Skriftlig fremsættelse (12. november 2014)

Beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

(Lovforslag nr. L 59)

Lovforslaget er et led i udmøntningen af forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen, som er indgået den 18. juni 2014 af regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det samtidig fremsatte lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love.

Lovens formål er at fastlægge ansvaret for organiseringen og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. samt integrationsloven, samt at fastlægge rammerne for den statslige it-understøttelse af beskæftigelsesindsatsen og for registrering, indberetning og videregivelse af oplysninger om beskæftigelsesindsatsen.

Den nuværende organisatoriske struktur på beskæftigelsesområdet foreslås fastholdt uændret. Kommunalbestyrelsen fastholder således myndighedsansvaret for den aktive beskæftigelsesindsats i kommunerne og skal sørge for, at en særskilt del af forvaltningen (jobcenteret) varetager beskæftigelsesindsatsen. Med lovforslaget sker en afbureaukratisering af arbejdsprocesser i kommunerne for så vidt angår beskæftigelsespolitiske mål og beskæftigelsesplaner, afskaffelse af organisatoriske bindinger og afskaffelse af kvote- og sanktionssystemet for offentlige løntilskudspladser. Kommunernes virksomhedsservice styrkes, og der indføres koordineret virksomhedskontakt på tværs af kommunerne. De gældende regler om de kommunale rehabiliteringsteam mv. foreslås videreført indholdsmæssigt med redaktionelle ændringer.

Staten skal bl.a. som led i den statslige styring varetage opgaverne med at understøtte implementering i kommunerne af reformer, og understøtte udvikling af beskæftigelsesindsatsen i den enkelte kommune og på tværs af kommunerne, Det foreslås endvidere, at staten skal oprette et nationalt kontaktpunkt som led i det styrkede servicekoncept for virksomhederne.

Det foreslås videreført indholdsmæssigt, at der skal være et centralt beskæftigelsesråd med repræsentation af arbejdsmarkedets parter, der skal rådgive beskæftigelsesministeren i spørgsmål om beskæftigelsespolitikken. Som noget nyt foreslås det, at der oprettes otte regionale arbejdsmarkedsråd med partsrepræsentation, der får til opgave at sikre koordination og samarbejde om beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommuner og mellem kommuner og arbejdsløshedskasser. Til gengæld foreslås de 94 lokale beskæftigelsesråd og de fire regionale beskæftigelsesråd nedlagt.

Lovforslaget indeholder endelig regler om it-understøttelse, registrering, indberetning og udveksling af oplysninger. Lovforslaget viderefører i alt væsentlighed i redigeret form de allerede gældende regler. Forslaget ændrer således ikke på ansvarsfordelingen mellem jobcentre, a-kasser og staten i forhold til it-understøttelsen. Nyt er regler om et fælles, landsdækkende jobordreregister, om andre myndigheders anvendelse af oplysninger i a-kasseregisteret og om jobcentres og a-kassers adgang til nødvendige formidlingsrelevante oplysninger i det fælles datagrundlag og i Jobnet på tværs af kommunegrænser og på tværs af kommuner og a-kasser.

Lovforslaget vurderes at styrke de offentlige finanser med 247 mio. kr. i 2015, ca. 232 mio. kr. i 2016, ca. 214 mio. kr. i 2017 og ca. 210 mio. kr. i 2018.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2015. Den del af lovforslaget, der vedrører oprettelsen af et nationalt kontaktpunkt, foreslås at træde i kraft den 1. juli 2015.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.