Fremsat den 8. oktober 2014 af skatteministeren (Benny Engelbrecht)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., personskatteloven og forskellige andre love1)

(Tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften, nedsættelse af elvarmeafgiften, forhøjelse af elaf-giften, tilpasning af afgiftsregler for VE-brændsler, forhøjelse af bundskatten og det skrå skatteloft, nedsættelse af den grønne check samt afgiftsforhøjelse på cigarillos m.v.)

§ 1

I lov om afgift af affald og råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 311 af 1. april 2011, som ændret ved § 1 i lov nr. 903 af 4. juli 2013, foretages følgende ændring:

1. I § 9, stk. 2, nr. 5, ændres »§ 7 a, stk. 2, nr. 3,« til: »§ 7 a, stk. 2, nr. 2,«.

§ 2

I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 321 af 4. april 2011, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 903 af 4. juli 2013 og senest ved § 5 i lov nr. 555 af 2. juni 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »mineralolieprodukter m.v.,«: »bortset fra bioolier m.v. og metanol omfattet af den nævnte lovs § 1, stk. 1, nr. 19 og 20, såfremt metanolen er af ikke syntetisk oprindelse,«.

2. I § 1, stk. 1, nr. 2, udgår »bortset fra varer omfattet af lovens § 1, nr. 4,«.

§ 3

I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 310 af 1. april 2011, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 722 af 25. juni 2010, § 1 i lov nr. 1564 af 21. december 2010, § 1 i lov nr. 625 af 14. juni 2011, § 3 i lov nr. 277 af 27. marts 2012, § 2 i lov nr. 574 af 18. juni 2012, § 2 i lov nr. 1395 af 23. december 2012, § 1 i lov nr. 70 af 30. januar 2013, § 3 i lov nr. 903 af 4. juli 2013 og senest ved § 1 i lov nr. 555 af 2. juni 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres »41,9 øre« til: »34,9 øre«.

2. I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres »41,9 øre« til: »40,0 øre«.

3. I § 6, stk. 1, 2. pkt., ændres »84,7 øre« til: »89,8 øre«.

4. I § 6, stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres »(2015-niveau)« til: »(2020-tal baseret på 2015-niveau)«.

5. I § 6, stk. 2, 2. pkt., ændres »2014« til: »perioden 2015-2019«.

6. I § 11, stk. 3, 7. pkt., ændres »42,8 øre« til: »49,8 øre«.

7. I § 11, stk. 9, 1. pkt., ændres »63,8 kr.« til: »50,0 kr.«

8. I § 11, stk. 9, 2. pkt., ændres »38,0 pct.« til: »33,0 pct.«

9. To steder i § 11, stk. 16, 1. pkt., ændres »stk. 18« til: »stk. 17«.

10. I § 11, stk. 16, 2. og 3. pkt., ændres »74,4 kr.« til: »58,9 kr.«

11. I § 11, stk. 16, 2. og 3. pkt., ændres »26,7 øre« til: »21,2 øre«.

12. I § 11, stk. 18, 3. pkt., ændres »1,5 pct.« til: »2,0 pct.«

13. I § 11 f, stk. 1, 2. og 3. pkt., ændres »74,4 kr.« til: »58,9 kr.«

14. I § 11 f, stk. 1, 2. og 3. pkt., ændres »26,7 øre« til: »21,2 øre«.

15. Bilag 2 affattes som bilag 1 til denne lov.

§ 4

I lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 312 af 1. april 2011, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 722 af 25. juni 2010, § 2 i lov nr. 625 af 14. juni 2011, § 2 i lov nr. 70 af 30. januar 2013 og senest ved § 2 i lov nr. 555 af 2. juni 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, 1. pkt., ændres »289,6 øre« til: »215,8 øre«.

2. I § 8, stk. 4, 2. og 3. pkt., ændres »60,9 kr.« til: »45,4 kr.«

3. I § 8, stk. 10, 2. pkt., ændres »73,1 kr.« til: »54,5 kr.«

4. I § 8, stk. 11, 2. pkt., ændres »60,9 kr.« til: »45,4 kr.«

5. I § 8 a, stk. 1, 2. og 3. pkt., ændres »60,9 kr.« til: »45,4 kr.«

6. I § 10, stk. 9, 1. pkt., ændres »63,8 kr.« til: »50,0 kr.«

7. I § 10, stk. 9, 2. pkt., ændres »53,2 kr.« til »41,7 kr. «

8. I § 10, stk. 9, 3. pkt. ændres »38 pct.« til: »33 pct.«

9. I § 10 b, stk. 3, 1. pkt., § 10 c, stk. 3, 1. pkt., og § 10 d, stk. 7, 1. pkt., ændres »73,1 kr.« til: »54,5 kr.«

10. I § 10 b, stk. 4, 1. pkt., ændres »60,9« til: »45,4 kr.«

11. I § 10 c, stk. 4, 1. pkt., og § 10 d, stk. 8, 1. pkt., ændres »60,9 kr.« til: »45,4 kr.«

12. Bilag 4 affattes som bilag 2 til denne lov.

§ 5

I lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 538 af 23. maj 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, ændres »1.300 kr. årligt« til: »det beløb, der er anført i 2.-7. pkt.,«.

2. I § 1, stk. 1, indsættes som 2.-7. pkt.:

»For indkomståret 2015 udgør beløbet 955 kr. For indkomståret 2016 udgør beløbet 950 kr. For indkomståret 2017 udgør beløbet 940 kr. For indkomståret 2018 udgør beløbet 930 kr. For indkomståret 2019 udgør beløbet 900 kr. For indkomståret 2020 og efterfølgende indkomstår udgør beløbet 875 kr.«

3. I § 1, stk. 2, ændres »300 kr. pr. barn, dog maksimalt 600 kr.« til: »det beløb, der er anført i 2.-5. pkt.«

4. I § 1, stk. 2, indsættes som 2.-5. pkt.:

»For indkomstårene 2015 og 2016 udgør beløbet 220 kr. pr. barn, dog maksimalt 440 kr. For indkomstårene 2017 og 2018 udgør beløbet 215 kr. pr. barn, dog maksimalt 430 kr. For indkomståret 2019 udgør beløbet 210 kr. pr. barn, dog maksimalt 420 kr. For indkomståret 2020 og efterfølgende indkomstår udgør beløbet 200 kr. pr. barn, dog maksimalt 400 kr.«

5. I § 2, stk. 2, ændres »et fast beløb på 17.333 kr.« til: »det beløb, der er anført i 2.-7. pkt.«

6. I § 2, stk. 2, indsættes som 2.-7. pkt.:

»For indkomståret 2015 udgør beløbet 12.733 kr. For indkomståret 2016 udgør beløbet 12.667 kr. For indkomståret 2017 udgør beløbet 12.533 kr. For indkomståret 2018 udgør beløbet 12.400 kr. For indkomståret 2019 udgør beløbet 12.000 kr. For indkomståret 2020 og efterfølgende indkomstår udgør beløbet 11.667 kr.«

§ 6

I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1070 af 2. oktober 2014, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, nr. 4, ophæves.

Nr. 5-7 bliver herefter nr. 4-6.

2. I § 1, stk. 2, nr. 1, ændres »nr. 1-5« til: »nr. 1-4«, og »73,1 kr.« ændres til: »54,5 kr.«

3. I § 1, stk. 2, nr. 2, ændres »nr. 6« til: »nr. 5«, og »60,9 kr.« ændres til: »45,4 kr.«

4. I § 1, stk. 2, nr. 3, ændres »nr. 7« til: »nr. 6«.

5. I § 1, stk. 3, og § 1, stk. 4, 1. pkt., ændres »nr. 1-5« til: »nr. 1-4«.

6. I § 1, stk. 4, nr. 1, ændres »2.048 kr.« til: »1.526 kr.«

7. I § 1, stk. 4, nr. 2, ændres »2.414 kr.« til: »1.799 kr.«

8. I § 1, stk. 4, nr. 3, ændres »1.390 kr.« til: »1.036 kr.«

9. § 1, stk. 4, nr. 4, ophæves.

Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 4 og 5.

10. I § 1, stk. 4, nr. 5, der bliver nr. 4, ændres »stk. 1, nr. 5, litra a« til: »stk. 1, nr. 4, litra a«, og »2.092 kr.« ændres til: »1.559 kr.«

11. I § 1, stk. 4, nr. 6, der bliver nr. 5, ændres »stk. 1, nr. 5, litra b« til: »stk. 1, nr. 4, litra b«, og »2.750 kr.« ændres til: »2.049 kr.«

12. I § 2, stk. 1, § 2, stk. 3, 1. pkt., § 3, § 5, stk. 1, 1. pkt., § 5, stk. 15, 1. pkt., § 6, stk. 1 og 2, og § 7, stk. 1, 1. pkt., ændres »nr. 1-5« til: »nr. 1-4«.

13. I § 2, stk. 2, 1. pkt., og § 7 a, stk. 2, ændres »nr. 6« til: »nr. 5«.

14. I § 2, stk. 2, 2. pkt., og § 7 a, stk. 3, 1. pkt., ændres »nr. 7« til: »nr. 6«.

15. I § 6, stk. 3, ændres »nr. 6 og 7« til: »nr. 5 og 6«.

16. I § 7, stk. 3, 2. og 3. pkt., ændres »60,9 kr.« til: »45,4 kr.«

17. I § 7, stk. 5, 1. pkt., ændres »nr. 6 eller 7« til: »nr. 5 eller 6«.

18. I § 7 a, stk. 2, indsættes som nr. 3 og 4:

»3) Fiberfraktioner, der fremkommer efter afgasning og separering af husdyrgødning.

4) Affald i hele selvstændige læs til forbrænding, som ikke indeholder kulbrinter eller varer m.v., som er afgiftspligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1-4, eller afgiftspligtige efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. 1. pkt. finder dog anvendelse for affald i hele selvstændige læs til forbrænding, som indeholder tørv, produkter under position 4401 og 4402 i EU's Kombinerede Nomenklatur eller bioolier m.v. under position 1507-1518 i EU's Kombinerede Nomenklatur, når bioolien m.v. er anvendt i fremstillingsprocesser og ikke er tilført affaldet separat.«

19. I § 7 a, stk. 3, indsættes som nr. 5:

»5) Affald i hele selvstændige læs til forbrænding, som ikke indeholder kulbrinter eller varer m.v., som er afgiftspligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1-4, eller afgiftspligtige efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. 1. pkt. finder dog anvendelse for affald i hele selvstændige læs til forbrænding, som indeholder tørv, produkter under position 4401 og 4402 i EU's Kombinerede Nomenklatur eller bioolier m.v. under position 1507-1518 i EU's Kombinerede Nomenklatur, når bioolien m.v. er anvendt i fremstillingsprocesser, og bioolien ikke er tilført affaldet separat.«

20. I § 7 a indsættes som stk. 5 og 6:

»Stk. 5. For affald, der er afgiftsfritaget efter stk. 2, nr. 4, og stk. 3, nr. 5, og som fremkommer efter sortering af affald, skal virksomheder, som forbrænder affaldet, kunne dokumentere, at betingelserne for afgiftsfritagelsen, er opfyldt, og på forlangende fremvise dokumentationen over for told- og skatteforvaltningen.

Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om dokumentationen, herunder regnskab, jf. stk. 5.«

21. I § 7 b, stk. 1, 2. og 3. pkt., ændres »60,9 kr.« til: »45,4 kr.«

22. I § 8, stk. 8, 1. pkt., ændres »63,8 kr.« til: »50,0 kr.«

23. I § 8, stk. 8, 2. pkt. ændres »53,2 kr.« til: »41,7 kr.«

24. I § 8, stk. 8, 3. pkt. ændres »38,0 pct.« til: »33,0 pct.«

25. I § 8 b, stk. 3, 1. pkt., § 8 c, stk. 3, 1. pkt., og § 8 d, stk. 7, 1. pkt., ændres »73,1 kr.« til: »54,5 kr.«

26. I § 8 b, stk. 4, 1. pkt., § 8 c, stk. 4, 1. pkt., og § 8 d, stk. 8, 1. pkt., ændres »60,9 kr.« til: »45,4 kr.«

27. Bilag 4 affattes som bilag 3 til denne lov.

§ 7

I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 313 af 1. april 2011, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 722 af 25. juni 2010, § 4 i lov nr. 1564 af 21. december 2010, § 4 i lov nr. 625 af 14. juni 2011, § 2 i lov nr. 1385 af 28. december 2011, § 4 i lov nr. 70 af 30. januar 2013 og senest ved § 4 i lov nr. 555 af 2. juni 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, nr. 2, 10 og 18, ændres »262,3 øre« til: »195,5 øre«, og »260,8 øre« ændres til: »194,3 øre«.

2. I § 1, stk. 1, nr. 7, ændres »297,3 øre« til: »221,5 øre«.

3. I § 1, stk. 1, nr. 8, ændres »267,6 øre« til: »199,4 øre«.

4. I § 1, stk. 1, nr. 16, ændres »336,4 øre« til: »250,7 øre«.

5. I § 1, stk. 1, indsættes som nr. 19 og 20:

»19) Bioolier m.v. under position 1507-1518 i EU's Kombinerede Nomenklatur, og som er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes som brændsel til opvarmning eller anvendes til elektricitets- og varmefremstilling på stationære motorer i kraft-varme-værker, 54,5 kr./GJ eller 195,5 øre pr. liter.

20) Metanol under position 2905 11 00 i EU's Kombinerede Nomenklatur, og som er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes som brændsel til opvarmning eller anvendes til elektricitets- og varmefremstilling på stationære motorer i kraft-varme-værker, 54,5 kr./GJ eller 86,0 øre pr. liter.«

6. I § 1, stk. 4, 1. pkt., ændres »bilag 2« til: »stk. 1 eller bilag 2«.

7. I § 1, stk. 9, ændres »stk. 8« til: »stk. 1, nr. 19 - 20 efter GJ eller efter stk. 8«.

8. I § 9, stk. 4, 2. og 3. pkt., ændres »60,9 kr.« til: »45,4 kr.«

9. I § 9, stk. 13, 2. pkt., § 11 b, stk. 3, 1. pkt., § 11 c, stk. 3, 1. pkt., og § 11 d, stk. 7, 1. pkt., ændres »73,1 kr.« til: »54,5 kr.«

10. I § 9, stk. 14, 2. pkt., § 11 b, stk. 4, 1. pkt., § 11 c, stk. 4, 1. pkt., og § 11 d, stk. 8, 1. pkt., ændres »60,9 kr.« til: »45,4 kr.«

11. I § 9 a, stk. 1, 2. og 3. pkt., ændres »60,9 kr.« til: »45,4 kr.«

12. I § 11, stk. 9, 1. pkt., ændres »63,8 kr.« til: »50,0 kr.«

13. I § 11, stk. 9, 2. pkt., ændres »53,2 kr.« til: »41,7 kr.«

14. I § 11, stk. 9, 3. pkt., ændres »38,0 pct.« til: »33,0 pct.«

15. Bilag 3 affattes som bilag 4 til denne lov.

§ 8

I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 382 af 8. april 2013, som ændret ved § 9 i lov nr. 433 af 16. maj 2012, foretages følgende ændringer:

1. § 6, stk. 2, 5.-9. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»For indkomståret 2015 udgør procenten 8,08. For indkomståret 2016 udgør procenten 9,08. For indkomståret 2017 udgør procenten 10,08. For indkomståret 2018 udgør procenten 11,10. For indkomståret 2019 udgør procenten 12,10. For indkomståret 2020 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 12,11.«

2. § 6, stk. 2, 11. pkt., der bliver 12. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»For indkomstårene 2013 og 2014 udgør procenten 3,83. For indkomstårene 2015-2017 udgør procenten 4,08. For indkomståret 2018 og indkomståret 2019 udgør procenten 4,10. For indkomståret 2020 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 4,11.«

3. I § 19, stk. 1, ændres »51,7 pct.« til: »den procent, der er anført i 2.-4. pkt.«

4. I § 19, stk. 1, indsættes som 2.-4. pkt.:

»For indkomstårene 2015-2017 udgør procenten 51,95. For indkomstårene 2018 og 2019 udgør procenten 51,97. For indkomståret 2020 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 51,98.«

§ 9

I tobaksafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 379 af 1. april 2014, foretages følgende ændringer:

1. § 7 affattes således:

»§ 7. Af cigarer, cerutter og cigarillos betales følgende afgift til statskassen:

1) Fra og med den 1. januar 2015 til og med den 31. december 2015 50,0 øre pr. stk. plus 10 pct. af detailprisen efter § 28, dog skal afgiften samt den beregnede moms af detailprisen fastsat efter § 28 mindst udgøre i alt 130,0 øre pr. stk.

2) Fra og med den 1. januar 2016 til og med den 31. december 2016 50,9 øre pr. stk. plus 10 pct. af detailprisen efter § 28, dog skal afgiften samt den beregnede moms af detailprisen fastsat efter § 28 mindst udgøre i alt 131,3 øre pr. stk.

3) Fra og med den 1. januar 2017 til og med den 31. december 2017 51,8 øre pr. stk. plus 10 pct. af detailprisen efter § 28, dog skal afgiften samt den beregnede moms af detailprisen fastsat efter § 28 mindst udgøre i alt 132,6 øre pr. stk.

4) Fra og med den 1. januar 2018 til og med den 31. december 2018 52,7 øre pr. stk. plus 10 pct. af detailprisen efter § 28, dog skal afgiften samt den beregnede moms af detailprisen fastsat efter § 28 mindst udgøre i alt 133,9 øre pr. stk.

5) Fra og med den 1. januar 2019 til og med den 31. december 2019 53,7 øre pr. stk. plus 10 pct. af detailprisen efter § 28, dog skal afgiften samt den beregnede moms af detailprisen fastsat efter § 28 mindst udgøre i alt 135,3 øre pr. stk.

6) Fra og med den 1. januar 2020 54,7 øre pr. stk. plus 10 pct. af detailprisen efter § 28, dog skal afgiften samt den beregnede moms af detailprisen fastsat efter § 28 mindst udgøre i alt 136,7 øre pr. stk.

Stk. 2. Afgift betales med den sats, der gælder for det kalenderår, hvor cigaren, cerutten eller cigarilloen overgår til forbrug i henhold til § 8.«

2. I § 25, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 4,«: »§ 7, stk. 1,«.

§ 10

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. §§ 5 og 8 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 3, nr. 1-5 og nr. 15. Ministeren kan herunder fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 4. §§ 5 og 8 har virkning fra og med indkomståret 2015.

Stk. 5. Loven finder anvendelse for energiafgiftspligtige varer omfattet af § 2, § 3, nr. 6-14, § 4, nr. 1-11, § 6, nr. 2-3, 6-8, 10-11, 16, 18-26 eller § 7, nr. 1-5, 8-14, der efter lovens ikrafttræden udleveres til forbrug fra registrerede eller registreringspligtige virksomheder, forbruges af registrerede virksomheder, angives til fortoldning, modtages fra udlandet eller medtages til udlandet, jf. dog stk. 8.

Stk. 6. § 3, nr. 1, finder anvendelse for energiafgiftspligtige varer, der fra og med bestemmelsens ikrafttræden udleveres til forbrug fra registrerede eller registreringspligtige virksomheder, forbruges af registrerede virksomheder, angives til fortoldning, modtages fra udlandet eller medtages til udlandet, jf. dog stk. 9.

Stk. 7. § 3, nr. 2-5 og 15, finder anvendelse for energiafgiftspligtige varer der efter bestemmelsens ikrafttræden udleveres til forbrug fra registrerede eller registreringspligtige virksomheder, forbruges af registrerede virksomheder, angives til fortoldning, modtages fra udlandet eller medtages til udlandet, jf. dog stk. 10.

Stk. 8. For løbende leverancer omfattet af § 2, § 3, nr. 6-14, § 4, nr. 1-11, § 6, nr. 2-3, 6-8, 10-11, 16, 18-26 eller § 7, nr. 1-5, 8-14, for hvilke afregningsperioden påbegyndes før lovens ikrafttræden og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes afgiften af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttræden til afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode.

Stk. 9. For løbende leverancer omfattet af § 3, nr. 1, for hvilke afregningsperioden påbegyndes før bestemmelsens ikrafttræden og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes afgiften af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra bestemmelsens ikrafttræden til afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode.

Stk. 10. For løbende leverancer omfattet af § 3, nr. 2-5 og 15, for hvilke afregningsperioden påbegyndes før bestemmelsens ikrafttræden og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes afgiften af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttræden til afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode.

Stk. 11. Hvis en virksomhed i perioden fra og med 8. oktober 2014 til og med den 31. december 2014 lader flere end 20 pct. cigarer, cerutter eller cigarillos overgå til forbrug, jf. tobaksafgiftslovens § 8, end den normalt lader overgå til forbrug i en periode af tilsvarende længde, anses den mængde, der overstiger de 20 pct., som overgået til forbrug den 1. januar 2015.

Stk. 12. Ved afgørelsen af, hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos en virksomhed normalt lader overgå til forbrug i en periode på 85 dage, jf. stk. 11, tages udgangspunkt i, hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos virksomheden i gennemsnit har ladet overgå til forbrug pr. dag i perioden fra og med den 1. januar 2014 til og med den 30. juni 2014, jf. dog stk. 13 og 14. Antallet ganges herefter med 85.

Stk. 13. For virksomheder, som først fra og med den 1. januar 2014 har ladet cigarer, cerutter eller cigarillos overgå til forbrug, tages der i afgørelsen af, hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos virksomheden normalt lader overgå til forbrug i en periode på 85 dage, jf. stk. 11, udgangspunkt i, hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos virksomheden i gennemsnit har ladet overgå til forbrug pr. dag i perioden fra og med den 1. juli 2014 til og med den 30. september 2014. Antallet ganges herefter med 85.

Stk. 14. For virksomheder, som først fra og med den 1. september 2014 har ladet cigarer, cerutter eller cigarillos overgå til forbrug, finder stk. 11 ikke anvendelse.

Stk. 15. Virksomheder, der er koncernforbundne, betragtes i stk. 11-14 som en enkelt virksomhed.

Nedenfor gennemgås de provenumæssige konsekvenser af de enkelte elementer. Af hensyn til sammenhængen gennemgås først tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften m.v. og finansiering via bundskatten og den grønne check, jf. pkt. 4.1. Herefter følger nedsættelse af PSO og forhøjelse af elafgiften, jf. pkt. 4.2. Endelig gennemgås afgiftsforhøjelsen på cigarillos, jf. pkt. 4.3.2)

Lovforslagets provenumæssige konsekvenser vedrører alene staten. Forslaget er således neutralt for kommunerne og regionerne.

Med undtagelse af tilpasning af afgiftsregler for VE-energiprodukter, jf. nedenfor, skønnes forslaget ikke at indebære ændring i eller indførelse af skatteudgifter.

4.1. Samlet virkning ved tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften m.v.

Det samlede forslag om tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften m.v. skønnes at indebære et umiddelbart mindreprovenu på ca. 5,3 mia. kr. (2014-niveau) i 2020 opgjort i forbrugerpriser3). Efter tilbageløb og adfærd skønnes et mindreprovenu på ca. 3,0 mia. kr. i 2020. Den varige virkning efter tilbageløb og adfærd skønnes til ca. 2,3 mia. kr.

Mindreprovenuet foreslås finansieret ved forhøjelse af bundskatten, det skrå skatteloft og reduktion af den grønne check, svarende til et umiddelbart merprovenu på ca. 4,3 mia. kr. i 2020. Efter tilbageløb og adfærd udgør provenuet ca. 3,0 mia. kr. i 2020, jf. tabel 5.

Med forslaget reduceres de samlede forvridninger i skattesystemet, idet personskatter på brede skattebaser er mindre forvridende end forsyningssikkerhedsafgiften på en relativt smal base.

Konkret betyder forslaget, at afgifterne kan lempes med knap 5,3 mia. kr. i 2020 i umiddelbar virkning, mens det kun er nødvendigt at stramme personskatterne med umiddelbart ca. 4,3 mia. kr. i 2020, selvom tilbagerulningen er fuldt finansieret. Derved indebærer omlægningen en samfundsøkonomisk gevinst opgjort efter moms og tilbageløb på ca. 0,7 mia. kr. i 2020, jf. tabel 5.

Den samfundsøkonomiske gevinst indebærer, at borgerne vil opnå en fremgang i det reale rådighedsbeløb, i forhold til hvis forsyningssikkerhedsafgiften var blevet gennemført.

Afgiftsnedsættelserne og den foreslåede finansiering via bundskat og den grønne check er udformet, så tilbagerulningen m.v. er fordelingsneutral, dvs. Gini-koefficienten er omtrent uændret. I samtlige indkomstdeciler fås derfor tilnærmelsesvis samme relative stigning i rådighedsbeløbet, der samlet set svarer til den samfundsøkonomiske gevinst, der skyldes den mindre forvridende finansiering. Samlet skønnes forslaget at medføre en gennemsnitlig forøgelse af rådighedsbeløbet på ca. 240 kr. årligt, svarende til en forøgelse på ca. 0,1 pct. af rådighedsbeløbet, jf. tabel 6.

Fordelt på familietyper skønnes tilbagerulningen af forsyningssikkerhedsafgiften m.v. at forøge rådighedsbeløbet med ca. 2.570 kr. for en typisk LO-familie, mens finansiering via bundskat og den grønne check isoleret set skønnes at reducere rådighedsbeløbet med ca. 2.320 kr., jf. tabel 7. Samlet betyder forslaget, at LO-familien vil opnå en fremgang i rådighedsbeløbet på ca. 250 kr.

Nedenfor gennemgås de økonomiske konsekvenser af de enkelte elementer, der indgår i tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften m.v. og finansiering via personskatter.

4.1.1. Tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften

Af Energiaftale 2012 fremgår det, at forsyningssikkerhedsafgiften skal finansiere de forskellige initiativer, der indgår i Energiaftale 2012, herunder afledt virkning på offentlige finanser som følge af den grønne omstilling. Desuden blev det efter indgåelse af Energiaftale 2012 besluttet at finansiere mindreprovenuet fra Solcelleaftalen og Husstandsvindmølleaftalen gennem forsyningssikkerhedsafgiften. Desuden blev det under udarbejdelse af lovforslaget om forsyningssikkerhedsafgiften vurderet, at afgifterne på visse VE-energiprodukter (bioolier m.v.) af hensyn til statsstøttereglerne og energibeskatningsdirektivet skulle justeres.

Efterfølgende er skønnet for biogaspakken, der indgår som et af initiativerne i Energiaftale 2012, og som skulle finansieres via forsyningssikkerhedsafgiften, blevet justeret. Det blev ved indgåelse af Energiaftale 2012 skønnet, at biogaspakken ville sikre en udbygning på ca. 17 PJ i 2020. Den seneste vurdering fra Energistyrelsens Biogas Task Force er imidlertid, at udbygningen når ca. 10 PJ i 2020. Dette indebærer en reduktion af det statslige finansieringsbehov ved forsyningssikkerhedsafgiften på ca. 0,4 mia. kr. (2014-niveau) i 2020.

Det justerede finansieringsbehov for alene forsyningssikkerhedsafgiften skønnes således at indebære et umiddelbart mindreprovenu ekskl. moms på ca. 3,4 mia. kr. (2014-niveau) i 2020, mens mindreprovenuet opgjort efter tilbageløb og adfærd skønnes at udgøre ca. 2,4 mia. kr., jf. tabel 8.

4.1.2. Tilbagerulning af afgiftsforhøjelserne på fossile brændsler i Forårspakke 2.0 og nedsættelse af elvarmeafgiften

I dette lovforslag om tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften m.v. indgår nedsættelse af energiafgifterne på fossile brændsler med 7,9 kr./GJ (2013-priser), svarende til afgiftsforhøjelserne i Forårspakke 2.0 fra 2009 samt en parallel nedsættelse af elvarmeafgiften med 6,8 øre/kWh (2013-priser).

Forslaget om tilbagerulning af afgiftsforhøjelserne på fossile brændsler fra Forårspakke 2.0 skønnes at indebære et umiddelbart mindreprovenu ekskl. moms på ca. 0,7 mia. kr. (2014-niveau) i 2020. Opgjort efter tilbageløb og adfærd skønnes et mindreprovenu på ca. 0,4 mia. kr., jf. tabel 9.

Ved beregning af nedsættelse af elvarmeafgiften med 6,8 øre/kWh (2013-priser) er det beregningsteknisk forudsat, at afgiftsnedsættelsen af el-PSO er indført, jf. nedenfor. Dette indebærer, at grundlaget, der pålægges elvarmeafgift, er en smule højere, end det ville have været, hvis el-PSO ikke var blevet nedsat. Beregningsrækkefølgen har imidlertid alene mindre provenumæssige konsekvenser.

I 2020 skønnes det, at forbruget, der vedrører elvarme, udgør knap 2,3 mia. kWh. En nedsættelse af elvarmeafgiften med 6,8 øre/kWh (2013-priser), skønnes således at indebære et umiddelbart mindreprovenu ekskl. moms på ca. 0,1 mia. kr. (2014-niveau) i 2020.

Nedsættelsen vil medføre en stigning i forbruget af elvarme. De, der i forvejen har elvarme, vil øge forbruget, ligesom der vil ske et skifte fra andre brændsler til elvarme. Opgjort efter tilbageløb og adfærd skønnes således et mindreprovenu på ca. 80 mio. kr. (2014-niveau) i 2020, jf. tabel 10.

4.1.3. Tilpasning af afgiftsregler for VE-energiprodukter

Det foreslås at tilpasse afgiftsreglerne for VE-energiprodukter. Hermed sikres, at der sker en ensartet afgiftsmæssig behandling under hensyntagen til energibeskatningsdirektivet. I det følgende er grundlaget for disse VE-energiprodukter opgjort (tabel 11), hvorefter de forventede adfærdsændringer som følge af afgiftsændringerne (tabel 12) og de samlede provenuvirkninger ved forslaget (tabel 13) er angivet.

I 2013 skønnes forbruget af bioolier til ca. 1,7 PJ, hvor hovedparten anvendes i fjernvarmeværker. Forbruget varierer fra år til år. I de år, hvor priserne på bioolier er forholdsvis lave, er forbruget større end normalt. Ligeledes er forbruget særligt højt i kolde år, da en del af olien bruges i spidslastcentraler.

I forhold til de nuværende VE-affaldstyper var der i 2013 et forbrug på ca. 0,6 PJ affald med energiafgift, mens der ikke var noget forbrug af nye affaldstyper, jf. tabel 11.

Afgiftsændringerne vil føre til betydelige adfærdsændringer, jf. tabel 12.

Det bemærkes, at bioolier med fuld energiafgift meget sjældent vil være konkurrencedygtige med fossilt brændsel eller med de fleste andre typer af VE-brændsler. Salget af bioolier på ca. 2,2 PJ i 2020 forventes således at ophøre. Derimod forventes talolie at blive konkurrencedygtigt. De virksomheder og værker, der hidtil har leveret og brugt bioolie, vil i vid udstrækning i stedet anvende talolie, hvoraf halvdelen vil erstatte VE-brændsel.

Desuden forventes det, at forbruget af gødning, der anvendes som brændsel, stiger med ca. 1 PJ. Dog vil virkningen være større i de år, hvor der er ledig kapacitet i lokale affaldsforbrændingsanlæg, som er placeret i områder med rigelige gødningsmængder.

Endelig forventes det, at forbruget af frasorteret træ og papir udgør ca. 1,1 PJ i 2020. Dog forventes det ikke, at der netto brændes mere træ og papir m.v. af i affaldsforbrændingsanlæggene. I stedet vil eksport af VE-affald og genanvendelse af træaffald falde med ca. 0,7 PJ, hvor godt halvdelen vil fortrænge andet VE-brændsel.

Samlet forventes ændringerne at føre til en stigning i mængderne af VE-brændsel på ca. 0,9 PJ i 2015 faldende til ca. 0,5 PJ i 2020 og en tilsvarende nedgang i forbruget af fossilt brændsel.

De samlede provenuvirkninger ved ændringer af afgifterne for disse VE-energiprodukter fremgår af tabel 13. Heraf fremgår det, at afgiftsændringerne på disse VE-energiprodukter skønnes at indebære et umiddelbart merprovenu ekskl. moms på ca. 0,1 mia. kr. (2014-niveau) i 2020. Adfærdsændringerne er imidlertid betydelige. Således skønnes efter ændret adfærd et mindreprovenu på ca. 0,1 mia. kr. i 2020.

Opgjort efter tilbageløb og adfærd skønnes et mindreprovenu på ca. 0,1 mia. kr. (2014-niveau) i 2020, jf. tabel 14.

Med forslaget justeres afgifterne på visse VE-energiprodukter, således at nogle VE-energiprodukter, der tidligere var pålagt fuld energiafgift, afgiftsfritages i overensstemmelse med øvrige VE-brændsler. Afgiftsfritagelsen for VE-brændsler udgør en skatteudgift. Skatteudgiften herved skønnes til ca. 200 mio. kr.

4.1.4. Forhøjelse af bundskatten og det skrå skatteloft

Efter forslaget sker der en gradvis forhøjelse af bundskattesatsen og det skrå skatteloft med 0,28 procentpoint, når ændringerne er fuldt indfaset i 2020.

Forhøjelsen af bundskattesatsen og det skrå skatteloft skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 2,6 mia. kr. i 2015, stigende til ca. 2,9 mia. kr. i 2020. Efter tilbageløb skønnes et merprovenu på ca. 2,2 mia. kr. i 2020.

Det skønnes, at ændringerne vil reducere arbejdsudbuddet svarende til en svækkelse af de offentlige finanser med ca. 0,4 mia. kr. Efter tilbageløb og adfærd skønnes forslaget at medføre et merprovenu på ca. 1,9 mia. kr. i 2020, jf. tabel 15.

4.1.5. Nedsættelse af den grønne check m.v.

Efter forslaget sker der en gradvis reduktion af den grønne check med 425 kr. og den supplerende grønne check med 100 kr., når ændringerne er fuldt indfaset i 2020.

Reduktionen af den grønne check skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 1,3 mia. kr. i 2015, stigende til ca. 1,4 mia. kr. i 2020. Efter tilbageløb skønnes et merprovenu på ca. 1,1 mia. kr. i 2020.

Det skønnes, at ændringerne vil forøge arbejdsudbuddet, svarende til en styrkelse af de offentlige finanser med ca. 0,1 mia. kr. Efter tilbageløb og adfærd skønnes forslaget at medføre et merprovenu på ca. 1,2 mia. kr. i 2020, jf. tabel 16.

4.2. Stigninger i elafgiften som følge af lempelser i PSO

Det indgår som en del af Aftale om tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften m.v. og lempelser af PSO, at der fra 2015 gennemføres en erhvervsrettet lempelse af PSO for el.

Med aftalen er der afsat 960 mio. kr. årligt i henholdsvis 2015 og 2016, 1.580 mio. kr. i 2017, 1.570 mio. kr. i 2018 samt 1.560 mio. kr. i 2019 og 1.550 mio. kr. i 2020 (2014-niveau) med henblik på at reducere PSO-betalingen for el via en overførsel til Energinet.dk. Samtidig vil der med forslaget blive gennemført en forhøjelse af elafgiften for rumvarme m.v., som neutraliserer effekten af PSO-lempelsen for husholdningerne m.v.

I aftalen fremgår det, at PSO-tariffen skønnes at kunne nedsættes med ca. 3 øre/kWh i 2015 og 2016 stigende til ca. 5 øre/kWh fra 2017. Grundlaget for el-PSO afviger i mindre grad fra grundlaget for elafgiften. Det betyder, at der ikke vil være fuldstændig overensstemmelse mellem satsnedsættelsen for el-PSO og satsforhøjelsen for elafgiften.

Som udgangspunkt er al elektricitet, der bruges i Danmark, omfattet af elafgift. Dog er el, der anvendes til fremstilling af el, afgiftsfritaget.

Grundlaget for el-PSO er med undtagelse af tab i transformatorer og ledninger tilsvarende grundlaget for elafgiften, idet der betales el-PSO af lokale tab i transformatorer og ledninger, mens ledningstab i det overordnede transmissionsnet er fritaget for el-PSO. Det lokale ledningstab i Danmark udgør ca. 5 pct. af forbruget.

Det er dog ikke alle elforbrugere, der får el via lokale distributionsnet. Enkelte store kunder får el fra transmissionsnettet og skal derfor ikke betale el-PSO for lokale nettab.

Desuden er der to særlige rabatordninger vedrørende el-PSO. For storforbrugere udgør afgiften 8 øre/kWh i andet kvartal 2014, mens afgiften af egenproduceret el udgør 1 øre/kWh. Til sammenligning udgør den almindelige sats 22,7 øre/kWh i 2. kvartal 2014.

Under forudsætning af, at nedsættelsen af el-PSO ikke gælder for egenproducenterne, skønnes det, at grundlaget for el-PSO, som er omfattet af nedsættelsen, udgør ca. 33,9 mia. kWh i 2020, mens grundlaget for elafgifter er ca. 33,0 mia. kWh, dvs. 0,9 mia. kWh lavere, jf. tabel 17.

I Aftale om tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften m.v. og lempelser af PSO indgår en række andre elementer, herunder tilskud til visse el-intensive brancher samt besparelser og udskydelser, som påvirker elforbruget. Disse effekter er ikke inkluderet i ovenstående grundlag, da de beregningsteknisk forudsættes at komme til sidst i beregningsrækkefølgen vedrørende PSO.

Med den aftalte finansieringsramme skønnes det, at PSO-tariffen vedrørende el kan nedsættes med 3,0 øre/kWh i 2015 stigende til 5,0 øre/kWh (2015-priser) i 2020, mens elafgiften forhøjes med 3,1 øre/kWh i 2015 og 2016, stigende til 5,1 øre/kWh i 2017 og frem.

Satsen for elafgiften er beregnet under forudsætning af, at husholdningerne ved uændret adfærd ikke får noget økonomisk tab ved aftalen. Desuden er det forudsat, at nettabet udgør ca. 2 procent. I det tilfælde, hvor nettabet er større, vil der være en lille gevinst for husholdningerne. Til sammenligning udgør det gennemsnitlige ledningstab ca. 5 procent.

Det skønnes, at nedsættelse af el-PSO med 3,0 øre/kWh i 2015 (2015-priser) stigende til 5,0 øre/kWh i 2020 vil indebære et mindreprovenu ekskl. moms på ca. 1,0 mia. kr. (2014-niveau) i 2015 stigende til ca. 1,6 mia. kr. i 2020. Forhøjelse af elafgiften med 3,1 øre/kWh i 2015 og 2016, stigende til 5,1 øre/kWh i 2017 og frem vil imidlertid indebære et merprovenu på ca. 0,7 mia. kr. i 2020. Den samlede umiddelbare nettolempelse ekskl. moms udgør således ca. 0,9 mia. kr. (2014-niveau) i 2020, jf. tabel 18.

Lempelsen af el-PSO vil indebære, at elforbruget stiger med ca. 53 mio. kWh i 2015 stigende til ca. 530 mio. kWh i 2020. Der er to årsager til dette. For det første vil der ved produktion af en given mængde blive brugt mere el. For det andet vil de særlige elintensive brancher få en større vægt i erhvervsstrukturen. Det stigende elforbrug indebærer et begrænset merprovenu på grund af lave afgiftssatser på procesenergi.

I relation hertil vil det stigende elforbrug indebære en mindre stigning i markedsprisen på el, hvorved både indtægterne vedrørende PSO og tariffer stiger. Da indtægterne herved tilfalder forbrugerne, herunder erhverv, via takstnedsættelser, betyder det, at den samlede elpris inklusive PSO og tariffer falder. Ud over den direkte nedsættelse af el-PSO falder elprisen således yderligere, hvilket indebærer et øget elforbrug og dermed et merprovenu. I alt skønnes elforbruget at stige med ca. 586 mio. kWh i 2020 som følge af adfærdsændringerne.

Samlet skønnes forslaget at indebære et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 0,7 mia. kr. (2014-niveau) i 2020, jf. tabel 19.

Adskilt fra PSO-lempelsen skønnes forhøjelsen af elvarmeafgiften at indebære et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 0,7 mia. kr. i 2020. Den varige virkning skønnes til ca. 0,5 mia. kr., jf. tabel 20.

4.3. Forhøjelse af afgiften på cigarer, cerutter og cigarillos, herunder indeksering

Provenuet fra den gældende afgift på cigarer, cerutter og cigarillos m.v. udgjorde i 2013 ca. 46 mio. kr. På baggrund af oplysninger fra SKAT om fremstilling, indførsel og udførsel af cigarer m.v. og oplysninger fra Tobaksindustrien om fordelingen mellem de forskellige priskategorier skønnes den foreslåede afgiftsforhøjelse og indførelsen af en minimumsafgift at indebære et umiddelbart merprovenu på ca. 70 mio. kr. (2014-niveau) i 2015, jf. tabel 21. Inklusive virkning på andre konti og efter tilbageløb skønnes merprovenuet at udgøre ca. 60 mio. kr. i 2015.

Forhøjelsen forventes at indebære, at forbruget af det afgiftspligtige køb af cigarillos i Danmark reduceres. Det skyldes, at nogle nuværende forbrugere ophører med at ryge, mens andre vil omlægge forbruget til cigaretter, ligesom grænsehandel med cigarillos m.v. må forventes at stige. Efter tilbageløb og adfærd skønnes merprovenuet således at udgøre ca. 40 mio. kr. i 2015.

Afgiften foreslås desuden indekseret frem til 2020, hvilket indebærer, at afgiftsforhøjelsen inkl. indekseringen frem mod 2020 skønnes at medføre en varig virkning efter tilbageløb og adfærd på ca. 40 mio. kr.

Finansårseffekten i 2015 skønnes at udgøre ca. 45 mio. kr. ekskl. moms og tilbageløb og inkl. adfærd. Heraf vedrører ca. 30 mio. kr. afgiften på cigarillos, knap 20 mio. kr. afgiften på cigaretter og knap -5 mio. kr. moms som følge af øget grænsehandel.

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

5.1. Samlet virkning ved tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften m.v.

Det skønnes, at der vil være engangsomkostninger på i alt ca. 1 mio. kr., der samlet dækker over systemtilretning af angivelses- og afregningssystemer (100.000 kr.) og 1,5 årsværk til vejledning og information. Udvidelsen af det afgiftspligtige vareområde for mineralolie forventes at medføre øget erhvervsregistrering, der forventes at give løbende omkostninger til kontrol m.v. på op til 610.000 kr. (1 årsværk).

5.2. Forhøjelse af bundskatten og det skrå skatteloft og nedsættelsen af den grønne check m.v.

Det skønnes, at der vil være engangsomkostninger på i alt ca. 350.000 kr., der samlet dækker over systemtilretning på personskattesystemerne.

5.3. Forhøjelse af afgiften på cigarer, cerutter og cigarillos, herunder indeksering

Forslaget skønnes ikke at indebære nævneværdige administrative konsekvenser for det offentlige.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

6.1. Samlet virkning ved tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften m.v.

Tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften m.v. vil lempe afgifterne på brændsler anvendt til rumvarme m.v., hvilket vil medføre umiddelbare lempelser for erhvervslivet. Det skønnes, at erhvervene vil opnå en samlet umiddelbar lempelse i deres udgifter til rumvarme m.v. på ca. 0,7 mia. kr. (2014-niveau) i 2015 stigende til ca. 0,8 mia. kr. i 2020 som følge af tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften m.v., jf. tabel 22.

Nedenfor gennemgås de erhvervsøkonomiske konsekvenser for de enkelte elementer, herunder de adfærdsmæssige konsekvenser af elementerne og nettoeffekten fordelt på hovedbrancher, der indgår i tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften m.v.

6.1.1. Tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften

Ved tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften vedrørende rumvarme, dvs. både første og tredje fase, vil erhvervenes umiddelbare udgifter til rumvarme m.v. blive lempet. Desuden vil der være en virkning ved ændret adfærd.

Adfærdsændringerne indebærer bl.a. et mindsket elforbrug, hvilket igen indebærer lavere markedspriser for el før tariffer. De elværker, der sælger el til markedspriser, får derved en indkomstnedgang. Det samme gør de, der distribuerer elektricitet. Netto skønnes det, at erhvervene opnår en samlet lempelse på ca. 0,5 mia. kr. (2014-niveau) i 2020. Virkningerne heraf er forskellig for de enkelte brancher, jf. tabel 23.

6.1.2. Tilbagerulning af afgiftsforhøjelserne på fossile brændsler i Forårspakke 2.0 og nedsættelse af elvarmeafgiften

Ved tilbagerulning af afgiftsforhøjelserne på fossile brændsler fra Forårspakke 2.0 fra 2009 vil erhvervenes umiddelbare udgifter til rumvarme m.v. blive lempet. Erhvervene vil dog også opnå en gevinst ved ændret adfærd. Omvendt vil der være en mindre effekt af reduceret elforbrug. Netto skønnes det, at erhvervene vil opnå en lempelse på ca. 0,1 mia. kr. (2014-niveau) i 2020 som følge af tilbagerulning af afgiftsforhøjelserne på fossile brændsler fra Forårspakke 2.0. Virkningerne heraf er forskellig for de enkelte brancher, jf. tabel 24.

Vedrørende nedsættelse af elvarmeafgiften opnår husholdninger m.v. en betydelig gevinst herved. Dette vil indebære et øget elforbrug, der bl.a. kommer elværkerne til gode. Dertil kommer afledte adfærdseffekter, der kommer de øvrige erhverv til gode. Netto skønnes det, at nedsættelse af elvarmeafgiften vil indebære en lempelse for erhvervene på ca. 0,1 mia. kr. (2014-niveau) i 2020. Heraf vedrører ca. 1/4 elværkerne, mens ca. 3/4 vedrører erhverv, jf. tabel 25.

6.1.3. Tilpasning af afgiftsregler for VE-energiprodukter

Virkningerne af afgiftsændringerne er meget forskellige for de enkelte VE-energiprodukter. Netto skønnes det, at afgiftsændringerne for VE-energiprodukterne vil indebære en samlet lempelse for erhvervene på ca. 0,05 mia. kr. (2014-niveau) i 2020, jf. tabel 26.

Virkningerne af afgiftsændringerne er forskellige for de enkelte erhverv, jf. tabel 27. Det bemærkes, at selv om erhvervene samlet set får en fordel ved afgiftsændringerne af konkrete typer brændsler, kan der være enkelte erhverv, der taber på afgiftsændringerne.

