Fremsat den 13. november 2013 af skatteministeren (Holger K. Nielsen)

Forslag

til

Lov om ændring af skattekontrolloven og forskellige andre love

(Indberetning og automatisk udveksling af skatterelevante oplysninger om finansielle konti samt ophævelse af bagatelgrænser for ind- og udbetalinger m.v.)

§ 1

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013, som ændret ved § 8 i lov nr. 118 af 7. februar 2012, § 3 i lov nr. 926 af 18. september 2012, § 1 i lov nr. 1354 af 21. december 2012 og § 10 i lov nr. 649 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:

1. § 5, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., ophæves.

2. I § 8 K, stk. 1, og § 8 L, stk. 1, ændres »og 8 U« til: », 8 U og regler udstedt i medfør af § 8 Å«.

3. Efter § 8 Ø indsættes:

»§ 8 Å. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at finansielle institutter årligt skal foretage indberetning til told- og skatteforvaltningen om finansielle konti med angivelse af følgende oplysninger:

1) Navn, adresse, cpr-, cvr- eller SE-nummer og udenlandske identifikationsnumre samt andre identifikationsoplysninger vedrørende kontohavere og oplysning om, hvilke lande eller områder disse er knyttet til. Er kontohaver en juridisk person med en eller flere kontrollerende personer, kan indberetningspligten tillige omfatte tilsvarende oplys­nin­ger vedrørende enhver sådan kontrollerende person.

2) Kontonummer, eller hvad der til praktiske formål svarer dertil, hvis et kontonummer ikke findes.

3) Navn og identifikationsnumre på det indberettende finansielle institut, herunder identifi­ka­tionsnumre udstedt af udenlandske myndigheder.

4) Den finansielle kontos saldo eller værdi, herunder, for så vidt angår en forsikringsaftale med kontantværdi eller annuitetsaftale, kontantværdien eller tilbagekøbsværdien ved ud­løbet af det relevante kalenderår eller umiddelbart før lukningen, hvis kontoen er lukket i løbet af kalenderåret.

5) For så vidt angår forvaltningskonti:

a) Det samlede bruttobeløb af renter, det samlede bruttobeløb af udbytter og det samlede bruttobeløb af anden indkomst genereret med hensyn til de aktiver, der findes på kon­to­en, når beløbene er betalt til eller tilskrevet kontoen eller er betalt eller tilskrevet med hensyn til kontoen i løbet af kalenderåret.

b) Det samlede bruttoafkast ved salg eller indløsning af værdier, der er betalt til eller tilskrevet kontoen i løbet af kalenderåret, når det indberettende finansielle institut har optrådt som repræsentant for kontohaveren i forbindelse med salget eller indløsningen.

6) For så vidt angår indskudskonti det samlede bruttobeløb af renter betalt til eller tilskrevet kontoen i løbet af kalenderåret.

7) For så vidt angår konti, som ikke er omfattet af nr. 5 eller 6, det samlede brutto­be­løb betalt til eller godskrevet kontohaveren med hensyn til kontoen i løbet af kalen­der­året, for hvilket det indberettende finansielle institut er betalings- eller godskrivnings­for­pligtet, herunder det samlede beløb af eventuelle indløsningsbeløb betalt til kontohaveren i løbet af kalenderåret.

Stk. 2. Skatteministen kan fastsætte regler om, at finansielle institutter tillige skal indbe­rette navnene på nærmere angivne finansielle institutter, hvortil de har foretaget betalinger, og det samlede beløb af sådanne betalinger til hvert af disse.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler om procedurer ved ind­beretningspligtige finansielle institutters identifikation og indberetning af finansielle konti, jf. stk. 1, og betalinger til nærmere angivne finansielle institutter, jf. stk. 2. Herunder kan skatte­mi­ni­steren fastsætte regler om afgivelse af egenerklæringer i forbindelse med disse procedurer.

Stk. 4. Finansielle institutter kan indeholde udenlandsk kildeskat ved betalinger til andre finansielle institutter til overholdelse af forpligtelser indeholdt i en aftale indgået mellem Danmark og det pågældende land eller område.

Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at fi­nan­sielle institutter, som foretager eller fungerer som mellemmand for en udenlandsk kilde­skat­te­pligtig betaling til andre finansielle institutter, skal videregive de oplysninger til det umiddel­bart forudgående led i betalingskæden, som er nødvendige for, at indeholdelse og indberetning kan ske vedrørende en sådan betaling.

Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at den, der opretter en finansiel konto i et finansielt institut, skal oplyse det finansielle institut om kontohaveres og eventuelle kon­trol­lerende personers cpr-, cvr- eller SE-numre og udenlandske identifikationsnumre samt give andre oplysninger, der er nødvendige til identifikation af kon­tohavere og eventuelle kontrollerende personer. Skatteministeren kan fastsætte regler om pligt for finansielle institutter til at indhente og for kontohavere til at meddele de finansielle institutter de i 1. pkt. nævnte oplysninger for eksisterende konti.«

4. I § 9, stk. 1, indsættes efter »§ 8 X, stk. 1,«: »regler udstedt i medfør af § 8 Å, stk. 1-3,«.

5. I § 9 A, stk. 3, indsættes efter »8 Ø,«: »regler udstedt i medfør af 8 Å, stk. 1 eller 2,«.

6. I § 14, stk. 2, indsættes efter »§ 8 X,«: »regler udstedt i medfør af § 8 Å, stk. 1-3,«.

§ 2

I chokoladeafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 752 af 10. juni 2013, foretages følgende ændringer:

1. § 9, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4

2. § 20, stk. 5, ophæves.

Stk. 6 bliver herefter stk. 5.

§ 3

I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 321 af 4. april 2011, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 722 af 25. juni 2010 og senest ved § 2 i lov nr. 903 af 4. juli 2013, foretages følgende ændring:

1. § 9 d, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

§ 4

I lov om forskellige forbrugsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 56 af 29. januar 2008, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 924 af 18. september 2012, foretages følgende ændring:

1. § 24, stk. 1, 3. pkt., ophæves.

§ 5

I lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 312 af 1. april 2011, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 903 af 4. juli 2013, foretages følgende ændringer:

1. § 8, stk. 7, 2. pkt., ophæves.

2. § 12, stk. 7, 3. pkt., ophæves.

§ 6

I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1292 af 17. november 2010, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 903 af 4. juli 2013, foretages følgende ændring:

1. § 9, stk. 8, 3. pkt., ophæves.

§ 7

I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 313 af 1. april 2011, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 903 af 4. juli 2013, foretages følgende æn­drin­ger:

1. § 4 b, stk. 7, 3. pkt., ophæves.

2. § 9, stk. 10, 2. pkt., ophæves.

3. § 10, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

4. § 31, stk. 5, 2. pkt., ophæves.

5. § 32, stk. 3, 2. pkt., ophæves.

§ 8

I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1127 af 23. september 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 513 af 7. juni 2006 og § 14 i lov nr. 1354 af 21. december 2012, foretages følgende ændring:

1. § 9, stk. 3, 2. pkt., ophæves.

§ 9

I lov om afgift af bekæmpelsesmidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 57 af 30. januar 2008, som ændret bl.a. ved lov nr. 594 af 18. juni 2012 og senest ved § 2 i lov nr. 277 af 19. marts 2013, foretages følgende ændring:

1. § 15, stk. 1, 3. pkt., ophæves.

§ 10

I spiritusafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1239 af 22. oktober 2007, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1385 af 21. december 2009 og senest ved § 18 i lov nr. 1354 af 21. december 2012, foretages følgende ændringer:

1. § 8, stk. 7, 3. pkt., ophæves.

2. § 15, stk. 4, 2. pkt., ophæves.

3. § 33 b, stk. 5, 2. pkt., ophæves.

4. § 34, stk. 3, 2. pkt., ophæves.

§ 11

I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr. 78 af 8. februar 2006, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 1353 af 21. december 2012, foretages følgende ændring:

1. § 9, stk. 8, ophæves.

Stk. 9 og 10 bliver herefter stk. 8 og 9.

§ 12

I tobaksafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 21. august 1998, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1385 af 21. december 2009 og senest ved § 19 i lov nr. 1354 af 21. december 2012, foretages følgende ændringer:

1. § 10 a, stk. 7, 3. pkt., ophæves.

2. § 29, stk. 4, 2. pkt., ophæves.

3. § 34, stk. 5, 2. pkt., ophæves.

4. § 35, stk. 3, 2. pkt., ophæves.

§ 13

I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 867 af 13. september 2005, som ændret senest ved lov nr. 1558 af 21. december 2010, foretages følgende ændring:

1. § 30, stk. 1, 3. pkt., ophæves.

§ 14

I lov om afgift af ledningsført vand, jf. lovbekendtgørelse nr. 962 af 27. juni 2013, som ændret ved § 8 i lov nr. 924 af 18. september 2012, foretages følgende ændring:

1. § 9, stk. 5, 3. pkt., ophæves.

§ 15

I øl- og vinafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1062 af 26. august 2013, foretages følgende ændringer:

1. § 6 a, stk. 7, 3. pkt., ophæves.

2. § 11, stk. 4, 2. pkt., ophæves.

3. § 29, stk. 5, 2. pkt., ophæves.

4. § 30, stk. 3, 2. pkt., ophæves.

§ 16

Loven træder i kraft den 1. januar 2014.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Internationaliseringen medfører, at en stadig større andel af skatterelevante oplysninger vedrørende personer og selskaber m.v. i Danmark findes i udenlandske finansielle institutter. En øget indberetningspligt for danske finansielle institutter er derfor ikke tilstrækkelig til at sikre, at SKAT får de relevante oplysninger. Derfor indgik Danmark den 15. november 2012 en aftale med USA til forbedring af efterrettelighed ved­rø­rende international beskatning og til gennemførelse af lovgivning om efterrettelighed ved­rørende beskatning af konti i udlandet, derfor støtter Danmark de bestræbelser, der er i EU for at sikre en tilsvarende udveksling af oplysninger mellem EU-landene, og derfor støtter Danmark bestræbelserne særligt i OECD-regi for at fremme global automatisk udveksling af skatterelevante oplysninger.

Aftalen mellem Danmark og USA indebærer, at danske finansielle institutter skal gennemføre nogle nærmere be­skrev­ne procedurer til identifikation af konti med tilknytning til USA og indberette om de pågældende konti årligt til SKAT. SKAT skal så uopfordret videre­give de indberettede oplysninger (dog ikke oplysninger om danske cpr-, cvr- og SE-numre) samlet til de amerikanske skattemyndigheder. Herudover vil SKAT efter aftalen modtage oplysninger fra de amerikanske skattemyndigheder om konti med dansk tilknytning oprettet i amerikanske finansielle institutter.

Ved dette lovforslag foretages de nødvendige ændringer af den danske lovgivning, for at Danmark kan leve op til sine forpligtelser efter aftalen. De foreslåede ændringer går således for det første ud på, at der indføres hjemmel til, at skatteministeren kan fastsætte de indbe­ret­nings­regler, der er nødvendige for at sikre, at SKAT får de indberetninger fra de danske finan­sielle institutter, som skal udveksles med de amerikanske skattemyndigheder. For det andet går de foreslåede ændringer ud på at skabe hjemmel til, at skatteministeren kan stille krav om de finansielle institutters gennemførelse af procedurer til identifikation af de indbe­retnings­pligtige konti. For det tredje går forslaget ud på at give danske finansielle institutter mulighed for at leve op til de forpligtelser, som aftalen pålægger dem. For det fjerde går forslaget ud på, at der ved manglende overholdelse af de pågældende pligter skabes samme hjemmel til at gen­nemtvinge overholdelse og at straffe manglende overholdelse, som der gælder i relation til de eksiste­rende indberetningsregler.

Endvidere indeholder lovforslaget som følge af implementeringen af én skattekonto ophævelse af en række bagatelgrænser for ind- og udbeta­lin­ger i forbindelse med afregningen af told- og afgiftskrav.

Endelig indeholder lovforslaget en redaktionel ændring af skattekontrolloven.

2. Lovforslagets formål og baggrund

Formålet med lovforslaget er, for så vidt angår opfølgning på aftale mellem Danmark og USA om øget efterrettelighed vedrørende international beskatning og til gennemførelse af lovgiv­ning om efterrettelighed vedrørende beskatning af konti i udlandet, at sætte Danmark i stand til at overholde internationale forpligtelser til automatisk udveksling af oplysninger med skatte­myndighederne i andre lande og områder, som Danmark har påtaget sig, eller som regeringen forventer, at Danmark vil påtage sig i nær fremtid. Forpligtelserne angår nærmere angivne oplysninger i danske banker og andre finansielle institutter. Der er ved fremsættelsen af dette lovforslag tale om:

- Aftale af 15. november 2012 mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater til forbed­ring af efterrettelighed vedrørende international beskatning og til gennemførelse af lovgivning om efterrettelighed vedrørende beskatning af konti i udlandet (herefter benævnt FATCA-aftalen). Denne aftale trådte i kraft den 1. januar 2013. Den er offentliggjort ved bekendtgørelse nr. 8 af 4. marts 2013, og en dansk oversættelse er medtaget som bilag 1 til lovforslaget.

- Europa-Kommissionens forslag af 12. juni 2013 til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet. Direktivforslaget forventes vedtaget i første halvdel af 2014.

Der er en sådan nær sammenhæng mellem FATCA-aftalen mellem Danmark og USA og direktiv­for­slaget, at regeringen finder det hensigtsmæssigt at fremsætte et lovforslag, der på én gang kan sikre efterlevelsen af begge, selv om kun FATCA-aftalen er i kraft på tidspunktet for frem­sæt­telsen af dette lovforslag. Lovforslaget vil derudover kunne sikre efterlevelsen af en fælles international aftale om automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti, som OECD forventes af offentliggøre i 2014.

Baggrunden for FATCA-aftalen er lovgivning vedtaget af den amerikanske Kongres i marts 2010. Denne lovgivning indebærer, at alle udenlandske finansielle institutter hvert år skal give de amerikanske skattemyndigheder en række oplysninger om amerikanske kunders konti og depoter. Gør de finansielle institutter ikke det, risikerer de at blive underlagt en kildeskat på 30 pct. af betalinger, som de modtager fra amerikansk kilde. Den amerikanske betegnelse for lovgivningen er »Foreign Account Tax Compliance Act« (forkortet »FATCA«).

Formålet med FATCA er at sikre efterlevelse af amerikanske beskatningsregler og hindre den form for skatteunddragelse, som kan forekomme i forbindelse med, at amerikanske skatteplig­tige anbringer midler i udenlandske finansielle institutter.

FATCA forudsætter umiddelbart, at de udenlandske finansielle institutter indberetter de om­fat­tede oplysninger direkte til det amerikanske skattevæsen, Internal Revenue Service (IRS), og indeholder incitamenter til sikring af, at de udenlandske finansielle institutter vil bestræbe sig for at gøre det. Reglerne er de samme for alle ikke-amerikanske finansielle institutter i verden.

USA har dog indgået aftaler med Danmark og en række andre lande, der pålægger de finan­sielle institutter alternative, mindre belastende forpligtelser set i forhold til de forpligtelser, der er indbygget i FATCA.

FATCA-aftalen tager afsæt i, at de danske finansielle institutter i forvejen efter gældende danske regler er underlagt indberetningspligter over for SKAT, jf. nærmere herom under afsnit 3.1.3. Det betyder, at en del af de oplysninger, som IRS efterspørger, i forvejen findes hos SKAT. Danmark kan desuden udveksle skatteoplysninger automatisk med USA. Hjemmel hertil findes bl.a. i artikel 26 i den dansk-amerikanske dobbeltbeskatnings­overenskomst af 19. august 1999, jf. bekendtgørelse nr. 13 af 14. april 2000. At udveksling sker automatisk vil sige, at der med aftalte regelmæssige mellemrum (f.eks. årligt) uden anmodning sendes mange ensartede oplysninger fra den ene part til den anden ved hjælp af et elektronisk medium.

FATCA-aftalen har endvidere taget afsæt i, at de danske finansielle institutter uden en særlig lovhjem­mel ville være afskåret fra at foretage indberetningerne til IRS uden samtykke fra de kunder, der skal indberettes om.

Ved FATCA-aftalen, der er indgået med hjemmel i artikel 26 i den dansk-amerikanske dobbeltbe­skat­ningsoverenskomst, forpligter Danmark sig til at indsamle og videregive de efterspurgte op­lys­ninger til USA. Der skal efter FATCA-aftalen første gang videregives oplysninger i 2015 ved­rø­rende kalenderårene 2013 og 2014. Samtidig forpligter USA sig til at give Danmark oplys­ninger om danske skattepligtiges konti og depoter i amerikanske finansielle insti­tut­ter. USA har efter indgåelsen af FATCA-aftalen tilkendegivet, at man har til hensigt at ændre på tids­planen for implementeringen af FATCA, så man ikke længere vil stille krav om indberetning vedrørende 2013. Se nærmere herom i afsnit 3.1.1 ad FATCA-aftalens artikel 1, stk. 1, litra aa. Bliver en sådan udskydelse fra amerikansk side implementeret efter fremsættelsen af lovforslaget, vil der i forbindelse med udnyttelsen af bemyndigelserne ikke blive stillet krav om indberetning vedrørende 2013.

USA har ved indgåelsen af FATCA-aftalen med Danmark udvist forståelse for, at FATCA-ordningen udgør en unødvendigt stor administrativ belastning af danske finansielle institutter, der ønsker at efterleve reglerne, og som i forvejen indberetter en del af de efterspurgte oplysninger til SKAT. FATCA-aftalen stiller krav, som de danske finansielle institutter skal opfylde for at undgå at blive ramt af amerikansk kildeskat efter FATCA-reglerne. Dermed forpligter FATCA-aftalen også Danmark til at ændre sine indberetningsregler, i det omfang disse ikke i forvejen sikrer, at de oplysninger, der skal videregives, bliver indberettet til SKAT. Ved således at indføre en pligt for de danske finansielle institutter til at indberette oplysningerne til SKAT efter dansk lovgivning i stedet for til IRS efter amerikansk lovgivning sikres det ligeledes, at de danske finansielle institutter kan foretage indberetningen uden samtykke fra den, der indberettes om, uden at dette indebærer en overtrædelse af persondataloven eller lov om finansiel virksomhed.

De nye indberetningspligter og pligter til at gennemføre procedurer til identifikation af indberetningspligtige konti er foreslået udformet som bestemmelser, hvor skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler. Dette skyldes, at EU-Kommissionen har fremsat det ovennævnte direktivforslag, hvorefter der skal udveksles oplysninger mellem EU-landene svarende til de oplysninger, som efter FATCA-aftalen skal udveksles mellem Danmark og USA. Det er derudover meget sandsynligt, at Danmark også vil indgå aftaler med andre partnere end EU-landene og USA om udveksling af tilsvarende oplysninger. Som nævnt ovenfor forventes OECD at offentliggøre udkast til en sådan international aftale i 2014. Endelig kan der være behov for, at SKAT får tilsvarende oplysninger om konti, som ikke har tilknytning til udlandet. Den foreslåede metode sikrer mulighed for at opfylde ikke alene FATCA-aftalen mellem Danmark og USA, men også det forventede EU-direktiv og tilsvarende aftaler, som Danmark måtte indgå med andre partnere, og at indføre lignende indberetninger vedrørende danske konti.

Derudover er formålet med lovforslaget at ophæve de ind- og udbetalingsgrænser i told- og punktafgiftslovgivningen, som ved en fejl ikke er ophævet inden implementeringen af én skattekonto.

3. Lovforslagets enkelte elementer

3.1. Opfølgning på aftale mellem Danmark og USA om øget efterrettelighed vedrørende international beskatning

3.1.1. FATCA-aftalen

FATCA-aftalen har den fulde titel »Aftale af 15. november 2012 mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater til forbedring af efterrettelighed vedrørende international beskatning og til gennemførelse af lovgivning om efterrettelighed vedrørende beskatning af konti i udlandet«. Aftalen er offentliggjort som bekendtgørelse nr. 8 af 4. marts 2013, og den danske oversættelse af aftalen er optrykt som bilag 1 til bemærkningerne til dette lovforslag. Aftalen består af i alt 10 artikler og to bilag. Aftalens eget bilag I omhandler forpligtelser til passende omhu (engelsk: due diligence obligations), mens bilag II opregner danske finansielle institutter, som ikke er omfattet af forpligtelserne i aftalen. I tilknytning til aftalen findes et aftalememorandum, der regulerer, hvordan aftalen skal anvendes på værdipapircentraler.

Artikel 1 indeholder definitioner af centrale begreber, som anvendes i FATCA-aftalen. Bl.a. defineres det, hvilke danske finanselle institutter der er omfattet af aftalen, og hvilke konti der skal indberettes om.

De enheder, som er omfattet af FATCA-aftalen, er nærmere defineret i stk. 1, litra g-l. Centralt er begrebet finansielt institut, som er defineret i litra g-k, mens begrebet dansk finansielt institut er defineret i litra l. De efterfølgende litraer indeholder bl.a. definitioner af, hvad det vil sige, at et finansielt institut er henholdsvis indberettende, ikke-indberettende og ikke-deltagende.

Et finansielt institut er defineret i stk. 1, litra g, som et forvaltningsinstitut, et indskudsinstitut, en investeringsenhed eller et specificeret forsikringsselskab. Disse er hver for sig defineret i litra h-k. Et forvaltningsinstitut er defineret som en enhed, der som en væsentlig del af sin forretningsvirksomhed besidder finansielle aktiver for en andens regning. Dette omfatter bl.a. pengeinstitutter, som fører depoter, hvori kunderne har placeret deres værdipapirer. Et ind­skuds­institut er defineret som en enhed, der accepterer indskud som sædvanligt led i bank­virksomhed eller lignende forretningsvirksomhed. En investeringsenhed er defineret som en enhed, der som led i sin forretningsvirksomhed udfører nogle nærmere specificerede aktiviteter eller operationer for eller på vegne af en kunde. Eksempelvis er handel med penge­markedsinstrumenter og omsættelige værdipapirer, valutaveksling og porteføljeforvaltning nævnt. Definitionen omfatter også enheder, der ikke selv udfører disse aktiviteter, men administreres af en enhed, som gør. Endelig er et specificeret forsikringsselskab defineret som et forsikringsselskab, der udsteder eller er forpligtet til at foretage betalinger med hensyn til en forsikringsaftale med kontantværdi eller en annuitetsaftale. Begreberne forsikringsaftale, forsikringsaftale med kontantværdi, kontantværdi og annuitetsaftale er nærmere defineret i stk. 1, litra w-z.

Et finansielt institut er efter stk. 1, litra l, et dansk finansielt institut, hvis det er hjemme­hørende i Danmark. Udenlandske filialer i danske finansielle institutter er ikke omfattet af definitionen. Omvendt er filialer af udenlandske finansielle institutter omfattet af definitionen, hvis de er beliggende i Danmark.

Begreberne indberettende dansk finansielt institut og ikke-indberettende dansk finansielt institut er defineret i stk. 1, litra o og q. Et ikke-indberettende dansk finansielt institut er defineret som en enhed, der er nævnt i FATCA-aftalens bilag 2, eller et dansk finansielt institut, som opfylder amerikanske betingelser for at være enten et skønnet efterretteligt fremmed finansielt institut, en fritaget retmæssig ejer eller et undtaget fremmed finansielt institut. Disse begreber er defineret i amerikansk ret. Et indberettende dansk finansielt institut er defineret som et dansk finansielt institut, der ikke er et ikke-indberettende sådant. Altså en negativ definition. Endelig er begrebet ikke-deltagende finansielt institut defineret i litra r, som udgangspunkt med en henvisning til amerikansk rets definition af, hvad et ikke-deltagende fremmed finansielt institut er. Hvis et land eller område har indgået en aftale med USA om gennemførelse af FATCA, tages landets eller områdets finansielle institutter dog ud af definitionen. Danske finansielle institutter er altså ikke omfattet af definitionen, medmindre de konkret har forsømt at opfylde deres forpligtelser, jf. herom aftalens artikel 5, stk. 2.

De konti, som er indberetningspligtige efter FATCA-aftalen, er defineret i stk. 1, litra s-w. Litra s indeholder en overordnet definition af udtrykket finansiel konto og litra t-z uddybende definitioner af de enkelte typer af finansielle konti.

Finansielle konti er efter stk. 1, litra s, som udgangspunkt konti, der føres af et finansielt institut, og omfatter efter litra t og u indskudskonti og forvaltningskonti. Også egenkapital- og fremmedkapitalinteresser i finansielle institutter (undtagen andele, der regelmæssigt handles på et etableret værdipapirmarked), forsikringsaftaler med kontantværdi og annuitetsaftaler er finansielle konti ifølge definitionen. Udtrykket indskudskonto betyder enhver form for indskud, mens udtrykket forvaltningskonto betyder enhver konto til fordel for en anden person, som indeholder et finansielt instrument eller kontrakt, som ejes til investeringsformål (dvs. et depot). Udtrykkene egenkapital- og fremmedkapitalinteresser i finansielle institutter, forsikringsaftale med kontantværdi og annuitetsaftale er defineret i henholdsvis litra v, w og x. Litra y og z definerer, hvad der forstås ved forsikringsaftale med kontantværdi henholdsvis kontantværdi.

Stk. 1, litra aa, fastlægger, at en allerede eksisterende konto er en konto, som eksisterer pr. den 31. december 2013. Opdelingen i allerede eksisterende konti og nye konti er central for forpligtelserne til passende omhu i FATCA-aftalens bilag I. USA har efter indgåelsen af FATCA-aftalen med Danmark tilkendegivet, at man vil ændre de amerikanske regler, så skæringsdatoen flyttes fra den 31. december 2013 til den 30. juni 2014. Uanset at det fremgår af FATCA-aftalen mellem Danmark og USA, at skæringsdatoen er den 31. december 2013, vil der i den danske lov­givning, som gennemfører aftalen, kunne anvendes den 30. juni 2014 som skæringsdato, når USA har gennemført den annoncerede udskydelse. Dette skyldes, at der i nogle af de aftaler, som USA har indgået med andre lande, er indsat en bestemmelse om, at uanset aftalens artikel 1 og definitionerne fastsat i bilagene til den pågældende aftale, kan det pågældende land bruge og tillade sine finansielle institutter at bruge en definition i relevant amerikanske regulering i stedet for en tilsvarende definition i aftalerne, forudsat at en sådan anvendelse ikke vil modarbejde anvendelsen af aftalerne. Sådanne bestemmelser er eksempelvis medtaget i Norges og Tysklands aftaler med USA. FATCA-aftalen mellem Danmark og USA indeholder ganske vist ikke en sådan bestemmelse, men som følge af mestbegunstigelsesbestemmelsen i artikel 7, stk. 1, (se herom nedenfor), vil Danmark også kunne bruge denne regel. Da udsky­delsen imidlertid ikke er gennemført ved fremsættelsen af dette lovforslag, er lovforslaget udarbejdet i overensstemmelse med de frister, der fremgår af aftalen. I forbindelse med udnyttelsen af lovforslagets bemyndigelser vil de regler, der udstedes dog følge de ændrede datoer blive anvendt, da det antages, at de nye tidsfrister vil blive implementeret i den amerikaske regulering og i FATCA-aftaler, USA indgår med andre lande, og da USA har tilkendegivet, at FATCA-partnerne kan lægge de nye frister til grund i deres videre implementeringsarbejde.

Stk. 1, litra bb-dd, definerer henholdsvis en indberetningspligtig konto, en dansk indberet­nings­pligtig konto og en amerikansk indberetningspligtig konto. Sidstnævnte er enhver finansiel konto, som føres af et indberettende dansk finansielt institut og ejes af en eller flere specificerede amerikanske personer eller af en ikke-amerikansk enhed med en eller flere kontrollerende personer, der er specificerede amerikanske personer.

Hvad, der forstås ved henholdsvis en amerikansk person og en specificeret amerikansk per­son, er defineret i stk. 1, litra ff og gg. En amerikansk person er en fysisk person, der er stats­borger og/eller skattemæssigt hjemmehørende i USA, og dødsboer efter sådanne personer. Udtrykket omfatter også selskaber og interessentskaber, som er oprettet i eller i henhold til lovgivningen i USA eller enhver amerikansk delstat. Endelig omfatter udtrykket trusts med en relevant relation til USA. Litra gg indeholder en negativ afgrænsning, der angiver, hvilke amerikanske personer der ikke er specificerede amerikanske personer. Ikke-specificerede amerikanske personer er eksempelvis amerikanske banker, amerikanske børsnoterede selskaber, staten USA og dens delstater.

Udtrykkene ikke-amerikansk enhed og kontrollerende person er defineret i henholdsvis stk. 1, litra ii og nn. En ikke-amerikansk enhed er negativt defineret som enhver enhed, som ikke er en amerikansk person. En kontrollerende person er en fysisk person, som udøver kontrol over en enhed.

Stk. 2 er en generel fortolkningsregel for begreber, der ikke er defineret i stk. 1. En sådan bestemmelse findes normalt i dobbeltbeskatningsoverenskomster, herunder i artikel 3, stk. 2, i overenskomsten mellem Danmark og USA, der er omtalt i afsnit 2.

Artikel 2 handler om parternes forpligtelser til at fremskaffe og udveksle oplysninger.

Stk. 1 indeholder en generel forpligtelse til at fremskaffe de oplysninger, der er nævnt i stk. 2, og til årligt at sende disse oplysninger automatisk til den anden part med hjemmel i artikel 26 i den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Stk. 2 specificerer, hvilke oplysninger der skal indhentes og udveksles. Litra a handler om oplysninger, der skal udveksles fra Danmark til USA, og litra b om oplysninger, der skal udveksles fra USA til Danmark.

Danmark skal efter stk. 2, litra a, fremskaffe og udveksle oplysninger om amerikansk indbe­ret­ningspligtige konti i indberettende danske finansielle institutter. Der skal efter litra a, punkt 1, indberettes identitetsoplysninger om specificerede amerikanske personer, som enten er kontohavere eller er blevet identificeret som kontrollerende personer i en ikke-amerikansk enhed ved hjælp af de procedurer for passende omhu, som findes i bilag I. Efter punkt 2 skal kontoen identificeres ved kontonummer el.lign. , og efter punkt 3 skal der gives identitets­op­lys­ninger på det indberettende danske finansielle institut. Punkt 4-7 indeholder nærmere regler om, hvilke oplysninger der skal indberettes og udveksles vedrørende den enkelte konto. Det er saldo eller værdi ved udgangen af kalenderåret (eller anden relevant indberet­nings­pe­riode) eller umiddelbart før lukning af kontoen samt nærmere specificerede indtægter (opdelt efter kontotype), der er tilskrevet eller krediteret kontoen i indberetningsperioden.

Efter stk. 2, litra b, skal USA fremskaffe og udveksle oplysninger om dansk indberetnings­pligtige konti i indberettende amerikanske finansielle institutter. Der skal efter litra b, punkt 1-3, udveksles navn, adresse og dansk TIN-nummer (skatteyderidenti­fikations­nummer - dvs. cpr-, cvr- eller SE-nummer) for kontohavere, der er hjemmehørende i Danmark, kontonum­mer el.lign. for kontoen og identitetsoplysninger om det indberettende amerikanske finansielle institut. Punkt 4-6 indeholder regler om, hvilke oplysninger der skal indberettes og udveksles vedrørende den enkelte konto. Det er bruttobeløb af renter indbetalt på en indskudskonto, bruttobeløb af udbytter med amerikansk kilde tilskrevet en konto og bruttobeløb af anden indkomst med amerikansk kilde, i det omfang der er indberetningspligt for sådan indkomst efter specifikke amerikanske regler, hvortil der henvises.

Artikel 3 indeholder bestemmelser om fremgangsmåde og tidspunkt for udvekslingen, herun­der om indfasning.

Stk. 1 bestemmer, at begge lande kan anvende deres interne skattelovgivning ved fastsættelse af beløb og klassificering af betalinger til brug for udvekslingen, mens stk. 2 fastslår, at oplys­nin­ger om beløb skal ledsages af angivelse af møntfod.

Stk. 3 fastlægger starttidspunktet for den udveksling, der skal finde sted efter artikel 2, stk. 2, henholdsvis fra Danmark til USA i litra a og fra USA til Danmark i litra b. Som udgangs­punkt starter både fremskaffelse og udveksling med virkning for oplysninger, der angår 2013, men fremskaffelse og udveksling fra Danmark til USA indfases gradvis, således at den fulde række af oplysninger i artikel 2, stk. 2, før­ste gang skal fremskaffes og udveksles angående 2016. USA har efter indgåelsen af FATCA-aftalen med Danmark tilkendegivet, at man vil ændre de amerikanske regler, så der først skal udveksles oplysninger vedrørende kalenderåret 2014, og der dermed ikke vil være nogen pligt til at udveksle oplysninger vedrørende 2013. Om betydningen heraf henvises til bemærkningerne ovenfor om FATCA-aftalens artikel 1, stk. 1, litra aa.

Stk. 4 er en særregel for allerede eksisterende konti (defineret i artikel 1, stk. 1, litra aa, som finansielle konti, der føres pr. 31. december 2013). For disse konti er der ikke pligt til at fremskaffe og udveksle modtagerlandets skatteydernummer, hvis det indberettende finansielle institut ikke har et sådant nummer i sine arkiver. Hvis det finansielle institut har registreret fødselsdatoen for en fysisk person, skal denne udveksles i stedet.

Stk. 5 indeholder tidsfrister for udvekslingen. Som hovedregel skal udvekslingen ske inden for 9 måneder efter udløbet af kalenderåret. Oplysninger vedrørende 2013 kan dog udveksles frem til den 30. september 2015, altså samme frist som for oplysninger vedrørende 2014.

Stk. 6 pålægger Danmarks og USA's kompetente myndigheder at indgå en aftale om den praktiske afvikling af samarbejdet i henhold til FATCA-aftalen. For Danmarks vedkommende er SKAT efter delegation fra skatteministeren den kompetente myndighed for udvekslingen af skatteoplysninger. Forhandlinger mellem SKAT og de amerikanske skattemyndigheder forventes indledt i 2014 og afsluttet senest i 2015. I denne aftale vil der bl.a. skulle medtages bestemmelser om databeskyttelse, som sikrer, at udvekslingen vil kunne ske inden for rammerne af persondataloven.

Endelig indeholder stk. 7 en henvisning til, at dobbeltbeskatningsoverenskomstens bestem­melser om tavshedspligt og beskyttelsesregler også gælder for oplysninger, der udveksles under FATCA-aftalen.

Artikel 4 indeholder regler om anvendelsen af den amerikanske FATCA-lovgivning på danske finansielle institutter.

Stk. 1 fastslår, at danske finansielle institutter skal behandles som efterrettelige i henhold til FATCA-lovgivningen og således ikke være underlagt amerikansk kildebeskatning efter denne lovgivning, hvis Danmark overholder sine forpligtelser efter FATCA-aftalens artikel 2 og 3, og hvis det finansielle institut overholder en række nærmere vilkår. Disse vilkår handler om identifikation og indberetning til SKAT vedrørende amerikansk indberetningspligtige konti. Stadig ifølge bestemmelsen i stk. 1 skal indberettende danske finansielle institutter, der måtte overtræde et eller flere af disse vilkår, dog kun rammes af de amerikanske sanktioner, hvis IRS klassificerer overtrædelsen som væsentlig uefterrettelighed i overensstemmelse med FATCA-aftalens artikel 5, stk. 2, jf. herom nedenfor.

De vilkår, som et indberettende dansk finansielt institut skal opfylde efter stk. 1, litra a-e, er følgende:

- Efter litra a skal instituttet identificere amerikansk indberetningspligtige konti, hvilket skal foregå efter de procedurer, der er anvist i FATCA-aftalens bilag I: Forpligtelser til pas­sen­de omhu ved identifikation og indberetning af amerikansk indberetningspligtige konti og betalinger til visse ikke-deltagende finansielle institutter. Instituttet skal dernæst indberette de oplysninger vedrørende disse konti til SKAT, som SKAT efter artikel 2, stk. 2, litra a, skal udveksle til IRS.

- Efter litra b skal instituttet for årene 2015 og 2016 indberette navnet på alle ikke-deltagende finansielle institutter, som det har foretaget betalinger til, samt det samlede beløb af sådanne betalinger. Hvem de ikke-deltagende finansielle institutter er, afgøres af USA. I FATCA-aftalens artikel 5, stk. 2, litra b, forpligter USA IRS til at stille en liste til rådighed over finansielle institutter i partnerjurisdiktioner, som skal betragtes som ikke-deltagende. Listen kan omfatte både danske finansielle institutter og finansielle institutter i andre lande og områder, som USA har en FATCA-aftale med - en såkaldt partnerjurisdiktion. Efter FATCA-aftalens artikel 1, stk. 1, litra e, forpligter USA IRS til at offentliggøre en liste over partnerjurisdiktioner.

- Efter litra c skal instituttet opfylde de krav til registrering, som stilles til finansielle institutter i partnerjurisdiktioner. Der kan være tale om krav til registrering i såvel Danmark som USA. Kravene til registrering hos SKAT vil skulle fremgå af de danske regler, som gennemfører FATCA-aftalen, og kravene til registrering hos IRS vil fremgå af de amerikanske regler. Dog vil kravet til registrering hos IRS følge indirekte af de danske regler, da det vil være et krav, at indberetningen indeholder den indberetningspligtiges amerikanske identifikationsnummer. Dette vil alene kunne opnås ved registrering hos IRS.

- Litra d handler om danske finansielle institutter, som lader sig registrere som kvali­fi­ce­ret mellemmand (qualified intermediary) efter de amerikanske skatteregler, og som har valgt at påtage sig primært ansvar for indeholdelse af amerikansk kildeskat. Der er tale om et allerede eksisterende system, som således ikke er indført i forbindelse med FATCA. Sådan registrering er frivillig, og valget med hensyn til at påtage sig primært ansvar for indeholdelse er ligeledes frivilligt. Danske finansielle institutter, der har truffet begge disse valg, skal efter reglen indeholde 30 pct. amerikansk kildeskat af betalinger med amerikansk kilde til ikke deltagende finansielle institutter. Kravet i litra d er således, at det danske finansielle institut faktisk indeholder amerikansk kildeskat. Der er ikke indgået nogen aftale mellem Danmark og USA om, at SKAT kan modtage den indeholdte kildeskat på vegne af IRS. De pågældende finansielle institutter må således selv afregne de indeholdte beløb over for IRS.

- Litra e handler om danske finansielle institutter, som optræder som mellemmand eller forvalter med hensyn til en kildeskattepligtig betaling med amerikansk kilde. Kravet i litra e indebærer, at hvis der i en kæde af mellemmænd/forvaltere er et ikke-deltagen­de finansielt institut - jf. om dette begreb artikel 5, stk. 2, litra b - så skal det danske finansielle institut, som foretager en betaling til et sådant finansielt institut, give besked til den umiddelbart overliggende forvalter/mellemmand i kæden om, at det foretager betalingen. Dette krav er stillet for at sikre, at der bliver foretaget korrekt amerikansk kildeskattetræk efter FATCA-reglerne af betalinger, der ender hos et ikke-deltagende finansielt institut, selv om betalingen foretages gennem en kæde, hvori der indgår ét eller flere indberettende finansielle institutter.

Stk. 2 er en bestemmelse, der på visse betingelser suspenderer de amerikanske FATCA-regler, når et indberettende dansk finansielt institut foretager betalinger til en uefterrettelig konto. Hvad en uefterrettelig konto er, er defineret i de amerikanske FATCA-regler. Disse regler kræver som udgangspunkt, at det danske finansielle institut enten skal trække amerikansk kildeskat eller bringe den uefterrettelige konto til ophør. Sker det ikke, risikerer det danske finansielle institut selv at blive klassificeret som ikke-deltagende. Men hvis SKAT i sådanne tilfælde indberetter de oplysninger til IRS, som kræves efter artikel 2, stk. 2, litra a, er der ingen forpligtelse for det indberettende danske finansielle institut til at trække kildeskat eller afvikle kontoen.

Stk. 3 er en særregel om behandlingen af de danske pensionsordninger, som er omfattet af FATCA-aftalens bilag II, efter FATCA-lovgivningen. Disse pensionsordninger skal USA behandle som enten et skønnet efterretteligt fremmed finansielt institut eller en fritaget retmæssig ejer. Disse begreber er defineret i den amerikanske FATCA-lovgivning. Virkningen af at blive anset for en fritagen retmæssig ejer er, at den pågældende er fritaget for indberetningspligt efter FATCA-reglerne, og at finansielle institutter ikke vil skulle gennemgå og indberette om konti ejet af de pågældende. Virkningen af, at en type finansielle institutter anses for at være skønnet efterrettelige, er, at de - under forudsætning af, at de nærmere kriterier for at være omfattet er opfyldt - bliver anset for at have opfyldt deres forpligtelser efter de amerikanske regler til at have sikret sig oplysninger om de konti, de fører, at have foretaget en gennemgang af disse for at finde de af kontiene, der er indberetningspligtige, at have indberettet om disse konti, at indeholde kildeskat ved betaling af indkomst med amerikansk kilde til visse konti og at have besvaret eventuelle henvendelser fra de amerikanske skattemyndigheder.

I stk. 4 forpligter USA sig generelt til at behandle ikke-indberettende danske finansielle insti­tut­ter som enten et skønnet efterretteligt fremmed finansielt institut eller en fritaget retmæssig ejer, alt efter sammenhængen. Begge begreber er defineret i FATCA-lovgivningen. Der henvises til beskrivelsen af begreberne ikke-indberettende og skønnet efterretteligt under gennemgangen af stk. 3 ovenfor.

Stk. 5 er en særregel for danske finansielle institutter, der selv er indberettende og opfylder betingelserne, men som har en forbundet enhed eller filial, som opererer i en jurisdiktion (dvs. land eller område), som forhindrer den i at opfylde kravene i FATCA-lovgivningen. Reglen går ud på, at tilstedeværelsen af en sådan forbundet enhed eller filial ikke påvirker det danske finansielle instituts status, hvis nogle betingelser er opfyldt. Betingelserne fremgår af bestem­melsens litra a-c. De går i korthed ud på, at den forbundne enhed eller filialen skal være ud­skilt af det danske finansielle institut, at den skal identificere sine amerikanske konti og ind­be­rette om dem, i det omfang dette er tilladt efter den lovgivning, den er undergivet, og at den ikke må være målrettet amerikanske kunder.

Artikel 5 handler om samarbejde om efterrettelighed og håndhævelse. Stk. 1 og 2 handler om henholdsvis mindre og større fejl i sagsbehandlingen i de indberettende finansielle institutter.

Er der tale om administrative fejl og andre mindre fejl, bestemmer stk. 1, at den kompetente myndighed i modtagerlandet kan rette henvendelse direkte til et indberettende finansielt insti­tut i afsenderlandet uden at kontakte afsenderlandets kompetente myndighed. Bestemmelsen åbner dog for, at dette kan fraviges ved en aftale mellem de kompetente myndigheder, jf. artikel 3, stk. 6, om denne. Det er muligt at aftale, at modtagerlandets kompetente myndighed skal underrette afsenderlandets kompetente myndighed om, at man retter henvendelse til et finansielt institut i afsenderlandet. Det kan også aftales, at al kontakt skal gå via afsender­lan­dets kompetente myndighed. Sidstnævnte vil være SKATs forhandlingsudgangspunkt for de tilfælde, hvor IRS ønsker at etablere kontakt til et dansk finansielt institut.

Er der tale om, at et finansielt institut har udvist væsentlig uefterrettelighed, reguleres samar­bejdet i stedet af stk. 2. Efter litra a skal den kompetente myndighed i modtagerlandet her underrette den kompetente myndighed i afsenderlandet, og denne skal søge at tilvejebringe efterrettelighed ved hjælp af sin interne lovgivning, herunder iværksætte mulige sanktioner. Denne bestemmelse gælder både for udveksling fra Danmark til USA og fra USA til Danmark. Litra b regulerer derimod kun konsekvenserne af, at et dansk finansielt institut ikke le­ver op til sine forpligtelser. Det finansielle institut - og Danmark - får her en frist på 18 må­neder fra den amerikanske meddelelse om, at man har konstateret væsentlig uefterrettelighed. Lever det danske finansielle institut efter udløbet af fristen fortsat ikke op til sine for­plig­tel­ser, behandler USA det som et ikke-deltagende finansielt institut. Det indebærer, at der vil blive indeholdt 30 pct. i kildeskat af betalinger med amerikansk kilde til det pågældende finansielle institut. Afslutningsvis forpligter USA i bestemmelsen IRS til at stille en liste til rådighed over ikke-indberettende finansielle institutter i Danmark og i partner­jurisdiktioner, det vil sige andre lande og områder, der har en FATCA-aftale med USA.

Stk. 3 indeholder en bestemmelse om, at landene i deres interne lovgivning kan tillade, at de indberettende finansielle institutter benytter sig af eksterne tjenesteydere for at opfylde deres forpligtelser, men at hvervgiveren fortsat har ansvaret for, at forpligtelserne efterleves. Indbe­retninger efter skattekontrolloven kan generelt udføres af andre for den indberetningspligtige. Det ændrer ikke ved, at det er den indberetningspligtiges ansvar, at indberetningen er korrekt og sker rettidigt. Det vil således ikke kræve nogen særlig dansk lovhjemmel at gøre det muligt for et finansielt institut, som skal indberette oplysninger omfattet af FATCA-aftalen, at lade andre foretage indberetningerne for sig.

Endelig påtager parterne sig ifølge stk. 4 en forpligtelse til at iværksætte tiltag, der skal sikre, at deres finansielle institutter ikke indfører forretningsgange, som tager sigte på at omgå FATCA-aftalens indberetningsforpligtelser. I forbindelse med den danske gennemførelse af reglen i stk. 4 fortolkes den således, at hvis Skatteministeriet eller SKAT konstaterer, at der finder omgåelse sted, vil der være en forpligtelse til at søge at få implementeringsreglerne justeret, så den pågældende omgåelsesmulighed fjernes.

Artikel 6, stk. 1-3, indeholder en række hensigtserklæringer om, at parterne fremover vil en­ga­gere sig i at videreudvikle den automatiske udveksling af oplysninger bilateralt og globalt. I stk. 4 påtager både Danmark og USA sig at sikre, at deres finansielle institutter fra og med 2017 fremskaffer og indberetter det andet lands skatteydernumre for alle indberetningspligtige konti.

Artikel 7 har overskriften »sammenhæng i anvendelsen af FATCA på partnerjurisdiktioner«. Stk. 1 går ud på, at hvis USA skulle indgå aftale med en anden jurisdiktion (dvs. land eller område), som indeholder mere gunstige vilkår for partneren end FATCA-aftalen med Danmark, skal de samme vilkår være gældende i forholdet mellem USA og Danmark. Der er tale om en såkaldt mestbegunsti­gelsesbestemmelse (engelsk: most favoured nation clause). I stk. 2 forpligter USA sig til at tage de mere gunstige vilkår i anvendelse i forhold til Danmark automatisk. Det vil sige uden at Danmark har anmodet om det. USA forpligter sig også til at underrette Danmark om sådanne mere gunstige vilkår.

Artikel 8 angår konsultationer og ændringer i FATCA-aftalen. Ifølge stk. 1 kan parterne konsultere hinanden i tilfælde af, at der opstår vanskeligheder ved gennemførelsen af aftalen. I stk. 2 bestemmes, at aftalen kan ændres ved skriftlig aftale derom mellem parterne.

Ifølge artikel 9 udgør bilagene til FATCA-aftalen en integreret del af aftalen.

Artikel 10 angår FATCA-aftalens varighed. Stk. 1 handler om ikrafttræden. Aftalen er konkret trådt i kraft den 1. januar 2013. Stk. 2 giver mulighed for, at aftalen kan opsiges ved skriftlig med­de­lel­se fra den ene aftalepart til den anden. Endelig er det aftalt i stk. 3, at der skal være en kon­sul­tation med henblik på eventuelt at justere aftalen inden den 31. december 2016.

Bilag I til FATCA-aftalen angår de forpligtelser til passende omhu, som Danmark skal sikre, at de danske finansielle institutter iagttager, når de skal fastslå, om en given konto er indberetnings­pligtig til USA, eller om en given betaling er en betaling til et ikke-deltagende finansielt in­stitut. Afsnit I indeholder nogle generelle regler. Bl.a. giver afsnit I. C Danmark mulighed for at give en generel tilladelse til sine indberettende finansielle institutter om, at de gerne må basere sig på de procedurer til passende omhu, som er indeholdt i relevante amerikanske skat­te­forskrifter, i stedet for at anvende de procedurer, der er foreskrevet i bilaget. De relevante amerikanske skatteforskrifter er i første række IRS' Regulations Relating to Information Reporting by Foreign Institutions and Withholding on Certain Payments to Foreign Financial Institutions and Other Foreign Entities. Det er dog ikke tanken at indføre en sådan regel i de danske gennemførelsesregler. Se nærmere i afsnit 3.1.4 nedenfor om begrundelsen for dette.

Afsnit I. B. 4 i bilaget fastslår, at en konto først skal behandles som en amerikansk indberet­nings­pligtig konto fra og med den dato, hvor det er konstateret ved anvendelse af proce­durerne, at kontoen er amerikansk indberetningspligtig. I bilaget findes forskellige frister for, hvornår procedurerne skal være gennemført med hensyn til forskellige typer af konti. Hvis f.eks. en personkonto med lav værdi identificeres som amerikansk indberetningspligtig i 2015, skal den således først indberettes fra og med 2015.

Proceduren for forpligtelser til passende omhu er overordnet opdelt efter to kriterier: For det første, om kontoen tilhører en fysisk person eller en enhed (dvs. et selskab eller f.eks. en trust, jf. FATCA-aftalens artikel 1, stk. 1, litra hh), og for det andet, om kontoen er oprettet (føres) før eller efter årsskiftet 2013-14 (jf. aftalens artikel 1, 1, litra aa). Afsnit II omhandler allerede eksis­te­ren­de personkonti, afsnit III nye personkonti, afsnit IV allerede eksisterende enhedskonti og af­snit V nye enhedskonti. Dertil kommer et afsnit VI med bl.a. nogle fælles definitio­ner.

For eksisterende konti er forpligtelserne til passende omhu som udgangspunkt gradueret efter kontoens saldo eller værdi pr. den 31. december 2013. Hvis saldoen eller værdien af en eksisterende personkonto er på 50.000 USD eller derunder (dog på eller under 250.000 USD, hvis der er tale om en forsikring eller en annuitetsaftale), er der ingen forpligtelse til at udføre procedurerne. FATCA-aftalen giver dog mulighed for, at de danske regler, som implementerer aftalen, kan tillade de danske finansielle institutter at vælge at gennemføre procedurerne for alle konti uanset størrelse. Hvis saldoen eller værdien overstiger 50.000 USD henholdsvis 250.000 USD, men ikke overstiger 1.000.000 USD, er kontoen omfattet af procedurerne for lavværdikonti. Ligger saldoen eller værdien over 1.000.000 USD, er kontoen omfattet af procedurerne for højværdikonti.

For eksisterende enhedskonti gælder ligeledes grænser på 250.000 USD og 1.000.000 USD, men disse grænser har til dels andre virkninger end grænserne for personkonti. Hvis kontoen har en saldo eller værdi på 250.000 USD eller derunder, er der ingen forpligtelse til at gennemføre procedurerne. Ligesom for personkontiene gives dog mulighed for, at de danske regler, som implementerer FATCA-aftalen, kan tillade de danske finansielle institutter at vælge at gennemføre procedurerne for alle konti uanset størrelse. Ligger saldoen eller værdien over 250.000 USD pr. 31. december 2013, skal procedurerne gennemføres. Lå saldoen eller værdien pr. 31. december 2013 på 250.000 USD eller derunder, men stiger saldoen eller værdien ved udgangen af et efterfølgende år til over 1.000.000 USD, skal procedurerne gennemføres på det tidspunkt, jf. straks nedenfor.

Hvis en eksisterende konto, der tidligere lå under grænsen, kommer op over grænsen på 1.000.000 USD ved udløbet af et kalenderår, skal procedurerne for den pågældende kontotype over dette beløb gennemføres. Det skal ske inden for de første 6 måneder af det efterfølgende kalenderår.

Hvis en eksisterende konto er undersøgt for indicier for amerikansk tilknytning, og der ikke er fundet nogle, er kontoen ikke omfattet af forpligtelserne efter FATCA-aftalen. Men den bliver dog senere omfattet, hvis der sker en ændring af omstændighederne omkring kontoen, hvorved den får indicier for amerikansk tilknytning. Hvis kontohaveren f.eks. flytter fra Danmark til USA, bliver kontoen omfattet.

Klassificeres en eksisterende konto som amerikansk indberetningspligtig, skal der indberettes oplysninger om kontoen med virkning fra og med det kalenderår, hvor amerikansk indberetningspligt er konstateret.

De procedurer, der skal gennemføres for at fastslå, om der er indicier for amerikansk tilknyt­ning, er forskellige for henholdsvis personkonti og enhedskonti.

For eksisterende personkonti med lav værdi består proceduren i en søgning i det finansielle instituts elektroniske arkiver for at udsøge eventuelle indicier for amerikansk tilknytning. Et indicium for amerikansk tilknytning kan være, at kontohaveren har oplyst, at vedkommende er amerikansk statsborger, at vedkommende har opgivet en amerikansk adresse m.fl. De danske finansielle institutter skal have afsluttet deres gennemgang af disse konti senest den 31. december 2015.

For eksisterende personkonti med høj værdi består proceduren i den samme søgning i det finansielle instituts elektroniske arkiver som den, der skal gennemføres for personkonti med lav værdi. Derudover skal der gennemføres søgning i papirarkiver, medmindre det elektro­ni­ske arkiv indeholder tilstrækkeligt detaljerede oplysninger om kontoen, herunder bl.a. oplys­ninger om kontohaverens nationalitet og bopæl. Det bemærkes, at FATCA-aftalen nogle steder bruger begrebet nationalitet og andre steder begrebet statsborgerskab. Disse begreber må dog i forbindelse med fortolkningen af aftalen anses for dækker dog over det samme. Derudover er en konto amerikansk indbe­ret­ningspligtig, hvis den er tildelt en kundeansvarlig, som ved, at kontohaveren er en specificeret amerikansk person. De danske finansielle institutter skal have afsluttet deres gennemgang af disse konti senest den 31. december 2014. Fremkommer der ingen indicier for amerikansk tilknytning vedrørende en konto, er instituttet ikke forpligtet til at gentage proceduren i efterfølgende år. Undtagelse gælder dog, hvis en kundeansvarlig ved, at kunden er blevet en specificeret amerikansk person i løbet af året.

Virkningen af, at der findes indicier for amerikansk tilknytning, er som udgangspunkt både for lavværdikonti og højværdikonti tilhørende fysiske personer, at det indberettende danske finansielle institut skal behandle kontoen som en amerikansk indberetningspligtig konto. Kontohaveren har dog mulighed for på nærmere angivne måder at modbevise, at kontoen skulle være amerikansk indberetningspligtig. Er en konto én gang blevet klassificeret som amerikansk indberetningspligtig, fortsætter indberetningspligten, indtil kontohaveren måtte ophøre med at være en specificeret amerikansk person. Indskudskonti kan dog også falde ud af indberetningspligten, hvis saldoen eller værdien falder til 50.000 USD eller mindre.

For eksisterende enhedskonti, der skal undersøges, er proceduren afhængig af, hvilken type enhed der er tale om, men ikke af beløbsstørrelsen. De danske finansielle institutter skal have afsluttet deres gennemgang af enhedskonti senest den 31. december 2015.

At typen af enhed har betydning for undersøgelsesproceduren hænger sammen med, at det ikke er alle enhedskonti med indicier for amerikansk tilknytning, der skal indberettes. Der skal indberettes vedrørende

- Enhedskonti, hvor kontohaver er en eller flere enheder, der er specificerede ameri­kan­ske personer.

- Enhedskonti, hvor kontohaver er et passivt NFFE (Non-Financial Foreign Entity - det vil sige en ikke-amerikansk enhed, som ikke er et finansielt institut) med en eller flere kontrollerende personer, som er statsborgere eller skattemæssigt hjemmehørende i USA (begreberne NFFE, aktiv NFFE og passiv NFFE er defineret i afsnit VI, jf. nedenfor, og begrebet kontrollerende person er defineret i FATCA-aftalens artikel 1, stk. 1, litra nn).

- Enhedskonti, hvor kontohaver er et ikke-deltagende finansielt institut (for årene 2015 og 2016, jf. FATCA-aftalens artikel 4, stk. 1, litra b, omtalt ovenfor. ) I andre tilfælde, hvor kontohaver er et finansielt institut, skal der ikke indberettes.

Hvis det danske finansielle institut skal undersøge, om en enhed er en specificeret amerikansk enhed, skal det undersøge de oplysninger, det opbevarer ud fra regulatoriske eller kunde­for­holdsmæssige formål (herunder lovpligtige anti-hvidvask- og kundeidentitetsoplysninger). Virkningen af, at der herved findes indicier for amerikansk tilknytning, er som udgangspunkt, at det indberettende danske finansielle institut skal behandle kontoen som en amerikansk indberetningspligtig konto. Kontohaveren har dog mulighed for at afgive en erklæring, der modbeviser, at kontoen skulle være amerikansk indberetningspligtig. Instituttet kan også se bort fra indicier for amerikansk tilknytning, hvis det selv ligger inde med oplysninger, eller der findes offentligt tilgængelige oplysninger, der modbeviser, at kontohaveren skulle være en specificeret amerikansk person. Det kan f.eks. være oplysninger, der viser, at en utvivlsomt amerikansk kontohaver er et børsnoteret selskab.

Hvis det danske finansielle institut skal undersøge, om en ikke-amerikansk enhed er et finan­sielt institut, skal det ligeledes undersøge de oplysninger, det opbevarer ud fra regulatoriske eller kundeforholdsmæssige formål (herunder lovpligtige anti-hvidvask- og kundeiden­ti­tets­oplysninger). Virkningen af, at det herved konstateres, at kontohaveren er et finansielt institut, er, at FATCA-aftalens forpligtelser til indberetning ikke gælder for kontoen, medmindre det på­gæl­dende finansielle institut, som er kontohaver, undtagelsesvis er klassificeret af USA som ikke-deltagende.

Hvis det danske finansielle institut skal undersøge, om en konto, der ejes af en NFFE, er amerikansk indberetningspligtig, skal undersøgelsen gå ud på at fastslå, hvem der kontrollerer NFFE'en. Undersøgelsen skal i princippet gennemføres for alle enhedskonti, hvor konto­ha­ve­ren hverken er en amerikansk person eller et finansielt institut. Det skal fastslås, om enheden har kontrollerende personer, om enheden er en passiv NFFE (som defineret i afsnit VI. A), og om nogen kontrollerende person i en passiv NFFE er statsborger eller skattemæssigt hjemme­hørende i USA. Om enheden har kontrollerende personer, kan fastslås ud fra det danske finansielle instituts lovpligtige anti-hvidvask- og kundeidentitetsoplysninger. Om enheden er en passiv NFFE, skal afgøres på grundlag af en erklæring herom, som skal indhentes fra kontohaveren. Instituttet kan dog se bort fra indholdet af erklæringen, hvis det selv ligger inde med oplysninger, eller der findes offentligt tilgængelige oplysninger, der modbeviser ind­hol­det af erklæringen. Endelig skal spørgsmålet om, hvorvidt en kontrollerende person i en pas­siv NFFE er statsborger eller skattemæssigt hjemmehørende i USA, afgøres på grundlag af det danske fi­nan­si­elle instituts lovpligtige anti-hvidvask- og kundeidentitetsoplysninger, hvis konto­saldoen er på 1.000.000 USD eller derunder, og på grundlag af en erklæring indhentet fra enten kontohaveren (dvs. NFFE'en) eller den kontrollerende person, hvis kontosaldoen overstiger 1.000.000 USD. Virkningen af, at det konstateres, at en kontrollerende person er statsborger eller skattemæssigt hjemmehørende i USA, er, at kontoen skal behandles som en amerikansk indberetningspligtig konto.

For nye konti gælder der andre procedurer for forpligtelsen til passende omhu end for eksisterende konti. For nye personkonti afhænger det danske finansielle instituts forpligtelser af kontoens saldo eller værdi ved udgangen af ethvert kalenderår eller anden relevant indberetningsperiode. Hvis saldoen eller værdien af en ny personkonto er på under 50.000 USD, er der ingen forpligtelser. Beløbsgrænsen er den samme for forsikrings- og annuitetsaftaler som for indskudskonti. FATCA-aftalen tillader i øvrigt de danske finansielle institutter at vælge at gennemføre procedurerne for alle konti uanset størrelse, forudsat at dansk lovgivning tillader dette. Se nedenfor i afsnit 3.1.4 om gennemførelsen af en sådan valgmulighed i den danske gennemførelseslovgivning. For nye enhedskonti er der ingen beløbsgrænse. Her skal de foreskrevne procedurer følges uanset størrelsen af saldo eller værdi. Procedurerne skal som udgangspunkt gennemføres én gang i forbindelse med oprettelsen af kontoen eller, for nye personkonti, første gang beløbsgrænsen på de 50.000 USD overskrides.

For nye personkonti består proceduren i, at der indhentes en erklæring fra kontohaveren om, hvorvidt kontohaveren er statsborger eller skattemæssigt hjemmehørende i USA. Det danske finansielle institut skal sammenholde erklæringen med de øvrige oplysninger, som det har indhentet i forbindelse med oprettelsen af kontoen, herunder lovpligtige anti-hvidvask- og kundeidentitetsoplysninger. Hvis der senere sker en ændring af omstændighederne omkring kontoen, som bevirker, at det danske finansielle institut ikke længere anser en egenerklæring for korrekt eller troværdig, skal det indhente en ny erklæring fra kontohaveren.

Virkningen af, at kontohaveren erklærer sig for amerikansk statsborger eller skattemæssigt hjemmehørende i USA, er, at det indberettende danske finansielle institut skal behandle kontoen som en amerikansk indberetningspligtig konto. Instituttet skal også behandle en konto som en amerikansk indberetningspligtig konto, hvis det ikke er i stand til at indhente en egenerklæring, herunder en ny egenerklæring i tilfælde, hvor den tidligere afgivne erklæring ikke længere anses for korrekt eller troværdig.

Indskudskonti og forsikringsaftaler med kontantværdi kan dog falde ud af indberetningspligten igen, hvis saldoen eller værdien falder til 50.000 USD eller mindre.

For nye enhedskonti består det danske finansielle instituts forpligtelser i, at det skal afgøre, om kontohaveren er:

- En specificeret amerikansk person.

- Et dansk finansielt institut eller et finansielt institut i en anden partnerjurisdiktion. (En partnerjurisdiktion er ifølge FATCA-aftalens artikel 1, stk. 1, litra e, en jurisdiktion, der har en FATCA-aftale med USA og figurerer på en liste, som IRS offentliggør. Danmark er efter denne definition selv en partnerjurisdiktion, og derfor refereres der i teksten til en anden partnerjurisdiktion).

- Et deltagende fremmed finansielt institut, et skønnet efterretteligt fremmed finansielt institut, en fritaget retmæssig ejer eller et undtaget fremmed finansielt institut. Alle disse begreber er defineret i amerikanske skatteforskrifter.

- En NFFE, det være sig aktiv eller passiv. (Begreberne NFFE, aktiv NFFE og passiv NFFE er defineret i afsnit VI, jf. nedenfor).

Når det danske finansielle institut skal afgøre, om en kontohaver er

- en aktiv NFFE,

- et dansk finansielt institut eller

- et finansielt institut i en anden partnerjurisdiktion,

kan det basere sig på offentligt tilgængelige oplysninger eller på oplysninger, det selv er i besiddelse af. I andre tilfælde skal det indhente en erklæring fra kontohaveren for at fastslå kontohaverens status.

Virkningen af, at det herigennem fastslås, at en kontohaver er en specificeret amerikansk person, er, at det danske finansielle institut skal behandle kontoen som en amerikansk indberetningspligtig konto.

Hvis det derimod gennem første led i proceduren fastslås, at kontohaveren er en passiv NFFE, er det danske finansielle institut yderligere forpligtet til at identificere enhedens kontrollerende personer ved hjælp af lovpligtige anti-hvidvask- og kundeidentitetsoplysninger. Herefter skal instituttet indhente en erklæring fra den eller de kontrollerende personer om, hvorvidt den pågældende er statsborger eller skattemæssigt hjemmehørende i USA.

Det danske finansielle institut er ikke forpligtet til at indberette noget vedrørende kontoen, hvis kontohaveren er

- en amerikansk person, men ikke en specificeret amerikansk person. (Det fremgår af FATCA-aftalens artikel 1, stk. 1, litra gg, hvem dette vedrører. Det er f.eks. amerikanske børsnoterede selskaber, den amerikanske stat og amerikanske banker),

- et dansk finansielt institut eller et finansielt institut i en anden partnerjurisdiktion (dog undtaget ikke-deltagende finansielle institutter),

- et deltagende fremmed finansielt institut, et skønnet efterretteligt fremmed finansielt institut, en fritaget retmæssig ejer eller et undtaget fremmed finansielt institut. Alle disse begreber er defineret i amerikanske skatteforskrifter,

- en aktiv NFFE eller

- en passiv NFFE, hvor alle de eventuelle kontrollerende personer har afgivet erklæring om, at de ikke er statsborgere eller skattemæssigt hjemmehørende i USA.

Hvis kontohaveren er et ikke-deltagende finansielt institut, hvilket det danske finansielle institut kan konstatere, i hvilket tilfælde der ikke er tale om et ikke-deltagende finansielt institut, ved at efterse de to lister, som IRS fører, jf. FATCA-aftalens artikel 1, stk. 1, litra e, og artikel 5, stk. 2, litra b, ved at verificere det finansielle instituts status i IRS's register over registrerede deltagende finansielle institutter uden for partnerjurisdiktioner, eller på grundlag af en egenerklæring skal betalinger til kontohaveren i 2015 og 2016 indberettes efter den særlige regel i FATCA-aftalens artikel 4, stk. 1, litra b.

Afsnit VI definerer bl.a., hvad de centrale begreber NFFE, aktiv NFFE og passiv NFFE indeholder. En NFFE er som sådan enhver ikke-amerikansk enhed (juridisk person, trust el.lign. ), som ikke er et finansielt institut. En NFFE er aktiv, hvis den opfylder mindst et af en række kriterier, herunder f.eks. at den er børsnoteret, at under 50 pct. af dens bruttoindkomst består i passiv indkomst, at den er en nystartet forretningsvirksomhed, eller at den har velgørende formål. En NFFE er normalt passiv, hvis den ikke er aktiv. Afsnittet indeholder desuden bestemmelser om sammenlægning af kontosaldi, hvor samme kontohaver har flere konti, og om valutaomregning.

Bilag II til FATCA-aftalen indeholder en liste over danske finansielle institutter og produkter, som parterne er enige om at behandle som ikke-indberettende. Det drejer sig om finansielle institutter og produkter, som anses for at indebære en lav risiko for at blive benyttet af amerikanere, der søger at unddrage sig amerikansk skat. Indledningsvis har parterne aftalt, at oplistningen ikke skal være stationær, men skal kunne ændres ved gensidig aftale mellem Danmark og USA. Regulering af, hvilken procedure der skal følges herved, kan indgå i den aftale mellem parternes kompetente myndigheder i de to lande, som skal indgås efter FATCA-aftalens artikel 3, stk. 6.

Bilagets afsnit I nævner de danske institutter, der anses for fritagne retmæssige ejere efter de amerikanske FATCA-regler, og som således er fritaget for indberetningspligt efter FATCA-reglerne, og hvor finansielle institutter ikke vil skulle gennemgå og indberette om konti ejet af de pågældende. Det drejer sig om den danske regering (dvs. staten), politiske underafdelinger (dvs. kommuner og regioner), offentligt ejede virksomheder, Nationalbanken og danske pensionskasser, der er omfattet af definitionen på en pensionskasse i artikel 22, stk. 2, litra e, i protokollen til den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 2. maj 2006.

Bilagets afsnit II nævner de danske finansielle institutter, der anses som skønnet efterrettelige finansielle institutter efter de amerikanske FATCA-regler. Betegnelsen omfatter dels kollek­tive investeringsinstrumenter, det vil sige investeringsforeninger m.v., som omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. og enheder, der er defineret som alternative investeringsfonde efter bekendtgørelse nr. 782 af 26. juni 2013 om alternative investeringsfonde, forudsat at de pågældende alternative investeringsfonde er kollektive. Dels omfattes almenvelgørende fonde, foreninger stiftelser og institutioner omfattet af ligningslovens § 8 A samt andelsboligforeninger, ejerforeninger og almene boligselskaber som defineret i dansk lovgivning. Dels er der medtaget et generelt regelsæt for alle (andre) danske finansielle institutter, som kan opnå status som skønnet efter­rettelige, hvis de opfylder en række betingelser. Det er bl.a. en betingelse, at det finansielle institut ikke har faste forretningssteder uden for Danmark, at det ikke søger at tiltrække kontohavere uden for Danmark, og at det senest den 1. januar 2014 har kontrolleret, om det har amerikanske kontohavere; i så fald skal sådanne konti enten afvikles eller indberettes.

Virkningen af, at en type finansielle institutter er optaget på listen over skønnet efterrettelige finansielle institutter, er, at de - under forudsætning af, at de nærmere kriterier for at være omfattet er opfyldt - bliver anset for at have opfyldt deres forpligtelser efter de amerikanske regler til at sikre sig oplysninger om de konti, de fører, at foretage en gennemgang af disse for at finde de af kontiene, der er indberetningspligtige, at indberette om disse konti, at indeholde kildeskat ved betaling af indkomst med amerikansk kilde til visse konti og at besvare eventuelle henvendelser fra de amerikanske skattemyndigheder.

Bilagets afsnit III opregner konti og produkter, der ikke skal behandles som finansielle konti. Opregningen er specifik og omfatter pensionsordninger omfattet af pensionsbeskat­ningslo­vens kapitel 1 (dvs. skattebegunstigede pensionsordninger, som f.eks. pension med livsvarige løbende udbetalinger, ratepension og kapitalpension), selvpensioneringskonti, boligsparekontrakter, boligopsparingskonti, børneopsparingskonti samt uddannelseskonti, alt oprettet i henhold til specificeret dansk lovgivning.

Til aftalen er knyttet et aftalememorandum, som angår danske værdipapircentraler. I dag er der alene én dansk værdipapircentral, nemlig VP Securities A/S, men aftalememorandummet vil også have betydning for eventuelle andre værdipapircentraler, der etableres i Danmark. Memorandummet sikrer, at det er de finansielle institutter, der er depotførere for depoter i danske værdi­papir­cen­traler, der er ansvarlige for indberetningen af disse. Værdipapircentralerne som sådan har ingen indberetningspligt, medmindre det udtrykkelig er aftalt mellem værdipapircentralerne og de pågældende depotførere, at værdipapircentralerne skal indberette på vegne af depotførerne. Se FATCA-aftalens artikel 5, stk. 3, om benyttelse af tredjemandstjene­ste­yde­re. Formålet med aftale­me­mo­randummet er at undgå dobbeltindberetning, hvor både værdi­pa­pir­centraler og depotførere indberetter samme oplysninger.

3.1.2. Direktivforslag af 12. juni 2013

Europa-Kommissionen har den 12. juni 2013 fremlagt forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår automatisk udveksling af oplysninger på beskat­nings­området.

Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskat­nings­området og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF er implementeret i dansk ret ved kapitel 2 i lov nr. 118 af 7. februar 2012, jf. lovforslag nr. L 44, Folketinget 2011/12, fremsat den 15. november 2011 af skatteministeren.

Direktivet omfatter alle former for administrativt samarbejde og alle skatter og afgifter i medlemsstaterne undtagen sådanne, som i forvejen er reguleret af fællesskabslovgivning (primært told og moms). Automatisk udveksling af oplysninger er reguleret af direktivets artikel 8.

I henhold til direktivets artikel 8 skal medlemsstaterne indledningsvis årligt udveksle oplys­ninger inden for fem kategorier: lønindkomst, bestyrelseshonorarer, livsforsikringsprodukter (i det omfang de ikke er omfattet af andre EU-retsakter), pensioner samt ejendomsret til og indtægt fra fast ejendom. Den første udveksling af disse oplysninger skal finde sted inden udgangen af juni 2015 og vedrøre oplysninger om 2014. En medlemsstat er dog kun forpligtet til at udveksle oplysninger, der er tilgængelige i medlemsstaten, og det er ikke specificeret i direktivet, hvilke oplysninger der skal eller kan udveksles inden for de enkelte kategorier. Der er heller ikke krav om, at der udveksles vedrørende alle fem kategorier, men hvis en med­lems­stat angiver, at den ikke kan udveksle vedrørende en eneste kategori, er de øvrige med­lems­stater ikke forpligtet til at sende automatiske oplysninger til den pågældende med­lems­stat. Det er endnu ikke kendt, hvilke medlemsstater der fra starten vil udveksle oplysninger om hvilke kategorier, idet dette i henhold til direktivet skal meddeles Kommissionen inden udgangen af 2013.

Ifølge direktivet skal Kommissionen aflægge rapport om anvendelsen af direktivet inden den 1. juli 2017. På grundlag heraf skal Rådet bl.a. overveje at fastsætte, at der ud over de fem kategorier, der er omfattet fra starten, også skal udveksles oplysninger om udbytte, kapital­ge­vinster og royalties. Rådet skal ligeledes overveje, om frivilligheden skal erstattes af et mind­stekrav om, at enhver medlemsstat skal udveksle oplysninger inden for mindst tre af de oprin­delige fem kategorier.

Forslaget til ændring af Rådets direktiv indeholder dels udvidelse af anvendelsesområdet for direktivets artikel 8 om automatisk udveksling af oplysninger og dels en tidsmæssig fremrykning af den revisionsmekanisme, der i forvejen findes i det gældende direktiv.

Med hensyn til de oplysninger, der skal udveksles, foreslås der indført en pligt for medlems­sta­terne til årligt at udveksle oplysninger vedrørende fem kategorier: udbytte, kapitalge­vin­ster, enhver anden genereret indkomst fra aktiver, der indestår på en finansiel konto, ethvert beløb, som et finansielt institut har indgået en forpligtelse for eller er debitor for, herunder alle indløsningsbeløb, samt kontosaldi. Den første udveksling af disse oplysninger skal efter forslaget vedrøre beskatningsperioder fra og med den 1. januar 2014 og skal ifølge det gældende direktiv finde sted inden udgangen af juni 2015. Udvekslingen er hermed tids­mæs­sigt koordineret med udvekslingen efter FATCA-aftalerne, hvor udveksling til USA første gang skal finde sted inden udgangen af september 2015 vedrørende årene 2013 og 2014. Dog indeholder direktivet ikke forslag om, at disse oplysninger skal udveksles allerede vedrørende 2013.

Det er angivet i forslagets præambel (punkt 6), at udvidelsen vedrører elementer, som er omfattet af FATCA og hertil knyttede aftaler indgået af medlemsstaterne, og (punkt 7) at der ikke er noget behov for, som for de fem oprindelige kategorier, at gøre udvekslingen afhængig af, at oplysningerne forefindes i medlemsstaterne, eftersom alle medlemsstater nødvendigvis må fremskaffe sådanne oplysninger til brug for udvekslingen med USA under FATCA-aftalerne.

Det gældende direktiv åbner mulighed for, at Rådet kan vælge at introducere automatisk ind­be­retning af udbytte og kapitalgevinster efter 2017. For disse kategorier indebærer direktiv­forslaget således en tidsmæssig fremrykning af udvekslingen.

For så vidt angår kategorien »enhver anden genereret indkomst fra aktiver, der indestår på en finansiel konto,« omfatter denne bl.a. rentetilskrivninger. Renteindtægter er i forvejen om­fat­tet af Rådets direktiv 2003/48/EF om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebe­ta­linger (rentebeskatningsdirektivet). I henhold til dette direktiv udveksler medlemsstaterne i forvejen (siden 2005) oplysninger automatisk om renteindtægter og visse lignende indtægter, der tilfalder fysiske personer. Medlemsstater kan dog vælge ikke at afgive oplysninger og i stedet trække kildeskat af rentebetalinger, der tilfalder personer, der er hjemmehørende i andre medlemsstater, en ordning, som for tiden kun Luxembourg og Østrig benytter. Luxem­bourg har meddelt, at man vil gå over til automatisk udveksling af disse oplysninger fra den 1. januar 2015. Det fremgår heraf, at der vil være et vist overlap mellem anvendelsesområdet for rentebeskatningsdirektivet og anvendelsesområdet for direktivet om administrativ bistand, hvis det ændres som foreslået. Den præcise rækkevidde af overlappet er endnu ikke analy­se­ret. En konsekvens af overlappet er, at en del af de oplysninger, der vil skulle udveksles fra Danmark, i forvejen indberettes til SKAT til brug for udvekslingen efter rentebeskat­nings­di­rek­tivet. Dette begrænser behovet for at introducere nye indberetningsforpligtelser.

For så vidt angår kategorierne »ethvert beløb, som det finansielle institut har indgået en forpligtelse for eller er debitor for, herunder alle indløsningsbeløb« samt kontosaldi er der tale om nye kategorier, som ikke er medtaget i det gældende direktiv.

3.1.3. Gældende ret

Indberetningen af oplysninger omfatter efter den FATCA-aftalen med USA indskudskonti, forvaltningskonti, egenkapital- og fremmedkapitalinteresser i finansielle institutter og visse forsikringsaftaler med genkøbsværdi og annuitetsaftaler.

Efter de gældende regler i skattekontrolloven skal finansielle institutioner indberette en række oplysninger om indeståender, depoter, andele i investeringsforeninger og pensionsordninger. Disse indberetninger omfatter en del af de oplysninger, som efter FATCA-aftalen skal udveksles med USA, og som efter forslaget til ændring af Rådets direktiv 2011/16/EU vil skulle udveksles med andre EU-lande. Imidlertid omfatter de nuværende indberetningsordninger ikke alle de oplysninger, som vil skulle udveksles efter aftalen og direktivforslaget.

De gældende indberetningsregler for indskudskonti findes i skattekontrollovens §§ 8 H og 8 X. Efter § 8 H skal banker, sparekasser, andelskasser, bankierer, vekselerere, advokater og andre, der modtager indskud til forrentning, årligt indberette oplysninger til SKAT herom. Skatteministeren kan desuden bestemme, at tilsvarende oplysninger skal afgives af andre, der som led i deres virksomhed forrenter midler tilhørende en anden person.

Begrebet indskudskonti i FATCA-aftalen er anderledes defineret, idet det omfatter enhver kommerciel konto, checkkonto, opsparingskonto, tidskonto eller foliokonto eller en konto, der er dokumenteret ved et indskudsbevis, opsparingsbevis, investeringsbevis, gældsbevis eller andet tilsvarende instrument, og som føres af et finansielt institut som sædvanligt led i bankvirksomhed eller tilsvarende forretningsvirksomhed. En indskudskonto omfatter også et beløb, som opbevares af et forsikringsselskab i henhold til en garanteret investeringskontrakt eller en tilsvarende aftale om at betale eller godskrive renter af beløbet.

Heri ligger, at også konti, som ikke forrentes, er omfattet af definitionen. Sådanne konti er ikke omfattet af skattekontrollovens § 8 H. Omvendt omfatter skattekontrollovens § 8 H visse konti, som ikke føres som sædvanligt led i bankvirksomhed eller tilsvarende virksomhed, og som derfor ikke er omfattet af definitionen af indskudskonti i FATCA-aftalen. Advokater og virksomheder, som er gjort indberetningspligtige i medfør af skatteministerens hjemmel til at udvide indberetningspligten til andre end de virksomheder, som er nævnt i bestemmelsen, er således eksempelvis som udgangspunkt ikke indberetnings­plig­tige efter FATCA-aftalen.

Indberetningerne efter skattekontrollovens § 8 H omfatter oplysninger om indestående ultimo året, årets renter og andet afkast samt tidpunktet for tilskrivningen. Endvidere skal indbe­ret­nin­gen indeholde oplysninger om kontobetegnelse, herunder kontoens art, og navn, adresse, og cpr-, cvr- eller SE-nummer for den, indberetningen vedrører.

Ved indberetning vedrørende personer, der ikke er fuldt skattepligtige til Danmark, skal indberetningen tillige efter skattekontrollovens § 8 X indeholde oplysninger om det skattemæssige hjemsted og identifikationsnummer i den pågældende stat eller fødselsdato, fødselssted og fødselsstat, hvis identifikationsnummeret ikke findes på den legitimation, indberetteren har fået forevist. § 8 X er indført for at gennemføre visse af bestemmelserne i EU's rentebeskatningsdirektiv (Rådets direktiv 2003/48/EF).

De oplysninger, der skal indberettes, svarer stort set til de oplysninger, som skal indberettes efter FATCA-aftalen. Der er dog enkelte forskelle. Efter de gældende regler skal der ikke indberettes om indberetterens identifikationsnummer i det land eller område, oplysningerne skal sendes videre til fra Danmark. Efter FATCA-aftalen skal indberetningen omfatte et identifikationsnummer, som indberetteren har fået tildelt af de amerikanske skattemyndig­he­der. Endvidere skal indberetningen efter FATCA-aftalen indeholde oplysninger om uden­landsk identifikationsnummer for den, indberetningen vedrører, eller - hvis indberetteren ikke har dette - oplysning om fødselsdatoen, hvis den, indberetningen vedrører, er en person. Så­dan­ne oplysninger skal efter de gældende regler ikke indberettes, hvis den, indberetningen vedrører, ikke er en person eller ikke er fuldt skattepligtig til Danmark.

De gældende indberetningspligter for forvaltningskonti findes i en række bestemmelser i skattekontrolloven afhængigt af, hvilke aktiver der er placeret på forvaltningskontoen. Følgende regler er således relevante:

? § 8 Q om pantebreve i depot.

? § 8 X om indkomst af opsparing, som godskrives personer, som ikke er fuldt skatte­pligtige til Danmark.

? § 9 B om udbytter af aktier m.v.

? § 10 om beholdninger af aktier m.v. og afståelse af aktier m.v. optaget til handel på regulerede markeder.

? § 10 A om beholdninger af obligationer, investeringsbeviser og aktier m.v. i investe­rings­selskaber samt renter, udbytter og afkast af sådanne.

? § 10 B om afståelse af obligationer, investeringsbeviser, aktier m.v. i investerings­selskaber og finansielle kontrakter.

? § 10 E om andele af aktiver i værdipapirfonde og afkast heraf.

Indberetningspligterne omfatter alene de typer værdipapirer, der er omfattet af de pågældende regler, og de omfatter dermed ikke forvaltningskontoen som sådan. Hvis f.eks. et depot ejet af et selskab indeholder aktier, vil depotføreren ikke skulle indberette om værdien af disse akti­er, og der vil ikke skulle indberettes om afståelser af aktierne. I modsætning hertil omfatter FATCA-aftalen også værdien af deponerede aktier og afståelsessummer vedrørende aktier, når ejeren er et amerikansk selskab eller et selskab med kontrollerende personer, som er amerikanske.

Indberetningen efter de gældende regler er en indberetning om aktiver, der findes på forvalt­nings­kontoen, og indberetningerne omfatter værdien af de enkelte aktiver, hver enkelt af­ståelse, hver enkelt udlodning af udbytter og renterne på hvert enkelt aktiv. Det er dog ikke alle aktiver, der er omfattet af indberetningspligten. De oplysninger, som skal udveksles efter FATCA-aftalen, er derimod oplysninger om selve forvaltningskontoen. Oplysningerne om­fatter den samlede værdi af kontoen og de samlede beløb, der er modtaget i form af henholds­vis udbytter, renter, anden indkomst og afståelsessummer i relation til aktiver på kontoen. Beløbene skal ikke specificeres ud på de enkelte aktiver, og identiteten og karakteren af de enkelte aktiver indgår ikke i de oplysninger, som skal udveksles.

Uanset at en stor del af de oplysninger vedrørende forvaltningskonti, der skal udveksles med USA efter FATCA-aftalen, allerede indberettes efter de gældende regler, er der således visse oplysninger, som ikke indberettes.

Efter skattekontrollovens § 8 Q skal banker, sparekasser, andelskasser, finansieringsselskaber, vekselerere, bankierer, advokater og andre, der som led i deres erhverv modtager pantebreve med pant i fast ejendom i depot til forvaltning, indberette om pantebrevene med oplysninger om identiteten af såvel låntager og depothaver som depotet. Endvidere skal indberetningen indeholde oplysninger om tilskrevne eller forfaldne renter, markering af renter i låneforhold, hvor der er sket eftergivelse af gæld i det år, der indberettes om, eller i tidligere år, og oplysning om restgæld pr. 31. december. Desuden kan skatteministeren fastsætte regler om indberetning af kursværdien af restgæld pr. 31. december. Denne hjemmel er dog ikke udnyttet. Indberetningspligten gælder, uanset om depothaver er en person eller et selskab.

Efter § 9 B skal depotførere foretage indberetning til SKAT om udbytte af deponerede aktier m.v. optaget til handel på regulerede markeder og aktier m.v., der ikke er optaget til handel på regulerede markeder, men er registreret i en værdipapircentral.

Depotførernes indberetninger skal omfatte oplysninger om identiteten af indberetteren og udbyttemodtageren, hvis denne er kendt, og identifikation af depotet. Indberetningen skal tillige indeholde oplysninger om størrelsen af det udloddede udbytte før og efter indeholdelse af udbytteskat, den procentsats, der er anvendt ved eventuel indeholdelse af udbytteskat, det indeholdte beløb og oplysning om baggrunden herfor ved udlodning uden indeholdelse af udbytteskat eller ved indeholdelse af udbytteskat med reduceret sats. Endelig skal indberet­ningen indeholde oplysninger om datoen for vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbyttet, identiteten af aktien, hvilket land den udbyttegivende aktie m.v. er udstedt i, og om aktien m.v. er optaget til handel på et reguleret marked.

Efter skattekontrollovens § 10 skal depotføreren foretage indberetning til SKAT om de deponerede aktier m.v., hvis deponeringen er foretaget for en person. Indberetningen skal omfatte oplysninger om identiteten af aktierne m.v., deres antal, om aktien m.v. er optaget til handel på et reguleret marked, og om kursværdien ved udgangen af kalenderåret, hvis der er tale om aktier m.v. optaget til handel på et reguleret marked.

Endvidere skal fondshandlere efter skattekontrollovens § 10 foretage indberetning til SKAT om erhvervelser og afståelser af aktier m.v. optaget til handel på regulerede markeder, som de har formidlet for personer. Indberetningen skal omfatte oplysninger om identiteten af aktien m.v., antallet af aktier m.v., anskaffelses- eller afståelsestidspunktet og anskaffelses- eller afståelsessummen for aktien m.v.

Indberetningspligten efter skattekontrollovens § 10 A påhviler offentlige kasser, realkreditin­stitutter, værdipapircentraler, aktieselskaber, investeringsselskaber, banker, sparekasser, andels­kasser, investeringsinstitutter, vekselerere og andre, som indløser rente- eller udbytte­kuponer, tilskriver renter eller udbytte vedrørende obligationer, investeringsbeviser eller ak­ti­er m.v. i investeringsselskaber, eller er depotførere for sådanne værdipapirer.

Indberetningerne om obligationer efter skattekontrollovens § 10 A omfatter størrelsen af den enkelte ejers indløste rentekuponer eller tilskrevne renter vedrørende obligationer og oplys­ning om obligationernes identitet. Desuden skal der indberettes oplysning om identiteten af ejeren, obligationernes identitet, kursværdi pr. 31. december (dog efter bekendtgørelse nr. 1315 af 15. december 2011 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven kun for obligationer, der er registreret i en værdipapircentral eller optaget til handel på et reguleret marked) og arten og antallet eller pålydende værdi af obligationerne i beholdningen pr. 31. december.

Indberetningen efter skattekontrollovens § 10 A om investeringsbeviser og aktier m.v. i investeringsselskaber omfatter oplysninger om indfrielse af udbyttekuponer vedrørende investeringsbeviser, udbytte af aktier m.v. i investeringsselskaber og tilskrivning på indskud i kontoførende investeringsforeninger. Indberetningen skal omfatte de oplysninger om inve­ste­ringsbevisernes, aktierne m.v.'s eller den kontoførende investeringsforenings identitet, herun­der art og virke, antallet af aktier m.v. og investeringsbeviser. Ved indberetning om indfrielse af udbyttekuponer og udbytter skal oplyses om størrelsen af udbyttet før og efter indeholdelse af udbytteskat, den procentsats, der er anvendt ved eventuel indeholdelse af udbytteskat, det indeholdte beløb, oplysning om baggrunden herfor ved udlodning uden indeholdelse af ud­byt­te­skat eller ved indeholdelse af udbytteskat med reduceret sats. Indberetningen skal tillige indeholde oplysning om datoen for vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskriv­ning af udbyttet og, hvis indberetningen foretages af depotføreren, identifikation af depotet. Desuden skal der indberettes oplysninger om ejerens identitet og oplysning om beholdning af de nævnte investeringsbeviser, aktier m.v. og indskud pr. 31. december, herunder med angivelse af kursværdien.

Efter skattekontrollovens § 10 B kan skatteministeren fastsætte regler om indberetning af oplysninger om erhvervelser og afståelser af obligationer, herunder konvertible obligationer, aktier m.v. i investeringsselskaber og investeringsbeviser. Indberetningspligten kan endvidere omfatte hævninger i kontoførende investeringsforeninger og indfrielser af obligationer.

Skatteministeren kan herunder fastsætte regler om indberetning af oplysninger om identiteten, antallet eller den pålydende værdi og arten af værdipapirerne, anskaffelsestidspunktet, afståelsestidspunktet eller indfrielsestidspunktet og anskaffelsessummen, afståelsessummen eller indfrielsesbeløbet samt tidspunktet for den enkelte hævning af indestående i en kontoførende investeringsforening og den del af urealiseret fortjeneste eller tab på den kontoførende investeringsforenings værdipapirer på tidspunktet for hævningen, der svarer til den enkelte hævning.

Kredsen af de indberetningspligtige fastsættes af skatteministeren. Indberetningspligten vedrørende erhvervelser og afståelser kan pålægges erhververen, overdrageren eller den, der formidler overdragelsen. Indberetningspligten vedrørende indfrielser af obligationer kan pålægges den, som har modtaget de indfriede obligationer i depot til forvaltning, eller den, der indløser obligationerne.

Hjemlen i § 10 B til at fastsætte regler om indberetning finder tilsvarende anvendelse på indgåelse af aftaler om eller overdragelse af terminskontrakter, køberetter og salgsretter omfattet af kursgevinstloven, når en af aftaleparterne er en person, samt for strukturerede fordringer.

Hjemlen i § 10 B er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1315 af 15. december 2011 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.

Efter skattekontrollovens § 10 E skal administratorer af værdipapirfonde årligt indberette oplysninger om de enkelte deltageres andele af værdipapirfondens aktiver og afkast heraf. Indberetningen skal omfatte de oplysninger om andelene, som skal indberettes efter §§ 8 H, 8 Q, 8 X, 9 B, 10, 10 A og 10 B.

I relation til investeringsbeviser ejet af personer, der ikke er fuldt skattepligtige, indeholder skattekontrollovens § 8 X nogle yderligere regler. Ved indberetning efter denne regel, skal indberetningen tillige indeholde oplysninger om det skattemæssige hjemsted og identifika­tionsnummer i den pågældende stat eller fødselsdato, fødselssted og fødselsstat, såfremt identifikationsnummeret ikke findes på den legitimation, indberetteren har fået forevist.

Bortset fra skattekontrollovens § 8 X indeholder ingen af indberetningsreglerne vedrørende deponerede aktiver oplysninger om kontohaverens udenlandske identifikationsnummer, og ingen af indberetningsreglerne indeholder krav om indberetning af indberetterens eventuelle udenlandske identifikationsnummer.

Efter FATCA-aftalen skal indberetningen omfatte et identifikationsnummer, som indbe­ret­te­ren har fået tildelt af de amerikanske skattemyndigheder. Endvidere skal indberetningen inde­holde oplysninger om udenlandsk identifikationsnummer for den, indberetningen vedrører, eller - hvis indberetteren ikke har dette - oplysning om fødselsdatoen, hvis den, indbe­ret­nin­gen vedrører, er en person. Sådanne oplysninger skal efter de gældende regler ikke indberet­tes, hvis den, indberetningen vedrører, enten ikke er en person eller ikke er fuldt skattepligtig til Danmark.

Skattekontrolloven indeholder ikke andre regler om egenkapital- og fremmedkapitalinteresser i finansielle institutter end de ovennævnte regler om indberetning om investeringsbeviser og aktier m.v. Disse regler omfatter eksempelvis ikke andele i kommanditselskaber. Kapital- og venturefonde organiseres oftest som sådanne, og er dette tilfældet, skal der dermed efter de gældende regler ikke foretages indberetning om ejerandele i disse. Imidlertid vil ejerandele i sådanne fonde være omfattet af definitionen af finansielle konti, som skal indberettes efter FATCA-aftalen. De gældende indberetningsregler er således på dette punkt ikke tilstrækkelige til, at Danmark kan opfylde sin forpligtelse til udveksling af oplysninger efter aftalen.

Reglerne om indberetning af vedrørende forsikrings- og annuitetsaftaler findes i skattekon­trol­lovens §§ 8 B og 8 F.

Langt de fleste indberetninger efter disse regler er imidlertid indberetninger i relation til pen­si­onsordninger, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I. Det vil sige de ord­nin­ger, hvor der er fradragsret for præmierne, og udbetalingerne beskattes. Disse ordninger er undtaget fra udveksling efter FATCA-aftalen, jf. dennes bilag II.

Imidlertid skal der efter såvel § 8 B som § 8 F også indberettes om indeståender og afkast af pensionsordninger m.v. omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1 og 3. Det vil sige livsforsikringer, pensionskasseordninger og pensionsordninger i pengeinstitutter eller kreditinstitutter, som ikke er skattebegunstigede. Undtaget er forsikringer som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 4, det vil sige livsforsikringer, der kun kommer til udbetaling, hvis forsikrede dør eller bliver invalid inden for forsikringens løbetid, samt syge- og ulykkesforsikringer.

I bekendtgørelse nr. 1315 af 15. december 2011 om indberetningspligter m.v. efter skat­te­kontrolloven er der fastsat nærmere regler om indberetning vedrørende sådanne ordninger fra forsikringsselskaber og pensionskasser. Det fremgår heraf, at indberetningen skal omfatte pensionsinstituttets registreringsnummer, ejerens eller pensionskassemedlemmets identitet, identiteten af den begunstigede ved ejerens eller medlemmets død, identifikation af policen eller kontoen, ordningens kapitalværdi pr. 31. december og ordningens afkast.

Da der ikke er fastsat tilsvarende regler for indberetning vedrørende sådanne ordninger for pengeinstitutter, og § 8 F angiver, at indberetningen skal ske efter nærmere regler fastsat af skatteministeren, skal pengeinstitutter ikke foretage en tilsvarende indberetning, men hjemlen til at indføre pligten er til stede. Oplysninger om de pågældende ordninger vil skulle udveksles efter FATCA-aftalen og efter direktivforslaget.

Der er i relation til indberetningerne om forsikringer og pensionsordninger ikke pligt til at indberette udenlandske identifikationsnumre, hverken vedrørende indberetteren eller den, indberetningen vedrører.

Efter FATCA-aftalen skal der udveksles oplysninger vedrørende 2015 og 2016 om betalinger til ikke-deltagende finansielle institutter. Der er i de gældende danske indberetningsregler ingen pligt for de danske finansielle institutter til at indberette oplysninger om de samlede betalinger mellem danske og udenlandske finansielle institutter til SKAT.

Efter FATCA-aftalen pålægges de finansielle institutioner forpligtelser til passende omhu, når de skal fastslå, om en given konto er indberetningspligtig.

Skattekontrolloven indeholder ligeledes nogle regler, som skal følges i forbindelse med oprettelse af nye konti og ved ændringer vedrørende eksisterende konti.

Det følger således af skattekontrollovens § 8 B, stk. 5, at den, der opretter en forsikring eller pensionsordning omfattet af § 8 B (se herom ovenfor) hos et forsikringsselskab eller en pensionskasse, skal give oplysninger til den indberetningspligtige, herunder om cpr-nummer, som er nødvendige til opfyldelse af indberetningspligten, samt godtgøre rigtigheden af de afgivne oplysninger. Det fremgår desuden af bestemmelsen, at skatteministeren fastsætter nærmere regler herom.

Det samme følger af skattekontrollovens § 8 F, stk. 3, i relation til oprettelse af pensionsop­sparings­ordninger i pengeinstitutter.

Efter § 4 i bekendtgørelse nr. 1315 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, skal den, der skal indberettes om efter bl.a. skattekontrollovens § 8 B, § 8 F, § 8 H, § 8 Q, § 9 B, § 10, § 10 A, § 10 B eller § 10 E, oplyse den indberetningspligtige om sit navn, adresse - ved udenlandsk adresse tillige hjemland - og cpr-nummer. Har den pågældende ikke cpr-nummer, men cvr-nummer, oplyses det. Har den pågældende hverken et cpr- eller et cvr-nummer, oplyses SE-nummer. Har den pågældende heller ikke sådant, oplyses i stedet fødselsdato.

Det fremgår yderligere af bestemmelsen, at den, der skal indberettes om efter skattekontrol­lovens § 8 X, tillige skal give den indberetningspligtige de yderligere oplysninger, som er nævnt i den bestemmelse. Efter § 8 X, stk. 4, skal den, der opretter en sådan konto hos en indberetningspligtig eller anmoder en indberetningspligtig om at betale eller godskrive ind­komst fra opsparing, således oplyse den retmæssige ejers navn, adresse og bopælsstat og identifikationsnummer efter reglerne i den pågældendes bopælsstat. Hvis identifikations­nummeret ikke findes på den foreviste legitimation, skal i stedet oplyses om den pågældendes fødsels­dato, fødselssted og fødselsstat. Hvis ejeren har et cpr-nummer, skal dette også oply­ses. Den pågældende skal forevise fornøden legitimation i form af pas, officielt identifika­tions­kort eller andet bevisdokument.

Det følger videre af bekendtgørelsens § 4, at hvis den, der skal indberettes om, hverken har cpr-nummer, cvr-nummer, SE-nummer eller eventuelt udenlandsk identifikationsnummer for personer, hvorom der skal foretages ind­be­ret­ning efter skattekontrollovens § 8 X (udlændinge med visse konti m.v. i udlandet), afgives identifikationsoplysningerne om formanden eller en anden person, der er berettiget til at handle på vegne af den, hvorom indberetning skal foretages. Kan det ikke afklares, hvem der skal indberettes om, ved etableringen af det retsforhold, der skal indberettes om, afgives identifikationsoplysninger om den, som den indberetningspligtige har etableret retsforholdet med. Når det er afklaret, hvem indberet­ningen skal foretages om, afgives identifikationsoplysningerne om denne.

Den, der skal indberettes om, skal efter bekendtgørelsen underrette den indberetningspligtige om ændringer i de afgivne identifikationsoplysninger inden én måned efter, at ændringen er sket.

Ved afgivelse af identifikationsoplysninger skal der efter bekendtgørelsen forevises fornøden legitimation.

De gældende danske regler indebærer således ikke i alle tilfælde, at udlændinge skal afgive udenlandske identifikationsnumre. Desuden er der ingen pligt til at afgive egenerklæringer om statsborgerskab og/eller skattemæssigt tilhørsforhold ved åbningen af en finansiel konto. Formodning om udenlandsk tilknytning baseres normalt alene på adresseoplysninger. De gældende danske regler er således på disse punkter ikke tilstrækkelige til gennemførelse af FATCA-aftalen.

FATCA-aftalen indeholder pligt for finansielle institutter til at indeholde skat efter de ame­rikanske FATCA-regler ved betaling af indkomst med amerikansk kilde til ikke-deltagende finansielle institutter. Det gælder dog kun, hvis det betalende finansielle institut i øvrigt har påtaget sig indeholdelsesforpligtelse i forhold til amerikansk kildeskat. I det omfang der ikke skal indeholdes skat, jf. ovenfor, skal et finansielt institut, som foretager en betaling til et ikke-deltagende finansielt institut, give besked til den overliggende forvalter/mellemmand i betalingskæden om, at det foretager betalingen.

Der findes ikke tilsvarende regler i den danske lovgivning om indeholdelse af udenlandsk kilde­skat ved betalinger mellem finansielle institutter eller pligt til at underrette det forud­gående led i betalingskæden om sådanne betalinger.

For så vidt angår sanktioner for manglende eller forkert indberetning indeholder skattekon­trollovens § 9 mulighed for tvangsbøder, og samme lovs afsnit III indeholder reg­ler­ne om straf bl.a. ved manglende indberetning.

Efter skattekontrollovens § 9 er det således SKAT, der afgør, om en person eller et selskab er indberetningspligtigt. Indberetningen kan om fornødent fremtvinges ved pålæg af en daglig bøde. Der er udpantningsret for bøderne.

Efter § 14, stk. 2, straffes den, der forsætligt eller af grov uagtsomhed undlader rettidigt at opfylde en række nærmere opregnede pligter efter skattekontrolloven, herunder indberet­nings­pligterne vedrørende konti og værdipapirer, forsikringer og pensionsordninger. Sådanne overtrædelser straffes med bøde.

Efter skattekontrollovens § 14, stk. 3, straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader rettidigt at foretage genindberetning pålagt af SKAT. Bestemmelsen giver alene mulighed for straf i form af bøde.

I tilknytning til disse straffehjemler fremgår det af skattekontrollovens § 18, at der kan pålægges juridiske personer strafansvar efter de almindelige regler for straf, som pålægges juridiske personer efter straffelovens 5. kapitel.

Endvidere fremgår det af skattekontrollovens § 19, at hvis en overtrædelse ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, kan SKAT tilkendegive over for den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis vedkommende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist at betale en bøde.

For så vidt angår udveksling af oplysninger mellem SKAT og andre landes og områders skattemyndigheder fremgår det af skattekontrollovens § 11, at SKAT kan afgive oplysninger til og modtage oplysninger fra skattemyndighederne på Færøerne, i Grønland og i fremmede stater og områder i overensstemmelse med bestemmelserne i bl.a. Rådets direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en administrativt indgået aftale om administrativ bistand i skattesager eller enhver anden interna­ti­onal overenskomst eller konvention tiltrådt af Danmark, som omhandler administrativ bi­stand i skattesager.

Da udvekslingen af oplysninger med USA efter FATCA-aftalen sker i medfør af dobbeltbe­skat­ningsoverenskomsten mellem Danmark og USA, er der i de gældende danske regler tilstrækkelig hjemmel til, at SKAT kan udveksle oplysninger med andre lande efter aftalen mellem Danmark og USA. Tilsvarende forventes at være tilfældet efter eventuelle tilsvarende aftaler, Danmark indgår med andre lande og områder. Med direktivforslaget er foreslået at indføre de nye pligter til udveksling af oplysninger ved en ændring af Rådets direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatnings­området. Henvisningen til direktivet i skattekontrollovens § 11 skal dog ændres, når direktivforslaget er vedtaget, så den også kommer til at omfatte ændringen af direktivet.

3.1.4. Lovforslaget

Som det fremgår af afsnit 3.1.3. ovenfor, er de gældende danske regler ikke tilstrækkelige til, at Danmark kan opfylde alle sine forpligtelser efter FATCA-aftalen og de forventede forplig­telser efter direktivforslaget. Lovforslaget går således ud på at sikre, at Danmark kan leve op til disse forpligtelser. Anvendelsesområdet for de foreslåede regler er dog ikke begrænset til konti med tilknytning til USA og til andre EU-lande.

Når der skal indføres nye og mere omfattende bestemmelser om indberetningspligt for danske finansielle institutter om finansielle konti med amerikansk tilknytning og med tilknytning til andre EU-lande, er det samtidig fundet hensigtsmæssigt, at der etableres hjemmel til, at de finansielle institutter kan pålægges at give tilsvarende oplysninger om samtlige kunder, herunder om konti ejet af fysiske og juridiske personer, som har tilknytning til andre lande eller områder end EU-lande eller USA, og herunder også personer, der alene er skattepligtige til Danmark.

Herved opnås for det første mulighed for, at Danmark kan indgå aftaler om udveksling af tilsvarende oplysninger med andre partnere end USA og EU-landene. For det andet opnås der mulighed for, at SKAT kan få samme type oplysninger om danske kunder i danske finansielle institutter, som SKAT vil få om udenlandske kunder i danske finansielle institutter med henblik på udveksling med andre landes og områders skattemyndigheder, og som SKAT vil få fra andre lande og områder om danske kunder i deres finansielle institutter.

De oplysninger, som SKAT vil få fra de danske finansielle institutter, vil kunne bruges til at sikre højere grad af regelefterlevelse. Erfaringerne - såvel danske som internationale - viser, at risikoen for fejl i selvangivelserne er særligt høj på områder, hvor skattemyndighederne ikke modtager indberetninger fra tredjeparter. De yderligere oplysninger, SKAT vil kunne få fra de danske finansielle institutter ved en udvidelse af indberetningspligten, vil kun i begrænset omfang kunne bruges til fortryk af oplysninger på den skattepligtiges årsopgørelse. SKAT modtager allerede i dag en række oplysninger om de finansielle konti, som kan fortrykkes på årsopgørelserne. De yderligere oplysninger vil dog på anden måde kunne anvendes til at sikre højere grad af regelefterlevelse. Det kan f.eks. være ved forskellige vejlednings- og kontroltiltag, her­un­der ved at opsætte adviser på årsopgørelsen, eller ved at rette henvendelse til den skatteplig­tige, hvis der synes at være uoverensstemmelser mellem de modtagne oplysninger og det selvangivne.

Internationaliseringen medfører, at en stadig større andel af skatterelevante oplysninger findes i udenlandske finansielle institutter. Derfor er FATCA-aftalen med USA indgået, derfor støtter Danmark de bestræbelser, der er i EU for at sikre en tilsvarende udveksling af oplysninger mellem EU-landene, og derfor støtter Danmark bestræbelserne særligt i OECD-regi for at fremme global automatisk udveksling af skatterelevante oplysninger. Sådan udveksling med andre partnere end EU-landene og USA forudsætter, at indberetningerne fra de danske finansielle institutter til SKAT også kan omfatte oplysninger om skattepligtige til andre lande og områder.

Det foreslås således, at den nye indberetningsbestemmelse gøres generel, så indberetnings­pligten kan pålægges finansielle institutter i relation til deres kunder, uanset hvilket land eller område de er skattepligtige til, herunder Danmark, og uanset at en sådan tilknytning ikke kan fastslås. Samtidig foreslås det dog at udforme reglen som en hjemmel til, at skatteministeren kan indføre de pågældende indberetningsregler, og at der i udformningen af disse regler kan skelnes mellem, hvilket land/område eller hvilke lande/områder kontohaveren eller andre, der skal indberettes om, har tilknytning til. Dermed vil der bl.a. være mulighed for at indføre indberetningspligterne gradvist.

Denne teknik gør det endvidere muligt, at skatteministen kan fastsætte varierende regler afhængig af, hvilket land eller område indberetningen vedrører, eller om det ikke er muligt at fastslå nogen tilknytning. Det er i denne forbindelse ikke tanken at fastsætte forskellige regler for indberetningerne til SKAT for hvert eneste land eller område, SKAT vil skulle udveksle oplysninger med. Tværtimod indgår det i de inter­nationale bestræbelser for at fremme automatisk udveksling af oplysninger, at reglerne skal være så ensartede som muligt. Dog er der regler i FATCA-aftalen, som er så specifikt rettet imod USA's gennemførelse af FATCA-lovgivningen (herunder reglerne om indberetning vedrørende ikke-deltagende finansielle institutter og indberetning vedrørende amerikanske statsborgere, der ikke er skattemæssigt hjemmehørende i USA), at de formentlig ikke vil være at genfinde i relation til det kommende EU-direktiv eller aftaler, Danmark indgår med andre partnere. Desuden indeholder FATCA-aftalen visse grænseværdier for, hvornår de finansielle institutter skal undersøge en finansiel konto for indicier for amerikansk tilknytning. Tilsvarende grænseværdier findes ikke i direktivforslaget.

Efter de foreslåede nye regler får skatteministeren hjemmel til at indføre visse nye indberet­ningspligter. Den foreslåede bestemmelse er udformet således, at den giver hjemmel til, at skatteministeren kan fastsætte regler om indberetning af samtlige de typer af oplysninger, som omfattes af FATCA-aftalen. En del af disse oplysninger indberettes allerede i dag, og det er ikke hensigten, at disse oplysninger skal indberettes dobbelt. I de nærmere regler, der vil skulle fastsættes om indberetningen, er det således hensigten, at de oplysninger, som skal indberettes, bliver et supplement til de eksisterende indberetninger for de finansielle institutter.

Efter de foreslåede regler kan indberetningspligten pålægges finansielle institutter. Begrebet finansielle institutter skal forstås i overensstemmelse med definitionen af dette begreb i rela­tion til FATCA-aftalen. Begrebet er ikke identisk med det danske begreb finansielle virksom­heder eller andre begreber, som hidtil har været anvendt i dansk ret.

På grund af denne afgrænsning af, hvem der kan pålægges indberetningspligten, vil der skulle pålægges indberetningspligt for virksomheder, som ikke indberetter oplysninger om finansi­elle konti efter de gældende regler. Af hensyn til, at SKAT også skal have indberetninger fra dem omfattende samtlige de typer af oplysninger, som skal udveksles efter FATCA-aftalen, er det nødvendigt at etablere en hjemmel til, at skatteministeren kan fastsætte regler om, at samt­lige disse typer af oplysninger skal indberettes.

Afgrænsningen af et finansielt institut afgøres ud fra en vurdering af den virksomhed, den pågældende faktisk udfører. Begrebet finansielt institut omfatter et forvaltningsinstitut, et indskudsinstitut, en investeringsenhed eller et specificeret forsikringsselskab, som nærmere defineret i artikel 1, stk. 1, litra g-k, i FATCA-aftalen. For en nærmere beskrivelse af denne definition henvises til afsnit 3.1.1.

Indskudsinstitutter er defineret som enhver enhed, der accepterer indskud som sædvanligt led i bankvirksomhed eller lignende forretningsvirksomhed. Virksomheder, som ikke modtager indskud, herunder banker, der i praksis alene udbyder lån med eller uden sikkerhed, vil ikke kunne anses for indskudsinstitutter. Det bemærkes endvidere, at det i den amerikanske regulering vedrørende FATCA er angivet, at virksomheder ikke anses for indskudsinstitutter, hvis de udelukkende yder finansiering baseret på aktiver eller modtager indskud udelukkende som sikkerhed i henhold til aftaler mellem virksomheden og den, der foretager indskuddet, om salg eller leasing af aktiver, lån med sikkerhed i aktiver, eller en lignende finansiering. Dette kan f.eks. gælde for virksomheder beskæftiget med factoring eller fakturabelåning.

Det er i den amerikanske regulering angivet, at dette er en præcisering af begrebet - og dermed ikke en undtagelse. Det må dermed antages at være en fortolkning af begrebet, som ikke alene vil have betydning i relation til FATCA-aftalen. Dermed vil sådanne virksomheder heller ikke skulle anses for indskudsinstitutter efter direktivforslaget og efter aftaler, som Danmark indgår med andre partnere, i det omfang der her anvendes den samme definition af finansielle institutter og indskudsinstitutter.

Investeringsforeninger og SIKAV'er har mulighed for at opdele sig i afdelinger. En SIKAV er et selskaber, hvis formål er investering, og som har en kapital, der er variabel. Hver enkelt afdeling anses i relation til dansk skattelovgivning for et selvstændigt skattesubjekt. Hver enkelt afdeling vil dermed skulle anses for et finansielt institut, herunder, når det skal vurderes, om de pågældende betingelser for at anse investeringsinstituttet i henhold til undtagelserne i FATCA-aftalens bilag II.

I artikel 1, stk. 1, litra l, i FATCA-aftalen er det defineret, hvilke finansielle institutter der skal anses for danske finansielle institutter, og som dermed skal indberette oplysninger til SKAT med henblik på udveksling. Dette omfatter således finansielle institutter, der er hjemme­hørende i Danmark. Udenlandske filialer af danske finansielle institutter er ikke omfattet af definitionen. Omvendt er filialer af udenlandske finansielle institutter omfattet af definitionen, hvis de er beliggende i Danmark.

Bilag I til FATCA-aftalen indeholder en række undtagelser fra indberetningspligten. I det omfang finansielle institutter er omfattet af sådanne undtagelser, er det hensigten, at de i de nærmere regler, der udstedes i medfør af de foreslåede bestemmelser, undtages. I relation til indberetning vedrørende konti, der ikke har tilknytning til udlandet, er det desuden hensigten at medtage undtagelser, som svarer til undtagelserne i relation til konti med tilknytning til udlandet, så ingen typer af finansielle institutter pålægges indberetningspligt vedrørende konti med tilknytning til Danmark, uden at den pågældende type tillige er indberetningspligtig vedrørende udenlandske konti, i det omfang de måtte føre sådanne.

Indberetningerne skal omfatte finansielle konti. Også dette begreb skal fortolkes i overens­stem­melse med FATCA-aftalen. Heller ikke dette begreb er identisk med begreber, som hidtil har været anvendt i dansk ret.

Begrebet finansiel konto omfatter således indskudskonti, forvaltningskonti, egenkapital- og fremmedkapitalinteresser i finansielle institutter og visse forsikringsaftaler med genkøbsværdi og annuitetsaftaler, jf. således FATCA-aftalens artikel, 1, stk. 1, litra s-u, som nærmere defineret i samme stykkes litra v-z.

De typer af oplysninger, der efter forslaget kan fastsættes regler om indberetning af, er:

Identifikationsoplysninger i form af navn, adresse, cpr-, cvr- eller SE-nummer og udenlandske identifikationsnumre, hvis sådanne numre eksisterer, samt andre identifikationsoplysninger for kontohaver og - hvis kontohaver er en juridisk person med en eller flere kontrollerende personer - tilsvarende oplysninger om de kontrollerende personer. Endvidere kan det omfatte oplysninger om, hvilket land/område eller hvilke lande/områder de pågældende er knyttet til.

Kontrollerende personer er i FATCA-aftalen defineret som fysiske personer, der udøver kontrol over en enhed. For så vidt angår trusts omfatter det stifteren, forvaltere, (eventuel) protektor, de begunstigede eller klassen af begunstigede og enhver anden fysisk person, der udøver ultimativ effektiv kontrol over trusten, og for så vidt angår et andet juridisk arrange­ment end en trust, betyder udtrykket personer i tilsvarende eller lignende stilling. Begrebet skal endvidere fortolkes på en måde, der er i overensstemmelse med anbefalingerne fra Financial Action Task Force (FATF). FATF er et mellemstatsligt organ, som såvel USA som Danmark er medlemmer af. Målene for FATF er at fastsætte standarder for og fremme en effektiv gennemførelse af foranstaltninger til bekæmpelse af hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme og andre relaterede trusler mod integriteten af ??det internationale finansielle system.

Begrebet reelle ejere i § 3, nr. 4, i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) må anses for at være i overensstem­melse med disse anbefalinger, og begrebet kontrollerende personer må derfor - med den ovennævnte præcisering for så vidt angår trusts - skulle forstås i overensstemmelse med begrebet reelle ejere i den nævnte bestemmelse og den nærmere fortolkning heraf i vejledning nr. 9184 af 24. april 2013 om lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven).

Med andre identifikationsoplysninger sigtes i første række til oplysninger om fødselsdato. Efter artikel 3, stk. 4, i FATCA-aftalen skal denne indberettes i relation til eksisterende konti, hvis det finansielle institut ikke er i besiddelse af det amerikanske identifikationsnummer. Endvidere giver denne formulering mulighed for at medtage andre identifikationsoplysninger, hvis det måtte følge af EU-retten eller aftaler Danmark indgår med andre partnere end EU-landene og USA, at der skal afgives sådanne øvrige oplysninger til at identificere kontohavere og kontrollerende personer.

Hvilken tilknytning til lande og områder der skal indberettes om, vil kunne præciseres i de regler, der udstedes i medfør af bestemmelsen. Det vil således af de regler, der fastsættes i medfør af bestemmelsen, skulle fremgå, at i det omfang de procedurer, der er angivet i bilag I til FATCA-aftalen, fører til, at en konto skal behandles som en amerikansk indberet­ningspligtig konto, vil der skulle indberettes om tilknytning til USA. Tilsvarende vil der skulle indberettes tilknytning til andre lande og områder, i det omfang det følger af de procedurer, der er medtaget i EU-reglerne eller i aftaler, Danmark indgår med andre partnere, at oplysninger om kontoen skal udveksles med de pågældende lande eller områder. Endelig vil der kunne fastsættes regler om indberetning af tilknytning til lande og områder, med hvilke Danmark ikke har indgået sådanne aftaler, og indberetning herom hvis ingen anden tilknytning end en tilknytning til Danmark er mulig at fastslå i overensstemmelse med de procedurer, der er fastsat til identifikation af indberetningspligtige konti og betalinger.

Kontonummeret eller lignende identifikation af den finansielle konto.

Navn og identitetsnummer på det indberettende finansielle institut, herunder identifikations­num­mer udstedt af udenlandske myndigheder.

I forhold til indberetninger, som SKAT skal udveksle med USA, skal indberetningen omfatte den indberetningspligtiges identifikationsnummer udstedt af USA. Dette hænger sammen med, at USA vil opbygge et globalt register over finansielle institutter, der indberetter FATCA-oplysninger, uanset om de er placeret i partnerjurisdiktioner eller ej. Dette kan sikre, at der ikke sker indeholdelse af kildeskat efter de amerikanske FATCA-regler ved udbetaling til de pågældende finansielle institutter. Derfor vil der efter de nærmere regler, der udstedes efter bestemmelsen, skulle medtages regler om indberetning af amerikansk identifikationsnummer for den indberetningspligtige.

Det er ikke forventningen, at andre lande vil opbygge tilsvarende globale registre over finansielle institutter, og dermed at der i EU-reglerne eller aftaler, Danmark vil indgå med andre partnere, vil blive medtaget regler om udveksling af den indberetningspligtiges identifikationsnummer udstedt af andre landes myndigheder. Det er tanken, at medmindre der skulle blive aftalt en sådan udvekslingsforpligtelse, vil der efter de nærmere regler, der udstedes efter bestemmelsen, ikke blive fastsat indberetningspligt vedrørende den indberetningspligtiges eventuelle udenlandske identifikationsnumre, bortset fra når der er tale om et amerikansk identifikationsnummer, som skal udveksles med USA efter FATCA-aftalen.

Saldo eller værdi af den finansielle konto ved udløbet af det relevante kalenderår eller umid­del­bart før lukningen, hvis kontoen er lukket i løbet af kalenderåret.

Udgangspunktet i de nærmere regler, der udstedes efter bestemmelsen, vil være, at det er ka­len­deråret, der skal indberettes om. Dermed er det værdien pr. 31. december, der skal ind­berettes. Hvis den finansielle konto er lukket i løbet af året, er det dog værdien umiddelbart før lukningen. I tilfælde, hvor den virksomhed, der begrunder indberetningspligten er ophørt, vil der dog kunne fastsættes regler om, at indberetningen sker i forbindelse med ophøret, og at indberetningen skal omfatte perioden fra kalenderårets start og frem til ophøret, idet der ikke i disse tilfælde drives indberetningspligtig virksomhed i den resterende del af kalenderåret.

For så vidt angår forvaltningskonti kan der efter forslaget herudover fastsættes regler om indberetning af det samlede bruttobeløb af henholdsvis renter, udbytter og anden indkomst genereret med hensyn til de aktiver, der findes på kontoen. De beløb, der er omfattet, er de beløb, som er betalt til eller tilskrevet kontoen eller med hensyn til kontoen i løbet af kalenderåret.

Endvidere kan der efter forslaget fastsættes regler om indberetning af det samlede bruttoafkast ved salg eller indløsning af værdier, der er betalt eller tilskrevet kontoen i løbet af kalen­der­året. Dette gælder dog kun for så vidt angår salg eller indløsninger, hvor den indberetnings­pligtige har optrådt som repræsentant for kontohaveren. At den indberetningspligtige har optrådt som repræsentant for kontohaveren, skal forstås i overensstemmelse med FATCA-aftalens artikel 2, stk. 2, nr. 5, litra B, hvorefter den indberetningspligtige skal indberette om det samlede bruttoafkast ved salg eller indløsning af værdier, for så vidt angår hvilke den indberetningspligtige har optrådt som værge, mægler, nominel ejer eller i øvrigt som repræsentant for kontohaveren. Hvis f.eks. en handel med en post værdipapirer på en forvaltningskonto har været formidlet af en fondshandler, som er forskellig fra det pengeinstitut, der er forvaltningsinstitut for den forvaltningskonto, værdipapirerne indgik på, vil forvaltningsinstituttet for kontoen ikke være forpligtet til at lade bruttoafkastet ved handlen indgå i indberetningen. Ofte vil forvaltningsinstituttet ikke kende bruttoafkastet i disse tilfælde, og indberetning af bruttoafkastet vil da ikke være mulig.

For så vidt angår indskudskonti kan der fastsættes regler om indberetning af det samlede bruttobeløb af renter, der er betalt til eller tilskrevet kontoen i løbet af kalenderåret.

For så vidt angår finansielle konti, som ikke er forvaltnings- eller indskudskonti, kan der fast­sættes regler om indberetning af det samlede bruttobeløb betalt til eller godskrevet konto­haveren med hensyn til kontoen i løbet af kalenderåret. Dette omfatter dog alene beløb, for hvilke det indberettende finansielle institut er betalings- eller godskrivningsforpligtet. Her­under omfatter det, der kan fastsættes regler om indberetning af, det samlede beløb af eventuelle indløsningsbeløb betalt til kontohaveren i kalenderåret.

Den foreslåede angivelse af, hvilke oplysninger der skal indberettes, svarer til artikel 2, stk. 2, litra a, i FATCA-aftalen. Det er forventningen, at det er samme typer oplys­ninger, der skal indberettes og udveksles efter de forventede EU-regler.

Det foreslås desuden, at skatteministen kan fastsætte regler om, at finansielle institutter ud over de ovennævnte indberetninger skal indberette navnene på nærmere angivne finansielle institutter, hvortil de har foretaget betalinger, og det samlede beløb af sådanne betalinger til hvert af disse finansielle institutter.

Bestemmelsen sikrer mulighed for at implementere artikel 4, stk. 1, litra b, i FATCA-aftalen om indberetning af navn på ikke-deltagende finansielle institutter, der foretages betalinger til, med angivelse af årets samlede beløb, der er betalt til hvert enkelt af disse. Efter aftalen skal indberetningen af disse oplysninger kun ske for hvert af årene 2015 og 2016. Tilsvarende reg­ler vil formentlig ikke blive medtaget i forbindelse med EU-reglerne eller tilsvarende aftaler, Danmark indgår med andre partnere end EU-landene og USA. Medmindre der medtages til­sva­rende regler i EU-direktivet eller i aftaler, Danmark indgår med andre partnere, vil den foreslåede hjemmel derfor kun blive benyttet til at fastsætte regler om indberetning, som er nødvendige i forhold til FATCA-aftalen.

Med henblik på at implementere FATCA-aftalen vil der i medfør af den foreslåede regel skulle fastsættes regler om indberetning af navn på og de samlede betalinger til finansielle institutter, der i relation til denne aftale anses for ikke-deltagende.

Ikke-deltagende finansielle institutter er defineret som finansielle institutter, som enten befin­der sig uden for Danmark og de andre lande og områder, som har indgået aftaler med USA om gennemførelse af FATCA-lovgivningen, og som ikke har indvilget i at overholde de for­pligtelser, der umiddelbart i henhold til selve FATCA-lovgivningen pålægges udenlandske finansielle institutter, eller er et finansielt institut i Danmark eller et andet land eller område, som har indgået en aftale med USA om gennemførelse af FATCA-lovgivningen, som på grund af væsentlig uefterrettelighed er blevet klassificeret som ikke-deltagende af de ameri­kan­ske myndigheder.

Danske finansielle institutter kan konstatere, i hvilket tilfælde der ikke er tale om et ikke-deltagende finansielt institut, ved at efterse de to lister, som IRS fører, jf. aftalens artikel 1, stk. 1, litra e, og artikel 5, stk. 2, litra b, ved at verificere det finansielle instituts status i IRS's register over registrerede deltagende finansielle institutter uden for partnerjurisdiktioner, eller på grundlag af en egenerklæring.

I relation til de nærmere regler, der skal fastsættes med henblik på at implementere FATCA- aftalen, vil begrebet betalinger skulle defineres, som det anvendes i FATCA-aftalen. Dette begreb omfatter passiv indkomst, som fastsættes eller opgøres årligt eller periodisk. Det omfatter således renter, udbytter og anden lignende passiv indkomst.

Det beløb, som skal indberettes efter FATCA-aftalen, er det samlede beløb for 2015 hen­holds­vis 2016, som er betalt fra den indberetningspligtige til det pågældende ikke-deltagende finansielle institut.

Det foreslås, at skatteministeren kan udstede regler om procedurer for passende omhu ved ind­beretningspligtige finansielle institutters identifikation af og indberetning om finansielle konti og indberetningspligtige betalinger til nærmere opregnede finansielle institutter. End­vi­dere foreslås det, at skatteministeren skal kunne fastsætte regler om afgivelse af egenerklærin­ger.

Forslaget skal sikre mulighed for at implementere bilag I til FATCA-aftalen, tilsvarende regler i relation til direktivforslaget og eventuelle aftaler, som Danmark indgår med andre partnere end EU-landene og USA. Desuden giver forslaget mulighed for at indføre en generel indberetningspligt vedrørende finansielle konti.

For så vidt egenerklæringerne vil der kunne fastsættes regler såvel om afgivelse af egenerklæ­ringer i forbindelse med oprettelse af konti som regler om afgivelse af egenerklæringer til afkræftelse af indicier for, at en finansiel konto har en sådan tilknytning til et land eller område, at der skal udveksles oplysninger om kontoen. Det er tanken, at oplysningerne om tilhørsforhold og statsborgerskab ved udformningen af de nærmere regler skal omfatte oplysninger om det eller de lande eller områder, hvor vedkommende er skattemæssigt hjemmehørende, og om hvorvidt kontohaveren er statsborger i USA. Det er endvidere tanken, at der skal afgives egenerklæringer ved åbning af nye konti, uanset om der er indicier for tilknytning til udlandet eller ej, og uanset om Danmark har en forpligtelse til automatisk at udveksle oplysninger om finansielle konti med det pågældende land eller område. Egen­er­klæ­ringerne vil herefter ikke alene kunne bruges i forhold til FATCA-aftalen, men også i relation til de forventede EU-regler og eventuelle aftaler, Danmark indgår med andre partnere, og endelig i forhold til en generel indberetningspligt vedrørende finansielle konti.

Det er ligeledes tanken, at der skal overlades de finansielle institutter en betydelig fleksibilitet med hensyn til udformningen og formuleringen af egenerklæringerne samt metoden, hvorved den indhentes, dog med respekt for de forpligtelser, der følger af FATCA-aftalen og eventuelle lempeligere regler i den amerikanske regulering samt de kommende EU-regler og aftaler, Danmark indgår med andre lande. Udformningen skal dog være tilstrækkelig til, at kontohaveren kan angive det eller de lande eller områder, hvor vedkommende er hjemmehørende i skattemæssig hense­en­de, og om vedkommende er statsborger i USA (enten ved positiv eller negativ tilkendegi­vel­se), samt eventuelle andre oplysninger, der indgår i egenerklæringerne. Sådanne andre op­lys­ninger kan være oplysninger som eventuelt efter EU-reglerne eller aftaler, Danmark måtte ind­gå med andre lande eller områder end EU-landene og USA, vil skulle indeholdes i egen­er­klæringerne.

Det fremgår af bilag I, afsnit I. C, til FATCA-aftalen, at Danmark kan tillade de indberetnings­pligtige danske finansielle institutter at anvende procedurerne i relevante amerikanske skatte­forskrifter til at identificere indberetningspligtige finansielle konti frem for de proce­durer, som er beskrevet i bilag I. Det er dog ikke tanken at indføre denne mulighed for at vælge mellem reglerne i aftalen og de amerikanske regler i de danske gennemførelsesbestemmelser. En sådan teknik, hvor den nærmere regulering af danske virksomheders pligter overlades til andre stater, forekommer retssikkerhedsmæssigt betænkelig, idet de på­gæl­dende amerikanske regler ikke findes på dansk og ikke offentliggøres på samme måde som danske regler. Der ville næppe kunne pålægges en virksomhed sanktioner efter danske regler for ikke at overholde de amerikanske regler. Dette ville kunne skabe problemer med over­hol­delsen af artikel 5, stk. 2, litra a, i FATCA-aftalen, som forudsætter, at Danmark kan anvende danske sanktioner ved væsentlig uefterrettelighed. Samtidig ville en sådan valgmulighed medføre, at såvel SKAT (med henblik på at kunne kontrollere overholdelsen af reglerne) som de virksomheder, der måtte vælge at følge de amerikanske regler, ville skulle sætte sig ind i detaljerne i de amerikanske regler.

Det er derimod tanken, at de regler om procedurer til identifikation af indberetningspligtige konti, der udstedes med henblik på gennemførelse af FATCA-aftalen, skal bygge på bilag I til aftalen, se herom i afsnit 3.1.1, uden mulighed for at vælge de amerikanske regler i stedet.

Efter bilag I, afsnit II. A, III. A og IV. A, til FATCA-aftalen kan de danske gennemførelses­be­stem­melser give mulighed for, at finansielle institutter kan vælge at undersøge alle finansielle konti for at finde ud af, om de pågældende konti er indberetningspligtige, fremfor at benytte de beløbsgrænser, der er indeholdt i bilaget.

En sådan valgfrihed vil kunne gennemføres på en sådan måde, at de finansielle institutter har pligt til at indberette om alle de konti, de har identificeret som indberetningspligtige. Dog kan virksomhederne vælge at undlade at gennemføre de særlige procedurer for at finde frem til de indberetningspligtige konti, hvis der er tale om konti, hvis værdi ligger under beløbsgrænsen.

Også uden for bilag I til FATCA-aftalen er der bestemmelser, der giver valgmuligheder for Danmark i forbindelse med implementeringen af aftalen

I nogle af de tilsvarende aftaler om FATCA, som USA har indgået med andre lande, er der indsat en bestemmelse om, at uanset aftalernes artikel 1 og definitionerne fastsat i bilagene til aftalerne kan det pågældende land bruge og tillade sine finansielle institutter at bruge en defi­nition i relevant amerikanske regulering i stedet for en tilsvarende definition i den pågældende aftale. Det er en forudsætning, at en sådan anvendelse ikke vil modarbejde anvendelsen af aftalerne. Sådanne bestemmelser er eksempelvis medtaget i Norges og Tysklands aftaler med USA. Som følge af mestbegunstigelsesbestemmelsen i artikel 7, stk. 1, i den danske FATCA-aftalen vil Danmark også kunne bruge denne bestemmelse.

Der vil dog ikke i de regler, der udstedes for at gennemføre den danske FATCA-aftale, blive indsat en generel bestemmelse om, at de danske finansielle institutter kan anvende lempeli­gere definitioner i den relevante amerikanske regulering. I det omfang de danske finansielle institutter mener, at der er sådanne lempeligere definitioner, som de ønsker at gøre brug af, må de således gøre Skatteministeriet opmærksom herpå, så de lempeligere definitioner eventuelt kan indarbejdes i de regler, der udstedes i medfør af de foreslåede bestemmelser. Når det ikke er tanken at indsætte en sådan generel regel, skyldes det samme overvejelser som som anført ovenfor i relation til valgmuligheden i bilag I, afsnit I. C, til FATCA-aftalen.

Den finansielle sektor har allerede gjort Skatteministeriet opmærksom på nogle lempeligere definitioner, og Skatteministeriet vil lade disse ønsker om at anvende disse definitioner indgå ved udarbejdelsen af de regler, der skal gennemføre aftalen. De pågældende definitioner er:

For det første fremgår det af den amerikanske regulering, at når en kontohaver med en eksisterende finansiel konto ønsker at åbne en ny finansiel konto hos samme finansielle institut, vil der ikke være noget behov for at gennemføre procedurerne for identifikation af indberetningspligtige konti i relation til nye konti, så længe de relevante procedurer allerede er blevet gennemført eller er i færd med at blive udført for den eksisterende konto, og kontiene behandles som sammenkædede konti eller som en enkelt konto i relation til procedurerne for passende omhu.

Det er en forudsætning for at anvende reglen, at hvis der sker en ændring af omstændig­he­derne, eller det finansielle institut har grund til at vide, at oplysningerne om kontohaverens status er unøjagtige i forhold til én konto, vil dette gælde for alle andre konti, som konto­haveren har i det finansielle institut. Desuden er det en forudsætning for at anvende reglen, at hvis det finansielle institut har valgt at benytte sig af grænseværdierne i FATCA-aftalen, for hvilke konti der skal undersøges med henblik på at finde ud af, om de pågældende konti er indberetningspligtige, skal kontienes saldi eller værdier lægges sammen i overensstemmelse med reglerne i bilag I, afsnit C. 1-3, til FATCA-aftalen.

Dette gælder, uanset om den eksisterende konto er oprettet før skæringsdatoen for, om kontoen kan anses for allerede eksisterende eller for en ny konto i henhold til bilag I i FATCA-aftalen, eller om den er oprettet efter denne dato.

For det andet fremgår det af den amerikanske regulering, at et finansielt institut ikke skal fore­tage hverken søgning i de elektroniske arkiver eller i papirarkiver i relation til person­konti, jf. bilag I, afsnit II. B. 1 og II. D. 1 og 2, til FATCA-aftalen, for at identificere indberetningsplig­tige konti oprettet senest den 31. december 2013 (30. juni efter de udskudte frister), hvis kontohaveren allerede er doku­men­teret efter det amerikanske »qualified intermediary system« (QI-systemet), som visse danske finansielle institutter frivilligt har tilsluttet sig. Om dette system henvises til bemærkningerne i afsnit 3.1.1 til FATCA-aftalens artikel 4, stk. 1, litra d. Det finansielle institut kan dog ikke undlade at foretage undersøgelsen i relation til den viden, en eventuel kundeansvarlig er i besiddelse af, jf. bilag I, afsnit II. D. 4, til FATCA-aftalen. Der henvises til beskrivelsen af de omtalte procedurer i afsnit 3.1.1.

Det foreslås, at finansielle institutter får mulighed for at indeholde udenlandsk kildeskat ved betalinger til andre finansielle institutter. Det er en forudsætning herfor, at forpligtelsen til indeholdelse er medtaget i en aftale indgået mellem Danmark og det pågældende land eller område. Bestemmelsen er relevant i forhold til danske finansielle institutter, som har valgt at agere som kvalificerede mellemmænd (qualified intermediaries) i forhold til USA og i denne forbindelse har påtages sig umiddelbar indeholdelsesforpligtelse. Disse finansielle institutter skal efter artikel 4, stk. 1, litra d, i FATCA-aftalen indeholde 30 pct. kildeskat af betaling med amerikanske kilde til ikke-deltagende finansielle institutter. Den indeholdte kildeskat afregnes til IRS uden inddragelse af SKAT. Uden en dansk lovhjemmel til at foretage denne indeholdelse ville det være en forudsætning for at foretage indeholdelsen, at det modtagende finansielle institut accepterede, at der skete indeholdelse. En sådan accept kan ikke tages for givet. Konsekvensen kunne dermed blive, at det danske finansielle institut ikke længere ville blive anset for at overholde den amerikanske FATCA-lovgivning. Dermed ville der også skulle ske indeholdelse med 30 pct. i betalinger med amerikansk kilde til det danske finansielle institut. For at undgå denne situation foreslås det, at der indføres lovhjemmel til, at indeholdelsen kan ske uden det ikke-deltagende finansielle instituts accept.

Den foreslåede bestemmelse er udformet generelt, så den også vil kunne anvendes i forbin­delse med eventuelle tilsvarende aftaler, som Danmark indgår med andre lande og områder, i det omfang de måtte indeholde tilsvarende regler om indeholdelse af udenlandsk skat.

Det foreslås endvidere, at skatteministeren kan fastsætte regler om, at finansielle institutter, som enten foretager en udenlandsk kildeskattepligtig betaling til andre finansielle institutter eller fungerer som mellemmand for en sådan betaling, skal videregive oplysninger til det umiddelbart forudgående led i betalingskæden. De oplysninger, som skal kunne videregives, er alene oplysninger, som er nødvendige for, at indeholdelse og indberetning kan ske vedrørende en sådan betaling.

Den foreslåede bestemmelse sikrer mulighed for, at danske finansielle institutter kan over­hol­de forpligtelsen efter artikel 4, stk. 1, litra e, i FATCA-aftalen til at meddele det umiddelbart forudgående led i en betalingskæde de oplysninger, der er nødvendige for, at der kan ske indeholdelse i og indberetning til de amerikanske myndigheder om betalinger til ikke-deltagende finansielle institutter. Uden denne hjemmel (og en udnyttelse af denne hjemmel) ville de danske finansielle institutter efter lov om finansiel virksomhed være afskåret fra at meddele oplysningerne, i det omfang oplysningerne skal indeholde oplysninger om identite­ten af det finansielle institut, der modtager betalingen.

Den foreslåede regel er udformet generelt, så den også vil kunne anvendes i forbindelse med eventuelle tilsvarende aftaler, Danmark indgår med andre lande eller områder, i det omfang de måtte indeholde tilsvarende regler om meddelelse af oplysninger til det umiddelbart forudgående led i betalingskæden.

Det foreslås at indføre pligt til, at den, der opretter en finansiel konto, skal oplyse cpr-, cvr- eller SE-nummer og udenlandsk identifikationsnummer, hvis sådanne numre eksisterer, vedrørende kontohaver og eventuelle kontrollerende personer. Det foreslås endvidere, at den, der opretter den finansielle konto, tillige skal afgive andre identifikationsoplysninger vedrørende kontohaver og eventuelle kontrollerende personer.

Denne regel (og lovforslaget i øvrigt) foreslås ved lovforslagets § 16 at skulle træde i kraft den 1. januar 2014, jf. nedenfor. For så vidt angår konti oprettet inden denne dato, foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til at indføre pligt for de finansielle institutter til at indhente og for kontohaveren til at afgive de pågældende identifikationsoplysninger. Den foreslåede regel skal sikrer mulighed for at leve op til artikel 6, stk. 4, litra b, i FATCA-aftalen, hvorefter Danmark forpligter sig til at pr. den 1. januar 2017 at etablere regler, der forpligter indberetningspligtige danske finansielle institutter til at indhente amerikanske skatteyderidentifikationsnumre på de amerikanske personer og selskaber, der skal indberettes om, med henblik på indberetningen for 2017 og senere år.

For så vidt angår sanktioner foreslås det, at der indføres muligheder for tvangsbøder og bøder ved manglende opfyldelse af pligter, der efter de foreslåede bestemmelser kan pålægges finansielle institutter. Forslaget går således ud på, at der etableres samme sanktionsmuligheder i relation til de foreslåede indberetningsregler og regler om passende omhu, som gælder i relation til de eksisterende indberetningspligter efter skattekontrolloven.

Der er med lovforslaget ikke tilsigtet nogen fravigelser i forhold til persondataloven. De foreslåede regler og bemyndigelser skal fortolkes i overensstemmelse med persondataloven, og ved udnyttelsen af de foreslåede bemyndigelser ikke kan ske nogen fravigelser i forhold til persondataloven. Herunder skal hensynet til borgernes ret til databeskyttelse og privatliv indgå ved udnyttelsen af de foreslåede bemyndigelser.

Hensynet vil også indgå i forbindelse med indgåelse af aftaler om udveksling af oplysninger med andre lande, idet det i denne forbindelse skal sikre, at udvekslingen vil kunne ske inden for rammerne af persondataloven.

Ved den nærmere udformning af ordningen ved udstedelse af regler og tilrettelæggelse af praksis vil der skulle tages højde for følgende:

? SKAT's sikring af den fornødne datakvalitet, så der ikke videregives urigtige eller vildledende oplysninger, og alene de oplysninger, der falder inden for aftalen med USA, videregives.

? Transparens i forhold til de berørte personer. De oplysninger, der indberettes til SKAT vedrørende en borger, vil være tilgængelige i borgerens skattemappe.

? Indsigtsret, hvilket vil sige ret til - efter anmodning - at få oplysninger om blandt andet indholdet af de oplysninger, der behandles om en selv.

? Retten til at gøre indsigelse og anmode om rettelse, blokering eller sletning af personoplysninger om en selv.

? Tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger omkring personoplysningerne.

Inden udstedelse af bekendtgørelser i medfør af de foreslåede regler vil der skulle indhentes en udtalelse fra Datatilsynet, jf. persondatalovens § 57.

3.2. Ophævelse af bagatelgrænser for ind- og udbetalinger i forbindelse med afregningen.

3.2.1. Gældende ret

Med gennemførelsen af reglerne om én skattekonto ved lov nr. 513 af 7. juni 2006 blev indbetalingsgrænsen på 50 kr. i opkrævningslovens § 2, stk. 6, ophævet. Tilsvarende blev udbetalingsgrænsen på 50 kr. i opkrævningslovens § 12, stk. 1, ophævet. Begrundelsen for ophævelsen af ind- og udbetalingsgrænserne er, at der med gennemførelsen af Nemkonto hurtigt, enkelt og omkostningsfrist kan overføres beløb til virksomhederne. Der er således ikke længere behov for de administrativt begrundede nedre udbetalingsgrænser.

Med indførelse af skattekontoen er der indført en udbetalingsgrænse på 100 kr. for at undgå at genere virksomhederne med meget små udbetalinger. Denne udbetalingsgrænse kan virksomheden dog fravælge, ligesom virksomheden kan vælge at forhøje udbetalingsgrænsen. Med denne fleksible udbetalingsgrænse er der ikke behov for udbetalingsgrænser for beløb, som udbetales over skattekontoen.

Tilsvarende blev indbetalingsgrænsen i opkrævningsloven ophævet ved lov nr. 513 af 7. juni 2006 om én skattekonto. Dette skal ses i sammenhæng med, at beløb, som opkræves via skattekontoen, indgår i en samlet saldo, der opkræves samlet. Hermed er der ikke længere behov for en bagatelgrænse for opkrævninger.

Ved en fejl er disse ind- og udbetalingsgrænser, som er begrundet i at begrænse administrationen ved betalingshåndteringen af små beløb, ikke ophævet alle steder i told- og punktafgiftslovgivningen.

3.2.2. Lovforslaget

Det foreslås, at de oversete ind- og udbetalingsgrænser i told- og punktafgiftslovgivningen ophæves. Med en ophævelse vil der, for beløb, som opkræves over én skattekonto, ikke være særlige ind- og udbetalingsgrænser begrundet i at begrænse betalingshåndteringen, men alle beløb vil blive henholdsvis udbetalt eller opkrævet uanset størrelse. Lovforslaget omfatter ikke bagatelgrænser, som er begrundet i ønsket om at begrænse antallet af sager om ind- og udbetalinger.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Forslaget skønnes ikke som sådan at have provenumæssige konsekvenser. FATCA-aftalen forpligter USA til at videregive oplysninger til Danmark i videre omfang end hidtil praktiseret fra amerikansk side. Ligeledes vil forslaget til Rådets direktiv om æn­dring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet medføre, at andre EU-lande skal videregive oplysninger til Danmark i videre omfang end hidtil praktiseret. Dette skønnes i et vist omfang at kunne medføre en øget ligningseffektivitet her i landet og dermed et vist merprovenu. Der foreligger dog ikke noget statistisk grundlag for at kvantificere det øgede skatte- og afgiftsprovenu herved.

Ophævelsen af bagatelgrænserne for ind- og udbetalinger har ingen egentlige provenumæssige konsekvenser. De provenumæssige konsekvenser, der skønnes at være beskedne, blev medregnet i de provenumæssige konsekvenser for det offentlige i forbindelse med gennemførelsen af reglerne om én skattekonto i 2006.

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslagets del vedrørende opfølgning på FATCA-aftalen m.v. skønnes at medføre engangsomkostninger på 21,0 mio. kr. til tilretning og udvikling af it-systemer samt udgifter til 10 årsværk hertil svarende til 6,1 mio. kr.

Forslaget skønnes endvidere at medføre løbende omkostninger på 1,2 mio. kr. vedrørende it-drift og vedligehold, heraf 0,6 mio. kr. til 1 årsværk.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget om opfølgning på FATCA-aftalen m.v. har ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget om ophævelse af bagatelgrænser for ind- og udbetalinger i forbindelse med afreg­nin­gen skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet af betydning.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget om opfølgning på FATCA-aftalen m.v. medfører øgede byrder for de danske finansielle institutter. Der vil således forekomme øgede byrder i forbindelse med gennemførelse af de forpligtelser til passende omhu, som de finansielle institutter skal iagttage, når de skal fastslå, om en konto er indberetningspligtig, og hvilket land eller område oplysningen har tilknytning til. Endvidere vil der være øgede byrder i forbindelse med selve indberetningen om de finansielle konti.

Byrderne forventes hovedsagelig at have karakter af omstillingsbyrder, dels til gennemgang af eksisterende konti, dels til tilretning af it-systemer til at kunne håndtere indsamlingen af data og indberetning af disse. Forslaget forventes dog også at medføre øgede løbende byrder i forbindelse med passende omhu ved åbning af nye konti, vedligeholdelse og drift af de nødvendige it-systemer og kvalitetssikring.

En nærmere vurdering af byrderne vil blive foretaget, når de bekendtgørelser, der udstedes i medfør af foreslåede bemyndigelser, bliver udarbejdet.

Ophævelsen af bagatelgrænserne for ind- og udbetalinger i forbindelse med afregningen har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet af betydning.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

9. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Kommissionen har den 12. juni 2013 fremsat forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2011/16/EU, for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet. Direktivforslaget forventes vedtaget i første halvdel af 2014.

Rådets direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF er implementeret i dansk ret ved § 3 i lov nr. 118 af 7. februar 2012 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger samt administrativt samarbejde på beskatningsområdet.

Dette lovforslag indeholder bemyndigelser til, at skatteministeren kan fastsætte de indberetningsregler og regler om identifikation af konti, som vil være tilstrækkelige til opfyldelse af kravene i det kommende ændringsdirektiv, forudsat at dette vedtages med det indhold, der er kendt ved lovforslagets fremsættelse.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende organisationer og myndigheder m.v.: Advokatsamfundet, Borger- og Retssikkerhedschefen, Børsmæglerforeningen, CEPOS, CEVEA, Danmarks Skibskreditfond, Dansk Aktionærforening, Danske Advokater, Dansk Erhverv, Datatilsynet, Den Danske Fondsmæglerforening, DI, DVCA, Erhvervsstyrelsen, Finans & Leasing, Finansrådet, Finanstilsynet, Forsikring & Pension, FSR - danske revisorer, Indskydergarantifonden, InvesteringsForeningsRådet, Lokale Pengeinstitutter, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Retspolitisk Forening, SKAT, SRF Skattefaglig Forening, Videncenter for Landbrug og VP Securities A/S.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Med lov nr. 1354 af 21. december 2012 om ændring af skattekontrolloven, kildeskatteloven og forskellige andre love (Udvidelse af årsopgørelsesordningen, indberetning af udbytter m.v.) blev en række centrale selvangivelsesbestemmelser i skattekontrollovens afsnit I ændret bl.a. med henblik på, at mindre selvstændigt erhvervsdrivende under visse forudsætninger kan overgå til årsopgørelsesordningen. I den forbindelse blev lovens § 5, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., om fritagelse for at blive pålagt skattetillæg nyaffattet.

Det følger af den nyaffattede bestemmelse, at for fysiske personer, der har fået tilsendt en årsopgørelse efter regler fastsat af skatteministeren i medfør af § 1, stk. 5, eller oplysninger om indberettede tal til brug for årsopgørelsen, jf. § 1, stk. 6, og som ikke efter § 4, stk. 1, nr. 2, har anmodet om i stedet at modtage en selvangivelse, beregnes ikke noget skattetillæg.

Bestemmelsen i § 5, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., blev ved en fejl ikke samtidig ophævet. Da 2. pkt. på samme måde som 1. pkt. fritager personer, som alene har fået tilsendt oplysninger om indbe­ret­tede tal til brug for årsopgørelsen, fra pålæg af skattetillæg, foreslås denne bestemmelse ophævet.

Til nr. 2

Efter skattekontrollovens § 8 K, stk. 1, kan SKAT meddele indberetningspligtige de oplys­ninger, der er nødvendige, for at den indberetningspligtige kan opfylde sine pligter efter en række regler i skattekontrolloven, herunder §§ 8 B og 8 F om indberetning vedrørende pen­sionsordninger m.v., § 8 H om indberetning vedrørende renter og indestående på konti og § 8 Q om indberetning vedrørende pantebreve i depot. Endvidere finder bestemmelsen til­sva­rende anvendelse i forhold til indberetningspligtige efter skattekontrollovens § 10 om indberetning af beholdninger og handel med aktier m.v., § 10 A om indberetning af behold­ninger af obli­gationer, investeringsbeviser og aktier m.v. i investeringsselskaber samt renter og udbytte heraf, § 10 B om indberetning af handler med obligationer, investeringsbeviser og aktier m.v. i investeringsselskaber samt om finansielle kontrakter, og § 10 E om indberetning vedrørende andele i værdipapirfonde og afkast heraf. Det følger af skattekontrollovens § 10 D.

I praksis bruges bestemmelsen således, at hvis en indberetningspligtig har visse identitetsop­lys­ninger vedrørende en person, der skal indberettes om, men ikke cpr-nummeret, har den indberetningspligtige mulighed for at anmode SKAT om at finde frem til den pågældendes cpr-nummer, så dette kan indgå i indberetningen. Det er en forudsætning, at den indberet­ningspligtige først selv har forsøgt at skaffe cpr-nummeret ved henvendelse til den, der skal indberettes om.

Det foreslås, at bestemmelsen skal finde tilsvarende anvendelse i relation til indberet­nings­pligtige efter regler udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse i skattekontrollovens § 8 Å, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. De finansielle institutter, der pålægges indberetningspligt efter regler udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse, vil herefter kunne anmode SKAT om cpr-nummer på de kunder, de skal indberette om, hvor de ikke er besiddelse af den pågældendes cpr-nummer, og den pågældende har et sådant.

Efter skattekontrollovens § 8 L, stk. 1, fører SKAT register over de indberetningspligtige efter en række regler i skattekontrolloven, herunder § 8 H om indberetning vedrørende renter og indestående på konti og § 8 Q om indberetning vedrørende pantebreve i depot. Endvidere fin­der bestemmelsen tilsvarende anvendelse i forhold til indberetningspligtige efter skattekon­trol­lovens § 10 om indberetning af beholdninger og handel med aktier m.v., § 10 A om indbe­retning af beholdninger af obligationer, investeringsbeviser og aktier m.v. i investe­ringssel­ska­ber samt renter og udbytte heraf, § 10 B om indberetning af handler med obligationer, in­ve­ste­ringsbeviser og aktier m.v. i investeringsselskaber samt om finansielle kontrakter, og § 10 E om indberetning vedrørende andele i værdipapirfonde og afkast heraf. Det følger af skattekontrollovens § 10 D.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 8 L, stk. 1, også skal finde anvendelse i forhold til finan­sielle institutter, der er indberetningspligtige efter regler udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse i skatte­kon­trol­lovens § 8 Å, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Det indebærer, at de pågældende finansielle insti­tutter skal anmelde sig til registrering hos SKAT, og at SKAT fører et register over de indbe­ret­ningspligtige.

Det bemærkes, at der efter den amerikanske FATCA-lovgivning tillige er pligt for de indbe­ret­ningspligtige danske finansielle institutter til at lade sig registrere hos de amerikanske skatte­myndigheder. Dette fremgår også af artikel 4, stk. 1, litra c, i FATCA-aftalen. Den fore­slåede registrering hos SKAT træder ikke i stedet for denne registrering hos de amerikanske myndigheder, og danske indberetningspligtige finansielle institutter må derfor tillige sørge for at registrere sig hos de amerikanske myndigheder, hvis de ønsker at overholde den amerikanske lovgivning.

Til nr. 3

Det foreslås, at der indsættes en ny § 8 Å i skattekontrolloven. Den foreslåede paragraf inde­holder hjemler for skatteministeren til at fastsætte de regler om indberetning af oplysninger og om procedurer til at identificere de indberetningspligtige konti, som er nødvendige for at sikre dansk overholdelse af FATCA-aftalen, direktivforslaget og eventuelle andre tilsvarende aftaler, Danmark indgår med andre partnere end EU-landene og USA. Endvidere indeholder den foreslåede paragraf en bestemmelse, som giver mulighed for, at danske finansielle institutter, som har påtaget sig umiddelbar indeholdelsesforpligtelse i relation til amerikansk kildeskat, kan opfylde deres pligt efter FATCA-aftalen til inde­hol­delse, og en bemyndigelse til, at skatteministeren kan fastsætte regler, der sikrer at danske finansielle institutter, der ikke har påtaget sig en sådan forpligtelse, i stedet kan videregive oplysninger til det umiddelbart forudgående led i betalingskæden. Endelig indeholder den foreslåede paragraf nærmere pligter for den, der opretter en finansiel konto, til at oplyse det finansielle institut om identiteten af ejeren og eventuelle kontrollerende personer.

De foreslåede bemyndigelser i stk. 1-3 til, at skatteministeren kan fastsætte regler om indbe­ret­ning og passende omhu, er udformet som generelle regler, så de ikke er begrænset til at omfatte finansielle konti i eksempelvis EU-lande, USA og andre partnere, som Danmark indgår tilsvarende aftaler med. Endvidere er de foreslåede bestemmelser i stk. 1-3 heller ikke begrænset til at omfatte finansielle konti med tilknytning til udlandet. Der vil således med hjemmel i de foreslåede regler kunne fastsættes regler om indberetning også vedrørende konti, som alene har tilknytning til Danmark.

I forbindelse med udnyttelsen af hjemlen er der mulighed for den vis fleksibilitet på følgende punkter:

? De regler, der fastsættes efter de foreslåede regler i stk. 1-3, kan be­græn­ses til finansielle konti med konto­havere og juridiske personer med kontrolle­rende personer, der har tilknytning til lande eller områder, som Danmark efter en dobbelt­be­skat­ningsoverens­komst, en anden international overenskomst eller konven­tion eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager automatisk skal udveksles oplysninger med om finansielle konti, og konti, hvor det efter procedurerne til identifikation af indberetningspligtige konti ikke er muligt at fastslå tilknytning til nogen lande eller områder, herunder Danmark. Det er tanken, at indberetningerne på længere sigt skal omfatte alle finansielle konti i danske finansielle institutter, men den fore­slåede regel giver mulighed for en gradvis indfasning, hvor der i første række alene udstedes regler til opfyldelse af FATCA-aftalen og dernæst EU-regler og aftaler, som Danmark måtte indgå med andre partnere end EU-landene og USA.

? Der vil kunne fastsættes lempe­ligere regler end de regler, som fremgår af stk. 1 og 2, og reglerne kan udformes forskelligt afhængig af, hvilket land eller områ­de kontohaver eller den kontrollerende person har tilknytning til, herunder at ingen tilknytning har kunnet fastslås. Dette giver mulighed for at fastsætte regler, som er mere lempelige end det, som vil kunne fast­sættes efter de foreslåede regler i stk. 1 og 2, i det omfang dette er i overens­stem­melse med de in­ter­nationale forpligtelser, Danmark har påtaget sig. F.eks. giver det mulig­hed for, at der alene udstedes regler i medfør af det foreslåede stk. 2 om indberetning af be­ta­lin­ger til nærmere angivne finansielle institutter i forhold til betalinger til de finan­si­elle institutter, der anses for ikke-deltagende i relation til FATCA-aftalen. Tilsvarende giver det mulighed for at indføre de beløbsgrænser for procedurer for passende omhu, der følger af bilag I til FATCA-aftalen, de undtagelser, der følger af bilag II til denne aftale, og eventuelle tilsvarende beløbsgrænser og undtagelser i forhold til EU-reglerne og aftaler, Danmark måtte indgå med andre partnere.

? Der kan fastsættes regler om gradvis indfasning af ind­be­retnings­plig­ten. Dette giver mulighed for den gradvise implemente­ring, der følger af FATCA-aftalen og eventuel gradvis implementering af EU-direktivet og aftaler mellem Danmark og andre partnere. Efter artikel 3, stk. 3, litra a, i FATCA-aftalen vil der således vedrørende 2013 og 2014 alene skulle ind­be­rettes om kontohaverens og eventuelle kontrollerende personers identitet, kontonum­mer eller lignende, identiteten af det indberettende finansielle institut og kontoens saldo eller værdi ved årets udgang. Det bemærkes, at efter den amerikanske udskydelse af implementeringen skal der ikke indberettes FATCA-oplysninger vedrørende 2013. For 2015 skal tillige indberettes om de samlede bruttobeløb af renter, udbytter og anden indkomst vedrørende kontoen, men ikke om det samlede bruttoafkast ved salg af aktiver på en forvaltningskonto, og for 2016 skal også det samlede bruttoafkast ved salg af aktiver på en forvaltningskonto indberettes.

Til stk. 1

Det foreslås, at skatteministeren får hjemmel til at fastsætte regler om, at finansielle institutter skal foretage årlige indberetninger til SKAT vedrørende finansielle konti. Dette skal sikre skatteministeren en mulighed for at pålægge de danske finansielle institutter de indberet­ningspligter, der er nødvendige for, at Danmark kan opfylde sine forpligtelser i henhold til FATCA-aftalen til at pålægge de danske finansielle institutter en sådan indberetningspligt og til at udveksle de indberettede oplysninger. Den er endvidere udformet, så den også vil kunne anvendes til at fastsætte de nærmere indberetningsregler, som er nødvendige for at overholde det forventede kommende EU-direktiv om udveksling af tilsvarende oplysninger mellem EU-landene og eventuelle tilsvarende aftaler, som Danmark indgår med andre partnere end EU-landene og USA, og endelig vil den også kunne anvendes til at indføre regler om tilsvarende indberetning vedrørende konti, som har tilknytning til lande eller områder, som Danmark ikke har en aftale med, eller som alene har tilknytning til Danmark.

I første række vil der dog kun blive udstedt regler, der er nødvendige for at implementere FATCA-aftalen og dernæst direktivforslaget, men det er hensigten efterfølgende at udvide det geografiske område for reglernes anvendelse.

Begreberne finansielle institutter og finansielle konti vil skulle forstås på samme måde, som de er anvendt i FATCA-aftalen. Det forventes, at disse begreber vil få samme indhold i EU-direktivet og i eventuelle tilsvarende aftaler med andre partnere. For så vidt angår den nærmere forståelse af begreberne henvises til afsnittene 3.1.1 og 3.1.4 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at de oplysninger, der kan fastsættes nærmere regler om indberetning af, er:

Identifikationsoplysninger vedrørende kontohavere af finansielle konti og - for så vidt angår juridiske personer med en eller flere kontrollerende personer - tillige identifikationsop­lysnin­ger vedrørende disse. Endvidere kan der fastsættes regler om indberetning af, hvilket land/område eller hvilke lande/områder de pågældende er tilknyttet. Det vil sige de lande eller områ­der, som de relevante procedurer for passende omhu til identifikation af konti fører til, at den pågældende kontohaver eller kontrollerende person må anses for at være tilknyttet.

De identifikationsoplysninger, der kan fastsættes regler om indberetning af, er navn, adresse, cpr-, cvr- eller SE-nummer og udenlandsk identifikationsnummer, hvis sådanne numre eksi­ste­rer. Er der flere ejere, kan der fastsættes regler om pligt til at indberette identifika­tionsoplys­ninger om alle ejerne og om eventuelle kontrollerende personer i disse, hvis ejerne er juridi­ske personer. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.4 i de almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen er, for så vidt angår danske identifikationsnumre, tænkt udmøntet således, at det som udgangspunkt er cpr-nummeret, der skal indberettes. Har den pågældende ikke cpr-nummer, men cvr-nummer, indberettes det. Har den pågældende hverken et cpr- eller et cvr-nummer, indberettes SE-nummer. Har den pågældende heller ikke sådant, indberettes i stedet fødselsdato for fysiske personer. Dette er i overensstemmelse med de identifikations­oplys­nin­ger, som skal indberettes i relation til en række andre indberetningsbestemmelser i skattekontrolloven, jf. således § 4 i bekendtgørelse nr. 1315 af 15. december 2011 om indberetningspligter m.v. efter skatte­kon­trolloven.

Det er tanken, at der af de regler, der fastsættes i medfør af bestemmelsen, vil skulle fremgå, at i det omfang de procedurer, der er angivet i bilag I til FATCA-aftalen, fører til, at en konto skal behandles som en amerikansk indberet­ningspligtig konto, vil der skulle indberettes om tilknytning til USA. Tilsvarende vil der skulle indberettes tilknytning til andre lande og områder, i det omfang det følger af de procedurer, der er medtaget i EU-reglerne eller i aftaler, Danmark indgår med andre partnere, at oplysninger om kontoen skal udveksles med de pågældende lande eller områder. Endelig vil der kunne fastsættes regler om indberetning af tilknytning til lande og områder, med hvilke Danmark ikke har indgået sådanne aftaler, og indberetning herom hvis ingen anden tilknytning end en tilknytning til Danmark er mulig at fastslå i overensstemmelse med de procedurer, der er fastsat til identifikation af indberetningspligtige konti og betalinger.

Kontonummeret, eller tilsvarende identifikation af den finansielle konto, hvis et kontonummer ikke findes.

Navn og identifikationsnumre på det finansielle institut, som foretager indberetningen. Herunder kan der udstedes regler om, at det skal omfatte identifikationsnummer udstedt af udenlandske myndigheder. For så vidt angår dansk identifikationsnummer, vil der være tale om det indbe­ret­ningspligtige finansielle instituts cvr- eller SE-nummer. For så vidt angår behovet for at fastsætte regler om indberetning af udenlandsk identifikationsnummer, henvises til afsnit 3.1.4 i de almindelige bemærkninger.

Den finansielle kontos saldo eller værdi. For forsikringsaftaler med kontantværdi eller annui­tetsaftaler kan dette omfatte kontantværdien eller tilbagekøbsværdien. For så vidt angår tids­punktet for opgørelsen af saldoen eller værdien, henvises til afsnit 3.1.4 i de almindelige be­mærk­ninger.

For så vidt angår forvaltningskonti, vil der efter den foreslåede bestemmelse ud over regler om indberetning af de ovennævnte oplysninger kunne fastsættes regler om indberetning af renter, udbytter, anden indkomst genereret med hensyn til de aktiver, der findes på kontoen, og det samlede bruttoafkast ved salg eller indløsning af værdier, der er betalt til eller tilskrevet kon­to­en i løbet af kalenderåret. Der kan dog efter den foreslåede bestemmelse alene fastsættes reg­ler om indberetning af det samlede bruttoafkast ved salg for de tilfælde, hvor det indbe­rettende danske finansielle institut har optrådt som mægler for kontohaveren, eller på anden måde har repræsenteret kontohaveren, i forbindelse med salget. Inden for hver af de fire kategorier af indkomster rettes indberetningspligten mod det samlede bruttobeløb og således ikke mod renter, udbytter og andre indkomster af de enkelte værdipapirer på forvalt­ningskontoen eller bruttoafkastet ved hvert enkelt salg.

For så vidt angår indskudskonti, vil der efter den foreslåede bestemmelse kunne fastsættes regler om indberetning af renter, der er betalt eller tilskrevet kontoen. Også her er indberet­ningspligten rettet mod det samlede bruttobeløb.

For så vidt angår finansielle konti, som hverken er forvaltnings- eller indskudskonti, vil der efter den foreslåede bestemmelse kunne fastsættes regler om indberetning af det samlede bruttobeløb betalt til eller godskrevet kontohaveren med hensyn til kontoen, og for hvilket det indberettende finansielle institut er betalings- eller godskrivningsforpligtet. Dette kan omfatte det samlede beløb af eventuelle indløsningsbeløb betalt til kontohaveren.

De indberetninger, der efter den foreslåede bestemmelse kan fastsættes regler om, er årlige indberetninger. Det vil sige indberetning om de samlede bruttobeløb inden for de ovennævnte kategorier, som er opnået i løbet af kalenderåret. Hvis det indberetningspligtige finansielle institut alene har drevet den virksomhed, som begrunder indberetningspligten, i en del af kalenderåret, vil der dog kunne fastsættes regler om indberetning vedrørende delperioder henholdsvis fra kalenderårets start til indberetningspligtens ophør eller fra indberetnings­pligtens indtræden til kalenderårets udløb.

Med henblik på at implementere FATCA-aftalen er det hensigten at fastsætte regler, der sikrer, at SKAT får indberettet de oplysninger, der skal udveksles med USA. De ovenfor beskrevne hjemler er udarbejdet med henblik på at kunne fastsætte sådanne regler. Det er endvidere hensigten, at der gøres de undtagelser fra indberetningsreglerne, som følger af bilag II til FATCA-aftalen.

Det er forventningen, at det er de samme typer oplysninger, som vil blive omfattet af de kommende EU-regler, og det er også forventningen, at det er de samme typer af oplysninger, som skal udveksles efter andre aftaler, som Danmark måtte indgå med andre partnere end EU-landene og USA. Undtagelserne kan dog variere. De foreslåede hjemler forventes dermed også at kunne bruges til at fastsætte indberetningsregler til implementering af direktivfor­slaget og senere aftaler. Hjemlerne kan også benyttes til at udvide indberetningspligten til at omfatte konti, som ikke har tilknytning til USA, EU-landene eller andre aftalepartnere.

Til stk. 2

Det foreslås, at skatteministen får mulighed for at fastsætte regler om, at finansielle institutter skal indberette navnet på nærmere opregnede finansielle institutter, som de har foretaget betalinger til. Endvidere kan der fastsættes regler om indberetning af det samlede beløb af sådanne betalinger.

Bestemmelsen skal sikre mulighed for at implementere artikel 4, stk. 1, litra b, i aftalen mel­lem Danmark og USA, hvorefter finansielle institutter skal foretage indberetning vedrørende kalenderårene 2015 og 2016 om navnene på de ikke-deltagende finansielle institutter, det pågældende finansielle institut har foretaget betalinger til, og om årets samlede betalinger til det pågældende ikke-deltagende finansielle institut.

Det er ikke forventningen, at der vil skulle foretages samme type indberetninger efter EU-reglerne eller efter aftaler, Danmark indgår med andre partnere end EU-landene og USA. Det er derfor tanken, at den foreslåede hjemmel alene skal udnyttes til at udstede de regler, der er påkrævet for implementering af FATCA-aftalen, medmindre EU-direktivet eller andre aftaler måtte indeholde tilsvarende forpligtelser.

Om håndteringen af begrebet ikke-deltagende finansielle institutter i FATCA-aftalen henvises til afsnit 3.1.4 i de almindelige bemærkninger.

Til stk. 3

Det foreslås, at skatteministeren kan udstede regler om procedurer for passende omhu i for­bin­delse med indberetningspligtige finansielle institutters identifikation af finansielle konti og betalinger og indberetning herom. Det foreslås endvidere, at skatteministeren kan fastsætte reg­ler om afgivelse af egenerklæringer i forbindelse med disse procedurer.

Forslaget skal sikre mulighed for at implementere bilag I i FATCA-aftalen. Der henvises i denne forbindelse til gennemgangen heraf i afsnit 3.1.1 i de almindelige bemærkninger. For­sla­get skal endvidere sikre mulighed for at implementere tilsvarende regler om procedurer for passende omhu i relation til direktivforslaget og eventuelle lignende aftaler, som Danmark indgår med andre partnere end EU-landene og USA, og i forhold til en generel indberet­nings­pligt vedrørende finansielle konti.

Det bemærkes, at bilag I til FATCA-aftalen indeholder en del regler, som er specifikt rettet mod USA's gennemførelse af FATCA-lovgivningen, og at det dermed må forventes, at de tilsvarende regler i EU og i aftaler, som Danmark indgår med andre partnere, vil indeholde regler om procedurer for passende omhu, som afviger fra reglerne i FATCA-aftalen. Mest sandsynligt vil disse procedurer være simplere end FATCA-procedurerne, f.eks. ved ikke at indeholde krav om fastlæggelse af statsborgerskab. Derfor kan det på dette punkt være nødvendigt at fastsætte regler, som er afhængige af, hvilket land eller område, der skal undersøges for tilknytning til. Dette vil være muligt, jf. det foreslåede stk. 4, jf. nedenfor.

Det følger af den amerikanske regulering, at når en kontohaver med en eksisterende finansiel konto ønsker at åbne en ny finansiel konto hos samme finansielle institut, vil der ikke være noget behov for at gennemføre procedurerne for identifikation af indberetningspligtige konti i relation til nye konti, så længe de relevante procedurer allerede er blevet gennemført eller er i færd med at blive udført for den eksisterende konto, og kontiene behandles som sammenkædede konti eller som en enkelt konto i relation til procedurerne for passende omhu. Det vil sige, at hvis en kunde med en eksisterende konto åbner en ny konto i samme finansielle institut, skal denne konto under disse betingelser ikke anses for en ny konto. De regler der udstedes i forbindelse med implementeringen af FATCA-aftalen vil skulle være i overensstemmelse med dette princip.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.4 i de almindelige bemærkninger.

Til stk. 4

Det foreslåede stk. 4 indeholder regler, som skal sikre de danske finansielle institutter mulig­hed for at overholde reglerne i FATCA-aftalen om indeholdelse af amerikansk kildeskat eller om videregivelse af oplysninger til tidligere led i en betalingskæde, når en betaling går til et ikke-deltagende finansielt institut. Om de danske finansielle institutters håndtering af begrebet ikke-deltagende finansielt institut i FATCA-aftalen henvises til afsnit 3.1.4 i de almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen er formuleret således, at finansielle institutter kan indeholde udenlandsk kilde­skat ved betalinger til andre finansielle institutter, når dette sker til overholdelse af forplig­tel­ser indeholdt i en aftale, Danmark og det pågældende land eller område har indgået. Bestem­melsen er nødvendig for at sikre mulighed for, at danske finansielle institutter, som har valgt at agere som kvalificerede mellemmænd (qualified intermediaries) i forhold til USA og i denne forbindelse har påtaget sig umiddelbar indeholdelsesforpligtelse, har mulighed for at foretage indeholdelse af kildeskat i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra d, i FATCA-aftalen uden samtykke fra de ikke-deltagende finansielle institutter, de foretager betalinger til. Den foreslåede bestemmelse er dog formuleret generelt, så den også vil kunne anvendes i relation til aftaler, som Danmark indgår med andre partnere end USA, i det omfang disse måtte indeholde tilsvarende forpligtelser.

Det bemærkes, at Danmark og USA ikke har indgået nogen aftale om, at SKAT skal modtage den indeholdte skat på vegne af de amerikanske skattemyndigheder. De danske finansielle institutter, der vælger eller har valgt at agere som kvalificerede mellemmænd i forhold til USA og i denne forbindelse har påtaget sig primær indeholdelsesforpligtelse, vil således skulle afregne den indeholdte skat direkte over for de amerikanske myndigheder uden inddragelse af SKAT.

Til stk. 5

Det foreslås, at skatteministeren kan fastsætte regler om videregivelse af oplys­ninger om betalinger til det umiddelbart forudgående led i en betalingskæde, når et finansielt institut foretager betalinger af eller fungerer som mellemmand for en udenlandsk kilde­skat­tepligtig betaling til et andet finansielt institut. De oplysninger, der kan fastsættes regler om videregivelse af, er oplysninger, som er nødvendige for, at indeholdelse og indberetning ved­rørende betalingen kan ske.

Denne regel skal sikre mulighed for at fastsætte regler, som muliggør, at danske finansielle institutter kan overholde artikel 4, stk. 1, litra e, i FATCA-aftalen, men er formuleret generelt, så den også vil kunne udgøre hjemmel til, at skatteministeren kan fastsætte regler om tilsva­ren­de afgivelse af oplysninger i forbindelse med implementering af eventuelle tilsvarende plig­ter i aftaler med andre partnere end USA eller i EU-retten.

Om de danske finansielle institutters håndtering af begrebet ikke-deltagende finansielt institut i FATCA-aftalen henvises til afsnit 3.1.4 i de almindelige bemærkninger.

Til stk. 6

Det foreslås, at det finansielle institut, hvori der åbnes en finansiel konto, ved åbning af en finansiel konto skal oplyses om kontohavers og eventuelle kontrollerende personers cpr-, cvr- eller SE-nummer og udenlandsk identifikationsnummer, hvis sådanne numre eksisterer, samt andre oplysninger, der er nødvendige til identifikation af kontohaver og eventuelle kon­trol­le­rende personer. Pligten til at afgive disse oplysninger påhviler efter forslaget den, der op­ret­ter den finansielle konto. Det foreslås endvidere, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om afgivelsen af oplysninger.

For konti oprettet inden ikrafttrædelsen af regler, der udstedes i medfør af den foreslåede hjemmel til at udstede regler om afgivelse af identitetsoplysninger, foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til at indføre pligt for de finansielle institutter til at indhente og for kontohaveren til at afgive de pågældende identifikationsoplysninger.

Efter artikel 2, stk. 2, litra a, nr.1, i FATCA-aftalen skal indberetningen om finansielle konti fra danske finansielle institutter omfatte oplysninger om navn, adresse og ame­rikansk skatte­yder­identifikationsnummer for kontohavere og eventuelle kontrollerende per­soner. Efter artikel 3, stk. 4, vil indberetning af det amerikanske skatteyderidenti­fikations­nummer dog kunne undlades for eksisterende konti (konti oprettet senest de 31. december 2013 eller efter den amerikanske udskydelse af implementeringen af FATCA: 20 juni 2014), hvis det indbe­ret­nings­pligtige finansielle institut ikke har oplysning herom. I så fald skal fød­sels­da­gen indbe­rettes i stedet, hvis det finansielle institut har oplysninger herom. Endvidere følger det af aftalens artikel 6, stk. 4, at Danmark forpligter sig til at indføre regler, der forpligter ind­be­ret­ningspligtige danske finansielle institutter til at fremskaffe amerikanske skatte­yder­identifikati­ons­numre for de specificerede amerikanske personer, der skal indberettes om, så de kan indgå i indberetningerne vedrørende 2017 og senere år.

Den foreslåede regel sikrer således mulighed for, at Danmark kan overholde forpligtelserne efter disse regler. Imidlertid er reglen udformet generelt, så identifikationsoplysningerne skal afgives for nye konti, uanset hvilke land/område eller lande/områder den pågældende kontohaver eller kontrollerende person har tilknytning til. Dermed kan reglen også understøtte direktivfor­sla­get, eventuelle aftaler, Danmark indgår med andre partnere end EU-landene og USA, og en generel indberetningsordning vedrørende finansielle konti.

Det foreslås, at de identifikationsoplysninger, der skal afgives, også omfatter cpr-, cvr- eller SE-nummer. Dette giver mulighed for, at SKAT kan identificere de personer og selska­ber m.v., der indberettes om. Bestemmelsen er tænkt udmøntet således, at det som udgangspunkt er cpr-nummeret, der skal oplyses. Har den pågældende ikke cpr-nummer, men cvr-nummer, oplyses det. Har den pågældende hverken et cpr- eller et cvr-nummer, oplyses SE-nummer. Har den pågældende heller ikke sådant, oplyses i stedet fødselsdato. Dette er i overensstem­mel­se med de identifikationsoplysninger, som skal afgives i relation til en række andre indberet­ningsbestemmelser i skattekontrolloven, jf. således § 4 i bekendtgørelse nr. 1315 af 15. de­cem­ber 2011 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. De danske finansielle institutter vil dermed i stort omfang allerede have de pågældende oplysninger om cpr-, cvr- og SE-numre samt fødselsdatoer, da de er indhentet med henblik på overholdelse af andre indberetningspligter. Pligt til at indhente udenlandske identifikationsnumre findes dog efter gældende ret kun i skattekontrollovens § 8 X.

Det er tanken, at bemyndigelsen, for så vidt angår konti oprettet inden ikrafttrædelsen af regler, der udstedes i medfør af den foreslåede hjemmel til at udstede regler om afgivelse af identitetsoplysninger ved åbning af konti, skal udnyttes til, at der kan indføres pligt for finansielle institutter til at indhente de pågældende identifikationsoplysninger, for så vidt angår finansielle konti, der er identificeret som indberetningspligtige efter de regler om procedurer for passende omhu ved identifikation af indberetningspligtige konti og betalinger, der kan udstedes efter lovforslaget.

I det omfang en konto identificeres som havende tilknytning til flere lande eller områder, idet en kontohaver eller en kontrollerende person er skattemæssigt hjemmehørende i flere lande eller er statsborger i USA og samtidigt er skattemæssigt hjemmehørende i en eller flere andre lande eller områder, vil der efter forslaget skulle indhentes oplysninger om identifika­tions­numre i alle de lande eller områder, de pågældende således har tilknytning til, i det omfang de pågældende har identifikationsnumre i disse lande eller områder. Det er ligeledes tanken at det i de nærmere regler om identifikationsnumre i tilknytning til allerede eksisterende konti vil skulle fastsættes regler om indhentelse af og oplysningspligt vedrørende identifikations­numre i alle de lande eller områder, de pågældende har tilknytning til.

Til nr. 4

Efter skattekontrollovens § 9, stk. 1, træffer SKAT afgørelse om, hvorvidt en person eller et selskab m.v. er indberetningspligtigt eller har andre pligter efter en række nærmere opregnede bestemmelser i skattekontrolloven. Indberetningen vil endvidere efter bestemmelsen kunne søges fremtvunget ved brug af tvangsbøder.

Det foreslås, at denne regel også kommer til at omfatte indberetningspligt efter regler udstedt i medfør af de foreslåede bestemmelser i skattekontrollovens § 8 Å, stk. 1 og 2, og procedurer til passende omhu udstedt i medfør at det foreslåede stk. 3 i skattekontrollovens § 8 Å. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, for så vidt angår den foreslåede § 8 Å i skattekontrolloven.

Forslaget skal ses på baggrund af, at det er let at konstatere, om indberetningspligterne og forpligtelserne til passende omhu er opfyldt, og at pligterne alene kan pålægges finansielle institutter, som er professionelle aktører. Dermed findes situationen ikke at afvige fra andre indberetnings­pligter, hvor manglende efterlevelse er omfattet af de gældende regler om tvangsbøder.

Efter artikel 5, stk. 2, litra b, i FATCA-aftalen skal parterne i tilfælde af væsentlig uefter­ret­te­lighed anvende deres interne lovgivning (herunder gældende sanktioner) for at imødegå uefter­retteligheden. Den foreslåede regel sikrer, at der i lighed med uefterrettelighed i relation til andre indberetningsregler vil kunne anvendes tvangsbøder til at fremtvinge overholdelse af de pågældende indberetningspligter og pligter til passende omhu.

Til nr. 5

Af skattekontrollovens § 9 A, stk. 3, fremgår det, at hvis en indberetningspligtig har forsøgt at foretage indberetning, men indberetningen som følge af fejl eller lignende er afvist af SKAT, kan SKAT meddele den pågældende, at indberetningen ønskes genindberettet inden for en frist, som SKAT fastsætter. Denne regel gælder blandt andet i relation til indberetninger vedrørende pensionsordninger, forsikringer, konti og om deponerede aktiver og afkastet af disse.

Det foreslås, at denne regel også kommer til at omfatte indberetninger efter regler udstedt i medfør af de foreslåede bestemmelser i skattekontrollovens § 8 Å, stk. 1 og 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 6

Efter § 14, stk. 2, i skattekontrolloven kan forsætlig eller groft uagtsom undladelse af opfyl­delse af en række pligter i loven, herunder en række nærmere opregnede indberetningspligter, straffes med bøde.

Det foreslås, at denne regel også kommer til at omfatte indberetningspligt efter regler udstedt i medfør af de foreslåede bestemmelser i skattekontrollovens § 8 Å, stk. 1 og 2, og procedurer til passende omhu udstedt i medfør at det foreslåede stk. 3 i skattekontrollovens § 8 Å. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, for så vidt angår den foreslåede § 8 Å i skattekontrol­lo­ven.

Forslaget skal ses på baggrund af, at det er let at konstatere, om pligterne er opfyldt, og at ind­be­retningspligten pålægges finansielle institutter, som er professionelle aktø­rer. Dermed findes situationen ikke at afvige fra andre indberetningspligter, hvor mang­len­de efterlevelse er omfattet af de gældende regler om straf.

Efter artikel 5, stk. 2, litra b, i FATCA-aftalen skal parterne i tilfælde af væsentlig uefterret­telighed anvende deres interne lovgivning (herunder gældende sanktioner) for at imødegå uefterretteligheden. Den foreslåede regel sikrer, at der i lighed med uefterrettelighed i relation til andre indberetningsregler vil kunne straffes for manglende overholdelse af de pågældende indberetningspligter og pligter til passende omhu.

Til § 2

Til nr. 1 og 2

Efter chokoladeafgiftslovens § 9 og § 20 kan SKAT på visse betingelser give afgiftsgodt­gø­relse for fødevarer, som er eksporteret eller anvendt til fremstilling af non-food. Afgiftsbeløb under 50 kr. udbetales ikke. Der er tale om en bagatelgrænse, som har til formål at undgå meget små udbetalinger.

Med ikrafttrædelsen af én skattekonto, hvor alle ind- og udbetalinger foregår på samme konto, er der ikke længere behov for denne type bagatelgrænse. Ved en fejl er bagatel­græn­sen ikke blevet ophævet i chokoladeafgiftsloven. Det foreslås, at bagatelgrænsen ophæ­ves således, at godtgørelse udbetales over én skattekonto uanset beløbets størrelse.

Til § 3

Til nr. 1

Efter CO2-afgiftslovens § 9 d giver SKAT på visse betingelser godtgørelse af metanafgift for virksomheder, der reducerer udledningen af uforbrændt metan til luften fra stationære stem­pel­motoranlæg. Registrerede virksomheder efter CO2-afgiftsloven kan anmode om afgifts­godtgørelse i forbindelse med den månedlige afgiftsangivelse til SKAT. Godtgørelser under 500 kr. udbetales ikke, men der kan ske modregning i virksomhedens skyldige metanafgift. Det sker ved, at godtgørelsesbeløbet trækkes fra i det skyldige beløb for metanafgift for den pågældende afgiftsperiode. Ikke-registrerede virksomheder kan ansøge om godtgørelse af metanafgiften via blanket. De ikke-registrerede virksomheder skal opgøre afgiften hvert kvar­tal. Det godtgørelsesberettigede beløb skal være mindst 500 kr. for at kunne blive udbe­talt. Der er tale om en godtgørelsesgrænse, som har til formål at undgå små udbetalinger.

Med ikrafttrædelsen af én skattekonto, hvor alle ind- og udbetalinger foregår på samme konto, er der ikke længere behov for denne betalingsgrænse. Ved en fejl er bagatelgrænsen ikke blevet ophævet i CO2-afgiftsloven. Det foreslås, at betalingsgrænsen ophæves således, at godtgørelse vedrørende metanafgift for både de registrerede og ikke-registrerede virksomheder udbetales over én skattekonto uanset beløbets størrelse.

Til § 4

Til nr. 1

Efter forbrugsafgiftslovens § 24, stk. 1, godtgør SKAT afgiften for varer, der leveres til udlan­det. Afgiftsbeløb under 50 kr. udbetales ikke. Der er tale om en bagatelgrænse, som har til formål at undgå meget små udbetalinger.

Med ikrafttrædelsen af én skattekonto, hvor alle ind- og udbetalinger foregår på samme konto, er der ikke længere behov for denne type bagatelgrænse. Ved en fejl er bagatel­græn­sen ikke blevet ophævet i forbrugsafgiftsloven. Det foreslås, at bagatelgrænsen ophæves såle­des, at godtgørelse udbetales over én skattekonto uanset beløbets størrelse.

Til § 5

Til nr. 1 og 2

Efter gasafgiftslovens § 8 og 12 giver SKAT virksomhederne godtgørelse for afgift af natur­gas i visse situationer. Afregningen og godtgørelsen sker i forbindelse med afregningen af moms. Ambassader, diplomater og internationale organisationer kan efter § 8 søge SKAT om godtgørelse for betalt afgift af by- og naturgas. Afgiftsbeløb under 50 kr. udbetales ikke. Der er tale om en bagatelgrænse, som har til formål at undgå meget små udbetalinger.

Med ikrafttrædelsen af én skattekonto, hvor alle ind- og udbetalinger foregår på samme konto, er der ikke længere behov for denne type bagatelgrænse. Ved en fejl er bagatel­græn­sen ikke blevet ophævet i gasafgiftsloven. Det foreslås, at bagatelgrænsen ophæves såle­des, at godtgørelse udbetales over én skattekonto uanset beløbets størrelse.

Til § 6

Til nr. 1

Efter kulafgiftslovens § 9, stk. 8, giver SKAT virksomhederne godtgørelse for afgift af kul i visse situationer. Afregningen og godtgørelsen sker i forbindelse med afregningen af moms. Afgiftsbeløb under 50 kr. udbetales ikke. Der er tale om en bagatelgrænse, som har til formål at undgå meget små udbetalinger.

Med ikrafttrædelsen af én skattekonto, hvor alle ind- og udbetalinger foregår på samme konto, er der ikke længere behov for denne type bagatelgrænse. Ved en fejl er bagatelgrænsen ikke blevet ophævet i kulafgiftsloven. Det foreslås, at bagatelgrænsen ophæves således, at godt­gø­relse udbetales over én skattekonto uanset beløbets størrelse.

Til § 7

Til nr. 1

Efter mineralolieafgiftslovens § 4 b, stk. 7, giver SKAT på visse betingelser godtgørelse, hvis der er sket overgang til forbrug og betaling af olieafgift af varer her i landet, men varerne efterfølgende er transporteret til et andet EU-land med henblik på erhvervsmæssig oplægning eller fjernsalg af varerne i det andet EU-land som bestemmelsesland. Virksomhederne skal ret­te henvendelse til SKAT for at få godtgørelse. Afgiftsbeløb under 50 kr. udbetales ikke. Der er tale om en bagatelgrænse, som har til formål at undgå meget små udbetalinger.

Med ikrafttrædelsen af én skattekonto, hvor alle ind- og udbetalinger foregår på samme konto, er der ikke længere behov for denne type bagatelgrænse. Ved en fejl er bagatelgrænsen ikke blevet ophævet i mineralolieafgiftsloven. Det foreslås, at bagatelgrænsen ophæves således, at godtgørelse udbetales over én skattekonto uanset beløbets størrelse.

Til nr. 2

Efter mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 10, giver SKAT virksomhederne godtgørelse for afgift af olie i visse situationer. Der kan ydes godtgørelse af varer, der medgår til fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraft-varme-værker, når der skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet. For de registrerede virksomheder sker afregningen og godtgørelsen i disse tilfælde som udgangspunkt i forbindelse med afregningen af moms. Kraftværker og kraft-varme-værker, der ikke er registreret efter denne lov, og momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, som har særlig kraftkapacitet, kan også få godtgørelse af olieafgiften. Afregning og godtgørelse sker her som udgangspunkt også i forbindelse med afregningen af moms.

Der ydes godtgørelse af olieafgift på varer, der anvendes til jernbane- og færgedrift og til er­hvervs­mæssig sejlads med særlige fartøjer, og varer, der anvendes som motorbrændstof ved afprøvning af motorer til skibe i forbindelse med fremstilling heraf. Er virksomhederne moms­registrerede, kan afregning og godtgørelse ske i forbindelse med afregningen af moms. Virksomheder, der vil ansøge om godtgørelse for andre varer, der anvendes til brug i luft­far­tøjer, der anvendes erhvervsmæssigt, skal gøre dette via blanket.

I alle tilfældene udbetales afgiftsbeløb under 50 kr. ikke. Der er tale om en bagatelgrænse, som har til formål at undgå meget små udbetalinger.

Med ikrafttrædelsen af én skattekonto, hvor alle ind- og udbetalinger foregår på samme konto, er der ikke længere behov for denne type bagatelgrænse. Ved en fejl er bagatel­græn­sen ikke blevet ophævet i mineralolieafgiftsloven. Det foreslås, at bagatelgrænsen ophæ­ves således, at godtgørelse udbetales over én skattekonto uanset beløbets størrelse.

Til nr. 3

Efter mineralolieafgiftslovens § 10, stk. 2, giver SKAT på særlige betingelser godtgørelse af olieafgift til virksomheder, der ikke er autoriseret som oplagshaver. Der kan ske godtgørelse af olieafgift for leverancer af afgiftspligtige varer, der tilføres en anden autoriseret oplags­haver, for varer, der tilføres en virksomhed, der i andre EU-lande er berettiget til at få dem tilført under suspension af afgiften, for varer, der udføres til steder uden for EU, og for varer, der er fritaget efter mineralolieafgiftslovens § 9. Afgiftsgodtgørelse sker efter bevilling fra SKAT. Afgiftsbeløb under 50 kr. udbetales ikke. Der er tale om en bagatelgrænse, som har til formål at undgå meget små udbetalinger.

Med ikrafttrædelsen af én skattekonto, hvor alle ind- og udbetalinger foregår på samme konto, er der ikke længere behov for denne type bagatelgrænse. Ved en fejl er bagatel­græn­sen ikke blevet ophævet i mineralolieafgiftsloven. Det foreslås, at bagatelgrænsen op­hæ­ves således, at godtgørelse udbetales over én skattekonto uanset beløbets størrelse.

Til nr. 4 og 5

Efter mineralolieafgiftslovens § 31, stk. 5, og § 32, stk. 3, giver SKAT på visse betingelser godtgørelse i situationer, hvor der foreligger uregelmæssighed ved transport af varer. Virk­somhederne skal rette henvendelse til SKAT for at få godtgørelse. Afgiftsbeløb under 50 kr. udbetales ikke. Der er tale om en bagatelgrænse, som har til formål at undgå meget små udbetalinger.

Med ikrafttrædelsen af én skattekonto, hvor alle ind- og udbetalinger foregår på samme konto, er der ikke længere behov for denne type bagatelgrænse. Ved en fejl er bagatelgrænsen ikke blevet ophævet i mineralolieafgiftsloven. Det foreslås, at bagatelgrænsen ophæves således, at godtgørelse udbetales over én skattekonto uanset beløbets størrelse.

Til § 8

Til nr. 1

Efter opkrævningslovens § 9 skal virksomheder, der modtager visse afgiftspligtige varer fra andre EU-lande, og private, som modtager visse afgiftspligtige varer fra andre EU-lande, betale afgiften af varerne ved modtagelsen. Udgør afgiften under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades. Der er tale om en bagatelgrænse, som har til formål at undgå meget små indbetalinger.

Med ikrafttrædelsen af én skattekonto, hvor alle ind- og udbetalinger foregår på samme konto, er der ikke længere behov for denne type bagatelgrænse. Ved en fejl er bagatelgrænsen ikke blevet ophævet i opkrævningsloven. Det foreslås, at bagatelgrænsen ophæves således, at afgiften skal indbetales på én skattekonto uanset beløbets størrelse.

Til § 9

Til nr. 1

Efter pesticidafgiftslovens § 15 yder SKAT godtgørelse af varer, der returneres, når kunden godtgøres varens pris inklusive afgiften. Afgiftsbeløb under 50 kr. udbetales ikke. Der er tale om en bagatelgrænse, som har til formål at undgå meget små udbetalinger.

Med ikrafttrædelsen af én skattekonto, hvor alle ind- og udbetalinger foregår på samme konto, er der ikke længere behov for denne type bagatelgrænse. Ved en fejl er bagatelgrænsen ikke blevet ophævet i pesticidafgiftsloven. Det foreslås, at bagatelgrænsen ophæves således, at godtgørelse udbetales over én skattekonto uanset beløbets størrelse.

Til § 10

Til nr. 1-4

Efter spiritusafgiftsloven yder SKAT godtgørelse af afgift ved udførsel til et andet EU-land eller ved brækage, svind og lignede under transport til en ikke-registreret handlende (detailhandler, restaurationsvirksomhed eller lignende). Afgiftsbeløb under 50 kr. udbetales ikke. Der er tale om en bagatelgrænse, som har til formål at undgå meget små udbetalinger.

Med ikrafttrædelsen af én skattekonto, hvor alle ind- og udbetalinger foregår på samme konto, er der ikke længere behov for denne type bagatelgrænse. Ved en fejl er bagatelgrænsen ikke blevet ophævet i spiritusafgiftsloven. Det foreslås, at bagatelgrænsen ophæves således, at godtgørelse udbetales over én skattekonto uanset beløbets størrelse.

Til § 11

Til nr. 1

Efter svovlafgiftslovens § 9 yder SKAT på visse betingelser godtgørelse af svovlafgift for registrerede virksomheder, der begrænser udledningen af svovldioxid til luften igennem røgrensning eller binding af svovl til andre materialer m.v. Registrerede virksomheder efter svovlafgiftsloven kan anmode om afgiftsgodtgørelse i forbindelse med den månedlige afgifts­angivelse til SKAT. Godtgørelser under 500 kr. udbetales ikke, men der kan ske modregning i virksomhedens skyldige svovlafgift. Det sker ved, at godtgørelsesbeløbet trækkes fra i det skyldige beløb for svovlafgift for pågældende afgiftsperiode. Ikke-registrerede virksomheder kan ansøge om godtgørelse af svovlafgiften via blanket. De ikke-registrerede virksomheder skal opgøre afgiften hvert kvartal. Det godtgørelsesberettigede beløb skal være mindst 500 kr. for at kunne blive udbetalt. Der er tale om en godtgørelses­grænse, som har til formål at undgå små udbetalinger.

Med ikrafttrædelsen af én skattekonto, hvor alle ind- og udbetalinger foregår på samme konto, er der ikke længere behov for denne betalingsgrænse. Ved en fejl er bagatelgrænsen ikke blevet ophævet i svovlafgiftsloven. Det foreslås, at betalingsgrænsen ophæves således, at godtgørelse vedrørende svovlafgift for både de registrerede og ikke-registrerede virksomheder udbetales over én skattekonto uanset beløbets størrelse.

Til § 12

Til nr. 1-4

Efter tobaksafgiftslovens §§ 10 a, 29, 34 og 35 yder SKAT godtgørelse af betalt afgift af varer, der er leveret til udlandet. Afgiftsbeløb under 50 kr. udbetales ikke. Der er tale om en bagatelgrænse, som har til formål at undgå meget små udbetalinger.

Med ikrafttrædelsen af én skattekonto, hvor alle ind- og udbetalinger foregår på samme konto, er der ikke længere behov for denne type bagatelgrænse. Ved en fejl er bagatel­græn­sen ikke blevet ophævet i tobaksafgiftsloven. Det foreslås, at bagatelgrænsen ophæves således, at godtgørelse udbetales over én skattekonto uanset beløbets størrelse.

Til § 13

Til nr. 1

Efter toldloven kan indbetaling af told under 50 kr. undlades. Der er tale om en bagatel­græn­se, som har til formål at undgå meget små indbetalinger.

Med ikrafttrædelsen af én skattekonto, hvor alle ind- og udbetalinger foregår på samme konto, er der ikke længere behov for denne type bagatelgrænse. Ved en fejl er bagatel­grænsen ikke blevet ophævet i toldloven. Det foreslås, at bagatelgrænsen ophæves således, at tolden skal indbetales til én skattekonto uanset beløbets størrelse.

Til § 14

Til nr. 1

Efter vandafgiftsloven yder SKAT godtgørelse af betalt afgift af ledningsført vand. Afgiften godtgøres som udgangspunkt ved modregning i virksomhedens momstilsvar. Hvis godt­gø­relsen overstiger momstilsvaret, udbetales den overskydende afgift. Afgiftsbeløb under 50 kr. udbetales dog ikke. Der er tale om en bagatelgrænse, som har til formål at undgå meget små udbetalinger.

Med ikrafttrædelsen af én skattekonto, hvor alle ind- og udbetalinger foregår på samme konto, er der ikke længere behov for denne type bagatelgrænse. Ved en fejl er baga­tel­grænsen ikke blevet ophævet i vandafgiftsloven. Det foreslås, at bagatelgrænsen ophæves således, at godtgørelse udbetales over én skattekonto uanset beløbets størrelse.

Til § 15

Til nr. 1-4

Efter øl- og vinafgiftslovens §§ 6 a, 11, 29 og 30 yder SKAT godtgørelse af betalt afgift af varer, der er leveret til udlandet. Afgiftsbeløb under 50 kr. udbetales ikke. Der er tale om en bagatelgrænse, som har til formål at undgå meget små udbetalinger.

Med ikrafttrædelsen af én skattekonto, hvor alle ind- og udbetalinger foregår på samme konto, er der ikke længere behov for denne type bagatelgrænse. Ved en fejl er bagatelgrænsen ikke blevet ophævet i øl- og vinafgiftsloven. Det foreslås, at bagatelgrænsen ophæves således, at godtgørelse udbetales over én skattekonto uanset beløbets størrelse.

Til § 16

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2014.

Lovforslaget skal sikre mulighed for at implementere FATCA-aftalen. Efter bilag I til denne aftale skal procedurerne for nye konti anvendes fra og med denne dato, og derfor foreslås det, at hjemlerne til at udstede regler om disse procedurer træder i kraft den 1. januar 2014.

Se om en mulig udskydelse af FATCA-aftalens virkningstidspunkt afsnit 3.1.1 i de almindelige bemærkninger vedrørende aftalens artikel 1, stk. 1, litra aa.

Det er tanken, at bekendtgørelsen eller bekendtgørelserne til implementering af FATCA-aftalen skal udstedes i starten af 2014 med ikrafttrædelse den 1. juli 2014. Ikrafttrædelses­tidspunktet for EU-direktivet og de tilsvarende aftaler, Danmark forventes at indgå med andre landes, kendes ikke på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse.

Ikrafttrædelsesreglen indebærer endvidere, at ophævelsen af bagatelgrænserne for ind- og udbetaling får virkning for ind- og udbetalinger, der foretages den 1. januar 2014 eller senere.

Bilag

Bilag 1 - Aftale af 15. november 2012 mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater til forbedring af efterrettelighed vedrørende international beskatning og til gennemførelse af lovgivning om efterrettelighed vedrørende beskatning af konti i udlandet

Bilag 2 - Paralleltekster

Bilag 1

Oversættelse

Aftale af 15. november 2012 mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater til forbedring af efterrettelighed vedrørende international beskatning og til gennemførelse af lovgivning om efterrettelighed vedrørende beskatning af konti i udlandet - dansk oversættelse.

Eftersom regeringen i Amerikas Forenede Stater og regeringen i Kongeriget Danmark (hver betegnet som en »Part«) har et langvarigt og nært forhold med hensyn til gensidig bistand i skattesager og ønsker at indgå en aftale for at forbedre efterrettelighed vedrørende international beskatning ved at udbygge dette forhold,

Eftersom artikel 26 i Overenskomsten mellem Regeringen i Amerikas Forenede Stater og Regeringen i Kongeriget Danmark til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter, underskrevet i Washington den 19. august 1999, som ændret, (»Overenskomsten«) giver hjemmel til udveksling af oplysninger til brug i skattesager, herunder automatisk informationsudveksling,

Eftersom Amerikas Forenede Stater har gennemført bestemmelser, som almindeligvis er kendt som Foreign Account Tax Compliance Act (»FATCA«), som indfører en indberetningsordning for finansielle institutter med hensyn til visse konti,

Eftersom regeringen i Kongeriget Danmark støtter FATCAs underliggende politiske målsætning om at forbedre efterrettelighed vedrørende beskatning,

Eftersom regeringen i Kongeriget Danmark støtter FATCAs underliggende politiske målsætning om at forbedre efterrettelighed vedrørende beskatning,

Eftersom FATCA har medført en række problemer, herunder at danske finansielle institutter kan være forhindret i opfylde visse aspekter i FATCA på grund af begrænsninger i national lovgivning,

Eftersom regeringen i Amerikas Forenede Stater indsamler oplysninger vedrørende visse konti, som personer hjemmehørende i Danmark har i amerikanske finansielle institutter, og er forpligtet til at udveksle disse oplysninger med regeringen i Kongeriget Danmark og stræbe efter lige niveauer for udveksling,

Eftersom Parterne er forpligtet til at arbejde sammen på langt sigt mod at opnå samme standarder for indberetning og for passende omhu (due diligence) for finansielle institutter,

Eftersom regeringen i Amerikas Forenede Stater anerkender behovet for at koordinere forpligtelserne for indberetning efter FATCA med andre amerikanske skatterelaterede indberetningsforpligtelser for danske finansielle institutter for at undgå dobbelt indberetning,

Eftersom et mellemstatsligt tiltag til gennemførelse af FATCA kan løse juridiske begrænsninger og nedsætte byrder for danske finansielle institutter,

Eftersom Parterne ønsker at indgå en aftale for at forbedre efterrettelighed vedrørende international beskatning og sørge for gennemførelsen af FATCA på grundlag af national indberetning og gensidig automatisk udveksling efter Overenskomsten og under hensyn til tavshedspligten og den øvrige beskyttelse, som er fastlagt heri, herunder bestemmelserne om begrænsning af anvendelsen af oplysninger, som udveksles efter Overenskomsten,

Er Parterne derfor nu blevet enige om følgende:

Artikel 1

Definitioner

1. I denne aftale og ethvert bilag hertil (Aftalen) har følgende udtryk den nedenfor angivne betydning:

a) Udtrykket »De Forenede Stater« betyder Amerikas Forenede Stater, herunder dens stater; udtrykket omfatter imidlertid ikke amerikanske territorier. Enhver henvisning til en »stat« i De Forenede Stater omfatter District of Columbia.

b) Udtrykket »amerikanske territorier« betyder Amerikansk Samoa, Commonwealth of Northern Mariana Islands, Guam, Commonwealth of Puerto Rico eller De Amerikanske Jomfruøer.

c) Udtrykket »IRS« betyder den amerikanske Internal Revenue Service.

d) Udtrykket »Danmark« betyder Kongeriget Danmark; udtrykket omfatter imidlertid ikke Færøerne eller Grønland.

e) Udtrykket »partnerjurisdiktion« betyder en jurisdiktion, som har en aftale, der har fået virkning, med de Forende Stater til at lette gennemførelsen af FATCA. IRS vil offentliggøre en liste, som identificerer alle partnerjurisdiktioner.

f) Udtrykket »kompetent myndighed« betyder:

1) i De Forenede Stater: finansministeren eller dennes delegerede; og

2) i Danmark: skatteministeren eller dennes befuldmægtigede stedfortræder.

g) Udtrykket »finansielt institut« betyder et forvaltningsinstitut, et indskudsinstitut, en investeringsenhed eller et specificeret forsikringsselskab.

h) Udtrykket »forvaltningsinstitut« (Custodial Institution) betyder enhver enhed, der som en væsentlig del af dens forretningsvirksomhed besidder finansielle aktiver for andres regning. En enhed besidder finansielle aktier for andres regning som en væsentlig del af dens forretningsvirksomhed, hvis enhedens bruttoindkomst, der kan henføres til besiddelse af finansielle aktiver og dertil knyttede finansielle tjenesteydelser, svarer til eller overstiger 20 pct. af enhedens bruttoindkomst i den mindste af: (i) den tre års-periode, som slutter den 31. december (eller den sidste dag af en regnskabsperiode, som ikke følger kalenderåret) forud for det år, hvor beslutningen træffes; eller (ii) den periode, hvor enheden har eksisteret.

i) Udtrykket »indskudsinstitut« (Depository Institution) betyder enhver enhed, der accepterer indskud som sædvanligt led i bankvirksomhed eller lignende forretningsvirksomhed.

j) Udtrykket »investeringsenhed« (Investment Entity) betyder enhver enhed, der som led i forretningsvirksomhed udfører (eller bliver administreret af en enhed, der som led i forretningsvirksomhed udfører) en eller flere af følgende aktiviteter eller operationer for eller på vegne af en kunde:

1) handel med pengemarkedsinstrumenter (checks, veksler, indskudsbeviser, derivater m.v.), valutaveksling, børs-, rente- og indeksinstrumenter, omsættelige værdipapirer, eller råvareterminskontrakter;

2) individuel og kollektiv porteføljeforvaltning; eller

3) anden form for investering, administration eller forvaltning af kapital eller penge på vegne af andre personer.

  Dette litra (j) i stykke 1 skal fortolkes på en måde, der er i overensstemmelse med tilsvarende sprogbrug fastsat i definitionen af »finansielt institut« i anbefalingerne fra Financial Action Task Force.

k) Udtrykket »specificeret forsikringsselskab« (Specified Insurance Company) betyder enhver enhed, som er et forsikringsselskab (eller holdingselskab til et forsikringsselskab), som udsteder - eller er forpligtet til at foretage betalinger med hensyn til - en forsikringsaftale med kontantværdi (Cash Value Insurance Contract) eller en annuitetsaftale.

l) Udtrykket »dansk finansielt institut« betyder (i) ethvert finansielt institut, der er hjemmehørende i Danmark, med undtagelse af enhver filial af et sådant finansielt institut, der er beliggende uden for Danmark, og (ii) enhver filial af et finansielt institut, der ikke er hjemmehørende i Danmark, hvis en sådan filial er beliggende i Danmark.

m) Udtrykket »partnerjurisdiktions finansielt institut« betyder (i) ethvert finansielt institut, der er hjemmehørende i en partnerjurisdiktion, med undtagelse af enhver filial af et sådant finansielt institut, der er beliggende uden for partnerjurisdiktionen, og (ii) enhver filial af et finansielt institut, der ikke er hjemmehørende i partnerjurisdiktionen, hvis en sådan filial er beliggende i partnerjurisdiktionen.

n) Udtrykket »indberettende finansielt institut« betyder et indberettende dansk finansielt institut eller et indberettende amerikansk finansielt institut, alt efter sammenhængen.

o) Udtrykket »indberettende dansk finansielt institut« betyder ethvert dansk finansielt institut, som ikke er et ikke-indberettende dansk finansielt institut.

p) Udtrykket »indberettende amerikansk finansielt institut« betyder (i) ethvert finansielt institut, der er hjemmehørende i De Forenede Stater, med undtagelse af enhver filial af et sådant finansielt institut, der er beliggende uden for De Forenede Stater, og (ii) enhver filial af et finansielt institut, der ikke er hjemmehørende i De Forenede Stater, hvis en sådan filial er beliggende i De Forenede Stater, forudsat at det finansielle institut eller filialen kontrollerer eller modtager indkomst eller har indkomst i forvaring, med hensyn til hvilken indkomst oplysninger skal udveksles i henhold til denne aftales artikel 2, stykke 2, litra b.

q) Udtrykket »ikke-indberettende dansk finansielt institut« betyder ethvert dansk finansielt institut eller anden enhed, der er hjemmehørende i Danmark, som er identificeret i bilag II som et ikke-indberettende dansk finansielt institut, eller som på anden måde kvalificerer som et skønnet efterretteligt fremmed finansielt institut (deemed compliant FFI), som en fritaget retmæssig ejer (exempt beneficial owner), eller som et undtaget fremmed finansielt institut (excepted FFI) i henhold til relevante amerikanske skatteforskrifter.

r) Udtrykket »ikke-deltagende finansielt institut« betyder et fremmed finansielt institut, som ikke deltager, således som dette udtryk er defineret i relevante amerikanske skatteforskrifter, men omfatter ikke et dansk finansielt institut eller et andet partnerjurisdiktions finansielt institut, bortset fra et finansielt institut, der er identificeret som et ikke-deltagende finansielt institut i henhold til artikel 5, stykke 2.

s) Udtrykket »finansiel konto« betyder en konto, der føres af et finansielt institut, og omfatter:

1) for så vidt angår en enhed, som er et finansielt institut, alene fordi det er en investeringsenhed: enhver andel i egenkapital eller gæld (bortset fra andele, der regelmæssigt handles på et etableret værdipapirmarked) i det finansielle institut.

2) for så vidt angår et finansielt institut, som ikke er beskrevet i stykke 1, litra s, nr. 1, ovenfor: enhver andel i egenkapital eller gæld i det finansielle institut (bortset fra andele, der regelmæssigt handles på et etableret værdipapirmarked), hvis (i) værdien af andelen i egenkapitalen eller gælden bliver bestemt - direkte eller indirekte - hovedsagligt under hensyn til aktiver, som ville medføre kildeskattepligtige betalinger med amerikansk kilde, og (ii) denne type andel er oprettet med et formål om at undgå indberetning i overensstemmelse med denne aftale; og

3) enhver forsikringsaftale med kontantværdi og enhver annuitetsaftale, som er udstedt eller føres af et finansielt institut, med undtagelse af en ikke-investeringstilknyttet, ikke-overdragelig umiddelbar livrente, der er udstedt til en fysisk person og tillægger en økonomisk værdi til pensions- eller invaliditetsydelsen , som indrømmes under en konto, produkt eller ordning, der er identificeret som undtaget fra definitionen af finansiel konto i bilag II.

  Uanset det forestående skal udtrykket »finansiel konto« ikke omfatte enhver konto, produkt eller ordning, der er identificeret som undtaget fra definitionen af finansiel konto i bilag II.

t) Udtrykket »indskudskonto« omfatter enhver kommerciel konto, checkkonto, opsparingskonto, tidskonto eller foliokonto eller en konto, der er dokumenteret ved et indskudsbevis, opsparingsbevis, investeringsbevis, gældsbevis eller andet tilsvarende instrument, og som føres af et finansielt institut som sædvanligt led i bankvirksomhed eller tilsvarende forretningsvirksomhed. En indskudskonto omfatter også et beløb, som opbevares af et forsikringsselskab i henhold til en garanteret investe­rings­kontrakt eller en tilsvarende aftale om at betale eller godskrive renter af beløbet.

u) Udtrykket »forvaltningskonto« betyder en konto (bortset fra en forsikringsaftale eller annuitetsaftale) til fordel for en anden person, som indeholder ethvert finansielt instrument eller kontrakt, som ejes til investeringsformål (herunder, men ikke begrænset til, en aktie eller andel i et selskab, en obligation, et lånebevis, et gældsbrev, eller et tilsvarende bevis på gæld, en valuta- eller råvaretransaktion, en credit default swap, en swap baseret på et ikke-finansielt indeks, en notional principal contract, en forsikringsaftale eller annutitetsaftale og enhver option eller andet derivatinstrument).

v) Udtrykket »andel i egenkapital« betyder, for så vidt angår et interessentskab, der er et finansielt institut, enten andel i kapital eller andel i overskud i interessentskabet. For så vidt angår en trust, der er et finansielt institut, skal en andel i egenkapital anses som besiddet af enhver person, der behandles som stifter eller berettiget i hele eller en del af trusten, eller enhver anden fysisk person, der udøver endelig effektiv kontrol over trusten. En specificeret amerikansk person skal behandles som værende berettiget i en udenlandsk trust, hvis en sådan specificeret amerikansk person har retten til at modtage direkte eller indirekte (for eksempel gennem en nominel ejer) en pligtmæssig udlodning eller kan modtage direkte eller indirekte en skønsmæssig udlodning fra trusten.

w) Udtrykket »forsikringsaftale« betyder en aftale (bortset fra en annuitetsaftale), i henhold til hvilken udstederen accepterer at betale et beløb ved indtræden af en specificeret hændelse, der omfatter døds-, sygdoms-, ulykkes-, ansvars- eller ejendomsrisiko.

x) Udtrykket »annuitetsaftale« betyder en aftale, i henhold til hvilken udstederen accepterer at foretage udbetalinger i en tidsperiode, der helt eller delvis bestemmes under hensyn til forventet levetid for en eller flere fysiske personer. Udtrykket omfatter også en aftale, der anses som en annuitetsaftale i henhold til lov, forskrift eller praksis i den jurisdiktion, hvor aftalen er udstedt, og i henhold til hvilken udstederen accepterer at foretage betalinger for et tidsrum af år.

y) Udtrykket »forsikringsaftale med kontantværdi« betyder en forsikringsaftale (bortset fra en genforsikringsaftale for regresansvar mellem to forsikringsselskaber), som har en kontantværdi større end 50.000 USD.

z) Udtrykket »kontantværdi« betyder det største af (i) det beløb, som policeejeren er berettiget til at modtage ved opsigelse eller udløb af aftalen (bestemt uden nedsættelse for enhver betaling i forbindelse med opsigelse eller forsikringspolicelån) og (ii) det beløb, som policeejeren kan låne i henhold til eller under hensyn til aftalen). Uanset det forestående skal udtrykket »kontantværdi« ikke omfatte et beløb, som skal betales efter en forsikringsaftale i form af

1) personskade- eller sygdomsydelser eller anden ydelse, der erstatter et økonomisk tab ved indtræden af den begivenhed, der er forsikret mod;

2) en tilbagebetaling til policeejeren af en tidligere indbetalt præmie efter en forsikringsaftale (bortset fra en livsforsikringsaftale) som følge af annullering eller udløb af police, nedsættelse af risikoeksponering i forsikringsaftalens dækningsperiode, eller som følge af en omberegning af præmien som følge af rettelse af posteringsfejl eller anden lignende fejl; eller

3) en udlodning til policeejer på grundlag af forsikringsudviklingen for aftalen eller gruppen.

aa) Udtrykket »allerede eksisterende konto« betyder en finansiel konto, som føres af et indberettende finansielt institut pr. den 31. december 2013.

bb) Udtrykket »indberetningspligtig konto« betyder en amerikansk indberetningspligtig konto eller en dansk indberetningspligtig konto, alt efter sammenhængen.

cc) Udtrykket »dansk indberetningspligtig konto« betyder en finansiel konto, som føres af et indberettende amerikansk finansielt institut, hvis (1) for så vidt angår en indskudskonto, kontoen ejes af en fysisk person, der er hjemmehørende i Danmark, og der betales renter på mere end 10 USD på en sådan konto i ethvert givet kalenderår, eller (ii) for så vidt angår en finansiel konto, som ikke er en indskudskonto, kontohaveren er hjemmehørende i Danmark, herunder enheder, som godtgør, at de er hjemmehørende i Danmark i skattemæssig henseende, med hensyn til hvilken der betales eller godskrives indkomst med amerikansk kilde, som er omfattet af indberetning i henhold til kapitel 3 eller kapitel 61 i den amerikanske Internal Revenue Codes underafdeling A.

dd) Udtrykket »amerikansk indberetningspligtig konto« betyder en finansiel konto, som føres af et indberettende dansk finansielt institut og ejes af en eller flere specificerede amerikanske personer eller af en ikke-amerikansk enhed med en eller flere kontrollerende personer, der er specificerede amerikanske personer. Uanset det foranstående skal en konto ikke anses som en amerikansk indberetningspligtig konto, hvis en sådan konto ikke er identificeret som en amerikansk indberetningspligtig konto efter anvendelse af procedurerne for passende omhu i bilag I.

ee) Udtrykket »kontohaver« betyder den person, som det finansielle institut, der fører kontoen, har opført eller identificeret som ejer af en finansiel konto. En person, som ikke er et finansielt institut, der ejer en finansiel konto til fordel for eller for regning af en anden person som repræsentant, værge, nominel ejer, underskriftsberettiget, investeringsrådgiver eller mellemmand, skal ikke behandles som kontohaver ved anvendelsen af denne aftale, og vedkommende anden person skal behandles som kontohaver. For så vidt angår en forsikringsaftale med kontantværdi eller en annuitetsaftale er kontohaver enhver person, der er berettiget til at få kontantværdien eller til at ændre den begunstigede efter aftalen. Hvis ingen person kan få kontantværdien eller kan ændre den begunstigede, er kontohaverne enhver person, der er nævnt som ejer i aftalen, og enhver person med en personlig ret til rettidige betalinger i henhold til aftalens betingelser. Når udbetalinger i henhold til en forsikringsaftale med kontantværdi eller en annuitetsaftale påbegyndes, skal enhver person, der er berettiget til at modtage en betaling i henhold til aftalen, behandles som kontohaver.

ff) Udtrykket »amerikansk person« betyder en amerikansk statsborger eller hjemmehørende fysisk person, et interessentskab eller selskab, der er oprettet i De Forenede Stater eller i henhold til lovgivningen i De Forenede Stater eller enhver af dens stater, en trust, hvis (i) en domstol i De Forenede Stater ville have myndighed i henhold til gældende lovgivning til at afsige kendelse eller dom vedrørende væsentligt alle emner med hensyn til administrationen af trusten, og (ii) en eller flere amerikanske personer har myndighed til at kontrollere alle væsentlige beslutninger for trusten, eller et dødsbo efter en afdød person, der var amerikansk statsborger eller hjemmehørende i De Forenede Stater. Dette stykke 1, litra (ff), skal fortolkes i overensstemmelse med den amerikanske Internal Revenue Code.

gg) Udtrykket »specificeret amerikansk person« betyder en amerikansk person som ikke er: (i) et selskab, hvis aktier regelmæssigt handles på et eller flere etablerede værdipapirmarkeder; (ii) et selskab, der er medlem af samme udvidede forbundne gruppe, som defineret i paragraf 1471(e)(2) i den amerikanske Internal Revenue Code, som et selskab, der er beskrevet i litra (i); (iii) De Forenede Stater eller enhver fuldt ejet institution eller organ heraf; (iv) enhver stat i De forenede Stater, ethvert amerikansk territorium, enhver politisk underafdeling af enhver af de foranstående eller enhver fuldt ejet institution eller organ af enhver eller flere af de foranstående; (v) enhver organisation, der er fritaget for beskatning i henhold til paragraf 501 (a), eller en individuel pensionsordning, som defineret i paragraf 7701 (a) (37) i den amerikanske Internal Revenue Code; (vi) enhver bank, som defineret i paragraf 581 i den amerikanske Internal Revenue Code; (vii) enhver »real estate investment trust«, som defineret i paragraf 856 i den amerikanske Internal Revenue Code; (viii) ethvert reguleret investeringsselskab, som defineret i paragraf 851 i den amerikanske Internal Revenue Code, eller enhver enhed, som er registreret hos Securities Exchange Commission i henhold til Investment Company Act fra 1940 (15 U. S. C. 80a-64); (ix) enhver common trust fund, som defineret i paragraf 584(a) i den amerikanske Internal Revenue Code; (x) enhver trust, som er fritaget for beskatning i henhold til paragraf 664(c) i den amerikanske Internal Revenue Code, eller som er beskrevet i paragraf 4947(a)(1) i den amerikanske Internal Revenue Code; (xi) en forhandler af værdipapirer, råvarer eller finansielle derivatinstrumenter (herunder notional principal contracts, futures, forwards og optioner), der er registreret som sådan i henhold til lovgivningen i De Forenede Stater eller enhver stat; eller (xii) en mægler, som defineret i paragraf 6045(c) i den amerikanske Internal Revenue Code.

hh) Udtrykket »enhed« betyder en juridisk person eller et juridisk arrangement såsom en trust.

ii) Udtrykket »ikke-amerikansk enhed« betyder en enhed, som ikke er en amerikansk person.

jj) Udtrykket »kildeskattepligtig betaling med amerikansk kilde« betyder enhver betaling af rente (herunder enhver oprindelig udstedelsesrabat), udbytte, leje, løn, gage, præmier, livrenter, kompensationsbeløb, vederlag, godtgørelse og anden fast eller bestemmelig årlig eller periodisk gevinst, fortjeneste og indkomst, hvis en sådan betaling har kilde i De Forenede Stater. Uanset det foranstående skal en kildeskattepligtig betaling med amerikansk kilde dog ikke omfatte enhver betaling, der ikke behandles som en betaling omfattet af pligt til indeholdelse af kildeskat i relevante amerikanske skatteforskrifter.

kk) En enhed er en »forbundet enhed« af en anden enhed, hvis enten en enhed kontrollerer den anden enhed, eller de to enheder er under fælles kontrol. I denne henseende omfatter kontrol direkte eller indirekte ejerskab af mere end 50 pct. af stemmerne eller værdien i en enhed. Uanset det foranstående kan Danmark behandle en enhed som en ikke-forbundet enhed af en anden enhed, hvis de to enheder ikke er medlem af samme udvidede forbundne gruppe, som defineret i paragraf 1471(e)(2) i den amerikanske Internal Revenue Code.

ll) Udtrykket »amerikansk skatteyder-nummer« betyder amerikansk føderalt skatteyder-identifikationsnummer.

mm) Udtrykket »dansk skatteyder-nummer« betyder dansk skatteyder-identifikationsnummer.

nn) Udtrykket »kontrollerende personer« betyder fysiske personer, der udøver kontrol over en enhed. For så vidt angår trusts betyder udtrykket stifteren, forvaltere, (eventuel) protektor, de begunstigede eller klassen af begunstigede og enhver anden fysisk person, der udøver ultimativ effektiv kontrol over trusten, og for så vidt angår et andet juridisk arrangement end en trust, betyder udtrykket personer i tilsvarende eller lignende stilling. Udtrykket »kontrollerende personer« skal fortolkes på en måde i overensstemmelse med anbefalingerne fra Financial Action Task Force.

2. Ethvert udtryk, som ikke på anden måde er defineret i denne aftale, skal, medmindre andet følger af sammenhængen, eller de kompetente myndigheder bliver enige om en fælles forståelse (som tilladt efter national lovgivning), tillægges den betydning, som det har på det tidspunkt i henhold til lovgivningen i den Part, som anvender aftalen, idet enhver betydning i denne Parts skattelove skal gå forud for den betydning, som dette udtryk er tillagt i denne Parts andre love.

Artikel 2

Forpligtelser til at fremskaffe og udveksle oplysninger med hensyn til indberetningspligtige konti

1. Medmindre bestemmelserne i artikel 3 medfører andet, skal hver Part fremskaffe de oplysninger, der er nærmere beskrevet i denne artikels stykke 2, med hensyn til alle indberetningspligtige konti og skal årligt udveksle disse oplysninger med den anden Part på automatisk basis i overensstemmelse med bestemmelserne i Overenskomstens artikel 26.

2. De oplysninger, der skal fremskaffes og udveksles, er:

a) For så vidt angår Danmark med hensyn til enhver amerikansk indberetningspligtig konto i ethvert indberettende dansk finansielt institut:

1) navn, adresse og amerikansk skatteyder-nummer for enhver specificeret amerikansk person, som er kontohaver af en sådan konto, og for så vidt angår en ikke-amerikansk enhed, som, efter iagttagelse af de procedurer for passende omhu, som er foreskrevet i bilag 1, bliver identificeret som havende en eller flere kontrollerende personer, der er specificerede amerikanske personer, navn, adresse og amerikansk skatteyder-nummer (hvis et sådant forefindes) for enhver sådan enhed og enhver sådan specificeret amerikansk person;

2) kontonummeret (eller hvad der til praktiske formål svarer dertil, hvis et kontonummer ikke forefindes);

3) navn og identitetsnummer på det indberettende danske finansielle institut;

4) kontoens saldo eller værdi (herunder, for så vidt angår en forsikringsaftale med kontantværdi eller annuitetsaftale, kontantværdien eller tilbagekøbsværdien) ved udløbet af det relevante kalenderår eller anden relevant indberetningsperiode eller, hvis kontoen er lukket i løbet af et sådant år, umiddelbart før lukningen;

5) for så vidt angår enhver forvaltningskonto:

A) det samlede bruttobeløb af renter, det samlede bruttobeløb af udbytter og det samlede bruttobeløb af anden indkomst genereret med hensyn til de aktiver, der findes på kontoen, i hvert tilfælde betalt eller tilskrevet kontoen (eller med hensyn til kontoen) i løbet af kalenderåret eller anden relevant indberetningsperiode; og

B) det samlede bruttoafkast ved salg eller indløsning af værdier, der er betalt eller tilskrevet kontoen i løbet af kalenderåret eller anden relevant indberetningsperiode, for så vidt angår hvilken det indberettende danske finansielle institut har optrådt som værge, mægler, nominel ejer eller i øvrigt som repræsentant for kontohaveren.

6) for så vidt angår enhver indskudskonto det samlede bruttobeløb af renter betalt eller tilskrevet kontoen i løbet af kalenderåret eller anden relevant indberetningsperiode; og

7) for så vidt angår enhver konto, som ikke er beskrevet i nr. 5 eller 6 i dette stykke, det samlede bruttobeløb betalt til eller godskrevet kontohaveren med hensyn til kontoen i løbet af kalenderåret eller anden relevant indberetningsperiode, for hvilket det indberettende danske finansielle institut er betalings- eller godskrivningsforpligtet, herunder det samlede beløb af eventuelle indløsningsbeløb betalt til kontohaveren i løbet af kalenderåret eller anden relevant indberetningsperiode.

b) For så vidt angår De Forenede Stater med hensyn til enhver dansk indberetningspligtig konto i ethvert indberettende amerikansk finansielt institut:

1) navn, adresse og dansk skatteyder-nummer for enhver person, der er hjemmehørende i Danmark og er kontohaver for kontoen;

2) kontonummeret (eller hvad der til praktiske formål svarer dertil, hvis et kontonummer ikke forefindes);

3) navn og identitetsnummer for det indberettende amerikanske finansielle institut;

4) bruttobeløbet af renter indbetalt på en indskudskonto;

5) bruttobeløbet af udbytter med amerikansk kilde betalt eller tilskrevet kontoen; og

6) bruttobeløbet af anden indkomst med amerikansk kilde betalt eller tilskrevet kontoen, i det omfang sådan indkomst er undergivet indberetningspligt efter kapitel 3 eller 61 i den amerikanske Internal Revenue Code, underafdeling A.

Artikel 3

Tidspunkt og fremgangsmåde for udveksling af oplysninger

1. Ved udvekslingsforpligtelsen efter artikel 2 kan beløbet og betalingsklassificeringen foretaget med hensyn til en amerikansk indberetningspligtig konto fastsættes i overensstemmelse med principperne i Danmarks skattelovgivning, og beløbet og klassificeringen af betalinger foretaget med hensyn til en dansk indberetningspligtig konto kan fastsættes i overensstemmelse med amerikansk føderal indkomstskattelovgivning.

2. Ved udvekslingsforpligtelsen efter artikel 2 skal udvekslede oplysninger angive den møntfod, i hvilken ethvert relevant beløb er angivet.

3. Ved udvekslingsforpligtelsen efter artikel 2, stykke 2, skal oplysningerne fremskaffes og udveksles med hensyn til 2013 og alle efterfølgende år, bortset fra at:

a) for så vidt angår Danmark:

1) de oplysninger, der skal fremskaffes og udveksles med hensyn til 2013 og 2014, er kun de oplysninger, der er angivet i litra a, nr. 1-4;

2) de oplysninger, der skal fremskaffes og udveksles med hensyn til 2015, er kun de oplysninger, der er angivet i litra a, nr. 1-7, bortset fra det bruttoafkast, der er angivet i litra a, nr. 5, underlitra B;

3) de oplysninger, der skal fremskaffes og udveksles med hensyn til 2016 og efterfølgende år, er de oplysninger, der er angivet i litra a, nr. 1-7;

b) for så vidt angår De Forenede Stater er de oplysninger, der skal fremskaffes og udveksles med hensyn til 2013 og efterfølgende år, de oplysninger, der er angivet i litra b.

4. Uanset denne artikels stykke 3 er parterne for så vidt angår enhver indberetningspligtig konto, som er en allerede eksisterende konto, medmindre andet følger af artikel 6, stykke 4, ikke forpligtet til at fremskaffe og lade indgå i de udvekslede oplysninger det danske skatteyder-nummer eller amerikanske skatteyder-nummer alt efter sammenhængen for enhver relevant person, hvis et sådant skatteyder-nummer ikke er arkivført hos det indberettende finansielle institut. I sådanne tilfælde skal parterne fremskaffe og lade indgå i de udvekslede oplysninger fødselsdatoen for den relevante person, hvis det indberettende finansielle institut har arkivført en sådan fødselsdato.

5. Medmindre andet følger af stykke 3 og 4 i denne artikel, skal de oplysninger, der er angivet i artikel 2, udveksles inden for ni måneder efter udløbet af det kalenderår, som oplysningerne vedrører. Uanset det foranstående skal oplysninger, der vedrører 2013, udveksles ikke senere end den 30. september 2015.

6. Danmarks og De Forenede Staters kompetente myndigheder skal indgå en aftale efter den fremgangsmåde ved indgåelse af gensidige aftaler, der er fastsat ved Overenskomstens artikel 25, som skal:

a) fastlægge fremgangsmåden for de forpligtelser til automatisk udveksling, som fremgår af artikel 2;

b) foreskrive de regler og fremgangsmåder, som måtte være nødvendige til gennemførelsen af artikel 5; og

c) fastlægge, i det omfang det er nødvendigt, fremgangsmåder for udvekslingen af de oplysninger, som indberettes efter artikel 4, stykke 1, litra b.

7. Alle oplysninger, som udveksles, er omfattet af den tavshedspligt og øvrige beskyttelse, som er foreskrevet i Overenskomsten, herunder de bestemmelser, som begrænser anvendelsen af de udvekslede oplysninger.

Artikel 4

Anvendelse af FATCA på danske finansielle institutter

1. Behandling af indberettende danske finansielle institutter. Ethvert indberettende dansk finansielt institut skal behandles som efterretteligt med hensyn til, og ikke undergivet indeholdelse efter, paragraf 1471 i den amerikanske Internal Revenue Code, hvis Danmark opfylder sine forpligtelser efter artikel 2 og 3 for så vidt angår et sådant indberettende dansk finansielt institut, og det indberettende danske finansielle institut:

a) identificerer amerikansk indberetningspligtige konti og årligt indberetter de oplysninger, der skal indberettes efter artikel 2, stykke 2, litra a, til den danske kompetente myndighed på det tidspunkt og efter de fremgangsmåder, der er foreskrevet i artikel 3;

b) for hvert af årene 2015 og 2016 årligt indberetter navnet på ethvert ikke-deltagende finansielt institut, hvortil det har foretaget betalinger, samt det samlede beløb af sådanne betalinger til den danske kompetente myndighed;

c) opfylder de registreringsforpligtelser, der anvendes på finansielle institutter i partnerjurisdiktioner;

d) i det omfang et indberettende dansk finansielt institut (i) fungerer som en kvalificeret mellemmand (qualified intermediary) (ved anvendelsen af paragraf 1441 i den amerikanske Internal Revenue Code), som har valgt at påtage sig en umiddelbar indeholdelsesforpligtelse efter afsnit A, kapitel 3, i den amerikanske Internal Revenue Code, (ii) er et udenlandsk interessentskab, som har valgt at fungere som et indeholdende udenlandsk interessentskab (ved anvendelsen af både paragraf 1441 og 1471 i den amerikanske Internal Revenue Code), eller (iii) er en udenlandsk trust, som har valgt at fungere som en indeholdende udenlandsk trust (ved anvendelsen af både paragraf 1441 og 1471 i den amerikanske Internal Revenue Code), indeholder 30 pct. af enhver kildeskattepligtig betaling med amerikansk kilde til ethvert ikke-deltagende finansielt institut; og

e) for så vidt angår et indberettende dansk finansielt institut, som ikke er omfattet af litra d i dette stykke, og som foretager en betaling af, eller fungerer som mellemmand for så vidt angår, en kildeskattepligtig betaling med amerikansk kilde til ethvert ikke-deltagende finansielt institut, skal det indberettende danske finansielle institut videregive de oplysninger, der er nødvendige for, at indeholdelse og indberetning kan foregå for så vidt angår en sådan betaling, til enhver umiddelbar betaler af en sådan kildeskattepligtig betaling med amerikansk kilde.

Uanset det foregående skal et indberettende dansk finansielt institut, for hvilket betingelserne i dette stykke ikke er opfyldt, ikke undergives indeholdelse efter paragraf 1471 i den amerikanske Internal Revenue Code, medmindre dette indberettende danske finansielle institut er klassificeret af IRS som et ikke-indberettende dansk finansielt institut i henhold til artikel 5, stykke 2, litra b.

2. Suspension af regler vedrørende uefterrettelige konti. De Forenede Stater kan ikke kræve, at et indberettende dansk finansielt institut skal indeholde skat efter paragraf 1471 eller 1472 i den amerikanske Internal Revenue Code for så vidt angår en konto tilhørende en uefterrettelig kontohaver (som fastlagt i paragraf 1471 (d) (6), i den amerikanske Internal Revenue Code) eller skal lukke en sådan konto, hvis De Forenede Staters kompetente myndighed modtager de oplysninger, der er angivet i artikel 2, stykke 2, litra a, medmindre bestemmelserne i artikel 3 medfører andet, for så vidt angår en sådan konto.

3. Særlige regler for behandlingen af pensionsordninger. De Forenede Stater skal behandle danske pensionsordninger, som nævnt og beskrevet i bilag II, som et skønnet efterretteligt fremmed finansielt institut eller en fritaget retmæssig ejer, alt efter sammenhængen, ved anvendelsen af paragraf 1471 i den amerikanske Internal Revenue Code. Ved anvendelsen heraf omfatter en dansk pensionsordning en enhed, der er oprettet eller beliggende i Danmark og undergivet danske regler, eller et foruddefineret aftalemæssigt eller juridisk arrangement, som drives med det formål at yde pensioner eller andre tilbagetrækningsydelser eller at indtjene indkomst for at kunne yde sådanne fordele i overensstemmelse med dansk lovgivning, og som er reguleret for så vidt angår indbetalinger, udbetalinger, indberetning, sponsorskab og beskatning.

4. Identifikation og behandling af andre skønnet efterrettelige fremmede finansielle institutter og fritagne retmæssige ejere. De Forenede Stater skal behandle ethvert ikke-indberettende dansk finansielt institut som et skønnet efterretteligt fremmed finansielt institut eller en fritaget retmæssig ejer, alt efter sammenhængen, ved anvendelsen af paragraf 1471 i den amerikanske Internal Revenue Code.

5. Særlige regler for forbundne enheder, der er ikke-deltagende finansielle institutter. Hvis et dansk finansielt institut, som i øvrigt opfylder betingelserne i stykke 1 i denne artikel eller er omfattet af stykke 3 eller 4 i denne artikel, har en forbundet enhed eller filial, som opererer i en jurisdiktion, som forhindrer, at en sådan forbundet enhed eller filial opfylder kravene til et deltagende fremmed finansielt institut eller et skønnet efterretteligt fremmed finansielt institut ved anvendelsen af paragraf 1471 i den amerikanske Internal Revenue Code, skal et sådant dansk finansielt institut fortsat anses for at overholde betingelserne i denne aftale og skal fortsat behandles som et skønnet efterretteligt fremmed finansielt institut eller en fritaget retmæssig ejer ved anvendelsen af paragraf 1471 i den amerikanske Internal Revenue Code på betingelse af, at:

a) det danske finansielle institut behandler enhver sådan forbundet enhed eller filial som et udskilt ikke-deltagende finansielt institut ved anvendelsen af alle indberetnings- og indeholdelsesforpligtelser i denne aftale, og enhver sådan forbundet enhed eller filial giver sig til kende over for sine indeholdelsespligtige repræsentanter som et ikke-deltagende finansielt institut;

b) enhver sådan forbundet enhed eller filial identificerer sine amerikanske konti og indberetter de oplysninger for så vidt angår sådanne konti, som kræves efter paragraf 1471 i den amerikanske Internal Revenue Code, i det omfang dette er tilladt efter den relevante lovgivning, som finder anvendelse på den forbundne enhed eller filial; og

c) en sådan forbundet enhed eller filial ikke målrettet søger at tiltrække amerikanske konti tilhørende personer, der ikke er hjemmehørende i den jurisdiktion, hvori den pågældende forbundne enhed eller filial er beliggende, eller konti hos ikke-deltagende finansielle institutter, der ikke er oprettet i den jurisdiktion, hvori den pågældende forbundne enhed eller filial er beliggende, og denne forbundne enhed eller filial ikke anvendes af det danske finansielle institut eller en anden forbundet enhed til at omgå forpligtelserne efter denne aftale eller efter paragraf 1471 i den amerikanske Internal Revenue Code, alt efter sammenhængen.

Artikel 5

Samarbejde om efterrettelighed og håndhævelse

1. Ubetydelige og administrative fejl. Medmindre andre vilkår er fastsat i en aftale mellem de kompetente myndigheder indgået i overensstemmelse med artikel 3, stykke 6, kan en kompetent myndighed rette en forespørgsel direkte til et indberettende finansielt institut i den anden jurisdiktion, når den har grund til at tro, at administrative fejl eller andre ubetydelige fejl kan have ført til ukorrekt eller ufuldstændig indberetning af oplysninger eller har medført andre overtrædelser af denne aftale. Aftalen mellem de kompetente myndigheder kan fastsætte, at en kompetent myndighed skal give meddelelse til den anden Parts kompetente myndighed, når den førstnævnte kompetente myndighed retter en sådan forespørgsel til et indberettende finansielt institut i den anden jurisdiktion angående det indberettende finansielle instituts overholdelse af de betingelser, der er fastsat i denne aftale.

2. Væsentlig uefterrettelighed.

a) En kompetent myndighed skal give meddelelse til den anden Parts kompetente myndighed, når den førstnævnte kompetente myndighed har fastslået, at der foreligger væsentlig uefterrettelighed i forhold til forpligtelserne efter denne aftale med hensyn til et indberettende finansielt institut i den anden jurisdiktion. Den kompetente myndighed i denne anden Part skal anvende sin interne lovgivning (herunder gældende sanktioner) for at imødegå den væsentlige uefterrettelighed, der er beskrevet i meddelelsen.

b) Hvis, i tilfælde af et indberettende dansk finansielt institut, sådanne håndhævelsesforanstaltninger ikke løser uefterretteligheden inden for en periode på 18 måneder fra det tidspunkt, hvor meddelelse om væsentlig uefterrettelighed først blev givet, behandler De Forenede Stater det indberettende danske finansielle institut som et ikke-deltagende finansielt institut. IRS stiller en liste til rådighed over alle indberettende danske finansielle institutter og andre partnerjurisdiktioners finansielle institutter, som behandles som ikke-deltagende finansielle institutter i henhold til dette stykke.

3. Benyttelse af tredjepartstjenesteydere. Hver Part kan tillade indberettende finansielle institutter at benytte tredjepartstjenesteydere til at opfylde de forpligtelser, som en Part har pålagt dem, som forudsat i denne aftale, men disse forpligtelser forbliver det indberettende finansielle instituts ansvar.

4. Forebyggelse af omgåelse. Parterne skal indføre de foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at hindre finansielle institutter i at anlægge forretningsgange, som tager sigte på at omgå indberetning, som kræves efter denne aftale.

Artikel 6

Gensidig forpligtelse til at fortsætte med at forstærke effektiviteten af informationsudveksling og gennemsigtighed

1. Gensidighed. Regeringen i De Forenede Stater anerkender behovet for at opnå lige niveauer for gensidig automatisk udveksling af oplysninger med Danmark. Regeringen i De Forenede Stater forpligter sig til yderligere at forbedre gennemsigtigheden og forstærke udvekslingsforbindelsen med Danmark ved at fortsætte gennemførelsen af regler og fremme og støtte relevant lovgivning for at opnå sådanne lige niveauer for gensidig automatisk udveksling.

2. Behandlingen af gennemstrømning af betalinger og bruttoafkast. Parterne forpligter sig til, sammen med hinanden og med andre partnere, at arbejde for at udvikle en praktisk og effektiv alternativ tilgang for at opnå de politiske mål for indeholdelse vedrørende fremmede gennemstrømning af betalinger og bruttoafkast, som minimerer belastning.

3. Udvikling af en fælles indberetnings- og udvekslingsmodel. Parterne forpligter sig til sammen med andre partnere, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og Den Europæiske Union at arbejde for at tilpasse vilkårene i denne aftale til en fælles model for automatisk udveksling af oplysninger, herunder udvikling af standarder for indberetning og passende omhu for finansielle institutter.

4. Dokumentation for konti, der føres pr. den 1. januar 2014. Med hensyn til indberetningspligtige konti, der er allerede eksisterende konti ført af et indberettende finansielt institut:

a) forpligter De Forenede Stater sig til at indføre regler pr. den 1. januar 2017, der forpligter indberettende amerikanske finansielle institutter til, med virkning for indberetninger vedrørende 2017 og efterfølgende år, at fremskaffe og indberette det danske skatteyder-nummer for enhver kontohaver af en dansk indberetningspligtig konto som foreskrevet i artikel 2, stykke 2, litra b, nr. 1; og

b) forpligter Danmark sig til at indføre regler pr. den 1. januar 2017, der forpligter indberettende danske finansielle institutter til, med virkning for indberetninger vedrørende 2017 og efterfølgende år, at fremskaffe det amerikanske skatteyder-nummer for enhver specificeret amerikansk person som foreskrevet i artikel 2, stk. 2, litra a, nr. 1.

Artikel 7

Sammenhæng i anvendelsen af FATCA på partnerjurisdiktioner

1. Danmark tildeles fordelen af eventuelle mere gunstige vilkår efter artikel 4 eller bilag 1 til denne aftale, for så vidt angår anvendelsen af FATCA på danske finansielle institutter, der tildeles en anden partnerjurisdiktion ved en underskrevet bilateral aftale, ifølge hvilken partnerjurisdiktionen forpligter sig til at påtage sig de samme forpligtelser som Danmark, som angivet i artikel 2 og 3 i denne aftale, og under forudsætning af de samme vilkår og betingelser som beskrevet deri og i artikel 5-9 i denne aftale.

2. De Forenede Stater skal underrette Danmark om sådanne eventuelle mere gunstige vilkår og skal automatisk anvende sådanne mere fordelagtige vilkår på denne aftale, som om de var specificeret i denne aftale, med virkning fra datoen for ikrafttræden af den aftale, der indeholder de mere gunstige vilkår.

Artikel 8

Konsultationer og ændringer

1. I tilfælde af, at der opstår vanskeligheder ved gennemførelsen af denne aftale, kan hver af parterne anmode om konsultation for at udvikle passende foranstaltninger til at sikre opfyldelsen af denne aftale.

2. Denne aftale kan ændres med parternes gensidige skriftlige samtykke. Medmindre andet aftales, træder en sådan ændring i kraft ved anvendelsen af de samme fremgangsmåder som foreskrevet i artikel 10, stykke 1.

Artikel 9

Bilag

Bilagene udgør en integreret del af denne aftale.

Artikel 10

Aftalens varighed

1. Parterne underretter skriftligt hinanden, når deres nødvendige interne fremgangsmåder for, at aftalen kan træde i kraft, er gennemført. Aftalen træder i kraft på den seneste af datoerne den 1. januar 2013 eller datoen for den seneste af de nævnte underretninger og forbliver i kraft, indtil den opsiges.

2. Hver af Parterne kan opsige aftalen ved at give skriftlig meddelelse om opsigelse til den anden Part. En sådan opsigelse har virkning fra den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på 12 måneder, der løber fra datoen for meddelelsen om opsigelse.

3. Parterne skal forud for den 31. december 2016 konsultere hinanden i samarbejdets ånd om ændringer til denne aftale, der måtte være nødvendige for at afspejle fremskridt i de forpligtelser, der er angivet i artikel 6.

Til bekræftelse har undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede af deres respektive regeringer, underskrevet denne aftale.

Udfærdiget i Paris, i to eksemplarer, den 15. november 2012.

For Amerikas Forenede Staters regering

MANAL CORWIN

For Kongeriget Danmarks regering

IVAR NORDLAND

BILAG I

FORPLIGTELSER TIL PASSENDE OMHU (DUE DILIGENCE) VED IDENTIFIKATION OG INDBERETNING AF AMERIKANSK INDBERETNINGSPLIGTIGE KONTI OG BETALINGER TIL VISSE IKKE-DELTAGENDE FINANSIELLE INSTITUTTER

I. Generelt

A. Danmark skal forpligte indberettende danske finansielle institutter til at anvende de procedurer for passende omhu, der er indeholdt i dette bilag I, til at identificere amerikansk indberetningspligtige konti og konti ejet af ikke-deltagende finansielle institutter.

B. I forbindelse med aftalen gælder:

1. Alle beløb i amerikanske dollars skal anses for at indbefatte de tilsvarende beløb i andre valutaer.

2. En kontos saldo eller værdi skal være fastsat pr. den sidste dag i kalenderåret eller anden relevant indberetningsperiode.

3. Når en saldo- eller værdigrænse skal fastsættes pr. den sidste dag i kalenderåret i henhold til dette bilag I, skal den relevante saldo eller værdi fastsættes pr. den sidste dag i den indberetningsperiode, som udløber med eller i vedkommende kalenderår.

4. Med forbehold for afsnit II. E (1) skal en konto behandles som en amerikansk indberetningspligtig konto fra og med den dato, hvor den identificeres som værende en sådan i henhold til procedurerne for passende omhu i dette bilag I.

5. Medmindre andet er angivet, skal oplysninger med hensyn til en amerikansk indberetningspligtig konto indberettes årligt i kalenderåret efter det år, som oplysningerne vedrører.

C. Som et alternativ til procedurerne beskrevet i hvert afsnit i dette bilag I kan Danmark tillade sine indberettende danske finansielle institutter at basere sig på procedurerne beskrevet i relevante amerikanske skatteforskrifter for at fastslå, om en konto er en amerikansk indberetningspligtig konto eller en konto ejet af et ikke-deltagende finansielt institut.

II. Allerede eksisterende person-konti. Følgende regler og procedurer finder anvendelse med henblik på at identificere amerikansk indberetningspligtige konti blandt allerede eksisterende konti ejet af personer (»allerede eksisterende person-konti«).

A. Konti, hvor der ikke er pligt til undersøgelse, identifikation eller indberetning. Medmindre det indberettende danske finansielle institut vælger andet, hvor gennemførelsesbestemmelserne i Danmark giver mulighed for et sådant valg, er der ikke pligt til at undersøge, identificere eller indberette følgende konti som amerikansk indberetningspligtige konti:

1. Med forbehold for underpunkt E (2) i dette afsnit, allerede eksisterende person-konti med en saldo eller værdi, der ikke overstiger 50.000 USD pr. den 31. december 2013.

2. Med forbehold for underpunkt E (2) i dette afsnit, allerede eksisterende person-konti, som er forsikringsaftaler med kontantværdi eller annuitetsaftaler med en saldo eller værdi på 250.000 USD eller derunder pr. den 31. december 2013.

3. Allerede eksisterende person-konti, som er forsikringsaftaler med kontantværdi eller annuitetsaftaler, forudsat at love eller forskrifter i Danmark eller De Forenede Stater i praksis forhindrer salg af forsikringsaftaler med kontantværdi eller annuitetsaftaler til nogen, som er hjemmehørende i De forenede Stater, som f.eks. at det relevante finansielle institut ikke har den krævede registrering i henhold til amerikansk ret, og dansk ret indeholder pligt til indberetning eller indeholdelse af kildeskat med hensyn til forsikringsprodukter ejet af nogen, der er hjemmehørende i Danmark.

4. Enhver indskudskonto med en saldo eller værdi på 50.000 USD eller mindre.

B. Undersøgelsesprocedurer for allerede eksisterende person-konti med en saldo eller værdi pr. den 31. december 2013, som overstiger 50.000 USD (250.000 USD for en forsikringsaftale med kontantværdi eller annuitetsaftale), men som ikke overstiger 1.000.000 USD (»Lavværdikonti«)

1. Søgning i elektroniske arkiver. Det indberettende danske finansielle institut skal undersøge elektronisk søgbare data opbevaret af det indberettende danske finansielle institut for hvert af følgende amerikanske indicier:

a) identifikation af kontohaver som amerikansk statsborger eller hjemmehørende i De Forenede Stater,

b) entydig angivelse af amerikansk fødested,

c) nuværende amerikansk post- eller bopælsadresse (herunder en amerikansk postboksadresse eller amerikansk c/o-adresse),

d) nuværende amerikansk telefonnummer,

e) stående instruktioner om at overføre midler til en konto ført i De Forenede Stater,

f) gældende fuldmagt eller underskriftsret tildelt en person med en amerikansk adresse, eller

g) en c/o-adresse eller opbevaringsadresse, som er den eneste adresse, det indberetningspligtige danske finansielle institut har for kontohaveren. I tilfælde af en allerede eksisterende person-konto, som er en lavværdikonto, skal en c/o-adresse uden for De Forenede Stater ikke behandles som et amerikansk indicium.

2. Hvis ingen af de amerikanske indicier angivet i dette afsnits underpunkt B (1) opdages i den elektroniske søgning, er der ingen pligt til yderligere handling, indtil der sker en ændring i omstændigheder omhandlet i dette afsnits underpunkt C (2) med hensyn til kontoen, som resulterer i, at et eller flere amerikanske indicier sættes i forbindelse med kontoen.

3. Hvis nogen af de amerikanske indicer angivet i dette afsnits underpunkt B (1) opdages i den elektroniske søgning, skal det indberettende danske finansielle institut behandle kontoen som en amerikansk indberetningspligtig konto, medmindre det vælger at anvende dette afsnits underpunkt B (4), og en af undtagelserne i dette underpunkt gælder for denne konto.

4. Uanset et fund af amerikanske indicier i henhold til dette afsnits underpunkt B (1) er et indberettende dansk finansielt institut ikke forpligtet til at behandle en konto som en amerikansk indberetningspligtig konto i følgende tilfælde:

a) Hvis kontohaverinformationerne entydigt angiver et amerikansk fødested, og det indberetningspligtige danske institut indhenter eller tidligere har undersøgt og arkivfører dokumentation i form af:

1) en egenerklæring om, at kontohaveren hverken er en amerikansk statsborger eller er hjemmehørende i De Forenede Stater i skattemæssig henseende (hvilket kan ske på IRS blanket W-8 eller i anden lignende aftalt form),

2) et ikke-amerikansk pas eller anden myndighedsudstedt legitimation, som dokumenterer kontohaverens indfødsret i et andet land end De Forenede Stater, og

3) en kopi af kontohaverens certifikat for fortabelse af amerikansk statsborgerskab eller en rimelig forklaring på:

a) grunden til, at kontohaveren ikke har et sådant certifikat på trods af, at vedkommende har givet afkald på amerikansk statsborgerskab, eller

b) grunden til, at kontohaveren ikke er blevet tildelt amerikansk statsborgerskab ved fødslen.

b) Hvis kontohaverinformationerne indeholder nuværende amerikansk post- eller bopælsadresse eller et eller flere amerikanske telefonnumre, som er de eneste telefonnumre med tilknytning til kontoen, og det indberetningspligtige danske institut indhenter eller tidligere har undersøgt og arkivfører dokumentation i form af:

1) en egenerklæring om, at kontohaveren ikke er en amerikansk statsborger eller hjemmehørende i De Forenede Stater i skattemæssig henseende (hvilket kan ske på IRS blanket W-8 eller i anden lignende aftalt form), og

2) et ikke-amerikansk pas eller anden myndighedsudstedt legitimation, som dokumenterer kontohaverens indfødsret i et andet land end De Forenede Stater.

c) Hvis kontohaverinformationerne indeholder stående instruktioner om at overføre midler til en konto ført i De Forenede Stater, og det indberettende danske finansielle institut indhenter eller tidligere har undersøgt og arkivfører dokumentation i form af:

1) en egenerklæring om, at kontohaveren ikke er en amerikansk statsborger eller hjemmehørende i De Forenede Stater i skattemæssig henseende (hvilket kan ske på IRS blanket W-8 eller i anden lignende aftalt form), og

2) dokumentation som defineret i afsnit VI. D i dette bilag I, som fastslår kontohaverens ikke-amerikanske status.

d) Hvis kontohaverinformationerne indeholder en gældende fuldmagt eller underskriftsret tildelt en person, som har en amerikansk adresse, har en c/o-adresse eller opbevaringsadresse, som er den eneste adresse angivet for kontohaveren, eller har et eller flere amerikanske telefonnumre (hvis et ikke-amerikansk telefonnummer også er tilknyttet kontoen), og det indberettende danske finansielle institut indhenter eller tidligere har undersøgt og arkivfører dokumentation i form af:

1) en egenerklæring om, at kontohaveren ikke er en amerikansk statsborger eller hjemmehørende i De Forenede Stater i skattemæssig henseende (hvilket kan ske på IRS blanket W-8 eller i anden lignende aftalt form), eller

2) dokumentation som defineret i afsnit VI. D i dette bilag I, som fastslår kontohaverens ikke-amerikanske status.

C. Yderligere procedurer, som finder anvendelse på allerede eksisterende personlige konti, som er lavværdikonti

1. Undersøgelse af amerikanske indicier for allerede eksisterende konti, som er lavværdikonti, skal være afsluttet senest den 31. december 2015.

2. Hvis der sker en ændring af omstændigheder med hensyn til en allerede eksisterende person-konto, som er en lavværdikonto, som resulterer i, at et eller flere amerikanske indicier som omhandlet i dette afsnits underpunkt B (1) sættes i forbindelse med kontoen, skal det indberettende danske finansielle institut behandle kontoen som en amerikansk indberetningspligtig konto, medmindre dette afsnits underpunkt B (4) finder anvendelse.

3. Med undtagelse af indskudskonti som omhandlet i dette afsnits underpunkt A (4) skal enhver allerede eksisterende konto, der er identificeret som en amerikansk indberetningspligtig konto i henhold til dette afsnit, behandles som en amerikansk indberetningspligtig konto i alle efterfølgende år, medmindre kontohaveren ophører med at være en specificeret amerikansk person.

D. Udvidede undersøgelsesprocedurer for allerede eksisterende person-konti med en saldo eller værdi, som overstiger 1.000.000 USD pr. den 31. december 2013 eller den 31. december i ethvert efterfølgende år (højværdikonti)

1. Søgning i elektroniske arkiver. Det indberettende danske finansielle institut skal undersøge elektronisk søgbare data opbevaret af det indberettende danske finansielle institut for hvert af de amerikanske indicier, som er angivet i dette afsnits underpunkt B (1).

2. Søgning i papirarkiver. Hvis det indberettende danske finansielle instituts elektronisk søgbare databaser indeholder felter for og opfanger alle oplysninger som omhandlet i dette afsnits underpunkt D (3), er der ingen pligt til yderligere søgning i papirarkiver. Hvis de elektroniske databaser ikke opfanger alle disse oplysninger, skal det indberettende danske finansielle institut, for så vidt angår højværdikonti, også undersøge de nuværende kundesagsakter og, i det omfang de ikke indgår i de nuværende kundesagsakter, følgende dokumenter med tilknytning til kontoen, som det indberettende danske finansielle institut har indhentet inden for de seneste fem år, for hvert af de amerikanske indicier, som omhandlet i dette afsnits underpunkt B (1):

a) den seneste dokumentation indhentet med hensyn til kontoen;

b) den seneste kontooprettelsesaftale eller -dokumentation;

c) den seneste dokumentation indhentet af det indberettende danske finansielle institut i henhold til AML/KYC-procedurer eller med andre regulatoriske formål;

d) enhver gældende fuldmagt eller ethvert gældende underskriftsretsskema; og

e) enhver stående instruktion om at overføre midler.

3. Undtagelse, når databaser indeholder tilstrækkelige oplysninger. Et indberettende dansk finansielt institut er ikke forpligtet til at foretage søgningen i papirarkiv som omhandlet i dette afsnits underpunkt D (2), hvis det indberettende dansk finansielt instituts elektronisk søgbare oplysninger indeholder følgende:

a) kontohaverens nationalitet eller bopælstatus;

b) kontohaverens bopælsadresse og postadresse, som på det aktuelle tidspunkt er registreret hos det indberettende danske finansielle institut;

c) kontohaverens eventuelle telefonnummer eller -numre, som på det aktuelle tidspunkt er registreret hos det indberettende danske finansielle institut;

d) om der er stående instruktioner om at overføre midler på kontoen til en anden konto (herunder en konto i en anden filial af det indberettende danske finansielle institut eller et andet finansielt institut),

e) om der er en aktuel c/o-adresse eller opbevaringsadresse for kontohaveren; og

f) om der er nogen fuldmagt eller underskriftsret for kontoen.

4. Forespørgsel til kundeansvarlig om aktuelt kendskab. Ud over søgningerne i elektroniske arkiver og papirarkiver som omhandlet ovenfor skal det indberettende danske finansielle institut behandle enhver højværdikonto tildelt en kundeansvarlig (herunder enhver konto lagt sammen med en sådan konto) som en amerikansk indberetningspligtig konto, hvis den kundeansvarlige har aktuel viden om, at kontohaveren er en specificeret amerikansk person.

5. Virkning af, at der opdages amerikanske indicier

a) Hvis ingen amerikanske indicier som omhandlet i dette afsnits underpunkt B (1) bliver opdaget i den udvidede undersøgelse af højværdikonti beskrevet ovenfor, og kontoen ikke er identificeret som ejet af en specificeret amerikansk person efter dette afsnits underpunkt D (4), er ingen yderligere handling påkrævet, indtil der sker en ændring i omstændigheder omhandlet i dette afsnits underpunkt E (4).

b) Hvis nogen af de amerikanske indicier som omhandlet i dette afsnits underpunkt B (1) bliver opdaget i den udvidede undersøgelse af højværdikonti beskrevet ovenfor, eller hvis der sker en efterfølgende ændring af omstændigheder, som resulterer i, at et eller flere amerikanske indicier sættes i forbindelse med kontoen, skal det indberettende danske finansielle institut behandle kontoen som en amerikansk indberetningspligtig konto, medmindre dette afsnits underpunkt B (4) finder anvendelse.

c) Med undtagelse af indskudskonti beskrevet i dette afsnits punkt A (4) skal enhver allerede eksisterende person-konto, som er identificeret som en amerikansk indberetningspligtig konto efter dette afsnit, behandles som en amerikansk indberetningspligtig konto i alle efterfølgende år, medmindre kontohaveren ophører med at være en specificeret amerikansk person.

E. Yderligere procedurer, som finder anvendelse på højværdikonti

1. Hvis en allerede eksisterende person-konto er en højværdikonto pr. den 31. december 2013, skal det indberettende danske finansielle institut gennemføre de udvidede undersøgelsesprocedurer beskrevet i dette afsnits punkt D med hensyn til sådanne konti senest den 31. december 2014. Hvis en sådan konto på grundlag af denne undersøgelse bliver identificeret som en amerikansk indberetningspligtig konto, skal det indberettende danske finansielle institut indberette de krævede oplysninger om den pågældende konto med hensyn til 2013 og 2014 i den første indberetning om kontoen. For alle efterfølgende år skal oplysninger om kontoen indberettes på årlig basis.

2. Hvis en allerede eksisterende person-konto ikke er en højværdikonto pr. den 31. december 2013, men bliver en højværdikonto pr. den sidste dag i et efterfølgende kalenderår, skal det indberettende danske finansielle institut gennemføre de udvidede undersøgelsesprocedurer beskrevet i dette afsnits punkt D med hensyn til en sådan konto inden for seks måneder efter den sidste dag i det kalenderår, i hvilket kontoen bliver en højværdikonto. Hvis en sådan konto på grundlag af denne undersøgelse bliver identificeret som en amerikansk indberetningspligtig konto, skal det indberettende danske finansielle institut indberette de krævede oplysninger om den pågældende konto med hensyn til det år, i hvilket den er identificeret som en amerikansk indberetningspligtig konto, og efterfølgende år på årlig basis.

3. Når et indberettende dansk finansielt institut anvender de udvidede undersøgelsesprocedurer som omhandlet ovenfor på en højværdikonto, skal det indberettende danske finansielle institut ikke være forpligtet til at anvende sådanne procedurer igen, bortset fra forespørgsel til den kundeansvarlige som omhandlet i dette afsnits underpunkt D (4), på den samme højværdikonto i noget efterfølgende år.

4. Hvis der sker en ændring i omstændighederne med hensyn til en højværdikonto, som resulterer i, at et eller flere amerikanske indicier som omhandlet i dette afsnits underpunkt B (1) sættes i forbindelse med kontoen, skal det indberettende danske finansielle institut behandle kontoen som en amerikansk indberetningspligtig konto, medmindre dette afsnits underpunkt B (4) finder anvendelse.

5. Et indberettende dansk finansielt institut skal indføre procedurer, som sikrer, at en kundeansvarlig identificerer enhver ændring i omstændigheder vedrørende en konto. Hvis en kundeansvarlig for eksempel bliver underrettet om, at kontohaveren har en ny postadresse i De Forenede Stater, skal det indberettende danske finansielle institut være forpligtet til at behandle den nye adresse som en ændring i omstændigheder og skal være forpligtet til at indhente den relevante dokumentation fra kontohaveren.

III. Nye person-konti. Følgende regler og procedurer finder anvendelse med henblik på at identificere amerikansk indberetningspligtige konti blandt konti ejet af personer og oprettet den 1. januar 2014 eller senere (»nye person-konti«).

A. Konti, hvor der ikke er pligt til undersøgelse, identifikation eller indberetning. Medmindre det indberettende danske finansielle institut vælger andet, hvor gennemførelsesbestemmelserne i Danmark giver mulighed for et sådant valg, gælder:

1. Der er ikke pligt til at undersøge, identificere eller indberette en ny person-konto, som er en indskudskonto, som en amerikansk indberetningspligtig konto, medmindre kontosaldoen overstiger 50.000 USD ved udgangen af et kalenderår eller anden relevant indberetningsperiode.

2. Der er ikke pligt til at undersøge, identificere eller indberette en ny person-konto, som er en forsikringsaftale med kontantværdi, som en amerikansk indberetningspligtig konto, medmindre kontantværdien overstiger 50.000 USD ved udgangen af et kalenderår eller anden relevant indberetningsperiode.

B. Andre nye person-konti. Med hensyn til nye person-konti, som ikke er omhandlet i dette afsnits punkt A, skal det indberettende danske finansielle institut indhente en egenerklæring ved oprettelsen af kontoen, hvilken kan være en del af kontooprettelsesdokumentationen, og som sætter det indberettende danske finansielle institut i stand til at fastslå, om kontohaveren er hjemmehørende i De Forenede Stater i skattemæssig henseende (i denne sammenhæng anses en amerikansk statsborger for at være hjemmehørende i De Forenede Stater i skattemæssig henseende, selv om kontohaveren også er skattemæssigt hjemmehørende i et andet land), og bekræfte rimeligheden af en sådan egenerklæring på grundlag af oplysninger indhentet af det indberettende danske finansielle institut i forbindelse med oprettelse af kontoen, herunder enhver dokumentation indhentet i henhold til AML/KYC-procedurer.

C. Hvis egenerklæringen fastslår, at kontohaveren er hjemmehørende i De Forenede Stater i skattemæssig henseende, skal det indberettende danske finansielle institut behandle kontoen som en amerikansk indberetningspligtig konto og indhente en egenerklæring, som omfatter kontohaverens amerikanske skatteyder-nummer (hvilket kan ske på IRS blanket W-9 eller i anden lignende aftalt form).

D. Hvis der sker en ændring af omstændigheder med hensyn til en ny person-konto, som medfører, at det indberettende danske finansielle institut får viden om eller grund til at vide, at den oprindelige egenerklæring er forkert eller upålidelig, kan det indberettende danske finansielle institut ikke basere sig på den oprindelige egenerklæring og skal indhente en gyldig egenerklæring, som fastslår, om kontohaveren er amerikansk statsborger eller hjemmehørende i De Forende Stater i skattemæssig henseende. Hvis det indberettende danske finansielle institut ikke er i stand til at indhente en gyldig egenerklæring, skal det indberettende danske finansielle institut behandle kontoen som en amerikansk indberetningspligtig konto.

IV. Allerede eksisterende enheds-konti. Følgende regler og procedurer finder anvendelse med henblik på at identificere amerikanske indberetningspligtige konti og konti ført af ikke-deltagende finansielle institutter blandt allerede eksisterende konti, der føres af enheder (»allerede eksisterende enheds-konti«).

A. Enheds-konti, hvor der ikke er pligt til undersøgelse, identifikation eller indberetning. Medmindre det indberettende danske finansielle institut vælger andet, hvor gennemførelsesbestemmelserne i Danmark giver mulighed for et sådant valg, er der ikke pligt til at undersøge, identificere eller indberette allerede eksisterende enheds-konti med kontosaldi, der ikke overstiger 250.000 USD pr. den 31. december 2013, som amerikansk indberetningspligtige konti, indtil kontosaldoen overstiger 1.000.000 USD.

B. Enheds-konti, der skal undersøges. Allerede eksisterende enheds-konti, der har en kontosaldo eller værdi, der overstiger 250.000 USD pr. den 31. december 2013, og allerede eksisterende enheds-konti, der oprindelig ikke overstiger 250.000 USD, men hvor kontosaldoen efterfølgende overstiger 1.000.000 USD, skal undersøges i overensstemmelse med procedurerne i punkt D i dette afsnit.

C. Enheds-konti, hvor indberetning er påkrævet. Med hensyn til allerede eksisterende enheds-konti beskrevet i punkt B i dette afsnit skal kun konti, der ejes af en eller flere enheder, der er specificerede amerikanske personer, eller af passive NFFE'er med en eller flere kontrollerende personer, der er amerikanske statsborgere eller hjemmehørende i USA, behandles som amerikansk indberetningspligtige konti. Herudover skal konti ejet af ikke-deltagende finansielle institutter behandles som konti, for hvilke de samlede betalinger som beskrevet i aftalens artikel 4, stykke 1, litra b bliver indberettet til den danske kompetente myndighed.

D. Undersøgelsesprocedurer til identifikation af enheds-konti, hvor indberetning er påkrævet. For allerede eksisterende enheds-konti beskrevet i punkt B i dette afsnit skal det indberettende danske finansielle institut anvende følgende undersøgelsesprocedurer for at afgøre, om kontoen ejes af en eller flere specificerede amerikanske personer, af passive NFFE'er med en eller flere kontrollerende personer, som er amerikanske statsborgere eller hjemmehørende i USA, eller af et ikke-deltagende finansielt institut:

1. Afgøre, om enheden er en specificeret amerikansk person.

a) Undersøge oplysninger, der opbevares ud fra regulatoriske eller kundeforholdsmæssige formål (herunder information, der indhentes i henhold til AML/KYC-procedurer), for at afgøre, om oplysningen indikerer, at enheds-kontohaveren er en amerikansk person. I denne henseende skal oplysninger, der indikerer, at en enhed er en amerikansk person indbefatte amerikansk indregistrerings- eller organiseringssted eller en amerikansk adresse.

b) Hvis oplysninger indikerer, at enheds-kontohaveren er en amerikansk person, skal det indberettende danske finansielle institut behandle kontoen som en amerikansk indberetningspligtig konto, medmindre det indhenter en egenerklæring fra kontohaveren (hvilket kan ske på en IRS-blanket W-8 eller W-9, eller i anden lignende aftalt form), eller det med rimelighed kan afgøre, at kontohaveren ikke er en specificeret amerikansk person baseret på oplysninger, der er i dets besiddelse, eller som er offentligt tilgængelige.

2. Afgøre, om en ikke-amerikansk enhed er et finansielt institut.

a) Undersøge oplysninger, der opbevares til regulatoriske eller kundeforholdsmæssige formål (herunder oplysninger, der indhentes i henhold til AML/KYC-procedurer), for at afgøre, om oplysningerne indikerer, at enheds-kontohaveren er et finansielt institut.

b) Hvis oplysningerne indikerer, at enheds-kontohaveren er et finansielt institut, er kontoen ikke en amerikansk indberetningspligtig konto.

3. Afgøre, om et finansielt institut er et ikke-deltagende finansielt institut, for hvilket betalinger er omfattet af samlet indberetning efter aftalens artikel 4, stykke 1, litra b).

a) Hvis kontohaveren er et dansk finansielt institut eller et andet partnerjurisdiktions finansielt institut, er der ikke pligt til yderligere undersøgelse, identifikation eller indberetning med hensyn til kontoen, medmindre andet følger af litra b i dette nummer.

b) Et dansk finansielt institut eller et andet partnerjurisdiktions finansielt institut skal behandles som et ikke-deltagende finansielt institut, hvis det er identificeret som et sådant af IRS ifølge aftalens artikel 5, stykke 2.

c) Hvis kontohaveren ikke er et dansk finansielt institut eller et andet partnerjurisdiktions finansielt institut, skal det indberettende danske finansielle institut behandle enheden som et ikke-deltagende finansielt institut, til hvilket betalinger er indberetningspligtige efter aftalens artikel 4, stykke 1, litra b, medmindre det indberettende danske finansielle institut:

1) indhenter en egenerklæring (hvilket kan ske på en IRS-blanket W-8 eller i en lignende aftalt form) fra enheden, om at den er et certificeret skønnet efterretteligt fremmed finansielt institut, en fritaget retmæssig ejer eller et undtaget fremmed finansielt institut, som disse begreber er defineret i relevante amerikanske skatteforskrifter; eller

2) for så vidt angår et deltagende fremmed finansielt institut eller et registret skønnet efterretteligt fremmed finansielt institut, verificerer enhedens FATCA identifikations-nummer på en af IRS offentliggjort liste over fremmede finansielle institutter.

4. Afgøre, om en konto, der ejes af en NFFE, er en amerikansk indberetningspligtig konto. For så vidt angår en kontohaver af en allerede eksisterende enheds-konto, der ikke er identificeret som enten en amerikansk person eller et finansielt institut, skal det indberettende danske finansielle institut identificere, (i) om enheden har kontrollerende personer, (ii) om enheden er en passiv NFFE, og (iii) om nogen af enhedens kontrollerende personer er statsborger eller hjemmehørende i USA. Ved afgørelsen heraf skal det indberettende danske finansielle institut følge vejledningen i underpunkt (a) til (d) i dette nummer i den rækkefølge, der er mest hensigtsmæssig efter omstændighederne.

a) Med henblik på at fastslå en enheds kontrollerende personer kan et indberettende dansk finansielt institut basere sig på oplysninger indsamlet og opbevaret efter AML/KYC-procedurerne.

b) Med henblik på at afgøre, om en enhed er en passiv NFFE, skal det indberettende danske finansielle institut indhente en egenerklæring (hvilket kan ske på en IRS blanket W-8 eller W-9 eller i en lignende aftalt form) fra kontohaveren for at fastslå dennes status, medmindre det har oplysninger i besiddelse eller oplysninger, der er offentligt tilgængelige, hvoraf det med rimelighed kan afgøre, at enheden er en aktiv NFFE.

c) Med henblik på at afgøre, om en kontrollerende person i en passiv NFFE er statsborger eller hjemmehørende i USA i skattemæssig henseende, kan et indberettende dansk finansielt institut basere sig på:

1) oplysninger indsamlet og opbevaret efter AML/KYC-procedurer for så vidt angår en allerede eksisterende enheds-konto, der ejes af en eller flere NFFE'er, med en kontosaldo, der ikke overstiger 1.000.000 USD; eller

2) en egenerklæring (hvilket kan ske på en IRS blanket W-8 eller W-9 eller i en lignende aftalt form) fra kontohaveren eller sådan kontrollerende person for så vidt angår en allerede eksisterende enheds-konto, der ejes af en eller flere NFFE'er med en kontosaldo, der oversiger 1.000.000 USD.

d) Hvis nogen kontrollerende person i en passiv NFFE er statsborger eller hjemmehørende i USA, skal kontoen behandles som en amerikansk indberetningspligtig konto.

E. Tidspunktet for undersøgelse og yderligere procedurer gældende for allerede eksisterende enheds-konti

1. Undersøgelse af allerede eksisterende enheds-konti med en kontosaldo eller værdi, der overstiger 250.000 USD pr. den 31. december 2013, skal være afsluttet senest den 31. december 2015.

2. Undersøgelse af allerede eksisterende enheds-konti med en saldo eller værdi, som ikke overstiger 250.000 USD pr. den 31. december 2013, men overstiger 1.000.000 USD pr. den 31. december i et efterfølgende år, skal være afsluttet inden for seks måneder efter udløbet af det kalenderår, hvor kontosaldoen overstiger 1.000.000 USD.

3. Hvis der sker en ændring af omstændigheder med hensyn til en allerede eksisterende enheds-konto, der medfører, at det indberettende danske finansielle institut får viden om eller grund til at vide, at egenerklæringen eller anden dokumentation knyttet til en konto er forkert eller upålidelig, skal det indberettende danske finansielle institut omgøre kontoens status i overensstemmelse med procedurerene beskrevet i punkt D i dette afsnit.

V. Nye enheds-konti. Følgende regler og procedurer finder anvendelse på konti, der ejes af enheder, og som oprettes fra og med den 1. januar 2014 (»Nye enheds-konti«).

A. Det indberettende danske finansielle institut skal afgøre, om kontohaveren er: (i) en specificeret amerikansk person; (ii) et dansk finansielt institut eller andet partnerjurisdiktions finansielt institut; (iii) et deltagende fremmed finansielt institut, et skønnet efterretteligt fremmed finansielt institut, en fritaget retmæssig ejer eller et undtaget fremmed finansielt institut, således som disse begreber er defineret i relevante amerikanske skatteforskrifter; eller (iv) en aktiv NFFE eller en passiv NFFE.

B. Et indberettende dansk finansielt institut kan afgøre, at en kontohaver er en aktiv NFFE, et dansk finansielt institut, eller andet partnerjurisdiktions finansielt institut, hvis det indberettende danske finansielle institut med rimelighed kan afgøre, at enheden har en sådan status, på grundlag af oplysninger, som er offentligt tilgængelige, eller som det indberettende danske finansielle institut er i besiddelse af.

C. I alle andre tilfælde skal et indberettende dansk finansielt institut indhente en egenerklæring fra kontohaveren for at fastslå kontohaverens status.

1. Hvis enheds-kontohaveren er en specificeret amerikansk person, skal det indberettende danske finansielle institut behandle kontoen som en amerikansk indberetningspligtig konto.

2. Hvis enheds-kontohaveren er en passiv NFFE, skal det indberettende danske finansielle institut identificere de kontrollerende personer som bestemt i henhold til AML/KYC-procedurer og skal afgøre, om enhver sådan person er statsborger eller hjemmehørende i USA, på grundlag af en egenerklæring fra kontohaveren eller sådan en person. Hvis nogen person er statsborger eller hjemmehørende i USA, skal kontoen behandles som en amerikansk indberetningspligtig konto.

3. Hvis enheds-kontohaveren er: (i) en amerikansk person, der ikke er en specificeret amerikansk person; (ii) et dansk finansielt institut eller et andet partnerjurisdiktions finansielt institut, medmindre underpunkt C (4) i dette afsnit medfører andet; (iii) et deltagende fremmed finansielt institut, et skønnet efterretteligt fremmed finansielt institut, en fritaget retmæssig ejer eller et undtaget fremmed finansielt institut, således som disse begreber er defineret i relevante amerikanske skatteforskrifter; (iv) en aktiv NFFE; eller (v) en passiv NFFE, hvor ingen af dens kontrollerende personer er statsborgere eller hjemmehørende i De Forenede Stater, er kontoen ikke en amerikansk indberetningspligtig konto, og ingen indberetning er påkrævet for så vidt angår denne konto.

4. Hvis enheds-kontohaveren er et ikke-deltagende finansielt institut (herunder et dansk finansielt institut eller et andet partnerjurisdiktions finansielt institut, som IRS har identificeret som et ikke-deltagende finansielt institut i henhold til aftalens artikel 5, stykke 2), er kontoen ikke en amerikansk indberetningspligtig konto, men betalinger til kontohaveren skal indberettes som påtænkt i aftalens artikel 4, stykke 1, litra b.

VI. Særlige regler og definitioner. De følgende yderligere regler og definitioner finder anvendelse ved gennemførelsen af procedurerne for passende omhu beskrevet ovenfor:

A. Tillid til egenerklæringen og dokumentbevis. Et indberettende dansk finansielt institut kan ikke basere sig på en egenerklæring eller dokumentbevis, hvis det indberettende danske finansielle institut ved eller har grund til at vide, at egenerklæringen eller dokumentbeviset er forkert eller upålidelig.

B. Definitioner: De følgende definitioner finder anvendelse for så vidt angår dette bilag I.

1. AML/KYC-procedurer. »AML/KYC-procedurer« betyder et dansk finansielt instituts kundeidentifikationsprocedurer efter Danmarks anti-hvidvaskregler eller tilsvarende danske krav, som det indberettende danske finansielle institut er underlagt.

2. NFFE. En »NFFE« betyder enhver ikke-amerikansk enhed, der ikke er et fremmed finansielt institut som defineret i relevante amerikanske skatteforskrifter, og omfatter også enhver ikke-amerikansk enhed, som er hjemmehørende i Danmark eller en anden partnerjurisdiktion, og som ikke er et finansielt institut.

3. Passiv NFFE. En »passiv NFFE« betyder enhver NFFE, der ikke er (i) en aktiv NFFE eller (ii) et indeholdelsespligtigt udenlandsk interessentskab eller en indeholdelsespligtig udenlandsk trust efter relevante amerikanske skatteforskrifter.

4. Aktiv NFFE. En »aktiv NFFE« betyder enhver NFFE, der opfylder ethvert af følgende kriterier:

a) under 50 pct. af NFFE'ens bruttoindkomst for det foregående kalenderår eller anden relevant indberetningsperiode er passiv indkomst, og mindre end 50 pct. af de aktiver, der ejes af NFFE'en i det foregående kalenderår eller anden relevant indberetningsperiode, er aktiver, som genererer eller ejes med henblik på at generere passiv indkomst;

b) aktierne i NFFE'en handles regelmæssigt på et etableret værdipapirmarked, eller NFFE'en er en forbundet enhed af en enhed, hvis aktier handles på et etableret værdipapirmarked;

c) NFFE'en er organiseret i et amerikansk territorium, og alle ejerne af modtageren er reelt hjemmehørende i dette amerikanske territorium;

d) NFFE'en er en ikke-amerikansk regering, en regering i et amerikansk territorium, en international organisation, en ikke-amerikansk pengeudstedende centralbank eller en enhed fuldt ud ejet af en eller flere af de nævnte;

e) væsentligt alle aktiviteterne i NFFE'en består ni at eje (helt eller delvist) den udestående beholdning af aktier i, og yde finansiering og tjenesteydelser til, et eller flere datterselskaber, der driver handel eller forretningsvirksomhed, der ikke er virksomhed i et finansielt institut, bortset fra, at en NFFE ikke er kvalificeret til denne status, hvis NFFE'en fungerer som (eller foregiver at være) en investeringsfond, som f.eks. en private equity fond, venturekapitalfond, leveraged buyout fond eller ethvert investeringsinstrument, hvis formål er at erhverve eller finansiere selskaber og derefter eje aktieposter i disse selskaber som anlægsaktiver til investeringsformål;

f) NFFE'en driver endnu ikke forretningsvirksomhed og har ingen tidligere driftshistorie, men investerer kapital i aktiver med det formål at drive en forretningsvirksomhed, der ikke er virksomhed i et finansielt institut; det er forudsat, at NFFE'en ikke er kvalificeret til denne undtagelse efter den dato, der ligger 24 måneder efter datoen for den oprindelige organisering af NFFE'en;

g) NFFE'en har ikke været et finansielt institut i de seneste 5 år og er i færd med at afvikle sine aktiver eller er ved at omorganisere sig med det formål at fortsætte eller genoptage driften i en forretningsvirksomhed, der ikke er virksomhed i et finansielt institut;

h) NFFE'en er hovedsageligt beskæftiget med finansiering og hedgingtransaktioner med eller for forbundne enheder, der ikke er finansielle institutter, og yder ikke finansiering eller hedgingydelser til nogen enhed, der ikke er en forbundet enhed; det er forudsat, at den gruppe af sådanne tilknyttede enheder hovedsagelig driver forretningsvirksomhed, der ikke er virksomhed i et finansielt institut; eller

i) NFFE'en opfylder alle de følgende krav:

i. den er etableret og opretholdt i sit hjemland udelukkende til religiøse, velgørende, videnskabelige, kunstneriske, kulturelle eller uddannelsesmæssige formål;

ii. den er fritaget for indkomstskat i sit hjemland;

iii. den har ingen aktionærer eller medlemmer, der har ejerskab eller retmæssig andel i dens indkomst eller aktiver;

iv. den gældende ret i enhedens hjemland eller enhedens stiftelsesdokumenter tillader ikke nogen del af enhedens indkomst eller aktiver at blive udloddet til, eller anvendt til fordel for, en privat person eller ikke-velgørende enhed, bortset fra, hvad der følger af udøvelsen af enhedens velgørende aktiviteter, eller som betaling af et rimeligt vederlag for leverede tjenesteydelser, eller som betaling, der repræsenterer den rimelige markedsværdi af ejendom, som enheden har købt; og

v. den gældende ret i enhedens hjemland eller enhedens stiftelsesdokumenter kræver, at alle enhedens aktiver ved enhedens likvidation eller opløsning skal udloddes til en statslig enhed eller en anden non-profit organisation, eller tilfalde regeringen i enhedens hjemland eller enhver politisk underafdeling deraf.

C. Sammenlægning af kontosaldi og valutaomregningsregler

1. Sammenlægning af person-konti. Med henblik på fastsættelsen af den samlede saldo eller værdi af konti, der ejes af en fysisk person, er et indberettende dansk finansielt institut forpligtet til at sammenlægge alle konti ført i det indberettende danske finansielle institut eller tilknyttede enheder, men kun i den udstrækning det indberettende danske finansielle instituts it-systemer forbinder de pågældende konti til et dataelement som f.eks. kundenummer eller skatteyder-identifikationsnummer og tillader kontosaldi at blive sammenlagt. Hver ejer af en konto, der ejes i fællesskab, skal tildeles hele saldoen eller værdien af den i fællesskab ejede konto ved anvendelsen af de sammenlægningsforpligtelser, der beskrives i dette punkt.

2. Sammenlægning af enheds-konti. Med henblik på fastsættelsen af den samlede saldo eller værdi af konti, der ejes af en enhed, er et indberettende dansk finansielt institut forpligtet til at tage alle konti i betragtning, der ejes af enheder, og som er ført af det indberettende danske finansielle institut eller forbundne enheder, i det omfang det indberettende danske finansielle instituts it-systemer forbinder de pågældende konti til et dataelement, som f.eks. et kundenummer eller skatteyder-identifikationsnummer, og tillader kontosaldi at blive sammenlagt.

3. Særlig sammenlægningsregel, som gælder for kundeansvarlige. Med henblik på at fastsættelsen af den samlede saldo eller værdi af konti, der ejes af en person, for at afgøre, om en konto er en højværdi-konto, er et indberettende dansk finansielt institut også forpligtet til, for så vidt angår enhver konto, som en kundeansvarlig ved eller har grund til at vide er direkte eller indirekte ejet, kontrolleret eller oprettet (bortset fra i egenskab af formynder) af den samme person, at sammenlægge alle sådanne konti.

4. Valutakursomregningsregel. Med henblik på fastsættelsen af saldoen eller værdien af konti angivet i en anden valuta end den amerikanske dollar, skal et indberettende dansk finansielt institut omregne dollar-beløbsgrænser beskrevet i dette bilag I til en sådan valuta ved anvendelse af en offentliggjort spotkurs fastsat pr. den sidste dag i kalenderåret forud for det år, hvor det indberettende danske finansielle institut fastsætter saldoen eller værdien.

D. Dokumentationsbevis. Ved anvendelsen af dette bilag I skal hvert af de følgende anses for at være dokumentationsbeviser:

1. En hjemlandsattest udstedt af en relevant skatteembedsmand i det land, hvor betalingsmodtageren hævder at være hjemmehørende.

2. Med hensyn til en fysisk person, enhver gyldig dokumentation udstedt af et autoriseret myndighedsorgan (f.eks. en regering, et regeringsorgan eller en kommune), der omfatter personens navn, og som typisk anvendes til identifikationsformål.

3. Med hensyn til en enhed, enhver gyldig dokumentation udstedt af et autoriseret myndighedsorgan (f.eks. en regering, et regeringsorgan eller en kommune), der omfatter enhedens navn og enten adressen på dens hovedkontor i det land (eller amerikanske territorium), hvor den hævder at være hjemmehørende, eller det land (eller amerikanske territorium), hvor enheden blev registreret eller oprettet.

4. Med hensyn til en konto ført i en jurisdiktion med anti-hvidvaskregler, som er blevet godkendt af IRS i forbindelse med en QI-aftale (som beskrevet i relevante amerikanske skatteforskrifter), ethvert af dokumenterne, bortset fra blanket W-8 eller W-9, som der er henvist til i jurisdiktionens tillæg til QI-aftalen til identifikation af fysiske personer eller enheder.

5. Ethvert årsregnskab, tredjeparts kreditrapport, konkursbegæring eller rapport fra det amerikanske Securities and Exchange Commission.

BILAG II

IKKE-INDBERETTENDE DANSKE FINANSIELLE

INSTITUTTER OG PRODUKTER

Dette bilag II kan opdateres ved gensidig aftale indgået mellem de kompetente myndigheder i Danmark og De Forenede Stater: (1) for at medtage yderligere enheder, konti og produkter, som er forbundet med lav risiko for at blive benyttet af amerikanske personer til at unddrage amerikansk skat, og som har tilsvarende karakteristika som de enheder, konti og produkter, der er nævnt i dette bilag II på datoen for ikrafttrædelsen af aftalen, eller (2) for at fjerne enheder, konti og produkter, som på grund af ændringer i omstændigheder ikke længere er forbundet med lav risiko for at blive benyttet af amerikanske personer til at unddrage amerikansk skat. Procedurer til at opnå sådan gensidig aftale kan medtages i den gensidige aftale beskrevet i aftalens artikel 6, stykke 3.

I. Fritagne retmæssige ejere. Følgende kategorier af institutter er ikke-indberettende danske finansielle institutter, som behandles som fritagne retmæssige ejere ved anvendelsen af paragraf 1471 i den amerikanske Internal Revenue Code:

A. Myndighedsenheder

? Den danske regering, enhver politisk underafdeling af den danske regering eller enhver myndighed eller virksomhed fuldt ud ejet af en eller flere af de førnævnte.

B. Nationalbanken

? Danmarks Nationalbank

C. Pensionskasser

? Enhver pensionskasse oprettet i Danmark og beskrevet i artikel 22, stykke 2, litra e, (begrænsning af overenskomstfordele) i protokol underskrevet i København den 2. maj 2006 til ændring af Overenskomsten mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Amerikas Forenede Stater til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter, underskrevet den 19. august 1999.

II. Skønnet efterrettelige finansielle institutter

A. Følgende kategorier af institutter er ikke-indberettende danske finansielle institutter, der behandles som skønnet efterrettelige fremmede finansielle institutter, som anses for efterrettelige ved anvendelse af paragraf 1471 i den amerikanske Internal Revenue Code:

1. Små finansielle institutter med et lokalt kundeunderlag

A. Et dansk finansielt institut, som opfylder alle de følgende krav:

a) Det finansielle institut skal være godkendt og reguleret i henhold til dansk lovgivning;

b) Det finansielle institut skal være uden faste forretningssteder uden for Danmark;

c) Det finansielle institut må ikke søge at tiltrække kontohavere uden for Danmark. I denne forbindelse skal et finansielt institut ikke anses for at have søgt at tiltrække kontohavere uden for Danmark, blot fordi det har en hjemmeside, forudsat at hjemmesiden ikke specifikt angiver, at det finansielle institut tilbyder konti eller tjenesteydelser til ikke-hjemmehørende eller på anden måde er rettet mod eller søger at tiltrække amerikanske kunder;

d) Det finansielle institut skal være forpligtet efter dansk skattelovgivning til at foretage enten indberetning eller indeholdelse af kildeskat med hensyn til konti, hvor ejeren er hjemmehørende i Danmark;

e) For mindst 98 procent af værdien af de konti, der er ført af det finansielle institut, skal ejerne være hjemmehørende (herunder enheder, som er hjemmehørende) i Danmark eller en anden medlemsstat i den Europæiske Union;

f) Med forbehold for underpunkt 1(g) nedenfor fører det finansielle institut fra og med den 1. januar 2014 ikke konti for: (i) nogen specificeret amerikansk person, som ikke er hjemmehørende i Danmark (herunder en amerikansk person, som var hjemmehørende i Danmark, da kontoen blev oprettet, men efterfølgende ophører med at være hjemmehørende i Danmark), (ii) et ikke-deltagende finansielt institut, eller (iii) nogen passiv NFFE med kontrollerende personer, som er amerikanske statsborgere eller hjemmehørende i De Forenede Stater;

g) Senest den 1. januar 2014 skal det finansielle institut indføre politikker og procedurer for at kontrollere, om det fører nogen konto ejet af personer som omhandlet i underpunkt 1(f), og hvis en sådan konto opdages, skal det finansielle institut indberette den pågældende konto, som om det finansielle institut var et indberettende dansk finansielt institut, eller lukke den pågældende konto;

h) Senest den 1. januar 2014 skal det finansielle institut indføre politikker og procedurer for at kontrollere, om det fører nogen konto ejet af personer som omhandlet i underpunkt 1(f), og hvis en sådan konto opdages, skal det finansielle institut indberette den pågældende konto, som om det finansielle institut var et indberettende dansk finansielt institut, eller lukke den pågældende konto;

i) Hver forbundet enhed af et finansielt institut skal være registreret eller oprettet i Danmark og skal opfylde kravene fastsat i dette punkt; og

j) Det finansielle institut må ikke have politikker eller praksis, som diskriminerer imod oprettelse eller førelsen af konti for personer, som er specificerede amerikanske personer, og som er hjemmehørende i Danmark.

B. Visse kollektive investeringsinstrumenter

I tilfælde af en investeringsenhed, som er et kollektivt investeringsinstrument reguleret i den danske lovgivning, gælder følgende:

a) hvis alle andelene i det kollektive investeringsinstrument (herunder andele i gæld, som overstiger 50.000 USD) er ejet af eller gennem et eller flere finansielle institutter, som ikke er ikke-deltagende finansielle institutter, vil sådanne kollektive investeringsinstrumenter blive behandlet som skønnet efterrettelige finansielle institutter ved anvendelsen af paragraf 1471 i den amerikanske Internal Revenue Code, og indberetningspligterne for enhver investeringsenhed (bortset fra et finansielt institut, gennem hvilket andele i det kollektive investeringsinstrument er ejet) vil blive anset for opfyldt med hensyn til andele i det kollektive investeringsinstrument; eller

b) hvis det kollektive investeringsinstrument ikke er omfattet af punkt (a), og hvis de oplysninger, der kræves indberettet af det kollektive investeringsinstrument i henhold til aftalen med hensyn til andele i det kollektive investeringsinstrument, indberettes af det kollektive investeringsinstrument eller en anden investeringsenhed, vil indberetningspligterne i overensstemmelse med aftalens artikel 3, stykke 5, for alle andre investeringsenheder, som har pligt til at indberette om andelene i det kollektive investeringsinstrument, blive anset for opfyldt med hensyn til sådanne andele.

C. Velgørende organisationer

? Almenvelgørende foreninger, fonde, stiftelser, og institutioner omfattet af ligningslovens § 8 A.

D. Boligfællesskaber

? Andelsboligforeninger som defineret i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber (§§ 1 og 1 a i lovbekendtgørelse nr. 1716 af 16. december 2010).

? Ejerforeninger som defineret i lov om ejerlejligheder (§ 2, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 1713 af 16. december 2010).

? Almene boligselskaber som defineret i og oprettet efter almenboligloven (§ 1 i lovbekendtgørelse nr. 884 af 10. august 2011).

III. Fritagne produkter. Følgende kategorier af konti og produkter oprettet i Danmark og ført af et dansk finansielt institut skal ikke behandles som finansielle konti og skal derfor ikke være amerikansk indberetningspligtige konti eller konti ejet af et ikke-deltagende finansielt institut i henhold til aftalen:

A. Visse pensionskonti og produkter

? Pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1.

? Selvpensioneringskonti som defineret i pensionsbeskatningslovens § 51.

B. Visse andre skattebegunstigede konti eller produkter

? Boligsparekontrakter oprettet i overensstemmelse med lovbekendtgørelse nr. 26 af 12. januar 2005.

? Boligopsparingskonti oprettet i overensstemmelse med lovbekendtgørelse nr. 107 af 21. februar 2005.

? Børneopsparingskonti oprettet i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 1059 af 17. november 2011.

? Uddannelseskonti oprettet i overensstemmelse med lovbekendtgørelse nr. 769 af 17. september 1993.

AFTALEMEMORANDUM VEDRØRENDE AFTALEN MELLEM REGERINGEN I KONGERIGET DANMARK OG REGERINGEN I AMERIKAS FORENEDE STATER TIL FORBEDRING AF EFTERRETTELIGHED VEDRØRENDE INTERNATIONAL BESKATNING OG TIL GENNEMFØRELSE AF LOVGIVNING OM EFTERRETTELIGHED VEDRØRENDE BESKATNING AF KONTI I UDLANDET

Ved underskrivelsen i dag af aftalen mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Amerikas Forenede Stater til forbedring af efterrettelighed vedrørende international beskatning og til gennemførelse af lovgivning om efterrettelighed vedrørende beskatning af konti i udlandet (herefter aftalen) ønsker repræsentanterne for Kongeriget Danmark og Amerikas Forenede Stater at bekræfte deres forståelse af følgende:

Med henvisning til stykke 1 i artikel 1 (Definitioner) i aftalen er der enighed om, at for så vidt angår værdipapirer registreret i en dansk værdipapircentral som defineret i værdipapirhandelslovens kapitel 21, som ejes af eller gennem et eller flere andre finansielle institutter, skal de relevante finansielle konti behandles som ejet af sådanne andre finansielle institutter, og sådanne andre finansielle institutter vil være ansvarlige for enhver indberetning, der er påkrævet med hensyn til sådanne finansielle konti. Uanset det foranstående kan værdipapircentralen indberette på vegne af sådanne andre finansielle institutter i overensstemmelse med aftalens artikel 5, stykke 3.

Udfærdiget i Paris, i to eksemplarer, den 15. november 2012.

For Kongeriget Danmarks regering

Ivar Nordland

For Amerikas Forenede Staters regering

Manal Corwin

Bilag 2

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov