L 64 Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, lov om afgift af lønsum m.v., momsloven, lov om afgift af naturgas og bygas, spiritusafgiftsloven og forskellige andre love.

(Forenkling af registrerede varemodtageres adgang til godtgørelse af afgift ved eksport, afgiftsfritagelse af varer henhørende under toldoplagsprocedure, andre særlige toldordninger og afgiftsoplag, lønsumsafgift for selvstændige momsgrupper, indførelse af mulighed for indirekte opgørelse af afgifter af bygas, afskaffelse af banderoler på spiritus m.v.).

Af: Skatteminister Benny Engelbrecht (S)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Delt

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 12-11-2014

Fremsættelse: 12-11-2014

Skriftlig fremsættelse (12. november 2014)

20141_l64_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (12. november 2014)

Skatteministeren (Benny Engelbrecht):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, lov om afgift af lønsum m.v., momsloven, lov om afgift af naturgas og bygas, spiritusafgiftsloven og forskellige andre love (Forenkling af registrerede varemodtageres adgang til godtgørelse af afgift ved eksport, afgiftsfritagelse af varer henhørende under toldoplagsprocedure, andre særlige toldordninger og afgiftsoplag, lønsumsafgift for selv­stændige momsgrupper, indførelse af mulighed for indirekte opgørelse af afgifter af bygas, afskaffelse af bande­rol­er på spiritus m.v.)

(Lovforslag nr. L 64)

Lovforslaget forenkler en række administrative regler på afgiftsområdet og mindsker i den forbindelse byrderne for erhvervslivet. Derudover indeholder forslaget mindre tekniske justeringer af en række afgiftslove. Lovforslagets hovedelementer er:

- Forenkling af en række afgiftslove, herunder i forhold til registrerede varemodtageres adgang til godtgørelse af afgift ved eksport.

- Afskaffelse af banderoler på spiritus.

- Adgang til salg af groftskåret røgtobak i løssalg, for så vidt angår salg til brug på salgsstedet.

- Ændring af lov om afgift på skadesforsikringer, herunder indførelse af oplysningspligt for agenter/formidlere og præcisering af, at vejhjælpsabonnementer er omfattet af afgiften.

- Ændring af lønsumsafgiftsloven således at selvstændige momsgrupper, som efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 19, leverer ydelser momsfrit til deres medlemmer, ved beregningen af gruppens lønsumsafgift skal anvende det afgiftsgrundlag og den afgiftssats, som anvendes af de medlemmer, som gruppen fordeler de fleste omkostninger til.

- Ændring af momsloven, så bevilling til virksomheder, som godkendes til at give momsrefusion ved udførsel af varer til 3. lande (tax free systemet), fastsættes i loven. Endvidere tilpasses momsloven således, at levering af varer fra lande uden for EU, der henhører under en toldoplagsprocedure eller under en anden lignende ordning, fritages for moms.

- Genetablering af sanktionsmulighed for kørsel uden betaling af vejafgift, da straffebestemmelsen for manglende besiddelse af papirbevis under kørslen bortfaldt ved afgiftsbetalingens digitalisering i 2008.

- Justering af bekæmpelsesmiddelafgiftsloven så afgift af eksporterede biocidmidler kan godtgøres på et beregnet grundlag.

- En etapevis indførelse af målerreglen i NOx-afgift for stempelmotorer og turbiner (10-30 MW).

- Forenkling af reglerne om gasmålinger hos kogekunder.

- Ændring af elafgiftslovens værnsregel mod skattetænkning for elektricitet der anvendes til belysning samt ordensmæssige præciseringer af visse bestemmelser i energiafgiftslovene.

Forslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige økonomiske konsekvenser for det offentlige. Forslaget vil samlet set medføre administrative lettelser for virksomhederne.

Forslaget om ændring af lønsumsafgiftsloven sendes i høring ved lovforslagets fremsættelse.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.