Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 24. marts 2015
Forslag
til
Lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder1)
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
§ 1. Denne lov finder
anvendelse på pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber I.
Stk. 2. Loven
finder anvendelse på finansielle holdingvirksomheder her i
landet, jf. § 2, nr. 11.
Stk. 3. Loven
finder anvendelse på finansieringsinstitutter her i landet,
jf. § 2, nr. 13.
Stk. 4. Loven
finder anvendelse på filialer her i landet af udenlandske
kreditinstitutter eller af udenlandske investeringsselskaber med de
afvigelser, som filialforholdet nødvendiggør, eller
som er fastsat i denne lov eller regler udstedt i medfør af
denne lov eller i henhold til international aftale.
§ 2. I denne lov forstås
ved:
1) Afvikling:
Anvendelse af en eller flere afviklingsforanstaltninger på en
virksomhed eller enhed, der opfylder afviklingsbetingelserne i
§ 4, med henblik på at opnå et eller flere af
afviklingsmålene i § 5.
2)
Afviklingsforanstaltning: Finansiel Stabilitets anvendelse af
afviklingsværktøjer samt øvrige
foranstaltninger og beføjelser, jf. kapitel 4-8.
3)
Afviklingsværktøjer: Virksomhedssalg, jf. §§
19 og 20, broinstitut, jf. §§ 21 og 22, adskillelse af
aktiver, jf. § 23, og bail-in, jf. §§ 24-28.
4) Bail-in:
Nedskrivning af forpligtelser eller konvertering af forpligtelser
til egenkapital, jf. §§ 24-28.
5) Berettigede
indskud: Indskud omfattet af § 7, stk. 8, i lov om en
indskyder- og investorgarantiordning.
6) Broinstitut:
Et selskab, der er etableret med henblik på at modtage enten
ejerskabsinstrumenter udstedt af en eller flere virksomheder eller
enheder under afvikling eller aktiver, rettigheder eller
forpligtelser fra en eller flere virksomheder eller enheder under
afvikling, og som ejes helt eller delvis af og kontrolleres af
Afviklingsformuen eller Finansiel Stabilitet, jf. § 21.
7) Dækkede
indskud: Indskud omfattet af reglerne i §§ 9 og 10 i lov
om en indskyder- og investorgarantiordning.
8) Egentlige
kernekapitalinstrumenter: Instrumenter omhandlet i artikel 28, stk.
1-4, artikel 29, stk. 1-5, og artikel 31, stk. 1, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af
26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr.
648/2012.
9)
Ejerskabsinstrumenter: Aktier, garantbeviser, andelsbeviser og
andre instrumenter, der overdrager ejerskab, instrumenter, der kan
konverteres til eller giver ret til at erhverve
ejerskabsinstrumenter, og instrumenter, der repræsenterer
aktieinteresser eller andre ejerskabsinteresser.
10) Enhed: Et
selskab eller en virksomhed omfattet af § 1, stk. 2 eller
3.
11) Finansiel
holdingvirksomhed: En modervirksomhed, der opfylder betingelserne i
§ 5, stk. 1, nr. 10, i lov om finansiel virksomhed, hvor
mindst én dattervirksomhed er omfattet af § 1, stk. 1,
eller er et udenlandsk kreditinstitut eller investeringsselskab,
der er meddelt tilladelse i et land inden for Den Europæiske
Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, eller en blandet
holdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 43, i lov om finansiel
virksomhed.
12) Finansielle
kontrakter:
a)
Værdipapirkontrakter,
b)
råvarekontrakter,
c) futures og
forwardkontrakter, herunder kontrakter (bortset fra varekontrakter)
om køb, salg eller overførsel af en råvare
eller et andet gode, tjenesteydelse, rettighed eller interesse til
en fast pris på en fremtidig dato,
d) swapaftaler
og
e)
låneaftaler mellem virksomheder, hvor lånets
løbetid er 3 måneder eller derunder.
13)
Finansieringsinstitut: Et selskab, der opfylder defini?tio?nen i
§ 5, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed, og som er
en dattervirksomhed af en virksomhed omfattet af § 1, stk. 1
eller 2, eller af et kreditinstitut eller investeringsselskab, der
er meddelt tilladelse i et land inden for Den Europæiske
Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, samt indgår i tilsynet
med modervirksomheden på et konsolideret niveau i
overensstemmelse med artikel 6-17 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr.
648/2012.
14)
Fondsmæglerselskab I: Virksomheder omfattet af definitionen i
§ 5, stk. 1, nr. 32, i lov om finansiel virksomhed.
15) Hverdag:
Enhver anden dag end en lørdag, søndag eller
helligdag.
16)
Koncernenhed: En juridisk person, der tilhører en
koncern.
17)
Mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder:
Virksomheder, der opfylder kriterierne i Kommissionens henstilling
af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og
mellemstore virksomheder.
18)
Nettingaftale: En aftale, hvor et antal krav eller forpligtelser
kan konverteres til et nettokrav, herunder slutafregningsaftaler,
hvor parternes forpligtelser ved forekomsten af en
fyldestgørelsesgrund fremskyndes, således at de
forfalder eller afsluttes øjeblikkeligt.
19)
Porteføljeadministrationsselskab: Et selskab, der er
etableret med henblik på at modtage aktiver, rettigheder og
forpligtelser fra en eller flere virksomheder eller enheder under
afvikling eller et broinstitut, og som ejes helt eller delvis af og
kontrolleres af Afviklingsformuen eller Finansiel Stabilitet, jf.
§ 23.
20) Relevante
kapitalinstrumenter: Hybride kernekapitalinstrumenter, der er
kapitalinstrumenter, der opfylder kravene i artikel 52, stk. 1, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af
26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr.
648/2012, og supplerende kapitalinstrumenter, der er
kapitalinstrumenter eller efterstillede lån, der opfylder
kravene i artikel 63 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr.
648/2012.
21) Virksomhed:
Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber I, jf. § 1, stk. 1.
§ 3. Når der i loven
henvises til Garantiformuen, finder den relevante bestemmelse
tillige anvendelse på eventuelle frivillige ordninger, jf.
kapitel 7 a i lov om en indskyder- og investorgarantiordning, og
på andre landes garantiordninger omfattet af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16.
april 2014 om indskudsgarantiordninger.
Stk. 2.
Når der i loven henvises til bestemmelser i lov om en
indskyder- og investorgarantiordning, omfatter dette tillige
tilsvarende bestemmelser i andre landes nationale regler, der
gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger.
Kapitel 2
Betingelser og
principper for afvikling
§ 4. Finansiel Stabilitet
iværksætter afviklingsforanstaltninger over for en
virksomhed, hvis Finansiel Stabilitet vurderer, at følgende
betingelser for afvikling er opfyldt:
1)
Finanstilsynet har efter høring af Finansiel Stabilitet
meddelt Finansiel Stabilitet, at virksomheden er nødlidende
eller forventeligt nødlidende, jf. § 224 a i lov om
finansiel virksomhed.
2)
Finanstilsynet har efter høring af Finansiel Stabilitet
meddelt Finansiel Stabilitet, at andre muligheder til
håndtering af virksomheden er udtømte.
3)
Offentlighedens interesse, jf. afviklingsmålene i § 5,
nødvendiggør iværksættelse af en eller
flere afviklingsforanstaltninger.
Stk. 2. Stk. 1
finder tilsvarende anvendelse for en finansiel holdingvirksomhed,
hvis betingelserne for afvikling er opfyldt for både
holdingvirksomheden og mindst én dattervirksomhed. Uanset 1.
pkt. kan Finansiel Stabilitet iværksætte
afviklingsforanstaltninger over for en finansiel holdingvirksomhed,
selv om denne ikke opfylder betingelserne for afvikling, hvis en
eller flere dattervirksomheder opfylder betingelserne for afvikling
og dattervirksomhedens aktiver og passiver er af et sådant
omfang, at Finanstilsynet vurderer, at dattervirksomhedens
sammenbrud udgør en trussel mod en virksomhed i koncernen
eller koncernen som helhed.
Stk. 3. Stk. 1
finder tilsvarende anvendelse for finansieringsinstitutter, hvis
betingelserne for afvikling er opfyldt både for
finansieringsinstituttet og finansieringsinstituttets
modervirksomhed.
Afviklingsmål
§ 5. Finansiel Stabilitet
tager ved valget og anvendelsen af afviklingsværktøjer
samt øvrige afviklingsforanstaltninger hensyn til
følgende afviklingsmål:
1) At sikre
videreførelse af kritiske funktioner, hvis ophør kan
forventes at føre til forstyrrelser i ydelser, der er af
afgørende betydning for realøkonomien, eller
føre til forstyrrelse af den finansielle stabilitet.
2) At
undgå betydelige negative konsekvenser for den finansielle
stabilitet, navnlig ved at forebygge spredning, herunder til
markedets infrastrukturer, og ved at opretholde
markedsdisciplinen.
3) At beskytte
offentlige midler ved at minimere afhængigheden af
ekstraordinær offentlig finansiel støtte.
4) At beskytte
indskydere og investorer omfattet af lov om en indskyder- og
investorgarantiordning.
5) At beskytte
kunders midler og aktiver.
Kapitel 3
Værdiansættelse
§ 6. Inden Finansiel
Stabilitet iværksætter afviklingsforanstaltninger eller
udøver beføjelsen til at nedskrive eller konvertere
relevante kapitalinstrumenter, jf. § 17, skal Finansiel
Stabilitet sikre, at der foretages en rimelig, forsigtig og
realistisk værdiansættelse af virksomhedens eller
enhedens aktiver og passiver. Værdiansættelsen skal
være uafhængig, jf. § 10.
Stk. 2.
Værdiansættelsen i henhold til stk. 1 skal indeholde en
opdeling af virksomhedens eller enhedens kreditorer i
overensstemmelse med konkursordenen, jf. denne lovs § 13 og
konkursloven kapitel 10. Værdiansættelsen skal
endvidere indeholde et skøn over den økonomiske
behandling, hver klasse af kapitalejere og kreditorer kunne
forvente at få, hvis virksomheden eller enheden blev
opløst ved konkurs.
Stk. 3. Ved
værdiansættelsen må der ikke indregnes en
potentiel fremtidig ekstraordinær offentlig finansiel
støtte.
Stk. 4. Der skal
i værdiansættelsen desuden tages hensyn til, at
1) Finansiel
Stabilitet og Afviklingsformuen, jf. kapitel 11, kan få
dækket omkostninger fra virksomheden eller enheden under
afvikling i overensstemmelse med § 29 og
2)
Afviklingsformuen kan kræve renter og gebyrer for alle
lån eller garantier, der ydes til virksomheden eller enheden
under afvikling.
Stk. 5.
Værdiansættelsen skal på grundlag af
virksomhedens eller enhedens regnskaber og optegnelser suppleres
med
1) en
ajourført balance og en redegørelse for virksomhedens
eller enhedens finansielle stilling,
2) en analyse af
og et skøn over aktivernes bogførte værdi,
3) en liste over
udestående balanceførte og ikkebalanceførte
forpligtelser, således som de fremgår af virksomhedens
eller enhedens regnskaber og optegnelser, med angivelse af deres
status i konkursordenen og
4) en analyse af
og et skøn over virksomhedens eller enhedens aktiver og
passivers dagsværdi, når det er relevant i forhold til
et broinstitut eller virksomhedssalg.
Stk. 6.
Når kravene i stk. 1-5 er opfyldt, betragtes
værdiansættelsen som endelig.
Midlertidig
værdiansættelse
§ 7. Er det ikke muligt at
foretage en værdiansættelse, der opfylder kravene i
§ 6, kan Finansiel Stabilitet foretage en midlertidig
værdiansættelse af virksomhedens eller enhedens aktiver
og passiver, jf. stk. 2-5.
Stk. 2. En
midlertidig værdiansættelse skal i videst muligt omfang
opfylde kravene i § 6. Den midlertidige
værdiansættelse skal derudover omfatte en buffer til
yderligere tab.
Stk. 3.
Når Finansiel Stabilitet har foretaget en midlertidig
værdiansættelse i medfør af stk. 1, skal der
hurtigst muligt foretages en endelig, uafhængig
værdiansættelse efter § 6. Denne
værdiansættelse kan foretages før eller samtidig
med den i § 8 omhandlede værdiansættelse. De to
værdiansættelser skal dog være adskilte.
Stk. 4. Er
virksomhedens eller enhedens nettoværdi ved den endelige
værdiansættelse, jf. stk. 3, højere end
nettoværdien ved den midlertidige
værdiansættelse, jf. stk. 1, kan Finansiel
Stabilitet
1) øge
værdien af de fordringer fra kreditorer eller ejere af
relevante kapitalinstrumenter, der er blevet nedskrevet i
medfør af § 17 eller ved bail-in i medfør af
§ 24, eller
2) instruere et
broinstitut eller et porteføljeadministra?ti?ons?selskab om
at foretage en yderligere betaling af vederlag for overtagne
aktiver, rettigheder eller forpligtelser til den virksomhed eller
enhed, der er under afvikling, eller for overtagne
ejerskabsinstrumenter til ejerne af disse.
Stk. 5. Er
virksomhedens eller enhedens nettoværdi ved den endelige
værdiansættelse lavere end nettoværdien ved den
midlertidige værdiansættelse, kan Finansiel Stabilitet
foretage yderligere afviklingsforanstaltninger med henblik på
at sikre afviklingen af virksomheden eller enheden.
