Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 11. december 2014

1. Ændringsforslag

Justitsministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 30. oktober 2014 og var til 1. behandling den 13. november 2014. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Indfødsretsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og justitsministeren sendte den 8. oktober 2014 dette udkast til udvalget, jf. IFU alm. del - bilag 4. Den 30. oktober 2014 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Sydslesvigsk Forening.

Deputationer

Endvidere har Sydslesvigsk Forening mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 5 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at lovforslaget medfører, at danskere, der bosætter sig i andre lande, vil kunne bevare deres danske statsborgerskab, samtidig med at de får et nyt statsborgerskab i deres nye hjemland. Lovforslaget betyder også, at herboende udlændinge vil kunne beholde deres oprindelige statsborgerskab, selv om de får et dansk statsborgerskab, og at forhenværende danske statsborgere vil kunne få deres danske statsborgerskab tilbage, hvis de vel at mærke ikke har begået alvorlig kriminalitet i mellemtiden.

Globaliseringen har medført, at flere og flere rejser ud, og mange kommer hjem igen. Det er blevet nemt og billigt at rejse mellem forskellige verdensdele. Mennesker rejser ud for at arbejde og ender med at bosætte sig permanent i det nye land. Mennesker forelsker sig på tværs af landegrænser og får børn sammen. Disse børn bliver i dag sat i det dilemma, om de skal vælge deres mors eller deres fars statsborgerskab. Venstre mener ikke, at mennesker skal tvinges til at foretage et valg, som ikke er nødvendigt. De praktiske problemer, der tidligere har været vedrørende dobbelt statsborgerskab, er der fundet løsninger på, og derfor ser Venstre ikke længere noget behov for at tvinge mennesker til at opgive deres oprindelige statsborgerskab, fordi de gerne vil være statsborgere i et nyt land. Danmarks regler skal moderniseres i takt med udviklingen, og derfor giver det god mening at tillade dobbelt statsborgerskab, så vi ikke tvinger folk til at vælge tilhørsforhold, når der ikke er grund til det. Med lovforslaget imødekommer vi et stort ønske hos mange danskere i udlandet, der nu får mulighed for at blive statsborgere og nyde de fulde rettigheder i deres nye hjemland uden at skulle tvinges til at opgive tilknytningen til deres gamle hjemland. Samtidig giver dobbelt statsborgerskab øgede muligheder for at tage statsborgerskabet fra danske statsborgere, der eksempelvis begår terrorisme i Danmark, og udvise dem fra Danmark. Af disse grunde stemmer Venstre for lovforslaget

Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at EL støtter indførelsen af generel adgang til dobbelt statsborgerskab, idet det indebærer et stort fremskridt for mange indvandrere i Danmark, at de får mulighed for at slå rod i Danmark, samtidig med at de kan bevare båndene til deres eller deres forældres gamle land. Enhedslisten finder, at det eksisterende gebyr på naturalisation er rigelig højt, og er principielt modstander af en forhøjelse af gebyret, men vælger ud fra en samlet vurdering at støtte lovforslaget.

Et mindretal i udvalget (DF og KF) indstiller lovforslaget til forkastelse. Mindretallet kan stemme for det stillede ændringsforslag.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at DF ikke kan stemme for loven om dobbelt statsborgerskab. For det første er DF ikke overbevist om, at der ikke kan opstå forviklinger, hvis der skal ydes konsulærbistand til en person med dobbelt statsborgerskab. Hvis eksempelvis en person med irakisk statsborgerskab får dansk statsborgerskab og personen rejser til Irak og kommer i problemer (fængsling eller andet) i forhold den irakiske stat, hvem skal så yde konsulær bistand, Danmark eller Irak? Justitsministeriet svarer, at det skal Irak ifølge Haagkonventionen, men spørgsmålet er, hvad der kommer til at ske i praksis. Der vil være partier i Folketinget, der kræver, at den danske stat går ind i sagen. Den mere principielle modstand fra DF's side er som følger: Forståelsen af nationalstaten og statsborgerskabet hænger sammen, da statsborgerskabet udtrykker loyalitet og patriotisme i forhold til netop det ene land. DF bestrider ikke, at man kan elske to lande, men det afgørende er nu alligevel, at man igennem statsborgerskabet knytter en ubetinget loyalitet til Danmark. Hertil kommer, at man igennem statsborgerskabet ikke kun får rettigheder, men også pligter i forhold til landet. Igennem statsborgerskabet udtrykker man, at man vil værne om det ene land, kæmpe for det og vie sit liv til det, og denne forpligtelse mod landet på den ene eller den anden måde står på dagligt. Dansk Folkeparti kan ikke stemme for forslaget.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:

»01. § 13, stk. 6, ophæves.«

[Konsekvensrettelse]

Bemærkninger

Til nr. 1

Bestemmelsen i indfødsretslovens § 13, stk. 6, blev indført med lov nr. 252 af 27. maj 1950 om dansk indfødsret og indeholder en overgangsregel om fortabelse af dansk indfødsret ved erhvervelse af fremmed statsborgerskab.

Bestemmelsen foreslås i lighed med de øvrige bestemmelser om fortabelse af dansk indfødsret ved erhvervelse af fremmed statsborgerskab ophævet.

René Skau Björnsson (S) Jens Joel (S) Karen J. Klint (S) Jeppe Bruus (S) Trine Bramsen (S) Marlene Borst Hansen (RV) nfmd. Lotte Rod (RV) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Preben Bang Henriksen (V) Michael Aastrup Jensen (V) Jan E. Jørgensen (V) Karsten Nonbo (V) Christian Langballe (DF) fmd. Marie Krarup (DF) Leif Mikkelsen (LA) Tom Behnke (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.