Fremsat den 18. marts 2015 af klima-, energi- og bygningsministeren (Rasmus Helveg Petersen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser og lov om elforsyning

(Ny ansøgningsprocedure og grænse på 500 kW for støtte til bl.a. solcelleanlæg og husstandsvindmøller, investeringstilskud og driftsstøtte til kraft-varme-værker, afregningsvilkår for Horns Rev 3 og ophævelse af treledstariffen m.v.)

§ 1

I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 122 af 6. februar 2015, som ændret ved § 1 i lov nr. 576 af 18. juni 2012, § 1 i lov nr. 641 af 12. juni 2013 og § 1 i lov nr. 900 af 4. juli 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 5, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:

»5) Projektets påbegyndelse: Enten påbegyndelse af arbejdet på investeringsprojektet eller det første bindende tilsagn om køb af udstyr eller indgåelse af andre forpligtelser, som gør investeringen irreversibel, alt efter hvad der indtræder først.«

Nr. 5 bliver herefter nr. 6.

2. I § 35, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »§ 37, stk. 2, nr. 3,«: »eller af havvindmølleparken Horns Rev 3, som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 4,«.

3. I § 35 b, stk. 2, 2. pkt., ændres »2019« til: »2016«.

4. I § 37, stk. 2, indsættes som nr. 4:

»4) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Horns Rev 3 udbudt den 6. december 2013 ydes et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 77 øre pr. kWh.«

5. I § 37, stk. 4, 1. pkt., ændres »de i stk. 2, nr. 1 og 2, nævnte havvindmølleparker og 20 TWh for den i stk. 2, nr. 3, nævnte havvindmøllepark« til: »de havvindmølleparker, der er nævnt i stk. 2, nr. 1 og 2, og 20 TWh for de havvindmølleparker, der er nævnt i stk. 2, nr. 3 og 4«.

6. § 37, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Der ydes ikke pristillæg for elproduktion fra de havvindmølleparker, der er nævnt i stk. 2, nr. 3 og 4, i timer, hvor den markedspris, der er fastsat efter § 51, stk. 2, nr. 1, ikke er positiv. For den havvindmøllepark, der er nævnt i stk. 2, nr. 3, gælder dette dog højst i 300 timer pr. kalenderår.«

7. I § 41 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Pristillæg for elektricitet fra vindmøller nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere er betinget af Energinet.dk's tilsagn forud for projektets påbegyndelse.«

8. Før § 43 indsættes som ny overskrift:

»Fælles regler for pristillæg m.v. til vindmøller«

9. I § 43, stk. 1, 2 og 4, ændres », 36, 37, 37 a og 38-42« til: »og 36-42«.

10. I § 43, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Klima-, energi- og bygningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at Energinet.dk skal opgøre produktionsomkostninger for energiproduktion til elektricitet fra anlæg omfattet af §§ 35 a, 35 b og 41, og hvordan disse skal opgøres.«

11. I § 43 a, stk. 2, indsættes efter »stk. 7«: »og 8«.

12. I § 43 a, stk. 7, 4. pkt., indsættes efter »anlægget«: », jf. dog stk. 8«.

13. I § 43 a indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:

»Stk. 8. For anlæg, som er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere, er valg af pristillæg efter stk. 7 betinget af Energinet.dk's tilsagn forud for projektets påbegyndelse.«

Stk. 8 bliver herefter stk. 9.

14. I § 44, stk. 2, indsættes efter »stk. 5«: »og 6«.

15. I § 44, stk. 5, 2. pkt., indsættes efter »anlægget«: », jf. dog stk. 6«.

16. I § 44 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. For anlæg, som er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere, er valg af pristillæg efter stk. 5 betinget af Energinet.dk's tilsagn forud for projektets påbegyndelse.«

17. I § 47, stk. 6, ændres »den 11. juni 2013 eller senere« til: »efter den 10. juni 2013, dog senest den 31. december 2015«, og »stk. 7 og 8« ændres til: »stk. 8 og 9«.

18. I § 47 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk. 7. For elektricitet fremstillet på solcelleanlæg med en installeret effekt på under 500 kW, som er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere, ydes pristillæg som nævnt i stk. 6, dog således at pristillægget er betinget af Energinet.dk's tilsagn forud for projektets påbegyndelse. Tilsagn og pristillæg kan ikke gives for elektricitet fremstillet på anlæg, som Energinet.dk har givet tilsagn om, er omfattet af den pulje, som er nævnt i stk. 8 og 9.«

Stk. 7-10 bliver herefter stk. 8-11.

19. § 47, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Energinet.dk kan forud for et projekts påbegyndelse give tilsagn om mulighed for forhøjet pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg inden for en pulje på 20 MW årligt i 5 år fra og med 2013. I 2016 og 2017 kan Energinet.dk alene give tilsagn om mulighed for forhøjet pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg med en installeret effekt på under 500 kW.«

20. I § 47, stk. 8, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 9, 1. og 2. pkt., ændres »stk. 7« til: »stk. 8«.

21. § 47, stk. 8, 4. pkt., der bliver stk. 9, 4. pkt., ophæves.

22. I § 47, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »stk. 4-8« til: »stk. 4-9«, og efter »måde« indsættes: », jf. dog stk. 11«.

23. I § 47 indsættes efter stk. 9, der bliver stk. 10, som nyt stykke:

»Stk. 11. For elektricitet fra anlæg, som er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere, ydes alene pristillæg efter stk. 10, hvis anlægget har en installeret effekt på under 500 kW. Pristillægget er endvidere betinget af Energinet.dk's tilsagn forud for projektets påbegyndelse.«

Stk. 10 bliver herefter stk. 12.

24. I § 48, stk. 3, ændres »den 22. april 2004 eller senere« til: »i perioden fra og med den 22. april 2004 til og med den 9. november 2015«.

25. I § 49, stk. 4, 2. pkt., ændres »stk. 4-7 eller stk. 9, nr. 1 eller 2,« til: »stk. 4-8 eller stk. 10, nr. 1 eller 2,«.

26. Før § 50 indsættes som ny overskrift:

»Fælles regler om pristillæg m.v. til biogas og andre VE-elproduktionsanlæg«

27. I § 50, stk. 2, ændres »stk. 9« til: »stk. 10«, og »stk. 7« ændres til: »stk. 8«.

28. I § 50, stk. 3, indsættes efter 2. pkt.:

»2. pkt. gælder dog ikke pristillæg efter §§ 43 a og 45, når elektriciteten er produceret af et kraft-varme-værk, som ydes støtte efter § 3, stk. 3, nr. 4, i lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser.«

29. I § 50, stk. 3, 3. pkt., der bliver 4. pkt., udgår »dog«.

30. I § 50, stk. 4, 1. pkt., ændres »§§ 58 og 58 a« til: »§ 58«.

31. I § 50 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at Energinet.dk skal opgøre produktionsomkostninger for energiproduktion til elektricitet fra anlæg omfattet af §§ 43 a, 44, 45 og 47, og hvordan disse skal opgøres.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

32. I § 50 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at Energinet.dk skal opgøre produktionsomkostninger for energiproduktion til elektricitet fra anlæg omfattet af §§ 43 a-43 d, 44, 45 og 47, og hvordan disse skal opgøres.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

33. § 50, stk. 6, der bliver stk. 7, ophæves.

34. I § 51, stk. 1, § 53, stk. 1, § 55, stk. 1 og 2, § 56, stk. 1, og § 57, stk. 1, 1. pkt., ændres »36, 37, 37 a, 38-43« til: »36-43«.

35. I § 51, stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 4-7 og stk. 9, nr. 1 og 2« til: »stk. 4-8 og stk. 10, nr. 1 og 2«.

36. I § 52, stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 7« til: »stk. 8«.

37. I § 52, stk. 5, udgår », dog ikke opgaver som nævnt i § 59 a, stk. 1, i lov om elforsyning«.

38. I § 66, stk. 2, indsættes efter »§§ 18-21«: », § 41, stk. 4, § 43 a, stk. 8, § 44, stk. 6, § 47, stk. 7 og 11,«.

§ 2

I lov nr. 607 af 12. juni 2013 om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser, som ændret ved § 4 i lov nr. 1498 af 23. december 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:

»Der vil dog kunne ydes tilskud i medfør af § 3, stk. 3, nr. 4, til projekter i kraft-varme-værker, som leverer fjernvarme til procesformål i virksomheder, uanset at der også ydes pristillæg efter §§ 43 a eller 45 i lov om fremme af vedvarende energi.«

2. I § 4, stk. 2, 2. pkt., der bliver 3. pkt., udgår »dog«.

§ 3

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1329 af 25. november 2013, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 576 af 18. juni 2012, § 8 i lov nr. 903 af 4. juli 2013, § 1 i lov nr. 633 af 16. juni 2014 og senest ved § 1 i lov nr. 1498 af 23. december 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 8, stk. 1, nr. 1, § 8 a, stk. 1, 1. pkt., og § 9 ændres »36, 37, 37 a og 38-43« til: »36-43«.

2. I § 8, stk. 1, nr. 2, udgår », 58 a« og »og § 59 a, stk. 1 og 2,«.

3. I § 8 a, stk. 1, 1. pkt., udgår », 58 a«.

4. I § 27 c, stk. 2, 2. pkt., udgår »§ 59 a, stk. 1, eller«.

5. I § 27 c, stk. 8, 2. pkt., ændres », et VE-elproduktionsanlæg« til: »og fra et VE-elproduktionsanlæg«, og »og et decentralt kraft-varme-anlæg eller et elproducerende affaldsforbrændingsanlæg omfattet af § 58 a i denne lov« udgår.

6. § 58, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., ophæves.

7. I § 58, stk. 1, nr. 1, 3. pkt., der bliver 2. pkt., ændres »Endvidere finder bestemmelsen ikke« til: »Bestemmelsen finder ikke«.

8. § 58 a ophæves.

9. I § 58 b, stk. 1, ændres »§§ 58 og 58 a« til: »§ 58«.

10. Efter § 58 b indsættes før overskriften før § 59:

»§ 58 c. Denne bestemmelse omhandler tilskud til elektricitet til industrielle kraft-varme-værker, som er tilsluttet elforsyningsnettet senest den 21. marts 2012. Tilskuddet ydes fra og med den 1. januar 2013 til og med den 31. december 2020.

Stk. 2. Tilskuddet fastsættes og udbetales månedligt til værker omfattet af stk. 1 med udgangspunkt i en tolvtedel af grundbeløbet som nævnt i stk. 3. Når den gennemsnitlige månedlige markedspris som nævnt i § 59, stk. 2, er 13,453 øre pr. kWh eller derunder, indekseres grundbeløbet med faktoren 1,7122. Grundbeløbet reduceres lineært ved en markedspris over 13,453 øre pr. kWh, således at det bortfalder, når markedsprisen er 41,582 øre pr. kWh.

Stk. 3. Grundbeløbet udgør 3 øre pr. kWh pr. 1. januar 2013 og stiger pr. 1. januar 2014 til 7 øre pr. kWh. Grundbeløbet opgøres på baggrund af værkets elproduktion i 2011 med fradrag af det nødvendige egetforbrug til elproduktionen. Hvis der ikke har været elproduktion i mere end 4 uger i 2011, fastsættes grundbeløbet på grundlag af elproduktionen i 2010, hvis værket anmoder om dette.

Stk. 4. Ydelsen af tilskuddet er betinget af, at værket er driftsklart og til rådighed for driften af det sammenhængende elforsyningsnet. Desuden skal elektriciteten fra værket være fremstillet ved en højeffektiv kraft-varme-produktion. Endvidere skal der betales afgift efter lov om afgift af elektricitet for den elektricitet, som værket producerer. Tilskuddet ydes, uanset om der tillige ydes pristillæg efter regler i denne lov eller i lov om fremme af vedvarende energi.

Stk. 5. Administrationen af tilskuddet, herunder beregning og udbetaling af dette, varetages af Energinet.dk.

Stk. 6. Staten afholder udgifterne til tilskud til industrielle kraft-varme-værker efter stk. 1-3 og omkostningerne forbundet med administration af ordningen efter stk. 5 inden for en bevillingsramme fastsat på finansloven.

Stk. 7. Klima-, energi- og bygningsministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte regler om, at tilskuddet skal nedsættes eller bortfalde.

Stk. 8. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om beregningsmetoder efter stk. 2 og 3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvorledes betingelserne i stk. 4 skal opfyldes.«

11. I § 59, stk. 1, 1. pkt., udgår », 58 a«.

12. I § 59, stk. 1, 1. pkt., ændres »og 58 b« til: », 58 b og 58 c«.

13. § 59, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Energinet.dk fastsætter markedsprisen for elektricitet på anlæg nævnt i stk. 1 på månedsbasis som et gennemsnit af spotprisen, jf. stk. 3, i det pågældende område.«

14. § 59, stk. 4, og § 59 a ophæves.

15. I § 64, 1. pkt., udgår », 58 a« og »og § 59 a, stk. 1«.

16. I § 65, stk. 1, 1. pkt., ændres »Udbetaling af pristillæg for elektricitet omfattet af § 58 a og beregning« til: »Beregning«.

17. I § 65, stk. 2, udgår », 58 a«.

18. I § 65, stk. 2, indsættes efter »pristillæg«: »eller tilskud«, og »og 58 b« ændres til: », 58 b og 58 c«.

19. I § 65 a, stk. 1, udgår », 58 a«.

20. I § 65 a, stk. 1, indsættes efter »for lidt udbetalt pristillæg«: »eller tilskud«, »og 58 b« ændres til: », 58 b og 58 c«, og efter »for meget udbetalt pristillæg« indsættes: »eller tilskud«.

21. I § 68 a, stk. 1, 1. pkt., udgår »58 a,« og »59 a,«.

§ 4

I lov nr. 576 af 18. juni 2012 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk (Støtte til vindmøller på land, biogas og eksisterende industrielle kraftvarmeværker samt forlængelse af puljen til nye VE-teknologier m.v.), som ændret ved § 5 i lov nr. 1390 af 23. december 2012, § 5 i lov nr. 641 af 12. juni 2013, § 12 i lov nr. 903 af 4. juli 2013 og § 7 i lov nr. 1498 af 23. december 2014, foretages følgende ændringer:

1. § 2, nr. 6, ophæves.

2. § 2, nr. 7, ophæves.

3. § 2, nr. 8 og 9, ophæves.

§ 5

I lov nr. 641 af 12. juni 2013 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning og ligningsloven (Rammer for kystnære havvindmøller og revision af værditabs- og køberetsordningerne m.v.), som ændret ved § 3 i lov nr. 900 af 4. juli 2013, foretages følgende ændring:

1. § 1, nr. 21, 27 og 33, ophæves.

§ 6

I lov nr. 903 af 4. juli 2013 om ændring af affalds- og råstofafgiftsloven, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af elektricitet, momsloven og forskellige andre love (Nedsættelse af afgifter på el til erhverv, bortfald af CO2-afgift af el for erhverv, nedsættelse af energiafgifter på brændsler til proces, ændret lagerprincip ved deponering af farligt affald, lempelse af momskredittider samt supplerende støtte til eksisterende industrielle kraft-varme-værker), som ændret ved § 9 i lov nr. 93 af 29. januar 2014, foretages følgende ændringer:

1. § 8 ophæves.

2. I § 13, stk. 1, ændres », 9 og 10« til » og 9«.

3. § 13, stk. 10, ophæves.

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2015, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. § 1, nr. 30 og 37, § 3, nr. 2-9, 11, 13-17, 19 og 21, og § 4, nr. 2, træder i kraft den 1. november 2015.

Stk. 3. § 1, nr. 33, træder i kraft den 1. januar 2016.

Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 2, 4-6 og 32, § 3, nr. 10, 12, 18 og 20, og § 6.

Stk. 5. Der kan ydes pristillæg efter § 41, stk. 3, § 43 a, stk. 7, § 44, stk. 5, § 47, stk. 6 og stk. 9, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 122 af 6. februar 2015, for elektricitet fremstillet på anlæg, som er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere, hvis projektet er påbegyndt inden den 1. juli 2015, og hvis det forhold, at nettilslutning ikke er opnået inden den 1. januar 2016, ikke kan tilregnes ejeren af anlægget. Har et anlæg, som er omfattet af 1. pkt., en installeret effekt på 500 kW eller derover, er det endvidere en betingelse, at der er truffet afgørelse herom i 2015, og at ansøgning herom er modtaget af Energinet.dk senest den 31. oktober 2015.

Stk. 6. Elektricitet fra solcelleanlæg, hvor ejeren opfylder betingelserne i § 4, stk. 7-9, i lov nr. 900 af 4. juli 2013 er ikke omfattet af § 47, stk. 7, i lov om fremme af vedvarende energi, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 17, uanset om anlægget er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere. Har anlægget en installeret effekt på 500 kW eller derover, er det dog en betingelse, at der er truffet afgørelse om pristillæg i 2015, og at ansøgning herom er modtaget af Energinet.dk senest den 31. oktober 2015.

Stk. 7. Energinet.dk træffer afgørelse om pristillæg efter stk. 5 og 6. Sådanne afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet. Klage skal være indgivet skriftligt, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

1.1. Lovforslagets formål og hovedindhold

Lovforslaget indeholder forslag til ændring af lov om fremme af vedvarende energi (i det følgende benævnt VE-loven), lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser (i det følgende benævnt VE til proces-loven) og lov om elforsyning.

Lovforslaget skal bl.a. være med til at sikre, at Danmark overholder vilkår i Europa-Kommissionens to afgørelser fra oktober 2014 om støtte til elektricitet fra solcelleanlæg, husstandsvindmøller og visse andre anlæg, som anvender vedvarende energikilder. Med lovforslaget foreslås derfor indført en ny ansøgningsprocedure for pristillæg til elektricitet fra solceller, husstandsvindmøller og visse andre anlæg, som alene anvender vedvarende energikilder, hvorefter det bliver en betingelse for opnåelse af pristillæg, at Energinet.dk har givet tilsagn herom, inden projektet er påbegyndt. Ligeledes vil der ikke kunne ydes pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg og visse andre anlæg, som alene anvender vedvarende energikilder, når disse har en installeret effekt på 500 kW eller derover. Ændringerne vil få virkning for anlæg nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere, medmindre disse er omfattet af en overgangsordning. Endvidere foreslås muligheden for pristillæg til havvindmøller, som indgår i forsøgsprojekter på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone, tidsbegrænset til og med 2016. Med lovforslaget indsættes ligeledes en bemyndigelse for klima-, energi- og bygningsministeren til at fastsætte regler om, at Energinet.dk generelt skal foretage opgørelser af produktionsomkostninger med henblik på, at der løbende foretages vurderinger af, om støtteordninger kan føre til overkompensation.

Europa-Kommissionen har endvidere tilkendegivet, at de vedtagne, men ikke ikrafttrådte bestemmelser, om mulighed for ekstra pristillæg på 1 øre pr. kWh til elektricitet fra kystnære havvindmølleparker etableret efter udbud, ikke kan godkendes efter statsstøttereglerne, fordi der vurderes at være andre og mindre indgribende måder at sikre lokalt medejerskab på end gennem støtte. Lovforslaget indeholder derfor forslag om ophævelse af denne ikke ikrafttrådte støtteordning.

Derudover indeholder lovforslaget forslag om, at kraft-varme-værker, som leverer fjernvarme (varmt vand eller damp) til procesformål i virksomheder og omstiller til biomasse, får mulighed for at modtage både investeringstilskud og driftsstøtte.

Lovforslaget indeholder endvidere regler om pristillæg og afregningsvilkår for havvindmølleparken Horns Rev 3, der er udbudt den 6. december 2013. Endeligt udbudsmateriale blev offentliggjort den 6. februar 2015 med frist for modtagelse af endeligt tilbud den 16. februar 2015, og den endelige budpris blev godkendt politisk den 26. februar 2015. De foreslåede regler om pristillæg og afregningsvilkår fremgår også af de endelige udbudsbetingelser. Formålet med dette lovforslag er således at få reglerne sat ind i VE-loven.

Herudover foreslås det at ophæve ordningen med faste afregningspriser for elektricitet produceret på visse decentrale kraft-varme-anlæg og elproduktionsanlæg med affald som brændsel med en effekt på til og med 5 MW (treledstariffen). Slutteligt foreslås også, at støtteordningen i VE-lovens § 48 til solenergi, bølgekraft, vandkraft m.v., som anvendes sammen med andre energikilder bringes til ophør ved udløbet af statsstøttegodkendelsen, fordi ordningen ikke bliver anvendt.

1.2. Baggrund

1.2.1. Tilpasning af støtteordninger til elektricitet fra solcelleanlæg og husstandsvindmøller m.v.

Folketinget har i perioden 2012-2014 vedtaget en række støtteordninger til bl.a. elektricitet fra solceller, husstandsvindmøller og havvindmøller, som indgår i forsøgsprojekter på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone. Støtten blev vedtaget på en sådan måde, at den først ville kunne sættes i kraft i det omfang og fra det tidspunkt, som måtte følge af Europa-Kommissionens afgørelser efter statsstøttereglerne.

Europa-Kommissionen traf afgørelser om visse af støtteordningerne i oktober 2014. Det drejer sig om afgørelse af 24. oktober 2014 vedrørende statsstøttesag SA. 36204 (2013/N) støtte til solcelleanlæg og øvrige vedvarende energianlæg og afgørelse af 28. oktober 2014 vedrørende statsstøttesag SA. 37122 (2013/N) støtte til husstandsvindmøller og havvindmøller med et forsøgselement. Afgørelserne er efterfølgende blevet korrigeret af Europa-Kommissionen den 18. december 2014.

Afgørelserne har gjort det muligt at sætte de vedtagne regler om pristillæg til elektricitet fra solceller, husstandsvindmøller, havvindmøller, som indgår i forsøgsprojekter på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone, og visse andre anlæg, som alene anvender vedvarende energikilder, i kraft. Dette er sket den 11. februar 2015 ved bekendtgørelse nr. 120 af 5. februar 2015 og bekendtgørelse nr. 121 af 5. februar 2015.

I forbindelse med Europa-Kommissionens behandling af statsstøttesagerne måtte Danmark imidlertid dels forpligte sig til at ændre ansøgningsprocedurer for opnåelse af pristillæg og indsætte en grænse på 500 kW for støtte til elektricitet fra visse anlæg, som nettilsluttes fra den 1. januar 2016, dels forpligte sig til at sikre, at produktionsomkostninger opgøres regelmæssigt og mindst en gang årligt med henblik på, at der foretages vurderinger af, om der foreligger overkompensation. Europa-Kommissionens krav skyldes, at Europa-Kommissionen har vedtaget nye retningslinjer for statsstøtte (Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020, som er offentliggjort den 28. juni 2014 i EU-Tidende, nr. C 200, side 1). Retningslinjerne finder anvendelse fra den 1. juli 2014. Dette lovforslag indeholder således en tilpasning af støtteordningerne til elektricitet fra solcelleanlæg og husstandsvindmøller m.v. til Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020.

Europa-Kommissionens afgørelser er tidsbegrænsede til og med 2016. Baggrunden for tidsbegrænsningen er, at Europa-Kommissionen i forbindelse med behandlingen af statsstøttesagerne i 2014 fandt, at finansieringen af støtten som en PSO (public service obligation), der betales af elforbrugerne, ikke er traktatmedholdelig, fordi den diskriminerer i forhold til udenlandsk produceret elektricitet. Dette skyldes, at PSO-betalingen pålægges al elektricitet, der forbruges, uanset om elektriciteten er produceret i Danmark eller i udlandet, men at den udenlandsk producerede elektricitet ikke har adgang til de støtteordninger, som betalingen finansierer. Der er fundet en midlertidig og traktatmedholdelig løsning på sagen ved, at Danmark i forbindelse med Europa-Kommissionens behandling af sagerne har givet tilsagn om at gennemføre pilotudbud af 20 MW solcelleanlæg i 2015 og 2016, hvor minimum 2,4 MW skal åbnes op for producenter beliggende i andre lande inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). Pilotudbuddene skal afholdes i 2015 og 2016. Det er fortsat uafklaret, hvordan spørgsmålet om diskrimination af udenlandsk elektricitet skal løses efter 2016.

Tidsbegrænsningen til og med 2016 for støtte til solcelleanlæg, husstandsvindmøller og visse andre anlæg, som alene anvender vedvarende energikilder, fremgår ikke af den gældende VE-lov. Tidsbegrænsningen har dog som konsekvens, at der ikke vil kunne ydes nye tilsagn om støtte fra den 1. januar 2017 til elektricitet fremstillet på de nævnte anlæg, førend der er fundet en traktatmedholdelig finansieringsløsning, og Europa-Kommissionen på ny har godkendt støtteordningerne. Bemyndigelser til klima-, energi- og bygningsministeren til at fastsætte regler om støtte, som er omfattet af afgørelserne, vil ligeledes kun kunne udnyttes til og med 2016, uanset at det ikke fremgår af VE-loven.

Ved dette lovforslag foreslås tidsbegrænsningen til og med 2016 indsat i loven for så vidt angår havvindmøller, som indgår i forsøgsprojekter på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone, jf. nærmere afsnit 2.3. For så vidt angår de øvrige ordninger foreslås tidsbegrænsningen ikke indsat ved denne lovændring, da tidsbegrænsningen alene vurderes at bero på den manglende afklaring af, hvordan spørgsmålet om diskrimination af udenlandsk elektricitet skal løses efter 2016. Hvis en eller flere af støtteordningerne alligevel ikke måtte kunne godkendes af Europa-Kommissionen efter 2016, vil Folketinget kunne nå at ændre ordningerne ved en ny lovændring inden den 1. januar 2017. Tilsvarende gælder, hvis Folketinget i øvrigt måtte ønske at ændre ordningerne. Det skal dog understreges, at tidsbegrænsningen til og med 2016 gælder for alle støtteordninger omfattet af afgørelserne fra oktober 2014, uanset om den måtte fremgå af loven. Dette skyldes, at det uanset lovens ordlyd ikke er muligt at opnå en bedre retsstilling end den, som følger af Europa-Kommissionens afgørelser om statsstøtte.

Den tidsmæssige begrænsning af godkendelsen hindrer ikke, at der gives tilsagn om pristillæg i 2015 og 2016 i forhold til anlæg, som først nettilsluttes efter 2016. Det fremgår af afgørelserne, at støtte tildelt før 2017 også kan udbetales efter 2016, hvis der er sikkerhed for, at reglerne i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (i det følgende benævnt EUF-Traktaten) om ikke-diskrimination er overholdt.

Energiforligskredsen bag Aftalen mellem regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om den danske energipolitik 2012-2020 indgået den 22. marts 2012 (i det følgende benævnt Energiaftalen 2012) har givet tilsagn om at finde en langsigtet løsning for det fremadrettede PSO-system med virkning fra den 1. januar 2017. Energiforligskredsen har ligeledes tilsluttet sig, at hvis der mod forventning ikke opnås enighed om en traktatmedholdelig PSO-løsning, så skal allerede givne støttetilsagn i 2015 og 2016 dog også honoreres efter 2016.

1.2.2. Kraft-varme-værkers mulighed for at modtage både investeringstilskud og driftsstøtte

Folketinget vedtog den 28. maj 2013 VE til proces-loven. Loven trådte i kraft den 1. juli 2013 og indeholder rammerne for VE til proces-tilskudspuljen. Formålet med puljen er at fremme energieffektiv anvendelse af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser. Tilskud gives som investeringstilskud til projekter, der erstatter fossile brændsler med vedvarende energi eller fjernvarme samt energieffektiviseringer i direkte tilknytning til disse konverteringsprojekter. Grundlaget for tilskudspuljen fremgår af Energiaftalen 2012.

