Betænkning afgivet af Skatteudvalget
den 21. maj 2015
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 5
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 22. april
2015 og var til 1. behandling den 12. maj 2015. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1
møde.
Høring
Lovforslaget blev sendt i høring
samtidig med fremsættelsen i Folketinget, og
Skatteministeriet sendte den 22. april 2015
høringsmaterialet til udvalget. Den 8. maj 2015 sendte
skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom
til udvalget.
3. Indstillinger
Udvalget
indstiller lovforslaget til vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet
for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
1)
Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
8, stk. 1, nr. 4, udgår »og 2«.«
[Fjernelse af henvisningen til
renter efter opkrævningslovens § 16 c, stk. 2]
2) I
den under nr. 2 foreslåede
affattelse af § 16 ændres i
nr. 4 »Afgift« til:
»Betaling«.
[Præcisering af ordlyden i
§ 16, nr. 4]
3) I
den under nr. 2 foreslåede
affattelse af § 16 udgår i
nr. 5 »samt udbetaling af
godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af
biler«.
[Godtgørelse udgår af
bestemmelsen]
4)
Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
»02. I §
16 a, stk. 1, 1. pkt., udgår », stk. 1 og
2,«.«
[Rettelse af henvisningen i
opkrævningslovens § 16 a]
5) I
den under nr. 5 foreslåede
affattelse af § 16 c, stk. 4,
ændres i 5. pkt. »i det
omfang« til: »hvis«, og »stk. 2«
ændres til: »stk. 4«.
[Ændring af formulering og
rettelse af henvisning til stykke]
Bemærkninger
Til nr. 1
Efter
opkrævningslovens § 8, stk. 1, nr. 4, kan SKAT,
når det på grund af særlige omstændigheder
findes rimeligt, meddele fritagelse for betaling af renter efter
opkrævningslovens § 16 c, stk. 1 og 2. I lovforslagets
§ 1, nr. 4, er det foreslået, at en kreditsaldo ikke
skal forrentes, og henvisningen til forrentningen af en kreditsaldo
foreslås derfor fjernet.
Til nr. 2
I det fremsatte lovforslag, hvorefter
opkrævningslovens § 16 foreslås nyaffattet, er der
i nr. 4 anvendt ordet »afgift«. Ordlyden i
miljøbeskyttelseslovens § 9 u, stk. 2, er
»betaling«, hvilket derfor også foreslås
anvendt i den nye affattelse af opkrævningslovens § 16,
nr. 4.
Til nr. 3
Efter lovforslaget skal både
miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med
ophugning og skrotning af biler afregnes over skattekontoen. Det
foreslås, at henvisningen til godtgørelse i
forbindelse med ophugning og skrotning af biler udgår, idet
godtgørelsen ikke skal afregnes over skattekontoen, men
fortsat skal udbetales af Miljøordning for Biler.
Til nr. 4
Da opkrævningslovens § 16 alene
indeholder ét stykke, foreslås det, at henvisningen
til stk. 1 og 2 udgår, så der alene henvises til §
16.
Til nr. 5
Efter
lovforslagets § 1, nr. 5, nyaffattes opkrævningslovens
§ 16 c, stk. 4. I bestemmelsens 5. pkt. foreslås det at
ændre formuleringen »i det omfang« til
»hvis«, idet en kreditsaldo efter gældende ret
altid tilbageholdes, hvis virksomheden mangler at indsende
angivelse for afsluttede perioder eller at indsende
selvangivelse.
Det foreslås endvidere at ændre
henvisningen i opkrævningslovens § 16 c, stk. 4,
så der korrekt henvises til § 12, stk. 4.
Ane Halsboe-Jørgensen (S)
Astrid Krag (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Jens Joel (S) Jesper
Petersen (S) Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S) Nadeem Farooq
(RV) Camilla Hersom (RV) Andreas Steenberg (RV) Lisbeth Bech
Poulsen (SF) Trine Mach (SF) Frank Aaen (EL) Stine Brix (EL)
Nikolaj Villumsen (EL) Hans Andersen (V) Jacob Jensen (V) Thomas
Danielsen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jan E. Jørgensen
(V) Torsten Schack Pedersen (V) Troels Lund Poulsen (V) Mads
Rørvig (V) fmd. Dennis
Flydtkjær (DF) Mikkel Dencker (DF) Hans Kristian Skibby (DF)
Karina Adsbøl (DF) Ole Birk Olesen (LA) nfmd. Brian Mikkelsen (KF)
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 47 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 17 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 12 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Alternativet (ALT) | 1 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag
vedrørende L 190
Bilagsnr. | Titel | 1 | Udkast til forslag til lov om
ændring af opkrævningsloven og selskabsskatteloven
(Ændring af rentetillæg for afregning af selskabsskat
og begrænsning af indestående på skattekontoen
m.v.) samt resumé, fra skatteministeren | 2 | Høringsskema og høringssvar,
fra skatteministeren | 3 | 1. udkast til betænkning | 4 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget | 5 | Ændringsforslag, fra
skatteministeren | 6 | 2. udkast til betænkning |
|