L 3 Forslag til lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene 2014-2017.

(Konsekvenser af aftaler om vækstpakke 2014 m.v.).

Af: Finansminister Bjarne Corydon (S)
Udvalg: Finansudvalget
Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 07-10-2014

Fremsat: 07-10-2014

Fremsat den 7. oktober 2014 af finansministeren (Bjarne Corydon)

20141_l3_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 7. oktober 2014 af finansministeren (Bjarne Corydon)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene 2014-2017

(Konsekvenser af Aftaler om Vækstpakke 2014 mv.)

§ 1

I lov nr. 892 af 4. juli 2013 om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene 2014-2017 foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, ændres »438,6« til: »449,0« og »188,0« til: »191,0«.

2. I § 3, stk. 1, ændres »443,1« til: »451,0« og »191,5« til: »192,5«.

3. I § 4, stk. 1, ændres »446,6« til: »455,7« og »194,5« til: »196,4«.

4. Efter § 5 indsættes:

»§ 5 a. Uanset § 9, stk. 2, i budgetloven omfatter det statslige delloft for driftsudgifter ikke udgifter til tilskud til offentlige serviceforpligtelser (PSO) fastsat i henhold til lov om fremme af vedvarende energi og lov om elforsyning.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for finansårene 2015-2017.

Bemærkninger til lovforslaget

    
Almindelige bemærkninger
    
Indholdsfortegnelse
    
1.
Indledning
2.
Lovforslagets hovedpunkter
 
2.1.
Budgetloven og udgiftslofter
 
2.2.
Ændring af de gældende lofter for 2015-2017
 
2.3.
Undtagelse af det statslige tilskud til PSO
3.
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
4.
Administrative konsekvenser for det offentlige
5.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
6.
Administrative konsekvenser for borgerne
7.
Miljømæssige konsekvenser
8.
Forholdet til EU-retten
9.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10.
Sammenfattende skema
  


1. Indledning

Det lovforslag, der hermed fremsættes for Folketinget, har til formål at ændre de konkrete niveauer for udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene 2015, 2016 og 2017, jf. budgetlovens § 6, stk. 2.

Ændringerne skal ses i lyset af, at regeringen i juni 2014 har indgået Aftale om en Vækstpakke og i forlængelse heraf Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO af 14. juli 2014. Aftalerne om Vækstpakken indebærer, at der vil ske væsentlige ændringer på indtægtssiden, herunder lempelser af skatter og afgifter, som bl.a. finansieres af tilsvarende lavere udgifter under delloftet for driftsudgifter.

Delloftet for driftsudgifter kan ikke i henhold til budgetlovens § 8 justeres som følge af ændringer i de generelle indtægter. Aftalerne om Vækstpakke 2014 indebærer således et behov for at nedjustere delloftet for driftsudgifter ved ændring af den gældende lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene 2014-2017.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1 Budgetloven og udgiftslofter

Budgetlovens § 6, stk. 2, fastsætter, at finansministeren i særlige tilfælde kan fremsætte et forslag til lov om ændring af de i stk. 1 nævnte love om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner. Bestemmelsen tager sigte på en samlet forhøjelse eller reduktion af de tre udgiftslofter under ét, altså ændringer i niveauet for de samlede offentlige udgifter.

Derudover kan finansministeren hvert år foretage omfordelinger mellem de tre udgiftslofter med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg, jf. budgetlovens § 8, stk. 1.

Bestemmelsen i § 6, stk. 2, åbner mulighed for i særlige tilfælde dels at ændre de gældende udgiftslofter og dels at gøre det på andre tidspunkter end i forbindelse med Folketingets vedtagelse af forslaget til finanslov.

Bestemmelsen kan f.eks. finde anvendelse efter et folketingsvalg, eller når der på baggrund af større politisk besluttede reformer er udarbejdet en ny makroøkonomisk fremskrivning, der giver grundlag for en ændret loftsfastsættelse. Endvidere kan bestemmelsen f.eks. finde anvendelse ved væsentlige diskretionære ændringer af statens indtægter.

2.2 Ændring af de gældende udgiftslofter for 2015-2017

Der er som led i de samlede Aftaler om Vækstpakke 2014 indgået Aftale om justering af udgiftslofter mellem regeringen og Venstre.

Det fremgår af aftalen, at ændringsforslaget til de gældende udgiftslofter for 2015-2017 vil afspejle den samlede nettoeffekt af omprioriteringer mellem loftsbelagte udgiftsområder og øvrige områder, herunder indtægtssiden, der følger af Aftaler om Vækstpakke 2014.

Det foreslås på denne baggrund at justere delloftet for driftsudgifter for 2015-2017 som følge af Aftale om Vækstpakke 2014 og Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO.

Den samlede nettoeffekt, som ligger til grund for justeringen af driftsloftet, tager udgangspunkt i virkningen efter tilbageløb og adfærd af de initiativer og finansieringselementer i Aftale om en Vækstpakke og Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO, som påvirker udgifter samt indtægter uden for udgiftslofterne. Disse initiativer og finansieringselementer består primært af en række skatte- og afgiftsomlægninger, herunder bl.a. nedsættelse af energiafgifter, der finansieres ved ændringer i person- og virksomhedsskatter.

Hertil kommer, at en række af skatte- og afgiftslempelserne finansieres af omprioriteringer af puljer samt diskretionære tiltag med virkning under delloftet for driftsudgifter.

Der lægges på denne baggrund op til, at delloftet for driftsudgifter nedjusteres isoleret set som følge af Aftaler om Vækstpakke 2014 svarende til den samlede nettovirkning uden for udgiftslofterne. Dette svarer til, at delloftet for driftsudgifter nedjusteres med i alt 275 mio. kr. i 2015, 446 mio. kr. i 2016 og 530 mio. kr. i 2017, jf. tabel 1.

      
 
Tabel 1
Virkning af initiativer og finansieringselementer i Aftaler om Vækstpakke 2014 mv. uden for udgiftslofterne (efter tilbageløb og adfærd)
 
 
(mio. kr., 2015-pl)
2015
2016
2017
 
 
Initiativer
3.618
3.831
4.200
 
 
Finansiering
3.343
3.385
3.670
 
 
Nettobalance uden for loft svarende til driftsloftsjustering
-275
-446
-530
 
 
Justering af delloftet for driftsudgifter
-275
-446
-530
 
          


Som følge af aftalerne justeres delloftet for driftsudgifter svarende til den samlede nettovirkning af initiativerne uden for udgiftslofterne, herunder skatte- og afgiftslempelser. I forbindelse med bevillingslovene har finansministeren i henhold til budgetlovens § 8 foretaget en række administrative korrektioner af de gældende lofter som følge af bl.a. pris- og lønopregning og omprioriteringer. Disse ændringer er endvidere afspejlet i forslaget til delloft for driftsudgifter, jf. tabel 2.

      
 
Tabel 2
Justeringer af delloftet for driftsudgifter siden ikrafttræden af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene 2014-2017 (Lov nr. 892 af 04/07/2013)
 
 
(mia. kr.)
2015
2016
2017
 
 
Gældende lov om udgiftslofter
188,0
191,5
194,5
 
 
Administrative korrektioner FFL14
0,5
0,5
0,6
 
 
Administrative korrektioner FFL15
2,8
0,9
1,9
 
 
Korrektioner vækstpakke
-0,3
-0,4
-0,5
 
 
Forslag til ændrede lofter
191,0
192,5
196,4
 
 
Anm. : På grund af afrundingsdifferencer (de faktiske korrektioner er opgjort med udgangspunkt i de budgetterede udgifter i mio. kr.) stemmer totalerne ikke med de enkelte korrektioner, når disse opgøres i mia. kr. med en decimal.
 
      


2.3 Undtagelse af det statslige tilskud til PSO

Som led i Aftaler om Vækstpakke 2014 (Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO af 14. juli 2014) er det besluttet at lempe public serviceforpligtelser vedrørende vedvarende energi (PSO for el og gas). Aftalen indebærer, at der gennemføres en generel erhvervsrettet lempelse af PSO for el, hvor en del af tilskuddene i PSO-ordningen finansieres på finansloven i form af et statsligt tilskud til Energinet.dk, der administrerer PSO-ordningen. Energinet.dk fordeler tilskuddene til fremme af vedvarende energi (VE) som hidtil samt opkræver den del af PSO for el, der ikke finansieres af statslige tilskud efter den model, der anvendes i dag, jf. § 8 i lov om elforsyning. Der gennemføres samtidig en forhøjelse af elafgiften for rumvarme mv., der neutraliserer effekten af den generelle PSO-lempelse for husholdningerne mv.

I henhold til budgetlovens § 9, stk. 2 er det statslige delloft for driftsudgifter en øvre grænse for de statslige nettodriftsudgifter, udgifter til tilskud mv. og udgifter til overførsler til udlandet i finansåret.

Udgifter til tilskud mv. omfatter bl.a. bloktilskud til Færøerne og Grønland, diverse puljer og tilskudsordninger, herunder lovbundne tilskud og Fonden for Velfærdsteknologi, erhvervsstøtteordninger, tilskudsordninger på bl.a. social-, sundheds-, kultur-, miljø- og transportområderne samt driftsudgifter knyttet til integrationsindsatsen.

Bestemmelsen i lovforslagets § 5a, fastsætter i tilknytning hertil, at uanset budgetlovens § 9, stk. 2, omfatter det statslige delloft for driftsudgifter ikke udgifter til den generelle lempelse af PSO, som er en del af Aftaler om Vækstpakke 2014, hvorved en del af PSO-udgifterne overgår fra at være finansieret af PSO-tariffen, der opkræves af elforbrugerne, til finansiering via et statsligt tilskud på finansloven. Puljer til målrettede lempelser af PSO vil fortsat være omfattet af det statslige delloft for driftsudgifter, da de betragtes som en form for erhvervsstøtte.

Undtagelsen skal ses i sammenhæng med, at PSO-systemets tilskud til fremme af vedvarende energi ikke er en del af de årlige finanslove. Det er i forlængelse heraf lagt til grund, at det statslige tilskud heller ikke er omfattet er loftsstyring.

3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for det offentlige.

4. Administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for det offentlige.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder: Danmarks Nationalbank, Formandskabet for De Økonomiske Råd og Rigsrevisionen.

 
10. Sammenfattende skema
 
Positive konsekvenser / mindreudgifter
Negative konsekvenser / merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
 


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1-3

Bestemmelserne ændrer det samlede statslige udgiftsloft og det statslige delloft for driftsudgifter for finansårene 2015, 2016 og 2017.

Der kan om baggrunden for og det nærmere indhold af bestemmelsen henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.

Til nr. 4

Bestemmelsen fastsætter, at det statslige delloft for driftsudgifter ikke omfatter udgifter til tilskud til PSO fastsat i lov om fremme af vedvarende energi og lov om elforsyning.

Der kan om baggrunden for og det nærmere indhold af bestemmelsen henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.3.

Til § 2

Bestemmelsen fastsætter, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for finansårene 2015-2017.

Baggrunden for ikrafttrædelsesbestemmelsen er, at finansministeren ifølge budgetlovens § 7, stk. 2, lægger de gældende udgiftslofter for 2015-2017 samt forslaget til udgiftslofter for det nye fjerdeår 2018 til grund for budgetteringen af forslagene til finanslove for finansårene 2015 til 2018. I bemærkningerne til budgetlovens § 7, stk. 2, jf. Folketingstidende årgang 2011-2012, A, L 174 som fremsat, side 14, fremgår det, at dette også gælder evt. forslag til ændringer i helhold budgetlovens § 6. stk. 2.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

   
Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 1
§ 1. Det statslige udgiftsloft for finansåret 2014 fastsættes til 434,2 mia. kr., hvoraf det statslige delloft for driftsudgifter udgør 185,2 mia. kr., medens det statslige delloft for indkomstoverførsler udgør 249,0 mia. kr.
 
I lov nr. 892 af 4. juli 2013 om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene 2014-2017 foretages følgende ændringer:
Stk. 2. Det kommunale udgiftsloft for finansåret 2014 fastsættes til 229,0 mia. kr.
  
Stk. 3. Det regionale udgiftsloft for finansåret 2014 fastsættes til 104,7 mia. kr., hvoraf det regionale delloft for sundhedsområdet udgør 101,8 mia. kr., medens det regionale delloft for de regionale udviklingsopgaver udgør 2,9 mia. kr.
  
   
§ 2. Det statslige udgiftsloft for finansåret 2015 fastsættes til 438,6 mia. kr., hvoraf det statslige delloft for driftsudgifter udgør 188,0 mia. kr., medens det statslige delloft for indkomstoverførsler udgør 250,6 mia. kr.
 
1. I § 2, stk. 1, ændres »438,6« til: »449,0« og »188,0« til: »191,0«.
Stk. 2. Det kommunale udgiftsloft for finansåret 2015 fastsættes til 229,0 mia. kr.
  
Stk. 3. Det regionale udgiftsloft for finansåret 2015 fastsættes til 104,7 mia. kr., hvoraf det regionale delloft for sundhedsområdet udgør 101,8 mia. kr., medens det regionale delloft for de regionale udviklingsopgaver udgør 2,9 mia. kr.
  
   
§ 3. Det statslige udgiftsloft for finansåret 2016 fastsættes til 443,1 mia. kr., hvoraf det statslige delloft for driftsudgifter udgør 191,5 mia. kr., medens det statslige delloft for indkomstoverførsler udgør 251,6 mia. kr.
 
2. I § 3, stk. 1, ændres »443,1« til: »451,0« og »191,5« til: »192,5«.
Stk. 2. Det kommunale udgiftsloft for finansåret 2016 fastsættes til 229,0 mia. kr.
  
Stk. 3. Det regionale udgiftsloft for finansåret 2016 fastsættes til 104,7 mia. kr., hvoraf det regionale delloft for sundhedsområdet udgør 101,8 mia. kr., medens det regionale delloft for de regionale udviklingsopgaver udgør 2,9 mia. kr.
  
   
§ 4. Det statslige udgiftsloft for finansåret 2017 fastsættes til 446,6 mia. kr., hvoraf det statslige delloft for driftsudgifter udgør 194,5 mia. kr., medens det statslige delloft for indkomstoverførsler udgør 252,1 mia. kr.
 
3. I § 4, stk. 1, ændres »446,6« til: »455,7« og »194,5« til: »196,4«.
Stk. 2. Det kommunale udgiftsloft for finansåret 2017 fastsættes til 229,0 mia. kr.
  
Stk. 3. Det regionale udgiftsloft for finansåret 2017 fastsættes til 104,7 mia. kr., hvoraf det regionale delloft for sundhedsområdet udgør 101,8 mia. kr., medens det regionale delloft for de regionale udviklingsopgaver udgør 2,9 mia. kr.
  
   
  
4. Efter § 5 indsættes:
§ 5. Uanset §§ 1-4 kan finansministeren foretage en omfordeling mellem det statslige delloft for driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler for det enkelte finansår, i det omfang det er begrundet i permanente ændringer i fordelingen af udgifter omfattet af det statslige delloft for driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler.
 
»§ 5 a. Uanset § 9, stk. 2, i budgetloven omfatter det statslige delloft for driftsudgifter ikke udgifter til tilskud til offentlige service forpligtelser (PSO) fastsat i henhold til lov om fremme af vedvarende energi og lov om elforsyning.«
Stk. 2. Finansministeren orienterer Folketingets Finansudvalg om omfordelinger mellem det statslige delloft for driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler og offentliggør oplysninger herom på Finansministeriets hjemmeside på internettet.
  
   
§ 6. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for finansårene 2014-2017.
  
   
§ 7. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
  
   
  
§ 2
  
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for finansårene 2015-2017.