Efterfølgende værdiansættelse til
brug for kreditorbeskyttelse m.v.
§ 8. Til brug for vurderingen
af, om kapitalejere og kreditorer ville have været stillet
bedre, hvis virksomheden eller enheden under afvikling var blevet
afviklet ved konkurs, jf. § 49, sikrer Finansiel Stabilitet,
at der foretages en efterfølgende, uafhængig
værdiansættelse snarest muligt efter
afviklingsforanstaltningerne.
Stk. 2. Ved
værdiansættelsen i medfør af stk. 1
fastsættes
1) den
behandling, som kapitalejere og kreditorer havde modtaget, hvis
virksomheden eller enheden under afvikling havde været
konkursbehandlet,
2) den faktiske
behandling, som kapitalejere og kreditorer i virksomheden eller
enheden under afvikling har modtaget i forbindelse med afviklingen,
og
3) en eventuel
forskel i behandlingen i nr. 1 og 2.
Stk. 3.
Værdiansættelsen, i forhold til hvis virksomheden eller
enheden under afvikling havde været konkursbehandlet, jf.
stk. 2, nr. 1, skal
1) tage
udgangspunkt i, at virksomheden eller enheden under afvikling ville
have været konkursbehandlet på det tidspunkt, hvor
afviklingsforanstaltningerne blev iværksat,
2) tage
udgangspunkt i, at afviklingsforanstaltningerne ikke var blevet
iværksat, og
3) se bort fra
enhver ekstraordinær offentlig finansiel støtte, som
måtte være ydet til virksomheden eller enheden under
afvikling.
Nærmere regler om
værdiansættelserne
§ 9. Erhvervs- og
vækstministeren kan fastsætte nærmere regler for
værdiansættelserne i medfør af §§ 6-8,
herunder om metoder til værdiansættelse af aktiverne og
passiverne i virksomheden eller enheden, adskillelsen af den
endelige værdiansættelse, jf. §§ 6 og 7, og
den efterfølgende værdiansættelse, jf. § 8,
samt om beregning og medregning af en buffer for yderligere tab i
den midlertidige værdiansættelse, jf. § 7, stk.
2.
Udpegning af vurderingsperson
§ 10. De uafhængige
vurderinger, jf. § 6, stk. 1, og § 8, stk. 1, foretages
hver som udgangspunkt af én uafhængig
vurderingsperson. Finansiel Stabilitet kan udpege to
vurderingspersoner, hvis det er nødvendigt for at opfylde
kravet om uafhængighed i § 6, stk. 1, og § 8, stk.
1.
Stk. 2. Ved
værdiansættelse af penge- og realkreditinstitutter skal
de pågældende vurderingspersoner være
certificeret af Finanstilsynet til at udføre revision af
disse virksomhedstyper, jf. § 199, stk. 13, i lov om finansiel
virksomhed og regler udstedt i medfør heraf.
Stk. 3.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
nærmere regler om udpegningen af vurderingspersoner og
uafhængighedskravet.
Domstolsprøvelse af
værdiansættelserne
§ 11.
Værdiansættelserne gennemført i medfør af
§§ 6 og 7 kan ikke gøres til genstand for
særskilt domstolsprøvelse, men kan alene prøves
sammen med Finansiel Stabilitets iværksættelse af
afviklingsforanstaltninger.
Kapitel 4
Restrukturering
og afvikling
§ 12. Når betingelserne
for afvikling er opfyldt, jf. § 4, vælger Finansiel
Stabilitet den eller de afviklingsforanstaltninger, der i den
konkrete situation er bedst egnet til at opfylde
afviklingsmålene, jf. § 5, ved restruktureringen eller
afviklingen af virksomheden eller enheden.
Stk. 2.
Finansiel Stabilitet kan anvende afviklingsværktøjer
og andre afviklingsforanstaltninger enten hver for sig eller i
kombination, medmindre andet fremgår af denne lov.
Stk. 3.
Finansiel Stabilitet skal tage udgangspunkt i afviklingsplanen for
virksomheden eller enheden udarbejdet i henhold til kapitel 17 i
lov om finansiel virksomhed, men er ikke bundet heraf.
Stk. 4. Ved
anvendelsen af afviklingsværktøjer og andre
afviklingsforanstaltninger skal Finansiel Stabilitet til hver en
tid sikre, at
1) tab
bæres i overensstemmelse med konkursordenen, jf. denne lovs
§ 13 og konkurslovens kapitel 10,
2) ingen
kreditor påføres større tab, end kreditoren
ville være blevet påført, hvis virksomheden
eller enheden var taget under konkursbehandling, jf. § 49,
3) kreditorer i
samme klasse behandles ens, medmindre andet er fastsat i denne
lov,
4) bestyrelse og
direktion i virksomheden eller enheden som udgangspunkt udskiftes
og
5) dækkede
indskud er beskyttet fuldt ud, jf. lov om en indskyder- og
investorgarantiordning.
Stk. 5.
Når Finansiel Stabilitet beslutter at anvende et
afviklingsværktøj eller andre
afviklingsforanstaltninger og dette vil medføre, at
kreditorer lider tab, eller at deres fordringer konverteres,
udøver Finansiel Stabilitet beføjelsen i § 44 i
forhold til indehaverne af ejerskabsinstrumenter og nedskriver
eller konverterer relevante kapitalinstrumenter i henhold til
§ 17 umiddelbart inden eller samtidig med anvendelsen af
afviklingsforanstaltningen.
Stk. 6.
Erhvervs- og vækstministeren træffer beslutning om valg
af afviklingsværktøjer, jf. stk. 1, for virksomheder
eller enheder med systemisk betydning.
Særlige konkursretlige
regler
§ 13. Ved en konkurs i en
virksomhed betales umiddelbart efter afgifter i medfør af
konkurslovens § 96 krav fra Garantiformuen for dækning
af indskydere i medfør af lov om en indskyder- og
investorgarantiordning.
Stk. 2. Efter
krav i medfør af stk. 1 og før fordringer i
medfør af konkurslovens § 97 betales indskud fra
fysiske personer, mikrovirksomheder samt små og mellemstore
virksomheder, der på grund af beløbsmaksimeringen i
§§ 9 og 10 i lov om en indskyder- og
investorgarantiordning ikke dækkes af Garantiformuen.
§ 14. Ved begæring om
konkurs- eller rekonstruktionsbehandling af virksomheder eller
enheder underretter skifteretten Finansiel Stabilitet og
Finanstilsynet. Skifteretten kan ikke træffe afgørelse
om konkurs- eller rekonstruktionsbehandling, hvis Finansiel
Stabilitet inden 7 dage efter underretning har meddelt, at
Finansiel Stabilitet vil træffe afviklingsforanstaltninger
over for virksomheden eller enheden.
Stk. 2. Har
Finansiel Stabilitet iværksat afviklingsforanstaltninger,
eller har Finansiel Stabilitet vurderet, at betingelserne for
afvikling, jf. § 4, er opfyldt vedrørende en virksomhed
eller enhed, kan der ikke indledes konkurs- eller
rekonstruktionsbehandling mod virksomheden eller enheden uden
Finansiel Stabilitets samtykke.
Stk. 3. Den dag,
hvor Finansiel Stabilitet træffer beslutning, jf. § 12,
om at iværksætte en afviklingsforanstaltning over for
en virksomhed eller enhed, der opfylder afviklingsbetingelserne i
medfør af § 4, kan statuere fristdag i medfør af
konkurslovens § 1, hvis skifteretten inden 3 måneder
herefter modtager begæring om rekonstruktionsbehandling eller
konkurs eller af egen drift indleder rekonstruktionsbehandling
eller afsiger konkursdekret.
Kontrol ved afvikling
§ 15. Med henblik på at
træffe og gennemføre afviklingsforanstaltningerne kan
Finansiel Stabilitet udøve kontrol over en virksomhed eller
enhed under afvikling ved at overtage de beføjelser, der er
tillagt kapitalejere og bestyrelse, og varetage virksomhedens eller
enhedens aktiviteter og tjenesteydelser samt forvalte og
afhænde aktiver og ejendom tilhørende virksomheden
eller enheden.
Stk. 2.
Finansiel Stabilitet kan udøve kontrollen, jf. stk. 1, enten
direkte eller indirekte via en eller flere udpegede personer, jf.
§ 16.
Stk. 3.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
nærmere regler om udøvelsen af kontrollen i
medfør af stk. 1 og 2, herunder om registrering af
overtagelsen af kontrollen og forholdet til den tidligere
bestyrelse og kapitalejerne.
§ 16. Finansiel Stabilitet kan
udpege en administrator til at overtage ansvaret for ledelsen af en
virksomhed eller enhed under afvikling. Administratoren tildeles
alle de beføjelser, der er tillagt kapitalejerne og
bestyrelsen i virksomheden eller enheden, og skal desuden
iværksætte de afviklingsforanstaltninger, Finansiel
Stabilitet har vurderet nødvendige. Finansiel Stabilitet
offentliggør udpegelsen.
Stk. 2.
Administratoren skal have de nødvendige kvalifikationer og
den fornødne viden til at kunne varetage opgaven efter stk.
1. Administratoren kan antage medhjælp.
Stk. 3.
Administratoren udøver sine beføjelser under
Finansiel Stabilitets instruktion og kontrol. Administratoren
afrapporterer til Finansiel Stabilitet om virksomhedens eller
enhedens økonomiske og finansielle situation og om de
handlinger, administratoren har udført i forbindelse med
sine opgaver. Rapporteringen skal ske løbende samt ved
begyndelsen og afslutningen af administratorens mandat og på
anmodning fra Finansiel Stabilitet.
Stk. 4.
Administratoren udpeges for en periode op til 1 år. Denne
periode kan undtagelsesvis fornyes, hvis Finansiel Stabilitet
fastslår, at virksomheden eller enheden fortsat er under
afvikling, og hvis det vurderes som værende bedst egnet til
at varetage afviklingsmålene, jf. § 5.
Stk. 5.
Finansiel Stabilitet kan beslutte at skadesløsholde
administratoren.
Stk. 6.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
nærmere regler om udpegelsen af en administrator, om dennes
opgaver og om registrering og offentliggørelse heraf.
Nedskrivning og konvertering af relevante
kapitalinstrumenter
§ 17. Finansiel Stabilitet
skal nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstrumenter i en
virksomhed eller enhed til egentlige kernekapitalinstrumenter,
når betingelserne for afvikling er opfyldt, jf. § 4.
Stk. 2.
Beføjelsen til at nedskrive eller konvertere relevante
kapitalinstrumenter efter stk. 1 kan udøves uafhængigt
eller kombineret med øvrige afviklingsforanstaltninger.
Stk. 3.
Nedskrivning eller konvertering af relevante kapitalinstrumenter
skal foretages på grundlag af en værdiansættelse
af virksomhedens eller enhedens aktiver og passiver i
overensstemmelse med kapitel 3.
Stk. 4.
Rækkefølgen for nedskrivning og konvertering af
kapitalinstrumenter efter stk. 1 skal være i overensstemmelse
med rækkefølgen ved en konkursbehandling af
virksomheden eller enheden.
§ 18. Ved nedskrivning af
hovedstolen af et relevant kapitalinstrument efter § 17 er
nedbringelsen permanent, og der betales ingen godtgørelse
til ejerne af de relevante kapitalinstrumenter fra virksomheden
eller enheden under afvikling, ud over hvad de
pågældende ejere eventuelt måtte være
berettiget til efter en endelig værdiansættelse i
medfør af § 7, stk. 3.
Stk. 2.
Finansiel Stabilitet kan kræve, at en virksomhed eller enhed
udsteder egentlige kernekapitalinstrumenter til ejerne af de
relevante kapitalinstrumenter. De relevante kapitalinstrumenter kan
kun konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter, når
følgende betingelser er opfyldt:
1) De egentlige
kernekapitalinstrumenter udstedes af den pågældende
virksomhed eller enhed eller efter godkendelse fra Finansiel
Stabilitet af virksomhedens eller enhedens modervirksomhed.
2) De egentlige
kernekapitalinstrumenter udstedes før eventuelle statslige
kapitalindskud, jf. § 51.
3) De egentlige
kernekapitalinstrumenter tildeles og overføres straks efter
anvendelsen af konverteringsbeføjelsen.
4)
Konverteringssatsen, der bestemmer antallet af egentlige
kernekapitalinstrumenter, som leveres i forhold til hvert relevant
kapitalinstrument, opfylder kravene i § 45.
Virksomhedssalg
§ 19. Finansiel Stabilitet kan
til en køber, der ikke er et broinstitut, overdrage alle
eller dele af
1)
ejerskabsinstrumenter udstedt af en virksomhed eller enhed under
afvikling eller
2) aktiver,
rettigheder eller forpligtelser i en virksomhed eller enhed under
afvikling.
Stk. 2. Ved
overdragelse af ejerskabsinstrumenter efter stk. 1, nr. 1,
tilfalder vederlaget ejerne af ejerskabsinstrumenterne. Ved
overdragelse af alle eller dele af aktiver, rettigheder eller
forpligtelser i virksomheden eller enheden under afvikling, jf.
stk. 1, nr. 2, tilfalder vederlaget virksomheden eller enheden
under afvikling.
Stk. 3. En
overdragelse efter stk. 1 kan ske uden samtykke fra kapitalejerne i
virksomheden eller enheden under afvikling eller fra anden
tredjemand, jf. dog § 20. Køberen anses for at
videreføre virksomheden eller enheden under afvikling eller
de overtagne dele heraf og kan fortsætte med at udøve
enhver rettighed, som virksomheden eller enheden udøvede i
forbindelse med de overførte aktiver, rettigheder eller
forpligtelser.
Stk. 4. En
overdragelse efter stk. 1 skal finde sted på kommercielle
vilkår under hensyntagen til forholdene i den konkrete
situation. Finansiel Stabilitet kan tilsidesætte dette, hvis
en kommerciel proces, herunder en åben og transparent
salgsproces, væsentligt vil svække et eller flere af
afviklingsmålene, jf. § 5.
Stk. 5.
Finansiel Stabilitet kan med købers samtykke
tilbageføre hele eller dele af en overdragelse efter stk. 1.
Finansiel Stabilitet tilbagefører ejerskabsinstrumenter til
de oprindelige ejere og aktiver, rettigheder eller forpligtelser
til virksomheden eller enheden under afvikling. De oprindelige
ejere og virksomheden eller enheden under afvikling har pligt til
at tage dette tilbage.
Stk. 6. Ejere af
ejerskabsinstrumenter og kreditorer i virksomheden eller enheden
under afvikling og andre tredjeparter, hvis aktiver, rettigheder
eller forpligtelser ikke overføres, har ikke rettigheder til
eller i tilknytning til de overførte aktiver, rettigheder
eller forpligtelser.
§ 20. En køber af
ejerskabsinstrumenter udstedt af virksomheden eller enheden under
afvikling eller alle eller dele af aktiver, rettigheder eller
forpligtelser i virksomheden eller enheden under afvikling skal
have den eller de fornødne tilladelser fra Finanstilsynet
til at kunne drive de erhvervede forretningsaktiviteter.
Stk. 2. Kan
Finanstilsynet ikke gennemføre den i § 61 i lov om
finansiel virksomhed omhandlede vurdering inden overdragelsen, jf.
§ 19, kan overdragelsen gennemføres, men de tilknyttede
stemmerettigheder kan alene udøves af Finansiel Stabilitet,
indtil en godkendelse foreligger. Finansiel Stabilitet har ikke
pligt til at udøve denne stemmeret.
Stk. 3.
Afslår Finanstilsynet ansøgningen i medfør af
§ 61 i lov om finansiel virksomhed, fastsætter Finansiel
Stabilitet en frist for købers afhændelse af
ejerskabsinstrumenterne. De tilknyttede stemmerettigheder kan alene
udøves af Finansiel Stabilitet, indtil afhændelse er
gennemført.
Broinstitut
§ 21. Finansiel Stabilitet kan
til et broinstitut overdrage alle eller dele af
1)
ejerskabsinstrumenter udstedt af en virksomhed eller enhed under
afvikling eller
2) aktiver,
rettigheder eller forpligtelser i en virksomhed eller enhed under
afvikling.
Stk. 2. Et
broinstitut oprettes med henblik på at modtage og forvalte
det overdragne i medfør af stk. 1. Broinstituttet
kapitaliseres ved nedskrivning eller konvertering af relevante
kapitalinstrumenter i virksomheden eller enheden under afvikling,
jf. § 17, ved anvendelse af bail-in, jf. § 24, eller via
indskud fra Afviklingsformuen, jf. § 59. Broinstituttet skal
have den eller de fornødne tilladelser fra Finanstilsynet
til at kunne drive de erhvervede forretningsaktiviteter efter lov
om finansiel virksomhed.
Stk. 3. En
overdragelse efter stk. 1 kan ske uden samtykke fra kapitalejerne i
virksomheden eller enheden under afvikling eller fra anden
tredjemand, jf. dog stk. 2, 3. pkt. Broinstituttet anses for at
være en videreførelse af virksomheden eller enheden
under afvikling eller de overtagne dele heraf og kan
fortsætte med at udøve enhver rettighed, som
virksomheden eller enheden udøvede i forbindelse med de
overførte aktiver, rettigheder eller forpligtelser.
Stk. 4. Den
samlede værdi af forpligtelserne, der overdrages i
medfør af stk. 1, må ikke overstige den samlede
værdi af rettigheder og aktiver, der overdrages. Et vederlag,
der betales af broinstituttet, tilfalder ved overdragelse af
ejerskabsinstrumenter ejerne heraf og ved overdragelse af aktiver,
rettigheder eller forpligtelser virksomheden eller enheden under
afvikling. Vurderingen efter 1. pkt. og et eventuelt vederlag efter
2. pkt. fastsættes på baggrund af
værdiansættelsen i kapitel 3.
Stk. 5.
Finansiel Stabilitet kan via Afviklingsformuen tildele et
broinstitut en likviditetsramme, således at instituttet kan
finansiere overtagelsen af aktiver og rettigheder fra virksomheden
eller enheden under afvikling og opfylde et eventuelt krav til
likviditet i lov om finansiel virksomhed.
Stk. 6.
Finansiel Stabilitet kan tilbageføre hele eller dele af en
overdragelse efter stk. 1, når dette er angivet ved
overdragelsen, eller når det overførte ikke opfylder
betingelserne for overførsel. De oprindelige ejere og
virksomheden eller enheden under afvikling har pligt til at tage
dette tilbage.
Stk. 7. Ejere af
ejerskabsinstrumenter og kreditorer i virksomheden eller enheden
under afvikling og andre tredjeparter, hvis aktiver, rettigheder
eller forpligtelser ikke overføres, har ikke rettigheder til
eller i tilknytning til de overførte aktiver, rettigheder
eller forpligtelser.
§ 22. Broinstituttet skal
drives med henblik på at opretholde adgangen til eventuelle
kritiske funktioner og sælge de overtagne virksomheder eller
enheder, aktiver, rettigheder eller forpligtelser til en eller
flere købere, når de rette vilkår er til stede,
og inden for fristen i stk. 3 og 4. Salg, jf. 1. pkt.,
gennemføres af Finansiel Stabilitet ved en åben og
transparent salgsproces. Salg skal ske på kommercielle
vilkår under hensyntagen til forholdene.
Stk. 2. Et
broinstitut ophører med at være broinstitut,
når
1)
broinstituttet ikke længere opfylder kravene i § 2, nr.
6,
2) alle eller
alle væsentlige aktiver, rettigheder og forpligtelser i
broinstituttet sælges til tredjemand,
3) fristen i
stk. 3 eller 4 udløber eller
4) alle
broinstituttets aktiver er afviklet og dets forpligtelser til fulde
er indfriede.
Stk. 3.
Finansiel Stabilitet indstiller driften af broinstituttet hurtigst
muligt og senest 2 år efter den dato, hvor den sidste
overdragelse i medfør af § 21, stk. 1, er
sket.
Stk. 4.
Finansiel Stabilitet kan forlænge fristen i stk. 3 med en
eller flere perioder på op til 1 år, hvis dette fremmer
afviklingen, jf. stk. 2, nr. 1, 2 eller 4, eller er
nødvendigt for at sikre videreførelse af
væsentlige finansielle ydelser.
Stk. 5.
Ophører et broinstitut i medfør af stk. 2, nr. 2
eller 3, skal broinstituttet undergives likvidation eller
konkursbehandling afhængigt af forholdene.
Stk. 6. Et
eventuelt provenu ved indstillingen af driften af broinstituttet i
medfør af stk. 5 tilfalder kapitalejerne i broinstituttet,
jf. dog § 29.
Adskillelse af aktiver
§ 23. Finansiel Stabilitet kan
overdrage porteføljer af aktiver, rettigheder eller
forpligtelser fra en virksomhed eller enhed under afvikling eller
fra et broinstitut, jf. § 21, til et
porteføljeadministrationsselskab, når
1) situationen
på det specifikke marked for de pågældende
aktiver, rettigheder eller forpligtelser er af en sådan art,
at det kunne få negative virkninger for et eller flere
finansielle markeder, hvis de blev afviklet ved
konkursbehandling,
2) overdragelsen
er nødvendig for at sikre, at virksomheden eller enheden
under afvikling eller broinstituttet fungerer korrekt, eller
3) overdragelsen
er nødvendig for at maksimere midlerne fra afviklingen.
Stk. 2. En
overdragelse efter stk. 1 kan ske uden samtykke fra kapitalejerne i
virksomheden eller enheden under afvikling eller fra anden
tredjemand.
Stk. 3.
Porteføljeadministrationsselskabet kapitaliseres ved
nedskrivning eller konvertering af relevante kapitalinstrumenter i
virksomheden eller enheden under afvikling, jf. § 17, ved
anvendelse af bail-in, jf. § 24, eller via indskud fra
Afviklingsformuen, jf. § 59.
Stk. 4.
Finansiel Stabilitet kan via Afviklingsformuen tildele et
porteføljeadministrationsselskab en likviditetsramme,
således at selskabet kan finansiere overtagelsen af aktiver
og rettigheder fra virksomheden eller enheden under afvikling eller
fra broinstituttet.
Stk. 5.
Overdragelse fra en virksomhed eller enhed under afvikling efter
stk. 1 sker mod et vederlag, der betales af
porteføljeadministrationsselskabet til virksomheden eller
enheden. Vederlaget kan betales i form af gæld udstedt af
porteføljeadministrationsselskabet. Vederlaget kan
være negativt. Finansiel Stabilitet fastsætter
vederlaget på baggrund af værdiansættelsen i
kapitel 3.
Stk. 6.
Finansiel Stabilitet kan foretage overdragelse i medfør af
stk. 1 flere gange.
Stk. 7.
Finansiel Stabilitet kan tilbageføre hele eller dele af en
overdragelse efter stk. 1, når dette er angivet ved
overdragelsen, eller når det overførte ikke opfylder
betingelserne for overdragelse, jf. stk. 1. Virksomheden eller
enheden under afvikling eller broinstituttet har pligt til at tage
sådanne aktiver, rettigheder eller forpligtelser tilbage.
Stk. 8. Ejere af
ejerskabsinstrumenter og kreditorer i virksomheden eller enheden
under afvikling og andre tredjeparter, hvis aktiver, rettigheder
eller forpligtelser ikke overføres, har ikke rettigheder til
eller i tilknytning til de overførte aktiver, rettigheder
eller forpligtelser.
Bail-in
§ 24. Finansiel Stabilitet kan
anvende bail-in til tabsabsorbering og til at rekapitalisere en
virksomhed eller enhed under afvikling eller til at konvertere til
egenkapital eller nedskrive forpligtelser, der overføres i
medfør af §§ 19, 21 eller 23.
Stk. 2. Bail-in
kan alene anvendes til rekapitalisering, jf. stk. 1, når det
med rimelighed kan forventes, at dette ud over at opfylde de
relevante afviklingsmål vil føre til en
restrukturering af den pågældende virksomhed eller
enhed med henblik på levedygtighed på længere
sigt. I denne vurdering kan brugen af eventuelle andre
foranstaltninger, herunder tiltag, der gennemføres i
overensstemmelse med restruktureringsplanen, jf. § 28,
indgå.
Stk. 3.
Finansiel Stabilitet gennemfører bail-in på grundlag
af værdiansættelsen i medfør af kapitel 3.
Stk. 4. Bail-in,
jf. stk. 1-3 og §§ 25-28, kan ikke anvendes ved
restrukturering og afvikling af et realkreditinstitut.
§ 25. Bail-in kan anvendes
på alle den pågældende virksomheds eller enheds
ikkeefterstillede forpligtelser samt efterstillede
gældsforpligtelser, der ikke er nedskrevet eller konverteret
i medfør af §§ 17 og 18, og skal ske i
overensstemmelse med konkursordenen, jf. § 13 i denne lov og
konkurslovens kapitel 10, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2. Inden
der kan ske bail-in af ikkeefterstillede forpligtelser, skal
passiver, som ikke allerede er konverteret, konverteres eller
nedskrives, hvis de indeholder følgende vilkår:
1) Hovedstolen
af instrumentet skal nedbringes ved en begivenhed, der
vedrører virksomhedens eller enhedens finansielle situation,
solvens eller kapitalgrundlag.
2) Instrumentet
konverteres til ejerskabsinstrumenter, såfremt en begivenhed
som omhandlet i nr. 1 forekommer.
Stk. 3. Der kan
ikke gennemføres bail-in i forhold til følgende
forpligtelser:
1) Dækkede
indskud.
2) Sikrede
forpligtelser.
3) Enhver
forpligtelse, der opstår som følge af virksomhedens
eller enhedens besiddelse af kunders aktiver eller penge, herunder
kunders aktiver eller penge, der er deponeret af eller på
vegne af danske UCITS omfattet af lov om investeringsforeninger
m.v. og alternative investeringsfonde som defineret i § 3,
stk. 1, nr. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v. og regler udstedt i medfør af § 3, stk. 8, i lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., under
forudsætning af at kunden er beskyttet ved rekonstruktions-
eller konkursbehandling.
4) Enhver
forpligtelse, der opstår som følge af et betroet
forhold mellem virksomheden eller enheden (som betroet) og en anden
person (som begunstiget), under forudsætning af at en
sådan begunstiget er beskyttet i henhold til gældende
insolvens- eller civilret.
5) Forpligtelser
til virksomheder med en oprindelig løbetid på mindre
end 7 dage, medmindre de er inden for samme koncern.
6) Forpligtelser
med en resterende løbetid på mindre end 7 dage over
for registrerede systemer, jf. § 57 a i lov om
værdipapirhandel m.v., eller operatører af
sådanne systemer eller deres deltagere, som er en
følge af deltagelse i et sådant system.
7) En
forpligtelse over for
a) en
medarbejder som følge af et løntilgodehavende,
pensionsydelser eller anden fast godtgørelse undtagen den
variable del af lønnen for væsentlige risikotagere og
undtagen den variable del af lønnen, som ikke er reguleret
ved kollektive overenskomster,
b) en kommerciel
eller handelsmæssig kreditor som følge af levering af
varer eller tjenesteydelser, der er afgørende for den
daglige drift af virksomhedens eller enhedens aktiviteter, herunder
it-tjenesteydelser, forsyninger og leje, servicering og
vedligeholdelse af lokaler,
c) skatte- og
socialsikringsmyndigheder, såfremt disse forpligtelser har
fortrinsret i henhold til konkursordenen, jf. denne lovs § 13
og konkurslovens kapitel 10 eller, hvor det er relevant, et andet
lands almindelige insolvensret,
d)
Garantiformuen som følge af forfaldne bidrag i
overensstemmelse med lov om en indskyder- og investorgarantiordning
og
e)
Afviklingsformuen som følge af forfaldne bidrag i
overensstemmelse med kapitel 11.
Stk. 4.
Finansiel Stabilitet kan i særlige tilfælde vælge
helt eller delvis at undlade at foretage bail-in af visse af de
ikke-efterstillede forpligtelser eller en kategori heraf. Finansiel
Stabilitet underretter Europa-Kommissionen, inden der udelukkes en
forpligtelse i medfør af 1. pkt.
Stk. 5.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
nærmere regler om, under hvilke omstændigheder der kan
ske udelukkelse i medfør af stk. 4.
§ 26. Når Finansiel
Stabilitet helt eller delvis har udelukket en forpligtelse eller en
kategori af forpligtelser i medfør af § 25, stk. 4, kan
der ydes bidrag via Afviklingsformuen ved
1) at
dække eventuelle tab, der ikke er absorberet af
nedskrivningsegnede passiver, og genoprette nettoværdien af
virksomheden eller enheden under afvikling til nul eller
2) at
købe ejerskabsinstrumenter eller kapitalinstrumenter i
virksomheden eller enheden under afvikling for at rekapitalisere
virksomheden eller enheden.
Stk. 2. Bidrag
fra Afviklingsformuen, jf. stk. 1, forudsætter, at
1) mindst 8 pct.
af de samlede passiver målt på tidspunktet for
afviklingsforanstaltningen i overensstemmelse med den
gennemførte værdiansættelse, jf. kapitel 3, er
nedskrevet eller konverteret og
2) bidraget fra
Afviklingsformuen ikke overstiger 5 pct. af de samlede passiver
målt på tidspunktet for afviklingsforanstaltningen i
overensstemmelse med den gennemførte
værdiansættelse, jf. kapitel 3.
Stk. 3.
Finansiel Stabilitet kan i ekstraordinære tilfælde
forsøge at tilvejebringe yderligere finansiering, når
bidragsgrænsen i stk. 2, nr. 2, er nået, og når
alle usikrede ikkeprivilegerede forpligtelser bortset fra
berettigede indskud og forpligtelser omfattet af § 25, stk. 3
og 4, er nedskrevet eller konverteret fuldt ud.
Stk. 4.
Når alle virksomhedens eller enhedens forpligtelser, der kan
nedskrives eller konverteres ved bail-in, jf. § 25, er
nedskrevet eller konverteret og Garantiformuen har ydet bidrag i
overensstemmelse med § 2 a i lov om en indskyder- og
investorgarantiordning, kan Afviklingsformuen bidrage i
overensstemmelse med stk. 2.
§ 27. Nedskrivning eller
konvertering af forpligtelser hidrørende fra derivater kan
først ske ved eller efter afvikling af derivaterne.
Finansiel Stabilitet kan opsige og afslutte eventuelle
derivatkontrakter med henblik herpå.
Stk. 2. Er
derivatforpligtelsen blevet udelukket fra bail-in, jf. § 25,
stk. 4, er Finansiel Stabilitet ikke forpligtet til at opsige eller
afslutte derivatkontrakten.
Stk. 3. Er
derivatkontrakten omfattet af en nettingaftale, opgøres
værdien af kontrakten på nettobasis i overensstemmelse
med aftalevilkårene.
§ 28. Når bail-in
anvendes til at rekapitalisere virksomheden eller enheden under
afvikling, skal virksomheden eller enheden udarbejde og
gennemføre en restruktureringsplan.
Stk. 2.
Restruktureringsplanen skal indeholde de foranstaltninger, som har
til formål inden for en rimelig tidsfrist at restrukturere
levedygtigheden på lang sigt af virksomheden eller enheden
eller relevante dele af dens aktiviteter. Restruktureringsplanen
skal mindst indeholde følgende elementer:
1) En vurdering
af de faktorer og problemer, der har medført, at
virksomheden eller enheden er nødlidende eller forventeligt
nødlidende, og de forhold, der har ført til dens
vanskeligheder.
2) En
beskrivelse af de foranstaltninger, der skal træffes til
restrukturering af virksomhedens eller enhedens levedygtighed
på lang sigt.
3) En tidsplan
for gennemførelsen af disse foranstaltninger.
Stk. 3. Senest
en måned efter anvendelsen af bail-in forelægger
bestyrelsen eller den eller de personer, der har overtaget
kontrollen med virksomheden eller enheden i henhold til
§§ 15 eller 16, og Finansiel Stabilitet en
restruktureringsplan for Finanstilsynet. Finanstilsynet kan
forlænge fristen i op til 2 måneder.
Stk. 4.
Finanstilsynet skal senest 1 måned efter modtagelse af
restruktureringsplanen meddele virksomheden eller enheden og
Finansiel Stabilitet, om planen kan godkendes. Kan planen ikke
godkendes, meddeler Finanstilsynet dette til virksomheden eller
enheden og Finansiel Stabilitet. En revideret restruktureringsplan
skal fremlægges til godkendelse senest 2 uger herefter.
Stk. 5.
Bestyrelsen eller den eller de personer, der har overtaget
kontrollen med virksomheden eller enheden i henhold til
§§ 15 eller 16, aflægger rapport til Finansiel
Stabilitet mindst hver sjette måned om, hvordan
restruktureringsplanens gennemførelse forløber.
Finansiel Stabilitet sender rapporteringen til Finanstilsynet.
Stk. 6.
Bestyrelsen eller den eller de personer, der har overtaget
kontrollen med virksomheden eller enheden i henhold til
§§ 15 eller 16, reviderer restruktureringsplanen
undervejs, hvis det efter Finansiel Stabilitets opfattelse og efter
høring af Finanstilsynet er nødvendigt for at opfylde
målsætningen om levedygtighed på lang sigt.
Finanstilsynet skal godkende den reviderede
restruktureringsplan.
Stk. 7.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
nærmere regler om restruktureringsplanen, herunder om de
elementer, der skal indgå i planen, processen for
godkendelsen af planer og minimumsindholdet af de rapporter, der
skal udarbejdes i henhold til stk. 5.
Finansiering af
afviklingsforanstaltninger
§ 29. Finansiel Stabilitet,
Afviklingsformuen og andre finansieringsordninger kan få
dækket rimelige omkostninger i forbindelse med anvendelsen af
afviklingsforanstaltninger og offentlige stabiliseringsinstrumenter
på en eller flere af følgende måder:
1) Fra et
vederlag, der er betalt af en køber til virksomheden eller
enheden under afvikling eller i givet fald til ejerne af
ejerskabsinstrumenter.
2) Fra
virksomheden eller enheden under afvikling som privilegeret
kreditor.
3) Fra et
eventuelt provenu som resultat af indstillingen af driften af
broinstituttet eller porteføljeadministrationsselskabet som
privilegeret kreditor.
Kapitel 5
Kontrakter
§ 30. Finansiel Stabilitet kan
ophæve eller ændre vilkår i kontrakter, som er
indgået af en virksomhed eller enhed under afvikling,
når det er nødvendigt for at sikre
gennemførelsen af afviklingsforanstaltninger. Dette
forudsætter, at afviklingsprincipperne i § 12, stk. 4,
iagttages, herunder at de berørte aftaleparter eller
kreditorer ikke påføres større tab, end hvis
virksomheden eller enheden var taget under konkursbehandling, jf.
dog § 31.
§ 31. En
afviklingsforanstaltning truffet i medfør af denne lov
udgør ikke i sig selv en fyldestgørelsesgrund eller
en insolvensbehandling som defineret i § 58 h, stk. 1, 2.
pkt., i lov om værdipapirhandel m.v., såfremt
virksomheden eller enheden fortsat opfylder kontraktens
væsentlige forpligtelser, herunder betalings- og
leveringsforpligtelser samt krav om sikkerhedsstillelse.
Stk. 2. Opfylder
en virksomhed eller enhed under afvikling fortsat kontraktens
væsentlige forpligtelser, herunder betalings- og
leveringsforpligtelser samt forpligtelse eller krav om
sikkerhedsstillelse, vil en afviklingsforanstaltning eller
foranstaltninger, der er direkte forbundet hermed, ikke i sig selv
berettige virksomhedens eller enhedens kontraktpart til at
1) ophæve,
suspendere, ændre, slutafregne, nette eller modregne i
kontrakten,
2) sætte
sig i besiddelse af, udøve kontrol over eller søge
sig fyldestgjort i noget aktiv tilhørende virksomheden eller
enheden eller
3) udøve
indflydelse på virksomhedens eller enhedens kontraktlige
rettigheder i øvrigt.
Stk. 3. Stk. 1
og 2 finder tilsvarende anvendelse for kontrakter indgået af
et datterselskab af virksomheden eller enheden, såfremt
virksomheden, enheden eller en anden koncernenhed garanterer eller
understøtter datterselskabets forpligtelser, og for
kontrakter indgået af en koncernenhed, som indeholder
bestemmelser om krydsmisligholdelse.
Stk. 4. En
suspension eller begrænsning i medfør af §§
32-34 udgør ikke misligholdelse af en forpligtelse, jf. stk.
1-3.
Stk. 5. Stk. 1-4
finder tilsvarende anvendelse, hvor en afviklingsforanstaltning er
påbegyndt i et land uden for Den Europæiske Union, som
Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle
område.
§ 32. Finansiel Stabilitet kan
suspendere enhver forfalden betalings- og leveringsforpligtelse i
henhold til en kontrakt, som en virksomhed eller enhed under
afvikling har indgået, jf. dog stk. 4. Suspensionen
løber fra offentliggørelsen af meddelelse om
suspension, jf. § 50, til udløbet af den første
hverdag herefter.
Stk. 2. Hvis en
suspenderet betalings- eller leveringsforpligtelse forfalder i
suspensionsperioden, skal betalingen eller leveringen ske
umiddelbart efter udløbet af suspensionsperioden.
Stk. 3. Hvis
betalings- eller leveringsforpligtelserne i henhold til en kontrakt
suspenderes i medfør af stk. 1, suspenderes kontraktpartens
betalings- eller leveringsforpligtelse i henhold til kontrakten i
samme periode.
Stk. 4.
Suspension af betalings- eller leveringsforpligtelser i
medfør af stk. 1 finder ikke anvendelse på
1) berettigede
indskud,
2) betalings- og
leveringsforpligtelser over for betalingssystemer og
clearingcentraler, der i medfør af artikel 10, 1. afsnit, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj
1998 om endelig afregning i betalingssystemer og
værdipapirafviklingssystemer med senere ændringer er
anmeldt til Den Europæiske Værdipapir- og
Markedstilsynsmyndighed, operatører af sådanne
systemer, centrale modparter og centralbanker og
3) krav omfattet
af § 11 i lov om en indskyder- og
investorgarantiordning.
§ 33. Finansiel Stabilitet kan
suspendere sikrede kreditorers ret til at søge sig
fyldestgjort i sikkerheder stillet af en virksomhed eller enhed
under afvikling. Suspensionen løber fra tidspunktet for
offentliggørelsen af meddelelse om suspension, jf. §
50, til udløbet af den første hverdag herefter.
Stk. 2.
Muligheden for suspension i medfør af stk. 1 gælder
ikke for sikkerheder stillet over for betalingssystemer og
clearingcentraler, der i medfør af artikel 10, 1. afsnit, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj
1998 om endelig afregning i betalingssystemer og
værdipapirafviklingssystemer med senere ændringer er
anmeldt til Den Europæiske Værdipapir- og
Markedstilsynsmyndighed, operatører af sådanne
systemer, centrale modparter og centralbanker.
Stk. 3. Ved
dispositioner omfattet af § 40 skal Finansiel Stabilitet
sikre, at suspensionen i medfør af stk. 1 sker på en
ensartet måde i alle de virksomheder eller enheder, der er
omfattet af afviklingen.
§ 34. Finansiel Stabilitet kan
suspendere kontraktlige ophørsrettigheder, jf. dog §
35, over for kontraktparter, der har kontrakt med en virksomhed
eller enhed under afvikling, og virksomhedens eller enhedens
datterselskaber, jf. dog stk. 2. Suspensionen løber fra
offentliggørelsen af meddelelse om suspension, jf. §
50, til udløbet af den første hverdag herefter.
Suspensionen for datterselskaberne gælder, indtil
udløbet af hverdagen efter meddelelse om suspension er
meddelt i den medlemsstat, hvor datterselskaberne er
registreret.
Stk. 2.
Suspension over for datterselskaber, jf. stk. 1, kan ske,
hvis
1) kontrakten
garanteres eller på anden måde understøttes af
virksomheden eller enheden under afvikling,
2) adgangen til
at bringe kontrakten til ophør beror på den
økonomiske situation hos virksomheden eller enheden under
afvikling eller dennes insolvens eller
3) Finansiel
Stabilitet har udøvet eller påtænker at
udøve beføjelsen til at overføre rettigheder,
aktiver eller forpligtelser fra virksomheden eller enheden under
afvikling til en anden juridisk person og alle dattervirksomhedens
rettigheder og forpligtelser i relation til den
pågældende kontrakt overføres eller
påtænkes overført til erhververen eller
Finansiel Stabilitet på anden måde sikrer opfyldelsen
af forpligtelsen.
Stk. 3.
Muligheden for suspension i medfør af stk. 1 og 2
gælder ikke over for betalingssystemer og clearingcentraler,
der i medfør af artikel 10, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig
afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer
med senere ændringer er anmeldt til Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, operatører af
sådanne systemer, centrale modparter og centralbanker.
§ 35. Kontraktparter, der har
en kontrakt med en virksomhed eller enhed under afvikling, kan
uanset § 34 anvende adgangen til at bringe kontrakten til
ophør forud for suspensionsfristens udløb, hvis
kontraktparten har modtaget meddelelse fra Finansiel Stabilitet om,
at rettighederne og forpligtelserne i henhold til kontrakten ikke
vil blive
1) overdraget
til en anden juridisk person eller
2) nedskrevet
eller konverteret ved anvendelse af bail-in.
Stk. 2.
Kontraktparten kan anvende adgangen til at bringe kontrakten til
ophør i henhold til kontraktens bestemmelser efter
suspensionsfristens udløb, jf. dog § 31, stk. 2,
hvis
1) Finansiel
Stabilitet har overført rettighederne og forpligtelserne i
henhold til kontrakten til en anden juridisk person og
kontraktparten kan påberåbe sig en ophørsgrund
over for erhververen eller
2) rettighederne
og forpligtelserne i henhold til kontrakten ikke overføres
til en anden juridisk person og Finansiel Stabilitet ikke har
anvendt bail-in.
§ 36. Finansiel Stabilitet
skal sikre videreførelsen af aftaler om finansiel
sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret, jf.
kapitel 18 a i lov om værdipapirhandel m.v., modregning samt
slutafregnings- og nettingaftaler med henblik på at
undgå overdragelse af nogle, men ikke alle rettigheder og
forpligtelser omfattet af en sådan aftale mellem virksomheden
eller enheden under afvikling og dennes kontraktpart og at
undgå ændring eller ophør af rettigheder og
forpligtelser, som er dækket af en sådan aftale, jf.
dog § 39.
Stk. 2.
Finansiel Stabilitet skal anses for at have sikret
videreførelsen af en aftale i henhold til stk. 1, hvis
parterne fortsat er berettigede til at modregne eller slutafregne
og nette alle rettigheder og forpligtelser under den
pågældende aftale.
§ 37. Finansiel Stabilitet
skal sikre videreførelsen af kontrakter om sikkerhed for
forpligtelser, jf. dog § 39, med henblik på at
undgå
1) overdragelse
af aktiver, der er stillet som sikkerhed for en forpligtelse,
medmindre forpligtelsen og den tilhørende sikkerhedsret
tillige overdrages,
2) overdragelse
af en forpligtelse, der er stillet sikkerhed for, medmindre den
tilhørende sikkerhedsret tillige overdrages,
3) overdragelse
af en sikkerhedsret, medmindre forpligtelsen, der er stillet
sikkerhed for, tillige overdrages, eller
4) ændring
eller ophør af en kontrakt om sikkerhed for forpligtelser i
kraft af Finansiel Stabilitets brug af afviklingsbeføjelser,
såfremt denne ændring eller ophør af kontrakten
bevirker, at der ikke længere er sikkerhed for forpligtelsen
omfattet af kontrakten.
§ 38. Finansiel Stabilitet
skal sikre videreførelsen af kontrakter om struktureret
finansiering, herunder særligt dækkede obligationer,
som virksomheden eller enheden under afvikling er part i, jf. dog
§ 39, med henblik på at undgå
1) overdragelse
af nogle, men ikke alle aktiver, rettigheder og forpligtelser
omfattet af en sådan aftale om struktureret finansiering
eller
2) ophør
eller ændring af rettigheder og forpligtelser omfattet af en
sådan aftale om struktureret finansiering eller ændring
af et aktivs status.
§ 39. Er det nødvendigt
for at sikre indskydernes adgang til dækkede indskud, kan
Finansiel Stabilitet uanset §§ 36-38 overdrage de
dækkede indskud, som er en del af de i §§ 36-38
nævnte kontrakter, uden at overdrage andre aktiver,
rettigheder eller forpligtelser omfattet af den samme kontrakt.
Finansiel Stabilitet kan ligeledes overdrage aktiver eller
overdrage, ændre eller ophæve rettigheder eller
forpligtelser uden at overdrage de dækkede indskud.
§ 40. Finansiel Stabilitets
anvendelse af afviklingsforanstaltninger må ikke
påvirke driften af betalingssystemer og clearingcentraler,
der i medfør af artikel 10, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig
afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer
med senere ændringer er anmeldt til Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, i de tilfælde,
hvor Finansiel Stabilitet
1) overdrager
nogle, men ikke alle aktiver, rettigheder og forpligtelser i en
virksomhed eller enhed under afvikling til en anden juridisk person
eller
2) ved brug af
øvrige afviklingsforanstaltninger ophæver eller
ændrer vilkår i en kontrakt, som en virksomhed eller
enhed under afvikling er part i, eller erstatter virksomheden eller
enheden med erhververen som kontraktpart.
Stk. 2. En
overdragelse eller en ophævelse eller ændring af
vilkår, jf. stk. 1, kan ikke i sig selv indebære en
tilbagekaldelse af en overførselsordre i strid med § 57
c i lov om værdipapirhandel m.v. og kan ikke ændre
eller hindre gennemførelsen af endeligt indgåede
overførselsordrer, jf. § 57 c i lov om
værdipapirhandel m.v., eller beskyttelsen af
sikkerhedsstillelse, jf. § 57 b i lov om
værdipapirhandel m.v.
§ 41. Erhvervs- og
vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om
håndteringen af kontrakter, herunder kategorier af
kontrakter, der omfattes af §§ 30-40.
Kapitel 6
Generelle
afviklingsbeføjelser og supplerende bestemmelser
§ 42. Finansiel Stabilitet kan
anvende de nødvendige beføjelser for at
iværksætte og gennemføre
afviklingsforanstaltninger over for virksomheder og enheder, der
opfylder betingelserne for afvikling. Finansiel Stabilitet anvender
navnlig følgende afviklingsbeføjelser, som kan
anvendes enkeltvis eller kombineret:
1) At overtage
kontrollen over en virksomhed eller enhed under afvikling og
udøve alle de rettigheder og beføjelser, der
tillægges virksomhedens eller enhedens kapitalejere og
bestyrelsen i den pågældende virksomhed eller enhed,
jf. §§ 15 og 16.
2) At
overføre ejerskabsinstrumenter, der er udstedt af en
virksomhed eller enhed under afvikling.
3) At
overføre rettigheder, aktiver eller forpligtelser i en
virksomhed eller enhed under afvikling til en anden virksomhed
eller enhed med den modtagende virksomheds eller enheds
samtykke.
4) At nedskrive
hovedstolen eller det udestående beløb, der skal
erlægges i forhold til de nedskrivningsegnede passiver i en
virksomhed eller enhed under afvikling, jf. §§ 17, 18 og
24-28.
5) At konvertere
nedskrivningsegnede passiver i en virksomhed eller enhed under
afvikling til ejerskabsinstrumenter i virksomheden eller enheden,
en modervirksomhed eller et broinstitut, hvortil aktiverne,
rettighederne eller forpligtelserne overdrages, jf. §§
17, 18 og 24-28.
6) At annullere
gældsinstrumenter, der er udstedt af en virksomhed eller
enhed under afvikling, jf. §§ 17, 18, 24-28 og 44, dog
ikke forpligtelser undtaget fra bail-in, jf. § 25, stk. 3.
7) At nedskrive
den nominelle værdi af ejerskabsinstrumenter i en virksomhed
eller enhed under afvikling og annullere sådanne
ejerskabsinstrumenter.
8) At sikre, at
en virksomhed eller enhed under afvikling eller en relevant
modervirksomhed udsteder nye ejerskabsinstrumenter eller andre
kapitalinstrumenter, herunder præferenceaktier og betingede
konvertible instrumenter.
9) At afslutte
og opsige finansielle kontrakter eller derivat?aftaler med henblik
på anvendelsen af § 27.
10) At fjerne
eller erstatte bestyrelsen og den daglige ledelse i en virksomhed
eller enhed under afvikling.
Stk. 2. Ved
anvendelsen af afviklingsforanstaltninger og udøvelsen af
afviklingsbeføjelser er Finansiel Stabilitet ikke underlagt
nogen af følgende krav:
1) Krav om at
opnå godkendelse eller samtykke fra bestemte fysiske eller
juridiske personer, enten offentlige eller private, herunder
aktionærer eller kreditorer i virksomheden eller enheden
under afvikling, medmindre andet fremgår af denne lov.
2)
Proceduremæssige krav om forudgående at underrette
bestemte personer, herunder krav om at offentliggøre en
meddelelse eller et prospekt eller arkivere eller registrere
dokumenter hos en anden myndighed, medmindre andet fremgår af
denne lov.
Stk. 3.
Finansiel Stabilitet kan udøve beføjelserne i henhold
til stk. 1 uanset enhver begrænsning af eller ethvert krav om
samtykke for overførslen af de pågældende
finansielle instrumenter, rettigheder, aktiver eller forpligtelser,
der ellers måtte finde anvendelse.
Stk. 4.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
nærmere regler om anvendelsen af beføjelser i
medfør af stk. 1 og undtagelsen fra krav i medfør af
stk. 2.
§ 43. Ved udøvelsen af
afviklingsbeføjelser kan Finansiel Stabilitet
1) sørge
for, at der finder en overførsel sted uden forpligtelser
eller hæftelser, der påvirker de overførte
finansielle instrumenter, rettigheder, aktiver eller forpligtelser,
jf. dog § 37,
2) fjerne
rettigheder til at erhverve yderligere ejerskabsinstrumenter,
3) foranledige,
at optagelsen til handel på et reguleret marked eller
optagelsen til officiel notering af finansielle instrumenter i
henhold til værdipapirhandelsloven afbrydes eller
suspenderes, og
4) sikre, at
virksomheden eller enheden under afvikling og den modtagende part
udveksler oplysninger og yder hin?anden bistand.
Stk. 2.
Finansiel Stabilitet kan kun udøve de i stk. 1
anførte beføjelser, når det er
nødvendigt for at sikre effektive afviklingsforanstaltninger
eller for at opfylde et eller flere afviklingsmål.
Stk. 3.
Finansiel Stabilitet har adgang til enhver tjene?ste?ydelse eller
operationel facilitet i virksomheden eller enheden under afvikling
eller nogen af dens koncernenheder, som er nødvendig for at
give en modtager mulighed for på effektiv vis at drive den
virksomhed eller enhed, som overføres.
Stk. 4.
Finansiel Stabilitet skal ved udøvelsen af en
afviklingsbeføjelse sørge for den nødvendige
kontinuitet, således at en modtager kan drive den
overførte virksomhed eller enhed. Dette omfatter navnlig
følgende:
1)
Videreførelsen af kontrakter, som virksomheden eller enheden
under afvikling har indgået, således at modtageren
påtager sig alle rettigheder og forpligtelser fra
virksomheden eller enheden under afvikling vedrørende
ethvert finansielt instrument, enhver rettighed, ethvert aktiv
eller ethvert passiv, som er blevet overført, og
udtrykkeligt eller stiltiende er indsat i stedet for virksomheden
eller enheden under afvikling i alle relevante
kontraktmæssige dokumenter.
2)
Indsættelse af modtageren i stedet for virksomheden eller
enheden under afvikling i enhver retslig procedure
vedrørende ethvert finansielt instrument, enhver rettighed,
ethvert aktiv eller ethvert passiv, som er blevet
overført.
Stk. 5.
Beføjelserne berører ikke retten for en medarbejder i
virksomheden eller enheden under afvikling til at opsige en
ansættelseskontrakt. Beføjelserne berører
desuden ikke nogen ret for en part i en kontrakt til at
udøve de rettigheder, der følger af kontrakten,
herunder retten til at opsige kontrakten, når der gives
mulighed for dette i henhold til kontraktvilkårene som
følge af en handling eller en undladelse af virksomheden
eller enheden under afvikling forud for den relevante
overførsel eller af modtageren efter den relevante
overførsel, jf. dog §§ 32-34.
Stk. 6.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
nærmere regler om de tjenesteydelser og operationelle
faciliteter, som er nødvendige for at give en modtager
mulighed for på effektiv vis at drive den virksomhed eller
enhed, som overføres, jf. stk. 3.
§ 44. Når Finansiel
Stabilitet nedskriver eller konverterer relevante
kapitalinstrumenter, jf. §§ 17 og 18, eller anvender
bail-in, jf. §§ 24-28, skal en eller begge af
følgende foranstaltninger iværksættes i forhold
til ejerne af ejerskabsinstrumenter:
1) Eksisterende
ejerskabsinstrumenter mortificeres eller overføres til
kreditorerne, der er omfattet af konverteringen af relevante
kapitalinstrumenter, jf. §§ 17 og 18, eller bail-in, jf.
§§ 24-28.
2) Under
forudsætning af at virksomheden eller enheden under afvikling
ifølge værdiansættelsen foretaget i
overensstemmelse med kapitel 3 har en positiv nettoværdi,
udvandes eksisterende ejere af ejerskabsinstrumenter som
følge af konverteringen til ejerskabsinstrumenter.
Stk. 2.
Konverteringen i henhold til stk. 1, nr. 2, foretages til en
konverteringssats, der væsentligt udvander eksisterende
beholdninger af ejerskabsinstrumenter, jf. § 45.
Stk. 3.
Foranstaltningerne i stk. 1 skal ligeledes iværksættes
i forhold til ejere af ejerskabsinstrumenter, når de
pågældende ejerskabsinstrumenter blev udstedt eller
overført i forbindelse med konverteringen af
gældsinstrumenter til ejerskabsinstrumenter i
overensstemmelse med de oprindelige gældsinstrumenters
kontraktbestemmelser om forekomsten af en begivenhed før
eller samtidig med Finansiel Stabilitets vurdering af, at
virksomheden eller enheden opfylder betingelserne for
afvikling.
Stk. 4.
Resulterer konverteringen af relevante kapitalinstrumenter eller
anvendelsen af bail-in i erhvervelse eller forøgelse af en
kvalificeret kapitalandel i en virksomhed eller enhed, og har
Finanstilsynet ikke afsluttet den i § 61 i lov om finansiel
virksomhed krævede vurdering på datoen for anvendelsen
af bail-in eller konverteringen af relevante kapitalinstrumenter,
finder bestemmelserne i § 20, stk. 2 og 3, anvendelse på
den eventuelle erhvervelse eller forøgelse af den
kvalificerede kapitalandel.
Stk. 5.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
nærmere regler om iværksættelse og
gennemførelse af foranstaltningerne i stk. 1-3. Reglerne kan
indeholde fravigelser af selskabslovens regler, såfremt dette
er nødvendigt for at sikre, at der kan foretages en
hensigtsmæssig gennemførelse af
afviklingsforanstaltningerne.
§ 45. Når Finansiel
Stabilitet konverterer relevante kapi?tal?instrumenter, jf. §
17, eller anvender bail-in efter § 24, kan der anvendes
forskellige konverteringssatser til forskellige kategorier af
kapitalinstrumenter og forpligtelser, jf. stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Konverteringssatsen skal repræsentere en passende
kompensation til den berørte kreditor for alle tab
hidrørende fra anvendelsen af
konverteringsbeføjelserne.
Stk. 3.
Når der anvendes forskellige konverteringssatser i
overensstemmelse med stk. 1, er konverteringssatsen for
ikkeefterstillede forpligtelser i henhold til konkursordenen
højere end konverteringssatsen for efterstillede
forpligtelser.
Stk. 4.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
nærmere regler om fastsættelse af
konverteringssatser.
§ 46. Når Finansiel
Stabilitet nedskriver eller konverterer relevante
kapitalinstrumenter, jf. § 17, eller anvender bail-in, jf.
§ 24, træder nedskrivningen eller konverteringen i kraft
og er bindende med øjeblikkelig virkning for virksomheden
eller enheden under afvikling samt de berørte ejere af
ejerskabsinstrumenter og kreditorer. Nedskrivningen eller
konverteringen er permanent.
Stk. 2.
Finansiel Stabilitet kan afslutte eller kræve afslutning af
alle administrative og proceduremæssige foranstaltninger, som
er nødvendige for at kunne udøve en beføjelse
som omhandlet i stk. 1.
§ 47. §§ 36-38, 45,
74, 76-78, 80, 84, 87, 89, 90, 93-99, 101, 102, 104, 109, 119-121,
135, 154-157, 160-164, 167-170, 174, 185, 186, 188, 191-193,
236-318 og 338-344 i selskabsloven, kapitel 6 A og 6 B i lov om
visse erhvervsdrivende virksomheder, § 67 i lov om finansiel
virksomhed og kapitel 8 i lov om værdipapirhandel m.v. finder
ikke anvendelse ved Finansiel Stabilitets iværksættelse
og gennemførelse af afviklingsforanstaltninger på en
virksomhed eller enhed under afvikling.
Stk. 2.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
nærmere regler og procedurer, der træder i stedet for
de i medfør af stk. 1 fravegne regler i selskabsloven, lov
om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed og lov
om visse erhvervsdrivende virksomheder.
§ 48. Finansiel Stabilitet kan
anmode domstolene om at udsætte enhver retslig behandling
eller procedure, som en virksomhed eller enhed under afvikling er
eller vil blive part i.
Kapitel 7
Beskyttelsesforanstaltninger for kapitalejere og
kreditorer
§ 49. Når en eller flere
afviklingsforanstaltninger er blevet anvendt, skal kapitalejere og
de kreditorer, hvis krav ikke er blevet overført, når
Finansiel Stabilitet har foretaget delvis overførsel af
aktiver, rettigheder og forpligtelser, der tilhører
virksomheden eller enheden under afvikling, modtage dækning
for deres krav mindst svarende til det, de ville have modtaget ved
konkursbehandling af virksomheden eller enheden under
afvikling.
Stk. 2.
Kapitalejere og kreditorer, hvis krav er blevet nedskrevet eller
konverteret til egentlige kernekapitalinstrumenter, må ikke
lide større tab end ved konkursbehandling af virksomheden
eller enheden under afvikling.
Stk. 3.
Vurderingen i forhold til stk. 1 og 2 foretages på baggrund
af værdiansættelsen i § 8. Konstateres det, at en
kapitalejer eller kreditor, herunder Garantiformuen, har lidt
større tab, end den ville have gjort ved konkursbehandling
af virksomheden eller enheden, betales forskellen af
Afviklingsformuen.
Kapitel 8
Offentliggørelse
§ 50. Finansiel Stabilitet
skal sikre, at der foretages fornøden
offentliggørelse, når der iværksættes
afviklingsforanstaltninger.
Stk. 2.
Offentliggørelsen skal indeholde oplysninger om
foranstaltningerne, herunder konsekvenserne for kunder, kreditorer,
kapitalejere, kontraktparter m.v.
Kapitel 9
Offentlige
stabiliseringsinstrumenter
§ 51. Staten kan i
ekstraordinære tilfælde deltage i afviklingen af en
virksomhed eller enhed ved anvendelse af offentlige
stabiliseringsinstrumenter, jf. stk. 2, med henblik på at
opfylde afviklingsmålene, jf. § 5. Følgende
betingelser skal være opfyldt:
1) Virksomheden
eller enheden opfylder afviklingsbetingelserne, jf. § 4.
2) Alle
øvrige afviklingsværktøjer er i videst muligt
omfang blevet vurderet og udelukket eller anvendt.
3) Deltagelsen
sker med henblik på at undgå betydelige negative
virkninger for den finansielle stabilitet eller for at beskytte
offentlighedens interesse, hvis virksomheden eller enheden
tidligere har modtaget ekstraordinær likviditetsstøtte
fra Danmarks Nationalbank eller offentlig kapitalstøtte.
4) Der er ydet
bidrag til tabsabsorbering og rekapitalisering på mindst 8
pct. af de samlede passiver ved nedskrivning af
ejerskabsinstrumenter, nedskrivning og konvertering af relevante
kapitalinstrumenter og bail-in eller på anden vis.
5) Deltagelsen
er godkendt i henhold til Den Europæiske Unions
statsstøtteregler.
Stk. 2. De
offentlige stabiliseringsinstrumenter indebærer, at staten
kan yde en kapitaltilførsel i form af egentlig kernekapital,
hybrid kernekapital eller supplerende kapital eller midlertidigt
kan overtage ejerskabet af virksomheden eller enheden via et
selskab oprettet af Finansiel Stabilitet.
Stk. 3. Staten
kan alene anvende offentlige stabiliseringsinstrumenter i
medfør af stk. 1, såfremt erhvervs- og
vækstministeren efter indstilling fra Finansiel Stabilitet og
efter høring af Finanstilsynet og Danmarks Nationalbank har
vurderet, at betingelserne i stk. 1, nr. 1-5, er opfyldt, og
når Folketingets Finansudvalg har godkendt bevilling
herom.
Stk. 4.
Finansiel Stabilitet gennemfører en beslutning om
anvendelsen af offentlige stabiliseringsinstrumenter på vegne
af staten. Finansiel Stabilitet kan i den forbindelse træffe
de nødvendige foranstaltninger i medfør af denne lov
med henblik på at gennemføre kapitaltilførslen
eller det midlertidige statslige ejerskab.
Stk. 5.
Finansiel Stabilitet skal sikre, at virksomheden eller enheden, der
har modtaget kapitaltilførslen eller er underlagt det
midlertidige statslige ejerskab, drives efter
forretningsmæssige og professionelle principper, og at
virksomheden eller enheden samt den tilførte kapital
overdrages, så snart de forretningsmæssige og
finansielle forhold i virksomheden eller enheden tillader det.
Kapitel 10
Forholdet til
andre lande
Afviklingskollegier
§ 52. Foretager Finansiel
Stabilitet afvikling af virksomheder eller enheder i henhold til
denne lov, der kan få konsekvenser i et eller flere andre
lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område,
tager Finansiel Stabilitet behørigt hensyn til de
berørte landes interesser.
Stk. 2.
Finansiel Stabilitet deltager i afviklingskollegier og andre
internationale fora med relevante myndigheder m.v. med henblik
på afviklingsplanlægning og afvikling.
Stk. 3.
Finansiel Stabilitet samarbejder og koordinerer
afviklingsplanlægning og afvikling med relevante myndigheder
i lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har
indgået aftale med på det finansielle område.
Stk. 4.
Når afviklingsmyndigheden i et land inden for Den
Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, træffer
afviklingsforanstaltninger over for en virksomhed, enhed eller
filial, bistår Finansiel Stabilitet i nødvendigt
omfang med at sikre nedskrivning, konvertering eller
overførsel af ejerskabsinstrumenter eller aktiver,
rettigheder eller forpligtelser, der befinder sig her i landet.
Grænseoverskridende
koncernafvikling
§ 53. Iværksætter
en afviklingsmyndighed i et land uden for Den Europæiske
Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det
finansielle område, en afviklingsforanstaltning over for en
modervirksomhed eller en virksomhed, der er et kreditinstitut eller
investeringsselskab, som har etableret en dattervirksomhed omfattet
af § 1, stk. 1, eller en filial her i landet eller på
anden måde har aktiver, rettigheder eller forpligtelser her i
landet, vurderer Finansiel Stabilitet i overensstemmelse med denne
lov og dansk lovgivning i øvrigt, om den udenlandske
afviklingsmyndigheds afviklingsprocedure kan anerkendes og
håndhæves, jf. dog stk. 4.
Stk. 2.
Anerkendelse og håndhævelse af den udenlandske
afviklingsmyndigheds afviklingsprocedure koordineres med eventuelle
andre relevante afviklingsmyndigheder i lande inden for Den
Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område. Finansiel
Stabilitet skal høre de øvrige relevante
afviklingsmyndigheder i lande inden for Den Europæiske Union
eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, inden Finansiel Stabilitet
træffer beslutning i henhold til stk. 5.
Stk. 3.
Finansiel Stabilitet kan som led i anerkendelsen og
håndhævelsen af den udenlandske afviklingsmyndigheds
afviklingsprocedure, jf. stk. 1 og 2,
1) udøve
afviklingsbeføjelser i forhold til aktiver, rettigheder og
forpligtelser, der befinder sig her i landet eller er underlagt
lovgivningen her i landet, og som tilhører en virksomhed
eller en modervirksomhed i et land uden for Den Europæiske
Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det
finansielle område,
2) foretage,
herunder ved en anden persons mellemkomst, overførsel af
ejerskabsinstrumenter i en dattervirksomhed her i landet, jf.
§ 1, stk. 1,
3) udøve
beføjelserne i §§ 32-35 i forhold til de
rettigheder, som parterne i en aftale med en i stk. 1 omhandlet
virksomhed har, når disse beføjelser er
nødvendige for at håndhæve tredjelandes
afviklingsforanstaltninger, og
4) anvende
reglerne i kapitel 5 på kontraktlige rettigheder
tilhørende virksomheder som omhandlet i stk. 1 og andre
koncernenheder, hvis disse rettigheder er foranlediget af
afviklingsforanstaltninger, der er taget i forhold til disse
virksomheder eller enheder, hvad enten de er taget af
afviklingsmyndigheden i det pågældende land selv eller
på anden vis i henhold til juridiske eller
forskriftsmæssige krav vedrørende afviklingsordninger
i det pågældende land.
Stk. 4.
Finansiel Stabilitet kan, hvis det er nødvendigt ud fra
offentlighedens interesse, træffe afviklingsforanstaltninger
over for en finansiel holdingvirksomhed her i landet i
tilfælde, hvor den relevante myndighed i et land uden for Den
Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale
med på det finansielle område, fastslår, at en
virksomhed, der er etableret i det pågældende land,
opfylder betingelserne for afvikling i henhold til lovgivningen i
det land.
Stk. 5.
Finansiel Stabilitet kan afvise at anerkende eller
håndhæve afviklingsforanstaltninger i henhold til stk.
1, hvis
1) den
udenlandske afviklingsmyndigheds afviklingsprocedure vil få
negative virkninger for den finansielle stabilitet her i landet
eller i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i
et land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område,
2) en
selvstændig afviklingsforanstaltning i henhold til § 54
over for en filial her i landet er nødvendig for at opfylde
et eller flere afviklingsmål,
3) kreditorer
her i landet, herunder bl.a. indskydere, ikke vil modtage samme
behandling som kreditorer og indskydere i det
pågældende land med tilsvarende lovfæstede
rettigheder efter landets interne afviklingsprocedurer,
4) de
pågældende afviklingsprocedurer vil have
væsentlige finansielle konsekvenser her i landet eller
5)
konsekvenserne af en sådan anerkendelse eller
håndhævelse vil stride mod lovgivning her i landet.
Afvikling af indenlandske filialer af udenlandske
institutter
§ 54. Finansiel Stabilitet kan
iværksætte de nødvendige foranstaltninger i
medfør af denne lov over for en filial her i landet, som
ikke er omfattet af afviklingsprocedurer iværksat af en
myndighed i et land uden for Den Europæiske Union, som
Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle
område, eller som er omfattet af det pågældende
lands procedurer, men hvor en af de i § 53, stk. 5, omhandlede
situationer gør sig gældende.
Stk. 2.
Finansiel Stabilitet kan iværksætte de
nødvendige foranstaltninger i medfør af stk. 1, hvis
mindst en af følgende betingelser er opfyldt:
1) Filialen her
i landet opfylder ikke eller forventes ikke at opfylde kravene for
at blive meddelt tilladelse og udøve virksomhed her i
landet, og der er ikke udsigt til, at tiltag truffet af den private
sektor, Finanstilsynet eller det relevante tredjeland kan bringe
filialen i overensstemmelse med kravene fastsat i medfør af
§ 1, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed eller inden for en
rimelig tid forhindre, at den bliver nødlidende.
2) Virksomheden
eller enheden er eller forventes at være ude af stand til
eller uvillig til at indfri sine forpligtelser over for kreditorer
her i landet eller forpligtelser, der er oprettet eller
bogført gennem filialen, når de forfalder, og der er
ikke eller vil ikke blive indledt afviklingsprocedurer eller
insolvensbehandlinger over for virksomheden eller enheden i dens
hjemland inden for en rimelig tid.
3) Der er
indledt afviklingsforanstaltninger over for virksomheden eller
enheden af myndighederne i dens hjemland, eller myndighederne har
underrettet Finansiel Stabilitet om, at den agter at indlede en
sådan foranstaltning.
Stk. 3.
Iværksætter Finansiel Stabilitet en nødvendig
foranstaltning over for en filial her i landet, skal Finansiel
Stabilitet tage hensyn til principperne i § 12, stk. 4.
Foranstaltninger iværksættes på grundlag af en
værdiansættelse i medfør af kapitel 3.
Beføjelse vedrørende aktiver,
rettigheder, forpligtelser eller ejerskabsinstrumenter, der
befinder sig i udlandet
§ 55. Når en
afviklingsforanstaltning omfatter aktiver, der befinder sig i et
land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har
indgået aftale med på det finansielle område,
eller ejerskabsinstrumenter, rettigheder eller forpligtelser, som
er omfattet af lovgivningen i et sådant land, kan Finansiel
Stabilitet anmode om, at
1)
administrator, modtager eller enhver anden person, der
udøver kontrol med virksomheden eller enheden under
afvikling, og den modtagende virksomhed iværksætter
alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at
overførslen, nedskrivningen, konverteringen eller
foranstaltningen træder i kraft,
2)
administrator, modtager eller enhver anden person, der
udøver kontrol med virksomheden eller enheden under
afvikling, forvalter ejerskabsinstrumenter, aktiver eller
rettigheder eller afvikler forpligtelserne på vegne af det
modtagende selskab, indtil overførslen, nedskrivningen,
konverteringen eller foranstaltningen træder i kraft, og
3) rimelige
omkostninger for modtageren ved gennemførelsen af enhver
foranstaltning som omhandlet i nr. 1 og 2 afholdes på en af
de i § 29 omhandlede måder.
Stk. 2. Vurderer
Finansiel Stabilitet, at det på trods af alle de
nødvendige foranstaltninger, der er truffet i medfør
af stk. 1, ikke er sandsynligt, at overførslen,
konverteringen, eller foranstaltningen vil blive effektiv i forhold
til visse ejendomme, der befinder sig i et land uden for Den
Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale
med på det finansielle område, eller visse
ejerskabsinstrumenter, aktiver, rettigheder eller forpligtelser,
der er underlagt lovgivningen i et land uden for Den
Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale
med på det finansielle område, gennemfører
Finansiel Stabilitet ikke overførslen, nedskrivningen,
konverteringen eller foranstaltningen.
Kapitel 11
Afviklingsformuen
§ 56. Der etableres en
afviklingsfinansieringsordning (Afviklingsformuen), som
administreres af Finansiel Stabilitet. Afviklingsformuen kan
anvendes i forbindelse med Finansiel Stabilitets udøvelse af
beføjelser i medfør af denne lov og i
overensstemmelse med de i § 5 fastsatte afviklingsmål og
de i § 12, stk. 4, fastsatte principper.
Stk. 2.
Finansiel Stabilitet hæfter ikke for Afviklingsformuens
forpligtelser, og Afviklingsformuen hæfter kun for egne
forpligtelser.
Stk. 3.
Afviklingsformuens aktiver og passiver skal holdes adskilt fra
Finansiel Stabilitets øvrige aktiviteter.
Stk. 4.
Afviklingsformuen udgør ikke en selvstændig juridisk
person. Finansiel Stabilitet optræder på vegne af
Afviklingsformuen i retlige sammenhænge.
Stk. 5.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
nærmere regler om Finansiel Stabilitets administration af
Afviklingsformuen.
§ 57. Afviklingsformuen skal
udgøre 1 pct. af dækkede indskud omfattet af § 9,
stk. 1, og § 10 i lov om en indskyder- og
investorgarantiordning i virksomheder og filialer her i landet af
virksomheder hjemmehørende i et land uden for Den
Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale
med på det finansielle område. Hvis formuen overstiger
1 pct., jf. 1. pkt., ophører bidragspligten. Bidragspligten
genoptages, hvis Afviklingsformuen ikke længere overstiger 1
pct., jf. 1. pkt. Kommer Afviklingsformuen under 2/3 af det
fastsatte minimum, jf. 1. pkt., tilpasses bidragene, så
formuen genetableres inden for 6 år.
Stk. 2.
Afviklingsformuen kan opdeles i afdelinger.
Stk. 3.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
nærmere regler om Afviklingsformuen, jf. stk. 1 og 2.
Bidragsopkrævning
§ 58. Afviklingsformuen
finansieres af årlige bidrag fra virksomheder her i landet og
filialer her i landet af virksomheder hjemmehørende i et
land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har
indgået aftale med på det finansielle område.
Stk. 2. Det
årlige bidrag, jf. stk. 1, fastsættes af Finansiel
Stabilitet på baggrund af
1) virksomhedens
eller filialens passiver fratrukket kapitalgrundlaget og
dækkede indskud omfattet af § 9, stk. 1, og § 10 i
lov om en indskyder- og investorgarantiordning og
2) en
individuelt fastsat risikojustering.
Stk. 3. Det
påhviler Finansiel Stabilitet at sikre, at de disponible
finansielle midler i Afviklingsformuen til enhver tid er
proportionale med Afviklingsformuens potentielle forpligtelser.
Afviklingsformuen skal investere i aktiver med lav risiko.
Stk. 4. Er de
disponible finansielle midler i Afviklingsformuen ikke
tilstrækkelige til at dække tab, omkostninger eller
andre udgifter i forbindelse med afvikling af en virksomhed eller
enhed, kan Finansiel Stabilitet opkræve ekstraordinære
bidrag. Dette ekstraordinære bidrag må ikke overstige
tre gange det senest opkrævede årlige bidrag. Finansiel
Stabilitet kan helt eller delvis udskyde en virksomheds betaling af
en ekstraordinær opkrævning i op til 6 måneder,
hvis betalingen kan bringe virksomhedens likviditet eller solvens i
fare. Betalingsudskydelsen kan efter ansøgning
forlænges i overensstemmelse med 3. pkt.
Stk. 5.
Finansiel Stabilitet kan på vegne af Afviklingsformuen optage
lån eller andre former for finansiel støtte i markedet
eller fra anden tredjemand, hvis Afviklingsformuen ikke er
tilstrækkelig til at dække tab, omkostninger eller
andre udgifter i forbindelse med afvikling efter denne lov og de
ekstraordinære bidrag efter stk. 4 ikke er tilgængelige
eller ikke er tilstrækkelige.
Stk. 6.
Finansiel Stabilitet kan med erhvervs- og vækstministerens
godkendelse fremsætte anmodning om lån fra
afviklingsfinansieringsordninger i andre lande i Den
Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, hvis
Afviklingsformuen ikke er tilstrækkelig til at dække
tab, omkostninger eller andre udgifter i forbindelse med afvikling
efter denne lov, eller hvis de opkrævede ekstraordinære
bidrag, jf. stk. 4, ikke er tilgængelige og det ikke har
været muligt at optage lån eller andre former for
finansiel støtte i henhold til stk. 5.
Stk. 7.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om,
at op til 30 pct. af årets bidrag, jf. stk. 1, kan
udgøres af betalingsforpligtelser.
Stk. 8.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
nærmere regler om administrationen af Afviklingsformuen,
herunder bidragsfastsættelsen, jf. stk. 2,
betalingsforpligtelser, indberetning af oplysninger til brug for
fastsættelsen af bidrag og om frist for indbetaling af
årlige og ekstraordinære bidrag.
Anvendelse af Afviklingsformuen
§ 59. Finansiel Stabilitet kan
anvende Afviklingsformuen, når det er nødvendigt for
at sikre en effektiv anvendelse af
afviklingsværktøjerne i overensstemmelse med denne
lov, til at
1) garantere
aktiver og forpligtelser i virksomheden eller enheden under
afvikling, dens dattervirksomheder, et broinstitut eller et
porteføljeadministrationsselskab,
2) yde lån
til virksomheden eller enheden under afvikling, dens
dattervirksomheder, et broinstitut eller et
porteføljeadministrationsselskab,
3) købe
aktiver i virksomheden eller enheden under afvikling,
4) yde
kapitalindskud til et broinstitut og et
porteføljeadministrationsselskab,
5) udbetale
kompensation til kapitalejere eller kreditorer i overensstemmelse
med § 49,
6) yde et bidrag
til virksomheden eller enheden under afvikling undtagen et
realkreditinstitut i stedet for nedskrivningen eller konverteringen
af visse kreditorers forpligtelser, når bail-in anvendes og
visse kreditorer er blevet helt eller delvis udelukket fra bail-in
i overensstemmelse med § 25, stk. 4,
7) yde et bidrag
til virksomheden eller enheden under afvikling undtagen
realkreditinstitutter i medfør af § 26, stk. 4,
eller
8)
iværksætte enhver kombination af de i nr. 1-7
omhandlede foranstaltninger.
Stk. 2. I
tilfælde af afvikling af en grænseoverskridende koncern
udarbejder Finansiel Stabilitet og de involverede
afviklingsmyndigheder en finansieringsplan, der fastlægger
fordelingen af bidragene fra afviklingsformuerne i hvert land.
Stk. 3.
Afviklingsformuens betaling i medfør af § 26 ud over
det beløb, der er til rådighed i Afviklingsformuen,
må højst udgøre det beløb, der kan
opkræves gennem ekstraordinære bidrag, jf. § 58,
stk. 4, 1. og 2. pkt., inden for en periode på 3 år.
Finansiering herudover skal ske i medfør af § 58, stk.
5.
Stk. 4. Ud over
de i stk. 1 nævnte tilfælde kan Finansiel Stabilitet
via Afviklingsformuen efter anmodning yde lån til andre
landes finansieringsordninger efter erhvervs- og
vækstministerens godkendelse.
Kapitel 12
Finansiel
Stabilitet
Etablering, formål m.v.
§ 60. Erhvervs- og
vækstministeren kan beslutte at omdanne Finansiel Stabilitet
A/S til en selvstændig offentlig virksomhed. Omdannelsen kan
gennemføres uden kreditorernes samtykke.
Stk. 2.
Omdannelsen til selvstændig offentlig virksomhed anses for
sket, når selskabets vedtægter er ændret,
således at de opfylder kravene efter denne lov, og når
omdannelsen er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.
Stk. 3.
Erhvervs- og vækstministeren kan ændre Finansiel
Stabilitets navn.
Stk. 4.
Finansiel Stabilitet og dens vedtægter, jf. § 64, stk.
3, skal anmeldes og registreres i Erhvervsstyrelsen efter reglerne
i kapitel 2 i selskabsloven.
§ 61. Finansiel Stabilitet
skal medvirke til sikring af finansiel stabilitet i Danmark og
varetager de opgaver og beføjelser, der er tillagt Finansiel
Stabilitet i denne lov og i øvrig lovgivning, herunder lov
om finansiel virksomhed og lov om en indskyder- og
investorgarantiordning.
Stk. 2.
Finansiel Stabilitet kan oprette datterselskaber, erhverve
ejerandele i andre selskaber med begrænset ansvar og
indgå samarbejdsaftaler m.v. som led i udøvelsen af
sin virksomhed og udøve anden virksomhed, som ligger i
naturlig forlængelse af varetagelsen af Finansiel Stabilitets
opgaver og beføjelser.
Stk. 3. Lov om
offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven finder ikke
anvendelse for Finansiel Stabilitet og dens datterselskaber.
Stk. 4.
Selskabsloven, herunder de bestemmelser, der gælder for
statslige aktieselskaber, finder anvendelse på Finansiel
Stabilitet med de tilpasninger, som er en konsekvens af denne
lov.
Stk. 5. Kapitel
9 i lov om finansiel virksomhed om videregivelse af fortrolige
oplysninger finder tilsvarende anvendelse på
bestyrelsesmedlemmer, direktører, revisorer,
vurderingspersoner, administratorer og øvrige ansatte i
Finansiel Stabilitet og dens datterselskaber.
Stk. 6.
Erhvervs- og vækstministeren kan henlægge varetagelsen
af øvrige opgaver til Finansiel Stabilitet.
§ 62. Erklæres en
virksomhed eller enhed konkurs, kan Finansiel Stabilitet
indgå aftale med konkursboet om administration og afvikling
af aktiviteterne.
Stk. 2.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
nærmere regler om Finansiel Stabilitets afvikling af
aktiviteter i medfør af stk. 1.
§ 63. Den selvstændige
offentlige virksomhed Finansiel Stabilitet viderefører den
hidtil drevne virksomhed med tilhørende aktiver og passiver
i Finansiel Stabilitet A/S og viderefører samtlige
rettigheder og forpligtelser i forbindelse hermed.
Erhvervs- og vækstministerens
beføjelser
§ 64. Erhvervs- og
vækstministeren udøver i forhold til Finansiel
Stabilitet de beføjelser, der efter selskabsloven og lov om
finansiel virksomhed tilkommer generalforsamlingen i et
aktieselskab, idet erhvervs- og vækstministeren herved
sidestilles med en eneaktionær.
Stk. 2. I
Finansiel Stabilitet afholdes generalforsamling i form af et
virksomhedsmøde.
Stk. 3.
Erhvervs- og vækstministeren vedtager vedtægter for
Finansiel Stabilitet.
§ 65. Erhvervs- og
vækstministeren træffer efter indstilling fra Finansiel
Stabilitets bestyrelse beslutning om
1) valg af
afviklingsværktøjer, jf. § 12, for virksomheder
eller enheder med systemisk betydning,
2) anvendelse af
offentlige stabiliseringsinstrumenter, jf. kapitel 9,
3) at anmode om
lån hos andre landes afviklingsfinansieringsordninger, jf.
§ 58, stk. 6, og
4) at yde
lån til andre landes afviklingsfinansieringsordninger, jf.
§ 59, stk. 4.
Stk. 2.
Erhvervs- og vækstministeren udøver sine
beføjelser efter denne bestemmelse over for Finansiel
Stabilitet ved skriftlige meddelelser rettet til bestyrelsen.
§ 66. Finansiel Stabilitet
orienterer erhvervs- og vækstministeren om forhold, som er af
væsentlig økonomisk eller politisk betydning for
virksomheden, jf. dog § 61, stk. 5.
Stk. 2.
Erhvervs- og vækstministeren kan til enhver tid afkræve
Finansiel Stabilitet enhver oplysning, som ministeren anser for
nødvendig, jf. dog § 61, stk. 5.
Stk. 3. Ansatte
i Erhvervs- og Vækstministeriet, der i medfør af denne
lov modtager oplysninger om virksomheder, enheder m.v., har under
ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e tavshedspligt i
forhold til de oplysninger, som de i den forbindelse opnår
kendskab til.
Ledelsesmæssige forhold
§ 67. Finansiel Stabilitet
ledes af en bestyrelse og en direktion.
Stk. 2.
Erhvervs- og vækstministeren vælger bestyrelsen, som
består af op til 7 medlemmer, herunder formanden og
næstformanden, for en periode på 1 år. De
pågældende kan genvælges. Ministeren kan til
enhver tid på et virksomhedsmøde afsætte de
valgte medlemmer.
Stk. 3.
Bestyrelsen fastsætter sin egen forretningsorden.
Stk. 4.
Bestyrelsen skal sammensættes, så den samlet set har de
fornødne kompetencer til at varetage virksomhedens
formål, herunder den fornødne faglige,
forretningsmæssige, ledelsesmæssige og
økonomiske indsigt.
Stk. 5.
Medarbejderne i Finansiel Stabilitet har ikke ret til at
vælge medlemmer til Finansiel Stabilitets bestyrelse, og
medarbejderne i Finansiel Stabilitets datterselskaber har ikke ret
til at vælge koncernrepræsentanter til Finansiel
Stabilitets bestyrelse.
Stk. 6.
Erhvervs- og vækstministeren fastsætter bestyrelsens
honorar på det ordinære virksomhedsmøde.
§ 68. Den daglige ledelse
varetages af en direktion, der ansættes af bestyrelsen.
§ 69. Erhvervs- og
vækstministeren bemyndiges med virkning fra Finansiel
Stabilitets stiftelse til at skadesløsholde medlemmerne af
bestyrelsen for Finansiel Stabilitet for
1) ethvert
erstatningskrav mod medlemmer af bestyrelsen som følge af
udøvelsen af deres hverv som bestyrelsesmedlemmer, medmindre
der er tale om krav efter dansk ret, der gøres
gældende ved en dansk domstol, og
2) udgifter til
sagsomkostninger m.v. i forbindelse med retssager omfattet af nr.
1.
Stk. 2.
Erhvervs- og Vækstministeriet giver afkald på
1) at rejse
regreskrav for erstatningsbeløb og sagsomkostninger m.v.,
som staten har betalt til tredjemand, for så vidt angår
erstatningsbeløb og sagsomkostninger m.v., som
bestyrelsesmedlemmet ikke skulle have afholdt ved dom afsagt af en
dansk domstol efter dansk ret, og
2) at
gøre erstatningskrav, herunder regres for tab,
gældende over for medlemmerne af bestyrelsen, som overstiger
forsikringsdækningen i henhold til
bestyrelsesansvarsforsikringen, hvis bestyrelsesmedlemmet alene har
udvist simpel uagtsomhed.
Stk. 3.
Erhvervs- og vækstministeren kan på et
virksomhedsmøde i Finansiel Stabilitet stemme for et forslag
til ændring af vedtægterne, der vil gøre det
muligt for Finansiel Stabilitets bestyrelse med virkning fra
Finansiel Stabilitets stiftelse at forpligte Finansiel Stabilitet
til at skadesløsholde medlemmer af direktionen og
bestyrelserne og direktionerne for Finansiel Stabilitets
datterselskaber i samme omfang som statens skadesløsholdelse
af medlemmerne af bestyrelsen samt at Finansiel Stabilitet giver
afkald på at gøre erstatningskrav, herunder regres,
gældende over for direktionen og bestyrelserne og
direktionerne for Finansiel Stabilitets datterselskaber i samme
omfang som gældende for bestyrelsen.
Stk. 4.
Skadesløsholdelsen i medfør af stk. 1-3 omfatter
ligeledes forhold omfattet af stk. 1-3 i Finansiel Stabilitet A/S
forud for omdannelsen i medfør af § 60.
§ 70. Finansiel Stabilitets
bestyrelse og direktion sikrer, at Finansiel Stabilitet har de
nødvendige kompetencer og ressourcer til rådighed, og
sikrer, at virksomheden er indrettet til at kunne varetage de
opgaver og beføjelser, den er tillagt.
Økonomi og regnskabsmæssige
forhold
§ 71. Finansiel Stabilitets
formue holdes adskilt fra statens formue. Garantiformuen, jf.
§ 1 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning, og
Afviklingsformuen, jf. kapitel 11 i denne lov, skal holdes adskilt
fra Finansiel Stabilitets øvrige formue.
Stk. 2.
Finansiel Stabilitet hæfter ikke for Garantiformuen, jf.
§ 1 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning, og
Afviklingsformuen, jf. kapitel 11 i denne lov, og disse formuer
hæfter kun for egne forpligtelser.
Stk. 3.
Finansiel Stabilitet kan ikke udlodde overskud eller egenkapital
ved udbytteudlodning eller på anden måde til staten. 1.
pkt. omfatter ikke aktiviteter overtaget ved omdannelsen i
medfør af § 60.
§ 72. Finansiel Stabilitet
indgår ikke i det statslige overenskomst- og aftalesystem,
men kan selv forhandle løn- og ansættelsesvilkår
for sit personale, herunder indgå kollektive
overenskomster.
Stk. 2. De
hidtil gældende ansættelsesvilkår
videreføres efter reglerne i lov om lønmodtageres
retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.
§ 73. Finansiel Stabilitet
aflægger regnskab i medfør af reglerne for finansielle
holdingvirksomheder i lov om finansiel virksomhed.
Stk. 2.
Finansiel Stabilitets regnskab revideres i medfør af lov om
finansiel virksomhed og lov om revisionen af statens regnskaber
m.m. af én statsautoriseret revisor og rigsrevisor. Den
statsautoriserede revisor vælges af erhvervs- og
vækstministeren på virksomhedsmødet for 1
år ad gangen og skal være certificeret af
Finanstilsynet i medfør af § 199 i lov om finansiel
virksomhed. Genvalg kan ske.
Stk. 3. Den
reviderede årsrapport forelægges til godkendelse
på virksomhedsmødet.
§ 74. Finansiel Stabilitets
udgifter i medfør af denne lov, som ikke dækkes efter
§ 29, og i medfør af lov om finansiel virksomhed
finansieres via afgifter fra de i § 1 omfattede virksomheder.
Afgifterne opkræves årligt i medfør af §
360, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed af Finanstilsynet, der
formidler dem til Finansiel Stabilitet.
Stk. 2.
Finansiel Stabilitets udgifter i medfør af lov om en
indskyder- og investorgarantiordning dækkes ved
opkrævninger i medfør af kapitel 4 i lov om en
indskyder- og investorgarantiordning.
Stk. 3. For
eventuelle øvrige opgaver henlagt til Finansiel Stabilitet,
jf. § 61, stk. 6, fastlægges finansieringen af driften
konkret.
Stk. 4. Der kan
ydes statslige genudlån til Finansiel Stabilitet.
Offentlighed
§ 75. Bestyrelsen i Finansiel
Stabilitet kan træffe beslutning om, at et
virksomhedsmøde helt eller delvis skal være lukket for
pressen, hvis hensynet til varetagelsen af Finansiel Stabilitets
formål, beføjelser og opgaver begrunder dette.
Kapitel 13
Kommunikation
§ 76. Erhvervs- og
vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig
kommunikation til og fra Finansiel Stabilitet om forhold, som er
omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af
denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
nærmere regler om digital kommunikation, herunder om
anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater
og digitale signatur el.lign.
Stk. 3. En
digital meddelelse anses efter denne lov for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for
meddelelsen.
§ 77. Erhvervs- og
vækstministeren kan fastsætte regler om, at Finansiel
Stabilitet kan udstede breve og dokumenter efter denne lov eller
efter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift,
med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet
underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig
identifikation af den, som har udstedt brevet eller dokumentet.
Sådanne breve og dokumenter sidestilles med breve og
dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 2.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om,
at breve og dokumenter, der udelukkende er udstedt på
grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med
angivelse af Finansiel Stabilitet som afsender.
Kapitel 14
Ikrafttrædelsesbestemmelse m.v.
§ 78. Loven træder i
kraft den 1. juni 2015.
Stk. 2.
Finansiel Stabilitets overtagelse af den hidtil drevne virksomhed
fra Finansiel Stabilitet A/S sker i regnskabsmæssig henseende
med virkning fra den 1. januar 2015. Tilsvarende gælder
ophør af sambeskatning mellem Finansiel Stabilitet A/S og
datterselskaber.
§ 79. Afviklingsformuen, jf.
kapitel 11, opbygges gradvis med henblik på at nå det
fastsatte niveau i medfør af § 57, stk. 1, senest pr.
31. december 2024, jf. dog § 57, stk. 3.
§ 80. Loven gælder ikke
for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig
anordning sættes helt eller delvis i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer,
som de færøske og grønlandske forhold
tilsiger.
Officielle noter
1)
Loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et
regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter
og investeringsselskaber og om ændring af Rådets
direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF,
2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning
(EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012, EU-Tidende 2014, nr. L
173, side 190.