Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 16. december 2014
Forslag
til
Lov om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik
(Joblog, sanktion ved udeblivelse fra tilbud
samt 6 ugers jobrettet uddannelse for modtagere af
ledighedsydelse)
§ 1
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
jf. lovbekendtgørelse nr. 990 af 12. september 2014, som
ændret ved § 2 i lov nr. 720 af 25. juni 2014, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 10 a, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter »rehabiliteringsplaner«:
»m.v., tilmelding til 6 ugers jobrettet uddannelse efter
§ 73 b«.
2. I
§ 11, stk. 4, indsættes som
3. pkt.:
»Personer, der er omfattet af §
2, nr. 7, og som er ledige, skal løbende dokumentere deres
jobsøgningsaktiviteter i en joblog på »Min
side« på Jobnet, jf. dog § 75, stk. 5, i lov om
aktiv socialpolitik.«
3.
Overskriften før § 73 a affattes således:
»Kontaktforløb, jobrettet uddannelse, andre
aktører, cv m.v.«
4. § 73
b affattes således:
Ȥ 73
b. Personer, der er visiteret til fleksjob, kan inden for de
første 9 måneders sammenlagte ledighed i op til 6 uger
deltage i et jobrettet kursus eller et jobrettet
uddannelsesforløb, der fremgår af en positivliste, jf.
§ 26 a, stk. 8. Retten gælder for
1) personer, der
ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og
varighed overstiger en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse,
der kan sidestilles med en erhvervsuddannelse, og
2) personer, der
ikke har en videregående uddannelse, der med hensyn til
niveau og varighed overstiger en uddannelse på
erhvervsakademiniveau, og som samtidig har en erhvervsuddannelse
eller anden uddannelse, der kan sidestilles med en
erhvervsuddannelse.
Stk. 2. Kursusprisen for
videregående uddannelser efter positivlisten må ikke
overstige et prisloft på 151.234,50 kr. eksklusive moms pr.
årselev svarende til 3.780,86 kr. pr. fuldtidsuge
(2015-niveau). Prisloftet reguleres en gang årligt den 1.
januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent.
Stk. 3. Under
uddannelsen modtager personen den ydelse, som den
pågældende er berettiget til i henhold til lov om aktiv
socialpolitik.
Stk. 4. Når en
person har været i fleksjob i sammenlagt 9 måneder
inden for de seneste 18 måneder, har personen igen ret til
jobrettet uddannelse efter stk. 1.
Stk. 5. Ordningen
administreres efter reglerne i lov om betaling for visse
uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats m.m.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om
støtte til dækning af deltagerbetaling, til betaling
af kost og logi og til befordringsgodtgørelse under
deltagelse i uddannelse.
Stk. 7. Under
uddannelsen skal den ledige stå til rådighed for
fleksjob.«
5. I
§ 118 a, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, ændres »selvvalgt«
til: »jobrettet«.
§ 2
I lov om aktiv socialpolitik, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1193 af 13. november 2014, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 74 f, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »ledighedsydelse.« til:
»ledighedsydelse, jf. § 74 a, stk. 2.«, og 3. pkt. ophæves.
2. I
§ 75, stk. 1, nr. 1,
indsættes efter »jobsøgende,«:
»herunder registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en
joblog på Jobnet, jf. dog stk. 5,«.
3. I
§ 75 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5.
Jobcenteret kan fritage en person for at registrere alle
jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. stk.
1, nr. 1, hvis det vurderes, at det enten ikke er muligt eller er
meget vanskeligt for personen på grund af den
pågældendes nedsatte fysiske eller psykiske
funktionsevne m.v. Jobcenteret og personen skal aftale, hvordan den
pågældende i stedet skal dokumentere sine
jobsøgningsaktiviteter.«
4. I
§ 76, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »§ 75, stk. 1, nr. 1«:
», og stk. 5«.
5. I
§ 77 a indsættes efter stk.
1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Hvis en
modtager af ledighedsydelse uden rimelig grund, jf. § 13, stk.
7 og 8, udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, som kan forbedre
mulighederne for at få arbejde, skal kommunen foretage
fradrag i ledighedsydelsen for det antal dage, hvor personen er
udeblevet helt eller delvis.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
6. I
§ 77 a, stk. 4, som bliver stk. 5,
ændres »1-3« til: »1-4«, og som 2. og 3. pkt.
indsættes:
»Opgørelse af omfanget af
udeblivelse fra tilbud efter stk. 2 kan ske som en samlet
opgørelse for 1 måned. Partshøring foretages i
forbindelse med den samlede månedlige
opgørelse.«
§ 3
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 2, nr. 5
og 6, træder i kraft den 1. juli 2015.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af § 1, nr. 2, og § 2, nr. 2-4.
§ 4
Stk. 1. § 1, nr. 4
finder anvendelse for alle uddannelsesforløb, hvor der er
truffet afgørelse om ret til et uddannelsesforløb fra
og med den 12. november 2014, hvis uddannelsesforløbet skal
påbegyndes den 1. januar 2015 eller senere. Påbegyndes
uddannelsesforløbet før den 1. januar 2015, finder de
hidtil gældende regler anvendelse. For
uddannelsesforløb, hvor der er truffet afgørelse om
ret til et uddannelsesforløb før den 12. november
2014, finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 2. § 2, nr. 5
og 6, finder anvendelse på tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, som påbegyndes den 1. juli 2015
eller senere.
§ 5
En person, som inden den 1. januar 2015 havde ret
til 6 ugers selvvalgt uddannelse efter de hidtidige regler, kan
benytte sig af retten til 6 ugers jobrettet uddannelse efter §
73 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 4, hvis betingelserne herfor i
øvrigt er opfyldt. Perioder med deltagelse i selvvalgt
uddannelse og perioder med deltagelse i jobrettet uddannelse kan
tilsammen højst udgøre i alt 6 uger. Det er
tilstrækkeligt, at uddannelsesforløbet kan afsluttes
inden for den periode, som uddannelsesforløbet skulle
være afsluttet inden for efter de hidtidige regler.