Fremsat den 28. januar 2015 af ministeren
for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu
Sareen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social service og
lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område
(Faglig støtte til
netværksplejefamilier m.fl., ændring af
afgørelseskompetence i sager om ændring af
anbringelsessted samt nedsættelse af alder for samtykke i
afgørelser om ændring af anbringelsessted m.v.)
§ 1
I lov om social service, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1023 af 23. september 2014, som
ændret ved § 1 i lov nr. 495 af 21. maj 2013,
§ 1 i lov nr. 722 af 25. juni 2014, lov nr. 1524 af 27.
december 2014 og lov nr. 1526 af 27. december 2014, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 52, stk. 3, nr. 4,
indsættes efter »plejefamilie,«: »i en
kommunal plejefamilie«, og efter »§ 66, stk.
1, nr. 1,« indsættes: » 2,«.
2. I
§ 66, stk. 2, ændres
»eller 5« til: »eller 6«.
3. I
§ 66 a indsættes efter
stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde den fornødne faglige
støtte til
1)
netværksplejefamilier i overensstemmelse med plejeopgavens
omfang og
2) familier, der
har adopteret et barn eller en ung, der tidligere har været
anbragt i pleje i familien.«
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.
4. § 66 a, stk. 7,, der bliver stk. 8,
affattes således:
»Stk. 8.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold kan fastsætte nærmere regler om godkendelse af
og tilsyn med plejefamilier, kommunale plejefamilier,
netværksplejefamilier og egne værelser mv., jf. stk. 1,
2 og 6, om grunduddannelse og supervision til og efteruddannelse af
plejefamilier, kommunale plejefamilier og
netværksplejefamilier, om faglig støtte til
netværksplejefamilier og familier, der har adopteret et barn
eller en ung, der tidligere har været anbragt i pleje i
familien, jf. stk. 3, 4 og 5, og om godtgørelse for
netværksplejefamilier.«
5. I
§ 69, stk.
2, ændres »15 år« til:
»12 år« og »stk. 4 og 5.« til:
»stk. 3.«.
6. § 69, stk. 3 og 4, affattes
således:
»Stk. 3. Kan
samtykke til ændret anbringelsessted ikke opnås, jf.
stk. 2, skal børn og unge-udvalget træffe
afgørelse om ændring af anbringelsessted. Ved
afgørelsen skal børn og unge-udvalget, under hensynet
til formålet med anbringelsen og barnets eller den unges
behov for kontinuitet i opvæksten, vurdere, om barnets eller
den unges behov for støtte bedst imødekommes ved en
ændring af anbringelsessted. Afgørelse om valg af
konkret anbringelsessted træffes herefter af
kommunalbestyrelsen, jf. § 68 b, stk. 1.
Stk. 4. Til brug for
børn og unge-udvalgets afgørelse om ændring af
anbringelsessted, jf. stk. 3, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en
indstilling, der indeholder
1) den seneste
handleplan, jf. § 140,
2) barnets eller
den unges holdning til ændringen af anbringelsesstedet, jf.
§ 48,
3) en beskrivelse
af, hvorvidt supplerende støtte til barnet eller den unge,
jf. § 52, stk. 3, nr. 9, under fortsat ophold på
det aktuelle anbringelsessted kan imødekomme barnets eller
den unges behov for støtte,
4) en beskrivelse
af et nyt anbringelsessteds forventede egnethed til at
imødekomme barnets eller den unges behov for støtte
og for nære og stabile voksenrelationer,
5) en udtalelse fra
det aktuelle anbringelsessted, jf. stk. 5, og
6) øvrige
nødvendige oplysninger.«
7. I
§ 72, stk. 1, nr. 7, og i
§ 74, stk. 1, nr. 7,
ændres »§ 69, stk. 3 eller 4, jf.
§ 58,« til: »§ 69, stk.
3,«.
8. I
§ 74, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »§ 69, stk. 3 eller 4,« til:
»§ 69, stk. 3,«.
9. I
§ 75, stk. 1, indsættes
efter »68 a,«: »§ 69, stk.
3,«.
10. I
§ 167, stk. 1, nr. 4,
udgår », samt ændret anbringelsessted efter
§ 69, stk. 1«.
§ 2
I lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1019 af
23. september 2014, som ændret ved § 7 i lov nr.
1486 af 23. december 2014, foretages følgende
ændring:
1. I
§ 72, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »68, stk. 2, i lov om social
service,«: » og«.
2. I
§ 72, stk. 2, 1. pkt.,
udgår »samt afgørelse om ændret
anbringelsessted efter § 69 i lov om social
service«.
§ 3
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. oktober 2015.
Stk. 2. Loven finder
ikke anvendelse på sager, der ved lovens ikrafttræden
verserer efter § 69, stk. 3 og 4 for børn og
unge-udvalget, samt er eller bliver påklaget til
Ankestyrelsen, før lovens ikrafttræden. For
sådanne sager finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
Bemærkninger til lovforslaget
| Almindelige
bemærkninger | | Indholdsfortegnelse | | 1. | Indledning | 2. | Lovforslagets indhold | | 2.1. | Faglig støtte til
netværksplejefamilier og familier, der adopterer et barn
eller ung, der tidligere har været anbragt i pleje i
familien | | 2.1.1. | Gældende ret | | 2.1.2. | Ministeriet for Børn, Ligestilling,
Integration og Sociale Forholds overvejelser bag forslaget | | 2.1.3. | Den foreslåede ordning | | 2.2. | Ændring af
afgørelseskompetence ved afgørelser om ændring
af anbringelsessted uden samtykke samt nedsættelse af
samtykkealder | | 2.2.1. | Gældende ret | | 2.2.2. | Ministeriet for Børn, Ligestilling,
Integration og Sociale Forholds overvejelser bag forslaget | | 2.2.3. | Den foreslåede ordning | 3. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige | 4. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet mv. | 5. | Administrative konsekvenser for
borgerne | 6. | Miljømæssige
konsekvenser | 7. | Forholdet til EU-retten | 8. | Hørte myndigheder og
organisationer | 9. | Sammenfattende skema | |
|
1. Indledning
Regeringen har fokus på at styrke kontinuiteten i
anbringelser og sikre, at anbragte børn og unge opnår
samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et
selvstændigt voksenliv, som deres jævnaldrende.
Plejefamilier tilbyder børn og unge familiemæssige
rammer, nære og stabile voksenrelationer samt et hjem og en
hverdag, der ligner andre børn og unges, som en
væsentlig del af deres opgave med at støtte barnet
eller den unge. Derfor skal kommunen i dag ved valg af
anbringelsessted vurdere, om en anbringelse i en plejefamilie er
mest hensigtsmæssig. Samtidig viser en
SFI-undersøgelse om effekter af slægtspleje fra 2011,
at netværksanbragte børn generelt har mere stabile
anbringelsesforløb og oplever færre sammenbrud, og
dermed ofte har bedre udviklingsmuligheder end børn anbragt
i almindelige plejefamilier.
Lovforslaget udmønter dele af aftalen om at styrke
plejefamilieområdet, som er en del af satspuljeaftalen for
2015-2018 indgået mellem regeringen (Socialdemokraterne og
Det Radikale Venstre), SF, Venstre, Det Konservative Folkeparti,
Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Lovforslaget indeholder to
hovedelementer.
Lovforslagets første del skal sikre, at
netværksplejefamilier og familier, der har adopteret et barn
eller ung, der tidligere har været anbragt i pleje i
familien, får den fornødne faglige støtte.
Denne støtte ligger udover den efteruddannelse og
supervision, som netværksplejefamilier i forvejen modtager,
og udover den faglige støtte, som kommende adoptivfamilierne
modtager frem mod adoptionen. Formålet er at sikre, at
familierne får den nødvendige støtte til at
håndtere eksempelvis konflikter med barnets eller den unges
biologiske familie, og til at sikre barnet eller den unge en
positiv udvikling, som tager udgangspunkt i familiens og barnets
eller den unges aktuelle støttebehov.
Lovforslagets anden del skal styrke børn og
unge-udvalgets afgørelseskompetence i afgørelser, der
påvirker anbringelsers stabilitet, nemlig afgørelser
om ændring af anbringelsessted i tilfælde, hvor
forældremyndighedsindehaveren og den unge ikke samtykker
hertil. Med lovforslaget ændres lov om social service,
således at børn og unge-udvalget fremover kan
træffe afgørelse om ændring af anbringelsessted
i de tilfælde, hvor det vurderes, at hensynet til barnets
eller den unges behov for støtte imødekommes bedst
ved en ændring af anbringelsesstedet ud fra en konkret
afvejning af hensynet til kontinuiteten i anbringelsen og
formålet med anbringelsen. Afgørelse om valg af
konkret anbringelsessted træffes herefter fortsat af
kommunalbestyrelsen. Samtidig stilles der forslag om at
nedsætte alderen for samtykke til ændringen af
anbringelsessted fra 15 år til 12 år.
Den samlede satspuljeaftale indeholder derudover en række
samtidig iværksatte initiativer, der skal styrke rammerne for
plejefamilier såvel som for kommunerne, så
anbringelsesforløbet fra start til slut bliver præget
af høj faglighed, samarbejde og dialog mellem barnet eller
den unge, forældre, plejeforældre og kommunen.
I sammenhæng med dette lovforslag fremsættes lov nr.
1084 af 7. oktober 2014 om ændring af adoptionsloven, lov nr.
1526 af 27. december 2014 om ændring af lov social service og
andre love (Lempelse af betingelserne for adoption uden samtykke),
der skal styrke de intentioner, der ligger bag de gældende
regler om adoption uden samtykke. Med lovforslaget får de
børn og unge, som må formodes at skulle være
anbragt uden for hjemmet i en længere årrække,
fordi deres forældre ikke kan tage sig af dem, en stabil og
kontinuerlig opvækst med gennemgående og varige
omsorgspersoner, hvilket i helt særlige tilfælde skabes
gennem øget anvendelse af adoption uden samtykke.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Faglig støtte til
netværksplejefamilier og familier, der har adopteret et barn
eller en ung, der tidligere har været anbragt i pleje i
familien.
2.1.1. Gældende ret
Det er en forudsætning for både generelt og konkret
godkendte plejefamilier og kommunale plejefamilier samt
netværksfamilier, at de gennemfører et kursus i at
være plejefamilie, jf. lov om social service § 66
a, stk. 3 og § 5, stk. 7 i lov nr. 608 af 12. juni 2013
om socialtilsyn. Kurset omfatter begge plejeforældre og skal
som minimum have en varighed svarende til fire hele kursusdage. Den
kommunalbestyrelse, der træffer afgørelse om
anbringelse, er endvidere forpligtet til at tilbyde efteruddannelse
svarende til mindst to hele kursusdage årligt til
plejefamilier, kommunale plejefamilier og netværksfamilier,
og plejefamilierne er forpligtet til at deltage heri, jf. lov om
social service § 66 a, stk. 4. Kommunen er derudover
forpligtet til at tilbyde den fornødne supervision i
overensstemmelse med plejeopgavens omfang til plejefamilier,
kommunale plejefamilier og netværksfamilier, og
plejefamilierne er ligeledes forpligtet til at deltage heri, jf.
lov om social service § 66 a, stk. 4.
Efter gældende ret skal kommunalbestyrelsen tilbyde faglig
støtte til plejefamilier, der har et barn eller en ung
anbragt med henblik på at adoptere barnet eller den unge, jf.
lov om social service § 68 c, stk. 2. Den faglige
støtte er målrettet situationen før adoptionen
og skal forberede plejefamilien på den fremtidige adoption og
støtte plejefamilien i at håndtere den uvished, der er
omkring, hvorvidt den konkrete adoption realiseres. Familier, der
adopterer et barn eller en ung, der har været anbragt i pleje
i familien, har efter adoptionen ikke ret til faglig støtte
efter lovens § 68 c, stk. 2, men kan dog, på lige
fod med andre adoptanter, modtage den såkaldte Post Adoption
Service (PAS-rådgivning), der tager udgangspunkt i familien
som værende nyetableret.
Derudover gælder de almindelige regler for særlig
støtte efter lov om social service § 11, herunder
familieorienteret rådgivning til løsning af
vanskeligheder i familien såvel som muligheder for
støtte til barnet eller den unge samt familien efter lovens
kapitel 11, eksempelvis støtte i hjemmet eller
kontaktpersonordning mv.
Det fremgår i dag af § 52, stk. 3, nr. 4 i lov
om social service, at forældremyndighedsindehaveren, barnet
eller den unge og andre medlemmer af familien kan komme i
døgnophold i plejefamilier, døgninstitutioner og
opholdssteder. Det er således alene de nævnte typer af
anbringelsessteder, hvor der kan ske denne form for
døgnophold.
Dermed er der efter de gældende regler ikke mulighed for
at anvende kommunale plejefamilier til dette formål. Med lov
nr. 628 af 11. juni 2010 om ændring af lov om social service,
lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område og forældreansvarsloven (Barnets Reform), der
trådte i kraft 2011, blev kommunale plejefamilier
indført som en ny type plejefamilie. Intentionen med denne
type plejefamilier er, at de, i lighed med andre plejefamilier, kan
tilbyde barnet eller den unge en opvækst i et familielignende
omsorgsmiljø, og samtidig løfte en større
indholdsmæssig opgave i indsatsen over for barnet eller den
unge. Der vil typisk være tale om plejefamilier med
særlige forudsætninger, for eksempel en lang erfaring
som plejefamilie eller særlige uddannelsesmæssige
kvalifikationer.
Efter gældende ret, § 66 a, stk. 7, er
ministeren bemyndiget til at fastsætte nærmere regler
for godkendelse af og tilsyn med plejefamilier, kommunale
plejefamilier, netværksplejefamilier og egne værelser
mv., om grunduddannelse og supervision til og efteruddannelse af
plejefamilier, kommunale plejefamilier og
netværksplejefamilier, og om godtgørelse for
netværksplejefamilier. Denne hjemmel er, i forhold til de
elementer, der vedrører alle typer plejefamilier,
udmøntet gennem bekendtgørelsen om plejefamilier.
2.1.2. Ministeriet for Børn,
Ligestilling, Integration og Sociale Forholds overvejelser bag
forslaget
Kontinuitet har afgørende betydning for børn og
unges muligheder for personlig udvikling, trivsel og et
selvstændigt voksenliv. Undersøgelser viser, at der er
færre sammenbrud i netværksanbringelser, og at
netværksanbragte børn derfor i visse tilfælde
har bedre muligheder for personlig udvikling end børn
anbragt i traditionelle plejefamilier. Men der vil også
være en del tilfælde, hvor netværksfamiliepleje
ikke er til barnets eller den unges bedste, enten som følge
af manglende ressourcer i barnets eller den unges netværk
eller som følge af, at barnets eller den unges
støttebehov forudsætter mere specialiseret
behandling.
Netværksplejefamilier kan således have færre
ressourcer at trække på i rollen som
plejeforældre, eksempelvis fordi de oftest ikke har en
pædagogisk baggrund, som det er tilfældet med en
væsentlig del af de øvrige typer af plejefamilier.
Samtidig vil netværksplejefamilier, blandt andet som
følge af deres særlige tilknytning til barnets eller
den unges familie, ofte have et større behov end almindelige
plejefamilier for støtte til at håndtere relationen
til den biologiske familie. For at imødekomme en række
af disse udfordringer, vurderes der derfor at være et behov
for at sikre netværksplejefamilier en løbende
støtte, der ligger udover den nuværende ret og pligt
til efteruddannelse og supervision.
Ankestyrelsen har gennemført en undersøgelse af
kommunernes kendskab til og anvendelse af reglerne om adoption uden
samtykke efter at reglerne blev lempet i 2009. Undersøgelsen
viser, at op mod hver tredje plejefamilie gerne vil adoptere deres
plejebarn grundet den tætte relation, de har fået til
deres plejebarn, og fordi de ønsker at skabe kontinuitet og
stabilitet under barnets eller den unges opvækst. Selvom op
mod hver tredje plejefamilien i undersøgelsen er motiverede
for en adoption, viser undersøgelsen også, at
familierne har flere forbehold. Således fortæller to
tredjedele af de plejefamilier, der ikke ønsker at adoptere
deres plejebarn, at det blandt andet skyldes, at barnet eller den
unge har brug for den støtte kommunen tilbyder i forbindelse
med barnets eller den unges anbringelse; en støtte, der kan
falde bort ved en adoption. Familier, der adopterer et barn eller
en ung, der har været anbragt i pleje i familien, kan dog,
på lige fod med andre adoptanter, modtage
PAS-rådgivning. En rådgivning, der dog i højere
grad tager udgangspunkt i familien som værende nyetableret og
ikke specifikt i forhold til de særlige udfordringer
familier, der adopterer et barn med særlige behov, der har
været anbragt i pleje i familien, kan have.
Intentionen med kommunale plejefamilier er at de som minimum
skal kunne løse samme typer opgaver som de øvrige
typer plejefamilier. Det vurderes derfor at være en mindre
fejl, at lovgivningen ikke er tilrettet, så kommunale
plejefamilier også kan anvendes til døgnophold for
forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre
medlemmer af familien efter lovens § 52, stk. 3, nr. 4.
Det vurderes på den baggrund at være
hensigtsmæssigt at bemyndige ministeren til at
fastsætte nærmere regler for den foreslåede
faglige støtte til netværksplejefamilier og familier,
der adopterer deres plejebarn.
2.1.3. Den foreslåede
ordning
Det foreslås at indføre en ret til faglig
støtte for netværksplejefamilier, der ligger ud over
den nuværende ret og pligt til efteruddannelse og
supervision. Formålet er at understøtte en stabil
anbringelse ved at målrette støtten til den enkelte
netværksplejefamilies behov. Støtten kan for eksempel
være råd eller vejledning i starten af
anbringelsesforløbet eller støtte til at forebygge og
håndtere konflikter med den biologiske familie.
Støtten kan bestå af samtaler med fagpersoner på
området (for eksempel familieplejekonsulenter,
familiebehandlere, sagsbehandlere mv.), kurser eller undervisning,
der kan støtte netværksplejefamilien i at
imødekomme barnets eller den unges behov.
Der stilles ligeledes forslag om, at familier, der har adopteret
et barn eller ung, der tidligere har været anbragt i pleje i
familien, sikres en tilsvarende ret til faglig støtte.
Formålet er at støtte familien i at håndtere den
ændrede rolle fra plejefamilie til adoptivfamilie og i at
imødekomme barnet eller den unges behov, eksempelvis i
forhold til samspillet med den biologiske familie. Støtten
skal målrettes den enkelte families konkrete situation og
behov og kan for eksempel være råd eller vejledning,
der kan støtte adoptivfamilien i dagligdagen med at
imødekomme barnets eller den unges behov. Støtten kan
bestå af samtaler med fagpersoner på området
(adoptionsrådgivere, familieplejekonsulenter,
familiebehandlere, sagsbehandlere mv.) eller kurser eller
undervisning, der kan støtte familien i at imødekomme
barnets eller den unges behov.
Den faglige støttes omfang og indhold fastsættes af
kommunalbestyrelsen på baggrund af en konkret vurdering af
den enkelte netværkspleje-/adoptivfamilies behov herfor. Det
er hensigtsmæssigt at dette sker i dialog med
netværkspleje-/adoptivfamilien selv. Behovet for faglig
støtte kan variere i perioder, eksempelvis kan omfanget af
støtte stige i perioder med store konflikter med barnets
eller den unges biologiske forældre og falde igen, når
disse er håndteret.
Endvidere stilles der forslag til at udvide ministerens
bemyndigelse til at kunne fastsætte nærmere regler for
faglig støtte til netværksplejefamilier og familier,
der har adopteret et barn eller ung, der tidligere har været
anbragt i pleje i familien efter lovens § 66 a, stk. 7, i
den nugældende bekendtgørelse for plejefamilier. Der
henvises til lovforslagets § 1, nr. 3.
Endeligt stilles der forslag til at foretage en rettelse af en
mindre fejl i lovens § 52, stk. 3, nr. 4, således
at det nu muliggøres, at
forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre
medlemmer af familien kan komme i døgnophold i en kommunal
plejefamilie. Der henvises til lovforslagets § 1, nr.
1.
Ovenstående forslag skal ses i sammenhæng med de
samtidigt aftalte initiativer i forbindelse med satspuljen for
2015, der skal styrke de faglige rammer omkring plejefamilier.
Herunder et kommunalt netværk på
plejefamilieområdet, der skal være med til at formidle
initiativer om kommunale vederlagsmodeller, en håndbog med
gode eksempler på matchning, intensiveret
supervisionsforløb mv. samt et initiativ, der skal
øge udbredelsen af familierådslagning og andre
metoder, der styrker inddragelsen af barnets eller den unges
familie og netværk forud for en anbringelse.
2.2. Ændring af
afgørelseskompetence ved afgørelser om ændring
af anbringelsessted uden samtykke samt nedsættelse af
samtykkealder
2.2.1. Gældende ret
Når et barn eller ung er anbragt på et
anbringelsessted og af hensyn til at opnå formålet med
anbringelsen skal flytte til et andet anbringelsessted,
træffes der to afgørelser: For det første en
afgørelse om ændring af anbringelsessted efter lov om
social service § 69, og for det andet en afgørelse
om valg af anbringelsessted efter lovens § 68 b.
På baggrund af det løbende tilsyn med barnet eller
den unge på anbringelsesstedet, jf. § 70, stk. 2,
og § 148, skal kommunalbestyrelsen træffe
afgørelse om ændret anbringelsessted, i det omfang det
må anses for nødvendigt under hensynet til
formålet med anbringelsen, jf. § 69, stk. 1. En
afgørelse om ændring af anbringelsessted kræver
samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der
er fyldt 15 år, jf. § 69, stk. 2. Dette
gælder uanset, om selve anbringelsen af barnet eller den unge
uden for hjemmet er iværksat med eller uden samtykke.
I de tilfælde, hvor der ikke kan opnås samtykke til
ændret anbringelsessted, forudsætter en ændring
af anbringelsesstedet, at der træffes afgørelse i
børn og unge-udvalget om, at anbringelsesgrundlaget for en
anbringelse uden samtykke efter § 58 er opfyldt, uanset
om der er tale om en anbringelse med eller uden samtykke, jf.
§ 69, stk. 3 og 4. Valget af det konkrete
anbringelsessted træffes herefter af kommunalbestyrelsen, jf.
§ 68 b, stk. 1.
Efter § 75 gælder, at formanden eller
næstformanden i formandens fravær kan træffe
foreløbige afgørelser efter § 58, som af
hensyn til barnets eller den unges øjeblikkelige behov ikke
kan afvente, at sagen behandles i børn og unge-udvalget.
Henvisningen til § 58 dækker således
både over afgørelser om anbringelser uden samtykke,
men også over afgørelser om ændring af
anbringelsessted uden samtykke, da det jf. beskrivelsen ovenfor, er
den afgørelse børn og unge-udvalget træffer,
når der ikke kan opnås samtykke til ændringen af
anbringelsesstedet.
Børn og unge-udvalget skal i deres afgørelse
således ikke tage stilling til ændringen af
anbringelsesstedet, men derimod alene tage stilling til
anbringelsesgrundlaget, og hvorvidt kriterierne for anbringelse
uden for hjemmet uden samtykke er til stede. Dermed er det i
realiteten alene kommunalbestyrelsen, der forholder sig til
grundlaget for at ændre anbringelsesstedet, selvom
børn og unge-udvalget formelt har
afgørelseskompetencen i sager, hvor der ikke er samtykke
hertil. Børn og unge-udvalgets afgørelse om
ændring af anbringelsessted efter § 69, stk. 3 og
4, kan efterfølgende indbringes for Ankestyrelsen af
forældremyndighedsindehaveren og barnet over 12 år, jf.
§ 168, stk. 2. Ankestyrelsen skal, ligesom børn og
unge-udvalget, alene forholde sig til anbringelsesgrundlaget, og
hvorvidt kriterierne for anbringelse uden for hjemmet uden samtykke
er til stede.
Afgørelse om selve ændringen af anbringelsessted
træffes således af børn og unge-udvalget i de
tilfælde, hvor de ikke kan opnås samtykke hertil. Men
afgørelse om valg af det konkrete anbringelsessted
træffes altid af kommunalbestyrelsen. Valg af
anbringelsessted efter § 68 b kræver ikke samtykke
fra barnet eller den unge eller
forældremyndighedsindehaveren. Forud for afgørelsen
skal barnet eller den unge dog som udgangspunkt høres, jf.
§ 48, stk. 1, ligesom der skal indhentes en udtalelse fra
det aktuelle anbringelsessted til belysning af sagen,
jf.§ 69, stk. 5.
Barnet over 12 år og forældremyndighedsindehaveren
kan indbringe kommunalbestyrelsens valg af anbringelsessted for
Ankestyrelsen efter lov om social service § 167, stk. 1,
nr. 4. Det betyder, at en afgørelse om ændring af
anbringelsessted og herefter valg af anbringelsessted kan
indbringes separat for Ankestyrelsen. I henhold til § 72,
stk. 2 i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område, så har klager efter § 167
over afgørelser om valg og ændring af anbringelsessted
som udgangspunkt opsættende virkning.
Hjemlen til at klage til Ankestyrelsen over alle typer
børn og unge-udvalgsafgørelser efter § 74
findes i § 168. Den gælder som hovedregel
forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge over
12 år. Der er som hovedregel ikke opsættende virkning
af klager efter § 168. Ankestyrelsen kan tage sager op af
egen drift, jf. lovens § 65, i sager, når det
må antages, at en kommunalbestyrelse i en konkret sag ikke
har foretaget de fornødne sagsbehandlingsskridt eller ikke
har truffet de fornødne afgørelser i overensstemmelse
med barnets eller den unges bedste. Hvis det for eksempel af
sagsakterne fremgår, at sagen ikke er tilstrækkelig
oplyst, eller hvis der i begrundelsen og afgørelsen er
vægtet hensyn, der er i strid med loven, kan Ankestyrelsen
pålægge kommunalbestyrelsen at foretage de
fornødne sagsbehandlingsskridt. Ankestyrelsen kan
således påpege, at kommunens afgørelse ikke
imødekommer barnets eller den unges behov, og at kommunen
derfor skal træffe en ny afgørelse, som dækker
barnets eller den unges behov. Kommunalbestyrelsen vurderer
efterfølgende, hvilken afgørelse, der bør
træffes.
2.2.2. Ministeriet for Børn,
Ligestilling, Integration og Sociale Forholds overvejelser bag
forslaget
Mange af de børn, der har behov for støtte, kommer
fra familier præget af ustabilitet og brud. Et trygt
omsorgsmiljø med nære og stabile relationer til voksne
er en vigtig forudsætning for en god opvækst. En
afgørelse om ændring af anbringelsessted kan
være en meget indgribende afgørelse, da det kan
medføre et skift i voksne omsorgspersoner, venner,
netværk, skole mv. For at understøtte kontinuiteten i
anbringelsen er der derfor behov for at se på, hvordan man
kan styrke barnets eller den unge retssikkerhed gennem en styrkelse
af børn og unge-udvalgets afgørelseskompetence i
afgørelser om ændring af anbringelsessted i de
tilfælde, hvor barnet eller
forældremyndighedsindehaveren ikke samtykker til
ændringen.