De økonomiske rammer for tilskudspuljen er efterfølgende ændret ved forskellige politiske aftaler. Aftalernes ændring af tilskudspuljens økonomiske ramme er nærmere beskrevet i afsnit 3 og 4.1. neden for.

I november 2014 besluttede de politiske partier bag Energiaftalen 2012, at kraft-varme-værker, som leverer fjernvarme (varmt vand eller damp) til procesformål i virksomheder og omstiller til biomasse, skulle have mulighed for at kombinere investeringstilskud med driftsstøtte efter §§ 43 a eller 45 i VE-loven til elektricitet baseret på biomasse, og at denne mulighed allerede skulle ske med virkning fra 2014. I forlængelse heraf tiltrådte Folketingets Finansudvalg den 4. december 2014 aktstykke nr. 50 med tilhørende tekstanmærkning til lov om tillægsbevilling for 2014, der indebærer, at det er muligt for kraft-varme-værker, som leverer fjernvarme til procesformål og omstiller til biomasse, at få tilsagn om investeringstilskud i 2014, selv om værket modtager driftsstøtte efter VE-lovens §§ 43 a eller 45. Den 6. januar 2015 genfremsattes aktstykket, og Folketingets Finansudvalg tiltrådte aktstykke nr. 77 den 15. januar 2015. Dermed er det også muligt i 2015 at give investeringstilskud og driftsstøtte til kraft-varme-værker, indtil ændringerne af VE til proces-loven og VE-loven træder i kraft ved dette lovforslag.

Med dette lovforslag ændres lovgivningen i overensstemmelse med den politiske aftale fra november 2014 og aktstykke nr. 50 af 24. november 2014 og aktstykke nr. 77 af 6. januar 2015 om mulighed for, at kraft-varme-værker, som leverer fjernvarme til procesformål og omstiller til biomasse, også med hjemmel i VE til proces-loven kan få tilsagn efter § 3, stk. 3, nr. 4, om investeringstilskud til projekter, der erstatter fossile brændsler med energi fra vedvarende energikilder, selv om kraft-varme-værkerne modtager driftsstøtte efter §§ 43 a eller 45 i VE-loven.

1.2.3. Regler om pristillæg og afregningsvilkår for havvindmølleparken Horns Rev 3

Som led i opfølgningen på Energiaftalen 2012 blev havvindmølleparken Horns Rev 3 sendt i udbud den 6. december 2013 med offentliggørelse af endeligt udbudsmateriale den 6. februar 2015 og frist for modtagelse af endelige tilbud den 16. februar 2015.

Lovforslaget fastsætter de regler om pristillæg og afregningsvilkår tæt forbundne med dette pristillæg, som vil gælde for havvindmølleparken Horns Rev 3. Vilkårene svarer til de i udbudsvilkårene angivne. Den endelige budpris blev godkendt af forligskredsen bag Energiaftalen 2012 den 26. februar 2015.

Det følger af udbudsbetingelserne for havvindmølleparken Horns Rev 3, at medmindre der indgås anden aftale mellem Energistyrelsen og koncessionshaveren, vil den koncessionsaftale, som indgås med den vindende tilbudsgiver, bortfalde, hvis det støttebeløb (pristillæg), som indgår i den budte pris med tilhørende vilkår, ikke er vedtaget ved lov senest den 15. juli 2015. Udbuddet af havvindmølleparken Horns Rev 3 blev på baggrund af drøftelser med Europa-Kommissionen notificeret den 22. januar 2015. Tilsvarende er der derfor også i udbudsbetingelserne indsat et forbehold om, at koncessionsaftalen vil bortfalde, hvis den statsstøtte, som der måtte være knyttet til det pristillæg, som vil blive udbetalt til den vindende tilbudsgiver efter koncessionsaftalen, ikke er godkendt af Europa-Kommissionen senest den 15. juli 2015. Europa-Kommissionen har ved afgørelse af 26. februar 2015 godkendt udbuddet af Havmølleparken Horns Rev 3 efter statsstøttereglerne - SA. 40305 (2015/N).

Endeligt er selve udbetalingen af pristillægget, som tidligst vil kunne ske fra den 1. januar 2017, hvor havvindmølleparken Horns Rev 3 kan få strøm ført i land, også afhængig af, at der findes en langsigtet finansieringsløsning, som er traktatmedholdelig. Det følger således også af afgørelsen fra Europa-Kommissionen, at ordningens finansiering via PSO-tariffen stemmer overens med EUF-Traktatens artikel 30 og 110 indtil den 31. december 2016. I udbudsbetingelserne er der derfor ligeledes indsat et forbehold om, at koncessionsaftalen vil bortfalde den 15. juli 2015, hvis der ikke er opnået enighed blandt et flertal af Folketingets partier om en traktatmedholdelig finansiering af pristillægget for Horns Rev 3, som kan accepteres af Europa-Kommissionen. Det tilsagn, som Forligskredsen bag Energiaftalen 2012 har givet om at finde en langsigtet løsning for det fremadrettede PSO-system med virkning fra den 1. januar 2017 omfatter således også pristillægget til Horns Rev 3.

1.2.4. Ophævelse af ordning med faste afregningspriser for elektricitet produceret på visse decentrale kraft-varme-anlæg m.v. (treledstarif)

Treledstariffen er en ordning, hvor decentrale kraft-varme-anlæg og elproduktionsanlæg med affald som brændsel med en effekt på til og med 5 MW kan opnå støtte i form af faste afregningspriser for den elektricitet, de leverer til det kollektive elforsyningsnet. Hertil kommer, at Energinet.dk har aftagepligt for den elektricitet, de omfattede værker producerer, og det er Energinet.dk, der hæfter for eventuelle balanceringsomkostninger. Ordningen omfattede oprindeligt også større anlæg, men disse blev udfaset af ordningen i forbindelse med indførelse af støtte i form af et produktionsuafhængigt grundbeløb og ophævelse af aftagepligten i 2004. Formålet med denne omlægning var at skabe incitamenter til, at decentrale kraft-varme-anlæg i højere grad tilrettelagde deres produktion ud fra efterspørgslen og dermed markedsprisen på elektricitet.

Det blev i forbindelse med omlægningen af støtte fra treledstarif til grundbeløb besluttet, at mindre anlæg med en effekt på til og med 5 MW som en overgangsordning skulle kunne fortsætte med at modtage støtte i form af treledstarif, herunder med forlængelse af aftagepligten og dækning af balanceringsomkostninger for disse værker. Støtte til større anlæg skulle derimod udfases, og de større anlæg har herefter kun modtaget grundbeløb og skal selv afsætte elektricitet på markedet, ligesom værkerne selv hæfter for balanceringsomkostninger.

De værker, der i dag er berettigede til støtte i form af treledstarif, har mulighed for i stedet at vælge at modtage støtte i form af grundbeløb. Kriterierne for at modtage støtte efter de to ordninger er sammenfaldende. Efter den foreslåede ophævelse af treledstariffen vil de omfattede værker, som i øvrigt opfylder betingelserne for fortsat at modtage støtte, i stedet umiddelbart overgå til at modtage grundbeløb.

Energiforligskredsen har den 26. november 2014 besluttet at ophæve treledstariffen. Europa-Kommissionens godkendelse af ordningen udløber desuden den 9. november 2015, og ordningen vurderes ikke at kunne videreføres under Europa-Kommissionens nye retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ny ansøgningsprocedure med krav om tilsagn før projektets påbegyndelse for visse anlæg nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere

2.1.1. Gældende ret

Der ydes pristillæg efter bestemmelser i VE-loven til elektricitet, som afregnes som leveret til det kollektive elforsyningsnet, fra en række anlæg, som anvender vedvarende energikilder. Pristillæggets størrelse og beregning afhænger bl.a. af, hvornår anlæggene er nettilsluttet til det kollektive elforsyningsnet. Det følger af gældende ret, at der med enkelte undtagelser opnås ret til pristillæg ved nettilslutningen af anlægget, uanset om der måtte være ansøgt om pristillæg inden nettilslutningen. En ejer af et anlæg kan således normalt vente med at ansøge om pristillæg til efter, at anlægget er nettilsluttet. Ejeren bærer selv risikoen for, om betingelserne for at oppebære pristillæg måtte være opfyldt.

Der er således ikke krav om forudgående tilsagn i forhold til det generelle pristillæg i form af en afregningspris på 60 øre pr. kWh i 10 år fra nettilslutningen og 40 øre pr. kWh de efterfølgende 10 år til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg, jf. § 47, stk. 6, i VE-loven. Dette udgangspunkt fraviges dog, hvis der ønskes forhøjet pristillæg inden for puljen på 20 MW årligt, jf. VE-lovens § 47, stk. 7. I disse tilfælde stilles således krav om forudgående tilsagn, hvis der skal opnås mulighed for forhøjet pristillæg.

Der stilles ikke krav om forudgående tilsagn om støtte i forhold til husstandsvindmøller og anlæg, som alene anvender andre vedvarende energikilder end vind, biogas og biomasse, eksempelvis bølgekraftanlæg, jf. § 41 og § 47, stk. 9, i VE-loven.

For så vidt angår elproduktionsanlæg med en installeret effekt på 6 kW eller derunder, som producerer elektricitet ved biogas og forgasningsgas fremstillet ved biomasse, stirlingmotorer og andre særlige elproduktionsanlæg med biomasse som energikilde, kan der også ydes pristillæg uden forudgående tilsagn, jf. § 43 a, stk. 2, og § 44, stk. 2, i VE-loven. Såfremt ejere af sådanne anlæg ønsker at udnytte muligheden for et særligt forhøjet pristillæg efter § 43 a, stk. 7, og § 44, stk. 5, i VE-loven, skal anmodning om valg af et sådant forhøjet pristillæg indgives inden nettilslutning af anlægget. Der stilles heller ikke her krav om forudgående tilsagn.

I forhold til elektricitet produceret på havvindmøller, som indgår i forsøgsprojekter på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone omfattet af VE-lovens § 35 b kan der ydes støtte efter ansøgning. Da støtte kun kan ydes til projekter, som har behov for yderligere støtte for at blive realiseret, ligger der et krav i bestemmelsen om forudgående tilsagn om støtte.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås, at pristillæg til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg, husstandsvindmøller og anlæg, som alene anvender andre vedvarende energikilder end vind, biogas og biomasse i alle tilfælde gøres betinget af, at Energinet.dk har givet tilsagn om pristillæg, inden projektet er påbegyndt, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, 18, 19 og 21, som vedrører VE-lovens § 41 og § 47, stk. 7, 8 og 10. Energinet.dk vil i den forbindelse skulle kontrollere og bekræfte, at der er den fornødne tilskyndelsesvirkning. Et tilsvarende krav foreslås indsat vedrørende valg af det særlige forhøjede pristillæg i forhold til elproduktionsanlæg med en installeret effekt på 6 kW eller derunder, som producerer elektricitet ved biogas og forgasningsgas fremstillet ved biomasse, stirlingmotorer og andre særlige elproduktionsanlæg med biomasse som energikilde, jf. lovforslagets § 1, nr. 15 og 16, som vedrører VE-lovens § 43 a, stk. 8, og § 44, stk. 6. Projektets påbegyndelse foreslås defineret i lovforslagets § 1, nr. 1.

Ændringsforslagene er en følge af de vilkår, som fremgår af Europa-Kommissionens afgørelser fra oktober 2014, men er udformet bredere end krævet af Europa-Kommissionen. Europa-Kommissionen stillede under behandlingen af sagerne krav om en ændret ansøgningsprocedure. Kravet skyldes, at Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte for miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 generelt forudsætter, at der skal foreligge en ansøgning om støtte forud for, at projektet er påbegyndt, jf. bl.a. pkt. 50 i retningslinjerne.

Den ændrede ansøgningsprocedure foreslås indsat i loven, dog således at der indsættes et krav om tilsagn om pristillæg, inden projektet påbegyndes, og ikke blot et krav om, at ansøgning er indgivet. Ved denne udvidelse af kravet fra ansøgning til tilsagn sikres bl.a., at projekter ikke påbegyndes i tillid til en støtte, som alligevel ikke kan opnås. Endvidere vil det give et bedre overblik over den planlagte udbygning med eksempelvis solcelleanlæg. Forslaget skal således medvirke til at sikre og dokumentere, at det alene er projekter, som ikke ville blive gennemført uden støtte, som rent faktisk kan oppebære støtte. Hvis et projekt måtte være påbegyndt, uden at der er opnået tilsagn fra Energinet.dk, anses anlægsejeren for at have tilkendegivet, at projektet kan gennemføres uden pristillæg, og elektricitet fra anlægget vil derfor ikke efterfølgende kunne blive støtteberettiget.

De foreslåede ændringer vil gælde for anlæg omfattet af Europa-Kommissionens afgørelser, som er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere. Afgrænsningen er udtryk for, at lovforslaget skal være med til at sikre, at Danmark overholder vilkårene i afgørelserne. Der er således ikke med lovforslaget taget stilling til, om der skal gælde tilsvarende regler i forhold til andre støtteordninger, herunder støtteordninger, som Folketinget har vedtaget, men som ikke er sat i kraft, fordi Europa-Kommissionen ikke har truffet afgørelse herom.

For projekter, som er påbegyndt inden lovens ikrafttræden, henvises til overgangsordningerne i lovforslagets § 7, hvorefter projekter, som er påbegyndt inden lovens ikrafttræden, efter ansøgning kan undtages fra de nye krav, hvis det forhold, at nettilslutning ikke er opnået inden den 1. januar 2016, ikke kan tilregnes ejeren af anlægget.

2.2. Grænse på 500 kW for støtte til elektricitet fra visse anlæg nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere

2.2.1. Gældende ret

Pristillæg til elektricitet fra anlæg, som anvender vedvarende energikilder, kan efter gældende ret være afhængig af anlæggets størrelse på forskellig vis. Flere af de støtteordninger, som er omfattet af Europa-Kommissionens afgørelser fra oktober 2014, omfatter også pristillæg til elektricitet fra anlæg på 500 kW eller derover.

Der er således ingen øvre grænse for, hvor store visse solcelleanlæg omfattet af VE-lovens § 47, og anlæg, som alene anvender andre vedvarende energikilder end vind, biomasse og biogas som energikilde omfattet af § 47, stk. 9, nr. 2 og 3, i VE-loven må være, for at der vil kunne ydes pristillæg. Der er heller ingen øvre grænse i forhold til størrelsen af havvindmøller, som indgår i forsøgsprojekter på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone, jf. § 35 b i VE-loven.

Omvendt kan der alene vælges forhøjet pristillæg til elektricitet fra elproduktionsanlæg med en installeret effekt på 6 kW eller derunder, som producerer elektricitet ved biogas og forgasningsgas fremstillet ved biomasse, stirlingmotorer og andre særlige elproduktionsanlæg med biomasse som energikilde, jf. VE-lovens § 43 a, stk. 7, og § 44, stk. 5. Herudover er der kun mulighed for forhøjet pristillæg til anlæg med en installeret effekt på 6 kW eller derunder, som alene anvender andre vedvarende energikilder end vind, biomasse, biogas og solceller, eksempelvis bølgekraftanlæg, jf. VE-lovens § 47, stk. 9, nr. 1.

Pristillægget til husstandsvindmøller ydes endvidere til vindmøller med en installeret effekt på 25 kW eller derunder, som er nettilsluttet i egen forbrugsinstallation.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås, at solcelleanlæg og anlæg, som alene anvender andre vedvarende energikilder end vind, biomasse og biogas, skal have en installeret effekt på under 500 kW, for at der vil kunne ydes pristillæg for elektricitet fremstillet på anlægget. Der vil således ikke kunne ydes pristillæg til elektricitet fra de pågældende anlæg, hvis de har en installeret kapacitet på 500 kW eller derover.

Ændringsforslagene er en følge af de vilkår, som fremgår af Europa-Kommissionens afgørelser fra oktober 2014. Europa-Kommissionen stillede under behandlingen af sagerne krav om, at der ikke fra den 1. januar 2016 kan ydes tilsagn om støtte til ovennævnte anlæg, når disse har en installeret effekt på 500 kW eller derover, hvis Danmark ville have godkendt ordningerne uden ændringer. Kravet skyldes, at Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi for 2014-2020 fra den 1. januar 2016 indeholder nye betingelser for at kunne modtage støtte til elektricitet fremstillet på baggrund af vedvarende energikilder.

Efter Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 er det fra den 1. januar 2016 således som udgangspunkt en betingelse efter pkt. 124, at støttemodtagere bl.a. skal være underlagt standardansvar for balancering, og at der skal være truffet foranstaltninger til at sikre, at producenterne ikke tilskyndes til at producere elektricitet til negative priser. Disse krav er ikke opfyldt for solcelleanlæg og anlæg, som alene anvender andre vedvarende energikilder end vind, biomasse og biogas, hvor Energinet.dk efter VE-lovens § 51 varetager balanceringen, og der også ydes pristillæg ved negative priser. Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 åbner imidlertid mulighed for at fravige ovennævnte krav, hvis anlæggene har en installeret effekt på mindre end 500 kW, jf. pkt. 125 i retningslinjerne.

Kravet om, at anlægget skal have en installeret effekt på under 500 kW, for at der kan ydes pristillæg, gælder i princippet også i forhold til elproduktionsanlæg, som producerer elektricitet ved biogas og forgasningsgas fremstillet ved biomasse, stirlingmotorer og andre særlige elproduktionsanlæg med biomasse som energikilde. Da disse har en installeret effekt på 6 kW eller derunder, jf. VE-lovens § 43 a, stk. 7, og § 44, stk. 5, er det imidlertid ikke nødvendigt at ændre loven for disse anlæg. Tilsvarende gælder i forhold til anlæg omfattet af § 47, stk. 9, nr. 1, der bliver stk. 10, nr. 1, der også indeholder et krav om en installeret effekt på 6 kW eller derunder.

For vindmøller er grænsen en installeret effekt på 3 MW eller tre produktionsanlæg, jf. pkt. 125 i retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020. Da husstandsvindmøller højst må have en effekt på 25 kW eller derunder, jf. VE-lovens § 41, vurderes det ikke nødvendigt at ændre loven for disse anlæg. For så vidt angår havvindmøller, som indgår i forsøgsprojekter på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone bemærkes, at Europa-Kommissionen har godkendt ordningen uden en kapacitetsgrænse. Dette skyldes bl.a., at producenten selv skal varetage balanceringen, og at der ikke ydes pristillæg i timer, hvor den fastsatte markedspris ikke er positiv.

De foreslåede ændringer vil gælde for anlæg, som er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere, dog ikke for solcelleanlæg, hvor der i 2015 (inden for puljen på 20 MW årligt i 5 år) er givet tilsagn om mulighed for forhøjet pristillæg, og for projekter som er påbegyndt inden lovens ikrafttræden. I forhold til sidstnævnte skal det forhold, at nettilslutning ikke er opnået inden den 1. januar 2016 dog ikke kunne tilregnes ejeren af anlægget, jf. nærmere overgangsordningerne i lovforslagets § 7.

Det bemærkes i øvrigt, at der ikke med lovforslaget er taget stilling til, om der skal gælde en tilsvarende grænse i forhold til støtteordninger, som ikke er omfattet af Europa-Kommissionens afgørelser fra oktober 2014, herunder støtteordninger, som Folketinget har vedtaget, men som ikke er sat i kraft, fordi Europa-Kommissionen ikke har truffet afgørelse herom.

2.3. Tidsbegrænsning af pristillæg til havvindmøller, som indgår i forsøgsprojekter på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone

2.3.1. Gældende ret

VE-loven indeholder i § 35 b en støtteordning til elektricitet produceret på havvindmøller, som indgår i forsøgsprojekter på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone.

Det fremgår af ordningen, at klima-, energi- og bygningsministeren efter ansøgning kan yde et særligt forhøjet pristillæg til elektricitet fra havvindmøllerne, hvis forsøgsprojektet har fornøden udviklingshøjde, maksimalt består af otte møller og har behov for yderligere støtte for at blive realiseret. Det fremgår endvidere, at ordningen er tidsbegrænset, således at der alene kan gives tilsagn om pristillæg indtil udgangen af 2019 og inden for en pulje, som svarer til en samlet effekt på 50 MW.

Uanset at det fremgår af VE-loven, at der kan gives tilsagn om pristillæg til udgangen af 2019, er støtteordningen alene statsstøttegodkendt til og med 2016. Der vil således ikke fra den 1. januar 2017 kunne ydes tilsagn om støtte, førend Europa-Kommissionen på ny har godkendt støtteordningen.

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås støtteordningen tidsbegrænset til og med 2016 i stedet for 2019. Europa-Kommissionen har alene godkendt støtteordningen til og med 2016, og det vurderes ikke, at ordningen vil kunne godkendes af Europa-Kommissionen efter 2016 i sin nuværende form. I henhold til Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 er udgangspunktet fra og med 2017, at støtte skal ydes efter en udbudsprocedure på basis af pris, jf. pkt. 126 sammenholdt med pkt. 19, nr. 43, i retningslinjerne. Støtteordningen i VE-lovens § 35 b til havvindmøller, som indgår i forsøgsprojekter på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone, vurderes ikke at opfylde dette krav, selv om der sker en konkurrenceudsættelse ved indkaldelse af ansøgninger.

Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 indeholder i pkt. 127 en undtagelse for afholdelse af udbud. Det fremgår heraf, at der kan ydes støtte uden afholdelse af udbud til »anlæg med en installeret elkapacitet på under 1 MW eller til demonstrationsprojekter, dog med undtagelse af elektricitet fra vindenergi, for anlæg med en installeret elkapacitet på 6 MW eller seks produktionsenheder.« Støtteordningen i VE-lovens § 35 b vurderes imidlertid ikke at falde inden for denne undtagelse i sin nuværende udformning, fordi ordningen ikke opfylder kravene til demonstrationsprojekter, som defineret i retningslinjernes pkt. 19, nr. 45. Endvidere indeholder § 35 b i VE-loven ingen begrænsning i forhold til den enkelte vindmølles installerede effekt, ligesom ordningen vedrører projekter, som kan bestå af op til otte vindmøller. Herudover vurderes det realistisk, at puljen på 50 MW vil kunne blive fordelt inden udløbet af 2016. Det er derfor fundet nødvendigt at tidsbegrænse ordningen i overensstemmelse med Europa-Kommissionens afgørelse.

2.4. Opgørelse af produktionsomkostninger

2.4.1. Gældende ret

VE-loven indeholder en række forskellige støtteordninger til elektricitet fra vedvarende energikilder, som leveres som afregnet til det kollektive elforsyningsnet. Det er Energinet.dk, som enten direkte efter loven eller efter en bemyndigelse fra klima-, energi- og bygningsministeren administrerer disse støtteordninger.

Klima-, energi- og bygningsministeren kan i forhold til visse støtteordninger fastsætte nærmere regler om, at pristillæg og tilskud til nærmere angivne kategorier af anlæg eller energikilder skal nedsættes eller bortfalde, jf. VE-lovens § 43, stk. 3, og § 50, stk. 2. Disse bestemmelser vil bl.a. kunne anvendes til at nedsætte støtten eller lade denne bortfalde i tilfælde af overkompensation alt afhængig af, hvilken bestemmelse der er tale om.

Der er ikke hjemmel til, at klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at Energinet.dk skal opgøre produktionsomkostninger med henblik på, at der regelmæssigt foretages vurderinger af, om støtteordninger kan føre til overkompensation.

2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås indsat bemyndigelser for klima-, energi- og bygningsministeren til at fastsætte regler om, at Energinet.dk skal opgøre produktionsomkostninger med henblik på, at klima-, energi- og bygningsministeren regelmæssigt foretager vurderinger af, om støtteordninger kan føre til overkompensation.

Ændringsforslaget er en følge af de vilkår, som fremgår af Europa-Kommissionens afgørelser fra oktober 2014. Europa-Kommissionen har stillet krav om opgørelse af produktionsomkostninger, fordi Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 indeholder et krav om, at produktionsomkostninger ajourføres regelmæssigt og mindst en gang om året. Dette skal ses i lyset af, at Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 også foreskriver, at støtten pr. energienhed ikke må overstige forskellen mellem de samlede normaliserede omkostninger til energiproduktion, inklusive kapitalforrentning, og markedsprisen, og at der kun må ydes støtte, indtil anlægget er fuldt afskrevet i overensstemmelse med de almindelige regnskabsregler. Der kan henvises til retningslinjernes pkt. 131.

Selv om en støtteordning er godkendt af Europa-Kommissionen for en vis årrække, kan det alligevel vise sig, at der inden for denne periode sker ændringer i markedet, således at støtten bliver for høj. Støtten må ikke overstige forskellen mellem de samlede normaliserede omkostninger til energiproduktion og markedsprisen. Hvis dette bliver tilfældet, vil det være nødvendigt at ændre støtteordningen.

Europa-Kommissionens afgørelse vedrører alene nærmere angivne støtteordninger. Det er dog vurderet nødvendigt under alle omstændigheder regelmæssigt at vurdere støtteordninger, som enten er åbne for nye anlæg, eller som løber uden en fastsat tidsbegrænsning for eksisterende anlæg med henblik på at sikre, at der ikke sker overkompensation i støtteperiodens længde. Det vil også gælde i forhold til biomasseanlæg, hvorom der gælder særlige regler, jf. Europa-Kommissionens retningslinjer pkt. 132-134.

Hvis opgørelsen af produktionsomkostningerne viser, at støtteniveauet er for højt, vil det være nødvendigt at ændre støtteordningen af hensyn til overholdelse af statsstøttereglerne, og klima-, energi- og bygningsministeren vil normalt skulle fremsætte forslag for Folketinget om, at støtteordningen justeres i forhold til tilsagn om støtte til nye anlæg eller fremover for eksisterende anlæg afhængig af, hvilken støtteordning, der er tale om.

Forslaget indeholder derfor en bemyndigelse til klima-, energi- og bygningsministeren til at fastsætte regler om, at Energinet.dk skal opgøre produktionsomkostninger for energiproduktion til elektricitet til alle åbne ordninger, og hvordan disse skal opgøres. Herved vil der kunne sikres det fornødne grundlag for mindst en gang årligt at kunne vurdere støtteordningerne i forhold til markedsudviklingen m.v.

2.5. Kraft-varme-værkers mulighed for at modtage både investeringstilskud og driftsstøtte

2.5.1. Gældende ret

Det fremgår af gældende ret, at kraft-varme-værker, som leverer fjernvarme (opvarmet vand eller damp) til procesformål i virksomheder, har mulighed for at modtage investeringstilskud til at erstatte fossile brændsler med energi fra vedvarende energikilder, jf. § 3, stk. 3, nr. 4, i VE til proces-loven. Kraft-varme-værker har ikke mulighed for også at modtage driftsstøtte efter anden lovgivning til den energiproduktion eller energiudnyttelse fra det anlæg, som investeringstilskuddet vedrører. Driftsstøtte kan f.eks. være pristillæg til elektricitet, som produceres ved biogas og forgasningsgas fremstillet ved biomasse, jf. VE-lovens § 43 a, og pristillæg efter VE-lovens § 45 til elektricitet produceret ved afbrænding af biomasse.

