Betænkning afgivet af Kulturudvalget
den 25. marts 2015
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 14. januar
2015 og var til 1. behandling den 20. januar 2015. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Kulturudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og den 14.
januar 2015 sendte kulturministeren de indkomne høringssvar
og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 7
spørgsmål til kulturministeren til skriftlig
besvarelse, som denne har besvaret.
2. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Udvalget
indstiller lovforslaget til vedtagelse
uændret.
Dansk Folkeparti finder, at det at
involvere sig i idrættens verden er positivt. Det
gælder både dem, der er aktive udøvere på
enten elite- eller breddeniveau, tilskuere, der nyder andres
præstationer og følger større eller mindre
idrætsbegivenheder, nationale eller internationale, og dem,
som engagerer sig som ledere på forskellige niveauer og
på både lønnet og frivillig basis.
Idræt har gennem generationer
været forbundet med fritid og socialt samvær.
Dansk Folkeparti beklager, at der
desværre de seneste år er personer eller grupper, der
har udnyttet og chikaneret idrætten for ussel mammons
skyld.
Dansk Folkeparti er ikke i tvivl om, at der
skal kæmpes for, at de oprindelige værdier, som
idrætten er baseret på, bliver bevaret. Det skal ske
for at sikre, at de fortsat danner grundlag for al form for
udøvelse af og involvering i sport. Det skal sikres, at
børn og unge bliver tiltrukket af idrætten på
grund af de mange positive aspekter, der er, når man
motionerer og er sammen i sociale fællesskaber.
Dansk Folkeparti anerkender, at mange
mennesker verden over har en stor interesse i at spille på
sportsresultater. Væddemål i forskellige former har
altid eksisteret.
Dansk Folkeparti beklager meget, at der er
nogen, som ikke spiller på lovlig vis, og Dansk Folkeparti er
bekymret over de sager, der flere steder i verden, også i
Danmark, er kommet frem med aftalt spil, hvor
idrætsresultater er aftalt på forhånd.
Det er et verdensomfattende problem og en
udfordring for alle lande at komme matchfixing til livs.
Derfor er det i Danmark nødvendigt
med lovgivning på området, og Dansk Folkeparti er
positiv over for at kriminalisere bestikkelse inden for
idrætten og støtter, at der laves lovindgreb, da Dansk
Folkeparti finder, at det er den mulighed, vi har i Danmark for at
gøre vores til, at vi sikrer en fair konkurrence, og at det
ikke er før det sidste sekund, at en idrætskonkurrence
er afgjort. Dansk Folkeparti finder det vigtigt, at det
lovgivningsmæssigt skærpes, at ulovligt spil og
bestikkelse har konsekvenser, der kan mærkes, og at det
aldrig skal kunne betale sig at manipulere
idrætskonkurrencer.
Dansk Folkeparti ønsker at
følge udviklingen nøje og om nødvendigt tage
yderligere tiltag for at bekæmpe matchfixing.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin, Javnaðarflokkurin og Alternativet var
på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
Flemming Møller Mortensen
(S) fmd. Jan Johansen (S) Rasmus
Prehn (S) Leif Lahn Jensen (S) Troels Ravn (S) Ole Sohn (S) Karin
Gaardsted (S) Marlene Borst Hansen (RV) Lone Loklindt (RV) Zenia
Stampe (RV) Annette Vilhelmsen (SF) Özlem Sara Cekic (SF)
Holger K. Nielsen (SF) Pernille Skipper (EL) Jørgen
Arbo-Bæhr (EL) Kim Andersen (V) Anni Matthiesen (V) nfmd. Eva Kjer Hansen (V) Michael
Aastrup Jensen (V) Flemming Damgaard Larsen (V) Ellen Trane
Nørby (V) Eyvind Vesselbo (V) Alex Ahrendtsen (DF) Morten
Marinus (DF) Karin Nødgaard (DF) Pia Kjærsgaard (DF)
Mette Bock (LA) Lars Barfoed (KF) Brian Mikkelsen (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin, Javnaðarflokkurin og Alternativet havde ikke
medlemmer i udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 47 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 17 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 12 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Alternativet (ALT) | 1 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag
Oversigt over
bilag vedrørende L 110
Bilagsnr. | Titel | 1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra kulturministeren | 2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget | 3 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget | 4 | Udkast til betænkning | 5 | 2. udkast til betænkning |
|
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 110
Spm.nr. | Titel | 1 | Spm. om, hvordan man i praksis agter at
tilbageholde støtte til idrætsorganisationer, til
kulturministeren, og ministerens svar herpå | 2 | Spm. om, hvordan størrelsen af den
støtte, der fratages idrætsudøvere og
idrætsorganisationer, fastlægges, til kulturministeren,
og ministerens svar herpå | 3 | Spm. om, hvem der holder øje med, at
idrætsorganisationerne opfylder kravene i Europarådets
konvention om manipulation af idrætskonkurrencer, til
kulturministeren, og ministerens svar herpå | 4 | Spm. om de forskellige forslag til
yderligere tiltag, som efter DBU's mening vil skærpe
indsatsen mod matchfixing yderligere i forhold til lovforslaget,
til kulturudvalget, og ministerens svar herpå | 5 | Spm. om de nærmere planer for
placeringen af en national platform mod matchfixing, til
kulturministeren, og ministerens svar herpå | 6 | Spm. om, hvorvidt en national platform mod
matchfixing forventes placeret under Kulturministeriet, til
kulturministeren, og ministerens svar herpå | 7 | Spm. om, hvorvidt en national platform mod
matchfixing med fordel kunne placeres under andre institutioner,
til kulturministeren, og ministerens svar herpå |
|