Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 16. december 2014
Forslag
til
Lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.
Afsnit I
Lovens formål
Kapitel 1
Formål
§ 1. Loven fastlægger ansvaret for
organiseringen og styringen af beskæftigelsesindsatsen efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv
socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v. og integrationsloven.
Stk. 2.
Loven fastlægger endvidere rammerne for den statslige
it-understøttelse af beskæftigelsesindsatsen og for
registrering, indberetning og videregivelse af oplysninger om
beskæftigelsesindsatsen m.v.
Afsnit II
Ansvarlige for
beskæftigelsesindsatsen
Kapitel 2
Kommunerne
Ansvaret for
indsatsen
§ 2. Kommunalbestyrelsen har ansvaret
for beskæftigelsesindsatsen, jf. dog § 22.
Stk. 2.
Kommunen kan samarbejde med andre kommuner om en tværkommunal
beskæftigelsesindsats og skal drøfte
tværkommunalt samarbejde om beskæftigelsesindsatsen i
kommunekontaktrådene under KL.
§ 3. Kommunalbestyrelsen varetager
beskæftigelsesindsatsen i jobcentre, jf. §§ 5-8, og
i rehabiliteringsteam, jf. §§ 9-12, og har ansvaret for
og beslutter, hvordan beskæftigelsesindsatsen skal
tilrettelægges.
Stk. 2.
Beskæftigelsesindsatsen omfatter
1) kommunens opgaver efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats,
2) beskæftigelsesrettede opgaver
over for borgere og virksomheder efter lov om aktiv socialpolitik,
lov om sygedagpenge, lov om kompensation til handicappede i erhverv
m.v. og integrationsloven og
3) opgaverne efter stk. 3 og efter
regler fastsat i medfør af stk. 4.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen udvikler og styrker indsatsen for at inddrage
virksomhederne i indsatsen efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om, hvilke beskæftigelsesrettede opgaver i lov om
aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge og integrationsloven der
er omfattet af den kommunale beskæftigelsesindsats.
Beskæftigelsesplan og
resultatrevision
§ 4. Kommunalbestyrelsen vedtager hvert
år senest den 31. december med udgangspunkt i de vejledende
beskæftigelsespolitiske mål, der er udmeldt af
beskæftigelsesministeren, jf. § 19, en
beskæftigelsesplan for det kommende års
beskæftigelsesindsats.
Stk. 2. I
grundlaget for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen
indgår en resultatrevision, som viser resultater og effekter
af beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret i det
forudgående år.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen sender umiddelbart efter vedtagelsen
beskæftigelsesplanen til det regionale
arbejdsmarkedsråd til orientering.
Jobcentre
§ 5. Kommunalbestyrelsen skal
sørge for, at et jobcenter som en særskilt del af
kommunens forvaltning udfører den kommunale
beskæftigelsesindsats, jf. §§ 6 og 7.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at jobcenteret også
varetager andre opgaver.
§ 6. Jobcenteret varetager
beskæftigelsesindsatsen over for borgerne, jf. dog stk. 2-5
og §§ 9-12. I indsatsen skal der være fokus
på beskæftigelse, selvforsørgelse og
rådighed.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at indsatsen over for unge under
30 år uden uddannelse, uanset hvilken ydelse de modtager, kan
varetages af en særskilt enhed. Kommunalbestyrelsen kan
samtidig beslutte at etablere den særskilte enhed som en
tværgående ungeforvaltning.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, om opfølgningen over for
sygedagpengemodtagere i sager, hvor der er en dato for forventet
raskmelding, som ligger inden for 8 uger fra første
fraværsdag, skal varetages af jobcenteret eller
ydelsescenteret.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen som
gennemgående og koordinerende sagsbehandler for borgere i
ressourceforløb og i jobafklaringsforløb, jf.
§§ 68 c og 68 g i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, og for sygemeldte borgere, jf. §
13 d i lov om sygedagpenge, kan overdrages til en anden enhed i
kommunen end jobcenteret. Den gennemgående og koordinerende
sagsbehandler fra en anden enhed end jobcenteret kan ikke
træffe afgørelser efter
beskæftigelseslovgivningen.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen som koordinerende
sagsbehandler, jf. § 18 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, for personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 3 og 13, i samme lov, kan overdrages til en anden
enhed i kommunen end jobcenteret. Den koordinerende sagsbehandler
fra en anden enhed end jobcenteret kan dog ikke træffe
afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen.
§ 7. Jobcenteret varetager
beskæftigelsesindsatsen over for virksomhederne. I indsatsen
skal der være fokus på virksomhedsservice, herunder
rekruttering af ledige, uddannelse og opkvalificering af nyansatte,
der kommer fra ledighed, og fastholdelse af sygemeldte
medarbejdere.
Stk. 2.
Jobcenteret varetager virksomhedskontakten, som sker i samarbejde
mellem kommuner på tværs af kommunegrænser.
§ 8. Beskæftigelsesministeren
fastsætter efter forhandling med KL regler om anvendelse af
fælles logo, grafisk design m.v. i kommunikationen med
borgere, virksomheder og andre samarbejdsparter.
Stk. 2.
Kommunen skal udarbejde en hjemmeside for jobcenteret og skal i den
forbindelse bruge de retningslinjer for design og logo, som er
fælles for alle jobcentre.
Rehabiliteringsteam m.v.
Opgaver,
formål og sammensætning af
rehabiliteringsteam
§ 9. Kommunalbestyrelsen skal oprette et
rehabiliteringsteam. Rehabiliteringsteamet er et dialog- og
koordineringsforum, som afgiver en indstilling i alle sager, inden
der træffes beslutning om og tilkendes
ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt
erhvervsdrivende og førtidspension. Indstillingen skal
indeholde rehabiliteringsteamets vurderinger i forhold til
borgerens muligheder for at opnå beskæftigelse eller
uddanne sig. Herudover afgiver rehabiliteringsteamet indstilling i
sager om jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dog stk. 2, og i
sygedagpengesager, hvor personen er visiteret til kategori 3 efter
§ 12 i lov om sygedagpenge.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse for sager om
jobafklaringsforløb, når borgeren har fået en
tværfaglig og helhedsorienteret indsats efter § 13 d i
lov om sygedagpenge og borgeren overgår fra sygedagpenge til
jobafklaringsforløb ved ophør af sygedagpengene efter
§ 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge.
Stk. 3.
Formålet med rehabiliteringsteamet er med udgangspunkt i den
enkelte borgers samlede situation at sikre en tværfaglig
koordinering og en helhedsorienteret indsats på tværs
af forvaltninger og myndigheder og med fokus på
beskæftigelse og uddannelse, så den enkelte borger
så vidt muligt får tilknytning til arbejdsmarkedet.
§ 10. Rehabiliteringsteamet skal have
en tværfaglig sammensætning med repræsentanter
fra relevante forvaltningsområder, herunder
1)
beskæftigelsesområdet,
2) sundhedsområdet,
3) socialområdet,
4) regionen ved en sundhedskoordinator,
jf. § 14, og
5) undervisningsområdet i sager
vedrørende borgere under 30 år uden
erhvervskompetencegivende uddannelse og i øvrige sager efter
behov.
Stk. 2.
Borgeren og borgerens sagsbehandler deltager i
rehabiliteringsteamets møder, når borgerens sag
behandles. Sagen kan dog behandles uden borgerens deltagelse, hvis
det er åbenbart formålsløst at udvikle borgerens
arbejdsevne.
§ 11. Rehabiliteringsteamet skal
drøfte og afgive indstilling om,
1) hvorvidt borgeren skal gives
jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob,
tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, anden
beskæftigelsesrettet indsats eller førtidspension, jf.
dog stk. 3,
2) hvilke
beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige
indsatser der er nødvendige, for at den enkelte borger
opnår tilknytning til arbejdsmarkedet, og hvordan disse
indsatser koordineres, og
3) hvordan opfølgning på
ressourceforløbet eller jobafklaringsforløbet
tilrettelægges, så borgeren støttes i at
fastholde uddannelses- og beskæftigelsesmålet, herunder
hvorvidt og i hvilket omfang der er brug for mentorstøtte
for at sikre, at indsatsen realiseres.
Stk. 2.
Kommunen træffer afgørelse i sagen på baggrund
af rehabiliteringsteamets indstilling. Hvis indstillingen ikke
følges, skal sagen forelægges for
rehabiliteringsteamet på ny, inden der træffes
afgørelse. Når rehabiliteringsteamet har revurderet
sagen, træffer kommunen afgørelse.
Stk. 3.
Stk. 1, nr. 1, finder ikke anvendelse i sager, hvor en borger
får ret til at overgå til et
jobafklaringsforløb, jf. § 68 d i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, eller i sygedagpengesager, jf. §
9, stk. 1, 4. pkt.
§ 12. Beskæftigelsesministeren
kan efter forhandling med ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold fastsætte nærmere regler
om indhold af og procedurer for rehabiliteringsteamets indstilling
i sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til
selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om indhold og procedurer for rehabiliteringsteamets
indstilling i sager om jobafklaringsforløb og i sager om
sygedagpenge visiteret til kategori 3, jf. § 12 i lov om
sygedagpenge.
Samarbejde
mellem kommunen og regionen om sundhedsfaglig rådgivning og
vurdering
§ 13. Kommunen og den region, hvor
kommunen er beliggende, skal indgå en samarbejdsaftale om
sundhedsfaglig rådgivning og vurdering, som varetages af en
klinisk funktion i regionen, jf. dog stk. 2. I aftalen
fastlægges de lokale rammer for, hvordan den kliniske
funkti?on skal yde rådgivning og afgive vurdering til
afklaring af sager på beskæftigelsesområdet, og
hvordan kommunens rehabiliteringsteam får adgang til
rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion i regionen,
herunder til en sundhedskoordinator.
Stk. 2.
Hvis en kommune ikke er tilfreds med regionens ydelser, jf. stk. 1,
kan kommunen vælge at opsige samarbejdsaftalen og indgå
en ny samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivning og
vurdering med en anden region.
§ 14. Sundhedskoordinatoren skal
deltage i rehabiliteringsteamet, jf. § 10, stk. 1, nr. 4, og
skal efter behov yde bistand i kommunens forberedelse af sager til
forelæggelse for teamet samt i teamet bidrage til vurdering
af den konkrete sag. Sundhedskoordinatorens vurdering indgår
som en del af teamets indstilling i den enkelte sag.
§ 15. Kommunen kan i sagsbehandlingen i
sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet, og i sager om
jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob og
tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og i
sygedagpengesager visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om
sygedagpenge alene
1) benytte sundhedsfaglig
rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion og den
praktiserende læge og
2) rekvirere lægeattester fra den
praktiserende læge og speciallægeattester fra den
kliniske funktion.
Stk. 2.
I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til og med den 30.
juni 2016 skal kommunen benytte regionens kliniske funktion til
vurderingen af, om der kan anbefales en anden behandling,
når
1) en person, der modtager
sygedagpenge, afviser at modtage lægebehandling,
2) en person i forbindelse med en
afgørelse om fleksjob afviser at modtage
lægebehandling, jf. § 70 a, stk. 2 og 3, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats og § 11, stk. 1, nr. 2, i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, eller
3) en person, der modtager
ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a eller 6 b i lov om
aktiv socialpolitik, afviser at modtage lægebehandling, jf.
§ 11, stk. 1, nr. 2, i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område.
§ 16. Kommunen betaler for de ydelser,
der rekvireres fra den kliniske funktion i regionen, herunder for
sundhedskoordinatorens deltagelse i rehabiliteringsteamet.
§ 17. Beskæftigelsesministeren
kan efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse
fastsætte nærmere regler om samarbejdsaftalen, herunder
om sundhedskoordinatorfunktionen, fastsættelse af pris for
den kliniske funkti?ons ydelser og krav til
lægeattesters udformning og indhold.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling
med ministeren for sundhed og forebyggelse og ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold
nærmere regler om krav til organiseringen,
tilrettelæggelsen og indholdet i den sundhedsfaglige
rådgivning, som kommunen indhenter til brug for
sagsbehandlingen i sager, som skal behandles i
rehabiliteringsteamet, i sager om jobafklaringsforløb,
ressourceforløb og fleksjob, i sygedagpengesager visiteret
til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge og i sager,
hvor regionens kliniske funktion skal vurdere, om der kan anbefales
anden behandling, jf. § 15, stk. 2.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere efter
forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse
nærmere regler om krav til tilrettelæggelse af og
indhold i den sundhedsfaglige rådgivning på det
øvrige beskæftigelsesområde.
Andre
aktører
§ 18. Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte landsdækkende krav til udbud og
kontrakter med andre aktører, som kan inddrages i
beskæftigelsesindsatsen efter kapitel 2 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, §§ 19 og 20 i lov om
sygedagpenge, § 47 a i lov om aktiv socialpolitik og § 5
i integrationsloven.
Kapitel 3
Staten
§ 19. Beskæftigelsesministeren
udmelder årligt vejledende beskæftigelsespolitiske
mål for kommunernes indsats.
§ 20. Beskæftigelsesministeriet
varetager som led i den statslige styring af
beskæftigelsesindsatsen opgaverne med at
1) understøtte implementeringen
i kommunerne af reformer,
2) understøtte udviklingen af
beskæftigelsesindsatsen i den enkelte kommune og på
tværs af kommunerne,
3) varetage sekretariatsfunktionen for
Beskæftigelsesrådet, jf. kapitel 4, og de regionale
arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 5, og
4) oprette et nationalt kontaktpunkt
for store og landsdækkende virksomheder samt for virksomheder
med stort rekrutteringsbehov.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om det nationale kontaktpunkt.
§ 21. Beskæftigelsesministeriet
overvåger og analyserer udviklingen på arbejdsmarkedet
samt overvåger og følger op på
beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene.
§ 22. Workindenmarkcentrene varetager
opgaver i medfør af artikel 64, stk. 1, litra b, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af
29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og
artikel 55, stk. 2-6, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de
nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF)
nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger.
Afsnit III
Beskæftigelsesrådets og de
regionale arbejdsmarkedsråds samspil med myndighederne om
beskæftigelsesindsatsen
Kapitel 4
Beskæftigelsesrådet
Formål
§ 23. Til at rådgive
beskæftigelsesministeren i spørgsmål om
beskæftigelsespolitikken, jf. §§ 24 og 25,
nedsætter beskæftigelsesministeren
Beskæftigelsesrådet.
Sammensætning
§ 24. Beskæftigelsesrådet
består af 1 formand og 26 andre medlemmer.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren udpeger, bortset fra formanden,
medlemmerne af Beskæftigelsesrådet efter indstilling
fra de i rådet repræsenterede organisationer og
myndigheder. Der udpeges
1) 9 fra Dansk
Arbejdsgiverforening,
2) 8 fra Landsorganisationen i
Danmark,
3) 1 fra FTF,
4) 1 fra Akademikerne,
5) 1 fra Lederne,
6) 4 fra KL,
7) 1 fra Danske Regioner og
8) 1 fra Danske
Handicaporganisationer.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren udpeger på samme måde en
suppleant for hver af de i rådet repræsenterede
organisatio?ner og myndigheder, dog to suppleanter for
organisationer med flere end tre pladser. I perioder, hvor en
suppleant ikke er indtrådt i et medlems sted, kan suppleanten
deltage i rådets møder uden stemmeret.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren udpeger rådets formand og en
suppleant for denne efter indstilling fra rådets
medlemmer.
Stk. 5.
Der tilforordnes rådet tre repræsentanter for
Beskæftigelsesministeriet, en repræsentant for
Finansministeriet, en repræsentant for Ministeriet for
Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og en
repræsentant for Undervisningsministeriet.
Stk. 6.
Medlemmerne, herunder formanden, suppleanterne og de tilforordnede
udpeges for 4 år ad gangen. Beskæftigelsesrådets
funktionsperiode regnes fra den 1. juni året efter det
kommunale og regionale valgår. Finder udpegningen sted i
løbet af en periode, gælder den til periodens
udløb.
Stk. 7.
Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeriet varetager rådets
sekretariatsfunktion, jf. § 20.
Opgaver
Samspillet
på centralt plan
§ 25. Beskæftigelsesrådet
medvirker i styringen af beskæftigelsesindsatsen gennem
rådgivning af beskæftigelsesministeren og afgiver
indstilling om
1) større
beskæftigelsespolitiske udspil, herunder
tilrettelæggelse og offentliggørelse af analyser,
2) forsøgsaktiviteter, projekter
og udviklingsprogrammer,
3) beskæftigelsesministerens
udmelding af vejledende mål for
beskæftigelsesindsatsen,
4) opfølgning på
beskæftigelsesindsatsen,
5) opfølgning på
udviklingen af udenlandsk arbejdskraft i Danmark og rammer for
international rekruttering og
6) forslag til love og anden
regelfastsættelse på det beskæftigelsespolitiske
område.
Stk. 2.
Beskæftigelsesrådet afgiver hvert år en
beskæftigelsespolitisk redegørelse om udviklingen
på arbejdsmarkedet med fokus på resultater og effekter
af beskæftigelsesindsatsen.
§ 26. En mindre del af bevillingen til
beskæftigelsesindsatsen kan afsættes til en central
pulje, som kan anvendes til en særlig indsats.
Beskæftigelsesministeren anvender puljen efter indstilling
fra Beskæftigelsesrådet.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler for den centrale puljes anvendelse og om regnskab, revision,
tilsyn m.v. for tilskud, der ydes fra puljen.
Kapitel 5
De regionale
arbejdsmarkedsråd
Formål
§ 27. Beskæftigelsesministeren
nedsætter otte regionale arbejdsmarkedsråd, der har til
opgave at sikre koordination og samarbejde om
beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommuner og
mellem kommuner og arbejdsløshedskasser. Rådene skal
endvidere understøtte samarbejde med
uddannelsesinstitutioner og vækstfora og understøtte
samarbejdet om rekruttering af ledig arbejdskraft på
tværs af kommunegrænser.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om den
geografiske afgrænsning af de regionale
arbejdsmarkedsråd, herunder om oprettelse af et regionalt
arbejdsmarkedsråd på Bornholm.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler,
hvorefter §§ 28 og 29 kan fraviges for det regionale
arbejdsmarkedsråd på Bornholm.
Sammensætning
§ 28. Et regionalt
arbejdsmarkedsråd består af 21 medlemmer.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren udpeger medlemmerne af rådet
efter indstilling fra de i rådet repræsenterede
organisationer og myndigheder. Der udpeges
1) 6 fra Dansk
Arbejdsgiverforening,
2) 5 fra Landsorganisationen i
Danmark,
3) 1 fra FTF,
4) 1 fra Akademikerne,
5) 1 fra Lederne,
6) 5 fra kommunerne beliggende i
regionen i forening,
7) 1 fra Danske Handicaporganisationer
og
8) 1 fra regionsrådet.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren udpeger på samme måde en
suppleant for hvert medlem.
Stk. 4.
Rådet udpeger som tilforordnede en repræsentant for
vækstfora, en repræsentant for VEU-området og en
repræsentant for enten erhvervsakademier og
professionshøjskoler i fællesskab eller en
repræsentant for universiteterne i det regionale område
efter indstilling fra de nævnte institutioner eller fora. Det
eller de VEU-centerråd, der er i området, indstiller i
fællesskab en repræsentant.
Stk. 5.
Medlemmer, suppleanter for medlemmerne og tilforordnede udpeges for
4 år ad gangen. Det regionale arbejdsmarkedsråds
funktionsperiode regnes fra den 1. juni året efter det
kommunale og regionale valgår. Finder udpegningen sted i
løbet af en periode, gælder den til periodens
udløb.
Stk. 6.
Rådets formand og suppleanten for denne udpeges for en
2-årig periode af rådet blandt rådets
medlemmer.
Stk. 7.
Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeriet varetager rådets
sekretariatsfunktion, jf. § 20.
Opgaver
§ 29. Det regionale
arbejdsmarkedsråd varetager følgende opgaver:
1) Indgår i et samspil med
kommunerne og understøtter beskæftigelsesindsatsen
på tværs af kommuner.
2) Rådgiver og går i dialog
med kommunerne om udvikling af beskæftigelsesindsatsen.
3) Samarbejder og koordinerer
beskæftigelsesindsatsen med arbejdsløshedskasser og
øvrige aktører, herunder VEU-centre og
vækstfora, og koordinerer uddannelses- og
erhvervsvejledningen.
4) Koordinerer virksomhedsindsatsen og
indsatsen rettet mod områder med mangel på arbejdskraft
og områder med høj ledighed.
5) Godkender den regionale positivliste
for den regionale uddannelsespulje, jf. § 33 b i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
6) Varetager opgaver, som efter andre
love eller regler udstedt i medfør heraf er henlagt til
rådene.
§ 30. Det regionale
arbejdsmarkedsråd kan inden for rammerne af en statslig
bevilling i form af en varslingspulje iværksætte og yde
tilskud til initiativer til at sikre en hurtig og aktiv indsats i
forbindelse med større virksomhedslukninger eller
større afskedigelser af stor betydning for et
lokalområde. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
udfører rådets beslutning om anvendelse af bevillingen
og varetager administration og regnskab m.v.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler for regnskab, revision, tilsyn m.v. for tilskud, der ydes
efter stk. 1.
§ 31. Kommunen skal løbende
underrette det regionale arbejdsmarkedsråd om anvendelsen af
virksomhedspraktik og nytteindsats samt ansættelse med
løntilskud efter kapitel 11 og 12 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Underretningen sker via det
landsdækkende it-system, som Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering stiller til rådighed for kommunerne. Kommunen
skal løbende sende det regionale arbejdsmarkedsråd
oversigter over pladser i virksomhedspraktik, nytteindsats og
pladser med løntilskud.
Stk. 2.
De regionale arbejdsmarkedsråd skal sammen med kommunerne
én gang årligt drøfte en strategi for
kommunernes etablering af og opfølgning på anvendelse
af nytteindsatsen efter kapitel 11 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om kommunernes underretninger efter stk. 1.
Afsnit IV
Generelle bestemmelser
Kapitel 6
De statslige it-systemer på
beskæftigelsesområdet
Det
fælles it-baserede datagrundlag på
beskæftigelsesområdet og Jobnet
§ 32. Beskæftigelsesministeren
etablerer et fælles it-baseret datagrundlag til brug for
administrationen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge,
lov om aktiv socialpolitik og den øvrige
arbejdsmarkedslovgivning samt til brug for kontrol og til
statistisk opfølgning på
beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesministeren
bekendtgør en oversigt over den øvrige
arbejdsmarkedslovgivning.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren etablerer som en del af det
fælles it-baserede datagrundlag et landsdækkende
register omfattende tilmeldinger i jobcenteret, afmeldinger,
fraværsperioder, forskellige grupperinger i forhold til
arbejdsmarkedslovgivningen samt oplysninger registreret i Jobnet og
andre selvbetjeningsløsninger, jf. § 36.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren etablerer som en del af det
fælles it-baserede datagrundlag et landsdækkende
register over jobordrer.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren etablerer som en del af det
fælles it-baserede datagrundlag et register for medlemskab af
anerkendte arbejdsløshedskasser.
Arbejdsløshedskasserne kan for egne medlemmer anvende
registeret ved administrationen af ordninger, som det ved lov er
pålagt arbejdsløshedskasserne at administrere. Andre
myndigheder kan anvende registeret ved administration, tilsyn og
kontrol af ordninger, som det ved lov er pålagt myndigheden
at administrere eller føre tilsyn eller kontrol med.
Stk. 5.
Jobcentrene har adgang til nødvendige formidlingsrelevante
oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag på
tværs af kommunegrænser. Det samme gælder
arbejdsløshedskasserne for egne medlemmer.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilke
registre m.v. der indgår i det fælles datagrundlag, og
om anvendelse af oplysningerne i det fælles it-baserede
datagrundlag. Beskæftigelsesministeren fastsætter
endvidere regler om jobcentrenes og arbejdsløshedskassernes
registrering og offentliggørelse af jobordrer, der modtages
fra offentlige og private virksomheder, således at de er
tilgængelige i det fælles it-baserede datagrundlag.
§ 33. Beskæftigelsesministeren
etablerer og driver Jobnet som en fælles
selvbetjeningsindgang til alle jobcentre og
arbejdsløshedskasser for borgere og virksomheder.
§ 34. Jobcentrene har adgang til
nødvendige oplysninger registreret på Jobnet om egne
borgere, jf. dog stk. 3.
Stk. 2.
Arbejdsløshedskasserne har adgang til nødvendige
oplysninger registreret på Jobnet om egne medlemmer.
Stk. 3.
Jobcentrene og andre aktører kan søge i cv'er
på Jobnet på tværs af kommuner og
arbejdsløshedskasser i forbindelse med jobformidling og
anden virksomhedsrettet indsats, jf. § 5 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Jobcentrene og
arbejdsløshedskasserne har adgang til nødvendige
formidlingsrelevante oplysninger på tværs af
kommunegrænser.
§ 35. Jobcentrene skal lægge alle
stillingsopslag, der modtages fra arbejdsgiverne, på
Jobnet.
Stk. 2.
Offentlige arbejdsgivere skal lægge alle ledige stillinger
på Jobnet.
§ 36. Oplysninger, som er registreret
på Jobnet og andre selvbetjeningsløsninger, herunder
tilmelding, cv-oplysninger for personer, der efter § 13, stk.
2, og § 73 d, stk. 3, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats har pligt til at indlægge et cv i
Jobnet, joblog, fraværsperioder, bekræftelse af
jobsøgning, afklaring og andre oplysninger til brug for
sagsbehandling i kommunerne og arbejdsløshedskasserne
vedrørende beskæftigelsesindsatsen, indgår i det
fælles it-baserede datagrundlag.
Stk. 2.
Cv-oplysninger og oplysninger om de lediges brug af Jobnet og
registrering i joblog kan bruges til kontrol i medfør af
§§ 53 og 54.
§ 37. De kommunale it-systemer og
arbejdsløshedskassernes it-systemer skal indrettes på
en sådan måde, at systemerne og Jobnet via det
fælles it-baserede datagrundlag kan udveksle data ved brug af
fællesoffentlige standarder.
Jobindsats
og det statistiske datavarehus
§ 38. Beskæftigelsesministeren
etablerer Jobindsats.dk som et landsdækkende it-system til at
måle resultater og effekter og til at opgøre, om
lovgivningens krav til beskæftigelsesindsatsen er
opfyldt.
Stk. 2.
Datagrundlaget for Jobindsats.dk samles i Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus sammen med
andre data af betydning for arbejdsmarkedsovervågning samt
styring og opfølgning på beskæftigelsesindsatsen
på nationalt, regionalt og kommunalt niveau.
Andre
systemer
§ 39. Beskæftigelsesministeren
kan etablere og drive andre it-systemer, herunder
landsdækkende it-systemer på områder af
særlig betydning for effektiviteten og dækningen af
it-understøttelsen af beskæftigelsesindsatsen i
jobcentrene, kommunerne og arbejdsløshedskasserne.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om indberetning og behandling af oplysninger til brug for
it-systemerne.
Kapitel 7
Dataansvar, indberetning, udveksling
og videregivelse af oplysninger
Dataansvar
§ 40. Den enkelte offentlige myndighed
og arbejdsløshedskasse, der indberetter data til det
fælles it-baserede datagrundlag, er dataansvarlig, jf. lov om
behandling af personoplysninger, for indberetningen
og brug af data lokalt samt for at orientere de registrerede om
registreringer i det fælles it-baserede datagrundlag.
Stk. 2.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er dataansvarlig for
centrale behandlingsaktiviteter.
Stk. 3.
Den enkelte kommune er dataansvarlig i relation til andre
aktører som databehandlere, jf. § 41.
§ 41. Kommunen kan i henhold til en
databehandleraftale, jf. § 42 i lov om behandling af
personoplysninger, overlade oplysninger til en anden aktør
om en persons beskæftigelsesprofil og forløb, den
hidtidige indsats og øvrige forhold, som er
nødvendige, for at den anden aktør kan
gennemføre den aftalte beskæftigelsesindsats efter
arbejdsmarkedslovgivningen, jf. § 32.
Stk. 2.
Den anden aktør må ikke benytte eller udveksle de
modtagne oplysninger til formål ud over det aftalte eller
tilføje oplysninger, der er begrundet i andre
formål.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om at overlade oplysninger til en anden aktør, jf.
stk. 1.
Indberetning
§ 42. Offentlige myndigheder,
arbejdsløshedskasser og andre aktører, der medvirker
i forvaltningen af arbejdsmarkedsordninger, skal indberette
nødvendige oplysninger til det fælles it-baserede
datagrundlag og til det statistiske datavarehus til brug for
1) forvaltningen af
beskæftigelsesindsatsen, herunder tilsyn og kontrol,
2) selvbetjening på Jobnet, jf.
§ 33, eller andre landsdækkende løsninger,
3) borgernes indsigt i egne
oplysninger, jf. § 36, stk. 1, og
4) statistisk opfølgning
på beskæftigelsesindsatsen.
Stk. 2.
Data på individniveau om højeste fuldførte
uddannelse og uddannelsesforløb for personer under 30
år fra Undervisningsministeriets fælles datagrundlag,
jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til
uddannelse, beskæftigelse m.v., anvendes i det fælles
it-baserede datagrundlag, jf. § 32.
Stk. 3.
Data på individniveau om uddannelsesplaner, jf. lov om
vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,
beskæftigelse m.v., anvendes i det fælles it-baserede
datagrundlag.
Stk. 4.
Oplysninger, jf. stk. 1-3, indberettes til det fælles
it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus i Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Stk. 5.
Der kan ikke kræves betaling for tilvejebringelse og
indberetning af de oplysninger, der er nævnt i stk. 1.
§ 43. Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekrutterings statistiske datavarehus modtager og anvender
oplysninger på individniveau om
1) uddannelse fra
Undervisningsministeriets fælles datagrundlag, jf. lov om
vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,
beskæftigelse m.v.,
2) test, kurser og beståede trin
for ledige med læse-, skrive- og regnevanskeligheder,
3) uddannelse fra Danmarks
Statistik,
4) aktiviteter og indsatser på
socialområdet for personer omfattet af indsatsen på
beskæftigelsesområdet fra Ministeriet for Børn,
Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og fra kommunerne
og
5) aktiviteter og indsatser på
sundhedsområdet for personer omfattet af indsatsen på
beskæftigelsesområdet fra Ministeriet for Sundhed og
Forebyggelse, kommunerne og regionerne.
Stk. 2.
Data på individ- og virksomhedsniveau fra indkomstregisteret,
jf. lov om et indkomstregister, anvendes i Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus.
Stk. 3.
Oplysningerne, jf. stk. 1 og 2, anvendes til løsning af
statistiske opgaver på beskæftigelsesområdet,
herunder statistisk opfølgning på kommunernes og
arbejdsløshedskassernes beskæftigelsesindsats.
Brug af
oplysninger fra indkomstregisteret
§ 44. Oplysninger om indkomst og
beskæftigelse, der er nødvendige til brug for
varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen, skal i videst muligt
omfang indhentes fra indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister.
Stk. 2.
Statslige og kommunale myndigheder med ansvar for
beskæftigelsesindsatsen kan få terminaladgang til
oplysninger i indkomstregisteret, der er nødvendige for at
varetage beskæftigelsesindsatsen, jf. § 7 i lov om et
indkomstregister, herunder oplysninger om, hvem der har foretaget
indberetningen, og identiteten på den, som oplysningerne
vedrører. Tilsvarende gælder for
arbejdsløshedskasserne, for så vidt angår egne
medlemmer. Oplysningerne er undergivet tavshedspligt i
arbejdsløshedskasserne. Straffelovens § 152 og
§§ 152 c-152 f finder anvendelse.
Stk. 3.
§§ 42, 45 og 50-54 finder anvendelse, hvis oplysningerne
ikke kan indhentes fra indkomstregisteret.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om brug af indkomstregisteret i det datagrundlag, som skal
anvendes i varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen, herunder
datagrundlaget for opgørelse af ledighedsperioder, offentlig
forsørgelse, beskæftigelse m.v. i varetagelsen af
kontaktforløb og beskæftigelsesrettede tilbud,
overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet samt
statistik og analyser i forbindelse med tilrettelæggelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.
Udveksling
og videregivelse
§ 45. Der kan udveksles oplysninger
mellem relevante offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner,
arbejdsløshedskasser, ATP og Udbetaling Danmark, herunder
oplysninger om relevante uddannelsesmæssige og social- og
sundhedsrettede aktiviteter og indsatser, udskrivelse fra
sundhedsvæsenet, frihedsberøvelse, unddragelse fra
frihedsberøvelse og løsladelse fra
afsoningsinstitution, der er nødvendige til brug for
1) varetagelse af
beskæftigelsesindsatsen efter lovgivningen,
2) den koordinerede, tværfaglige
og helhedsorienterede indsats over for borgeren,
3) opdateringen af it-systemer, som
anvendes i beskæftigelsesindsatsen, herunder systemer til den
landsdækkende formidling, og
4) opgørelsen af forbrug af
offentlige forsørgelsesydelser.
Stk. 2.
Data fra det fælles it-baserede datagrundlag, jf. § 32,
om beskæftigelsesforanstaltninger over for personer under 18
år videregives til Undervisningsministeriets fælles
datagrundlag med henblik på forvaltning af lov om vejledning
om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,
beskæftigelse m.v.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilke
offentlige myndigheder efter stk. 1 der kan udveksle
oplysninger.
§ 46. Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering kan samkøre oplysninger i det fælles
it-baserede datagrundlag med oplysninger fra forsikrings- og
pensionsselskaber m.v. om, hvilke personer der er kunder eller
medlemmer i det enkelte forsikrings- og pensionsselskab m.v., for
at orientere de pågældende personer om muligheder og
rettigheder efter den enkelte forsikrings- eller
pensionsordning.
§ 47. Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering videregiver nødvendige oplysninger til
Arbejdstilsynet om modtagere af sygedagpenge med henblik på
registersamkøring i kontroløjemed til identifikation
af virksomheder til brug for målretning af Arbejdstilsynets
kontrol og tilsyn.
§ 48. Som led i formidlingssamarbejdet
mellem EU-/EØS-medlemslande kan
Beskæftigelsesministeriet videregive oplysninger om danske
arbejdsgiveres ønsker om arbejdskraft med angivelse af
arbejdsgiverens navn og adresse samt arbejdets karakter m.v. til
disse landes arbejdsmarkedsmyndigheder.
Pålæg om genopretning af data
m.v.
§ 49. Hvis en kommune eller en
arbejdsløshedskasse ikke overholder de regler, der er
fastsat om indberetning af data m.v. efter § 52, kan Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering iværksætte
foranstaltninger til genopretning af data. Udgifterne til
genopretningen afholdes af kommunen eller
arbejdsløshedskassen.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om den i stk. 1 nævnte datagenopretning, herunder om,
hvordan offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og
andre aktører til brug herfor skal levere oplysninger til
Beskæftigelsesministeriets it-systemer om virksomheder og
personer, som er omfattet af arbejdsmarkedslovgivningen.
Digital
kommunikation, fælles standarder m.v.
§ 50. For at sikre, at de it-systemer,
der anvendes i beskæftigelsesindsatsen, udgør et
sammenhængende system, kan beskæftigelsesministeren
pålægge offentlige myndigheder,
arbejdsløshedskasser og andre aktører i
beskæftigelsesindsatsen at bruge fælles offentlige
it-standarder, at etablere elektronisk kommunikation mellem
systemerne eller at anvende fælles it-servicer og at bruge de
landsdækkende systemer som nævnt i §§ 32, 33,
38 og 39.
Stk. 2.
For at sikre en jobrettet og aktiv indsats på tværs af
jobcentre og arbejdsløshedskasser kan
beskæftigelsesministeren fastsætte regler om
ibrugtagning, opbygning, indretning og brug af de
it-værktøjer, som offentlige myndigheder,
arbejdsløshedskasser og andre aktører anvender i
varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen.
Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte
nærmere regler om anvendelse af fælles standarder og
it-servicer.
Tilvejebringelse af statistiske oplysninger
§ 51. Kommuner,
arbejdsløshedskasser, regioner og Ankestyrelsen har pligt
til at tilvejebringe og indsende statistiske oplysninger m.v.
på beskæftigelsesområdet, som
beskæftigelsesministeren anmoder om.
Stk. 2.
Kommuner har pligt til at give Beskæftigelsesministeriet
oplysninger om kommunens beslutninger og forventninger til
udviklingen på beskæftigelsesområdet og om de
mål, den har sat for udviklingen.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om omfanget af oplysningerne, jf. stk. 1 og 2, og om,
hvordan de skal ajourføres og indsendes.
Fastsættelse af nærmere regler
§ 52. Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om
1) omfanget og brugen af de systemer,
der er nævnt i §§ 32, 33, 38 og 39, herunder regler
om dataansvar, registrering af cv'er og jobannoncer på Jobnet
og om vilkår for anvendelsen af systemerne, og
2) den i §§ 42 og 45-47
nævnte indberetning og udveksling af data og den i § 43
nævnte indberetning af data.
Kapitel 8
Kontrol
Samkøring i kontroløjemed
§ 53. Data i
Beskæftigelsesministeriets it-systemer kan samkøres
med data i kommunernes, andre myndigheders og
arbejdsløshedskassernes it-systemer, når dette er
nødvendigt for at kontrollere, om der sker fejl eller
misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser, der udbetales
efter beskæftigelseslovgivningen, herunder manglende
opfyldelse af rådighedsforpligtelsen, jf. lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv
socialpolitik.
Stk. 2.
Data i Beskæftigelsesministeriets it-systemer kan
samkøres med data i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov
om et indkomstregister, når dette er nødvendigt for at
kontrollere, om der sker fejl eller misbrug ved udbetaling af
ydelser.
Kommunernes
kontrol
§ 54. Kommunen kan ud over de
tilfælde, der er omfattet af §§ 11 a og 11 c i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale
område og § 50 i integrationsloven, kræve
oplysninger om den, der ansøger om eller får ydelser
fra kommunen efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge eller
integrationsloven, og dennes ægtefælle eller sambo, jf.
§ 2 b i lov om aktiv socialpolitik, i de tilfælde, der
er nævnt i stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Kommunen kan uden ansøgerens eller modtagerens samtykke,
hvis det er nødvendigt til brug for kontrol af
udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol, kræve
oplysninger om løn- og beskæftigelsesperioder m.v. fra
arbejdsgivere og oplysninger om pensionsforhold m.v. fra
pensionskasser, livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter.
Stk. 3.
Kommunen kan uden ansøgerens eller modtagerens samtykke,
hvis det er nødvendigt til brug for kontrol af
udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol, kræve
andre oplysninger end oplysninger om økonomiske forhold fra
andre offentlige myndigheder, ATP, Nemkontoregisteret og
arbejdsløshedskasserne. Oplysningerne kan samkøres og
sammenstilles med data fra myndighedens egne, andre myndigheders,
ATP's, Nemkontoregisterets og arbejdsløshedskassernes
it-systemer, når dette er nødvendigt for at
kontrollere, om betingelserne for at modtage ydelser er
opfyldt.
Stk. 4.
Oplysningerne i stk. 2 og 3 kan indhentes, selv om den person, som
oplysningerne vedrører, ikke bor i den kommune, som
indhenter oplysningerne.
Stk. 5.
Myndigheden kan få terminaladgang til de nødvendige
oplysninger som nævnt i stk. 2 og 3 i indkomstregisteret, jf.
§ 7 i lov om et indkomstregister. I det omfang, oplysningerne
som nævnt i stk. 2 og 3 findes i indkomstregisteret, skal
kommunen indhente oplysningerne herfra.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om den i stk. 2 og 3 nævnte indhentning af
oplysninger.
Kapitel 9
Forsøg
§ 55. Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om gennemførelse af
forsøgs- og udviklingsinitiativer inden for
beskæftigelsesindsatsen efter § 1, stk. 1, der fraviger
bestemmelserne i denne lov.
Afsnit V
Ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser
Kapitel 10
§ 56. Loven træder i kraft den 1.
januar 2015, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
§ 58, nr. 1, og § 59 træder i kraft den 5. januar
2015.
Stk. 3.
§ 20, stk. 1, nr. 4, træder i kraft den 1. juli
2015.
Stk. 4.
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177
af 5. november 2014 ophæves.
§ 57. Funktionsperioden for
Beskæftigelsesrådets formand, medlemmer, suppleanter og
tilforordnede, jf. § 25 i lov om ansvaret for og styringen af
den aktive beskæftigelsesindsats, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1177 af 5. november 2014, der er
udpeget med virkning fra den 1. juni 2014, fortsætter indtil
den 1. juni 2018, og rådet overgår den 1. januar 2015
til at være Beskæftigelsesrådet efter § 24 i
denne lov. Repræsentanten for Danske Regioner, jf. § 24,
stk. 2, nr. 7, udpeges første gang med virkning fra den 1.
januar 2015 og med funktionsperiode indtil den 1. juni 2018.
Stk. 2.
Medlemmer og suppleanter af de regionale arbejdsmarkedsråd,
jf. § 28, udpeges første gang med virkning fra den 1.
januar 2015. Udpegningen gælder indtil den 1. juni 2018.
Tilforordnede udpeges første gang med funktionsperiode
indtil den 1. juni 2018. Formanden og suppleanten for denne udpeges
første gang med funktionsperiode indtil den 16. september
2016. Herefter udpeges en formand og en suppleant for denne med
virkning fra den 16. september 2016 og med funktionsperiode indtil
den 1. juni 2018.
Stk. 3.
Det regionale arbejdsmarkedsråd godkender, jf. § 29, nr.
5, første gang inden den 1. april 2015 de regionale
positivlister over korte erhvervsrettede uddannelsesforløb,
jf. § 33 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
§ 58. I lov om sygedagpenge, jf.
lovbekendtgørelse nr. 833 af 27. juni 2014, som ændret
ved § 1 i lov nr. 720 af 25. juni 2014, foretages
følgende ændringer:
1.
§ 13 a ophæves, og i stedet
indsættes:
Ȥ 13
a. I sager, der er visiteret til kategori 1 efter § 12,
stk. 1, nr. 1, skal kommunen iværksætte en
opfølgning med opfølgningssamtale og revisitation til
kategori 2 eller 3 efter § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, hvis
sygefraværsperioden varer længere end 8 uger. En
efterfølgende opfølgning sker i henhold til
revisitationen, jf. §§ 12 og 13 b-13 d.
Stk. 2. For sygemeldte,
der er visiteret til kategori 1 efter § 12, stk. 1, nr. 1,
fastlægger den enkelte kommune, hvornår og hvordan
opfølgningen skal finde sted, og hvad indholdet skal
være, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Tilbyder
kommunen den sygemeldte aktive tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats som led i
opfølgningen, jf. stk. 2, er det frivilligt for den
sygemeldte at deltage i tilbuddet.
Stk. 4. En sygemeldt,
der er visiteret til kategori 1 efter § 12, stk. 1, nr. 1, og
som er ledig og medlem af en arbejdsløshedskasse, skal
fortsat deltage i kontaktforløb og tilbud efter de regler i
kapitel 7 og 9 b-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
som gælder for ledige, der modtager
arbejdsløshedsdagpenge efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Der skal dog tages hensyn til
den sygemeldtes helbredssituation.
§ 13. b. I
sager, der er visiteret til kategori 2 og 3 efter § 12, stk.
1, nr. 2 og 3, skal der første gang følges op senest
inden udgangen af ottende uge regnet fra første
fraværsdag, jf. dog stk. 2. Herefter skal der følges
op mindst hver fjerde uge. Opfølgningen sker ved en
individuel samtale, jf. dog stk. 4 og 5.
Stk. 2. Har
arbejdsgiveren eller den sygemeldte anmodet kommunen om at
iværksætte en tidlig opfølgning, jf.
§§ 7 c eller 7 e, skal kommunen afholde den første
opfølgningssamtale med den sygemeldte, senest 2 uger efter
at den sygemeldte eller arbejdsgiveren har anmodet kommunen om at
iværksætte en tidlig opfølgning, jf. dog stk. 3.
Det samme gælder, hvis det inden samtalen ikke er muligt at
afklare, hvorvidt den sygemeldte er berettiget til
sygedagpenge.
Stk. 3. Ønsker
den sygemeldte ikke, at kommunen iværksætter en tidlig
opfølgning på baggrund af arbejdsgiverens anmodning
herom, jf. § 7 c, afholder kommunen den første
opfølgningssamtale senest inden udgangen af ottende uge
regnet fra første fraværsdag, jf. stk. 1.
Stk. 4.
Opfølgningen kan dog ske telefonisk, digitalt eller
skriftligt, når
1) den sygemeldte
har genoptaget arbejdet delvis,
2) den sygemeldte
deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
eller
3) sygdommen er til
hinder for en individuel samtale.
Stk. 5. Hvis der er tale
om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er
hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes
helbredssituation, foregår opfølgningen uden kontakt
til den sygemeldte (standby). Ved vurdering af, om en sygdom er
alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstruende.
§ 13 c.
Sygemeldte, der er visiteret til kategori 2 efter § 12, stk.
1, nr. 2, skal have en arbejdspladsbaseret indsats med gradvis
tilbagevenden, tilbud om virksomhedspraktik efter kapitel 11 eller
tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Indsatsen skal
tilpasses den enkeltes forudsætninger, behov og
helbredstilstand.
Stk. 2. Kommunen skal
ved første opfølgning indgå en aftale med den
sygemeldte om beskæftigelsesmål og
beskæftigelsesindsats. Aftalen justeres løbende.
Stk. 3. For sygemeldte i
et ansættelsesforhold indgås der så vidt muligt
en aftale om en af følgende indsatser:
1) Gradvis
tilbagevenden til arbejdet.
2) Gradvis
tilbagevenden til arbejdet efter opstartsperiode med
virksomhedspraktik.
3)
Virksomhedspraktik.
4)
Iværksættelse af mentorstøtte,
hjælpemidler eller anden form for støtte.
Stk. 4. For sygemeldte
uden ansættelsesforhold indgås der så vidt muligt
en aftale om en af følgende indsatser:
1)
Påbegyndelse af arbejde eller ansættelse med
løntilskud, eventuelt efter en opstartsperiode med
virksomhedspraktik.
2)
Virksomhedspraktik.
3)
Iværksættelse af mentorstøtte,
hjælpemidler eller anden form for støtte.
Stk. 5. Kommunen kan som
et supplement til den arbejdspladsbaserede indsats efter stk. 3 og
4 give tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Herudover kan kommunen
give tilbud om vejledning og opkvalificering i særlige
tilfælde, hvor det kan fremme arbejdsfastholdelse og
hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet, og hvor det ikke er
muligt at iværksætte en arbejdspladsbaseret indsats
efter stk. 3 og 4.
Stk. 6. Sygemeldte, der
er visiteret til kategori 2, har ret til et kursus i mestring af
følger af sygdom med henblik på at fastholde et
arbejde.
§ 13 d.
Sygemeldte, der er visiteret til kategori 3 efter § 12, stk.
1, nr. 3, skal have en tværfaglig og helhedsorienteret
indsats, der er individuelt tilrettelagt med udgangspunkt i den
sygemeldtes forudsætninger, behov og helbredstilstand med
fokus på at fastholde og vedligeholde den sygemeldtes
arbejdsevne og tilknytning til arbejdsmarkedet.
Stk. 2. Indsatsen som
nævnt i stk. 1 kan bestå af tilbud efter kapitel 9 b-12
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og en indsats efter
anden lovgivning.
Stk. 3. Inden kommunen
iværksætter indsatsen som nævnt i stk. 1, skal
sagen forelægges rehabiliteringsteamet, jf. §§ 9-12
i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v. Sagen skal behandles i
rehabiliteringsteamet senest inden 4 uger fra visitationen, jf.
§ 12. Til brug for rehabiliteringsteamets behandling af sagen
udarbejder kommunen rehabiliteringsplanens forberedende del i
samarbejde med den sygemeldte, jf. § 30 a, stk. 2 og 3, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 4. Kommunen skal
udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler til en
sygemeldt, der er visiteret til kategori 3, jf. § 12.
Stk. 5. Den
gennemgående og koordinerende sagsbehandler skal sammen med
den sygemeldte udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel,
varetage den løbende opfølgning og koordinering i
samarbejde med den sygemeldte, sørge for, at indsatsdelen
justeres efter den sygemeldtes aktuelle situation og behov, og
bistå den sygemeldte med at gennemføre
rehabiliteringsplanen, herunder realisere uddannelses- og
beskæftigelsesmål.
Stk. 6. Funktionen som
gennemgående og koordinerende sagsbehandler kan overdrages
til en anden enhed i kommunen end jobcenteret, jf. § 6, stk.
4, i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.«
2. I
§ 21, stk. 1, nr. 1, ændres
»lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats § 25 a« til: »§ 9
i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.«
3. I
§ 21 a, stk. 1, ændres
»§§ 25 b og 25 c i lov om ansvaret for og styringen
af den aktive beskæftigelsesindsats« til:
»§§ 13-15 i lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v.«
4. I
§ 79 ændres »§ 33
i lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats« til«: »§ 23 i
lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.«
§ 59. I lov nr. 720 af 25. juni 2014 om
ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af
den aktive beskæftigelsesindsats, lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love (Ny
sygedagpengemodel med tidlig opfølgning og indsats,
jobafklaringsforløb, arbejdsløshedsdagpenge under
sygdom m.v.) foretages følgende ændring:
1. § 1,
nr. 12, ophæves.
§ 60. I lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 727
af 7. juli 2009, som ændret ved § 5 i lov nr. 431
af 28. april 2010, § 4 i lov nr. 153 af 28. februar 2012 og
§ 15 i lov nr. 493 af 21. maj 2013, foretages følgende
ændring:
1. §
17 affattes således:
Ȥ
17. Beskæftigelsesministeriet udarbejder årligt
en analyse om den arbejdsmarkedspolitiske situation for personer
med handicap.«
§ 61. I lov om aktiv socialpolitik, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1193 af 13. november 2014, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 75, stk. 1, nr. 2, ændres
Ȥ 25 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats« til: »§ 9 i lov om
organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.«
2. I
§ 109 b ændres »§
33 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats« til: »§ 23 i lov om
organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.«
3. I
§ 110 a, stk. 1, ændres
»§§ 25 b og 25 c i lov om ansvaret for og styringen
af den aktive beskæftigelsesindsats« til:
»§§ 13-15 i lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v.«
§ 62. I lov om social pension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1137 af 20. oktober 2014, som
ændret ved § 1 i lov nr. 574 af 10. juni 2014, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 18 a, stk. 1, ændres
»§§ 25 b og 25 c i lov om ansvaret for og styringen
af den aktive beskæftigelsesindsats« til:
»§§ 13-15 i lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v.«
2. I
§ 19, stk. 3, ændres
»§§ 25 b og 25 c i lov om ansvaret for og styringen
af den aktive beskæftigelsesindsats.« til:
»§§ 13-15 i lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v.«
3. I
§ 19, stk. 4, ændres
Ȥ 25 e, stk. 2, i lov om ansvaret for og styringen af
den aktive beskæftigelsesindsats« til: »§
17, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.«
4. I
§ 43 b, stk. 1, ændres
»§§ 25 b og 25 c i lov om ansvaret for og styringen
af den aktive beskæftigelsesindsats.« til: §§
13-15 i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.
§ 63. I lov om varsling m.v. i
forbindelse med afskedigelser af større omfang, jf.
lovbekendtgørelse nr. 291 af 22. marts 2010, som
ændret ved § 5 i lov nr. 1612 af 26. december 2013,
foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres
»beskæftigelsesråd« til:
»arbejdsmarkedsråd«.
2. I
§ 9 ændres
»beskæftigelsesråds« til:
»arbejdsmarkedsråds.«
§ 64. I lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 348 af 8. april 2014, som ændret ved § 5 i lov nr.
720 af 25. juni 2014 og § 6 i lov nr. 722 af 25. juni 2014,
foretages følgende ændring:
1. I
§ 92 ændres »lov om
ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats« til: »lov om organisering
og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v.«
§ 65. I lov om fleksydelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 943 af 25. august 2014, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 36 a ændres »§
33 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats« til: »§ 23 i lov om
organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.«
§ 66. I integrationsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1094 af 7. oktober 2014, foretages
følgende ændring:
1. § 27 a,
stk. 3, 2. pkt., ophæves.
§ 67. I lov om Fonden for Forebyggelse
og Fastholdelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1022 af 23.
september 2014, foretages følgende ændring:
1. I
§ 24 a, stk. 2, ændres
»lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats.« til: »lov om organisering
og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v.«
§ 68. I lov om forpligtende kommunale
samarbejder, jf. lovbekendtgørelse nr. 990 af 8. august
2013, som ændret ved § 10 i lov nr. 639 af 12. juni
2013, § 4 i lov nr. 651 af 12. juni 2013, § 8 i lov nr.
895 af 4. juli 2013, § 15 i lov nr. 1631 af 26. december 2013
og § 2 i lov nr. 576 af 10. juni 2014, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 1, stk. 2, nr. 1, litra a,
ændres »§ 13, stk. 2-4, i lov om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats« til:
Ȥ 3, stk. 2-4, i lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v.«
2. I
§ 12, stk. 1, ændres
»§ 14, stk. 1, § 15, stk. 1, og § 44 i lov om
ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats« til: »§ 5 i lov om
organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.«
3. § 12,
stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Den i
§ 4 i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v. nævnte
beskæftigelsesplan skal for grupper af kommuner udpeget efter
§ 2, stk. 1, omfatte både det kommende års samlede
beskæftigelsesindsats og indsatsen for hver enkelt af de
deltagende kommuner.«
4. § 12,
stk. 3-5, ophæves.
§ 69. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland.