Tillægsbetænkning afgivet af
Beskæftigelsesudvalget den 17. december 2014
1. Ændringsforslag
Beskæftigelsesministeren har under
den fornyede udvalgsbehandling stillet 3 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 18. november
2014 og var til 1. behandling den 18. november 2014. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Beskæftigelsesudvalget. Udvalget afgav betænkning den
10. december 2014. Lovforslaget var til 2. behandling den 16.
december 2014, hvor lovforslaget blev delt i 2 lovforslag: nr. L 58
A og nr. L 58 B. Begge lovforslag blev henvist til fornyet
behandling i Beskæftigelsesudvalget.
Dispensation fra Folketingets
forretningsorden, § 8 a, stk. 2,
Udvalget indstiller, at der dispenseres fra
bestemmelsen i Folketingets forretningsorden, § 8, stk. 2, om,
at der skal gå 2 dage fra offentliggørelsen af
tillægsbetænkningen, til lovforslaget kommer til 3.
behandling.
Møder
Udvalget har, efter lovforslaget blev
henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1
møde.
Spørgsmål
To af udvalgets spørgsmål
på alm. del og ministerens svar herpå er optrykt som
bilag 2 til tillægsbetænkningen.
3. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (udvalget med undtagelse af DF og EL) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de
stillede ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (DF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse. Mindretallet vil stemme for de
stillede ændringsforslag.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af udvalget:
1) I
indledningen indsættes efter
»den 25. juni 2014,«: »og som ændres ved
det af Folketinget den 18. december 2014 vedtagne forslag til lov
om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre
love (Reform af beskæftigelsesindsatsen, et fælles og
intensiveret kontaktforløb, uddannelsesløft, styrket
rådighed og målretning af virksomhedsrettede tilbud
m.v.)«.
[Konsekvensændring som
følge af vedtagelsen af L 58 A]
2) Nr. 1
affattes således:
»1. I §
10 a, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »efter
kapitel 8 a«: »og § 73 b«.«
[Konsekvensændring som
følge af vedtagelsen af L 58 A]
3) Nr. 2
affattes således:
»2. I §
11, stk. 4, indsættes som 4.
pkt.:
»Personer, der er omfattet af §
2, nr. 7, og som er ledige, skal løbende dokumentere deres
jobsøgningsaktiviteter i en joblog på »Min
side« på Jobnet, jf. dog § 75, stk. 5, i lov om
aktiv socialpolitik.««
[Konsekvensændring som
følge af vedtagelsen af L 58 A]
Bemærkninger
Til nr. 1-3
Der er tale om konsekvensændringer
som følge af Folketingets vedtagelse den 18. december 2014
af forslag til lov om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. og forskellige andre love (Reform af
beskæftigelsesindsatsen, et fælles og intensiveret
kontaktforløb, uddannelsesløft, styrket
rådighed og målretning af virksomhedsrettede tilbud
m.v.) - L 58 A, således at forslagene til ændringerne i
§ 10 a, stk. 1, 2. pkt., og § 11, stk. 4, bliver indsat
korrekt i de omfattede paragraffer.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet
for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
Ane Halsboe-Jørgensen (S)
Bjarne Laustsen (S) Jens Joel (S) Jan Johansen (S) Jacob Lund (S)
Lennart Damsbo-Andersen (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fmd. Nadeem Farooq (RV) Andreas
Steenberg (RV) Eigil Andersen (SF) Özlem Sara Cekic (SF) Trine
Mach (SF) Finn Sørensen (EL) Christian Juhl (EL)
Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Hans Andersen (V) Louise Schack
Elholm (V) Claus Hjort Frederiksen (V) Jakob Engel-Schmidt (V)
Peter Juel Jensen (V) Peter Christensen (V) Jens Ejner Christensen
(V) Fatma Øktem (V) Bent Bøgsted (DF) nfmd. Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
René Christensen (DF) Pia Adelsteen (DF) Joachim B. Olsen
(LA) Charlotte Dyremose (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 47 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 17 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 12 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende
L 58 B
Bilagsnr. | Titel |
---|
13 | Ændringsforslag, fra
beskæftigelsesministeren | 14 | Udkast til
tillægsbetænkning |
|
Bilag 2
To af udvalgets spørgsmål
til beskæftigelsesministeren på alm. del, og dennes
svar herpå
Spørgsmålene og beskæftigelsesministerens
svar herpå er optrykt efter ønske fra DF.
Spørgsmål nr. 62:
»Kan ministeren bekræfte, at
ydelsen under jobafklaringsforløb ikke er eksportabel?
«
Endeligt svar:
Ja, jeg kan bekræfte, at det er ministeriets vurdering, at
ydelsen under jobafklaring ikke er eksportabel.
Der vil, som betingelse for at modtage
ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb,
blive stillet krav om bopæl/sædvanligt ophold i
Danmark. Det vurderes at være sagligt og proportionalt, da
det ellers vil være vanskeligt eller helt umuligt praktisk at
gennemføre den individuelt tilpassede, helhedsorienterede og
tværfaglige indsats, som et jobafklaringsforløb
omfatter.
I relation til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale
sikringsordninger kan der drages en parallel til reglerne om
revalidering. Revalideringsforløbet og den tilknyttede
ydelse opfattes i relation til forordningen samlet set som en
naturalydelse, der ikke kan eksporteres.
På denne baggrund er det vurderingen, at
ressourceforløbsydelsen under jobafklaring - ligesom ydelsen
udbetalt under revalidering - må anses for en
ikke-eksportabel naturalydelse. Tilsvarende er ligeledes
vurderingen for så vidt angår for
ressourceforløbsydelse i forbindelse med et
ressourceforløb.
På baggrund af EU-retten og Ankestyrelsens praksis har
ministeriet dog vurderet, at en person, som bor i et andet
EU/EØS-land, under visse omstændigheder kan være
berettiget til et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse, hvis følgende betingelser er
opfyldt:
- Den sygemeldte
fortsat er i et ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver i
Danmark på det tidspunkt, hvor sygedagpengeretten
udløber.
- Aktiviteterne i
jobafklaringsforløbet skal foregå i Danmark.
- Den sygemeldte
skal deltage aktivt i jobafklaringsforløbet i Danmark.
Når ansættelsesforholdet i Danmark ophører,
vil borgeren ikke længere være berettiget til
ressourceforløbsydelse, men vil være omfattet af de
ordninger, der gælder ved sygdom i det land borgeren har
bopæl i.
Det skal understreges, at ovenstående ikke ændrer
på ministeriets vurdering af, at ydelsen under et
jobafklaringsforløb ikke er eksportabel. Kravet om
bopæl/sædvanligt ophold i Danmark vil således
fortsat gælde.
Det skal i den sammenhæng bemærkes, at noget
tilsvarende også gælder for revalideringsydelsen, der
som nævnt heller ikke vurderes at være eksportabel. Her
er der således også krav om
bopæl/sædvanligt ophold i Danmark, undtagen i visse
nærmere angivne tilfælde.
I en principafgørelse fra Ankestyrelsens havde en
ansøger med bopæl i Sverige, således ret til
revalidering i henhold til de danske regler, hvis hun opfyldte de
almindelige betingelser herfor. Ankestyrelsen fandt endvidere, at
revalideringen skulle foregå i Danmark. Begrundelsen for
afgørelsen var, at ansøger som lønmodtager var
omfattet af EU-forordning 1612/68 (nu 492/2011) om arbejdskraftens
frie bevægelighed inden for Fællesskabet.
Det er således, Ankestyrelsen og ligeledes EF-domstolen,
der fastlægger praksis på området.
Spørgsmål nr. 63:
»Hvilken betydning har det, at ydelsen
under jobafklaringsforløb betegnes som
ressourceforløbsydelse og ikke jobafklaringsydelse?
«
Endeligt svar:
Det har ingen betydning, om ydelsen benævnes
jobafklaringsydelse eller ressourceforløbsydelse.
Som led i sygedagpengereformen blev det indført, at en
person, der ikke (længere) kan få forlænget
udbetalingen af sygedagpenge, men som fortsat er uarbejdsdygtig,
har ret til at overgå til jobafklaringsforløb med
tilhørende ydelse.
I lovgivningen, som blev vedtaget i Folketinget den 11. juni
2014, er der derfor indført et særligt kapitel, hvor
ydelsen benævnes ressourceforløbsydelse til personer i
jobafklaringsforløb. Ydelsen under
jobafklaringsforløb svarer, ligesom
ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, stort
set til reglerne for kontanthjælp, dog således, at der
ikke foretages fradrag for egen formue samt en
ægtefælle/samlevers indtægter og formue.
Ydelsen under jobafklaringsforløb og
ressourceforløb er således stort set den samme, men
indholdet i et jobafklaringsforløb adskiller sig fra
indholdet i et ressourceforløb.
Det fremgår således af forliget om en reform af
sygedagpengereformen, at jobafklaringsforløbet tager
udgangspunkt i det ressourceforløb, der er etableret som
følge af reformen af førtidspension- og fleksjob,
herunder rehabiliteringsteam, samtalekadence og ydelse. Men
målgruppen for et jobafklaringsforløb vil typisk
være borgere med kortere forløb på offentlig
forsørgelse end den gruppe, som i dag er tiltænkt
ressourceforløb (efter reformen for førtidspension og
fleksjob), og derfor forventes også kortere forløb med
tidligere og løbende afgang.
Der henvises desuden til svaret på spørgsmål
62, hvoraf det fremgår, at det er vurderingen, at
ressourceforløbsydelse under såvel et
jobafklaringsforløb som et ressourceforløb ikke er
eksportabel.