Fremsat den 26. november 2014 af Marie Krarup (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Dennis Flydtkjær (DF), Martin Henriksen (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om ny forberedelsesskole for unge (reform af hf)

Folketinget opfordrer undervisningsministeren til at oprette en ny forberedelsesskole for unge med dette hovedindhold:

a. Skolen skal udgøre et alternativt uddannelsesforløb, som ligger mellem de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne.

b. Skolen skal være målrettet unge, der efter 9. eller 10. klasse ikke har interesse for en gymnasial uddannelse med henblik på efterfølgende lang videregående uddannelse eller endnu ikke er klar til at træffe et erhvervsvalg og dermed til at tage en erhvervsuddannelse.

c. Skolen skal udgøres af et 2-årigt modulopbygget forløb med fag på B- og C-niveau, som kan afsluttes med en eksamen efter 1 eller 2 år.

d. Bestået eksamen efter et 2-årigt forløb skal være adgangsgivende til de fleste professionsbacheloruddannelser.

e. Hvis en ung undervejs fortryder ikke at have valgt gymnasiet, skal det være muligt for denne efter 2 år at supplere med et tredje år på f.eks. VUC, hvor den unge kan lægge A-niveauer m.m. på sin eksamen og få adgang til videregående uddannelser.

f. Der skal fastsættes adgangskrav for optagelse på skolen. Dette krav skal være lavere end på gymnasiet og højere end på erhvervsuddannelserne.

g. Skolen oprettes som en reform af hf, men det klassiske hf (2-årig studentereksamen for voksne) fastholdes på VUC.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er med nogle ændringer en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 7, folketingsåret 2013-14. Der henvises til Folketingstidende 2013-14, A, B 7 som fremsat, side 1 ff, og F, møde 17, side 49 ff.

Dansk Folkeparti finder, at vi har et problem med strukturen på ungdomsuddannelserne i Danmark. Strukturen er for polariseret og vil blive yderligere polariseret, når der indføres adgangskrav til gymnasiet.

I den ene ende har vi de praktiske uddannelser, erhvervsuddannelserne, der vælges af dem med praktiske interesser, som ønsker at blive håndværkere.

I den anden ende har vi gymnasieuddannelserne, de boglige uddannelser, for dem, der ved, at de vil ind på en universitetsuddannelse eller i det mindste ønsker en boglig uddannelse på et højt niveau.

Strukturen har været for polariseret fra begyndelsen. Der bør være en ungdomsuddannelse, der ligger mellem de to yderpunkter - altså imellem håndværksvejen og universitetsvejen. Der bør være en vej i midten, der fører til uddannelser på mellemniveauet, det, der i dag kaldes professionsbacheloruddannelserne - til pædagog, politimand, sygeplejer, maskinmester, ergoterapeut m.m. Samtidig kan en ungdomsuddannelse i midten fungere som en tænkepause eller en omfordelerstation til de øvrige ungdomsuddannelser.

I 2014 har 74 pct. af en årgang søgt om at begynde på et gymnasium, og kun 19 pct. har søgt om at komme ind på erhvervsuddannelserne. Det giver en skævhed, der vil være et problem for Danmark i mange år fremover: Vi vil få for få håndværkere og for mange akademikere.

Det er bl.a. for at rette op på denne skæve udvikling, at Dansk Folkeparti fremsætter dette beslutningsforslag. Dansk Folkeparti ønsker at oprette en mellemvej imellem de to yderpunkter, eller man kunne kalde det en moderne version af den gamle realskole.

Dansk Folkeparti kalder den for forberedelsesskole og vil i praksis gennemføre den som en reform af hf. Den 2-årige hf nedlægges derfor på en række uddannelsesinstitutioner, da ressourcerne i stedet skal bruges på forberedelsesskolen. Dog består muligheden for at tage den klassiske hf-uddannelse (studentereksamen for voksne på 2 år eller som enkeltfag) på VUC og ved særlig ansøgning på andre uddannelsesinstitutioner. Dansk Folkeparti ønsker således med dette beslutningsforslag både at oprette en ny skoleform og at målrette det eksisterende hf til i højere grad at gælde voksne studerende.

Forberedelsesskolen skal være modulopbygget og vare 1 eller 2 år. Det bestemmer eleven. Man skal tilbydes boglige fag på C- og B-niveau og dermed kunne bygge en hel gymnasial uddannelse op via VUC, hvis det er det, man senere ønsker sig. Men i udgangspunktet skal skolen henvende sig til de mange uafklarede unge, der ellers bare ville fortsætte i gymnasiet, fordi de ikke er dårlige til boglige fag, men bare ikke er sikre på, hvad de vil. Men de er forholdsvis sikre på, at de ikke vil tage en lang universitetsuddannelse.

Forberedelsesskolen skal altså tilbyde en uddannelse, der er på et mindre ambitiøst bogligt niveau end en studentereksamen, men med en kvalitet, så man kan bruge den til at gå videre på kortere og mellemlange videregående uddannelser (her skal adgangskravene ændres), hvis man tager de fulde 2 år. Men forberedelsesskolen skal også kunne bruges som et mellemstadium for dem, der afklares undervejs. Hvis de efter 1 år opdager, at de hellere vil videre på en erhvervsuddannelse, kan de gøre det. Så har de forhåbentlig fået fire-fem gode faglige eksamener i bagagen, som de senere kan bruge, hvis de igen skulle fortryde og gerne vil vende tilbage til den boglige verden.

Konkret vil forskellen på hf og forberedelsesskole bestå i, at

- der ikke kræves A-niveauer,

- man kan begynde fra 9. klasse,

- de studieforberedende og akademiserede elementer som den store skriftlige opgave (SSO) og eksamensprojektet fjernes,

- de tværfaglige pakker med det høje akademiske abstraktionsniveau tages ud, dvs. at kultur- og naturfagspakkerne skal lægges ud i de enkelte fag,

- man kan indføje praktiske og særlige fag. F.eks. kan man videreføre de mange forsøg, der er gjort med at målrette fag imod særlige professionsbacheloruddannelser (politi, sygeplejerske, pædagog), og

- bestået eksamen efter et 2-årigt forløb skal være adgangsgivende til de fleste professionsbacheloruddannelser, men ikke til universiteterne.

Dansk Folkeparti ønsker med denne forberedelsesskole at tage presset af gymnasierne og få flere til at vælge andre uddannelser. Det er blevet alt for nemt bare at gå videre på gymnasiet efter folkeskolen. Gymnasiet har lidt fagligt under det og har sænket niveauet. Samtidig har vi fået en række studenter, der kommer ud med så lave karaktergennemsnit, at det ikke kan bringe dem videre på universiteterne. De ender som ufaglærte med studenterhue. Måske kunne de i stedet have fuldført en erhvervsuddannelse og været blevet til dygtige håndværkere. Det er synd for de unge, og det er spild af ressourcer. Samtidig er de ambitiøse og bogligt stærke elever, der også vælger gymnasiet, blevet forhindret i at få en boglig uddannelse på meget højt niveau på grund af den generelle sænkning af niveauet.

Dansk Folkeparti ønsker, at der skal indføres adgangskrav for at komme på forberedelsesskole. Kravet skal være lavere end til gymnasierne, men højere end til erhversuddannelserne. Adgangskravet skal med al tydelighed vise, at skolen er en mellemvej.

Dansk Folkeparti håber, at dette forslag om en ny struktur i ungdomsuddannelserne kan bidrage til at løse flere problemer. Det vigtigste er, at flere kommer i gang med en erhvervsuddannelse. Det næstvigtigste er at imødekomme de unges ønsker om en mere boglig uddannelse end bare folkeskolen. Det sidste er at få gymnasiet tilbage på sporet som en universitetsforberedende skole med et højt fagligt niveau.

Skolen skal ikke være en omvej til gymnasiet, som skal fastholdes som en samlet 3-årig pakke, der vælges umiddelbart efter 9. klasse. Hvis en ung fortryder ikke at have valgt gymnasiet, skal det være muligt for denne efter 2 år at supplere med et tredje år på VUC, hvor den unge kan lægge A-niveauer på sin forberedelseseksamen og få adgang til videregående uddannelser. Det nuværende hf på VUC skal derfor bibeholdes som det klassiske hf, dvs. en studentereksamen for voksne. Samtidig skal skoler og kurser i særlige tilfælde stadig kunne oprette den klassiske hf. Dette kan ske efter ansøgning, hvor det vil være et hovedkrav, at den 2-årige klassiske hf-uddannelse er målrettet voksne studerende. Dette indebærer som nævnt ovenfor, at de fleste nuværende 2-årige hf-uddannelser erstattes med den nye forberedelsesskole.

Da forberedelsesskolen er et alternativ for de unge til de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne, og da skolen foreslås oprettet i nuværende hf-bygninger og med de nuværende hf-lærere og undervisningsmaterialer, vurderes forslaget ikke at have økonomiske konsekvenser for staten eller skolerne.

På længere sigt må der forventes en frigørelse af ressourcer, da det offentlige skal bruge færre midler på, at unge studerende skifter uddannelsesretning, da forberedelsesskolen vil kvalificere de unges uddannelsesvalg.

Partierne, der stemmer for beslutningsforslaget, indkaldes af den ansvarlige minister for at drøfte den konkrete udformning.

Skriftlig fremsættelse

Marie Krarup (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om ny forberedelsesskole for unge (reform af hf).

(Beslutningsforslag nr. B 37)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.