Den generelle regel om, at virksomheder ikke kan modtage både investeringstilskud efter VE til proces-loven og driftsstøtte efter anden lovgivning, har til formål at sikre, at virksomheder ikke får dækket de samme omkostninger to gange, og at de maksimale støtteintensiteter i EU 's statsstøtteregler overholdes.

VE til proces-lovens § 4, stk. 2, indeholder dog en bemyndigelse til, at klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder, der udnytter biogas til procesformål i virksomheden og modtager tilskud efter § 43 c i VE-loven, ligeledes kan modtage tilskud efter VE til proces-lovens § 3, stk. 3. En anvendelse af bemyndigelsen afventer Europa-Kommissionens afgørelse om støtteordningen. Endvidere kan nævnes, at VE-lovens § 43 c, som indsat ved § 1, nr. 1, i lov nr. 900 af 4. juli 2013 fortsat ikke er sat i kraft, da bestemmelsen indeholder elementer af statsstøtte, og Europa-Kommissionens afgørelse af støtteordningen som nævnt afventes.

I november 2014 besluttede de politiske partier bag Energiaftalen 2012, at kraft-varme-værker, som i dag leverer fjernvarme til virksomheder, der anvender denne fjernvarme i deres produktionsprocesser, både skal kunne modtage investeringstilskud efter VE til proces-loven og pristillæg efter VE-loven.

Folketingets Finansudvalg tiltrådte den 4. december 2014 aktstykke nr. 50 med tilhørende tekstanmærkning til lov om tillægsbevilling for 2014, hvorefter der kan gives både investeringstilskud efter VE til proces-loven og driftsstøtte efter VE-loven til kraft-varme-værker, som leverer fjernvarme til procesformål i virksomheder og erstatter fossile brændsler med biomasse. Den 6. januar 2015 genfremsattes aktstykket, og Folketingets Finansudvalg tiltrådte aktstykke nr. 77 den 15. januar 2015. Dermed er det også muligt i 2015 at give både investeringstilskud og driftsstøtte til kraft-varme-værker, indtil ændringerne af VE til proces-loven og VE-loven træder i kraft ved dette lovforslag.

2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ved aktstykke nr. 50 af 24. november 2014 og aktstykke nr. 77 af 6. januar 2015 er rammerne for selve lovforslaget beskrevet. Det foreslås derfor med lovforslaget, at kraft-varme-værker, som leverer fjernvarme til procesformål, kan modtage både investeringstilskud til konvertering fra fossilt brændsel til vedvarende energikilder og driftsstøtte i form af pristillæg til produktion af elektricitet baseret på biomasse efter VE-lovens §§ 43 a eller 45. Ændringen foreslås, da virksomheder, som modtager fjernvarme til procesformål (i det følgende benævnt procesvarmekunder), må forventes at ville opleve en prisstigning, når kraft-varme-værket omstiller fra fossilt brændsel til biomasse. Et investeringstilskud vil i nogen omfang kunne kompensere for den forventede prisstigning, som primært vil skyldes den afgiftsforskel, der er mellem kul og biomasse. For så vidt angår kul er det i sig selv et relativt billigt produkt, der dog er belagt med afgifter, som procesvarmekunder i væsentligt omfang er fritaget for. Derimod er biomasse relativt dyrere, men ikke belagt med tilsvarende afgifter. Efter kraft-varme-værkets konvertering må procesvarmekunder derfor forventes at ville skulle betale mere for procesvarmen. Investeringstilskuddet til konverteringsprojektet har til formål at kompensere for den eventuelle prisstigning hos procesvarmekunder, i det omfang det er muligt efter EU 's statsstøtteregler herunder Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020. Tilskud til konverteringsprojektet betinges bl.a. af, at det allokeres videre til procesvarmekunderne via varmeprisen.

For så vidt angår rumvarmekunder forventes de ikke at opleve en tilsvarende prisstigning, da de i modsætning til procesvarmekunder betaler fuld afgift for rumvarmen. Derudover forventes også, at der ved en konvertering vil være en stigning i de omkostninger, som vedrører produktion af elektricitet. Pristillægget efter VE-loven har til formål at sikre kraft-varme-værket en mindstepris for den afsatte elektricitet baseret på biomasse og dermed at kompensere for de højere produktionsomkostninger.

Ved at give mulighed for, at kraft-varme-værker kan modtage både driftsstøtte og investeringstilskud, skabes det fornødne incitament til at konvertere fra fossile brændsler til vedvarende energi.

Den foreslåede ændring er begrænset til kraft-varme-værker, der leverer fjernvarme til procesformål. Forslaget omfatter således ikke de virksomheder, som både producerer procesvarme hovedsageligt til eget forbrug og elektricitet til nettet.

Det vurderes, at det er relativt få kraft-varme-værker, der både anvender fossilt brændsel og producerer fjernvarme til procesformål, og som derfor vil have mulighed for at ansøge om investeringstilskud til at konvertere til biomasse. Det bliver med ændringen også muligt for kraft-varme-værker, som i for vejen modtager pristillæg efter VE-loven til en del af deres produktion, at modtage investeringstilskud til en yderligere konvertering efter VE til proces-loven.

I forbindelse med overvejelserne om at foreslå loven ændret, således at kraft-varme-værker kan modtage både investeringstilskud og driftsstøtte, er der foretaget en vurdering af, hvordan et givent investeringstilskud udregnes. I den forbindelse er de gældende regler i Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020, herunder reglen om kumulering og de maksimale støtteintensiteter blevet gennemgået.

På baggrund af dette foreslås ændringer af VE-loven og VE til proces-loven, der gør det muligt for kraft-varme-værker, som leverer fjernvarme til procesformål i virksomheder og omstiller til biomasse, at modtage både investeringstilskud og driftsstøtte, jf. lovforslagets § 1, nr. 28 og 29, vedrørende § 50, stk. 3, i VE-loven og forslagets § 2 vedrørende § 4, stk. 2, i VE til proces-loven og bemærkningerne hertil. Det er en betingelse, at investeringstilskuddet til procesvarmeproduktionen plus eventuel driftsstøtte, der kan opnås til anden energiproduktion, f.eks. driftsstøtte til produktion af elektricitet efter VE-loven, ikke må overstige den samlede maksimale støtte efter Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020. I det tilfælde, at den samlede støtte (investeringstilskuddet og anden støtte) overstiger de maksimale støtteintensiteter, vil det betyde, at investeringstilskuddet vil blive reduceret tilsvarende. I forbindelse med fastlæggelsen af investeringstilskuddet til kraft-varme-værket vil pristillæg, som ydes efter VE-lovens §§ 43 a eller 45, ikke blive beskåret.

De mere detaljerede anvisninger til ansøgning vil blive beskrevet i en vejledning om ansøgning om tilskud for kraft-varme-værker.

Fastsættelse af investeringstilskuddet vil uanset beløbsstørrelse ske i overensstemmelse med reglerne i Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020, og tilskuddet vil derfor kun kunne ydes, når tilskuddet på det relevante tidspunkt er individuelt notificeret for og godkendt af Europa-Kommissionen.

Investeringstilskuddet til et kraft-varme-værk vil skulle allokeres videre til procesvarmekunderne via varmeprisen. For kraft-varme-værker vil videreallokeringen til procesvarmekunderne indgå som en betingelse, når der gives tilsagn om investeringstilskud, således at kraft-varme-værket ikke samlet set får direkte økonomisk fordel af tilskuddet, men er forpligtet til at allokere tilskuddet videre via en nedsættelse af varmeprisen til procesvarmekunderne. Der vil således kunne fastsættes vilkår herom i medfør af regler fastsat af klima-, energi- og bygningsministeren i medfør af § 5, stk. 3, i VE til proces-loven.

En tilskudsansøgning fra et kraft-varme-værk vil skulle igennem den samme sagsbehandlingsprocedure i Energistyrelsen som andre ansøgninger. Derudover skal kraft-varme-værket i forbindelse med den individuelle notifikation for Europa-Kommissionen være behjælpelig med at oplyse ansøgningsgrundlaget og bidrage til at svare på eventuelle spørgsmål fra Europa-Kommissionen. Projektet vil derfor kun kunne påbegyndes, når tilskuddet på det relevante tidspunkt er individuelt notificeret for og godkendt af Europa-Kommissionen.

2.6. Regler om pristillæg og afregningsvilkår for havvindmølleparken Horns Rev 3

2.6.1. Gældende ret

De gældende bestemmelser i VE-lovens §§ 35 og 37 indeholder nærmere regler om pristillæg og andre afregningsvilkår for havvindmølleparker, som er udbudt efter VE-lovens § 23.

Den gældende § 37 i VE-loven fastsætter pristillæg og andre afregningsvilkår for havvindmølleparken Horns Rev 2, havvindmølleparken Rødsand 2 og Anholt Havvindmøllepark.

VE-lovens § 35 fastsætter regler om betaling ved tab som følge af nedregulering ved reduktion eller afbrydelse af elproduktion, jf. VE-lovens § 34.

2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Udbuddet af havvindmølleparken Horns Rev 3 er sket som led i opfølgningen på Energiaftalen 2012. Det er afholdt som et udbud med forhandling efter reglerne om koncessioner på offentlige bygge- og anlægsarbejder i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter.

Udbuddet er offentliggjort ved udbudsbekendtgørelse den 6. december 2013 som Supplement til den Europæiske Unions Tidende, jf. udbudsbekendtgørelse nr. 2013/S 238-413234 og berigtigelsesbekendtgørelse nr. 2014/068-115891 af 5. april 2014. Endvidere blev de foreløbige udbudsbetingelser med udkast til koncessionsaftale i forlængelse af udbudsbekendtgørelsen offentliggjort den 18. juni 2014. Efter forhandlinger med prækvalificerede tilbudsgivere er de endelige udbudsbetingelser blevet offentliggjort den 5. december 2014 og efterfølgende revideret den 6. februar 2015. Der er modtaget endeligt tilbud den 16. februar 2015. Den endelige budpris blev godkendt af forligskredsen bag Energiaftalen den 26. februar 2015.

Med lovforslaget foreslås indsat nye regler i §§ 35 og 37 om pristillæg og andre afregningsvilkår, der tager højde for udbudsvilkårene for havvindmølleparken Horns Rev 3. De foreslåede regler svarer således til de i udbudsvilkårene angivne bestemmelser.

Koncessionsaftalen, der indgås med vinderen, er betinget af, at Folketinget senest den 15. juli 2015 vedtager de nødvendige ændringer af VE-loven med henblik på at sikre koncessionshaveren det pristillæg, som er indeholdt i dennes endelige tilbud og hermed forbundne økonomiske vilkår. Såfremt Folketinget ikke vedtager de nødvendige ændringer senest den 15. juli 2015, bortfalder koncessionen, med mindre der indgås anden aftale mellem Energistyrelsen og koncessionshaveren.

Vedtagelsen af dette lovforslag er således et nødvendigt skridt for, at koncessionshaveren kan vide sig sikker på at oppebære det pristillæg, som indgår i koncessionshaverens endelige tilbud, og påbegynde selve etableringen af Horns Rev 3 havvindmøllepark og i tide opføre denne. Dette kan også være afgørende for, at koncessionshaveren kan træffe en endelig investeringsbeslutning.

Udover lovforbeholdet indeholder udbudsbetingelserne for havvindmølleparken Horns Rev 3 to EU-forbehold, som indebærer, at koncessionsaftalen under visse nærmere omstændigheder kan bortfalde. Ifølge det ene EU-forbehold er koncessionsaftalen således betinget af, at Europa-Kommissionen senest den 15. juli 2015 har godkendt udbuddet af havvindmølleparken Horns Rev 3 i forhold til EU's statsstøtteregler. Udbuddet af havvindmølleparken Horns Rev 3 er notificeret den 22. januar 2015. Europa-Kommissionen har godkendt udbuddet af havvindmølleparken Horns Rev 3 ved afgørelse af 26. februar 2015. Ifølge det andet EU-forbehold er udbetalingen af pristillægget, som tidligst vil kunne ske fra den 1. januar 2017, også afhængig af, at der senest den 15. juli 2015 er fundet en langsigtet traktatmedholdelig finansieringsløsning af dette pristillæg blandt et flertal af Folketingets partier, og at denne løsning kan accepteres af Europa-Kommissionen.

2.7. Ophævelse af ordning med faste afregningspriser for elektricitet produceret på visse decentrale kraft-varme-anlæg m.v. (treledstarif)

2.7.1. Gældende ret

Efter gældende ret modtager visse decentrale kraft-varme-anlæg og elproduktionsanlæg med affald som brændsel med en effekt på til og med 5 MW støtte i form af faste afregningspriser (treledstarif), jf. § 58 a i lov om elforsyning. Hertil kommer, at Energinet.dk har aftagepligt for den elektricitet, som de omfattede værker tilfører det kollektive elforsyningsnet, og at Energinet.dk hæfter for eventuelle balanceringsomkostninger. Det er en betingelse for at være omfattet af ordningen, at elektricitet fra anlægget har modtaget afregningspris fastsat efter bekendtgørelse nr. 786 af 21. august 2000 om elafregningspriser for decentrale elproducenter (treledstariffen), og at anlægget er nettilsluttet senest den 21. april 2004, eller at der senest på samme dato forelå et projekt for etablering af elproduktionsenheden, som opfyldte nærmere fastsatte kriterier for gennemførlighed.

I forbindelse med indførelsen af grundbeløb i 2004 anså man det for hensigtsmæssigt at forlænge adgangen til at modtage treledstarif for de små værker, da afsætning af elektricitet på markedsvilkår vurderedes at udgøre en betydelig administrativ byrde i forhold til den realiserede elproduktion for relativt små anlæg. Forlængelsen af treledstariffen for visse værker var således en del af den overgangsordning, der dengang blev fastsat for eksisterende værker i forbindelse med overgangen til grundbeløb.

De værker, der er berettigede til at modtage støtte i form af treledstarif, kan i stedet vælge at modtage et produktionsuafhængigt grundbeløb, som er fastsat ud fra den historiske produktion i et af basisårene 2001-2003, jf. lov om elforsyning § 58, stk. 1, nr. 1. Kriterierne for at være berettiget til støtte i form af hhv. treledstarif og grundbeløb er sammenfaldende, når der bortses fra kapacitetsgrænsen på 5 MW for treledstariffen. Europa-Kommissionens godkendelse af ordningen udløber den 9. november 2015.

2.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Energiforligskredsen har den 26. november 2014 besluttet at ophæve ordningen med treledstarif fra 2016. Dette forventes at give en PSO-besparelse på 270 mio. kr. årligt fra 2019 og frem. Indtil 2019 vil de berørte værker i stedet kunne opnå støtte i form af et produktionsuafhængigt grundbeløb, hvorfor der ikke forventes en besparelse før dette tidspunkt.

Treledstariffen er samfundsøkonomisk inefficient, idet decentrale kraft-varme-værker ikke gives incitament til at producere strøm, når elsystemet har brug for det. Ordningen med grundbeløb giver derimod incitament til, at elproduktionen følger markedsprisen og dermed behovet.

Europa-Kommissionens godkendelse af ordningen udløber den 9. november 2015, og ordningen vurderes ikke at kunne videreføres under Europa-Kommissionens nye retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020, jf. også bemærkningerne til § 3, nr. 7.

Den foreslåede ophævelse af ordningen, som er reguleret i § 58 a i lov om elforsyning, vil medføre, at de værker, der ellers ville være berettigede til at modtage støtte i form af treledstarif, i stedet vil være berettigede til at modtage et produktionsuafhængigt grundbeløb, jf. § 58, stk. 1, nr. 1, i lov om elforsyning. Da kriterierne for at modtage støtte efter de to ordninger er sammenfaldende, forventes det, at de støtteberettigede værker kan overgå umiddelbart fra treledstarif til grundbeløb i forbindelse med den foreslåede ophævelse.

Henset til, at statsstøttegodkendelsen af ordningen udløber den 9. november 2015, og at afregning af støtte normalt sker på månedsbasis, foreslås det, at ophævelsen af treledstariffen sker pr. 1. november 2015.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget indeholder bl.a. forslag om ændring af proceduren for tildeling af pristillæg for elektricitet fra bl.a. solcelleanlæg og husstandsvindmøller, således at Energinet.dk skal give et tilsagn forud for et projekts påbegyndelse og i den forbindelse kontrollere og bekræfte, at der er den fornødne tilskyndelsesvirkning. Herudover giver lovforslaget mulighed for, at Energinet.dk foretager visse nærmere angivne opgørelser af produktionsomkostninger. De foreslåede ændringer kan medføre en forøgelse af Energinet.dk's opgaver i forbindelse med den administration af pristillæg, som Energinet.dk allerede varetager efter gældende ret. Herudover vil Energinet.dk skulle træffe afgørelser i forbindelse med de overgangsregler, som fremgår af lovforslaget. Administrationen afholdes over Energinet.dk's nettariffer.

Lovforslaget vil herudover indebære, at Energistyrelsen skal revidere reglerne om pristillæg og mindst en gang årligt vurdere støtteordningerne i forhold til markedsudviklingen m.v. Lovforslaget vil således medføre en mindre forøgelse af Energistyrelsens opgaver, som afholdes inden for de bestående bevillingsmæssige rammer.

Med lovforslaget vil Energinet.dk endvidere skulle træffe en række nye afgørelser i forbindelse med overgangsordninger, som vil kunne påklages til Energiklagenævnet. Herudover kan det ikke udelukkes, at den nye procedure for tildeling af visse pristillæg kan medføre klagesager ved Energiklagenævnet. Forslaget kan derfor indebære et yderligere ressourceforbrug for Energiklagenævnet. Baseret på erfaringer fra tidligere ændringer og overgangsordninger skønnes dette at udgøre ca. 1 årsværk svarende til 0,6 mio. kr., som vil blive afholdt inden for de eksisterende rammer.

I Energiaftalen 2012 blev der afsat 250 mio. kr. i 2013 og 500 mio. kr. om året fra 2014 til og med 2020 til VE til proces-puljen. Der er i mellemtiden taget forskellige politiske beslutninger, der har betydet, at der enten rebudgetteres mellem årene, eller at puljen reduceres. Det er sket i forbindelse med aftale om begrænsning af udgiften til den fortsatte udbygning med solcelleanlæg af 11. juni 2013 (indgået mellem Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti), aftale om tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften m.v. og lempelser af PSO den 14. juli 2014 (indgået mellem Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten). Derudover har partierne bag Energiaftalen 2012 (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti) i oktober 2014 indgået aftale om at fastholde og fremme industriel kraftvarme i industri og gartnerier, den 25. november 2014 indgået aftale om finansiering af udbygning af solcelleanlæg på overgangsordningerne og den 26. november 2014 indgået aftale om finansiering af et muligt provenutab som følge af lovændringen. Det mulige provenutab forventes at kunne blive op til 210 mio. kr., hvoraf 200 mio. kr. kan henføres til afgiftstab på rumvarme, mens 10 mio. kr. kan henføres til et afgiftstab på procesvarme. Kun afgiftstabet på procesvarme er finansieret i Energiaftalen 2012. Forligskredsen bag Energiaftalen 2012 aftalte derfor, at afgiftstabet på rumvarme frem til 2020 finansieres gennem en nedjustering af tilskudspuljen, der svarer til profilen for afgiftstabet. Afgiftstabet og finansieringen heraf vil først blive aktuelt i takt med, at der foreligger endeligt godkendte ansøgninger for omstilling af kraft-varme-værker.

Tabel 1 opsummerer de ændringer i den økonomiske ramme for VE til proces-puljen (VEP-pulje), der er truffet politisk aftale om. De endelige beløb, som puljen reduceres med, er på flere parametre afhængige af den fremtidige udvikling, hvorfor det samlede beløb for puljen i 2016 til 2020 er opgjort i intervaller.

Herudover kan VE til proces-puljen blive yderligere reduceret, hvis der mod forventning ikke måtte opnås enighed om en traktatmedholdelig PSO-løsning fra den 1. januar 2017. Forligskredsen bag Energiaftalen 2012 har tilsluttet sig, at tilsagn om støtte, som er givet i 2015 og 2016, og som er omfattet af Europa-Kommissionens afgørelser fra oktober 2014, skal honoreres.

Det er endvidere konkret aftalt, at tilsagnene finansieres inden for energiaftalen til og med 2020, hvis der ikke findes en langsigtet PSO-løsning. Der er derfor reserveret et beløb fra VE til proces-puljen i perioden 2017-2020. Det drejer sig om et beløb til solcelleanlæg og husstandsvindmøller, som er skønnet til ca. 205 mio. kr. årligt, og et skønnet beløb på 20 mio. kr. årligt i 2017 stigende til 45 mio. kr. i 2020 for havvindmøller, som indgår i forsøgsprojektet på søterritoriet og den eksklusive økonomiske zone. I tilfælde af at VE til proces-puljen ikke kan dække disse beløb fuldt ud, har energiforligskredsen forpligtet sig til at finde finansiering et andet sted inden for energiaftalen.

Den foreslåede ophævelse af treledstariffen vil gøre tilskudssystemet til decentral elproduktion mere enkelt. Dermed forventes Energinet.dk's administration af pristillæg til de omfattede værker at blive moderat mindre ressourcekrævende. De omfattede værker forventes at overgå til at modtage et produktionsuafhængigt grundbeløb, som fastsættes ud fra historiske produktionstal og reguleres efter markedsprisen på elektricitet. Energinet.dk afregner allerede grundbeløb overfor en lang række værker. Afregning af et fast grundbeløb må antages at være mindre ressourcekrævende end faste afregningspriser, håndtering af aftagepligt og dækning af balanceringsomkostninger, som Energinet.dk er forpligtet til at varetage i dag. Der er tale om 97 værker, der i dag modtager treledstarif, som alle har en effekt på 5 MW eller derunder. Både treledstariffen og grundbeløbet finansieres via PSO-midler, hvorfor der ikke er nogen direkte økonomiske konsekvenser for staten.

Grundbeløbet udløber for de fleste kraft-varme-værker ved udgangen af 2018, hvorefter ophævelsen af treledstariffen forventes at give en PSO-besparelse på 270 mio. kr. årligt.

Lovforslaget vurderes herudover ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for staten.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for regioner og kommuner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1. Økonomiske konsekvenser som følge af kraft-varme-værkers mulighed for at modtage både investeringstilskud og driftsstøtte

Pristillæg til elektricitet produceret ved biogas eller forgasningsgas fremstillet ved biomasse eller ved afbrænding af biomasse er PSO-finansieret. Der må derfor isoleret set forventes en øget PSO-omkostning forbundet med omstilling fra fossile brændsler til biomasse på kraft-varme-værker.

Den skønnede maksimale PSO-omkostning vurderes imidlertid ikke samlet set at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet der den 26. november 2014 er truffet politisk aftale i forligskredsen bag Energiaftalen 2012 om, at en eventuel forøgelse af PSO-omkostningen finansieres ved en besparelse, der opstår efter udfasning af treledstariffen og udløb af grundbeløbet. Besparelsen forventes først at indtræffe i 2019, da værkerne til og med 2018 har mulighed for at modtage grundbeløb i stedet for.

VE til proces-puljen støtter kun omlægning af procesenergi. Derfor betinges tilskuddet til kraft-varme-værkernes omlægning til biomasse af, at støtten allokeres videre til procesvarmekunderne via deres varmepris. Kraft-varme-værkernes konvertering må i udgangspunktet forventes at indebære en højere procesvarmepris. Det skyldes, at kul er relativt billigt, men belagt med afgifter, som procesvarmekunder i væsentligt omfang er fritaget for, hvorimod biomasse er et relativt dyrere brændsel, men ikke belagt med tilsvarende afgifter. Investeringstilskuddet til konverteringsprojekter på kraft-varme-værker, der leverer fjernvarme til procesformål i virksomheder, har til formål at kompensere for den eventuelle prisstigning i det omfang, det er muligt efter Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020. Den præcise effekt på procesvarmekundernes varmepriser kan ikke estimeres, idet varmepriserne forhandles kommercielt.

4.2. Økonomiske konsekvenser som følge af havvindmølleparken Horns Rev 3

Havvindmølleparken Horns Rev 3 vil med lovforslaget modtage en støtte, som for de første 20 TWh, der produceres fra parken, svarer til forskellen mellem 77,0 øre pr. kWh og elmarkedsprisen. Omkostningen til støtte vil således afhænge af udviklingen i elprisen. På basis af elprisfremskrivningen i »Danmarks energi- og klimafremskrivning 2014« kan en budpris på 77,0 øre pr. kWh forventes at føre til en PSO-udgift på 747 mio. kr. i faste 2015-priser i 2020. I hele parkens levetid forventes en PSO-udgift på 7,3 mia. kr. i faste 2015-priser. Denne omkostning er 2,2 mia. kr. lavere end forventet i forbindelse med indgåelse af Energiaftalen 2012. I årene efter 2020 vil der ske et let fald i udgifterne, idet budprisen ikke indeksreguleres, mens elprisen ifølge fremskrivningen forventes at stige. En del af denne PSO-udgift vil skulle bæres af erhvervslivet. Den støtteberettigede elproduktion forventes at blive produceret i løbet af de første 10-12 år af parkens levetid. Herefter vil parken ikke modtage støtte, og strømmen der produceres, vil blive afsat til markedspris.

Det er forudsat, at tilskuddet til parken vil blive finansieret af PSO-midler, uanset diskriminationssagen om importeret elektricitet i det danske PSO-system, jf. omtalen heraf i afsnit 7. Såfremt en langsigtet løsning på PSO-sagen om diskrimination af importeret elektricitet medfører ændringer i finansieringen af støtteordninger, vil dette blive behandlet i et særskilt lovforslag. Det følger af udbudsbetingelserne, at koncessionsaftalen kan bortfalde, hvis der ikke senest 15. juli 2015 blandt et flertal af Folketingets partier er opnået enighed om en traktatmedholdelig finansiering af pristillægget for havvindmølleparken Horns Rev 3, og at Europa-Kommissionen har accepteret denne løsning.

4.3. Øvrige økonomiske konsekvenser

Lovforslaget kan medføre en forøgelse af Energinet.dk's opgaver i forbindelse med administration af pristillæg, som vil skulle finansieres over Energinet.dk's nettariffer. Energinet.dk har estimeret, at der i den forbindelse vil være initialomkostninger på minimum 1,64 mio. kr. til bl.a. it-understøttelse og interne ressourcer. Herefter har Energinet.dk estimeret, at der vil være løbende driftsomkostninger på minimum 4,1 mio. kr. årligt.

Grænsen på 500 kW installeret effekt, som foreslås indført for solcelleanlæg og anlæg, som alene anvender andre vedvarende energikilder end vind, biomasse og biogas, forventes ikke at betyde nogen væsentlig ændring i udbygningen med anlæggene.

Lovforslaget vil medføre, at de anlæg, der i dag modtager faste afregningspriser (treledstarif) for den elektricitet, de leverer til det kollektive elforsyningsnet, fremover i stedet vil modtage et produktionsuafhængigt grundbeløb, jf. lov om elforsyning § 58, stk. 1, nr. 1, forudsat anlæggene i øvrigt fortsat opfylder betingelserne herfor. Der er i dag 97 anlæg, der modtager treledstarif, og samtlige anlæg forventes ved den foreslåede ophævelse af treledstariffen at overgå til at modtage det nævnte grundbeløb.

Disse 97 anlæg står for 6 pct. af de decentrale kraft-varme-værkers installerede elkapacitet og 5 pct. af den modtagne støtte til elproduktion på decentrale værker. 231 decentrale kraft-varme-værker med en elkapacitet på til og med 5 MW har allerede valgt at skifte fra treledstarif til grundbeløb.

For langt de fleste af de 97 værker, der stadig modtager treledstarif, forventes den økonomiske konsekvens af at skifte til grundbeløb at være beskeden. Nogle værker vil få en lavere støtte end hidtil, mens andre kan opnå en økonomisk fordel.

Det skal bemærkes, at 13 af de 97 omfattede værker har fået mulighed for at etablere en biomassekedel på maksimalt 1 MW, hvilket kan reducere produktionsomkostningerne og dermed varmeprisen betydeligt. Det skete som led i energiforligskredsens beslutning af 26. november 2014 om bl.a. at ophæve treledstariffen fra 2016 og at give de 50 dyreste decentrale fjernvarmeforsyninger tilladelse til at etablere en biomassekedel. De værker, der leverer fjernvarme, og som har de højeste varmepriser, er således blevet tilgodeset. Også derfor forventes konsekvenserne af den foreslåede ophævelse af treledstariffen ud fra en totaløkonomisk betragtning at være beskedne.

4.4. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget medfører administrative byrder for erhvervslivet ved ophævelsen af treledstariffen. Der vil herudover blive fastsat administrative byrder ved bekendtgørelse, som bl.a. vil indeholde de nærmere krav til virksomhederne, herunder om oplysningspligt og dokumentation. Det bemærkes endvidere, at der er tale om frivillige ordninger, hvorfor der udelukkende vil forekomme administrative byrder for de virksomheder, der ønsker at søge om støtte efter lovforslaget. For så vidt angår Energinet.dk henvises til bemærkningerne under afsnit 3 om bl.a. administrative konsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget er sendt i høring hos Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER). TER vurderer, at de samlede administrative konsekvenser af lovforslaget (inkl. for Energinet.dk) ikke overstiger 4 mio. kr. på samfundsniveau årligt. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ikke i sig selv administrative byrder og lettelser for borgerne. Der vil blive fastsat administrative byrder ved bekendtgørelse, som bl.a. vil indeholde de nærmere krav til borgerne, herunder om oplysningspligt og dokumentation. Det bemærkes endvidere, at der er tale om frivillige ordninger, hvorfor der udelukkende vil forekomme administrative byrder for de borgere, der ønsker at søge om støtte efter lovforslaget.

6. Miljømæssige konsekvenser

For havvindmølleparken Horns Rev 3 vil ændringen af loven isoleret set ikke have nogen miljømæssige konsekvenser. Lovforslaget vil dog muliggøre opførelsen af havvindmølleparken, som har miljømæssig betydning. Havvindmølleparkens etablering vil først og fremmest have betydning for det danske CO2-udslip, idet den elektricitet, der produceres fra parken, bl.a. vil fortrænge elektricitet produceret ved fossile brændsler. I forbindelse med Energiaftalen 2012 blev det vurderet, at havvindmølleparken Horns Rev 3 i 2020, hvor havvindmølleparken er fuldt indfaset, vil reducere CO2-udledningen med 1,2 procentpoint.

Med de foreslåede regelændringer med hensyn til kraft-varme-værkers mulighed for at modtage både investeringstilskud og driftsstøtte understøtter disse det overordnede formål med tilskudspuljen. Ifølge Energiaftalen 2012 er den forventede samlede effekt af tilskudspuljen en reduktion på 1 mio. ton CO2 årligt fra 2020.

Herudover vurderes forslaget ikke at have miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget er med til at sikre overholdelse af de vilkår, som er stillet i Europa-Kommissionens to statsstøtteafgørelser fra oktober 2014: Afgørelse af 24. oktober 2014 vedrørende statsstøttesag SA. 36204 (2013/N) støtte til solcelleanlæg og øvrige vedvarende energianlæg og afgørelse af 28. oktober 2014 vedrørende statsstøttesag SA. 37122 (2013/N) støtte til husstandsvindmøller og havvindmøller med et forsøgselement. Afgørelserne er efterfølgende korrigeret den 18. december 2014.

Europa-Kommissionen har alene godkendt disse støtteordninger til og med 2016, da Europa-Kommissionen anser det danske PSO-system for uforeneligt med EUF-Traktatens artikel 30 og 110, og Danmark alene har fundet en midlertidig løsning for denne diskrimination til og med 2016.

Europa-Kommissionen har rettet sin opmærksomhed mod, at den danske PSO-betaling pålægges al elektricitet, der forbruges, uanset om elektriciteten er produceret i Danmark eller i udlandet, men at den udenlandsk producerede elektricitet ikke har adgang til de støtteordninger, som betalingen finansierer. Der er fundet en midlertidig løsning på sagen ved, at Danmark i forbindelse med Europa-Kommissionens behandling af sagerne har givet tilsagn om at gennemføre pilotudbud af 20 MW solcelleanlæg i 2015-2016, hvor minimum 2,4 MW skal åbnes op for producenter beliggende i andre lande inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). Da det endnu ikke er afklaret, hvordan spørgsmålet om diskrimination af udenlandsk elektricitet løses efter 2016, er statsstøttegodkendelserne af oktober 2014 tidsbegrænsede til og med 2016.

Når Danmark har fundet en mere langsigtet løsning på diskriminationssagen, vil Danmark kunne genanmelde støtteordningerne med henblik på at få godkendt støtteordningerne ud over 2016.

Den foreslåede ændring af kraft-varme-værkers mulighed for at modtage både investeringstilskud og driftsstøtte skal ske i både VE-loven og VE til proces-loven. For tilskud til kraft-varme-værker gælder ligesom for tilskuddet til procesvirksomheder, at tilskuddet skal gives i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler. Investeringstilskuddet til kraft-varme-værker vil dog uanset støttebeløb blive givet i overensstemmelse med Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020. Tilskuddet vil derfor kun kunne ydes, når tilskuddet på det relevante tidspunkt er individuelt notificeret for og godkendt af Europa-Kommissionen.

Udbuddet af havvindmølleparken Horns Rev 3 er notificeret til Europa-Kommissionen den 22. januar 2015 efter EU's statsstøtteregler, og Europa-Kommissionen har godkendt udbuddet ved afgørelse af 26. februar 2015. Horns Rev 3-udbuddet er også afhængig af, at der findes en traktatmedholdelig løsning på PSO-sagen, som Europa-Kommissionen har rejst, jf. ovenfor. Det følger således også af afgørelsen fra Europa-Kommissionen, at ordningens finansiering via PSO-tariffen stemmer overens med EUF-Traktatens artikel 30 og 110 indtil den 31. december 2016.

Den foreslåede ophævelse af treledstariffen og det foreslåede ophør af støtteordningen i VE-lovens § 48 i forbindelse med udløb af de gældende godkendelser efter EU-statsstøttereglerne forventes ikke at have statsstøtteretlige konsekvenser.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser for så vidt angår kraft-varme-værkers mulighed for at modtage både investeringstilskud og driftsstøtte har i perioden fra den 15. december 2014 til den 15. januar 2015 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Aalborg Portland A/S, Advokatrådet - Advokatsamfundet, Altinex Oil Denmark A/S, Akademisk Arkitektforening, Affald Danmark, Autoriserede Kølefirmaers Brancheforening, Ankenævnet på Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgiverne, Bioenergipark Tønder, Boligselskabernes Landsforening, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for bygningssagkyndige og energikonsulenter, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Branchen Forbrugerelektronik, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), BIPS - Byggeri, Informationsteknologi, Produktivitet og Samarbejde, Byggecentrum, Byggeriets Evaluerings Center, Bygherreforeningen i Danmark, Byggeskadefonden, Cepos, CO-industri, Concito, Dajolka, DAKA, Dakofo, Danmarks Statistik, DANAK (Den Danske Akkrediterings og Metrologifond), Danisco - Genencor, Danish Operators, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Teknisk Universitet (DTU), Danmarks Vindmølleforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Center for Lys, Dansk Energi, Dansk Energibranche forening (DEBRA), Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Geotermi Aps, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Skovforening, Dansk Standard, A/S Dansk Shell, Dansk Solvarmeforening, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Dansk Varme Service, Dansk Ventilation, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Dansk Metal, Danske Regioner, Danske Udlejere, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), Datatilsynet, De frie energiselskaber, De Grønne, DELTA Dansk Elektronik, Det økologiske Råd, DI ITEK, DI - Organisation for erhvervslivet, DONG Energy A/S, DTU - Afdelingen for myndighedsbetjening, Ejendomsforeningen Danmark, Emmelev Mølle, Energi- og olieforum. dk, Energiforbrugeren, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energitilsynet, Energitjenesten, E. ON Danmark A/S, Fagligt Fælles Forbund (3F), Finansrådet, Forbrugerrådet, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen for Slutbrugere af Energi, Foreningen af Varmepumpefabrikanter i Danmark, Frederiksberg Kommune, Frie Elforbrugere, FSR Danske revisorer, GasTech, Greenpeace, GTS (Godkendt Teknologisk service), Grundfos, Hess ApS, HMN Naturgas I/S, HOFOR, Håndværksrådet, Hveiti, Inbicon, Indukraft Sekretariatet c/o Dansk Industri, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, ITBranchen, Kalk og Teglværksforeningen, KOOPERATIONEN, KTO - Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, KL, KL - Økonomisk sekretariat, Københavns Kommune, Københavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune - Økonomiforvaltningen, Landbrug & Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark (LO), LCA Center, Landsbyggefonden, Mellemfolkeligt Samvirke, Mærsk Olie og Gas A/S, Naturgas Fyn, Neas Energy A/S, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Novozymes, Organisationen for Vedvarende Energi, Partnerskabet for brint og brændselsceller, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Reel Energi Oplysning (REO), Registreringsordningen for energisynskonsulenter, RenoSam, Risø (DTU), Rockwool A/S, Sammensluttede Danske Energiforbrugere, Samvirkende Energi- og Miljøforeninger, Shell, Statens Byggeforsknings Institut, Statoil Gazelle A/S, Tekniq, Teknologisk Institut, Teleindustrien, Uafhængige Bygningssagkyndige og Energikonsulenter, Varmepumpeordningen, Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, VedvarendeEnergi, VELTEK - VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, Vindeenergi Danmark, Vindmølleindustrien, WWF Verdensnaturfonden, Østkraft og Aalborg Universitet.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 28. januar 2015 til den 20. februar 2015 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet, Advokatrådet - Advokatsamfundet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Akademisk Arkitektforening, Ankenævnet på Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgiverne (industri - håndværk), Autoriserede Kølefirmaers Brancheforening, Bio-Energipark Tønder, Boligselskabernes Landsforening, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for bygningssagkyndige og energikonsulenter, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Branchen ForbrugerElektronik, Bryggeriforeningen, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum, Byggeskadefonden, Byggeri, Informationsteknologi, Produktivitet og Samarbejde (BIPS), Byggeriets Evaluerings Center, Bygherreforeningen i Danmark, CEPOS, CEVEA, CO2frit. dk, CO-industri, Concito, Dajolka, DAKA, Dakofo, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), Danfoss, Danisco, Danish Operators, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Statistik, Danmarks Teknisk Universitet (DTU), Danmarks Vindmølleforening, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Center for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Energibranche forening (DEBRA), Dansk Erhverv, Dansk Facilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Geotermi Aps, Dansk Metal, Dansk Iværksætterforening, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Shell A/S, Dansk Skovforening, Dansk Solcelleforening, Dansk Solvarme Forening, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik (DTL), Dansk Varefakta Nævn, Dansk Varme Service, Dansk Ventilation, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK, Danske Biobrændsel- og Kulimportørers Association (DBKA), Danske Regioner, Danske Udlejere, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), DANVAK, Datatilsynet, De Frie Energiselskaber, De Grønne, DELTA Dansk Elektronik, Det Økologiske Råd, DI ITEK, DI - Organisation for erhvervslivet, DONG Energy A/S, Dong E&P, DTU - Afdelingen for myndighedsbetjening, DTU - Afdelingen for vindenergi, Ejendomsforeningen Danmark, Emmelev Mølle, Energiforbrugeren, Energiforum Danmark, Energi- og olieforum.dk, Energiklagenævnet, Energisammenslutningen, Energitilsynet, Energitjenesten, E. ON Danmark A/S, European Solar Farms, Fagligt Fælles Forbund (3F), Finansrådet, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Danske solcelleejere, Forenede Danske El-bilister, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen af Varmepumpefabrikanter i Danmark, Foreningen for Slutbrugere af Energi, Forskning og Pension, Frederiksberg Kommune, Frie Elforbrugere, FSR Danske revisorer, Gaia Solar A/S, Gas Tech-Energi A/S, Green Force Company, Greenpeace, Green Ways ApS, Grundfos, GTS (Godkendt Teknologisk service), Hess ApS, HMN Naturgas I/S, HOFOR A/S, HSWind ApS, Hveiti, Håndværksrådet, Inbicon, Indukraft Sekretariatet c/o Dansk Industri, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, IT-Branchen, Kalk og Teglværksforeningen, KE Vind A/S / HOFOR, KOOPERATIONEN, KL (Kommunernes Landsforening), KL - Økonomisk sekretariat, KTO - Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Københavns Kommune, Københavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune - Økonomiforvaltningen, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for bæredygtig Landbrug, Landsorganisationen i Danmark (LO), Landsbyggefonden, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, LCA Center, Mellemfolkeligt Samvirke, Mærsk Drilling A/S, Mærsk Olie og Gas A/S, Nationalt center for Fødevarer og Jordbrug, NEAS Energy A/S, NGF Nature Energy, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Noreco Petroleum Denmark A/S, Novozymes, Olie Gas Danmark, Parcelhusejernes Landsforening, Partnerskabet for brint og brændselsceller, Plastindustrien, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Reel Energi Oplysning (REO), Registreringsordningen for energisynskonsulenter, Rockwoll A/S, Sammenslutningen af danske elforbrugere (SDE), SE, Skatteborgerforeningen, Skattefaglig Forening, Solar Elements A/S, Solaropti, Solenergi Danmark A/S, Solia, Statens Byggeforsknings Institut, Statoil A/S, Tekniq, Teknologisk Institut, Telekommunikationsindustrien, THYmøllen Aps, Uafhængige Bygningssagkyndige og Energikonsulenter (FUBE), Varmepumpefabrikantforeningen, Varmepumpeordningen, Vattenfall A/S, VE-Byg, Vedvarende Energi, VELTEK - VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Vendia Solar Systems ApS, Verdens Skove, Vestas Wind systems A/S, Viasol, Videncenter for energibesparelser i bygninger, Videncentret for Landbrug, Vindenergi Danmark, Vindmølleindustrien, WWF Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening og Østkraft.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Med lovforslaget foreslås ydelse af pristillæg gjort betinget af Energinet.dk's tilsagn forud for projektets påbegyndelse. Begrebet projektets påbegyndelse får således central betydning i forhold til mulighed for at opnå pristillæg og foreslås på den baggrund defineret i § 5, stk. 1, nr. 5, i VE-loven.

Ved »projektets påbegyndelse« forstås efter den foreslåede bestemmelse enten påbegyndelsen af arbejdet på investeringsprojektet eller det første bindende tilsagn om køb af udstyr eller indgåelse af andre forpligtelser, som gør investeringen irreversibel, alt efter hvad der indtræffer først. Definitionen svarer til den definition, som fremgår af 1. pkt. i pkt. 19, nr. 44, i Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020. En investering vil normalt kun være irreversibel, hvis der er indgået en kontrakt, som ejeren som aftalepart kun vil kunne komme ud af ved at hæve kontrakten. Det betyder samtidig, at et projekt ikke anses for påbegyndt, hvis der er indgået aftale om køb, som er betinget af opnåelse af tilsagn om pristillæg.

Pkt. 19, nr. 44, i Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020, indeholder endvidere en uddybning af, hvad der forstås ved projektets påbegyndelse. Det fremgår således, at: »Køb af grunde og forberedende arbejde såsom indhentning af tilladelser og indledende gennemførlighedsundersøgelser betragtes ikke som en påbegyndelse af projektet.« Dette betyder eksempelvis, at der kan indhentes tilladelse fra kommunen til opstilling af et anlæg, uden at projektet af den grund anses for påbegyndt.

Endelig fremgår det af pkt. 19, nr. 44, i Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020, at: »I forbindelse med virksomhedsovertagelser er »projektets påbegyndelse« tidspunktet for erhvervelsen af aktiver, der er direkte knyttet til den erhvervede virksomhed«. Dette vurderes at gælde generelt, således at projektets påbegyndelse ved overdragelse skal vurderes i forhold til tidspunktet for erhvervelsen af projektet.

Det bemærkes, at en udvidelse af et anlæg betragtes som et selvstændigt projekt. Dette gælder også udvidelser af eksisterende anlæg, som er blevet nettilsluttet før kravet om tilsagn forud for projektets påbegyndelse.

Til nr. 2

I forhold til elproduktion fra havvindmølleparker, som er etableret efter udbud, yder Energinet.dk under visse nærmere angivne betingelser som udgangspunkt betaling for tab, der følger af nedregulering af elproduktionen, jf. VE-lovens § 35.

Efter den gældende § 35, stk. 3, 2. pkt. i VE-loven, ydes der dog ikke betaling for produktionstab som følge af nedregulering af elproduktionen i Anholt Havvindmøllepark i timer, hvor den efter VE-lovens § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris ikke er positiv, og der ikke ydes pristillæg i henhold til VE-lovens § 37, stk. 5.

Bestemmelsen i § 35, stk. 3, 2. pkt., i VE-loven, foreslås ændret således, at denne undtagelse fra at yde betaling som følge af nedregulering også omfatter havvindmølleparken Horns Rev 3. Ændringen afspejler de økonomiske vilkår for afregning i udbudsbetingelserne for havvindmølleparken Horns Rev 3, hvor det fremgår, at der ikke ydes pristillæg for elproduktion i timer, hvor markedsprisen ikke er positiv.

Den foreslåede ændring af § 35, stk. 3, 2. pkt., skal ses i sammenhæng med forslag om ændring af § 37, stk. 5, hvorefter der for havvindmølleparken Horns Rev 3 ikke ydes pristillæg for elproduktion i timer, hvor markedsprisen ikke er positiv, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Det bemærkes, at ændringen ikke berører § 35, stk. 3, 1. pkt. Der ydes således aldrig betaling, hvis nedreguleringen er en følge af force majeure.

Til nr. 3

Det foreslås, at støtteordningen i VE-lovens § 35 b til havvindmøller, som indgår i forsøgsprojekter på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone, tidsbegrænses til og med 2016 i stedet for 2019, som fremgår af den gældende VE-lov. Ordningen er alene godkendt af Europa-Kommissionen til og med 2016, og det vurderes ikke, at ordningen vil kunne godkendes af Europa-Kommissionen efter 2016 i sin nuværende form. Det vurderes endvidere realistisk, at puljen på 50 MW vil kunne blive fordelt inden udløbet af 2016. Det er derfor fundet hensigtsmæssigt at tidsbegrænse ordningen til og med 2016. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Med forslaget til tilføjelse af et nyt nr. 4 i § 37, stk. 2, i VE-loven, foreslås det pristillæg for elektricitet fra havvindmølleparken Horns Rev 3, som er godkendt af forligskredsen bag Energiaftalen 2012 indsat i VE-loven. Pristillægget fastsættes således, at pristillægget og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris (d.v.s. spotprisen på det nordiske elmarked Nordpool) tilsammen udgør 77 øre pr. kWh. Udbuddet af havvindmølleparken Horns Rev 3 blev offentliggjort den 6. december 2013 med modtagelse af endeligt bud den 16. februar 2015. Den endelige budpris blev godkendt af forligskredsen bag Energiaftalen 2012 den 26. februar 2015.

Til nr. 5

§ 37 i VE-loven omhandler pristillæg til elektricitet produceret på havvindmølleparker, som er udbudt efter bestemmelserne i lovens § 23. Den gældende § 37 indeholder bestemmelser om pristillæg, som udmønter vilkår i de hidtidige udbud.

Efter den gældende § 37, stk. 4, ydes for havvindmølleparken Horns Rev 2 og havvindmølleparken Rødsand 2 et pristillæg for en elproduktion på 10 TWh og for Anholt Havvindmøllepark ydes et pristillæg for en elproduktion på 20 TWh.

§ 37, stk. 4, 1. pkt., foreslås ændret således, at bestemmelsen også omfatter pristillæg for havvindmølleparken Horns Rev 3 i overensstemmelse med udbudsbetingelserne for havvindmølleparken Horns Rev 3.

Med forslaget foreslås, at der for havvindmølleparken Horns Rev 3 ydes et pristillæg for en elproduktion på 20 TWh, som svarer til det, som gælder for Anholt Havvindmøllepark.

For samtlige havvindmølleparker omfattet af VE-lovens § 37, inklusive som foreslået havvindmølleparken Horns Rev 3, gælder endvidere, at pristillægget ydes i højst 20 år fra tidspunktet for havvindmølleparkens nettilslutning, jf. VE-lovens § 37, stk. 4, 2. pkt., som ikke foreslås ændret ved dette lovforslag.

Det bemærkes i tilknytning hertil, at udbudsbetingelserne for havvindmølleparken Horns Rev 3 herudover indeholder en bestemmelse om, at den støttede elproduktion på 20 TWh kan nedsættes, hvis parken ikke er nettilsluttet før den 1. januar 2020. Det fremgår således af udbudsbetingelserne, at koncessionshaver vil være forpligtet til at installere en kapacitet på mindst 390 MW og højst 410 MW med levering af en maksimal effekt på 400 MW til det kollektive elforsyningsnet. Hvis mindre end 95 pct. af parkens planlagte kapacitet er nettilsluttet før den 1. januar 2020, vil den tilskudsberettigede produktion ifølge udbudsbetingelserne kunne reduceres med 0,2 TWh til 19,8 TWh. For hvert halve år herefter, hvor der endnu ikke er nettilsluttet mindst 95 pct. af den planlagte kapacitet, vil den tilskudsberettigede produktion ifølge udbudsbetingelserne kunne blive reduceret med yderligere 0,2 TWh. Ved vurderingen af, hvor stor en del af parkens kapacitet, der er nettilsluttet, vil en vindmølles kapacitet blive medregnet som nettilsluttet fra det tidspunkt, hvor den har leveret den første kWh til det kollektive elforsyningsnet. Dette gælder, selv om senere tekniske problemer midlertidigt måtte sætte møllen ud af drift. Vilkåret har til formål at give en kommende koncessionshaver økonomiske incitamenter til at opføre og tilslutte hele havvindmølleparken til det kollektive elforsyningsnet før den 1. januar 2020.

Det er dog også efter udbudsbetingelserne muligt for koncessionshaveren at få forlænget fristen for nettilslutning af hele havvindmølleparken ved forsinkelse, som skyldes visse nærmere angivne omstændigheder. Det kan f.eks. være nedbør, lav temperatur, stærk vind eller andet vejrlig, som forhindrer eller forsinker arbejdet, når sådant vejrlig forekommer i væsentligt større omfang, end det er sædvanligt for den pågældende årstid og egn. Det kan f.eks. også være forhold, der opstår uden koncessionshaverens skyld, og over hvilke koncessionshaveren ikke er herre, f.eks. krig, usædvanlige naturbegivenheder, brand, strejker, lockout eller hærværk. Koncessionshaveren skal dog søge forsinkelsen undgået eller begrænset ved sådanne dispositioner, som med rimelighed kan kræves.

Såfremt der måtte opstå en situation, hvor koncessionshaveren som følge af udbudsbetingelserne alene bliver berettiget til pristillæg for en mindre elproduktion end 20 TWh, fremsætter klima-, energi- og bygningsministeren et lovforslag om nedsættelse af den mængde elproduktion, hvortil der kan ydes pristillæg.

Til nr. 6

Efter den gældende bestemmelse i § 37, stk. 5, ydes der ikke pristillæg for elproduktion fra Anholt Havvindmøllepark i timer, hvor markedsprisen ikke er positiv. Denne undtagelse fra pristillæg gælder dog højst i 300 timer pr. kalenderår.

§ 37, stk. 5, foreslås ændret således, at den også regulerer havvindmølleparken Horns Rev 3. Ligesom for Anholt Havvindmøllepark, foreslås det for havvindmølleparken Horns Rev 3, at der ikke ydes pristillæg for produktion i timer, hvor markedsprisen ikke er positiv. Den årlige begrænsning på timer, hvor der ikke ydes pristillæg, foreslås dog ikke videreført til havvindmølleparken Horns Rev 3. Således foreslås det i overensstemmelse med udbudsbetingelserne, at der ikke ydes pristillæg for produktion i timer, hvor spotprisen ikke er positiv.

Til nr. 7

§ 41 i VE-loven vedrører elektricitet, som leveres til elforsyningsnettet fra en vindmølle med en installeret effekt på 25 kW eller derunder, som er nettilsluttet i egen forbrugsinstallation, dvs. husstandsvindmøller. Det bemærkes, at da der er tale om vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, omhandler bestemmelsen alene den overskydende elektricitet, som endeligt leveres, dvs. afregnes som leveret til elforsyningsnettet. Den elektricitet, som producenten selv forbruger, ydes der ikke pristillæg for, jf. også § 55 i VE-loven.

Med forslaget til § 41, stk. 4, foreslås, at pristillæg til overskydende elektricitet fra husstandsvindmøller, der er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere, gøres betinget af Energinet.dk's tilsagn forud for projektets påbegyndelse. Ændringen betyder, at den kommende ejer for at kunne oppebære pristillæg skal sikre sig et tilsagn fra Energinet.dk forud for projektets påbegyndelse. Hvis den kommende ejer eksempelvis allerede har købt vindmøllen, fortabes retten til pristillæg for elektricitet fra den pågældende vindmølle.

Ændringsforslaget er en følge af de vilkår, som fremgår af Europa-Kommissionens afgørelser fra oktober 2014, men er udformet bredere end krævet af Europa-Kommissionen, jf. nærmere herom i afsnit 2.1.2. i de almindelige bemærkninger.

Projektets påbegyndelse foreslås defineret i dette lovforslags § 1, nr. 1, som »enten påbegyndelsen af arbejdet på investeringsprojektet eller det første bindende tilsagn om køb af udstyr eller indgåelse af andre forpligtelser, som gør investeringen irreversibel, alt efter hvad der indtræffer først.«

Det betyder, at der skal ansøges om tilsagn om pristillæg på et tidligt tidspunkt i processen, dvs. før investeringen er irreversibel, og etablering af anlægget er påbegyndt. Det betyder dog samtidig, at et projekt ikke anses for påbegyndt, hvis der er indgået en aftale om køb, som er betinget af opnåelse af tilsagn om pristillæg. Klima-, energi- og bygningsministeren vil derfor eksempelvis kunne fastsætte regler om, at der i forbindelse med en ansøgning om tilsagn om pristillæg, skal foreligge en aftale om køb af vindmøllen, som er betinget af opnåelse af tilsagn om pristillæg, jf. VE-lovens § 43, stk. 2.

Ved overdragelse vurderes projektets påbegyndelse i forhold til tidspunktet for erhvervelsen af projektet. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette lovforslags § 1, nr. 1.

Ved vurderingen af om der kan ydes tilsagn, foretager Energinet.dk en vurdering af, hvorvidt betingelserne for at modtage pristillæg er opfyldt. Klima-, energi- og bygningsministeren kan i henhold til § 43, stk. 2, i VE-loven fastsætte regler om adgangen til at modtage pristillæg. Ved indførelse af et krav om tilsagn forud for projektets påbegyndelse vil der skulle fastsættes yderligere krav om oplysning og dokumentation for, at vindmøllen ikke vil blive opstillet, hvis der ikke bliver ydet pristillæg. En ansøger vil således i forbindelse med ansøgningen bl.a. skulle oplyse om vindmøllens pris inkl. installation og nettilslutning. Energinet.dk vil herefter foretage en kontrol af, om støtten er nødvendig i forhold til den på ansøgningstidspunktet gældende markedspris som årsgennemsnit for elektricitet. I beregningen af omkostningerne for produktion af elektricitet fra vindmøllen indgår herudover en række standardværdier for produktionsomkostninger og produktionsforhold, der løbende vil blive ajourført af Energinet.dk, jf. også dette lovforslags § 1, nr. 10.

Der vil ikke kunne ydes pristillæg til overskydende elektricitet fra husstandsvindmøller, der kan opstilles uden pristillæg. Der vil derfor være mulighed for at afvise støtte til elektricitet fra anlæg, der kan gennemføres på markedsvilkår.

Det kan ikke udelukkes, at enkelte ansøgere om pristillæg vil være store virksomheder, dvs. virksomheder, som ikke falder ind under definitionen af små og mellemstore virksomheder (SMV). SMV'er er små og mellemstore virksomheder, som opfylder betingelserne i Europa-Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder EUT L 124 af 20. maj 2003, side 36. Store virksomheder skal oplyse om mulighederne for at gennemføre projektet med og uden støtte, som godtgør, at vindmøllen ikke ville blive opstillet, såfremt der ikke ydes støtte.

Et tilsagn om pristillæg, som ydes forud for projektets påbegyndelse, vil indeholde vilkår, eksempelvis om nettilslutning. Klima-, energi- og bygningsministeren vil kunne fastsætte regler om, hvornår en husstandsvindmølle, for hvilken der er givet tilsagn om pristillæg til elektricitet, skal være nettilsluttet, jf. VE-lovens § 43, stk. 2.

Forslaget skal herudover ses i sammenhæng med den foreslåede overgangsordning i lovforslagets § 7, stk. 5. Det kan ikke udelukkes, at et husstandsvindmølleprojekt er påbegyndt før den 1. juli 2015, som er det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt for denne ændringslov, men at det ikke er muligt at nå at nettilslutte vindmøllen før den 1. januar 2016. På den baggrund foreslås indsat en overgangsordning for sådanne anlæg, således at Energinet.dk kan give tilsagn om pristillæg efter § 41, stk. 3, i VE-loven, hvis det forhold, at nettilslutning ikke er opnået inden den 1. januar 2016, ikke kan tilregnes ejeren af anlægget. Der henvises til lovforslagets § 7, stk. 5, og bemærkninger hertil.

Til nr. 8

Af hensyn til lovens klarhed og systematik foreslås indsat en ny overskrift før VE-lovens § 43, som indeholder fælles regler for pristillæg og andre ydelser til vindmøller. Den foreslåede overskrift »Fælles regler for pristillæg m.v. til vindmøller« vil udskille de fælles regler i § 43 fra reglerne i § 42, hvortil der er knyttet overskriften »Ekstra pristillæg ved skrotningsbeviser«.

Til nr. 9

De foreslåede ændringer af VE-lovens § 43, stk. 1, 2 og 4, som indeholder fælles regler for pristillæg m.v. til vindmøller, er en følge af, at Europa-Kommissionen ikke kan godkende den vedtagne, men ikke ikrafttrådte støtteordning i VE-lovens § 37 a, jf. § 1, nr. 27, i lov nr. 641 af 12. juni 2013. § 37 a ville give mulighed for et ekstra pristillæg på 1 øre pr. kWh til elektricitet fra kystnære havvindmølleparker etableret efter udbud, hvis lokale borgere og lokale virksomheder tilsammen mindst ejer 30 pct. af andelene i det samlede vindmølleprojekt. Dette indebærer, at den vedtagne støtteordning i VE-lovens § 37 a ikke kan sættes i kraft, og ordningen foreslås derfor ophævet ved lovforslagets § 5.

§ 43, stk. 1, 2 og 4, i VE-loven indeholder henvisninger til § 37 a i VE-loven. Disse henvisninger har intet materielt indhold, fordi § 37 a i VE-loven ikke er sat i kraft. Da § 37 a i VE-loven ikke vil kunne sættes i kraft og foreslås ophævet på grund af manglende godkendelse fra Europa-Kommissionen, foreslås henvisningerne hertil ligeledes ophævet.

Til nr. 10

Med lovforslaget foreslås indsat en bemyndigelse i § 43, stk. 2, i VE-loven for klima-, energi- og bygningsministeren til at kunne fastsætte regler om, at Energinet.dk skal opgøre produktionsomkostninger for energiproduktion til elektricitet fra anlæg omfattet af §§ 35 a, 35 b og 41 i VE-loven, og hvordan disse skal opgøres. Der foreslås indsat en tilsvarende bestemmelse i VE-lovens § 50, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 31 og 32, som skal gælde i forhold til andre anlæg end vindmøller.

Ændringsforslaget er en følge af de vilkår, som fremgår af Europa-Kommissionens afgørelser fra oktober 2014, jf. nærmere afsnit 2.4.2. i de almindelige bemærkninger. Opgørelse af produktionsomkostninger er nødvendig for at vurdere, om der eventuelt foreligger overkompensation. Produktionsomkostningerne skal ajourføres regelmæssigt og mindst en gang om året.

Det er Energinet.dk, som i Danmark forestår administrationen af pristillæg. Gennem denne administration vil Energinet.dk bl.a. kunne få kendskab til anlæggenes pris. Det vurderes derfor mest hensigtsmæssigt, at det er Energinet.dk, som opgør produktionsomkostningerne med henblik på, at klima-, energi- og bygningsministeren kan vurdere, om der foreligger overkompensation. Energinet.dk vil også skulle bruge oplysningerne i forbindelse med vurderingen af, om der kan gives tilsagn om støtte til vindmøller omfattet af § 41 i VE-loven, jf. dette lovforslags § 1, nr. 7.

Klima-, energi- og bygningsministeren vil både kunne fastsætte regler om, hvor ofte der skal foretages en opgørelse af produktionsomkostningerne, og hvordan disse skal opgøres. Heri indgår bl.a. investeringsomkostninger til anlæg og nettilslutning, kapitalforrentning, net- og rådighedstariffer samt øvrige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger.

Hvis opgørelsen af produktionsomkostningerne viser, at støtteniveauet er for højt, vil det være nødvendigt at ændre støtteordningen af hensyn til overholdelse af statsstøttereglerne, og klima-, energi- og bygningsministeren vil normalt skulle fremsætte forslag for Folketinget om, at støtteordningen justeres i forhold til tilsagn om støtte til nye anlæg.

Forslaget er udformet som en bemyndigelsesbestemmelse, fordi opgørelsen af omkostninger vil afhænge af, hvilken støtteordning der er tale om. Forslaget omfatter ud over pristillæg til overskydende elektricitet fra husstandsvindmøller (VE-lovens § 41), og pristillæg til havvindmøller, som indgår i forsøgsprojekter på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone (VE-lovens § 35 b), også pristillæg til vindmøller omfattet af VE-lovens § 35 a.

Pristillægget efter VE-lovens § 35 a, som vedrører vindmøller nettilsluttet fra den 1. januar 2014, bortset fra vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, jf. § 41, og havvindmøller omfattet af §§ 35 b og 37, er godkendt efter Europa-Kommissionens tidligere retningslinjer og er derfor ikke omfattet af Europa-Kommissionens afgørelse fra oktober 2014. Årsagen til, at § 35 a i VE-loven alligevel er medtaget i lovforslaget, er, at det under alle omstændigheder vurderes nødvendigt løbende at vurdere støtteordninger, som er åbne for nye anlæg, for at sikre, at der ikke sker overkompensation i støtteperiodens længde.

Til nr. 11

Der er tale om en konsekvensændring af en henvisning i § 43 a, stk. 2, i VE-loven. § 43 a, stk. 2, vedrører pristillæg for elektricitet fremstillet på anlæg, som alene anvender biogas eller forgasningsgas fremstillet ved biomasse. Som en undtagelse hertil er det muligt for ejere af sådanne elproduktionsanlæg med en installeret effekt på 6 kW eller derunder, som er nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere, at vælge et forhøjet pristillæg efter § 43 a, stk. 7, i VE-loven. § 43 a, stk. 2, indeholder derfor en henvisning til stk. 7.

Som følge af, at der med dette lovforslags § 1, nr. 13, foreslås indsat en ny procedure for valg af forhøjet pristillæg i VE-lovens § 43 a, stk. 8, for anlæg med en installeret effekt på 6 kW eller derunder, som er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere, skal der i § 43 a, stk. 2, ikke blot henvises til stk. 7 men også til stk. 8. Henvisningen har til formål at understrege, at stk. 7 og 8 i visse situationer træder i stedet for stk. 2.

Til nr. 12

Efter § 43 a, stk. 7, i VE-loven, kan ejere af elproduktionsanlæg med en installeret effekt på 6 kW eller derunder, som alene anvender biogas og forgasningsgas fremstillet ved biomasse, vælge et forhøjet pristillæg i 10 år fra nettilslutningstidspunktet i stedet for pristillægget efter § 43 a, stk. 2. Anmodning om valg af pristillæg skal indgives inden nettilslutning af anlægget. Med forslaget til et nyt § 43 a, stk. 8, i VE-loven ændres dette for anlæg, som er nettilsluttet fra den 1. januar 2016, hvorefter valget af forhøjet pristillæg også bliver betinget af, at Energinet.dk har givet tilsagn hertil forud for projektets påbegyndelse, jf. dette lovforslags § 1, nr. 13. For at tydeliggøre dette i lovteksten foreslås indsat en henvisning til § 43 a, stk. 8, i VE-lovens 43 a, stk. 7, 4. pkt.

Til nr. 13

Med indsættelsen af et nyt § 43 a, stk. 8, i VE-loven foreslås, at valg af forhøjet pristillæg efter § 43 a, stk. 7, for anlæg, som er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere, gøres betinget af Energinet.dk's tilsagn forud for projektets påbegyndelse. Dette betyder, at for anlæg nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere, skal valget af det forhøjede pristillæg ikke blot ske forud for nettilslutningen, men forud for projektets påbegyndelse. Herudover er det en forudsætning, at Energinet.dk godkender valget forud for projektets påbegyndelse.

Undlader en kommende ejer at indhente tilsagn fra Energinet.dk om valget af forhøjet pristillæg forud for projektets påbegyndelse, fortabes muligheden for forhøjet pristillæg for elektricitet fra det pågældende anlæg.

Ændringsforslaget er en følge af de vilkår, som fremgår af Europa-Kommissionens afgørelser fra oktober 2014, men er udformet bredere, end Europa-Kommissionen har krævet, jf. nærmere herom i afsnit 3.1.2. i de almindelige bemærkninger. Der henvises herudover til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, hvor der foreslås indsat en definition af »projektets påbegyndelse«, og lovforslagets § 1, nr. 7, i forhold til, hvilken vurdering Energinet.dk vil foretage i den forbindelse. Der foreslås at gælde tilsvarende regler i forhold til anlæg omfattet af § 44, stk. 5 og 6. Klima-, energi- og bygningsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler herom, jf. § 50, stk. 5, i VE-loven.

Tilsagnet fra Energinet.dk vil blive givet for elektricitet fremstillet på et anlæg med en nærmere angivet installeret effekt. Ønsker en ejer derfor efterfølgende at udvide anlægget, vil udvidelsen blive betragtet som et nyt selvstændigt projekt, som der skal ansøges om tilsagn om, forud for udvidelsesprojektets påbegyndelse. Ellers fortabes retten til pristillæg for udvidelsen. Udvides ud over grænsen på 6 kW vil betingelsen for forhøjet pristillæg efter § 43 a, stk. 7, herudover ikke længere være opfyldt, og der vil ikke kunne ydes pristillæg til anlægget. Det bemærkes i den forbindelse, at det afregningsmæssigt kan være nødvendigt med flere produktionsmålere, hvis kun elektricitet fra dele af et anlæg er berettiget til pristillæg. Et anlæg defineres i øvrigt ud fra, om det er individuelt tilsluttet det kollektive elforsyningsnet. Der kan henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 18, om forståelsen af grænsen på 500 kW for solcelleanlæg.

Det bemærkes i øvrigt, at det fremgår af § 43 a, stk. 7, at pristillæggets størrelse fastsættes efter tidspunktet for nettilslutning. Den foreslåede betingelse om Energinet.dk's tilsagn forud for projektets påbegyndelse ændrer ikke herpå.

Forslaget skal herudover ses i sammenhæng med den foreslåede overgangsordning i lovforslagets § 7, stk. 5. Det kan ikke udelukkes, at et projekt vedrørende et anlæg med en installeret effekt på 6 kW eller derunder, som fremstiller elektricitet, som produceres ved biogas eller forgasningsgas fremstillet ved biomasse, er påbegyndt før den 1. juli 2015, som er det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt for denne ændringslov, men at det ikke er muligt at nå at få anlægget nettilsluttet før den 1.januar 2016. På den baggrund foreslås indsat en overgangsordning for sådanne anlæg, således at Energinet.dk kan give tilsagn om valg af pristillæg efter § 43 a, stk. 7, i VE-loven, hvis det forhold, at nettilslutning ikke er opnået inden den 1. januar 2016, ikke kan tilregnes ejeren af anlægget. Der henvises til lovforslagets § 7, stk. 5, og bemærkninger hertil.

Til nr. 14

Der er tale om en konsekvensændring af en henvisning i § 44, stk. 2, i VE-loven. § 44, stk. 2, vedrører pristillæg for elektricitet fremstillet ved stirlingmotorer og andre særlige produktionsanlæg med biomasse som energikilde. Som en undtagelse hertil er det muligt for ejere af sådanne elproduktionsanlæg med en installeret effekt på 6 kW eller derunder, som er nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere, at vælge et forhøjet pristillæg efter § 44, stk. 5, i VE-loven. § 44, stk. 2, indeholder derfor en henvisning til stk. 5.

Som følge af, at der med dette lovforslags § 1, nr. 16, foreslås indsat en ny procedure for valg af pristillæg i VE-lovens § 44, stk. 6, for anlæg med en installeret effekt på 6 kW eller derunder, som er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere. skal der i § 44, stk. 2, ikke blot henvises til stk. 5, men også til stk. 6. Henvisningen har til formål at understrege, at stk. 5 og 6 i visse situationer træder i stedet for stk. 2.

Til nr. 15

Efter § 44, stk. 5, i VE-loven, kan ejere af elproduktionsanlæg med en installeret effekt på 6 kW eller derunder, som alene producerer elektricitet ved stirlingmotorer og andre særlige elproduktionsanlæg med biomasse som energikilde, vælge et forhøjet pristillæg i 10 år fra nettilslutningstidspunktet i stedet for pristillægget efter § 44, stk. 2. Anmodning om valg af pristillæg skal indgives inden nettilslutning af anlægget. Med forslaget til et nyt § 44, stk. 6, i VE-loven ændres dette for anlæg, som er nettilsluttet fra den 1. januar 2016, hvorefter valget af forhøjet pristillæg også bliver betinget af, at Energinet.dk har givet tilsagn hertil forud for projektets påbegyndelse, jf. dette lovforslags § 1, nr. 16. For at tydeliggøre dette i lovteksten foreslås indsat en henvisning til § 44, stk. 6, i VE-lovens 44, stk. 5, 2. pkt.

Til nr. 16

Med indsættelsen af et nyt § 44, stk. 6, i VE-loven foreslås, at valg af forhøjet pristillæg efter § 44, stk. 5, for anlæg, som er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere, gøres betinget af Energinet.dk's tilsagn forud for projektets påbegyndelse. Dette betyder, at for anlæg nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere, skal valget af det forhøjede pristillæg ikke blot ske forud for nettilslutningen, men forud for projektets påbegyndelse. Herudover er det en forudsætning, at Energinet.dk godkender valget inden projektets påbegyndelse.

Undlader en kommende ejer at indhente tilsagn fra Energinet.dk om valget af forhøjet pristillæg forud for projektets påbegyndelse, fortabes mulighed for forhøjet pristillæg for elektricitet fra det pågældende anlæg.

Ændringsforslaget er en følge af de vilkår, som fremgår af Europa-Kommissionens afgørelser fra oktober 2014, men er udformet bredere, end Europa-Kommissionen har krævet, jf. nærmere herom i afsnit 2.1.2. i de almindelige bemærkninger. Der henvises herudover til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, hvor der foreslås indsat en definition af »projektets påbegyndelse«, og lovforslagets § 1, nr. 7, i forhold til hvilken vurdering Energinet.dk vil foretage i den forbindelse. Der foreslås at gælde tilsvarende regler i forhold til anlæg omfattet af § 43 a, stk. 7 og 8. Der henvises derfor også til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 13. Klima-, energi- og bygningsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler herom, jf. § 50, stk. 5, i VE-loven.

Til nr. 17

Der er tale om konsekvensændringer af § 47, stk. 6, i VE-loven, som vedrører pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg, som er nettilsluttet den 11. juni 2013 eller senere.

Ændringerne foreslås som følge af, at der foreslås indsat nye regler om pristillæg i § 47, stk. 7, i VE-loven, som skal gælde for solcelleanlæg, der er nettilsluttet fra den 1. januar 2016, jf. dette lovforslags § 1, nr. 18, og bemærkningerne hertil. Følgelig skal de gældende regler om pristillæg til solcelleanlæg alene gælde til og med den 31. december 2015. Herudover bevirker forslaget om indsættelse af et nyt § 47, stk. 7, at § 47, stk. 7 og 8, som omhandler en årlig pulje på 20 MW med mulighed for forhøjet pristillæg, bliver stk. 8 og 9. Henvisningen til stk. 7 og 8 i den gældende § 47, stk. 6, foreslås som følge heraf ændret til en henvisning til stk. 8 og 9.

Til nr. 18

Med forslaget til § 47, stk. 7, i VE-loven, foreslås dels, at der indsættes en maksimal størrelse for solcelleanlæg, til hvilke der kan ydes pristillæg for elektricitet, dels at ydelse af pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg gøres betinget af Energinet.dk's tilsagn forud for projektets påbegyndelse. Der vil ikke kunne gives hverken tilsagn om pristillæg eller ydes pristillæg efter stk. 7 for anlæg, som Energinet.dk har givet tilsagn om, er omfattet af den årlige pulje på 20 MW, som er nævnt i stk. 7 og 8, der bliver stk. 8 og 9.

Ændringsforslagene er en følge af de vilkår, som fremgår af Europa-Kommissionens afgørelser fra oktober 2014, dog går kravet om tilsagn forud for projektets påbegyndelse videre end krævet af Europa-Kommissionen. For en nærmere begrundelse henvises i det hele til afsnit 2.1.2. og 2.2.2. i de almindelige bemærkninger.

Grænse på 500 kW for pristillæg til solcelleanlæg

Efter den gældende § 47, stk. 6, kan der ydes en afregningspris på 60 øre pr. kWh i 10 år efter nettilslutningen og 40 øre pr. kWh i de følgende 10 år, uanset solcelleanlæggets størrelse. Dette foreslås ændret således, at solcelleanlæg, som er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere, skal have en installeret effekt på under 500 kW, for at der vil kunne ydes pristillæg til elektricitet fremstillet på anlægget. Solcelleanlæg med en installeret effekt på 500 kW eller derover, som er nettilsluttet den 1. januar 2016, vil således ikke kunne blive berettiget til pristillæg.

Forslaget skal dog ses i sammenhæng med den foreslåede overgangsordning i lovforslagets § 7, stk. 4. Det kan ikke udelukkes, at et projekt vedrørende solcelleanlæg med en installeret effekt på 500 kW eller derover er påbegyndt før den 1. juli 2015, som er det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt for denne ændringslov, men at det ikke er muligt at nå at få nettilsluttet solcelleanlægget før den 1. januar 2016. På den baggrund foreslås indsat en overgangsordning for sådanne anlæg, således at Energinet.dk kan give tilsagn om pristillæg efter § 47, stk. 7, hvis det forhold, at nettilslutning ikke er opnået inden den 1. januar 2016, ikke kan tilregnes ejeren af anlægget. Der henvises til lovforslagets § 7, stk. 4, og bemærkninger hertil.

Elektricitet anses for fremstillet på solcelleanlæg med en installeret effekt på under 500 kW, når det anlæg, som er individuelt tilsluttet det kollektive elforsyningsnet, har en installeret effekt på under 500 kW. Det er den individuelle tilslutning til elforsyningsnettet, som er afgørende. Hvis der således eksempelvis opstilles flere solcelleanlæg, som sluttes til det kollektive elforsyningsnet med en fælles stikledning inden nettilslutningspunktet, vil det være det samlede anlæg, som anses for individuelt nettilsluttet. Det betyder, at anlæggenes installerede effekt vil skulle lægges sammen, når det vurderes, om anlægget har en installeret effekt under 500 kW. Tilsvarende gælder, hvis flere solcelleanlæg eksempelvis tilsluttes i egen forbrugsinstallation.

Grænsen på 500 kW defineres uafhængigt af ejerskabet til anlægget og uafhængigt af, hvordan elektriciteten afregnes. Samme fysiske eller juridiske person kan således eje flere solcelleanlæg med en installeret effekt under 500 kW og være berettiget til pristillæg for elektricitet fremstillet på disse, forudsat at de enkelte solcelleanlæg er individuelt tilsluttet det kollektive elforsyningsnet. Der kan endvidere også være krav om flere afregningsmålere for et individuelt tilsluttet anlæg.

500 kW grænsen foreslås således fortolket på samme måde som den gældende 400 kW grænse, der fremgår af § 47, stk. 4, i VE-loven.

Afgrænsningen svarer endvidere til den afgrænsning, som anvendes i Europa-Kommissionens Forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108. Det fremgår således af artikel 42, stk. 10, i den nævnte forordning, at: »Ved beregningen af de i stk. 8 og 9 omhandlende maksimale kapaciteter betragtes anlæg med en fælles tilslutning til elnettet som ét anlæg«.

Tilsagn forud for projektets påbegyndelse

Udover indsættelse af kravet om at solcelleanlæg, som er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere, skal have en installeret effekt på under 500 kW, foreslås, at pristillægget for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg gøres betinget af Energinet.dk's tilsagn forud for projektets påbegyndelse.

Efter gældende ret kan en ejer af et solcelleanlæg, som ønsker pristillæg i form af en afregningspris på 60 øre pr. kWh i 10 år efter nettilslutningen og 40 øre pr. kWh i de følgende 10 år, vente med at ansøge Energinet.dk om pristillæg til efter, at solcelleanlægget er nettilsluttet. Dette foreslås ændret, således at den kommende ejer for at kunne oppebære pristillæg, skal sikre sig et tilsagn fra Energinet.dk forud for projektets påbegyndelse. Undlader den kommende ejer at gøre dette, fortabes retten til pristillæg for elektricitet fra det pågældende anlæg.

Projektets påbegyndelse foreslås defineret i dette lovforslags § 1, nr. 1, som enten påbegyndelsen af arbejdet på investeringsprojektet eller det første bindende tilsagn om køb af udstyr eller indgåelse af andre forpligtelser, som gør investeringen irreversibel, alt efter hvad der indtræffer først.

Det betyder, at der skal ansøges om tilsagn om pristillæg på et tidligt tidspunkt i processen, dvs. før investeringen er irreversibel, og etablering af anlægget er påbegyndt. Det betyder dog samtidig, at et projekt ikke anses for påbegyndt, hvis der er indgået en aftale om køb, som er betinget af opnåelse af tilsagn om pristillæg. Klima-, energi- og bygningsministeren vil derfor eksempelvis kunne fastsætte regler om, at der i forbindelse med en ansøgning om tilsagn om pristillæg skal foreligge en aftale om køb af solcelleanlægget, som er betinget af opnåelse af tilsagn om pristillæg, jf. VE-lovens § 50, stk. 5.

Ved overdragelse vurderes projektets påbegyndelse i forhold til tidspunktet for erhvervelsen af projektet. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette lovforslags § 1, nr. 1.

Energinet.dk vil ved vurderingen af, om der kan ydes tilsagn, foretage en vurdering af, hvorvidt betingelserne for at modtage pristillæg er opfyldt, herunder en kontrol af, om støtten er nødvendig i forhold til den på ansøgningstidspunktet gældende markedspris som årsgennemsnit for elektricitet. Der henvises nærmere til bemærkningerne til lovforslagets 1, nr. 7, om husstandsvindmøller. Der foreslås at gælde tilsvarende regler for solcelleanlæg. Klima-, energi- og bygningsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler herom, jf. § 50, stk. 5, i VE-loven.

Tilsagnet fra Energinet.dk vil blive givet for elektricitet fremstillet på et anlæg med en nærmere angivet installeret effekt. Ønsker en ejer derfor efterfølgende at udvide anlægget, vil udvidelsen blive betragtet som et nyt selvstændigt projekt, som der skal ansøges om tilsagn om forud for udvidelsesprojektets påbegyndelse. Ellers fortabes retten til pristillæg for udvidelsen. Hvis et anlæg udvides til500 kW eller mere, vil betingelsen for pristillæg efter § 47, stk. 7, i VE-loven herudover ikke længere være opfyldt, og der vil ikke kunne ydes pristillæg til anlægget. Det bemærkes i den forbindelse, at det afregningsmæssigt kan være nødvendigt med flere produktionsmålere, hvis kun elektricitet fra dele af et anlæg, er berettiget til pristillæg. Klima-, energi- og bygningsministeren kan i henhold til VE-lovens § 50, stk. 5, fastsætte regler herom.

Et tilsagn om pristillæg, som ydes forud for projektets påbegyndelse, vil indeholde vilkår, eksempelvis om nettilslutning. Klima-, energi- og bygningsministeren vil i henhold til VE-lovens § 50, stk. 5, kunne fastsætte regler om, hvornår et anlæg, for hvilket der er givet tilsagn om pristillæg til elektricitet, skal være nettilsluttet. Klima-, energi- og bygningsministeren forventer at fastsætte regler om, at nettilslutningen skal ske senest to år fra afgivelsen af tilsagnet om pristillæg, hvilket svarer til den frist, som gælder for tilsagn efter puljen på 20 MW årligt, jf. VE-lovens § 47, stk. 8, der bliver stk. 9. Dette udelukker dog ikke en senere afkortning af fristen, hvis det vurderes hensigtsmæssigt. Klima-, energi- og bygningsministeren vil også have mulighed for at fastsætte regler om forlængelse af en fastsat frist, hvis det forhold, at nettilslutning ikke er opnået inden fristens udløb, ikke kan tilregnes ejeren af anlægget.

Til nr. 19

Den foreslåede ændring af VE-lovens § 47, stk. 7, der bliver stk. 8, indeholder dels en præcisering i forhold til forudgående tilsagn, dels en begrænsning af hvilke anlæg, der fra den 1. januar 2016 kan omfattes af den årlige pulje på 20 MW. Fra den 1. januar 2016 vil der således alene kunne gives tilsagn om forhøjet pristillæg for elektricitet fra solcelleanlæg med en installeret effekt på under 500 kW.

Ændringsforslagene er en følge af de vilkår, som fremgår af Europa-Kommissionens afgørelser fra oktober 2014. For en nærmere begrundelse henvises i det hele til afsnit 2.1.2. og 2.2.2. i de almindelige bemærkninger. Efter den gældende VE-lovs § 47, stk. 7, er muligheden for forhøjet pristillæg efter den årlige pulje betinget af tilsagn fra Energinet.dk. Et sådant tilsagn må nødvendigvis ligge forud for etableringen af anlægget, hvorfor der allerede efter gældende ret stilles krav om tilsagn forud for projektets påbegyndelse. Dette fremgår også af bekendtgørelse nr. 125 af 6. februar 2015 om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere.

Da der således allerede gælder et krav om forudgående tilsagn efter gældende ret, er indsættelse af betingelsen »forud for projektets påbegyndelse« alene af præciserende karakter. Forslaget skal sikre, at der anvendes samme terminologi i loven, jf. også lovforslagets § 1, nr. 7, 13, 16, 18 og 21, hvor der foreslås indført tilsvarende betingelser. Da forslaget ikke har materiel betydning i forhold til puljen, foreslås ændringen at gælde fra lovens ikrafttræden og ikke først for anlæg, som får tilsagn i 2016.

Det skal dog bemærkes, at de ved bekendtgørelse nr. 125 af 6. februar 2015 fastsatte regler om tilsagn om pristillæg efter den årlige pulje ikke indeholder de oplysninger og den dokumentation m.v., som kræves efter Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020, jf. bl.a. pkt. 51 og 52. Sådanne krav forventes først fastsat i forbindelse med ikrafttræden af denne lov. For det nærmere indhold af disse krav kan henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7, om husstandsvindmøller. Der vil skulle gælde tilsvarende regler for solcelleanlæg.

Herudover foreslås, at der fra den 1. januar 2016 alene kan gives tilsagn om mulighed for forhøjet pristillæg efter puljen for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg med en installeret effekt på under 500 kW. Om den nærmere forståelse af grænsen på 500 kW henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 18, som indeholder en tilsvarende grænse for det almindelige pristillæg for elektricitet fra solcelleanlæg.

Ændringsforslaget definerer puljen på samme måde som oprindeligt vedtaget ved lov nr. 900 af 4. juli 2013. Det fremgår således, at Energinet.dk kan give tilsagn om mulighed for forhøjet pristillæg til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg inden for en pulje på 20 MW årligt i 5 år fra og med 2013.

Den gældende bestemmelse er imidlertid først sat i kraft den 11. februar 2015, fordi ikrafttrædelsen har afventet Europa-Kommissionens godkendelse efter statsstøttereglerne. Dette betyder, at der først i 2015 kan gives tilsagn i forhold til puljerne for 2013-2015. Dette vil ske med de for 2015 gældende pristillæg. Europa-Kommissionens godkendelse af pristillæg efter puljen gælder alene til og med 2016, fordi det ikke er afklaret, hvordan spørgsmålet om diskrimination af udenlandsk elektricitet løses efter 2016. Uanset at puljen således efter loven løber til og med 2017, vil klima-, energi- og bygningsministeren først kunne udmønte puljen for 2017, i det omfang og fra det tidspunkt Europa-Kommissionen godkender en forlængelse af ordningen til og med 2017. Der henvises til afsnit 1.2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 20

Der er med den foreslåede ændring af VE-lovens § 47, stk. 8, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 9, 1. og 2. pkt., tale om en konsekvensændring, der følger af, at der med lovforslagets § 1, nr. 18, foreslås indsat et nyt stk. 7 i § 47 i VE-loven. Herefter bliver stk. 7, som omhandler den årlige pulje på 20 MW, til stk. 8. Henvisningerne til stk. 7 foreslås derfor ændret til henvisninger til stk. 8.

Der er ikke med ændringsforslaget tilsigtet materielle ændringer af bestemmelsen.

Til nr. 21

Det foreslås, at muligheden for, at ministeren bestemmer, at puljen for 2013 først fordeles i 2014 med det for tilsagn i 2013 gældende pristillæg, udgår. Muligheden er ikke udnyttet, da § 47, stk. 8, som indsat ved § 1, nr. 3, i lov nr. 900 af 4. juli 2013, først er sat i kraft den 11. februar 2015. Bemyndigelsesbestemmelsen er herefter overflødig.

Der er ikke med ændringsforslaget tilsigtet materielle ændringer af bestemmelsen.

Til nr. 22

Ved den foreslåede ændring af VE-lovens § 47, stk. 9, der bliver stk. 10, foreslås dels en konsekvensændring, dels en indsættelse af en henvisning til de regler, som skal gælde for anlæg nettilsluttet fra den 1. januar 2016.

Den gældende § 47, stk. 9, i VE-loven omhandler pristillæg for elektricitet fremstillet på anlæg, som ikke er omfattet af § 47, stk. 4-8, dvs. anlæg, som alene anvender andre vedvarende energikilder end vind, biomasse og biogas, og som ikke er solcelleanlæg. Som konsekvens af at der med lovforslagets § 1, nr. 18, foreslås indsat et nyt stk. 7 i § 47 i VE-loven, skal henvisningen til stk. 4-8, ændres til stk. 4-9.

Herudover foreslås indsat en henvisning til et nyt stk. 11, som indeholder regler, som skal gælde for anlæg nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere. Det drejer sig om, at der for anlæg nettilsluttet nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere alene kan ydes pristillæg for elektricitet fra anlæg med en installeret effekt på under 500 kW, og at ydelse af pristillæg er betinget af Energinet.dk's tilsagn forud for projektets påbegyndelse. Den foreslåede henvisning til stk. 11 har til formål at tydeliggøre, at der gælder andre regler for anlæg nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 23.

Til nr. 23

Med forslaget til § 47, stk. 11, som vedrører anlæg omfattet af stk. 9, der bliver stk. 10, foreslås dels, at der indsættes en maksimal størrelse, således at der alene kan ydes pristillæg for elektricitet fra anlæg med en installeret effekt på under 500 kW, dels at ydelse af pristillæg for elektricitet fremstillet på de omfattede anlæg gøres betinget af Energinet.dk's tilsagn forud for projektets påbegyndelse.

Projektets påbegyndelse foreslås defineret i lovforslagets § 1, nr. 1, hvortil der henvises.

Energinet.dk vil ved vurderingen af, om der kan ydes tilsagn, foretage en vurdering af, hvorvidt betingelserne for at modtage pristillæg er opfyldt, herunder en kontrol af, om støtten er nødvendig i forhold til den på ansøgningstidspunktet gældende markedspris som årsgennemsnit for elektricitet. Der henvises nærmere til bemærkningerne til lovforslagets 1, nr. 7, om husstandsvindmøller.

Ændringsforslagene er en følge af de vilkår, som fremgår af Europa-Kommissionens afgørelser fra oktober 2014, jf. afsnit 2.1.2. og 2.2.2. i de almindelige bemærkninger, dog går kravet om tilsagn forud for projektets påbegyndelse videre end krævet af Europa-Kommissionen.

Ændringerne svarer til de ændringer, som også foreslås indført for solcelleanlæg, jf. dette lovforslags § 1, nr. 18, til hvis bemærkninger der henvises.

Til nr. 24

§ 48 i VE-loven vedrører pristillæg til elektricitet fra anlæg, som anvender flere forskellige energikilder. § 48 omfatter således elektricitet produceret på andre anlæg end vindmøller, hvor der anvendes solenergi, bølgekraft, vandkraft eller andre vedvarende energikilder bortset fra biogas og biomasse, jf. §§ 43 a og 44-46, sammen med andre energikilder. Støtteordningen har eksisteret siden 2004, men Energinet.dk har oplyst, at ingen anlæg er omfattet af støtteordningen.

Statsstøtteretligt er ordningen alene godkendt til og med den 9. november 2015. Under henvisning til at ordningen ikke bliver anvendt, vil der ikke blive ansøgt om en fornyet godkendelse hos Europa-Kommissionen. Det foreslås derimod, at ordningen ophører ved statsstøttegodkendelsens udløb den 9. november 2015.

Det betyder, at det fortsat vil være muligt at blive omfattet af ordningen, hvis anvendelsen af de omfattede vedvarende energikilder påbegyndes senest den 9. november 2015. Herved vil en eventuel anlægsejer, som måtte have disponeret i tillid til den gældende lov og godkendelsen fra Europa-Kommissionen, fortsat kunne nå at blive omfattet af ordningen.

Til nr. 25

Der er tale om en konsekvensændring af VE-lovens § 49, stk. 4, 2. pkt. § 49, som vedrører tilskud til fremme af udbredelsen af elproduktionsanlæg med en mindre elproduktionskapacitet, indeholder i stk. 4 en bestemmelse om, at tilskud til etablering og drift kan ydes sammen med pristillæg efter § 47, stk. 4-7 eller stk. 9, nr. 1 eller 2. Grundet forslaget om indsættelse af et nyt stk. 7 i § 47 i VE-loven, foreslås henvisningerne ændret, således at der fremover henvises til § 47, stk. 4-8 eller stk. 10, nr. 1 eller 2. Det er ikke med forslaget tilsigtet materielle ændringer af bestemmelsen.

Til nr. 26

Af hensyn til lovens klarhed og systematik foreslås indsat en ny overskrift før VE-lovens § 50, som indeholder fælles regler for pristillæg og andre ydelser til biogas og andre VE-elproduktionsanlæg. Den foreslåede overskrift »Fælles regler for pristillæg m.v. til biogas og andre VE-elproduktionsanlæg« vil udskille de fælles regler i §§ 50 og 50 a fra reglerne i § 49, hvortil der er knyttet overskriften »Pulje til små VE-teknologier«.

Til nr. 27

Der er tale om konsekvensændringer. Efter § 50, stk. 2, i VE-loven kan klima-, energi- og bygningsministeren fastsætte nærmere regler eller træffe afgørelse om, hvilke anlægskategorier der kan få pristillæg efter § 47, stk. 3, nr. 1, eller stk. 9, nr. 1 og 2, eller § 48, stk. 3, nr. 1, og hvilke solcelleanlæg, der er omfattet af § 47, stk. 4, nr. 2, stk. 5, nr. 1, 3 og 4, og stk. 7, nr. 2 og 3. Grundet forslaget om indsættelse af et nyt stk. 7 i § 47 i VE-loven, foreslås henvisningerne ændret, således at der i stedet for at henvise til stk. 9, nr. 1 og 2, henvises til stk. 10, nr. 1 og 2, og således at der i stedet for at henvise til stk. 7, nr. 2 og 3, henvises til stk. 8, nr. 2 og 3. Det er ikke med forslaget tilsigtet materielle ændringer af bestemmelsen.

Til nr. 28

Efter den gældende bestemmelse i § 50, stk. 3, 2. pkt., i VE-loven kan der ikke ydes pristillæg efter VE-loven, hvis der ydes støtte efter § 3, stk. 3, i VE til proces-loven. Formålet med bestemmelsen er at forhindre, at virksomhederne får dækket de samme omkostninger to gange, og at de maksimale støtteintensiteter i EU 's statsstøtteregler overholdes. VE-lovens § 50, stk. 3, 3. pkt., der bliver 4. pkt., indeholder en undtagelse hertil, hvorefter klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at virksomheder, der udnytter biogas som vedvarende energikilde, og som ydes støtte i medfør af § 3, stk. 3, i VE til proces-loven, kan modtage hel eller delvis støtte efter § 43 c i VE-loven. § 43 c i VE-loven er ikke sat i kraft, jf. nærmere bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 29, og hjemlen er følgelig ikke udnyttet.

Kraft-varme-værker, som leverer fjernvarme til procesformål og omlægger fra fossilt brændsel til biomasse, kan modtage driftsstøtte i form af pristillæg efter §§ 43 a eller 45 i VE-loven for den elektricitet baseret på vedvarende energi, de afregner som leveret til det kollektive elforsyningsnet. De nærmere betingelser for driftsstøtten fremgår af VE-loven og regler fastsat i medfør heraf. Der vil dog ikke efter gældende ret kunne ydes pristillæg, hvis sådanne kraft-varme-værker modtager investeringstilskud efter VE til proces-loven til omlægninger fra fossilt brændsel til biomasse.

Dette foreslås ændret med den foreslåede indsættelse af en ny bestemmelse i § 50, stk. 3, hvorefter der kan ydes pristillæg efter § 43 a eller 45 til elektricitet produceret ved udnyttelse af biogas eller forgasningsgas fremstillet ved biomasse eller produceret ved afbrænding af biomasse, når elektriciteten er produceret af et kraft-varme-værk, der får investeringstilskud efter § 3, stk. 3, nr. 4, i VE til proces-loven. Baggrunden for den foreslåede ændring er, at procesvarmekunder forventes at skulle betale mere for procesvarmen, når et kraft-varme-værk konverterer til biomasse. Formålet med investeringstilskuddet efter VE til proces-loven er at kompensere for den eventuelle prisstigning. Ved at give mulighed for, at kraft-varme-værker kan modtage både driftsstøtte og investeringstilskud, skabes det fornødne incitament for at konvertere fra kul til biomasse.

Ændringsforslaget vedrører kun kraft-varme-værker, som leverer fjernvarme til procesformål og omlægger fra fossilt brændsel til biomasse. Ændringen omfatter således ikke virksomheder, som både producerer procesvarme hovedsageligt til eget forbrug og elektricitet til nettet.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af § 4, stk. 2, i VE til proces-loven, jf. lovforslagets § 2, nr. 1. I øvrigt henvises til afsnit 2.5.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 29

Det foreslås, at ordet dog udgår af VE-lovens § 50, stk. 3, 3. pkt., der bliver 4. pkt. Forslaget er en lovteknisk konsekvens af forslaget om indsættelse af nyt 3. pkt. i § 50, stk. 3, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 28. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med den foreslåede konsekvensrettelse. Ved konsekvensrettelsen videreføres således den gældende bemyndigelse, hvorefter klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at de virksomheder, der udnytter biogas som vedvarende energikilde, og som modtager støtte efter § 3, stk. 3, i VE til proces-loven også kan modtage tilskud efter § 43 c i VE-loven. Det drejer sig om virksomheder, som udnytter biogas til procesformål i virksomheden. Baggrunden for bestemmelsen er navnlig den, at biogasanlæg generelt er mere omkostningstunge i både anlægs- og driftsfasen sammenlignet med andre former for vedvarende energi. Det bemærkes i den forbindelse, at § 43 c i VE-loven, som indsat ved § 1, nr. 1, i lov nr. 900 af 4. juli 2013, fortsat ikke er sat i kraft, da bestemmelsen indeholder elementer af statsstøtte, og Europa-Kommissionens afgørelse af støtteordningen afventes. Uanset at henvisningen til § 43 c i § 50, stk. 3, 3. pkt., er sat i kraft, vil hjemlen i § 50, stk. 3, 3. pkt., således først kunne udnyttes, i det omfang og fra det tidspunkt, som følger af Europa-Kommissionens afgørelse om statsstøtte i forhold til § 43 c.

Til nr. 30

Den foreslåede ændring af VE-lovens § 50, stk. 4, 1. pkt., er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af § 58 a i lov om elforsyning. Om ophævelsen og begrundelsen herfor henvises til dette lovforslags § 3, nr. 8, og bemærkningerne hertil. Det fremgår af det gældende § 50, stk. 4, 1. pkt., i VE-loven, at der tillige kan ydes pristillæg efter §§ 58 og 58 a i lov om elforsyning for elektricitet fremstillet som nævnt i § 43 a, stk. 3, § 44, stk. 3, og §§ 45 og 48. Med ophævelsen af § 58 a i lov om elforsyning bliver henvisningen i VE-lovens § 50, stk. 4, 1. pkt., imidlertid overflødig, og det foreslås derfor, at henvisningen udgår.

Til nr. 31

Med forslaget til ny bestemmelse i § 50, stk. 6, i VE-loven foreslås indsat en bemyndigelse for klima-, energi- og bygningsministeren til at kunne fastsætte regler om, at Energinet.dk skal opgøre produktionsomkostninger for energiproduktion til elektricitet fra anlæg omfattet af §§ 43 a, 44, 45 og 47 i VE-loven, og om hvordan disse produktionsomkostninger skal opgøres. Forslaget skal ses i sammenhæng med det tilsvarende ændringsforslag i lovforslagets § 1, nr. 32. Ændringsforslaget i § 1, nr. 31, adskiller sig fra ændringsforslaget i § 1, nr. 32, ved, at ændringsforslaget i § 1, nr. 31, alene vedrører støtteordninger, som er trådt i kraft, mens ændringsforslaget i § 1, nr. 32, også medtager vedtagne, men ikke ikrafttrådte støtteordninger.

Ændringsforslaget er en følge af de vilkår, som fremgår af Europa-Kommissionens afgørelser fra oktober 2014, jf. nærmere afsnit 2.4.2. i de almindelige bemærkninger. Opgørelse af produktionsomkostninger er nødvendig for at vurdere, om der eventuelt foreligger overkompensation. Produktionsomkostningerne skal ajourføres regelmæssigt og mindst en gang om året.

Der foreslås indsat en tilsvarende bestemmelse i VE-lovens § 43, stk. 2, jf. dette lovforslags § 1, nr. 10, som gælder for vindmøller. Der henvises derfor i det hele til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10.

Hvis opgørelsen af produktionsomkostningerne viser, at støtteniveauet er for højt, vil det være nødvendigt at ændre støtteordningen af hensyn til overholdelse af statsstøttereglerne, og klima-, energi- og bygningsministeren vil normalt skulle fremsætte forslag for Folketinget om, at støtteordningen justeres i forhold til tilsagn om støtte til nye anlæg eller fremover for eksisterende anlæg afhængig af, hvilken støtteordning, der er tale om.

Forslaget er udformet som en bemyndigelsesbestemmelse, fordi opgørelsen af omkostninger vil afhænge af, hvilken støtteordning der er tale om. Ud over anlæg omfattet af Europa-Kommissionens afgørelse fra oktober 2014 medtages også anlæg omfattet af § 45 og øvrige anlæg omfattet af §§ 43 a og 44. Årsagen til, at alle støtteordningerne i §§ 43 a, 44, 45 og 47 er medtaget i lovforslaget, er, at det under alle omstændigheder vurderes nødvendigt løbende at vurdere støtteordninger, som enten er åbne for nye anlæg eller er uden en i loven fastsat tidsbegrænsning, for at sikre, at der ikke sker overkompensation i støtteperiodens længde. Bemyndigelsen forventes dog i første omgang udmøntet i forhold til de støtteordninger, som er omfattet af Europa-Kommissionens afgørelse fra oktober 2014, mens de øvrige ordninger vil følge senere.

Det bemærkes i øvrigt, at VE-loven i § 50, stk. 2, indeholder hjemmel til, at klima-, energi- og bygningsministeren efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg kan fastsætte nærmere regler om, at pristillæg og tilskud til nærmere kategorier af anlæg eller energikilder som nævnt i §§ 43 a-43 e og 44-48 skal nedsættes eller bortfalde. Bestemmelsen vil bl.a. kunne anvendes til at nedsætte støtten i tilfælde af overkompensation.

Til nr. 32

Med forslaget til ny bestemmelse i § 50, stk. 6, i VE-loven foreslås indsat en bemyndigelse for klima-, energi- og bygningsministeren til at kunne fastsætte regler om, at Energinet.dk skal opgøre produktionsomkostninger for energiproduktion til elektricitet fra anlæg omfattet af §§ 43 a-43 d og 44, 45 og 47 i VE-loven, og om hvordan disse produktionsomkostninger skal opgøres. I forhold til det tilsvarende ændringsforslag i lovforslagets § 1, nr. 31, omfatter dette ændringsforslag også støtteordninger, som er vedtaget, men endnu ikke trådt i kraft. Det drejer sig om støtteordningerne i §§ 43 b-43 d, som først vil kunne sættes i kraft i det omfang og fra det tidspunkt, som måtte følge af Europa-Kommissionens afgørelse. Der vil følgelig også først kunne fastsættes regler i forhold til sidstnævnte i det omfang og fra det tidspunkt, de måtte blive sat i kraft.

Dette ændringsforslag vil først blive sat i kraft i det omfang og fra det tidspunkt, som måtte følge af Europa-Kommissionens afgørelse vedrørende støtteordningerne i §§ 43 b-43 d, jf. lovforslagets § 7, stk. 3, hvorefter klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden.

Ændringsforslaget er en følge af de vilkår, som fremgår af Europa-Kommissionens afgørelser fra oktober 2014, jf. nærmere afsnit 2.4.2. i de almindelige bemærkninger. Opgørelse af produktionsomkostninger er nødvendig for at vurdere, om der eventuelt foreligger overkompensation. Produktionsomkostningerne skal ajourføres regelmæssigt og mindst en gang om året.

Der foreslås indsat en tilsvarende bestemmelse i VE-lovens § 43, stk. 2, jf. dette lovforslags § 1, nr. 10, som gælder for vindmøller. Der henvises derfor i det hele til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10.

Hvis opgørelsen af produktionsomkostningerne viser, at støtteniveauet er for højt, vil det være nødvendigt at ændre støtteordningen af hensyn til overholdelse af statsstøttereglerne, og klima-, energi- og bygningsministeren vil normalt skulle fremsætte forslag for Folketinget om, at støtteordningen justeres i forhold til tilsagn om støtte til nye anlæg eller fremover for eksisterende anlæg afhængig af, hvilken støtteordning, der er tale om.

Forslaget er udformet som en bemyndigelsesbestemmelse, fordi opgørelsen af omkostninger vil afhænge af, hvilken støtteordning der er tale om. Årsagen til, at alle støtteordningerne i §§ 43 a-43 d, 44, 45 og 47 er medtaget, er, at det under alle omstændigheder vurderes nødvendigt løbende at vurdere støtteordninger, som enten er åbne for nye anlæg eller uden en i loven fastsat tidsbegrænsning for at sikre, at der ikke sker overkompensation i støtteperiodens længde. Bemyndigelsen forventes dog i første omgang udmøntet i forhold til de støtteordninger, som er omfattet af Europa-Kommissionens afgørelse fra oktober 2014, mens de øvrige ordninger vil følge senere.

Det bemærkes i øvrigt, at VE-loven i § 50, stk. 2, indeholder hjemmel til, at klima-, energi- og bygningsministeren efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg kan fastsætte nærmere regler om, at pristillæg og tilskud til nærmere kategorier af anlæg eller energikilder som nævnt i §§ 43 a-43 e og 44-48 skal nedsættes eller bortfalde. Bestemmelsen vil bl.a. kunne anvendes til at nedsætte støtten i tilfælde af overkompensation.

Til nr. 33

Den foreslåede ophævelse af VE-lovens § 50, stk. 6, der bliver stk. 7, er en følge af, at det foreslås ved lovforslagets § 1, nr. 23, at der alene kan ydes pristillæg til elektricitet fremstillet på vandkraftanlæg nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere, når disse har en installeret effekt på under 500 kW.

Det fremgår imidlertid af den gældende VE-lovs § 50, stk. 6, at vandkraft i VE-lovens §§ 47 og 48 alene omfatter anlæg under 10 MW. Klima-, enegi- og bygningsministeren har mulighed for at ændre kapacitetsgrænsen, men denne mulighed er ikke udnyttet.

Grænsen på 10 MW vil ikke længere være gældende for anlæg omfattet af § 47, når disse nettilsluttes den 1. januar 2016 eller senere. Grænsen vil heller ikke være relevant i forhold til § 48, som foreslås at bringes til ophør ved udløbet af statsstøttegodkendelsen den 9. november 2015, jf. lovforslagets § 1, nr. 24.

Da det fortsat skal være muligt at træffe afgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på vandkraftanlæg med en installeret effekt på 500 kW eller derover, dog maksimalt 10 MW, i 2015, foreslås bestemmelsen ophævet den 1. januar 2016, jf. lovforslagets § 7, stk. 3.

Til nr. 34

De foreslåede ændringer af VE-lovens § 51, stk. 1, § 53, stk. 1, § 55, stk. 1 og 2, § 56, stk. 1, og § 57, stk. 1, 1. pkt., er en følge af, at Europa-Kommissionen ikke kan godkende den vedtagne, men ikke ikrafttrådte støtteordning i VE-lovens § 37 a, jf. § 1, nr. 27, i lov nr. 641 af 12. juni 2013. § 37 a vedrører muligheden for et ekstra pristillæg på 1 øre pr. kWh til elektricitet fra kystnære havvindmølleparker etableret efter udbud, hvis lokale borgere og lokale virksomheder tilsammen mindst ejer 30 pct. af andelene i det samlede vindmølleprojekt. Dette indebærer, at den vedtagne støtteordning i VE-lovens § 37 a ikke kan sættes i kraft, og ordningen foreslås derfor ophævet ved dette lovforslags § 5.

§ 51, stk. 1, § 53, stk. 1, § 55, stk. 1 og 2, § 56, stk. 1, og § 57, stk. 1, 1. pkt., i VE-loven indeholder henvisninger til § 37 a i VE-loven. Disse henvisninger har intet materielt indhold, fordi § 37 a i VE-loven ikke er sat i kraft. Da § 37 a i VE-loven ikke vil kunne sættes i kraft og foreslås ophævet på grund af manglende godkendelse fra Europa-Kommissionen, foreslås henvisningerne hertil ligeledes ophævet.

Til nr. 35

Den foreslåede ændring af VE-lovens § 51, stk. 4, 1. pkt., som indeholder regler om modregning ved anlæg med fast prisafregning, er en konsekvens af indsættelsen af et nyt stykke i VE-lovens § 47, jf. lovforslagets § 1, nr. 18, og bemærkningerne hertil. Forslaget om at indsætte et nyt stk. 7 i § 47 ændrer ikke ved pristillæggets størrelse og form, men begrænser bl.a. adgangen til at modtage pristillæg fra 1. januar 2016. Pristillægget i det nye § 47, stk. 7, skal således behandles på samme måde som de øvrige anlæg med fast prisafregning, hvorfor der skal henvises hertil i § 51, stk. 4. Herudover medfører indsættelsen af et nyt stk. 7 i § 47, at de øvrige bestemmelser i § 47 rykker. Det foreslås derfor, at der i stedet for at henvise til § 47, stk. 4-7 og stk. 9, nr. 1 og 2, vil skulle henvises til § 47, stk. 4-8 og stk. 10, nr. 1 og 2. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med ændringsforslaget.

Til nr. 36

Der er med den foreslåede ændring af VE-lovens § 52, stk. 4, 1. pkt., tale om en konsekvensændring. Energinet.dk skal efter § 52, stk. 4, 1. pkt., i VE-loven varetage balanceringen af elproduktion fra solcelleanlæg med en installeret effekt på 50 kW eller derunder, som er omfattet af bl.a. den årlige pulje for forhøjet pristillæg til elektricitet fra solcelleanlæg efter. § 47, stk. 7, i VE-loven, og sælge elektricitet på Nordpool, hvis elproducenten anmoder herom. Tilsvarende gælder, hvis elproducenten efter, at pristillægget er ophørt, undlader at give meddelelse om, at producenten har indgået aftale om salg eller balancering af elproduktionen. Energinet.dk's varetagelse af balanceringen og salget er betinget af, at elproducenten betaler de nødvendige omkostninger, som Energinet.dk afholder i forbindelse hermed.

Med forslaget om indsættelse af et nyt stk. 7 i § 47 i VE-loven, jf. lovforslagets § 1, nr. 18, bliver det gældende § 47, stk. 7, til § 47, stk. 8. Dette indebærer, at der i § 52, stk. 4, 1. pkt., fremover skal henvises til § 47, stk. 8, i stedet for § 47, stk. 7. Der er ikke med forslaget tilsigtet materielle ændringer af bestemmelsen.

Til nr. 37

Den gældende bestemmelse i § 52, stk. 5, i VE-loven vedrører regnskabsmæssig adskillelse af indtægter og omkostninger ved visse opgaver, som Energinet.dk udfører, herunder aftagepligt og afholdelse af balanceringsomkostninger for nærmere afgrænsede elproduktionsanlæg. Herfra er undtaget elproduktionsanlæg, som er omfattet af § 59 a i lov om elforsyning, herunder anlæg, som modtager afregning efter treledstariffen, jf. § 58 a i lov om elforsyning. Den foreslåede ændring medfører, at henvisningen til § 59 a i lov om elforsyning udgår, idet § 59 a i medfør af lovforslagets § 3, nr. 14, foreslås ophævet. Den foreslåede ophævelse af § 59 a i lov om elforsyning er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 8, om ophævelse af § 58 a i lov om elforsyning. Der henvises således også til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 8 og 14.

Til nr. 38

§ 66, stk. 2, i VE-loven indeholder en klageadgang til Energiklagenævnet i forhold til visse afgørelser, som Energinet.dk træffer i medfør af VE-loven.

Den foreslåede ændring af § 66, stk. 2, er en konsekvens af, at det med dette lovforslag foreslås, at muligheden for at opnå pristillæg til elektricitet, som leveres til det kollektive elforsyningsnet, fra bl.a. solcelleanlæg og husstandsvindmøller gøres betinget af tilsagn fra Energinet.dk, før projektet påbegyndes, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, 13, 16, 18 og 21, som vedrører § 41, stk. 4, § 43 a, stk. 8, § 44, stk. 6, og § 47, stk. 7 og 11. Herved vil en del af Energinet.dk's afgørelseskompetence fremgå direkte af VE-loven.

Når Energinet.dk får tillagt afgørelseskompetence direkte i VE-loven, bør det altid vurderes, om der skal være klageadgang til Energiklagenævnet. Der vil ikke være klageadgang til klima-, energi- og bygningsministeren.

Med henblik på at opnå en konsistens i forhold til gældende ret er det vurderet mest hensigtsmæssigt at fastsætte en klageadgang, hvis der måtte gives afslag på tilsagn om pristillæg. Tilsvarende gør sig gældende for pristillæg efter bl.a. § 47 i VE-loven (med undtagelse af afgørelser om mulighed for forhøjet pristillæg efter den årlige pulje, jf. § 47, stk. 7, der bliver stk. 8), som kan påklages til Energiklagenævnet, jf. bl.a. bekendtgørelse nr. 125 af 6. februar 2015 om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere.

Det bemærkes i den forbindelse, at det alene er afgørelsen om berettigelse til pristillæg, som Energinet.dk efter forslaget vil træffe i medfør af VE-loven, og som derfor omfattes af klageadgangen til Energiklagenævnet. Andre afgørelser, f.eks. om beregning af størrelse og varighed af pristillæg, som Energinet.dk træffer, vil fortsat skulle ske på grundlag af kompetence, som klima-, energi- og bygningsministeren delegerer i medfør af VE-lovens § 57. Sådanne afgørelser på baggrund af delegeret kompetence vil kunne påklages til klima-, energi- og bygningsministeren, medmindre klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter andet, f.eks. en klageadgang til Energitilsynet eller en direkte klageadgang til Energiklagenævnet.

Det foreslås således, at Energiklagenævnet behandler klager over Energinet.dk's afgørelser om tilsagn om pristillæg i henhold til § 41, stk. 4, § 43 a, stk. 8, § 44, stk. 6, og § 47, stk. 7 og 11.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af § 4, stk. 2, i VE til proces-loven, at der ikke kan gives investeringstilskud efter § 3, stk. 3, hvis der ydes driftsstøtte efter VE-loven. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at virksomhederne ikke får dækket de samme omkostninger to gange, og at de maksimale støtteintensiteter i EU 's statsstøtteregler overholdes. § 4, stk. 2, 2. pkt., der bliver 3. pkt., indeholder en undtagelse hertil, hvorefter klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at virksomheder, der udnytter biogas til procesformål i virksomheden, og som modtager tilskud efter § 43 c i VE-loven, kan modtage tilskud efter § 3, stk. 3, i VE til proces-loven. Hjemlen er ikke udnyttet.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at procesvarmekunder, som modtager fjernvarme til procesformål, forventes at skulle betale mere for procesvarmen, når et kraft-varme-værk konverterer til biomasse. Formålet med investeringstilskuddet efter VE til proces-loven er at kompensere for den eventuelle prisstigning. I øvrigt henvises til afsnit 2.5.2. i de almindelige bemærkninger.

Ved at give mulighed for, at kraft-varme-værker kan modtage både driftsstøtte og investeringstilskud, skabes det fornødne incitament for at konvertere fra kul til biomasse.

Den foreslåede ændring går således ud på at indsætte et nyt 2. pkt. i § 4, stk. 2, således at der kan ydes investeringstilskud til kraft-varme-værker, som leverer fjernvarme til procesformål i virksomheder og omlægger fra fossilt brændsel til biomasse, til den del af omlægningen, der vedrører procesvarme, uanset at der også ydes pristillæg efter §§ 43 a eller 45 i VE-loven for den elektricitet, de leverer til det kollektive elforsyningsnet. Ændringen omfatter ikke virksomheder, som både producerer procesvarme hovedsageligt til eget forbrug og elektricitet til nettet.

For støtte til kraft-varme-værker gælder ligesom for støtte til procesvirksomheder, at støtten skal gives i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler, jf. VE til proces-lovens § 4, stk. 1. Investeringstilskuddet til kraft-varme-værker vil uanset støttebeløb blive givet i overensstemmelse med Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020. Tilskuddet vil derfor kun kunne ydes, når tilskuddet på det relevante tidspunkt er individuelt notificeret for og godkendt af Europa-Kommissionen.

Derudover skal ændringen ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af § 50, stk. 3, i VE-loven, jf. lovforslagets § 1, nr. 28, og bemærkningerne hertil. I øvrigt henvises til afsnit 2.5.2 i de almindelige bemærkninger.

Efter VE til proces-lovens § 4, stk. 3, kan ministeren fastsætte regler om støtteberettigede omkostninger, tilskudsprocenter, tilskuddets størrelse og beregning. Den gældende bemyndigelse forudsættes også at kunne bruges til at fastsætte regler til brug i forbindelse med kraft-varme-værkers ansøgning om tilskud til konvertering fra fossilt brændsel til vedvarende energikilder, jf. VE til proceslovens § 3, stk. 3, nr. 4. De støtteberettigede omkostninger skal opgøres efter reglerne i Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020. Bekendtgørelse nr. 1569 af 23. december 2014 om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser forventes ændret i overensstemmelse med den foreslåede ændring i lovforslaget. Ændringen forventes at kunne træde i kraft samtidig med eller kort tid efter lovforslagets ikrafttræden.

Derudover kan ministeren efter VE til proces-lovens § 5, stk. 3, fastsætte regler om bl.a. ansøgningens form og indhold. I den forbindelse vil der blive fastsat særskilte regler for så vidt angår ansøgninger fra kraft-varme-værker, hvor ansøgningen også skal indeholde andre oplysninger end for andre typer ansøgninger. Oplysningerne skal danne grundlag for behandlingen af ansøgningen forud for tilsagnet og til brug for den individuelle notificering for og godkendelse af Europa-Kommissionen. Ansøgningen skal bl.a. indeholde en redegørelse for og opgørelse af det støtteberettigede omkostningsgrundlag, redegørelse for, om de omkostninger, der ansøges om tilskud til, også helt eller delvist støttes eller forventes støttet gennem andre ordninger, herunder driftsstøtteordninger, risikovurdering, indvirkning på markedsforhold, beskrivelse af en plan for opfyldelse af kravet om videreformidling af tilskuddet til kraft-varme-værkets procesvarmekunder skal gennemføres og eventuelle andre oplysninger, som kan have betydning for Europa-Kommissionens vurdering af projektet i forbindelse med den individuelle notificering og godkendelse af tilskuddet.

Tilsagn om investeringstilskud til alle kraft-varme-værker vil blive betinget af, at kraft-varme-værket allokerer tilskuddet videre via en nedsættelse af varmeprisen til procesvarmekunderne. Der vil således kunne fastsættes vilkår herom i medfør af § 5, stk. 3, i VE til proces-loven.

Til nr. 2

Ændringsforslaget går ud på, at ordet dog udgår af VE til proces-lovens § 4, stk. 2, 2. pkt., der bliver 3. pkt. Forslaget er en lovteknisk konsekvens, som følger af forslag om indsættelse af nyt 2. pkt. i § 4, stk. 2, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med den foreslåede konsekvensrettelse. Ved konsekvensrettelsen videreføres således den gældende bemyndigelse, hvorefter klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at de virksomheder, der udnytter biogas til procesformål i virksomheden, og som modtager tilskud efter § 43 c i VE-loven, kan modtage tilskud efter § 3, stk. 3. Baggrunden for bestemmelsen er navnlig den, at biogasanlæg generelt er mere omkostningstunge i både anlægs- og driftsfasen sammenlignet med andre former for vedvarende energi. Det bemærkes i den forbindelse, at § 43 c i VE-loven, som affattet ved § 1, nr. 1, i lov nr. 900 af 4. juli 2013, endnu ikke er sat i kraft, da bestemmelsen indeholder elementer af statsstøtte, og Europa-Kommissionens afgørelse vedrørende støtteordningen derfor afventes. Uanset at henvisningen til § 43 c i § 4, stk. 2, 2. pkt., er sat i kraft, vil hjemlen i § 4, stk. 2, 2. pkt., således først kunne udnyttes, i det omfang og fra det tidspunkt, som følger af Europa-Kommissionens afgørelse om statsstøtte.

Til § 3

Til nr. 1

Den foreslåede ændring af § 8, stk. 1, nr. 1, § 8 a, stk. 1, 1. pkt., og § 9 i lov om elforsyning, er en følge af, at Europa-Kommissionen ikke kan godkende den vedtagne, men ikke ikrafttrådte støtteordning i VE-lovens § 37 a, jf. § 1, nr. 27, i lov nr. 641 af 12. juni 2013. § 37 a i VE-loven ville give mulighed for et ekstra pristillæg på 1 øre pr. kWh til elektricitet fra kystnære havvindmølleparker etableret efter udbud, hvis lokale borgere og lokale virksomheder tilsammen mindst ejer 30 pct. af andelene i det samlede vindmølleprojekt. Dette indebærer, at den vedtagne støtteordning i VE-lovens § 37 a ikke kan sættes i kraft, og ordningen foreslås derfor ophævet ved lovforslagets § 5.

§ 8, stk. 1, nr. 1, § 8 a, stk. 1, 1. pkt., og § 9 i lov om elforsyning indeholder henvisninger til § 37 a i VE-loven. Disse henvisninger har intet materielt indhold, fordi § 37 a i VE-loven ikke er sat i kraft. Da § 37 a i VE-loven ikke vil kunne sættes i kraft og foreslås ophævet på grund af manglende godkendelse fra Europa-Kommissionen, foreslås henvisningerne hertil i lov om elforsyning ligeledes ophævet.

Det bemærkes, at § 9 i lov om elforsyning er foreslået ophævet ved forslag til lov om statstilskud til el-intensive virksomheder (L 150), som er fremsat den 25. februar 2015. Det fremgår, at lov om statstilskud til el-intensive virksomheder skal notificeres over for Europa-Kommissionen og ikke kan sættes i kraft, før Europa-Kommissionens godkendelse foreligger. Det fremgår endvidere, at den foreslåede ophævelse af § 9 i lov om elforsyning forventes at skulle træde i kraft samtidig med den målrettede lempelse af betaling af PSO for elektricitet. Såfremt § 9 bliver ophævet inden vedtagelsen af nærværende lovforslag med ikrafttræden den 1. juli 2015, vil den med dette lovforslag foreslåede ændring af § 9 være uden betydning og vil af ordensmæssige hensyn skulle fjernes ved ændringsforslag.

Til nr. 2

Den gældende bestemmelse i § 8, stk. 1, i lov om elforsyning, vedrører alle elforbrugeres pligt til at betale en forholdsmæssig del af de kollektive elforsyningsvirksomheders omkostninger ved at gennemføre en række nærmere definerede offentlige forpligtelser (PSO). Den foreslåede ændring af § 8, stk. 1, nr. 2, indebærer, at henvisningerne til §§ 58 a og 59 a i lov om elforsyning udgår. Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 3, nr. 8, om ophævelse af lovens § 58 a og lovforslagets § 3, nr. 14, om ophævelse af bl.a. lovens § 59 a. Der henvises også til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 8 og 14.

Til nr. 3

Den gældende bestemmelse i § 8 a, stk. 1, i lov om elforsyning, vedrører klima-, energi og bygningsministerens mulighed for at fastsætte regler om hel eller delvis fritagelse for betaling til PSO for egenproducenter af elektricitet. Den foreslåede ændring af § 8 a, stk. 1, 1. pkt., indebærer, at henvisningen til § 58 a udgår. Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 8, om ophævelse af § 58 a i lov om elforsyning. Der henvises også til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 8.

Til nr. 4

Den gældende bestemmelse i § 27 c i lov om elforsyning vedrører offentliggørelse af kapacitet i transmissionsnettet og elproducenters forpligtelser til at indmelde forventet elproduktion, elforbrug og elhandel. § 27 c, stk. 2, vedrører forudgående anmeldelse af planer for elproduktion, elforbrug og elhandel til Energinet.dk. Den foreslåede ændring af § 27 c, stk. 2, 2. pkt., indebærer, at henvisningen til lovens § 59 a udgår. Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 14, om ophævelse af § 59 a i lov om elforsyning, som i sig selv er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 8, om ophævelse af § 58 a i lov om elforsyning. Der henvises også til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 8 og 14.

Til nr. 5

Den gældende bestemmelse i § 27 c i lov om elforsyning vedrører offentliggørelse af kapacitet i transmissionsnettet og elproducenters forpligtelser til at indmelde forventet elproduktion, elforbrug og elhandel. § 27 c, stk. 8, vedrører betaling for ubalancer, såfremt en brugers faktiske elproduktion, elforbrug eller elhandel afviger fra den indmeldte forventning, og det følger af bestemmelsen, at Energinet.dk afholder omkostninger for ubalancer for en række nærmere definerede anlæg, herunder for anlæg omfattet af § 58 a i lov om elforsyning. De foreslåede ændringer af § 27 c, stk. 8, 2. pkt., indebærer, at henvisningen til § 58 a udgår. Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 3, nr. 8, om ophævelse af § 58 a i lov om elforsyning. Der henvises også til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 8.

Til nr. 6

Den gældende bestemmelse i § 58, stk. 1, nr. 1, i lov om elforsyning vedrører støtte til kraft-varme-værker i form af et produktionsuafhængigt grundbeløb, som fastsættes ud fra det individuelle værks historiske produktion. Hidtil har små kraft-varme-værker med en effekt på til og med 5 MW haft mulighed for at vælge mellem støtte efter § 58, stk. 1, nr. 1, i form af det nævnte grundbeløb og støtte efter § 58 a i form af faste afregningspriser for elektricitet, der afsættes til det kollektive elforsyningsnet (treledstarif). Kraft-varme-værker med en effekt på over 5 MW har ikke mulighed for at opnå støtte efter § 58 a. Bestemmelsen i § 58, stk. 1, nr. 1, indeholder en begrænsning, så støtten efter denne bestemmelse ikke kan opnås samtidig med, at der opnås støtte efter § 58 a. Den foreslåede ophævelse af § 58, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., indebærer, at denne begrænsning udgår. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 8, om ophævelse af støtteordningen i § 58 a i lov om elforsyning. Den foreslåede ophævelse af § 58, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., vil medføre, at kraft-varme-værker, som efter gældende ret ellers ville være berettigede til støtte efter § 58 a, fremover vil modtage støtte efter § 58, stk. 1, nr. 1, forudsat at værkets støtteperiode ikke er udløbet, og værket i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Støtte efter § 58, stk. 1, nr. 1, udløber for de fleste omfattede værker ved udgangen af 2018, jf. § 58, stk. 3. Der henvises også til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 8.

Til nr. 7

Den gældende bestemmelse i § 58, stk. 1, nr. 1, i lov om elforsyning vedrører støtte til kraft-varme-værker i form af et produktionsuafhængigt grundbeløb, som fastsættes ud fra det individuelle værks historiske produktion. Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 6, om ophævelse af § 58, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., i lov om elforsyning, som i sig selv er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af § 58 a i lov om elforsyning, jf. lovforslagets § 3, nr. 8. Af lovtekniske grunde er det nødvendigt at ændre formuleringen af § 58, stk. 1, nr. 1, 3. pkt., der bliver 2. pkt. Der henvises også til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 8.

Til nr. 8

Den gældende bestemmelse i § 58 a i lov om elforsyning vedrører støtte til kraft-varme-værker i form af faste afregningspriser (treledstarif). Treledstariffen er samfundsøkonomisk inefficient, idet decentrale kraft-varme-værker ikke gives incitament til at producere strøm, når elsystemet har brug for det. Energiforligskredsen har den 26. november 2014 besluttet at ophæve ordningen fra 2016. Den foreslåede ophævelse af § 58 a udmønter denne beslutning. Dette forventes at give en PSO-besparelse på 270 mio. kr. årligt fra 2019 og frem. Indtil 2019 vil de berørte værker i stedet kunne opnå støtte i form af grundbeløb, jf. § 58, stk. 1, nr. 1, i lov om elforsyning, hvorfor der ikke forventes en besparelse før dette tidspunkt.

Ordningen kan i dag kun benyttes af værker med en effekt på til og med 5 MW. For så vidt angår værker med en effekt på over 5 MW, er der tale om en historisk ordning, da støtten til disse værker er blevet udfaset i forbindelse med indførelsen af et produktionsuafhængigt grundbeløb, jf. § 58, stk. 1, nr. 1, som trådte i stedet for treledstariffens faste afregningspriser i 2005. Det blev i denne forbindelse imidlertid besluttet, at små værker med en effekt på til og med 5 MW skulle have mulighed for at fortsætte med treledstariffen indtil videre. Forlængelsen af treledstariffen for disse værker var således en del af den overgangsordning, der dengang blev fastsat for eksisterende værker. Der blev samtidig indført valgfrihed for disse værker mellem støtte efter § 58, stk. 1, nr. 1, og § 58 a. Ophøret af ordningen i § 58 a vil medføre, at værker, som i dag har mulighed for at vælge mellem støtte efter § 58, stk. 1, nr. 1, og § 58 a, fremover kun vil kunne opnå støtte efter § 58, stk. 1, nr. 1, jf. også de foreslåede ændringer af § 58, stk. 1, nr. 1, jf. lovforslagets § 3, nr. 6 og 7, og bemærkningerne hertil. Betingelserne for at modtage støtte efter § 58, stk. 1, nr. 1, og § 58 a er i øvrigt sammenfaldende, når der bortses fra kapacitetsgrænsen på 5 MW for værker omfattet af § 58 a. De værker, der er støtteberettigede efter § 58 a, vil derfor også være støtteberettigede efter § 58, stk. 1, nr. 1, og vil kunne overgå til denne ordning uden videre, indtil udløb af støtteperioden.

Europa-Kommissionens godkendelse af ordningen udløber den 9. november 2015. Det vurderes, at det ikke er muligt at videreføre ordningen under Europa-Kommissionens nye retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020, bl.a. fordi der er tale om faste afregningspriser afhængig af det tidspunkt på døgnet, hvor elektriciteten afregnes. Bestemmelsen foreslås derfor ophævet pr. 1. november 2015, jf. lovforslagets § 7, stk. 2.

Til nr. 9

Den gældende bestemmelse i § 58 b, stk. 1, i lov om elforsyning vedrører støtte til visse kraft-varme-anlæg, som ikke er omfattet af §§ 58 og 58 a, og som er bestemt til at levere fjernvarme. Den foreslåede ændring af § 58 b, stk. 1, indebærer, at henvisningen til § 58 a udgår. Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 8, om ophævelse af § 58 a i lov om elforsyning. Der henvises også til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 8.

Til nr. 10

§ 58 c i lov om elforsyning blev indsat ved § 2, nr. 5, i lov nr. 576 af 18. juni 2012 og vedrører støtte til industrielle kraft-varme-værker. Bestemmelsen blev af lovtekniske grunde ophævet ved § 2, nr. 5, i lov nr. 903 af 4. juli 2013 og genindsat ved samme lovs § 8. Ordningen er endnu ikke sat i kraft, da den indeholder statsstøtte og afventer Europa-Kommissionens afgørelse. Samtidig med genindsættelsen i § 8 i lov nr. 903 af 4. juli 2013 blev der ændret i § 58 c, stk. 3, 1. pkt., hvilket indebærer, at der fra den 1. januar 2014 indføres et supplerende tilskud på 4 øre pr. kWh til elektricitet fra industrielle kraft-varme-værker, såfremt bestemmelsen sættes i kraft. Med bestemmelsen videreføres samtidigt den tilskudsordning på 3 øre pr. kWh, der blev vedtaget ved lov nr. 576 af 18. juni 2012. Samlet vil de omfattede værker efter bestemmelsen pr. 1. januar 2014 således være berettigede til et samlet tilskud på 7 øre pr. kWh opgjort efter den hidtidige metode. Tilskuddet ophører ved udgangen af 2020.

Af lovtekniske grunde og som konsekvens af den foreslåede ophævelse af lovens § 58 a, jf. lovforslagets § 3, nr. 8, foreslås det at indsætte § 58 c på ny samtidigt med, at § 58 c, som indsat ved § 8 i lov nr. 903 af 4. juli 2013, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 6, nr. 1. Det skyldes, at der i § 58 c, stk. 2, i lov om elforsyning, som affattet ved § 8 i lov nr. 903 af 4. juli 2013, er en henvisning til § 59, stk. 2, nr. 2, der efter den foreslåede ændring af § 59, stk. 2, jf. lovforslagets § 3, nr. 13, ikke længere vil være korrekt.

Det er ikke muligt at forudsige, hvornår ordningen i § 58 c kan sættes i kraft, da den fortsat afventer Europa-Kommssionens godkendelse efter statsstøttereglerne. Indtil den foreslåede ophævelse af § 58 a og tilhørende konsekvensændringer efter forslaget træder i kraft den 1. november 2015, vil henvisningen til § 59, stk. 2, nr. 2, i § 58 c, stk. 2, som indsat ved lov nr. 903 af 4. juli 2013, være korrekt. Da § 59, stk. 2, foreslås nyaffattet, jf. forslagets § 3, nr. 13, hvorved bl.a. nummeropstillingen udgår, og da denne ændring træder i kraft den 1. november 2015, vil det efter dette tidspunkt være den ved dette lovforslags § 3, nr. 10, indsatte udgave af § 58 c, der indeholder den korrekte henvisning til § 59, stk. 2.

Det følger heraf, at hvis Europa-Kommissionens godkendelse efter statsstøttereglerne ikke nødvendiggør ændringer i ordningen og foreligger tids nok til, at § 58 c i lov om elforsyning kan sættes i kraft inden den 1. november 2015, vil det være den ved lov nr. 903 af 4. juli 2013 vedtagne bestemmelse, der sættes i kraft. Herefter vil § 58 c, som affattet ved dette lovforslags § 3, nr. 10, skulle sættes i kraft den 1. november 2015 samtidig med de foreslåede ændringer, der vedrører ophævelsen af § 58 a. Foreligger Europa-Kommissionens godkendelse på et senere tidspunkt, uden i øvrigt at nødvendiggøre ændringer i ordningen, vil det være den indsættelse af § 58 c, der er foreslået ved dette lovforslag, der sættes i kraft, mens den ved lov nr. 903 af 4. juli 2013 vedtagne indsættelse af bestemmelsen vil blive ophævet, jf. også lovforslagets § 6, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Af lovtekniske grunde foreslås det ved lov nr. 903 af 4. juli 2013 vedtagne § 58 c, stk. 8, rykket op som stk. 6, hvorved de ved lov nr. 903 af 4. juli 2013 vedtagne stk. 6 og 7 bliver stk. 7 og 8.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 2, nr. 5, i lov nr. 576 af 18. juni 2012, jf. L 182 fremsat den 2. maj 2012, hvor der redegøres nærmere for indholdet af de enkelte bestemmelser i § 58 c i lov om elforsyning.

Til nr. 11

Den gældende bestemmelse i § 59, stk. 1, i lov om elforsyning vedrører indberetning af elproduktion på anlæg omfattet af §§ 58, 58 a og 58 b. Den foreslåede ændring af § 59, stk. 1, 1. pkt., indebærer, at henvisningen til § 58 a udgår. Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 8, om ophævelse af § 58 a i lov om elforsyning. Der henvises også til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 8.

Til nr. 12

Den gældende bestemmelse i § 59, stk. 1, i lov om elforsyning vedrører indberetning af elproduktion på anlæg omfattet af §§ 58, 58 a og 58 b. Den foreslåede ændring af § 59, stk. 1, 1. pkt., indebærer, at henvisningen til § 58 c i lov om elforsyning, som indsat ved § 2, nr. 6, i lov nr. 576 af 18. juni 2012, indsættes på ny. Forslaget stilles af lovtekniske grunde og skal sammenholdes med lovforslagets § 4, nr. 1, hvorefter § 2, nr. 6, i lov nr. 576 af 18. juni 2012 foreslås ophævet. Baggrunden herfor er , at henvisningen skal kunne sættes i kraft uafhængigt af de ændringer i dette lovforslag, som vedrører ophævelsen af § 58 a, og som foreslås at træde i kraft pr. 1. november 2015, jf. lovforslagets § 7, stk. 2.

Der er tale om en indholdsmæssig videreførelse af ændringerne i § 2, nr. 6, i lov nr. 576 af 18. juni 2012. Ordningen i§ 58 c i lov om elforsyning indeholder statsstøtte og er endnu ikke godkendt af Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne. Ændringerne vil blive sat i kraft, når og i det omfang Europa-Kommissionens godkendelse foreligger.

Der henvises også til bemærkningerne til nr. 10, hvor årsagen til ændringerne vedrørende § 58 c er beskrevet nærmere.

Til nr. 13

Den gældende bestemmelse i § 59, stk. 2, i lov om elforsyning vedrører fastsættelse af markedsprisen for elektricitet i forbindelse med beregning af støtte efter §§ 58, 58 a og 58 b. Den foreslåede nyaffattelse af § 59, stk. 2, indebærer, at henvisningen til § 58 a og dermed hele § 59, stk. 2, nr. 1, udgår. Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 8, om ophævelse af § 58 a i lov om elforsyning. Markedsprisen for elektricitet i forbindelse med støtte til decentrale kraft-varme-værker og elproducerende affaldsforbrændingsanlæg omfattet af § 58 i lov om elforsyning og elektricitet fra andre kraft-varme-værker som nævnt i lovens § 58 b skal fastsættes på månedsbasis som et gennemsnit af spotprisen i det pågældende område som hidtil. Dette gælder de værker, der er omfattet af opregningen i § 59, stk. 1. Der henvises også til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 8.

Til nr. 14

Den gældende bestemmelse i § 59, stk. 4, i lov om elforsyning vedrører særlige begrænsninger af betaling for elektricitet produceret på anlæg omfattet af § 58 a. Den gældende bestemmelse i § 59 a i lov om elforsyning vedrører Energinet.dk's forpligtelser til at aftage elektricitet fra decentrale kraft-varme-anlæg eller elproducerende affaldsforbrændingsanlæg omfattet af § 58 a og til at afholde balanceringsomkostninger for disse værker i medfør af § 27 c, stk. 8, 2. pkt., i lov om elforsyning. Det foreslås, at bestemmelserne i § 59, stk. 4, og § 59 a ophæves, da bestemmelserne alene vedrører § 58 a. Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 3, nr. 8, om ophævelse af § 58 a i lov om elforsyning. Der henvises også til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 8.

Til nr. 15

Den gældende bestemmelse i § 64 i lov om elforsyning vedrører klima-, energi- og bygningsministerens mulighed for at fastsætte regler om fravalg af pristillæg og andre ydelser efter §§ 58, 58 a og 58 b og § 59 a, stk. 1. Den foreslåede ændring af § 64, 1. pkt., indebærer, at henvisningerne til §§ 58 a og § 59 a udgår. Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 3, nr. 8, om ophævelse af § 58 a i lov om elforsyning og lovforslagets § 3, nr. 14, om ophævelse af bl.a. § 59 a i lov om elforsyning. Der henvises også til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 8.

Til nr. 16

Den gældende bestemmelse i § 65, stk. 1, i lov om elforsyning vedrører udbetaling af pristillæg for elektricitet omfattet af § 58 a, samt beregning af pristillæg fra anlæg omfattet af § 58 og 58 b. Den foreslåede ændring af § 65, stk. 1, 1. pkt., indebærer, at henvisningen til § 58 a og dermed første led af første punktum udgår. Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 8, om ophævelse af § 58 a i lov om elforsyning. Der henvises også til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 8.

Til nr. 17

Den gældende bestemmelse i § 65, stk. 2, i lov om elforsyning vedrører tilbageholdelse af pristillæg efter bestemmelserne i §§ 58, 58 a og 58 b. Den foreslåede ændring af § 65, stk. 2, indebærer, at henvisningen til § 58 a udgår. Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 8, om ophævelse af § 58 a i lov om elforsyning. Der henvises også til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 8.

Til nr. 18

Den gældende bestemmelse i § 65, stk. 2, i lov om elforsyning vedrører tilbageholdelse af pristillæg efter bestemmelserne i §§ 58, 58 a og 58 b. Den foreslåede ændring af § 65, stk. 2, indebærer dels, at henvisningen i bestemmelsen til § 58 c i lov om elforsyning, som indsat ved § 2, nr. 8, i lov nr. 576 af 18. juni 2012, indsættes på ny, dels at en ændring af bestemmelsen, som blev vedtaget ved samme lovændring, ligeledes foretages på ny. Forslaget stilles af lovtekniske grunde og skal sammenholdes med den foreslåede ophævelse af § 2, nr. 8, i lov nr. 576 af 18. juni 2012, jf. lovforslagets § 4, nr. 3. Formålet med forslaget er at muliggøre, at henvisningen i § 65, stk. 2, til § 58 c kan sættes i kraft uafhængigt af de ændringer i dette lovforslag, som vedrører ophævelsen af § 58 a, og som foreslås at træde i kraft den. 1. november 2015.

Der er tale om en indholdsmæssig videreførelse af ændringerne i § 2, nr. 8, i lov nr. 576 af 18. juni 2012. Ordningen i § 58 c i lov om elforsyning indeholder statsstøtte og er endnu ikke godkendt af Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne. Ændringerne vil blive sat i kraft, når og i det omfang Europa-Kommissionens godkendelse foreligger.

Der henvises også til bemærkningerne til nr. 10, hvor årsagen til indsættelsen af § 58 c på ny er beskrevet nærmere.

Til nr. 19

Den gældende bestemmelse i § 65 a, stk. 1, i lov om elforsyning vedrører berigtigelse af for lidt eller for meget udbetalt pristillæg efter bestemmelserne i §§ 58, 58 a og 58 b. Den foreslåede ændring af § 65 a, stk. 1, indebærer, at henvisningen til § 58 a udgår. Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 8, om ophævelse af § 58 a i lov om elforsyning. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 8.

Til nr. 20

Den gældende bestemmelse i § 65 a, stk. 1, i lov om elforsyning vedrører berigtigelse af for lidt eller for meget udbetalt pristillæg efter bestemmelserne i §§ 58, 58 a og 58 b. Den foreslåede ændring af § 65 a, stk. 1, indebærer dels, at henvisningen i bestemmelsen til § 58 c i lov om elforsyning, som indsat ved § 2, nr. 9, i lov nr. 576 af 18. juni 2012, indsættes på ny, dels at en ændring af bestemmelsen, som blev vedtaget ved samme lovændring, ligeledes foretages på ny. Forslaget stilles af lovtekniske grunde og skal sammenholdes med den foreslåede ophævelse af § 2, nr. 9, i lov nr. 576 af 18. juni 2012, jf. lovforslagets § 4, nr. 3. Formålet med forslaget er at muliggøre, at henvisningen i § 65 a, stk. 1, til § 58 c kan sættes i kraft uafhængigt af de ændringer i dette lovforslag, som vedrører ophævelsen af § 58 a, og som foreslås at træde i kraft den 1. november 2015.

Der er tale om en indholdsmæssig videreførelse af ændringerne i § 2, nr. 9, i lov nr. 576 af 18. juni 2012. Ordningen i § 58 c i lov om elforsyning indeholder statsstøtte og er endnu ikke godkendt af Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne. Ændringerne vil blive sat i kraft, når og i det omfang Europa-Kommissionens godkendelse foreligger.

Der henvises også til bemærkningerne til nr. 10, hvor årsagen til indsættelsen af § 58 c på ny er beskrevet nærmere.

Til nr. 21

Den gældende bestemmelse i § 68, stk. 1, i lov om elforsyning vedrører klima-, energi- og bygningsministerens mulighed for at fastsætte regler om, at kollektive elforsyningsvirksomheder træffer afgørelse i en række nærmere definerede forhold, herunder forhold omfattet af §§ 58 a og 59 a. Den foreslåede ændring af § 68 a, stk. 1, 1. pkt., indebærer, at henvisningerne til §§ 58 a og 59 a udgår. Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 3, nr. 8, om ophævelse af § 58 a i lov om elforsyning og lovforslagets § 3, nr. 14, om ophævelse af bl.a. § 59 a i lov om elforsyning. Der henvises også til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 8 og 14.

Til § 4

Til nr. 1

Det foreslås, at § 2, nr. 6, i lov nr. 576 af 18. juni 2012 ophæves af lovtekniske grunde. Indholdet af bestemmelsen foreslås videreført i dette lovforslags § 3, nr. 12, hvorefter det foreslås at indsætte en henvisning til § 58 c i lov om elforsyning i § 59, stk. 1. Baggrunden herfor er, at det er nødvendigt at kunne sætte de ændringer, der vedrører § 58 c i lov om elforsyning, i kraft uafhængigt af den foreslåede ophævelse af § 58 a, som fremgår af lovforslagets § 3, nr. 8, med tilhørende konsekvensændringer. Det foreslås, at ophævelsen af § 2, nr. 6, træder i kraft den 1. juli 2015, jf. lovforslagets § 7, stk. 1 og bemærkningerne hertil.

Til nr. 2

Med § 2, nr. 7, i lov nr. 576 af 18. juni 2012 blev det vedtaget at indsætte en henvisning til § 58 c i lov om elforsyning i § 59, stk. 2, nr. 2. Ordningen i § 58 c indeholder statsstøtte og ikraftsættelse af bestemmelsen afventer fortsat Europa-Kommissionen godkendelse efter statsstøttereglerne. Det foreslås, at § 2, nr. 7, i lov nr. 576 af 18. juni 2012 ophæves den 1. november 2015 af lovtekniske grunde. Henvisningen til § 59, stk. 2, nr. 2, vil ikke længere være relevant efter ikrafttræden af ændringerne i dette lovforslags § 3, nr. 13, som vedrører den foreslåede ophævelse af § 58 a i lov om elforsyning den 1. november 2015. Det skyldes, at det i lovforslagets § 3, nr. 13, foreslås at genaffatte § 59, stk. 2, så både nummeropstillingen og henvisninger til konkrete bestemmelser udgår.

Det følger heraf, at hvis Europa-Kommissionens godkendelse af ordningen i § 58 c i lov om elforsyning efter statsstøttereglerne ikke nødvendiggør ændringer i ordningen og foreligger tids nok til, at § 58 c kan sættes i kraft inden den 1. november 2015, vil den ved lov nr. 576 af 18. juni 2012 § 2, nr. 7, vedtagne bestemmelse skulle sættes i kraft samtidig med § 58 c. I dette tilfælde vil den i lovforslagets § 4, nr. 2, forslåede ophævelse af bestemmelsen i § 2, nr. 7, i lov nr. 576 af 18. juni 2012, ikke have nogen virkning og vil skulle ophæves. Foreligger Europa-Kommissionens godkendelse på et senere tidspunkt, eller nødvendiggør Europa-Kommisionens afgørelse i øvrigt ændringer i ordningen, vil bestemmelsen i § 2, nr. 7, være overflødig efter ikrafttræden af dette lovforslags § 3, nr. 13, og bør derfor ophæves den 1. november 2015 samtidig med de øvrige ændringer, som vedrører ophævelsen af § 58 a i lov om elforsyning.

Til nr. 3

Det foreslås, at § 2, nr. 8 og 9, i lov nr. 576 af 18. juni 2012 ophæves af lovtekniske grunde. Indholdet af bestemmelserne foreslås videreført i dette lovforslags § 3, nr. 18 og 20, hvorefter det foreslås dels, at henvisningerne i § 65, stk. 2, og § 65 a, stk. 1 i lov om elforsyning til § 58 c, som indsat ved § 2, nr. 8 og 9, i lov nr. 576 af 18. juni 2012, indsættes på ny, dels at de ændringer af § 65, stk. 2, og § 65 a, stk. 1, som blev vedtaget ved samme lovændring, ligeledes foretages på ny. Baggrunden herfor er, at det er nødvendigt at kunne sætte de ændringer, der vedrører § 58 c i lov om elforsyning, i kraft uafhængigt af den foreslåede ophævelse af § 58 a, som fremgår af lovforslagets § 3, nr. 8, med tilhørende konsekvensændringer. Ophævelsen af § 2, nr. 8 og 9, foreslås at træde i kraft den 1. juli 2015, jf. lovforslagets § 7, stk. 1.

Til § 5

Til nr. 1

§ 1, nr. 21, 27 og 33, i lov nr. 641 af 12. juni 2013 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning og ligningsloven (Rammer for kystnære havvindmøller og revision af værditabs- og køberetsordningerne m.v.) foreslås ophævet.

De pågældende bestemmelser vedrører støtteordningen i VE-lovens § 37 a, som er vedtaget af Folketinget, men ikke sat i kraft. § 37 a i VE-loven, jf. § 1, nr. 27, i lov nr. 641 af 12. juni 2013, giver mulighed for et ekstra pristillæg på 1 øre pr. kWh til elektricitet fra kystnære havvindmølleparker etableret efter udbud, hvis lokale borgere og lokale virksomheder tilsammen mindst ejer 30 pct. af andelene i det samlede vindmølleprojekt.

Bestemmelsen vil i henhold til § 7, stk. 2, i lov nr. 641 af 12. juni 2013 først kunne sættes i kraft i det omfang og fra det tidspunkt, som følger af Europa-Kommissionens godkendelse efter EU's statsstøtteregler.

Europa-Kommissionen har i forbindelse med behandlingen af støtteordningen givet udtryk for, at ordningen ikke kan godkendes, fordi det vurderes, at der er andre og mindre indgribende måder end gennem støtte at sikre lokalt medejerskab på. Europa-Kommissionen finder således ikke, at ordningen ligger inden for rammerne af de nye retningslinjer for statsstøtte. Dette betyder, at klima-, energi- og bygningsministeren ikke vil kunne sætte den af Folketinget vedtagne ordning i kraft.

Da bestemmelserne herefter ikke længere er relevante, bør de ophæves. § 1, nr. 21, 27 og 33, i lov nr. 641 af 12. juni 2013 foreslås herefter ophævet.

Til § 6

Til nr. 1

Det foreslås, at § 8 i lov nr. 903 af 4. juli 2013 ophæves. § 8 indsatte § 58 c om støtte til industrielle kraft-varme-værker i lov om elforsyning og er ikke sat i kraft, da ordningen indeholder statsstøtte og endnu ikke er godkendt af Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne. § 58 c, som affattet ved lov nr. 903 af 4. juli 2013, indeholder i stk. 2, en henvisning til § 59, stk. 2, nr. 2. § 59, stk. 2, foreslås ændret ved dette lovforslags § 3, nr. 13, så nummeropstillingen udgår, hvorfor henvisningen til § 59, stk. 2, nr. 2 i § 58 c, stk. 2, som vedtaget ved lov nr. 903 af 4. juli 2013, ikke længere vil være korrekt. Det foreslås, at ændringen i § 3, nr. 13, træder i kraft den 1. november 2015, jf. lovforslagets § 7, stk. 2. Efter dette tidspunkt vil henvisningen i § 58 c, stk. 2, som affattet ved lov nr. 903 af 4. juli 2013, derfor ikke længere være korrekt.

Såfremt § 8 i lov nr. 903 af 4. juli 2013, som indsætter § 58 c i lov om elforsyning, ikke kan sættes i kraft inden den 1. november 2015, bør bestemmelsen ophæves. Herefter vil indsættelsen af § 58 c i lov om elforsyning i stedet skulle ske ved ikraftsættelse af dette lovforslags § 3, nr. 10. Herved sikres, at henvisningerne i § 58 c, stk. 2, er korrekte både før og efter den 1. november 2015.

Til nr. 2

Det foreslås, at § 13, stk. 1, i lov nr. 903 af 4. juli 2013 ændres, så henvisningen til § 13, stk. 10, udgår. Der er tale om en konsekvens af forslagets § 6, nr. 1, om ophævelse af § 13, stk. 10, i lov nr. 903 af 4. juli 2013.

Til nr. 3

Det foreslås, at § 13, stk. 10, i lov nr. 903 af 4. juli 2013 ophæves. Bestemmelsen bemyndiger klima- energi og bygningsministeren til at fastsætte tidspunktet for ikrafttræden af samme ændringslovs § 8, som indsætter § 58 c i lov om elforsyning. Der er tale om en lovteknisk konsekvens af, at § 8 i lov nr. 903 af 4. juli 2013 foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 6, nr. 1.

Der skal ligeledes henvises til lovforslagets § 7, stk. 3, med tilhørende bemærkninger, hvorefter det foreslås, at klima-, energi- og bygningsministeren, i lighed med hvad der gælder for ændringer vedrørende § 58 c i lov om elforsyning som vedtaget ved henholdsvis lov nr. 903 af 4. juli 2013 og tidligere lov nr. 576 af 18. juni 2012, kan fastsætte tidspunktet for ændringernes ikrafttræden.

Til § 7

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2015.

Dette gælder dog ikke ophævelse af treledstariffen i lov om elforsyning § 58 a og de ændringer, der er en konsekvens heraf. Disse ændringer, som fremgår af lovforslagets § 1, nr. 30 og 37, § 3, nr. 2-9, 11, 13-17, 19 og 21, og § 4, nr. 2, foreslås i stk. 2 at træde i kraft den 1. november 2015. Det skyldes, at Europa-Kommissions godkendelse af treledstariffen efter statsstøttereglerne udløber den 9. november 2015, hvorfor ordningen bør bringes til ophør senest på denne dato. Da tilskud beregnes månedligt, findes det mest hensigtsmæssigt at bringe ordningen til ophør den 1. november 2015.

Lovens ikrafttræden den 1. juli 2015 gælder endvidere ikke for den foreslåede ophævelse af kapacitetsgrænsen for vandkraftanlæg på 10 MW i VE-lovens § 50, stk. 6, der bliver stk. 7. Det foreslås således i stk. 3, at ophævelsen træder i kraft den 1. januar 2016. Dette skyldes, at det fortsat skal være muligt at træffe afgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på vandkraftanlæg med en installeret effekt på 500 kW eller derover, dog maksimalt 10 MW, i 2015. Vandkraftanlæg vil endvidere være omfattet af overgangsreglen i stk. 5.

Lovens ikrafttræden den 1. juli 2015 gælder heller ikke pristillægget for havvindmølleparken Horns Rev 3 og afregningsvilkår tæt forbundet med pristillægget, hvorfor det foreslås i stk. 4, at klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden. Ikrafttræden vil være betinget af, at der er fundet en traktatmedholdelig finansiering af pristillægget, som forventes tidligst at skulle tildeles til en koncessionshaver fra januar 2017, hvor havvindmølleparken Horns Rev 3 kan få strøm ført i land. De politiske partier bag Energiaftalen 2012 har den 26. februar 2015 godkendt den tilbudte budpris, således at ministeren kan indgå koncessionsaftalen med den vindende tilbudsgiver. Dette gælder, selv om der er indsat forbehold i koncessionsaftalen, dels om at det støttebeløb (pristillægget), som indgår i den tilbudte pris, er indsat i VE-loven, dels om at Europa-Kommission har truffet afgørelse om udbuddet af havvindmølleparken Horns Rev 3 i forhold til statsstøttereglerne (er sket ved Europa-Kommissionens afgørelse af 26. februar 2015), og endeligt om at der er fundet en traktatmedholdelig finansiering af pristillægget, som der er opnået enighed om blandt et flertal af Folketingest partier, og som kan accepteres af EU-Kommissionen. Alle tre forbehold er tidsbegrænset til den 15. juli 2015. Hvis forbeholdene ikke kan fjernes, efter at ministeren har fået beføjelse til at indgå koncessionsaftalen, vil koncessionsaftalen uden videre falde bort, medmindre der inden for de gældende udbudsregler kan indgås anden aftale.

Også for så vidt angår forslaget til bemyndigelsesbestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 32, foreslås, at klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden. Dette skyldes, at § 1, nr. 32, også foreslås at gælde for anlæg omfattet af §§ 43 a - 43 d, hvoraf alene § 43 a er sat i kraft og dermed gældende ret. Ændringen i lovforslagets § 1, nr. 32, skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 31, som indeholder en identisk ændring i forhold til anlæg, som er omfattet af de gældende støttebestemmelser, herunder § 43 a. § 1, nr. 31, foreslås at træde i kraft den 1. juli 2015.

§§ 43 b - 43 d indeholder elementer af statsstøtte og afventer Europa-Kommissionens afgørelse efter statsstøttereglerne. Reglerne vil først kunne træde i kraft, i det omfang og fra det tidspunkt, som måtte følge af Europa-Kommissionens afgørelse. Det kan ikke udelukkes, at en sådan afgørelse først vil foreligge efter den foreslåede ikrafttræden for denne ændringslov. For at undgå at henvise til ikke-ikrafttrådte bestemmelser foreslås, at klima-, energi- og bygningsministeren får mulighed for at sætte § 1, nr. 31, i kraft, i det omfang og fra det tidspunkt det måtte følge af Europa-Kommissionens afgørelse i forhold til §§ 43 b-43 d.

De ændringer, der vedrører § 58 c i lov om elforsyning, foreslås også undtaget efter stk. 4 fra lovens ikrafttræden den 1. juli 2015. Det drejer sig om de ændringer, der fremgår af lovforslagets § 3, nr. 10, 12, 18 og 20, og § 6. Ordningen i § 58 c i lov om elforsyning indeholder statsstøtte og er endnu ikke godkendt af Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne. Det er derfor ikke muligt at fastsætte en ikrafttrædelsesdato. Det foreslås på denne baggrund, at klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden for disse bestemmelser. Der er tale om ændringer, som videreføres fra henholdsvis lov nr. 576 af 18. juni 2012 og lov nr. 903 af 4. juli 2013, hvorefter klima-, energi- og bygningsministeren ligeledes kunne fastsætte tidspunktet for ikrafttræden af de med dette lovforslag ophævede og videreførte bestemmelser. Der henvises også til bemærkningerne til § 3, nr. 9, hvor behovet for ændringer og et fleksibelt ikrafttrædelsestidspunkt er beskrevet nærmere.

Forslaget til stk. 5 indeholder en overgangsregel i forhold til det foreslåede krav om, at pristillæg til elektricitet fra anlæg, som er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere kun kan ydes, hvis Energinet.dk har givet tilsagn herom, inden projektet er påbegyndt. Overgangsreglen gælder for elproduktionsanlæg med en installeret effekt på 6 kW eller derunder, som producerer elektricitet ved biogas, forgasningsgas fremstillet ved biomasse, stirlingmotorer og andre særlige elproduktionsanlæg med biomasse som energikilde, husstandsvindmøller, solcelleanlæg (med undtagelse af puljeordningen, hvor der allerede efter gældende ret er krav om tilsagn) og andre anlæg baseret på vedvarende energi, som er omfattet af § 47, stk. 9, der bliver stk. 10, i VE-loven.

Overgangsreglen skal sikre, at ejere af anlæg, som har påbegyndt et projekt i tillid til de gældende regler inden denne lovs ikrafttræden den 1. juli 2015, ikke mister muligheden for pristillæg, fordi anlægget ikke kan opnå nettilslutning inden den 1. januar 2016, hvor det nye krav om tilsagn gælder. For samtidig at sikre at overgangsordningen alene kommer til at gælde for anlæg, som ikke kan nå at blive nettilsluttet inden den 1. januar 2016, er det yderligere en betingelse, at det ikke kan tilregnes ejeren af anlægget, at der ikke er opnået nettilslutning i 2015.

For at opfylde betingelsen om manglende tilregnelse skal ejeren af anlægget dokumentere over for Energinet.dk, at det ikke vil kunne nås at få nettilsluttet anlægget inden den 1. januar 2016, og at dette ikke skyldes ejerens forhold. Der kan være flere årsager til, at et anlæg ikke kan nå at blive nettilslutttet inden den 1. januar 2016. Det vil bl.a. afhænge af anlæggets karakter, og hvornår det er købt. Det kan også være forhold som pludselig opstået mangel på fysiske komponenter til tilslutningen eller lignende uforudsete forhold, som gør, at nettilslutning ikke kan nås. Det kan også være forhold som lang behandlingstid for en klage til Naturklagenævnet. Det afgørende er, om der efter Energinet.dk's vurdering, er tale om et forhold, som ikke kan tilregnes ejeren af anlægget. Det må forventes, at størstedelen af de projekter, som er påbegyndt inden den 1. juli 2015, vil kunne nettilsluttes inden udgangen af 2015, da mange vil være mindre anlæg.

Ved projektets påbegyndelse forstås enten påbegyndelse af arbejdet på investeringsprojektet eller det første bindende tilsagn om køb af udstyr eller indgåelse af andre forpligtelser, som gør investeringen irreversibel, alt efter hvad der indtræder først, jf. den foreslåede definition i lovforslagets § 1, nr. 1. Et projekt vil således for det første anses for påbegyndt, hvis den fysiske etablering af anlægget er startet. Projektet vil dog også blive anset for påbegyndt på et tidligere tidspunkt, hvis investeringen er irreversibel. En investering vil normalt kun være irreversibel, hvis der er indgået en kontrakt, som ejeren som aftalepart kun vil kunne komme ud af ved at hæve kontrakten. Det betyder også, at hvis der er indgået en aftale, som er betinget af opnåelse af pristillæg, vil projektet ikke blive anset for påbegyndt. Det bemærkes yderligere, at hvis der sker en virksomhedsovertagelse, så anses projektet for påbegyndt på tidspunktet for erhvervelsen af aktiver, som er direkte knyttet til den erhvervede virksomhed. Det betyder i forhold til overgangsordningen, at hvis der sker en virksomhedsovertagelse den 1. juli 2015 eller senere, vil erhververen kunne blive omfattet af de nye regler om tilsagn forud for projektets påbegyndelse, selv om projektet i forhold til den virksomhed, som overdrages, ville blive anset for påbegyndt. Tilsvarende vil i øvrigt også gælde i forhold til andre situationer, hvor projektet overdrages, idet projektets påbegyndelse ved overdragelse skal vurderes i forhold til tidspunktet for erhvervelsen af projektet. Det er Energinet.dk, som skal vurdere, om et projekt er påbegyndt eller ej og derved falder ind under overgangsbestemmelsen.

Hvis projektet ikke er påbegyndt inden den 1. juli 2015, vil anlæggene blive omfattet af de nye regler, og den kommende ejer vil kunne søge Energinet.dk om tilsagn inden projektets påbegyndelse. Dette gælder dog ikke for solcelleanlæg og anlæg, som alene anvender andre vedvarende energikilder end vind, biomasse og biogas, når disse har en installeret effekt på 500 kW eller derover. Sådanne anlæg med en installeret effekt på 500 kW eller derover skal således være påbegyndt inden den 1. juli 2015 for, at der vil kunne blive tildelt pristillæg til elektriciteten. Energinet.dk vil endvidere på baggrund af Europa-Kommissionens afgørelse fra oktober 2014 alene kunne tildele støtte til sådanne anlæg i 2015. For at sikre at Energinet.dk kan nå at træffe afgørelse i 2015, foreslås endvidere indsat en frist for ansøgning om pristillæg. Energinet.dk skal således have modtaget ansøgning herom senest den 31. oktober 2015, hvorefter Energinet.dk har to måneder til at træffe afgørelse i. Energinet.dk vil således for anlæg med en installeret effekt på 500 kW eller derover, som først nettilsluttes i 2016, skulle træffe afgørelse om pristillæg inden nettilslutning af anlægget.

Med forslaget til stk. 6 foreslås endvidere en overgangsregel i forhold til anlæg, som opfylder betingelserne i § 4, stk. 7-9, i lov nr. 900 af 4. juli 2013. Det kan ikke udelukkes, at der kan være enkelte af disse anlæg, som først måtte blive nettilsluttet efter den 31. december 2015. Da disse projekter er påbegyndt længe før denne lovs ikrafttræden, og ejeren har en økonomisk interesse i at opstille disse anlæg hurtigst muligt, bør disse anlæg være undtaget fra de nye regler om tilsagn.

For eventuelle anlæg med en installeret effekt på 500 kW eller derover er det dog i så fald nødvendigt, at Energinet.dk har truffet afgørelse om pristillæg i 2015. Energinet.dk vil således for anlæg med en installeret effekt på 500 kW eller derover, som først nettilsluttes i 2016, skulle træffe afgørelse om pristillæg inden nettilslutning af anlægget. For at sikre at Energinet.dk kan nå at træffe afgørelse i 2015, foreslås endvidere indsat en frist for ansøgning om pristillæg. Energinet.dk skal således have modtaget ansøgning herom senest den 31. oktober 2015, hvorefter Energinet.dk har to måneder til at træffe afgørelse i. Det må dog forventes, at en anlægsejer ansøger om støtte tidligere, da anlægsejeren vil have en interesse i at få afklaret sin retsstilling.

I stk. 7 fastslås, at det er Energinet.dk, som træffer afgørelse efter overgangsordningerne i stk. 5 og 6, og at afgørelserne alene kan påklages til Energiklagenævnet. Det fastsættes samtidigt, at klage skal være indgivet skriftligt, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt. Dette svarer til klagefristen i VE-lovens § 66, stk. 4.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret