Fremsat den 25. februar 2015 af skatteministeren (Benny Engelbrecht)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og momsloven1)2)

(Tilpasninger til engrosmodellen m.v. og indførelse af omvendt betalingspligt på gas- og elmarkedet)

§ 1

I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 310 af 1. april 2011, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1353 af 21. december 2012, § 3 i lov nr. 1390 af 23. december 2012 og § 3 i lov nr. 903 af 4. juli 2013 og senest ved § 7 i lov nr. 1532 af 27. december 2014, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 1 indsættes:

»§ 1 a. I denne lov forstås ved:

1) Aftagenummer: Et nummer, der entydigt identificerer et målepunkt, som er omfattet af netvirksomhedens pligt til at måle levering og aftag af elektricitet i nettet, jf. lov om elforsyning.

2) Datahub: En it-platform, der ejes og drives af Energinet.dk, som håndterer måledata, stamdata, nødvendige transaktioner samt kommunikation mellem elmarkedets aktører i Danmark.

3) Elhandelsvirksomhed: Virksomhed, der sælger elektricitet til den, der omfattes af et aftagenummer, og som er registreret for denne aktivitet i datahubben.«

2. I § 2 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Det er en forudsætning for anvendelse af stk. 3 for det forbrug af elektricitet undtaget fra afgift, som er nævnt i stk. 3, 1. pkt., at elektriciteten leveres til et aftagenummer, som kun vedrører forbrugere, der kan forbruge elektricitet undtaget fra afgift nævnt i stk. 3, 1. pkt.«

3. I § 4, stk. 7, 2. pkt., ændres »gas« til: »elektricitet«.

4. I § 5 indsættes som stk. 2 og 3:

»Stk. 2. Det er en forudsætning for anvendelse af stk. 1, litra a, at elektriciteten leveres til et aftagenummer, der kun vedrører en virksomhed nævnt i stk. 1, litra a. 1. pkt. finder ikke anvendelse for leverancer af elektricitet direkte mellem registrerede virksomheder nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1, og stk. 2.

Stk. 3. Det er en forudsætning for anvendelse af stk. 1, litra b, at elektriciteten leveres til et aftagenummer, der kun vedrører en virksomhed nævnt i stk. 1, litra b.«

5. § 6, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes som stk. 3 og 4:

»Stk. 3. Det er en forudsætning for anvendelsen af stk. 1, 1. pkt., at følgende betingelser er opfyldt:

1) Boligenheden er opført i Bygnings- og Boligregistret som elopvarmet helårsbolig.

2) Elektriciteten er udleveret til et aftagenummer, som kun vedrører boligenheden, der opfylder betingelsen nævnt i nr. 1, eller til et varmeproducerende fælles anlæg, der udelukkende forsyner boligenheder, der er opført i Bygnings- og Boligregistret som elopvarmede helårsboliger.

Stk. 4. Når den, der er omfattet af et aftagenummer, skifter elhandelsvirksomhed inden for et år, fordeles de 4.000 kWh årligt nævnt i stk. 1, 1. pkt., forholdsmæssigt mellem delperioderne før og efter et skift afhængigt af delperiodernes længde. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved skift, som fremkommer, når en elhandelsvirksomhed overtager det forretningsmæssige forhold til den, som er omfattet af et aftagenummer, fra en registreret virksomhed.«

6. § 7, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Ved udlevering af afgiftspligtig elektricitet skal fakturaen fra en registreret virksomhed indeholde oplysning om udstedelsesdato, leverandørens navn, købers navn og adresse, samt afgiftens størrelse, herunder med separat oplysning for udleveret elektricitet omfattet af et særligt afgiftsforhold, jf. § 9, stk. 1. Ved salg af afgiftspligtig elektricitet fra en elhandelsvirksomhed skal der udstedes en faktura, som indeholder oplysninger om udstedelsesdato, sælgers navn og adresse, varemodtagers navn, leveringssted, aftagenummer og afgiftens størrelse pr. aftagenummer. Ved en elhandelsvirksomheds salg af afgiftspligtig elektricitet til virksomheder registreret efter momsloven skal fakturaen tillige indeholde oplysning om CVR- eller SE-nr. for momsregistreringen, og ved en elhandelsvirksomheds salg af afgiftspligtig elektricitet i form af kørestrøm, der anvendes af eltog til personbefordring, skal fakturaen tillige indeholde oplysning om CVR- eller SE-nr. for forbrugeren af kørestrømmen. Ved en elhandelsvirksomheds salg af afgiftspligtig elektricitet, som er nævnt i 3. pkt., eller til den, der udsteder en faktura efter 6. pkt., må fakturaen ikke påføres oplysning om afgiftsbeløb for en forbrugsperiode, før en registreret virksomhed har udstedt en faktura, som omfatter afgiftsbeløbet for perioden. Elhandelsvirksomheden kan dog ved den endelige fakturering for forbrugsperioden fakturere et andet afgiftsbeløb, når det er beregnet på baggrund af en måleraflæsning for perioden, som er oplyst i datahubben. Finder salg af afgiftspligtig elektricitet sted fra andre end elhandelsvirksomheder, skal sælgeren, hvis køberen er registreret efter momsloven, eller hvis elektriciteten anvendes som kørestrøm til personbefordring med eltog, udstede en faktura med oplysning om udstedelsesdato, sælgers navn og adresse, varemodtagers navn, leveringssted og afgiftens størrelse, samt CVR- eller SE-nr. for momsregistreringen eller for forbrugeren af kørestrømmen. Afgiftsbeløbet må ikke faktureres, før sælgeren af elektricitet har modtaget en faktura med afgiftsbeløbet. Afgiftens størrelse, jf. 2. og 6. pkt., skal fremgå med den samlede afgift og afgiften opdelt i den del af den samlede andel, som udgør minimumsafgiften ved proces efter § 11 c, stk. 1, og den del af den samlede andel, som udgør den samlede afgift uden minimumsafgiften efter § 11 c, stk. 1. Ved konstateret tyveri af elektricitet fra en registreret virksomhed udsteder den registrerede virksomhed en afgiftsopkrævning for forbruget af elektricitet til den erstatningsansvarlige.«

7. § 8, stk. 7, ophæves.

8. Efter § 8 indsættes:

»§ 9. Energinet.dk skal stille datahubbens oplysninger vedrørende særlige afgiftsforhold eller ændringer i særlige afgiftsforhold, der gør sig gældende ved en registreret virksomheds udlevering af elektricitet til et aftagenummer, til rådighed for den registrerede virksomhed med henblik på den registrerede virksomheds fakturering i overensstemmelse med § 7, stk. 3. Ved særlige afgiftsforhold forstås forhold, som er nævnt i § 2, stk. 3 og 4, eller § 5, stk. 2 eller 3, eller § 6, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3 og 4, eller lov nr. 1390 af 23. december 2012 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om afgift af elektricitet og ligningsloven (Støtte til solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi-anlæg m.v.) § 6, stk. 6. Udtrykket særlige afgiftsforhold omfatter også afgiftssatser og afgiftsgrundlag, som vedrører bestemmelserne om særlige afgiftsforhold nævnt i 2. pkt.

Stk. 2. Gør særlige afgiftsforhold eller ændringer i særlige afgiftsforhold, jf. stk. 1, sig gældende ved en registreret virksomheds udlevering af elektricitet til et aftagenummer ifølge oplysninger i datahubben, skal Energinet.dk kunne verificere dette pr. aftagenummer ved brug af uafhængige kilder. Energinet.dk skal på forlangende over for told- og skatteforvaltningen kunne fremvise dokumentation for den foretagne verifikation.

Stk. 3. Konstaterer Energinet.dk i forbindelse med verifikationen efter stk. 2, at et særligt afgiftsforhold, jf. stk. 1, ikke kan verificeres for et aftagenummer, skal Energinet.dk straks meddele dette med angivelse af aftagenummeret med stamoplysninger m.v. til både den registrerede virksomhed og elhandelsvirksomheden, som aftagenummeret vedrører. Meddelelsen til den registrerede virksomhed skal tillige indeholde oplysning om elhandelsvirksomheden.

Stk. 4. Elhandelsvirksomheder skal udelukkende på grundlag af en aftale med køberen af elektricitet indmelde i datahubben, hvis særlige afgiftsforhold eller ændringer i særlige afgiftsforhold, jf. stk. 1, gør sig gældende for aftagenummeret omfattet af aftalen.

Stk. 5. Oplysninger, som en elhandelsvirksomhed indmelder i datahubben, jf. stk. 4, skal elhandelsvirksomheden kunne verificere på grundlag af en aftale med køberen af elektricitet. Elhandelsvirksomheden skal på forlangende over for told- og skatteforvaltningen kunne fremvise dokumentation for den foretagne verifikation.

Stk. 6. Konstaterer elhandelsvirksomheden i forbindelse med verifikationen efter stk. 5, at oplysninger om særlige afgiftsforhold, jf. stk. 1, ikke kan verificeres for et aftagenummer, skal elhandelsvirksomheden straks meddele dette med angivelse af aftagenummeret med stamoplysninger m.v. til den registrerede virksomhed, som aftagenummeret vedrører.

Stk. 7. Får en registreret virksomhed meddelelse om, at et særligt afgiftsforhold ikke kan verificeres for et aftagenummer, jf. stk. 3 eller 6, skal den registrerede virksomhed senest 15 hverdage efter meddele Energinet.dk, at det skal sikres, at det særlige afgiftsforhold ikke gør sig gældende for aftagenummeret i datahubben fra et angivet tidspunkt, hvilket Energinet.dk skal efterkomme. Samtidig skal den registrerede virksomhed ved brug af uafhængige kilder undersøge, hvorvidt meddelelse efter 1. pkt. vil være berettiget. Konstateres det ved undersøgelsen, at meddelelse efter 1. pkt. ikke vil være berettiget, skal der ikke ske meddelelse efter 1. pkt. Konstaterer den registrerede virksomhed, at en meddelelse efter 1. pkt. ikke er eller ikke længere er berettiget, skal den registrerede virksomhed straks meddele Energinet.dk, at meddelelsen efter 1. pkt. ikke skal gælde fra et angivet tidspunkt, hvilket Energinet.dk skal efterkomme.

Stk. 8. Energinet.dk anvender oplysninger i egne registre om særlige afgiftsforhold, jf. stk. 1, som er nævnt i § 2, stk. 3 og 4, eller lov nr. 1390 af 23. december 2012 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om afgift af elektricitet og ligningsloven (Støtte til solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi-anlæg m.v.) § 6, stk. 6, til verifikation efter stk. 2. Energinet.dk stiller disse oplysninger til rådighed for en registreret virksomheds undersøgelser nævnt i stk. 7.

Stk. 9. De registrerede virksomheder stiller egne oplysninger om særlige afgiftsforhold, jf. stk. 1, til rådighed for Energinet.dk til verifikation efter stk. 2. En registreret virksomhed anvender disse oplysninger ved dens undersøgelser nævnt i stk. 7.

Stk. 10. Told- og skatteforvaltningen stiller egne oplysninger om registrerede virksomheder til rådighed for Energinet.dk til verifikation efter stk. 2. Told- og skatteforvaltningen stiller endvidere disse oplysninger til rådighed for en registreret virksomheds undersøgelser nævnt i stk. 7.

Stk. 11. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for dokumentation nævnt i stk. 2 og 5.

Stk. 12. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at stk. 4 ikke finder anvendelse for et aftagenummer, som en registreret virksomhed har overdraget oplysninger om til Energinet.dk, og som er registreret i datahubben inden den 1. april 2016, eller for et aftagenummer, som en elhandelsvirksomhed allerede har indmeldt i datahubben efter stk. 4.

§ 9 a. En elhandelsvirksomhed skal for dens beholdning af aftagenumre i datahubben kunne verificere, at den ikke overtræder reglen i § 7, stk. 3, 3. og 4. pkt., jf. dog 5. pkt., for hvert aftagenummer. Elhandelsvirksomheden skal på forlangende over for told- og skatteforvaltningen kunne fremvise dokumentation for den foretagne verifikation.

Stk. 2. Virksomheder, der udsteder fakturaer efter § 7, stk. 3, 6. pkt., skal kunne verificere, at de ikke overtræder reglen i § 7, stk. 3, 7. pkt. Virksomheden skal på forlangende over for told- og skatteforvaltningen kunne fremvise dokumentation for den foretagne verifikation.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for dokumentation nævnt i stk. 1 og 2.«

9. I § 11 a, stk. 8, 1. pkt., ændres »stk. 16.« til: »stk. 15.«.

10. I § 11 a, stk. 10, ændres »registrerede virksomheder« til: »elhandelsvirksomheder«.

11. I § 11 b, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:

»Godtgørelsen er betinget af:

1) At det fremgår af købsaftalen, at forbrugeren er en virksomhed, som forbruger kørestrøm, der anvendes af eltog til personbefordring, med angivelse med forbrugerens CVR- eller SE- nr., og

2) at fakturaer vedrørende de aftalte leverancer af elektricitet indeholder oplysning om forbrugerens aktuelle CVR- eller SE-nr.«

12. I § 11 b indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Udleveres elektricitet til et aftagenummer, hvorefter elektriciteten helt eller delvis leveres fra land til skibe med en bruttotonnage på mindst 400 t, som ligger ved kaj i havn, godtgøres afgiften af leverancen af elektriciteten til skibene med 0,4 øre pr. kWh, jf. dog stk. 4. Godtgørelsen ydes til den, som aftagenummeret omfatter.

Stk. 4. Stk. 3 finder ikke anvendelse, i det omfang

1) elektricitetens spænding er under 380 V,

2) elektriciteten ikke forbruges om bord på skibet,

3) elektriciteten forbruges til ikkeerhvervsmæssige formål eller

4) skibet er oplagt eller på anden måde ikke anvendes til søfart.

Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for opgørelse af og dokumentation for afgiftsgodtgørelsen efter stk. 3 og 4.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 6.

13. Efter § 11 c indsættes:

»§ 11 d. For elektricitet, som en momsregistreret virksomhed køber, er tilbagebetaling af afgift efter bestemmelser i denne lov betinget af:

1) At det fremgår af købsaftalen, at køber er en momsregistreret virksomhed med angivelse af CVR- eller SE-nr. for momsregistreringen, og

2) at fakturaer vedrørende de aftalte leverancer af elektricitet indeholder oplysning om køberens aktuelle CVR- eller SE-nr. for momsregistreringen.«

14. § 12, stk. 1, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Told- og skatteforvaltningen er berettiget til at foretage tilsvarende eftersyn hos elhandelsvirksomheder, de, der udsteder en faktura efter § 7, stk. 3, 6. pkt., og virksomheder, der begærer tilbagebetaling efter bestemmelser i denne lov. Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til oplysninger i datahubben af betydning for kontrol af elafgiften og oplysninger i Energinet.dk, som vedrører verifikation efter § 9, stk. 2, eller meddelelser efter § 9, stk. 3.«

15. I § 12 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Materiale m.v., som er nævnt i stk. 1, skal på anmodning udleveres eller indsendes til told- og skatteforvaltningen.

Stk. 4. Erhvervsdrivende skal på begæring meddele told- og skatteforvaltningen oplysning om deres indkøb af elektricitet. Elhandelsvirksomheder skal tillige på begæring meddele told- og skatteforvaltningen oplysning om indkøb af netydelser med tillæg af afgift pr. aftagenummer og om viderefakturering af afgift til den, der er omfattet af aftagenummeret. Endvidere skal den, der udsteder en faktura efter § 7, stk. 3, 6. pkt., på begæring meddele told- og skatteforvaltningen oplysning om viderefakturering af afgift til køberen af elektricitet.

Stk. 5. Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn af regnskaber m.v. hos de i stk. 4 omhandlede erhvervsdrivende.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 6.

16. I § 12, stk. 3, der bliver stk. 6, indsættes efter »stk. 1«: »og 4«.

17. I § 13 indsættes som stk. 2-4:

»Stk. 2. Energinet.dk skal på begæring meddele told- og skatteforvaltningen enhver oplysning i datahubben ved told- og skatteforvaltningens kontrol med fakturering af afgift efter § 7, stk. 3, 3.-5. pkt.

Stk. 3. Politiet yder told- og skatteforvaltningen bistand til gennemførelsen af kontrollen efter § 12.

Stk. 4. Justitsministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler for politiets bistand efter stk. 3.«

18. I § 15, stk. 1, litra a, indsættes efter »afgiftskontrollen«: »eller undlader at verificere oplysninger eller forhold efter § 9, stk. 2 eller 5, eller § 9 a, stk. 1 eller 2, eller undlader at meddele oplysninger, som ikke kan verificeres, efter § 9, stk. 3 eller 6«.

19. I § 15, stk. 1, litra b, ændres »§ 7, stk. 1, 2 eller 4,« til: » § 7, stk. 1, stk. 2 eller stk. 3, 4. pkt., jf. dog 5. pkt., eller 7. pkt., eller stk. 4, eller § 9, stk. 4,«.

§ 2

I lov nr. 1390 af 23. december 2012 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om afgift af elektricitet og ligningsloven (Støtte til solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi-anlæg m.v.), som ændret ved § 6 i lov nr. 641 af 12. juni 2013 og § 2 i lov nr. 900 af 4. juli 2013, foretages følgende ændring:

1. I § 6, stk. 6, indsættes som 2. pkt.:

»Det er en forudsætning for afgiftsfritagelsen efter 1. pkt., at elektriciteten afregnes under et aftagenummer, der kun omfatter den forbruger af elektricitet, som afgiftsfritagelsen vedrører.«

§ 3

I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1637 af 26. december 2013 og § 1 i lov nr. 554 af 2. juni 2014 og senest ved § 19 i lov nr. 1532 af 27. december 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 11, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 46, stk. 5,« til: »§ 46, stk. 6,«.

2. I § 14, stk. 1, nr. 5, ændres »afgiftspligtig videreforhandler,« til: »afgiftspligtig videreforhandler, jf. stk. 2,«.

3. I § 14 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. En afgiftspligtig videreforhandler efter stk. 1, nr. 5, er en afgiftspligtig person hvis hovedbeskæftigelse i forbindelse med køb af gas eller elektricitet er at videresælge disse varer, og hvis eget forbrug af disse varer er ubetydeligt.«

4. I § 46, stk. 1, nr. 6, ændres »CO2-kvoter eller CO2-kreditter« til: »CO2-kvoter, CO2-kreditter eller gas- og elektricitetscertifikater«.

5. I § 46, stk. 1, nr. 9, udgår »eller«.

6. I § 46, stk. 1, nr. 10, ændres »etableret her i landet.« til: »etableret her i landet, eller«.

7. I § 46, stk. 1, indsættes som nr. 11:

»11) aftageren er en afgiftspligtig person her i landet, der er videreforhandler af gas eller elektricitet, jf. § 14, stk. 2, og som modtager denne gas eller elektricitet fra en virksomhed etableret her i landet, bortset fra når leveringen sker til videreforhandlerens aftagenummer eller målersted, som er defineret i henholdsvis lov om elforsyning og i reglerne for gasforsyning.«

8. I § 46 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Afgiftspligtige personer, som i henhold til § 47, stk. 3, 2. pkt., har en særskilt registreret virksomhed, som er videreforhandler af gas eller elektricitet, kan efter anmodning få tilladelse af told- og skatteforvaltningen til ikke at anvende stk. 1, nr. 11, ved salg af gas eller elektricitet til denne videreforhandler. Tilladelsen kan kun gives, hvis den afgiftspligtige person er producent af gas eller elektricitet, eller hvis registreringen efter § 47, stk. 3, 2. pkt., har været i kraft i mindst et år. Told- og skatteforvaltningen kan nægte at give tilladelse, såfremt forvaltningen er i besiddelse af oplysninger, som indikerer, at tilladelsen vil blive benyttet til momsunddragelse.«

Stk. 3-14 bliver herefter stk. 4-15.

9. I § 46, stk. 9, nr. 2, der bliver stk. 10, nr. 2, ændres »stk. 10« til: »stk. 11«.

10. I § 46, stk. 10, 1. pkt., der bliver stk. 11, 1. pkt., ændres »stk. 9, 1. og 2. pkt.,« til: »stk. 10, 1. og 2. pkt.,«.

11. I § 46, stk. 12 og 13, der bliver stk. 13 og 14, ændres to steder i stk. 12 og et sted i stk. 13 »stk. 11« til: »stk. 12«.

12. I § 46, stk. 14, der bliver stk. 15, ændres »stk. 1 eller 11« til: »stk. 1 eller 12«.

13. I § 50, 1. pkt., ændres »§ 46, stk. 3« til: »§ 46, stk. 4«.

14. I § 50 b ændres »§ 46, stk. 1, nr. 6-10« til: »§ 46, stk. 1, nr. 6-11«.

§ 4

I lov nr. 555 af 2. juni 2014 om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og forskellige andre love (Afgiftsnedsættelse for elektricitet fra land til visse erhvervsskibe i havne, mulighed for kraft-varme-værker for at opgøre afgifter på timebasis, ændring af afgiftsregler for biogas m.v. af hensyn til energibeskatningsdirektivet, forsøgsordning med udvidet benyttelse af afgiftsfri institutionsbusser m.v. i frikommuner og forlængelse af forhøjet befordringsfradrag for pendlere i yderkommuner), som ændret ved § 33 i lov nr. 1552 af 27. december, foretages følgende ændring:

1. I § 9, stk. 5, indsættes efter 2. pkt.:

»§ 1 kan dog ikke finde anvendelse efter den 31. marts 2016.«

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2015, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 1, nr. 1-11 og nr. 13-19, og § 2 træder i kraft den 1. april 2016.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 12, til den 1. april 2016 eller en senere dato.

Stk. 4. § 1, nr. 12, finder anvendelse indtil tidspunktet for udløbet af den periode, hvori afgiftslempelsen kan anvendes ifølge Rådets tilladelse efter artikel 19 i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet, EU-Tidende 2003, nr. L 283, side 51. Skatteministeren bekendtgør i forbindelse med ikrafttrædelsen, jf. stk. 3, tidspunktet efter 1. pkt. Skatteministeren kan på baggrund af en ny tilladelse fra Rådet bekendtgøre, at § 1, nr. 12, finder anvendelse indtil tidspunktet for udløbet af den periode, hvori afgiftslempelsen kan anvendes ifølge den nye tilladelse. Det er en forudsætning for anvendelsen af 3. pkt., at der ikke er en periode mellem den tidligere og den efterfølgende tilladelse, som ikke er omfattet af en tilladelse.

Stk. 5. Registrerede virksomheder, der er nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, i lov om afgift af elektricitet, skal have overført oplysninger om afgiftsforhold for ethvert aftagenummer til Energinet.dk. inden den 1. april 2016.

Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler vedrørende overførslen af oplysninger nævnt i stk. 5.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslagets § 1, 2 og 4, er omfattet af energiaftalen af 22. marts 2012.

Denne del af lovforslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte lovforslag nr. L 151 om justering og udskydelse af engrosmodellen og udskydelse af leveringspligten, hvormed engrosmodellen indføres. Sidstnævnte forslag fremsættes af klima-, energi- og bygningsministeren. Indførelsen af engrosmodellen sker med henblik på at fremme konkurrencen på elmarkedet. Engrosmodellen indebærer, at forbrugere af elektricitet fremover kun vil modtage regninger fra deres elhandelsvirksomhed, og at en større del af de forbrugerrelaterede opgaver varetages af konkurrenceudsatte virksomheder.

Med denne del af lovforslaget foreslås tilpasninger af elafgiftslovgivningen til engrosmodellen.

Endvidere foreslås det ved lovforslagets § 3 at indføre omvendt betalingspligt ved indenlandsk salg af gas og elektricitet til afgiftspligtige videreforhandlere af disse varer samt ved levering af gas- og elektricitetscertifikater til alle afgiftspligtige personer. Forslaget berører ikke salg af gas eller elektricitet til private forbrugere og almindelige erhvervsvirksomheder, der køber gas eller elektricitet til forbrug i deres virksomheder, og som ikke er videreforhandlere af gas eller elektricitet.

Ved forslaget gennemføres artikel 199 a, stk. 1, litra e og f, i momssystemdirektivet (Rådets direktiv 2006/112/EF som ændret ved direktiv 2013/43/EU af 22. juli 2013 om ændring af momssystemdirektivet for så vidt angår en fakultativ og midlertidig anvendelse af ordningen for omvendt betalingspligt ved levering af bestemte varer og tjenesteydelser, som kan være udsat for svig).

Forslaget om omvendt betalingspligt er ikke en konsekvens af indførelsen af engrosmodellen.

2. Lovforslagets formål og baggrund

2.1. Tilpasning af elafgiftslovgivningen til engrosmodellen m.v.

Formålet med engrosmodellen er at fremme konkurrencen på elmarkedet, idet kun en begrænset del af forbrugerne har udnyttet mulighederne for frit leverandørvalg.

Kontakten til elkunderne vil fremover varetages alene af elhandelsvirksomhederne. Engrosmodellen betyder bl.a., at elhandelsvirksomhederne køber net- og systemydelser af netvirksomheder og Energinet.dk, og at elhandelsvirksomhederne sælger »leveret el« som ét samlet produkt til forbrugeren. Elhandelsvirksomhederne vil varetage den samlede afregning af forbrugerne for leveret elektricitet, herunder transportydelser og elafgift m.v.

Netvirksomhederne vil ikke længere have direkte kontakt til elkunderne, bortset fra den kontakt som følger af, at netvirksomheden fortsat har et ansvar for elmålere og elmålinger hos elkunderne.

Som et element i engrosmodellen skal Energinet.dk drive en datahub til håndtering af relevante data, herunder måledata. Datahubben er et knudepunkt, der administrerer transaktioner og kommunikation mellem alle elmarkedets aktører.

Netvirksomhederne skal fortsætte med at være registrerede virksomheder efter elafgiftsloven. Det betyder, at de skal fakturere elafgifter af fysiske leverancer af elektricitet (kWh) via elnettet til forbrugerne og indbetale de opkrævede afgifter til SKAT. De registrerede netvirksomheder skal imidlertid ikke længere fakturere elafgifter til forbrugerne af elektriciteten. Derimod skal netvirksomhederne fakturere elafgifter til elhandelsvirksomhederne, som under engrosmodellen viderefakturerer elafgifter til forbrugerne. Det er en ændring i faktureringsmønsteret i forhold til i dag, hvor netvirksomhederne fakturerer elafgifter direkte til forbrugerne.

Indførelsen af engrosmodellen indebærer således ændringer ved fakturering af elafgifter. Ændringen i faktureringsmønsteret for elafgifter vil indebære et engangstab af elafgifter for statskassen ved overgangen til engrosmodellen, som er skønnet til at have en værdi af ca. 1 mia. kr. Engangstabet er en følge af ovennævnte lovforslag om justering og udskydelse af engrosmodellen og udskydelse af leveringspligten. Det er forudsat, at der ikke fremkommer yderligere provenumæssige konsekvenser vedrørende elafgifter af indførelsen af engrosmodellen.

På den baggrund foreslås forskellige tilpasninger af elafgiftslovgivningen under engrosmodellen.

For det første foreslås indført værnsregler mod forudfakturering af elafgifter i elafgiftsloven. Reglerne skal forhindre, at momsregistrerede virksomheder m.v. - på baggrund af elhandelsvirksomheders forudfakturering af elafgifter - får tilbagebetalt tilfakturerede elafgifter fra SKAT, før den registrerede virksomhed (netvirksomheden) har faktureret og indbetalt elafgifterne til SKAT.

For det andet foreslås, at de registrerede virksomheder fakturerer særlige nedsatte elafgifter for udlevering af el til visse elkunder på baggrund af oplysninger i Energinet.dks datahub. Denne fakturering sker til elhandelsvirksomhederne.

For det tredje foreslås indført værnsregler mod fejlagtig indmelding af elkunders afgiftsmæssige status i datahubben. Reglerne skal mindske risikoen for, at elhandelsvirksomheder indmelder en elkunde som værende berettiget til at få leveret el med særlig nedsat elafgift i datahubben, men uden at elkunden retligt er berettiget til den nedsatte afgift. Derved undgås fejl eller svig i forbindelse med kommunikation via datahubben om, hvilket elforbrug (antal kWh) den registrerede netvirksomhed skal fakturere nedsat elafgift for (pr. kWh) til elhandelsvirksomheden.

For det fjerde forslås tilpasninger af elafgiftslovens regler om fakturering. Reglerne ændres som følge af, at de registrerede netvirksomheder ikke længere fakturerer elafgifter til forbrugerne af elektricitet, men til elhandelvirksomhederne. Desuden foreslås indført regler for elhandelsvirksomheders fakturering, således at elafgifterne altid fremgår af en faktura til elforbrugerne.

For det femte foreslås en afgiftsteknisk tilpasning til engrosmodellen, hvorefter nedsat afgift på elektricitet fra land til visse erhvervsskibe i havne (landstrøm) erstattes af delvis godtgørelse af elafgift.

For det sjette foreslås enkelte justeringer og præciseringer af administrativ karakter.

2.2. Indførelse af omvendt betalingspligt på gas- og elmarkedet

Lovforslagets del om indførelse af omvendt betalingspligt har til formål at forebygge og mindske statens risiko for tab ved den type af organiseret svig med moms, som kendes som MTIC-svig (Missing Trader Intra-Community fraud), dvs. momskarruselsvig. Lovforslaget omfatter indenlandsk salg af gas og elektricitet til videreforhandlere af disse varer samt handel med gas- og elektricitetscertifikater. MTIC-svig er konstateret i flere EU-lande med momstab som følge. Uanset at der endnu ikke her i landet er konstateret svig, hvor den danske statskasse har lidt tab, er risikoen herfor til stede.

MTIC-svig er den mest brugte svigform i international handel. Svindlere søger at udnytte momssystemets regler ved at kombinere indenlandske transaktioner med EU-transaktioner. MTIC-svig er mulig, fordi der ved grænseoverskridende transaktioner mellem momsregistrerede virksomheder inden for EU ikke betales moms i sælgers land. Når en dansk momsregistreret virksomhed køber varer fra en tysk momsregistreret virksomhed, udsteder den tyske sælger således en faktura uden moms til den danske køber. Den danske virksomhed skal som køber beregne dansk moms af købet.

Reglerne om, at der ved EU-transaktioner ikke betales moms i sælgers land, er fastsat for at lette den almindelige handel mellem momsregistrerede virksomheder inden for EU. Reglerne skal sikre, at momsindtægterne tilfalder den EU-medlemsstat, hvor det endelige forbrug finder sted, uden at det er nødvendigt for udenlandske virksomheder, som sælger varer til andre EU-lande, at lade sig momsregistrere i disse lande. En ulempe ved reglerne er imidlertid, at de bevirker et »brud« i momskæden, når der handles på tværs af grænserne i EU. Det er dette brud i momskæden, som kan udnyttes ved MTIC-svig, hvilket nedenstående eksempel illustrerer, jf. figur 1.

Virksomhed A sælger varer til virksomhed B, og da der er tale om en grænseoverskridende transaktion mellem to virksomheder inden for EU, udsteder A en faktura uden moms til B. B skal beregne moms i eget land af fakturabeløbet, men denne moms kan samtidig fratrækkes som købsmoms, og den er derfor neutral for B.

B sælger herefter varerne videre til C til en pris, der oftest er under markedsprisen. Den lave pris gør, at varerne kan afsættes meget hurtigt, og dermed mindskes risikoen for, at svigen opdages. Da der er tale om et indenlandsk salg, opkræver B almindelig salgsmoms af salget. B har pligt til at indbetale salgsmomsen til myndighederne, men gør det ikke. I stedet bruger B en del af den skyldige salgsmoms til at dække omkostningerne ved underpris m.v. Resten af salgsmomsen finansierer en avance til svindlerne samt evt. vederlag til øvrige aktører i handelsforløbet.

C har fradragsret for den moms, som virksomheden har betalt til B. C har derfor et negativt momstilsvar, som virksomheden får udbetalt fra myndighederne. Statens mindreprovenu svarer således i dette eksempel til den moms, som C har betalt til B og fået refunderet af staten, men som B undlader at indbetale til staten.

Herefter kan C sælge varerne tilbage til A, og da der er tale om en grænseoverskridende transaktion mellem to virksomheder inden for EU, er salget uden moms. A kan herefter igen foretage en momsfri levering inden for EU til B, hvorefter mønstret gentager sig, hvilket forklarer betegnelsen »momskarrusel«.

Virksomhed B vil typisk være en nystartet virksomhed, som i tiden frem til sin første momsangivelse kan nå at være gennemløbsselskab for et stort antal handler og på ganske kort tid generere et meget stort beløb i skyldig salgsmoms. Af samme grund er det svært for myndighederne at identificere B i tide, fordi virksomheden først tiltrækker sig opmærksomhed, når den skyldige moms ikke afregnes. På dette tidspunkt er B tømt for likviditet, og bagmændene er forsvundet.

I praksis konstrueres handelskæderne ved MTIC-svig på en langt mere kompliceret måde, og bagmændene anvender forskellige metoder til at komplicere forløbet og sløre svindlen. Karrusellen kan f.eks. udvides ved at indskyde flere indenlandske virksomheder (»bufferne« X, Y og Z), som ikke nødvendigvis er vidende om, at en virksomhed i kædens tidligere led ikke har til hensigt at afregne salgsmoms. Karrusellen kan også udvides ved at indskyde handler mellem flere lande både i og uden for EU.

Mulighederne for at sløre svindlen er mange, men den underliggende mekanisme i MTIC-svig er, at ét led i kæden (B) genererer store beløb i skyldig salgsmoms, der efterfølgende ikke afregnes, mens et andet led i kæden (C), som godt kan være en legal virksomhed, får en stor negativ momsudbetaling. Typisk er det letomsættelige varer med høj værdi og lav volumen, der er genstand for MTIC-svig, således at der hurtigt kan genereres et stort beløb i skyldig salgsmoms.

MTIC-svig er et reelt problem i alle EU-lande, og indenlandsk omvendt betalingspligt for moms er det til dato mest effektive værktøj, som kendes i EU-systemet, til at bekæmpe denne form for svig. Omvendt betalingspligt betyder, at det er køberen - og ikke som normalt sælgeren - der skal afregne moms til skattemyndighederne. Omvendt betalingspligt fjerner derfor selve muligheden for at begå MTIC-svig, fordi pligten til at angive salgsmoms og retten til at fradrage købsmoms samles hos én og samme virksomhed på samme måde, som det er tilfældet med EU-erhvervelsesmoms eller omvendt betalingspligt ved grænseoverskridende handler. Derved forsvinder muligheden for at parkere forpligtelsen til at afregne salgsmoms hos en »Missing Trader«.

Lovforslaget har til formål at gennemføre de bestemmelser i Rådets direktiv af 22. juli 2013, hvorefter der i følge momssystemdirektivets artikel 199 a, stk. 1, litra e og f, gives medlemslandene mulighed for at indføre omvendt betalingspligt for moms ved indenlandsk levering af gas og elektricitet til en afgiftspligtig videreforhandler samt ved levering af gas- og elektricitetscertifikater til alle afgiftspligtige personer. Flere lande i EU har allerede indført indenlandsk omvendt betalingspligt på levering af gas og elektricitet. Frankrig fra 1. april 2012, Tyskland og Rumænien fra 1. september 2013, Østrig fra 1. januar 2014, England fra 1. juli 2014 og Italien fra 1. januar 2015. Østrig, Rumænien, England og Italien har endvidere indført omvendt betalingspligt på indenlandsk levering af gas- og elektricitetscertifikater.

Erfaringer fra andre områder, hvor der har været karruselsvig, viser, at svigen flytter til de lande, hvor der ikke er omvendt betalingspligt. Jo flere andre lande, der indfører omvendt betalingspligt på gas, elektricitet og certifikater, jo større vil risikoen være for, at der opstår svig i Danmark, hvis reglen ikke indføres. Taberen bliver i første omgang den danske statskasse, men en omfattende karruselhandel påvirker også den lovlydige del af branchen. Den lovlydige del af branchen udsættes for en unfair konkurrence, idet den ikke har mulighed for at sælge til de kunstigt lave priser, som forhandlere af karruselvarer kan, idet de lovlydige virksomheder afregner moms af deres salg.

Der er endnu ikke konstateret svig med tab for den danske stat til følge i forbindelse med handler med gas, elektricitet og gas- og elektricitetscertifikater. SKAT har imidlertid tvangsafmeldt enkelte danske virksomheder fra momsregistrering grundet mistanke om, at virksomhederne ville momsregistreres med henblik på at agere »Missing Trader« i forbindelse med el-handler på det tyske marked. En virksomhed nåede at unddrage det tyske energimarked for ca. 10 mio. euro ved at gennemføre handler på det tyske energimarked i et tidsrum på lidt over 1 døgn. SKAT deltager desuden i en multilateral kontrol, hvor et dansk selskab er del af en række handelskæder, hvori det faktiske tab ligger i andre EU-lande. Kontrollen blev startet primo 2014, og indtil nu er der opgjort et tab på 22 mio. euro i ét EU-land, mens tabet i et andet ikke er opgjort.

Gennemførelse af engrosmodellen skønnes ikke at påvirke risikoen for momskarruselsvig ved handel med elektricitet nævneværdigt. Forslaget om omvendt betalingspligt på gas- og elmarkedet er derfor ikke en direkte følge af gennemførelsen af engrosmodellen.

3. Lovforslagets enkelte elementer

3.1. Tilpasninger af elafgiftslovgivningen til engrosmodellen

3.1.1. Værnsregler mod forudfakturering

3.1.1.1. Gældende ret

Det fremgår af elafgiftsloven, at såfremt tilbagebetaling af afgifter til momsregistrerede virksomheder opgøres på baggrund af fakturaer fra andre end virksomheder, som er registrerede efter elafgiftsloven, kan SKAT bestemme, at der kun medtages fakturaer, hvor afgiften er forfaldet.

3.1.1.2. Lovforslaget

Der foreslås værnsregler for at undgå, at momsregistrerede virksomheder m.v. på baggrund af elhandelsvirksomheders forudfakturering af elafgifter får tilbagebetalt tilfakturerede elafgifter fra SKAT, før den registrerede netvirksomhed har indbetalt elafgifterne til SKAT.

For så vidt angår fakturering af afgifter af elektricitet foreslås, at en elhandelsvirksomhed tidligst kan fakturere erhvervskunder, som kan få tilbagebetaling af elafgift fra SKAT, når elhandelsvirksomheden har modtaget fakturaen med elafgifter fra den registrerede netvirksomhed. I den situation, hvor den registrerede netvirksomhed har sendt en faktura med et afgiftsbeløb for en forbrugsperiode til elhandelsvirksomheden, vil elhandelsvirksomheden dog ved endelig fakturering for forbrugsperioden kunne fakturere et andet afgiftsbeløb, når det er baseret på en måleraflæsning i datahubben.

I den forbindelse foreslås, at elhandelsvirksomheden over for SKAT skal kunne verificere, at den ikke overtræder de foreslåede regler på dette område pr. aftagenummer i dens beholdning af aftagenumre i datahubben. Aftagenummeret er et identitetsnummer for målepunktet for måling af elektricitet til elkunden.

De nævnte erhvervskunder, som kan få tilbagebetaling af elafgifter fra SKAT, omfatter momsregistrerede virksomheder og virksomheder, som forbruger kørestrøm, der anvendes af eltog til momsfritaget personbefordring. Det foreslås, at elhandelsvirksomheden ved salg af afgiftspligtig elektricitet til de momsregistrerede virksomheder på fakturaen skal oplyse kundens CVR- eller SE-nr. for momsregistreringen, og at elhandelsvirksomheden ved salg af afgiftspligtig elektricitet i form af kørestrøm, der anvendes af eltog til personbefordring, på fakturaen skal oplyse om CVR- eller SE-nr. for forbrugeren af kørestrømmen.

Der foreslås lignende værnsregler mod forudfakturering af elafgift for den situation, hvor en køber af elektricitet, sælger elektriciteten videre til momsregistrerede forbrugere m.v.

Der foreslås tillige visse regler med hensyn til SKATs kontrol samt straf.

I sammenhæng med ovennævnte foreslås, at der knyttes ekstra betingelser til de omhandlede erhvervskunders tilbagebetaling af elafgift. Det skal være en betingelse for tilbagebetaling, at erhvervskunden anfører i købsaftalen om levering af el, at erhvervskunden er berettiget til tilbagebetaling af elafgift. Desuden skal det være en betingelse, at tilbagebetalingen opgøres på baggrund af fakturaer, som opfylder de foreslåede krav til fakturering til erhvervskunder, som kan få tilbagebetaling af elafgifter.

3.1.2. Oplysninger til brug ved registrerede virksomheders fakturering af nedsatte elafgifter

3.1.2.1. Gældende ret

Efter de gældende regler skal de registrerede virksomheder kunne dokumentere, at det er berettiget ifølge elafgiftsloven, når de fakturerer nedsatte elafgifter til visse elkunder. Det er ensbetydende med, at særlige afgiftsforhold skal kunne dokumenteres adskilt fra dokumentation for almindelige afgiftsforhold. F.eks. gælder særlige afgiftsforhold i forbindelse med nedsat elafgift for et årligt forbrug af el på over 4.000 kWh i helårsboliger, hvor elopvarmning er hovedvarmekilden ifølge en registrering i Bygnings- og Boligregistret (BBR).

Tilvejebringelse af dokumentation for disse særlige afgiftsforhold forudsætter, at de registrerede virksomheder har en direkte kontakt til de omfattede elkunder.

3.1.2.2. Lovforslaget

Under engrosmodellen vil de registrerede virksomheder ikke have direkte kontakt til elkunderne (bortset fra den begrænsede kontakt som følger af, at den registrerede virksomhed fortsat har et ansvar for elmålinger m.v.).

De foreslåede regler skal sikre, at de registrerede virksomheder fortsat kan dokumentere, at det er berettiget ifølge elafgiftsloven, når de fakturerer nedsatte elafgifter for udlevering af el til visse elkunder. Der faktureres som nævnt til elhandelsvirksomhederne.

Det foreslås, at de registrerede virksomheder fakturerer særlige nedsatte afgifter for udlevering af el på baggrund af oplysninger i datahubben. Det foreslås endvidere, at Energinet.dk forpligtes til at stille disse oplysninger til rådighed for de registrerede virksomheder.

3.1.3. Værnsregler mod fejlagtig indmelding af afgiftsmæssig status for elkunder i datahubben

3.1.3.1. Gældende ret

Der er i dag ingen afgiftsregler for denne situation.

3.1.3.2. Lovforslaget

Under engrosmodellen vil der fortsat være forskellige lempelser i elafgiften for udlevering af el til visse typer forbrug og/eller forbrugere, og elhandelsvirksomhederne indmelder elkunders sådanne særlige afgiftsforhold i datahubben. Det vil være denne indmelding, som danner udgangspunkt for de registrerede virksomhedernes fakturering af nedsat - eller ingen elafgift.

Der er behov for værnsregler, som kan fortrænge risikoen for, at elhandelsvirksomheder rubricerer en elkunde som værende berettiget til at få leveret el med nedsat elafgift i datahubben, men uden at elkunden er retligt berettiget til nedsat afgift.

Det foreslås på den baggrund, at elhandelsvirksomheden på grundlag af en aftale med køberen af elektricitet skal indmelde i datahubben i Energinet.dk, hvis det er oplyst, at særlige afgiftsforhold eller ændringer i særlige afgiftsforhold gør sig gældende. Det foreslås endvidere, at de oplysninger vedrørende særlige afgiftsforhold, som en elhandelsvirksomhed indmelder til datahubben, skal elhandelsvirksomheden over for SKAT kunne verificere pr. relevant aftagenummer på grundlag af en aftale med køberen af elektricitet.

Hvis et særligt afgiftsforhold for et aftagenummer allerede er indmeldt i datahubben - f.eks. af de registrerede netvirksomheder i forbindelse med overgangen til engrosmodellen - kan der forekomme unødvendig dobbeltadministration, hvis en elhandelsvirksomhed skal indhente oplysninger om og indmelde det samme aftagenummer med det særlige afgiftsforhold i datahubben. Det foreslås på den baggrund, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte undtagelser for elhandelsvirksomheder i forhold til kravene om indmelding af aftagenumre med særlige afgiftsforhold i datahubben.

Det foreslås desuden, at Energinet.dk over for SKAT bl.a. skal kunne verificere de indmeldte oplysninger pr. relevant aftagenummer i datahubben ved at afstemme dem med af relevante oplysninger fra uafhængige kilder. Det kunne f.eks. være oplysninger fra SKAT eller BBR.

Der foreslås tillige forskellige supplerende regler og regler med hensyn til SKATs kontrol samt straf.

3.1.4. Tilpasning af de almindelige regler om fakturering af elafgift

3.1.4.1. Gældende ret

Det fremgår af elafgiftsloven, at der ved udlevering af afgiftspligtig elektricitet fra en registreret virksomhed skal udstedes en faktura med oplysning om udstedelsesdato, leverandørens navn, varemodtagerens navn, leveringsstedet og afgiftens størrelse. Det fremgår endvidere, at hvis udlevering finder sted fra andre end registrerede virksomheder, skal leverandøren, såfremt modtageren er momsregistreret, på forlangende ligeledes udstede en faktura med de nævnte oplysninger.

De gældende regler har til formål at sikre transparens ved opkrævningen af elafgifter, og at de erhvervsvirksomheder, som er berettigede til tilbagebetaling af elafgifter, får de fakturaer, som tilbagebetalingsbeløbet skal opgøres på baggrund af.

3.1.4.2. Lovforslaget

Formålet med reglerne vil være det samme under engrosmodellen, men det er nødvendigt, at der sker visse tilpasninger af reglerne til engrosmodellen.

Med engrosmodellen vil elhandelsvirksomheden optræde som et mellemled, således at den registrerede virksomhed fakturerer elhandelsvirksomhederne for afgifterne i stedet for at fakturere forbrugerne direkte. Med engrosmodellen er der et aftaleforhold om leveret el alene mellem elhandelsvirksomheden og elkunden.

Det foreslås, at den registrerede virksomhed ved udlevering af afgiftspligtig el skal udstede en faktura til elhandelsvirksomheden med oplysning om udstedelsesdato, leverandørens navn, købers navn og adresse, samt afgiftens størrelse. Hvis udleveret el vedrører et særlig afgiftsforhold, skal afgiften for denne el oplyses separat på fakturaen.

Det foreslås endvidere, at der i forbindelse med salg af afgiftspligtig elektricitet fra en elhandelsvirksomhed skal udstedes en faktura med oplysninger om udstedelsesdato, sælgers navn og adresse, varemodtagers navn, leveringssted, aftagenummer og afgiftens størrelse pr. aftagenummer.

Endelig foreslås det, at hvis salg af el i detailleddet finder sted fra andre end elhandelsvirksomheder, skal sælgerne, såfremt modtageren f.eks. er momsregistreret, udstede en faktura med oplysning om elafgiften.

3.1.5. Tilpasning af regler for visse erhvervsskibe i havne

3.1.5.1. Gældende ret

Der er tidligere vedtaget en lempelse af elafgiften ned til EU's minimumsafgift for landstrøm til forbrug om bord på krydstogtskibe og andre større erhvervsmæssige skibe i havne. Den reducerede elafgift faktureres til leverandøren af landstrøm (havnevirksomheden), som fakturerer den reducerede elafgift videre til de omfattede skibe. Det er forudsat, at netvirksomheden via direkte kontakt til havnevirksomheden kan styre sin fakturering af den reducerede elafgift. Lempelsen skal godkendes i EU, men godkendelsen er endnu ikke opnået.

3.1.5.2. Lovforslaget

Under engrosmodellen har den registrerede virksomhed ikke længere direkte kontakt til havnevirksomheden, hvilket gør den registrerede virksomheds styring af faktureringen af reduceret elafgift til havnevirksomheden vanskelig. Som element i tilpasningerne til engrosmodellen foreslås, at lempelsen ændres fra en delvis afgiftsfritagelse til en ordning med fuld elafgift på købet af el og efterfølgende godtgørelse af elafgiften ned til EU's minimumsafgift for det omhandlede elforbrug om bord på disse skibe i havne. Godtgørelsen ydes til havnevirksomheden, som fakturerer et afgiftsbeløb svarende til den ikke godtgjorte elafgift videre til de omfattede skibe.

3.2. Indførelse af omvendt betalingspligt på gas- og elmarkedet

3.2.1. Gældende ret

I momsloven, som bl.a. implementerer EU's fælles momssystemdirektiv, er der fastsat regler for, hvem der har pligt til at indbetale moms af en given transaktion.

Hovedreglen i momslovens § 46 er, at det er leverandøren (den sælgende virksomhed), der er ansvarlig for, at der bliver indbetalt moms til staten af enhver momspligtig transaktion. Dog findes der flere undtagelser til hovedreglen, hvor det i stedet for sælgeren er aftageren af en vare eller ydelse (den købende virksomhed), som er betalingspligtig for momsen. Hermed bliver det samme virksomhed, der skal indbetale salgsmomsen og fradrage købsmomsen. I disse situationer taler man om omvendt betalingspligt for moms.

De fleste regler i momsloven om omvendt betalingspligt vedrører grænseoverskridende transaktioner inden for EU, dvs. situationer, hvor den købende og den sælgende virksomhed er hjemmehørende i forskellige lande. Der findes dog også i momslovens § 46, stk. 1, nr. 6-10 regler om omvendt betalingspligt for ren indenlandsk handel med visse varer og ydelser, som erfaringsmæssigt kan være udsat for svig. Der er tale om metalskrot, CO2-kvoter, CO2-kreditter og senest fra 1. juli 2014 mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere.

Momslovens regler om omvendt betalingspligt finder i alle tilfælde kun anvendelse på salg til afgiftspligtige personer, dvs. virksomheder, hvor det efterfølgende er muligt at gennemføre en momskontrol. Private købere er således ikke omfattet af reglerne. Herudover er salg af mobiltelefoner m.v. fra momsregistrerede virksomheder, hvis afsætning udelukkende eller overvejende sker til private forbrugere, undtaget fra reglen om omvendt betalingspligt.

Ved grænseoverskridende handel med gas, elektricitet og gas- og elektricitetscertifikater er der allerede i de gældende EU-regler indført obligatorisk omvendt betalingspligt. Salget foregår således uden moms, idet køber er gjort ansvarlig for momsbetalingen. Derimod pålægges indenlandsk salg moms af sælger, og der er dermed mulighed for MTIC-svig. I de fleste EU-lande skal virksomheder, der handler med gas og elektricitet, registreres i særlige energiregistre hos myndighederne. Her i landet foregår registreringen hos Energinet.dk. For så vidt angår elektricitet skal både virksomheder, der handler med elektricitet på det danske marked og selve handlerne registreres. Danske virksomheder, der agerer som videreforhandlere af elektricitet på udenlandske markeder, skal derimod ikke registreres hos Energinet.dk, selvom handlerne er momspligtige her i landet. For så vidt angår gas skal alle virksomheder, der handler med gas på det danske marked, registreres, men i modsætning til handler med elektricitet skal selve handlerne ikke registreres.

Registrering af elektricitetscertifikaterne og handlen med disse foregår i et register med driftssted i Finland. Registrering af gascertifikater og handel med disse foregår gennem Energinet.dk. Registrene anses dog ikke for at være effektive til at hindre momskarruselsvig, idet der ikke i dem er indbygget mekanismer, der stopper mistænkelige handler eller hurtigt videregiver informationer om sådanne til myndighederne. SKAT har ikke direkte adgang til oplysninger i registrene. Selvom SKAT fik direkte adgang til registrene, ville det forudsætte en konstant overvågning, hvis karruselsvig skal kunne opdages via oplysninger fra registrene.

Efter gældende regler i momslovens § 47, stk. 3, 2. pkt., kan afgiftspligtige personer få tilladelse til at skille en eller flere områder af deres virksomhed ud i momsmæssigt selvstændige delregistreringer for at håndtere momsrapportering mest effektivt. Det gælder f.eks. i situationer, hvor en virksomhed producerer eller sælger forskellige produkter, der eventuelt produceres på forskellige lokaliteter, og hvor der af praktiske hensyn føres særskilt regnskab med produktion, salg og markedsføring m.v.

Inden for handel med elektricitet kan delregistrering f.eks. være relevant for en landmand, der ejer en vindmølle, og som også har en aktivitet, hvor denne elektricitet leveres til andre end landmanden selv. Her kan det via en delregistrering give god mening at opdele landbrug, el-produktion og el-handel i 3 selvstændige aktivitetsområder i forhold til momsrapporteringen til SKAT. Herudover udskiller virksomheder med stor eksport ofte eksportenheden i en delregistrering. En produktionsvirksomhed kan f.eks. sælge gas eller elektricitet med moms til sin eksportdelregistrering, som har fradragsret for købsmoms, men ikke skal betale moms af eksportsalget. Eksportdelregistreringen har derfor negativt momstilsvar. En ordning, der stammer tilbage fra 1980, indebærer, at delregistreringerne kan få udbetalt et beløb, som svarer til virksomhedens gennemsnitlige tilgodehavende af overskydende moms hos SKAT. Beløbet udbetales én gang årligt og reguleres årligt.

3.2.2. Lovforslaget

Det foreslås i lovforslagets § 3, at momslovens regler i § 46, stk. 1, om omvendt betalingspligt udvides til også at omfatte indenlandske leverancer af gas og elektricitet til videreforhandlere af varerne samt til handel med gas- og elektricitetscertifikater. Dette sker ved henholdsvis indsættelse af et nyt nr. 11 og en ændring af nr. 6 i momslovens § 46, stk. 1. På den måde bliver omvendt betalingspligt hovedreglen for handel med de pågældende varer og certifikater, både når der er tale om handel internt i Danmark og handel over grænserne i EU. Salg af gas og elektricitet til slutforbrugerne, dvs. detailhandlen, berøres ikke af forslaget. Desuden foreslås det, at den omvendte betalingspligt ikke omfatter leveringer til videreforhandlere i de tilfælde, hvor leveringen sker til videreforhandlerens aftagenummer eller målersted, jf. lovforslagets § 3, nr. 7. Hermed vil der ikke være omvendt betalingspligt på leverancer til f.eks. en fælles indkøbscentral i en koncern, et butikscenter eller hos en ejendomsudlejningsvirksomhed.

De foreslåede regler betyder, at køberen på samme tid i momsregnskabet både skal angive salgsmoms og tage fradrag for købsmoms. Derved samles pligten til at angive salgsmoms og retten til at fradrage købsmoms hos én og samme virksomhed, hvorved muligheden for MTIC-svig elimineres.

MTIC-svig er kendetegnet ved meget komplekse handelsmønstre, som har til formål at sløre svindlen over for myndighederne, og det kan derfor være svært for lovlydige virksomheder at følge varens gang gennem alle tidligere handelsled. Dermed er det også svært for virksomhederne at sikre sig imod, at de ikke aftager varer, som i tidligere led har været genstand for MTIC-svig. De foreslåede regler om omvendt betalingspligt for moms vurderes generelt at styrke aftagervirksomhedernes retssikkerhed, fordi hver enkelt køber selv bliver ansvarlig for afregningen af moms og dermed kan undgå at blive involveret i sager, hvor en »Missing Trader« i tidligere led har genereret store beløb i salgsmoms, som ikke er blevet afregnet.

Indførelse af omvendt betalingspligt i forbindelse med salg til en virksomheds egen delregistrering medfører øgede administrative byrder, og i forhold til salg til en eksportdelregistrering vil reglen betyde, at eksportvirksomheden ikke længere har negativt momstilsvar. Brug af omvendt betalingspligt giver desuden virksomhederne visse administrative byrder, idet it- og bogføringssystemer skal indrettes til at håndtere en anden fakturering og momsrapportering end ved normal indenlandsk handel, og derfor bør reglen kun anvendes, hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til svigbekæmpelse.

Virksomheder med produktion af gas eller elektricitet er fysisk etableret på det danske marked og dermed kendte af SKAT. Disse virksomheder vurderes ikke at udgøre en nævneværdig risiko i forbindelse med momskarruselsvig. Da muligheden for delregistrering netop et beregnet til at lette virksomhedernes momsrapporteringer m.v., foreslås det i lovforslaget § 3, nr. 8, at SKAT efter anmodning kan give disse virksomheder tilladelse til ikke at bruge omvendt betalingspligt ved salg til egne delregistreringer, der er videreforhandlere af gas eller elektricitet. Andre virksomheder med en delregistrering, herunder videreforhandlere af gas og elektricitet, som har delregistreret eksportenheden, bør ligeledes kunne opnå tilladelse til ikke at anvende omvendt betalingspligt ved salg til denne delregistrering. For at sikre, at SKAT har tilstrækkeligt med oplysninger om virksomheden, herunder oplysninger om uregelmæssigheder, foreslås det imidlertid, at tilladelsen først kan gives, når delregistreringen har været i kraft mindst et år.

Da en sådan tilladelse er en undtagelse til brugen af den omvendte betalingspligt, der netop indføres af hensyn til svigbekæmpelse, foreslås det, at såfremt SKAT er i besiddelse af oplysninger, der indikerer, at en tilladelse vil blive brugt til momsunddragelse, kan SKAT nægte at give tilladelse. Der kan være tale om oplysninger om tidligere indbetalinger af moms, afgifter, A-skat m.v. samt om øvrige registreringsforhold, koncernforhold og lignende.

De nærmere regler om angivelse og indberetning af moms for indenlandske handler med omvendt betalingspligt fremgår af momsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013, som ændret ved bekendtgørelserne nr. 825 af 25. juni 2014 og nr. 1588 af 27. december 2014). Efter lovforslagets vedtagelse, skal momsbekendtgørelsen ændres, således at momsbekendtgørelsens § 63, § 76, stk. 3, og § 76, stk. 10, nr. 3, også kommer til at gælde for handler med gas, elektricitet og gas- og elektricitetscertifikater.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

4.1. Tilpasning af elafgiftslovgivningen til engrosmodellen

Forslaget om tilpasning af elafgiftslovgivningen til engrosmodellen har ingen økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Som følge af det relaterede forslag om justering af engrosmodellen, som fremsættes af klima-, energi- og bygningsministeren, kommer der imidlertid et engangstab på ca. 1 mia. kr. i 2016 vedr. elafgiften ved implementering af engrosmodellen.

Med implementering af engrosmodellen bevares afgiftspligten hos netvirksomhederne, der fortsat skal indbetale elafgift, og elhandelsvirksomheder skal sende regninger til slutkunder. Med forslaget skal netvirksomheden sende regning til elhandelsvirksomheden månedsvis i måneden efter forbrugsmåneden. En fastsættelse af faktureringstidspunkt for netselskaberne, vil medføre sikkerhed for, hvornår afgiften indbetales i forhold til forbrugstidspunktet. Implementering af engrosmodellen skønnes at medføre en forskydning på én måned af fakturering af elafgiften i forhold til gældende praksis. Én måneds forsinkelse af fakturering medfører en engangsvirkning for statskassen på ca. 1 mia. kr. i 2016 svarende til en varig belastning af de offentlige finanser med ca. 50 mio. kr.

Det bemærkes, at de ændrede faktureringsmønstre skyldes ændring af elforsyningsloven, der fastsætter lovregler om, hvornår netvirksomheden skal sende faktura. Ændringer i elforsyningsloven på senere tidspunkter vil have likviditetsmæssig betydning for elafgiftsprovenuet.

Indførelse af en værnsregel skal sikre, at momsregistrerede virksomheder m.v. ikke får mulighed for at opnå godtgørelse for elafgiften, før denne skal indbetales. Det svarer til praksis i dag, hvorfor dette forslag ikke medfører økonomiske konsekvenser.

4.2. Indførelse af omvendt betalingspligt på gas- og elmarkedet

Forslaget om indførelse af omvendt betalingspligt på indenlandske leverancer af gas, elektricitet og gas- og elektricitetscertifikater har til formål at hindre momskarruselsvig på området og dermed forhindre et utilsigtet provenutab for statskassen.

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

5.1. Tilpasning af elafgiftslovgivningen til engrosmodellen

Forslaget om tilpasning af elafgiftslovgivningen til engrosmodellen skønnes at medføre engangsomkostninger på 1 årsværk - svarende til ca. 0,6 mio. kr. - og ca. 2 mio. kr. til systemudvikling samt løbende driftsomkostninger svarende til ca. 2 årsværk - svarende til ca. 1,2 mio. kr. - i SKAT.

5.2. Indførelse af omvendt betalingspligt på gas- og elmarkedet

Forslaget om indførelse af omvendt betalingspligt på indenlandske leverancer af gas, elektricitet og gas- og elektricitetscertifikater skønnes ikke at have nævneværdige konsekvenser for det offentlige.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

6.1. Tilpasning af elafgiftslovgivningen til engrosmodellen

Forslaget om tilpasning af elafgiftslovgivningen til engrosmodellen har ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

6.2. Indførelse af omvendt betalingspligt på gas- og elmarkedet

Forslaget om indførelse af omvendt betalingspligt på indenlandske leverancer af gas, elektricitet og gas- og elektricitetscertifikater kan medføre, at der sker en likviditetsforskydning mellem momsregistrerede sælgere og købere. Fortegnet og størrelsesordenen på likviditetsforskydningen afhænger af forholdet mellem kredittiderne ved indbetaling og refusion af moms og den kredittid, der gives mellem de handlende parter.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

7.1. Tilpasning af elafgiftslovgivningen til engrosmodellen

Det er skønnet, at forslaget om tilpasning af elafgiftslovgivningen til engrosmodellen ikke vil medføre nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet som helhed. Opgaverne vedrørende elafgifter, som de registrerede virksomheder hidtil har udført, overføres i vidt omfang til Energinet.dk. og elhandelsvirksomhederne. Der fremkommer dog nye opgaver med verifikation m.v. for især Energinet.dk.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har modtaget den del af forslaget, som omhandler tilpasning af elafgiftslovgivningen, i separat høring. TER har følgende bemærkninger om de administrative konsekvenser.

»Lovforslaget medfører administrative byrder for erhvervslivet.

De løbende administrative byrder består for det første i, at virksomheder i forbindelse med indgåelse af en købsaftale med en elhandelsvirksomhed skal oplyse, om virksomheden er berettiget til tilbagebetaling af elafgift med angivelse af CVR- eller SE-nr. Tidsforbruget i denne forbindelse vurderes til at være omkring ét minut, da det er kendte oplysninger for virksomheden og foretages i forbindelse med anden indberetning.

For det andet vil elhandelsvirksomheder skulle verificere, at de ikke forudfakturerer momsregistrerede virksomheder. Skatteministeriet oplyser, at antallet af elhandelsvirksomheder ikke kendes.

For det tredje vil forslaget betyde både løbende administrative byrder og omstillingsbyrder for Energinet.dk. Omstillingsbyrderne består i, at Energinet.dk vil skulle foretage systemmæssige ændringer i it-systemer for at leve op til de nye krav om DataHub'ens funktionalitet. De løbende administrative byrder består i, at Energinet.dk fremover vil skulle varetage en administrativ opgave i relation til registrering og udveksling af oplysninger mellem elhandelsvirksomheder og netvirksomheder i forhold til kontrol af særlige afgiftsforhold (§9, stk. 2-3). Det er på nuværende tidspunkt usikkert at foretage en kvantificering af det administrative arbejde forbundet hermed, da fx hyppigheden af tilvejebringelsen af oplysningerne vil blive fastsat i en kommende bekendtgørelse. TER vil derfor foretage den nærmere kvantificering af denne administrative byrde i forbindelse med høringen af bekendtgørelsen.

TER vurderer, at de administrative byrder ikke overstiger 10.000 timer årligt på samfundsniveau. De vil ikke blive kvantificeret yderligere.«

7.2. Indførelse af omvendt betalingspligt på gas- og elmarkedet

Forslaget om indførelse af omvendt betalingspligt på indenlandske leverancer af gas, elektricitet og gas- og elektricitetscertifikater medfører blandt andet visse administrative engangsbyder for de berørte virksomheder, idet it- og bogføringssystemer skal indrettes til at håndtere en anden fakturering og momsrapportering end ved normal indenlandsk handel.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har modtaget den del af forslaget, som omhandler omvendt betalingspligt på gas- og elmarkedet, separat i høring. TER har følgende bemærkninger om de administrative konsekvenser.

»Lovforslaget medfører både administrative byrder og lettelser for erhvervslivet.

De administrative lettelser består i, at sælgervirksomheder ved indenlandsk handel med gas, elektricitet og tilhørende certifikater ikke skal opkræve og indbetale salgsmoms. Fremover vil købervirksomheden derimod skulle indberette købsmoms i forbindelse med de normale momsangivelser, og disse vil således blive pålagt en administrativ byrde. Skatteministeriet oplyser, at det er et begrænset antal virksomheder, der vil blive påvirket af lovforslagets ændringer.

TER vurderer, at de løbende administrative byrder og lettelser for de købende og sælgende virksomheder stort set vil udligne hinanden. Begge parter vil dog opleve mindre omstillingsbyrder i forbindelse med ændringen af indberetning af moms og udstedelse af faktura.

En mindre administrativ byrde består desuden i, at lovens anvendelsesområde udvides til at omfatte handel med gas- og elektricitetscertifikater, jf. § 46, stk. 1 nr. 6.

TER vurderer, at de samlede administrative konsekvenser ikke overstiger 4 mio. kr. på samfundsniveau årligt. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere.«

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

9. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

10.1. Tilpasning af elafgiftslovgivningen til engrosmodellen

Lovens § 1 og 2 notificeres som udkast i overensstemmelse med informationsproceduredirektivet. Der er tale om skattemæssige foranstaltninger, som ikke er omfattet af en standstill-periode.

Kommissionen orienteres separat om forslaget om tilpasning af afgiftsreglerne for landstrøm til større erhvervsskibe i havne, som er omtalt i afsnit 3.1.5.

10.2. Indførelse af omvendt betalingspligt på gas- og elmarkedet

Momssystemdirektivets artikel 199 a, stk. 1, litra e og f, giver medlemslandene mulighed for at indføre omvendt betalingspligt for moms ved indenlandsk levering af gas og elektricitet til afgiftspligtige videreforhandlere samt ved levering af gas- og elektricitetscertifikater til alle afgiftspligtige personer. Lovændringen kan gennemføres uden forudgående godkendelse fra EU. Danmark skal dog underrette EU's Momsudvalg, jf. direktivets artikel 398, om den gennemførte foranstaltning om omvendt betalingspligt, jf. artikel 199 a, stk. 2.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11.1. Tilpasning af elafgiftslovgivningen til engrosmodellen

Et udkast til lovforslag om tilpasning af elafgiftslovgivningen til engrosmodellen har i perioden fra den 5. december 2014 til den 7. januar 2015 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: 3F, 3F Privat Service, Hotel og Restauration, Advokatsamfundet, Affald Plus, Akademikerne, Akademisk Arkitektforening, Aluminium Danmark, AmCham Denmark, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Ankenævnet på energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ARI, ATP, Autobranchens Handels- og Industriforening i Danmark, Biobrændselsforeningen, Blik- og Rørarbejderforbundet, Boligselskabernes Landsforening, borger- og retssikkerhedschefen i SKAT, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Flaskegenbrug, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Bryggeriforeningen, Business Danmark, Børsmæglerforeningen, CAD, Centralforeningen af Taxiforeninger i Danmark, CEPOS, Cevea, CO-industri, Coop, DAKOFA, Danish Export Association, Danish Operators, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Motor Union, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Restauranter og Cafeer, Danmarks Skibskreditfond, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Affaldsforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Automat Brancheforening, Dansk Automobil Sports Union, Dansk Automobilforhandler Forening, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Byggeri, Dansk Dagligvareleverandørforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Iværksætterforening, Dansk Journalistforbund, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Lokalsyn, Dansk Metal, Dansk Methanolforening, Dansk Mode og Textil, Dansk Rejsebureau Forening, Dansk Retursystem A/S, Dansk Skovforening, Dansk Solcelleforening, Dansk Standard, Dansk Taxi Råd, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske Biludlejere, Danske Biobrændsels- og Kulimportørers Association, Danske Boligadvokater, Danske Busvognmænd, Danske Halmleverandører, Danske Havne, Danske Maritime, Danske Regioner, Danske Speditører, Danske Synsvirksomheder, DANVA, Datatilsynet, DBU, De Danske Bilimportører, De Frie Energiselskaber, De Samvirkende Købmænd, DEA, DEBRA, Den Danske Bilbranche, Den Danske Dommerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Den Danske Landinspektørforening, Den Danske Skatteborgerforening, Det Økologiske Råd, DI, DI ITEK, DI Transport, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, DS Håndværk og Industri, DTL, DTU, DTU - Afdelingen for myndighedsbetjening, DVCA Ejendomsforeningen Danmark, Eksportrådet, EmballageIndustrien, Energi Danmark, Energi- og Olieforum, Energiforbrugeren, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energinet.dk, Energistyrelsen, Energitilsynet, ERFAgruppen-Bilsyn, Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering, FDM, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finansministeriet, Finansrådet, FOA, Forbrugerrådet Tænk, FORCE Technology, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Danske Biogasanlæg, Foreningen til Søfartens Fremme, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Frie Funktionærer, FSE, FSR - danske revisorer, FTF, Grafisk Arbejdsgiverforening, Greenpeace Danmark, HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR, HORESTA, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen, Intelligent Energi, International Transport Danmark, InvesteringsFondsBranchen, KL, Klima-, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Kræftens Bekæmpelse, Kulturministeriet, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, LO, Lokale Pengeinstitutter, Metalemballagegruppen, Miljøstyrelsen, Mineralolie, Brancheforeningen, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, Moderniseringsstyrelsen, Motorcykel Forhandler Foreningen, Motorhistorisk Samråd, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Nationalt Center for Miljø og Energi, Naturstyrelsen, Noah, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nærbutikkernes Landsforening, Plastindustrien, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Reel Energi Oplysning, Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangører i Danmark, Restaurationsbranchen.dk, Sammenslutningen af Karosseribyggere og Autooprettere i Danmark, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer, Sammensluttede Danske Energiforbrugere, Samvirkende Energi- og Miljøkontorer, Serviceforbundet, Sikkerhedsstyrelsen, SKAT, Skatteankestyrelsen, SRF, Skattefaglig Forening, Søfartens Ledere, Søfartsstyrelsen, Tekniq, Teknologisk Institut, Varmepumpefabrikantforeningen, Vedvarende Energi, VELTEK, Videncentret for Landbrug, Vin og Spiritus Organisationen i Danmark, Vindmølleindustrien, VisitDenmark, WWF, Ældresagen, Økologisk Landsforening og Aalborg Universitet.

11.2. Indførelse af omvendt betalingspligt på gas- og elmarkedet

Et udkast til lovforslag om indførelse af omvendt betalingspligt på indenlandske leverancer af gas, elektricitet og gas- og elektricitetscertifikater har i perioden den 12. januar 2015 til 12. februar 2015 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Biobrændselsforeningen, Borger- og retssikkerhedschefen i SKAT, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Cepos, Cevea, Danish Export Association, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Metal, Dansk Solcelleforening, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Biobrændsels- og Kulimportørers Association, Danske Regioner, DAZA, DEA, DEBRA, Den Danske Dommerforening, Den Danske Skatteborgerforening, DI, DI ITEK, DS Håndværk og Industri, DTU, DVCA, Eksportrådet, Energi Danmark, Energi- og Olieforum, Energiforbrugeren, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energinet.dk, Energistyrelsen, Energitilsynet, Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering, Finans og Leasing, Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af Danske Kraftvarmeværker, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Danske Biogasanlæg, FSE, FSR - danske revisorer, Håndværksrådet, Intelligent Energi, Kommunernes Landsforening, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsorganisationen i Danmark (LO), Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalt Center for Miljø og Energi, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Realkreditrådet, Reel Energi Oplysning, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Sammensluttede Danske Energiforbrugere, Samvirkende Energi- og Miljøkontorer, SRF Skattefaglig Forening, VELTEK, Videncentret for Landbrug og Vindmølleindustrien.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Med den foreslåede bestemmelse indsættes en ny § 1 a i elafgiftsloven med tre definitioner.

Med den foreslåede bestemmelse i § 1 a, nr. 1, indsættes en definition af begrebet aftagenummer, som er et vigtigt begreb i lov om elforsyning, når engrosmodellen træder i kraft den 1. april 2016. Der er tale om en faglig term i lov om elforsyning, som det er relevant at definere i elafgiftsloven, hvor begrebet ofte skal anvendes som følge af elafgiftslovens tilpasning til engrosmodellen. Det er baggrunden for forslaget om, at definitionen indsættes i elafgiftsloven.

Ved et aftagenummer forstås et nummer, som entydigt identificerer et målepunkt, som er omfattet af en netvirksomheds pligt til at måle levering og aftag af el. Begrebet dækker udelukkende over de såkaldte hovedmålere, som anvendes til afregningsformål. De såkaldte bimålere, der anvendes til individuel forbrugsmåling i visse boligforeninger eller lignende, hvor boligforeningens forbrug afregnes samlet, vil ikke være omfattet af definitionen af aftagenummer. I sådanne boligforeninger eller lignende vil hovedmåleren, som måler elektriciteten til samlet afregning, være omfattet af begrebet aftagenummer.

Med den foreslåede bestemmelse i § 1 a, nr. 2, indsættes en definition af begrebet datahub. Det skyldes, at der vil være en datahub, som varetager en central funktion i relation til elafgifter under engrosmodellen. Ved denne datahub forstås en it-platform, der ejes og drives af Energinet.dk, som håndterer måledata, stamdata, nødvendige transaktioner samt kommunikation mellem elmarkedets aktører i Danmark.

Med den foreslåede bestemmelse i § 1 a, nr. 3, indsættes en definition af begrebet elhandelsvirksomhed. Det skyldes, at elhandelsvirksomheden er en central aktør i relation til elafgifter under engrosmodellen.

Ved en elhandelsvirksomhed forstås en virksomhed, som sælger elektricitet til den, der er omfattet af et aftagenummer, og som tillige er registreret for denne aktivitet med salg af elektricitet i nævnte datahub. Ved den, der omfattes af et aftagenummer, forstås den, der hæfter for betalingen for leverancen af el til et aftagenummer. Det er ikke alle virksomheder, der handler med elektricitet, som omfattes af definitionen. F.eks. omfatter definitionen ikke udlejere af lejemål, som køber elektricitet via en hovedmåler og sælger elektriciteten videre til lejerne på basis af f.eks. målt forbrug på bimålere. En elhandelsvirksomhed er populært sagt el-detailhandleren i forhold til de elkunder, som har et aftagenummer.

Til nr. 2

Med den foreslåede bestemmelse indsættes et nyt stk. 4 i § 2 i elafgiftsloven.

Det nye stk. 4 vedrører en gældende afgiftsfritagelse for et nærmere opgjort forbrug af elektricitet fra det kollektive net, som er betinget af, at der produceres elektricitet på VE-anlæg, og den producerede elektricitet leveres til det kollektive net. Afgiftsfritagelsen fremgår af elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c, sammenholdt med stk. 3. Disse bestemmelser foreslås ikke ændret.

Det er en betingelse for den gældende afgiftsfritagelse, at der produceres elektricitet, som leveres til det kollektive net, og at elektriciteten er produceret på produktionsanlæg ved anvendelse af vedvarende energikilder i form af vindkraft, vandkraft, biogas, biomasse, solenergi, bølge- og tidevandsenergi samt geotermisk varme. Disse VE-anlæg er nævnt i elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c.

Den gældende afgiftsfritagelse finder anvendelse for det forbrug af elektricitet fra det kollektive elnet, som er omfattet af elafgiftslovens § 2, stk. 3, 1. pkt.

Forbruget er nærmere afgrænset i elafgiftslovens § 2, stk. 3, 2. pkt. Forbruget svarer til produktionen af ovennævnte elektricitet fra et VE-anlæg, når elektriciteten leveres til det kollektive net og opgjort inden for hver time ikke overstiger et specifikt forbrug af elektricitet fra det kollektive elnet i samme tidsrum. Dette specifikke forbrug af elektricitet udgøres af dels elproducentens forbrug og dels forbruget hos lejere i en udlejningsejendom, når VE-anlægget er placeret i forbindelse med udlejningsejendommen, og den udlejede ejendom udlejes af elproducenten.

Det foreslåede stk. 4 i § 2 i elafgiftsloven vedrører dette specifikke forbrug af afgiftsfri elektricitet, som altså er det forbrug af elektricitet fra det kollektive elnet, som er omfattet af elafgiftslovens § 2, stk. 3, 1. pkt.

Hidtil har der været et aftaleforhold om den registrerede virksomheds netydelser mellem den registrerede virksomhed og forbrugerne af elektricitet med ret til ovenævnte afgiftsfritagelse. Den registrerede virksomhed har faktureret elafgifter af el til forbrugeren med undtagelse af nævnte nærmere opgjorte forbrug af afgiftsfri el.

Med engrosmodellen er der kun ét aftaleforhold om leveret el til et aftagenummer, nemlig mellem elhandelsvirksomheden og elkunden. Endvidere er der et aftaleforhold om den registrerede virksomheds salg af netydelser mellem den registrerede virksomhed og elhandelsvirksomheden, ligesom den registrerede virksomhed fakturerer elafgifter til elhandelsvirksomheden med undtagelse af nævnte nærmere opgjorte forbrug af afgiftsfri elektricitet til de relevante forbrugere.

Under engrosmodellen er den registrerede virksomheds direkte kontakt til forbrugerne af el begrænset. Der henvises til afsnit 2.1. under de almindelige bemærkninger.

Med det nye stk. 4 foreslås, at afgiftsfritagelsen er betinget af, at den afgiftsfri elektricitet udleveres til et aftagenummer, som kun vedrører de forbrugere, som er berettigede til at modtage nævnte afgiftsfri elektricitet. Reglen skal medvirke til at sikre, at det kun er disse forbrugere, som faktisk forbruger den pågældende afgiftsfri elektricitet.

Baggrunden er, at under engrosmodellen vil der kunne være tilfælde, hvor flere forbrugere aftager elektricitet via det samme aftagenummer, eksempelvis fordi de har oprettet et system med bimålere, eller fordi den juridiske person, der er registreret på aftagenummeret, har aftalt en intern fordelingsnøgle med andre forbrugere, der aftager elektricitet via det samme aftagenummer uden brug af bimålere.

Det bemærkes, at Energinet.dk ved hjælp af datahubben skal stille oplysninger om det elforbrug, som afgiftsfritagelsen gælder for, til rådighed for den registrerede virksomhed med henblik på at give den registrerede virksomhed mulighed for at fakturere afgiftsmæssigt korrekt til elhandelsvirksomheden for det afgiftsfrie elforbrug. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 8.

Til nr. 3

Ordet gas erstattes af ordet elektricitet. Der er alene tale om en rettelse af en sproglig fejl. Denne fejl fremkom med lov nr. 462 af 9. september 2004 om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af naturgas og bygas, lov om afgift af elektricitet, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug (Gennemførelse af Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 og forenklinger af energiafgifterne) § 2, nr. 4.

Til nr. 4

Med den foreslåede bestemmelse indsættes to nye stykker, stk. 2 og 3, i den gældende § 5 i elafgiftsloven. Den gældende § 5 regulerer de afgiftsmæssige forhold mellem registrerede virksomheder. De registrerede virksomheder er virksomheder, som skal registreres efter elafgiftsloven, hvilket bl.a. indebærer, at de skal indbetale elafgifter til SKAT.

Ifølge den gældende elafgiftslovs § 5 skal registrerede virksomheder ikke opkræve elafgifter af elektricitet, som leveres til registrerede virksomheder, der erhvervsmæssigt afsætter elektricitet, eller til såkaldte forbrugsregistrerede virksomheder. Der gælder således en generel afgiftsfritagelse ved overførsler af elektricitet mellem registrerede virksomheder.

Under engrosmodellen er den registrerede virksomheds direkte kontakt til modtagerne af el som sagt begrænset.

Med det nye stk. 2, 1. pkt., foreslås, at afgiftsfritagelsen for leverancer af elektricitet til registrerede virksomheder, der erhvervsmæssigt afsætter elektricitet, er betinget af, at elektriciteten leveres til et aftagenummer, som kun vedrører netop en sådan registreret virksomhed. Den foreslåede regel skal medvirke til at sikre, at det kun er disse registrerede virksomheder, som faktisk modtager den pågældende afgiftsfri elektricitet.

Med det foreslåede nye stk. 2, 2. pkt. fastslås, at betingelsen i stk. 2, 1. pkt., ikke vedrører elektricitet, der overføres direkte mellem to registrerede virksomheder, som er omfattet af elafgiftslovens § 3, stk. 1, nr. 1, og stk. 2. Der er tale om netvirksomheder, som er registrerede efter elafgiftsloven. Det er herved forudsat, at den pågældende elektricitet ikke leveres til et aftagenummer til forbrug, og at den dermed ikke indgår i engrosafregningen, herunder faktureringen fra en registreret virksomhed til en elhandelsvirksomhed. I praksis kan der være tale om, at en registreret netvirksomhed får leveret elektricitet fra Energinet.dk's transmissionsnet via en anden registreret netvirksomheds distributionsnet. Den leverede elektricitet måles på en såkaldt udvekslingsmåler, som er registreret i datahubben. De registrerede netvirksomheder fakturerer for deres transportydelser. Der skal ikke betales elafgift af elektricitetsleverancen mellem de to registrerede netvirksomheder.

Med det foreslåede nye stk. 3 foreslås, at afgiftsfritagelsen for elektricitet til forbrugsregistrerede virksomheder er betinget af, at elektriciteten leveres til et aftagenummer, som kun vedrører en forbrugsregistreret virksomhed. Den foreslåede regel skal igen medvirke til at sikre, at det alene er de rigtige virksomheder, som faktisk modtager afgiftsfri elektricitet.

Ovennævnte nye regler, som foreslås indsat som stk. 2 og 3 i elafgiftslovens § 5, skal ses på baggrund af, at under engrosmodellen vil der kunne være tilfælde, hvor flere forbrugere aftager elektricitet via det samme aftagenummer, eksempelvis fordi de har oprettet et system med bimålere, eller fordi den juridiske person, der er registreret på aftagenummeret, har aftalt en intern fordelingsnøgle med andre forbrugere, der aftager elektricitet via det samme aftagenummer uden brug af bimålere.

Det bemærkes, at Energinet.dk ved hjælp af datahubben skal stille oplysninger til rådighed for en registreret virksomhed om dens leverancer af afgiftsfri elektricitet, der omfattes af det foreslåede stk. 2 og 3, til de forskellige registrerede virksomheder med henblik på at give den registrerede virksomhed mulighed for at fakturere afgiftsmæssigt korrekt til elhandelsvirksomheden for de pågældende afgiftsfrie leverancer. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 8.

Til nr. 5

Med det foreslåede nr. 5 ophæves stk. 3 i § 6 i elafgiftsloven. Stk. 3 vedrører anvendelsesområdet for nedsat elvarmeafgift. Endvidere foreslås, at der som nye stykker indsættes stk. 3 og 4 i § 6 i elafgiftsloven.

I de gældende stk. 1 og 2 i § 6 er det fastsat, at der gælder en almindelig elafgift og en undtagelse til denne i form af reduceret elafgift for forbrug over 4.000 kWh årligt i elopvarmede helårsboliger. Herefter benævnes den reducerede sats elvarmesats. Stk. 1 og 2 foreslås ikke ændret.

Efter det gældende stk. 3 i § 6 fastsætter skatteministeren regler for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde el efter stk. 1 og 2. Det foreslås i nr. 5, at denne bemyndigelse til skatteministeren ophæves.

I medfør af det gældende stk. 3 har skatteministeren udstedt bekendtgørelse nr. 456 af 10. juli 1986 om afgiftsberigtigelse af elektricitet til opvarmning af helårsboliger. Bekendtgørelsen fastsætter, hvilke betingelser, som skal være opfyldt, for at elvarmesatsen kan finde anvendelse.

Det fremgår bl.a. af bekendtgørelsen, at for at el til helårsboliger kan afgiftsberigtiges efter elvarmesatsen, skal boligenheden være registreret i Bygnings- og Boligregistret (BBR) som elopvarmet helårsbolig. Det vil sige, at boligen skal være registreret i BBR som en boligenhed, hvor elopvarmning er hovedvarmekilden. Elvarmesatsen anvendes også for elektricitet, som forbruges i erhvervslokaler, der har en installation (elmåler) fælles med en elopvarmet helårsbolig. Det gælder f.eks. en helårsbolig, hvorfra der også drives erhverv. Med det foreslåede nr. 5 indsættes et nyt stk. 3 i § 6, som indebærer, at det tilsvarende indsættes i elafgiftsloven som nr. 1 i det nye stk. 3.

Bekendtgørelsen indeholder desuden en række regler med bl.a. krav til de registrerede virksomheders registrering af de helårsboliger, som er berettigede til at forbruge el med elvarmesats. Disse regler har som forudsætning, at der er et aftaleforhold om levering af netydelser mellem den registrerede virksomhed og forbrugeren af el til elvarmesats. Denne forudsætning bortfalder imidlertid med engrosmodellen, hvori der kun gælder ét aftaleforhold om leveret el, nemlig mellem elhandelsvirksomheden og kunden med aftagenummer. Det betyder, at disse regler i bekendtgørelsen mister relevans med engrosmodellen.

På grundlag af ovenstående foreslås med nr. 5, at der sker ophævelse af det gældende stk. 3 i § 6 i elafgiftsloven. Dermed ophæves den hidtidige bemyndigelse i stk. 3, hvorefter skatteministeren fastsætter regler for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde el efter stk. 1 og 2. Som konsekvens heraf bortfalder nævnte bekendtgørelse nr. 456 af 10. juli 1986 om afgiftsberigtigelse af elektricitet til opvarmning af helårsboliger.

Med det foreslåede nr. 5 indsættes som nye stykker, stk. 3 og 4, i § 6 i elafgiftsloven.

Med engrosmodellen er der et aftaleforhold om den registrerede virksomheds salg af netydelser mellem den registrerede virksomhed og elhandelsvirksomheden. Den registrerede virksomhed fakturerer elafgifter til elhandelsvirksomheden, herunder til elvarmesatsen. Datahubben fordeler det samlede afgiftsgrundlag pr. elhandelsvirksomhed, og Energinet.dk skal stille oplysningerne om dette grundlag til rådighed for de registrerede virksomheder. Dermed har de registrerede virksomheder et faktuelt grundlag for styringen af deres fakturering af elvarmesats. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 8.

Med det foreslåede stk. 3, nr. 1, indsættes det som betingelse for, at elvarmesatsen kan finde anvendelse for el til helårsboliger, at boligenheden er registreret i BBR som elopvarmet helårsbolig. Det svarer til de gældende regler, der er omtalt foran, og som dermed indholdsmæssigt fortsætter uden ændringer under engrosmodellen.

Det tilsigtes, så vidt det er muligt, at praksis på området generelt videreføres uændret under engrosmodellen. Der vil dog kunne forekomme enkelte ændringer i forhold til den nuværende praksis. F.eks. vil der normalt ikke kunne opnås elvarmesats med tilbagevirkende kraft. Elvarmesatsen kan først anvendes fra det tidspunkt, hvor det særlige afgiftsforhold er registreret i datahubben - bortset fra eventuelle særtilfælde i forbindelse med overgangen til engrosmodellen.

Med det foreslåede stk. 3, nr. 2, foreslås endvidere, at det indsættes som en betingelse for anvendelse af elvarmesatsen, at elektriciteten til elvarmesats leveres til et aftagenummer, som kun omfatter den enkelte forbruger, hvis boligenhed er registreret i BBR som elopvarmet helårsbolig. Engrosmodellen isoleret set udelukker ikke, at der vil kunne være tilfælde, hvor flere forbrugere aftager el via det samme aftagenummer eller, hvor en forbruger har flere aftagenumre med registrering af forskellige forbrug, som aggregeres på fakturaen. Den foreslåede betingelse skal medvirke til at sikre, at det er de rigtige forbrugere, som faktisk forbruger elektricitet med elvarmesats. Elektricitet, som udleveres til et varmeproducerende fælles anlæg, som forsyner udelukkende elopvarmede helårsboliger i BBR med varme, kan dog leveres efter regler for elvarmesatsen. Dermed fastholdes den hidtidige praksis på området, jf. Skatterådets afgørelse SKM 2013.752. SR.

Som nævnt gælder der en undtagelse i form af reduceret elafgift for forbrug over 4.000 kWh årligt i elopvarmede helårsboliger. Undtagelsen fremgår af stk. 1. 1. pkt. Med det nye stk. 4, 1. pkt., foreslås, at når en køber af elektricitet skifter elhandelsvirksomhed inden for et år fordeles de 4.000 kWh forholdsmæssigt mellem delperioderne før og efter et skift afhængigt af delperiodernes længde. Dermed gives der - som led i tilpasningerne til engrosmodellen - regler om, hvordan den registrerede virksomhed skal fakturere vedrørende elvarmesatsen ved elkunders skift af elhandelsvirksomhed.

En tilsvarende regel som den i stk. 4, 1. pkt., foreslås med stk. 4, 2. pkt., for skift, som fremkommer, når en elhandelsvirksomhed overtager det forretningsmæssige forhold til den, som er omfattet af et aftagenummer, fra en registreret netvirksomhed.

Derudover er det hensigten, at den hidtidige praksis i forbindelse med skift af målere m.v. fastholdes, så vidt det er muligt.

Til nr. 6

Efter gældende ret fakturerer de registrerede virksomheder de almindelige elforbrugere direkte for elafgifter og angiver og betaler afgifterne til SKAT efter elafgiftsloven. Med engrosmodellen vil elhandelsvirksomheden optræde som et mellemled, således at den registrerede virksomhed fakturerer elhandelsvirksomhederne for afgifterne i stedet for at fakturere forbrugerne direkte. Med engrosmodellen er der et aftaleforhold om leveret el alene mellem elhandelsvirksomheden og elkunden med aftagenummer.

Det foreslås, at elafgiftslovens § 7, stk. 3, med krav til afgiftsmæssig fakturering nyaffatttes som led i tilpasningerne til engrosmodellen.

Den gældende bestemmelse fastsætter krav til indholdet af fakturaer i forbindelse med udlevering af afgiftspligtig el fra en registreret virksomhed, herunder krav om oplysning om afgiftens størrelse, og regler om fakturering, når andre end registrerede virksomheder udleverer elektricitet til momsregistrerede virksomheder. Som led i tilpasningerne til engrosmodellen bør disse krav til fakturering ændres, og det er nødvendigt med visse nye krav vedrørende afgiftsmæssig fakturering.

Med 1. pkt. foreslås, at den registrerede virksomhed ved udlevering af afgiftspligtig el skal udstede en faktura til elhandelsvirksomheden med oplysning om udstedelsesdato, leverandørens navn, købers navn og adresse, samt afgiftens størrelse. Hvis et særligt afgiftsforhold gør sig gældende ved udleveringen af el, skal afgiftens omfang oplyses separat for den udleverede el. Det gælder for hver af de forskellige typer særlige afgiftsforhold. F.eks. gælder særlige afgiftsforhold i form af nedsat elafgift for et årligt forbrug af el på over 4.000 kWh i elopvarmede helårsboliger i BBR. Hvad der forstås ved særlige afgiftsforhold er nærmere omtalt under bemærkningerne til nr. 8. Det nye i forhold til de gældende regler er, at der skal oplyses om købers navn og adresse og afgiftens størrelse i relation til særlige afgiftsforhold. Der skal ikke længere oplyses om varemodtagerens navn og leveringsstedet.

2.-5. pkt. fastsætter regler for elhandelsvirksomheders fakturering. Reglerne skal bl.a. ses i lyset af, at elhandelsvirksomhederne overtager faktureringen af elafgifter til elforbrugerne fra de registrerede virksomheder. Reglerne har bl.a. til formål at sikre dels transparens med hensyn til viderefaktureringen af elafgifter og dels, at de erhvervsvirksomheder, som er berettigede til tilbagebetaling af elafgifter, får de fakturaer fra elhandelsvirksomheden, som et tilbagebetalingsbeløb skal opgøres på baggrund af.

Med 2. pkt. foreslås, at der i forbindelse med salg af afgiftspligtig elektricitet fra en elhandelsvirksomhed skal udstedes en faktura med oplysninger om udstedelsesdato, sælgers navn og adresse, varemodtagers navn, leveringssted, aftagenummer og afgiftens størrelse pr. aftagenummer. Bestemmelsen i 2. pkt. forhindrer ikke, at der udstedes en separat faktura med blot disse oplysninger. Fakturabeløbet skal indeholde moms.

De foreslåede regler i 3.-5. pkt. indeholder værnsregler, som skal medvirke til, at der ikke sker tilbagebetaling af fakturerede elafgifter til virksomheder forud for indbetalingen af elafgifterne til SKAT. Der henvises til afsnit 3.1.1. under de almindelige bemærkninger.

Med 3. pkt. foreslås, at fakturaen ved salg af afgiftspligtig elektricitet til momsregistrerede virksomheder skal indeholde oplysning om varemodtagers CVR- eller SE-nr. for momsregistreringen, og at fakturaen ved salg af afgiftspligtig elektricitet til virksomheder, som er forbrugere af kørestrøm, der anvendes af eltog til personbefordring, skal indeholde oplysning om CVR- eller SE-nr. for virksomheden. Der er tale om om erhvervsvirksomheder, som er berettigede til tilbagebetaling af elafgifter, der opgøres med udgangspunkt i fakturaer. Disse erhvervsvirksomheder oplyser selv deres aktuelle relevante CVR- eller SE-nr. til elhandelsvirksomheden, således at elhandelsvirksomheden ikke på egen hånd selv skal fremskaffe numrene. Eventuelt kan parterne aftale, at elhandelsvirksomheden løbende opdaterer numrene for virksomhederne. Reglen udgør en del af en række værnsregler, som også omfatter det foreslåede 4. og 5. pkt.

Med 4. pkt. foreslås, at i forbindelse med en elhandelsvirksomheds salg af afgiftspligtig elektricitet til en momsregistreret virksomhed eller en virksomhed med nævnte momsfri personbefordring med eltog må en faktura ikke påføres oplysning om afgiftsbeløb, før en registreret virksomhed har udstedt en faktura, som omfatter afgiftsbeløbet. Med 4. pkt. foreslås endvidere, at det samme skal gælde i relation til afgiftsmæssig fakturering til virksomheder, som viderefakturerer elafgift efter den foreslåede bestemmelse i 6. pkt., som er omtalt nedenfor. Det bemærkes, at afgiftsbeløb på fakturaen fra den registrerede virksomhed udgør aggregerede afgiftsbeløb for flere aftagenumre.

Reglen i det foreslåede 4. pkt., som er en værnsregel, indebærer, at det afgiftsbeløb, som en registreret virksomhed fakturerer til elhandelsvirksomheden, og det afgiftsbeløb, som elhandelsvirksomheden efterfølgende fakturerer videre til de momsregistrede kunder m.v., skal være identiske pr. aftagenummer. I visse situationer korrigeres engrosafregningsgrundlaget i datahubben imidlertid mere end et år efter, at forbruget har fundet sted, og først på dette tidspunkt afregnes endeligt mellem den registrerede virksomhed og elhandelsvirksomheden. Det er for lang tid, hvis elhandelsvirksomhedens endelige afgiftsmæssige fakturering til kunden, skal følge dette tidsmæssigt. F.eks. er det ikke hensigtsmæssigt, hvis den endelige faktura til et konkursbo først sendes efter 1 ½ år. Derfor foreslås med 5. pkt. en modifikation af værnsreglen for så vidt angår den endelige afregning for en forbrugsperiode på betingelse af, at den registrerede netvirksomhed har sendt en faktura for perioden med afgift til elhandelsvirksomheden. Modifikationen betyder, at elhandelsvirksomheden ved endelig fakturering for en forbrugsperiode kan fakturere et afgiftsbeløb, som er baseret på en måleraflæsning oplyst i datahubben på det givne tidspunkt, selvom elhandelsvirksomheden ikke har modtaget en faktura med nøjagtig dette afgiftsbeløb.

Med 6. pkt. foreslås, at hvis salg af afgiftspligtig elektricitet finder sted fra andre end elhandelsvirksomheder, skal sælger, såfremt køber er en momsregistreret virksomhed , eller såfremt elektriciteten anvendes som kørestrøm til personbefordring med eltog, udstede en faktura med oplysning om udstedelsesdato, sælgers navn og adresse, varemodtagers navn, leveringssted og afgiftens størrelse samt det af varemodtager oplyste CVR- eller SE-nr. for momsregistreringen eller for forbrugeren af kørestrømmen.

En på flere punkter lignende regel, men dog for fakturering fra andre end registrerede virksomheder, findes i det gældende 3. pkt., som ophæves. Baggrunden er, at elhandelsvirksomhederne træder i de registrerede virksomheders sted i relation til fakturering af elafgifter til elkunderne, hvorfor formuleringen af reglen ikke er tidssvarende under engrosmodellen.

Med 7. pkt. foreslås, at fakturering af afgiftsbeløb efter nævnte regel i det foreslåede 6. pkt. ikke må ske, før sælgeren af elektricitet har modtaget en faktura med afgiftsbeløbet. Med andre ord må sælger ikke forudfakturere afgift til momsregistrerede virksomheder m.fl.

6. og 7. pkt. vedrører situationer, hvor en elhandelsvirksomhed i overensstemmelse med lovforslaget sender sin faktura med afgift for et aftagenummer til visse kunder. Hvis kunden f.eks. er en udlejer af fast ejendom, som opdeler fakturaen og viderefakturerer afgift til momsregistrerede lejere i en bygning, hvori forbruget af elektricitet måles ved bimålere, som ikke er registreret i datahubben, så er forholdet ikke nødvendigvis reguleret af værnsreglen i 5. pkt. Da disse situationer bør omfattes af en tilsvarende værnsregel afhjælpes det med det foreslåede 6. - og 7. pkt.

Reglerne i 3.-7. pkt. indgår i en række af værnsregler, som også omfatter regler foreslået i § 1, nr. 8, 11 og 13. Der henvises til bemærkningerne til disse numre.

Med 8. pkt. foreslås, at afgiftens størrelse skal oplyses på fakturaen til elkunderne i detailleddet svarende til det gældende 2. pkt. i elafgiftslovens § 7, stk. 3. Forslaget indebærer, at afgiftens størrelse ved fakturering i detailleddet skal fremgå med den samlede afgift og afgiften opdelt i den del af den samlede andel, som udgør minimumsafgiften ved proces efter § 11 c, stk. 1, og den del af den samlede andel, som udgør den samlede afgift uden minimumsafgiften efter § 11 c, stk. 1. Det vil således fortsat være tydeligt for virksomhederne, hvilken andel af afgiften efter elafgiftsloven som kan tilbagebetales, hvis hele elforbruget er brugt til tilbagebetalingsberettiget proces. Det vil fortsat være virksomhedens ansvar at være opmærksom på forbrug af el, hvor der ikke kan ske tilbagebetaling efter § 11 c, stk. 1. Det kan f.eks. være forbrug af el til rumvarme, komfortkøling, anvendelse af el til varmeproduktion med henblik på levering af varme, anvendelse af el til privatforbrug eller anvendelse af el til ikke-momspligtige aktiviteter. Endvidere er der de liberale erhverv efter bilaget til elafgiftsloven, som alene kan opnå en mindre godtgørelse for el til rumvarme m.v.

Med 9. pkt. foreslås, at ved konstateret tyveri af elektricitet fra en registreret virksomhed skal den registrerede virksomhed udstede en afgiftsopkrævning for det afgiftspligtige forbrug af elektricitet til den erstatningsansvarlige. Dermed sikres, at der opkræves elafgift af dette forbrug af elektricitet hos forbrugeren.

Til nr. 7

§ 8, stk. 7, i elafgiftsloven foreslås ophævet. Bestemmelsen indeholder en mulighed for at anvende forenklede regler for opgørelse af afgift i den situation, hvor visse registrerede virksomheder fakturerer elafgifter direkte til forbrugerne. Bestemmelsen er ikke længere relevant som følge af engrosmodellen, hvorefter de registrerede virksomheder fakturerer elhandelsvirksomhederne og ikke sender en faktura, som indeholder oplysning om afgifter, til forbrugerne.

Til nr. 8

Med den foreslåede nye § 9 i elafgiftsloven foreslås forskellige bestemmelser, der skal sikre dels et grundlag for de registrerede virksomheders styring af deres afgiftsmæssige fakturering til elhandelsvirksomhederne og dels dokumentation for visse særlige afgiftsforhold af hensyn til opkrævningen af elafgifter. De foreslåede regler omfatter de registrerede virksomheder, Energinet.dk., elhandelsvirksomhederne og SKAT.

Med engrosmodellen vil der fortsat eksistere en række særlige afgiftsforhold, det vil sige afgiftsforhold, som afviger fra den normale situation, hvor registrerede virksomheder opkræver almindelig elafgift med højeste afgiftssats af forbrug af el her i landet. Ved særlige afgiftsforhold gælder en reduceret elafgiftssats, herunder eventuelt satsen nul. F.eks. vil der gælde særlige afgiftsforhold i form af nedsat elafgift for et årligt forbrug af el over 4.000 kWh i elopvarmede helårsboliger i BBR. Hvad der nærmere forstås ved særlige afgiftsforhold, er anført i det foreslåede stk. 1, som er omtalt nedenfor. Det vil således fortsat gælde, at den registrerede virksomhed opkræver reducerede elafgifter med forskellige afgiftssatser for udlevering af el til visse typer forbrug og/eller forbrugere.

Under engrosmodellen har den registrerede virksomhed ikke et direkte kundeforhold til forbrugerne af el. Det er derfor nødvendigt, at der fastsættes regler, der sikrer et grundlag for de registrerede virksomheder afgiftsmæssige fakturering vedrørende særlige afgiftsforhold til elhandelsvirksomhederne og dokumentation for eksistensen af disse særlige afgiftsforhold af hensyn til opkrævningen af elafgift under engrosmodellen.

Det foreslås i stk.1, at datahubben løbende skal stille relevante oplysninger om særlige afgiftsforhold for aftagenumre til rådighed for den registrerede virksomhed. Det skal også gælde ved ændringer i særlige afgiftsforhold for aftagenumre, herunder tilfælde hvor et særligt afgiftsforhold ophører. Der er tale om aftagenumre, som vedrører den registrerede virksomheds salg af netydelser til elhandelsvirksomheden. Med bestemmelsen sikres, at den enkelte registrerede virksomhed kan indhente oplysninger dels pr. aftagenummer, som er forbundet med særlige typer afgiftsforhold, og dels om aggregerede elleverancer, som er omfattet af et særligt afgiftsforhold, pr. elhandelsvirksomhed. Disse oplysninger udgør et faktuelt grundlag for de registrerede virksomheders styring af den afgiftsmæssige fakturering vedrørende de særlige afgiftsforhold til elhandelsvirksomheder.

I det foreslåede stk. 1 præciseres det, at der ved særlige afgiftsforhold bl.a. forstås forhold, som er omfattet af følgende lovgivning:

- Den såkaldte solcelleordning i elafgiftslovens § 2, stk. 3, og det foreslåede stk. 4. Der er tale om den permanente solcelleordning.

- Det forhold, at registrerede virksomheder ikke opkræver elafgifter af el til andre registrerede virksomheder, som afsætter elektricitet, eller til såkaldte forbrugsregistrerede virksomheder, når leverancen er omfattet af det foreslåede stk. 2 eller 3 i § 5 i elafgiftsloven.

- Ordningen med nedsat elafgift for elopvarmede helårsboliger i elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., og det foreslåede stk. 3 og 4 i § 6.

- Den midlertidige solcelleordning i lov nr. 1390 af 23. december 2012 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om afgift af elektricitet og ligningsloven (Støtte til solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi-anlæg m.v.) § 6, stk. 6.

Udtrykket særlige afgiftsforhold omfatter desuden alle afgiftssatser og afgiftsgrundlag i elafgiftsloven og lov nr. 1390 af 23. december 2012, som vedrører området for ovennævnte bestemmelser i elafgiftslovgivningen.

Præciseringen af, hvad der skal forstås ved udtrykket særlige afgiftsforhold, har først og fremmest betydning for dels afgrænsningen af aftagenumre i datahubben, hvortil der leveres elektricitet med nedsat afgiftssats, og dels opgørelsen af afgiftsgrundlaget for disse aftagenumre. Datahubben aggregerer forbruget på de klassificerede aftagenumre pr. elhandelsvirksomhed og stiller aggregeringen til rådighed for de registrerede virksomheder. Datahubben beregner således aggregerede størrelser pr. elhandelsvirksomhed for den registrerede virksomhed. De registrerede virksomheder har ganske vist adgang til et detailgrundlag for afgifterne i datahubben, men de har ikke adgang til oplysninger om, hvilke aftagenumre, som en elhandelsvirksomhed har i sin beholdning af aftagenumre i datahubben.

Baggrunden for de foreslåede bestemmelser i stk. 2-7, som omtales nedenfor, er, at der ellers vil være risiko for, at der sker overtrædelser af elafgiftsloven i forbindelse med data om særlige afgiftsforhold med afgiftsprovenutab for statskassen til følge. Der er således tale om værnsregler. Der henvises til afsnit 3.1.3. om fejlagtig indmelding af afgiftsmæssig status for elkunder i datahubben under de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i stk. 2, at hvis særlige afgiftsforhold eller ændringer i særlige afgiftsforhold gør sig gældende ved en registreret virksomheds udlevering af elektricitet til et aftagenummer ifølge oplysninger fra en elhandelsvirksomhed til datahubben, skal Energinet.dk kunne verificere dette pr. aftagenummer ved brug af uafhængige kilder. Verifikationen indebærer en afstemning af oplysninger fra forskellige steder. Verifikationen har til formål at danne en konkret afvigelsesliste vedrørende særlige afgiftsforhold, som kan afsløre eventuelle afvigelser eller forskelle mellem oplysningerne i datahubben og de modsvarende oplysningerne hos de uafhængige kilder. Ved uafhængige kilder forstås kilder, som en elhandelsvirksomhed ikke kan øve indflydelse på. Det kunne f.eks. være SKAT, BBR eller egne registre hos Energinet.dk baseret på andre uafhængige kilder. Det foreslåede stk. 2 indebærer endvidere, at Energinet.dk også skal kunne verificere oplysninger om størrelsen af afgiftsgrundlaget m.v. vedrørende særlige afgiftsforhold, som stilles til rådighed for de registrerede virksomheder. Energinet.dk skal på forlangende over for SKAT kunne fremvise dokumentation for al verifikationen.

Det foreslås i stk. 3, at hvis Energinet.dk i forbindelse med ovennævnte verifikation konstaterer, at et særligt afgiftsforhold for et aftagenummer ikke kan verificeres, skal Energinet.dk straks meddele dette med angivelse af aftagenummeret og andre relevante oplysninger - det kunne f.eks. være kundens navn og installationsadressen - til både den registrerede virksomhed og elhandelsvirksomheden, som aftagenummeret vedrører. Så vidt det er muligt, skal tidspunktet for det manglende match mellem oplysningerne også oplyses. Meddelelsen til den registrerede virksomhed skal indeholde elhandelsvirksomhedens kontaktoplysninger. I den sammenhæng er det alene Energinet.dks opgave at videregive denne information. Informationen skal videregives, således at de relevante aktører på elmarkedet - den registrerede virksomhed og elhandelsvirksomheden - har mulighed for at kontakte hinanden, tage stilling til situationen og reagere.

Det foreslås i stk. 4, at elhandelsvirksomheden på grundlag af en aftale med køberen af elektricitet skal indmelde i datahubben, hvis særlige afgiftsforhold eller ændringer i særlige afgiftsforhold gør sig gældende for det af aftalen omfattede aftagenummer. Elhandelsvirksomheden må ikke derudover indmelde oplysninger om særlige afgiftsforhold eller ændringer i særlige afgiftsforhold pr. aftagenummer i datahubben. Dermed vil det kun være relevante oplysninger, herunder oplysning om bortfald af et særligt afgiftsforhold for et aftagenummer, modtaget fra nævnte køber, som elhandelsvirksomheden kan indmelde i datahubben. Elhandelsvirksomheden må altså ikke på egen hånd uafhængigt af oplysninger fra en køber af elektricitet indmelde angivelige oplysninger om særlige afgiftsforhold for køberen i datahubben.

Det foreslås i stk. 5, at de oplysninger om særlige afgiftsforhold eller ændringer i særlige afgiftsforhold pr. aftagenummer, som indmeldes af en elhandelsvirksomhed i datahubben, skal elhandelsvirksomheden kunne verificere på grundlag af en aftale med køberen af elektricitet. Elhandelsvirksomhedens verifikation består i en afstemning af oplysninger om køber i datahubben med alle relevante oplysninger, som på et eller andet tidspunkt er modtaget fra køber vedrørende købers særlige afgiftsforhold. Det bemærkes, at der dermed er tale om en anden type verifikation end den omtalte verifikation, som Energinet.dk skal foretage. Endvidere skal elhandelsvirksomheden på forlangende over for told- og skatteforvaltningen kunne fremvise dokumentation for verifikationen.

Det foreslås endvidere i stk. 6, at hvis elhandelsvirksomheden i forbindelse med ovennævnte verifikation konstaterer, at et særligt afgiftsforhold, som er registreret i datahubben, ikke kan verificeres, skal elhandelsvirksomheden straks meddele dette med angivelse af aftagenummeret og andre relevante oplysninger til den registrerede virksomhed, som aftagenummeret vedrører. Så vidt det er muligt, skal tidspunktet for fremkomsten af det manglende match mellem oplysningerne også oplyses. Et manglende match foreligger, når oplysningerne i datahubben ikke stemmer med de faktiske oplysninger fra køber til elhandelsvirksomheden.

Det foreslås endvidere i stk. 7, at hvis en registreret virksomhed får meddelelse fra Energinet.dk eller en elhandelsvirksomhed om, at et særligt afgiftsforhold ikke kan verificeres for et aftagenummer, skal den registrerede virksomhed senest 15 hverdage efter meddele Energinet.dk, at det skal sikres, at det særlige afgiftsforhold ikke gør sig gældende for aftagenummeret i datahubben fra et angivet tidspunkt. På det grundlag skal Energinet.dk melde aftagenummeret ud af gruppen af aftagenumre i datahubben, som er registreret med det særlige afgiftsforhold. Deri ligger et direkte værn for statens afgiftsprovenu. Elhandelsvirksomheden vil samtidigt være orienteret om sagen, og nævnte periode på højst 15 hverdage vil give elhandelsvirksomheden tid til at informere forbrugeren og til afklaring af eventuelle misforståelser.

Sideløbende skal den registrerede virksomhed ved brug af uafhængige kilder undersøge, hvorvidt ovennævnte meddelelse til Energinet.dk vil være berettiget. Undersøgelsen kan f.eks. ske på den måde, at den registrerede virksomhed tager kontakt til kommunen vedrørende tvivl om en BBR-registrering. Hvis det konstateres, at nævnte meddelelse til Energinet.dk ikke vil være berettiget, skal meddelelsen ikke sendes til Energinet.dk.

Hvis der er sendt nævnte meddelelse til Energinet.dk, og den registrerede virksomhed konstaterer, at meddelelsen ikke er eller ikke længere er berettiget, skal den registrerede virksomhed straks give kontrameddelelse til Energinet.dk om, at meddelelsen skal ophæves med virkning fra et angivet rette tidspunkt. Dette skal Energinet.dk efterkomme.

Proceduren indebærer, at elhandelsvirksomheden ikke kan genindmelde det pågældende aftagenummer i datahubben som værende omfattet af det særlige afgiftsforhold.

I de foreslåede stk. 8-10 foreslås bl.a.:

- At Energinet.dk anvender oplysninger i egne registre om særlige afgiftsforhold, som er nævnt i § 2, stk. 3 og 4, eller lov nr. 1390 af 23. december 2012 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om afgift af elektricitet og ligningsloven (Støtte til solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi-anlæg m.v.) § 6, stk. 6, til verifikationen efter stk. 2.

- At de registrerede virksomheder stiller egne oplysninger om særlige afgiftsforhold til rådighed for Energinet.dk til verifikationen efter stk. 2.

- At told- og skatteforvaltningen stiller egne oplysninger om virksomheder, som er registrerede efter elafgiftsloven, til rådighed for Energinet.dk til verifikationen efter stk. 2.

Herefter er der lovhjemmel til, at relevante oplysninger, som befinder sig i Energinet.dk´s registre, eller hos de registrerede virksomheder eller SKAT kan benyttes af Energinet.dk til virksomhedens verifikation vedrørende aftagenumres særlige afgiftsforhold.

Det foreslås desuden i stk. 8-10, at de samme oplysninger er til rådighed for en registreret virksomheds ovennævnte undersøgelser vedrørende aftagenumre i datahubben efter stk. 7. Lovhjemlen hertil er en forudsætning for, at oplysningerne kan anvendes af den registrerede virksomhed, således at disse undersøgelser kan foretages.

Der er ikke behov for at indføre hjemmel i elafgiftsloven vedrørende udlevering af oplysninger om elopvarmede helårsboliger i BBR-registret med henblik på verifikation m.v. For så vidt angår oplysninger om elopvarmede helårsboliger fra den uafhængige kilde BBR bemærkes, at efter lov om BBR er der bred adgang til at bruge registrets oplysninger. Det følger af lov nr. 1080 af 5. september 2013 om Bygnings- og Boligregisteret § 5, at offentlige myndigheder, koncessionerede selskaber og virksomheder mv. på begæring kan gøre sig bekendt med de i BBR registrerede aktuelle oplysninger, som har betydning for en sags afgørelse, myndighedens virksomhed, selskabets virksomhed, den normale drift af virksomheder m.v. eller til brug i andet lovligt øjemed. Ved en manuel kontrol af et registreringsforhold i BBR kan en virksomhed bruge web-adressen www.ois.dk, hvor det er muligt at slå den enkelte bygnings registreringsforhold op. Masseoverførsler af BBR-data kan arrangeres efter aftale med Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Oplysninger om en bygnings registreringsforhold anses ikke for at være personfølsomme. Ved overførsel af disse data forudsættes, at de almindelige regler i persondataloven overholdes. Endelig bemærkes, at de registrerede oplysninger i BBR ikke må benyttes til kontrol af energiforbruget, hvilket ikke forhindrer, at oplysningerne om opvarmningsform udleveres og benyttes til verifikation m.v. efter de foreslåede regler i dette lovforslag.

Det forudsættes, at alle overførsler af data og meddelelser nævnt i forslaget til § 9 i elafgiftsloven overholder persondatalovens almindelige regler.

Det foreslås i stk. 11, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for ovennævnte dokumentation for verifikation i en bekendtgørelse med det formål, at verifikation kan ske og dokumenteres på forsvarlig vis. Skatteministeren vil herunder kunne fastsætte regler med krav til indholdet af aftaler mellem elhandelsvirksomheder og købere af elektricitet. Endvidere vil skatteministeren f.eks. kunne fastsætte regler om, hvor ofte Energinet.dk skal foretage verifikation er stk. 2.

I stk. 12 foreslås to muligheder for undtagelser til reglen i stk. 4. Efter denne regel i stk. 4 skal elhandelsvirksomheden alene på grundlag af en aftale med køberen af elektricitet indmelde det i datahubben, hvis særlige afgiftsforhold eller ændringer i særlige afgiftsforhold gør sig gældende for det af aftalen omfattede aftagenummer.

Det foreslås nærmere i stk. 12, at skatteministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang reglen i stk. 4 ikke skal finde anvendelse for et aftagenummer, som en registreret virksomhed har overdraget oplysninger om til Energinet.dk, og som er registreret i datahubben inden den 1. april 2016. Dermed tilsigtes, at dobbelt administration undgås. Det er som udgangspunkt ikke nødvendigt, at elhandelsvirksomheder indhenter og indmelder oplysninger for disse kunder med særlige afgiftsforhold i datahubben, hvis oplysningerne findes hos de registrerede netvirksomheder, og oplysningerne allerede er registreret i datahubben. Der henvises til lovforslagets § 5, stk. 5 og 6, og bemærkninger til disse stykker.

Det foreslås endvidere i stk. 12, at skatteministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang, reglen i stk. 4 vedrørende indmelding af aftagenumre i datahubben ikke skal finde anvendelse for et aftagenummer, der ved en elkundes skift af elhandelsvirksomhed overtages af en elhandelsvirksomhed, og som allerede er korrekt indmeldt i datahubben forud for et eller flere skift af elhandelsvirksomhed. Sigtet hermed er at undgå dobbeltadministration, forudsat at det ikke kan give anledning til fejl. Der er tale om en valgmulighed, og den berørte elkunde skal være indforstået med fremgangsmåden.

De foreslåede regler i det nye § 9 a, i elafgiftsloven indeholder værnsregler, som skal medvirke til, at der ikke sker tilbagebetaling af fakturerede elafgifter til virksomheder forud for indbetalingen af elafgifterne til SKAT. Der henvises til afsnit 3.1.1. under de almindelige bemærkninger.

Det foreslås med det nye § 9 a, stk. 1, i elafgiftsloven, at en elhandelsvirksomhed skal kunne verificere, at den ikke overtræder de nye værnsregler i relation til forudfakturering i § 7, stk. 3, 3. og 4. pkt., jf. dog 5. pkt., for hvert aftagenummer i dens beholdning af aftagenumre i datahubben. Endvidere skal elhandelsvirksomheden på forlangende over for SKAT kunne fremvise dokumentation for verifikationen.

Det foreslås med det nye § 9 a, stk. 2, i elafgiftsloven, at andre virksomheder, som sælger elektricitet i detailleddet, og som er nævnt i forslaget til § 7, stk. 3, 6. pkt., skal kunne verificere, at de ikke overtræder den nye værnsregel i relation til forud fakturering i forslaget til § 7, stk. 3, 7. pkt. Virksomheden skal på forlangende over for told- og skatteforvaltningen kunne fremvise dokumentation for verifikationen.

Ovennævnte nye værnsregler i § 7, stk. 3, er omtalt under bemærkningerne til § 1, nr. 6, hvortil der henvises.

Endelig foreslås i det nye § 9 a, stk. 3, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for dokumentation for foretaget verifikation efter stk. 1 eller 2.

Reglerne i forslaget til § 9 a udgør en del af en række værnsregler, som også omfatter regler foreslået i § 1, nr. 6, 11 og 13. Der henvises til bemærkningerne til disse numre.

Til nr. 9

Der er tale om en rettelse af en henvisning til et stykke i § 11 a, stk. 8, i elafgiftsloven. Henvisningen til stk. 16 rettes til stk. 15. Dermed rettes alene en forkert henvisning.

Til nr. 10

Det foreslås, at henvisningen i § 11 a, stk. 10, til andre end registrerede virksomheder, som fakturerer elafgifter, ændres til en henvisning til andre end elhandelsvirksomheder, som fakturerer elafgifter.

Forslaget er en følge af, at det med indførelse af engrosmodellen ikke længere er de registrerede virksomheder, som sender fakturaer med elafgifter til forbrugerne af elektricitet, idet elhandelsvirksomhederne på det punkt træder i de registrerede virksomheders sted.

Til nr. 11 og 13

De foreslåede regler i nr. 11 og 13 indeholder værnsregler, som skal medvirke til, at der ikke sker tilbagebetaling af fakturerede elafgifter til virksomheder forud for indbetalingen af elafgifterne til SKAT. Der henvises til afsnit 3.1.1.under de almindelige bemærkninger.

Med det foreslåede nr. 11 foreslås indsat et 3. pkt. i § 11 b, stk. 2, i elafgiftsloven. Ifølge det gældende stk. 2 godtgøres elafgift af kørestrøm, der anvendes af eltog til personbefordring, bortset fra 0,4 øre pr. kWh. Denne type personbefordring er momsfritaget efter momsloven. Med det foreslåede 3. pkt. foreslås, at godtgørelsen er betinget af:

- At det fremgår af købsaftalen, at forbrugeren er en virksomhed, som forbruger kørestrøm, der anvendes af eltog til personbefordring, med angivelse med forbrugerens CVR- eller SE-nr., og

- at fakturaer vedrørende de aftalte leverancer af elektricitet indeholder oplysning om forbrugerens aktuelle CVR- eller SE-nr.

Med det foreslåede nr. 13 foreslås indsat en ny § 11 d i elafgiftsloven. Elafgiftsloven rummer en række gældende ordninger om godtgørelse af elafgift til momsregistrerede virksomheder. Det er hensigten, at den nye § 11 d skal gælde for momsregistrerede virksomheder, som er omfattet af de til enhver tid gældende ordninger med godtgørelse i elafgiftsloven. Med § 11 d foreslås, at for elektricitet, som en momsregistreret virksomhed køber, er godtgørelsen af afgift betinget af:

- At det fremgår af købsaftalen, at køber er en momsregistreret virksomhed med angivelse af CVR- eller SE-nr. for momsregistreringen, og

- at fakturaer vedrørende de aftalte leverancer af elektricitet indeholder oplysning om køberens aktuelle CVR- eller SE-nr. for momsregistreringen.

Hvis der sker fejl i forbindelse med ovennævnte, vil fejlen kunne rettes. F.eks. kan en faktura med fejl annulleres samtidig med, at en ny korrekt faktura udstedes.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 6 og 8.

Til nr. 12

Med lov nr. 555 af 2. juni 2014 er der vedtaget en lempelse af elafgiften ned til EU's minimumsafgift for elektricitet fra land til forbrug ombord på krydstogtskibe og andre større erhvervsmæssige skibe i havne (landstrøm). Lempelsen skal godkendes i EU. Der er søgt om godkendelse, men den er endnu ikke opnået.

Ovennævnte lempelse har i form af en nedsættelse af afgiften på elektriciteten. Elektriciteten leveres via en havnevirksomhed til skibene. Denne reducerede afgift faktureres til havnevirksomheden, som fakturerer den reducerede afgift videre til de omfattede skibe.

Der henvises til bemærkningerne til § 1 og § 9, stk. 2 og 5, i Forslag til ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og forskellige andre love. (Afgiftsnedsættelse for elektricitet fra land til visse erhvervsskibe i havne, mulighed for kraft-varme-værker for at opgøre afgifter på timebasis, ændring af afgiftsregler for biogas m.v. af hensyn til energibeskatningsdirektivet, forsøgsordning med udvidet benyttelse af afgiftsfri institutionsbusser m.v. i frikommuner og forlængelse af forhøjet befordringsfradrag for pendlere i yderkommuner) (Lovforslag nr. L 171). Lovforslaget blev fremsat af skatteministeren den 26. marts 2014.

Som element i tilpasningerne til engrosmodellen foreslås med nr. 12 indsat stk. 3-5 i § 11 b i elafgiftsloven. Bestemmelsen indebærer en afgiftsteknisk ændring af afgiftslempelsen. Forslaget indebærer nærmere, at lempelsen ændres fra en delvis afgiftsfritagelse til en ordning med fuld elafgift på købet af el og efterfølgende godtgørelse af elafgift ned til EU's minimumsafgift for det omhandlede elforbrug om bord på disse skibe i havne. Godtgørelsen ydes ikke direkte til de omfattede skibe, men til den virksomhed i havnen, som aftagenummeret for elektriciteten omfatter. Det er herved forudsat, at havnevirksomheden videresælger elektriciteten til skibene alene med tillæg af ikke godtgjort elafgift, således at skibene ikke stilles anderledes afgiftsmæssigt. Det er således ikke det enkelte skib, der skal have godtgørelse, men den, som sælger el til skibet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 4, nr. 1, hvorefter nævnte delvise afgiftsfritagelse med reduceret afgift ikke kan finde anvendelse fra den 1. april 2016, hvor engrosmodellen indføres.

Der henvises til afsnit 3.1.5. under de almindelige bemærkninger og til de specielle bemærkninger til § 4, nr. 1.

Til nr. 14

Efter den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1, 2. pkt., har SKAT adgang til at foretage eftersyn hos virksomheder, der begærer tilbagebetaling af afgift efter § 11, svarende til SKATs adgang til oplysninger hos registrerede virksomheder til brug for SKATs afgiftskontrol i henhold til § 12, stk. 1, 1. pkt. Efter § 12, stk. 1, 1. pkt. har SKAT, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes ved driften af den registreringspligtige virksomhed, og til at efterse virksomhedens forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance. I øvrigt fremgår det af § 12, stk. 3, at, i det omfang oplysningerne nævnt i stk. 1 foreligger elektronisk, omfatter SKATs adgang til disse oplysninger også en elektronisk adgang hertil.

Med forslaget ophæves § 12, stk. 1, 2. pkt., og i stedet indsættes et nyt 2. og 3. pkt., hvormed SKATs adgang til at foretage afgiftsmæssig kontrol af aktørerne på elmarkedet udvides.

Med det foreslåede nye 2. pkt. bevares det materielle indhold i reglen i det ophævede 2. pkt. samtidig med, at det supplerende fastsættes, at SKAT tilsvarende skal kunne foretage eftersyn hos elhandelsvirksomheder og de, der udsteder en faktura efter forslaget til § 7, stk. 3, 6. pkt., i elafgiftsloven. Samtidig præciseres det, at kontrolmuligheden også gælder for virksomheder, som begærer tilbagebetaling af afgift efter andre bestemmelser i elafgiftsloven end § 11. Det kunne f.eks. være en virksomheds begæring af tilbagebetaling af elafgifter for kørestrøm til eltog efter § 11 b, stk. 2.

Med det nye 3. pkt. foreslås, at SKAT til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse skal have adgang til oplysninger i datahubben af betydning for beregning af afgift for et aftagenummer og oplysninger i Energinet.dk, som vedrører verifikation efter § 9, stk. 2, eller meddelelser efter § 9, stk. 3, hvis SKAT skønner, at det er nødvendigt. Oplysninger i datahubben kunne f.eks. være oplysninger om det målte elforbrug på det enkelte aftagenummer eller samlet målt elforbrug og tilhørende afgiftsbeløb for aftagenumre tilknyttet en registreret virksomhed.

Disse forslag om, at SKAT skal kunne få adgang til nævnte oplysninger henholdsvis hos elhandelsvirksomhederne og Energinet.dk, udgør led i tilpasningerne til engrosmodellen. Under engrosmodellen vil elhandelsvirksomhederne og Energinet.dk være blandt de centrale aktører på elmarkedet i relation til elafgiften.

Til nr. 15

Ved indførelse af engrosmodellen vil kontakten til elkunderne blive varetaget af elhandelsvirksomhederne. Disse virksomheder skal således varetage den samlede afregning af forbrugerne for leveret elektricitet, herunder elafgift, medens det er de registrerede virksomheder, som skal angive og indbetale elafgiften til staten. Herved bliver afgiftsindbetaling til staten og fakturering af elafgift til forbrugeren fordelt på to forskellige grupper juridiske enheder.

Til fastlæggelse af, om elafgiftsprovenuet til statskassen er korrekt, vil det efter indførelsen af engrosmodellen være behov for, at SKAT får kontrolbeføjelser til at kunne foretage kontrol både hos den registrerede virksomhed, hos elhandelsvirksomheden og hos erhvervsdrivende.

Dette behov for kontrolbeføjelser understreges af, at nærværende lovforslag indebærer, at elhandelsvirksomheder og andre, som handler med elektricitet i detailleddet, som hovedregel ikke må påføre fakturaer til momsregistrerede elkunder m.fl. elafgift, før en registreret virksomhed har udstedt en faktura, som omfatter afgiftsbeløbet for forbrugsperioden.

De nugældende kontrolbestemmelser giver kun SKAT hjemmel til at foretage kontrol hos registrerede virksomheder. Det er derfor nødvendigt, at der gives told- og skatteforvaltningen hjemmel til også at kunne indhente oplysninger og foretage kontrol af regnskabsmateriale hos erhvervsdrivende og elhandelsvirksomheder.

Med de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 15 indsættes nye stk. 3-5 i § 12 svarende til de kontrolbeføjelser, som SKAT har efter gasafgiftslovens § 19, stk. 3-5. Elafgiftsloven og gasafgiftsloven er sammenlignelig, da både el og gas leveres via distributionsnet. Derfor bør kontrolbestemmelserne som udgangspunkt også være identiske.

Det foreslås endvidere, at adgangen skal omfatte regnskabsmateriale om elhandelsvirksomheders indkøb af netydelser med tillæg af afgift og viderefakturering af elafgift til et aftagenummer.

Endelig foreslås, at den, som udsteder en faktura efter det foreslåede 6. pkt. i § 7, stk. 3, i elafgiftsloven på begæring skal meddele SKAT oplysning om viderefakturering af afgift til køberen af elektricitet.

Til nr. 16

Det foreslås, at SKATs adgang til oplysninger skal omfatte oplysninger nævnt i det foreslåede stk. 4 i elafgiftslovens § 12, der er registreret elektronisk. Der henvises til nr. 15 foran.

Til nr. 17

Der foreslås indsat en bestemmelse, der giver SKAT ret til at indhente oplysninger fra Energinet.dk til brug for SKATs kontrol med værnsreglerne mod elhandelsvirksomhedernes forudfakturering af afgift, Disse værnsregler fremgår af forslaget til § 7, stk. 3, 3.-5. pkt., i elafgiftsloven

Baggrunden er, at datahubben hos Energinet.dk håndterer måledata m.v. og varetager nødvendige funktioner og kommunikation til brug for de registrerede virksomheders fakturering til elhandelsvirksomhederne af elafgift samt elhandelsvirksomhedernes fakturering af elafgift til forbrugerne af elektriciteten.

Der foreslås desuden bestemmelser ligesom i andre afgiftslove om, at politiet yder SKAT bistand til gennemførelse af kontrol.

Til nr. 18

Elafgiftslovens § 15, stk. 1, litra a, fastsætter, at forsætlige eller groft uagtsomme overtrædelser af loven i form af afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger eller fortielse af oplysninger til brug for afgiftskontrollen straffes med bøde.

Det foreslås at udvide bestemmelsens anvendelsesområde til også at omfatte de situationer, hvor Energinet.dk eller en elhandelsvirksomhed eller visse andre, som sælger elektricitet i detailleddet, har undladt at verificere visse oplysninger eller forhold eller har undladt at meddele, hvis visse oplysninger ikke kan verificeres, jf. de foreslåede regler i § 9, stk. 2, 3, 5 og 6, og § 9 a, stk. 1 eller 2, i elafgiftsloven. Hvis disse undladelser gør sig gældende, kan det betyde en væsentlig forringelse af kvaliteten af afgiftskontrollen.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 8, hvoraf det fremgår dels, hvad der skal verificeres og meddeles, og dels hvem der skal verificere og sende meddelelse.

Til nr. 19

Med forslaget foreslås straffebestemmelser indsat i § 15, stk. 1, litra b, i elafgiftsloven vedrørende overtrædelse af de foreslåede værnsregler mod dels forudfakturering og dels fejlagtig indmelding af elkunder i datahubben, som fremgår af den foreslåede affattelse af forslag til henholdsvis § 7, stk. 3, 4. pkt., jf. dog 5. pkt., eller 7. pkt., og § 9, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 6 og 8, og de specielle bemærkninger til disse numre. De foreslåede straffebestemmelser omfatter som udgangspunkt elhandelsvirksomheder og virksomheder, som køber elektricitet af elhandelsvirksomheder, og sælger elektriciteten videre.

Værnsreglen i elafgiftslovens § 7, stk. 3, 4. pkt., indebærer, at elhandelsvirksomheden først må viderefakturere afgift til momsregistrerede kunder og vedrørende forbrugere af kørestrøm til eltog til momsfritaget personbefordring, når de selv er tilfaktureret afgift fra den registrerede virksomhed. Det samme gælder for elhandelsvirksomhedens viderefakturering af afgift, hvis elhandelsvirksomheden sælger elektricitet til nogen, som sælger elektriciteten videre, og udsteder en faktura med elafgift til momsregistrerede kunder eller for forbrug af kørestrøm til eltog til momsfritaget personbefordring. Der er dog foreslået en modifikation af værnsreglen i § 7, stk. 3, 5. pkt., for elhandelsvirksomheder.

Der er endvidere en supplerende værnsregel mod forudfakturering i § 7, stk. 3, 7. pkt. Denne regel gælder for andre end elhandelsvirksomheder, som i detailleddet fakturerer elafgift til momsregistrerede kunder eller for forbrug af kørestrøm til eltog til momsfritaget personbefordring.

Der er således et forbud mod forudfakturering af afgiften for disse situationer. Formålet med værnsreglerne er at fortrænge statens risiko for afgiftstab.

Bestemmelserne skal ses i sammenhæng med de foreslåede § 11 b, stk. 2, 3. pkt., og § 11 d, jf. lovforslagets nr. 11 og 13, der stiller krav for tilbagebetaling til købsaftalen indgået mellem sælger af elektricitet og de momsregistrerede virksomheder m.v. Det vil således fremgå klart af købsaftalerne, når værnsreglen skal finde anvendelse.

Værnsreglerne i elafgiftslovens § 9, stk. 4, omhandler ligeledes en handlepligt - denne gang for elhandelsvirksomheden i forhold til en korrekt indberetning til datahubben. Efter bestemmelsen skal elhandelsvirksomheden på grundlag af en aftale med køber om elektricitet indmelde i datahubben, hvis særlige afgiftsforhold gør sig gældende for det pågældende aftagenummer, eller der sker ændringer i de særlige afgiftsforhold. Elhandelsvirksomheden må ikke indmelde yderligere om særlige afgiftsforhold eller ændringer i særlige afgiftsforhold for et aftagenummer i datahubben.

De særlige afgiftsforhold, som er omfattet af bestemmelsen, er oplistet i den foreslåede affattelse af elafgiftslovens § 9, stk. 1, jf. forslagets § 1, nr. 8. Dette omfatter eksempelvis ordningen med nedsat elafgift for elopvarmede helårsboliger i BBR. Det er et fællestræk for de særlige afgiftsforhold, at der er tale om begunstigende ordninger for elkunder i afgiftsmæssig henseende.

Det foreslås, at en overtrædelse af værnsreglerne enten ved forsæt eller grov uagtsomhed af ordensmæssige grunde straffes med en bøde.

Grov uagtsomhed vil f.eks. kunne foreligge i de situationer, hvor en elhandelsvirksomhed har overtrådt værnsreglen mod forudfakturering og forudfaktureret til f.eks. en momsregistreret elkunde til trods for, at elhandelsvirksomheden forinden via købsaftalen har fået oplyst virksomhedens CVR- eller SE-nr. for momsregistreringen.

Grov uagtsomhed vil desuden kunne foreligge i den situation, hvor elhandelsvirksomheden ikke har indmeldt ændringer i et særligt afgiftsforhold i datahubben til trods for, at elhandelsvirksomheden på grundlag af købsaftalen har modtaget oplysninger vedrørende ændringerne i særlige afgiftsforhold, og det har medført afgiftstab for staten. Dette kan eksempelvis betyde, at en kunde i en periode uberettiget er omfattet af en lempeligere afgiftsordning. Grov uagtsomhed ligeledes kunne foreligge i den situation, hvor elhandelsvirksomheden har indmeldt et særligt afgiftsforhold i datahubben, men uden at dette særlige afgiftsforhold fremgår af den indgåede købsaftale med kunden.

SKAT har på baggrund af elafgiftslovens § 16 hjemmel til at afgøre straffesager med et administrativt bødeforlæg i tilfælde, hvor sanktionen alene er bøde, og hvor den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og samtidig erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist at betale en nærmere angiven bøde. Den pågældende kan nægte at betale bøden for at få sagen prøvet ved domstolene. Da der er tale om en straf, er det domstolene, der skal fastsætte principperne for udmåling af bøden. Den administrative praksis skal således være i overensstemmelse med retspraksis.

Det forudsættes, at bøden som udgangspunkt bør være i størrelsesordenen 10.000 kr. i et førstegangstilfælde pr. aftagenummer pr. påbegyndt måned, mens den i 2. -gangstilfælde bør fordobles. For senere tilfælde forudsættes det, at der fastsættes en bøde, der er væsentligt højere end det dobbelte, idet der i sådanne tilfælde foreligger skærpende omstændigheder, da der i disse tilfælde er en stærk formodning for, at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

Når der ved fastsættelsen af bøden bliver lagt vægt på aftagenummeret, skyldes det, at der i den foreslåede engrosmodel kun er ét aftaleforhold om leveret el til elkunden, hvilket er mellem elhandelsvirksomheden og køberen af el, dvs. eksempelvis en momsregistreret virksomhed.

For de relativt få tilfælde, hvor det er andre end elhandelsvirksomheder, som i detailledet fakturerer elafgift til kunder uden aftagenumre, vil det i stedet for aftagenummeret pr. påbegyndt måned være det enkelte kundeforhold pr. påbegyndt måned, der lægges vægt på.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Til § 2

Til nr. 1

Med den foreslåede bestemmelse indsættes et nyt 2. pkt. i § 6, stk. 6, i lov nr. 1390 af 23. december 2012 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om afgift af elektricitet og ligningsloven (Støtte til solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi-anlæg m.v.).

Det nye 2. pkt. vedrører en gældende midlertidig afgiftsfritagelse for et nærmere opgjort forbrug af elektricitet fra det kollektive net. Afgiftsfritagelsen er baseret på daværende regler om afgiftsfritagelse i § 2, stk. 1, litra e, i elafgiftsloven.

Hidtil har der været et aftaleforhold om den registrerede virksomheds netydelser mellem den registrerede virksomhed og forbrugere med ret til ovenævnte afgiftsfritagelse, og den registrerede virksomhed har faktureret elafgifter til forbrugeren med undtagelse af nævnte nærmere opgjorte forbrug af afgiftsfri elektricitet.

Med engrosmodellen er der kun ét aftaleforhold om leveret el, nemlig mellem elhandelsvirksomheden og forbrugeren. Endvidere er der et aftaleforhold om den registrerede virksomheds salg af netydelser til elhandelsvirksomheden mellem den registrerede virksomhed og elhandelsvirksomheden, og den registrerede virksomhed fakturerer elafgifter til elhandelsvirksomheden med undtagelse af nævnte nærmere opgjorte forbrug af afgiftsfri elektricitet til forbrugere. Under engrosmodellen er den registrerede virksomheds direkte kontakt til forbrugerne af el begrænset.

Med det nye 2. pkt. foreslås, at afgiftsfritagelsen er betinget af, at den afgiftsfri elektricitet udleveres til et aftagenummer, som kun omfatter den enkelte forbruger, som er berettiget til at modtage nævnte afgiftsfri elektricitet. Forslaget skal medvirke til at sikre, at det kun er disse forbrugere, som faktisk modtager afgiftsfri elektricitet. Forslaget udgør et led i tilpasningerne til engrosmodellen. Forslaget medfører ingen begrænsninger i forhold til den gældende afgiftsfritagelse.

Det bemærkes, at Energinet.dk ved hjælp af datahubben skal stille oplysninger om elforbrug, som afgiftsfritagelsen gælder for, til rådighed for den registrerede virksomhed. Det giver den registrerede virksomhed mulighed for at styre den afgiftsmæssige fakturering til elhandelsvirksomheden. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 8.

Til § 3

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring i lovforslagets § 3, nr. 8, hvor det foreslås, at en afgiftspligtig person kan få tilladelse til ikke at bruge omvendt betalingspligt ved salg af gas og elektricitet, når salget sker til den afgiftspligtige persons egen delregistrerede videreforhandler af disse varer.

Til nr. 2 og 3

Momssystemdirektivet indeholder i artikel 38, stk. 2, en definition af en afgiftspligtig videreforhandler med gas eller elektricitet. I henhold til definitionen er en afgiftspligtig videreforhandler en afgiftspligtig person, hvis hovedbeskæftigelse i forbindelse med køb af gas eller elektricitet er at videresælge disse varer, og hvis eget forbrug af disse varer er ubetydeligt. Et ubetydeligt forbrug vil i denne sammenhæng betyde, at den afgiftspligtige videreforhandler alene bruger den mængde indkøbt gas eller elektricitet til eget forbrug, som er nødvendig for driften af virksomheden.

Da det er levering til sådanne afgiftspligtige videreforhandlere, som direktivet giver mulighed for, at medlemslandene kan indføre omvendt betalingspligt på, foreslås det i nr. 3, at definitionen indsættes i momslovens § 14.

Da bestemmelsen i momslovens § 14, stk. 1, nr. 5, vedrører stedet for, hvor moms af leverancer til afgiftspligtige videreforhandlere af gas og elektricitet skal betales, foreslås det i nr. 2, at der indsættes en henvisning til definitionen af en afgiftspligtig videreforhandler.

Til nr. 4

Efter den gældende regel i momslovens § 46, stk. 1, nr. 6, er der omvendt betalingspligt på indenlandsk levering af CO2-kvoter og CO2-kreditter. Reglen blev indført i 2010, efter at der var konstateret omfattende karruselsvig i mange EU-lande med statslige momstab til følge - herunder i Danmark. Ved omvendt betalingspligt flyttes pligten til at afregne salgsmoms fra sælger til køber, således at køber på samme tid i sit momsregnskab både skal angive salgsmoms og tage fradrag for købsmoms. Dermed samles pligten til at angive salgsmoms og retten til at fradrage købsmomsen hos én og samme virksomhed, hvorved muligheden for MTIC-svig eliminers.

Gas- og elektricitetscertifikater handles på tilsvarende måde som CO2-kvoter og CO2-kreditter, og der er som følge deraf en tilsvarende risiko for momssvig, såfremt der ikke indføres omvendt betalingspligt.

Den foreslåede ændring i § 46, stk. 1, nr. 6, indebærer, at der indføres omvendt betalingspligt på indenlandsk levering af gas- og elektricitetscertifikater til afgiftspligtige personer.

Virksomheder, der producerer grøn gas eller elektricitet (fra vindmøller, solceller, biogasanlæg m.v.) får af staten tildelt et antal certifikater svarende til deres produktion. Normalt beholder producenterne certifikater svarende til deres eget energiforbrug, og sælger resten til slutforbrugere af gas eller elektricitet. Almindelige virksomheder kan således købe certifikater og markedsføre sig med, at de støtter grøn energi. Certifikaterne kan sælges videre inden for gyldighedsperioden, som oftest er 1 år.

Hvis et certifikat er direkte knyttet til leveringen af gas eller elektricitet, og dermed sælges sammen med vareleveringen, anses salget af certifikatet som en biydelse, som skal behandles momsmæssigt på samme måde som hovedydelsen. Er der i sådanne tilfælde ikke omvendt betalingspligt på salget af gas eller elektricitet, vil der heller ikke være det på salget af det tilhørende certifikat.

Til nr. 5 og 6

De foreslåede ændringer er konsekvensændringer som følge af den foreslåede ændring i lovforslagets § 3, nr. 7, hvor det foreslås, at der indføres omvendt betalingspligt for indenlandsk levering af gas og elektricitet til en afgiftspligtig videreforhandler her i landet, bortset fra tilfælde hvor gassen eller elektriciteten leveres til videreforhandlerens aftagenummer eller målersted.

Til nr. 7

Af hensyn til bekæmpelse af MTIC-svig foreslås det, at der indføres omvendt betalingspligt på indenlandsk handel med gas og elektricitet til afgiftspligtige videreforhandlere af varerne.

Hovedreglen i momsloven § 46, stk. 1, er, at det er sælgeren af en vare eller ydelse, der er ansvarlig for at indbetale momsen til staten. Dog findes der adskillige undtagelser til hovedreglen, hvor der er indført omvendt betalingspligt, således at det er køberen af en vare eller en ydelse, som er gjort betalingspligtig for momsen.

I den gældende momslov er der regler om omvendt betalingspligt for køb af varer og ydelser fra udlandet (§ 46, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, samt § 46, stk. 2), køb af investeringsguld m.v. (§ 46, stk. 1, nr. 4), køb af gas og elektricitet fra en udenlandsk leverandør (§ 46, stk. 1, nr. 5), køb af CO2-kvoter og CO2-kreditter fra en virksomhed etableret her i landet (§ 46, stk. 1, nr. 6), køb af metalskrot fra en virksomhed etableret her i landet (§ 46, stk. 1, nr. 7), køb af mobiltelefoner fra en virksomhed etableret her i landet (§ 46, stk. 1, nr. 8), køb af integrerede kredsløbsanordninger fra en virksomhed etableret her i landet (§ 46, stk. 1, nr. 9) og køb af spillekonsoller, tablet-pc'er eller bærbare computere fra en virksomhed etableret her i landet (§ 46, stk. 1, nr. 10).

Det foreslås med et nyt § 46, stk. 1, nr. 11, at de gældende bestemmelser i momsloven om omvendt betalingspligt udvides med køb af gas og elektricitet, når disse varer handles mellem virksomheder etableret her i landet, og køber er en afgiftspligtig videreforhandler af varerne. En videreforhandler er en virksomhed, hvis hovedbeskæftigelse i forbindelse med køb af gas eller elektricitet er at videresælge disse varer, og hvis eget forbrug af disse varer er ubetydeligt, jf. bemærkningerne til § 3, nr. 3. Forslaget om at begrænse omfanget af brugen af omvendt betalingspligt til salg til afgiftspligtige videreforhandlere svarer til bestemmelsen i artikel 199 a, stk. 1, litra f, i momssystemdirektivet.

En yderligere brug af omvendt betalingspligt til at omfatte videreforhandleres leverancer til virksomheder, der som slutforbrugere i deres produktion af andre varer eller ydelser anvender gas og elektricitet, vil kræve særlig EU-tilladelse. Virksomheder, der som videreforhandlere af gas eller elektricitet køber gas eller elektricitet med henblik på salg til slutforbrugere, vurderes imidlertid ikke at være specielt svig­udsatte. Disse videreforhandlere vil typisk være relativt fast og fysisk etablerede på markedet samtidig med, at deres mulighed for salgsvolumen er afhængig af eksistensen af faktiske kunder (slutforbrugere). Videreforhandlere, der sælger til slutforbrugere, vil desuden være registreret hos Energinet.dk. Det vurderes derfor ikke nødvendigt at lade omvendt betalingspligt omfatte leverancer til slutforbrugerne.

Leverancer af gas og elektricitet, der sker til en videreforhandlers aftagenummer eller målersted, anses for at være leveret til slutforbrug. Det foreslås derfor i forslaget til den nye § 46, stk. 1, nr. 11, at sådanne leveringer ikke er omfattet af den omvendte betalingspligt. Dette betyder, at salg af elektricitet til et hovedaftagenummer i f.eks. en koncern, et butikscenter eller hos en ejendomsudlejningsvirksomhed ikke er omfattet af omvendt betalingspligt, selv om elektriciteten bagefter sælges eller fordeles til de enkelte enheder, butikker eller lejere.

Til nr. 8

Brugen af omvendt betalingspligt giver virksomhederne visse administrative byrder, idet it- og bogføringssystemer skal indrettes til at håndtere en anden fakturering og momsrapportering end ved normal indenlandsk handel. Derfor bør brugen af omvendt betalingspligt begrænses mest muligt.

Virksomheder kan få tilladelse til at skille en eller flere områder af deres virksomhed ud i momsmæssigt selvstændige delregistreringer for at håndtere momsrapportering mest effektivt. Det gælder f.eks. i situationer, hvor en virksomhed producerer forskellige produkter på forskellige lokaliteter, og hvor der af praktiske hensyn føres særskilt regnskab med produktion, salg og markedsføring m.v. Herudover udskiller virksomheder med stor eksport ofte eksportenheden i en delregistrering.

Omvendt betalingspligt i forbindelse med salg til en virksomheds egen delregistrering vil medføre øgede administrative byrder, og i forhold til salg til en eksportdelregistrering vil reglen betyde, at eksportvirksomheden ikke længere vil have negativt momstilsvar. Herved vil der ikke længere blive udbetalt forskudsmoms.

Da virksomheder, der producerer gas eller elektricitet ikke vurderes at være særlig svigudsatte, foreslås det, at brugen af omvendt betalingspligt begrænses, således at sådanne afgiftspligtige personer med delregistreringer, efter anmodning kan få tilladelse af SKAT til ikke at bruge reglen ved leverancer til egne delregistreringer, der er videreforhandlere af gas eller elektricitet. Endvidere foreslås, at andre virksomheder, herunder videreforhandlere af gas og elektricitet, der har udskilt eksportdelen i en særskilt delregistrering, kan få tilladelse til at undlade at bruge omvendt betalingspligt, når delregistreringen har været i kraft mindst et år. Betingelsen om at delregistreringen skal have været i kraft mindst et år, vil sikre, at SKAT har oplysninger om hele den afgiftspligtige persons virksomhed, som kan danne grundlag for en vurdering af denne. Der kan være tale om oplysninger om tidligere indbetalinger af moms, afgifter, A-skat m.v. samt om øvrige registreringsforhold, koncernforhold og lignende.

Det foreslås endvidere, at SKAT kan nægte at give tilladelse, såfremt oplysningerne om den afgiftspligtige person giver SKAT mistanke om, at tilladelsen vil blive anvendt i svigøjemed. SKAT kan desuden tilbagekalde en given tilladelse i overensstemmelse med de almindelige grundsætninger i forvaltningsretten om tilbagekaldelser af tilladelser.

Forslaget til nyt § 46, stk. 3, betyder, at afgiftspligtige personer med en tilladelse i forbindelse med salg til egne delregistreringer, der er videreforhandlere af sådanne varer, vil kunne undgå de administrative byrder, der ellers følger af brugen af omvendt betalingspligt, og at eksportdelregistreringer fortsat vil kunne få udbetalt forskudsmoms.

Til nr. 9-13

De foreslåede ændringer er konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 3, nr. 8, hvor der foreslås indsat et nyt stk. 3 i § 46.

Til nr. 14

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 7, hvor der foreslås indsat et nyt nr. 11 i § 46, stk. 1.

Til § 4

Til nr. 1

Med lov nr. 555 af 2. juni 2014 er der vedtaget en lempelse af elafgiften ned til EU's minimumsafgift for landstrøm til forbrug ombord på krydstogtskibe og andre større erhvervsmæssige skibe i havne. Lempelsen skal godkendes i EU, før den kan sættes i kraft. Godkendelsen er søgt, men den er endnu ikke opnået. Lempelsen vil være tidsbegrænset. Den kan gives for seks år eller en kortere periode.

Lempelse har i form af en nedsættelse af afgiften på elektriciteten til skibene, jf. § 1 i lov nr. 555 af 2. juni 2014.

Det er foreslået i § 1, nr. 12, at lempelsen ændres til en ordning med tilbagebetaling af afgift, når engrosmodellen indføres den 1. april 2016.

På den baggrund foreslås det i § 4, nr. 1, at lempelsen i form af en nedsættelse af afgiften på elektriciteten til skibene ikke kan finde anvendelse efter den 31. marts 2016.

Til § 5

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2015.

Ændringen af momsloven vedrørende omvendt betalingspligt på indenlandske leverancer af gas og elektricitet til afgiftspligtige videreforhandlere af varerne samt på gas- og elektricitetscertifikater foreslås hermed at træde i kraft fra den 1. juli 2015, hvorfor leveringer foretaget fra og med denne dato vil være omfattet af reglen om omvendt betalingspligt. Virksomhederne skønnes med dette ikrafttrædelsestidspunkt at have tilstrækkelig tid til at indrette sig på reglerne.

Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 1-11 og 13-19, og § 2 vedrørende tilpasning af elafgiftslovgivningen til engrosmodellen træder i kraft den 1. april 2016. Det er samtidig med indførelsen af engrosmodellen.

Det foreslås i stk. 3, at skatteministeren bemyndiges til at sætte ordningen med afgiftsgodtgørelse for landstrøm i § 1, nr. 12, i kraft svarende til indholdet af Rådets tilladelse til afgiftslempelsen for landstrøm. Det vil kunne ske samtidig med ikrafttrædelsen af engrosmodellen den 1. april 2016 eller på en senere dato. Hvis Rådets tilladelse ikke foreligger den 1. april 2016, kan ikrafttrædelsen første ske på en senere dato, når tilladelsen foreligger.

Det foreslås i stk. 4, at godtgørelse for landstrøm finder anvendelse indtil tidspunktet for udløbet af den periode, hvori afgiftslempelsen kan anvendes ifølge Rådets tilladelse efter artikel 19 i energibeskatningsdirektivet. Skatteministeren bekendtgør dette tidspunkt i forbindelse med ikrafttrædelsen af godtgørelsen for landstrøm.

Det foreslås endvidere, at skatteministeren på baggrund af en ny tilladelse fra Rådet kan bekendtgøre, at godtgørelse for landstrøm finder anvendelse indtil tidspunktet for udløbet af den periode, hvori afgiftslempelsen kan anvendes ifølge den nye tilladelse. Det forudsættes, at der ikke er en periode mellem den tidligere og den efterfølgende tilladelse, som ikke er dækket af en tilladelse.

Med stk. 5 og 6 foreslås visse overgangsregler i forbindelse med indførelse af engrosmodellen.

Med stk. 5 foreslås, at de relevante registrerede virksomheder efter elafgiftsloven inden den 1. april 2016 skal have overført oplysninger til Energinet.dk om afgiftsforhold for enhver kunde. Det er som udgangspunkt ikke nødvendigt, at elhandelsvirksomheder indhenter og indmelder oplysninger for kunder med særlige afgiftsforhold i datahubben, når oplysningerne findes hos de registrerede netvirksomheder, og oplysningerne kan overføres til registrering i datahubben. Sigtet med bestemmelsen er, at dobbeltadministration vedrørende indmelding af kunder med særlige afgiftsforhold minimeres. Efter bestemmelsen skal de relevante registrerede virksomheder overføre oplysninger til datahubben om dels kunder med særlige afgiftsforhold og dels andre kunder, som har almindelige afgiftsforhold. Bestemmelsen omfatter således også kunder med almindelige afgiftsforhold, idet Energinet.dk har oplyst, at det vil mindske risikoen for fejl i relation til korrekt registrering af data om kunder med særlige afgiftsforhold i datahubben.

Med stk. 6 foreslås, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om denne overførsel af data til Energinet.dk. Skatteministeren vil herunder kunne fastsætte, at overførslen af data skal være gennemført på et tidspunkt før den 1. april 2016 afhængigt af den tid, som Energinet.dk har brug for til at håndtere disse datas indmelding i datahubben. Desuden vil skatteministeren f.eks. kunne fastsætte regler, som sikrer, at der ikke er elkunder, som skal opleve, at de ikke længere kan købe elektricitet med nedsat afgift svarende til deres særlige afgiftsforhold, fordi en registreret virksomhed eventuelt har undladt at overføre relevante data om kundens afgiftsforhold til datahubben rettidigt.

Ved overførsel af oplysninger på baggrund af stk. 5 og 6 forudsættes, at de almindelige regler i persondataloven overholdes.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet), som ændret ved direktiv 98/48/EF.

2) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 2013/43/EU af 22. juli 2013 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår en fakultativ og midlertidig anvendelse af ordningen for omvendt betalingspligt ved levering af bestemte varer og tjenesteydelser, som kan være udsat for svig, EU-Tidende 2013, nr. L 201, side 4-6.