 2014, kan eller skal omfatte. Samarbejdet kan
fx ske ved, at musikskolens undervisning, tilbud og
lærerkræfter anvendes som inspiration og supplement til
folkeskolens egen musikundervisning og herigennem støtter op
om skolens mål for faget og obligatoriske emner. Der kan
både være tale om tilbud, der henvender sig generelt
til eleverne i folkeskolen, og tilbud, der henvender sig til mere
specifikke elevgrupper. Endvidere kan der være tale om
kortere eller længere forløb inden for folkeskolens
musikfag. Derudover har samarbejdet om undervisningen til
formål at sikre, at musikskolernes undervisning af eleverne
fortsat kan gennemføres på trods af en forlænget
skoledag.
Musik- og kulturskoler er kun omfattet af kravet
om gensidigt samarbejde for så vidt angår deres
musikskoleundervisning. Der stilles ikke krav om et gensidigt
samarbejde i forbindelse med musik- og kulturskolernes undervisning
i andre kunstfag, som tilbydes i regi af deres
kulturskolevirksomhed. Denne undervisning er alene omfattet af
folkeskolens forpligtelse til at søge at indgå
samarbejde med kunst- og kulturskolerne.
Samarbejdet med ungdomsskoler kan bestå i
alle de tilbud, som ungdomsskolen efter ungdomsskolelovens § 3
skal eller kan omfatte. Der kan således både være
tale om tilbud, der henvender sig generelt til eleverne i
folkeskolen, og tilbud, der henvender sig til mere specifikke
elevgrupper. Samarbejdet kan omfatte kurser i form af kortere eller
længere forløb inden for et fag eller et
stofområde. Det bemærkes, at ungdomsskoleloven som
udgangspunkt omfatter elever i aldersgruppen 14-18 år,
hvorfor samarbejder med ungdomsskolen vil være mest oplagt i
forhold til udskolingselever. Kommunalbestyrelsen kan dog efter
ungdomsskolelovens § 2, stk. 2, beslutte, at også unge
under 14 år kan optages i ungdomsskolen. Dette kunne
eksempelvis være for skoletrætte elever, der gennem
ungdomsskolens tilbud kan få skabt en bedre sammenhæng
mellem skolen og deres egne interesser, ligesom ungdomsskolens
medarbejdere kan indgå i forløb inden for deres
særlige kompetencer. Det bemærkes endvidere, at
samarbejde mellem folkeskole og ungdomsskole efter de
foreslåede bestemmelser i folkeskolelovens § 22, stk. 7,
og 33, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 53 og 71, ikke er
omfattet heraf, idet det for disse tilfælde er særskilt
reguleret, at denne type af samarbejder kan etableres fra 7.
klassetrin.
Med den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 4, 2. pkt., præciseres
det, at kommunalbestyrelsen som led heri skal fastlægge
mål og rammer for skolernes samarbejder med såvel
kultur- og foreningslivet som for samarbejder med musik- og
ungdomsskoler, og at skolebestyrelsen kan fastsætte
principper herfor. Dette foreslås ligeledes anført i
folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 6, og § 44, stk. 2,
nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 77 og 88, om henholdsvis
kommunalbestyrelsens og skolebestyrelsens opgaver.
Der opstilles ikke nærmere krav til
kommunalbestyrelsens fastlæggelse af mål og rammer,
idet samarbejder af den karakter, som den foreslåede
bestemmelse omfatter, må antages at være meget
afhængig af de lokale muligheder samt ønsker og
behov.
Inden for de af kommunalbestyrelsen fastlagte
mål og rammer og de af skolebestyrelsen fastsatte principper
er det den enkelte skoles leder, der beslutter, under hvilke
nærmere omstændigheder skolen skal indgå
samarbejder eller partnerskaber. Denne beslutning træffes
under hensyn til skolelederens ansvar for kvaliteten i
undervisningen i henhold til folkeskolens formål, jf.
folkeskolelovens § 2, stk. 2.
Tilsvarende er det ledelsen af andre skoler, som
folkeskolen samarbejder med, der under de for dem fastsatte
kompetenceforhold beslutter omfanget og omstændighederne
omkring samarbejdet med folkeskolen, jf. lovforslagets § 2,
nr. 1, og § 3. Samarbejdet skal udformes, så ungdoms- og
musikskolerne fortsat kan opfylde de ansvarsforpligtelser, som
gør sig gældende overfor disses elever.
Det bemærkes, at der med de
foreslåede bestemmelser i § 33, stk. 8 og 9, jf.
lovforslagets § 1, nr. 71, er givet adgang til yderligere
samarbejde om enkeltelever mellem folkeskoler på den ene side
og ungdomsskoler, musikskoler og idrætsforeninger på
den anden, idet elever efter en konkret vurdering vil kunne opfylde
deres undervisningspligt ved at følge forløb
heri.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 5, kan skolens leder som led i
de i den foreslåede § 3, stk. 4, nævnte
samarbejder beslutte, at personer, der ikke er ansat ved kommunens
skolevæsen, i begrænset omfang kan varetage
undervisningsopgaver i folkeskolens fag og obligatoriske emner og i
tiden til den under-støttende undervisning. Det er en
betingelse, at vedkommende har de relevante kvalifikationer til at
varetage de pågældende undervisningsopgaver.
Skolelederens beslutning skal ligge inden for de
af kommunalbestyrelsen fastsatte rammer, og de principper, som
skolebestyrelsen evt. måtte have fastsat for samarbejdet. I
forhold til andre end ansatte ved kommunens skolevæsen finder
uddannelseskvalifikationskravene i folkeskolelovens kapitel 4 ikke
anvendelse.
Det vil efter en konkret vurdering kunne
være aktuelt at lade andre end ansatte ved kommunens
skole-væsen varetage relevante undervisningsopgaver alene,
hvis der gennemføres forløb med kulturlivet eller
foreningslivet. Der vil ligeledes kunne være relevant at
inddrage personale ved klubber og selvejende fritidshjem i
undervisningsforløb på skolen. Det kan endvidere
være relevant i tilfælde, hvor en skole ønsker
at overlade svømmeundervisningen til undervisere, der er
ansat i den lokale svømmehal/-klub.
Det påhviler dog fortsat skolens leder i
alle tilfælde - og i særdeleshed for så vidt
angår svømning - at sikre, at de fornødne
sikkerhedskrav er opfyldt, og at den person, der varetager
undervisningsopgaver, besidder tilstrækkelige kvalifikationer
hertil. Hvis undervisningen er henlagt til faciliteter uden for
skolen, påhviler det ligeledes skolelederen at sikre
fornødent tilsyn med elevernes færden, jf.
bekendtgørelse nr. 38 af 10. januar 1995 om tilsyn med
folkeskolens elever i skoletiden samt Fælles Mål for
faget idræt.
Skolelederen kan i denne situation opfylde sin
forpligtelse bl.a. ved forudgående instruktion af den eller
de personer, der skal varetage undervisningsopgaver, herunder
særligt i forhold til opgaver, hvor der stilles særlige
krav. Skolelederen kan endvidere stikprøvevis selv eller ved
en stedfortræder være til stede, hvis der er tale om
længerevarende forløb. Derudover kan det være
hensigtsmæssigt med opfølgning og evaluering af helt
eller delvist gennemførte forløb - både i
forhold til undervisere og elever.
Med den foreslåede bestemmelse gives der
alene adgang til at overlade faktisk forvaltningsvirksomhed til fx
en forening i forbindelse med samarbejderne. Det betyder, at
skolelederen ikke kan delegere adgangen til at træffe
afgørelser, fx vedrørende de enkelte elevers
opfyldelse af undervisningspligten til personer, der ikke er ansat
ved kommunens skolevæsen. Personer, der ikke er ansat ved
skolevæsnet kan således alene træffe
foranstaltninger i forhold til eleverne, som er nødvendige
af hensyn til tilsynet med eleverne.
Til nr. 5
Efter folkeskolelovens § 3, stk. 5, kan
folkeskolen tilbyde børn optagelse i en skolefritidsordning,
hvis børnene er optaget i skolen eller har nået den
alder, hvor de tidligst ville kunne optages i
børnehaveklasse, det vil sige når barnet er 4 år
og 10 måneder.
I henhold til lovens § 55, stk. 1, har
Undervisningsministeriet gennem tiden godkendt udvidede
skolefritidsordninger, hvor der kan optages børn allerede
fra det fyldte 3. år. Det er en betingelse, at der er tale om
små skoler eller afdelinger, hvorved forstås skoler
eller afdelinger med normalt ikke over 150 elever.
Som følge af forslaget om forenkling af
reglerne om samdrift af skoler og dagtilbud og fritidshjem, hvor
definitionen på små skoler ændres fra skoler og
afdelinger med normalt ikke over 150 elever til ikke over 300
elever, foreslås det med bestemmelsen i § 3, stk. 7, 2. pkt., at der gives
kommunalbestyrelsen hjemmel til at beslutte, at der ved skoler med
normalt ikke over 150 elever kan etableres udvidet
skolefritidsordning, hvor børn kan optages fra det fyldte 3.
år. Kravet om, at der skal indhentes en formel godkendelse
fra undervisningsministeren, opretholdes også.
Der er fra regeringens side ikke nogen
forventninger om, at kommunerne skal gøre brug af udvidet
skole-fritidsordning i videre omfang end hidtil. Der er fortsat
tale om en mulighed, som kommunerne kan gøre brug af, hvis
kommunalbestyrelsen vurderer, at lokale prioriteringer,
ønsker og behov taler for det.
Det foreslås udtrykkeligt præciseret,
at bestemmelsen også gælder for små afdelinger.
Dette er en videreførelse af gældende ret, hvorefter
folkeskolelovens bestemmelser om små skoler har været
fortolket således, at de finder analog anvendelse på
små afdelinger af en skole, jf. herom også
bemærkningerne til § 24 a, stk. 1, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 58.
Til nr. 6, 15, 50, 51, 63, 64 og 76
Der er tale om konsekvensrettelser som
følge af den foreslåede ophævelse af
folkeskolelovens § 5, stk. 4, om fransk som tilbudsfag, jf.
lovforslagets § 1, nr. 11.
Til nr. 7
Med den foreslåede ændring af § 5, stk. 2, nr. 1, litra b, skal
eleverne fremover have engelsk på 1.-9. klassetrin.
Formålet med ændringen er at styrke
elevernes beherskelse af engelsk og i den forbindelse ikke mindst
udnytte, at eleverne i stigende grad stifter bekendtskab med
engelsk gennem forskellige medier på et tidligt tidspunkt i
deres liv, hvilket giver gode muligheder for at tage udgangspunkt i
elevernes erfaringer med engelsk. Med ændringen udvides
fagets timetal over skoleforløbet i forhold til det
nuværende vejledende timetal med det, der svarer til en
ugentlig lektion på henholdsvis 1. og 2. klassetrin.
Om antallet af undervisningstimer til engelsk
henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
35.
Det foreslås, at der ikke fastsættes
overgangsbestemmelser for så vidt angår elever, der
påbegynder 2. eller højere klassetrin i
skoleåret 2014/15. Det betyder, at disse elever skal
undervises efter det nye timetal, uden at der stilles krav om
kompensation for den ugentlige lektion på henholdsvis 1. og
2. klassetrin, idet det dog bemærkes, at undervisningen
også for elever på disse klassetrin skal
tilrettelægges således, at den leder hen mod de
slutmål, der er gældende på tidspunktet for
lovens ikrafttræden.
Det tilføjes, at forslaget om fremrykning
af engelsk til 1. klasse ikke ændrer på, at
undervisningssproget i folkeskolen fortsat er dansk. Forslaget
giver således ikke mulighed for at etablere internationale
grundskoletilbud med fx engelsk som undervisningssprog.
Til nr. 8
For at styrke undervisningen i tysk eller fransk
foreslås det med bestemmelsen i §
5, stk. 2, nr. 1, litra e, at tilbudsfaget tysk eller fransk
(2. fremmedsprog) fremrykkes fra 7. klassetrin til 5. klassetrin og
gøres obligatorisk.
Ved valg af 2. fremmedsprog på skoler, der
både tilbyder tysk og fransk, binder eleven sig ved sit valg
for resten af skoleforløbet. Elever vil således ikke
senere i skoleforløbet kunne vælge om. I
tilfælde, hvor elever, der er blevet undervist i fransk som
2. fremmedsprog, flytter til en skole, hvor det ikke er muligt at
tilbyde undervisning i fransk - enten på denne skole eller en
nærliggende skole - må skolen tilbyde den supplerende
undervisning (faglige støtte), der er nødvendig for,
at eleven kan følge undervisningen i tysk på det
pågældende klassetrin.
Det bemærkes, at skolelederen efter den
foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 3, har mulighed for
at fritage elever fra 2. fremmedsprog, jf. lovforslagets § 1,
nr. 10.
Om antallet af undervisningstimer til 2.
fremmedsprog henvises til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 35.
Til nr. 9
Det foreslås, at der med ændringen af
bestemmelsen i § 5, stk. 2, nr. 2, litra
d, oprettes et nyt fag, som benævnes
håndværk og design, der skal erstatte fagene
sløjd og håndarbejde.
Ved at samle sløjd og håndarbejde i
ét fag får håndværket mere
sammenhæng, synlighed og relevans for eleverne. Samtidig er
koblingen mellem teori, praksis og anvendelsesorientering helt
afgørende for elevernes læring. Håndværk
og design skal bidrage til at skærpe elevernes interesse for
mulighederne i erhvervsuddannelser og videregående
uddannelser, der kombinerer håndværk med design. Med
forslaget om det nye fag lægges der vægt på at
sikre en modernisering og styrkelse af de
håndværksmæssige, kreative og innovative
kompetencer hos eleverne.
Fagets mål skal understøtte en
proces, hvor der arbejdes fra idé til færdigt produkt,
og hvor eleverne bliver i stand til at arbejde med forskellige
håndværksteknikker og materialer. Eleverne skal
ligeledes lære at frembringe konkrete produkter, der tager
udgangspunkt i deres dagligdag og skolens omverden.
Håndværk, teknikker og materialekendskab prioriteres i
undervisningsforløbene. Fagets mål skal
understøtte, at under-visningen planlægges, så
der sker en progression med fokus på
håndværksmæssige teknikker i begyndelsen af et
forløb og et stigende fokus på design senere i
forløbet. Dermed har eleverne bedre faglige
forudsætninger for at tænke design og arbejdsprocesser
sammen. Designprocessen bygger som udgangspunkt på
håndværksteknikker og materialekendskab. Fagets
mål skal endvidere sætte fokus på, hvordan evnen
til fx at få idéer, udføre et
håndværk, gennemføre en hel designproces og
blive inspireret af det omkringliggende samfund er vigtige
elementer i forhold til innovation og entrepenørskab. Faget
skal afspejle, at kombinationen mellem kreativitet og
håndværk, er vigtige redskaber på fremtidens
arbejdsmarked.
For at give kommunerne og skolerne mulighed for
at oparbejde de nødvendige kompetencer og sikre de fysiske
lokaliteter til at undervise i håndværk og design, vil
det først være obligatorisk at udbyde faget fra
skoleåret 2016/2017. Skolerne vil dog kunne vælge at
udbyde faget allerede fra skoleåret 2014/2015, jf. den
foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 8, stk. 4.
Hjemkundskabsfaget er i dag meget bredt, og der
er på baggrund af fagets timetal behov for en forenkling af
fagets mål og en modernisering af fagets didaktik. I dag har
faget hjemkundskab vægt på sundhed, kultur,
æstetik, livskvalitet, samfund, ressourcer, miljø og
etik. Med forslaget om at ændre navn fra hjemkundskab til
madkundskab lægges der øget vægt på viden
og færdigheder i forbindelse med mad og madlavning.
Råvarer og mad vil være udgangspunktet for fagets
aktiviteter, og fagets mål ændres med henblik på
at afspejle dette.
Arbejdet med mål for fagene indgår i
den revision af Fælles Mål og udvikling af fagene, som
forligs-kredsen bag folkeskoleloven er nået til enighed om.
Undervisningsministeren fastsætter efter folkeskolelovens
§ 10, stk. 1, trinmål og slutmål for fagene.
Prøverne i fagene ændrer ligeledes
navn, jf. den foreslåede ændring af § 14, stk. 3,
1. og 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 31, og indhold i
overensstemmelse med de ændrede mål.
Til nr. 10
For at styrke undervisningen i tysk eller fransk
foreslås det, at tilbudsfaget tysk eller fransk fremrykkes
fra 7. klassetrin til 5. klassetrin og gøres obligatorisk,
jf. lovforslagets § 1, nr. 8.
Med den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 3, 1. pkt., gives skolelederen
mulighed for efter samråd med forældrene og elevens
lærere samt eventuel inddragelse af Ungdommens
Uddannelsesvejledning at bestemme, at en elev fra 7. klassetrin kan
blive fritaget for tyske eller fransk (2. fremmedsprog), hvis
skolelederen skønner, at det vil være det fagligt
bedste for eleven.
Ungdommens Uddannelsesvejledning skal i givet
fald bidrage til afklaring af, om den pågældende elev
har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er
nødvendige for at påbegynde en ungdomsuddannelse, jf.
vejledningslovens § 2 g, og dermed, om det må forventes
at få betydning for elevens fremtidige uddannelse, om eleven
fritages for 2. fremmedsprog.
Målgruppen for fritagelsen er elever med
faglige udfordringer, som har svært ved at få
tilstrækkeligt udbytte af undervisningen i 2. fremmedsprog og
samtidig vurderes at få større udbytte af at bruge
undervisningstiden på faglig støtte i de øvrige
fag.
Med ændringen af 2. fremmedsprog til at
være et obligatorisk fag vurderes det, at der ikke
længere er behov for at kunne opfylde retskravet for
optagelse på de gymnasiale uddannelser gennem
valgfagsundervisning i tysk eller fransk. Dette skyldes, at det
fremover alene vil være elever med faglige vanskeligheder,
der på 7. klassetrin fritages fra undervisning i 2.
fremmedsprog, og da påbegyndelsen af valgfagsundervisningen
samtidig fremrykkes til 7. klassetrin, forventes der ikke fremover
at være elever, som ikke har haft undervisning i 2.
fremmedsprog, men har gennemført valgfagsundervisning i tysk
eller fransk afsluttet med prøve. Bekendtgørelse om
optagelse på de gymnasiale uddannelser vil blive ændret
i overensstemmelse hermed.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 3, 2. pkt., skal kommunen
stille relevant undervisning til rådighed for de elever, der
fritages for 2. fremmedsprog, i den tid, der er afsat hertil.
Til nr. 11
Bestemmelsen om muligheden for som alternativ for
den enkelte elev at tilbyde undervisning i fransk som tilbudsfag i
stedet for tysk på 7.-9. klassetrin foreslås
ophævet som følge af den foreslåede bestemmelse
i § 5, stk. 2, nr. 1, litra e, jf. lovforslagets § 1, nr.
8.
Til nr. 12
Der er tale om en konsekvensrettelse som
følge af den foreslåede ændring af
folkeskolelovens § 5, stk. 3, og ophævelse af
folkeskolelovens § 5, stk. 4, om tysk og fransk som
tilbudsfag, jf. lovforslagets § 1, nr. 10 og 11.
Til nr. 13
Den foreslåede ændring af
folkeskolelovens § 5, stk. 6, der
bliver stk. 5, indebærer, at
skolelederen efter samråd med elevens forældre kan
fravige det foreslåede loft over den samlede
undervisningstiden i den foreslåede bestemmelse i § 14
b, stk. 2, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 33, for
enkeltelever, der modtager supplerende undervisning eller anden
faglig støtte efter 1. og 2. pkt. i § 5, stk. 6,
fremover stk. 5. Det er en forudsætning herfor, at dette vil
være til elevens bedste.
Til nr. 14
Den foreslåede ændring af § 5, stk. 7, 3. pkt. , som bliver stk. 6, 3.
pkt., indebærer, at undervisningsministeren ved
fastsættelse af særlige regler om undervisning i dansk
som andetsprog til tosprogede børn og
modersmålsundervisning til børn af
EU/EØS-borgere har mulighed for at fravige de
foreslåede regler i § 14 b, stk. 2, 1. pkt., om loftet
over den samlede undervisningstid.
Det foreslåede loft over undervisningstiden
i § 14 b, stk. 2, 1. pkt., gælder for alle klassetrin.
Det vil især på mellemtrinnet og i udskolingen kunne
vanskeliggøre, at der inden for loftet på
gennemsnitligt 35 timer om ugen er plads til særskilt
undervisning i dansk som andetsprog. Derfor gives der med
bestemmelsen mulighed for, at undervisningsministeren ved
fastsættelsen af regler om undervisningen i dansk som
andetsprog kan fravige bestemmelsen i § 14 b, stk. 2, 1.
pkt.
Det er hensigten, at konsekvenserne af den
ændrede hjemmel udmøntes i bekendtgørelsen om
folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog. Det
bemærkes, at bemyndigelsen til at fravige timetallet i
forbindelse med modersmålsundervisning, der ikke er anvendt i
dag, ikke tænkes anvendt fremover, da
modersmålsundervisning tilrettelægges som undervisning
i fritiden.
For så vidt angår den ophævede
henvisning til folkeskolelovens § 16 henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 35.
Til nr. 16
Med den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 1, moderniseres
valgfagsrækken for 7.-9. klassetrin.
Med tilføjelsen af tysk i rækken af
valgfag nævnt i folkeskolelovens § 9, stk. 1, fjernes
den særskilte regulering af kommunernes udbud af tysk som
valgfag, således at kommunerne er stillet frit i valget af, i
hvilket omfang de ønsker at tilbyde tysk og fransk som
valgfag ud over den obligatoriske undervisning i tysk eller fransk
som 2. fremmedsprog. Det bemærkes, at elever, der har tysk
som 2. fremmedsprog ikke også kan vælge tysk som
valgfag, da målene for fagene er de samme. Tilsvarende for
så vidt angår fransk. Samtidig ophæves den
gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 9, stk. 2, om
kommunernes adgang til at tilbyde tysk til elever, der har modtaget
tilbud om undervisning i fransk som tilbudsfag.
Tilføjelsen af spansk og almindelige
indvandrersprog har baggrund i den ved lovforslagets § 1, nr.
17, foreslåede ophævelse af bemyndigelsen i
folkeskolelovens § 9, stk. 5, til undervisningsministeren til
at fastsætte regler om yderligere valgfag. Bemyndigelsen er
udmøntet i en bekendtgørelse nr. 716 af 2. juli 2008
om valgfag i henhold til folkeskolelovens § 9, stk. 5, der
giver mulighed for at oprette valgfagene spansk, hverdagsfransk,
hverdagstysk, almindelige indvandrersprog og edb. Hverdagsfransk og
hverdags-tyskoprettes i dag kun i meget begrænset omfang og
foreslås derfor ikke videreført i lighed med valgfaget
edb, der fremstår forældet i en nutidig kontekst. De to
resterende fag, spansk og almindelige indvandrersprog,
foreslås indskrevet i § 9, stk. 1.
Ændringerne af de eksisterende valgfag
sløjd, håndarbejde og hjemkundskab er
konsekvensændringer i forhold til forslaget i § 1, nr.
9, hvorefter fagene sløjd og håndarbejde erstattes af
et nyt fag, der benævnes håndværk og design,
ligesom faget hjemkundskab ændrer indhold og samtidig
ændrer navn til madkundskab.
Efter den foreslåede nye bestemmelse i
§ 9, stk. 2, udbydes valgfag som
1-årige forløb, bortset fra hånd-værk og
design samt madkundskab, der udbydes som 2-årige
forløb, samt tysk og fransk, der udbydes som 3-årige
forløb. Kommunen kan vælge at udbyde de valgfag, der
efter 1. pkt. udbydes som 1- eller 2-årige forløb som
forløb på op til tre år.
I dag er langt de fleste valgfag som udgangspunkt
1-årige, hvilket vil sige at eleverne vælger faget for
et år ad gangen og de faglige mål er sat med
udgangspunkt i et års undervisning med det vejledende
timetal. Undtagelsen herfor er tysk og fransk som valgfag, der
løber over begge de klassetrin, på hvilke der i dag
tilbydes undervisning i valgfag, og således vælges af
eleverne på 8. klassetrin og planlægges med faglige
mål og progression baseret på to års
undervisning.
Med den foreslåede § 9, stk. 2,
udtrykkeliggøres det 1-årige udgangspunkt for
undervisningen i alle valgfag med undtagelse af
håndværk og design, madkundskab, tysk og fransk, der
vil være flerårige. Tysk og fransk vil også
fremover skulle tilrettelægges som forløb, der
strækker sig over alle de år, der tilbydes valgfag i.
Med fremrykningen af valgfagsundervisningen til at begynde på
7. klassetrin betyder dette, at tysk og fransk som valgfag fremover
tilrettelægges over tre år. For så vidt
angår håndværk og design samt madkundskab
vurderes det af hensyn til fagenes status som prøvefag mest
hensigtsmæssigt, at valgfagsundervisning i disse fag
tilrettelægges over tre år. Fælles Mål for
valgfagsundervisningen for de flerårige fag vil blive
tilpasset hertil.
Kommunerne vil have mulighed for at udbyde
valgfag over længere forløb end udgangspunktet,
således at undervisning i håndværk og design samt
madkundskab tilrettelægges som 3-årigt forløb og
valgfag, der normalt er 1-årige, udbydes over tro eller tre
år. Dette kan fx være relevant i forbindelse med
tilrettelæggelse af udskolingslinjer, hvor en del af den
indholdsmæssige toning kan ske gennem valgfag tilknyttet
linjen gennem hele udskolingen, således at eleverne ved valg
af en bestemt linje binder sig til et bestemt valgfag for tre
år.
Til nr. 17
Med den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 5, foreslås det, at en
række af de valgfag, som i forvejen i kan udbydes til elever
i 10. klasse efter folkeskolelovens § 19 d, stk. 4, og som der
i forvejen er udarbejdet Fælles Mål for, tillige kan
tilbydes elever på 7.-9. klassetrin som valgfag. Det drejer
sig om de valgfag, der er nævnt i folkeskolelovens § 19
d, stk. 4, nr. 5-12, bl.a. produktudvikling og formgivning samt
iværksætter.
Med den foreslåede affattelse af § 9, stk. 6, åbnes der for, at
kommunerne kan godkende, at der tilbydes undervisning i valgfag ud
over dem, der kan tilbydes i medfør af de foreslåede
bestemmelser i § 9, stk. 1 og 5, selv om der ikke er tale om
praktisk eller kunstnerisk betonede fag. Dermed udvides kommunernes
adgang til at udbyde valgfag i forhold til de hidtidigt
gældende regler. Kommunen vil med ændringen både
kunne tilbyde valgfagsundervisning i fag, der indgår i den
obligatoriske fagrække, jf. § 5, stk. 2, samt i fag, der
ligger ud over de i § 9, stk. 1 og 5, nævnte, uanset om
faget har en praktisk eller kunstnerisk karakter eller ej, fx
astronomi eller russisk. De nye valgfag godkendes af
kommunalbestyrelsen.
Til nr. 18
For at styrke undervisningen og elevernes
motivation foreslås det i § 9, stk.
7, 1. pkt., at eleverne gives større valgfrihed i
forhold til undervisningens indhold ved at give dem mulighed for at
vælge fag, der ligger ud over folkeskolens obligatoriske
fagrække.
Undervisningen i valgfag skal styrkes ved, at
valgfag indføres allerede fra 7. klassetrin. Da det samtidig
foreslås, at tilbudsfaget tysk eller fransk gøres til
et obligatorisk fag (2. fremmedsprog), jf. bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås det, at tilbudsfag
udgår af § 9, stk. 7, som alternativ til valgfag. Dermed
gøres det obligatorisk for eleverne at vælge mindst et
valgfag på 7.-9. klassetrin.
Elever på 7.-9. klassetrin har også
mulighed for frivilligt at vælge mere end et valgfag. Det
bemærkes, at for så vidt angår de
undervisningstimer, der vedrører andet og eventuelt tredje
valgfag, gælder det foreslåede loft over den samlede
undervisningstid ikke, jf. den foreslåede bestemmelse i
§ 14 b, stk. 2, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr.
33.
Til nr. 19
Efter den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 8, fastsætter
undervisningsministeren nærmere regler for
kommunalbestyrelsens beskrivelse af mål og indhold for
fagene. Bemyndigelsen gives med henblik på, at
Undervisningsministeriet som led i arbejdet med præciseringen
og forenklingen af Fælles Mål udarbejder et koncept for
etableringen af nye valgfag i kommunerne. Det vil være i form
af standarder for, hvordan mål og indhold for faget skal
beskrives, som kommunerne skal følge ved indførelsen
af andre valgfag end dem, der er fastlagt i loven (kommunale
valgfag). Herved sikres det, at kommunerne gennemgår en
række overvejelser i forbindelse med etableringen af nye
valgfag, herunder formål, faglig progression, muligheder for
praktisk gennemførsel m.v.
Den gældende bestemmelse i folkeskolelovens
§ 9, stk. 5, hvorefter undervisningsministeren kan
fastsætte regler om andre fag og emner end de i
folkeskolelovens § 9, stk. 1, nævnte, som kommunerne kan
tilbyde som valgfag, udgår. Med den foreslåede
ændring af folkeskolelovens § 9, stk. 1, indsættes
de valgfag, fra den eksisterende bekendtgørelse nr. 716 af
2. juli 2008 om valgfag i henhold til folkeskolelovens § 9,
stk. 5, som stadig vurderes at have relevans, dvs. spansk og
almindelige indvandrersprog.
Til nr. 20 og 21
Der er tale om en konsekvensændring som
følge af lovforslagets § 1, nr. 16, hvorved tysk
tilføjes rækken af valgfag nævnt i
folkeskolelovens § 9, stk. 1.
Til nr. 22 og 73
Der er tale om konsekvensændringer som
følge af lovforslagets § 1, nr. 61, hvorved
folkeskolelovens § 25, stk. 3-6, om holddannelse
ophæves, idet der foreslås indført en ny
bestemmelse om holddannelse i § 25 a, jf. lovforslagets §
1, nr. 62.
Til nr. 23
Der er tale om en konsekvensændring som
følge af lovforslagets § 1, nr. 8, 10 og 11, idet tysk
og fransk efter lovforslaget gøres obligatorisk, hvorfor der
ikke fremover vil blive tale om valg af fag. Afgørelsen om
evt. fritagelse fra tysk og fransk som 2. fremmedsprog
træffes efter den foreslåede bestemmelse i § 5,
stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Til nr. 24
Med den foreslåede ændring af § 13, stk. 6, 1. pkt., erstattes den
udtalelse, der gives i faget idræt to gange om året, og
som viser elevens faglige standpunkt, af standpunktskarakterer.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede
bestemmelse i § 14, stk. 1, nr. 10, jf. lovforslagets §
1, nr. 28, hvorefter der indføres en prøve til
udtræk i faget idræt.
Det følger af folkeskolelovens § 13,
stk. 5, at bedømmelsen af elevernes standpunkter i de fag,
der er omfattet af § 14, stk. 1-3, de såkaldte
prøvefag, sker ved hjælp af standpunktskarakterer.
Faget idræt indgår ikke i dag som et
prøvefag i § 14, stk. 1-3, men indgår som et
obligatorisk fag for alle elever på 1.- 9. klassetrin.
På 10. klassetrin indgår idræt som et
tilbudsfag.
Bedømmelsen af elevernes standpunkter i
faget idræt sker i dag i form af en udtalelse, der gives
mindst to gange om året med henblik på at dokumentere
elevens faglige standpunkt, jf. § 13, stk. 6. Efter § 13,
stk. 6, 4. pkt., skal den sidste udtalelse i faget idræt
gives umiddelbart før afslutningen af undervisningen i faget
og skal udtrykke elevens faglige standpunkt på dette
tidspunkt.
Med den foreslåede ændring af §
13, stk. 6, 1. pkt., erstattes den nuværende
bedømmelse i faget idræt, som sker i form af en
udtalelse, med en bedømmelse, der sker i form af
standpunktskarakterer. Indførelse af standpunktskarakterer i
faget idræt sker som følge af, at der indføres
en prøve i faget, jf. den foreslåede bestemmelse i
§ 14, stk. 1, nr. 10, jf. lovforslagets § 1, nr. 28.
Formålet er at styrke fagets status og give
både eleven og læreren et redskab til at kunne vise
elevens faglige udbytte og progression i faget.
Til nr. 25
Der er tale om en konsekvensændring som
følge af den foreslåede ændring af § 13,
stk. 6, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 24, hvorefter
faget idræt fremover bliver et prøvefag.
Den udtalelse, der i dag gives i medfør af
folkeskolelovens § 13, stk. 6, to gange årligt fra og
med 8. klassetrin, foreslås afskaffet, i og med at der
indføres prøve og standpunktskarakterer i faget.
Til nr. 26
Med forslaget ophæves den gældende
bestemmelse i folkeskolelovens § 13, stk. 9, om
udfærdigelse af afgangsbevis for elever, der går ud af
skolen efter 7. klassetrin eller senere.
Bestemmelsen i folkeskolelovens § 13, stk.
9, foreslås erstattet af to nye bestemmelser, således
at det i § 13, stk. 9, fastsættes, hvilke oplysninger
der altid skal fremgå af et bevis, mens det i § 13, stk.
10, angives, hvilke typer af oplysninger elever kan vælge at
få påført eller vedhæftet beviset. Det er
hensigten, at de to nye bestemmelser skal tydeliggøre, at et
bevis består af flere typer af oplysninger, hvoraf nogle er
obligatoriske, og andre er valgfri.
Det foreslås med § 13, stk. 9, at et bevis som hidtil
skal indeholde oplysning om, i hvilken undervisning eleven har
deltaget, om de senest givne standpunktskarakterer samt om
bedømmelse i forbindelse med prøverne, der er
nævnt i folkeskolelovens § 14, stk. 1-3.
Efter forslaget skal beviset ikke længere
indeholde oplysning om den sidste udtalelse i faget idræt,
men i stedet om den senest givne standpunktskarakter i faget, samt
om bedømmelsen i forbindelse med prøven i faget
idræt, der indføres med lovforslagets § 1, nr.
28.
Det foreslås med § 13, stk. 10, at eleven på samme
måde som i dag efter eget valg skal kunne vælge, at en
skriftlig udtalelse, en karakter for den obligatoriske
projektopgave, en eventuel bedømmelse af den frie opgave
samt eventuelle skriftlige vurderinger i andre fag end
prøvefagene påføres eller vedhæftes
beviset. Herudover kan eleven som noget nyt vælge at få
suppleret beviset med oplysninger om gennemførte fag og
kurser i ungdomsskoleregi, således at eleverne fremover kan
vælge, at oplysninger om fag og kurser som f.eks.
fremmedsprog, håndværk, kunstneriske fag,
førstehjælp m.v., herunder eventuelle skriftlige
vurderinger eller karakterer, påføres eller
vedhæftes beviset efter elevens ønske.
Forslaget indeholder endvidere en sproglig
nyaffattelse af ordet afgangsbevis, således at det fremover
betegnes bevis og knyttes til det klassetrin, i forbindelse med
hvilket det udstedes. Beviset benævnes herefter
7.-klassebevis, 8.-klassebevis, 9.-klassebevis eller
10.-klassebevis.
Til nr. 27
Med de foreslåede ændringer
ændres betegnelsen folkeskolens afgangsprøver til
folkeskolens 9.-klasseprøver for at tydeliggøre, at
folkeskolens prøver ikke skal betragtes som afslutningen
på en uddannelse.
Dermed sker der endvidere en harmonisering af
betegnelserne for folkeskolens prøver, idet den nye
betegnelse sprogligt lægger sig op ad den betegnelse, der i
dag anvendes for prøverne i 10. klasse
(10.-klasseprøver).
Til nr. 28
Det foreslås, at faget idræt placeres
i § 14, stk. 1,nr. 10, i rækken af prøvefag,
således at der kan gennemføres prøve i
idræt for elever på 9. klassetrin.
Prøven i idræt tilføjes
rækken af udtræksfag, der er nævnt i
folkeskolelovens § 14, stk. 2, 2. pkt., jf. lovforslagets
§ 1, nr. 29, således at det samlede antal prøver,
som den enkelte elev skal aflægge, forbliver
uændret.
Det er hensigten, at eleverne ved afslutningen af
undervisningen på 9. klassetrin skal udarbejde et
oplæg, som danner grundlag for en mundtlig/praktisk
prøve. Ved prøven skal eleverne gennem oplæg,
dialog og praktiske øvelser demonstrere tilegnede kundskaber
og færdigheder i faget.
De nærmere regler om den nye prøve i
faget idræt vil i henhold til bemyndigelsen i
folkeskolelovens § 14, stk. 4, blive indarbejdet i
bekendtgørelse nr. 756 af 2. juli 2012 om folkeskolens
afsluttende prøver.
Derudover foretages en ændring i den
gældende bestemmelse i § 14, stk. 1, nr. 10, som bliver
nr. 11, idet tysk og fransk som 2.
fremmedsprog efter lovforslagets § 1, nr. 8, ikke fremover vil
være et tilbudsfag.
Til nr. 29
Der er tale om en konsekvensændring som
følge af den foreslåede ændring af § 14,
stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 28, hvorved der
indføres prøve i faget idræt.
Til nr. 30
Efter den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 2, 3. pkt., udtrækkes
faget idræt som en del af den naturfaglige blok.
Ifølge de nuværende regler skal hver
elev aflægge to prøver i dansk og en prøve i
hvert af fagene matematik, engelsk og fysik/kemi, jf.
folkeskolelovens § 14, stk. 2, 1. pkt. Dette udgør de
bundne prøver. Herudover skal hver elev aflægge to
prøver, som bestemmes af undervisningsministeren ved
udtræk blandt fagene skriftlig engelsk, kristendomskundskab,
historie, samfundsfag, geografi, biologi, matematik og
tilbudsfagene tysk og fransk.
Efter forslaget tilføjes idræt til
denne liste af udtræksfag og placeres sammen med fagblokken
naturfag og kan således modsvare, at tysk og fransk
henhører under den humanistiske blok.
I konsekvens af ændringen af tilbudsfagene
tysk og fransk til obligatorisk 2. fremmedsprog under de
humanistiske fag, jf. den foreslåede bestemmelse i § 5,
stk. 2, nr. 1, litra e, jf. lovforslagets § 1, nr. 8,
udgår den gældende bestemmelse i folkeskolelovens
§ 14, stk. 2, 3. pkt., om, at tilbudsfagene tysk eller fransk
henhører under den humanistiske fagblok.
Til nr. 31
Da de to fag håndarbejde og sløjd
udgår, ophører også de to fags prøver.
Med den foreslåede ændring af § 14, stk. 3, 1. og 2. pkt.,
indføres i stedet det nye fag håndværk og design
i prøverækken. Prøven i faget hjemkundskab
ændres til en prøve i faget madkundskab. Det er
hensigten, at bemyndigelsen i folkeskolelovens § 14, stk. 4,
skal anvendes til at fastsætte nærmere regler om
prøverne i fagene håndværk og design samt
madkundskab.
Det bemærkes, at skolerne skal tilbyde
undervisning i håndværk og design samt madkundskab som
obligatorisk fag på 7. klassetrin, jf. den ved lovforslagets
§ 1, nr. 9, forslåedes ændring af § 5, stk.
2, nr. 2, litra d, og samtidig udbyde fagene som valgfag. I
tilfælde af, at en elev på 7. klassetrin modtager
undervisning i et af fagene som både obligatorisk
undervisning og valgfagsundervisning, må skolen tage hensyn
hertil i tilrettelæggelsen af undervisningen.
Til nr. 32
Forslaget er en konsekvens af, at den
nuværende betegnelse afgangsbevis erstattes med ordet bevis i
den foreslåede nyaffattelse af § 13, stk. 9, jf.
lovforslagets § 1, nr. 26. Den foreslåede betegnelse
knyttes til det klassetrin, i forbindelse med hvilket, det
udstedes. Et bevis, der udstedes til elever på 9. eller 10.
klassetrin, vil således fremover betegnes 9.-klassebevis
eller 10.-klassebevis.
Tilsvarende vil et bevis, der udstedes til en
elev, der går ud af skolen efter 7. eller 8. klasse betegnes
7.-klassebevis eller 8.-klassebevis.
Til nr. 33
Til § 14 a
Efter den foreslåede bestemmelse i § 14 a, stk. 1, begynder skoleåret
den 1. august. Bestemmelsen viderefører den gældende
bestemmelse i folkeskolelovens § 15.
Bestemmelsen har en konstaterende karakter og
regulerer således ikke tidspunktet for elevernes
første skoledag i et nyt skoleår. Dette tidspunkt
fastsættes af kommunalbestyrelsen, jf. nærmere
umiddelbart nedenfor.
Det bemærkes, at undervisningen normalt er
placeret på ugens 5 første hverdage, jf.
bemærkningerne til den gældende bestemmelse i
folkeskolelovens § 15, i lovforslag nr. L 130 af 22. januar
2003, jf. Folke-tingstidende, Tillæg A s. 2949, som vedtaget
ved lov nr. 300 af 30. april 2003.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 14 a, stk. 2, 1. pkt., begynder
elevernes sommerferie den sidste lørdag i juni. Det betyder,
at fredagen før bliver sidste skoledag.
Den foreslåede bestemmelse er en
videreførelse af det anførte om sommerferiens
begyndelsestidspunkt i § 7 i bekendtgørelse nr. 1143 af
8. december 2011 om folkeskolens prøveterminer og
prøvedatoer i skoleårene 2011/2012, 2012/2013 og
2013/2014 samt om begyndelsestidspunktet for elevernes sommerferie.
Bekendtgørelsens § 7 er udstedt med hjemmel i
bemyndigelsesbestemmelsen i folkeskolelovens § 15, 1. pkt.,
som herefter udgår, ligesom bekendtgørelsens § 7
bortfalder i forbindelse med lovens ikrafttræden.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 14 a, stk. 2, 2. pkt., varer
sommerferien indtil den af kommunalbestyrelsen bestemte
første skoledag efter skoleårets begyndelse.
Den foreslåede bestemmelse er en
præcisering af, at det er kommunalbestyrelsen, der
fastsætter tidspunktet for elevernes skolestart efter
sommerferien, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 2, 1. pkt.,
hvorefter kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer
for skolens virksomhed. Idet kommunalbestyrelsen på et
møde skal træffe beslutning om antallet af skoledage,
jf. folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 5, vil tidspunktet for
elevernes skolestart endvidere skulle fastlægges på et
møde i kommunalbestyrelsen, og vil således ikke kunne
delegeres til forvaltningen eller den enkelte skoleleder.
Til § 14 b
Med den foreslåede bestemmelse i § 14 b, stk. 1, skal undervisningstiden
tilrettelægges således, at den over et skoleår
har en samlet varighed på mindst 1.200 timer i
børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin, 1.320 timer
på 4.-6. klassetrin og 1.400 timer på 7.-9.
klassetrin.
Med bestemmelsen fastsættes en
årsnorm for undervisningstiden, som er udregnet med
udgangspunkt i, at eleverne almindeligvis skal have undervisning i
ca. 40 uger om året i henholdsvis 30, 33 og 35 ugentlige
timer i gennemsnit. Der er ikke opstillet en norm for antallet af
skoledage eller for, hvor lang den enkelte skoledag eller skoleuge
skal være, men det forudsættes, at undervisningen
fortsat normalt foregår inden for tidsrummet mellem ca. kl.
8.00 og 16.00.
Den forlængede undervisningstid skal give
optimale muligheder for tilrettelæggelse af en varieret
skoledag, hvor der veksles mellem forskellige aktiviteter i
løbet af dagen.
Det er skolens leder, der har ansvaret for
tilrettelæggelsen af undervisningstiden på den enkelte
skole inden for de mål og rammer samt principper, som
henholdsvis kommunalbestyrelsen og skolebestyrelsen har
fastsat.
Skoledagen består fremover af tid til
undervisning i folkeskolens fag og emner samt tid til
understøttende undervisning, jf. også den ved §
1, nr. 1, foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 1, 2. pkt.
Tiden fordeles mellem de to typer af undervisningstid
således, at
-
minimumstimetallene for folkeskolens fag, jf. den ved lovforslagets
§ 1, nr. 35, foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 1,
efterkommes,
- undervisning i
grundskolens obligatoriske emner, jf. folkeskolelovens § 7,
gennemføres,
- eleverne gives
understøttende undervisning, jf. den ved lovforslagets
§ 1, nr. 36, foreslåede bestemmelse i § 16 a,
- eleverne deltager
i motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen,
jf. den ved lovforslagets § 1, nr. 34, foreslåede
bestemmelse i § 15, stk. 1,
- der indgår
tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse, jf. den ved
lovforslagets § 1, nr. 34, foreslåede bestemmelse i
§ 15, stk. 2,
- pauser
(afbrydelser i undervisningen).
Det forhold, at der inden for undervisningstiden
skal gives lektiehjælp og faglig fordybelse, som er
organiseret i overensstemmelse med den ved lovforslagets § 1,
nr. 34, foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 3, og
således er frivillig for eleverne at deltage i,
indebærer, at den obligatoriske del af elevernes
undervisningstid henholdsvis i indskolingen, på mellemtrinnet
og i udskolingen er på mindst 1.120 timer om året,
1.200 timer om året og 1.320 timer om året. Det svarer
til henholdsvis 28, 30 og 33 ugentlige timer i gennemsnit i 40
uger.
Der er ikke ud over det ovenfor anførte
krav til fordelingen af den samlede undervisningstid på
henholdsvis undervisning i folkeskolens fag og emner og
understøttende undervisning. Det betyder, at skolelederen -
inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte rammer og de af
skolebestyrelsen fastsatte principper - afgør, hvordan
eventuel resterende tid skal anvendes. Der er således intet
til hinder for, at der lokalt arbejdes med et højere timetal
end minimumstimetallet. Det kan ske ved at konvertere tiden til
understøttende undervisning til undervisning i fagene eller
som en udvidelse af skoledagen. Skoledagen kan dog ikke generelt
udvides for så vidt angår udskolingen, i henhold til
det foreslåede loft for undervisningstiden i § 14 b,
stk. 2, 1. pkt., jf. nedenfor.
Det bemærkes, at det er
kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om antallet af
skoledage, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 5. Der er
således fortsat ikke i lovgivningen fastsat regler om
antallet af skoledage. I praksis har antallet af skoledage dog
ligesom før den gældende timetalsmodel fra 2003 langt
de fleste steder været lige omkring 200 skoledage. Det vil
formentlig også blive praksis fremover med et nyt
minimumstimetal, men det afgørende er den foreslåede
årsnorm samt de i § 16, stk. 1, jf. lovforslagets §
1, nr. 35, foreslåede minimumstimetal.
Det bemærkes endvidere, at der ikke med
lovforslaget foretages ændringer af folkeskolelovens §
53 om tiden for konfirmationsforberedelsen, hvorefter der skal
tages højde for konfirmationsforberedelsen i skolernes
planlægning. Det vil sige, at konfirmationsforberedelsen
så vidt muligt fortsat skal lægges inden for det
tidsrum, som undervisningen normalt foregår i, hvilket er
mellem ca. kl. 8.00 og 16.00, og kommunalbestyrelsen kan
således ikke henvise konfirmationsforberedelsen til om
aftenen eller til andre ugedage end dem, hvor almindelig
undervisning finder sted.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 14 b, stk. 2, 1. pkt., må
undervisningstidens samlede varighed ikke overstige 1.400 timer,
svarende til gennemsnitligt 35 ugentlige timer i 40 uger. Der
sættes med bestemmelsen et loft over den årlige
undervisningstid. Loftet vedrører ikke den enkelte skoledag
eller skoleuge, men det forudsættes, at undervisningen
fortsat normalt foregår mellem ca. kl. 8.00 og 16.00.
I konsekvens af den foreslåede
indførelse af dette loft foreslås loftet på syv
timer for børnehaveklassen og 1.-3. klassetrin i den
gældende folkeskolelovs § 16, stk. 3, 2. pkt.,
ophævet.
For elever, der modtager specialundervisning og
anden specialpædagogisk støtte efter folkeskolelovens
§ 3, stk. 2, kan undervisningsministeren fastsætte
regler, hvorved såvel det samlede timetal i den
foreslåede bestemmelse § 14 b, stk. 1, og loftet i den
foreslåede bestemmelse i § 14 b, stk. 2, 1, pkt., kan
fraviges, jf. den ved lovforslagets § 1, nr. 3,
foreslåede ændring af folkeskolelovens § 3, stk.
3. Denne bemyndigelse svarer til gældende ret i forhold til
muligheden for at gøre undtagelse fra minimumstimetal og det
eksisterende loft over undervisningstiden på de mindste
klassetrin. Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse
udmøntes i specialundervisningsbekendtgørelsen efter
samme principper, som den gældende bemyndigelse er
udmøntet efter.
For elever, der modtager supplerende undervisning
efter folkeskolelovens § 3 a og § 5, stk. 6, kan loftet i
den foreslåede bestemmelse i § 14 b, stk. 2, 1. pkt.,
fraviges efter samråd med elevens forældre, hvis det er
til elevens bedste, jf. den ved lovforslagets § 1, nr. 13,
foreslåede ændring af § 5, stk. 6.
For elever, der modtager undervisning i dansk som
andetsprog, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 7, kan
undervisningsministeren fastsætte regler, hvorved loftet i
den foreslåede bestemmelse i § 14 b, stk. 2, 1, pkt.,
kan fraviges, jf. den ved lovforslagets § 1, nr. 14,
foreslåede ændring af § 5, stk. 7, som bliver stk.
6, jf. lovforslagets § 1, nr. 13. Denne bemyndigelse svarer
til gældende ret i forhold til muligheden for at gøre
undtagelse det eksisterende loft over undervisningstiden på
de mindste klassetrin. Det er hensigten, at den foreslåede
bemyndigelse udmøntes i bekendtgørelsen om
folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 14 b, stk. 2, 2. pkt., kan
undervisningstiden dog overstige 1.400 timer for elever, der
vælger mere end et valgfag.
Det foreslåede loft i § 14 b, stk. 2,
1. pkt., har således karakter af et værn af eleverne og
har den betydning, at elever-ne ikke skal kunne forpligtes til mere
skolegang, end loftet giver mulighed for. Det har en særlig
betydning i forhold til valgfag, hvor eleverne kun er forpligtet
til at vælge et valgfag, jf. den ved lovforslagets § 1,
nr. 18, foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 7, men kan
vælge flere. Når elever på 7.-9. klassetrin
frivilligt vælger mere end et valgfag, er der ikke behov for
et sådant værn. Derfor gælder loftet over
undervisningstidens samlede varighed ikke for så vidt
angår de undervisningstimer, der vedrører andet og
eventuelt tredje valgfag.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 14 b, stk. 3, præciseres det, at
de i de foreslåede bestemmelser i § 14 b, stk. 1 og 2,
nævnte timer opgøres i klokketimer. Pauser
indgår - i modsætning til minimumstimetallene for
undervisningen i fagene - i de foreslåede
årsnormer.
Undervisningsministeren kan efter
ansøgning godkende, at det gældende loft over
undervisningstiden fraviges, hvis det sker i forbindelse med
etablering af forsøg, jf. folkeskolelovens § 55, stk.
1. En række kommuner har i de senere år fået
forsøgsdispensation fra folkeskoleloven og dermed mulighed
for at organisere heldagsskole-tilbud, hvor eleverne får en
længere sammenhængende undervisningsdag.
Forsøgene med udvidelsen af undervisningstiden blev
oprindeligt etableret på 12 skoler, fordelt over syv kommuner
på tværs af landet. Tre af disse skoler er lukket, og
yderligere et forsøg er afviklet. Forsøgene er
således i skoleåret 2013/14 i gang på 8 skoler i
5 kommuner.
Heldagsskoler vil også med det
foreslåede loft for undervisningstiden fremover kunne
få behov for dispensation fra loftet for at kunne
videreføre deres heldagsskoletilbud.
På den baggrund foreslås det i § 14 b, stk. 4, at
undervisningsministeren for bestemte skoler på baggrund af en
pædagogisk begrundet ansøgning kan godkende, at
undervisningstiden overstiger 1.400 timer.
Bestemmelsen giver adgang til, at
undervisningsministeren kan give bestemte skoler adgang til, at
overstige loftet på 1.400 timer, hvis kommunalbestyrelsen
vurderer, at det herved kan opnås væsentlige
pædagogiske fordele, og i øvrigt på betingelse
af, at omfanget og karakteren af undervisningen
tilrettelægges henover skoledagen med respekt af elevernes
alder og modenhed. Godkendelsen gives således, hvis der
foreligger en pædagogisk begrundet ansøgning.
Et væsentligt mål med at overstige
loftet over undervisningstiden skal være at give optimale
muligheder for at tilrettelægge en varieret skoledag, hvor
der veksles mellem forskellige aktiviteter i løbet af dagen,
herunder at der gives muligheder for fysisk udfoldelse og
afsættes tid til lektiehjælp for de elever, der har
behov for støtte hertil. Disse særlige aktiviteter
skal først og fremmest fremme indlæringsmæssige
og pædagogiske formål, og det samlede pædagogiske
tilbud skal betyde et kvalitetsmæssigt løft i
børnenes dagligdag i henseende til deres udbytte af
undervisningen og deres almindelige trivsel og sundhed.
Det bemærkes, at reglerne om holddannelse i
den foreslåede bestemmelse i § 25 a, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 62, også skal gælde for heldagsskoler,
der opnår dispensation til en længere skoleuge.
Til nr. 34
Efter den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1, skal undervisningstiden
tilrettelægges, så eleverne får motion og
bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen. Den
foreslåede bestemmelse skal fremme elevernes sundhed, trivsel
og koncentration.
Der er tale om et gennemsnit, som skal beregnes
over hele skoleåret, og som er eksklusiv pauser.
Udgangspunktet er dog, at eleverne skal deltage i motion og
bevægelse hver dag, men at der er plads til kortere
afbrydelser i forbindelse med emneuger, praktikophold, lejrskoler
og lignende. Tilsvarende vil idrætsdage og temauger, der i
vidt omfang inddrager bevægelse, kunne indgå i
gennemsnittet med det antal minutter, som eleverne bevæger
sig i.
Skolernes pligt til at sikre, at eleverne
får bevægelse og motion hver dag, kan opfyldes
både i forbindelse med undervisningen i folkeskolens fag og
emner, herunder idræt, og i forbindelse den
understøttende undervisning. Motion og bevægelse kan
således gennemføres på forskellige måder,
nemlig som undervisning i faget idræt, som regulære
motionsaktiviteter som fx løb, gymnastik, fitness, dans og
boldspil, som aktiviteter i samarbejde med idrætsforeninger,
og som idræt, leg og bevægelse integreret i anden
undervisning.
Den konkrete tilrettelæggelse kan variere
på forskellige klassetrin, men kan fx i løbet af en
uge bestå af 2 lektioner idræt, motion og
bevægelse som en del af den øvrige undervisning i
fagene svarende til 2 lektioner samt motion og bevægelse i
den understøttende undervisning svarende til 1 lektion.
I tiden til understøttende undervisning
vil opgaver vedrørende motion og bevægelse både
kunne varetages af lærere, pædagoger og andre
medarbejdere med relevante kompetencer og i et samarbejde med det
lokale foreningsliv.
Skolen kan ligeledes varetage kravet om daglig
motion og bevægelse gennem skolens samarbejde med det lokale
foreningsliv, herunder idrætslivet. Et samarbejde med
idrætslivet kan supplere og styrke idrætsundervisningen
og inspirere til, at eleverne fortsætter den aktive dag i
foreningsregi efter skoledagens ophør.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 2, skal der etableres tilbud
om lektiehjælp og faglig fordybelse inden for
undervisningstiden.
Bestemmelsen medfører, at skolen har pligt
til at tilbyde faglig støtte med henblik på at sikre,
at eleverne får et tilfredsstillende udbytte af
undervisningen. I det omfang der som led i undervisningen gives
eleverne hjemmearbejde eller lektier - dvs. opgaver der skal
gennemføres eller færdiggøres efter skoledagen
- medfører dette en pligt til at give eleverne mulighed for
at få hjælp hertil, herunder fx ved en mulighed for at
udføre hjemmearbejdet på skolen med støtte fra
en kvalificeret voksen. Alternativt kan øvelser eller
opgaver, der ellers ville være blevet givet som hjemmearbejde
eller lektier, udføres som fællesaktiviteter.
Skolerne skal også inden for den tilbudte
lektiehjælp tilbyde varierede og differentierede
læringsformer, der udfordrer både fagligt stærke
og fagligt svage elever, fx ved inkorporering af fysiske
aktiviteter.
Det er skolens leder, der skal sikre og
tilrettelægge lektiehjælp og faglig fordybelse inden
for de mål og rammer samt principper, som henholdsvis
kommunalbestyrelsen og skolebestyrelsen har fastsat.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 3, er det uanset de
anførte timetal i den foreslåede bestemmelse i §
14 b, stk. 1, frivilligt for eleverne at deltage i tilbud om
lektiehjælp og faglig fordybelse, som gives inden for
undervisningstiden, i henholdsvis 80 årlige timer i
børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin, 120
årlige timer på 4.-6. klassetrin og 80 årlige
timer på 7.-9. klassetrin. Den anførte årsnorm
svarer til henholdsvis to, tre og to timer om ugen i gennemsnit i
40 uger.
Den foreslåede bestemmelse indebærer,
at skolerne har pligt til at udbyde lektiehjælp og faglig
fordybelse i det nævnte antal timer. Det er imidlertid
frivilligt for eleverne, om de ønsker at deltage i dette
tilbud. Af denne årsag skal lektiehjælp og faglig
fordybelse placeres om eftermiddagen i ydertimerne, således
at det obligatoriske timetal for eleverne reduceres med henholdsvis
to, tre og to timer om ugen i indskolingen, på mellemtrinnet
og i udskolingen, hvis tilbuddet om lektiehjælp og faglig
fordybelse fravælges. Dermed er den obligatoriske del af
elevernes undervisningstid henholdsvis 28, 30 og 33 timer om ugen i
gennemsnit. De nævnte timetal opgøres i klokketimer og
er inklusiv pauser, jf. den foreslåede bestemmelse i §
14 b, stk. 1, jf. § 14 b, stk. 3.
Det bemærkes, at det foreslås i
lovforslagets § 8, stk. 6, at kravet om, at
lektiehjælpen skal placeres om eftermiddagen i ydertimerne,
ikke finder anvendelse for skoler, der på tidspunktet for
lovens ikrafttræden allerede har etableret lektiehjælp
og faglig fordybelse fra skoledagens begyndelse.
Det forhold, at det er frivilligt for eleverne at
deltage i tilbuddet om lektiehjælp og faglig fordybelse,
betyder, at forældrene har mulighed for at til- og
fravælge tilbuddet for deres barn på daglig basis uden
forudgående advisering.
Det vil bero på en lokal beslutning at
finde en hensigtsmæssig måde at organisere og
tilrettelægge tilbuddet på, herunder ikke mindst i
forhold til forældre til elever i indskolingen, hvor det
formentlig normalt vil være hensigtsmæssigt at etablere
en ordning med "kontrolleret fremmøde", ved hvilken det
sikres, at eleverne kun må forlade skolens område efter
nærmere aftale mellem skolen/skolefritidsordningen og
forældrene - sådan som det allerede kendes i dag i
forhold til fremmøde i skolefritidsordningen for elever i
indskolingen.
Hvis forældrene fravælger tilbuddet
om lektiehjælp og faglig fordybelse, vil det medføre
en kortere skoledag for deres barn. Derfor foreslås det med
bestemmelsen i § 15, stk. 4, at
kommunalbestyrelsen skal tilbyde plads i skolens
skolefritidsordning eller i et andet relevant alderssvarende
fritidstilbud for de elever, der ikke deltager i lektiehjælp
og faglig fordybelse, i de timer, hvor lektiehjælp og faglig
fordybelse pågår. Tilbuddet skal gives uden yderligere
betaling, end den i forvejen fastsatte takst for
forældrebetaling.
Folkeskoleloven stiller ikke krav om, at alle
skoler skal have en skolefritidsordning. Det fremgår af
lovens § 36, stk. 7, at hvis der er etableret en
skolefritidsordning ved den skole, hvor barnet er optaget, har
forældre krav på, at deres barn optages i
skolefritidsordningen, under forudsætning af, at der er plads
i denne.
Hvis skolen ikke har en skolefritidsordning,
eller hvis der ikke er plads i denne, skal eleverne tilbydes plads
i et andet relevant alderssvarende fritidstilbud i overensstemmelse
med kommunalbestyrelsens forsyningsforpligtelse i dagtilbudslovens
§ 4, stk. 1, hvorefter kommunalbestyrelsen skal sørge
for det nødvendige antal pladser i dag-, fritids- og
klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud.
Uanset hvilket fritidstilbud der tilbydes, er det
kommunalbestyrelsens ansvar, at forældrene ikke
afkræves yderligere betaling, end den i forvejen fastsatte
takst for forældrebetaling, for de timer, der ellers ville
være omfattet af den længere skoledag.
Til nr. 35
Det foreslås, at der fastsættes nye
og enkle regler om undervisningstimetallene i folkeskolen.
De gældende regler om timetalsmodellen
findes i folkeskolelovens § 16 og den med hjemmel heri
udstedte bekendtgørelse om undervisningstimetallene i
folkeskolen for skoleårene 2006/07-2010/11 samt
efterfølgende skoleår.
Den gældende timetalsmodel for folkeskolen
indeholder minimumstimetal for 1.-9. klassetrin, basistimetal for
børnehaveklassen, 1.-9. klassetrin og 10. klassetrin, jf.
herved folkeskolelovens §§ 19 b-19 d, samt vejledende
timetal for 1.-9. klassetrin.
Der skal undervises i fagene på de
klassetrin, som fremgår af folkeskolelovens § 5 om
obligatoriske fag og tilbudsfag og af lovens § 9 om
valgfag.
Minimumstimetallene
er i dag det antal undervisningstimer, kommunerne og skolerne
mindst skal tilbyde, hvori også ligger en forpligtelse til at
gennemføre de tilbudte timer. Hensigten med
minimumstimetallene er at styrke fagligheden ved at sikre et
ensartet antal undervisningstimer i folkeskolen, jf. de almindelige
bemærkninger, afsnit 2.2.3, i lovforslag nr. L 130 af 22.
januar 2003, jf. Folketingstidende, Tillæg A s. 2949, som
vedtaget ved lov nr. 300 af 30. april 2003. Timetalsmodellen
indebærer en forpligtelse til ikke alene at planlægge,
men også til at gennemføre antallet af minimumstimer.
Det er et element i kommunalbestyrelsens varetagelse af sit ansvar
for folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 2, stk. 1, og §
40, stk. 1, og i skolebestyrelsens tilsynsopgave efter lovens
§ 44, stk. 1, at påse, at de planlagte
undervisningstimer gennemføres. Efter bekendtgørelse
om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i
kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling
af folkeskolen skal der ikke alene i de kommunale
kvalitetsrapporter indgå oplysninger om planlagte timer, jf.
bekendtgørelsens § 7, stk. 4, nr. 7, men også
redegøres for, i hvilket omfang planlagte undervisningstimer
bliver gennemført, og om omfanget af gennemførelse i
relation til bestemte fag har givet anledning til nærmere
ledelsesmæssige dispositioner, jf. bekendtgørelsens
§ 7, stk. 5, nr. 1.
Minimumstimetallene fastsættes i dag inden
for den humanistiske, den naturfaglige og den praktiske/musiske
fagblok samt for klassens tid for tre klassetrin ad gangen
(indskoling, mellemtrin og udskoling). Ud over minimumstimetallene
for fagblokkene for tre klassetrin ad gangen er der for at styrke
fagligheden fastsat minimumstimetal for tre enkeltfag på
visse klassetrin for tre år ad gangen. Det drejer sig om
dansk på 1.-3. klassetrin, matematik på 1.-3.
klassetrin og historie på 4.-6. klassetrin.
Basistimetallet er
det mindste antal årlige undervisningstimer, hvert
klassetrin, inkl. børnehaveklassen og 10. klasse, i dag skal
have. Hensigten med basistimetallet er at begrænse
mulighederne for, at antallet af undervisningstimer bliver meget
forskelligt fra ét skoleår til det næste, dvs.
for at undgå et særlig lavt antal undervisningstimer i
det ene skoleår, som rettes op ved ekstra mange
undervisningstimer det følgende skoleår.
De vejledende timetal
er det antal undervisningstimer, som Undervisningsministeriet
anbefaler for det enkelte fag på hvert enkelt klassetrin og
for klassens tid. Det vejledende timetal ligger til grund for de
Fælles Mål, dvs. de bindende trin- og slutmål for
undervisningen i fagene. Kommunerne og skolerne er ikke forpligtede
til at tilbyde de vejledende undervisningstimetal. Der skal dog
planlægges med et timetal, som tager højde for, at
undervisningen skal leve op til de Fælles Mål, jf. de
specielle bemærkninger til § 1, nr. 9, i lovforslag nr.
L 30 af 22. januar 2003, samt til kravene til folkeskolens
afgangsprøver.
I minimumstimetallene og de vejledende timetal
indgår ikke undervisning efter § 5, stk. 5, i de
obligatoriske fag og tilbudsfag på højere eller lavere
klassetrin end de i lovens § 5, stk. 2, fastsatte, jf. de
specielle bemærkninger til § 1, nr. 1, i lovforslag nr.
L 120 af 29. januar 2009, jf. Folketingstidende, Tillæg A,
som vedtaget ved lov nr. 486 af 11. maj 2010, hvoraf det
fremgår, at sådan supplerende undervisning ligger ud
over minimumstimetallene og de vejledende timetal.
I folkeskolelovens § 16, stk. 4, er det
udtrykkeligt angivet, at timetalsmodellen ikke omfatter
undervisning i fritiden efter lovens § 3, stk. 4.
I bestemmelsen i § 16, stk. 4, er det videre
angivet, at supplerende undervisning eller anden faglig
støtte til elever i eller uden for klassen, jf. § 5,
stk. 6, jf. § 3 a, 1. pkt., eller undervisning i dansk som
andetsprog og modersmålsundervisning efter § 5, stk. 7,
ikke omfattes af timetalsmodellen. Det har sammenhæng med, at
timetalsmodellen regulerer omfanget af undervisningstimer til
klassen, mens de forskellige former for supplerende undervisning og
anden faglig støtte m.v. gives som ressourcer til eller
på grund af enkeltelever.
Heller ikke specialpædagogisk støtte
i eller uden for klassen (specialundervisning eller anden
specialpædagogisk bistand), jf. § 3, stk. 2, 2. pkt.,
til enkeltelever, der ikke går på en specialskole eller
i en specialklasse, omfattes af timetalsmodellen.
Der er for elever i specialskoler,
specialklasser, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder fastsat
få undtagelser fra timetalsmodellen, der bortset herfra
gælder fuldt ud også for disse elever, jf.
nærmere bekendtgørelse om folkeskolens
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand
(specialundervisningsbekendtgørelsen) og
bekendtgørelse om specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud og
anbringelsessteder. Det drejer sig f.eks. om tilfælde, hvor
det med forældrenes samtykke konstateres, at elevernes
helbred ikke tillader gennemførelse af fuld undervisning,
eller hvor eleverne midlertidigt modtager
enkeltmandsundervisning.
Bestemmelser om undervisningstimetal i
folkeskolelovgivningen opgøres som undervisningstimer
á 60 minutter, jf. de specielle bemærkninger til
§ 1, nr. 15, i lovforslag nr. L130 af 22. januar 2003, og de
fast-satte timetal er uden pauser. Denne måde at
opgøre undervisningstimetallene på er ikke til hinder
for en fleksibel tilrettelæggelse af lektioner af anden
varighed, fx 45 minutter, blot et krav til den måde
under-visningstimetallene gøres op på.
De gældende undervisningstimetal er angivet
i vedlagte bilag 1 til dette lovforslag.
Med lovforslaget foreslås bestemmelsen om
undervisningstimetal ændret. Herunder vil timetallene blive
en del af folkeskoleloven, hvorfor bekendtgørelsen om
undervisningstimetal vil blive ophævet.
Det foreslås, at undervisningstimerne som
hidtil skal både planlægges og gennemføres. Hvis
en planlagt undervisningstime i et fag må overtages af en
ikke-læreruddannet vikar, som har andre relevante
kvalifikationer, jf. lovforslagets 1, nr. 70, kan
undervisningstimen i stedet tælle med i tiden til
understøttende undervisning inden for den samlede
undervisningstid og erstattes af en time i det givne fag, når
læreren er tilbage.
Understøttende undervisning, jf.
lovforslagets § 1, nr. 36, omfattes ikke af timetalsmodellen i
den foreslåede § 16 om timetal for undervisning i
fagene.
Det foreslås, at det fortsat undlades at
anføre i bestemmelsen i § 16, at supplerende
undervisning i obligatoriske fag efter den gældende
folkeskolelovs § 5, stk. 5, som bliver stk. 4, ikke medregnes
i timetalsmodellen, og specialundervisning efter folkeskolelovens
§ 3, stk. 2, 2. pkt., idet dette allerede følger af
karakteren af undervisning m.v. efter de pågældende
bestemmelser. Tilsvarende foreslås det at ophæve den
gældende § 16, stk. 4, idet angivelserne af, at
fritidsundervisning, jf. den gældende bestemmelse i
folkeskolelovens § 3, stk. 4, og supplerende undervisning
efter den gældende § 5, stk. 6, fremover stk. 5, jf.
også § 3 a, 1. pkt., og stk. 7, ikke omfattes af
timetalsmodellen, er overflødige, fordi der er tale om
ressourcer, der tildeles i forhold til enkeltelever. Sådanne
ressourcer vedrører pr. definition ikke timetalsmodellen,
som vedrører forpligtelsen til at give klasserne et givent
antal undervisningstimer.
Det bemærkes endvidere, at de
gældende bestemmelser i folkeskolelovens § 16, stk. 5 og
6, om ekskursioner og skolerejser foreslås flyttet til
selvstændige bestemmelser i den foreslåede § 16 c,
jf. lovforslagets § 1, nr. 36.
De foreslåede undervisningstimetal i
fagene, både minimumstimetallene og de vejledende timetal,
foreslås angivet som bilag 1 til folkeskoleloven.
Der vil fortsat være et statsligt tilsyn
med kommuners og skolers overholdelse af minimumstimetallene for
undervisningstimer i fagene. Til brug herfor samt af statistiske
årsager indsamles fra kommunerne og skolerne oplysninger om
minimumstimetallene.
Med den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 1, foreslås fastsat et
årligt minimumstimetal for
undervisningstimerne for hvert af klassetrinene 1.- 9.
klassetrin.
For børnehaveklassen, hvis undervisning
ikke er fordelt på fag og derfor ikke opdelt i
minimumstimetal og vejledende timetal, foreslås ingen
ændring af det årlige minimumstimetal for
undervisningstimer. Dette vil dermed fortsat være 600.
Det foreslås, at minimumstimetallet for
undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin forhøjes i forhold
til i dag, så summen af de nye vejledende timetal i hvert fag
for hvert klassetrin udgør det nye, årlige
minimumstimetal for hvert klassetrin. De foreslåede
minimumstimetal for hvert klassetrin er angivet i række E i
oversigten over timetal, som foreslås optaget som bilag 1 til
folkeskoleloven.
For 1.-3. klassetrin vil minimumstimetallet for
undervisningstimer i fagene dermed stige fra 2.150 til 2.280.
For 4.-6. klassetrin vil minimumstimetallet for
undervisningstimer i fagene dermed stige fra 2.290 til 2.760.
For 7.-9. klassetrin vil minimumstimetallet for
undervisningstimer i fagene dermed stige fra 2.520 til 2.850.
Der er således tale om en stigning i alt
på 930 timer over et helt skoleforløb.
For god ordens skyld bemærkes, at der ikke
foreslås ændringer i de efter folkeskolelovens
§§ 19 b-d gældende undervisningstimetal for 10.
klassetrin, herunder ikke i det årlige minimumstimetal
på 840 for dette klassetrin.
Det bemærkes, at det er
kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om antallet af
skoledage, jf. folke-skolelovens § 40, stk. 2, nr. 5, jf.
nærmere herom ovenfor under bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 33.
Med den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 2, fastsættes som
hidtil særlige minimumstimetal for undervisningstimer i dansk
og matematik. De nye årlige minimumstimetal indebærer
en forøgelse af timetallene i forhold til de vejledende
timetal i den gældende timetalsbekendtgørelse med 30
timer på hvert af klassetrinene 4.-9., dvs. en ugentlig
lektion i 40 uger, således at undervisningstimetallene
på hvert af disse klassetrin fremover i dansk hæves fra
180 til 210 og i matematik fra 120 til 150.
Undervisningstimetallene foreslås at
være uændrede for 1.-3. klassetrin for disse fag, dog
sådan at det samlede minimumstimetal på henholdsvis 900
undervisningstimer i dansk og 450 undervisningstimer i matematik
fordeles over de tre år som et årligt
undervisningstimetal på hvert af disse klassetrin. For dansk
foreslås det, at minimumstimetallene for respektive 1., 2. og
3. klassetrin fastsættes til 330, 300 og 270
undervisningstimer, hvilket svarer til de vejledende timetal for
dansk i den gældende timetalsbekendtgørelse. For
matematik foreslås det ligeledes, at fagets vejledende
timetal i den gældende timetalsbekendtgørelse
videreføres, således at minimumstimetallene for
matematik for 1., 2. og 3. klassetrin fastsættes til 150 for
hvert af disse klassetrin.
Det foreslås endvidere, at der
fastsættes et minimumstimetal for historie for hvert af
klassetrinene 3.-9. og ikke som hidtil kun for 4.-6. klassetrinene.
Fagets timetal vil være uændret, idet der ikke dermed
tilføres flere undervisningstimer til faget.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 3, 1. pkt.,
gennemfører hver skole, inden for de rammer og principper,
der er fastsat efter folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 5, og
§ 44, stk. 2, nr. 1, af henholdsvis kommunalbestyrelsen og
skolebestyrelsen, et antal årlige undervisningstimer på
hvert af klassetrinene 1.-9. i hvert enkelt obligatorisk fag og i
valgfag på hvert af klassetrinene 7.-9. hvorved de
foreslåede bestemmelser i § 16, stk. 1 og 2,
nævnte timetal som minimum gives.
Den foreslåede bestemmelse indebærer,
at der skal gennemføres et antal undervisningstimer i
samtlige folkeskolens obligatoriske fag og i valgfag, men at
antallet af timer for de enkelte fag fastsættes af
skolelederen, inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte rammer
og de af skolebestyrelsen fastsatte principper for skolens
virksomhed. De ved de foreslåedes bestemmelser i § 16,
stk. 1 og 2, nævnte minimumstimetal, skal dog til enhver tid
efterkommes.
Det fremgår af den foreslåede
bestemmelse i § 16, stk. 3, 2.
pkt., at der for alle klassetrin i grundskolen er
anført årlige vejledende timetal for hvert enkelt fag
og for valgfag i bilag 1 til folkeskoleloven. De eksisterende
vejledende årlige undervisningstimetal forøges
derved.
Det foreslås, at der i konsekvens af
indførelsen af engelsk som obligatorisk fag på 1. og
2. klassetrin som noget nyt indføres et vejledende
årligt undervisningstimetal for hvert af de to klassetrin
på 30 timer, svarende til en lektion om ugen i 40 uger.
Idræt foreslås styrket på 1.
klassetrin med et vejledende årligt undervisningstimetal
på 30 undervisningstimer, svarende til en lektion om ugen i
40 uger.
Tilsvarende foreslås musik styrket med et
vejledende årligt undervisningstimetal på 30
undervisningstimer, svarende til en lektion om ugen i 40 uger,
på både 1. og 4. klassetrin.
Om styrkelse af idræt og musik henvises i
øvrigt til de gensidige samarbejder, som skolerne skal
indgå med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-,
idræts og foreningsliv og med ungdomsskoler, musikskoler og
andre kunst- og kulturskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af
folkeskolens formål og mål for fag og obligatoriske
emner, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, samt til opfyldelse af
kravet om gennemsnitlig 45 minutters bevægelse og motion
dagligt, jf. lovforslagets § 1, nr. 34.
Det nye fag håndværk og design, der
erstatter håndarbejde og sløjd, foreslås
tilført et vejledende årligt undervisningstimetal
på 30 undervisningstimer, svarende til en lektion om ugen,
på 4. klassetrin, og 30 undervisningstimer færre,
svarende til en lektion om ugen, på 7. klassetrin.
Endvidere indføres der i konsekvens af
indførelsen af det obligatoriske 2. fremmedsprog på 5.
og 6. klassetrin, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, et vejledende
årligt undervisningstimetal på disse klassetrin
på henholdsvis 30 og 60 timer, svarende til en og to
ugentlige lektion(er). De vejledende undervisningstimer fremkommer
ved, at der fra hvert af klassetrinene 8. og 9. fremrykkes 30
undervisningstimer, svarende til en lektion om ugen i 40 uger, i
det nuværende tilbudsfag tysk eller fransk, til 2.
fremmedsprog på 5. og 6. klassetrin, samt ved
tilførsel af yderligere en ugentlig lektion.
De vejledende årlige undervisningstimetal i
natur/teknik for 2. og 4. klassetrin foreslås forøget
med et vejledende årligt undervisningstimetal 30
undervisningstimer for hvert af de to klassetrin, svarende til en
lektion om ugen i 40 uger.
I konsekvens af den foreslåede
indførelse af valgfag på 7. klassetrin, jf.
lovforslagets § 1, nr. 16, foreslås det som noget nyt,
at der vejledende afsættes 60 årlige
undervisningstimer, svarende til to ugentlige lektioner i 40 uger,
til valgfag på dette klassetrin. Dermed sidestilles valgfag
på dette klassetrin med valgfag på 8. og 9. klassetrin,
hvor skolerne i dag har pligt til at udbyde mindst 120
undervisningstimer årligt, jf. den gældende
folkeskolelovs § 9, stk. 7, 2. pkt. Da valgfagene udbydes til
begge klassetrin, svarer det til 60 undervisningstimer pr.
klassetrin, som også er det vejledende i den gældende
timetalsmodel, og som også foreslås fastsat som
årligt, vejledende undervisningstimetal for valgfag på
8. og 9. klassetrin.
For at udjævne timetallene mellem 7. og 8.
klassetrin foreslås det, at 30 undervisningstimer
årligt, svarende til en lektion om ugen i 40 uger, flyttes
fra 8. til 7. klassetrin i geografi.
De vejledende undervisningstimetal i klassens tid
udgår. Klassens tid indgår i stedet i den
understøttende undervisning, jf. lovforslagets § 1, nr.
36.
Undervisningen tilrettelægges og styres ud
over af antallet af undervisningstimer af de Fælles
Mål, jf. bekendtgørelse om formål, trin- og
slutmål for folkeskolens fag og emner (Fælles
Mål). Kommunerne skal derfor som hidtil planlægge og
gennemføre ud fra et timetal, som tager højde for, at
undervisningen skal leve op til de målbeskrivelser, der er
fastsat i Fælles Mål.
Kommunerne vil desuden stadig på
skoleniveau skulle indlevere tal for undervisningstimer i fagene
til Undervisningsministeriet som led i det statslige tilsyn samt af
statistiske årsager.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 4, opgøres
undervisningstimetallene i klokketimer. Pauser indgår ikke i
de i de foreslåede bestemmelser i § 16, stk. 1-3,
nævnte timetal.
Der ændres ikke ved, at 60 minutters
undervisning svarer til én undervisningstime, og at
lektioner kan have en anden længde, fx 45 minutter, blot
undervisningstimetallet gøres op i undervisningstimer
á 60 minutter. Undervisningstimetallene i fagene skal - i
modsætning til den fastsatte samlede mindste
undervisningstid, jf. lovforslagets § 1, nr. 33 -
opgøres uden pauser.
Den gældende bestemmelse i folkeskolelovens
§ 16, stk. 3, 2. pkt., om den højeste, daglige
undervisningstid for børnehaveklassen og 1.-3. klassetrin
foreslås ophævet som konsekvens af den foreslåede
indførelse af en længere skoledag, jf. den
foreslåede § 14 b, og det i denne bestemmelses stk. 2,
1. pkt., foreslåede loft over undervisningstidens samlede
længde set over et skoleår, jf. lovforslagets § 1,
nr. 33.
Den gældende bemyndigelse i
folkeskolelovens § 16, stk. 2, hvorefter
undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
fravigelse af bestemmelsen i stk. 1, foreslås ikke
videreført. Det fremgår af de specielle
bemærkninger til bestemmelsen i § 1, nr. 15, i
lovforslag nr. L 270 af 22. april 1993, jf. Folketingstidende,
Tillæg A sp. 8905 ff., som vedtaget ved lov nr. 509 af 30.
april 1993, at hensigten var at give skoler med få elever
på de enkelte klassetrin og skoler, der prioriterede lave
klassekvotienter højt, mulighed for at undlade at leve op
til minimumstimetallene. Bemyndigelsen er blevet videreført
i folkeskoleloven siden da, men er ikke blevet udnyttet. Det
foreslås derfor, at bemyndigelsen ikke videreføres i
sin nuværende form.
Til nr. 36
Til § 16 a
Undervisningen i folkeskolen består i dag
først og fremmest af undervisning i folkeskolens enkelte
fag. Herudover skal der undervises i en række obligatoriske
emner. I børnehaveklassen undervises eleverne i seks
obligatoriske temaer. Fra nationalt hold styres undervisningen
primært gennem folkeskolens timetalsmodel i form af
minimumstimer og vejledende timetal for fag og fagblokke samt via
Fælles Mål (herunder for de obligatoriske emner), som
er de bindende nationale mål i form af fagformål,
slutmål og trinmål og de vejledende læseplaner og
beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og
slutmål.
Efter forslaget opretholdes - en forenklet -
timetalsmodel med minimumstimer og vejledende timer for de enkelte
fag. Som noget nyt foreslås undervisningstiden reguleret med
et timetal. Den samlede undervisningstid er længere end
summen af de vejledende timetal for fagene (som fremadrettet
samtidig bliver ét nyt samlet minimumstimetal for
undervisning i fagene). Den undervisning, der foregår i den
øvrige del af skoledagen, skal supplere og støtte op
om undervisningen i fagene og de obligatoriske emner
(understøttende undervisning).
Undervisningen i fagene og de obligatoriske emner
varetages som hidtil af lærere og for så vidt
angår 1.-3. klassetrin i begrænset omfang af
pædagoger, jf. den lovforslagets § 1, nr. 69,
foreslåede § 29 a. Understøttende undervisning
kan varetages af såvel lærere som pædagoger eller
andre medarbejdergrupper i kommunens skolevæsen med en
relevant baggrund, jf. nærmere herom i bemærkningerne
til den ved lovforslagets § 1, nr. 70, foreslåede
bestemmelse i § 30. Det er skolelederens ansvar at sikre, at
medarbejderne på skolen alene varetager undervisningsopgaver,
som de er kompetente til, idet skolelederen skal påse, at
skolens medarbejdere har de nødvendige forudsætninger
for at varetage de undervisningsopgaver, som de bliver tildelt.
Efter den foreslåedes bestemmelse i § 16 a, stk. 1, suppleres undervisningen
i folkeskolens fag, herunder også undervisning i de
obligatoriske temaer i børnehaveklassen, og de obligatoriske
emner af understøttende undervisning. Den
understøttende undervisning skal anvendes til forløb
og læringsaktiviteter m.v., der har enten direkte
sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og
obligatoriske emner, eller som sigter bredere på at styrke
elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige
udvikling, motivation og trivsel.
Med den foreslåede understøttende
undervisning indføres et nyt element i skoledagen i form af
forskellige forløb og læringsaktiviteter m.v., der
ligger ud over undervisningen i fag og obligatoriske emner, men som
skal spille sammen med og støtte op om undervisningen i
forhold til at realisere folkeskolens formål og Fælles
Mål for folkeskolens fag og emner.
Hensigten med den understøttende
undervisning at bidrage til at hæve det faglige niveau i
folkeskolen og at give eleverne lejlighed til i højere grad
end i dag at lære på flere forskellige måder og
arbejde med og blive anerkendt for et bredere udsnit af deres evner
og interesser. Det skal bl.a. ske gennem en højere grad af
kobling mellem teori og praksis i undervisning, som tager
udgangspunkt i virkelighedsnære problemstillinger, der af
eleverne opleves som relevante og interessante. Den
understøttende undervisning skal desuden supplere og
understøtte undervisningen i fagene ved at give eleverne tid
til at afprøve, træne og repetere de færdigheder
og kompetencer, de tilegner sig i undervisningen i fagene.
Den understøttende undervisning skal
spille sammen med og støtte op om undervisningen i fagene
ved at give alle elever mere tid til at indfri de faglige mål
for fagene i overensstemmelse med den enkelte elevs behov og
forudsætninger. Den understøttende undervisning
kræver således som udgangspunkt ikke i samme omfang og
intensitet den læreruddannedes særlige
professionskompetence som undervisningen i folkeskolens fag og
obligatoriske emner. En række af de understøttende
undervisningsopgaver i den øvrige del af skoledagen kan ofte
med fordel gennemføres af pædagoger og andre med en
relevant baggrund.
Den omstændighed, at undervisningstiden er
længere end minimumstimetallet for undervisningen i fagene,
og de mere varierede og fleksible rammer, der er i forhold til den
understøttende undervisning, skal bidrage til, at der sker
en nytænkning af skoledagen samlet set, således at
skolen i højere grad kan give en undervisning, der tager
udgangspunkt i alle elevers forudsætninger og behov, og som
sikrer, at alle elever bliver så dygtige, som de kan. Herved
sker der også en målretning og styrkelse i forhold til
undervisningen i fag og emner.
Der formuleres ikke særskilte Fælles
Mål for den understøttende undervisning. Alle opgaver
og læringsaktiviteter, der gennemføres med eleverne
inden for den afsatte tid til understøttende undervisning
skal sigte på at opfylde folkeskolens formålsparagraf,
Fælles Mål i fagene samt styrke
undervisningsdifferentieringen.
Motion og bevægelse skal indgå i det
omfang, eleverne ikke får motion og bevægelse i
forbindelse med undervisningen i fagene, jf. den ved lovforslagets
§ 1, nr. 34, foreslåede bestemmelse i § 15, stk.
1.
Ligeledes skal lektiehjælp og faglig
fordybelse i det omfang, det ikke indgår i undervisningen i
fagene, indgå i den understøttende undervisning, jf.
den ved lovforslagets § 1, nr. 34, foreslåede
bestemmelse i § 15, stk. 2.
Den understøttende undervisning kan
organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på
tværs af klasser og klassetrin. Den understøttende
undervisning er ikke omfattet af begrænsningerne i den
øvrige del af regelsættet om holddannelse.
Den tid, der på ekskursioner, lejrskoler,
idrætsdage, prøveperioder m.v. bruges på faglige
aktiviteter af direkte relevans for et fag kan indgå i
undervisningstimetallene for fagene, mens den øvrige tid
på ekskursioner m.v. vil kunne henføres under
understøttende undervisning.
Opgaver så som opsyn med eleverne i pauser
og beskæftigelse af eleverne umiddelbart før og efter
skoletid samt i fri og mellemtimer og frikvarterer kan forsat ikke
karakteriseres som undervisning - hverken i forbindelse med
undervisningen i fagene eller i tiden til den understøttende
undervisning.
Derudover kan der i den understøttende
undervisning indgå praktiske eller projektorienterede
forløb og andre anvendelsesorienterede læringsformer,
træning og automatisering af faglige færdigheder (fx
læsning), herunder intensive læse- og matematikkurser,
faglig fordybelse, særlige talentforløb til fagligt
stærke elever, emneorienterede forløb fx i innovation
og iværksætteri, læringsaktiviteter i relation
til de obligatoriske emner, herunder uddannelses-, erhvervs- og
arbejdsmarkedsorientering fx i form af virksomhedsbesøg,
samarbejde med det lokale idræts-, kultur og foreningsliv, og
løbende individuel feedback og opfølgning,
tværgående emner og problemstillinger m.v. Endvidere
skal der arbejdes med elevernes sociale kompetencer, alsidige
udvikling, motivation og trivsel.
I tiden til den understøttende
undervisning indgår også klassens tid, som der efter
den foreslåede ændring af § 18, stk. 5, ikke
fremover afsættes fagopdelte undervisningstimer til. Tiden
kan dermed også anvendes til at styrke elevernes almene
dannelse og forudsætninger for at indgå i klassens og
skolens fællesskab. Hertil kommer aktiviteter i forbindelse
med klassens interne relationer, elevrådsarbejde m.v. samt
udflugter, gæstelærerbesøg, arbejde i relation
til udeskoler m.v.
I udskolingen kan den understøttende
undervisning anvendes til at gøre eleverne mere
uddannelsesparate fx ved samarbejdsaftaler med lokale virksomheder
og ungdomsuddannelsesinstitutioner eller særlige indsatser
som intensive læse- eller matematikkurser. Det kan også
være læringsaktiviteter, der skal gøre eleverne
parate til voksenlivet som fx privatøkonomi, demokratisk
deltagelse m.v.
Den understøttende undervisning skal
således bidrage til at skabe variation i skoledagen med god
tid til, at alle elever kan udfordres fagligt og undervisningen kan
differentieres, så den imødekommer den enkelte elev.
Denne mulighed for variation kan være et væsentligt
bidrag i den inklusionsindsats, som er påbegyndt i hele
landet, og som regeringen og KL har opstillet en fælles
målsætning for. Endelig kan en længere skoledag
medvirke til at fremme integrationen ved, at flere tosprogede
børn får udvidede muligheder for at tilegne sig det
danske sprog, den danske kultur m.v. ved at kunne deltage i
fritids- og interessebetonede undervisningsaktiviteter i skolens
regi.
Tiden til den understøttende undervisning
kan tilrettelægges således, at der heri for enkelt
elevers vedkommende lægges specialundervisning og anden
specialpædagogisk støtte efter folkeskolelovens §
3, stk. 2, og supplerende undervisning efter folkeskolelovens
§ 3 a og § 5, stk. 6.
Specialundervisning og anden
specialpædagogisk støtte kan efter
specialundervisningsbekendtgørelsens § 10, nr. 1,
organiseres sådan, at eleven bevarer tilhørsforholdet
til den almindelige klasse og deltager i den almindelige
undervisning, men således at eleven modtager støtte i
mindst ni undervisningstimer ugentligt. Dele af de mindst ni timer
vil således kunne lægges i tiden til den
understøttende undervisning.
Supplerende undervisning gives til elever med
behov for støtte, som ikke falder ind under reglerne om
specialundervisning og anden specialpædagogisk støtte.
Denne undervisning gives i dag uden for undervisningstiden, men vil
med den foreslåede ændring af § 5, stk. 6,
også kunne lægges inden for tiden til den
understøttende undervisning.
Supplerende undervisning vil fortsat have
karakter af et tilbud til eleven, som elevens forældre har
mulighed for at afslå. Et afslag fra forældrene til et
tilbud om sådan undervisning i tiden til den
understøttende undervisning indebærer, at tilbuddet
skal erstattes af anden undervisning i tiden til den
understøttende undervisning.
Undervisningen i dansk som andetsprog er en
dimension i den almindelige undervisning, som bygger på
elevernes samlede kompetencer, hvorved elevernes modersmål
nyttiggøres i den almindelige undervisning, fx ved at
inddrage tosprogede lærere. Det fremgår af
bekendtgørelse nr. 31. af 20. januar 2006 om folkeskolens
undervisning i dansk som andetsprog, at den undervisning i dansk
som andetsprog, som ikke foregår som en integreret del af
undervisningen i den almindelige klasse, skal foregå uden for
den almindelige undervisningstid. Denne bekendtgørelse vil
blive ændret senest samtidig med lovens ikrafttræden,
således at undervisning i dansk som andetsprog vil kunne
organiseres både som en del af den almindelige undervisning,
men også som særskilt undervisning inden for den tid,
der er afsat til understøttende undervisning. Der er ikke
tiltænkt nogen ændring for så vidt angår
undervisningen i fagene, hvor særskilt undervisning i dansk
som andetsprog som udgangspunkt kun kan foregå uden for den
almindelige undervisningstid i fagene.
Modersmålsundervisning organiseres i dag
som undervisning i fritiden. Der er ikke med lovforslaget foretaget
ændringer heri. Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 16 a, stk. 2, påhviler det
skolelederen at sikre sammenhæng mellem undervisningen i
fagene, jf. folkeskolelovens § 18, stk. 2, og den
understøttende undervisning. Sammenhængen skal
først og fremmest sikres mellem det faglige indhold i
undervisningen i fagene og den understøttende undervisning.
Bestemmelsen omfatter også spørgsmål om
sammenhænge fx i forhold til elevernes trivsel og alsidige
udvikling m.v.
Kravet om, at planlægningen og
tilrettelæggelse af alle læringsaktiviteter i den
understøttende undervisning sker i sammenhæng med
planlægningen af undervisningen i fagene, har
sammenhæng med, at den understøttende undervisning
skal bidrage til opfyldelsen af målene for folkeskolens fag
og emner. Det er lærerens opgave at sikre sammenhæng i
undervisningen, og at undervisningen i såvel fag som inden
for tiden til den understøttende undervisning leder frem mod
de faglige mål for fag og klassetrin. Det er således
lærere, der i planlægningen og tilrettelæggelsen
af de understøttende undervisningsopgaver, skal sikre
sammenhæng med undervisningen i fagene. Planlægningen
af den understøttende undervisning foretages i et samarbejde
med de pædagoger eller andet relevant personale, der
måtte skulle bistå ved eller selvstændigt afvikle
og gennemføre de planlagte læringsaktiviteter.
Således bruges de kvalifikationer, som pædagoger og
andre relevante medarbejdere kan bidrage med i den
understøttende undervisning, også i forbindelse med
planlægningen.
Det er - som det også er tilfældet
efter de gældende regler for undervisningen i fagene -
skolelederens ansvar at sikre, at planlægningen og
tilrettelæggelsen af de understøttende
undervisningsopgaver finder sted, og at dette sker med udgangspunkt
i strukturerede overvejelser om, hvordan forløb og
læringsaktiviteter m.v. samt de obligatoriske emner kan
bidrage til realiseringen af formålet om at hæve det
faglige niveau i folkeskolen ved understøttelse af
undervisningen i folkeskolens fag.
Overvejelser om, hvilke fagområder,
kompetencetyper og forhold relateret til andre dele af folkeskolens
formål, herunder fx elevernes sociale kompetencer,
demokratiske handleevne og trivsel, der særligt skal arbejdes
med i den understøttende undervisning, skal indgå i
planlægningen.
Der opstilles ikke nærmere
indholdsmæssige krav eller formkrav til den konkrete
planlægning og tilrettelæggelse af forløb og
læringsaktiviteter m.v. i den understøttende
undervisning, da det er væsentligt, at skolerne har den
nødvendige frihed til at tilrettelægge den
understøttende undervisning på den måde, der
på den enkelte skole giver de bedste muligheder for at sikre
samspillet mellem undervisningen i fagene og de
understøttende undervisningsopgaver i den øvrige del
af skoledagen og giver fleksibilitet til at tilpasse
planlægningen af læringsaktiviteterne til fx at kunne
inddrage relevante begivenheder på skolen eller i
lokalområdet.
Det bemærkes, at skolebestyrelsen efter
folkeskolelovens § 44, stk. 2, fastsætter principper for
skolens virksomhed, herunder for undervisningens organisering m.v.
Med indførelsen af understøttende
undervisningsopgaver i den øvrige del af skoledagen skal
skolebestyrelsen i medfør af den gældende bestemmelse
også fastsætte principper herfor, jf. også
lovforslagets § 1, nr. 88, og den der foreslåedes
præcisering af folkeskolelovens § 44, stk. 2.
Til § 16 b
Efter den foreslåede bestemmelse i § 16 b, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen
for så vidt angår den under-støttende
undervisning efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og
efter ansøgning fra skolelederen fravige reglerne om
undervisningstidens længde i § 14 b, stk. 1, nr. 1, og i
helt særlige tilfælde § 14 b, stk. 1, nr. 2 og 3,
jf. lovforslagets § 1, nr. 33, i op til et år med
henblik på yderligere faglig støtte og
undervisningsdifferentiering for bestemte klasser ved hjælp
af yderligere personale i klassen.
Forslaget giver kommunalbestyrelsen mulighed for
på en skole at nedskalere tiden til understøttende
undervisning, hvis de samtidig øger antallet af
undervisningstimer i fagene, herunder særligt i dansk og
matematik, med to voksne i klassen. Det er en betingelse, at
nedskaleringen af den understøttende undervisning finder
sted med henblik på yderligere faglig støtte og
undervisningsdifferentiering i den pågældende klasse.
Fravigelsesmuligheden gælder generelt for
børnehaveklassen og 1.-3. klassetrin og for 4.-9. klassetrin
for klasser med helt særlige behov.
Fravigelsen kan være hensigtsmæssig,
hvis der er tale om en klasse med særlige trivselsproblemer,
hvilket fx kan hænge sammen med store problemer med mobning,
eller at klassen er sammenbragt. Det kan endvidere være
hensigtsmæssigt at fravige timetallet, hvis en eller flere
enkelte elever befinder sig i en vanskelig situation, der har
betydning for hele klassen. Det kan fx være tilfældet,
hvis der er store problemer med uro i klassen, som har baggrund i
sociale og emotionelle problemer, ADHD eller lignende, blandt
enkelte elever i klassen.
For så vidt angår indskolingselever
vil der generelt kunne ske en fravigelse, hvis det findes
hensigtsmæssigt i forhold til en eller flere
problemstillinger i klasse, som bedst ses at kunne afhjælpes
ved, at der gives mulighed for at have to voksne i klassen.
For så vidt angår elever fra og med
4. klassetrin skal der stilles skærpede krav til behovet for
to voksne i klassen, således at der alene sker en
nedskalering for disse klassetrin i helt ekstraordinære
tilfælde.
Den foreslåede bestemmelse er ikke til
hinder for, at en fravigelse fornyes i forhold til den samme
klasse. Den kan dog kun gives for et år ad gangen,
således at det sikres, at der mindst en gang årligt
tages stilling til, om fravigelsen er hensigtsmæssig og
nødvendig. Ønskes adgangen til nedskalering
forlænget, vil der skulle ansøges herom på ny
for hvert enkelt skoleår med en særskilt begrundelse
for hvert enkelt skoleår, herunder med en redegørelse
for, hvorledes en ekstra voksen i klassen i tidligere skoleår
har haft betydning for klassens trivsel og faglige udvikling, og
hvorfor ordningen skal forlænges.
De ekstra timer kan udmøntes gennem den i
kommunal praksis eksisterende undervisningsassistentordning, hvor
pædagoger eller andre faggrupper indgår i
løsningen af undervisningsopgaven i samarbejde med
læreren. Undervisningsassistenterne indgår i skolens
undervisning med en assisterende funktioner i forhold til den
undervisning, som varetages af en lærer eller en
pædagogen med undervisningskompetence, jf. den ved
lovforslagets § 1, nr. 69, foreslåede bestemmelse i
§ 29 a. Assistenten har især opmærksomhed på
og løser opgaver med vægt på elevernes sociale
trivsel, samarbejde og opmærksomhed om lærerens
undervisning fx i form at supplerende støtte og praktisk
instruktion. De ekstra timer kan også udmøntes ved en
tolærerordning.
Hvis kommunalbestyrelsen benytter muligheden for
at fravige reglerne om undervisningstiden, vil det medføre
en kortere skoledag. Derfor foreslås det med bestemmelsen i
§ 16 b, stk. 2, at
kommunalbestyrelsen skal tilbyde eleverne plads i skolens
skolefritidsordning eller i et andet relevant fritidstilbud i de
timer, som fravigelsen vedrører. Forældrene må
ikke pålægges en ekstra udgift herfor. Forældrene
må derfor ikke afkræves betaling for de timer i
skolefritidsordningen eller fritidstilbuddet, som skyldes en
fravigelse af den fastsatte undervisningstid, jf. den ved
lovforslagets § 1, nr. 33, foreslåede bestemmelse i
§ 14 b, stk. 1.
Folkeskoleloven stiller ikke krav om, at alle
skoler skal have en skolefritidsordning. Det fremgår af
lovens § 36, stk. 7, at hvis der er etableret en
skolefritidsordning ved den skole, hvor barnet er optaget, har
forældre krav på, at deres barn optages i
skolefritidsordningen under forudsætning af, at der er plads
i denne.
Hvis skolen ikke har en skolefritidsordning,
eller hvis der ikke er plads i denne, skal eleverne tilbydes plads
i et andet relevant alderssvarende fritidstilbud i overensstemmelse
med kommunalbestyrelsens forsyningsforpligtelse i dagtilbudslovens
§ 4, stk. 1, hvorefter kommunalbestyrelsen skal sørge
for det nødvendige antal pladser i dag-, fritids- og
klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud.
Uanset hvilket fritidstilbud der tilbydes, er det
kommunalbestyrelsens ansvar, at forældrene ikke
afkræves betaling for de timer, der ellers ville være
omfattet af den længere skoledag.
Til § 16 c
Der er alene tale om en redaktionel
ændring, hvorved de gældende bestemmelser i § 16,
stk. 5 og 6, som omhandler ekskursioner og skolerejser, flyttes til
en selvstændig bestemmelse. Der tilsigtes ingen
realitets-ændringer i forhold til de eksisterende
bestemmelser. Der henvises til de specielle bemærkninger til
bestemmelserne i § 1, nr. 15, i lovforslag nr. L 130 af 22.
januar 2003, jf. Folketingstidende, Tillæg A s. 2949, som
vedtaget ved lov nr. 300 af 30. april 2003, og de specielle
bemærkninger om undervisningens tilrettelæggelse som
lejrskoler og muligheden for skolerejser til § 1, nr. 1, i
lovforslag nr. L 83 af 6. maj 1998, jf. Folketingstidende,
Tillæg A s. 2111, som vedtaget ved lov nr. 488 af 1. juli
1998.
Til nr. 37
Efter den gældende bestemmelse i
folkeskolelovens § 18, stk. 2, er det klasselæreren og
klassens øvrige lærere, der planlægger og
tilrettelægger undervisningen. Som følge af, at
pædagoger og andet personale med forslagene til de nye
§§ 29 a og 30 i højere grad får mulighed for
i samarbejde med lærerne at varetage undervisningsopgaver,
foreslås det med ændringen af § 18, stk. 2, at det fremover er
klassens undervisende personale, herunder det i de ved
lovforslagets § 1, nr. 69-70, foreslåede §§ 29
a og 30 nævnte personale, der planlægger og
tilrettelægger undervisningen.
Det er fortsat lærerens opgave at sikre, at
undervisningen leder frem mod de faglige mål for fag og
klasse-trin. Læreren har således en helt central rolle
i planlægningen.
Planlægningen af undervisningen skal
foretages i et samarbejde mellem lærere og pædagoger
eller andet relevant personale, der er tilknyttet klassen. Der kan
være tale om personale, der selvstændigt skal afvikle
og gennemføre afgrænsede undervisningsopgaver i
børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin, jf. den ved
lovforslagets § 1, nr. 69, foreslåede bestemmelse i
§ 29 a, eller personale, der skal bistå ved
undervisningen i fagene eller selvstændigt afvikle og
gennemføre læringsaktiviteter i tiden til den
understøttende undervisning, jf. den ved lovforslagets
§ 1, nr. 70, foreslåede bestemmelse i § 30.
Således bruges de kvalifikationer, som pædagoger og
andre relevante medarbejdere kan bidrage med, også i
forbindelse med planlægningen. Dette personales indflydelse
på planlægningen skal stå i forhold til samme
personales rolle i undervisning, hvorfor der alt andet lige vil
være forskel på fx den betydning, som en pædagog,
der har afgrænsede undervisningsopgaver på 1.-3.
klassetrin, har, og den betydning, som en
pædagogmedhjælper, der alene har understøttende
opgaver, har.
Til nr. 38 og 39
Efter den gældende bestemmelse i
folkeskolelovens § 18, stk. 4, samarbejder lærer og elev
løbende om fastlæggelse af de mål, der
søges opfyldt. Som følge af, at pædagogerne i
højere grad får mulighed for i samarbejde med
lærerne at varetage undervisningen på 1.-3. klassetrin
foreslås det med ændringen af § 18, stk. 4, at det fremover er
lærere og pædagoger, der varetaget undervisningsopgaver
i klassen efter den ved lovforslagets § 1, nr. 69,
foreslåede bestemmelse i § 29 a, der samarbejder med
eleverne om fastlæggelse af mål.
Det er fortsat hensigten, at der gennem
undervisningen og tilrettelæggelsen i alle fag tages
udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og aktuelle
udviklingstrin med sigte mod det, som den enkelte elev kan
nå. Grupperinger af elever i kortere perioder og med
skiftende sammensætninger vil således naturligt kunne
vekselvirke med andre undervisnings- og arbejdsformer, der
tilgodeser princippet om undervisningsdifferentiering. I den
forbindelse vil også en varieret brug af
undervisningsmaterialer støtte og fremme den
nødvendige tilpasning.
Samtidig understreger bestemmelsen, at denne
tilpasning af undervisningen til forskelle i
elevforudsætninger skal respektere skolens overordnede
formål. Alle elever skal således have mulighed for at
arbejde med væsentlige sider at det planlagte indhold, og
lærere og pædagoger skal sikre, at alle elever gennem
de valgte undervisnings- og arbejdsformer til stadighed stilles
over for nye udfordringer.
Der henvises i øvrigt til lovforslag nr. L
270 af 22. april 1993, jf. Folketingstidende, Tillæg A sp.
8905 ff., som vedtaget ved lov nr. 509 af 30. april 1993.
Til nr. 40
Med den foreslåede affattelse af § 18, stk. 5, samarbejder skolens
undervisende personale med eleverne om løsning af
særlige opgaver i forhold til klassen. Endvidere skal opgaven
som klasselærer varetages af en af klassens lærere
eller uddelegeres til flere af klassens lærere eller
pædagoger, der er tilknyttet klassen.
Med den foreslåede bestemmelse gives
skolelederen frihed til at fastsætte, hvordan organiseringen
og ansvaret for løsningen af opgaven som klasselærer
skal varetages. Der skal dog være tale om undervisende
personale, som i forvejen er tilknyttet klassen, således at
der kan ske en koordination mellem undervisningen og den samlede
faglige og sociale udvikling af klassen og den enkelte elev. De
særlige opgaver med at få klassen som fællesskab
til at fungere skal fortsat varetages i
klasselærerfunktionen, men opgaverne vil efter forslaget
kunne deles mellem flere lærere og/eller pædagoger.
Med forslaget udgår den gældende
bestemmelse i § 18, stk. 5, 2. led, om, at
klasselærerens fag tillægges et antal årlige
undervisningstimer til varetagelse af opgaven. Det
forudsættes således, at klasselærerfunktionen kan
varetages løbende eller som en fast tilbagevendende
aktivitet i forbindelse med den understøttende
undervisning.
Til nr. 41, 49, 74, 75, 91 og 92
Der er tale om konsekvensændringer som
følge af lovforslagets § 1, nr. 4, hvorved der
indsættes to nye stykker i § 3 om skolernes samarbejde
med lokalsamfundet.
Til nr. 42, 46, 47 og 54
De nuværende sproglige affattelser af
ordene 10.-klasses-prøver, 10.-klasses-forløb,
10.-klasses-fag og 10.-klasses-undervisning er efter den seneste
retskrivningsordbog, der udkom den 9. november 2012, ikke
længere korrekte.
Med de foreslåede ændringer foretages
en sproglig korrektion af disse ord.
Til nr. 43
Der er tale om en konsekvensændring som
følge af lovforslagets § 1, nr. 35 og 36, hvorved
reglerne om ekskursioner og skolerejser i folkeskolelovens §
16, stk. 5 og 6, nyaffattes i den foreslåede bestemmelse i
§ 16 c.
Til nr. 44 og 45
De foreslåede ændringer er
konsekvenser af den foreslåede ændrede status for tysk
og fransk som obligatorisk 2. fremmedsprog og den foreslåede
placering af faget som en del af den humanistiske fagblok i §
5, stk. 2, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.
Til nr. 48
Efter den foreslåede affattelse af § 19 h, stk. 4, 1. pkt., gælder de
ved lovforslagets § 1, nr. 26, foreslåede bestemmelser i
§ 13, stk. 9 og 10, tilsvarende for elever i 10. klasse. Der
henvises nærmere til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 26.
Efter de foreslåede bestemmelse i § 19 h, stk. 4, 2. og 3. pkt., skal
bedømmelse i forbindelse med 10.-klasseprøver og den
sidste udtalelse i faget idræt påføres beviset,
ligesom gennemførte brobygnings- og praktikforløb med
angivelse af indhold og tidsmæssigt omfang af
forløbene skal fremgå.
Det præciseres hermed, at 10.-klassebeviset
ud over prøveresultater skal påføres den sidste
udtalelse i faget idræt skal påføres.
Præcisionen er nødvendig som følge af den ved
lovforslagets § 1, nr. 24 og 28-30, foreslåede
ændringer af § 13, stk. 6, 1. pkt., og § 14,
hvorved udtalelsen i faget idræt udgår for 9. klasse,
da idræt foreslås tilføjet rækken af
prøvefag. Faget idræt vil fortsat være et
tilbudsfag på 10. klassetrin. Der skal således fortsat
afgives en udtalelse i faget idræt på 10. klassetrin,
da idræt ikke er et prøvefag på 10. klassetrin.
Den nuværende retstilstand for 10. klassetrin forbliver
dermed uændret.
Derudover skal gennemførte brobygnings- og
praktikforløb som hidtil fremgå af beviset.
Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til den gældende bestemmelse i
folkeskolelovens § 19 h, stk. 4, i lovforslag nr. L 172 af 28.
februar 2007, jf. Folketingstidende, Tillæg A s. 5944, som
vedtaget ved lov nr. 560 af 6. juni 2007.
Til nr. 52
Der er tale om en konsekvensændring som
følge af lovforslagets § 1, nr. 33, hvorved den
gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 15 nyaffattes
i den foreslåede bestemmelse i § 14 a.
Til nr. 53
Med den foreslåede ændring vil det
fremgå af folkeskolelovens § 22,
stk. 7, at tilrettelæggelsen af undervisning for
elever på 7.-10. klassetrin efter § 5, stk. 2, nr. 1,
litra e, § 9 og §§ 19 b-19 e kan være
fælles for elever fra flere skoler og ske i samarbejde med
den kommunale ungdomsskole, således at eleverne om
nødvendigt henvises hertil. Eleverne skal dog, hvis de
ønsker det, kunne modtage undervisning inden for folkeskolen
i hele det årlige undervisningstimetal.
Med den foreslåede ændring
tilføjes 2. fremmedsprog, der efter de gældende regler
er benævnt tilbudsfag, jf. den ved lovforslagets § 1,
nr. 8, foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 2, nr. 1,
litra e, som et samarbejdsområde for folkeskoler og
ungdomsskoler. Ændringen tilføjes i konsekvens af, at
valgfag udvides til at omfatte 7. klasse, som i lighed med 2.
fremmedsprog i 7.-9. klasse er tilbud til eleverne, dog
således, at eleverne skal vælge mindst et valgfag, jf.
den ved lovforslagets § 1, nr. 18, foreslåede
bestemmelse i § 9.
Det præciseres endvidere med
ændringen, at der er tale om elever fra 7.-10. klasse. Denne
præcisering finder sted, da ungdomsskolen ellers som
udgangspunkt alene kan give tilbud til elever på mellem 14 og
18 år, jf. ungdomsskolelovens § 2, stk. 2.
De nævnte forhold foreslås endvidere
af ordensmæssige hensyn tillige reguleret i
ungdomsskolelovens § 3, stk. 2, nr. 5, jf. lovforslagets
§ 2, nr. 3.
Til nr. 55 og 56
Efter den gældende bestemmelse i
folkeskolelovens § 24, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen for at
sikre en hensigtsmæssig skolestruktur, efter indstilling fra
skolebestyrelserne beslutte, at en eller flere små skoler og
en større skole eller to eller flere små skoler har
fælles skoleleder og eventuelt fælles skolebestyrelse
med hver sit skoledistrikt. Ved små skoler forstås
efter den gældende bestemmelse små skoler i
landdistrikter eller skoler med normalt ikke over 150 elever og med
beliggenhed i et byområde med ikke over 900 indbyggere.
Bestemmelsen om fælles ledelse af flere
folkeskoler blev indsat i folkeskoleloven ved lov 300 af 30. april
2003 om ændring af lov om folkeskolen (Bedre indskoling og
styrkelse af fagligheden i folkeskolens undervisning) på
baggrund af en flerårig forsøgspraksis i henhold til
det tidligere forsøgsprogram En mere
fleksibel skolestruktur.
Der har siden været godkendt forsøg
med fælles ledelse af flere folkeskoler med op til 300 elever
og uden krav om beliggenhed i et byområde med ikke over 900
indbyggere.
De enkelte skoler under fælles ledelse er
bl.a. kendetegnet ved, at de hver især har eget
skoledistrikt, jf. folkeskolelovens § 36, stk. 2, omfatter
mindst tre sammenhængende klassetrin, jf. lovens § 24,
stk. 1, og giver mulighed for, at eleverne kan danne et
elevråd, jf. lovens § 46, stk. 2. De har eventuelt
tillige hver især en skolebestyrelse og/eller et
pædagogisk råd, jf. lovens § 46, stk. 1.
Med den foreslåede ændring af §
24, stk. 3, 1. pkt., præciseres det, at kommunalbestyrelsens
beslutning om fælles ledelse forudsætter, at de
berørte skolebestyrelser forinden har afgivet udtalelse om
kommunalbestyrelsens påtænkte beslutning.
Kommunalbestyrelsen er som hidtil ikke bundet af
skolebestyrelsernes udtalelse.
Som led i regelforenkling med større
frihed til kommuner og skoler ændres definitionen af
små skoler med den foreslåede ændring af § 24, stk. 3, 2. pkt., så der ved
små skoler fremover forstås skoler i landdistrikter
eller skoler med normalt ikke over 300 elever. Beliggenhedskravet,
hvorefter de små skoler skal ligge i et byområde med
ikke over 900 indbyggere, bort-falder. Den nye definition på
små skoler indarbejdes i folkeskolelovens § 55, stk. 1,
jf. lovforslagets § 1, nr. 103, og bemærkningerne
hertil. Definitionen udgår af § 24, stk. 3, og der
henvises fremover til definitionen i § 55, stk. 1.
Til nr. 57
Undervisningsministeren fastsætter efter
den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 24, stk.
3, 2. pkt., nærmere regler for fælles ledelse for flere
folkeskoler og kan i den forbindelse fravige bestemmelserne i
kapitel 6 om styrelsen af kommunens skolevæsen. Dette er sket
ved bekendtgørelse nr. 500 af 13. juni 2003 om fælles
ledelse for flere folkeskoler med senere ændringer.
Det foreslås, at undervisningsministerens
bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om
fælles ledelse i § 24, stk. 3, 2.
pkt., ophæves. I bekendtgørelse nr. 500 af 13.
juni 2013 om fælles ledelse for flere folkeskoler med senere
ændringer er der fastsat nærmere regler om fælles
ledelse, herunder om sikring af forældrerepræsentation
fra hver skole i den fælles bestyrelse.
Bekendtgørelsens regler om sikring af
forældrerepræsentation fra hver skole foreslås i
stedet fastsat direkte i folkeskolelovens § 42, stk. 1, nr. 1,
litra b, jf. dette lovforslags § 1, nr. 81.
Bekendtgørelse nr. 500 af 13. juni 2013 om fælles
ledelse for flere folkeskoler med senere ændringer bortfalder
dermed.
Til nr. 58
Til § 24 a
Efter den gældende bestemmelse i
folkeskolelovens § 24 a kan kommunalbestyrelsen efter
indstilling fra skolebestyrelsen og forældrebestyrelsen i et
kommunalt dagtilbud eller fritidshjem oprettet i henhold til
dagtilbudsloven godkende, at en folkeskole med eventuel
skolefritidsordning og et dagtilbud eller fritidshjem har
fælles leder og fælles bestyrelse (samdrift). Det er en
betingelse, at der er tale om små skoler. Ved små
skoler forstås efter den gældende bestemmelse små
skoler i landdistrikter eller skoler med normalt ikke over 150
elever og med beliggenhed i et byområde med ikke over 900
indbyggere. Bestemmelsen har været fortolket således,
at den finder analog anvendelse på små afdelinger af en
skole.
Undervisningsministeren fastsætter efter
aftale med social-, børne- og integrationsministeren
nærmere regler herom og kan i den forbindelse fravige
bestemmelserne i kapitel 6 om styrelsen af kommunens
skolevæsen. Dette er sket ved bekendtgørelse nr. 802
af 13. juli 2004 om fælles ledelse for folkeskoler og
kommunale dagtilbud i landdistrikter m.v. (Samdrevne
institutioner). Det fremgår bl.a. af bekendtgørelsen,
at kommunalbestyrelsens godkendelse af samdrift forudsætter
en forudgående positiv udtalelse fra skolebestyrelsen og
forældrebestyrelsen ved dagtilbuddet.
Bestemmelsen om fælles ledelse af
folkeskoler og dagtilbud blev indsat i folkeskoleloven ved lov nr.
300 af 30. april 2003 om ændring af lov om folkeskolen (Bedre
indskoling og styrkelse af fagligheden i folke-skolens
undervisning) på baggrund af en flerårig
forsøgspraksis i henhold til de tidligere
forsøgsprogrammer En mere fleksibel
skolestruktur. Forsøgene blev oprindelig igangsat
under forsøgs- og udviklingsprogrammet En skole i bevægelse.
Der er siden godkendt forsøg med samdrift
af folkeskole og dagtilbud uafhængig af skolens
størrelse og beliggenhed.
I den foreslåede bestemmelse i § 24 a, stk. 1, videreføres
muligheden for, at kommunalbestyrelsen for små skoler kan
beslutte at en folkeskole med eventuel skolefritidsordning og et
dagtilbud eller fritidshjem skal have fælles leder og
fælles bestyrelse. Som led i regelforenkling med
større frihed til kommuner og skoler foreslås
definitionen af små skoler ændret, så der ved
små skoler fremover forstås skoler i landdistrikter
eller skoler med normalt ikke over 300 elever. Beliggenhedskravet,
hvorefter skolerne skal ligge i et byområde med ikke over 900
indbyggere, bortfalder.
Den nye definition på små skoler
indarbejdes i lovens § 55, stk. 1, jf. lovforslagets § 1,
nr. 103, og bemærkningerne hertil. Definitionen udgår
af § 24 a, og der henvises fremover til definitionen i §
55, stk. 1.
Kommunalbestyrelsens beslutning om fælles
ledelse forudsætter, at de berørte skole- og
forældrebestyrelser forinden har afgivet udtalelse om
kommunalbestyrelsens påtænkte beslutning.
Kommunalbestyrelsen er fremover ikke bundet af en negativ udtalelse
fra skolebestyrelserne eller forældrebestyrelserne.
Det præciseres udtrykkeligt i § 24 a,
stk. 1, at bestemmelsen finder anvendelse på små
afdelinger. Det betyder, at i de tilfælde, hvor en afdeling
af en skole opfylder de samme krav, som stilles til små
skoler, kan skolen indgå i samdrift med et dagtilbud eller et
fritidshjem. Skolens leder og skolens bestyrelse vil i så
fald være fælles for folkeskolen og dagtilbuddet eller
fritidshjemmet og det daglige samarbejde vil finde sted på
den pågældende lille afdeling. Dette er en
videreførelse af gældende ret, hvorefter
folkeskolelovens bestemmelser om små skoler har været
fortolket således, at de finder analog anvendelse på
små afdelinger af en skole.
Reglerne i henholdsvis folkeskolelovgivningen og
lovgivningen om dagtilbud gælder fortsat for de samdrevne
institutioner. Udgangspunktet for en samdreven institution er
derfor, at folkeskolen er undergivet lov om folkeskolen, og
dagtilbuddet og fritidshjemmet er undergivet dagtilbudsloven.
Dagtilbuddene og fritidshjemmene skal således fortsat drives
i overensstemmelse med deres formål og krav til indholdet,
som fremgår af dagtilbudsloven. Det har bl.a. den betydning,
at de krav og rammer, der i lovgivningen opstilles for
dagtilbuddenes og fritidshjemmenes virksomhed - f.eks. for så
vidt angår formål og pædagogiske
lære-planer - gælder, uanset at dagtilbuddet eller
fritidshjemmet har fælles ledelse med en skole.
Det foreslås, at undervisningsministerens
bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om
fælles ledelse af skoler og dagtilbud og til i den
forbindelse at fravige folkeskolelovens kapitel 6 ophæves.
Bekendtgørelse nr. 802 af 13. juli 2004 om fælles
ledelse for folkeskoler og kommunale dagtilbud i landdistrikter
m.v. (Samdrevne institutioner) bortfalder dermed.
Bekendtgørelsens regler om, at forældrene i det
kommunale dagtilbud ikke længere har ret til en
særskilt forældrebestyrelse for dagtilbuddet, og at der
skal udarbejdes særskilt budget og regnskab for skole og
dagtilbud, henholdsvis fritidshjem følger af
folkeskolelovens regler om samdrift og af de gældende regler
om budget, regnskab og forældrebetaling for henholdsvis
folkeskoler, dagtilbud og fritidshjem. Det er derfor ikke
nødvendigt, at der er fastsat regler herom i en
bekendtgørelse.
Det fremgår af § 3, stk. 1, i
bekendtgørelse nr. 802 af 13. juli 2004 om fælles
ledelse for folkeskoler og kommunale dagtilbud i landdistrikter
m.v. (Samdrevne institutioner), at kommunalbestyrelsen som led i
godkendelsen af den samdrevne institution træffer beslutning
om sammensætningen af institutionens bestyrelse. Der skal
efter bekendtgørelsen være repræsentanter for
forældre til børn i folkeskolen, forældre til
børn i dagtilbuddet eller fritidshjemmet, medarbejdere ved
skolen, medarbejdere ved dagtilbuddet eller fritidshjemmet og
elever valgt af og blandt skolens elever. Bestemmelsen om den
fælles bestyrelses sammensætning foreslås fastsat
direkte i § 24 a, stk. 2. Det
fastsættes derfor i den foreslåede bestemmelse i §
24 a, stk. 2, at kommunalbestyrelsen efter høring af den
siddende skolebestyrelse og den siddende forældrebestyrelse
træffer beslutning om sammensætning af den fælles
bestyrelse. Kommunalbestyrelsen kan i den forbindelse fravige
lovens § 42, stk. 1, om skolebestyrelsens sammensætning.
Det er dog en betingelse, at der i den fælles bestyrelse skal
være et flertal af forældrerepræsentanter. Dette
følger af forslaget til § 24 a, stk. 4, hvorefter
forældrerepræsentanter fra henholdsvis folkeskolen,
dagtilbuddet eller fritidshjemmet, skal udgøre flertallet
ved beslutninger, der vedrører henholdsvis folkeskolen,
dagtilbuddet eller fritidshjemmet.
Med den foreslåede bestemmelse i § 24 a, stk. 3, 1.
pkt., præciseres det, at det er
folkeskolelovgivningens regler om valg af repræsentanter til
skolebestyrelsen, der finder anvendelse ved valg af
repræsentanter fra folkeskolen til den fælles
bestyrelse. Det betyder, at de forældre-, medarbejder-, og
elevrepræsentanter, der vælges fra folkeskolen,
vælges efter reglerne herom i folkeskoleloven og de i
medfør af folkeskoleloven fastsatte regler herom.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 24 a, stk. 3, 2.
pkt., fastsætter kommunalbestyrelsen regler for valg
af forældre- og medarbejderrepræsentanter fra
dagtilbuddet til den fælles bestyrelse.
Den gældende bestemmelse i
bekendtgørelse nr. 802 af 13. juli 2004 om fælles
ledelse for folkeskoler og kommunale dagtilbud i landdistrikter
m.v. (Samdrevne institutioner), hvorefter kommunalbestyrelsen
fastsætter regler for valg af forældre- og
medarbejderrepræsentanter for dagtilbuddet og fritidshjemmet,
foreslås fastsat direkte i den foreslåede bestemmelse i
§ 24, stk. 3, 2. pkt.
Det foreslås, at det præciseres i
§ 24 a, stk. 4, at den
fælles bestyrelses opgaver følger af henholdsvis
folkeskoleloven og dagtilbudsloven. Det betyder, at
skolebestyrelsen og forældrebestyrelsens opgaver i henhold
til folkeskoleloven og dagtilbudsloven som udgangspunkt ligger i
den samdrevne institutions fælles bestyrelse.
Det foreslås i øvrigt, at det
fastsættes i § 24 a,stk. 4, at beslutninger, der
udelukkende har betydning for dagtilbuddets eller fritidshjemmets
virksomhed, alene skal træffes af de medlemmer af
fællesbestyrelsen, der er repræsentanter fra
dagtilbuddet eller fritidshjemmet. Tilsvarende skal beslutninger
udelukkende af betydning for skolen træffes af de medlemmer
af fællesbestyrelsen, der er repræsentanter fra skolen.
Forældrerepræsentanter for henholdsvis dagtilbuddet,
fritidshjemmet eller folkeskolen skal udgøre flertallet ved
sådanne beslutninger. Beslutninger, som træffes af
medlemmer fra henholdsvis skolen, dagtilbuddet eller
fritidshjemmet, drøftes forinden i den fælles
bestyrelse.
Til § 24 b
Der er efter de gældende regler ikke
hjemmel til, at en folkeskole og en ungdomsskole kan have
fælles leder og fælles bestyrelse.
Undervisningsministeren har gennem tiden godkendt forsøg med
samdrift af 10.-klassecentre og ungdomsskoler i flere kommuner.
Forsøgene har givet mulighed for at etablere en
ledelsestruktur, hvor der er en fælles øverste leder
med en afdelingsleder for henholdsvis 10.-klasseafdelingen og
ungdomsskoleafdelingen under sig samt en fælles bestyrelse
for de to institutioner. Den fælles bestyrelse kan udover
forældre-, medarbejder- og elevrepræsentanter bl.a.
bestå af repræsentanter fra organisationer og
samarbejdspartnere med særlig interesse for
ungdomsskolecentrets arbejde, herunder arbejdsmarkedsparter og
ungdomsuddannelser.
Det er efter forslaget til § 24 b, stk. 1, kommunalbestyrelsen, der
træffer beslutning om fælles ledelse af folkeskoler og
ungdomsskoler efter indhentet udtalelse fra de berørte
skolebestyrelser og ungdomsskolebestyrelser. Kommunalbestyrelsen er
ikke bundet af bestyrelsernes udtalelser.
Reglerne i henholdsvis folkeskolelovgivningen og
lovgivningen om ungdomsskolerne vil fortsat gælde for de
folkeskoler og ungdomsskoler, der har fælles ledelse.
Udgangspunktet er derfor, at folkeskolen er undergivet
folkeskoleloven og ungdomsskolen er undergivet lov om
ungdomsskoler. Det betyder, at opgaverne og indholdet i de to
skoletyper forbliver det samme; der er blot tale om, at skolerne
får fælles leder og fælles bestyrelse.
Det foreslås med bestemmelsen i § 24 b, stk. 2, at kommunalbestyrelsen
efter høring af den siddende skolebestyrelse og den siddende
ungdomsskolebestyrelse træffer beslutning om
sammensætning af den fælles bestyrelse. I den
fælles bestyrelse skal der mindst være
repræsentanter for forældre til børn i
folkeskolen, medarbejdere ved folkeskolen, medarbejdere ved
ungdomsskolen, elever fra folkeskolen, elever fra ungdomsskolen
samt repræsentanter for organisationer med særlig
interesse for ungdomsskolearbejdet, herunder arbejdsmarkedets
parter. Der kan efter omstændighederne også være
andre repræsentanter. Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse
med sammensætning af en fælles bestyrelse fravige
lovens § 42, stk. 1. I de tilfælde, hvor det lokalt
vurderes ikke at være hensigtsmæssigt, at den
fælles bestyrelse har et flertal af forældre, vil
kommunalbestyrelsen således kunne fravige lovens krav herom i
overensstemmelse med lokale ønsker og behov.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 24 b, stk. 3, 1.
pkt., finder reglerne fastsat i medfør af
folkeskolelovens § 43, stk. 1 og 3, om valg af
repræsentanter til skolebestyrelsen, anvendelse ved valg af
repræsentanter for folkeskolen til den fælles
bestyrelse.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 24 b, stk. 3, 2.
pkt., finder reglerne fastsat i medfør af § 7,
stk. 5, i lov om ungdomsskoler om valg af repræsentanter til
ungdomsskolebestyrelsen anvendelse ved valg af repræsentanter
for ungdomsskolen til den fælles bestyrelse.
Det betyder, at de forældre-, medarbejder-,
og elevrepræsentanter, der vælges fra folkeskolen,
vælges efter reglerne herom i folkeskoleloven og de i
medfør af loven fastsatte regler herom. De medarbejder-,
elev- og øvrige repræsentanter, der vælges fra
ungdomsskolen vælges efter reglerne herom i lov om
ungdomsskolen og de i medfør af loven fastsatte regler
herom.
Det foreslås, at det præciseres i
§ 24 b, stk. 4, 1. pkt., at den
fælles bestyrelses opgaver følger af henholdsvis
folkeskoleloven og lov om ungdomsskolen. Det betyder, at
skolebestyrelsens og ungdomsskolebestyrelsens opgaver i henhold til
folkeskoleloven og lov om ungdomsskolen som udgangspunkt ligger i
den fælles bestyrelse.
Det foreslås, at det fastsættes i
§ 24 b, stk. 4, 2. pkt., at
beslutninger, der udelukkende har betydning for ungdomsskolens
virksomhed, alene skal træffes af de medlemmer af
fællesbestyrelsen, der er repræsentanter fra
ungdomsskolen. Tilsvarende skal beslutninger udelukkende af
betydning for folkeskolen efter den foreslåede bestemmelse i
§ 24 b, stk. 4, 3. pkt.,
træffes af de medlemmer af fællesbestyrelsen, der er
repræsentanter fra folkeskolen. Beslutninger, som
træffes af medlemmer fra henholdsvis folkeskolen eller
ungdomsskolen, drøftes forinden i den fælles
bestyrelse.
Til nr. 59
Efter folkeskolelovens § 25, stk. 1, 2.
pkt., kan en klasse på små skoler omfatte flere
klassetrin op til 7. klassetrin. Bestemmelsen har været
fortolket således, at den gælder analogt på en
afdeling af en skole, hvis afdelingen lever op til de samme
størrelseskrav, som gælder for små skoler.
Det foreslås, at det præciseres i
§ 25, stk. 1, 2. pkt., at
bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse på små
afdelinger. Det vil sige, at også på afdelinger i
landdistrikter eller afdelinger med normalt ikke over 300 elever
vil en klasse kunne omfatte flere klassetrin op til 7.
klassetrin.
Til nr. 60
Efter folkeskolelovens § 25, stk. 2, 3.
pkt., kan der ikke foretages ny klassedeling på grundlag af
valget af fag, jf. folkeskolelovens § 12, stk. 4. Bestemmelsen
i § 25, stk. 2, 3. pkt.,
foreslås ophævet, således at der kan foretages ny
klassedeling på baggrund af elevernes valgfag og valg af tysk
eller fransk som 2. fremmedsprog. Det vil - sammen med forslaget
om, at eleverne får mulighed for at vælge valgfag
allerede fra 7. klassetrin og for flere år ad gangen, jf. den
foreslåede affattelse af § 9, stk. 2, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 16 - give kommunerne bedre mulighed for at arbejde
med udskolingslinjer og toninger af udskolingen. Der brydes ikke
med princippet om den udelte enhedsskole, hvorefter deling i
klasser af elever efter standpunkt, evner og øvrige
forudsætninger ikke kan finde sted.
Til nr. 61
Efter den gældende bestemmelse i § 25,
stk. 3, kan der ske samordning af dele af undervisningen for
børnehaveklasse og 1. og 2. klasse. Undervisningsministeren
kan i særlige tilfælde tillade, at samordning af
undervisningen foruden børnehaveklasse og 1. og 2.
klassetrin også omfatter ældre klassetrin.
Som følge af lovforslagets § 1, nr.
69, hvorved folkeskolelovens § 30 foreslås nyaffattet i
en ny bestemmelse i § 29 a, ophæves den gældende
bestemmelse i folkeskolelovens § 25, stk. 3. Bestemmelsen
bliver således overflødig, og muligheden for
lærer-pædagog-samarbejdet i børnehaveklassen og
på 1.-3. klassetrin bliver forbedret med den foreslåede
bestemmelse i § 29 a.
De gældende holddelingsregler i
folkeskolelovens § 25, stk. 4-7, ophæves endvidere, og
nye regler foreslås indført med den foreslåede
bestemmelse i § 25 a.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 25, stk. 3, som er en nyaffattelse af
den gældende bestemmelse i § 25, stk. 7. Muligheden for
lærer-pædagog-samarbejdet i børnehaveklassen og
på 1.-3. klassetrin bliver med den foreslåede
bestemmelse i § 29 a forbedret. Som konsekvens heraf udvides
muligheden for aldersintegrerede klasser til
børnehaveklassen til og med 3. klassetrin.
Kommunalbestyrelsen har med bestemmelsen
almindelig adgang til at beslutte, at undervisningen i
børnehaveklassen til og med 3. klassetrin skal organiseres i
aldersintegrerede klasser, dvs. klasser, der omfatter elever med
forskellig skolealder.
Beslutning om etablering af aldersintegrerede
klasser er en beslutning, der indebærer valg af en
mærkbart anderledes pædagogisk tilgang til det at holde
skole.
Efter den foreslåede bestemmelse vil en
aldersintegreret klasse kunne omfatte elever fra
børnehaveklasse til og med 3. klasse, dvs. at klassen dannes
af elever med den skolealder, der normalt ville høre til de
klassetrin, der er omfattet af beslutningen. Beslutning i henhold
til bestemmelsen skal træffes af kommunalbestyrelsen på
et møde, dvs. beslutningen er underlagt et
delegationsforbud. Da kommunalbestyrelsens møder er
offentlige, indebærer forslaget, at der sikres mulighed for,
at en sådan fravigelse af folkeskolelovens almindelige
ordning kan blive et tema i den lokale, offentlige
kommunalpolitiske debat. Forinden beslutning træffes i
kommunalbestyrelsen, skal der være indhentet udtalelse fra
skolebestyrelserne ved den eller de berørte skoler.
Det er op til kommunalbestyrelsen, om der
på skolerne kun skal etableres aldersintegrerede klasser,
eller om der også skal dannes et eller flere aldersopdelte
spor. Tilsvarende kan kommunalbestyrelsen vælge at lade det
være op til beslutning på den enkelte skole, om der
konkret skal etableres aldersintegrerede klasser.
Beslutning om aldersintegrerede klasser
forudsætter, at der tillige er truffet beslutning om, at
undervisningen af sådanne klasser varetages af lærere
og børnehaveklasseledere i overensstemmelse med reglerne
herom i den foreslåede bestemmelse i § 29 a.
Den aldersintegrerede klasse vil kunne danne
baggrund for et to-, tre- eller fireårigt
skolestartforløb, hvor arbejdsformer og indhold, der
traditionelt er fremherskende i børnehaveklassen, naturligt
koordineres og integreres med arbejdsformer og indhold på de
efterfølgende klassetrin. Eleverne placeres i en klasse,
hvor de på grund af den store modenhedsmæssige og
faglige spredning må lære at tage hensyn til og
indrette sig efter hinanden. De yngste elever kommer ind i en
gruppe med etablerede normer og samværsformer, hvor de
erfarne elever lærer de nye at være elever i
skolen.
Det betyder, at de yngste børn gennem det
sociale samvær med ældre børn hjælpes til
at tilegne sig en række normer og færdigheder
både af social og faglig karakter - færdigheder, som
ellers ville kræve de voksnes initiativ, støtte og
instruktion. Anvendeligheden og betydningen af de forskellige
kulturteknikker bliver synlig for de yngste elever. De ser, at det
har værdi at kunne læse, skrive, foretage matematiske
beregninger, og hvad man ellers skal lære i løbet af
de første år i skolen.
Børnene er stadig opdelt i faste klasser,
men da klassen omfatter elever med forskellig skolealder, fungerer
den i højere grad som social base, hvor skoledagen
påbegyndes og afsluttes. Der træffes aftaler om dagens
forløb for enkelte elever eller grupper af elever, og der
evalueres på dagens arbejde. Undervisning i hjemklassen
suppleres med undervisning på hold på tværs af de
aldersintegrerede klasser. Holdene dannes efter varierende
kriterier som f.eks. fagligt indhold, særlige interesser,
udvalgte aktiviteter, særlige behov, fagligt niveau eller
frie valg. Det er det almindelige regelsæt for holddannelse,
der gælder for aldersintegrerede klasser.
Med aldersintegrerede klasser efter den
foreslåede bestemmelse i § 25, stk. 7, må
undervisningen tage udgangspunkt i, at klasserne er sammensat af
elever med varierende skolealder, og der kan ved holddannelse
tilrettelægges undervisningssituationer, hvor eleverne er
sammen med jævnaldrende.
Det foreslås, at det i § 25, stk. 4,
fastsættes, at kommunalbestyrelsen kan beslutte at oprette
særlige eliteklasser i idræt på 7.-10.
klassetrin.
Den foreslåede bestemmelse medfører
at optagelse af elever i disse klasser uanset lovens § 25,
stk. 2, og § 36, stk. 3, kan ske på baggrund af en
vurdering af elevernes sportslige niveau.
Efter folkeskolelovens § 36, stk. 2, har
børn, der bor eller opholder sig i en skoles skoledistrikt,
en ubetinget ret til at blive optaget i denne skole.
Folkeskolelovens § 36, stk. 3, om frit skolevalg
indebærer, at børn, der bor eller opholder sig uden
for skoledistriktet, også har ret til at blive optaget i
på skolen, hvis der er ledige pladser. Hvis der er flere
ansøgere til en skole end ledige pladser, skal de ledige
pladser fordeles mellem ansøgerne efter objektive kriterier,
som på forhånd er fastsat af kommunalbestyrelsen.
Optagelse i en skole, herunder i en bestemt klasse på skolen,
kan ikke afslås på baggrund af en subjektiv
(pædagogisk) vurdering eller optagelsesprøve.
§ 36, stk. 3, har den betydning, at elever
ikke kan afvises fra optagelse på baggrund af en
pædagogisk vurdering af elevernes faglige niveau, evner eller
øvrige forudsætninger. Der kan fx ikke lægges
vægt på elevernes resultater i test eller lignende.
Princippet om den udelte enhedsskole
følger af folkeskolelovens § 25, stk. 2, hvorefter det
ved fordelingen af børnene i klasser skal tilstræbes,
at den enkelte klasse kan bevares samlet på de
følgende klassetrin i grundskolen. Princippet om den udelte
enhedsskole indebærer, at opdeling i klasser af elever efter
standpunkt, evner og øvrige forudsætninger ikke
må finde sted.
Med den foreslåede bestemmelse i § 25, stk. 4, kan kommunalbestyrelsen
træffe beslutning om, at der skal oprettes særlige
eliteidrætsklasser på 7.-10. klassetrin, hvor
optagelsen af elever, uanset reglerne i § 25, stk. 2, og
§ 36, stk. 3, kan ske på baggrund af en vurdering af
elevernes sportslige niveau.
Skolerne kan ikke afvise en elev fra optagelse i
en særlig eliteklasse i idræt på baggrund af
andre subjektive vurderinger af fx elevens sociale kompetencer
eller faglige niveau. En distriktsskoleelev, som på baggrund
af sit sportslige niveau afvises fra en særlig eliteklasse i
idræt på sin distriktsskole, skal optages i en af
distriktsskolens almindelige klasser.
Undervisningsministeriet har godkendt
forsøg med optagelseskrav til eliteidrætsklasser i en
række kommuner. De første forsøg startede i
2005. Med godkendelsen af forsøgene har ministeriet givet
kommunerne mulighed for at fravige folkeskolelovens § 36, stk.
3, om frit skolevalg og § 25, stk. 2, om klassedannelse,
herunder princippet om den udelte enhedsskole. De skoler, der
deltager i forsøgene har derved kunnet optage og inddele
elever i eliteidrætsklasser på baggrund af en vurdering
af elevernes sportslige niveau.
Formålet med forsøgene har
været at give elever med talent inden for en række
idrætsgrene mulighed for at kombinere elitetræning og
skolegang på en social og idrætsfaglig
hensigtsmæssig måde. Dette med henblik på at
fremme en helhedsorienteret talentudvikling og at skabe
forudsætninger for idrætspræstationer på
højt nationalt og internationalt niveau. På det
individuelle plan er det målet, at den enkelte elev sikres de
bedste sportslige udviklingsmuligheder, samtidig med at man sikrer
gode rammer for elevens indsats i skolearbejdet. Undervisningen i
de særlige eliteklasser i idræt kan fx
tilrettelægges således, at der generelt er et
større fokus på idræt og således, at
elevernes skoleskema tager højde for elevernes særlige
behov for at træne på eliteniveau. Undervisningen skal
leve op til de almindelige regler om mål og indhold for
folkeskolens undervisning samt timetal m.v.
Med den foreslåede bestemmelse gives der
generelt mulighed for at oprette eliteklasser i idræt. De
skoler, der på baggrund af ministeriets
forsøgsgodkendelser allerede inddeler elever i særlige
eliteklasser i idræt på baggrund af en vurdering af
elevernes sportslige niveau, kan således fortsætte
hermed efter forsøgsperiodens udløb, såfremt
kommunalbestyrelsen beslutter at oprette sådanne klasser.
Det bemærkes, at Undervisningsministeriet
efter ansøgning ligeledes kan godkende forsøg med
særlige talentklasser i musik.
Til nr. 62
Efter den foreslåede bestemmelse i § 25 a, stk. 1, kan undervisningen
organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på
tværs af klasser og klassetrin. Den foreslåede
bestemmelse indebærer, at undervisningen kan organiseres i
hold såvel inden for undervisningen i folkeskolens fag og
obligatoriske emner som inden for den tid, der er afsat til
understøttende undervisning. Det er således
udgangspunktet, at al undervisning i folkeskolen kan organiseres i
hold. Bestemmelsen svarer til de gældende bestemmelser i
folkeskolelovens § 25, stk. 4, 1. pkt., og § 25, stk. 5,
1. pkt.
Med de foreslåede bestemmelser i § 25 a, stk. 2-5, fastsættes
begrænsningerne herfor vedrørende undervisningen i
folkeskolens fag, herunder undervisning i obligatoriske temaer i
børnehaveklasse, jf. folkeskolelovens §§ 5, 9 og
11, og obligatoriske emner, jf. folkeskolelovens § 7. Der er
ingen begrænsninger for holddannelse i den tid, som er afsat
til understøttende undervisning. Det er hensigten hermed, at
den understøttende undervisning kan tilrettelægges,
sådan som man finder det bedst på den enkelte skole.
Der vil således kunne tilrettelægges aktiviteter
på tværs af alle klassetrin, og der er ingen regler
for, hvor meget tid eleverne skal undervises sammen i klassen for
så vidt angår den understøttende undervisning.
Der henvises nærmere til bemærkningerne til den
foreslåede bestemmelse i § 16 a, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 36.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 25 a, stk. 2, 1. pkt., kan
holddannelsen i forbindelse med undervisningen i fag og emner ske
af praktiske og pædagogiske grunde. Praktiske grunde henviser
til tilfælde, hvor der er fysiske grunde til, at det må
anses for nødvendigt eller mest hensigtsmæssigt, at
eleverne deles i hold. Det kan fx være i forbindelse med
undervisning i faget idræt eller hvor faglokalernes
indretning og størrelse gør det nødvendigt at
dele eleverne i hold. Holddannelse af pædagogiske grunde
finder fx sted, når der foretages deling efter køn i
seksualundervisningen. Bestemmelsen svarer til de gældende
bestemmelser i folkeskolelovens § 25, stk. 4, 2. pkt., og
§ 25, stk. 5, 2. pkt., 1. led.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 25 a, stk. 2, 2. pkt., kan den
løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og
forskellige behov, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 2, og
§ 18, stk. 4, herunder den enkelte elevs faglige niveau,
inddrages som en del af grundlaget for pædagogisk begrundet
holddannelse. Bestemmelsen svarer til de gældende
bestemmelser i folkeskolelovens § 25, stk. 4, 3. pkt., og
§ 25, stk. 5, 2. pkt., 2. led, dog således, at
henvisningen til folkeskolelovens § 18, stk. 4, foreslås
medtaget for så vidt angår alle klassetrin.
Holddannelse kan herefter i de enkelte fag
foretages på baggrund af en løbende
faglig-pædagogisk vurdering af de enkelte elevers og klassens
samlede behov. I den forbindelse er det vigtigt at være
opmærksom på, hvordan elevsammensætningen ved
holddannelse og ved en samlet undervisning i klassen på
forskellige måder støtter og fremmer tilegnelsen af
kundskaber og dannelsen af værdier og holdninger. Dette giver
fleksible muligheder for at tilpasse undervisningen til elevernes
forskellige behov og udviklingstrin.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 25 a, stk. 3, kan holddannelse i
børnehaveklassen og på 1.-6. klassetrin i forbindelse
med undervisningen i fag og emner, som foretages på baggrund
af en løbende evaluering, tidligst ske efter
skoleårets begyndelse og kun omfatte dele af det enkelte fags
stofområder samt kun ske for kortere kurser. Bestemmelsen
svarer til den gældende bestemmelse i folkeskolelovens §
25, stk. 4, 4. pkt.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 25 a, stk. 4, kan holddannelse
på 7.-10. klassetrin i forbindelse med undervisningen i fag
og emner, som foretages på baggrund af en løbende
evaluering, ikke fastlægges på forhånd for et
helt skoleår ad gangen. Bestemmelsen svarer til den
gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 25, stk. 5, 3.
pkt., dog således, at den foreslåede bestemmelse
også omfatter 7. klasse.
Lærere og pædagoger samarbejder
løbende med eleverne om at fastlægge de mål, der
søges opfyldt, og om at evaluere elevernes udbytte af
undervisningen, jf. folkeskolelovens § 18, stk. 4, som
foreslås ændret ved lovforslagets § 1, nr. 38 og
39, og § 13, stk. 2. Det er derfor ikke muligt på
forhånd at fastlægge hold-dannelse for et helt
skoleår ad gangen. For indskolingen og mellemtrinnet kan
anvendelsen af den løbende evaluering - som efter de
gældende regler - kun omfatte dele af det enkelte fags
stofområder samt kun ske for kortere kurser.
For de ældste klassetrin ønskes
ligeledes en jævnlig pædagogisk begrundet vurdering af
brugen af holddannelse på baggrund af fagligt niveau i
forhold til undervisningen af såvel klassen som sådan
som den enkelte elev, uden at holddannelsen nødvendigvis
begrænses til dele af det enkelte fags stofområder og
kortere kurser. Med en jævnlig vurdering forstås
normalt mindst hver 3. måned. Dette skal sikre, at der ikke
gives adgang til permanent niveaudeling, og at der løbende
tages stilling til brugen af holddannelse.
Den foreslåede bestemmelse forhindrer
på den anden side ikke, at den enkelte elev på grundlag
af den løbende evaluering i et fag kan undervises på
samme hold i flere perioder af et skoleår eller hele
året igennem. Forudsætningen er dog i alle
tilfælde, at der foretages en vurdering af denne placering
normalt mindst hver 3. måned.
Konkret beslutning om brug af holddannelse,
herunder på baggrund af fagligt niveau hver 2.-3.
måned, sker under ansvar over for skolens leder og skal
være inden for de af skolebestyrelsen fastlagte principper
for holddannelse. jf. den ved lovforslagets § 1, nr. 88,
foreslåede ændring af folkeskolelovens § 44, stk.
2, nr. 1.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 25 a, stk. 5, 1. pkt., skal eleverne i
børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin undervises i
deres klasse i den overvejende del af undervisningstiden i fagene.
Bestemmelsen svarer for de nævnte klassetrin til den
gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 25, stk. 6.
Bestemmelsen indebærer, at eleverne på disse klassetrin
skal undervises i deres klasse i mindst halvdelen af
undervisningstiden til fag og emner. Herved udnyttes de
pædagogiske, indlæringsmæssige og sociale fordele
ved klassen som samlet undervisningsenhed. Opgørelsen af
undervisningen i klassen henholdsvis i hold beregnes som et
gennemsnit over den samlede undervisningstid i fag og emner over et
helt skoleår.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 25 a, stk. 5, 2. pkt., skal eleverne
på 4.-10. klassetrin i væsentligt omfang undervises i
fag og emner med udgangspunkt i klassen.
Kravet om undervisning med udgangspunkt i klassen
omfatter alle fag. Den foreslåede bestemmelse er en
videreførelse af den gældende regel om, at eleverne
skal undervises med udgangspunkt i deres klasse, men med den
ændring, at der ikke fremover skal opstilles en kvantitativ
tidsmæssig afgrænsning til mindst halvdelen af
undervisningstiden, samt at undervisning med udgangspunkt i klassen
skal finde sted i hvert enkelt fag.
Det skal i den forbindelse understreges, at
klassen og klassefællesskabet i betydningen af en fast
afgrænset gruppe af elever skal udgøre en fast base
for elevernes undervisning og trivsel. Eleverne i en klasse
undervises samlet, når klassens elever arbejder under
fælles ledelse frem mod fælles undervisningsmål,
som forventes at måtte blive nået af eleverne.
Dermed kan undervisningen af eleverne i en klasse
tilrettelægges, så der sker en udnyttelse af de
pædagogiske, indlæringsmæssige og sociale fordele
ved klassen som samlet undervisningsenhed.
De foreslåede regler ændrer ikke ved,
at undervisningsdifferentiering som bærende princip i
undervisningen ikke alene kan tilgodeses via holddeling, og at
arbejdet med mål og evaluering er væsentligt.
Bestemmelsen ændrer ikke på, at
klassereglen skal ses i forhold til den samlede undervisningstid -
og ikke fag for fag. Vurderingen af, hvad der lever op til kravet
om "i væsentligt omfang" skal således ses i forhold til
den samlede undervisningstid, men kravet om, at undervisningen skal
foregå med udgangspunkt i klassen gælder i et vist
omfang for alle fag.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 25 a, stk. 5, 3. pkt., omfatter de
foreslåede bestemmelser i § 25 a, stk. 5, 1. og 2. pkt.,
ikke holddannelse af praktiske grunde. Holddannelse af praktiske
grunde skal således ikke medregnes i opgørelsen af,
hvor stor en del af undervisningstiden i fag og emner, eleverne i
børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin har haft i
klassen henholdsvis på hold, og om undervisningen på
4.-10. klassetrin i væsentligt omfang har fundet sted med
udgangspunkt i klassen.
For nærmere om baggrunden om de
gældende holddannelsesregler henvises til lovforslag nr. L
270 af 22. april 1993, jf. Folketingstidende, Tillæg A sp.
8905 ff., som vedtaget ved lov nr. 509 af 30. april 1993 og
lovforslag nr. 130 af 22. januar 2003, jf. Folketingstidende,
Tillæg A sp. 2949 ff., som vedtaget ved lov nr. 300 af 30.
april 2003.
Til nr. 65
Med den foreslåede ændring af
folkeskolelovens § 28, stk. 1, 1.
pkt., præciseres det, at lærerne ud over at
varetage undervisningen i fagene i 1.-10. klasse fremover
også kan varetage den foreslåede understøttende
undervisning i børnehaveklassen og 1.- 9. klasse. Det vil
fortsat være en forudsætning for at opnå generel
undervisningskompetence, at læreren er uddannet til
lærer i folkeskolen. Undervisningsministeren vil som hidtil
kunne godkende, at også anden læreruddannelse kan give
generel undervisningskompetence.
Det forhold, at læreren har den generelle
undervisningskompetence betyder, at læreren kan varetage alle
folkeskolens opgaver i relation til både de fagopdelte timer
og tiden til understøttende undervisning. Dette kan ske i
samarbejde med andre medarbejdergrupper som fx pædagoger
eller medarbejdere med andre relevante kompetencer i forhold til
elevernes faglige udvikling. Lærerne skal sikre
sammenhæng i undervisningen, og at de faglige mål for
fag og klassetrin bliver indfriet.
Der åbnes samtidig op for, at
pædagoger og andet relevant personale selvstændigt kan
afvikle og gennemføre dele af den understøttende
undervisning alene med eleverne, jf. den ved lovforslagets §
1, nr. 70, foreslåede bestemmelse i § 30.
Det er skolelederen, der efter den ved
lovforslagets § 1, nr. 34, foreslåede bestemmelse i
§ 16 a, stk. 2, har ansvaret for at sikre sammenhæng
mellem undervisningen i fagene og den understøttende
undervisning. Det vil være oplagt, at planlægningen
foregår i et samarbejde mellem de lærere,
pædagoger og andre relevante medarbejdere, der er tilknyttet
klassen. Det er fortsat læreren, der har ansvaret for, at den
samlede undervisning fører hen mod målene for
folkeskolens fag og obligatoriske emner.
Med hensyn til pædagoger i indskolingen
henvises til den foreslåede bestemmelse i § 29 a, jf.
lovforslagets § 1, nr. 69, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 66
Efter den gældende bestemmelse i
folkeskolelovens § 28, stk. 3, kan forskolelærerinder og
småbørnslærerinder varetage undervisning
på 1.-4. klassetrin og i idræt, håndarbejde og
hjemkundskab på de øvrige klassetrin.
Det er ikke længere muligt at tage en
uddannelse som forskolelærerinde eller
småbørnslærerinde, og der er kun meget få
erhvervsaktive forskolelærerinder og
småbørnslærerinder tilbage. Det foreslås
derfor, at bestemmelsen ophæves.
Der er foreslået en overgangsbestemmelse i
lovforslagets § 8, stk. 7, der giver mulighed for, at de
få forskolelærerinder og
småbørnslærerinder, der er tilbage, fortsat kan
undervise som hidtil.
Til nr. 67
Efter den gældende bestemmelse i
folkeskolelovens § 29, stk. 1, 1. pkt., skal man for at kunne
forestå undervisningen i en børnehaveklasse have
gennemført uddannelsen til pædagog eller en af de
uddannelser, der er nævnt i folkeskolelovens § 28, stk.
3, eller en tilsvarende uddannelse, der er godkendt af
undervisningsministeren. De uddannelser, der er nævnt i
folkeskolelovens § 28, stk. 3, er uddannelserne til
forskolelærerinder og
småbørnslærerinder.
Bestemmelsen i § 29,
stk. 1, 1. pkt., foreslås nyaffattet som konsekvens af
lovforslagets § 1, nr. 66 og 69. Som led i nyaffattelsen
foreslås det at henvisningen til uddannelsen som
forskolelærerinder og småbørnslærerinder i
§ 28, stk. 3, udgår som følge af, at § 28,
stk. 3, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1,
nr. 66. Det følger af overgangsbestemmelsen i lovforslagets
§ 8, stk. 7, at de få forskolelærerinder og
småbørnslærerinder, der er tilbage, fortsat kan
undervise i børnehaveklassen som hidtil.
Det foreslås i øvrigt, at der
indarbejdes en henvisning til § 29 a. Der er tale om en
konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1,
nr. 69, hvorved folkeskolelovens § 30 foreslås
nyaffattet i en ny bestemmelse i § 29 a. Efter forslaget til
§ 29 a, kan en læreruddannet inden for sine kompetencer
og kvalifikationer i øvrigt varetage afgrænsede
undervisningsopgaver i børnehaveklassen. Med henvisningen
til § 29 a tages der højde for, at personale med
læreruddannelse kan varetage sådanne afgrænsede
undervisningsopgaver i børnehaveklassen.
Til nr. 68
Der er tale om en konsekvensændring som
følge af lovforslagets § 1, nr. 69, hvorved
folkeskolelovens § 30 foreslås nyaffattet i en ny
bestemmelse i § 29 a.
Til nr. 69
Efter de gældende regler skal
undervisningen på 1.-10. klassetrin varetages af
læreruddannede, mens undervisningen i børnehaveklassen
skal varetages af pædagoguddannede
børnehaveklasseledere, jf. folkeskolelovens §§ 28
og 29. Samordnet undervisning i børnehaveklassen til og med
2. klasse kan dog varetages af såvel den
pædagoguddannede børnehaveklasseleder (men ikke den
pædagoguddannede fra skolefritidsordningen) som
læreruddannede, jf. folkeskolelovens § 30.
Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte, at læreruddannede
kan varetage dele af undervisningen i børnehaveklassen, hvis
det sker i samarbejde med en pædagoguddannet, der varetager
den overvejende del af undervisningen, jf. folkeskolelovens §
29, stk. 2. Endvidere er der efter folkeskoleloven mulighed for, at
personer med særlige kvalifikationer kan ansættes til
at undervise i et eller flere enkelte fag, jf. folkeskolelovens
§ 28, stk. 2.
Siden 1998 har undervisningsministeren med
hjemmel i folkeskolelovens § 55, stk. 1 og 2, godkendt en
række forsøg med skolestart. Med
forsøgsgodkendelserne er der givet dispensation fra lovens
§ 28, stk. 1, der stiller krav om læreruddannelse for at
kunne varetage undervisningen i 1.-10. klasse.
Pædagoguddannede medarbejdere fra skolefritidsordningen har
derved fået tillagt undervisningskompetence til at varetage
undervisningsopgaver i samarbejde med lærerne fra 1. til og
med 3. klassetrin. Nogle skoler har endvidere fået
dispensation fra lovens § 25, stk. 2, og § 25, stk. 7, om
samordnet indskoling og aldersintegrerede klasser for
børnehaveklassen og 1. og 2. klasse, således at
skolerne kan organisere undervisningen i aldersintegrerede klasser
med elever fra børnehaveklasse til og med 3. klasse. De
aldersintegrerede klasser har dermed kunne omfatte de børn i
børnehaveklassen til 3. klasse, som skolefritidsordninger
ofte er rettet til.
Den seneste evaluering af forsøg med
skolestart viser, at ordningen med
lærer-pædagog-samarbejdet i indskolingen er en succes.
Evalueringen tyder bl.a. på, at pædagogerne
primært har en assisterende, supplerende rolle i relation til
de humanistiske og naturfaglige fag. Med afsæt i
lærerens instruktioner bistår pædagogen eleverne
med at forstå og løse faglige opgaver, eller tager sig
af de elever, der har behov for særlig støtte.
Evalueringen viser entydigt, at det er læreren, der i
samarbejdet mellem lærere og pædagoger har ansvaret
for, at undervisningens faglige mål for fag og klassetrin
bliver indfriet. At pædagogen varetager en assisterende,
supplerende rolle kræver ikke en ændring af
folkeskoleloven.
Evalueringen viser imidlertid også, at
pædagogernes ansvar og rolle varierer alt efter, hvilke fag
og opgaver de deltager i. Pædagogerne får typisk mere
ansvar og varetager i højere grad dele af undervisningen i
de praktiske/musiske fag. Tilsvarende får pædagogerne
typisk mere ansvar, når der forekommer mere
praksis-orienteret undervisning, hvor eleverne bruger fagene i
praksis, dvs. hvor de pædagoguddannedes
professionskompetencer bliver bragt i spil. Selvstændig
varetagelse af sådanne undervisningsrelaterede opgaver
forudsætter, at vedkommende pædagog tillægges
undervisningskompetence som foreslået i § 29 a.
Det foreslås på denne baggrund i
§ 29 a, 1. pkt., at personale med
lærer- eller pædagoguddannelse, jf. §§
folkeskolelovens 28 og 29, kan varetage undervisning i
børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin. Bestemmelsen
åbner mulighed for, at pædagoguddannet personale -
herunder både børnehaveklasselederen og personale fra
skolefritidsordningen - og skolens læreuddannede personale
kan samarbejde om at forestå undervisning af eleverne fra
børnehaveklasse til og med 3. klasse, dvs. på de
klassetrin, som er skolefritids-ordningernes primære
målgruppe.
Det præciseres med den foreslåede
bestemmelse i § 29 a, 2. pkt., at
pædagoguddannede på 1.-3. klassetrin kan varetage
afgrænsede undervisningsopgaver inden for deres kompetencer
og kvalifikationer i øvrigt. Tilsvarende præciseres
det i den foreslåede bestemmelse i § 29 a, 3. pkt., at det - som det
også er tilfældet efter de gældende regler - er
en betingelse, at lærere i børnehaveklassen varetager
afgrænsede undervisningsopgaver inden for deres kompetencer
og kvalifikationer i øvrigt. På grundskolens 1.-10.
klasse er lærernes undervisningskompetence generel, idet
lærerne kan varetage alle folkeskolens opgaver i relation til
såvel undervisningen i fag og obligatoriske emner som i tiden
til den understøttende undervisning.
Det udvidede
lærer-pædagog-samarbejde, der har fundet sted som led i
skolestartsforsøgene, herunder de undervisningsopgaver, som
pædagogerne selvstændigt har varetaget, kan dermed
videreføres. Samtidig sker der den afgrænsning af
skolestatsforsøgene, at det fremover vil være en
betingelse, at underviserne løser afgrænsede
undervisningsopgaver inden for deres kompetencer og
kvalifikationer. Ved afgrænsede undervisningsopgaver
forstås, at en pædagog fx ikke efter den
foreslåede bestemmelse vil kunne varetage undervisningen i et
helt fag gennem et helt skoleår.
Samarbejdet forudsætter en fælles
planlægning af undervisningens indhold og varetagelse. En
fælles planlægning kan danne baggrund for en ordning,
hvorefter de to personalegrupper udover at kunne forestå
undervisningen sammen også i et vist omfang kan undervise
alene såvel i børnehaveklassen som i 1.-3. klasse. I
overensstemmelse med erfaringerne fra skolestartsforsøgene
kan pædagogerne således på 1.-3. klassetrin
varetage afgrænsede undervisningsopgaver alene. Opgaverne kan
bestå i at bistå eleverne med at forstå og
løse faglige opgaver og at varetage den praksisorienterede
undervisning og dele af undervisningen i de praktiske/musiske fag,
når eleverne bruger fagene i praksis. Pædagogerne kan
varetage undervisningen af enkelte eller mindre grupper af elever
eller være vikar ved lærerens fravær. Endelig kan
pædagogerne varetage øvrige opgaver som fx
trivselsmæssige opgaver blandt eleverne, varetage kontakt til
forældrene deltage i udvikling af års- og elevplaner.
Pædagogerne kan i forbindelse med løsningen af nogle
af opgaverne fx varetage klasselærerfunktionen i klassens
tid, hvis dette uddelegeres til vedkommende, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 5.
Den tidligere opstillede forudsætning om,
at der skal være en vis tidsmæssig balance imellem
børnehave-klasselederens undervisning i 1.-2. klasse og
lærerens undervisning i børnehaveklassen,
bortfalder.
Det er skolelederens ansvar, at medarbejdere
alene varetager opgaver, som de er kompetente til. Skolelederen
skal derfor påse, at både lærere og
pædagoger har de nødvendige forudsætninger for
at varetage de opgaver, som de bliver tildelt.
De læreruddannedes undervisningsopgaver i
børnehaveklassen vil typisk være relateret til den
tidlige læseundervisning eller delelementer fra de
første skolefag.
Det forudsættes, at lærere og
pædagoger arbejder sidestillet og ligeværdigt med
skyldig hensyntagen til deres forskellige kompetencer. For at sikre
anerkendelse af begge faggruppers kompetencer og samtidig foretage
en klar placering af ansvaret for, at trinmålene for
undervisning i børnehaveklassen nås, forudsættes
det, at børnehaveklasselederen varetager den funktion i
børnehaveklassen, som svarer til lærerens funktion
på de øvrige klassetrin. Det læreruddannede
personale har således på de efterfølgende
klassetrin ansvaret for, at undervisningens faglige mål for
fagene og klassetrin bliver indfriet.
De opgaver, som pædagoger efter forslaget
til § 29 a kan varetage, kræver i modsætning til
de understøttende undervisningsopgaver i § 30, at
pædagogerne tillægges en afgrænset
undervisningskompetence, jf. beskrivelserne foran.
Til nr. 70
Efter den foreslåede bestemmelse i § 30 kan pædagoguddannet
personale, herunder personale ved skole-fritidsordningen, samt
andet personale med relevante kvalifikationer, inddrages i
undervisningen i en understøttende rolle ved at løse
opgaver inden for deres kompetence og kvalifikationer i
øvrigt. De vil fx kunne støtte og supplere
læreren i undervisningen i folkeskolens fag, herunder
obligatoriske temaer i børnehaveklassen, jf.
folkeskolelovens §§ 5, 9 og 11, og obligatoriske emner,
fx færdselslære og sundheds- og seksualundervisning og
familiekundskab, jf. folkeskolelovens § 7, og vil kunne
varetage understøttende undervisning alene med eleverne jf.
den foreslåede bestemmelse i § 16 a. Der vil i
sidstnævnte tilfælde være tale om opgaver, som
ikke i samme omfang kræver lærerens
professionskompetence. Pædagoger og medarbejdere med andre
relevante kompetencer tillægges ikke under-visningskompetence
under udførelsen af disse opgaver.
Spørgsmålet om, hvornår de
understøttende undervisningsopgaver kan afvikles og
gennemføres af andre end en lærer, skal tage
udgangspunkt i de kompetencer, som de forskellige
medarbejdergrupper har. Afgørende i denne sammenhæng
er forskellen på lærerens henholdsvis pædagogens
og/eller andre relevante medarbejderes kompetencer.
De opgaver, som ikke-læreruddannet
personale kan varetage, kan fx vedrøre:
- Pædagogiske
værksteder, eksperimenter, læringsspil.
- Lektiehjælp
og anden form for træning.
- Motion og
bevægelse.
-
Sprogstimulering.
- Dele af
samarbejdet med forældrene.
-
Sammenhængen mellem skolefritidsordning og skole.
- Udvikling og
social træning af eleverne.
- Elevadfærd,
problemløsning og ro i klassen.
- Overgang fra
dagtilbud til skole.
- Introduktion til
skolen ved tidlig start i SFO.
- Samarbejde med
idræts-, kultur- og foreningsliv.
- Ekskursioner,
lejrskoler og fælles arrangementer på skolen.
- Personlig
støtte.
- Forskellige
opgaver i skolebiblioteket.
- Andre
pædagogiske arbejdsopgaver efter skolelederens nærmere
anvisning.
Ovenstående er en ikke udtømmende
opregning af, hvilken type af opgaver, som ikke-læreruddannet
personale kan varetage.
Opgaver, der bl.a. følger af
bekendtgørelse nr. 38 af 10. januar 1995 om tilsyn med
folkeskolens elever i skoletiden, så som opsyn med eleverne i
pauser og beskæftigelse af eleverne umiddelbart før og
efter skoletid samt i fri- og mellemtimer og frikvarterer kan
fortsat ikke karakteriseres som undervisning - hverken i fagene
eller i tiden til den understøttende undervisning, hvorfor
der ikke stilles kvalifikationskrav i forbindelse med varetagelse
af den type af opgaver.
Det bemærkes i forhold til opgaver i
skolebiblioteket, at det fremgår af § 9 i
bekendtgørelse nr. 174 af 13. marts 1995 om skolebiblioteker
i folkeskolen, at der til skolebiblioteket knyttes lærere ved
skolen, og at disse lærere skal have gennemgået
uddannelse til skolebibliotekar. Efter den indgåede aftale om
et fagligt løft af folkeskolen bortfalder
lærerkvalifikationskravet og som følge heraf
også kravet om skolebibliotekaruddannelse. Ophævelsen
af dette kvalifikationskrav finder sted ved en ændring af
bekendtgørelsen, som træder i kraft samtidig med dette
lovforslag. Herefter vil forskellige opgaver i skolebiblioteket
fremover kunne varetages af den personalegruppe, som er nævnt
i den foreslåede bestemmelse i § 30. Det vil fx
gøre sig gældende for så vidt angår
hjælp til læsning og lektielæsning, formidling af
information om kampagner, konkurrencer samt kurser i
videoredigering og værktøjsprogammer.
Personalesammensætningen besluttes lokalt,
ligesom der fortsat er betydelige lokale frihedsgrader i forhold
til tilrettelæggelsen af tiden.
Det understreges, at der med forslaget ikke er
ændret på, at det er kommunalbestyrelsen, der har
ansvaret for folkeskolen, og at det er den enkelte skoles leder,
der inden for rammerne af lovgivningen og kommunalbestyrelsens og
skolebestyrelsens beslutninger har ansvaret for undervisningens
kvalitet i henhold til folkeskolens formål, Fælles
Mål m.v. og fastlægger undervisningens organisering og
tilrettelæggelse.
Til nr. 71
Efter den foreslåede bestemmelse i § 33, stk. 8, kan skolens leder efter
anmodning fra forældrene, jf. folkeskolelovens § 54,
tillade, at en elev på 7.-9. klassetrin delvist opfylder sin
undervisningspligt ved at deltage i undervisning i fag inden for
folkeskolens fagrække i den kommunale ungdomsskole.
Bestemmelsen åbner mulighed for, at en elev
i udskolingen kan følge undervisningen i folkeskolens
fagrække, jf. folkeskolelovens § 5, i en kortere periode
eller inden for bestemte fag eller stofområder over en
længere periode i ungdomsskolen.
Den pågældende folkeskoles leder har
fortsat ansvaret for undervisningens kvalitet, organisering og
tilrettelæggelse under ansvar for kommunalbestyrelsen og
skolebestyrelsen, jf. folkeskolelovens § 2, stk. 2.
Skolelederen har ligeledes fortsat ansvaret for, at elever, som
opfylder deres undervisningspligt i ungdoms-skolen i medfør
af den foreslåede bestemmelse, har fornødent udbytte
af undervisningen, herunder tilegner sig kundskaber og
færdigheder i fag og emner set i forhold til trin- og
slutmål herfor, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 2.
Tilladelse til, at en elev opfylder sin
undervisningspligt uden for skolen gives på baggrund af en
anmodning fra forældrene, jf. folkeskolelovens § 54,
hvorefter det er forældremyndighedsindehaveren, der har denne
rettighed.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 33, stk. 9, kan skolens leder efter
anmodning fra forældrene, jf. folkeskolelovens § 54,
tillade, at en elev i begrænset omfang opfylder sin
undervisningspligt ved at deltage i undervisning i kommunale
musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en
idrætsforening. Med betegnelsen kommunal musikskole henvises
til den musikskole i kommunen, som kommunalbestyrelsen i henhold
til musiklovens § 3, stk. 3, er forpligtet til at drive enten
som en kommunal institution eller en selvejende institution med
kommunalt tilskud.
Som følge af den foreslåede
længere skoledag begrænses elevernes fritid og dermed
den tid, som eleverne har til at dyrke deres fritidsaktiviteter.
Dette kan være vanskeligt i forhold til undervisning på
den lokale musikskole, som i dag typisk begynder deres undervisning
allerede umiddelbart efter den skoletid, som er gældende i
dag. Ligeledes kan det være et problem for elever, der
udøver idræt på eliteniveau, eftersom dette
kræver så meget træning, at det kan blive
vanskeligt at nå uden for den længere skoledag. Da
regeringen ønsker en vekselvirkning mellem skole og
forenings- og kulturliv, og da regeringen ikke har til hensigt at
afholde eleverne fra hverken musikundervisning eller
eliteidræt, gives der med forslaget mulighed for
fleksibilitet mellem undervisningen på skolen og aktiviteter
uden for skolen for disse gruppers vedkommende ved, at de kan
få fri fra skolens undervisning til at dyrke deres
fritidsaktiviteter.
Tilladelse til, at en elev opfylder sin
undervisningspligt på musikskolen eller i
idrætsforeningen, gives på baggrund af en anmodning fra
forældrene, jf. folkeskolelovens § 54, hvorefter det er
forældremyndig-hedsindehaveren, der har denne rettighed.
Eleverne og deres forældre vil som hidtil
selv skulle betale for aktiviteter på musikskolen eller i
idræts-foreningen, uanset at de er omfattet af den
foreslåede bestemmelse.
Fritagelse gives af skolelederen til de elever,
som måtte ønske det, i det omfang det er muligt i
forhold til planlægningen af den længere skoledag. Det
vil mest oplagt kunne finde sted i valgfagstimer, eller - hvis
eleven vurderes rent fagligt at kunne leve op til sine
læringsmål m.v. - i den tid, der er afsat til
understøttende undervisning. Det er således
skolelederen, der vurderer, om det er fagligt forsvarligt, at en
elev i begrænset omfang ikke deltager i den almindelige
undervisning, og i forhold til hvilke dele af skoledagen det i
givet fald mest hensigtsmæssigt kan finde sted.
Det fremgår af forslaget, at fritagelsen
alene kan gives i begrænset omfang. Dermed menes
tidsmæssigt begrænset omfang for den enkelte elev.
Denne begrænsning hænger sammen med skolelederens
vurdering af, hvad der er fagligt forsvarligt i forhold til den
pågældende elev. Det kan således ikke angives
præcis, hvor grænsen går, da det afhænger
af en konkret vurdering. Det vil dog i udgangspunktet typisk dreje
sig om en enkelt lektion om ugen til musikskoleundervisning og 2-4
lektioner om ugen til eliteidrætsudøvelse, svarende
til antallet af timer, der typisk tilgår til valgfag.
Beslutningen om, hvorvidt en elev kan opfylde sin
undervisningspligt ved udøvelse af eliteidræt uden for
skolen, skal træffes på baggrund af en vurdering af
elevernes sportslige niveau, jf. i den sammenhæng også
det anførte om oprettelse af eliteidrætsklasser under
bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i §
25, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 61.
Der stilles ikke særskilte krav til de
foreninger m.v., som tilbyder aktiviteter, som kan fritage fra
skolens undervisning, ud over de krav, der i forvejen stilles til
disse foreningers virksomhed. Derudover foregår aktiviteterne
under forældrenes ansvar.
Skolebestyrelsen fastsætter efter den
foreslåede bestemmelse i § 44, stk. 2, nr. 2, principper
for adgangen til at opfylde undervisningspligten ved deltagelse i
undervisning i en kommunal musikskole eller ved
eliteidrætsudøvelse i en sportsforening, jf.
lovforslagets § 1, nr. 89.
Til nr. 72
Der er tale om en konsekvensændring som
følge af lovforslagets § 1, nr. 71, om begrænset
opfyldelse af undervisningspligten uden for folkeskolen.
Til nr. 77
Der er tale om konsekvensændringer som
følge af lovforslagets § 1, nr. 4, hvorved der
indsættes to nye stykker i § 3 om skolernes samarbejde
med lokalsamfundet.
Derudover foreslås det, at det
tilføjes folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 6, at
kommunalbestyrelsen fastsætter mål og rammer for de ved
den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 4,
foreslåede samarbejder.
Der henvises nærmere til
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4.
Til nr. 78
Efter den gældende bestemmelse i
folkeskolelovens § 49, stk. 6, træffes
kommunalbestyrelsens beslutning om ansættelse af ledere og
lærere efter, at der er indhentet udtalelse fra vedkommende
skolebestyrelse.
Som følge af at pædagoger med
forslaget til den nye § 29 a, jf. lovforslagets § 1, nr.
69, i højere grad inddrages i undervisningen foreslås
det, at der fremover også skal indhentes en udtalelse fra
vedkommende skolebestyrelse ved ansættelse af disse.
Skolebestyrelsen skal alene høres ved
ansættelse af ledere, lærere og pædagoger i
henhold til den nye § 29 a, herunder personer, der har en
tilsvarende uddannelse som pædagoger, der er godkendt af
undervisningsministeren i denne henseende, jf. den ved
lovforslagets § 1, nr. 67, foreslåede affattelse af
§ 29, stk. 1. Det vil sige, at der ikke er krav om at
høre skolebestyrelsen ved ansættelse af personale med
andre relevante kvalifikationer, som skal varetage
understøttende undervisningsopgaver, jf. den ved
lovforslagets § 1, nr. 70, foreslåede affattelse af
§ 30.
Til nr. 79
Efter de gældende regler har lærerne
i kraft af læreruddannelsen en generel kompetence til at
undervise i folkeskolens 1.-10. klasse. Der er ikke krav om, at
lærerne skal have linjefagskompetence eller anden
særlig undervisningskompetence i de fag, de underviser i.
Ifølge aftalen om et fagligt løft
af folkeskolen er det en målsætning, at eleverne i
folkeskolen skal under-vises af lærere, som enten har
undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra
læreruddannelsen eller har opnået tilsvarende faglig
kompetence via deres efteruddannelse m.v. i de fag, de underviser
i. Det foreslås derfor, at det med den foreslåede
bestemmelse i § 40, stk. 7, 1.
pkt. , skrives ind i folkeskoleloven, at kommunalbestyrelsen
skal sikre, at lærerne har undervisningskompetence eller
tilsvarende faglig kompetence i de fag, som de underviser i.
Med forslaget indføres der således -
som noget helt nyt - en bestemmelse om kompetencedækning,
efter hvilken kommunalbestyrelsen skal sikre, at lærerne i
kommunens skolevæsen har undervisningskompetence fra
læreruddannelsen i de fag, de underviser i (tidligere
linjefagskompetence), eller har opnået en tilsvarende faglig
kompetence. At have kompetencer svarende til
undervisningskompetence (tidligere linjefag) betyder, at
lærere fx har en efteruddannelse, videreuddannelse,
kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende
kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til
undervisningskompetence (tidligere linjefag).
Ved fuld kompetencedækning forstås,
at 95 pct. af undervisningen i fagene varetages af lærere,
som enten har undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra
læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har
opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres
efteruddannelse mv. Fuld kompetencedækning gælder
på kommuneniveau og omfatter alle fag i grundskolens
fagrække (folkeskolelovens § 5) på alle klassetrin
samt 10. klasse.
Regeringen og KL har drøftet
målsætningen om at hæve niveauet for
kompetencedækning i alle fag i folkeskolen over de kommende
år. Med aftalen om kommunernes økonomi for 2014 er der
enighed om målet om fuld kompetencedækning og om, at
kommunerne med afsæt i de afsatte og kommunernes eksisterende
midler løfter kompetencedækningen fra ca. 80 pct. i
dag til et niveau på mindst 85 pct. i 2016 og mindst 90 pct.
i 2018 - opgjort på kommuneniveau. Regeringen og KL
drøfter i 2018 det resterende løft til 95 pct.
kompetencedækning under hensyn til de muligheder, de
planlægningsmæssige hensyn tillader.
For at gøre ordningen fleksibel for
kommunerne under hensyntagen til de muligheder, de
planlægningsmæssige hensyn kommunerne rent faktisk er
stillet over for og derfor nødt til at tage i betragtning,
foreslås det endvidere med bestemmelsen i § 40, stk. 7, 2. pkt., at
kommunalbestyrelsen får mulighed for at indhente godkendelse
fra undervisningsministeren til at fravige reglerne om
undervisningskompetence i helt særlige tilfælde i
forhold til en eller flere bestemte af kommunens folkeskoler.
Der kan fx være tale om tilfælde,
hvor skolen i en kortere periode ikke har nok lærere med
undervisningskompetence i et bestemt fag eller ved skoler i
landdistrikter, hvor det kan være svært at have ansat
eller rekruttere lærere med undervisningskompetence i alle de
nødvendige fag. Det vil også kunne være
tilfældet i forhold til skoler på småøer,
i forhold til hvilke det er forbundet med helt særlige
faglige og økonomiske udfordringer at holde skole.
Til nr. 80 og 82
Der er tale om konsekvensændringer som
følge af, at der i medfør af forslaget til § 42,
stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 81, fremover kan tildeles
to pladser i skolebestyrelsen til repræsentanter for det
lokale erhvervsliv, lokale ungdomsinstitutioner eller lokale
foreninger. Disse repræsentanter har også stemmeret i
skolebestyrelsen.
Til nr. 81
Skolebestyrelserne blev oprettet med lov nr. 348
af 24. maj 1989, der gennemførte en reform af folkeskolens
styrelse. Det blev bl.a. fastsat, at der ved hver skole skulle
oprettes en skolebestyrelse, bestående af 5 eller 7
repræsentanter for forældrene, 2 repræsentanter
for lærerne og de øvrige medarbejdere og 2
repræsentanter for eleverne valgt af og blandt skolens
elever. Det er fortsat sådan skolebestyrelsen skal
sammensættes efter den gældende bestemmelse i
folkeskolelovens § 42, stk. 1.
Da forældrerepræsentanterne efter de
gældende regler skal vælges af og blandt alle valgbare
og stemme-berettigede forældre på skolen, har det ikke
været muligt at sikre, at der blev valgt
forældrerepræsentanter ind i bestyrelsen fra alle
afdelinger af en skole. Det kan især være svært
for forældre på små afdelinger at få
stemmer nok til at blive valgt ind i skolebestyrelsen. Flere
kommuner har efter ansøgning fået godkendt
forsøg, der giver mulighed for afdelingsrepræsentation
i skolebestyrelsen, hvorved kommunerne har kunnet sikre at alle
afdelinger af en skole er repræsenteret i skolebestyrelsen
både med forældre-, medarbejder- og
elevrepræsentanter.
Med den foreslåede bestemmelse i § 42, stk. 1, får
kommunalbestyrelsen kompetence til at træffe beslutning om
skolebestyrelsens sammensætning efter indhentet udtalelse fra
de berørte skolebestyrelser. Kommunalbestyrelsen er ikke
bundet af skolebestyrelsens udtalelse.
Kommunalbestyrelsen får med de nye regler
kompetence til fx at træffe beslutning om, at der i
skolebestyrelsen skal være mindst én forældre-,
medarbejder- og elevrepræsentant fra hver afdeling af en
skole, og kommunalbestyrelsen kan fastsætte en valgprocedure,
der sikrer, at der vælges forældrerepræsentanter
til skolebestyrelsen fra alle afdelinger af en skole.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 42, stk. 1, nr. 1, skal
skolebestyrelsen som hidtil bestå af et flertal af
repræsentanter for forældrene valgt af og blandt
personer, der har forældremyndigheden over børn, der
er indskrevet på skolen, og det vil fortsat fremgå af
folkeskolelovens § 42, stk. 5, som bliver stk. 6, at formanden
i skolebestyrelsen skal vælges blandt
forældrerepræsentanterne i skolebestyrelsen. Der er
ikke noget til hinder for, at kommunalbestyrelsen beslutter, at fx
mindst én af forældrerepræsentanterne skal
vælges blandt forældre med børn i
skolefritidsordningen.
Der skal som noget nyt blandt
forældrerepræsentanterne vælges mindst 1
repræsentant for hver afdeling, hvis skolen har undervisning
på flere afdelinger, og ved fælles ledelse mellem flere
folkeskoler mindst 1 repræsentant fra hver af de deltagende
skoler, jf. de foreslåede bestemmelser i § 42, stk. 1,
nr. 1, litra a og b. Derudover skal
forældrerepræsentationen for specialklasserne som
hidtil udgøre mindst 1, hvis skolen omfatter specialklasser
på mindst 3 klassetrin, jf. den foreslåede bestemmelse
i § 42, stk. 1, nr. 1, litra
c.
Der har hidtil været fastsat regler om
forældrerepræsentation i bekendtgørelse nr. 500
af 13. juni 2003 om fælles ledelse for flere folkeskoler, som
bortfalder som følge af lovforslagets § 1, nr. 57,
hvorved folkeskolelovens § 24, stk. 3, 3. pkt., foreslås
ophævet. I bekendtgørelsen stilles der krav om, at
forældre fra alle deltagende skoler sikres mindst én
repræsentant i den fælles bestyrelse, og
kommunalbestyrelsen kan beslutte, at elever fra hver af de
deltagende skoler kan udpege en repræsentant til
skolebestyrelsen. Det foreslås, at bestemmelsen om, at der
skal være forældrerepræsentation fra hver af de
deltagende skoler i den fælles skolebestyrelse, i stedet
fastsættes direkte i folkeskoleloven. Som noget nyt stilles
der krav om, at der også skal være
elevrepræsentation fra hver af de deltagende skoler.
I § 42, stk. 1, nr.
2, foreslås, det, at der skal vælges mindst 2
medarbejderrepræsentanter. Kommunalbestyrelsen får med
den foreslåede bestemmelse mulighed for at øge
antallet af medarbejderrepræsentanter til flere end 2,
så der fx kan vælges medarbejderrepræsentanter
fra alle afdelinger af en skole.
I § 42, stk. 1, nr.
3, foreslås det, at der skal vælges mindst 2
elevrepræsentanter, herunder mindst 1 elevrepræsentant
for hver afdeling, hvis skolen har undervisning på flere
afdelinger, og ved fælles ledelse mindst 1
elevrepræsentant fra hver af de deltagende skoler.
Kommunalbestyrelsen får dermed mulighed for at øge
antallet af elevrepræsentanter til flere end 2, så der
fx kan vælges elevrepræsentanter fra alle afdelinger af
en skole. Ved fælles ledelse mellem flere skoler vil
kommunalbestyrelsen i øvrigt kunne beslutte, at der skal
vælges medarbejderrepræsentanter fra de skoler, som har
fælles ledelse.
Kommunalbestyrelsen får efter den
foreslåede bestemmelse i § 42, stk.
2, som noget nyt mulighed for at træffe beslutning om,
at der skal være op til to eksterne repræsentanter i
skolebestyrelsen fra det lokale erhvervsliv,
ungdomsuddannelsesinstitutioner og foreninger. Det er op til
kommunalbestyrelsens beslutning, hvordan disse repræsentanter
skal vælges.
Formålet er at forbedre samarbejdet mellem
skole, uddannelse, erhvervsliv og det omkringliggende samfund. Som
anført foran under bemærkningerne til den
foreslåede bestemmelse i § 42, stk. 1, er det fortsat et
krav, at flertallet i skolebestyrelsen skal være
forældrerepræsentanter og at formanden udpeges blandt
forældrerepræsentanterne.
Ved nyoprettede skoler vil det ikke være
muligt at høre skolebestyrelsen om skolebestyrelsens
sammensætning, og kommunalbestyrelsen må derfor
sammensætte en hensigtsmæssig skolebestyrelse uden
høring. Hvis der nedlægges skoler med henblik på
oprettelse af en ny skole (fx i de nedlagte skolers bygninger),
bør skolebestyrelserne på de nedlagte skoler
høres. En skolebestyrelse kan anmode kommunalbestyrelsen om
at træffe beslutning om, at sammensætningen
ændres i forbindelse med næste
skolebestyrelsesvalg.
Til nr. 83
Efter den gældende § 42, stk. 6, som
bliver stk. 7, varetager skolens leder og dennes
stedfortræder bestyrelsens sekretærfunktioner og
deltager i skolebestyrelsens møder uden stemmeret.
Med den foreslåede bestemmelse i § 42, stk. 7, varetager skolens leder og
dennes stedfortræder fortsat bestyrelsens
sekretærfunktioner og deltager i skolebestyrelsens
møder uden stemmeret. Som noget nyt får
kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune mulighed for at
træffe beslutning om, at de daglige ledere af afdelinger
på skolen og den daglige leder af en skolefritidsordning kan
deltage i skolebestyrelsens møder uden stemmeret.
Undervisningsministeriet har som led i
udfordringsretten godkendt en række forsøg, hvorefter
den daglige leder af en skoles skolefritidsordning kan deltage i
skolebestyrelsens møder uden stemmeret med det formål
at forbedre samarbejdet og sammenhængen mellem skolens
undervisning og skolens fritidsordning. Evalueringer fra
forsøgene har været positive, og det foreslås
derfor, at muligheden gøres permanent ved en
lovændring.
En del kommuner har i de seneste år
foretaget ændringer i skolestrukturen, der har medført
flere skoler med undervisning på forskellige matrikler,
såkaldt afdelingsstruktur. Ud over skolens leder har skoler
med afdelingsstruktur typisk indrettet sig på en sådan
måde, at hver afdeling har en daglig leder. For skoler med
afdelingsstruktur kan det være relevant, at de daglige ledere
af de forskellige afdelinger kan deltage i skolebestyrelsens
møder uden stemmeret. Det kan medvirke til at forbedre
samarbejdet mellem afdelingerne på skolen og
skolebestyrelsen, og det kan skabe en større
sammenhæng i skolens aktiviteter.
Den foreslåede adgang til, at ledere af
afdelinger på skolen og den daglige leder af
skolefritidsordningen kan deltage på
skolebestyrelsesmøder, skal således ses på
baggrund af de erfaringer, der allerede er gjort hermed og i lyset
af, at flere og flere ledelser organiserer sig i ledelsesteams, som
såvel sfo-ledere som afdelingsledere er en del af. Forslaget
skal bidrage til, at denne udvikling også er afspejlet i
skolebestyrelsen. Det bemærkes, at skolelederen selv udpeger
sin stedfortræder, hvorfor såvel afdelingsledere som
sfo-ledere kan deltage i skolebestyrelsens møder som
stedfortræder for skolelederen.
Det foreslås som noget nyt, at
kommunalbestyrelsen kan beslutte, at en eventuel daglig leder af et
dagtilbud og en ungdomsskole, som har fælles ledelse med en
folkeskole, jf. de ved lovforslagets § 1, nr. 58,
foreslåede bestemmelser i §§ 24 a og 24 b, kan
deltage i skolebestyrelsens møder uden stemmeret. Det kan
medvirke til at forbedre samarbejdet mellem folkeskolen og
henholdsvis dagtilbuddet eller ungdomsskolen.
At der fremover kan deltage flere ledere i
skolebestyrelsens møder ændrer ikke på, at
skolebestyrelsen er et beslutningsorgan for de stemmeberettigede
medlemmer, herunder især forældre, elever og
medarbejdere på skolen, og at skolens leder og de
øvrige ledere alene har en sekretærfunktion og
deltager i møderne uden stemmeret. Det vil også som
hidtil være skolebestyrelsens formand, der har kompetencen
til at lede skolebestyrelsens møder.
Til nr. 84 og 85
Der er tale om konsekvensrettelser som
følge af lovforslagets § 1, nr. 81 og 86, hvorved der
indføres tre nye stykker i § 42 om valg til
skolebestyrelsen.
Til nr. 86
Det følger af folkeskolelovens § 42,
stk. 8, der med dette lovforslag bliver stk. 9, at
forældrerepræsentanternes valg-periode som udgangspunkt
er 4 år gældende fra den 1. august i det år, der
følger efter nyvalg til regionsråd og
kommunalbestyrelse, jf. dog folkeskolelovens § 42, stk.
11.
Den foreslåede nyaffattelse af § 42, stk. 12, viderefører
bestemmelsen i den gældende § 42, stk. 11, om at
kommunalbestyrelsen kan fravige bestemmelsen i § 42, stk. 1 om
skolebestyrelsens sammensætning ved kommunale specialskoler,
herunder kommunale heldagsskoler eller lignende i særlige
tilfælde.
Bestemmelsen tager navnlig sigte på
kommunale heldagsskoler og lignende, hvortil elever med behov for
specialundervisning henvises for en kortere periode, hvorefter de
vender tilbage til distriktsskolen. Det vil ikke ved sådanne
skoler være muligt at udpege
forældrerepræsentanter med en 4-årig
funktionsperiode, og der er derfor behov for at kunne godkende
oprettelse af skolebestyrelser med en
forældrerepræsentation, der udpeges af
skolebestyrelserne ved kommunens øvrige skoler.
Som noget nyt foreslås det i § 42,
stk. 12, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at valgperioden er 2
år for forældrerepræsentanter ved skoler og
afdelinger af skoler, der alene har 7. klasse og højere
klassetrin. Mange skoler oplyser at have svært ved at finde
forældre, som ønsker at binde sig til
skolebestyrelsesarbejdet for en periode på 4 år.
Især på skoler og afdelinger, der alene har klasser fra
7. klasse og op, kan det være svært, da mange af
forældrene har børn, som bliver færdige med
skolen, inden valgperioden udløber.
Undervisningsministeriet har godkendt en
række forsøg med 2-årige valgperioder for
forældrerepræsentanter i skolebestyrelserne. Det
foreslås, at muligheden gøres permanent for skoler og
afdelinger, der alene har klassetrin fra 7. klassetrin og op, for
at gøre det nemmere for skolerne at finde forældre,
som vil stille op til skolebestyrelsen. Den gældende
bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen kan godkende forskudte valg
uanset bestemmelsen om en funktionsperiode på fire år,
jf. folkeskolelovens § 42, stk. 8, 1. pkt., som bliver stk. 9,
9. pkt., videreføres. Det betyder, at ca. halvdelen af
forældrerepræsentanterne fortsat vil kunne være
på valg hvert andet år.
Bestemmelsen om, at kommunalbestyrelsen kan
fravige folkeskolelovens § 42, stk. 1 og stk. 8, 1. pkt., som
bliver stk. 9, 1. pkt., ved skoler, som er oprettet i henhold til
folkeskolelovens § 24, stk. 2, videreføres. Det vil
således fortsat være muligt for kommunalbestyrelsen, at
fravige bestemmelserne om skolebestyrelsens sammensætning og
forældrerepræsentanternes funktionsperiode ved
folkeskoler, der kun omfatter 10. klassetrin. Der er behov for
denne mulighed for at sikre rimelige vilkår for valg af
forældrerepræsentanter og disses funktionsperiode ved
sådanne skoler.
Derudover udgår henvisningen til
folkeskolelovens § 43, stk. 2, 2. pkt., som følge af
den foreslåede ændring af bestemmelsen, jf.
lovforslagets § 1, nr. 87.
Det bemærkes, at den gældende
bemyndigelse til undervisningsministeren til at fastsætte
nærmere regler om betingelserne for fravigelse ikke
videreføres. Bemyndigelsen er ikke udnyttet i dag, og der
forventes ikke at opstå et behov herfor fremover.
Det foreslås, at der i folkeskolelovens
§ 42, stk. 13, fastsættes en
regel om, at hvis kommunalbestyrelsen i valgperioden træffer
beslutning om oprettelse af fælles bestyrelse mellem flere
folkeskoler, mellem en folkeskole og et dagtilbud eller mellem en
folkeskole og en ungdomsskole, afgår de valgte
skole-bestyrelsesmedlemmer på det tidspunkt, hvor den
nyvalgte fælles bestyrelse i henhold til kommunalbestyrelsens
beslutning skal tiltræde for resten af den afgående
bestyrelses valgperiode. Der har hidtil været en lignende
bestemmelse for så vidt angår samdrevne institutioner i
§ 3, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 802 af 13. juni 2004
om fælles ledelse for folkeskoler og kommunale dagtilbud i
landdistrikter m.v. (Samdrevne institutioner). Da
bekendtgørelsen bortfalder som følge af den
foreslåede ophævelse af ophævelse af § 24,
stk. 3, 3. pkt., i lovforslagets § 1, nr. 57, foreslås
det, at reglen fastsættes direkte i folkeskoleloven og for
god ordens skyld også omfatter situationer, hvor der
etableres fælles ledelse mellem flere folkeskoler og
fælles ledelse mellem en folkeskole og en ungdomsskole.
Til nr. 87
Efter de gældende regler fastsætter
undervisningsministeren regler om valg af
forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen, herunder
om, i hvilke tilfælde andre personer end
forældremyndighedens indehavere kan være valgbare og
valgberettigede. Med hjemmel i denne bemyndigelse er der i
bekendtgørelse nr. 114 af 26. januar 2010 om valg af
forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i
folkeskolen og om vederlag til forældre- og
elevrepræsentanter i skolebestyrelser i folkeskolen
(Skolebestyrelsesbekendtgørelsen) fastsat nærmere
regler om proceduren for valget, valgret og valgbarhed, fritagelse
for valg og for medlemskab i øvrigt m.v.
Det foreslås i §
43, stk. 1, at det er kommunalbestyrelsen, der får
kompetencen til at fastsætte regler om valg af
forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen.
Kommunalbestyrelsen vil dermed kunne tilrettelægge en
valgprocedure efter lokale ønsker og behov, som er mere
enkel end den, som nu er fastsat i
skolebestyrelsesbekendtgørelsen. De lokale regler om
skolebestyrelsesvalg kan offentliggøres på kommunens
og skolernes hjemmesider.
Med den foreslåede bestemmelse i § 43, stk. 2, videreføres den
gældende § 43, stk. 2, 1. pkt., om at en
forældrerepræsentant mister sin valgbarhed, når
barnet optages i en af de skoler, der er nævnt i § 33,
stk. 2. Det betyder, at forældrerepræsentanten skal
udtræde af skolebestyrelsen, når barnet optages i en af
de nævnte skoler.
Det foreslås i §
43, stk. 3, at undervisningsministeren bevarer bemyndigelsen
til at fastsætte nærmere regler om valg ved skoler, der
oprettes i valgperioden, forskudte valg, valgret og valgbarhed samt
muligheden for fritagelse for valg og for medlemskab i
øvrigt. Forudsætningen om, at hvervet som
forældrerepræsentant i skolebestyrelsen er et
borgerligt ombud, som nævnt i bemærkningerne til §
1, nr. 21, i lovforslag L 186 af 31. marts 2009, jf.
Folketingstidende, Tillæg A s. 6482, som vedtaget ved lov nr.
534 af 12. juni 2009, bortfalder, og det vil således
være muligt at fastsætte enklere og mere fleksible
regler end de hidtil gældende, herunder især om
udtræden.
KL og Skole og Forældre inddrages i
arbejdet med en ny bekendtgørelse.
Til nr. 88
Det fremgår af den gældende
bestemmelse i folkeskolelovens § 44, stk. 2, nr. 1, at
skolebestyrelsen fastlægger principper for skolens
virksomhed, bl.a. om undervisningens organisering, herunder
elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin.
Med den foreslåede ændring af § 44, stk. 2, nr. 1, forpligtes
skolebestyrelsen udtrykkeligt at fastlægge principper for den
understøttende undervisning, holddannelse og skolens
samarbejder efter § 3, stk. 4, 1. pkt., med lokalsamfundets
forenings- og kulturliv samt musikskoler og ungdomsskoler.
Det er skolens leder, der udarbejder forslag til
principperne for skolens virksomhed, jf. folkeskolelovens §
45, stk. 3.
Ansvaret for undervisningens
tilrettelæggelse påhviler skolens leder og undervisende
personale, jf. folke-skolelovens § 18, stk. 2, og den
foreslåede ændring hertil i lovforslagets § 1, nr.
37.
Der henvises i øvrigt til lovforslag nr. L
270 af 22. april 1993, jf. Folketingstidende, Tillæg A sp.
8905 ff., som vedtaget ved lov nr. 509 af 30. april 1993 og
lovforslag nr. 130 af 22. januar 2003, jf. Folketingstidende,
Tillæg A sp. 2949 ff., som vedtaget ved lov nr. 300 af 30.
april 2003.
Til nr. 89
Efter den foreslåede bestemmelse i § 44, stk. 2, nr. 2, fastsætter
skolebestyrelsen principper for skolens virksomhed, herunder
adgangen til at opfylde undervisningspligten uden for skolen ved
deltagelse i undervisning i den kommunale musikskole eller ved
eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening, jf. den
ved lovforslagets § 1, nr. 71, foreslåede bestemmelse i
§ 33, stk. 9.
Med den foreslåede bestemmelse forpligtes
skolebestyrelsen til at fastsætte principper for den nye
adgang til musikundervisning og eliteidrætsudøvelse
inden for undervisningstiden, som den foreslåede bestemmelse
i § 33, stk. 9, giver mulighed for.
Til nr. 90
Efter den gældende bestemmelse i
folkeskolelovens § 44, stk. 2, nr. 2, som bliver nr. 3,
fastsætter skolebestyrelsen principper om skolens virksomhed,
herunder om samarbejdet mellem skole og hjem.
Det forslås, at det præciseres i den
foreslåede bestemmelse i § 44, stk.
2, nr. 3, at skolebestyrelsen ved fastsættelsen af
principper for samarbejdet mellem skole og hjem, også skal
fastsætte principper om skolens og forældrenes ansvar i
samarbejdet. Dermed kan forældrene bidrage til tilgangen til
og håndteringen af det samarbejde, som de selv har en del af
ansvaret for. Det vil forventeligt give ejerskab til principperne i
forældregruppen og åbner dermed mulighed for, at der
med succes kan fastlægges en klar beskrivelse af, hvad der
forventes af skolen henholdsvis af forældrene.
Sådanne principper kan i forhold til
forældreansvaret bl.a. beskrive, hvad der forventes af
forældrene, for at det faglige arbejde på skolen kan
finde sted. Principperne vil fx kunne beskrive, hvilke
forventninger skolen har til forældrenes deltagelse i
forældremøder, skolehjemsamtaler og faglige eller
sociale aktiviteter på skolen.
Principperne kan ligeledes med fordel beskrive,
hvordan det forventes, at forældrene kan medvirke til et godt
undervisningsmiljø i skolen og i de enkelte klasser og til,
at eleverne får forståelse for skolens ordensregler,
værdiregelsæt og i øvrigt almindelige normer for
god opførsel, jf. den forpligtelse, som forældrene
allerede har i dag efter § 2, stk. 1, i bekendtgørelse
nr. 320 af 26. marts 2010 om fremme af god orden i folkeskolen.
Derudover kan principperne beskrive skolens
forventninger til, at forældrene sørger for at deres
barn møder undervisningsparat op i skolen. Det kan handle om
betydningen af, at forældrene aktivt motiverer deres barn til
læring, omtaler skolen positivt og samtaler med barnet om
vigtigheden af at få en uddannelse. Det kan også handle
om mere banale ting så som, at barnet skal møde i
skole mæt og udhvilet og til tiden.
Endelig kan principperne omhandle
spørgsmål om, hvordan forældrene kan
understøtte deres barns læring i hjemmet ved at
støtte op om barnets lektielæsning, at inddrage barnet
i madlavning og se tv sammen m.v.
I forhold til skolens og lærernes ansvar
kan principperne beskrive, hvad forældrene kan forvente af
skolen,. Principperne kan fx omhandle tilgangen til en
forskelligartet forældregruppe og indtænkning af
barnets familierelationer i skole-hjem-samarbejdet. Det kan
ligeledes indgå, hvordan skolen håndterer særligt
vanskelige familierelationer, fx pga. psykiske lidelser eller
misbrug i hjemmet. For så vidt angår børn, der
ikke bor hos deres biologiske forældre, kan principperne
ligeledes angive, hvordan skolen skal samarbejde med både
biologiske forældre og plejeforældre eller
kontaktpædagog.
Derudover kan principperne vedrøre skolens
og det undervisende personales generelle information til
forældrene omkring barnets og klassens faglige og sociale
udvikling og niveau, herunder om mål for undervisningen og
for den enkelte elevs læring.
På baggrund af principperne kan hver enkelt
skole med fordel udarbejde en strategi for skole-hjem-samarbejdet,
der sigter mod at give forældrene en aktiv rolle i forhold
til styrkelse af barnets skolegang, og som beskriver, hvordan der
opnås en differentieret indsats i forhold til skolens
forskellige forældregrupper.
Til nr. 93
Der er tale om en konsekvensændring som
følge af lovforslagets § 1, nr. 78, hvorefter der skal
indhentes en udtalelse fra vedkommende skolebestyrelsen ved
ansættelse af ledere, lærere og efter forslaget
også pædagoger, der varetager undervisningsopgaver i
indskolingen efter den ved lovforslagets § 1, nr. 69,
foreslåede bestemmelse i § 29 a.
Til nr. 94
Med den foreslåede ændring af § 44, stk. 8, 2. pkt., afgiver
skolebestyrelsen en udtalelse til kommunalbestyrelsen om
forsøgs- og udviklingsarbejde i det omfang, det overskrider
de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Efter
den gældende bestemmelse afgiver skolebestyrelsen en
indstilling til kommunalbestyrelsen, men kommunalbestyrelsen er
ikke forpligtet til at tiltræde skolebestyrelsens
indstilling. Ændringen er en præcisering af
gældende ret, hvorefter det ikke med bestemmelsen er
hensigten at begrænse kommunalbestyrelsens beføjelser
ved at lægge initiativretten hos skolebestyrelsen, men alene
at sikre, at skolebestyrelsen bliver hørt, jf. også
det anførte for så vidt angår de ved
lovforslagets § 1, nr. 56-58, foreslåede bestemmelser i
§ 24, stk. 3, og § 24 a, stk. 1.
Til nr. 95
Der er tale om en konsekvensændring som
følge af lovforslagets § 1, nr. 58, hvorved reglerne om
fælles ledelse ændres.
Til nr. 96
Der er tale om en konsekvensændring som
følge af lovforslagets § 1, nr. 97, om ophævelse
af bestemmelsen om dannelse af pædagogisk råd.
Til nr. 97
Efter den gældende § 46, stk. 1, skal
der ved hver skole dannes et pædagogisk råd, som er
rådgivende for skolens leder. Rådet består af
alle medarbejdere, der varetager undervisningsopgaver og andre
pædagogiske opgaver på skolen.
Det foreslås, at bestemmelsen om dannelse
af pædagogisk råd ophæves. Det bliver dermed
frivilligt for kommuner og skoler, om der skal dannes
pædagogisk råd, eller om medarbejderinddragelsen skal
tilrettelægges på en anden måde på baggrund
af lokale ønsker og behov.
Der kan være mange måder at
organisere arbejdet med den pædagogiske udvikling og
medarbejderinddragelsen på. Skolerne kan fortsat etablere
pædagogisk råd, hvis det vurderes mest
hensigtsmæssigt, men den pædagogiske udvikling og
dialogen herom vil også kunne ske gennem andre former, som fx
årgangsteams, i faggrupper eller gennem
afdelingsmøder.
Til nr. 98
Efter den gældende bestemmelse om
elevråd i § 46, stk. 2, som bliver stk. 1, har eleverne
ved hver skole, som har 5. eller højere klassetrin ret til
at danne et elevråd. Eleverne udpeger repræsentanter
for eleverne til udvalg m.v., som skolens leder har nedsat til at
behandle spørgsmål af betydning for eleverne i
almindelighed, dog ikke udvalg m.v., hvor elevernes deltagelse vil
stride mod anden lovgivning.
Som noget nyt foreslås det i § 42, stk. 2, at elever på skoler
med afdelingsstruktur får ret til at danne et elevråd
på hver afdeling, som har 5. eller højere klassetrin.
Ud over et elevråd for den samlede skole kan der dermed
også oprettes elevråd for hver afdeling på skoler
med afdelingsstruktur. Det er frivilligt for eleverne, om de vil
danne afdelingselevråd og eleverne tilrettelægger i
givet fald selv arbejdet i afdelingselevrådene.
Det vil fortsat være elevrådet for
den samlede skole, der fungerer som elevernes fælles
talerør, herunder udpeger repræsentanter for eleverne
til udvalg m.v., som skolens leder har nedsat til at behandle
spørgsmål af betydning for eleverne i almindelighed,
jf. § 46, stk. 2, der bliver stk. 1.
Det fælles elevråd og afdelingernes
elevråd tilrettelægger i fællesskab, hvordan de
skal samarbejde, herunder fx hvordan afdelingselevrådene skal
inddrages i de beslutninger, som det fælles elevråd
træffer.
Til nr. 99 og 100
Der er tale om konsekvensændringer som
følge af lovforslagets § 1, nr. 36, hvorved de
gældende bestemmelser i folkeskolelovens § 16, stk. 5 og
6, flyttes til de foreslåede bestemmelser i § 16 c, stk.
1 og 2.
Forslaget indeholder ligeledes en manglende
teknisk konsekvens af § 135, nr. 4, i lov nr. 1336 af 19.
december 2008 om ændring af kildeskatteloven,
opkrævningsloven, udpantningsloven og forskellige andre love
(Konsekvensændringer som følge af lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige).
Til nr. 101
Den foreslåede ændring er en
manglende teknisk konsekvens af § 135, nr. 4, i lov nr. 1336
af 19. december 2008 om ændring af kildeskatteloven,
opkrævningsloven, udpantningsloven og forskellige andre love
(Konsekvensændringer som følge af lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige).
Til nr. 102
Der er tale om en konsekvensændring som
følge af lovforslagets § 1, nr. 104, hvorved
folkeskolelovens § 55, stk. 2, ophæves.
Til nr. 103
Efter den gældende § 55, stk. 1, kan
undervisningsministeren for at fremme forsøgsvirksomhed og
pædagogisk udviklingsarbejde eller for at bevare små
skoler fravige lovens bestemmelser, bortset fra kapitel 1 og
kapitel 4.
Definitionen på små skoler har
tidligere været skoler i landdistrikter eller skoler med
normalt ikke over 150 elever og med beliggenhed i et byområde
med ikke over 900 indbyggere.
Som led i regelforenkling med større
frihed til kommuner og skoler foreslås definitionen af
små skoler i § 55, stk. 1,
ændret, så der ved små skoler fremover
forstås skoler i landdistrikter eller skoler med normalt ikke
over 300 elever. Beliggenhedskravet, hvorefter skolerne skal ligge
i et byområde med ikke over 900 indbyggere, bortfalder.
Det præciseres endvidere, at bestemmelsen
finder anvendelse på små afdelinger. Dette er en
videreførelse af gældende ret, hvorefter
folkeskolelovens bestemmelser om små skoler har været
fortolket således, at de finder analog anvendelse på
små afdelinger af en skole.
Det forventes, at der som hidtil hovedsageligt
vil være brug for at fravige lovens regler for at bevare
meget små skoler og afdelinger af skoler med op til 150
elever.
Til nr. 104
Efter den gældende bestemmelse i § 55,
stk. 2, kan undervisningsministeren for at fremme
forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde i
forbindelse med elevernes skolestart eller udvidet samarbejde
mellem folkebiblioteket og skolebiblioteket tillige fravige
bestemmelserne i kapitel 4 om uddannelseskrav til skolens
personale.
Muligheden for forsøg i forbindelse med
elevernes skolestart blev indført ved lov nr. 318 af 3. juni
1998. Blandt andet under hensyn til skolefritidsordningernes
stigende udbredelse var der i flere skoler og kommuner
opstået et ønske om en bedre indholdsmæssig
sammenhæng i børnenes samlede hverdag, herunder i
indskolingen. Det forudsætter et tættere samarbejde
mellem de pædagoger, der beskæftiger sig med
børnene i deres fritid, og skolens undervisere i elevernes
første år i skolen. Folkeskolelovens § 55, stk.
2, giver mulighed for forsøg, hvor de læreruddannedes
og de pædagoguddannedes samarbejdsflader kan række ud
over den samordnede indskoling med en højere grad af
forpligtende samarbejde om børnenes hverdag på skolen
og dermed en højere grad af ansvar for sammenhænge
mellem skolens undervisning og børnenes ophold i
fritidstilbud.
Siden 1998 har undervisningsministeren med
hjemmel i folkeskolelovens § 55, stk. 1 og 2, godkendt en
række forsøg med skolestart. Med
forsøgsgodkendelserne er der givet dispensation fra lovens
§ 28, stk. 1, der stiller krav om læreuddannelse for at
kunne varetage undervisningen i 1.-10. klasse.
Pædagoguddannede medarbejdere fra skolefritidsordningen har
derved fået tillagt undervisningskompetence til at varetage
undervisningsopgaver i samarbejde med lærerne fra 1. til og
med 3. klassetrin.
Den seneste evaluering af forsøg med
skolestarter viser, at ordningen med
lærer-pædagog-samarbejdet i indskolingen er en succes.
Derfor foreslås det med forslaget til § 29 a i
lovforslagets § 1, nr. 69, at skolestartforsøgene
permanentgøres og afgrænses i overensstemmelse med
erfaringerne fra forsøgene. Der henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 69. Som
følge heraf foreslås § 55, stk. 2,
ophævet.
Muligheden for at fravige kvalifikationskravene i
forbindelse med godkendelse af forsøg med udvidet samarbejde
mellem folkebiblioteket og skolebiblioteket blev indført ved
lov nr. 300 af 30. april 2003. Der har hidtil administrativt
været godkendt en række forsøg med fælles
ledelse af folke- og skolebiblioteker. Dette er sket i henhold til
forsøgsprogrammet En skole i
bevægelse. Skiftende ministre har siden 2007
løbende forlænget forsøgene for et år ad
gangen, senest for skoleåret 2013/14. Begrundelsen for
forlængelserne har været, at de politiske forhandlinger
om fælles ledelse m.v. ikke har været afsluttet.
Endvidere er der godkendt nye forsøg på de samme
betingelser som inden for forsøgsprogrammet i regi af
udfordringsretten.
Med ophævelsen af kvalifikationskravene til
skolebibliotekarer, som er fastsat ved bekendtgørelse, jf.
nærmere herom under bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 70, er der ikke længere behov for en
særskilt forsøgshjemmel i forhold til udvidet
samarbejde mellem folkebibliotek og skolebibliotek, hvorfor den
foreslås ophævet.
Til nr. 105, 107, 112-114
Der er tale om konsekvensændringer som
følge af lovforslagets § 1, nr. 106, om
indførelse af Rådet for Børns Læring.
Til nr. 106
Efter den foreslåede bestemmelse i § 57, stk. 1, 1. pkt., har Rådet
for Børns Læring til opgave at følge, vurdere
og rådgive undervisningsministeren og social-, børne-
og integrationsministeren om det faglige niveau, den
pædagogiske udvikling og elevernes udbytte af undervisningen
i folkeskolen og ungdomsskolen samt det pædagogiske arbejde i
dagtilbuddene med at understøtte alle børns trivsel,
udvikling og læring.
Hermed foreslås Rådet for Evaluering
og Kvalitetsudvikling (Skolerådet) fremover benævnt
Rådet for Børns Læring, og rådets opgaver
foreslås udvidet, så rådet også skal
rådgive undervisningsministeren og social-, børne- og
integrationsministeren om udviklingen i dagtilbud. Således
vil læring og omstændighederne omkring læring i
dagtilbud, herunder vedrørende trivsel og alsidig udvikling,
også blive en del af rådets arbejde.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 57, stk. 1, 2. pkt., skal rådet
endvidere vurdere skolens og dagtilbuds evne til at bidrage til at
bekæmpe børns negative sociale arv, at øge
integrationen af børn med anden etnisk baggrund end dansk og
at inkludere børn, hvis udvikling kræver en
særlig hensyntagen eller støtte.
I denne bestemmelse er opstillet nogle af de
væsentligste udfordringer i folkeskolen i dag, som
rådet forpligtes til at vurdere. Udfordringerne
vedrørende negativ social arv og integration af børn
med anden etnisk baggrund end dansk er også nævnt i den
gældende bestemmelse, men som noget nyt er tilføjet
inklusion af elever, hvis udvikling kræver en særlig
hensyntagen hertil. Denne udfordring fylder i dag og må
også forventes at ville fylde meget i den danske folkeskole
fremover, hvorfor den er medtaget her.
Det er ikke hensigten, at rådet skal udtale
sig om det faglige niveau eller den pædagogiske udvikling
på de enkelte folkeskoler, ungdomsskoler og dagtilbud.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 57, stk. 2, kan
undervisningsministeren og social-, børne- og
integrationsministeren forelægge spørgsmål om
folkeskolen, ungdomsskolen og dagtilbud for rådet.
Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i
folkeskolelovens § 57, stk. 2, dog således, at den er
udvidet med dagtilbudsområdet, ligesom social-, børne-
og integrationsministeren kan forelægge
spørgsmål for rådet. Rådgivning fra
rådet kan således også ske på en af de to
ministres initiativ. Ministrenes respektive initiativret er knyttet
til deres ressort, hvorfor social-, børne- og
integrationsministeren typisk vil søge rådgivning
på dagtilbudsområdet, mens undervisningsministeren
typisk vil søge rådgivning på
skoleområdet. Begge ministre vil dog kunne søge
rådgivning på fælles arbejdsområder,
herunder ikke mindst i forhold til sammenhænge mellem
dagtilbud og skole.
Der henvises i øvrigt til lovforslag nr.
170 af 1. marts 2006, jf. Folketingstidende, Tillæg A, s.
5794, som vedtaget ved lov nr. 572 af 9. juni 2006, hvorved
Skolerådet blev etableret.
Til nr. 108 og 109
Efter folkeskolelovens § 57 a, stk. 2, 1.
pkt., består formandskabet for Skolerådet i dag af 3-5
personer med særlig indsigt i folkeskoleområdet.
Efter den foreslåede ændring af § 57 a, stk. 2, 1. pkt., udvides
formandskabet for Rådet for Børns Læring i
forhold til Skolerådets formandskab, således at det kan
bestå af 5-7 medlemmer, ligesom der stilles krav om
særlig indsigt i både dagtilbudsområdet og
folkeskolen. Det indebærer, at undervisningsministeren
eksempelvis kan udpege yderligere en praktiker fra det kommunale
niveau og en forsker på dagtilbudsområdet.
Det bemærkes, at der fortsat er mulighed
for at operere med et formandskab på 5 medlemmer, hvilket
over tid kan vise sig mere hensigtsmæssigt og mere
operationelt. Beslutningen om, hvem og hvor mange der skal
være medlemmer af formandskabet, træffes af
undervisningsministeren.
Idet der forudses behov for, at der udpeges
praktikere og/eller eksperter på dagtilbudsområdet til
formandskabet, foreslås det med ændringen af § 57
a, stk. 2, 2. pkt., at de medlemmer af formandskabet, der skal
repræsentere en særlig indsigt i forhold til dagtilbud,
udpeges efter høring af social-, børne- og
integrationsministeren. Antallet af medlemmer af formandskabet med
særlig indsigt i folkeskoleområdet henholdsvis
dagtilbudsområdet skal stå i forhold til opgavernes
omfang på de pågældende områder, hvorfor
antallet af medlemmer med særlig indsigt i
dagtilbudsområdet vil udgøre et mindretal af
formandskabets medlemmer.
Til nr. 110 og 111
Med de foreslåede ændringer af § 57 a, stk. 3, foreslås
Rådet for Børns Læring tilpasset i forhold til
Skolerådet, så det ud over formandskabet får 17
medlemmer. Det vil være en begrænsning på fire
medlemmer i forhold til Skolerådets nuværende 21
medlemmer.
Det foreslås på den baggrund, at
undervisningsministeren alene udpeger ét medlem af
rådet efter indstilling fra hver af de i loven nævnte
organisationer og råd. Det findes således ikke
nødvendigt med flere medlemmer efter indstilling fra samme
organisation, eftersom der ikke foretages afstemninger i
rådet.
Det foreslås endvidere, at følgende
organisationer som noget nyt opnår indstillingsret til
rådet: Forældrenes Landsforening, Daginstitutionernes
Landsorganisation, Lederne i Børne- og
Ungdomspædagogernes Landsforbund samt Fag og Arbejde
(FOA).
Det foreslås, at følgende
organisationers/råds indstillingsret ophæves:
Regionsrådene, Uddannelsesforbundet, Rådet for
Grundlæggende Erhvervsuddannelser, Rådet for Gymnasiale
Uddannelser, Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i
Danmark.
For fortsat at sikre fokus på også at
skabe sammenhæng mellem skole og ungdomsuddannelser, vil
rådet på sigt blive udvidet med et medlem indstillet af
et kommende Råd for Ungdomsuddannelser.
Endelig foreslås det, at Dansk Ungdoms
Fællesråd og Idrættens Fællesråd
gives egen indstillingsret, hvorimod de efter de gældende
regler indstiller i forening.
Rådet vil fortsat blive sammensat i
overensstemmelse med reglerne i lov om ligestilling af mænd
og kvinder.
Til nr. 113
Med de foreslåede ændringer af §
57, stk. 2 og 3, skal Rådet for Børns Læring
afgive beretning og udtalelse til såvel
undervisningsministeren som social-, børne- og
integrationsministeren.
Til nr. 115
Med den foreslåede bestemmelse
tilføjes de foreslåede nye timetal som bilag til
folkeskoleloven. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 35,
og bemærkningerne hertil.
Til § 2
Til nr. 1
Efter den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 3, 1. pkt., indgår
ungdomsskolen i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med
kommunens folkeskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af
såvel ungdomsskolens som folkeskolens formål og
folkeskolens mål for fag og obligatoriske emner.
Med bestemmelsen forpligtes ungdomsskolerne til
at søge at indgå i samarbejder med folkeskolen om
folkeskolens mål for fag og emner.
Den foreslåede bestemmelse modsvarer den
foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 3, stk. 4,
jf. lovforslagets § 1, nr. 4, hvorved folkeskolen forpligtes
til at søge samarbejde med bl.a. ungdomsskolen.
Ungdomsskolelovens formål er dog tilføjet bestemmelsen
i ungdomsskoleloven.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 3, 2. pkt., skal mål og
rammer for samarbejderne indgå i kommunalbestyrelsens plan
for kommunens ungdomsskolevirksomhed, jf. ungdomsskolelovens §
4.
Herved præciseres det, at denne del af
ungdomsskolens virksomhed indgår i kommunalbestyrelsens plan
for ungdomsskolen, som også danner grundlag for
ungdomsskolebestyrelsens fastlæggelse af ungdomsskolens
indhold og omfang, jf. ungdomsskolelovens § 8, stk. 1.
Inden for de af kommunalbestyrelsen og
ungdomsskolebestyrelsen fastsatte rammer, jf. ungdomsskole-lovens
§§ 4 og 8, stk. 1, er det den enkelte ungdomsskoles
leder, der beslutter, med hvilke folkeskoler og under hvilke
nærmere omstændigheder ungdomsskolen skal indgå
samarbejder eller partnerskaber med kommunens folkeskoler. Denne
beslutning træffes under hensyn til
ungdomsskoleinspektørens administrative og pædagogiske
ansvar for ungdomsskolens virksomhed, jf. ungdomsskolelovens §
10, stk. 2.
Samarbejdet mellem folkeskoler og ungdomsskoler
kan bestå i alle de tilbud, som ungdomsskolen efter
ungdomsskolelovens § 3 skal eller kan omfatte. Der kan
således både være tale om tilbud, der henvender
sig generelt til eleverne i folkeskolen, og tilbud, der henvender
sig til mere specifikke elevgrupper. Endvidere kan der være
tale om kortere eller længere varende forløb inden for
et fag eller stofområde.
Til nr. 2
Der er tale om en teknisk justering af den
gældende bestemmelse i ungdomsskolelovens § 3, stk. 2,
nr. 4, hvorefter kommunalbestyrelsen kan beslutte, at
ungdomsskoletilbuddet skal omfatte undervisning i dansk som
andetsprog for udlændinge mellem 18 og 25 år, jf.
§ 3, stk. 5, i lov om undervisning i dansk som andetsprog for
voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre, der blev
ophævet i 2004 og erstattet af lov om dansk-uddannelse til
voksne udlændinge m.fl. Bestemmelsen refererer herefter til
den gældende bestemmelse i danskuddannelseslovens § 10,
stk. 1, nr. 2.
Efter bestemmelserne i danskuddannelsesloven kan
andre end sprogcentre etablere sig som udbyder af danskuddannelse,
hvis der mellem kommunalbestyrelsen og den pågældende
udbyder er indgået en driftsaftale om udbud af
danskuddannelse. Indgåelse af aftale med en anden udbyder end
sprogcentre, herunder ungdomsskoler, er herefter betinget af, at
opgaven har været i udbud i overensstemmelse med
udbudsdirektivet og tilbudsloven, og at den pågældende
udbyder har vundet udbuddet.
Til nr. 3
Efter den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 2, nr. 5, kan
kommunalbestyrelsen beslutte, at ungdomsskole-tilbuddet skal
omfatte undervisning i folkeskolens fag og obligatoriske emner samt
valgfag på 7.-10. klassetrin, jf. folkeskolelovens § 22,
stk. 7, og § 33, stk. 8.
Folkeskolelovens § 22, stk. 7, vil efter den
foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 53,
indebære, at undervisningen for elever på 7.-10.
klassetrin efter folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 1, litra d,
§ 9 og §§ 19 b-19 e kan være fælles for
elever fra flere skoler og kan tilrettelægges i samarbejde
med den kommunale ungdomsskole, således at eleverne om
nødvendigt henvises hertil. Eleverne skal dog, hvis de
ønsker det, kunne modtage undervisning inden for folkeskolen
i hele det årlige undervisningstimetal.
Folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 1,
vedrører tilbudsfag, som efter lovforslaget benævnes
2. fremmedsprog. Opregningen af 2. fremmedsprog i folkeskolelovens
§ 22, stk. 7, er ny, mens det efter de gældende regler
allerede er muligt at tilrettelægge valgfag, jf.
folkeskolelovens § 9, og alle fag i 10. klasse, jf.
folkeskolelovens §§ 19 b-19 e, i samarbejde med
ungdomsskolen.
Som noget nyt for samtlige dele af adgangen til
samarbejde mellem de to skoleformer, er det udtrykkeligt
anført, at samarbejdet kan finde sted for 7.-10. klasse. Det
betyder, at der for disse samarbejders vedkommende generelt kan
fraviges fra ungdomsskolelovens § 2, stk. 1, om, at elever i
ungdomsskolen skal være mellem 14 og 18 år.
Efter den foreslåede bestemmelse i
folkeskolelovens § 33, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr.
71, kan skolens leder efter anmodning fra forældrene tillade,
at en elev på 7.-9. klassetrin delvist opfylder sin
undervisningspligt uden for skolen ved deltagelse i undervisning i
fag inden for folkeskolens fagrække i den kommunale
ungdomsskole. Bestemmelsen vedrører ikke 10. klasse, da der
ikke er undervisningspligt hertil.
Mens folkeskolelovens § 22, stk. 7, jf.
lovforslagets § 1, nr. 53, typisk vedrører
tilrettelæggelsen af undervisningen for grupper af elever i
folkeskolen, vedrører folkeskolelovens § 33, stk. 8,
jf. lovforslagets § 1, nr. 71, enkelte elever, der på
grund af helt konkrete forhold med fordel kan følge dele af
ungdomsskolens undervisning i stedet for dele af undervisningen i
folkeskolen. Bestemmelsen vil kunne anvendes i forhold til kortere
eller længere varende forløb inden for et eller flere
fag eller stofområde for enkelte elever.
Til nr. 4
Der er efter de gældende regler ikke
hjemmel til, at en folkeskole og en ungdomsskole kan have
fælles leder og fælles bestyrelse.
Undervisningsministeren har gennem nogle år godkendt
forsøg med samdrift af 10.-klassecentre og ungdomsskoler i
flere kommuner. Forsøgene har givet mulighed for at etablere
en ledelsesstruktur, hvor der er en fælles øverste
leder samt en afdelingsleder for henholdsvis 10.-klasseafdelingen
og ungdomsskoleafdelingen. Den fælles bestyrelse kan udover
forældre-, medarbejder- og elevrepræsentanter bl.a.
bestå af repræsentanter fra organisationer og
samarbejdspartnere med særlig interesse for
ungdoms-skolecentrets arbejde, herunder arbejdsmarkedsparter og
ungdomsuddannelser.
Som led i regelforenkling med større
frihed til kommuner og skoler indeholder den ved lovforslagets
§ 1, nr. 58, foreslåede bestemmelse i § 24 b,
hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan etablere fælles
ledelse for ungdomsskoler og folkeskoler.
Reglerne i henholdsvis folkeskolelovgivningen og
lovgivningen om ungdomsskolerne vil fortsat gælde for de
folkeskoler og ungdomsskoler, der har fælles ledelse.
Udgangspunktet er derfor, at folkeskolen er undergivet
folkeskoleloven, og ungdomsskolen er undergivet lov om
ungdomsskoler. Opgaverne for de ungdoms- og folkeskoler, der
indgår i fælles ledelse, er således
uændrede, men lederen og bestyrelsen er fælles.
Kommunalbestyrelsen skal forud for en beslutning
om etablering af fælles ledelse indhente en udtalelse fra
ungdomsskolebestyrelsen og skolebestyrelsen. Kommunalbestyrelsen er
ikke bundet af udtalelserne.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 4 a præciseres det, at hvis
kommunalbestyrelsen beslutter, at en folkeskole og en ungdomsskole
har fælles leder og fælles bestyrelsen, jf. den ved
lovforslagets § 1, nr. 58, foreslåede bestemmelse til
folkeskolelovens § 24 b, varetages de opgaver, som i
ungdomsskoleloven er tillagt ungdomsskoleinspektøren, af den
fælles leder, og at de opgaver, som er tillagt
ungdomsskolebestyrelsen, varetages af den fælles
bestyrelse.
Ungdomsskolelovens § 29, stk. 1, hvorefter
klager over afgørelser truffet af en ungdomsskolebestyrelse
kan indbringes for kommunalbestyrelsen af de personer,
organisationer eller myndigheder, som afgørelsen
angår, vil fremover gælde for afgørelser truffet
af den fælles bestyrelse. Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 58.
Til nr. 5
Efter ungdomsskolelovens § 5, stk. 2,
fastsætter kommunalbestyrelsen årligt en
beløbsramme for udgifterne til ungdomsskolevirksomheden, jf.
lovens §§ 2, 3 og 7.
Med den foreslåede ændring af § 5, stk. 2, henviser bestemmelsen
også til ungdomsskolelovens § 8, der rummer bestemmelser
om ungdomsskolebestyrelsens arbejde med ungdomsskolens budget og
indhold, indenfor den af kommunalbestyrelsens årlige
fastsatte beløbsramme for udgifterne til
ungdomsskolevirksomheden. Der er tale om en ordensmæssig
ændring.
Til nr. 6
Ændringerne i lovforslagets § 2, nr. 4
og 6-7, giver bedre muligheder for kommunalbestyrelsen til at
beslutte, hvordan arbejdet med ungdomsskolebestyrelserne skal
foregå efter lokale ønsker og behov. Ændringerne
skal ses på baggrund af et vellykket forsøg med en
anden tilrettelæggelse af bestyrelsesarbejde, bestyrelsens
sammensætning og valgperiode i Aarhus Kommune, de
foreslåede forenklinger af reglerne på området og
de foreslåede regler for fælles ledelse i lovforslagets
§ 2, nr. 4.
Aarhus Kommune fik i 2008 godkendt et
forsøg, der gav kommunen mulighed for at fravige
ungdomsskolelovens § 7 om sammensætning af
ungdomsskolebestyrelsen, samt §3 om valgperioden i
ministeriets bekendtgørelse nr. 790 af 20. november 1990 om
ungdomsskolebestyrelser. Begrundelsen var, at Aarhus Kommune
vurderede, at en kortere valgperiode ville gøre det lettere
at tiltrække relevante bestyrelsesmedlemmer fra
organisationer og virksomheder, og ligeledes ville gøre det
lettere for disse og for elever og forældre at binde sig til
at arbejde en periode i en ungdomsskolebestyrelse. Endelig
ønskede kommunen selv at kunne vurdere nødvendigheden
af at have en repræsentant i bestyrelsen for at give bedre
plads til repræsentanter fra foreninger, organisationer m.v.
fra ungdomsskolernes lokalområde og sikre et større
lokalt præg. Forsøget er blevet evalueret af
bestyrelserne og ungdomsskoleledelserne i 2011. Evalueringen viste
et positivt resultat for så vidt angår engagement og
deltagelse i bestyrelsesarbejdet.
Efter ungdomsskolelovens § 7, stk. 1, 1.
pkt., oprettes der ved hver ungdomsskole en ungdomsskolebestyrelse
bestående af 7-11 medlemmer.
Med den foreslåede ændring af § 7, stk. 1, 1. pkt., skal en
ungdomsskoles bestyrelse fremover bestå af 7 medlemmer eller
flere. Dermed bortfalder den øvre grænse for antallet
af medlemmer i en ungdomsskoles bestyrelse. Hensigten med at fjerne
den øvre grænse for antal medlemmer af bestyrelsen er
at give kommunalbestyrelsen større frihed til at
træffe beslutning om antallet af bestyrelsesmedlemmer efter
lokale ønsker og behov.
Det er fortsat kommunalbestyrelsen, der
fastsætter medlemstallet og den nærmere
sammensætning af ungdomsskolebestyrelsen, jf. lovens §
7, stk. 2.
Til nr. 7
Efter de gældende regler skal der i
ungdomsskolebestyrelsen være repræsentanter for
kommunalbestyrelsen, organisationer med særlig interesse for
ungdomsskolearbejdet, herunder arbejdsmarkedets parter,
medarbejderne ved ungdomsskolen og eleverne ved ungdomsskolen.
Det foreslås, at det præciseres i
§ 7, stk. 1, 3. pkt., at der som
minimum skal være repræsentanter i
ungdomsskolebestyrelsen som angivet i bestemmelsen, og at der
således også kan være øvrige
repræsentanter i en ungdomsskolebestyrelse, afhængig af
hvad kommunalbestyrelsen fastsætter herom efter lokale
ønsker og behov, jf. ungdomsskolelovens § 7, stk. 2.
Dette er i overensstemmelse med gældende ret.
Som led i regelforenkling foreslås det, at
kravet om, at kommunalbestyrelsen skal være
repræsenteret i ungdomsskolebestyrelserne, skal udgå.
Derved bliver det op til en lokal beslutning, om
kommunalbestyrelsen ønsker at være repræsenteret
i bestyrelsen. Kommunalbestyrelsen har fortsat mulighed for at
beslutte, at en tilforordnet deltager i ungdomsskolebestyrelsens
møder uden stemmeret, jf. ungdomsskolelovens § 7, stk.
2.
Ændringerne giver den enkelte
kommunalbestyrelse større frihed til efter lokale
ønsker og behov at fastlægge rammerne for
bestyrelsesarbejdet i ungdomsskolen med henblik på at
sammensætte en handlekraftig og arbejdsduelig bestyrelse i
relation til ungdomsskolens opgaver.
Til nr. 8
Ændringen af henvisningen fra § 8,
stk. 5, til § 8, stk. 4, i ungdomsskolelovens § 7, stk.
2, 1. pkt., er en teknisk ændring, som følge af en
tidligere ophævelse af § 8, stk. 4, ved lov nr. 480 af
31. maj 2000.
Ungdomsskolelovens § 7, stk. 2, 2. pkt., om
at repræsentanterne for kommunalbestyrelsen kan vælges
inden eller uden for dens medlemmer, ophæves som en
konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 5, hvorefter
kommunalbestyrelsen ikke længere skal være fast
repræsenteret i bestyrelsen. Lovens § 7 stk. 2, giver
fortsat kommunalbestyrelsen mulighed for at beslutte, at
kommunalbestyrelsen skal være repræsenteret i
ungdomsskolebestyrelsen, eller at en tilforordnet skal deltage i
ungdomsskolebestyrelsens møder uden stemmeret.
Til nr. 9
Efter ungdomsskolelovens § 7, stk. 5, kan
undervisningsministeren fastsætte regler om valg til
ungdomsskolebestyrelsen, om dens nedsættelse og funktion.
Det foreslås, at det præciseres i
loven, at undervisningsministerens bemyndigelse til at
fastsætte regler også omfatter regler om valgperiodens
længde m.v. Det er hensigten, at der vil blive fastsat
regler, der kan give kommunerne større frihed, i
overensstemmelse med erfaringer med bl.a. valgperiodens
længde og inddragelse bl.a. af private virksomheder og
frivillige organisationer i ungdomsskolebestyrelserne ved et
forsøg i Aarhus Kommune, som er nærmere beskrevet
foran i bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 6
(§ 7, stk. 1, 1. pkt.).
Til nr. 10
Det fremgår af den gældende
bestemmelse i ungdomsskolelovens § 10, stk. 1, at enhver
selvstændig ungdomsskole ledes af en
ungdomsskoleinspektør. Med dette lovforslags § 2, nr.
4, etableres hjemmel i § 4 a til at etablere fælles
ledelse mellem en ungdomsskole og en folkeskole. Hvis der etableres
fælles ledelse mellem en ungdomsskole og en folkeskole, vil
ungdomsskolen ikke blive ledet af en ungdomsskoleinspektør
men i stedet af den fælles leder af folkeskolen og
ungdomsskolen. Som konsekvens heraf foreslås det, at der i
§ 10, stk. 1, indarbejdes en henvisning til § 4 a,
hvorved det præciseres, at kravet om, at en ungdomsskole
ledes af en ungdomsskoleinspektør, ikke gælder for
ungdomsskoler, der har fælles ledelse med en folkeskole.
Til § 3
Til nr. 1
Efter den foreslåede bestemmelse i § 3 b, stk. 3, skal kommunale og
kommunalt støttede musikskoler, indgå i samarbejder,
herunder partnerskaber, med kommunens folkeskoler, der kan bidrage
til at opfylde såvel musikskolens som folkeskolens
formål og folkeskolens mål for fag og obligatoriske
emner, herunder musik.
Bestemmelsen foreslås indført i
musikloven, så kravet om, at såvel folkeskolen som
musikskolen skal søge at opnå forpligtende samarbejder
mellem de to skoler afspejles i folkeskolelov såvel som
musiklov. Bestemmelsen svarer - for så vidt angår
samarbejde mellem musikskole og folkeskole - til den
foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 3, stk. 4,
jf. lovforslagets § 1, nr. 4, dog således at musiklovens
formål er tilføjet bestemmelsen i musikloven.
Kravet om gensidigt samarbejde gælder kun
for musikskolernes musikskoleundervisning. Der stilles
således ikke krav om et gensidigt samarbejde i forbindelse
med musik- og kulturskolernes undervisning i andre kunstfag, som
tilbydes i regi af deres kulturskolevirksomhed. Denne undervisning
er alene omfattet af folkeskolens forpligtelse til at søge
at indgå samarbejde med kunst- og kulturskolerne.
Samarbejde mellem musikskoler og folkeskoler skal
som udgangspunkt omhandle en tilrettelæggelse af
undervisningen, musikskolernes medvirken i folkeskolens
undervisning i musikfaget og musikfagets understøttelse af
folkeskolens øvrige fag. Samarbejdet kan dog indeholdes i
alle de tilbud, som musikskolen efter musiklovens § 3 a samt
kapitel 1 i bekendtgørelse om musikskoler om opgaver og
formål, jf. bekendtgørelse nr. 673 af 14. maj 2013,
som træder i kraft den 14. januar 2014, kan eller skal
omfatte.
Formålet med den foreslåede
bestemmelse er for det første at skabe mulighed for, at
musikskolerne kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens mål
for musikfaget. Dette kan fx ske ved, at musikskolens
undervisningstilbud og lærerkræfter anvendes som
inspiration og supplement til folkeskolens egen musikundervisning
og herigennem støtter op om folkeskolens mål for fag
og obligatoriske emner. Der kan både være tale om
tilbud, der henvender sig generelt til eleverne i folkeskolen, og
tilbud, der henvender sig til mere specifikke elevgrupper.
Endvidere kan der være tale om ganske korte eller
længerevarende forløb inden for folkeskolens
musikfag.
Formålet med den foreslåede
bestemmelse er for det andet at sikre, at både musikskolens
og folkeskolens undervisning af eleverne kan gennemføres.
Med indførelsen af den forlængede skoledag er der
behov for, at folkeskole og musikskole samarbejder om elevernes
fortsatte mulighed for at modtage musikskole-undervisning, herunder
drøfter skemaer, lokaler og andre praktiske forhold i den
sammenhæng.
Det er op til den enkelte musikskoles leder,
inden for de af kommunalbestyrelsen eller musikskolebestyrelsen
fastsatte vedtægter, jf. bekendtgørelse om musikskoler
§ 3, stk. 1 og 2, at beslutte omfanget og under hvilke
nærmere omstændigheder musikskolen skal indgå
samarbejder med kommunens folkeskoler. Denne beslutning
træffes under hensyn til musikskolelederens administrative og
pædagogiske ansvar i forhold til musikskolens virksomhed, jf.
lov om musik § 3 a og bekendtgørelse om musikskoler
§§ 1 og 2.
Tilsvarende er det den enkelte folkeskoles leder,
der inden for de af kommunalbestyrelsen og skolebestyrelsen
fastsatte rammer beslutter, under hvilke nærmere
omstændigheder og i hvilket omfang folkeskoleskolen skal
indgå samarbejder med musikskolen. Denne beslutning
træffes under hensyn til skolelederens ansvar for kvaliteten
i undervisningen i henhold til folkeskolens formål, jf.
folkeskolelovens § 2, stk. 2.
Det bemærkes, at der med lovforslagets
§ 1, nr. 71, foreslås en ny bestemmelse i
folkeskolelovens § 33, stk. 9, hvorefter folkeskolens leder
efter anmodning fra forældrene kan tillade, at en elev i
begrænset omfang opfylder sin undervisningspligt i den
kommunale musikskole.
Den foreslåede bestemmelse i
folkeskolelovens § 33, stk. 9, foreslås indført,
fordi der med indførelsen af den længere skoledag som
nævnt også er behov for, at folkeskoler og musikskoler
samarbejder om elevernes fortsatte mulighed for at modtage
musikskoleundervisning. Det er dog i disse tilfælde
folkeskolelederen, der konkret vurderer, om det er fagligt
forsvarligt, at en elev i begrænset omfang ikke deltager i
den almindelige undervisning, og i forhold til hvilke dele af
skoledagen det i givet fald mest hensigtsmæssigt kan finde
sted, jf. folkeskolelovens § 45, stk. 1 og 2.
For så vidt angår den gældende
refusionsordning på musikskoleområdet og
afgræsningen af refusions-mulighederne i relation til
musikskolernes deltagelse i folkeskolens undervisningsaktiviteter
bemærkes, at der vil blive fastsat nærmere regler herom
i bekendtgørelsen om musikskoler, som udstedes i henhold til
lov om musik § 3 a, stk. 4.
Til § 4
Til nr. 1
Kommunalbestyrelsen er efter dagtilbudslovens
§ 4, stk. 1, 1. pkt., forpligtet til at sørge for det
nødvendige antal pladser i dag-, fritids- og klubtilbud samt
andre socialpædagogiske fritidstilbud.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 1, 2. pkt., anses
kommunalbestyrelsens forpligtelse til at sørge for det
nødvendige antal pladser i fritids- og klubtilbud m.v. for
opfyldt, når pladserne stilles til rådighed i det
tidsrum, hvor kommunens elever i folkeskolen har behov herfor.
Indførelsen af den længere og mere
varierede skoledag i folkeskolen indebærer, at kommunerne vil
kunne reducere i det antal timer, hvor der stilles pasnings- og
fritidstilbud til rådighed for folkeskolens elever.
Frie grundskoler er imidlertid ikke omfattet af
reglerne om den længere skoledag, hvorfor det står dem
frit for, om de vil indføre en længere skoledag.
Pasningsbehovet for eleverne på disse skoler reduceres
således ikke nødvendigvis tilsvarende.
Med forslaget tilpasses kommunalbestyrelsens
forpligtelse til at sørge for det nødvendige antal
pladser i fritids- og klubtilbud, således at denne
forpligtelse anses for opfyldt, når pladserne stilles til
rådighed i det tidsrum, hvor kommunens elever i folkeskolen
har behov herfor.
For så vidt angår frie grundskoler
bemærkes det, at frie grundskoler efter friskolelovens §
15 kan oprette skolefritidsordninger. Forslaget skal endvidere ses
i lyset af, at de frie skoler principielt vil have de samme
økonomiske muligheder for at forlænge skoledagen som
de kommunale folkeskoler.
Til § 5
Til nr. 1-5
Der er tale om konsekvensændringer som
følge af lovforslagets § 1, nr. 26.
Til § 6
Til nr. 1-4
Der er tale om konsekvensændringer som
følge af lovforslagets § 1, nr. 26.
Til § 7
Til nr. 1
Der er tale om konsekvensændringer som
følge af, at Rådet for Evaluering og
Kvalitetsudvikling af Folkeskolen ændrer navn til Rådet
for Børns Læring, jf. lovforslagets § 1, nr.
105-114.
Til § 8
Det foreslås i lovforslagets § 8, stk. 1, at loven træder i
kraft den 1. januar 2014, jf. dog § 8, stk. 2.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 2, træder lovforslagets
§ 1, nr. 1-32, de ved lovforslagets § 1, nr. 33,
affattede bestemmelser i § 14 a og § 14 b, stk. 1-3,
lovforslagets § 1, nr. 34-54, 60-80, 82, 83, 88-102, 104 og
115, § 2, nr. 1 og 3, og §§ 3-6 i kraft den 1.
august 2014.
De nævnte bestemmelser i lovforslaget
vedrører alt det, som har direkte sammenhæng med
skoleåret. Det omhandler således ikke de
foreslåede regler om fælles ledelse,
skolebestyrelsesvalg og -sammensætning samt det nye
Rådet for Børns Læring, som træder i kraft
den 1. januar 2014.
Efter lovforslagets §
8, stk. 3, finder de hidtil gældende vejledende
timetal for tilbudsfagene tysk og fransk fortsat anvendelse for
elever, der i skoleåret 2014/15 begynder i 7., 8. eller 9.
klasse. Elever, der påbegynder 6. klassetrin i
skoleåret 2014/15, undervises efter det nye timetal, uden at
der stilles krav om kompensation for den ugentlige lektion på
5. klassetrin, idet det dog bemærkes, at undervisningen
også for elever på dette klassetrin skal
tilrettelægges således, at den leder hen mod de
slutmål, der er gældende fra tidspunktet for lovens
ikrafttræden. De hidtil gældende regler finder
endvidere anvendelse for elever, der begynder i 8. klasse i forhold
til geografi, og for elever, der begynder i 9. klasse i forhold til
valgfagene sløjd, håndarbejde og hjemkundskab.
Overgangsbestemmelsen er begrundet i, at der er
væsentlige ændringer i timetallene i de
pågældende fag i udskolingen, hvilket ikke vurderes at
ville kunne udjævnes inden udgangen af 9. klasse. For
så vidt angår de nævnte valgfag er
ændringen begrundet i, at disse med lovforslaget bliver
to-årige, hvorfor de ikke efter lovforslaget vil kunne
påbegyndes på 9. klassetrin.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 4, finder lovforslagets §
1, nr. 9, for så vidt angår håndværk og
design anvendelse først fuldt ud anvendelse fra
skoleåret 2016/17. Skolerne kan dog udbyde faget fra
skoleåret 2014/15.
Det vil således først være
obligatorisk at udbyde faget fra skoleåret 2016/2017.
Skolerne vil dog kunne vælge at udbyde faget allerede fra
skoleåret 2014/2015. Udbydes håndværk og design
ikke fra skoleåret 2014/2015 skal der, indtil faget udbydes
senest i 2016/2017, i stedet udbydes undervisning i sløjd og
hånd-arbejde efter de hidtil gældende regler. Den
foreslåede bestemmelse skal give kommuner og skoler mulighed
for at oparbejde de nødvendige kompetencer og sikre de
fysiske lokaliteter til at undervise i håndværk og
design.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 5,
finder kravet i den foreslåede bestemmelse i § 15, stk.
3, jf. lovforslagets § 1, nr. 34, om organisering af
lektiehjælp og faglig fordybelse, ikke anvendelse for skoler,
der inden den 1. august 2014 har indsendt ansøgning efter
den foreslåede bestemmelse i § 14 b, stk. 4, jf.
lovforslagets § 1, nr. 33.
Den foreslåede bestemmelse i § 14 b,
stk. 4, vedrører skoler, som pr. 1. august 2014 af
pædagogiske grunde ønsker at fravige loftet over den
samlede undervisningstid. Disse heldagsskoler vil ikke skulle leve
op til kravet om, at lektiehjælp og faglig fordybelse er
frivillig for eleverne at deltage i og skal placeres om
eftermiddagen i ydertimerne.
Det bemærkes, at heldagsskoler, som
allerede efter de gældende regler har opnået
forsøgsgodkendelse fra Undervisningsministeriet til at
fravige det eksisterende loft over undervisningstiden for de
mindste klasser, også vil blive betragtet som undtaget fra
det foreslåede loft over undervisningstiden. Dermed skal
disse skoler - ligesom evt. kommende heldagsskoler - heller ikke
skulle leve op til kravet om, at lektiehjælp og faglig
fordybelse er frivillig og skal placeres om eftermiddagen i
ydertimerne.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 6, finder kravet i den ved
lovforslagets § 1, nr. 34, foreslåede bestemmelse i
§ 15, stk. 3, 2. pkt., om, at lektiehjælp skal placeres
om eftermiddagen, ikke anvendelse for skoler, der på
tidspunktet for lovens ikrafttræden har placeret
lektiehjælp og faglig fordybelse fra morgenstunden.
Den foreslåede bestemmelse indebærer,
at skoler, der allerede har organiseret sig med lektiehjælp
og på en sådan måde, at lektiehjælpen
lægges fra skoledagens begyndelse i stedet for om
eftermiddagen, kan fortsætte hermed. Bestemmelsen finder
således anvendelse for skoler, som pr. 1. januar 2014 har
planlagt skoleåret 2014/15 således, at
lektiehjælpen lægges fra skoledagens begyndelse og
fremadrettet så længe lektiehjælp fra
morgenstunden opretholdes.
Det er fortsat et krav, at lektiehjælpen
skal lægges i ydertimerne, og at det er frivilligt for
eleverne at deltage.
Det foreslås i §
8, stk. 7, at forskolelærerinder og
småbørnslærerinder, der er uddannet efter
tidligere gældende lovgivningen herom, som hidtil kan
varetage undervisning i børnehaveklassen og på 1.-4.
klassetrin og i idræt, håndværk og design samt
madkundskab på de øvrige klassetrin samt varetage
opgaver i den understøttende undervisning. Der henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 66, hvorved
folkeskolelovens § 28, stk. 3, foreslås
ophævet.
Forpligtelsen for kommunalbestyrelsen til at
sikre, at lærerne har undervisningskompetence i de fag, de
underviser i, jf. den foreslåede bestemmelse i § 40,
stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 79, træder i kraft
med det samme, men målet om 95 pct. kompetencedækning
skal efter den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 8, først nås i
2020. Skolerne får herved en indfasningsperiode frem til 2020
til at nå målet om fuld kompetencedækning,
så der kan ske den nødvendige efteruddannelse og de
nødvendige justeringer i organiseringen og
tilrettelæggelsen af undervisningen mellem kommunens skoler
og lærere.
For at sikre, at der sker en gradvis indfasning,
foreslås det, at kompetencedækningen skal være
mindst 85 pct. i 2016 og mindst 90 pct. i 2018. Graden af
kompetencedækning opgøres på kommuneniveau, jf.
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 79.
Det er aftalt mellem regeringen og KL, at
kommunerne skal udarbejde en lokal kompetenceplan, og at der i
øvrigt løbende følges op på udviklingen
i kompetencedækningen via Uni-Cs løbende
opgørelser, der bygger på data fra skolernes
administrative edb-systemer, som indeholder stamdata for de ansatte
læreres kompetencer, hvilke fag og klassetrin de underviser
m.v. for samtlige folkeskoler i landet. I 2018 drøftes det
resterende løft til 95 pct. kompetencedækning.
Bilag 1
Timetal
(minimumstimetal og vejledende timetal) for fagene | Klassetrin | 1. | 2. | 3. | 4. | 5. | 6. | 7. | 8. | 9. | Timetal i alt | A. Humanistiske fag | | | | | | | | | | | Minimumstimetal, 3-årige
blokke | | | 1.090 | | | 1.015 | | | 1.320 | 3.425 | Dansk (vejledende timetal) | 330 | 300 | 270 | 180 | 180 | 180 | 180 | 180 | 180 | 1.980 | Minimumstimetal,
dansk 1.-3. kl. | | | 900 | | | | | | | | Engelsk (vejledende timetal) | | | 60 | 60 | 90 | 90 | 90 | 90 | 90 | 570 | Tysk/fransk (vejledende timetal) | | | | | | | 90 | 120 | 120 | 330 | Historie | | | | | | | | | | 360 | Minimumstimetal, historie 4.-6.
kl. | | | | | | 180 | | | | | Kristendomskundskab (vejledende timetal) | 60 | 30 | 30 | 30 | 30 | 60 | | 30 | 30 | 300 | Samfundsfag (vejledende timetal) | | | | | | | | 60 | 60 | 120 | B. Naturfag | | | | | | | | | | | Minimumstimetal, 3-årige
blokke | | | 560 | | | 515 | | | 790 | 1.865 | Matematik (vejledende timetal) | 150 | 150 | 150 | 120 | 120 | 120 | 120 | 120 | 120 | 1.170 | Minimumstimetal, matematik 1.-3.
kl. | | | 450 | | | | | | | | Natur/teknik (vejledende timetal) | 30 | 30 | 60 | 60 | 60 | 60 | | | | 300 | Geografi (vejledende timetal) | | | | | | | 30 | 60 | 30 | 120 | Biologi (vejledende timetal) | | | | | | | 60 | 60 | 30 | 150 | Fysik/kemi (vejledende timetal) | | | | | | | 60 | 60 | 90 | 210 | C. Praktiske/musiske fag | | | | | | | | | | | Minimumstimetal, 3-årige
blokke | | | 430 | | | 690 | | | 325 | 1.445 | Idræt (vejledende timetal) | 30 | 60 | 60 | 90 | 90 | 90 | 60 | 60 | 60 | 600 | Musik (vejledende timetal) | 30 | 60 | 60 | 60 | 30 | 30 | | | | 270 | Billedkunst (vejledende timetal) | 30 | 60 | 60 | 60 | 30 | | | | | 240 | Håndarbejde, sløjd og
hjemkundskab (vejledende timetal) | | | | 60 | 120 | 120 | 90 | | | 390 | Valgfag (vejledende timetal) | | | | | | | 60 | 60 | | 120 | D. Klassens tid | | | | | | | | | | | Minimumstimetal, 3-årige
blokke | | | 70 | | | 70 | | | 85 | 225 | Klassens tid (vejledende timetal) | 30 | 22,5 | 22,5 | 22,5 | 22,5 | 30 | 30 | 30 | 30 | 240 | | | | | | | | | | | | Samlet
minimumstimetal | | | 2.150 | | | 2.290 | | | 2.520 | 6.960 | Samlet vejledende timetal | | | | | | | | | | 7.470 |
|
Basistimer pr. klassetrin | Klassetrin | Bh. | 1. | 2. | 3. | 4. | 5. | 6. | 7. | 8. | 9. | 10. | | 600 | 600 | 600 | 660 | 660 | 660 | 660 | 660 | 660 | 660 | 840 |
|
Note: Timetallene er angivet i
klokketimer og uden pauser. Note: Bh.:
Børnehaveklasse |
|
Bilag 2
Lovforslag sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | | | | I lov om folkeskolen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, som ændret
ved § 4 i lov nr. 622 af 12, juni 2013, foretages
følgende ændringer: | | | | § 3.
Folkeskolen omfatter en 10-årig grundskole bestående af
en børnehaveklasse og 1.-9. klasse samt en 1-årig 10.
klasse, jf. kapitel 2 a. Stk. 2-7.
(…) | | 1. I § 3, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: »Undervisningen i grundskolen
består af undervisning i folkeskolens fag, jf. §§
5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf. § 7, samt
understøttende undervisning, jf. § 16 a.« | | | | § 3.
(…) Stk. 2.
Børn, hvis udvikling kræver en særlig
hensyntagen eller støtte, gives specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler.
Der gives desuden specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand til børn, hvis undervisning
i den almindelige klasse kun kan gennemføres med
støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt, jf. §
16, stk. 3, 1. pkt. Stk. 3-7.
(…) § 51.
(…) Stk. 5.
Bestemmelsen i stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 gælder tilsvarende
for afgørelser vedrørende elever, hvis undervisning
kun kan gennemføres med støtte i mindst 9
undervisningstimer ugentligt, jf. § 3, stk. 2, og § 16,
stk. 3, 1. pkt. Afgørelser om supplerende undervisning og
anden faglig støtte, jf. § 5, stk. 6, til elever i
børnehaveklassen og i 1.-3. klasse, der har mindre end 18
undervisningstimer ugentligt, kan indbringes for klagenævnet,
hvis elevens undervisning kun kan gennemføres med denne
støtte i den overvejende del af undervisningstiden. Stk. 6-9.
(…) | | 2. I § 3, stk. 2, 2. pkt., og § 51, stk. 5,1. pkt., ændres
»§ 16, stk. 3, 1. pkt.« til: »§ 16,
stk. 4.« | | | | § 3.
(…) Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter
nærmere regler om specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand, herunder om adgangen til at
indhente viden og specialrådgivning samt bistand til
kommunens udredning fra den nationale videns- og
specialrådgivningsorganisation, og kan i den forbindelse
fravige §§ 5, 7, 7 a, 13, 14 og 16 og § 28, stk. 1,
§ 29 og § 36, stk. 2 og 4. Stk. 4-7.
(…) | | 3. I § 3, stk. 3, ændres »14 og
16 og« til: »14, § 14 b, stk. 1 og 2, 1.
pkt.,«. | | | | | | 4. I § 3 indsættes efter stk. 3 som nye
stykker: »Stk. 4.
Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af
partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-,
idræts- og foreningsliv, kunst- og kulturskoler, med lokale
fritidshjem og ungdomsklubber og med de kommunale eller kommunalt
støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til
opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for
folkeskolens fag og obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen
fastlægger mål og rammer for skolernes samarbejder, og
skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet. Stk. 5. Som led
i de i stk. 4 nævnte samarbejder kan skolens leder beslutte, at personer,
der ikke er ansat ved kommunens skolevæsen, i begrænset
omfang kan varetage undervisningsopgaver i folkeskolens fag,
obligatoriske emner og understøttende
undervisning.« Stk. 4-7 bliver herefter stk. 6-9. | | | | § 3
(…) Stk. 5.
Folkeskolen kan tilbyde børn optagelse i en
skolefritidsordning, hvis børnene er optaget i skolen eller
har nået den alder, hvor de tidligst ville kunne optages i
børnehaveklasse. Stk. 6-7.
(…) | | 5. I § 3, stk. 5, som bliver stk. 7,
indsættes efter 1. pkt.: »Kommunalbestyrelsen kan med
godkendelse af undervisningsministeren beslutte, at
skolefritidsordninger på skoler eller afdelinger af skoler
med normalt ikke over 150 elever kan optage børn fra det
fyldte 3. år.« | | | | § 3 a.
Børn, der har brug for støtte, og som ikke alene kan
understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og
holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden
faglig støtte i henhold til § 5, stk. 6. Hvis der er
behov herfor, skal der gives personlig assistance, der kan
hjælpe barnet til at overvinde praktiske vanskeligheder i
forbindelse med skolegangen. § 51
(…) Stk. 5.
Bestemmelsen i stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 gælder tilsvarende
for afgørelser vedrørende elever, hvis undervisning
kun kan gennemføres med støtte i mindst 9
undervisningstimer ugentligt, jf. § 3, stk. 2, og § 16,
stk. 3, 1. pkt. Afgørelser om supplerende undervisning og
anden faglig støtte, jf. § 5, stk. 6, til elever i
børnehaveklassen og i 1.-3. klasse, der har mindre end 18
undervisningstimer ugentligt, kan indbringes for klagenævnet,
hvis elevens undervisning kun kan gennemføres med denne
støtte i den overvejende del af undervisningstiden. Stk. 6-9.
(…) | | 6. I § 3 a, 1. pkt., og § 51, stk. 5, 2. pkt., ændres
»§ 5, stk. 6« til: »§ 5, stk.
5«. | | | | § 5.
(…) Stk. 2.
Undervisningen i 1.-9. klasse gives inden for 3 fagblokke og
omfatter for alle elever: 1) Humanistiske fag: a) Dansk på alle klassetrin. b) Engelsk på 3.-9. klassetrin. c) Kristendomskundskab på alle
klassetrin bortset fra det klassetrin, hvor
konfirmationsforberedelsen finder sted. d) Historie på 3.-9.
klassetrin. e) Samfundsfag på 8. og 9.
klassetrin. 2) Praktiske/musiske fag: a) Idræt på alle
klassetrin. b) Musik på 1.-6. klassetrin. c) Billedkunst på 1.-5.
klassetrin. d) Håndarbejde, sløjd og
hjemkundskab på et eller flere klassetrin inden for 4.-7.
klassetrin. 3) Naturfag: a) Matematik på alle
klassetrin. b) Natur/teknik på 1.-6.
klassetrin. c) Geografi på 7.-9.
klassetrin. d) Biologi på 7.-9. klassetrin. e) Fysik/kemi på 7.-9.
klassetrin. Stk. 3-8.
(…) | | 7. I § 5, stk. 2, nr. 1, litra b,
ændres »3.-9. klassetrin« til: »1.-9.
klassetrin«. | | | | | | 8. I § 5, stk. 2, nr. 1, indsættes
efter litra d som nyt litra: »e) Tysk eller fransk på 5.-9.
klassetrin, jf. dog stk. 3. Hver skole skal udbyde tysk og kan
udbyde fransk.« Litra e bliver herefter litra f. | | | | | | 9. I § 5, stk. 2, nr. 2, litra d,
ændres »Håndarbejde, sløjd og
hjemkundskab« til: »Håndværk og design samt
madkundskab«. | | | | § 5.
(…) Stk. 3. Der
skal tilbydes eleverne undervisning i tysk (tilbudsfag) på
7.-9. klassetrin. Stk. 4-8.
(…) | | 10.§ 5, stk. 3, affattes
således: »Stk. 3.
Skolens leder kan efter samråd med en elevs forældre og
lærere samt efter eventuel inddragelse af Ungdommens
Uddannelsesvejledning fritage eleven for tysk eller fransk, jf.
§ 5, stk. 2, nr. 1, litra e, fra 7. klassetrin, hvis det er
til elevens bedste. Elever, der fritages for tysk eller fransk,
skal have anden relevant undervisning i de pågældende
timer.« | | | | § 5.
(…) Stk. 4. Der kan
som alternativ for den enkelte elev som tilbudsfag tilbydes
eleverne undervisning i fransk i stedet for tysk på 7.-9.
klassetrin. Stk. 5-8.
(…) | | 11.§ 5, stk. 4, ophæves. Stk. 5-8 bliver herefter stk. 4-7. | | | | § 5.
(…) Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at undervisning i de fag, der er
nævnt i stk. 2-4, tillige kan gives på andre klassetrin
inden for 1.-9. end fastsat i stk. 2-4. Undervisningen kan ikke
træde i stedet for den undervisning i faget, der skal
foregå på de i stk. 2-4 nævnte klassetrin. Hvis
der på skolen gives undervisning efter 1. pkt., skal det
sikres, at det er muligt at følge undervisning i faget, der
er tilrettelagt, alene ud fra at der undervises på de
klassetrin, der er nævnt i stk. 2-4. Stk. 6-8.
(…) | | 12. Fire steder i
§ 5, stk. 5, der bliver stk. 4,
ændres »stk. 2-4« til: »stk.
2«. | | | | § 5.
(…) Stk. 6. Der
gives i fornødent omfang supplerende undervisning eller
anden faglig støtte til elever, der har skiftet skole, eller
som har været uden undervisning i længere tid. Der skal
i fornødent omfang gives supplerende undervisning eller
anden faglig støtte til elever, som af anden grund har behov
for støtte. Stk. 7-8.
(…) | | 13. I § 5, stk. 6, der bliver stk. 5,
indsættes som 3. pkt.: »Skolens leder kan for en elev, der
modtager supplerende undervisning eller anden faglig støtte
efter 1. og 2. pkt., efter samråd med elevens forældre
fravige undervisningstiden i § 14 b, stk. 2, 1. pkt., hvis det
er til elevens bedste.« | | | | § 5.
(…) Stk. 7. Der
gives i fornødent omfang undervisning i dansk som andetsprog
til tosprogede børn i grundskolen. Børne- og
undervisningsministeren fastsætter regler om undervisning i
dansk som andetsprog til tosprogede børn og om
modersmålsundervisning af børn fra medlemsstater i Den
Europæiske Union, fra lande, som er omfattet af aftalen om
Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, samt
fra Færøerne og Grønland. Børne- og
undervisningsministeren kan fravige stk. 1-4, §§ 7 og 7
a, § 13, stk. 3, § 14, og § 16, stk. 1, i
forbindelse med fastsættelse af regler om undervisning i
dansk som andetsprog og modersmålsundervisning. Stk. 8.
(…) | | 14. I § 5, stk. 7, 3. pkt., der bliver stk. 6,
3. pkt., ændres »stk. 1-4« til: »stk.
1-3«, og »§ 16, stk. 1« ændres til:
»§ 14 b, stk. 2, 1. pkt.« | | | | § 5.
(…) Stk. 8.
Børne- og undervisningsministeren kan i forbindelse med
fastsættelse af regler om undervisning i dansk som andetsprog
til tosprogede børn, jf. stk. 7, tillige fravige § 36,
stk. 2 og 3, i tilfælde, hvor det ved optagelsen vurderes, at
eleven har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte,
og det vurderes at være pædagogisk påkrævet
at henvise eleven til en anden skole end distriktsskolen.
Vurderingen skal foretages ud fra en individuel vurdering af
elevens sproglige behov. | | 15. I § 5, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 7,
1. pkt., ændres »stk. 7« til: »stk.
6«. | | | | § 9. Ud over
den undervisning, som skal tilbydes efter §§ 5, 7 og 7 a,
kan der tilbydes eleverne på 8. og 9. klassetrin undervisning
i følgende fag og emner (valgfag): 1) Fransk, 2) tekstbehandling, 3) teknologi, 4) medier, 5) billedkunst, 6) fotolære, 7) filmkundskab, 8) drama, 9) musik, 10) håndarbejde, 11) sløjd, 12) hjemkundskab, 13) motorlære, 14) andre værkstedsfag og 15) arbejdskendskab. Stk. 2. Til
elever, der har modtaget tilbud om franskundervisning i henhold til
§ 5, stk. 4, kan skolen tilbyde undervisning i tysk på
8. og 9. klassetrin. Stk. 3-7.
(…) | | 16.§ 9, stk. 1 og 2, affattes således: »Ud over den undervisning, som skal
tilbydes efter §§ 5, 7 og 7 a, kan der tilbydes eleverne
på 7.-9. klassetrin undervisning i følgende fag og
emner som valgfag: 1) Tysk. 2) Fransk. 3) Spansk. 4) Medier. 5) Billedkunst. 6) Fotolære. 7) Filmkundskab. 8) Drama. 9) Musik. 10) Håndværk og design. 11) Madkundskab. 12) Almindelige indvandrersprog. 13) Arbejdskendskab. Stk. 2. Valgfag
udbydes som 1-årige forløb, bortset fra
håndværk og design samt madkundskab, der udbydes som
2-årige forløb, samt tysk og fransk, der udbydes som
3-årige forløb. Kommunen kan vælge at udbyde de
valgfag, der efter 1. pkt. udbydes som 1- eller 2-årige
forløb som forløb på op til tre
år.« | | | | § 9.
(…) Stk. 5.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler
om, hvilke andre fag og emner end de i stk. 1 nævnte
kommunerne kan tilbyde eleverne på 8. og 9. klassetrin. Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen kan godkende, at der tilbydes eleverne
undervisning i andre praktisk eller kunstnerisk betonede fag eller
emner. Stk. 7.
(…) | | 17.§ 9, stk. 5 og 6, affattes således: »Stk. 5.
De fag, som efter § 19 d, stk. 4, nr. 5-12, tilbydes elever i
10. klasse, kan tillige tilbydes elever på 7.-9. klassetrin
som valgfag. Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen kan godkende, at der tilbydes eleverne
undervisning i andre fag og emner end de i stk. 1 og 5
nævnte.« | | | | § 9.
(…) Stk. 7.
Eleverne på 8. og 9. klassetrin skal vælge mindst et
valgfag eller tilbudsfag. Der skal tilbydes eleverne valgfag i et
omfang svarende til mindst 120 undervisningstimer
årligt. | | 18.§ 9, stk. 7,1. pkt., affattes
således: »Eleverne
på 7.-9. klassetrin skal vælge mindst et
valgfag.« | | | | | | 19. I § 9 indsættes som stk. 8: »Stk. 8.
Undervisningsministeren fastsætter regler for
kommunalbestyrelsens beskrivelser af mål og indhold for fag,
der tilbydes efter stk. 6.« | | | | § 10.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om
formålet med undervisningen og om centrale kundskabs- og
færdighedsområder (slutmål) i fag og
obligatoriske emner efter §§ 5-7 og § 9, stk. 1, 2
og 5. Børne- og undervisningsministeren fastsætter
desuden regler om mål for bestemte klassetrin (trinmål)
i de enkelte fag/emner, bortset fra de fag, der kan
tilrettelægges over 1 eller 2 år. Stk. 2-5.
(…) | | 20. I § 10, stk. 1, ændres »§
9, stk. 1, 2 og 5« til: »§ 9«. | | | | § 10.
(…) Stk. 3.
Undervisningens indhold skal fremgå af skolernes
læseplaner, som godkendes af kommunalbestyrelsen, jf. §
40, stk. 3. For fagene i § 5 og § 9, stk. 1, nr. 1, og
stk. 2, skal udviklingen i undervisningen frem mod trin- og
slutmål fremgå af læseplanerne. Børne- og
undervisningsministeren udsender vejledende læseplaner. Stk. 4-5.
(…) | | 21. I § 10, stk. 3, 2. pkt., udgår
»og stk. 2,«. | | | | § 12.
Eleverne undervises på det klassetrin i grundskolen, der
svarer til deres skolealder, jf. dog § 25, stk. 1, 2. pkt., og
stk. 7. Skolens leder kan efter samråd med forældrene
bestemme, at en elev rykkes et klassetrin op eller undervises
på samme klassetrin i 2 år, hvis det er til elevens
bedste. Klassetrinsindplaceringen kan ske i forbindelse med
skoleårets start eller i løbet af
skoleåret. Stk. 2-4.
(…) | | 22. I § 12, stk. 1, 1. pkt., ændres
»stk. 7« til: » stk. 3«. | | | | § 12.
(…) Stk. 4.
Afgørelse om valg af fag, jf. § 5, stk. 3 og 4, og
§ 9, og om fortsat skolegang i 10. klasse træffes af
eleverne efter samråd med forældrene, jf. § 54, og
elevens lærere, eventuelt med inddragelse af Ungdommens
Uddannelsesvejledning. | | 23. I § 12, stk. 4, udgår »§
5, stk. 3 og 4, og«. | | | | § 13.
(…) Stk. 6. Der
gives standpunktskarakterer og i faget idræt en udtalelse
mindst 2 gange om året på 8. og 9. klassetrin. De
sidste standpunktskarakterer gives umiddelbart før de
skriftlige prøver og skal udtrykke elevens faglige
standpunkt på dette tidspunkt. Skolens leder kan beslutte, at
de sidste standpunktskarakterer i de fag eller dele af fag, der
ikke afsluttes med en skriftlig prøve, først gives
umiddelbart inden de mundtlige prøvers påbegyndelse.
Den sidste udtalelse i faget idræt skal gives umiddelbart
før afslutningen af undervisningen i faget og skal udtrykke
elevens faglige standpunkt på dette tidspunkt. Stk. 7-9.
(...) | | 24. I § 13, stk. 6, 1. pkt., udgår
»og i faget idræt en udtalelse«. | | | | § 13.
(…) Stk. 6. Der
gives standpunktskarakterer og i faget idræt en udtalelse
mindst 2 gange om året på 8. og 9. klassetrin. De
sidste standpunktskarakterer gives umiddelbart før de
skriftlige prøver og skal udtrykke elevens faglige
standpunkt på dette tidspunkt. Skolens leder kan beslutte, at
de sidste standpunktskarakterer i de fag eller dele af fag, der
ikke afsluttes med en skriftlig prøve, først gives
umiddelbart inden de mundtlige prøvers påbegyndelse.
Den sidste udtalelse i faget idræt skal gives umiddelbart
før afslutningen af undervisningen i faget og skal udtrykke
elevens faglige standpunkt på dette tidspunkt. Stk. 7-9.
(...) | | 25.§ 13, stk. 6, 4. pkt.,
ophæves. | | | | § 13.
(…) Stk. 9. Skolen
udfærdiger afgangsbevis for elever, der går ud af
skolen efter 7. klassetrin eller senere. Afgangsbeviset skal
indeholde oplysning om, i hvilken undervisning eleven har deltaget,
om de senest givne standpunktskarakterer og om den sidste udtalelse
i faget idræt. Afgangsbeviset skal tillige indeholde
oplysning om bedømmelse i forbindelse med prøverne,
jf. § 14, stk. 1-3. Efter elevens valg kan en skriftlig
udtalelse og/eller en karakter for den obligatoriske projektopgave
påføres afgangsbeviset. Eventuel bedømmelse af
den frie opgave kan ligeledes efter elevens valg
påføres afgangsbeviset. Eventuelle skriftlige
vurderinger i andre fag end prøvefagene kan efter elevens
valg påføres eller vedhæftes afgangsbeviset som
en del af dette. | | 26.§ 13, stk. 9, ophæves, og i stedet
indsættes: »Stk. 9.
Skolens leder udfærdiger et bevis for hver elev, der
går ud af skolen efter 7., 8. eller 9. klassetrin. Beviset
skal indeholde oplysning om, hvilken undervisning eleven har
deltaget i, og om de senest givne standpunktskarakterer. Beviset
skal tillige indeholde oplysning om bedømmelse i forbindelse
med prøverne, jf. § 14, stk. 1-3. Stk. 10. Efter
elevens valg kan den skriftlige udtalelse eller karakteren for den
obligatoriske projektopgave, jf. stk. 7, og en eventuel skriftlig
udtalelse og karakter for bedømmelse af den frie selvvalgte
opgave, jf. stk. 8, påføres det i stk. 9 nævnte
bevis. Skriftlige vurderinger i andre fag end prøvefagene
kan efter elevens valg påføres eller vedhæftes
beviset som en del af dette. Eleven kan vælge, at oplysninger
om fag eller kurser, der er gennemført i den kommunale
ungdomsskole, herunder skriftlige vurderinger eller karakterer,
påføres eller vedhæftes beviset.« | | | | § 14. Ved
afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin
aflægger eleverne folkeskolens afgangsprøver, der kan
gennemføres i følgende fag: 1) Dansk. 2) Engelsk. 3) Kristendomskundskab. 4) Historie. 5) Samfundsfag. 6) Matematik. 7) Geografi. 8) Biologi. 9) Fysik/kemi. 10) Tysk eller fransk som tilbudsfag, jf.
§ 5, stk. 3 og 4. Stk. 2.
(…) Stk. 3. Ud over de nævnte
prøver i stk. 1 og 2 kan eleven ved afslutningen af
undervisningen på 9. klassetrin indstille sig til
folkeskolens afgangsprøver i valgfagene tysk, fransk,
håndarbejde, sløjd og hjemkundskab, hvis eleven har
afsluttet undervisningen i det pågældende
skoleår. Prøverne i håndarbejde, sløjd og
hjemkundskab kan gennemføres ved afslutningen af 8.
klassetrin, hvis skolens leder vurderer, at eleverne har fulgt
undervisningen i et sådant omfang, at prøvekravene kan
opfyldes. Børne- og undervisningsministeren kan
fastsætte regler om, at andre praktisk betonede fag, der er
omfattet af § 9, gøres til frivillige prøvefag.
Afgørelse om indstilling til frivillige prøver
træffes af eleven efter samråd med forældrene,
jf. § 54, og vedkommende lærer. Stk. 4.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om
folkeskolens afgangsprøver, herunder om tidspunktet for
prøvernes afholdelse, om kravene i de enkelte fag ved
prøverne, om udtrækningen af fag og prøver, om
antallet af prøver i fagene, om prøvernes
gennemførelse, om hvilke prøver der udarbejdes
centralt stillede opgaver til, om bedømmelse og
karaktergivning, om klager i forbindelse med prøver, om, at
omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere
karakter, om afgangsbevisernes udformning, om sygeprøver, om
aflæggelse af prøver på særlige
vilkår for elever med særlige behov og om fritagelse
for at aflægge folkeskolens afgangsprøver for visse
elever. Børne- og undervisningsministeren fastsætter
endvidere regler om censorer og kan herunder fastsætte, at
kommunalbestyrelsen skal udpege et antal censorer til at
bedømme afgangsprøver i nærmere angivne
fag. Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen skal imødekomme anmodninger om at kunne
aflægge folkeskolens afgangsprøver og foranstalte
afholdelse af prøverne for personer, der ikke er fyldt 18
år ved skoleårets begyndelse, og som ellers ikke har
mulighed for at indstille sig til prøve. Børne- og
undervisningsministeren kan fastsætte regler herom. § 19 f.
Elever i 10. klasse kan indstille sig til 10.-klasses-prøver
i et eller flere af fagene dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk
og fysik/kemi eller indstille sig til at aflægge en eller
flere af folkeskolens afgangsprøver, jf. § 14, stk. 2,
1. pkt. Der kan ske indstilling til prøve enten til
vinterterminen eller sommerterminen. En elev kan kun indstille sig
til prøve i et fag, hvis eleven har fulgt undervisningen i
det pågældende fag frem til
prøveafviklingen. Stk. 2.
(…) Stk. 3. Børne- og
undervisningsministeren fastsætter regler om
10.-klasses-prøver, herunder om tidspunktet for
prøvernes afholdelse, kravene i de enkelte fag ved
prøverne, indstilling til prøverne, prøvernes
gennemførelse, hvilke prøver der udarbejdes centralt
stillede opgaver til, bedømmelse og karaktergivning, klager
i forbindelse med prøver, at omprøve og
ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter,
afgangsbevisernes udformning, sygeprøver samt om
aflæggelse af prøver på særlige
vilkår for elever med særlige behov. Børne- og
undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om
afholdelse af folkeskolens afgangsprøver, jf. § 14,
stk. 2, 1. pkt., for 10.-klasses-elever. Stk. 4.
(…) | | 27. I § 14, stk. 1 og stk. 3, 1. pkt., tre steder i § 14, stk. 4, i § 14, stk. 5, og i § 19 f, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., ændres
»afgangsprøver« til:
»9.-klasseprøver«. | | | | § 14. Ved
afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin
aflægger eleverne folkeskolens afgangsprøver, der kan
gennemføres i følgende fag: 1) Dansk. 2) Engelsk. 3) Kristendomskundskab. 4) Historie. 5) Samfundsfag. 6) Matematik. 7) Geografi. 8) Biologi. 9) Fysik/kemi. 10) Tysk eller fransk som tilbudsfag, jf.
§ 5, stk. 3 og 4. Stk. 2-5.
(…) | | 28.§ 14, stk. 1, nr. 10, ophæves, og
i stedet indsættes:» 10) Idræt. 11) Tysk eller fransk, jf. § 5, stk.
2, nr. 1, litra e.« | | | | § 14.
(…) Stk. 2. Hver
elev skal aflægge to prøver i faget dansk og en
prøve i hvert af fagene matematik, engelsk og fysik/kemi.
Herudover skal den enkelte elev aflægge to prøver, som
udvælges efter udtrækning blandt de i stk. 1, nr. 2-10,
nævnte fag, efter børne- og undervisningsministerens
bestemmelse henholdsvis inden for fagblokken humanistiske fag og
inden for fagblokken naturfag, jf. opdelingen i § 5, stk. 2.
Tilbudsfagene tysk og fransk henhører under den humanistiske
fagblok. Hvis der sker udtræk af et fag, hvor eleven ikke har
fulgt undervisningen i det pågældende skoleår,
aflægger eleven i stedet prøve i yderligere et af de i
stk. 1 nævnte fag inden for den humanistiske fagblok, bortset
fra dansk. Stk. 3-5.
(…) | | 29. I § 14, stk. 2, 2. pkt., ændres
»stk. 1, nr. 2-10« til: »stk. 1, nr.
2-11«. | | | | § 14.
(…) Stk. 2. Hver
elev skal aflægge to prøver i faget dansk og en
prøve i hvert af fagene matematik, engelsk og fysik/kemi.
Herudover skal den enkelte elev aflægge to prøver, som
udvælges efter udtrækning blandt de i stk. 1, nr. 2-10,
nævnte fag, efter børne- og undervisningsministerens
bestemmelse henholdsvis inden for fagblokken humanistiske fag og
inden for fagblokken naturfag, jf. opdelingen i § 5, stk. 2.
Tilbudsfagene tysk og fransk henhører under den humanistiske
fagblok. Hvis der sker udtræk af et fag, hvor eleven ikke har
fulgt undervisningen i det pågældende skoleår,
aflægger eleven i stedet prøve i yderligere et af de i
stk. 1 nævnte fag inden for den humanistiske fagblok, bortset
fra dansk. Stk. 3-5.
(…) | | 30.§ 14, stk. 2, 3. pkt., affattes
således: »Faget idræt udtrækkes
som en del af den naturfaglige blok.« | | | | § 14.
(…) Stk. 3. Ud over
de nævnte prøver i stk. 1 og 2 kan eleven ved
afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin indstille sig
til folkeskolens afgangsprøver i valgfagene tysk, fransk,
håndarbejde, sløjd og hjemkundskab, hvis eleven har
afsluttet undervisningen i det pågældende
skoleår. Prøverne i håndarbejde, sløjd og
hjemkundskab kan gennemføres ved afslutningen af 8.
klassetrin, hvis skolens leder vurderer, at eleverne har fulgt
undervisningen i et sådant omfang, at prøvekravene kan
opfyldes. Børne- og undervisningsministeren kan
fastsætte regler om, at andre praktisk betonede fag, der er
omfattet af § 9, gøres til frivillige prøvefag.
Afgørelse om indstilling til frivillige prøver
træffes af eleven efter samråd med forældrene,
jf. § 54, og vedkommende lærer. Stk. 4-5.
(…) | | 31. I § 14, stk. 3, 1. og 2. pkt.,
ændres »håndarbejde, sløjd og
hjemkundskab« til: »håndværk og design samt
madkundskab«. | | | | § 14.
(…) Stk. 4.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om
folkeskolens afgangsprøver, herunder om tidspunktet for
prøvernes afholdelse, om kravene i de enkelte fag ved
prøverne, om udtrækningen af fag og prøver, om
antallet af prøver i fagene, om prøvernes
gennemførelse, om hvilke prøver der udarbejdes
centralt stillede opgaver til, om bedømmelse og
karaktergivning, om klager i forbindelse med prøver, om, at
omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere
karakter, om afgangsbevisernes udformning, om sygeprøver, om
aflæggelse af prøver på særlige
vilkår for elever med særlige behov og om fritagelse
for at aflægge folkeskolens afgangsprøver for visse
elever. Børne- og undervisningsministeren fastsætter
endvidere regler om censorer og kan herunder fastsætte, at
kommunalbestyrelsen skal udpege et antal censorer til at
bedømme afgangsprøver i nærmere angivne
fag. Stk. 5.
(…) § 19 f.
(...) Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om
10.-klasses-prøver, herunder om tidspunktet for
prøvernes afholdelse, kravene i de enkelte fag ved
prøverne, indstilling til prøverne, prøvernes
gennemførelse, hvilke prøver der udarbejdes centralt
stillede opgaver til, bedømmelse og karaktergivning, klager
i forbindelse med prøver, at omprøve og
ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter,
afgangsbevisernes udformning, sygeprøver samt om
aflæggelse af prøver på særlige
vilkår for elever med særlige behov. Børne- og
undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om
afholdelse af folkeskolens afgangsprøver, jf. § 14,
stk. 2, 1. pkt., for 10.-klasses-elever. Stk. 4.
(…) | | 32. I § 14, stk. 4, 1. pkt., og § 19 f, stk. 3, 1. pkt., ændres
»afgangsbevisernes« til:
»bevisernes«. | | | | | | 33. Efter §
14 indsættes: »§ 14
a. Skoleåret begynder den 1. august. Stk. 2.
Elevernes sommerferie begynder den sidste lørdag i juni.
Sommerferien varer indtil den af kommunalbestyrelsen bestemte
første skoledag efter skoleårets begyndelse. § 14 b.
Undervisningstiden tilrettelægges således, at den i et
skoleår har en samlet varighed af 1) mindst 1.200 timer i
børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin, 2) mindst 1.320 timer på 4.-6.
klassetrin og 3) 1.400 timer på 7.-9.
klassetrin. Stk. 2.
Undervisningstidens samlede varighed må ikke overstige 1.400
timer i et skoleår. Undervisningstiden kan dog overstige
1.400 timer for elever, der vælger mere end et valgfag, jf.
§ 9, stk. 7. Stk. 3.
Undervisningstimerne i stk. 1 og 2 opgøres i klokketimer.
Pauser indgår i den samlede undervisningstid. Stk. 4. For
bestemte skoler kan undervisningsministeren på baggrund af en
pædagogisk begrundet ansøgning godkende, at
undervisningstiden overstiger 1.400 timer.« | | | | § 15.
Skoleåret begynder den 1. august. Børne- og
undervisningsministeren fastsætter sommerferiens
begyndelsestidspunkt og kan udsende en vejledning om feriers og
fridages placering. | | 34.§ 15 affattes således: »§ 15. Undervisningstiden skal
tilrettelægges, så eleverne får motion og
bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen. Stk. 2. Der
skal etableres tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse
inden for undervisningstiden. Stk. 3. Det er
frivilligt for eleverne at deltage i tilbud om lektiehjælp og
faglig fordybelse efter stk. 2. Tilbuddet skal placeres om
eftermiddagen i ydertimerne og skal over et skoleår have en
samlet varighed på 1) 80 timer i børnehaveklassen og
på 1.-3. klassetrin, 2) 120 timer på 4.-6. klassetrin
og 3) 80 timer på 7.-9.
klassetrin. Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen skal uden yderligere betaling fra
forældrene, end den i forvejen fastsatte takst for
forældrebetaling, jf. § 50, tilbyde de elever, der ikke
deltager i tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse, jf.
stk. 3, plads i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 5,
eller i et andet relevant fritidstilbud i de pågældende
timer.« | | | | § 16.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter: 1) Et mindste antal årlige
undervisningstimer for eleverne på 1.-9. klassetrin
opgjort a) samlet for flere klassetrin og b) inden for fagblokke, henholdsvis
klassens tid. 2) Et samlet mindste antal
undervisningstimer for hvert af fagene dansk og matematik på
1.-3. klassetrin samt for historie på 4.-6. klassetrin. 3) Et samlet mindste antal
undervisningstimer for hvert klassetrin i grundskolen. 4) Vejledende antal årlige
undervisningstimer for hvert fag. Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om fravigelse af bestemmelsen i stk. 1. Stk. 3. Ved
fastlæggelsen af undervisningstiden regnes 60 minutters
undervisning lig med 1 undervisningstime. Den højeste
daglige undervisningstid for børnehaveklassen og 1.-3.
klassetrin må ikke overstige 7 timer, bortset fra ved
særlige arrangementer. Stk. 4.
Reglerne i stk. 1 og 2 omfatter ikke undervisning i fritiden efter
§ 3, stk. 4, eller undervisning efter § 5, stk. 6 og
7. Stk. 5. På skoledage, jf. § 40,
stk. 2, nr. 5, kan dele af undervisningen organiseres og
tilrettelægges som ekskursioner uden overnatning eller som
lejrskoler med overnatning. Stk. 6.
På skoledage, jf. § 40, stk. 2, nr. 5, kan folkeskolen
give mulighed for skolerejser med overnatning som et alternativ til
den almindelige undervisning. | | 35.§ 16 affattes således: »§ 16. Hver skole skal mindst
gennemføre et samlet antal årlige undervisningstimer i
de obligatoriske temaer i børnehaveklassen og et samlet
antal årlige undervisningstimer i fagene på hvert af
klassetrinene 1.-9. (minimumstimetal). De samlede årlige
minimumstimetal er fastsat i lovens bilag 1. Stk. 2. Hver
skole skal mindst gennemføre et samlet antal årlige
undervisningstimer i hvert af fagene dansk og matematik på
hvert af klassetrinene 1.-9. og i faget historie på hvert af
klassetrinene 3.-9. (minimumstimetal). De årlige
minimumstimetal for disse fag er fastsat i lovens bilag 1. Stk. 3. Inden
for de rammer og principper, der er fastsat i henhold til §
40, stk. 2, nr. 5, og § 44, stk. 2, nr. 1, gennemfører
hver skole et antal årlige undervisningstimer i hvert enkelt
obligatorisk fag på hvert af klassetrinene 1.-9. og i valgfag
på hvert af klassetrinene 7.-9., hvorved de i lovens bilag 1,
jf. stk. 1 og 2, fastsatte timetal som minimum gives. Der er i
lovens bilag 1 fastsat årlige vejledende timetal for de fag,
der ikke efter stk. 2 er fastsat årlige minimumstimetal
for. Stk. 4.
Undervisningstimetallene opgøres i klokketimer. Pauser
indgår ikke i de i stk. 1-3 nævnte
timetal.« | | | | | | 36. Efter §
16 indsættes: »§ 16
a. Undervisningen i folkeskolens fag, jf. §§ 5, p
og 11, og obligatoriske emner, jf. § 7, suppleres af
understøttende undervisning. Den understøttende
undervisning skal anvendes til forløb,
læringsaktiviteter m.v., der enten har direkte
sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og
obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke elverne
læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling,
motivation og trivsel. Stk. 2. Skolens
leder skal sikre sammenhæng mellem undervisningen i fagene,
de obligatoriske emner og den understøttende
undervisning. § 16 b.
Kommunalbestyrelsen kan for så vidt angår den
understøttende undervisning efter indhentet udtalelse fra
skolebestyrelsen og efter ansøgning fra skolens leder
godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af
undervisningstiden i § 14 b, stk. 1, nr. 1, og i helt
særlige tilfælde § 14 b, stk. 1, nr. 2 og 3, i op
til et skoleår med henblik på yderligere faglig
støtte og undervisningsdifferentiering for bestemte klasser
ved hjælp af ekstra personale i klassen. Stk. 2.
Fraviges bestemmelserne i § 14 b, stk. 1, om en mindste
varighed af undervisningstiden skal kommunalbestyrelsen tilbyde
eleverne plads i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 5,
eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen
vedrører, uden yderligere betaling, end den i forvejen
fastsatte takst for forældrebetaling, jf. § 50. § 16 c.
Dele af undervisningen kan organiseres og tilrettelægges som
ekskursioner uden overnatning eller som lejrskoler med overnatning.
Stk. 2. Skolerejser med overnatning kan
anvendes som et alternativ til den almindelige
undervisning.« | | | | § 18.
(…) Stk. 2. Det
påhviler skolelederen at sikre, at klasselæreren og
klassens øvrige lærere planlægger og
tilrettelægger undervisningen, så den rummer
udfordringer for alle elever. Stk. 3-5.
(…) | | 37. I § 18, stk. 2, ændres
»klasselæreren og klassens øvrige
lærere« til: »det undervisende personale, der er
tilknyttet klassen,«. | | | | § 18.
(…) Stk. 4.
På hvert klassetrin og i hvert fag samarbejder lærer og
elev løbende om fastlæggelse af de mål, der
søges opfyldt. Elevens arbejde tilrettelægges under
hensyntagen til disse mål. Fastlæggelse af
arbejdsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang
foregå i samarbejde mellem lærerne og eleverne. Stk. 5.
(…) | | 38. I § 18, stk. 4,1. pkt., ændres
»lærer og elev løbende« til:
»lærere og pædagoger, jf. § 29 a,
løbende med den enkelte elev«. | | | | § 18.
(…) Stk. 4.
På hvert klassetrin og i hvert fag samarbejder lærer og
elev løbende om fastlæggelse af de mål, der
søges opfyldt. Elevens arbejde tilrettelægges under
hensyntagen til disse mål. Fastlæggelse af
arbejdsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang
foregå i samarbejde mellem lærerne og eleverne. Stk. 5.
(…) | | 39. I § 18, stk. 4,3. pkt., ændres
»lærerne og eleverne « til: »lærere
henholdsvis pædagoger, jf. § 29 a, og
elever«. | | | | § 18.
(…) Stk. 5.
Klasselæreren skal samarbejde med eleverne om løsning
af særlige opgaver i forhold til klassen, og
klasselærerens fag tillægges et antal årlige
undervisningstimer til varetagelse af denne opgave. | | 40.§ 18, stk. 5, affattes
således: »Stk. 5.
Det undervisende personale, der er tilknyttet klassen, samarbejder
med eleverne om løsning af særlige opgaver i forhold
til klassen. Opgaven som klasselærer skal varetages af en af
klassens lærere eller uddelegeres til flere af klassens
lærere eller pædagoger.« | | | | § 19. De
nødvendige undervisningsmidler skal stilles vederlagsfrit
til rådighed for eleverne. Dette gælder dog ikke
instrumenter og udstyr, som anvendes ved undervisning i fritiden
efter § 3, stk. 4, og som hjemtages af eleverne til eget
brug. Stk. 2-3.
(…) § 50.
Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling af: 1) Forældre til elever, som deltager
i undervisning i fritiden efter § 3, stk. 4. 2)-3) (…) Stk. 2-9.
(…) | | 41. I § 19, stk. 1, 2. pkt., og § 50, stk. 1, nr. 1, ændres
»§ 3, stk. 4« til: »§ 3, stk.
6«. | | | | § 19 b.
Undervisningen i 10. klasse omfatter en obligatorisk del, jf.
§ 19 c, og en valgfri del, jf. § 19 d. (…) Stk. 2-3.
(…) § 19
e.Kommunalbestyrelsen kan i samarbejde med en institution,
der udbyder erhvervsuddannelse, tilbyde et
10.-klasses-forløb, der består af 20 uger i
folkeskolen efterfulgt af 20 uger i en erhvervsuddannelses
grundforløb. (…) Stk. 2-4.
(…) § 19 h.
(…) Stk. 3. For de
fag, der er prøvefag, jf. § 19 f, stk. 1, sker
bedømmelsen af elevernes standpunkter ved hjælp af
karakterer (standpunktskarakterer). Der skal gives
standpunktskarakterer og i faget idræt en udtalelse mindst to
gange om året for 10.-klasses-forløb, der
planlægges som helårsforløb. (…) Stk. 4-5.
(…) | | 42. I § 19 b, stk. 1,3. pkt., § 19 e, stk. 1, 1.
pkt., og § 19 h, stk. 3, 2.
pkt., ændres »10.-klasses-forløb«
til: »10.-klasseforløb«. | | | | § 19 b.
(…) Stk. 3. §
16, stk. 5 og 6, finder anvendelse på undervisningen i 10.
klasse. § 50.
(…) Stk. 9. Den
enkelte elevs ret til deltagelse i arrangementer efter § 16,
stk. 5 og 6, kan ikke betinges af erlæggelse af et
beløb eller en anden ydelse. | | 43. I § 19 b, stk. 3, og § 50, stk. 9, ændres »§
16, stk. 5 og 6,« til: »§ 16 c«. | | | | § 19 d.
(…) Stk. 3. Tilbud
efter stk. 2, nr. 4 og 5, skal kun gives til elever, som har
modtaget undervisning i faget som tilbudsfag i 7.-9. klasse, jf.
§ 5, stk. 3 og 4. Skolens leder kan tilbyde elever, der har
fulgt undervisningen i de prøveforberedende valgfag tysk
eller fransk i 8. og 9. klasse, at deltage i
tilbudsfagsundervisningen i 10. klasse. Stk. 4-8.
(…) | | 44. I § 19 d, stk. 3, 1. pkt., ændres
» faget som tilbudsfag i 7.-9. klasse, jf. § 5, stk. 3
og 4« til: »tysk eller fransk i 5.-9. klasse efter
§ 5, stk. 2, nr. 1, litra e«. | | | | § 19 d.
(…) Stk. 3. Tilbud
efter stk. 2, nr. 4 og 5, skal kun gives til elever, som har
modtaget undervisning i faget som tilbudsfag i 7.-9. klasse, jf.
§ 5, stk. 3 og 4. Skolens leder kan tilbyde elever, der har
fulgt undervisningen i de prøveforberedende valgfag tysk
eller fransk i 8. og 9. klasse, at deltage i
tilbudsfagsundervisningen i 10. klasse. Stk. 4-8.
(…) | | 45. I § 19 d, stk. 3, 2. pkt., ændres
»8. og 9. klasse« til: »7.-9.
klasse«. | | | | § 19 e.
Kommunalbestyrelsen kan i samarbejde med en institution, der
udbyder erhvervsuddannelse, tilbyde et 10.-klasses-forløb,
der består af 20 uger i folkeskolen efterfulgt af 20 uger i
en erhvervsuddannelses grundforløb. Forløbet på
institutionen, der udbyder erhvervsuddannelse, skal omfatte
undervisning, hvis indhold og niveau svarer til de obligatoriske
10.-klasses-fag dansk, matematik og engelsk samt eventuelt
tilbudsfagene fysik/kemi, tysk og fransk. Folkeskolens
prøver i de nævnte fag kan aflægges efter
afslutning af forløbet. Stk. 2-4.
(…) | | 46. I § 19 e, stk. 1, 2. pkt., ændres
»10.-klasses-fag« til:
»10.-klassefag«. | | | | § 19 f.
Elever i 10. klasse kan indstille sig til 10.-klasses-prøver
i et eller flere af fagene dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk
og fysik/kemi eller indstille sig til at aflægge en eller
flere af folkeskolens afgangsprøver, jf. § 14, stk. 2,
1. pkt. Der kan ske indstilling til prøve enten til
vinterterminen eller sommerterminen. En elev kan kun indstille sig
til prøve i et fag, hvis eleven har fulgt undervisningen i
det pågældende fag frem til
prøveafviklingen. Stk. 2.
(…) Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om
10.-klasses-prøver, herunder om tidspunktet for
prøvernes afholdelse, kravene i de enkelte fag ved
prøverne, indstilling til prøverne, prøvernes
gennemførelse, hvilke prøver der udarbejdes centralt
stillede opgaver til, bedømmelse og karaktergivning, klager
i forbindelse med prøver, at omprøve og
ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter,
afgangsbevisernes udformning, sygeprøver samt om
aflæggelse af prøver på særlige
vilkår for elever med særlige behov. Børne- og
undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om
afholdelse af folkeskolens afgangsprøver, jf. § 14,
stk. 2, 1. pkt., for 10.-klasses-elever. Stk. 4. §
14, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse for
10.-klasses-prøver. | | 47. I § 19 f, stk. 1, 3 og 4, ændres
»10.-klasses-prøver« til:
»10.-klasseprøver«. | | | | § 19 h.
(...) Stk. 4. §
13, stk. 9, om afgangsbevis gælder tilsvarende for elever i
10. klasse. Bedømmelse i forbindelse med
10.-klasses-prøver skal påføres afgangsbeviset.
Endvidere skal gennemførte brobygnings- og
praktikforløb med angivelse af indhold og tidsmæssigt
omfang af forløbene fremgå af afgangsbeviset. Stk. 5.
(...) | | 48.§ 19 h, stk. 4, affattes
således: »Stk. 4.
§ 13, stk. 9 og 10, gælder tilsvarende for elever i 10.
klasse. Bedømmelse i forbindelse med 10.-klasseprøver
og den sidste udtalelse i faget idræt skal
påføres beviset. Endvidere skal gennemførte
brobygnings- og praktikforløb med angivelse af indhold og
tidsmæssigt omfang af forløbene fremgå af
beviset.« | | | | § 19 i.
§ 3, stk. 2-4, 6 og 7, og § 3 a gælder tilsvarende
for undervisningen i 10. klasse. I forbindelse med
fastsættelse af regler i medfør af § 3, stk. 3,
kan børne- og undervisningsministeren fravige § 19 c,
stk. 2, 4 og 5, samt § 19 d. Stk. 2-4.
(…) | | 49. I § 19 i, stk. 1, 1. pkt., ændres
»§ 3, stk. 2-4, 6 og 7« til: »§ 3, stk.
2-6, 8 og 9«. | | | | § 19 i.
(…) Stk. 2. §
5, stk. 1, 6, 7 og 8, gælder tilsvarende for undervisningen i
10. klasse. I forbindelse med fastsættelse af regler i
medfør af § 5, stk. 7, kan børne- og
undervisningsministeren fravige bestemmelserne i dette
kapitel. Stk. 3-4.
(…) | | 50. I § 19 i, stk. 2, 1. pkt., ændres
»§ 5, stk. 1, 6, 7 og 8« til: »§ 5,
stk. 1 og 5-7«. | | | | § 19 i.
(…) Stk. 2. §
5, stk. 1, 6, 7 og 8, gælder tilsvarende for undervisningen i
10. klasse. I forbindelse med fastsættelse af regler i
medfør af § 5, stk. 7, kan børne- og
undervisningsministeren fravige bestemmelserne i dette
kapitel. Stk. 3-4.
(…) | | 51. I § 19 i, stk. 2, 2. pkt., ændres
»§ 5, stk. 7« til »§ 5, stk.
6«. | | | | § 19 i.
(…) Stk. 4.
§§ 15 og 19 gælder tilsvarende for undervisningen i
10. klasse. | | 52. I § 19 i, stk. 4, ændres
»§§ 15 og 19« til: »§§ 14 a
og 19«. | | | | § 22.
(…) Stk. 7.
Undervisning i henhold til §§ 9 og 19 b-19 e kan
være fælles for elever fra flere skoler og kan
tilrettelægges i samarbejde med den kommunale ungdomsskole,
således at eleverne om nødvendigt henvises hertil.
Eleverne skal dog, hvis de ønsker det, kunne modtage
undervisning inden for folkeskolen i hele det årlige
undervisningstimetal. Stk. 8.
(…) | | 53. I § 22, stk. 7, ændres
»Undervisning i henhold til §§ 9 og 19 b-19
e« til: »Undervisning for elever på 7.-10.
klassetrin efter § 5, stk. 2, nr. 1, litra e, § 9 og
§§ 19 b-19 e«. | | | | § 22.
(…) Stk. 8.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler
om betingelser for optagelse, befordring m.v. og om
indgåelsen og indholdet af overenskomsten mellem
kommunalbestyrelsen og institutionen, der udbyder
erhvervsuddannelse, om 10.-klasses-undervisning, jf. stk. 1, nr.
7. | | 54. I § 22, stk. 8, ændres
»10.-klasses-undervisning« til:
»10.-klasseundervisning«. | | | | § 24.
(…) Stk. 3. For at
sikre en hensigtsmæssig skolestruktur kan kommunalbestyrelsen
efter indstilling fra skolebestyrelserne beslutte, at en eller
flere små skoler og en større skole eller to eller
flere små skoler har fælles skoleleder og eventuelt
fælles skolebestyrelse, men hver sit skoledistrikt.
(…) Stk. 4.
(…) | | 55. I § 24, stk. 3, 1. pkt., ændres
»indstilling« til: »indhentet
udtalelse«. | | | | § 24.
(…) Stk. 3. For at
sikre en hensigtsmæssig skolestruktur kan kommunalbestyrelsen
efter indstilling fra skolebestyrelserne beslutte, at en eller
flere små skoler og en større skole eller to eller
flere små skoler har fælles skoleleder og eventuelt
fælles skolebestyrelse, men hver sit skoledistrikt. Ved
små skoler forstås små skoler, jf. § 55,
stk. 1, i landdistrikter eller skoler med normalt ikke over 150
elever og med beliggenhed i et byområde med ikke over 900
indbyggere. (…) Stk. 4.
(…) | | 56.§ 24, stk. 3, 2. pkt., affattes
således: »Ved små skoler forstås
skoler som nævnt i § 55, stk. 1, 2. pkt.« | | | | § 24.
(…) Stk. 3. For at
sikre en hensigtsmæssig skolestruktur kan kommunalbestyrelsen
efter indstilling fra skolebestyrelserne beslutte, at en eller
flere små skoler og en større skole eller to eller
flere små skoler har fælles skoleleder og eventuelt
fælles skolebestyrelse, men hver sit skoledistrikt. Ved
små skoler forstås små skoler, jf. § 55,
stk. 1, i landdistrikter eller skoler med normalt ikke over 150
elever og med beliggenhed i et byområde med ikke over 900
indbyggere. Børne- og undervisningsministeren
fastsætter nærmere regler om fælles skoleledelse
for flere skoler, herunder om repræsentation af
forældre til børn i alle skolerne i en fælles
skolebestyrelse og om samarbejde mellem skolerne i øvrigt,
og kan i den forbindelse fravige bestemmelserne i kapitel 6 om
styrelsen af kommunens skolevæsen. Stk. 4.
(…) | | 57.§ 24, stk. 3, 3. pkt.,
ophæves. | | | | § 24 a.
Efter indstilling fra skolebestyrelsen og forældrebestyrelsen
i et kommunalt dagtilbud eller fritidshjem oprettet i henhold til
dagtilbudsloven kan kommunalbestyrelsen godkende, at en folkeskole
med eventuel skolefritidsordning og et dagtilbud eller fritidshjem
har fælles leder og fælles bestyrelse. Det er en
betingelse, at der er tale om små skoler. Ved små
skoler forstås små skoler, jf. § 55, stk. 1, i
landdistrikter eller skoler med normalt ikke over 150 elever og med
beliggenhed i et byområde med ikke over 900 indbyggere.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter
aftale med socialministeren nærmere regler herom og kan i den
forbindelse fravige bestemmelserne i kapitel 6 om styrelsen af
kommunens skolevæsen. | | 58.§ 24 a ophæves og i stedet
indsættes: »§ 24
a. Efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og
forældrebestyrelsen i et kommunalt dagtilbud eller
fritidshjem oprettet i henhold til dagtilbudsloven kan
kommunalbestyrelsen for små skoler og små afdelinger af
en skole, jf. § 55, stk. 1, 2. pkt., beslutte, at en
folkeskole med eventuel skolefritidsordning og et dagtilbud eller
fritidshjem skal have fælles leder og fælles
bestyrelse. Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen træffer som led i beslutningen efter stk.
1, og efter høring af skolebestyrelsen og
forældrebestyrelsen, beslutning om sammensætning af den
fælles bestyrelse. § 42, stk. 1 finder ikke anvendelse.
I den fælles bestyrelse skal der være
repræsentanter for: 1) Forældre til børn i
folkeskolen. 2) Forældre til børn i
dagtilbuddet eller fritidshjemmet. 3) Medarbejdere ved folkeskolen. 4) Medarbejdere ved dagtilbuddet eller
fritidshjemmet. 5) Elever valgt af og blandt folkeskolens
elever. Stk. 3. Regler
fastsat i medfør af § 43, stk. 1 og 3, om valg af
repræsentanter til skolebestyrelsen finder anvendelse ved
valg af repræsentanter for folkeskolen til den fælles
bestyrelse. Kommunalbestyrelsen fastsætter regler for valg af
forældre- og medarbejderrepræsentanter fra dagtilbuddet
til den fælles bestyrelse. Stk. 4. Den
fælles bestyrelse varetager de opgaver, der i denne lov og
dagtilbudsloven er henlagt til skolebestyrelsen og
forældrebestyrelsen. Beslutninger, der alene har betydning
for dagtilbuddets eller fritidshjemmets virksomhed, træffes
af de medlemmer af den fælles bestyrelse, der er
repræsentanter fra dagtilbuddet eller fritidshjemmet.
Forældrerepræsentanter fra dagtilbuddet eller
fritidshjemmet skal udgøre flertallet ved sådanne
beslutninger. Beslutninger, der alene har betydning for skolens
virksomhed, træffes af de medlemmer af den fælles
bestyrelse, der er repræsentanter fra skolen.
Forældrerepræsentanter fra skolen skal udgøre
flertallet ved sådanne beslutninger. § 24 b.
Efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og
ungdomsskolebestyrelsen kan kommunalbestyrelsen beslutte, at en
folkeskole og en ungdomsskole skal have fælles leder og
fælles bestyrelse. Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen træffer som led i beslutningen efter stk.
1, efter høring af skolebestyrelsen og
ungdomsskolebestyrelsen, beslutning om sammensætning af den
fælles bestyrelse.§ 42, stk. 1, finder ikke anvendelse.
I den fælles bestyrelse skal der mindst være
repræsentanter for: 1) Forældre til børn i
folkeskolen. 2) Medarbejdere ved folkeskolen. 3) Medarbejdere ved ungdomsskolen. 4) Elever ved skolen valgt af og blandt
folkeskolens elever. 5) Elever ved ungdomsskolen valgt af og
blandt ungdomsskolens elever. 6) Repræsentanter for organisationer
med særlig interesse for ungdomsskolearbejdet, herunder
arbejdsmarkedets parter. Stk. 3. Regler
fastsat i medfør af § 43, stk. 1 og 3, om valg af
repræsentanter til skolebestyrelsen finder anvendelse ved
valg af repræsentanter for folkeskolen til den fælles
bestyrelse. Regler fastsat i medfør af § 7, stk. 5, i
lov om ungdomsskoler om valg af repræsentanter til
ungdomsskolebestyrelsen finder anvendelse ved valg af
repræsentanter for ungdomsskolen til den fælles
bestyrelse. Stk. 4. Den
fælles bestyrelse varetager de opgaver, der ved denne lov og
lov om ungdomsskoler er henlagt til skolebestyrelsen og
ungdomsskolebestyrelsen. Beslutninger, der alene har betydning for
ungdomsskolens virksomhed, træffes af de medlemmer af den
fælles bestyrelse, der er repræsentanter fra
ungdomsskolen. Beslutninger, der alene har betydning for
folkeskolens virksomhed, af de medlemmer af den fælles
bestyrelse, der er repræsentanter fra
folkeskolen.« | | | | § 25. Skolen
deles i klasser efter antallet af elever, jf. § 17, stk. 1.
På små skoler kan en klasse omfatte flere klassetrin op
til 7. klassetrin. Stk. 2-7.
(…) | | 59. I § 25, stk. 1, 2. pkt., indsættes
efter »små skoler«: »og små
afdelinger af skoler, jf. § 55, stk. 1, 2. pkt.,«. | | | | § 25.
(…) Stk. 2. Ved
fordelingen af børn i kommunens skoler skal det
tilstræbes, at den enkelte klasse kan bevares samlet på
de følgende klassetrin i grundskolen, jf. dog stk. 7. Den
endelige klassedannelse skal finde sted senest ved udgangen af
børnehaveklassen. Der kan ikke foretages ny klassedeling
på grundlag af valget af fag, jf. § 12, stk. 4. Stk. 3-7.
(…) | | 60. I § 25, stk. 2, 1. pkt., ændres
»stk. 7« til: »stk. 3«, og 3. pkt. ophæves. | | | | § 25.
(…) Stk. 3. For
børnehaveklasse og 1. og 2. klassetrin kan der ske
samordning af dele af undervisningen. Børne- og
undervisningsministeren kan i særlige tilfælde tillade,
at samordning af undervisningen foruden børnehaveklasse og
1. og 2. klassetrin også omfatter ældre
klassetrin. Stk. 4. I
børnehaveklassen og på 1.-7. klassetrin kan
undervisningen organiseres i hold inden for den enkelte klasse og
på tværs af klasser og klassetrin. Holddannelsen kan
ske af praktiske og pædagogiske grunde. Den løbende
evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, jf. § 13,
stk. 2, kan inddrages som en del af grundlaget for den
pædagogisk begrundede holddannelse. Hvis den løbende
evaluering indgår som en del af grundlaget, kan holddannelsen
inden for det enkelte fag tidligst ske efter skoleårets
begyndelse og kun omfatte dele af det enkelte fags
stofområder samt kun ske for kortere kurser. Stk. 5.
På 8.-10. klassetrin kan undervisningen organiseres i hold
inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og
klassetrin. Holddannelsen kan ske af praktiske og pædagogiske
grunde eller på grundlag af en løbende evaluering af
elevernes forskellige behov, jf. § 13, stk. 2, og § 18,
stk. 4. Holddannelse på grundlag af en løbende
evaluering kan ikke fastlægges på forhånd for et
helt skoleår ad gangen. Stk. 6.
Eleverne skal på alle klassetrin undervises i deres klasse i
den overvejende del af undervisningstiden, jf. stk. 1. Stk. 7.
Kommunalbestyrelsen kan uanset bestemmelsen i stk. 2 af
pædagogiske grunde beslutte, at undervisning fra
børnehaveklassen til og med 1. eller 2. klassetrin
organiseres i klasser, der omfatter elever med forskellig
skolealder (aldersintegrerede klasser). Det er en betingelse, at
der er truffet beslutning om, at undervisningen af sådanne
klasser varetages af personale som nævnt i § 30.
Beslutning efter 1. pkt. træffes efter indhentet udtalelse
fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler. | | 61.§ 25, stk. 3-7, ophæves, og i
stedet indsættes: »Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan uanset bestemmelsen i stk. 2 af
pædagogiske grunde beslutte, at undervisning fra
børnehaveklassen til og med 3. klassetrin organiseres i
klasser, der omfatter elever med forskellig skolealder
(aldersintegrerede klasser). Det er en betingelse, at der er
truffet beslutning om, at undervisningen af sådanne klasser
varetages af personale som nævnt i § 29 a. Beslutning
efter 1. pkt. træffes efter indhentet udtalelse fra
skolebestyrelserne ved de berørte skoler. Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at oprette særlige
eliteidrætsklasser på 7.-10. klassetrin. Optagelse af
elever i disse klasser kan uanset stk. 2 og § 36, stk. 3, ske
på baggrund af en vurdering af elevernes sportslige
niveau.« | | | | | | 62. Efter §
25 indsættes: »§ 25
a. Undervisningen kan organiseres i hold inden for den
enkelte klasse og på tværs af klasser og
klassetrin. Stk. 2.
Holddannelsen i forbindelse med undervisningen i folkeskolens fag,
jf. §§ 5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf. § 7,
kan ske af praktiske og pædagogiske grunde. Den
løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og
forskellige behov, jf. § 13, stk. 2, og § 18, stk. 4, kan
inddrages som en del af grundlaget for pædagogisk begrundet
holddannelse. Stk. 3. I
børnehaveklassen og på 1.-6. klassetrin kan
holddannelsen i forbindelse med undervisningen i folkeskolens fag
og obligatoriske emner, som foretages på baggrund af en
løbende evaluering af eleverne, tidligst ske efter
skoleårets begyndelse og kun omfatte dele af det enkelte fags
stofområder samt kun ske for kortere kurser. Stk. 4.
På 7.-10. klassetrin kan holddannelse i forbindelse med
undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, som
foretages på baggrund af en løbende evaluering, ikke
fastlægges på forhånd for et helt
skoleår. Stk. 5.
Eleverne skal i børnehaveklassen og på 1.-3.
klassetrin undervises i deres klasse i den overvejende del af
undervisningstiden i folkeskolens fag og obligatoriske emner.
Eleverne på 4.-10. klassetrin skal i væsentligt omfang
undervises i fag og emner med udgangspunkt i klassen. 1. og 2. pkt.
omfatter ikke holddannelse af praktiske grunde.« | | | | § 26.
(…) Stk. 6.
Bestemmelserne i stk. 1 omfatter ikke elever, som undervises i en
anden skole end distriktsskolen, bortset fra elever, der er henvist
til undervisning i henhold til § 5, stk. 7 og 8, og § 22.
(…) Stk. 7-8.
(…) | | 63. I § 26, stk. 6, 1. pkt., ændres
»§ 5, stk. 7 og 8« til: »§ 5, stk. 6 og
7«. | | | | § 26.
(…) Stk. 6.
Bestemmelserne i stk. 1 omfatter ikke elever, som undervises i en
anden skole end distriktsskolen, bortset fra elever, der er henvist
til undervisning i henhold til § 5, stk. 7 og 8, og § 22.
Bestemmelserne i stk. 1 omfatter også elever, der
fortsætter skolegangen i en skole, hvortil eleven har
været henvist i henhold til § 5, stk. 8. Elever, der ved
optagelsen i en skole i en anden kommune end bopælskommunen,
jf. § 36, stk. 3, er henvist til undervisning i henhold til
§ 5, stk. 8, er ikke omfattet af stk. 1. Stk. 7-8.
(…) § 36.
(…) Stk. 2. Til
hver skole hører et skoledistrikt, der kan være
større eller mindre for de enkelte klassetrin. Et barn
optages i skolen i det distrikt, hvor det bor eller opholder sig,
jf. dog stk. 3, § 3, stk. 2, § 5, stk. 8, og §
22. | | 64. I § 26, stk. 6, 2. og 3. pkt., og § 36,
stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 5, stk. 8«
til: »§ 5, stk. 7«. | | | | § 28. For at
kunne varetage undervisning i 1.-10. klasse skal den
pågældende have gennemført uddannelsen til
lærer i folkeskolen, jf. dog stk. 2 og 3, eller anden
læreruddannelse, der er godkendt af børne- og
undervisningsministeren i denne henseende. Godkendelsen kan
betinges af, at de uddannede består en prøve ved en
professionshøjskole, der af børne- og
undervisningsministeren er godkendt til at uddanne lærere i
folkeskolen. Stk. 2-3.
(…) | | 65.§ 28, stk. 1, 1. pkt., affattes
således: »For at kunne varetage undervisningen
i folkeskolens 1.-10. klasse skal underviseren have
gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen eller
anden læreruddannelse, der er godkendt af
undervisningsministeren i denne henseende, jf. dog stk. 2, §
29 a og § 30.« | | | | § 28.
(…) Stk. 3.
Forskolelærerinder og småbørnslærerinder,
der er uddannet efter lovgivningen herom, kan varetage undervisning
på 1.-4. klassetrin og i idræt, håndarbejde og
hjemkundskab på de øvrige klassetrin. | | 66.§ 28, stk. 3, ophæves. | | | | § 29. For at
kunne forestå undervisningen i en børnehaveklasse skal
den pågældende have gennemført uddannelsen til
pædagog eller en af de uddannelser, der er nævnt i
§ 28, stk. 3, eller en tilsvarende uddannelse, der er godkendt
af børne- og undervisningsministeren i denne henseende.
Godkendelsen kan betinges af, at de uddannede består en
prøve ved en professionshøjskole, der af
børne- og undervisningsministeren er godkendt til at uddanne
pædagoger. Børne- og undervisningsministeren kan i
særlige tilfælde fravige bestemmelsen i 1. pkt. Stk. 2.
(…) | | 67.§ 29, stk. 1, 1. pkt., affattes
således: »For at kunne varetage undervisningen
i børnehaveklassen skal underviseren have gennemført
uddannelsen til pædagog eller en tilsvarende uddannelse, der
er godkendt af undervisningsministeren til dette formål, jf.
dog §§ 29 a og 30.« | | | | § 29.
(…) Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at personale med uddannelse som
nævnt i § 28, stk. 1, kan forestå
undervisningsopgaver i børnehaveklassen, når det sker
i samarbejde med personale som nævnt i stk. 1. Det er en
betingelse, at der er tale om opgaver inden for lærernes
kompetence og de pågældendes kvalifikationer i
øvrigt. | | 68.§ 29, stk. 2, ophæves. | | | | | | 69. Efter §
29 indsættes: »§ 29
a. Personale med lærer- eller pædagoguddannelse,
jf. §§ 28 og 29, kan varetage undervisning i
børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin. Det er en
betingelse, at pædagogen på 1.-3. klassetrin varetager
afgrænsede undervisningsopgaver inden for sine kompetencer og
kvalifikationer i øvrigt. Tilsvarende er det en betingelse,
at læreren i børnehaveklassen varetager
afgrænsede undervisningsopgaver inden for sine kompetencer og
kvalifikationer i øvrigt.« | | | | § 30.
Undervisningen efter § 25, stk. 3, varetages af personale med
uddannelse som nævnt i § 28 eller § 29. | | 70.§ 30 affattes således: »§ 30. Personale med
pædagoguddannelse, jf. § 29, samt andet personale med
relevante kvalifikationer kan varetage understøttende
undervisningsopgaver.« | | | | | | 71. I § 33 indsættes som stk. 8 og 9: »Stk. 8.
Efter anmodning fra forældrene, jf. § 54, kan skolens
leder tillade, at en elev på 7.-9. klassetrin delvist
opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i fag
inden for folkeskolens fagrække i den kommunale
ungdomsskole. Stk. 9. Efter
anmodning fra forældrene, jf. § 54, kan skolens leder
tillade, at en elev i begrænset omfang opfylder sin
undervisningspligt ved at deltage i undervisning i den kommunale
musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en
idrætsforening.« | | | | § 34.
Undervisningspligten indtræder den 1. august i det
kalenderår, hvor barnet fylder 6 år, og ophører
den 31. juli ved afslutningen af undervisningen på 9.
klassetrin. Undervisningspligten ophører dog senest den 31.
juli i det kalenderår, hvor barnet fylder 17 år eller
har afsluttet uddannelse, der er ligestillet med grundskolen, jf.
§ 33, stk. 2-7. Stk. 2-3.
(…) | | 72. I § 34, stk. 1, 2. pkt., ændres
»§ 33, stk. 2-7« til »§ 33, stk.
2-9«. | | | | § 34.
(…) Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan uanset bestemmelserne i stk. 1 og § 3,
stk. 1, af pædagogiske grunde beslutte, at der skal
gøres brug af individuel optagelse baseret på barnets
alder (rullende skolestart) i aldersintegrerede klasser efter
§ 25, stk. 7. Uanset beslutning om rullende skolestart skal
det enkelte barn efter anmodning fra forældrene, jf. §
54, optages ved skoleårets start. Beslutning efter 1. pkt.
træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved
de berørte skoler. § 40.
(…) Stk. 5. Bortset fra de beføjelser,
der følger af arbejdsgiverkompetencen, og de beslutninger,
der er nævnt i stk. 2, nr. 1-7, samt § 25, stk. 7,
§ 34, stk. 3, og § 40 a, stk. 2 og 3, kan
kommunalbestyrelsen helt eller delvis delegere sine
beføjelser efter denne lov til skolebestyrelserne.
(…) Stk. 6.
(…) | | 73. I § 34, stk. 3, 1. pkt., og § 40, stk. 5, 1. pkt., ændres
»§ 25, stk. 7« til: »§ 25, stk.
3«. | | | | § 36.
(…) Stk. 7.
Forældre har krav på, at deres barn optages i en
skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 5, ved den skole, hvor
barnet er optaget, hvis der er etableret en skolefritidsordning og
der er plads i denne. (…) § 40.
(…) Stk. 4. Kommunalbestyrelsen
fastsætter og offentliggør en mål - og
indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningerne, jf. § 3, stk.
5, efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de
berørte skoler. (…) Stk. 5-6.
(…) § 50.
(…) Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen opkræver betaling af forældre til
børn, der er optaget i en skolefritidsordning, jf. § 3,
stk. 5. (…) Stk. 3. Har en
person, der modtager kontanthjælp i henhold til lov om aktiv
socialpolitik, undladt at betale for skolefritidsordning, jf.
§ 3, stk. 5, kan kommunalbestyrelsen tilbageholde den
fremtidige månedlige betaling i den fremtidige
kontanthjælp. Stk. 4-9.
(…) | | 74. I § 36, stk. 7, 1. pkt., § 40, stk. 4, 1.
pkt., § 50, stk. 2, 1. pkt., og i § 50, stk. 3, ændres »§
3, stk. 5« til: »§ 3, stk. 7«. | | | | § 40.
(…) Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for
skolernes virksomhed. Beslutning om følgende træffes
af kommunalbestyrelsen på et møde: 1) (…) 2) Skolestrukturen, herunder antallet af
skoler og hver enkelt skoles omfang med hensyn til klassetrin,
specialundervisning og specialpædagogisk bistand efter §
3, stk. 2, og § 4, stk. 2, undervisning i fritiden efter
§ 3, stk. 4, og skolefritidsordning efter § 3, stk. 5.
Beslutningerne træffes efter indhentet udtalelse fra
skolebestyrelserne ved de berørte skoler. 3)-7) (…) Stk. 3-6.
(…) | | 75. I § 40, stk. 2, nr. 2, 1. pkt.,
ændres »§ 3, stk. 4« til: »§ 3,
stk. 6«, og »§ 3, stk. 5« ændres til:
»§ 3, stk. 7«. | | | | § 40.
(…) Stk. 2. Kommunalbestyrelsen
fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed.
Beslutning om følgende træffes af kommunalbestyrelsen
på et møde: 1)-4) (…) 5) Antallet af skoledage samt rammer for
klassedannelsen, eventuel undervisning efter § 5, stk. 5,
elevernes undervisningstimetal, skoledagens længde og
specialundervisningen m.v. 6)-7) (…) Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen godkender skolernes læseplaner, jf.
§ 10, stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der
fastsættes en læseplan for undervisning efter § 5,
stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at hensynet til
undervisningens fremme af elevernes alsidige udvikling er
tilgodeset gennem beskrivelser i læseplanerne eller på
anden hensigtsmæssig måde. Stk. 4-6.
(…) § 44.
(…) Stk. 2. Skolebestyrelsen fastsætter
principper for skolens virksomhed, herunder om 1) undervisningens organisering, herunder
elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin,
skoledagens længde, eventuel undervisning efter § 5,
stk. 5, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen og
elevernes placering i klasser, 2)-6) (…) Stk. 3-13.
(…) | | 76. I § 40,
stk. 2, nr. 5, § 40, stk. 3, 2. pkt., og § 44, stk. 2,
nr. 1, ændres »§ 5, stk. 5« til:
»§ 5, stk. 4«. | | | | § 40.
(…) Stk. 2. Kommunalbestyrelsen
fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed.
Beslutning om følgende træffes af kommunalbestyrelsen
på et møde: 1)-5) (…) 6) Generelle retningslinjer for skolernes
virksomhed efter § 3, stk. 6 og 7. 7) (…) Stk. 3-6.
(…) | | 77. I § 40, stk. 2, nr. 6, ændres
»§ 3, stk. 6 og 7« til: »§ 3, stk. 4, 8
og 9«. | | | | § 40.
(…) Stk. 6.
Beslutninger om ansættelse af ledere og lærere
træffes, efter at der er indhentet udtalelse fra vedkommende
skolebestyrelse, jf. § 44, stk. 7. | | 78. I § 40, stk. 6, ændres »ledere
og lærere« til: »ledere, lærere og
pædagoger, jf. § 29 a,«. | | | | | | 79. I § 40 indsættes som stk. 7: »Stk. 7.
Kommunalbestyrelsen skal sikre, at lærerne i kommunens
skolevæsen har undervisningskompetence fra
læreruddannelsen eller tilsvarende faglig kompetence i de
fag, som de underviser i (kompetencedækning).
Kommunalbestyrelsen kan i helt særlige tilfælde med
godkendelse af undervisningsministeren beslutte at fravige kravet
om undervisningskompetence i 1. pkt.« | | | | § 41.
Kommunalbestyrelsen fastsætter efter indhentet udtalelse fra
skolebestyrelserne en vedtægt for styrelsen af kommunens
skolevæsen. Vedtægten skal indeholde bestemmelser bl.a.
om: 1) (…) 2) Udpegning af eventuelt
kommunalbestyrelsesmedlem til skolebestyrelsen, jf. § 42, stk.
3. 3)-4) (…) Stk. 2-3.
(…) | | 80. I § 41, stk. 1, nr. 2, ændres
»§ 42, stk. 3« til: »§ 42, stk.
4«. | | | | § 42. Ved
hver skole oprettes en skolebestyrelse, der består af: 1) 5 eller 7 repræsentanter for
forældrene valgt af og blandt personer, der har
forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i
skolen, jf. dog § 43, stk. 1. Antallet af
forældrerepræsentanter skal være 7, hvis skolen
omfatter specialklasser på mindst 3 klassetrin, og
forældrerepræsentationen for specialklasserne skal
udgøre mindst 1. 2) 2 repræsentanter for lærerne
og de øvrige medarbejdere valgt af og blandt skolens
medarbejdere. 3) 2 repræsentanter for eleverne
valgt af og blandt skolens elever, jf. dog stk. 2. Stk. 2-11.
(…) | | 81.§ 42, stk. 1, ophæves og i stedet
indsættes: »Ved hver skole oprettes en
skolebestyrelse. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om
skolebestyrelsens sammensætning efter indhentet udtalelse fra
den pågældende skolebestyrelse. Skolebestyrelsen skal
bestå af følgende: 1) Et flertal af repræsentanter for
forældrene valgt af og blandt personer, der har
forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i
skolen. Herunder gælder følgende: a) Hvis skolen har undervisning på
flere afdelinger, skal der vælges mindst 1
forældrerepræsentant for hver afdeling. b) Hvis flere skoler har fælles leder
og fælles bestyrelse, jf. § 24, stk. 3, skal der
vælges mindst 1 forældrerepræsentant fra hver af
de deltagende skoler. c) Hvis skolen har specialklasser på
mindst 3 klassetrin, skal forældrerepræsentationen for
specialklasserne udgøre mindst 1. 2) Mindst 2 repræsentanter for det
undervisende personale og de øvrige medarbejdere valgt af og
blandt medarbejdere på skolen. 3) Mindst 2 repræsentanter for
eleverne valgt af og blandt elever på skolen, jf. dog stk. 3.
Herunder gælder følgende: a) Hvis skolen har undervisning på
flere afdelinger, skal der vælges mindst 1
elevrepræsentant for hver afdeling. b) Hvis flere skoler har fælles leder
og fælles bestyrelse, jf. § 24, stk. 3, skal der
vælges mindst 1 elevrepræsentant fra hver af de
deltagende skoler. Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at indtil to pladser i
skolebestyrelsen skal tildeles repræsentanter fra det lokale
erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale
foreninger.« Stk. 2-11 bliver herefter stk. 3-12. | | | | § 42.
(…) Stk. 4. Alle
skolebestyrelsens medlemmer, jf. stk. 1, har stemmeret. Stk. 5-11.
(…) | | 82. I § 42, stk. 4, der bliver stk. 5,
indsættes efter »stk. 1«: »og
2«. | | | | § 42.
(…) Stk. 6. Skolens
leder og dennes stedfortræder varetager bestyrelsens
sekretærfunktioner og deltager i skolebestyrelsens
møder uden stemmeret. Stk. 7-11.
(…) | | 83.§ 42, stk. 6, der bliver stk. 7,
affattes således: »Stk. 7.
Skolens leder og dennes stedfortræder varetager bestyrelsens
sekretærfunktioner og del-tager i skolebestyrelsens
møder uden stemmeret. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at
de daglige ledere af afdelinger på skolen og af skolens
skolefritidsordning kan deltage i skolebestyrelsens møder
uden stemmeret. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at en eventuel
daglig leder af et dagtilbud eller fritidshjem og en ungdomsskole,
som har fælles ledelse med en folkeskole, jf. §§ 24
a og 24 b, kan deltage i skolebestyrelsens møder uden
stemmeret.« | | | | § 42.
(…) Stk. 8.
Forældrerepræsentanternes valgperiode er 4 år,
jf. dog stk. 9, gældende fra den 1. august i det år,
der følger efter nyvalg til regionsråd og
kommunalbestyrelse, jf. dog stk. 11. De øvrige medlemmers
valgperiode er 1 år. Personer, der er ansat på skolen,
kan ikke være forældrevalgte medlemmer af
skolebestyrelsen. Stk. 9-11.
(…) | | 84. I § 42, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk.
9, 1. pkt., ændres »stk. 9« til: »stk. 10
og 13«, og »stk. 11« ændres til:
»stk. 12«. | § 42.
(…) Stk. 9.
Kommunalbestyrelsen kan, uanset bestemmelsen i stk. 8, 1. pkt.,
bestemme, at der skal foretages nyvalg til skolebestyrelsen ved den
skole, der modtager alle eller en væsentlig del af eleverne
fra en nedlagt skole. Stk. 10-11.
(…) | | 85. I § 42, stk. 9, som bliver stk. 10,
ændres »stk. 8, 1. pkt.« til: »stk. 9, 1.
pkt.« | | | | § 42.
(…) Stk. 11.
Kommunalbestyrelsen kan fravige bestemmelsen i stk. 1 ved kommunale
specialskoler, herunder kommunale heldagsskoler eller lignende, i
særlige tilfælde. Uanset stk. 8, 1. pkt., kan
kommunalbestyrelsen godkende forskudte valg. Kommunalbestyrelsen
kan endelig fravige bestemmelserne i stk. 1 og stk. 8, 1. pkt., og
§ 43, stk. 2, 2. pkt., ved skoler, som er oprettet i henhold
til § 24, stk. 2. Børne- og undervisningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om betingelserne for
fravigelse. | | 86.§ 42, stk. 11, der bliver stk. 12,
ophæves og i stedet indsættes: »Stk. 12.
Kommunalbestyrelsen kan fravige bestemmelsen i stk. 1 ved kommunale
specialskoler, herunder kommunale heldagsskoler eller lignende, i
særlige tilfælde. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at
valgperioden er 2 år for forældrerepræsentanter
ved skoler og afdelinger af skoler, der alene har 7. klasse og
højere klassetrin. Uanset stk. 9, 1. pkt., kan
kommunalbestyrelsen godkende forskudte valg. Kommunalbestyrelsen
kan fravige bestemmelserne i stk. 1 og stk. 9, 1. pkt., ved skoler,
som er oprettet i henhold til § 24, stk. 2. Stk. 13. Hvis
kommunalbestyrelsen i valgperioden træffer beslutning om
oprettelse af en fælles bestyrelse mellem flere folkeskoler,
jf. § 24, stk. 3, mellem en folkeskole og et dagtilbud eller
fritidshjem, jf. § 24 a, eller mellem en folkeskole og en
ungdomsskole, jf. § 24 b, afgår de valgte
skolebestyrelsesmedlemmer på det tidspunkt, hvor den nyvalgte
fælles bestyrelse i henhold til kommunalbestyrelsens
beslutning skal tiltræde for resten af den afgående
bestyrelses valgperiode. Stk. 14.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
betingelserne for fravigelse efter stk. 12.« | | | | § 43.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om
valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen,
herunder om, i hvilke tilfælde andre personer end
forældremyndighedens indehavere kan være valgbare og
valgberettigede. Stk. 2. En
forældrerepræsentant mister sin valgbarhed, når
barnet optages i en af de skoler, der er nævnt i § 33,
stk. 2. En forældrerepræsentant kan forlange at blive
fritaget for medlemskab af skolebestyrelsen, hvis barnet udskrives
af skolen. Børne- og undervisningsministeren
fastsætter regler om fritagelse for valg og for medlemskab i
øvrigt. Stk. 3.
(…) | | 87.§ 43, stk. 1 og 2, ophæves og i stedet
indsættes: »§ 43.
Kommunalbestyrelsen fastsætter efter godkendelse af de
berørte skolebestyrelser regler om valg af
forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen. Stk. 2. En
forældrerepræsentant mister sin valgbarhed, når
barnet optages i en af de skoler, der er nævnt i § 33,
stk. 2. Stk. 3.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
valg ved skoler, der oprettes i valgperioden, forskudte valg,
valgret og valgbarhed samt om muligheden for fritagelse for valg og
for medlemskab i øvrigt, herunder om i hvilke tilfælde
andre personer end forældremyndighedens indehavere kan
være valgbare og valgberettigede.« Stk. 3 bliver herefter stk. 4. | | | | § 44.
(…) Stk. 2.
Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens
virksomhed, herunder om 1) undervisningens organisering, herunder
elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin,
skoledagens længde, eventuel undervisning efter § 5,
stk. 5, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen og
elevernes placering i klasser, 2)-6) (…) Stk. 3-13.
(…) | | 88. I § 44, stk. 2, nr. 1, indsættes
efter »skoledagens længde,«:
»understøttende undervisning, holddannelse,
samarbejder efter § 3, stk. 4, 1. pkt,« | | | | | | 89. I § 44, stk. 2, indsættes efter nr.
1 som nyt nummer: »2) adgangen til at opfylde
undervisningspligten ved at deltage i undervisningen i den
kommunale musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i
en idrætsforening, jf. § 33, stk. 9,«. Nr. 2-6 bliver herefter nr. 3-7. | § 44.
(…) Stk. 2. Skolebestyrelsen fastsætter
principper for skolens virksomhed, herunder om 1) (…) 2) samarbejdet mellem skole og hjem, 3)-6) (...) Stk. 3-13.
(…) | | 90. I § 44, stk. 2, nr. 2, der bliver nr. 3,
indsættes efter »hjem,«: »og om skolens og
forældrenes ansvar i samarbejdet,«. | | | | § 44.
(…) Stk. 5.
Skolebestyrelsen godkender inden for de af kommunalbestyrelsen
fastsatte retningslinjer, om voksne skal kunne deltage i
folkeskolens undervisning i henhold til § 3, stk. 6, og
fastsætter principper herfor. Stk. 6-13.
(…) § 50.
Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling af: 1) Forældre til elever, som deltager
i undervisning i fritiden efter § 3, stk. 4. 2) Voksne, som deltager i folkeskolens
undervisning efter § 3, stk. 6. 3) Deltagere i kulturcenteraktiviteter
efter § 3, stk. 7. Stk. 2-9.
(…) | | 91. I § 44, stk. 5, og § 50, stk. 1, nr. 2, ændres
»§ 3, stk. 6« til: »§ 3, stk.
8«. | | | | § 44.
(…) Stk. 6.
Skolebestyrelsen godkender inden for de af kommunalbestyrelsen
fastsatte retningslinjer, om skolens virksomhed skal omfatte
aktiviteter i henhold til § 3, stk. 7, og fastsætter
principper herfor. Stk. 7-13.
(…) § 50.
Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling af: 1) Forældre til elever, som deltager
i undervisning i fritiden efter § 3, stk. 4. 2) Voksne, som deltager i folkeskolens
undervisning efter § 3, stk. 6. 3) Deltagere i kulturcenteraktiviteter
efter § 3, stk. 7. Stk. 2-9.
(…) | | 92. I § 44, stk. 6, og § 50, stk. 1, nr. 3, ændres
»§ 3, stk. 7« til: »§ 3, stk.
9«. | | | | § 44.
(…) Stk. 7.
Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse til kommunalbestyrelsen om
ansættelse af ledere og lærere, jf. § 40, stk.
6. Stk. 8-13.
(…) | | 93. I § 44, stk. 7, ændres »ledere
og lærere« til: »ledere, lærere og
pædagoger, jf. § 29 a«. | | | | § 44.
(…) Stk. 8.
Skolebestyrelsen udarbejder forslag til kommunalbestyrelsen om
skolens læseplaner, jf. § 40, stk. 3. Skolebestyrelsen
afgiver indstilling til kommunalbestyrelsen om forsøgs- og
udviklingsarbejde i det omfang, det overskrider de mål og
rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Stk. 9-13.
(…) | | 94. I § 44, stk. 8, 2. pkt., ændres
»indstilling« til: »udtalelse«. | | | | § 45. Ved
hver skole ansættes en leder, jf. dog § 24, stk. 3.
Skolens leder har den administrative og pædagogiske ledelse
af skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed over for
skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen. Stk. 2-5.
(…) | | 95. I § 45, stk. 1, 1. pkt., indsættes
efter »§ 24, stk. 3«: », § 24 a, stk.
1, og § 24 b, stk. 1«. | | | | § 45.
(…) Stk. 5. Skolens
leder inddrager skolens elever i spørgsmål
vedrørende elevernes sikkerhed og sundhed. På skoler,
hvor der er elevråd, jf. § 46, stk. 2, drøftes
formen for inddragelse gennem elevrådet. | | 96. I § 45, stk. 5, 2. pkt., ændres
»§ 46, stk. 2« til: »§ 46, stk.
1«. | | | | § 46. Ved
hver skole dannes et pædagogisk råd, som er
rådgivende for skolens leder. Rådet består af
alle medarbejdere, der varetager undervisningsopgaver og andre
pædagogiske opgaver på skolen. Stk. 2.
(…) | | 97.§ 46, stk. 1, ophæves. Stk. 2 bliver herefter stk. 1. | | | | | | 98. I § 46 indsættes efter stk. 2, der
bliver stk. 1, som nyt stykke: »Stk. 2.
På skoler med afdelingsstruktur har elever ved hver afdeling,
som har 5. eller højere klassetrin, ret til at danne et
afdelingselevråd.« | | | | § 50.
(…) Stk. 5.
Kommunen dækker alle udgifter, hvis afholdelse er en
forudsætning for gennemførelsen af ekskursioner og
lejrskoler efter § 16, stk. 5, jf. dog stk. 8. Stk. 6-9.
(…) | | 99. I § 50, stk. 5, ændres »§
16, stk. 5, jf. dog stk. 8.« til: »§ 16 c, stk. 1,
jf. dog stk. 7.«. | | | | § 50.
(…) Stk. 6.
Kommunen afholder alle udgifter til lærernes deltagelse i
skolerejser efter § 16, stk. 6. Stk. 7-9.
(…) | | 100. I § 50, stk. 6, ændres »§
16, stk. 6« til: »§ 16 c, stk. 2«. | | | | § 50.
(…) Stk. 8.
Klassens elever og forældre kan, eventuelt i samarbejde med
skolen, ved fælles indsamling eller på anden måde
i fællesskab tilvejebringe midler til dækning af
udgifter, der ikke dækkes af kommunen efter stk. 6-8.
Kommunen kan dække øvrige udgifter. Stk. 9.
(…) | | 101. I § 50, stk. 8, 1. pkt., ændres
»stk. 6-8« til: »stk. 5-7«. | | | | § 55. For at
fremme forsøgsvirksomhed og pædagogisk
udviklingsarbejde eller for at bevare små skoler kan
børne- og undervisningsministeren fravige lovens
bestemmelser, bortset fra kapitel 1 og kapitel 4, jf. dog stk.
2. Stk. 2-4.
(…) | | 102. I § 55, stk. 1, udgår », jf.
dog stk. 2«. | | | | | | 103. I § 55, stk. 1, indsættes som 2.
pkt.: »Ved små skoler og afdelinger
forstås en skole og afdelinger af en skole i landdistrikter
eller skoler og afdelinger med normalt ikke over 300
elever.« | | | | § 55.
(…) Stk. 2. For at
fremme forsøgsvirksomhed og pædagogisk
udviklingsarbejde i forbindelse med elevernes skolestart eller
udvidet samarbejde mellem folkebiblioteket og skolebiblioteket kan
ministeren tillige fravige bestemmelserne i kapitel 4. Stk. 3-4. (…) | | 104.§ 55, stk. 2, ophæves. Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og
3. | | | | Evaluering og
kvalitetsudvikling af folkeskolen | | 105. I
overskriften før § 57 indsættes efter
»folkeskolen«: »og dagtilbud«. | | | | § 57.
Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen har
til opgave at følge og vurdere samt rådgive
børne- og undervisningsministeren om det faglige niveau og
den pædagogiske udvikling i folkeskolen og ungdomsskolen samt
elevernes udbytte af undervisningen. Rådet skal endvidere
vurdere skolens evne til at bidrage til at bekæmpe elevers
negative sociale arv og evne til at øge integrationen af
elever med anden etnisk baggrund end dansk. Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren kan forelægge
spørgsmål om folkeskolen og ungdomsskolen for
rådet. | | 106.§ 57 affattes således: »§ 57. Rådet for
Børns Læring har til opgave at følge, vurdere
og rådgive undervisningsministeren og social-, børne-
og integrationsministeren om det faglige niveau, den
pædagogiske udvikling og elevernes udbytte af undervisningen
i folkeskolen og ungdomsskolen samt om det pædagogiske
arbejde med at understøtte alle børns trivsel,
udvikling og læring i dagtilbud. Rådet skal endvidere
vurdere skolers og dagtilbuds evne til at bidrage til at
bekæmpe børns negative sociale arv, at øge
integrationen af børn med anden etnisk baggrund end dansk og
at inkludere børn, hvis udvikling kræver en
særlig hensyntagen eller støtte. Stk. 2.
Undervisningsministeren og social-, børne- og
integrationsministeren kan forelægge spørgsmål
om folkeskolen, ungdomsskolen og dagtilbud for
rådet.« | | | | § 57 a.
Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen
nedsættes af børne- og undervisningsministeren. Stk. 2-5.
(…) § 57 c.
Børne- og undervisningsministeren stiller
sekretariatsbistand til rådighed for Rådet for
Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen. | | 107. I § 57 a, stk. 1, og § 57 c ændres »Rådet
for Evaluering og Kvalitetsudvikling« til: »Rådet
for Børns Læring«. | | | | § 57 a.
(…) Stk. 2.
Rådet ledes af et formandskab bestående af 3-5 personer
med særlig indsigt i forhold vedrørende folkeskolen.
Børne- og undervisningsministeren udpeger formandskabet.
Blandt formandskabets medlemmer udpeger ministeren rådets
formand. Stk. 3-5.
(…) | | 108. I § 57 a, stk. 2, 1. pkt., ændres
»3-5 personer« til: »5-7 personer«, og
efter »folkeskolen« indsættes: »og
dagtilbud«. | | | | | | 109. I § 57
a, stk. 2, indsættes som 3. pkt.: »De medlemmer, der skal
repræsentere en særlig indsigt i forhold til dagtilbud,
udpeges efter høring af social-, børne- og
integrationsministeren«. | | | | § 57 a.
(…) Stk. 3.
Rådets øvrige 21 medlemmer udpeges af børne- og
undervisningsministeren på følgende måde: 1) 2 medlemmer efter indstilling fra
KL. 2) 1 medlem efter indstilling fra
regionsrådene i forening. 3) 2 medlemmer efter indstilling fra Skole
og Samfund. 4) 2 medlemmer efter indstilling fra Danske
Skoleelever og Danske Ungdomsskoleelevers Netværk i
forening. 5) 1 medlem efter indstilling fra
Skolelederne. 6) 1 medlem efter indstilling fra
Landsforeningen for Ungdomsskoleledere. 7) 2 medlemmer efter indstilling fra
Danmarks Lærerforening. 8) 1 medlem efter indstilling fra
Uddannelsesforbundet. 9) 1 medlem efter indstilling fra
Børne- & Ungdomspædagogernes Landsforbund. 10) 1 medlem efter indstilling fra
Børne- og Kulturchefforeningen. 11) 1 medlem efter indstilling fra
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede
Uddannelser. 12) 1 medlem efter indstilling fra
Rådet for de Gymnasiale Uddannelser. 13) 1 medlem efter indstilling fra
Professionshøjskolernes Rektorkollegium. 14) 1 medlem efter indstilling fra Dansk
Ungdoms Fællesråd og Idrættens
Fællesråd i forening. 15) 1 medlem efter indstilling fra Danske
Handicaporganisationer. 16) 1 medlem efter indstilling fra Dansk
Arbejdsgiverforening. 17) 1 medlem efter indstilling fra
Landsorganisationen i Danmark. | | 110.§ 57 a, stk. 3, affattes
således: »Stk. 3.
Rådets øvrige 17 medlemmer udpeges af
undervisningsministeren efter indstilling fra hver af
følgende organisationer og således, at hver
organisation repræsenteres af et medlem: 1) KL. 2) Skole og Forældre. 3) Danske Skoleelever. 4) Danmarks Lærerforening. 5) Skolelederforeningen. 6) Danske Ungdomsskoleelevers
Netværk. 7) Landsforeningen for
Ungdomsskoleledere. 8) Forældrenes Landsforening. 9) Daginstitutionernes
Landsorganisation. 10) Børne- og
Ungdomspædagogernes Landsforbund. 11) Fag og Arbejde. 12) Lederne i Børne- og
Ungdomspædagogernes Landsforbund. 13) Børne- og
Kulturchefforeningen. 14) Danske
Professionshøjskoler. 15) Dansk Ungdoms
Fællesråd. 16) Idrættens
Fællesråd. 17) Danske
Handicaporganisationer.« | | | | § 57 a.
(…) Stk. 4.
Formandskab og øvrige medlemmer udpeges for en periode
på 3 år. De i stk. 3, nr. 4, nævnte medlemmer
udpeges dog kun for 1 år. Rådets medlemmer kan
genudpeges. Stk. 5.
(…) | | 111. I § 57 a, stk. 4, 2. pkt., ændres
»stk. 3, nr. 4« til: »stk. 3, nr. 3 og
6«. | | | | § 57 b.
Rådet holder møde enten efter formandskabets
bestemmelse eller efter anmodning fra mindst 3 af rådets
øvrige medlemmer. Rådet skal holde møde mindst
to gange årligt. Stk. 2-4.
(…) | | 112. I § 57 b, stk. 1, 1. pkt., indsættes
efter »Rådet«: »for Børns
Læring«. | | | | § 57 b.
(…) Stk. 2.
Formandskabet skal afgive en årlig skriftlig beretning til
børne- og undervisningsministeren om rådets virksomhed
med forslag til initiativer, der fremmer kvaliteten i folkeskolen.
Beretningen skal afgives efter drøftelser i rådet. Et
referat af medlemmernes synspunkter under rådets
drøftelser skal ledsage beretningen. Stk. 3. Andre
udtalelser til børne- og undervisningsministeren skal
afgives af formandskabet efter drøftelser i rådet. Et
referat af medlemmernes synspunkter under rådets
drøftelser skal ledsage udtalelsen. Stk. 4.
(…) | | 113. I § 57 b, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., ændres
»børne- og undervisningsministeren« til:
»undervisningsministeren og social-, børne- og
integrationsministeren«. | | | | § 57 b.
(…) Stk. 2.
Formandskabet skal afgive en årlig skriftlig beretning til
børne- og undervisningsministeren om rådets virksomhed
med forslag til initiativer, der fremmer kvaliteten i folkeskolen.
Beretningen skal afgives efter drøftelser i rådet. Et
referat af medlemmernes synspunkter under rådets
drøftelser skal ledsage beretningen. Stk. 3-4.
(…) | | 114. I § 57 b, stk. 2, 1. pkt., indsættes
efter »folkeskolen«: »og dagtilbud«. | | | | | | 115. Som bilag 1
indsættes bilag 1 til denne lov. | | | | | | § 2 | | | | | | I lov om ungdomsskoler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 997 af 8. oktober 2004, som
ændret ved § 3 i lov nr. 577 af 9. juni 2006, § 8 i
lov nr. 208 af 31. marts 2008, § 3 i lov nr. 479 af 23. maj
2011 og § 5 i lov nr. 565 af 18. juni 2012, foretages
følgende ændringer: | | | | | | 1. I § 2 indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke: »Stk. 3.
Ungdomsskolen indgår i samarbejder, herunder i form af
partnerskaber, med kommunens folkeskoler, der kan bidrage til
opfyldelsen af såvel ungdomsskolens som folkeskolens
formål og folkeskolens mål for fag og obligatoriske
emner. Mål og rammer for samarbejderne skal indgå i
kommunalbestyrelsens plan for kommunens ungdomsskolevirksomhed, jf.
§ 4.« Stk. 3 bliver herefter stk. 4. | | | | § 3.
(…) Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at ungdomsskoletilbuddet desuden
skal omfatte: 1)-3) (…) 4) Undervisning i dansk som andetsprog for
udlændinge mellem 18 og 25 år, jf. § 3, stk. 5, i
lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne
udlændinge m.fl. og sprogcentre. Stk. 3-5.
(…) | | 2.§ 3, stk. 2, nr. 4, affattes
således: »4) Danskuddannelse for nyankomne
udlændinge mellem 18 og 25 år, jf. § 10, stk. 1,
nr. 2, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge
m.fl.« | | | | | | 3. I § 3, stk. 2, indsættes som nr. 5: »5) Undervisning i folkeskolens fag
og obligatoriske emner samt valgfag på 7.-10. klassetrin, jf.
folkeskolelovens § 22, stk. 7, og § 33, stk.
8.« | | | | | | 4. Efter § 4
indsættes: »§ 4
a. Hvis kommunalbestyrelsen beslutter, at en folkeskole og
en ungdomsskole har fælles leder og fælles bestyrelse,
jf. folkeskolelovens § 24 b, varetages de opgaver, der ved
denne lov er tillagt ungdomsskoleinspektøren, af den
fælles leder. De opgaver, der er tillagt
ungdomsskolebestyrelsen, varetages af den fælles
bestyrelse.« | | | | § 5.
(…) Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen fastsætter årligt en
beløbsramme for udgifterne til ungdomsskole-virksomheden,
henholdsvis den enkelte ungdomsskole, jf. §§ 2, 3 og
7. | | 5. I § 5, stk. 2, ændres »jf.
§§ 2, 3 og 7« til: »jf. §§ 2, 3, 7
og 8«. | | | | § 7. Ved
hver ungdomsskole oprettes en ungdomsskolebestyrelse
bestående af 7-11 medlemmer. I kommuner med flere
ungdomsskoler kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der oprettes en
ungdomsskolebestyrelse fælles for alle ungdomsskoler. I
ungdomsskolebestyrelsen skal der være repræsentanter
for 1)-4) (…) Stk. 2-5.
(…) | | 6. I § 7, stk. 1, 1. pkt., ændres
»7-11 medlemmer« til: »7 eller flere medlemmer,
jf. dog § 4 a«. | | | | § 7. Ved
hver ungdomsskole oprettes en ungdomsskolebestyrelse
bestående af 7-11 medlemmer. I kommuner med flere
ungdomsskoler kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der oprettes en
ungdomsskolebestyrelse fælles for alle ungdomsskoler. I
ungdomsskolebestyrelsen skal der være repræsentanter
for 1) kommunalbestyrelsen, 2)-4) (…) Stk. 2-5.
(…) | | 7. I § 7, stk. 1, 3. pkt., indsættes
efter »I ungdomsskolebestyrelsen skal der«: »som
minimum«, og nr. 1
ophæves. Nr. 2-4 bliver herefter nr. 1-3. | | | | § 7.
(…) Stk. 2.
Medlemstallet og den nærmere sammensætning af
ungdomsskolebestyrelsen fastsættes af kommunalbestyrelsen,
jf. § 8, stk. 5. Repræsentanterne for
kommunalbestyrelsen kan vælges inden eller uden for dens
medlemmer. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at en tilforordnet
deltager i ungdomsskolebestyrelsens møder uden
stemmeret. Stk. 3-5.
(…) | | 8. I § 7, stk. 2, ændres i 1. pkt. »§ 8, stk. 5« til:
»§ 8, stk. 4«, og 2.
pkt. ophæves. | | | | § 7.
(…) Stk. 5.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om valg til
ungdomsskolebestyrelsen, om dens nedsættelse og
funktion. | | 9. I § 7, stk. 5, indsættes efter
»om dens nedsættelse og funktion«: »samt om
valgperiode m.v.«. | | | | § 10. Enhver
selvstændig ungdomsskole ledes af en
ungdomsskoleinspektør. Stk. 2.
(…) | | 10. I § 10, stk. 1, indsættes efter
»ungdomsskoleinspektør«: », jf. dog §
4 a«. | | | | | | § 3 | | | | | | I lov om musik, jf.
lovbekendtgørelse nr. 184 af 3. januar 2008, som
ændret ved § 21 i lov nr. 1531 af 21. december 2010 og
§ 15 i lov nr. 458 af 8. maj 2013, foretages følgende
ændring: | | | | | | 1. I § 3 b indsættes efter stk. 2 som
nyt stykke: »Stk. 3.
Kommunale og kommunalt støttede musikskoler skal indgå
i samarbejder, herunder partnerskaber, med kommunens folkeskoler,
der kan bidrage til at opfylde såvel musikskolens som
folkeskolens formål og folkeskolens mål for fag og
obligatoriske emner, herunder faget musik.« Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6. | | | | | | § 4 | | | | | | I dagtilbudsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 668 af 22. juni 2011, som ændret
ved bl.a. lov nr. 275 af 5. april 2011 og senest ved § 6 i lov
nr. 894 af 4. juli 2013, foretages følgende
ændring: | | | | § 4.
Kommunalbestyrelsen skal sørge for det nødvendige
antal pladser i dag-, fritids- og klubtilbud, herunder det
nødvendige antal pladser i dagtilbud 30 timer om ugen til
børn omfattet af § 11, stk. 5, 15) samt andre
socialpædagogiske fritidstilbud. Stk. 2-3.
(…) | | 1. I § 4, stk. 1, indsættes efter 1.
pkt.: »Kommunalbestyrelsens forpligtelse
til at sørge for det nødvendige antal pladser i
fritids- og klubtilbud m.v. anses for opfyldt, når pladserne
stilles til rådighed i det tidsrum, hvor kommunens elever i
folkeskolen har behov herfor.« | | | | | | § 5 | | | | | | I lov om friskoler og private grundskoler
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 166 af 25. februar 2013, som
ændret ved § 6 i lov nr. 274 af 19. marts 2013,
foretages følgende ændringer: | | | | § 1.
(…) Stk. 3.
Undervisningen på 10. klassetrin kan tilbydes som 10. klasse.
Tilbuddet skal stå mål med kravene til undervisningen i
de obligatoriske fag, selvvalgt opgave, uddannelsesplan og
vejledning i folkeskolelovens § 19 c, stk. 2, 3, 5 og 6.
Skolen skal tilbyde prøver i de obligatoriske fag. Desuden
skal eleverne deltage i brobygning eller kombinationer af
brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv
efter folkeskolelovens § 19 c, stk. 4. Elever i 10. klasse kan
indstille sig til prøver efter folkeskolelovens § 19 f,
hvis skolen tilbyder en undervisning i prøvefagene, der
står mål med undervisningen i folkeskolen.
Børne- og undervisningsministeren kan meddele lederen af en
fri grundskole ret til at afholde 10.-klasses-prøver. | | 1. I § 1, stk. 3, 5. pkt., ændres
»10.-klasses-prøver« til:
»10.-klasseprøver«. | | | | Kapitel 2
a Afgangsprøver | | 2. I overskriften til kapitel
2 a ændres »afgangsprøver« til:
»9.-klasseprøver«. | | | | § 8 a.
Eleverne på en fri grundskole, der giver undervisning
på 9. klassetrin, aflægger folkeskolens
afgangsprøver, medmindre skolen har meddelt Ministeriet for
Børn og Undervisning, at den ikke afholder prøverne.
Eleverne på en skoleafdeling, der er godkendt til at
undervise på et andet undervisningssprog end dansk, skal ikke
aflægge prøverne, hvis skolen har meddelt Ministeriet
for Børn og Undervisning, at den ikke afholder
prøverne for disse elever. Stk. 2.
Eleverne på en skole eller en skoleafdeling, der er godkendt
til at undervise på et andet undervisningssprog end dansk, og
som har meddelt Ministeriet for Børn og Undervisning, at den
ikke afholder folkeskolens afgangsprøver, jf. stk. 1, kan
aflægge folkeskolens afgangsprøver i dansk, hvis
skolen i øvrigt for disse elever afholder en fremmed stats
prøver, der svarer til folkeskolens afgangsprøver.
Skolen skal meddele Ministeriet for Børn og Undervisning,
hvilke elever der skal deltage i prøverne. Stk. 3-4.
(…) Stk. 7. En fri
grundskole skal for sine elever afholde folkeskolens
afgangsprøver, medmindre skolen har meddelt Ministeriet for
Børn og Undervisning, at den ikke afholder prøverne.
De regler om afgangsprøverne, der gælder for
folkeskolen og dens elever, gælder tilsvarende for en fri
grundskole og dens elever, jf. dog stk. 1-6. Stk. 8.
(…) § 8 c.
Børne- og undervisningsministeren kan fratage en fri
grundskole adgangen til at afholde folkeskolens
afgangsprøver, hvis skolen ikke overholder bestemmelserne
herom i § 8 a. | | 3. I § 8 a,
stk. 1, 1.pkt., § 8 a, stk. 2, 1. pkt., § 8 a, stk. 7, 1.
pkt., og § 8 c, ændres
»afgangsprøver« til:
»9.-klasseprøver«. | | | | § 8 a.
(…) Stk. 5.
Eleverne på en skole, der har meddelt Ministeriet for
Børn og Undervisning, at afholdelse af afgangsprøve i
historie er uforeneligt med dens værdigrundlag, skal ikke
aflægge prøve i dette fag, men i et andet fag, der
udtrækkes inden for den humanistiske fagblok. Stk. 6.
Eleverne på en skole, der har meddelt Ministeriet for
Børn og Undervisning, at afholdelse af skriftlig
afgangsprøve i historie er uforeneligt med dens
værdigrundlag, skal ikke aflægge skriftlig prøve
i historie, men i stedet mundtlig prøve i faget. Stk. 7-8.
(…) | | 4. I § 8 a, stk. 5 og 6, ændres
»afgangsprøve« til:
»9.-klasseprøve«. | | | | § 8 a.
(…) Stk. 7. En fri
grundskole skal for sine elever afholde folkeskolens
afgangsprøver, medmindre skolen har meddelt Ministeriet for
Børn og Undervisning, at den ikke afholder prøverne.
De regler om afgangsprøverne, der gælder for
folkeskolen og dens elever, gælder tilsvarende for en fri
grundskole og dens elever, jf. dog stk. 1-6. Stk. 8.
(…) | | 5. I § 8 a, stk. 7, 2. pkt., ændres
»afgangsprøverne« til:
»9.-klasseprøverne«. | | | | | | § 6 | | | | | | I lov om folkehøjskoler,
efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie
kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 22. juni 2011,
som ændret ved § 2 i lov nr. 271 af 27. marts 2012,
§ 3 i lov nr. 379 af 28. april 2012, § 2 i lov nr. 1350
af 21. december 2012 og § 8 i lov nr. 274 af 19. marts 2013,
foretages følgende ændringer: | | | | Kapitel 1
a Afgangsprøver | | 1. I overskriften til kapitel
1 a, ændres »afgangsprøver« til:
»9.-klasseprøver«. | | | | § 5 a.
Eleverne på en efterskole, husholdningsskole eller
håndarbejdsskole, der giver undervisning på 9.
klassetrin, aflægger folkeskolens afgangsprøver,
medmindre skolen har meddelt Undervisningsministeriet, at den ikke
afholder prøverne. Stk. 2-4.
(…) Stk. 5. En
efterskole, husholdningsskole eller håndarbejdsskole skal for
sine elever afholde folkeskolens afgangsprøver, medmindre
skolen har meddelt Undervisningsministeriet, at
den ikke afholder prøverne. De regler om
afgangsprøverne, der gælder for folkeskolen og
dens elever, gælder tilsvarende for en
efterskole, husholdningsskole eller håndarbejdsskole og dens
elever, jf. dog stk. 2-4. Stk. 6.
(…) Stk. 7.
Undervisningsministeren fører særskilt tilsyn med
undervisningen på efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler, der giver undervisning på 9.
klassetrin, og som ikke afholder folkeskolens
afgangsprøver. § 5 c.
Undervisningsministeren kan fratage en efterskole,
husholdningsskole eller håndarbejdsskole adgangen til at
afholde folkeskolens afgangsprøver, hvis skolen ikke
overholder bestemmelserne herom i § 5 a. | | 2. I § 5 a, stk. 1, 5 og 7, og i § 5
c ændres »afgangsprøver« til:
»9.-klasseprøver«. | | | | § 5 a.
(…) Stk. 3.
Eleverne på en skole, der har meddelt
Undervisningsministeriet, at afholdelse af afgangsprøve i
historie er uforeneligt med dens værdigrundlag, skal ikke
aflægge prøve i dette fag, men i et andet fag, der
udtrækkes inden for den humanistiske fagblok. Skolen skal
årligt indsende dokumentation for, at undervisningen i
historie er givet på et niveau, der leder frem mod skolens
slutmål i historie. Stk. 4.
Eleverne på en skole, der meddeler Undervisningsministeriet,
at afholdelse af skriftlig afgangsprøve i historie er
uforeneligt med dens værdigrundlag, skal ikke aflægge
skriftlig prøve i historie, men i stedet mundtlig
prøve i faget. Stk. 5-7.
(…) | | 3. I § 5 a, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, ændres
»afgangsprøve« til:
»9.-klasseprøve«. | | | | § 5 a.
(…) Stk. 5. En
efterskole, husholdningsskole eller håndarbejdsskole skal for
sine elever afholde folkeskolens afgangsprøver, medmindre
skolen har meddelt Undervisningsministeriet, at
den ikke afholder prøverne. De regler om
afgangsprøverne, der gælder for folkeskolen og
dens elever, gælder tilsvarende for en
efterskole, husholdningsskole eller håndarbejdsskole og dens
elever, jf. dog stk. 2-4. Stk. 5-7.
(…) | | 4. I § 5 a, stk. 5, ændres
»afgangsprøverne« til:
»9.-klasseprøverne«. | | | | | | § 7 | | | | | | I lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1073 af 15. september 2010, som
ændret ved § 3 i lov nr. 1235 af 18. december 2012,
foretages følgende ændring: | | | | § 2.
(…) Stk. 2.
Evalueringer, der alene omfatter folke-skoleområdet,
gennemføres efter beslutning fra formandskabet for
Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen.
Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen
fastsætter inden for den bevilling, der fast-sættes
på finansloven til styrelsens virksomhed, en bevilling til
instituttets evalueringer efter 1. pkt. Stk. 3-5.
(…) § 5.
(…) Stk. 2.
Bestyrelsen består af en formand, der udpeges af
undervisningsministeren, og et antal medlemmer, der beskikkes af
undervisningsministeren på følgende måde: 1) 1 medlem, der beskikkes efter
indstilling af og blandt formandskabet for Rådet for
Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen. 2)-6) (…) Stk. 3-5.
(…) § 8.
Evalueringsgruppen, jf. § 6, stk. 8, har ansvaret for
evalueringen og den evalueringsrapport, der skal afslutte
evalueringen. Rapporten afgives til bestyrelsen.
Evalueringsrapporter vedrørende evalueringer under
Undervisningsministeriets område afleveres af bestyrelsen til
undervisningsministeren senest 14 dage før
offentliggørelsen. Evalueringsrapporter vedrørende
folkeskolen, jf. § 2, stk. 2, afleveres samtidig til
formandskabet for Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling
af Folkeskolen. Andre evalueringsrapporter afleveres til
vedkommende minister m.v., jf. § 2, stk. 4 og 5, eller
vedkommende rekvirent, jf. § 3, senest 14 dage før
offentliggørelsen. Stk. 2-3.
(…) | | 1. I § 2, stk. 2, 1. pkt., § 5, stk. 2, nr.
1,og § 8, stk. 1, 4. pkt.,
ændres »Rådet for Evaluering og
Kvalitetsudvikling af Folkeskolen« til: »Rådet
for Børns Læring«. | | | | | | § 8 | | | | | | Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2014, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Lovens
§ 1, nr. 1-32, de ved § 1, nr. 33, affattede bestemmelser
i § 14 a og § 14 b, stk. 1-3, § 1, nr. 34-54, 60-80,
82, 83, 88-102, 104 og 115, § 2, nr. 1 og 3, og §§
3-6 træder i kraft den 1. august 2014. Stk. 3. For
elever, der i skoleåret 2014/15 begynder i 7., 8. eller 9.
klasse, finder de hidtil gældende vejledende timetal for
tilbudsfagene tysk eller fransk fortsat anvendelse. Tilsvarende
gælder for elever, der begynder i 8. klasse i forhold til
geografi, og for elever, der begynder i 9. klasse i forhold til
valgfagene sløjd, håndarbejde og hjemkundskab. Stk. 4. §
1, nr. 9, finder for så vidt angår håndværk
og design anvendelse fra skoleåret 2016/17. Skolerne kan dog
udbyde faget fra skoleåret 2014/15. Stk. 5. For
skoler, for hvilke der inden den 1. august 2014 er indsendt
ansøgning om godkendelse efter folkeskolelovens § 14 b,
stk. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 33, finder kravet
i folke-skolelovens § 15, stk. 3, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 34, om organisering af lektiehjælp og faglig
fordybelse ikke anvendelse. Stk. 6. For
skoler, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden har
placeret lektiehjælp og faglig fordybelse fra skoledagens
begyndelse, finder kravet i folkeskolelovens § 15, stk. 3, 2.
pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 34, om placering af
lektiehjælp om eftermiddagen ikke anvendelse. Stk. 7.
Forskolelærerinder og småbørnslærerinder,
der er uddannet efter tidligere gældende lovgivning herom,
kan som hidtil i overensstemmelse med folkeskolelovens § 28,
stk. 3, og § 29, stk. 1, varetage undervisning i
børnehaveklassen og på 1.-4. klassetrin og i
idræt, håndværk og design samt madkundskab
på de øvrige klassetrin. De i 1. pkt. nævnte
personer kan endvidere varetage opgaver i den understøttende
undervisning, jf. folkeskolelovens § 30, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 70. Stk. 8. §
1, nr. 79, om kompetencedækning skal være nået
fra og med skoleåret 2020-21. Kommunerne skal sikre, at
kompetencedækningen løbende øges, så
kompetencedækningen er mindst 85 pct. i 2016 og mindst 90
pct. i 2018. |
|