B 99 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod, at danske statsborgere og herboende udlændinge rejser ind i Syrien og Nordirak, og effektive reaktionsmuligheder ved overtrædelse af forbuddet.

Udvalg: Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Forkastet

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 19-03-2015
1. behandlet/henvist til udvalg 17-04-2015
Betænkning afgivet 12-05-2015
2. behandlet/forkastet 19-05-2015
Ministerområde:
Justitsministeriet
Resumé:
Formålet med forslaget er, at der indføres et forbud mod, at danske statsborgere og herboende udlændinge rejser ind i visse terror- og krigshærgede områder, herunder Syrien og Nordirak, uden forudgående tilladelse fra de danske myndigheder. Overtrædelse af forbuddet skal kunne straffes med op til 6 års fængsel. Ophold i områder omfattet af forbuddet uden forudgående tilladelse skal desuden medføre automatisk bortfald af opholdstilladelsen for herboende udlændinge.
Afstemning:
Forslaget blev forkastet. For stemte 50 (V, DF, LA, KF), imod stemte 55 (S, RV, SF, EL, ALT), hverken for eller imod stemte 0.