Der vurderes således at være behov for at
understøtte kontinuiteten i anbringelser, ved at flytte
kompetencen til at efterprøve grundlaget for at ændre
barnets eller den unges nuværende anbringelsessted, væk
fra kommunalbestyrelsen i sager, hvor der ikke er samtykke til
ændringen fra barnet eller den unge over samtykkealderen og
forældremyndigheden.
Formålet er at understøtte, at der inddrages alle
relevante hensyn i denne type sager, således at der alene
sker ændring af anbringelsessted i de tilfælde, hvor en
samlet vurdering af barnets eller den unges situation peger
på, at hensynet til barnets eller den unges behov for
støtte imødekommes bedst ved en ændring af
anbringelsesstedet ud fra en afvejning af hensynet til
kontinuiteten i anbringelsen. Der vurderes i den forbindelse at
være behov for at sikre, at der forsat kan træffes
foreløbige afgørelser om ændringer af
anbringelsessted, som af hensyn til barnets eller den unges
øjeblikkelige behov ikke kan afvente, at sagen behandles i
børn og unge-udvalget.
Endeligt vurderes der at være et behov for at styrke
børns retssikkerhed i så indgribende en
afgørelse som at flytte fra et anbringelsessted til et
andet. Det vurderes derfor, at der er behov for at udvide gruppen
af børn og unge, der skal afgive samtykke til denne type
afgørelser.
Samtidig kan det overvejes, hvorvidt der fortsat er behov for en
særskilt klageadgang for afgørelser, der er truffet
med samtykke, hvis der sker en ensretning af klagealder og
samtykkealder, jf. sidste afsnit i afsnit 2.2.3 nedenfor om den
foreslåede ordning. Der henvises til lovforslagets
§ 1, nr.
2.2.3. Den foreslåede
ordning
Det foreslås at styrke børn og unge-udvalgets
afgørelseskompetence i sager om ændring af
anbringelsessted i de tilfælde, hvor barn eller
forældremyndighedsindehaveren ikke samtykker til
ændringen. Formålet er at understøtte
kontinuiteten i anbragte børns opvækst ved at sikre,
at flytninger af børn og unge fra et anbringelsessted til et
andet kun sker, hvis det er helt nødvendigt under hensyn til
barnets eller den unges bedste. Dette gælder uanset, om selve
anbringelsen er iværksat med eller uden samtykke.
Det foreslås på den baggrund, at børn og
unge-udvalget forholder sig eksplicit til selve grundlaget om at
flytte barnet eller den unge fra et anbringelsessted til et andet i
deres afgørelse om ændring af anbringelsessted.
Børn og unge-udvalget skal således ikke længere
forholde sig til anbringelsesgrundlaget, og hvorvidt der er
grundlag for en anbringelses uden samtykke, jf. afsnit 2.2.1 om
gældende ret. Denne ændring vil ligeledes gælde
Ankestyrelsens behandling af en eventuel klage over
afgørelsen.
Med forslaget skal børn og unge-udvalget træffe
afgørelse om at ændre anbringelsesstedet i de
tilfælde, hvor udvalget vurderer, at barnets eller den unges
behov for støtte bedst imødekommes ved en
ændring af anbringelsesstedet under hensyntagen til
formålet med anbringelsen og barnets eller den unges behov
for kontinuitet i anbringelsen.
Det foreslås endvidere at opliste de elementer, der skal
indgå i kommunalbestyrelsens indstilling til børn og
unge-udvalget om ændring af anbringelsessted. Det
foreslås, at listen ikke er udtømmende, da der i den
konkrete sag kan være andre end de nævnte oplysninger,
som er nødvendige for sagens oplysning.
Kommunalbestyrelsens indstilling skal ske med udgangspunkt i
barnets eller den unges seneste handleplan og ved at inddrage
barnets eller den unges holdning til ændringen. Indstillingen
skal endvidere beskrive, hvorfor supplerende støtte til
barnet eller den unge, jf. § 52, stk. 3, nr. 9 i lov om
social service, under fortsat ophold på det aktuelle
anbringelsessted ikke kan imødekomme barnets eller den unges
behov for støtte. Kommunalbestyrelsen skal samtidig beskrive
et nyt anbringelsessteds forventede egnethed til at
imødekomme barnets eller den unges behov for støtte
og mulighed for at tilbyde barnet eller den unge nære og
stabile relationer til voksne. Endeligt skal kommunalbestyrelsen
indhente en udtalelse fra det aktuelle anbringelsessted samt andre
relevante oplysninger til belysning af sagen. Den samlede
indstilling skal danne grundlag for børn og unge-udvalgets
afgørelse, jf. § 3 og 6 i bekendtgørelse
nr. 1116 af 29. november 2012 om forretningsorden for børn
og unge-udvalgene
Med den foreslåede ændring præciseres det, at
kommunalbestyrelsen i deres indstilling skal have et særligt
fokus på kontinuiteten i anbringelsen. For det første
skal kommunalbestyrelsen således forholde sig til, hvorvidt
supplerende støtte til det aktuelle anbringelsessted kan
imødegå en ændring af anbringelsessted. Og for
det andet skal kommunalbestyrelsen forholde sig til barnets eller
den unges mulighed for en nær og stabil voksenkontakt
på et nyt anbringelsessted. Lovforslaget ændrer ikke
på, at det fortsat vil være kommunalbestyrelsen, der
herefter træffer afgørelse om det konkrete
anbringelsessted.
Som følge af den foreslåede ændring om
grundlaget for at træffe afgørelse om ændring af
anbringelsessted foreslås det, at der sikres forsat
lovhjemmel til, at formanden for børn og unge-udvalget,
eller næstformanden i formandens fravær, kan
træffe foreløbige afgørelser om ændring
af anbringelsessted, som af hensyn til barnets eller den unges
øjeblikkelige behov ikke kan afvente, at sagen behandles i
børn og unge-udvalget. Det foreslås derfor at supplere
paragrafhenvisning i § 75 i lov om social service,
så den fremover også henviser til § 69, stk.
3 om ændring af anbringelsessted, og ikke kun til anbringelse
uden samtykke efter § 58. Dermed sikres, at den
eksisterende adgang til formandsafgørelser i akutte sager om
ændring af anbringelsessted fastholdes, uanset de
ændringer i afgørelseskompetencen som dette lovforslag
foreslår at indføre.
Børn og unge-udvalgets afgørelse om ændring
af anbringelsessted vil, som det er tilfældet efter de
gældende regler, kunne påklages til Ankestyrelsen af
børn over 12 år og forældremyndighedsindehavere.
Ankestyrelsen vil dog fremover kunne efterprøve selve
afgørelsen om ændring af anbringelsessted, frem for,
som det er tilfældet efter gældende regler, en
efterprøvelse af, om der er grundlag for en anbringelse uden
samtykke. Med den foreslåede ændring sker der
således samme ændring i Ankestyrelsens
efterprøvelse, som der sker i børn og unge-udvalgets
afgørelseskompetence.
Det foreslås endvidere at styrke børns
retssikkerhed yderligere ved at nedsætte samtykkealderen fra
15 år til 12 år ved afgørelser om ændring
af anbringelsessted. Dermed sikres det, at der er overensstemmelse
med samtykkealder og klagealder i denne type afgørelse, da
børn på 12 år og derover allerede i dag kan
påklage denne type afgørelser til Ankestyrelsen efter
§ 167 og § 168.
Det foreslås, at den eksisterende klageadgang om
ændring af anbringelsessted efter § 167 i lov om
social service bortfalder. Med ensretningen af klagealder og
samtykkealder, så begge aldersgrænser er 12 år,
vil alle, der kan klage, også være gamle nok til at
kunne give udtryk for deres uenighed ved at undlade at samtykke.
Der vurderes derfor ikke at være brug for en særskilt
klageadgang for afgørelser, der er truffet med samtykke. Det
gælder dog fortsat, at der er klageadgang efter
§ 168 i lov om social service, jf. bemærkninger til
lovforslagets § 1, nr. 10.
3. Økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige
Lovforslagets samlede økonomiske konsekvenser er 4,1 mio.
kr. i 2015, 16,2 mio. kr. i 2016, 16,4 mio. kr. i 2017 og 16,7 mio.
kr. i 2018. De økonomiske konsekvenser er 19,0 mio. kr.
fuldt indfaset fra 2031 og frem.
Lovforslaget forventes at medføre kommunale merudgifter
på i alt 3,8 mio. kr. i 2015, 15,0 mio. kr. i 2016, 15,2 mio.
kr. i 2017, 15,5 mio. kr. i 2018 og 17,8 mio. kr. ved fuld
indfasning fra 2031 og frem. Heraf udgør de administrative
konsekvenser 0,0 mio. kr. i 2015 og 0,1 mio. kr. årligt
herefter.
De økonomiske konsekvenser for staten er på i alt
0,3 mio. kr. i 2015 og 1,2 mio. kr. fra 2016 og frem. Heraf
udgør de administrative konsekvenser 0,2 mio. kr. i 2015 og
0,8 mio. kr. årligt herefter.
Lovforslaget medfører ikke administrative eller
økonomiske konsekvenser for regionerne.
Finansieringen af lovforslaget er tilvejebragt ved
satspuljeaftalen for 2015 med en ramme på 4,1 mio. kr. i
2015, 16,2 mio. kr. i 2016, 16,4 mio. kr. i 2017 og 16,7 mio. kr. i
2018. Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles
med de kommunale parter. Eventuelt uforbrugte midler
forudsættes tilbageført til satspuljen.
| | | | | Mio. kr.
2014-pl | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | Stat | 0,3 | 1,2 | 1,2 | 1,2 | Kommuner | 3,8 | 15,0 | 15,2 | 15,5 | Lovforslaget i alt | 4,1 | 16,2 | 16,4 | 16,7 | | | | | |
|
4. Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet mv.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og
organisationer
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 17. november til
den 15. december 2014 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer mv.: 3F - Fagligt
Fælles Forbund, Advokatrådet, Ankestyrelsen, BUPL -
Forbundet af Pædagoger og Klubfolk, Børn og Familier,
Børnesagens Fællesråd, Børne og
kulturchefforeningen, Børns Vilkår,
Børnerådet, Danmarks Lærerforening, Den Danske
Dommerforening, Dansk Erhverv, Danske Handicaporganisationer,
Danske Advokater, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Dansk
Socialrådgiverforening, Danske Regioner, Datatilsynet, Det
centrale handicapråd, Dommerforeningen,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Fagligt
selskab for sundhedsplejersker, FOA - Fag og Arbejde, Fabu,
Forening for ledere af sundhedsordninger for børn og unge,
Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen af
Socialchefer i Danmark, Foreningen af statsforvaltningsjurister,
ForældreLANDSforeningen (FBU), HK/kommunal Institut for
Menneskerettigheder, KL, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig
Forening til Bistand for Børn og Unge, Landsforeningen
Bopam, Landsforeningen af Aktive Bedsteforældre,
Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og
skolebehandlingstilbud, Landsforeningen af Socialpædagoger,
Landsforeningen af ungdomsskoleledere, Plejefamiliernes
Landsforening, Red Barnet, Rådet for Socialt Udsatte,
Socialpædagogernes Landsforbund, Statsforvaltningerne,
TABUKA, Ungdommens Vel og Ungdomsringen.
| | | 9. Sammenfattende skema | | | | | Positive konsekvenser/ Mindreudgifter | Negative konsekvenser/ Merudgifter | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Lovforslagets samlede økonomiske
konsekvenser er 4,1 mio. kr. i 2015, 16,2 mio. kr. i 2016, 16,4
mio. kr. i 2017 og 16,7 mio. kr. i 2018. De økonomiske
konsekvenser er 19,0 mio. kr. fuldt indfaset fra 2031 og
frem. Heraf beløber de kommunale
merudgifter sig til 3,7 mio. kr. i 2015, 14,9 mio. kr. i 2016, 15,1
mio. kr. i 2017, 15,4 mio. kr. i 2018 og 17,7 mio. kr. ved fuld
indfasning i 2031 og årligt herefter. De statslige
merudgifter beløber sig til 0,1 mio. kr. i 2015 og 0,4 mio.
kr. årligt herefter. | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | De administrative konsekvenser
skønnes at medføre merudgifter for kommuner for 0,1
mio. kr. årligt fra 2016 og frem. De statslige merudgifter beløber
sig til 0,2 mio. kr. i 2015 og 0,8 mio. kr. årligt
herefter. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. | | |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår i dag af lov om social service § 52,
stk. 3, nr. 4, at forældremyndighedsindehaveren, barnet eller
den unge og andre medlemmer af familien kan komme i
døgnophold i plejefamilier, døgninstitutioner og
opholdssteder. Dermed er der efter de gældende regler i lov
om social service ikke mulighed for at anvende kommunale
plejefamilier, der blev indført som en ny type plejefamilie
med lov nr. 628 af 11. juni 2010 om ændring af lov om social
service, lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område og forældreansvarsloven (Barnets
Reform), til dette formål.
Intentionen med de kommunale plejefamilier er, at de kan
løfte en større indholdsmæssig opgave i
indsatsen over for barnet eller den unge, og det foreslås
på den baggrund, at en mindre fejl i formuleringen af
§ 52, stk. 3, nr. 4 i lov om social service, rettes,
så det fremgår, at forældremyndighedsindehaveren,
barnet eller den unge og andre medlemmer af familien kan komme i
døgnophold i en kommunal plejefamilie, på lige fod med
plejefamilier, døgninstitutioner og opholdssteder efter
§ 66, stk. 1, nr. 1, 3, 5 og 6 i lov om social
service.
Til nr. 2
Det foreslås, at foretage en konsekvensændring som
følge af forslaget om at indføre en ny § 66
a, stk. 5 i lov om social service, hvorefter henvisningen til
bestemmelsen om at egne værelse, kollegier eller
kollegielignende opholdssteder skal være godkendt som konkret
egnet i forhold til den pågældende unge af
kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune bliver til stk.
6.
Til nr. 3
Den kommunalbestyrelse, der træffer afgørelse om
anbringelse, er efter de gældende regler i lov om social
service forpligtet til at tilbyde efteruddannelse til
plejefamilier, kommunale plejefamilier og
netværksplejefamilier svarende til mindst to hele kursusdage
årligt, og plejefamilierne er forpligtet til at deltage heri.
Kommunen er derudover forpligtet til at tilbyde den fornødne
supervision i overensstemmelse med plejeopgavens omfang til
plejefamilier, kommunale plejefamilier og netværksfamilier,
og plejefamilierne er ligeledes forpligtet til at deltage heri.
Kommunalbestyrelsen skal efter de gældende regler i lov om
social service desuden tilbyde faglig støtte til
plejefamilier, der har et barn eller en ung anbragt med henblik
på at adoptere barnet eller den unge. Støtten er alene
målrettet situationen før adoptionen og skal forberede
plejefamilien på den fremtidige adoption, og usikkerhed
omkring, hvorvidt adoptionen gennemføres.
Det foreslås, at netværksplejefamilier, ud over den
nuværende ret og pligt til efteruddannelse og supervision,
får ret til den fornødne faglige støtte i
overensstemmelse med plejeopgavens omfang. Det er den
kommunalbestyrelse, der godkender netværksplejefamilien, der
skal tilbyde netværksplejefamilien den fornødne
faglige støtte. Støtten kan for eksempel være
råd eller vejledning i starten af anbringelsesforløbet
eller støtte til at forebygge og håndtere konflikter
med den biologiske familie, og kan bestå af samtaler med
fagpersoner på området. Det vil typisk være der
fagpersoner, der har den daglige og løbende kontakt til
barnet eller den unge fx gennem personrettede tilsyn eller den
løbende dialog med plejefamilien, herunder sagsbehandlere,
familieplejekonsulenter eller familiebehandlere. Det kan også
være støtte i form af kurser eller undervisning. Det
centrale er, at støtten er rettet mod den enkelte familie,
barn eller ungs behov for støtte i hverdagen. Det betyder
samtidig, at støtten kan være mere intensiv i
perioder, hvor der er et særligt behov for eksempel i
forbindelse med konflikthåndtering med den biologiske
familie, barnets overgang til teenagealderen mv.
Det foreslås endvidere, at der også indføres
en ret til faglig støtte for familier, der har adopteret et
barn eller en ung, der tidligere har været anbragt i pleje i
familien. Det er den kommune, der i sin tid anbragte barnet eller
den unge i plejefamilien, der skal sikre, at familien får
støtte. Som det er tilfældet efter de nuværende
regler i retssikkerhedslovens § 9a, så
gælder, at hvis en kommune overtog handlepligten over for
barnet eller den unge under anbringelsen fra en anden kommune,
så er det denne kommune, der har forpligtelsen til at tilbyde
faglig støtte efter adoptionen. Omfanget af faglig
støtte skal tilpasses den enkelte families konkrete
situation og behov for støtte i relation til barnets eller
den unges behov og gælder frem til den unges fyldte 18.
år. Den faglige støtte kan for eksempel bestå af
samtaler med de fagpersoner på området, der har den
daglige og løbende kontakt til barnet, den unge og familien
adoptionsrådgivere, sagsbehandlere, familieplejekonsulenter,
familiebehandlere. Det kan også være støtte i
form af kurser eller undervisning. Det centrale er, at
støtten er rettet mod den enkelte familie, barn eller ungs
behov for støtte i hverdagen.
Til nr. 4
Efter gældende ret, § 66 a, stk. 7, er
ministeren bemyndiget til at fastsætte nærmere regler
for godkendelse af og tilsyn med plejefamilier, kommunale
plejefamilier, netværksplejefamilier og egne værelser
mv., om grunduddannelse og supervision til og efteruddannelse af
plejefamilier, kommunale plejefamilier og
netværksplejefamilier, og om godtgørelse for
netværksplejefamilier. Denne hjemmel er, i forhold til de
elementer, der vedrører alle typer plejefamilier,
udmøntet gennem bekendtgørelsen om plejefamilier. Ved
det foreslåede stk. 8 foreslås at udvide bemyndigelsen
således, at ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold ligeledes kan fastsætte regler
om faglig støtte efter den foreslåede § 66
a, stk. 5. Endvidere tilpasses formuleringen, så ministeren
har en mulighed og ikke en forpligtelse til at fastsætte
disse regler. I den bekendtgørelse, hvor bemyndigelsen vil
blive udnyttet, skal der bl.a. videreføres de krav om grund-
og efteruddannelseskursernes varighed samt indholdet af
supervision, nærmere indhold af faglig støtte til
netværksplejefamilier m.fl., regler om tabt
arbejdsfortjeneste til netværksplejefamilier mv, som er
anført oven for.
Til nr. 5
Efter de gældende regler i lov om social service
§ 69, stk. 2, kræver en afgørelse om
ændring af anbringelsessted kræver samtykke fra
forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15
år. Dette gælder uanset, om selve anbringelsen af
barnet eller den unge uden for hjemmet er iværksat med eller
uden samtykke. Der vurderes der at være et behov for at
styrke børns retssikkerhed i så indgribende en
afgørelse som at flytte fra et anbringelsessted til et andet
og det foreslås at nedsætte samtykkealderen fra 15
år til 12 år ved afgørelser om ændring af
anbringelsessted. Samtidig sikres det, at der er overensstemmelse
med samtykke- og klagealder i denne type afgørelser, da
børn på 12 år og derover allerede i dag kan
påklage denne type afgørelser til Ankestyrelsen. I
forhold til klageadgang henvises til bemærkninger til nr.
8.
Til nr. 6
Efter de gældende regler i lov om social service, så
forudsætter en ændring af anbringelsessted i de
tilfælde, hvor der ikke kan opnås samtykke, at der
træffes afgørelse i børn og unge-udvalget om,
at anbringelsesgrundlaget for en anbringelse uden samtykke efter
§ 58 er opfyldt, uanset om der er tale om en anbringelse
med eller uden samtykke. Valget af det konkrete anbringelsessted
træffes herefter af kommunalbestyrelsen, jf. § 68
b, stk. 1. I sager om ændring af anbringelsessted, hvor der
ikke er samtykke til ændringen, foreslås det at
ændre reglerne, således at børn og unge-udvalget
efterprøver kommunalbestyrelsens vurdering af behovet for at
flytte barnet eller den unge. Afgørelsen om at ændre
anbringelsesstedet foreslås at skulle træffes i de
tilfælde, hvor børn og unge-udvalget vurderer, at
barnets eller den unges behov for støtte bedst
imødekommes ved en ændring af anbringelsesstedet under
hensyntagen til formålet med anbringelsen og barnets eller
den unges behov for kontinuitet i anbringelsen.
Med den foreslåede ændring i lovforslagets nr. 6,
§ 69, stk. 3 og 4, foreslås det, at udvalget i
deres afgørelse skal tage stilling til grundlaget for at
ændre anbringelsesstedet på baggrund af
kommunalbestyrelsens indstilling. Herefter beskrives de elementer,
der foreslås at skulle indgå i indstillingen. Listen
forslås dog ikke at være udtømmende, da der kan
være andre end de nævnte elementer, der kan være
nødvendige for sagens oplysning i en konkret sag.
Med den foreslåede ændring i lovforslagets nr. 6,
§ 69, stk. 4, nr. 1, skal kommunalbestyrelsens
indstilling indeholde barnets eller den unges seneste handleplan,
jf. § 140. Handleplanen skal angive formålet med
indsatsen, og hvilken indsats, der er nødvendig for at
opnå formålet med anbringelsen samt barnets eller den
unges behov for at blive anbragt på et nyt anbringelsessted.
Handleplanen skal blandt andet tage udgangspunkt i det
løbende tilsyn med barnet eller den unge.
Med den foreslåede ændring i lovforslagets nr. 6,
§ 69, stk. 4, nr. 2 foreslås det endvidere, at
både barnets eller den unges holdning, jf. § 48 til
ændringen af anbringelsesstedet skal indgå i
indstillingen.
Med den foreslåede ændring i lovforslagets nr. 6,
§ 69, stk. 4, nr. 3 skal indstillingen yderligere
beskrive, hvorfor supplerende støtte til barnet eller den
unge, jf. § 52, stk. 3, nr. 9, under fortsat ophold
på det aktuelle anbringelsessted ikke kan imødekomme
barnets eller den unges behov for støtte.
Med den foreslåede ændring i lovforslagets nr. 6,
§ 69, stk. 4, nr. 4 skal kommunalbestyrelsen i
indstillingen foretage en vurdering af det aktuelle
anbringelsessteds egnethed til at tilbyde barnet eller den unge
nære og stabile relationer til voksne, herunder hvorvidt
barnet eller den unge har opnået så stærk
tilknytning til det aktuelle anbringelsessted, at det på
kortere eller længere sigt må antages at være af
væsentlig betydning for barnet eller den unge at forblive
på anbringelsesstedet. Kommunalbestyrelsen kan her vurdere,
hvorvidt barnet eller den unge har så stærke relationer
til anbringelsesstedet, at det bedst imødekommer barnets
eller den unges samlede behov at forblive på
anbringelsesstedet, og om et behov for yderligere støtte til
barnet eller den unges eller anbringelsesstedet kan være et
alternativ til flytning. Det kan for eksempel være i
tilfælde, hvor et barn har været anbragt i en
plejefamilie siden fødslen og ved overgang til skolealderen
har støttebehov, som plejefamilien ikke har kompetencer til
at kunne imødekomme, men hvor det vurderes, at yderligere
støtte til plejefamilien og/eller barnet eller den unge kan
bringe barnet eller den unge i en positiv udvikling ved fortsat
anbringelse i familien.
Det gælder fortsat, at kommunalbestyrelsen i
afgørelsen kan tage faglige og økonomiske hensyn ved
at vælge det konkrete tilbud, der både tilgodeser
barnets eller den unges behov, samtidig med at det er den
økonomisk mest hensigtsmæssige løsning, jf. lov
om social service § 1, stk. 3. Det er imidlertid en
forudsætning, at det økonomiske hensyn ikke varetages
på bekostning af grundlæggende hensyn til et konkret
barn eller en ungs behov for støtte.
Med den foreslåede ændring i lovforslagets nr. 6,
§ 69, stk. 4, skal kommunalbestyrelsen endvidere beskrive
et nyt anbringelsessteds forventede egnethed til at
imødekomme barnets eller den unges behov for støtte
og mulighed for at tilbyde barnet eller den unge nære og
stabile relationer til voksne.
Med den foreslåede ændring i lovforslagets nr. 6,
§ 69, stk. 4, nr. 5 skal en udtalelse fra det aktuelle
anbringelsessted desuden indgå i indstillingen. Endeligt
gælder med den foreslåede ændring i lovforslagets
nr. 6, § 69, stk. 4, nr. 6, at øvrige
nødvendige oplysninger skal indgå i indstillingen til
børn og unge-udvalget. Det kan eksempelvis dreje sig om
relevante oplysninger fra barnets daginstitution.
Den samlede indstilling skal danne grundlag for børn og
unge-udvalgets afgørelse, jf. § 3 og 6 i
bekendtgørelse om forretningsorden for børn og
unge-udvalgene.
Børn og unge-udvalgets afgørelse om ændring
af anbringelsessted kan fortsat påklages til Ankestyrelsen af
forældremyndighedsindehaveren og barnet over 12 år. Men
Ankestyrelsen foreslås fremover at skulle kunne forholde sig
til grundlaget for afgørelsen om ændring af
anbringelsessted og ikke anbringelsesgrundlaget. Klager over
børn og unge-udvalgets afgørelser efter lovens
§ 168 har ikke opsættende virkning, jf. lov om
retssikkerhed § 72. I forhold til klageadgang se
bemærkninger til nr. 8.
Klager over kommunalbestyrelsens valg af anbringelsessted
kræver ikke samtykke fra barnet eller den unge eller
forældremyndighedsindehaveren, men kan dog påklages til
Ankestyrelsen. Klager over afgørelsen om valg af
anbringelsessted efter § 167 har som udgangspunkt
opsættende virkning efter lov om restsikkerhed og
administration på det sociale område § 72,
stk. 2, således at barnet eller den unge ikke kan flyttes,
før der truffet en afgørelse i Ankestyrelsen.
Til nr. 7-8
Som konsekvens af forslaget i § 1, nr. 7 og 8 om
indsættelse af nye stykker 3 og 4 i § 69 i lov om
social service foreslås en redaktionel ændring af
henvisningen i lovens § 72, stk. 1, nr. 7,
§ 74, stk. 1 nr. 7, og § 74 stk. 4 til
§ 69, stk. 3.
Til nr. 9
Med forslaget i § 1 nr. 7 foreslås det, at
børn og unge-udvalget fremover i deres afgørelse om
ændring af anbringelsessted efter § 69, stk. 3,
skal tage stilling til grundlaget for at ændre
anbringelsesstedet på baggrund af kommunalbestyrelsens
indstilling og ikke, om anbringelsesgrundlaget for en anbringelse
uden samtykke efter § 58 er opfyldt. For at sikre fortsat
lovhjemmel til at børn og unge-udvalgsformanden eller
næstformanden i formandens fravær kan træffe
foreløbige afgørelser om ændring af
anbringelsessted som af hensyn til barnets eller den unges
øjeblikkelige behov ikke kan afvente, at sagen behandles i
børn og unge-udvalget foreslås det derfor at supplere
paragrafhenvisning i § 75, så den fremover
også henviser til § 69, stk. 3 om ændring af
anbringelsessted, og ikke kun til anbringelse uden samtykke efter
§ 58. Dermed sikres, at den eksisterende adgang til
formandsafgørelser i akutte sager om ændring af
anbringelsessted fastholdes, uanset de ændringer i
afgørelseskompetencen som dette lovforslag foreslår at
indføre.
Til nr. 10
Der foreslås en ændring af klageadgangen over
afgørelser om ændring af anbringelsessted.
Således vil klager over ændring af anbringelsessted
alene kunne ske efter § 168 i lov om social service over
børn og unge-udvalgsafgørelser, og ikke efter
§ 167 i lov om social service over
kommunalbestyrelsesafgørelser. Ændringen
foreslås i sammenhæng med, at samtykkealderen for
afgørelser om ændring af anbringelsessted sættes
ned fra 15 år til 12 år.
Allerede i dag træffes afgørelser om ændret
anbringelsessted altid af børn og unge-udvalget efter
§ 74, hvis ikke forældremyndighedsindehaveren og
den unge over 15 år samtykker til ændringen. Hjemlen
til at klage til Ankestyrelsen over afgørelser fra
børn og unge-udvalget findes i § 168 i lov om
social service, og det er forældremyndighedsindehaveren og
barnet eller den unge over 12 år, der har adgang til at
klage. Dermed vil forældremyndighedsindehaveren og den unge
over 15 år allerede i dag altid kunne påklage denne
type afgørelser efter § 168 i lov om social
service. Klager efter § 168 har som udgangspunkt ikke
opsættende virkning, jf. lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område § 72,
stk. 1.
Der er i dag endvidere en adgang til at klage over
afgørelser om ændret anbringelsessted efter
§ 167, stk.1, nr. 4 i lov om social service. Klager efter
§ 167 har som udgangspunkt opsættende virkning, jf.
lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område § 72, stk. 2. Denne klageadgang
vedrører alene afgørelser truffet af
kommunalbestyrelsen, og dermed afgørelser truffet med
samtykke, da sagen afgøres af børn og unge-valget,
hvis der ikke er samtykke, jf. ovenfor.
Den eneste situation, hvor der er samtykke til afgørelsen
fra de relevante parter, og det dermed er kommunalbestyrelsen, der
træffer den, og ikke børn og unge-udvalget, men hvor
der samtidig er nogle af de klageberettigede, der ønsker af
påklage afgørelsen, er således i tilfælde,
hvor det 12-14 årige anbragte barn ikke ønsker en
ændring af anbringelsesstedet. Det 12-14-årige barn er
nemlig klageberettiget efter § 167, stk. 1 i lov om
social service, men skal ikke samtykke til ændringen, jf.
§ 69, stk. 2 i lov om social service.
Da samtykkealderen med dette forslag sættes ned til 12
år, vil der ikke længere være tilfælde,
hvor de klageberettigede ikke samtidig skal afgive samtykke. Alle
sager, hvor de klageberettigede er uenige i kommunens
afgørelse, vil derfor blive sager uden samtykke og skal
derfor behandles i børn og unge-udvalget. Der vil
således ikke længere være tilfælde, hvor
klageberettigede vil være uenige i en afgørelse
truffet af kommunalbestyrelsen, hvor de ikke forud for
afgørelsen skal samtykke. Derfor fjernes adgangen til at
klage over kommunalbestyrelsens afgørelser i denne type
sager.
Dette forslag vil betyde, at der, for de 12-14-årige, der
har en særlig klageadgang, sker en ændring,
således at der ikke længere er adgang til at klage over
kommunalbestyrelsens afgørelser om ændring af
anbringelsessted. Det betyder samtidig, at der ikke længere
vil være opsættende virkning af klagen, da klager efter
§ 168 i lov om social service ikke har opsættende
virkning, i modsætning til klager efter § 167.
Men vælger barnet eller den unge eller
forældremyndighedsindehaveren at klage til Ankestyrelsen over
den efterfølgende afgørelse om valg af nyt, konkret
anbringelsessted, har denne klage fortsat opsættende
virkning, da den træffes af kommunalbestyrelsen og derfor kan
påklages efter § 167 i lov om social service. Da en
faktisk flytning af et barn eller en ung fra et anbringelsessted
til et andet forudsætter både en afgørelse om
ændret anbringelsessted og en afgørelse om valg af
anbringelsessted, kan barnet eller den unge altså som
hovedregel fortsat ikke flyttes til et nyt anbringelsessted,
før end Ankestyrelsen har behandlet klagen over valg af
anbringelsessted - uanset at klagen over ændring af
anbringelsessted ikke har opsættende virkning.
Til § 2
Til nr. 1 og 2
Der er tale om en konsekvens af ændringen i lov om service
§ 167, stk. 1, nr. Se bemærkningerne til
§ 1, nr. 10.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. oktober
2015.
Loven finder ikke anvendelse sager, der ved lovens
ikrafttræden verserer efter § 69, stk. 3 og 4 for
børn og unge-udvalget, samt er eller bliver påklaget
til Ankestyrelsen, før lovens ikrafttræden. For
sådanne sager finder de hidtil gældende regler
anvendelse. Det medfører, at sager om ændring
anbringelsessted, hvor der ikke er samtykke fra
forældremyndighedsindehaveren eller den unge, der er fyldt 15
år, følger reglerne fra før lovens
ikrafttræden.
Bilag 1
| Lovforslaget
sammenholdt med gældende lov | | | | Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | | | | I lov om social service, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1023 af 23. september 2014, som
ændret ved § 1 i lov nr. 495 af 21. maj 2013,
§ 1 i lov nr. 722 af 25. juni 2014, lov nr. 1524 af 27.
december 2014 og lov nr. 1526 af 27. december 2014, foretages
følgende ændringer: | | | | § 52. … | | | 4) Døgnophold, jf. § 55,
for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller
den unge og andre medlemmer af familien i en plejefamilie, på
et godkendt opholdssted eller på en døgninstitution,
jf. § 66, stk. 1, nr. 1, 5 og 6, eller i et botilbud, jf.
§ 107. | | 1. I § 52, stk. 3, nr. 4,
indsættes efter »plejefamilie,«: »i en
kommunal plejefamilie«, og efter »§ 66, stk.
1, nr. 1,« indsættes: »nr. 2,«. | | | | § 66. … | | | Stk. 2. Det er
en betingelse for, at der kan træffes afgørelse om
anbringelse af børn og unge efter § 52, stk. 3,
nr. 4, 5 eller 7, i et anbringelsessted, at anbringelsesstedet er
godkendt efter § 66 a, stk. 1, nr. 2, stk. 2 eller 5,
eller efter § 5 i lov om socialtilsyn. | | 2. I § 66, stk. 2, ændres
»eller 5« til: »eller 6«. | | | | § 66
a. … Stk. 4.
Når der er truffet afgørelse om at anbringe et barn
eller en ung i en plejefamilie, en kommunal plejefamilie eller en
netværksplejefamilie, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-3,
skal den kommunalbestyrelse, som har pligt til at yde hjælp
til barnet eller den unge efter reglerne i kapitel 11 og 12, sikre,
at plejefamilien under anbringelsen løbende
gennemfører den fornødne efteruddannelse.
Kommunalbestyrelsen skal endvidere sikre den fornødne
supervision i overensstemmelse med plejeopgavens omfang. | | | Stk. 5. Egne
værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder,
hvor den unge selv råder over sin egen bolig, jf.
§ 66, stk.1, nr. 4, skal være godkendt som konkret
egnede i forhold til den pågældende unge af
kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune. Stk. 6.
Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1, nr. 2, kan
påklages efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område.
Afgørelser efter stk. 2, 1. pkt., og stk. 5 kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed. | | 3. I § 66 a indsættes efter stk. 4
som nyt stykke: »Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde den fornødne faglige
støtte til 1)
netværksplejefamilier i overensstemmelse med plejeopgavens
omfang og 2) familier, der
har adopteret et barn eller en ung, der tidligere har været
anbragt i pleje i familien.« Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8. | Stk. 7.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold fastsætter nærmere regler om godkendelse af og
tilsyn med plejefamilier, kommunale plejefamilier,
netværksplejefamilier og egne værelser m.v., jf. stk.
1, 2 og 5, om grunduddannelse og supervision til og efteruddannelse
af plejefamilier, kommunale plejefamilier og
netværksplejefamilier, jf. stk. 3 og 4, om satser for
godtgørelse af udgifter til kost og logi i forbindelse med
opholdet og om beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste,
jf. stk. 2, og om godtgørelse for
netværksplejefamilier. | | 4. § 66 a, stk. 7, der bliver stk. 8,
affattes således: »Stk. 8.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold kan fastsætte nærmere regler om godkendelse af
og tilsyn med plejefamilier, kommunale plejefamilier,
netværksplejefamilier og egne værelser mv., jf. stk. 1,
2 og 6, om grunduddannelse og supervision til og efteruddannelse af
plejefamilier, kommunale plejefamilier og
netværksplejefamilier, om faglig støtte til
netværksplejefamilier og familier, der har adopteret et barn
eller en ung, der tidligere har været anbragt i pleje i
familien, jf. stk. 3, 4 og 5, og om godtgørelse for
netværksplejefamilier.« | | | | § 69.
I det omfang det må anses for nødvendigt under
hensynet til formålet med anbringelsen, skal
kommunalbestyrelsen på baggrund af det løbende tilsyn
med barnet eller den unge på anbringelsesstedet, jf.
§ 70 stk. 2, og § 148, træffe
afgørelse om ændret anbringelsessted, behandling,
uddannelse m.v. under opholdet. | | | Stk. 2.
Kommunalbestyrelsens afgørelse om ændring af
anbringelsessted kræver samtykke fra
forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15
år, jf. dog stk. 4 og 5. | | 5. I § 69, stk. 2, ændres
»15 år« til: »12 år« og
»stk. 4 og 5.« til: »stk. 3.«. | Stk. 3. Er
anbringelse sket med samtykke efter § 52, stk. 3, nr. 7,
og kan samtykke til ændret anbringelsessted ikke opnås,
kan børn og unge-udvalget træffe afgørelse
efter § 58, hvis betingelserne herfor er til stede.
Afgørelse omvalg af anbringelsessted træffes herefter
af kommunalbestyrelsen, jf. stk. 1. Stk. 4. Er
anbringelse sket uden samtykke efter § 58 eller
§ 68 a, og kan samtykke til ændret anbringelsessted
ikke opnås, kan børn og unge-udvalget træffe
fornyet afgørelse efter § 58 eller § 68
a, hvis betingelserne herfor er til stede.
Forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15
år, kan dog meddele samtykke til, at der ikke skal
træffes fornyet afgørelse efter § 58 eller
§ 68 a. Afgørelse om valg af anbringelsessted
træffes herefter af kommunalbestyrelsen, jf. stk. 1, uanset
om børn og unge-udvalget efterprøver
anbringelsesgrundlaget. Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen skal, inden der træffes afgørelse
om ændret samvær samt afgørelse om hjemgivelse
eller ændret anbringelsessted, indhente udtalelse fra det
aktuelle anbringelsessted til belysning af sagen. | | 6. § 69, stk. 3 og 4, affattes
således: »Stk. 3.
Kan samtykke til ændret anbringelsessted ikke kan
opnås, jf. stk. 2, skal børn og unge-udvalget
træffe afgørelse om ændring af anbringelsessted.
Ved afgørelsen skal børn og unge-udvalget, under
hensynet til formålet med anbringelsen og barnets eller den
unges behov for kontinuitet i opvæksten, vurdere, om barnets
eller den unges behov for støtte bedst imødekommes
ved en ændring af anbringelsessted. Afgørelse om valg
af konkret anbringelsessted træffes herefter af
kommunalbestyrelsen, jf. § 68 b, stk. 1. Stk. 4. Til brug
for børn og unge-udvalgets afgørelse om ændring
af anbringelsessted, jf. stk. 3, skal kommunalbestyrelsen udarbejde
en indstilling, der indeholder 1) den seneste
handleplan, jf. § 140, 2) barnets eller
den unges holdning til ændringen af anbringelsesstedet, jf.
§ 48, 3) en beskrivelse
af, hvorvidt supplerende støtte til barnet eller den unge,
jf. § 52, stk. 3, nr. 9, under fortsat ophold på
det aktuelle anbringelsessted kan imødekomme barnets eller
den unges behov for støtte, 4) en beskrivelse
af et nyt anbringelsessteds forventede egnethed til at
imødekomme barnets eller den unges behov for støtte
og for nære og stabile voksenrelationer, 5) en udtalelse fra
det aktuelle anbringelsessted, jf. stk. 5, og 6) øvrige
nødvendige oplysninger.« | | | | § 72.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forældremyndighedens
indehaver og den unge, der er fyldt 12 år, gratis
advokatbistand under en sag om 1)
gennemførelse af en undersøgelse efter § 51, 2) anbringelse uden
for hjemmet efter § 58, 3) opretholdelse af
en anbringelse efter § 62, 4)
gennemførelse af en lægelig undersøgelse eller
behandling efter § 63, 5)
videreførelse af en anbringelse efter § 68 a, 6) godkendelse af
en foreløbig afgørelse efter § 75, stk. 3, | | | 7) ændring af
anbringelsessted efter § 69, stk. 3 eller 4, jf.
§ 58, | | 7. I § 72, stk. 1, nr. 7, og i § 74, stk. 1, nr. 7, ændres
»§ 69, stk. 3 eller 4, jf. § 58,«
til: »§ 69, stk. 3,«. | | | | § 74.
Børn og unge-udvalget træffer i et møde
afgørelse om 1)
gennemførelse af en undersøgelse efter
§ 51, 2) anbringelse uden
for hjemmet efter § 58, 3) opretholdelse af
en anbringelse efter § 62, 4)
gennemførelse af en lægelig undersøgelse eller
behandling efter § 63, 5)
videreførelse af en anbringelse efter § 68 a, 6) godkendelse af
en foreløbig afgørelse efter § 75, stk.
3, 7) ændring af
anbringelsessted efter § 69, stk. 3 eller 4, jf. … | | | | | | Stk. 4. Til
vedtagelse af en afgørelse efter §§ 51, 58,
62, 63, 68 a, § 69, stk. 3 eller 4, § 71, stk.
3-5, § 75, stk. 3, § 123, stk. 2, og
§§ 123 b og 123 c, samt afgørelse om
anbefaling af adoption, jf. stk. 1, nr. 13, kræves, at mindst
4 af børn og unge-udvalgets 5 medlemmer stemmer for
afgørelsen. Afgørelser efter § 78, stk. 4,
træffes ved almindelig stemmeflerhed. | | 8. I § 74, stk. 4, 1. pkt., ændres »§ 69, stk. 3
eller 4,« til: »§ 69, stk. 3,«. | | | | § 75.
Formanden eller i dennes fravær næstformanden for
børn og unge-udvalget kan træffe foreløbige
afgørelser efter §§ 51, 58, 63, 68 a,
§ 71, stk. 3-5, § 78, stk. 4, § 123,
stk. 2, § 123 b, stk. 1, og § 123 c, stk. 1,
som af hensyn til barnets eller den unges øjeblikkelige
behov ikke kan afvente, at sagen behandles i børn og
unge-udvalget. | | 9. I § 75, stk. 1, indsættes efter
»68 a,«: »§ 69, stk. 3,« | | | | § 167.
Følgende afgørelser kan af barnet eller den unge, der
er fyldt 12 år, indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område: 1) Forebyggende
foranstaltninger samt anbringelse uden for hjemmet efter
§ 52, stk. 3. 2)
Ungepålæg efter § 57 b. 3) Hjemgivelse og
hjemgivelsesperiode efter § 68, stk. 2. | | | 4) Valg af
anbringelsessted efter § 68 b, stk. 1, samt ændret
anbringelsessted efter § 69, stk. 1. | | 10. I § 167, stk. 1, nr. 4, udgår
»samt ændret anbringelsessted efter § 69,
stk. 1«. | | | | | | § 2 | | | | | | I lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr.
1019 af 25. september 2014, foretages følgende
ændringer: | | | | § 72.
Klage over en afgørelse har ikke opsættende
virkning, jf. dog stk. 2-6. | | 1. I § 72, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »68, stk. 2, i lov om social
service,«: » og«. | Stk. 2.
Klage efter §§ 166 eller 167 i lov om social
service over afgørelser om hjemgivelse og
hjemgivelsesperiode efter § 68, stk. 2, i lov om social
service, afgørelser om valg af anbringelsessted efter
§ 68 b, stk. 1, i lov om social service samt
afgørelser om ændret anbringelsessted efter
§ 69 i lov om social service har opsættende
virkning. Hvis særlige forhold gør det
påkrævet, træffer kommunalbestyrelsen samtidig
med afgørelse om valg af anbringelsessted eller ændret
anbringelsessted afgørelse om at iværksætte
afgørelsen straks. Afgørelsen om, at en
afgørelse iværksættes straks, kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed. | | | | 2. I § 72, stk. 2, 1. pkt., udgår
»samt afgørelse om ændret anbringelsessted efter
§ 69 i lov om social service«. | | | | | | § 3 | | | | | | Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. oktober 2015, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Loven
finder ikke anvendelse sager, der ved lovens ikrafttræden
verserer efter § 69, stk. 3 og 4 for børn og
unge-udvalget, samt er eller bliver påklaget til
Ankestyrelsen, før lovens ikrafttræden. For
sådanne sager finder de hidtil gældende regler
anvendelse. |
|