B 12 Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus.

Udvalg: Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Forkastet

Betænkning

Afgivet: 09-12-2014

Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 9. december 2014

20141_b12_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 9. december 2014

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 21. oktober 2014 og var til 1. behandling den 21. november 2014. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF og LA) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Venstres og Det Konservative Partis medlemmer af udvalget kan forstå af svar på UUI alm. del - spm. 655 (folketingsåret 2013-14) fra Justitsministeriet, at ministeriet vurderer, at der ikke på det foreliggende grundlag er anledning til at bede Rigsadvokaten om at vurdere, hvorvidt der bør iværksættes en undersøgelse af spørgsmålet om opløsning af foreningen bag moskeen på Grimhøjvej.

Et mindretal i udvalget (DF) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Et andet mindretal i udvalget (LA) vil stemme hverken for eller imod beslutningsforslaget.

LA deler forslagsstillernes bekymring over udmeldinger fra flere af personerne omkring Grimhøjmoskeen. Det er også LA's vurdering, at disse kan medvirke til, at personer vælger at kæmpe imod bl.a. danske soldater i Syrien og Irak. Derfor er LA ikke afvisende overfor en lukning af moskeen.

Det er dog LA's opfattelse, at Retsudvalget bør bede justitsministeren om at få lavet en rigsadvokatundersøgelse for at få afklaret, om foreningen bag Grimhøjmoskeen med al sandsynlighed hører ind under grundlovens paragraf om foreninger, der virker ved vold. Hvis ikke grundlaget er i orden, inden der eventuelt rejses en sag, frygter mindretallet, at domstolenes eventuelle afvisning af en lukning af Grimhøjmoskeen kan fungere som en blåstempling af noget, der bestemt ikke bør blåstemples.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Trine Bramsen (S) Troels Ravn (S) fmd. Karen J. Klint (S) René Skau Björnsson (S) Anne Sina (S) Mette Reissmann (S) Jeppe Bruus (S) Liv Holm Andersen (RV) Lotte Rod (RV) Marlene Borst Hansen (RV) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Karl H. Bornhøft (SF) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Pernille Skipper (EL) Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Jakob Engel-Schmidt (V) Martin Geertsen (V) Karen Ellemann (V) Michael Aastrup Jensen (V) Fatma Øktem (V) Karen Jespersen (V) Karsten Lauritzen (V) Inger Støjberg (V) Martin Henriksen (DF) Peter Skaarup (DF) nfmd. Christian Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Anders Samuelsen (LA) Tom Behnke (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)47
Socialdemokratiet (S)47
Dansk Folkeparti (DF)22
Radikale Venstre (RV)17
Socialistisk Folkeparti (SF)12
Enhedslisten (EL)12
Liberal Alliance (LA)9
Det Konservative Folkeparti (KF)8
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 12

Bilagsnr.

Titel

1
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget
2
Udkast til betænkning
3
Godkendt tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget
4
2. udkast til betænkning