Tillægsbetænkning afgivet af Retsudvalget den 3. april 2014

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 14. november 2013 og var til 1. behandling den 28. november 2013. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget. Udvalget afgav betænkning den 13. marts 2014. Lovforslaget var til 2. behandling den 18. marts 2014, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.

Spørgsmål

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 1 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, RV, SF, EL og SIU) indstiller lovforslaget til vedtagelse.

Et mindretal i udvalget (V, DF, LA og KF) indstiller lovforslaget til forkastelse.

Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget finder det helt uforståeligt, at regeringen med lovforslaget indfører betinget objektivt ansvar for ejer/bruger, som alene kan fraviges, hvis en anden påtager sig ansvaret for hastighedsoverskridelsen.

Selv om det er åbenlyst for enhver, at det ikke er ejeren/brugeren, der førte køretøjet, og selv om ejer/bruger kan fortælle, hvem der førte køretøjet, så straffes ejer/bruger, hvis føreren ikke påtager sig ansvaret. Det medfører, at ejer/bruger straffes for noget, som han/hun beviseligt ikke har gjort.

Selv hvis sagen indbringes for domstolene, vil domstolene være tvunget til efter den nye lov at pålægge ejer/bruger bødeansvar, selv om det er tydeligt for enhver, at det ikke er ejer/bruger, der førte køretøjet, og selv om ejer/bruger oplyser, hvem der var fører, så kan domstolene ikke efter loven pålægge denne person bødeansvaret.

Det er et klart skred i retssikkerheden, og den foreslåede ændring vil helt indlysende føre til justitsmord.

Det er naturligvis også årsagen til, at bl.a. Den Danske Dommerforening og Østre Landsret finder lovforslaget dybt problematisk.

Regeringen ønsker at effektivisere og rationalisere sagsgangen hos politiet, og det kan også være ønskeligt, men aldrig på bekostning af retssikkerheden. Hvis regeringen nu havde foreslået begrænset objektivt ansvar, men med det forbehold, at ejer/bruger slipper, hvis ejer/bruger kan fortælle, hvem der var fører af køretøjet, så ville retssikkerheden være bevaret, og domstolene ville slippe for at komme i den situation, hvor man er nødt til at pålægge ejer/bruger en bøde, selv om det er åbenlyst for enhver, at det ikke er ejer/bruger, der var fører. Men det nøjes regeringen ikke med.

Regeringen tilsidesætter sammen med Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten retssikkerheden alene for at spare penge, hvilket er dybt problematisk.

Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.

Trine Bramsen (S) Poul Andersen (S) Astrid Krag (S) Mette Reissmann (S) Jeppe Bruus (S) Rasmus Prehn (S) Jeppe Mikkelsen (RV) Zenia Stampe (RV) Camilla Hersom (RV) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) fmd. Pernille Vigsø Bagge (SF) Pernille Skipper (EL) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Henning Hyllested (EL) Doris Jakobsen (SIU) Kim Andersen (V) Preben Bang Henriksen (V) Inger Støjberg (V) Karen Jespersen (V) Jan E. Jørgensen (V) Karsten Lauritzen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Karsten Nonbo (V) Peter Skaarup (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Pia Adelsteen (DF) Kim Christiansen (DF) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Tom Behnke (KF) nfmd. 

Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.