Fremsat den 19. december 2014 af Eva Kjer
Hansen (V), Pia Adelsteen (DF), Mette Bock (LA) og Lars Barfoed
(KF)
Forslag til folketingsbeslutning
om information til Folketinget vedrørende
implementering af EU-direktiver, forordninger og administrative
forskrifter
Folketinget pålægger regeringen
inden afslutningen af folketingsåret 2014-2015 at foretage
den nødvendige ændring af Justitsministeriets
vejledning om lovkvalitet (2005), så det i et lovforslags
bemærkninger klart anføres, hvilke krav der i
implementeringen er baseret på EU-lovgivning, og hvilke krav
der rækker ud over EU-lovgivningen, det vil sige strengere
danske krav. Desuden skal konsekvenserne af den foreslåede
overopfyldelse af et lovforslag klart fremgå.
Regeringen pålægges konkret, at
ordet »bør« i Justitsministeriets vejledning om
lovkvalitet (2005) i afsnittet »Forholdet til
EU-retten« (pkt. 2.3.3.i) konsekvent ændres til
»skal«. Dette skal sikre, at Folketinget fremadrettet
altid modtager fyldestgørende oplysninger, når
lovgivningen eller den administrative forskrift går videre,
end hvad en EU-retsakt foreskriver.
Regeringen pålægges at informere
Folketinget, når der implementeres EU-direktiver og
forordninger, både for så vidt angår forskrifter,
der er implementeret i Danmark gennem lovgivning, og administrative
forskrifter. Dette kan være bekendtgørelser,
cirkulærer m.v.
Bemærkninger til forslaget
Formålet med beslutningsforslaget er at
sikre, at Folketinget fremadrettet altid modtager
fyldestgørende oplysninger om implementeringen af
EU-direktiver og forordninger, både for så vidt
angår forskrifter, der er implementeret i Danmark gennem
lovgivning, og administrative forskrifter.
Det er ikke tilstrækkeligt med en
hensigtserklæring om, at regeringen alene bør
informere Folketinget om de krav, der rækker ud over
EU-lovgivningen. Det skal regeringen derimod forpligtes til at
gøre konsekvent.
Det er EU-medlemsstaternes kompetence at
implementere EU's beslutninger. Fælles europæisk
lovgivning udformes navnlig ved direktiver eller forordninger.
Direktiverne skal implementeres nationalt, før de bliver
gældende for de enkelte EU-medlemslande, mens forordningerne
gælder direkte.
Et EU-medlemsland kan vælge at gå
videre, end den fælles lovgivning kræver. Der vedtages
typisk særregler på et område, hvor der ikke er
fælles europæisk lovgivning, men det ses også
på områder, der er omfattet af fælles EU-regler.
I Danmark har der udviklet sig en lovgivningsmæssig tradition
for ofte at gå videre, end minimumskravene i en bestemt
EU-lovgivning kræver. Overimplementering påvirker
Danmarks konkurrenceevne og har væsentlige økonomiske
og administrative konsekvenser for erhvervslivet og enkelte
borgere.
Ifølge Justitsministeriets vejledning
om lovkvalitet er det en central opgave for et ministerium at
føre tilsyn med den virkning, som ministeriets lovgivning
har i praksis. Dette sker ifølge forslagsstillerne ikke i
tilstrækkeligt omfang. Regeringen skal derfor ifølge
forslagsstillerne forpligtes til klart at anføre, hvilke
krav der i implementeringen er baseret på EU-lovgivning, og
hvilke krav der rækker ud over EU-lovgivningen, dvs.
strengere danske krav. Desuden skal konsekvenserne af den
foreslåede overopfyldelse klart fremgå. Det vil sikre,
at Folketinget på fyldestgørende vis informeres om
regeringens implementeringspraksis.
Et uddrag af Justitsministeriets vejledning om
lovkvalitet er vedlagt som bilag 1 (afsnittet »Forholdet til
EU-retten« (pkt. 2.3.3.i)).
Bilag 1
Uddrag af Justitsministeriets
vejledning om lovkvalitet, afsnittet »Forholdet til
EU-retten« (pkt. 2.3.3.i)
I uddraget er de med beslutningsforslaget
foreslåede ændringer markeret med fed skrift.
»i.
Forholdet til EU-retten
Lovforslagets bemærkninger skal indeholde oplysninger om forslagets
forhold til Traktaten om Den Europæiske Union og regler
udstedt i medfør af traktaten, jf. § 8 i nærmere
Statsministeriets cirkulære nr. 159 af 16. september
1998.
Hvis lovforslaget ikke indeholder EU-retlige
aspekter, anføres dette.
I tilfælde, hvor lovforslaget har til
formål at opfylde EU-regler, skal
bemærkningerne indeholde oplysning om, hvilken slags
EU-retsakt der er tale om (typisk direktiver) og om indholdet
heraf. Herudover skal der gives oplysning
om fristen for den nationale gennemførelse. EU-retsaktens
titel (med henvisning til EU-Tidende) skal også fremgå af
bemærkningerne.
Efter EF-Traktatens artikel 105, stk. 4, skal
Den Europæiske Centralbank høres over ethvert udkast
til retsforskrift inden for dens kompetenceområde. I
sådanne tilfælde skal
høringssvaret fremgå af bemærkningerne, jf.
herved artikel 4 i Rådets beslutning 98/415 af 29. juni 1998.
Der er også på mange andre områder fastsat
høringsprocedurer. Det gælder f.eks. på
transportområdet, jf. Rådets beslutning nr. 23 af 21.
marts 1962, EF-Tidende specialudgave 1959-62, side 90, som
ændret ved Rådets beslutning 73/402 af 22. november
1973, EF-Tidende 1973 L 347, side 48.
Selve lovteksten skal indeholde en henvisning til den
EU-retsakt, der gennemføres. Henvisningen foretages i form
af en note til lovforslagets titel. Om
gennemførelsesforskrifter til direktiver henvises i den
forbindelse til Justitsministeriets vejledning nr. 134 af 2.
december 2002 om notehenvisninger i love og administrative
forskrifter, der gennemfører EF-retsakter, m.v. Det
bemærkes, at der også skal indsættes en note til
titlen for lovforslag og administrative forskrifter, hvis
lovforslaget mv. skal notificeres i medfør af
informationsproceduredirektivet. Der henvises herved til pkt. 8 i
den anførte vejledning. For så vidt angår
notifikation henvises endvidere til pkt. 5.6.3.
Forordninger skal gælde i deres
EU-retlige form og må ikke gennemføres i national ret.
Hvis det er hensigtsmæssigt, er der dog ikke noget til hinder
for at optage en forordning som bilag til et lovforslag. Er det
hensigtsmæssigt i lovteksten at gengive enkelte
forordningsbestemmelser, kan dette også ske, men i så
fald skal det fremgå af en note til lovforslagets titel, at
forordningen ifølge EF-Traktatens artikel 249 gælder
umiddelbart i hver medlemsstat, og at gengivelsen alene er
begrundet i praktiske hensyn og ikke berører forordningens
umiddelbare gyldighed i Danmark. Der henvises i den forbindelse til
Justitsministeriets vejledning nr. 134 af 2. december 2002 om
notehenvisninger i love og administrative forskrifter, der
gennemfører EF-retsakter, m.v.
I tilfælde, hvor der ikke er tale om
opfyldelse af EU-retlige forpligtelser, men hvor EU-regler (f.eks.
EF-Traktatens regler om forbud mod diskrimination eller forbud mod
hindringer for den fri bevægelighed af varer og
tjenesteydelser) alligevel vurderes at have betydning for
lovforslaget eller administrative forskrifter, der forventes
udstedt i medfør af bestemmelser i lovforslaget, skal bemærkningerne indeholde en
redegørelse for de EU-retlige overvejelser, som lovforslaget
har givet anledning til. Er der tale om tilpasning til EU-retten
som følge af en udvikling i EF-Domstolens praksis, skal der ved henvisning til den
pågældende retspraksis redegøres nærmere
herfor.
Er der dele af lovforslaget eller den administrative forskrift, som ikke
vedrører opfyldelse af EU-retlige krav, skal det klart fremgå, hvilke dele af
lovforslaget der er »EU-relevante«, og hvilke der ikke
er. Er der tale om »overopfyldelse« af EU-retlige
minimumsforpligtelser, skal dette
også anføres. Lovforslagets eller
den administrative forskrifts bemærkninger om
konsekvenser, jf. pkt. d-h, skal desuden i fornødent omfang
omtale konsekvenserne af den foreslåede
»overopfyldelse«.
Der henvises i øvrigt til Loven, side
164 ff.«
Skriftlig fremsættelse
Eva Kjer Hansen
(V):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
information til Folketinget vedrørende implementering af
EU-direktiver, forordninger og administrative forskrifter.
(Beslutningsforslag nr. B 52)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.