Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 19. december 2014
Forslag
til
Lov om ændring af udlændingeloven
(Midlertidig beskyttelsesstatus for visse
udlændinge samt afvisning af realitetsbehandling af
asylansøgninger, når ansøgeren har opnået
beskyttelse i et andet EU-land m.v.)
§ 1
I udlændingeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1021 af
19. september 2014, som ændret ved lov nr. 572
af 31. maj 2010 og lov nr. 1616 af
26. december 2013, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 7 indsættes efter
stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. I
tilfælde omfattet af stk. 2, hvor risikoen for
dødsstraf eller for at blive underkastet tortur eller
umennes?kelig eller nedværdigende behandling eller straf har
baggrund i en særlig alvorlig situation i hjemlandet
præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb
på civile, gives der efter ansøgning opholdstilladelse
med henblik på midlertidigt ophold. En ansøgning som
nævnt i 1. pkt. anses også som en ansøgning
om opholdstilladelse efter stk. 1 og 2.«
Stk. 3 bliver
herefter stk. 4.
2. § 7,
stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:
»Stk. 4.
Opholdstilladelse efter stk. 1-3 kan nægtes, hvis
udlændingen allerede har opnået beskyttelse i et andet
land, eller hvis udlændingen har nær tilknytning til et
andet land, hvor udlændingen må antages at kunne
opnå beskyttelse. Afgørelse efter 1. pkt. kan
træffes, uanset om udlændingen er omfattet af
stk. 1-3.«
3. § 9, stk. 1, nr. 1,
litra c, ophæves, og i stedet
indsættes:
»c) har
opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 eller 2,
eller § 8,
d) har
opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, og denne
opholdstilladelse er blevet forlænget, eller«.
Litra d bliver
herefter litra e.
4. § 9, stk. 1, nr. 2,
litra c, ophæves, og i stedet
indsættes:
»c) har
opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 eller 2,
eller § 8,
d) har
opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, og denne
opholdstilladelse er blevet forlænget, eller«.
Litra d bliver
herefter litra e.
5. § 9, stk. 1, nr. 3,
litra c, ophæves, og i stedet
indsættes:
»c) har
opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 eller 2,
eller § 8,
d) har
opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, og denne
opholdstilladelse er blevet forlænget, eller«.
Litra d bliver
herefter litra e.
6. I
§ 9, stk. 7, 1. pkt., ændres
»litra b-d« til: »litra b-e«.
7. I
§ 9, stk. 12, ændres
»litra d« til: »litra e«.
8. I
§ 19, stk. 1,
nr. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Ved afgørelse efter 1. pkt. skal
der tages hensyn til grundlaget for opholdstilladelsen.«
9. I
§ 27, stk. 2, og § 40 a, stk. 1,
nr. 1, og to steder i § 40 a, stk. 2,
nr. 2, ændres »§ 7, stk. 1
og 2« til: »§ 7,
stk. 1-3«.
10.
Efter kapitel 5 a indsættes:
»Kapitel 5 b
Afvisning af
visse ansøgninger om opholdstilladelse
efter § 7
§
29 b. En ansøgning om opholdstilladelse
efter § 7 kan afvises, hvis udlændingen
allerede har opnået beskyttelse i et land som omhandlet i
§ 29 a, stk. 1.«
11. I
§ 42 a, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »§ 7, stk. 1 eller 2« til:
»§ 7, stk. 1-3«.
12. I
§ 48 a, stk. 1, 1. pkt.,
§ 53, stk. 8, § 53 a, stk. 1,
nr. 1, og stk. 2,
1. pkt., § 55, stk. 5, og § 56, stk. 3, 2. pkt.,
indsættes efter »kapitel 5 a«:
»eller 5 b«.
13. I
§ 53, stk. 6,
ændres »stk. 8-11« til:
»stk. 8-12«.
14. I
§ 53 indsættes efter
stk. 10 som nyt stykke:
»Stk. 11. Sager
vedrørende afgørelse om varigheden af en
tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt efter § 7,
stk. 1 og 2, og § 8 kan behandles af formanden
eller en næstformand alene.«
Stk. 11-13 bliver herefter stk. 12-14.
15. I
§ 53 a, stk. 1,
indsættes som nr. 6:
»6)
Afgørelser om varigheden af en tidsbegrænset
opholdstilladelse meddelt efter § 7, stk. 1
og 2, og § 8.«
16. I
§ 53 a, stk. 2,
indsættes efter 1. pkt.:
»Klage til Flygtningenævnet over
Udlændingestyrelsens afgørelse om varigheden af en
tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt efter § 7,
stk. 1 og 2, og § 8, der indgives til
Udlændingestyrelsen, senere end 4 uger efter at
udlændingen har fået meddelelse om afgørelsen,
afvises.«
17. I
§ 53 a, stk. 2,
indsættes efter 3. pkt., der bliver 4. pkt.:
»4. pkt. finder ikke anvendelse på
klager over afgørelser om afvisning efter reglerne i
kapitel 5 b.«
18. I
§ 56, stk. 1, ændres
»§ 53, stk. 6 eller 8-11« til: »§ 53,
stk. 6 eller 8-12«.
19. I
§ 56, stk. 3,
1. pkt., ændres »§ 53,
stk. 8-11,« til: »§ 53,
stk. 8-12,«.
20. I
§ 56, stk. 4,
nr. 2, indsættes efter »omfattet af
§ 7, stk. 1,«: »der er meddelt
opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, men
udlændingen påberåber sig at være omfattet
af § 7, stk. 1 eller 2,«.
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. Loven finder
ikke anvendelse på ansøgninger om opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 7 indgivet før den
14. november 2014. For sådanne ansøgninger finder
de hidtil gældende regler anvendelse.
§ 3
Justitsministeren fremsætter forslag om
revision af loven i folketingsåret 2017-18.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller
delvis sættes i kraft for Færøerne og
Grønland med de ændringer, som de færøske
eller grønlandske forhold tilsiger.