6.1.4. Forhøjelse af bundskatten og det skrå skatteloft og nedsættelsen af den grønne check m.v.

Forslaget om forhøjelsen af bundskatten og det skrå skatteloft og nedsættelsen af den grønne check m.v. medfører ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

6.2. Stigninger i elafgiften som følge af lempelser i PSO

Det skønnes, at den umiddelbare nettolempelse vedrørende lempelse af el-PSO og forhøjelse af elafgiften for husholdninger m.v. vil udgøre ca. 0,5 mia. kr. (2014-niveau) i 2015 stigende til ca. 0,9 mia. kr. i 2020, jf. tabel 28.

Faldet i den samlede elpris som følge af adfærdsændringerne indebærer, at erhvervene m.v. opnår en yderligere gevinst på knap 0,2 mia. kr. (2014-niveau) i 2020. Heraf vedrører ca. 1/3 elværker, mens ca. 2/3 vedrører elkunder i såvel erhverv som husholdninger m.v., herunder ikke-momsregistrerede erhverv.

Netto skønnes det, at erhverv og husholdninger m.v. opnår en lempelse på ca. 1,0 mia. kr. (2014-niveau) i 2020 som følge af PSO-nedsættelsen. Hovedparten på ca. 0,9 mia. kr. tilfalder momsregistrerede erhverv, mens elværkerne opnår en lempelse på ca. 0,05 mia. kr. og husholdninger m.v. opnår en lempelse på ca. 0,08 mia. kr., jf. tabel 29.

For mange erhverv vil de lavere produktionsomkostninger blive overvæltet i lavere priser på f.eks. serviceydelser. På længere sigt vil forbedringen af konkurrencevilkårene for de internationalt konkurrenceudsatte erhverv indebære, at lønningerne stiger. Således vil gevinsten tilfalde lønmodtagerne og, via satsreguleringen, overførelsesmodtagerne.

Adskilt fra PSO-lempelsen, indebærer forhøjelsen af elafgiften, at virkningerne af PSO-lempelsen neutraliseres for husholdningerne m.v. ved en tilsvarende forhøjelse af elafgiften. Forslaget har således ikke nævneværdige økonomiske konsekvenser for erhvervene.

6.3. Forhøjelse af afgiften på cigarer, cerutter og cigarillos, herunder indeksering

Forslaget om at forhøje afgiften på cigarer, cerutter og cigarillos m.v. og indførslen af en minimumsafgift skønnes umiddelbart at belaste erhvervslivet med ca. 70 mio. kr. svarende til det umiddelbare provenu. Afgiften kan dog overvæltes til forbrugerne. Hertil kommer, at afgiftsforhøjelsen forventes at reducere efterspørgslen efter cigarillos mv. Reduktionen vil være størst for cigarillos, og det forventes samtidig, at en stor del af reduktionen modsvares af øget salg af cigaretter.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

Med en vedtagelse af lovforslaget senest den 31. oktober 2014 vil de foreslåede ændringer af bundskatten, det skrå skatteloft og den grønne check kunne indarbejdes i den ordinære forskudsopgørelse for indkomståret 2015 for borgerne. Efter planen vil SKAT offentliggøre de ordinære forskudsopgørelser for 2015 i borgernes skattemapper den 7. november 2014.

9. Miljømæssige konsekvenser

9.1. Samlet virkning ved tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften m.v.

Det skønnes, at tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften m.v. vil indebære, at CO2-mankoen i forhold til opfyldelse af regeringens mål om 40 pct. drivhusgasreduktion i 2020 øges.

For at imødegå de øgede drivhusgasudledninger er regeringen og aftaleparterne enige om at gennemføre kompenserende klimatiltag inden for affalds-, landbrugs- og energispareområdet. Konkret foreslås etablering af biocovers, udtagning af lavbundsjorde og etablering af et nyt energisparesekretariat. Tiltagene kompenserer for den akkumulerede øgede CO2-udledning frem til 2020, jf. tabel 30.

Forslaget vil dog efter indregning af de tre kompenserende klimatiltag fortsat indebære, at mankoen i 2020 øges med ca. 0,18 mio. ton CO2. Der afsættes derfor en reserve på finanslovsforslaget for 2019. Reserven anvendes til klimatiltag i 2019-2020, som kan neutralisere den øgede manko i 2020.

I relation til partikeludledningen betyder forslaget, at forbruget af brændsler ændres. Bl.a. mindskes incitamentet til brug af VE-brændsler, idet afgiftsforskellen mellem fossile brændsler og VE-brændsler reduceres med 7,9 kr./GJ (2013-priser). Dette indebærer et skifte væk fra bl.a. brug af individuelle VE-brændsler, hvilket reducerer partikeludledningen.

Det skønnes, at nedsættelse af afgiften på fossile brændsler med 7,9 kr./GJ (2013-priser) som følge af tilbagerulning af afgiftsforhøjelserne på fossile brændsler i Forårspakke 2.0 fra 2009 indebærer, at udledningen af partikler reduceres med ca. 0,2 mio. kg partikler i 2020.

Desuden tilbagerulles forsyningssikkerhedsafgiften, herunder første fase, der allerede er indført. Med første fase af forsyningssikkerhedsafgiften blev afgiften på fossile brændsler forhøjet med 10,1 kr./GJ (2013-priser). Tilbagerulning af denne indebærer isoleret set, at udledningen af partikler reduceres med ca. 0,2 mio. kg. Samlet indebærer forslaget om tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften m.v. således, at udledningen af partikler reduceres med ca. 0,4 mio. kg.

I forhold til afgiftsændringerne for VE-energiprodukterne bemærkes, at det samlede energiforbrug ikke påvirkes af forslaget. Det skønnes, at forbruget af VE-brændsler stiger, men at dette modsvares af et tilsvarende fald af fossile brændsler.

9.2. Genanvendelse

Efter forslaget kan der opnås afgiftsfritagelse for VE-affald uden indhold af kulbrinter. Affaldet skal leveres i rene læs. Forslaget indeholder en hjemmel til, at der fastsættes krav til dokumentation for, hvornår der er tale om rent VE-affald. Det forventes, at krav til dokumentationen er fastlagt ved lovens ikrafttræden.

Ændringen i afgifterne fører således til en større sortering end i dag, fordi der skal sorteres i rene læs for at opnå afgiftsfrihed. Dog fører ændringen i afgifterne også til, at en mindre del af det udsorterede biomasseaffald genanvendes, og at en større del afbrændes. Man kan derfor ikke entydig på forhånd afgøre, om genanvendelsen af VE-affald netto vil stige eller falde.

Den største effekt af afgiftsændringerne vil være for papir, pap og træ.

Priserne på returpapir og pap har traditionelt været stærkt varierende. Der har imidlertid ikke været nogen umiddelbar effekt mellem priserne på returpapir og pap og genanvendelsesmængderne. Nettoeffekten af genanvendelse på papirområdet er således usikker. Dog skønnes det, at nettoeffekten ved de givne forudsætninger vil være nul, idet der er en særskilt høj pris for papir og pap til genanvendelse, og idet variationerne heri ikke synes at have påvirket genanvendelsen i det mindste på kortere sigt. Det skal dog bemærkes, at afgiftsnedsættelsen, kombineret med særligt lave priser på affaldsforbrænding pga. vedvarende overkapacitet og særligt lave priser på papir og pap til genanvendelse i en længere periode, kan reducere andelen af dansk returpapir mv. til genanvendelse, mens genanvendelsen modsat vil stige ved særligt høje priser på affaldsforbrænding og særligt høje priser for genbrugspapir.

For træ til genanvendelse er priserne noget lavere. Det skønnes derfor, at genanvendelse af træ vil falde ca. 35.000 tons svarende til ca. 1 pct. af de samlede mængder affald til afbrænding. Dog forventes afbrændingen af affaldstræ at stige mere, fordi affaldstræ, der i dag køres til forbrænding i Sverige pga. danske afgifter, fremover forventes afbrændt i danske anlæg.

Endelig gælder det for (vådt) organisk affald, der kan anvendes til biogasfremstilling, at afgiftsændringen er forholdsvis lille pga. lavt energiindhold, og at biogasanlæggene kan have en særskilt høj betalingsvillighed for organisk affald pga. store tilskud til fremstilling af biogas. Dermed vurderes genanvendelsen af organisk affald ikke at blive påvirket af forslaget.

9.3. Stigninger i elafgiften som følge af lempelser i PSO

Med forslaget skønnes elforbruget at stige med ca. 586 mio. kWh eller ca. 2,11 PJ i 2020.

Måtte denne el blive fremstillet på danske kraftvarmeværker, indebærer det, at forbruget af brændsel stiger med ca. 5,1 PJ. Den faktiske virkning vil dog være, at alene ca. 35 pct. af det ekstra elforbrug vil blive fremstillet i Danmark, mens resten vil blive importeret.

Ændringen i energiforbruget vil medføre ændrede udledninger af bl.a. CO2. Forslaget indebærer således, at de udenrigshandelskorrigerede udledninger skønnes at stige med ca. 0,47 mio. ton CO2 i 2020, mens de faktiske udledninger skønnes at stige med ca. 0,15 mio. ton, heraf ca. 0,02 mio. ton uden for kvotesektoren, jf. tabel 31.

Desuden vil den faktiske stigning i brændselsforbruget indebære en stigning i NOx-udledningerne på ca. 75.000 kg.

Isoleret set skønnes det samlede forslag om nedsættelse af el-PSO og tilsvarende forhøjelse af elafgiften for husholdninger m.v. ikke at ændre på forbruget af brændsler eller sammensætningen heraf og har derfor ingen miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Loven notificeres som udkast i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 (Informationsproceduredirektivet), som ændret ved direktiv 98/48/EF af 20. juni 1998, for så vidt angår ændringerne i energiafgiftslovene og tobaksafgiftsloven.

Ændringerne i energiafgiftslovene skal meddeles EU-Kommissionen i henhold til energibeskatningsdirektivet (direktiv 2003/96/EF).

Endelig skal det nævnes, at nogle af de foreslåede initiativer i Aftale om tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften m.v. og lempelser af PSO vedrørende lempelser for PSO, der skal gennemføres i andet regi, skal notificeres og godkendes i henhold til EU´s statsstøtteregler. Hvis det viser sig, at en godkendelse ikke kan opnås eller forudsætter væsentlige ændringer, er aftaleparterne enige om at drøfte håndteringen heraf. Dette kan naturligvis have en afledt effekt i forhold til den foreslåede forhøjelse i elafgiften i dette lovforslag.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden 21. august 2014 til 18. september 2014 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: 3F, 3F Privat Service, Hotel og Restauration, Advokatsamfundet, Affald Plus, Akademikerne, Aluminium Danmark, AmCham Denmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ARI, ATP, Biobrændselsforeningen, Blik- og Rørarbejderforbundet, Borger- og retssikkerhedschefen, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Business Danmark, Børsmæglerforeningen, CAD, CEPOS, Cevea, DAKOFA, Danish Export Association, Danish Operators, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Skibskreditfond, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Affaldsforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Biobrændsels- og Kulimportørers Association, Dansk Byggeri, Dansk Dagligvareleverandørforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Funktionærforbund, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Iværksætterforening, Dansk Journalistforbund, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Metal, Dansk Methanolforening, Dansk Mode og Textil, Dansk Retursystem A/S, Dansk Skovforening, Dansk Solcelleforening, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Halmleverandører, Danske Havne, Danske Maritime, Danske Regioner, Danske Speditører, DANVA, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Dommerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Den Danske Skatteborgerforening, Det Økologiske Råd, DI, DI Transport, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, DTL, DTU, DVCA, Ejendomsforeningen Danmark, Eksportrådet, EmballageIndustrien, Energi Danmark, Energi- og Olieforum, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energinet.dk, Energistyrelsen, Energitilsynet, Finans og Leasing, Finansrådet, FOA, FORCE Technology, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Danske Biogasanlæg, Foreningen til Søfartens Fremme, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Frie Funktionærer, FSE, FSR - danske revisorer, FTF, HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR, HORESTA, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen, International Transport Danmark, InvesteringsForeningsRådet, KL, Kommunernes Revision, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Kræftens Bekæmpelse, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, LO, Lokale Pengeinstitutter, Mineralolie Brancheforeningen, Moderniseringsstyrelsen, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Nationalt Center for Miljø og Energi, Naturstyrelsen, Noah, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nærbutikkernes Landsforening, Plastindustrien, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangører i Danmark, Restaurationsbranchen.dk, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer, Sammensluttede Danske Energiforbrugere, Samvirkende Energi- og Miljøkontorer, Sikkerhedsstyrelsen, SKAT, Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening, Søfartens Ledere, Søfartsstyrelsen, Tobaksindustrien, Tobaksproducenterne, Vedvarende Energi, VELTEK, Videncentret for Landbrug, Vindmølleindustrien, WWF, Ældresagen, Økologisk Landsforening.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

I § 9, stk. 2, nr. 5, i lov om afgift af affald og råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 311 af 1. april 2011 (herefter råstofafgiftsloven), henvises der til kulafgiftslovens 7 a, stk. 2, nr. 3. Denne henvisning er ikke korrekt. Henvisningen burde være til kulafgiftslovens § 7 a, stk. 2, nr. 2. Det foreslås at rette henvisningen, således at råstofafgiftslovens § 9, stk. 2, nr. 5, fremadrettet henviser til kulafgiftslovens § 7 a, stk. 2, nr. 2.

Til § 2

Til nr. 1

Det foreslås, at der i CO2-afgiftsloven § 1, stk. 1, nr. 1, indsættes en undtagelse fra CO2-afgiften for bioolier m.v. og metanol (ikke syntetisk oprindelse).

Med metanol af ikke syntetisk oprindelse forstås i denne sammenhæng bio-metanol fremstilles ved forgasning af biomasse. Metanol (fossilt) fremstillet på baggrund af eksempelvis naturgas vil ikke være omfattet af undtagelsen.

CO2-afgiften er som udgangspunkt pålagt energiprodukter (gas, kul og olie), der også er pålagt energiafgift. Det vil sige de fossile brændsler. Det overordnede formål med CO2-afgiftsloven er at nedbringe forbruget af fossile brændsler/brændstoffer, og dermed reducere CO2-udledningen. Bioolier m.v. og biometanol foreslås undtaget, da disse ikke er af fossil oprindelse men er af biologisk oprindelse.

Til nr. 2

CO2-afgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 2, omhandler henvisningen til kulafgiftsloven. Det foreslås i lovforslagets § 6, nr. 1, at ophæve kulafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, der omhandler afgiften på talolier og visse andre varer. Henvisningen i CO2-afgiftslovens ophæves samtidig som en konsekvens heraf.

Til § 3

Til nr. 1

Elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., vedrører afgiftssatserne for elektricitet til opvarmning af helårsboliger, også kaldet elvarmeafgiften. Det følger af denne bestemmelse, at for forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh i helårsboliger, som opvarmes ved elektricitet, udgør afgiften i 2014 41,2 øre/kWh og i 2015 41,9 øre/kWh.

Den almindelige elafgift udgør i 2014 83,3 øre/kWh og i 2015 84,7 øre/kWh, jf. elafgiftslovens § 6, stk. 1, 2. pkt. Denne afgift gælder således også for de første 4.000 kWh i helårsboliger, som opvarmes ved elektricitet.

Med aftalen mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften m.v. og lempelser af PSO fra 14. juli 2014 indgår to elementer, der påvirker den samlede elafgift.

For det første nedsættes energiafgiften på el anvendt til elvarme med 6,8 øre/kWh (2013-priser). Dette er en konsekvens af, at energiafgifterne på fossile brændsler nedsættes med 7,9 kr./GJ (2013-priser), svarende til en tilbagerulning af afgiftsforhøjelserne i Forårspakke 2.0 fra 2009.

For det andet forhøjes energiafgiften på el anvendt til både elvarme og almindelig el med henholdsvis 3,1 øre/kWh i 2015, stigende til 5,1 øre/kWh i 2017 (2015-niveau). Dette sker som en konsekvens af, at PSO for el lempes generelt, men at lempelsen målrettes erhvervenes el anvendt til proces, således at PSO-lempelsen neutraliseres for husholdningerne m.v. via en tilsvarende forhøjelse af elafgiften.

Nogle af de foreslåede initiativer i Aftale om tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften m.v. og lempelser af PSO vedrørende lempelser for PSO skal notificeres og godkendes i henhold til EU´s statsstøtteregler. Disse ændringer hører under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ressort, og der forventes fremsat et lovforslag herom i denne samling. Ændringerne forventes at træde i kraft 1. januar 2015. Der pågår stadig drøftelser med EU-Kommissionen herom, og dette kan have konsekvenser for, hvornår ændringerne kan træde i kraft.

Dette kan naturligvis have en afledt effekt i forhold til den foreslåede forhøjelse i elafgiften i dette lovforslag, der har til formål at finansiere lempelsen af PSO for el. Da henholdsvis PSO-lempelsen og forhøjelsen af elafgiften begge er delelementer i en samlet omfordeling af omkostningerne i PSO-systemet, er det forudsat, at de to ændringer træder i kraft samtidig.

I lovforslaget er ændringerne i elafgiftsloven således opdelt, således at der er taget højde for både den situation, hvor EU-Kommissionen godkendelse opnås inden den 1. januar 2015, og alle ændringer i elafgiften derfor kan træde i kraft samtidig. Samt den situation, hvor godkendelsen ikke foreligger, og alene nedsættelsen af elafgiften kan træde i kraft den 1. januar 2015.

Såfremt ændringerne som følge af PSO-ordningen ikke kan træde i kraft 1. januar 2015, vil ændringerne i elafgiften alene omfatte nedsættelsen af energiafgiften på el anvendt til elvarme. I det tilfælde foreslås det at ændre elvarmesatsen fra 41,9 øre/kWh til 34,9 øre/kWh i 2015, jf. lovforslagets § 3, nr. 1.

Til nr. 2 og 3

De foreslåede ændringer omfatter den situation, hvor alle ændringerne i elafgiftsloven kan træde i kraft den 1. januar 2015, dvs. også den stigning, der skal finansiere lempelsen af PSO for el.

Elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., vedrører afgiftssatserne for elektricitet til opvarmning af helårsboliger, også kaldet elvarmeafgiften. Det følger af denne bestemmelse, at for forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh i helårsboliger, som opvarmes ved elektricitet, udgør afgiften i 2014 41,2 øre/kWh og i 2015 41,9 øre/kWh.

Den almindelige elafgift udgør i 2014 83,3 øre/kWh og i 2015 84,7 øre/kWh, jf. elafgiftslovens § 6, stk. 1, 2. pkt. Denne afgift gælder således også for de første 4.000 kWh i helårsboliger, som opvarmes ved elektricitet.

Med aftalen mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften m.v. og lempelser af PSO fra 14. juli 2014 indgår to elementer, der påvirker den samlede elafgift.

For det første nedsættes energiafgiften på el anvendt til elvarme med 6,8 øre/kWh (2013-priser). Dette er en konsekvens af, at energiafgifterne på fossile brændsler nedsættes med 7,9 kr./GJ (2013-priser), svarende til en tilbagerulning af afgiftsforhøjelserne i Forårspakke 2.0 fra 2009.

For det andet forhøjes energiafgiften på el anvendt til både elvarme og almindelig el med henholdsvis 3,1 øre/kWh i 2015, stigende til 5,1 øre/kWh i 2017 (2015-niveau). Dette sker som en konsekvens af, at PSO for el lempes generelt, men at lempelsen målrettes erhvervenes el anvendt til proces, således at PSO-lempelsen neutraliseres for husholdningerne m.v. via en tilsvarende forhøjelse af elafgiften.

De to modsatrettede effekter betyder, at elafgiften på almindelig el foreslås ændret fra 84,7 øre/kWh til 87,8 øre/kWh i 2015, stigende til 89,8 øre/kWh i 2017 (2015-niveau). For elvarme ændres satsen fra 41,9 øre/kWh til 38,0 øre/kWh i 2015 til 40,0 øre/kWh i 2017 (2015-niveau). Satserne for 2015-2019 fremgår af bilag 2 til elafgiftsloven, jf. lovforslagets § 3, nr. 15.

De foreslås satser i § 3, nr. 2 og 3, er angivet i 2020-tal baseret på 2015-niveau. Den foreslåede sats for elvarme i lovforslagets § 3, nr. 2, udgør 40,0 øre/kWh. Den foreslåede sats for afgiften på almindelig el i § 3, nr. 3, udgør 81,6 øre/kWh.

Til nr. 6

Elafgiftslovens § 11, stk. 3, vedrører reglerne for delvis godtgørelse af el til rumvarme m.v.

Fra den 1. januar 2012 har momsregistrerede virksomheder, herunder momsregistrerede liberale erhverv, der er omfattet af bilag 1 til elafgiftsloven, haft mulighed for af få delvis godtgørelse for den del af deres elforbrug, som vedrører rumvarme m.v.

Det foreslås at ændre satsen for delvis godtgørelse af elafgiften af elektricitet anvendt til rumvarme, varmt brugsvand og komfortkøling fra 42,8 øre/kWh til 49,8 øre/kWh (begge 2015-niveau).

Den ændrede sats er en konsekvens af den foreslåede ændring i energiafgiften på el til rumvarme.

Til nr. 7 og 8

Elafgiftslovens § 11, stk. 9, vedrører reglerne for betaling af overskudsvarme.

Virksomheder betaler afgift af overskudsvarme af spildvarme fra proces, der nyttigøres som rumvarme. Betalingen sker typisk ved nedsættelse af godtgørelsen af det pågældende energiprodukt.

Satsen for overskudsvarme i elafgiftsloven er afstemt med satsen på brændsler til rumvarmeformål. Som følge af nedsættelsen af afgifterne på de fossile brændsler foreslås en tilsvarende regulering af satsen for overskudsvarme i elafgiftsloven.

For overskudsvarme foreslås det i lovforslags § 3, nr. 7, at den samlede godtgørelse nedsættes til 50,0 kr. pr. GJ varme i stedet for den gældende nedsættelse på 63,8 kr. pr. GJ varme (begge i 2015-niveau).

Hvis varmen afsættes, foreslås det i lovforslagets § 3, nr. 8, at nedsættelsen højst udgør 33,0 pct. mod den gældende nedsættelse på 38,0 pct.(begge i 2015-niveau) af det samlede vederlag for varmeleverancen.

Til nr. 9

Der er tale om en rettelse af en henvisning i elafgiftslovens § 11, stk. 16, 1. pkt. Efter gældende ret henvises der til elafgiftslovens § 11, stk. 18. Den korrekte henvisning er til elafgiftslovens § 11, stk. 17.

Til nr. 10-14

Elafgiftslovens § 11, stk. 16 og 18, og § 11 f, stk. 1, vedrører elpatronordningen.

I elafgiftslovens § 11, stk. 16 og § 11 f, stk. 1, foreslås det at nedsætte grænserne for, hvornår varmeproducenter, der er omfattet af elpatronordningen, kan opnå afgiftsgodtgørelse fra 74,4 kr. til 58,8 kr./GJ leveret fjernvarme (begge 2015-niveau), jf. lovforslagets § 3, nr. 10 og 13, eller fra 26,7 øre til 21,2 øre pr. kWh leveret fjernvarme (begge 2015-niveau), jf. lovforslagets § 3, nr. 11 og 14.

Efter elafgiftslovens § 11, stk. 18, kan momsregistrerede virksomheder vælge at foretage en særlig opgørelse af godtgørelse af elafgift for procesvarme, når varmen er omfattet af elpatronordningen, jf. stk. 16. Det foreslås, at denne procentsats ændres fra 1,5 pct. til 2,0 pct., jf. nr. 12.

Ændringerne i brændselsafgifterne har afledt betydning for satserne for elpatronordningen i elafgiftsloven, hvilket er baggrunden for de foreslåede ændringer.

Til nr. 4, 5 og 15

Det følger af elafgiftslovens § 6, stk. 2, at elvarmeafgiften og elafgiften bortset fra 4,6 øre/kWh efter 2015 reguleres efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. mineralolieafgiftslovens § 32 a, som bliver offentliggjort af Danmarks Statistik. Reguleringen sker første gang for kalenderåret 2016. Dette vil sige, at den første regulering vedrører satserne for 2016.

I bilaget, jf. lovforslagets § 3, nr. 15, fremgår satserne for årene 2015-2019.

De i lovforslaget angivne satser er typisk i 2015-niveau og reguleres derefter årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. mineralolieafgiftslovens § 32 a.

Den første regulering vedrører således satserne for 2016. I relation hertil bemærkes det, at satserne stiger i perioden frem mod 2020. I lovforslaget er alle satserne angivet i 2015-niveau.

Reguleringen sker på basis af udviklingen i årsgennemsnittet af det af Danmarks Statistik offentliggjorte månedlige nettoprisindeks. Som basisår bruges nettoprisindekset to år forud for det sidst fastlagte afgiftssats. Da den sidst fastlagte afgiftssats er 2015, er basisåret således 2013.

Som beregningsår bruges nettoprisindekset to år forud for det kalenderår, som en sats vedrører. Dette skyldes, at året forud for det kalenderår, som en sats vedrører, typisk ikke er kendt ved fastlæggelse af den pågældende afgiftssats.

Årsgennemsnittene for henholdsvis basisåret og beregningsåret beregnes som et uvægtet gennemsnit af kalenderårets 12 måneder med én decimal, og der anvendes normal afrunding op eller ned.

Ændringsprocenten beregnes med én decimal, og der anvendes normal afrunding op eller ned.

Der gælder forskellige typer satser i de pågældende love. De satser, der fremkommer efter procentreguleringen, afrundes med normal afrunding op eller ned. Med hensyn til antal decimaler angives satserne som i lovforslaget.

Eksempel på beregning af satser gældende i 2016 (i 2016-niveau):

Hvis det antages, at årsgennemsnittet for nettoprisindekset for 2013 og 2014 udgør hhv. 104,8 og 107,2 skal en sats i 2015-niveau reguleres med: (107,2/104,8 -1) * 100 = 2,29 pct., som afrundet udgør 2,3 pct.

En afgiftssats på f.eks. 87,8 øre/kWh for almindelig el i 2016, som er angivet i 2015-niveau, vil i 2016-niveau efter regulering med 2,3 pct. og afrunding udgøre 89,8 øre/kWh.

Eksempel på beregning af satser gældende i 2017 (i 2017-niveau):

Hvis det antages, at årsgennemsnittet for nettoprisindekset for 2013 og 2015 udgør hhv. 104,8 og 108,5, skal en sats i 2015-niveau reguleres med: (108,5/104,8 - 1) * 100 = 3,53 pct., som afrundet udgør 3,5 pct.

En afgiftssats på f.eks. 89,8 øre/kWh for almindelig el i 2017, som er angivet i 2015-niveau, vil i 2017-niveau efter regulering med 3,5 pct. og afrunding udgøre 92,9 øre/kWh.

Til § 4

Til nr. 1

Det foreslås at nedsætte den almindelige gasafgift, jf. gasafgiftslovens § 1, stk. 2, fra 289,6 øre til 215,8 øre pr. normal m3 (Nm3) (2015-niveau).

Til nr. 2 og 5

Gasafgiftslovens § 8, stk. 4, samt § 8 a, stk. 1, vedrører elpatronordningen.

Momsregistrerede varmeproducenter har på visse betingelser ret til afgiftslempelse for fjernvarme, der produceres af afgiftspligtige brændsler. Ordningen indebærer en afgiftslempelse ved fremstilling af fjernvarme uden samtidig elproduktion. Denne afgiftslempelse er afstemt efter afgiften på rumvarme fra kraft-varme-værker med samtidig produktion af el.

Som følge af nedsættelsen af den almindelige gasafgift foreslås det tilsvarende at nedsætte grænsen for, hvornår varmeproducenter, der er omfattet af elpatronordningen, kan opnå afgiftsgodtgørelse, fra 60,9 kr. til 45,4 kr./GJ leveret fjernvarme (2015-niveau).

Til nr. 3 og 4

Gasafgiftslovens § 8, stk. 10 og 11, vedrører reglerne for betaling af overskudsvarme.

Momsregistrerede virksomheder har som udgangspunkt mulighed for at opnå en lempelse i energiafgiften på brændsler anvendt til procesformål. Hvis en del af den varme, hvor der er ydet godtgørelse, efterfølgende bruges til rumvarmeformål, f.eks. ved udnyttelse af overskudsvarme fra proces, reduceres lempelsen tilsvarende via regler for afgifter på overskudsvarme.

Overskudsvarmeafgiften bliver således modregnet i den gasafgift, som virksomheden ellers kan få godtgjort til procesformål.

Satsen for overskudsvarme er afstemt med satsen på brændsler til rumvarmeformål. Som følge af nedsættelsen af den almindelige gasafgift foreslås en tilsvarende regulering af satsen for overskudsvarme.

I forhold til overskudsvarmeafgiften foreslås i lovforslagets § 4, nr. 3, at tilbagebetalingen af afgift for energiproducenter nedsættes med 54,5 kr./GJ varme i stedet for den gældende nedsættelse på 73,1 kr./GJ varme (begge beløb 2015-niveau).

Hvis overskudsvarmen vedrører energiproducentens eget kraftvarmeanlæg, nedsættes tilbagebetalingen i stedet med 45,4 kr./GJ varme mod 60,9 kr./GJ varme (begge beløb 2015-niveau), jf. lovforslagets § 4, nr. 4.

Til nr. 6-8

Gasafgiftslovens § 10, stk. 9, vedrører ligeledes reglerne for betaling af overskudsvarme.

For overskudsvarme foreslås det lovforslagets § 4, nr. 6, at den samlede godtgørelse nedsættes med 50,0 kr./GJ varme i stedet for den gældende nedsættelse på 63,8 kr./GJ varme (begge beløb 2015-niveau).

Hvis overskudsvarmen vedrører virksomhedernes eget kraftvarmeanlæg, nedsættes tilbagebetalingen i stedet med 41,7 kr./GJ varme mod 53,2 kr./ GJ varme (begge beløb 2015-niveau), jf. lovforslagets § 4, nr. 7. I tilfælde, hvor varme afsættes, foreslås det i lovforslagets § 4, nr. 8, at nedsættelsen højst udgør 33,0 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen mod 38,0 pct. efter gældende ret.

Til nr. 9-11

Gasafgiftslovens § 10 b, stk. 3 og 4, § 10 c, stk. 3 og 4, og § 10 d, stk. 7 og 8, omhandler reglerne for betaling af overskudsvarme i forhold til landbrug m.v., væksthuse og mineralogiske processer m.v.

For så vidt angår overskudsvarme, foreslås det i lovforslagets § 4, nr. 9, at tilbagebetalingen af afgift for henholdsvis landbrug m.v., væksthuse og mineralogiske processer m.v. nedsættes med 54,5 kr./GJ varme i stedet for den gældende nedsættelse på 73,1 kr./GJ varme (begge beløb 2015-niveau). Hvis overskudsvarmen vedrører disse virksomheders eget kraftvarmeanlæg, nedsættes tilbagebetalingen i stedet med 45,4 kr./GJ varme mod 60,9 kr./GJ varme (begge beløb 2015-niveau), jf. lovforslagets § 4, nr. 10 og 11.

Til nr. 12

Bilag 4 til gasafgiftsloven vedrører satserne for elpatronordningen for perioden 1. januar 2010 til 31. december 2015. Med forslaget udgår satsen for 2015 af bilaget og vil fremadrettet alene fremgå direkte af lovteksten. Hermed skabes en ensretning af alle bilagene til gasafgiftsloven, således at bilagene alene omhandler afgiftssatserne for perioden 2010 til 2014, og satserne fra 2015 fremgår alene af lovens tekst. Der sker ingen ændringer i satserne for perioden 2010 til 2014.

Til § 5

Til nr. 1

Det foreslås, at beløbet for den grønne check fremover, dvs. fra og med indkomståret 2015, fremgår af de foreslåede bestemmelser i § 1, stk. 1, 2.-7. pkt., i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, jf. lovforslagets § 5, nr. 2. For indkomståret 2014 udgør den grønne check 1.300 kr., hvilket lovforslaget ikke ændrer på.

For en redegørelse for den grønne check henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 3.5.1.

Til nr. 2

Den grønne check udgør et fast beløb på 1.300 kr. årligt, jf. § 1, stk. 1, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter. Den grønne check reguleres ikke efter personskattelovens § 20.

Det foreslås i § 1, stk. 1, 2.-7. pkt., i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter at fastsætte de ændrede satser for den grønne check, der efter forslaget skal gælde fra og med indkomståret 2015. Den grønne check foreslås nedsat med 345 kr. for indkomståret 2015, således at den grønne check udgør 955 kr. årligt. For indkomståret 2016 foreslås en nedsættelse med 350 kr., således at den grønne check udgør 950 kr. årligt. For indkomståret 2017 foreslås en nedsættelse med 360 kr., således at den grønne check udgør 940 kr. årligt. For indkomståret 2018 foreslås en nedsættelse med 370 kr., således at den grønne check udgør 930 kr. årligt. For indkomståret 2019 foreslås en nedsættelse med 400 kr., således at den grønne check udgør 900 kr. årligt. For indkomståret 2020 og efterfølgende indkomstår foreslås en nedsættelse med 425 kr., så den grønne check udgør 875 kr. årligt fra og med indkomståret 2020.

For en redegørelse for begrundelsen for den foreslåede nedsættelse af den grønne check henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2. Lovforslagets formål og baggrund, og pkt. 4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Til nr. 3

Det foreslås, at beløbet for den supplerende grønne check fremover, dvs. fra og med indkomståret 2015, fremgår af § 1, stk. 2, 2.-5. pkt., i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, jf. lovforslagets § 5, nr. 4. Den supplerende grønne check udgør 300 kr. pr. barn, dog maksimalt 600 kr., for indkomståret 2014, hvilket lovforslaget ikke ændrer på.

For en redegørelse for den supplerende grønne check henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 3.5.1.

Til nr. 4

Den supplerende grønne check udgør et fast beløb på 300 kr. pr. barn, dog maksimalt 600 kr., jf. 1, stk. 2, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter. Den supplerende grønne check reguleres ikke efter personskattelovens § 20.

Den supplerende grønne check ydes til personer, der den første dag i indkomståret er fuldt skattepligtige eller omfattet af grænsegængerreglerne, og som har barn eller børn, der ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år.

For at modtage den supplerende grønne check skal en række supplerende betingelser være opfyldt. For det første skal barnet faktisk opholde sig her i landet den første dag i indkomståret, jf. § 1, stk. 2, nr. 1, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter. For det andet må barnet ikke have indgået ægteskab, jf. den nævnte lovs § 1, stk. 2, nr. 2. For det tredje må barnet efter den nævnte lovs § 1, stk. 2, nr. 3, ikke være anbragt uden for hjemmet efter lov om social service. Lovforslaget ændrer ikke på disse betingelser.

Det foreslås i § 1, stk. 2, 2.-5. pkt., i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter at fastsætte de ændrede satser for den supplerende grønne check, der efter forslaget skal gælde fra og med indkomståret 2015. Efter forslaget nedsættes den supplerende grønne check med 80 kr. for indkomstårene 2015 og 2016, så den udgør 220 kr. pr. barn, dog maksimalt 440 kr. For indkomstårene 2017 og 2018 foreslås en nedsættelse med 85 kr., således at den udgør 215 kr. pr. barn, dog maksimalt 430 kr. For indkomståret 2019 foreslås en nedsættelse med 90 kr., således at den udgør 210 kr. pr. barn, dog maksimalt 420 kr. For indkomståret 2020 og efterfølgende indkomstår foreslås en nedsættelse med 100 kr., således at den supplerende grønne check udgør 200 kr. pr. barn, dog maksimalt 400 kr. fra og med indkomståret 2020.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2. Lovforslagets formål og baggrund, og pkt. 4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige for begrundelsen for forslaget.

Til nr. 5

Det foreslås, at beløbet for tillægget fremover, dvs. fra og med indkomståret 2015, fremgår af § 2, stk. 2, 2.-7. pkt., i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, jf. lovforslagets § 5, nr. 6. Tillægget udgør 17.333 kr. for indkomståret 2014, hvilket lovforslaget ikke ændrer på.

Til nr. 6

Efter § 2, stk. 2, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter gives et tillæg med et fast beløb på 17.333 kr. til bundfradraget ved aftrapning af den supplerende grønne check. Tillægget reguleres ikke efter personskattelovens § 20.

For en redegørelse for tillægget og indkomstaftrapningen af den supplerende grønne check henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 3.5.1.

Det foreslås i § 2, stk. 2, 2.-7. pkt., i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter at fastsætte de beløb for tillægget til bundfradraget, der efter forslaget skal gælde fra og med indkomståret 2015. Efter forslaget nedsættes tillægget for indkomståret 2015 med 4.600 kr., således at tillægget udgør 12.733 kr. For indkomståret 2016 nedsættes tillægget med 4.666 kr., således at tillægget udgør 12.667 kr. For indkomståret 2017 nedsættes tillægget med 4.800 kr., således at tillægget udgør 12.533 kr. For indkomståret 2018 nedsættes tillægget med 4.933 kr., således at tillægget udgør 12.400 kr. For indkomståret 2019 nedsættes tillægget med 5.333 kr., således at tillægget udgør 12.000 kr. For indkomståret 2020 og efterfølgende indkomstår nedsættes tillægget med 5.666 kr., således at tillægget udgør 11.667 kr.

Til § 6

Til nr. 1

Efter gældende ret er talolier og trætjære m.v. som brændsel pålagt almindelig energiafgift, jf. kulafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4.

Det foreslås at ophæve bestemmelsen, og dermed undtage talolie og visse andre varer udvundet af saften af træer fra det nugældende afgiftspligtige vareområde efter kulafgiftsloven.

Ændringerne skal ses i sammenhæng med øvrige foreslåede ændringer i afgiftsreglerne vedrørende VE-brændsel, hvorved der sker en samlet tilpasning af afgiftsreglerne i forhold til energibeskatningsdirektivet.

Til nr. 2

For varer, der er omfattet af kulafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1-4, nedsættes afgiften opgjort efter brændværdien eller energiindholdet fra 73,1 kr./GJ til 54,4 kr./GJ (begge beløb 2015 niveau), jf. kulafgiftslovens § 1, stk. 2, nr.1. Dette omfatter eksempelvis varer såsom stenkul, koks, jordoliekoks, brunkulsbriketter og brunkul m.fl.

Samtidig foretages en konsekvensændring som følge af ophævelsen af § 1, stk. 1, nr. 4, jf. lovforslagets § 6, nr. 1. I kulafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 1, ændres henvisningen til nr. 1-5 til nr. 1-4.

Til nr. 3

For varme, der er omfattet af kulafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 6, der bliver nr. 5, nedsættes afgiften opgjort efter brændværdien eller energiindholdet fra 60,9 kr./GJ til 45,4 kr./GJ (begge beløb 2015 niveau), jf. kulafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 2.

Samtidig foretages en konsekvensændring som følge af ophævelsen af § 1, stk. 1, nr. 4, jf. lovforslagets § 6, nr. 1. I kulafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 2, ændres henvisningen til nr. 6 til nr. 5.

Til nr. 4

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ophævelsen af § 1, stk. 1, nr. 4, jf. lovforslagets § 6, nr. 1. I kulafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 3, ændres henvisningen til nr. 7 til nr. 6.

Til nr. 5

Der er tale om konsekvensændringer som følge af ophævelsen af § 1, stk. 1, nr. 4, jf. lovforslagets § 6, nr. 1. I kulafgiftslovens § 1, stk. 3, samt § 1, stk. 4, 1. pkt., ændres henvisningen til nr. 1-5 til nr. 1-4.

Til nr. 6 -8 10-11

Bestemmelserne indeholder forslag til de forhøjede afgiftssatser, der skal anvendes for varer omfattet af kulafgiftsafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1-4, hvis afgiften ikke opgøres efter brændværdien eller energiindholdet, men den i stedet opgøres efter varernes vægt.

Der er desuden tale om konsekvensændringer som følge af ophævelsen af § 1, stk. 1, nr. 4, jf. lovforslagets § 6, nr. 1. I kulafgiftslovens § 1, stk. 4, nr. 5 og 6, ændres henvisningen til stk. 1, nr. 5, litra a og b til stk. 1, nr. 4, litra a og b.

Til nr. 9

Som følge af ophævelsen af afgiftspligten for talolier og trætjære m.v. i kulafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, jf. lovforslagets § 6, nr. 1, foreslås det samtidig at ophæve afgiftssatsen for talolier og trætjære m.v. i kulafgiftslovens § 1, stk. 4, nr. 4.

Til nr. 12-15

Der er tale om konsekvensændringer som følge af ophævelsen af § 1, stk. 1, nr. 4, jf. lovforslagets § 6, nr. 1.

I kulafgiftslovens § 2, stk. 1 og 3, § 3, § 5, stk. 1, og 15, § 6, stk. 1 og 2, samt § 7, stk. 1, 1. pkt., ændres henvisningen til nr. 1-5 til nr. 1-4.

Til nr. 13

Der er tale om konsekvensændringer som følge af ophævelsen af § 1, stk. 1, nr. 4, jf. lovforslagets § 6, nr. 1. I kulafgiftslovens § 2, stk. 2, og § 7 a, stk. 2, ændres henvisningen til nr. 6 til nr. 5.

Til nr. 14

Der er tale om konsekvensændringer som følge af ophævelsen af § 1, stk. 1, nr. 4, jf. lovforslagets § 6, nr. 1. I kulafgiftslovens § 2, stk. 2, 2. pkt., og § 7 a, stk. 3, ændres henvisningen til nr. 7 til nr. 6.

Til nr. 15

Der er tale om konsekvensændringer som følge af ophævelsen af § 1, stk. 1, nr. 4, jf. lovforslagets § 6, nr. 1. I kulafgiftslovens § 6, stk. 3, ændres henvisningen til nr. 6 og 7 til nr. 5 og 6.

Til nr. 16 og 21

Kulafgiftslovens § 7, stk. 3, og § 7 b, stk. 1, vedrører begge elpatronordningen.

Momsregistrerede varmeproducenter har på visse betingelser ret til afgiftslempelse for fjernvarme, der produceres af afgiftspligtige brændsler. Ordningen indebærer en afgiftslempelse ved fremstilling af fjernvarme uden samtidig elproduktion. Denne afgiftslempelse er afstemt efter afgiften på rumvarme fra kraft-varme-værker med samtidig produktion af el.

Som følge af nedsættelsen af den almindelige kulafgift foreslås det tilsvarende at nedsætte grænsen for, hvornår varmeproducenter, der er omfattet af elpatronordningen, kan opnå afgiftsgodtgørelse fra 60,9 kr./GJ varme til 45,4 kr./GJ leveret fjernvarme (2015-niveau).

Til nr. 17

Der er tale om konsekvensændringer som følge af ophævelsen af § 1, stk. 1, nr. 4, jf. lovforslagets § 6, nr. 1. I kulafgiftslovens § 7, stk. 5, 1. pkt., ændres henvisningen til nr. 6 eller 7 til nr. 5 eller 6.

Til nr. 18-20

Affald, som anvendes til at fremstille affaldsvarme, er omfattet af afgiftspligten efter kulafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 6, og der skal betales affaldsvarmeafgift af affald heraf. Affald, som anvendes som brændsel til produktion af varme, er omfattet af tillægsafgiften i kulafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 7.

Affaldsvarmeafgiften og tillægsafgiften er en afgift på energi, og afgiften beregnes som udgangspunkt efter energiindholdet i varen.

Kulafgiftslovens § 7 a, stk. 2, omhandler fritagelser til affaldsvarmeafgiften, og lovens § 7 a, stk. 3, omhandler fritagelse til tillægsafgiften.

Med den foreslåede tilføjelse til § 7 a, stk. 2, foreslås bl.a. et nyt stk. 2, nr. 3, jf. lovforslagets § 6, nr. 18, hvorefter VE-brændsel i form af fiberfraktioner, der fremkommer efter afgasning og separering af husdyrgødning, som er energiafgiftspligtig efter kulafgiftsloven § 1, men delvis afgiftsfritaget for energiafgift efter kulafgiftslovens § 7 a, stk. 3, nr. 3, helt fritages for energiafgift. Dette affaldsenergiprodukt er ikke omfattet af energibeskatningsdirektivet.

Med de foreslåede ændringer til § 7 a, stk. 2 og 3, foreslås et nyt stk. 2, nr. 4, jf. lovforslagets § 6, nr. 18 og 19, og et nyt stk. 3, nr. 5, hvorefter der ikke skal betales energiafgift (affaldsvarmeafgift og tillægsafgift) efter kulafgiftslovens § 1, stk. 1, når der er tale om separate læs affald til forbrænding uden indhold af brændsler, som er omfattet af energibeskatningsdirektivet.

Fritagelsen for energiafgift omfatter affald uden indhold af ikke-bionedbrydeligt affald m.v. i hele selvstændige læs til forbrænding. Ved ikke bionedbrydeligt affald m.v. forstås kulbrinter, herunder plast, kulprodukter og mineralolieprodukter, som pålægges energiafgift efter henholdsvis kulafgiftsloven og mineralolieafgiftsloven. Affald med indhold af bioolier og metanol er som udgangspunkt heller ikke omfattet af afgiftsfritagelsen, da bioolierne og metanol er omfattet af energibeskatningsdirektivet.

Undtaget fra udtrykket ikke bionedbrydeligt affald m.v. er dog tørv, træ og lignende, f.eks. med indhold af harpiks, under position 4401 og 4402 i EU's Kombinerede Nomenklatur og bioolier under position 1507-1518 i EU's Kombinerede Nomenklatur, når de har været anvendt i fremstillingsprocesser, og de ikke er tilført affaldet separat. Sidstnævnte bioolier er olier, som indgår naturligt i affaldet, f.eks. rester af stegeolie i madaffald.

Energibeskatningsdirektivets artikel 2, nr. 5, henviser til koder i den kombinerede nomenklatur er til Kommissionens forordning (EF) nr. 2031/2001 af 6. august 2001 om ændring af bilag I til Rådets forordn ing (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif. Denne forordning er efterfølgende ændret, senest ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1001/2013 af 4. oktober 2013 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, som der henvises til i det nedenstående.

Det omhandlede rene affald kunne eksempelvis være husdyrgødning blandet med halm eller papir- og papaffald til forbrænding. Disse affaldsenergiprodukter er ikke omfattet af energibeskatningsdirektivet.

I den forslåede § 7 a, stk. 5, jf. lovforslagets § 6, nr. 20, foreslås særlige regler om dokumentation for affaldsbrændsel, som afgiftsfritages efter de foreslåede nye stk. 2, nr. 4, og stk. 3, nr. 5, i § 7 a i kulafgiftsloven. Det er en betingelse for afgiftsfritagelsen, at affaldsbrændslet ikke indeholder plast m.v. Når affaldsbrændslet fremkommer på baggrund af sortering af sammensatte affaldsmængder med indhold af plast m.v. et sted i affaldskæden frem til forbrændingen af affaldet, vil der være risiko for, at det indeholder plast m.v., som ikke er blevet korrekt frasorteret. Denne situation adskiller sig dermed fra den situation, hvor affaldet er født uden plast m.v., som det eksempelvis er tilfældet med husdyrgødning.

Med de foreslåede regler om dokumentation fastsættes, at når der er tale om affald, som fremkommer efter affaldssortering, skal virksomheder, som forbrænder affaldet, kunne fremvise fyldestgørende dokumentation for, at affaldet er uden indhold af plast m.v.

Det foreslås således i den foreslåede § 7 a, stk. 6, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om ovennævnte dokumentation, herunder regnskab, vedrørende dette affald. Dette vil eksempelvis kunne omfatte krav til affaldsforbrændingsanlæggene om at dokumentere mængder af rent affald til forbrænding ved et regnskab, hvoraf fremgår affaldets art, oprindelse, sammensætning og mængde, ved fakturaer, billeddokumentation eller erklæringer m.v. fra affaldsleverandører.

Til nr. 22-24

Kulafgiftslovens § 8, stk. 8, vedrører reglerne for betaling af overskudsvarme.

Momsregistrerede virksomheder har som udgangspunkt mulighed for at opnå en lempelse i energiafgiften på brændsler anvendt til procesformål. Hvis en del af den varme, hvor der er ydet godtgørelse, efterfølgende bruges til rumvarme-formål, f.eks. ved udnyttelse af overskudsvarme fra proces, reduceres lempelsen tilsvarende via regler for afgifter på overskudsvarme.

Overskudsvarmeafgiften bliver således modregnet i den energiafgift, som virksomheden ellers kan få godtgjort til procesformål.

Satsen for overskudsvarme er afstemt med satsen på brændsler til rumvarmeformål. Som følge af nedsættelsen af den almindelige kulafgift foreslås en tilsvarende regulering af satsen for overskudsvarme.

For overskudsvarme foreslås det i lovforslagets § 6, nr. 22, at den samlede godtgørelse nedsættes med 50,0 kr./GJ varme i stedet for den gældende nedsættelse på 63,8 kr./GJ varme (begge beløb 2015-niveau). Hvis overskudsvarmen vedrører virksomhedernes eget kraftvarmeanlæg, nedsættes tilbagebetalingen i stedet med 41,7 kr./GJ varme mod 53,2 kr./GJ varme (begge beløb 2015-niveau), jf. lovforslagets § 6, nr. 23.

I tilfælde, hvor varme afsættes, foreslås det i lovforslagets § 6, nr. 24, at nedsættelsen højst udgør 33,0 pct. i stedet for den gældende grænse på 38,0 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen (2015-niveau).

Til nr. 25 og 26

Kulafgiftslovens § 8 b, stk. 3 og 4, § 8 c, stk. 3 og 4, og § 8 d, stk. 7 og 8, omhandler reglerne for betaling af overskudsvarme i forhold til landbrug m.v., væksthuse og mineralogiske processer m.v.

For så vidt angår overskudsvarme foreslås i lovforslagets § 6, nr. 25, at tilbagebetalingen af afgift for henholdsvis landbrug m.v., væksthuse og mineralogiske processer m.v. nedsættes med 54,5 kr./GJ varme i stedet for den gældende nedsættelse på 73,1 kr./GJ varme (begge beløb 2015-niveau). Hvis overskudsvarmen vedrører disse virksomheders eget kraftvarmeanlæg, nedsættes tilbagebetalingen i stedet med 45,4 kr./GJ varme mod 60,9 kr./GJ varme (begge beløb 2015-niveau), jf. lovforslagets § 6, nr. 26.

Til nr. 27

Bilag 4 til kulafgiftsloven vedrører satserne for elpatronordningen for perioden 1. januar 2010 til 31. december 2015. Med forslaget udgår satsen for 2015 af bilaget og vil fremadrettet alene fremgå direkte af lovteksten. Hermed skabes en ensretning af alle bilagene til kulafgiftsloven, således at bilagene alene omhandler afgiftssatserne for perioden 2010 til 2014, og satserne fra 2015 fremgår alene af lovens tekst. Der sker ingen ændringer i satserne for perioden 2010 til 2014.

Til § 7

Til nr. 1-4

Mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1, fastsætter afgiftssatserne for mineralolieprodukter omfattet af loven. Afgiften beregnes i liter, kg eller GJ (Gigajoule). Ved betaling af afgift efter energiindhold sker beregningen i GJ.

Det foreslås, at for varer omfattet af mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 2, 7, 8, 10, 16 og 18, nedsættes afgiften med 25,5 pct.

Nedsættelsen omfatter således følgende mineralolieprodukter:

? Gas- og dieselolie, der ikke anvendes som motorbrændstof

? Fuelolie

? Fyringstjære

? Petroleum, der ikke anvendes som motorbrændstof

? Flaskegas i form af LPG og gas, bortset fra LPG, der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie i form af raffinaderigas, og som ikke anvendes som motorbrændstof.

Til nr. 5

Mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1, indeholder en opremsning af de mineralolier, hvoraf der skal betales mineralolieafgift.

Det foreslås, at bioolier som brændsel pålægges almindelig energiafgift, og disse bliver dermed omfattet af satserne for fossilt brændsel. Afgiften udgør 54,5 kr./GJ, hvor energiindholdet er kendt eller 195,5 øre pr. liter, hvor energiindholdet ikke er kendt.

Forskellige bioolier m.v., er rubriceret under position 1507-1518 i EU's Kombinerede Nomenklatur, hvilket omfatter animalske og vegetabilske olier og fedtstoffer.

Energibeskatningsdirektivets artikel 2, stk. 1, indeholder en afgrænsning af, hvilke energiprodukter, der er omfattet af direktivet. Det følger af energibeskatningsdirektivets artikel 2, nr. 1, litra a, at varer under KN-kode 1507-1518 er omfattet af direktivet, når de er bestemt til anvendelse som brændsel til opvarmning eller motorbrændstof. KN-kode 1507-1518 omfatter bl.a. bioolier, fedtstoffer m.v. Bioolierne m.v. er således et energiprodukt, som er omfattet af energibeskatningsdirektivet. Det er derfor udgangspunktet, at bioolierne skal pålægges almindelig energiafgift.

Som eksempler på disse bioolier m.v. kan nævnes rapsolie og fiskeolie. Der er tale om produkter, som er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes som brændsel til opvarmning, eller anvendes til elektricitets- og varmefremstilling på stationære motorer i kraft-varme-værker.

Det foreslås ligeledes, at metanol anvendt som brændsel pålægges almindelig energiafgift, og disse bliver dermed omfattet af satserne for fossilt brændsel. Afgiften udgør 54,5 kr./GJ eller 86,0 øre. pr. liter, hvis der ikke foreligger en opgørelse af energiindholdet.

Metanol er rubriceret under position 2905 11 00 i EU's Kombinerede Nomenklatur. Energibeskatningsdirektivets artikel 2, nr. 1, litra d, omfatter metanol af ikke syntetisk oprindelse under denne position, når varen er bestemt til anvendelse som brændsel til opvarmning eller motorbrændstof.

Metanol af ikke syntetisk oprindelse er således et energiprodukt, som er omfattet af energibeskatningsdirektivet. Det er derfor udgangspunktet, at det skal pålægges almindelige energiafgift.

Ved de foreslåede ændringer sondres der ikke mellem metanol af ikke syntetisk eller syntetisk oprindelse. Det foreslås at pålægge metanol fuld energiafgift uanset oprindelse. Dette vil således både omfatte bio-metanol produceret ved forgasning af biomasse eller affald og metanol (fossilt) fremstilles på baggrund af eksempelvis naturgas.

Med forslaget udvides opremsningen af afgiftspligtige varer i lovens § 1, stk. 1, med bioolier og metanol og lignende produkter, og som er omfattet af henholdsvis position 1507-1518 og position 2905 11 00 i EU's Kombinerede Nomenklatur.

Henvisningen til positioner i EU's Kombinerede Nomenklatur vedrører Kommissionens forordning (EU) nr. 1001/2013 af 4. oktober 2013 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif.

Til nr. 6

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at afgiftssatserne fra 2015 vil fremgå af lovens § 1, stk. 1.

Til nr. 7

Efter mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 9, skal virksomheden kunne dokumentere opgørelsen af energiindholdet til told- og skatteforvaltningen i den situation, hvor afgiften fastsættes efter energiindholdet i varen. Det foreslås, at denne hjemmel udvides til også at gælde for de nye bestemmelser vedrørende bioolier og metanol, således at virksomhederne skal kunne dokumentere energiindholdet i de to varer, såfremt afgiften fastsættes efter det konkrete energiindhold i varen.

Til nr. 8 og 11

Mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 4, og § 9 a, stk. 1, vedrører begge elpatronordningen.

Momsregistrerede varmeproducenter har på visse betingelser ret til afgiftslempelse for fjernvarme, der produceres af afgiftspligtige brændsler. Ordningen indebærer en afgiftslempelse ved fremstilling af fjernvarme uden samtidig elproduktion. Denne afgiftslempelse er afstemt efter afgiften på rumvarme fra kraft-varme-værker med samtidig produktion af el.

Som følge af nedsættelsen af den almindelige mineralolieafgift foreslås det tilsvarende at nedsætte grænsen for, hvornår varmeproducenter, der er omfattet af elpatronordningen, kan opnå afgiftsgodtgørelse fra 60,9 kr./GJ varme til 45,4 kr./GJ leveret fjernvarme (2015-niveau).

Til nr. 9-10

Mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 13 og 14, vedrører reglerne for betaling af overskudsvarme. Mineralolieafgiftslovens § 11 b, stk. 3 og 4, § 11 c, stk. 3 og 4, § 11 d, stk. 7 og 8, omhandler reglerne for betaling af overskudsvarme i forhold til landbrug m.v., væksthuse og mineralogiske processer m.v.

Momsregistrerede virksomheder har som udgangspunkt mulighed for at opnå en lempelse i energiafgiften på brændsler anvendt til procesformål. Hvis en del af den varme, hvor der er ydet godtgørelse, efterfølgende bruges til rumvarme-formål, f.eks. ved udnyttelse af overskudsvarme fra proces, reduceres lempelsen tilsvarende via regler for afgifter på overskudsvarme.

Overskudsvarmeafgiften bliver således modregnet i den energiafgift, som virksomheden ellers kan få godtgjort til procesformål.

Satsen for overskudsvarme er afstemt med satsen på brændsler til rumvarmeformål. Som følge af nedsættelsen af den almindelige mineralolieafgift foreslås en tilsvarende regulering af satsen for overskudsvarme.

For så vidt angår overskudsvarme foreslås det i lovforslagets § 7, nr. 9, at tilbagebetalingen af afgift for henholdsvis landbrug m.v., væksthuse og mineralogiske processer m.v. nedsættes med 54,5 kr./GJ varme i stedet for den gældende nedsættelse på 73,1 kr./GJ varme (begge beløb 2015-niveau). Hvis overskudsvarmen vedrører disse virksomheders eget kraftvarmeanlæg, nedsættes tilbagebetalingen i stedet med 45,4 kr./GJ varme mod 60,9 kr./GJ varme (begge beløb 2015-niveau), jf. lovforslagets § 7, nr. 10.

Til nr. 12-14

Mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9, vedrører ligeledes reglerne for betaling af overskudsvarme.

For overskudsvarme foreslås det i lovforslagets § 7, nr.12, at den samlede godtgørelse nedsættes med 50,0 kr./GJ varme i stedet for den gældende nedsættelse på 63,8 kr./GJ varme (begge beløb 2015-niveau). Hvis overskudsvarmen vedrører virksomhedernes eget kraftvarmeanlæg, nedsættes tilbagebetalingen i stedet med 41,7 kr./GJ varme mod 53,2 kr./GJ varme (begge beløb 2015-niveau), jf. lovforslagets § 7, nr. 13.

I tilfælde, hvor varme afsættes, foreslås det i lovforslagets § 7, nr. 14, at nedsættelsen højst udgør 33,0 pct., i stedet for den gældende grænse på 38,0 pct., af det samlede vederlag for varmeleverancen (2015-niveau).

Til nr. 15

Bilag 3 til mineralolieafgiftsloven vedrører satserne for elpatronordningen for perioden 1. januar 2010 til 31. december 2015. Med forslaget udgår satsen for 2015 af bilaget, og vil fremadrettet alene fremgå direkte af lovteksten. Hermed skabes en ensretning af alle bilagene til mineralolieafgiftsloven, således at bilagene alene omhandler afgiftssatserne for perioden 2010 til 2014, og satserne fra 2015 fremgår alene af lovens tekst. Der sker ingen ændringer i satserne for perioden 2010 til 2014.

Til § 8

Til nr. 1

Efter gældende regler i personskattelovens § 6, stk. 2, forhøjes satsen for bundskatten gradvist årligt med 1 procentpoint frem til og med indkomståret 2019. For indkomståret 2015 er bundskatten 7,83 pct. Den nuværende forhøjelse af bundskatten indebærer således, at satsen for indkomståret 2019 og efterfølgende indkomstår udgør 11,83 pct.

Det foreslås i personskattelovens § 6, stk. 2, 5.-9. pkt., at forhøje satsen på bundskatten med 0,25 procentpoint for indkomstårene 2015 - 2017 i forhold til de gældende procentsatser, der som anført ovenfor forhøjes frem til 2019. For indkomstårene 2018 og 2019 foreslås det at forhøje bundskatten med 0,27 procentpoint, og i indkomståret 2020 foreslås en forhøjelse med 0,28 procentpoint ligeledes i forhold til de gældende procentsatser.

Med lovforslaget forhøjes satsen for bundskatten således til 8,08 pct. i 2015, til 9,08 pct. i 2016, til 10,08 pct. i 2017, til 11,10 pct. i 2018, til 12,10 pct. i 2019 og til 12,11 pct. i 2020 og efterfølgende indkomstår.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2. Lovforslagets formål og baggrund, og pkt. 4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige for begrundelsen for forslaget.

Til nr. 2

Den foreslåede bestemmelse vedrører beboere på Ertholmene (Christiansø og Frederiksø).

Det foreslås i personskattelovens § 6, stk. 2, 13.-15. pkt., at forhøje satsen for bundskatten med 0,25 procentpoint for indkomstårene 2015-2017 i forhold til den gældende sats. For indkomstårene 2018 og 2019 foreslås det at forhøje satsen for bundskatten med 0,27 procentpoint og i indkomståret 2020 med 0,28 procentpoint ligeledes i forhold til den gældende sats.

Med lovforslaget stiger satsen for bundskatten således til 4,08 pct. for indkomstårene 2015-2017. For indkomståret 2018 og indkomståret 2019 stiger satsen for bundskatten til 4,10 pct. For indkomståret 2020 og efterfølgende indkomstår stiger satsen for bundskatten til 4,11 pct.

Grunden til, at forslaget i personskattelovens § 6, stk. 2, 12. pkt., medtager en regel om satsen for bundskatten for 2013 og 2014, er alene af teknisk karakter. Det fremgår af den gældende bestemmelse i personskattelovens § 6, stk. 2, at for indkomståret 2013 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 3,83. Der foreslås derfor en regel, der fastsætter procenten for indkomstårene 2013 og 2014 til 3,83. Efter gældende ret er den procent, der skal anvendes for indkomstårene 2013 og 2014, 3,83, og lovforslaget ændrer således ikke herpå.

Til nr. 3

Det foreslås, at procenten for det skrå skatteloft fremover, dvs. fra og med indkomståret 2015, fremgår af personskattelovens § 19, stk. 1, 2.-4. pkt., jf. lovforslagets § 8, nr. 4. For indkomståret 2014 er det skrå skatteloft 51,7 pct., hvilket lovforslaget ikke ændrer på.

Til nr. 4

Det foreslås i personskattelovens § 19, stk. 1, 2.-4. pkt., at forhøje det skrå skatteloft for personlig indkomst fra 51,7 pct. til 51,95 pct. for indkomstårene 2015-2017, til 51,97 pct. for indkomstårene 2018 og 2019 og til 51,98 pct. for indkomståret 2020 og efterfølgende indkomstår. Det skrå skatteloft forhøjes dermed med samme procentpoint som bundskatten.

Det betyder, at hvis indkomstskatteprocenterne til staten bestående af sundhedsbidrag, bundskat og topskat samt skatteprocenten til kommunen tilsammen overstiger de nævnte procentsatser i de respektive år for en person, reduceres topskatten af den personlige indkomst med en procent svarende til forskellen mellem summen af skatteprocenterne og de procentsatser, der er anført ovenfor, for det skrå skatteloft for de respektive år.

Til § 9

Til nr. 1

Det foreslås, at tobaksafgiftslovens § 7 ændres, således at de foreslåede forhøjede og indekserede afgifter af cigarer, cerutter og cigarillos fremgår år for år af stk. 1, nr. 1-6. Efter forslaget forhøjes og indekseres stykafgiften frem til 2020, mens værdiafgiften på 10 pct. bevares uændret. Ved kun at forhøje og indeksere stykafgiften forhindres den fortsatte udhuling af afgiftens reale værdi i takt med prisudviklingen. Da værdiafgiften beregnes i pct. af prisen udhules denne ikke af den generelle prisudvikling. Forhøjelsen af stykafgiften betyder, at de billigste produkter rammes relativt mest. Afgiften foreslås forhøjet den 1. januar 2015 fra 19,8 øre pr. stk. til 50 øre pr. styk. Ved indeksering med 1,8 pct. årligt stiger afgiften til at udgøre 54,7 øre pr. stk. i 2020.

Det foreslås samtidig, at der fastsættes en minimumsafgift. Udgør stykafgiften plus værdiafgiften og momsen mindre end 130 øre pr. stk. i 2015, vil der skulle beregnes en minimumsafgift, således at afgiften samt den beregnede moms af detailprisen fastsat efter lovens § 28 mindst skal udgøre i alt 130,0 øre pr. stk. Minimumsafgiften rammer primært de cigarillos, som typisk har en lav stykværdi og sælges i pakker med flere styk end cigarer og cerutter. Da der ikke er lovbestemte udsalgspriser på cigarer, cerutter og cigarillos, kan der være tilfælde, hvor den virksomhed, som sælger varerne til forbrugerne, ændrer den konkrete salgspris i forhold til den detailpris, som er anvendt i beregningen af mindsteafgiften. Afgiftsbetalingen vil ikke påvirkes heraf, men momsbetalingen afhænger af den konkrete salgspris og kan dermed variere fra den beregnede moms.

Minimumsafgiften vil ramme de billigste produkter, som er cigarillos, mens cigarer og cerutter som hovedregel har en så høj værdi, at 50 øre pr. stk. og værdiafgift på 10 pct. vil overstige minimumsafgiften. Indeksering af minimumsafgiften betyder, at den stiger til at udgøre 136,7 øre pr. stk. inklusiv moms i 2020.

Herudover foreslås det fastsat i stk. 2, at det er afgiftssatsen, der gælder på tidspunktet, hvor en cigar, cerut eller cigarillo overgår til forbrug, der skal anvendes. Reglerne om, hvornår cigarer, cerutter og cigarillos overgår til forbrug fremgår af tobaksafgiftslovens § 8.

Til nr. 2

På grund af forslaget om minimumsafgift, jf. bemærkningerne til nr. 1, foreslås det, at der indføres en mulighed for at pålægge bødestraf for forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af denne bestemmelse. Hvis stykafgiften og værdiafgiften samlet set er under minimumsafgiften, men virksomheden forsætligt eller groft uagtsomt undlader at anvende minimumsafgiften, vil virksomheden efter forslaget kunne straffes med bøde.

Til § 10

Til stk. 1

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk. 2 og 3.

Til stk. 2

Det foreslås i stk. 2, at lovens §§ 5 og 8 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Det skyldes hensynet til en hurtig ikrafttræden, da de foreslåede ændringer af bundskatten, det skrå skatteloft og den grønne check skal indarbejdes i den ordinære forskudsopgørelse for 2015 for borgerne, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 8. Administrative konsekvenser for borgerne.

Til stk. 3

Det foreslås i stk. 3, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af bestemmelserne i lovforslagets § 3, nr. 1-5, og nr. 15. Ministeren kan herunder fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Nogle af de foreslåede initiativer i Aftale om tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften m.v. og lempelser af PSO vedrørende lempelser for PSO skal notificeres og godkendes i henhold til EU´s statsstøtteregler. Disse ændringer hører under Klima-, Energi- og Bygningsministeriets ressort, og der forventes fremsat et lovforslag herom i denne samling. Ændringerne forventes at træde i kraft 1. januar 2015. Der pågår stadig drøftelser med EU-Kommissionen herom, og dette kan have konsekvenser for, hvornår ændringerne kan træde i kraft.

Dette kan naturligvis have en afledt effekt i forhold til den foreslåede forhøjelse i elafgiften i dette lovforslag, der har til formål at finansiere lempelsen af PSO for el, jf. lovforslagets § 3, nr. 1. Da henholdsvis PSO-lempelsen og forhøjelsen af elafgiften begge er delelementer i en samlet omfordeling af omkostningerne i PSO-systemet, er det forudsat, at de to ændringer træder i kraft samtidig.

I lovforslaget er ændringerne i elafgiftsloven således opdelt, således at der er taget højde for både den situation, hvor EU-Kommissionen godkendelse opnås inden den 1. januar 2015, og alle ændringer i elafgiften derfor kan træde i kraft samtidig. Samt den situation, hvor godkendelsen ikke foreligger, og alene nedsættelsen af elafgiften kan træde i kraft den 1. januar 2015.

Såfremt EU-Kommissionens godkendelse foreligger inden den 1. januar 2015, bemyndiges skatteministeren til at sætte lovforslagets § 3, nr. 2-5, og nr. 15, i kraft pr. 1. januar 2015. Det vil sige, at de samlede ændringer i elafgiften inklusiv finansieringen af PSO-lempelserne sættes i kraft samtidig. I den situation vil lovforslagets § 3, nr. 1, ikke blive sat i kraft, da bestemmelsen alene har til formål at fastsætte afgiftsniveauet i en mellemliggende periode.

Såfremt EU-Kommissionens godkendelse foreligger ikke inden den 1. januar 2015, bemyndiges skatteministeren til at sætte lovforslagets § 3, nr. 1, i kraft pr. 1. januar 2015. Ministeren bemyndiges til efterfølgende, når EU-Kommissionens godkendelser foreligger, at sætte lovforslagets § 3, nr. 2-5, og nr. 15, i kraft.

Til stk. 4

Det foreslås i stk. 4, at de foreslåede bestemmelser i § 1, stk. 1 og 2, og § 2, stk. 2, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, jf. lovforslagets § 5, de foreslåede bestemmelser i personskattelovens § 6, stk. 2, jf. lovforslagets § 8, nr. 1 og 2, den foreslåede ændring af personskattelovens § 19, stk. 1, jf. lovforslagets § 8, nr. 3, de foreslåede bestemmelser i personskattelovens § 19, stk. 1, 2.-4. pkt., jf. lovforslagets § 8, nr. 4, har virkning fra og med indkomståret 2015.

Til stk. 5

Det foreslås i stk. 5, at de foreslåede ændringer vedrørende energiafgifterne omfattet af lovforslagets § 2, § 3, nr. 6-14, § 4, nr. 1-11, § 6, nr. 2-3, 6-8, 10-11, 16, 18-26 eller § 7, nr. 1-5, 8-14, finder anvendelse på energiafgiftspligtige varer, der fra den 1. januar 2015 udleveres til forbrug fra registrerede virksomheder efter de relevante energiafgiftslove, forbruges af sådanne registrerede virksomheder, angives til fortoldning, modtages fra udlandet eller medtages til udlandet.

Til stk. 6

Det foreslås i stk. 6, at de foreslåede ændringer vedrørende energiafgifterne omfattet af lovforslagets § 3, nr.1, finder anvendelse på energiafgiftspligtige varer, der fra bestemmelsens ikrafttræden udleveres til forbrug fra registrerede virksomheder efter de relevante energiafgiftslove, forbruges af sådanne registrerede virksomheder, angives til fortoldning, modtages fra udlandet eller medtages til udlandet.

Lovforslagets § 3, nr. 1, omhandler de forslåede ændringer i elvarmeafgiften i den situation, hvor Kommissionens beslutning ikke foreligger før den 1. januar 2015. Hvis Kommissionens beslutning ikke foreligger før den 1. januar 2015, bemyndiges skatteministeren, jf. lovforslagets § 6, nr. 20, til at sætte lovforslagets § 3, nr. 1 i kraft pr. 1. januar 2015.

Der henvises til bemærkningerne til § 3, nr. 1.

Til stk. 7

Det foreslås i stk. 7, at de foreslåede ændringer vedrørende energiafgifterne omfattet af lovforslagets § 3, nr. 2-5 og 14, finder anvendelse på energiafgiftspligtige varer, der fra bestemmelsens ikrafttræden udleveres til forbrug fra registrerede virksomheder efter de relevante energiafgiftslove, forbruges af sådanne registrerede virksomheder, angives til fortoldning, modtages fra udlandet eller medtages til udlandet.

Lovforslagets § 3, nr. 2-5 og 15, omhandler de forslåede ændringer i elafgiften i den situation, hvor Kommissionens beslutning foreligger før den 1. januar 2015. Der henvises til bemærkningerne til § 3, nr. 2-5 og 14. Hvis Kommissionens beslutning foreligger før den 1. januar 2015, bemyndiges skatteministeren, jf. lovforslagets § 6, nr. 20, til at sætte lovforslagets § 3, nr. 2-5 og 15, i kraft pr. 1. januar 2015.

Til stk. 8

Der foreslås i stk. 8 en overgangsbestemmelse for løbende leverancer omfattet af lovforslagets § 2, § 3, nr. 6-14, § 4, nr. 1-11, § 6, nr. 2-3, 6-8, 10-11, 16, 18-26 eller § 7, nr. 1-5, 8-14, dvs. energiafgifterne, hvor afregningsperioden påbegyndes inden den 1. januar 2015 og afsluttes efter dette tidspunkt. Bestemmelsen betyder, at for løbende leverancer for hvilke afregningsperioden påbegyndes før lovens ikrafttræden og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes afgiften af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttræden til afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode.

Til stk. 9

Der foreslås i stk. 9 en overgangsbestemmelse for løbende leverancer omfattet af lovforslagets § 3, nr. 1. Bestemmelsen betyder, at for løbende leverancer for hvilke afregningsperioden påbegyndes før bestemmelsens ikrafttræden og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes afgiften af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra bestemmelsens ikrafttræden til afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode.

Lovforslagets § 3, nr. 1, omhandler de forslåede ændringer i elvarmeafgiften i den situation, hvor Kommissionens beslutning ikke foreligger før den 1. januar 2015. Der henvises til bemærkningerne til § 3, nr. 1.

Til stk. 10

Der foreslås i stk. 10 en overgangsbestemmelse for løbende leverancer omfattet af lovforslagets § 3, nr. 2-5 og 15. Bestemmelsen betyder, at for løbende leverancer for hvilke afregningsperioden påbegyndes før bestemmelsens ikrafttræden og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes afgiften af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra bestemmelsens ikrafttræden til afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode.

Lovforslagets § 3, nr. 2-5 og 15, omhandler de forslåede ændringer i elafgiften i den situation, hvor Kommissionens beslutning foreligger før den 1. januar 2015. Der henvises til bemærkningerne til § 3, nr. 2-5 og 15.

Til stk.11-14

Ifølge lovforslaget træder afgiftsforhøjelserne på cigarer, cerutter og cigarillos i kraft den 1. januar 2015. Ikrafttrædelsesbestemmelsen er udformet således, at de foreslåede forhøjelser gælder for de varer, som overgår til forbrug fra og med den 1. januar 2015. Den nævnte bestemmelse afskærer dermed ikke producenter og importører fra at opbygge unaturlige mængder af afgiftsberigtigede varer hos grossister eller i detailhandlen i perioden til og med den 31. december 2014. Disse varer ville herefter frit kunne sælges til forbrugerne til den gamle pris efter den 1. januar 2015, og hermed udsætte effekten af lovforslaget.

Det foreslås derfor i stk. 11, at der indsættes en værnsregel med virkning fra lovforslagets fremsættelsesdato, som sikrer, at der ikke sker væsentlige lageropbygninger til de hidtidige afgiftssatser hos grossister og detailhandlere i perioden fra lovforslagets fremsættelse til og med den 31. december 2014. Bestemmelsen udformes således, at der lægges et loft over, hvor mange styk cigarer, cerutter og cigarillos, en virksomhed må lade overgå til forbrug og dermed afgiftsberigtige til de før 1. januar 2015 gældende afgiftssatser. Den mængde, som overstiger loftet, vil blive betragtet som værende overgået til forbrug den 1. januar 2015, og afgiften vil derfor blive efterreguleret efter de foreslåede afgiftssatser.

Der er i beregningen af loftet taget udgangspunkt i, hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos den enkelte virksomhed samlet set normalt lader overgå til forbrug i en periode på 85 dage (svarende til perioden fra og med datoen for forslagets fremsættelse til og med den 31. december 2014), og hertil er der lagt 20 pct. Således sikres det i videst muligt omfang, at værnsreglen ikke medfører, at der i perioden til og med den 31. december 2014 ikke er mulighed for at imødekomme den reelle forbrugerefterspørgsel på tobaksvarerne.

I stk. 12 fastsættes det nærmere, hvordan beregningen skal foretages af, hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos en virksomhed normalt lader overgå til forbrug på 85 dage. Det foreslås således, at det gennemsnitlige antal varer, der er overgået til forbrug pr. dag i perioden fra og med den 1. januar 2014 til og med den 30. juni 2014 lægges til grund. Det gennemsnitlige antal pr. dag ganges herefter med 85. Hertil lægges de 20 pct., som fremgår af stk. 11.

I stk. 13 tages der højde for den situation, hvor en virksomhed ikke i 2013, men først den 1. januar 2014 og derefter er begyndt at lade cigarer, cerutter eller cigarillos overgår til forbrug. For disse virksomheder foreslås det, at perioden fra og med den 1. juli 2014 til og med den 30. september 2014 lægges til grund for den videre beregning i stk. 11.

I stk. 14 foreslås, at hvis virksomheden ikke tidligere end den 31. august 2014 er begyndt at lade de omhandlede varer overgå til forbrug, finder reglen i stk. 11 ikke anvendelse, og virksomheden vil derfor ikke være begrænset i, hvor mange varer den lader overgå til forbrug før den 1. januar 2015.

Det følger af stk. 15, at såfremt en virksomhed er koncernforbundet med en anden virksomhed, vil de i relation til stk. 11-14 blive betragtet som én virksomhed.

Bilag 5

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov