B 154 Forslag til folketingsbeslutning om permanent opholdstilladelse som betingelse for familiesammenføring til flygtninge.

Udvalg: Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Bortfaldet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 07-04-2015

Fremsat: 07-04-2015

Fremsat den 7. april 2015 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie Krarup (DF), Christian Langballe (DF) og Peter Skaarup (DF)

20141_b154_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 7. april 2015 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie Krarup (DF), Christian Langballe (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om permanent opholdstilladelse som betingelse for familiesammenføring til flygtninge

Folketinget pålægger regeringen at ændre udlændingeloven, så herboende flygtninge som udgangspunkt skal have permanent opholdstilladelse i Danmark som betingelse for familiesammenføring.

Bemærkninger til forslaget

Det har i årtier været et problem, at indvandrere til Danmark efterfølgende tog deres familie hertil. I nyere tid begyndte indvandringen til Danmark i 1960'erne, tog til i 1970'erne og nærmest eksploderede som en konsekvens af lempelserne af udlændingeloven i 1983. Lige siden 1983 er en væsentlig del af indvandringen til Danmark sket, ved at der er kommet mange asylansøgere, der efterfølgende fik familiesammenføring.

At arbejdskraftindvandrere gennem familiesammenføring er blevet til mange, illustreres f.eks. af de tre rapporter, som magister i kultursociologi Eyvind Vesselbo (V) udarbejdede for Ishøj Kommune i 1990, 1996 og i 2000, og hvori Vesselbo beskrev den tyrkiske indvandring til Ishøj gennem familiesammenføring i perioden 1970 til 2000. I rapporten »I går, i dag, i overmorgen: indvandrerrapport, Ishøj« fra 1990 påviste Vesselbo, hvordan 145 tyrkiske mænd, der kom til Ishøj Kommune i 1969/1970, var blevet til 1.824 personer i 1990, og at familiesammenføringselementet havde været en vigtig faktor i denne personforøgelse.

Det er specielt den indvandring, som er sket gennem familiesammenføringer til flygtninge, der er sket siden lempelserne i udlændingeloven i 1983, som har betydning. Siden 1983 har der været en stigende kritik af udlændingepolitikken og af de familiesammenføringer, som de medførte. Først i forbindelse med regeringsskiftet i 2001 og de efterfølgende år lykkedes det at opnå politisk enighed om at begrænse antallet af flygtninge og familiesammenføringer. I perioden 2001 til 2011 blev der ført en stram og fair udlændingepolitik, og antallet af asylansøgere og familiesammenføringer blev nedbragt bl.a. ved hjælp af 24-årsreglen, skærpet tilknytningskrav, pointsystem og lign.

Ægtefællesammenføring og familiesammenføring

Normalt stilles der en lang række krav i forbindelse med ægtefællesammenføring og familiesammenføring.

Ved ægtefællesammenføring gælder eksempelvis, at begge ægtefæller er mindst 24 år og opfylder tilknytningskravet. Den ansøgende ægtefælle skal bestå en prøve i dansk senest 6 måneder efter ankomst til Danmark. Ægtefællen i Danmark må ikke have modtaget offentlig hjælp, f.eks. kontanthjælp, i en periode på 3 år, skal råde over en bolig af en rimelig størrelse, skal stille en økonomisk garanti og må ikke være dømt for vold mod tidligere ægtefælle. Desuden skal ægteskabet være gyldigt og må ikke være et tvangsægteskab. Udlændingestyrelsen kan fravige en eller flere af betingelserne for ægtefællesammenføring, hvis ganske særlige grunde taler imod, at kravet stilles. Det kan f.eks. være, hvis den herboende ægtefælle er flygtning.

Ved familiesammenføring har en udlænding, som har familie i Danmark, mulighed for at få opholdstilladelse efter reglerne om familiesammenføring. Ud over de ovenfor nævnte regler for ægtefællesammenføring gælder særlige regler for børn afhængigt af deres alder, om der er tale om adoptivbørn eller plejebørn, eller om der er tale om øvrige familiemedlemmer.

Begrænsning i adgangen til familiesammenføring

Som noget nyt er der med virkning fra den 14. november 2014 indført en midlertidig beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 3 (Lov nr. 153 af 18. februar 2015). Asylansøgere, der har behov for beskyttelse på grund af en særlig alvorlig situation i deres hjemland præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile, får midlertidig beskyttelsesstatus.

En opholdstilladelse efter reglen om midlertidig beskyttelse meddeles tidsbegrænset og med henblik på midlertidigt ophold. Opholdstilladelsen meddeles i første omgang for 1 år.

De personer, der får midlertidig beskyttelsesstatus, kan først - medmindre helt særlige grunde gør sig gældende - få familiesammenføring, hvis den midlertidige opholdstilladelse forlænges efter det første år.

Hvis den midlertidige opholdstilladelse er forlænget, eller hvis der er indgivet ansøgning om forlængelse tidligst 2 måneder før tilladelsens udløb, kan der gives familiesammenføring efter de almindelige regler og procedurer. Der henvises til https://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/familiesammenfoering/aegtefaeller/

Hvis den midlertidige opholdstilladelse ikke er forlænget, er der som udgangspunkt ikke adgang til familiesammenføring. Der kan dog være særlige situationer, hvor hensynet til familiens enhed vejer tungere, og hvor afslag på familiesammenføring kan være særligt indgribende allerede inden for det første år. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis personen i Danmark før udrejsen fra hjemlandet har passet en handicappet ægtefælle i hjemlandet, eller hvis den herboende har alvorligt syge mindreårige børn i hjemlandet, jf. bemærkninger til lov nr. L 15 af 18. februar 2015.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at denne ændring af asylreglerne er utilstrækkelig, idet den ikke rammer bredt og dermed ikke tager hånd om de grundlæggende udfordringer, der er forbundet med en stor tilstrømning af personer til Danmark. Forslagsstillerne ønsker på sigt at begrænse ikke-vestlig indvandring til Danmark, og dette forslag er et skridt i den retning.

Permanent ophold

Efter de normale regler kan flygtninge kort fortalt søge om permanent opholdstilladelse efter 8 års lovligt ophold i Danmark, hvis flygtningen f.eks. har udvist vilje til integration og ikke har begået kriminalitet.

Flygtninge kan dog også opnå permanent ophold allerede efter 5 år, hvis de opfylder de almindelige regler, der bl.a. omfatter ingen kriminalitet (begået kriminalitet giver en karensperiode, og straf på 1 år og 6 måneder udelukker helt fra permanent opholdstilladelse), ingen forfalden gæld til det offentlige, må ikke have modtaget offentlig hjælp de seneste 3 år, underskriver erklæring om aktivt medborgerskab, bestået prøve i Dansk 1, skal have været i fuldtidsbeskæftigelse og/eller under uddannelse i Danmark i mindst 3 år inden for de seneste 5 år.

Sagen er altså, at flygtninge kan opnå permanent opholdstilladelse hurtigere end de for flygtninge gældende 8 år, hvis de anstrenger sig og opfylder de almindelige regler for at få permanent opholdstilladelse.

Retten til familiesammenføring skal være betinget af permanent opholdstilladelse

Det ville være en betydelig stramning af reglerne for familiesammenføring, hvis det var en almindelig betingelse, at den herboende flygtning havde permanent opholdstilladelse.

Forslagsstillerne mener, at det er vigtigt at sondre mellem flygtninge, der opholder sig i Danmark midlertidigt, og andre udlændinge, der tager ophold i Danmark med henblik på at blive her permanent.

For flygtninge gælder det udgangspunkt, at de har forladt deres hjemland for en periode, fordi forholdene i deres hjemland er præget af krig, politisk uro m.m. De søger ophold i et andet land og skal beskyttes der, indtil forholdene i hjemlandet igen er tålelige og det er muligt at vende tilbage. En flygtning skal derfor som udgangspunkt meddeles midlertidigt ophold uden mulighed for familiesammenføring.

Hvis konflikten i hjemlandet trækker ud og den midlertidige opholdstilladelse i Danmark forlænges, er det muligt for flygtningen at søge om permanent opholdstilladelse allerede efter 5 år. Opnås en permanent opholdstilladelse, udløser det efter forslagsstillernes opfattelse en mulighed for familiesammenføring. Formålet er at begrænse tilstrømningen af personer til Danmark samt sikre, at alle parter forstår, at opholdet i Danmark er midlertidigt. Hvis familien hentes til Danmark, får det hurtigt karakter af noget, som er mere permanent.

Forslagsstillerne ønsker generelt at stramme familiesammenføringsreglerne, men dette forslag forholder sig udelukkende til personer med flygtningestatus.

En vedtagelse af beslutningsforslaget vil betyde en begrænsning i adgangen for familiesammenføring for alle, der opnår flygtningestatus.

Mulighed for dispensation

Der bør være en mulighed for dispensation fra reglen om permanent opholdstilladelse for familiesammenføring, hvis flygtningen kan påvise, at der eksempelvis er tale om alvorligt syge børn.

Skriftlig fremsættelse

Martin Henriksen (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om permanent opholdstilladelse som betingelse for familiesammenføring til flygtninge.

(Beslutningsforslag nr. B 154)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.