L 9 Forslag til lov om ændring af momsloven, skattekontrolloven og ligningsloven.

(Udvidelse af indberetningspligterne vedrørende finansielle produkter, ændring af indberetningspligten vedrørende modtagere af renter og afgivelse af regnskabsoplysninger om moms i forbindelse med selvangivelsen m.v.).

Af: Skatteminister Benny Engelbrecht (S)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 04-12-2014

Optrykt: 04-12-2014

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 4. december 2014

20141_l9_efter_2behandling.pdf
Html-version

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 4. december 2014

Forslag

til

Lov om ændring af momsloven, skattekontrolloven og ligningsloven

(Udvidelse af indberetningspligterne vedrørende finansielle produkter, ændring af indberetningspligten vedrørende modtagere af renter og afgivelse af regnskabsoplysninger om moms i forbindelse med selvangivelsen m.v.)

§ 1

I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013, som ændret ved § 4 i lov nr. 789 af 28. juni 2013, § 7 i lov nr. 903 af 4. juli 2013, § 2 i lov nr. 1637 af 26. december 2013 og § 1 i lov nr. 554 af 2. juni 2014, foretages følgende ændring:

1. Efter § 78 indsættes i kapitel 19:

»§ 78 a. Til brug for afgiftskontrollen skal ejere af virksomheder med personlig hæftelse for virksomhedens forpligtelser, herunder til at svare afgift efter denne lov, i forbindelse med afgivelse af selvangivelsen, jf. skattekontrollovens §§ 1 og 4, give told- og skatteforvaltningen oplysning om skyldig eller tilgodehavende afgift efter denne lov ifølge regnskabet for det regnskabsår, der ligger til grund for selvangivelsen af indkomsten fra virksomheden.«

§ 2

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013, som ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 118 af 7. februar 2012, § 3 i lov nr. 926 af 18. september 2012 og § 1 i lov nr. 1634 af 26. december 2013 og senest ved § 3 i lov nr. 528 af 28. maj 2014, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 7 D indsættes:

»§ 7 E. Selskaber m.v., der erhverver egne aktier m.v., skal hvert år foretage indberetning til told- og skatteforvaltningen om de erhvervede egne aktier m.v. i det forudgående kalenderår med angivelse af identitet, antal, anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum for aktierne m.v. og sælgers identitet. Indberetningen skal dog ikke foretages, hvis afståelsen er omfattet af indberetningspligten efter § 10, stk. 4, 1. pkt.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for indberetningen, herunder lempe indberetningspligten.«

2. I § 7 L, stk. 1, udgår »4 eller«, og efter »denne lov« indsættes: », eller medmindre renterne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed«.

3. I § 9, stk. 1, ændres »§ 11 A, stk. 4-6« til: »§ 11 A, stk. 4, 5 og 8«, og »§ 11 C, stk. 3-5« ændres til: »§ 11 C, stk. 3, 4 og 7«.

4. I § 10, stk. 1, udgår », såfremt deponeringen er foretaget for en person.«

5. I § 10, stk. 4, 1. pkt., udgår », når erhvervelsen eller afståelsen er formidlet for en person«.

6. § 10, stk. 4, 2. pkt., ophæves.

7. § 10, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Den, for hvem deponeringen er foretaget eller afståelsen formidlet, skal oplyse den indberetningspligtige om sin identitet, herunder om sit cpr-nummer eller cvr-nummer.«

8. I § 11 A, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 4 og 5,« til: »stk. 4-8,«.

9. I § 11 A, stk. 1, 3. pkt., udgår », men i disse tilfælde skal kontohaveren selv opfylde betingelsen som nævnt i stk. 5, nr. 2«.

10. I § 11 A, stk. 2, 4. pkt., ændres »stk. 5« til: »stk. 5-8«.

11. I § 11 A, stk. 4, indsættes efter »kontoen«: », men dog inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor skattepligten indtræder,«.

12. I § 11 A, stk. 4, nr. 3, ændres »og eventuelle« til: », eventuelle«, og efter »lignende identifikation« indsættes: », og om ejeren er eneejer eller ejer af en andel af kontoen eller indskuds­beviset«.

13. I § 11 A, stk. 4, indsættes som nr. 4:

»4) Tidspunktet for oprettelsen af kontoen eller erhvervelsen af indskudsbeviset eller indtræden i skattepligt her til landet af kontoen eller indskudsbeviset.«

14. § 11 A, stk. 5, nr. 2, affattes således:

»2) En eventuel erklæring fra det udenlandske pengeinstitut efter stk. 7.«

15. § 11 A, stk. 6 og 7, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 6. Medmindre ejeren inden udløbet af kalenderåret har indsendt en erklæring efter stk. 5, nr. 2, eller stk. 7 til told- og skatteforvaltningen, som dækker det pågældende kalenderår, skal ejeren inden udløbet af selvangivelsesfristen sende følgende oplysninger til told- og skatteforvaltning­en om kontoen eller indskudsbeviset for det forudgående kalenderår, når kontoføringen sker i udlandet:

1) De oplysninger, der er nævnt i stk. 4, nr. 1 og 2, samt identifikation af kontoen eller indskudsbeviset.

2) Størrelsen af ydede eller godskrevne renter.

3) Dato for rentetilskrivning.

4) Størrelsen af det indestående beløb ved årets udgang.

5) Oplysning om kontoens eller indskudsbevisets ophør eller overdragelse med angivelse af tidspunktet for dette.

