Betænkning afgivet af Erhvervs-,
Vækst- og Eksportudvalget den 26. marts 2015
1. Ændringsforslag
Erhvervs- og vækstministeren har
stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 28. januar
2015 og var til 1. behandling den 5. februar 2015. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervs-,
Vækst- og Eksportudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og erhvervs-
og vækstministeren sendte den 7. november 2015 dette udkast
til udvalget, jf. ERU alm. del - bilag 41. Den 28. januar 2015
sendte erhvervs- og vækstministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med
udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig henvendelse fra Tekniq, som
erhvervs- og vækstministeren har kommenteret over for
udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 12
spørgsmål til erhvervs- og vækstministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
Nogle af udvalgets spørgmål
til erhvervs- og vækstministeren og dennes svar herpå
er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i
udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget
til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Enhedslistens medlemmer af udvalget
bemærker, at Enhedslisten kan støtte de af ministeren
fremsatte ændringsforslag, men at Enhedslisten stemmer imod
lovforslaget, da Enhedslistens grundlæggende kritik ikke er
imødekommet i udvalgsbehandlingen. Det er tydeligt, at hele
fokus for lovforslaget er hensynet til konkurrence og produktivitet
frem for el- og gassikkerhed, som Dansk El-Forbund skriver i sit
høringssvar til lovforslaget. Med loven ændres
måden, man regulerer sikkerheden på, fundamentalt. Fra
i dag at have bindende normer for, hvordan installationer og
anlæg udføres sikkerhedsmæssigt korrekt, vil det
i fremtiden blive vejledende standarder, ligesom det i vidt omfang
overlades til producenter og installatører at vurdere,
hvilke internationale standarder de ønsker at følge.
Det medfører, at elektriske installationer og anlæg
kan udføres på mange forskellige måder med den
konsekvens, at sikkerheden ikke er i orden. Hertil kommer, at
lovforslaget er en rammelov, og at det ved vedtagelsen ikke er
kendt, hvilke danske særregler der vil blive afskaffet.
Lovforslaget er dermed også et problem for retssikkerheden og
for forbrugernes muligheder for at orientere sig om, hvilke regler
der gælder.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet
for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 8
Af erhvervs- og
vækstministeren, tiltrådt af udvalget:
1) I
stk. 1, 2. pkt., ændres
»heraf« til: »af § 5, stk. 1, nr.
3«.
[Sproglig præcisering]
Til § 13
2) I
stk. 2, 2. pkt., ændres
»fås ved henvendelse til« til:
»kræves meddelt af«.
[Sproglig præcisering]
Til § 26
3) I
stk. 1, 2. pkt., indsættes efter
»Formanden og 4«: »andre«.
[Sproglig præcisering]
Ny paragraf
4)
Efter § 43 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 01. I lov nr. 401 af
28. april 2014 om autorisation af virksomheder på el-, vvs-
og kloakinstallationsområdet foretages følgende
ændringer:
1. § 9,
stk. 2, affattes således:
»Stk. 2.
Virksomhedens ejer eller, hvor virksomheden drives i selskabsform,
den administrerende direktør skal afgive en skriftlig
erklæring om, hvorvidt virksomheden eller vedkommende selv
inden for de sidste 3 år er straffet for overtrædelse
af denne lov, lov om gasinstallationer og gasmateriel, den
tidligere gældende lov om autorisation af
elinstallatører m.v., den tidligere gældende lov om
elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk
materiel eller lov om sikkerhed ved elektriske anlæg,
elektriske installationer og elektrisk materiel eller regler
udstedt i medfør af disse love.«
2. § 14,
stk. 2, affattes således:
»Stk. 2.
Ansøgeren skal afgive en skriftlig erklæring om,
hvorvidt vedkommende inden for de sidste 3 år er straffet for
overtrædelse af denne lov, lov om gasinstallationer og
gasmateriel, den tidligere gældende lov om autorisation af
elinstallatører m.v., den tidligere gældende lov om
elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk
materiel eller lov om sikkerhed ved elektriske anlæg,
elektriske installationer og elektrisk materiel eller regler
udstedt i medfør af disse love.«
3. § 24,
stk. 1, affattes således:
»Såfremt en virksomhed, der
udfører elektriske arbejder i henhold til § 2, stk.
3-5, eller i henhold til regler fastsat i medfør af §
3, stk. 1, nr. 1 og 2, eller stk. 2, eller en virksomhed, der
udfører gasinstallationer, vandinstallationer eller
afløbsinstallationer over terrænhøjde og i
bygninger i henhold til regler fastsat i medfør af § 6,
nr. 2, groft eller gentagne gange overtræder krav i regler
udstedt i medfør af den tidligere gældende lov om
elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk
materiel, regler udstedt i medfør af lov om sikkerhed ved
elektriske anlæg, elektriske installationer og elektrisk
materiel, gasreglementet regler om vand- og
afløbsinstallationer eller øvrige sikkerhedskrav, kan
Sikkerhedsstyrelsen påbyde virksomheden at lade sådanne
arbejder udføre af en autoriseret virksomhed.«
4. I
§ 28 ændres
»elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk
materiel« til: »sikkerhed ved elektriske anlæg,
elektriske installationer og elektrisk materiel«.«
[Ændring af bestemmelser i
lov nr. 401 af 28. april 2014 om autorisation af virksomheder
på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der foreslås en sproglig
præcisering, således at det fremgår klart, at der
er tale om en henvisning til lovforslagets § 5, stk. 1, nr.
3.
Til nr. 2
Der foreslås en sproglig
præcisering, således at det fremgår klart, at
oplysningerne kan kræves meddelt af de nævnte
virksomheder og personer.
Til nr. 3
Der foreslås en sproglig tilpasning,
således at det klart fremgår, at det både er
formanden og 4 andre medlemmer, der skal udnævnes fra
uddannelses- og rådgivningsverdenen.
Til nr. 4
Det foreslås, at der indsættes
en ny paragraf i lovforslagets kapitel 11, som fastlægger de
ændringer i lov nr. 401 af 28. april 2014 om autorisation af
virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet,
som er en konsekvens af lovforslaget. Der vil være tale om
ændring af § 9, stk. 2, § 14, stk. 2, og
§§ 24 og 28 i lov om autorisation af virksomheder
på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet. Der er alene
tale om en tilpasning af lovhenvisninger i de enkelte bestemmelser
som en følge af lovforslaget.
Trine Bramsen (S) Julie Skovsby
(S) Anne Sina (S) Mette Reissmann (S) Karin Gaardsted (S) fmd. Thomas Jensen (S) Ole Sohn (S) Ida
Auken (RV) Nadeem Farooq (RV) Jeppe Mikkelsen (RV) Steen Gade (SF)
Lisbeth Bech Poulsen (SF) Frank Aaen (EL) Henning Hyllested (EL)
Uffe Elbæk (ALT) Kim Andersen (V) Michael Aastrup Jensen (V)
Anne-Mette Winther Christiansen (V) nfmd. Preben Bang Henriksen (V) Torsten
Schack Pedersen (V) Jakob Engel-Schmidt (V) Hans Christian Schmidt
(V) Hans Christian Thoning (V) Hans Kristian Skibby (DF) Dennis
Flydtkjær (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Kim Christiansen
(DF) Joachim B. Olsen (LA) Brian Mikkelsen (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 47 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 17 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 12 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Alternativet (ALT) | 1 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag
vedrørende L 119
Bilagsnr. | Titel | 1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra erhvervs- og vækstministeren | 2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget | 3 | Henvendelse af 17/2-15 fra Tekniq | 4 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget | 5 | Ændringsforslag fra erhvervs- og
vækstministeren | 6 | 1. udkast til betænkning |
|
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 119
Spm.nr. | Titel | 1 | Spm., om ministeren vil oplyse, om de
nærmere regler for elinstallatørerne vil blive
fastlagt i bekendtgørelser, og om ikrafttrædelsen af
disse vil blive fastlagt, således at der sikres den
fornødne tid til uddannelse og information, til erhvervs- og
vækstministeren, og ministerens svar herpå | 2 | Spm., om udarbejdelse af
bekendtgørelserne - herunder bestemmelsen om
ikrafttræden - vil ske i tæt dialog mellem
Sikkerhedsstyrelsen og Det Tekniske Sikkerhedsråd, til
erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar
herpå | 3 | Spm., om ministeren vil kommentere
ønsket om nationale regler vedr. solcelleinstallationer fra
bl.a. Dansk El-forbund, til erhvervs- og vækstministeren, og
ministerens svar herpå | 4 | Spm., om ministeren kan bekræfte, at
de foreslåede nye mere fleksible regler for arbejdets
udførelse ikke på nogen måde kommer til at
indebære dårligere sikkerhedsniveau end i dag, til
erhvervs- og vækstminsteren, og ministerens svar
herpå | 5 | Spm., om ministeren vil kommentere
ønsket fra Tekniq om at få indsat en
formålsparagraf, hvori lovens sikkerhedsmæssige og
fareforebyggende sigte fremgår eksplicit, til erhvervs- og
vækstminsteren, og ministerens svar herpå | 6 | Spm. om begrundelsen for, at ministeren
ikke har ønsket at imødekomme forslaget fra Det
Tekniske Sikkerhedsråd og Tekniq om i stedet at have bindende
standarder som udgangspunkt kombineret med en
dispensationsmulighed, til erhvervs- og vækstministeren, og
ministerens svar herpå | 7 | Spm., om ministeren vil tilsende udvalget
en oversigt over, hvad der sker med de områder, som Det
Tekniske Sikkerhedsråd ikke længere har ansvaret for,
og som ikke overgår til det nye Råd for El- og
Gasteknisk Sikkerhed, til erhvervs- og vækstministeren, og
ministerens svar herpå | 8 | Spm. om, på hvilken måde
ministeren vil sikre, at Sikkerhedsstyrelsens fremtidige kontrol
på ingen områder bliver dårligere end i dag, og
om der vil ske mindre markkontrol end i dag, til erhvervs- og
vækstministeren, og ministerens svar herpå | 9 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
17/2-15 fra Tekniq, til erhvervs- og vækstministeren, og
ministerens svar herpå | 10 | MFU spm. om, hvordan Sikkerhedsstyrelsen
fremover vil inddrage interessenterne inden for områderne
legetøj, produktsikkerhed og metrologi nu, hvor
områderne ifølge lovforslaget ikke længere skal
behandles i Rådet, til erhvervs- og vækstministeren, og
ministerens svar herpå | 11 | MFU spm. om, hvordan Sikkerhedsstyrelsen
fremover vil inddrage interessenterne i forbindelse med at sikre et
tilfredsstillende sikkerhedsniveau i de internationale standarder i
forhold til at kunne bruge dem som teknisk sikkerhedsgrundlag,
når den type spørgsmål ikke længere skal
behandles i Rådet, til erhvervs- og vækstministeren, og
ministerens svar herpå | 12 | MFU spm. om, hvordan Sikkerhedsstyrelsen
fremover vil prioritere sin deltagelse i det internationale
standardiseringsarbejde på elområdet, til erhvervs- og
vækstministeren, og ministerens svar herpå |
|
Bilag 2
4 af udvalgets spørgsmål til
erhvervs- og vækstministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 1 og 2 og svar herpå er optrykt efter
ønske fra V, S, DF, RV og KF. Spørgsmål 4 og 5
og svar herpå er optrykt efter ønske fra DF.
Spørgsmål
1:
Ministeren bedes oplyse, om de nærmere
regler for elinstallatørerne vil blive fastlagt i
bekendtgørelser, og om ikrafttrædelsen af disse vil
blive fastlagt således, at der sikres den fornødne tid
til uddannelse og information.
Svar:
I forbindelse med moderniseringen af
elsikkerhedsloven vil der blive udarbejdet nye
bekendtgørelser, som fastlægger de nærmere
regler for el-teknisk sikkerhed, som blandt andre
elinstallatørerne skal efterleve. Bekendtgørelserne
vil blive udarbejdet i løbet af 2015 i tæt dialog med
interessenterne, og som led heri vil det blive klarlagt, hvilke
overgangsbestemmelser, der er nødvendige. Der vil blive lagt
vægt på, at der sikres den fornødne tid til
uddannelse og information således, at overgangen til det nye
regelsæt bliver smidig, og at branchen får den
fornødne tid til at omstille sig.
Spørgsmål
2:
Ministeren bedes oplyse, om udarbejdelse af
bekendtgørelserne - herunder bestemmelsen om
ikrafttræden - vil ske i tæt dialog mellem
Sikkerhedsstyrelsen og Det Tekniske Sikkerhedsråd (der med
lovforslaget omdannes til Rådet for El- og Gasteknisk
Sikkerhed), hvor de relevante interessenter på området
er repræsenteret.
Svar:
De nye bekendtgørelser udarbejdes i
løbet af 2015. Dette vil ske i tæt dialog med
aktørerne på området, herunder også Det
Tekniske Sikkerhedsråd (der med lovforslaget omdannes til
Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed),
Interessenterne har allerede i løbet af
2014 været inddraget i forarbejdet til modernisering af
reglerne på stærkstrømsområdet, ligesom
Det Tekniske Sikkerhedsråd på flere møder i
løbet af 2014 har drøftet muligheder og udfordringer
ved modernisering af regelsættet. Emnet har ligeledes
været på dagsordenen på rådets møde
i februar 2015, ligesom rådet fortsat vil blive inddraget i
udarbejdelsen af de nye bekendtgørelser for tekniske regler
for sikkerhedstekniske krav til elektriske anlæg, elektriske
installationer og elektrisk materiel.
I efteråret 2014 har Sikkerhedsstyrelsen
ligeledes gennemført en række dialogmøder med
branchens aktører som led i forarbejdet til det nye
regelsæt. Interessenterne vil derudover blive inddraget
gennem en præhøring i foråret 2015 under
udarbejdelsen af bekendtgørelserne, ligesom de får
mulighed for at give deres synspunkter til kende i forbindelse med
den officielle høring af bekendtgørelserne.
Spørgsmål
4:
Kan ministeren bekræfte, at de
foreslåede nye mere fleksible regler for arbejdets
udførelse ikke på nogen måde kommer til at
indebære dårligere sikkerhedsniveau end i dag?
Svar:
Med forslag til lov om sikkerhed ved
elektriske anlæg, elektriske installationer og elektrisk
materiel (Elsikkerhedsloven) ønsker regeringen at
modernisere reglerne og øge fleksibiliteten på
elsikkerhedsområdet, samtidig med at det nuværende
sikkerhedsniveau bibeholdes.
Den øgede fleksibilitet består i
forslaget om, at den udførende fremadrettet kan vælge
enten at følge en gældende europæisk eller
international standard eller at udføre arbejdet efter en
alternativ løsning, som opfylder lovens krav til sikkerhed.
Det er en forudsætning, at moderniseringen sker uden at
gå på kompromis med det grundlæggende tekniske
sikkerhedsniveau, som defineres i bekendtgørelsesform, og
som skal efterleves, uanset hvordan et anlæg, en installation
eller materiel udformes.
I forbindelse med udarbejdelsen af nye
bekendtgørelser med sikkerhedstekniske krav til elektriske
installationer, anlæg og elektrisk materiel vil samtlige
danske særregler, som indgår i de nuværende
bekendtgørelser, blive vurderet. Denne vurdering danner
grundlag for modernisering og forenkling af regelsættet. De
danske særregler vil blive videreført, hvis de fortsat
har en sikkerhedsmæssig betydning. I de tilfælde vil de
indgå i nye bekendtgørelser og vil desuden blive
anmeldt som særlige danske bestemmelser i de relevante
internationale og europæiske standarder. Som eksempel
på en dansk særregel, som videreføres, kan
næves kravet til, at boligstikkontakter skal beskyttes med en
fejlstrømsafbryder (HPFI-afbryder). Dette er et krav ved
alle nye installationer, og baggrunden er, at det danske
elforsyningssystem adskiller sig fra de fleste andre lande.
En række særregler vil være
overflødige, fordi tilsvarende sikkerhedsmæssige
retningslinjer indgår i de europæiske eller
internationale standarder. Disse særregler vil ikke blive
videreført.
Spørgsmål
5:
Ministeren bedes kommentere ønsket fra
TEKNIQ om at få indsat en formålsparagraf, hvor lovens
sikkerhedsmæssige og fareforebyggende sigte fremgår
eksplicit.
Svar:
Forslaget til elsikkerhedsloven har, som den
nuværende stærkstrømslov, sikkerheden ved
elektriske anlæg, elektriske installationer og elektrisk
materiel som sit formål. Dette kommer først og
fremmest til udtryk gennem lovforslagets titel, som foreslås
at være »lov om sikkerhed ved elektriske anlæg,
elektriske installationer og elektrisk materiel«, samt i
lovforslagets undertitel, som foreslås at være
»elsikkerhedsloven«.
Herudover fremgår allerede af § 1
til lovforslaget, at loven finder anvendelse for elektriske
installationer og elektriske anlæg, hvor spændingen er
så høj, at der kan opstå fare. Af § 3, som
vedrører sikkerhedskrav i lovforslaget, fremgår det
desuden, at loven formål er elteknisk sikkerhed, idet det
fremgår, at »Elektriske anlæg og elektriske
installationer skal være udført og drives på en
sådan måde, at de ikke frembyder fare for personer,
husdyr eller ejendom«. Den foreslåede § 4 har
tilsvarende bestemmelser for elektrisk materiel.
Jeg mener derfor, at det fremgår
tilstrækkelig klart, at lovforslaget handler om elteknisk
sikkerhed i elektriske anlæg, elektriske installationer og
elektrisk materiel.