Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 17. december 2013
Forslag
til
Lov om ændring af lov om vurdering af
landets faste ejendomme og tinglysningsafgiftsloven
(Vurderingerne i 2013-2015 og
tinglysningsafgift af handelsprisen)
§ 1
I lov om vurdering af landets faste ejendomme,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som
ændret ved § 13 i lov nr. 649 af 12. juni 2013,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 1, 3. pkt., indsættes
efter »vurderes i lige år«: », jf. dog
§ 43, stk. 3«.
2. I
§ 3, stk. 4, 2. pkt., ændres
»og § 39, stk. 3« til: »§ 39, stk. 3,
og § 42, stk. 3 og 4«.
3. I
§ 4, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »uden for de almindelige
vurderinger«: », jf. dog § 45, stk. 3«.
4. I
§ 4, stk. 3, 2. pkt.,
indsættes efter »almindelige vurdering«: »,
jf. dog § 45, stk. 1«.
5.
Efter § 41 indsættes:
»H. Særlige
bestemmelser om vurderingerne i 2013, 2014 og 2015
§ 42.
Almindelig vurdering af ejerboliger pr. 1. oktober 2013 sker ved
videreførelse af følgende ansættelser, jf. dog
stk. 2:
1)
Ansættelser foretaget ved den almindelige vurdering pr. 1.
oktober 2011.
2)
Ansættelser foretaget ved omvurdering pr. 1. oktober 2012,
jf. § 3.
3)
Ansættelser foretaget ved omvurdering pr. 1. oktober 2013,
jf. stk. 3 og § 3.
4)
Ansættelser foretaget efter prisforholdene pr. 1. oktober
2011 efter § 4, jf. § 45, stk. 1.
5)
Ansættelser foretaget ved genoptagelse eller ændring,
jf. skatteforvaltningslovens §§ 33, 33 a og 38, af
vurderinger som nævnt i nr. 1-4.
6)
Ansættelser som nævnt i § 44, stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Ansættelser af ejendomsværdier, grundværdier og
eventuelle fordelinger for vurderinger som nævnt i stk. 1 og
4 reduceres med 2,5 pct.
Stk. 3. Ejerboliger, som
pr. 1. oktober 2013 opfylder betingelserne for omvurdering, jf.
§ 3, stk. 1, omvurderes efter prisforholdene pr. 1. oktober
2011. Vurdering som nævnt i 1. pkt. betragtes som en
almindelig vurdering.
Stk. 4. Ejerboliger, som
efter § 3 skal omvurderes pr. 1. oktober 2014, omvurderes
efter prisforholdene pr. 1. oktober 2011.
§ 43.
Almindelig vurdering pr. 1. oktober 2014 af ejendomme, som efter
§ 1 skal vurderes i lige år, sker ved uændret
videreførelse af de ansættelser, der er foretaget ved
den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2012, jf. dog stk. 2 og 3,
ved omvurdering efter § 3 pr. 1. oktober 2013 eller ved senere
ændring af den foretagne vurdering efter
skatteforvaltningslovens §§ 33, 33 a og 38. Tilsvarende
gælder for vurderinger foretaget efter prisforholdene pr. 1.
oktober 2012 i medfør af § 4.
Stk. 2. Ejendomme, som
efter § 1 skal vurderes i lige år, og som pr. 1. oktober
2014 opfylder betingelserne for omvurdering, jf. § 3, stk. 1,
omvurderes efter prisforholdene pr. 1. oktober 2012. Vurdering som
nævnt i 1. pkt. betragtes som en almindelig vurdering.
Stk. 3. For ejendomme,
som efter § 1 skal vurderes i lige år, foretages
almindelig vurdering pr. 1. oktober 2015.
§ 44.
Vurderinger som nævnt i § 42 og § 43, stk. 1 og 2,
kan påklages i det tidsrum, hvor de vurderinger, der
foretages pr. 1. oktober 2015, vil kunne påklages, jf.
skatteforvaltningslovens § 38, stk. 2. Tilsvarende
gælder ændring af vurderinger efter
skatteforvaltningslovens §§ 33 og 33 a, herunder
ændringer som nævnt i stk. 2.
Stk. 2. Told- og
skatteforvaltningen kan inden den 1. juli 2015 afsende varsel som
nævnt i skatteforvaltningslovens § 33 a, for så
vidt angår den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2011,
når den varslede ændring er til gunst for borgeren i
form af en nedsættelse af vurderingen. Tilsvarende
gælder for den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2012
efter udløbet af den frist, der er nævnt i
skatteforvaltningslovens § 33 a.
Stk. 3. En vurdering,
som ændres efter stk. 2, betragtes som en almindelig
vurdering pr. 1. oktober 2011, jf. § 42.
§ 45.
Vurderinger af ejerboliger, som er foretaget efter § 4, og som
er foretaget efter prisforholdene pr. 1. oktober 2013, foretages i
stedet efter prisforholdene pr. 1. oktober 2011.
Stk. 2. Er
ejendomsværdi eller grundværdi vurderet efter
prisforholdene pr. 1. oktober 2013 lavere end efter prisforholdene
pr. 1. oktober 2011, anvendes disse lavere beløb som
almindelig vurdering pr. 1. oktober 2013.
Stk. 3. Der kan ikke
anmodes om vurderinger efter § 4 i perioden fra den 1. januar
2014 til den 1. marts 2016.«
6.
Overskriften før § 47 affattes således:
»I. Øvrige
særlige bestemmelser«.
§ 2
I tinglysningsafgiftsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 462 af 14. maj 2007, som ændret
senest ved § 2 i lov nr. 519 af 28. maj 2013, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 4, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »afgiftsgrundlaget efter stk. 2«:
»og 4-10«.
2. I
§ 4, stk. 2, 1. pkt., ændres
»Afgiften beregnes af ejerskiftesummen,« til:
»Ved ejerskifte af ejendomme bortset fra de i stk. 4
anførte boliger beregnes afgiften af
ejerskiftesummen,«.
3. I
§ 4 indsættes som stk. 4-11:
»Stk. 4. Ved
ejerskifte af enfamilieshus, flerfamilieshus eller fritidsbolig
beregnes afgiften af ejerskiftesummen.
Stk. 5. Et enfamilieshus
efter denne lov er en ejendom, der er indrettet med henblik
på beboelse af en familie, herunder en parcelejendom eller
ejerlejlighed.
Stk. 6. Et
flerfamilieshus efter denne lov er en ejendom med flere
selvstændige beboelseslejligheder med eget køkken, og
hvor hele ejendommen anvendes til beboelse.
Stk. 7. En fritidsbolig
efter denne lov er en fast ejendom, der ikke anvendes til
helårsbeboelse, herunder en ejerlejlighed eller
timeshareandel.
Stk. 8. Ved ejerskifte
af de i stk. 4 anførte boliger, hvor boligen anvendes som
blandet beboelses- og erhvervsejendom, beregnes afgiften efter stk.
2, 1. pkt.
Stk. 9. Hvis der ved
ejerskifte af de i stk. 4 nævnte ejendomme, jf. dog stk. 8,
ikke foreligger en ejerskiftesum, hvoraf afgiften kan beregnes,
beregnes afgiften af den seneste på tidspunktet for
anmeldelse til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi
eller ved ejerskifte af en ideel andel af en ejendom efter stk. 4
af den forholdsmæssige andel heraf. Hvis der ikke foreligger
en ejendomsværdi, finder stk. 2, 3. pkt., tilsvarende
anvendelse.
Stk. 10. Hvis ejerskifte
af en af de i stk. 4 nævnte ejendomme, jf. dog stk. 8, ikke
er sket som almindelig fri handel og ejerskiftesummen udgør
et beløb, der er mindre end 85 pct. af den seneste på
tidspunktet for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte
ejendomsværdi, beregnes afgiften af 85 pct. af
ejendomsværdien. Ved ejerskifte af en ideel andel af en
ejendom efter stk. 4 gælder procentandelen i 1. pkt. den
forholdsmæssige andel af ejendomsværdien. Hvis der ikke
foreligger en ejendomsværdi, finder stk. 2, 3. pkt.,
tilsvarende anvendelse.
Stk. 11.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om pligt
til at afgive dokumentation eller oplysninger til brug for
beregningen af og kontrollen med afgift efter stk. 4-10.«
§ 3
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2014.
Stk. 2. § 2 har
virkning for ejerskifter, der er anmeldt til tinglysning fra den 1.
januar 2014.