L 114 Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed.

(Gennemførelse af solvens II- og omnibus II-direktivet).

Af: Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S)
Udvalg: Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 21-01-2015

Fremsættelse: 21-01-2015

Skriftlig fremsættelse (21. januar 2015)

20141_l114_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (21. januar 2015)

Erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed (Gennemførelse af solvens II- og omnibus II-direktivet)

(Lovforslag nr. L 114)

Med lovforslaget implementeres solvens II-direktivet med efterfølgende ændringer, herunder omnibus II-direktivet, der har til formål at skabe endnu bedre beskyttelse af forsikringstagere og understøtte den finansielle stabilitet. Reglerne har endvidere til formål at give forsikringsselskaberne ensartede regler inden for det indre marked og at øge europæiske forsikringsselskabers konkurrenceevne internationalt til gavn for kunderne.

Lovforslaget skal ses i lyset af, at der de seneste år har været stor volatilitet på aktiemarkedet og lave renter på obligationsmarkedet kombineret med en stigende levetid i befolkningen. En udvikling som nødvendiggør et øget fokus på risikostyring, god selskabsledelse og en effektiv kapitalstyring af forsikringsselskaber.

Med lovforslaget ændres blandt andet investeringsreglerne for forsikringsselskaberne, hvilket skal medvirke til en øget beskyttelse af forsikringstagerne. Hvor de nuværende investeringsregler i høj grad har fastsat kvantitative investeringsgrænser for selskabernes placeringer, vil reguleringen fremadrettet i høj grad basere sig på et krav om, at selskaberne har og kan demonstrere en passende forståelse for risiciene ved de valgte investeringer og sammenhængen med de løfter, der er afgivet til kunderne, hvilket er særligt vigtigt på livsforsikrings- og pensionsområdet.

Med disse bemærkninger og idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de bemærkninger, der ledsager det, skal jeg anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.