Tak for det.
Og lad mig benytte lejligheden til at gentage, hvad jeg har sagt i andre sammenhænge også:
Jeg tager på det kraftigste afstand fra personer, der tilslutter sig internationale terrororganisationer.
Jeg tager på det kraftigste afstand fra de såkaldte syrienskrigere, der rejser fra Danmark, vender vores samfund og vores demokrati ryggen og tilslutter sig Islamisk Stat, eksempelvis i Syrien og Irak.
Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg anser det som en af mine væsentligste opgaver som landets justitsminister at sikre, at dansk politi og myndighederne i det hele taget har brugbare og effektive redskaber til at forhindre danske statsborgere i at udrejse og deltage i de grusomheder og modbydeligheder, som Islamisk Stat står bag.
Jeg forstår grundlæggende ikke den mekanisme, at man kan vende vores frie, åbne, demokratiske samfund ryggen og tilslutte sig en organisation, der har så meget og så mange menneskeliv på samvittigheden.
Vi vil gerne sætte en stopper for den fortsatte udrejse fra Danmark, og jeg er i øvrigt glad for den opbakning, der har været fra Folketingets side, til vores paslovgivning, sådan at danske myndigheder og politiet nu kan tage passet fra folk, hvis der er en formodning om, at man har tænkt sig eksempelvis at tilslutte sig Islamisk Stat i Syrien eller Irak.
Jeg har også ved andre lejligheder tilkendegivet, at jeg ikke er afvisende over for tanken om at indføre et mere generelt indrejseforbud i forhold til Syrien og Irak, og når jeg har formuleret mig sådan, er det, fordi jeg meget nødig vil afvise nogle ideer, hvis de viser sig at være brugbare.
Den tilgang afspejles jo også i regeringens terrorudspil, hvor vi skriver, at Justitsministeriet er gået i gang med at undersøge, om og i givet fald hvordan man kan udforme en sådan ordning.
Jeg har sagt det fra talerstolen før, og jeg gør det gerne igen:
Det her er ikke nogen let beslutning at træffe.
Der er en række overvejelser, man bliver nødt til at gøre sig.
Det beslutningsforslag, vi behandler i dag, illustrerer det jo sådan set meget godt.
Det har også vidtrækkende konsekvenser.
Her tænker jeg ikke på de foreign fighters, som man ønsker at ramme.
Jeg tænker på journalister, på nødhjælpsarbejdere og folk, der har familiære relationer i Syrien og Irak, som også vil blive ramt af forslaget her.
Man bliver selvfølgelig nødt til at forholde sig til, når man lovgiver, om der kan være nogle utilsigtede konsekvenser for andre personer end den målgruppe, som man egentlig ønsker at adressere.
Det er ikke, fordi jeg sådan set ikke har tiltro til, at det, man ønsker fra oppositionens side her, er fornuftigt, for det tror jeg sådan set, men lad mig give et eksempel på, hvorfor det er, man ikke bare sådan kan lovgive på det her område.
Hvis man læser beslutningsforslaget, må man lægge til grund, at det fremover vil være sådan, at Justitsministeriet på baggrund af en ansøgning skal afgøre, om en påtænkt rejse har et anerkendelsesværdigt formål, og det gælder også for journalister.
Derfor bliver man nødt til at stille sig selv det spørgsmål:
Skal det være sådan, at danske journalister for at kunne udføre pressearbejde i Syrien og Irak kun kan rejse med Justitsministeriets tilladelse?
Det ville jo f.eks.
indebære, at en journalist, der tager af sted for at lave en kritisk artikel om eksempelvis den danske stats engagement i kampen mod Islamisk Stat, skal forhåndsunderrette Justitsministeriet om sin rejse.
Det rejser da, ligegyldigt hvordan man vender og drejer det, en række principielle spørgsmål, fordi det jo plejer at være sådan, at eksempelvis danske journalister kan rejse fuldstændig frit i verden, hvis ellers de regimer og lande, de rejser til, tillader det.
Vi regulerer det ikke herfra.
Så det rejser altså nogle spørgsmål, også i forhold til pressefriheden, som vi bliver nødt til at overveje nærmere.
Som Folketinget ved, har vi jo foretaget os en række handlinger på det her område.
Der er dels vores paslovgivning, som nu er kommet i gang med at virke.
Folketingets partier har i fællesskab vedtaget en antiradikaliseringsplan.
Regeringen har anmodet Straffelovrådet om at vurdere, om de gældende regler i straffeloven udgør et tilstrækkeligt værn i forhold til at modvirke deltagelse i og hvervning til væbnede konflikter.
Og som Folketinget ved, har jeg valgt at fremrykke noget af arbejdet, så vi bl.a.
kan få afklaret spørgsmålet om landsforræderi, hvad jeg betragter det som, hvis man nu rejser til Syrien og kæmper for Islamisk Stat og dermed imod vores danske soldater.
Vi er med andre ord godt i gang.
Vi er bestemt ikke færdige, for vi har en del danskere, der er udrejst, og mon ikke også der er nogen, der påtænker at gøre det?
Derfor afviser jeg som udgangspunkt meget nødig ideer, fordi jeg tror, at vi hele tiden har behov for at justere vores værn mod terror og mod den risiko, som hjemvendte foreign fighters kan repræsentere.
Så jeg vil gerne takke oppositionen for at fastholde det her spørgsmål på dagsordenen.
Regeringen kommer ikke til at støtte forslaget, men det er sådan set først og fremmest, fordi vi er i gang med at undersøge, hvordan man, hvis man skal gøre det her, så gør det på den klogeste måde.