Stk. 7. Ejeren kan undlade at indsende oplysninger efter stk. 6, hvis kontoføreren har erklæret at ville påtage sig at sende de oplysninger, der er nævnt i stk. 6, vedrørende kontoen eller indskudsbeviset for det forudgående kalenderår af egen drift til told- og skatteforvaltningen hvert år inden den 1. februar.

Stk. 8. Indsender det udenlandske pengeinstitut på trods af erklæring herom ikke oplysninger efter stk. 7 rettidigt og med de krævede oplysninger til told- og skatteforvaltningen, kan told- og skatteforvaltningen pålægge ejeren at afvikle kontoen, medmindre ejeren har indsendt oplysningerne inden udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 6.«

Stk. 8 bliver herefter stk. 9.

16. I § 11 A indsættes som stk. 10:

»Stk. 10. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om erklæringer efter stk. 4 og 5, afgivelse af oplysninger efter stk. 6 og indberetning efter stk. 7.«

17. I § 11 C, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 3 og 4« til: »stk. 3-7«.

18. I § 11 C, stk. 3, ændres »ved indtræden af fuld skattepligt her til landet« til: »senest 1 år efter indtræden af fuld skattepligt her til landet, men dog inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor den fulde skattepligt indtræder,«.

19. I § 11 C, stk. 3, nr. 3, indsættes efter »lignende identifikation«: », og om ejeren er eneejer eller ejer af en andel af ordningen«.

20. I § 11 C, stk. 3, indsættes som nr. 5:

»5) Tidspunktet for tegning af ordningen eller indtræden af fuld skattepligt her til landet.«

21. § 11 C, stk. 4, nr. 2, affattes således:

»2) En eventuel erklæring fra det udenlandske selskab efter stk. 6.«

22. § 11 C, stk. 5 og 6, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 5. Medmindre ejeren inden udløbet af kalenderåret har indsendt en erklæring efter stk. 4, nr. 2, eller stk. 6 til told- og skatteforvaltningen, som dækker det pågældende kalenderår, skal ejeren inden udløbet af selvangivelsesfristen sende følgende oplysninger til told- og skatteforvalt­ning­en om ordningen det forudgående kalenderår, når ordningen er oprettet i et udenlandsk selskab:

1) De oplysninger, der er nævnt i stk. 3, nr. 1 og 2, samt identifikation af ordningen.

2) Ordningens indestående ved indkomstårets udgang.

3) Årets udbetalinger fra ordningen.

4) Årets afkast af ordningen opgjort efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 3-5, medmindre selskabet i stedet sender oplysning om årets skattepligtige afkast opgjort som forskellen mellem på den ene side forsikringens kapitalværdi ved årets udgang med tillæg af udbetalinger i årets løb og på den anden side forsikringens kapitalværdi ved årets begyndelse med tillæg af indbetaling­er i årets løb, i hvilket tilfælde selskabet i stedet for oplysning om ordningens indestående ved indkomstårets udgang, jf. nr. 2, sender oplysning om kapitalværdien af ordningen ved indkomstårets udgang. Efter pen­si?ons­afkastbeskatningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., skal dog alene medregnes forskellen mellem værdien af forsikringens depot ved indkomstårets udgang korrigeret efter § 4, stk. 3, og værdien af forsikringens depot ved indkomstårets begyndelse korrigeret efter § 4, stk. 4.

5) Oplysning om ordningens ophør eller overdragelse med angivelse af tidspunktet for dette.

Stk. 6. Ejeren kan undlade at indsende oplysninger efter stk. 5, hvis det udenlandske selskab har erklæret at ville påtage sig at sende de oplysninger, der er nævnt i stk. 5, vedrørende ordningen for det forudgående kalenderår af egen drift til told- og skatteforvaltningen hvert år inden den 1. februar.

Stk. 7. Indsender det udenlandske selskab på trods af erklæring herom ikke indberetninger efter stk. 6 rettidigt og med de krævede oplysninger til told- og skatteforvaltningen, kan told- og skatteforvaltningen pålægge den eller dem, der råder over ordningen i forhold til selskabet, at opsige ordningen, medmindre ejeren har indsendt oplysningerne inden udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 5.«

Stk. 7 bliver herefter stk. 8.

23. I § 11 C, stk. 7, som bliver stk. 8, ændres »stk. 1-6« til: »stk. 1-7«.

24. I § 11 C indsættes som stk. 9:

»Stk. 9. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om erklæringer efter stk. 3 og 4, afgivelse af oplysninger efter stk. 5 og indberetning efter stk. 6.«

25. I § 13 A, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 11 A, stk. 6« til: »§ 11 A, stk. 8«, og »§ 11 C, stk. 5« ændres til: »§ 11 C, stk. 7«.

§ 3

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1041 af 15. september 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 8 F ændres »skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, § 2, stk. 1, nr. 4 eller 5, eller § 5 A,« til: »oplysningspligtige efter skattekontrollovens § 7 L, stk. 1,«.

2. I § 8 Y, stk. 1, 1. pkt., ændres »mindre end« til: »højst«.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 2, nr. 1 og 3-7, træder i kraft den 1. januar 2016.

Stk. 3. § 1 har virkning for oplysninger, der skal gives i selvangivelsen for indkomståret 2015 og senere.

Stk. 4. § 2, nr. 8-25, har virkning fra indkomståret 2015.

Stk. 5. § 2, nr. 1 og 3-7, har virkning for indberetninger vedrørende kalenderåret 2016 og senere.

Stk. 6. § 2, nr. 2, og § 3, nr. 1, har virkning for indberetninger vedrørende indkomståret 2014 og senere.