Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 17. december 2014

1 Ændringsforslag

Der er stillet 10 ændringsforslag til lovforslaget. Justitsministeren har stillet ændringsforslag nr. 4 og 7-9, og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1-3, 5, 6 og 10.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 14. november 2014 og var til 1. behandling den 20. november 2014. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Udvalget anmoder om at få lovforslaget henvist til fornyet udvalgsbehandling efter 2. behandling.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og justitsministeren sendte den 24. oktober 2014 dette udkast til udvalget, jf. UUI alm. del - bilag 6. Den 14. november 2014 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

Institut for Menneskerettigheder,

Løs Asylknuden og

SOS mod Racisme.

Justitsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Institut for Menneskerettigheder og Løs Asylknuden mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Ekspertmøde

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik afholdt den 9. december 2014 et lukket ekspertmøde om lovforslaget.

Samråd

Udvalget har stillet 4 samrådsspørgsmål til justitsministeren til mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i åbne samråd med udvalget den 25. november 2014, den 3. december 2014 og 17. december 2014.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 180 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

1 af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes svar herpå, er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger

Et mindretal i udvalget (S og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af justitsministeren stillede  ændringsforslag

Et andet mindretal i udvalget (V) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling, men kan stemme for de af justitsministeren stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (EL og SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af justitsministeren stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et femte mindretal i udvalget (LA) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af justitsministeren stillede ændringsforslag.

Et sjette mindretal i udvalget (KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af justitsministeren og det under nr. 6 stillede ændringsforslag.

4. Politiske bemærkninger

Socialdemokratiets og Radikale Venstres medlemmer af udvalget mener, at forslaget i en ekstraordinær situation rammer den rigtige balance i asylpolitikken. Det er en afgørende forudsætning for S og R, at Danmarks internationale forpligtelser overholdes, og S og R har noteret sig, at Justitsministeriet vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. S og R finder i lyset af bemærkningerne fra Institut for Menneskerettigheder og instituttets foretræde for udvalget anledning til at understrege, at de to eksempler, der fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, punkt 2.4.2.1 og 5.1, er eksempler på situationer, hvor der kan være særlige grunde, som kan føre til, at der skal gives tilladelse til familiesammenføring, allerede inden den herboendes opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 7, stk. 3, eventuelt måtte blive forlænget efter 1 år. Eksemplerne er ikke udtømmende, men er netop blot eksempler, jf. også besvarelsen af spørgsmål nr. 144 og 148 til lovforslaget.

Venstres medlemmer af udvalget udtaler:

Der er stillet talrige spørgsmål og afholdt flere samråd i udvalget om lovforslaget, men på trods af dette har regeringen og justitsministeren efter Venstres opfattelse endnu ikke givet svar på grundlæggende spørgsmål om konsekvenserne af lovforslaget. Tværtimod er ministerens skriftlige svar flere gange selvmodsigende. Det er fortsat uklart, hvilke asylansøgere der vil blive omfattet af den nye § 7, stk. 3,-beskyttelse. Det er fortsat uklart, om det med lovforslaget reelt bliver lettere at hjemsende asylansøgere, når der er varigt forbedrede vilkår i deres hjemlande. Det er fortsat uklart, om forslaget reelt udgør en stramning i asyllovgivningen, eller om lovforslaget med tiden vil medføre en mere lempelig asylpraksis. Det er fortsat uklart, om regeringen forventer, at lovforslaget vil mindske asyltilstrømningen til Danmark, ligesom det fortsat er uklart, om lovforslaget er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. Venstre henviser også i den forbindelse til den lange række af kritiske høringssvar til lovforslaget.

Venstre noterer sig, at der er uenighed i regeringen om konsekvenserne af lovforslaget, herunder om det overhovedet er sandsynligt, at syriske flygtninge reelt er på midlertidigt ophold, og om der er tale om en udvidelse af flygtningebegrebet. På trods af at justitsministeren har været i samråd og er blevet adspurgt om vicestatsministerens udtalelser, henstår det således fortsat usikkert, hvem der tegner regeringen i denne sag, og hvad forudsætningerne for lovforslaget er.

Venstre ønsker at bremse asyltilstrømningen til Danmark og har bl.a. i vores udlændingeoplæg »Danmark - for dem der kan og vil« peget på en række opstramninger af vilkår for asylansøgere i Danmark, som vil mindske tilstrømningen til Danmark, efter regeringen har gennemført lempelser, der har gjort det betydeligt mere attraktivt at søge til Danmark. Der henstår fortsat uklarhed, om regeringens asylforslag er en reel eller blot teoretisk stramning, og derfor ønsker Venstre at vente med at tage endelig stilling til lovforslaget til ved 3. behandling, og Venstre har desuden stillet en række yderligere spørgsmål til lovforslaget.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at antallet af asylansøgere er historisk højt, og det samme gælder antallet af dem, der får en opholdstilladelse på asylområdet. Det er et stort problem. Der er ingen tvivl om, at regeringen bærer et stort ansvar for udviklingen.

Sammen med sine støttepartier har regeringen siden 2011 lempet asyl- og udlændingepolitikken med det resultat, at de dele af indvandringen, som giver de største problemer, er steget.

DF har flere gange advaret regeringen. Påstanden fra regeringens side har været, at den politik, som Folketinget fører, ikke har nogen afgørende indflydelse på antallet af asylansøgere, der kommer til Danmark. Det er - efter DF's opfattelse - en forkert påstand, og med lovforslaget erkender regeringen, at den har taget fejl. Det er skuffende, at der skulle gå så lang tid, før dette stod klart for regeringen.

Det er DF's overbevisning, at regeringens forslag først og fremmest er udtryk for en regering, som ansvarsløst og uden omsorg for det folk, som den påstår at repræsentere, har lempet asyl- og udlændingepolitikken og nu - som en desperat handling inden et folketingsvalg - forsøger at vise handlekraft. Det er ikke en ordentlig måde at udvikle politik på.

DF anser det for problematisk, at der i forhold til dele af lovforslaget er skabt berettiget tvivl om rækkevidden af ændringerne. DF har noteret sig, at regeringen meget klart har tilkendegivet, at der ikke er tale om en udvidelse af muligheden for at opnå asyl i Danmark. Dette vil DF selvsagt følge op på. DF vil fortsat følge området tæt.

Ingen skal være i tvivl om, at der - efter DF's opfattelse - er brug for tiltag, som omfatter mere end et lille mindretal af de udlændinge, som kommer her til landet. Derfor er dette lovforslag utilstrækkeligt og på ingen måde nok til effektivt at begrænse den alt for voldsomme asyltilstrømning.

Helt overordnet er der brug for en udlændingepolitik, som begrænser den ikkevestlige del af indvandringen. Der er simpelt hen ikke plads til, at vi fortsætter med en så massiv og voldsom tilstrømning, som vi ser for øjeblikket.

Det handler om at føre en politik, der gør, at vores land hænger sammen. Det handler om at bevare dansk kultur, om at bevare vores fælles traditioner og sikre holdbarhed i dansk økonomi.

Vores erfaring siger os - og andres erfaring bør også sige dem - at især indvandringen via asylsystemet skaber en lang række integrationsproblemer.

Derfor er der behov for mere end det, som regeringen har lagt op til. Der er brug for en helt ny asyl- og udlændingepolitik.

DF har bl.a. derfor fremsat beslutningsforslag nr. B 13, ligesom DF har stillet en række ændringsforslag til lovforslaget.

Efter vores opfattelse er der brug for en omlægning af dansk asylpolitik, så udlændinge, der opnår asylstatus, hjælpes i udlandet - gerne i nærområderne - i stedet for via en opholdstilladelse i Danmark.

I forlængelse af dette lovforslag opfordrer DF regeringen og Folketinget til at forhandle en ny asyl- og udlændingepolitik på plads, der rækker videre end regeringens lovforslag, hvis ændringer risikerer at have en yderst begrænset effekt.

Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, at det er grundlæggende forkert og i strid med Danmarks humanitære traditioner for at tage medansvar for at løse verdens flygtningeproblemer, at Danmarks svar på den største flygtningekrise siden anden verdenskrig er at forringe anerkendte flygtninges muligheder for at blive i Danmark, gøre det lettere at inddrage deres opholdstilladelser og begrænse deres ret til familiesammenføring.

Lovforslaget er udtryk for en uklædelig signallovgivning, som var karakteristisk for udlændingepolitikken under de regeringer, der sad i perioden 2001-11. Formålet med signalerne er at få asylansøgerne til at styre uden om Danmark og i stedet søge til f.eks. Sverige eller Tyskland.

