Betænkning afgivet af Europaudvalget
den 28. november 2014
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 9.
oktober 2014 og var til 1. behandling den 24. oktober 2014.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Europaudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget
i 3 møder.
Sammenhæng med andre lov- og
beslutningsforslag
Beslutningsforslaget har været
behandlet sammen med forslag til folketingsbeslutning om
tiltrædelse af associeringsaftale mellem EU og Det
Europæiske Atomenergifællesskab og Georgien (B 6) og
forslag til folketingsbeslutning om tiltrædelse af
associeringsaftale mellem EU og Det Europæiske
Atomenergifællesskab og Ukraine (B 8).
2. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i
udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller
beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal i
udvalget (EL) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.
Enhedslistens medlemmer af udvalget
ønsker, at Ukraine, Georgien og Moldova frit og fredeligt
kan vælge en demokratisk fremtid, men frygter, at
associeringsaftalerne ikke vil bidrage til dette. Aftalernes
økonomiske indhold er liberalistiske reformer, som EL
frygter vil ramme de fattigste og svageste i landenes befolkninger.
Det er befolkningsgrupper, som i forvejen er præget og plaget
af den korruption og i realiteten meget brutale
røverkapitalisme, der hersker. Men når reformerne nu
bliver gennemført, vil gasprisen stige, og pensionen og
arbejdsløshedsunderstøttelsen vil falde. Det kan
skabe utilfredshed og give grobund for en farlig nationalisme.
Vi skal skabe fred i Europa gennem
politiske løsninger og økonomiske samarbejder.
Desværre er Ukraine, Moldova og Georgien i EL's øjne
eksempler på, at Europa ikke har formået at gøre
dette. Tværtimod er alle tre lande enten de facto blevet delt
eller befinder sig i borgerkrig. Rusland bærer en stor del af
skylden for dette. Tilstedeværelsen af russiske soldater i
udbryderområder i disse lande er et klart bevis på
Ruslands skyld i de kaotiske situationer eller besættelser,
der præger landene. Det er i klar strid med folkeretten, og
det fordømmer EL på det kraftigste.
EL ønsker at give landene reelle
valg, men mener ikke, at aftalerne er udtryk for dette. Aftalerne
er udtryk for markedsliberalisme og er desværre også et
resultat af en destruktiv rivalisering mellem EU og Rusland om
markedsandele.
Alle tre lande er medlemmer af
Europarådet og har forpligtet sig til at overholde
grundlæggende demokratiske rettigheder og
menneskerettighedskonventionen, men gør det ikke. Og alle
tre lande er under kraftig kritik og overvågning af
Europarådet for netop krænkelser af grundlæggende
rettigheder. EL støtter, at man i Europa skal sikre fred
gennem politiske og økonomiske løsninger. Vi skal
sikre, at lande har reelle muligheder for at vælge deres
fremtid, men associeringsaftalerne er ikke et udtryk for dette.
Tværtimod frygter EL, at de bidrager til at grave
grøfter, og at taberne bliver landenes befolkninger.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet
for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
Thomas Jensen (S) Bjarne Laustsen
(S) Jeppe Bruus (S) Jens Joel (S) Morten Bødskov (S) nfmd. Trine Bramsen (S) Jacob Lund (S)
Helge Vagn Jacobsen (RV) Nadeem Farooq (RV) Zenia Stampe (RV)
Holger K. Nielsen (SF) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Nikolaj Villumsen
(EL) Finn Sørensen (EL) Per Clausen (EL) Erling Bonnesen (V)
Claus Hjort Frederiksen (V) Esben Lunde Larsen (V) Eva Kjer Hansen
(V) fmd. Jan E. Jørgensen
(V) Jakob Ellemann-Jensen (V) Karsten Lauritzen (V) Pia Adelsteen
(DF) Mikkel Dencker (DF) René Christensen (DF) Christian
Langballe (DF) Mette Bock (LA) Per Stig Møller (KF) Lars
Barfoed (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 47 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 17 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 12 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over
bilag vedrørende B 7
Bilagsnr. | Titel |
---|
1 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af beslutningsforslaget | 2 | Tidsplan for udvalgets behandling af
beslutningsforslaget | 3 | Udkast til betænkning |
|