Fremsat den 27. marts 2015 af Karina
Lorentzen Dehnhardt (SF), Pernille Vigsø Bagge (SF) og Jonas
Dahl (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om etablering af en whistleblowerordning for
ansatte i forsvarets og politiets efterretningstjenester
Folketinget pålægger regeringen i
indeværende folketingsår at etablere en
whistleblowerordning for ansatte i forsvarets og politiets
efterretningstjenester, således at de ansatte får
mulighed for at rette anonym henvendelse enten til det
uafhængige Tilsynet med Efterretningstjenesterne eller til
Folketingets Kontroludvalg, der bemyndiges til at
iværksætte en undersøgelse af sagen.
Bemærkninger til forslaget
De seneste år har verden set en
række eksempler på whistleblowere, der er stået
frem og har offentliggjort ulovligheder begået af nationale
efterretningstjenester. Mest kendt er naturligvis Edward Snowden,
der afslørede den amerikanske sikkerhedstjeneste NSA's
overvågning verden over. Herhjemme afslørede den
tidligere efterretningsofficer Anders Kærgaard i 2012
videooptagelser, der viste danske soldater se til, mens irakiske
styrker foretager en brutal anholdelse under Operation Green Desert
i 2004.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at disse
sager og andre har ført til, at der er skabt en
tillidskløft mellem borgere og stat. Borgerne føler
en usikkerhed og utryghed over for, hvad der foregår bag
efterretningstjenesternes lukkede døre, og et øget
behov for effektiv kontrol. Samtidig ser vi, at
afsløringerne får meget store arbejdsmæssige og
personlige konsekvenser for den enkelt whistleblower.
Forslagsstillerne nærer ikke tvivl om,
at de danske tjenester hører til dem, der
retssikkerhedsmæssigt er bedst, og forslaget skal derfor ikke
opfattes som en mistillidserklæring til tjenesterne. Efter
forslagsstillernes opfattelse er der hårdt brug for effektive
efterretningstjenester, hvilket i sagens natur kræver, at der
er mange ting, der ikke kan lægges frem for offentligheden.
Derfor bør det sikres, at deres medarbejdere har et sted at
gå til, hvis de har mistanke om ting, som ikke er i
overensstemmelse med regelgrundlaget for efterretningstjenestenens
arbejde.
Der er derfor efter forslagsstillernes
opfattelse behov for en ordning, der sikrer de ansatte i
tjenesterne en større tryghed, hvis de mener, at der
foregår uregelmæssigheder som bør
undersøges nærmere. Dermed får medarbejderne en
mulighed for at henvende sig, uden at cheferne får kendskab
til det - og forholdet kan blive undersøgt, i stedet for at
der skal lækkes oplysninger til medierne som en sidste udvej
for at blive hørt.
Konkret foreslås, at der etableres en
whistleblowerordning, der giver ansatte i forsvarets og politiets
efterretningstjenester mulighed for at henvende sig anonymt til det
uafhængige Tilsynet med Efterretningstjenesterne eller til
Folketingets Kontroludvalg, og at disse bemyndiges til at
iværksætte en undersøgelse af sagen.
Herved sikres en formel ordning, hvor en
påstand om en ulovlighed kan bliver undersøgt til gavn
for de ansatte, der ikke risikerer at komme i klemme, og til gavn
for offentligheden, der kan være sikre på, at
eventuelle ulovlige forhold bliver undersøgt.
Herudover ønsker forslagsstillerne, at
det uafhængige tilsyn en gang årligt skal give
fremmøde for Folketingets Kontroludvalg. Et årligt
møde vil dels give Kontroludvalget mulighed for at
udspørge tilsynet om, hvilke sager tilsynet har siddet med i
det forgange år, dels sikre en nødvendig og god dialog
mellem Kontroludvalget og tilsynet. Dette betyder, at medlemmerne
af Kontroludvalget er informerede om eventuelle udfordringer og
således kan initiere lovændringer, om
nødvendigt.
Skriftlig fremsættelse
Karina Lorentzen
Dehnhardt (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
etablering af en whistleblowerordning for ansatte i forsvarets og
politiets efterretningstjenester.
(Beslutningsforslag nr. B 117)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.