De menneskelige omkostninger ved at sende disse signaler er, at tusindvis af flygtninge, der fremover blot opnår midlertidig beskyttelse i Danmark, skal tilbringe år i usikkerhed og med frygt for fremtiden - en frygt, der desværre kan påvirke deres evne og lyst til at lære dansk og finde sig til rette i Danmark.

Usikkerheden omkring deres egen fremtid - og omkring ægtefællers og børns skæbne i konfliktområderne - kan for mange flygtninge betyde, at de ikke kommer i gang med en uddannelse eller ikke kommer ind på arbejdsmarkedet på den måde, som ville være optimal for dem selv og det danske samfund.

Til gengæld er der udsigt til, at mange af de flygtninge, der er kommet, og som kommer hertil fra Syrien, vil blive i Danmark i mange år fremover - måske resten af livet. Krigen i Syrien har nået en uhørt intensitet, og intet tyder i øjeblikket på fredelige forhold inden for en overskuelig fremtid.

Hvis disse syriske krigsflygtninge engang - trods de første års usikre opholdsstatus, som følger af dette lovforslag - får permanent opholdstilladelse, vil de og deres børn på grund af usikkerheden være ringere rustet, end de havde været, hvis Danmark fra starten havde givet dem tryghed og et godt fremtidsperspektiv.

EL ønsker ikke, at der skal indføres en tredje flygtningekategori ud over den hidtidige udlændingelovs konventionsflygtninge og beskyttelsesstatus-flygtninge. Allerede de gældende regler giver mulighed for kun at give 2-årige førstegangsopholdstilladelser til flygtninge, hvis det vurderes, at der er udsigt til snarligt ophør af forfølgelsen i flygtningenes hjemland. EL konstaterer, at denne mulighed i nyere tid ikke har været anvendt over for syriske krigsflygtninge, men alene over for somaliere (jf. svar på spørgsmål nr. 263, UUI alm. del, 2013-14). Intet tyder altså på, at udlændingemyndighederne indtil nu har haft den opfattelse, at konflikten i Syrien skulle kunne slutte inden for overskuelig fremtid.

EL ønsker at holde fast i de tilkendegivelser, der i forbindelse med den første offentliggørelse af regeringens planer om dette lovforslag den 19. september 2014 kom fra den daværende justitsminister og fra social- og integrationsministeren om, at flygtninge har ret til familiesammenføring. EL beklager, at regeringen efterfølgende med dette lovforslag vil indføre en kunstig forsinkelse af flygtninges ret til familiesammenføring, så flygtninge med midlertidig beskyttelse ikke får denne ret det første år, efter at de har fået opholdstilladelse. Denne kunstige forsinkelse fører til unødig adskillelse af familier og til menneskelig lidelse - potentielt til tab af liv, hvis ægtefæller og børn til de flygtninge, der er kommet i sikkerhed i Danmark, fortsat befinder sig i en krigszone eller i et område præget af andre typer af overgreb.

EL er enig med Institut for Menneskerettigheder i, at lovbemærkningernes oplistning af muligheder for alligevel at give tilladelse til familiesammenføring inden for det første år (alvorligt syge mindreårige børn eller ægtefæller med handicap) er for snæver, og at der som minimum burde oplistes en række yderligere situationer, hvor familiesammenføring inden for det første år ikke kan nægtes. Det gælder ikke mindst de situationer, hvor flygtninges nære familie fortsat befinder sig i områder, hvor de er i overhængende fare for at blive udsat for overgreb. Desuden bør det tydeliggøres i bemærkningerne, at oplistningen ikke er udtømmende.

EL frygter, at Danmark uden en sådan præcisering i lovbemærkningerne risikerer at indføre en praksis, der vil føre til domme ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som går Danmark imod, eftersom andre grupper end ægtefæller med handicap og alvorligt syge børn kan have krav på hurtig familiesammenføring ifølge Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Uanset at Institut for Menneskerettigheder vurderer, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i visse sager - f.eks. når raske pårørende lever i nærområdet under forhold, hvor deres sikkerhed ikke er umiddelbart truet - vil acceptere, at flygtninge ikke kan få familiesammenføring det første år, mener EL principielt, at alle anerkendte flygtninge i Danmark skal have adgang til familiesammenføring med deres ægtefæller og mindreårige børn, straks efter at flygtningene har fået opholdstilladelse, og at sagsbehandlingen i disse familiesammenføringssager skal være både hurtig og retssikkerhedsmæssigt i orden.

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget (jf. punkt 2.5.2.) er flygtninge, der har ophold efter udlændingelovens paragraf 7, stk. 2, ikke omfattet af de samme krav til fundamentale, stabile og varige ændringer i hjemlandet som konventionsflygtninge, når danske myndigheder overvejer at inddrage eller undlade at forlænge opholdstilladelser - uagtet at Flygtningenævnet hidtil har sidestillet de to flygtningegrupper i denne henseende.

Lovbemærkningernes punkt 2.5.2. kan desværre føre til, at flygtninge, der inden for de senere år har opnået beskyttelsesstatus efter § 7, stk. 2, i tillid til, at der skulle fundamentale, stabile og varige ændringer til i hjemlandet, før de kunne tvinges hjem, nu pludselig oplever en usikkerhed omkring deres opholdsret i Danmark. Dette anser EL for at være retssikkerhedsmæssigt og integrationspolitisk problematisk.

Samtidig ønsker EL at påpege, at regeringen med udformningen af lovbemærkningerne og det politiske flertal ved at stemme for lovforslaget på dette punkt foretager en utidig politisk indblanding i de vurderinger, som Flygtningenævnet skal foretage, og at dette sætter spørgsmålstegn ved den status, som Flygtningenævnet siden 1983 har haft som uafhængigt, domstolslignende organ.

Grundlæggende finder EL det forkasteligt, at anerkendte flygtninge - herunder de flygtninge, der fremover får midlertidig beskyttelse - risikerer at få inddraget deres opholdstilladelse og blive sendt hjem til forhold i hjemlandet, der »fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige« (jf. lovbemærkningernes punkt 2.5.2.).

EL konstaterer, at justitsministeren i svarene på spørgsmål 34-40 ikke har ønsket at garantere, at anerkendte flygtninge fremover ikke risikerer at få inddraget deres opholdstilladelse og blive sendt hjem til et land, hvor der er udbredte krigshandlinger, til et land, hvoraf store dele kontrolleres af terrororganisationen Islamisk Stat, eller til et land, hvor myndighederne systematisk anvender tortur og anden nedværdigende behandling.

Samlet set vil vedtagelsen af dette lovforslag skade Danmarks hidtidige internationale anseelse som en nation, der tager sit ansvar for at give beskyttelse til forfulgte alvorligt. På denne baggrund kan EL ikke støtte lovforslaget.

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget er stærkt imod forringelserne på familiesammenføringsområdet. Vi ved, at 96 pct. af dem, der vil blive ramt af forslaget, er kvinder og børn, og 48 pct. er børn under 12 år. Det betyder dermed, at Danmark vil efterlade børn i lejrene og i nærområderne og krigszonerne, hvor bl.a. flere og flere piger bortgiftes i afmagt af deres forældre for at beskytte dem mod seksuelle overgreb eller fattigdom, og hvor kvinder og måske især enlige kvinder frister en kummerlig tilværelse og risikerer at blive udsat for overgreb.

Ifølge svar på spørgsmål 50 bruger regeringen ikke de eksisterende muligheder for at udstede 2-årige tidsbegrænsede tilladelser i mere end 2 pct. af tilfældene, og de seneste 10 år har man ikke formået at inddrage opholdstilladelserne i et eneste tilfælde som følge af forbedrede forhold i hjemlandet. Det er derfor heller ikke tænkeligt, at 1-årige opholdstilladelser vil kunne bruges til at sende flygtninge hjem til et land i bedring, og dermed er den eneste reelle virkning af lovforslaget, at familiesammenføring udsættes 1 år, og hvor Danmark dermed vil være med til at bringe sårbare grupper, som f.eks. enlige kvinder og børn i fare til ingen verdens nytte.

SF er enig med Institut for Menneskerettigheder i, at det bør specificeres mere, i hvilke tilfælde der kan gives familiesammenføring hurtigere. SF er bekymret for, at signalet til sagsbehandlere vil være, at der kun kan gives hurtigere tilladelse i de to i lovforslaget nævnte tilfælde, og at det i sidste ende vil kunne betyde, at Danmark risikerer at få en dom ved Menneskerettighedsdomstolen for at have svigtet særlig sårbare i krigszonerne.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (DF):

1) Nr. 1 udgår.

[Forslag om midlertidig beskyttelsesstatus omfatter alle flygtninge med undtagelse af FN-kvoteflygtninge]

2) Nr. 3-5 affattes således:

»3. § 9, stk. 1, nr. 1, litra c, ophæves, og i stedet indsættes:

»c) har haft opholdstilladelse efter § 7 i mere end de sidste 3 år, dog 4 år, hvis det vurderes, at der er mulighed for genbosætning i et andet land,

d) har opholdstilladelse efter § 8, eller«

Litra d bliver herefter litra e.

4. § 9, stk. 1, nr. 2, litra c, ophæves, og i stedet indsættes:

»c) har haft opholdstilladelse efter § 7 i mere end de sidste 3 år, dog 4 år, hvis det vurderes, at der er mulighed for genbosætning i et andet land,

d) har opholdstilladelse efter § 8, eller«

Litra d bliver herefter litra e.

5. § 9, stk. 1, nr. 3, litra c, ophæves, og i stedet indsættes:

»c) har haft opholdstilladelse efter § 7 i mere end de sidste 3 år, dog 4 år, hvis det vurderes, at der er mulighed for genbosætning i et andet land,

d) har opholdstilladelse efter § 8, eller«

Litra d bliver herefter litra e.«

[Stramning af familiesammenføringsreglerne]

3) Nr. 3-5 affattes således:

»3. § 9, stk. 1, nr. 1, litra c, ophæves, og i stedet indsættes:

»c) har opholdstilladelse efter § 7, og denne opholdstilladelse er blevet forlænget,

d) har opholdtilladelse efter § 8 eller«

Litra d bliver herefter litra e.

4. § 9, stk. 1, nr. 2, litra c, ophæves, og i stedet indsættes:

»c) har opholdstilladelse efter § 7, og denne opholdstilladelse er blevet forlænget,

d) har opholdtilladelse efter § 8 eller«

Litra d bliver herefter litra e.

5. § 9, stk. 1, nr. 3, litra c, ophæves, og i stedet indsættes:

»c) har opholdstilladelse efter § 7, og denne opholdstilladelse er blevet forlænget,

d) har opholdtilladelse efter § 8 eller«.

Litra d bliver herefter litra e.«

[Familiesammenføring til udlændinge med opholdstilladelse meddelt efter § 7 kan først ske, når opholdstilladelsen er blevet forlænget]

Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:

4) Efter nr. 5 indsættes som nye numre:

»01. I § 9, stk. 7, 1. pkt., ændres »litra b-d« til: »litra b-e«.

02. I § 9, stk. 12, ændres »litra d« til: »litra e«.«

[Konsekvensændringer som følge af det foreslåede nr. 01 i dette ændringsforslag]

Af et mindretal (DF):

5) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:

»03. § 11, stk. 1, affattes således:

»Opholdstilladelse efter § 7 meddeles med henblik på midlertidigt ophold her i landet. Opholdstilladelse efter §§ 8-9 f eller 9 i-9 n meddeles med mulighed for varigt ophold eller med henblik på midlertidigt ophold her i landet. Opholdstilladelsen kan tidsbegrænses.««

[Opholdstilladelser meddelt efter § 7 meddeles med henblik på midlertidigt ophold]

Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (KF):

6) Efter nr. 5 indsættes som nye numre:

»04. I § 19, stk. 1, ændres »En tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages« til: »En tidsbegrænset opholdstilladelse skal inddrages«.

05. I § 19, stk. 2, ændres »En tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse kan altid inddrages,« til: »En tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse skal altid inddrages,«.

06. I § 19, stk. 2, nr. 4, 2. pkt., ændres »En opholdstilladelse kan inddrages« til: »En opholdstilladelse skal inddrages«.

07. I § 19, stk. 3, 1. pkt., ændres »kan altid inddrages« til: »skal altid inddrages«.

08. I § 19, stk. 4, 1. pkt., og stk. 5, 1. pkt., ændres »kan inddrages« til: »skal inddrages«.«

[Ændring af »kan« til »skal« i § 19 om inddragelse af opholdstilladelse]

Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:

7) Nr. 7 affattes således:

»7. I § 27, stk. 2, og § 40 a, stk. 1, nr. 1, og to steder i § 40 a, stk. 2, nr. 2, ændres »§ 7, stk. 1 og 2« til: »§ 7, stk. 1-3«.«

[Konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring i § 1, nr. 1]

8) Efter nr. 8 indsættes som nyt nummer:

»09. I § 42 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 7, stk. 1 eller 2« til: »§ 7, stk. 1-3«.«

[Konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring i § 1, nr. 1]

9) Nr. 14 affattes således:

»14. I § 53 a, stk. 2, indsættes efter 3. pkt., der bliver 4. pkt.:

»4. pkt. finder ikke anvendelse på klager over afgørelser om afvisning efter reglerne i kapitel 5 b.««

[Ændring af »indsættes efter 4. pkt., der bliver til 5. pkt.« til: »indsættes efter 3. pkt., der bliver 4. pkt.«]

Til § 2

Af et mindretal (DF):

10) I stk. 2 ændres »14. november 2014« til »1. januar 2014.«

[Ændret ikrafttrædelsetidspunkt]

Bemærkninger

Til nr. 1, 2 og 5

Der er behov for at stramme de nuværende asyl- og opholdsregler i Danmark. Med ændringsforslaget foreslås det, at varigheden af opholdstilladelser generelt begrænses, således at flygtninge alene kan opnå den foreslåede midlertidige beskyttelsesstatus på 1 år, og således at alle flygtninge efter § 7 vil være omfattet af 1 års beskyttelsesstatus, med mindre der er tale om kvoteflygtninge. Formålet med ændringsforslaget er bl.a. at fastholde, at asyl er en midlertidig foranstaltning, og at flygtninge bør hjælpes i nærområdet.

Til nr. 3

Justitsministeriet har vurderet, at det er muligt at udvide den 1-årige begrænsning til at gælde i flere år.

Med ændringsforslaget ønskes det generelt at stramme familiesammenføringsreglerne, hvilket også gør sig gældende i forhold til udlændinge med asylstatus. Dette er baggrunden for ændringsforslaget, ligesom der er et ønske om at kontrollere og regulere indvandringen, herunder asyltilstrømningen, til Danmark.

Til nr. 4

Justitsministerens bemærkninger

Det foreslås at indsætte to nye numre i lovforslagets § 1 med ændringer af udlændingelovens § 9, stk. 7, 1. pkt., og stk. 12. Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 3.

Dansk Folkepartis bemærkninger

Justitsministeriet har vurderet, at det er muligt at udvide den 1-årige begrænsning til at gælde i flere år.

Med ændringsforslaget ønskes det generelt at stramme familiesammenføringsreglerne, hvilket også gør sig gældende i forhold til udlændinge med asylstatus. Dette er baggrunden for ændringsforslaget, ligesom der er et ønske om at kontrollere og regulere indvandringen, herunder asyltilstrømningen, til Danmark.

Til nr. 6

Lovforslaget lægger op til mindre justeringer i forhold til Flygtningenævnets hidtidige praksis i forhold til inddragelse af opholdstilladelse. Dette ændringsforslag sigter på at forpligte udlændingemyndigheder til i højere grad at hjemsende personer med asylstatus.

Til nr. 7

Med bestemmelsen undtages udlændingelovens § 42 a, stk. 1, 2. pkt., fra lovforslagets § 1, nr. 7, idet formuleringen »§ 7, stk. 1 og 2« ikke anvendes i udlændingelovens § 42 a, stk. 1, 2. pkt.

Til nr. 8

Det foreslås at ændre udlændingelovens § 42 a, stk. 1, 2. pkt., som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1.

Til nr. 9

Det foreslås at ændre formuleringen af lovforslagets § 1, nr. 14, idet den foreslåede ændring af udlændingelovens § 53 a, stk. 2, skal indsættes efter udlændingelovens § 53 a, stk. 2, 3. pkt., der bliver 4. pkt.

Til nr. 10

Regeringen har udtalt, at lovforslaget har til hensigt at håndtere det stigende flygtningepres, der er opstået i løbet af 2014. Med udgangspunkt i dette foreslås det med ændringsforslaget at ændre ikrafttrædelsestidspunktet, således at lovforslaget får virkning allerede fra den 1. januar 2014.

Trine Bramsen (S) Troels Ravn (S) fmd. Karen J. Klint (S) René Skau Björnsson (S) Anne Sina (S) Mette Reissmann (S) Jeppe Bruus (S) Liv Holm Andersen (RV) Lotte Rod (RV) Marlene Borst Hansen (RV) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Karl H. Bornhøft (SF) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Pernille Skipper (EL) Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Jakob Engel-Schmidt (V) Martin Geertsen (V) Karen Ellemann (V) Birthe Rønn Hornbech (V) Fatma Øktem (V) Karen Jespersen (V) Karsten Lauritzen (V) Inger Støjberg (V) Martin Henriksen (DF) Peter Skaarup (DF) nfmd. Christian Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Anders Samuelsen (LA) Tom Behnke (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.