Fremsat den 8. oktober 2014 af skatteministeren (Benny Engelbrecht)

Forslag

til

Lov om ændring af momsloven, skattekontrolloven og ligningsloven

(Udvidelse af indberetningspligterne vedrørende finansielle produkter, ændring af indberetningspligten vedrørende modtagere af renter og afgivelse af regnskabsoplysninger om moms i forbindelse med selvangivelsen m.v.)

§ 1

I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013, som ændret ved § 4 i lov nr. 789 af 28. juni 2013, § 7 i lov nr. 903 af 4. juli 2013, § 2 i lov nr. 1637 af 26. juni 2013 og senest ved § 1 i lov nr. 554 af 2. juni 2014, foretages følgende ændring:

1. Efter § 78 indsættes i kapitel 19:

»§ 78 a. Til brug for afgiftskontrollen skal ejere af virksomheder med personlig hæftelse for virksomhedens forpligtelser, herunder til at svare afgift efter denne lov, i forbindelse med afgivelse af selvangivelsen, jf. skattekontrollovens §§ 1 og 4, give told- og skatteforvaltningen oplysning om skyldig eller tilgodehavende afgift efter denne lov ifølge regnskabet for det regnskabsår, der ligger til grund for selvangivelsen af indkomsten fra virksomheden.«

§ 2

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013, som ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 118 af 7. februar 2012, § 3 i lov nr. 926 af 8. september 2012, § 1 i lov nr. 1634 af 26. december 2013 og senest ved § 3 i lov nr. 528 af 28. maj 2014, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 7 D indsættes:

»§ 7 E. Selskaber m.v., der erhverver egne aktier m.v., skal hvert år foretage indberetning til told- og skatteforvaltningen om de erhvervede egne aktier m.v. i det forudgående kalenderår med angivelse af identitet, antal, anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum for aktierne m.v. og sælgers identitet. Indberetningen skal dog ikke foretages, hvis afståelsen er omfattet af indberetningspligten efter skattekontrollovens § 10, stk. 4, 1. pkt.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for indberetningen, herunder lempe indberetningspligten.«

2. I § 7 L, stk. 1, udgår »4 eller«, og efter »denne lov« indsættes: », eller medmindre renterne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed«.

3. I § 9, stk. 1, ændres »§ 11 A, stk. 4-6« til: »§ 11 A, stk. 4, 5 og 8«, og »§ 11 C, stk. 3-5« ændres til: »§ 11 C, stk. 2, 3 og 7«.

4. I § 10, stk. 1, udgår », såfremt deponeringen er foretaget for en person«.

5. I § 10, stk. 4, 1. pkt., udgår », når erhvervelsen eller afståelsen er formidlet for en person«.

6. § 10, stk. 4, 2. pkt., ophæves.

7. § 10, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Den, for hvem deponeringen er foretaget eller afståelsen formidlet, skal oplyse den indberetningspligtige om sin identitet, herunder om sit cpr-nummer eller cvr-nummer.«

8. I § 11 A, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 4 og 5,« til: »stk. 4-8,«.

9. I § 11 A, stk. 1, 3. pkt., udgår », men i disse tilfælde skal kontohaveren selv opfylde betingelsen som nævnt i stk. 5, nr. 2«.

10. I § 11 A, stk. 2, 4. pkt., ændres »stk. 5« til: »stk. 5-8«.

11. I § 11 A, stk. 4, indsættes efter »kontoen«: », men dog inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor skattepligten indtræder,«.

12. I § 11 A, stk. 4, nr. 3, ændres »og eventuelle« til: », eventuelle«, og efter »identifikation« indsættes: », og om ejeren er eneejer eller ejer en andel af kontoen eller indskuds­beviset«.

13. I § 11 A, stk. 4, indsættes som nr. 4:

»4) Tidspunktet for oprettelsen af kontoen eller erhvervelsen af indskudsbeviset eller indtræden i skattepligt her til landet af kontoen eller indskudsbeviset.«

14. § 11 A, stk. 5, nr. 2, affattes således:

»2) En eventuel erklæring fra det udenlandske pengeinstitut efter stk. 7.«

15. § 11 A, stk. 6 og 7, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 6. Medmindre ejeren inden udløbet af kalenderåret har indsendt en erklæring efter stk. 5, nr. 2, eller stk. 7 til told- og skatteforvaltningen, som dækker det pågældende kalenderår, skal ejeren inden udløbet af selvangivelsesfristen sende følgende oplysninger til told- og skatteforvaltning­en om kontoen eller indskudsbeviset for det forudgående kalenderår, når kontoføringen sker i udlandet:

1) De oplysninger, der er nævnt i stk. 4, nr. 1 og 2, samt identifikation af kontoen eller indskudsbeviset.

2) Størrelsen af ydede eller godskrevne renter.

3) Dato for rentetilskrivning.

4) Størrelsen af det indestående beløb ved årets udgang.

5) Oplysning om kontoens eller indskudsbevisets ophør eller overdragelse med angivelse af tidspunktet for dette.

Stk. 7. Ejeren kan undlade at indsende oplysninger efter stk. 6, hvis kontoføreren har erklæret at ville påtage sig at sende de oplysninger, der er nævnt i stk. 6, vedrørende kontoen eller indskudsbeviset for det forudgående kalenderår af egen drift til told- og skatteforvaltningen hvert år inden den 1. februar.

Stk. 8. Indsender det udenlandske pengeinstitut på trods af erklæring herom ikke oplysninger efter stk. 7 rettidigt og med de krævede oplysninger til told- og skatteforvaltningen, kan told- og skatteforvaltningen pålægge ejeren at afvikle kontoen, medmindre ejeren har indsendt oplysningerne inden udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 6.«

Stk. 8 bliver herefter stk. 9.

16. I § 11 A indsættes som stk. 10:

»Stk. 10. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om erklæringer efter stk. 4 og 5, afgivelse af oplysninger efter stk. 6 og indberetning efter stk. 7.«

17. I § 11 C, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 3 og 4« til: »stk. 3-7«.

18. I § 11 C, stk. 3, ændres »ved indtræden af fuld skattepligt her til landet« til: »senest et år efter indtræden af fuld skattepligt her til landet, men dog inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor den fulde skattepligt indtræder,«.

19. I § 11 C, stk. 3, nr. 3, 1. pkt., indsættes efter »identifikation«: », og om ejeren er eneejer eller ejer af en andel af ordningen.«

20. I § 11 C, stk. 3, indsættes som nr. 5:

»5) Tidspunktet for tegning af ordningen eller indtræden af fuld skattepligt her til landet.«

21. § 11 C, stk. 4, nr. 2, affattes således:

»2) En eventuel erklæring fra det udenlandske selskab efter stk. 6.«

22. § 11 C, stk. 5 og 6, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 5. Medmindre ejeren inden udløbet af kalenderåret har indsendt en erklæring efter stk. 4, nr. 2, eller stk. 6 til told- og skatteforvaltningen, som dækker det pågældende kalenderår, skal ejeren inden udløbet af selvangivelsesfristen sende følgende oplysninger til told- og skatteforvalt­ning­en om ordningen det forudgående kalenderår, når ordningen er oprettet i et udenlandsk selskab:

1) De oplysninger, der er nævnt i stk. 3, nr. 1 og 2, samt identifikation af ordningen.

2) Ordningens indestående ved indkomstårets udgang.

3) Årets udbetalinger fra ordningen.

4) Årets afkast af ordningen opgjort efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 3-5, medmindre selskabet i stedet sender oplysning om årets skattepligtige afkast opgjort som forskellen mellem på den ene side forsikringens kapitalværdi ved årets udgang med tillæg af udbetalinger i årets løb og på den anden side forsikringens kapitalværdi ved årets begyndelse med tillæg af indbetaling­er i årets løb, i hvilket tilfælde selskabet i stedet for oplysning om ordningens indestående ved indkomstårets udgang, jf. nr. 2, sender oplysning om kapitalværdien af ordningen ved indkomstårets udgang. Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., skal dog alene medregnes forskellen mellem værdien af forsikringens depot ved indkomstårets udgang korrigeret efter § 4, stk. 3, og værdien af forsikringens depot ved indkomstårets begyndelse korrigeret efter § 4, stk. 4.

5) Oplysning om ordningens ophør eller overdragelse med angivelse af tidspunktet for dette.

Stk. 6. Ejeren kan undlade at indsende oplysninger efter stk. 5, hvis det udenlandske selskab har erklæret at ville påtage sig at sende de oplysninger, der er nævnt i stk. 5, vedrørende ordningen for det forudgående kalenderår af egen drift til told- og skatteforvaltningen hvert år inden den 1. februar.

Stk. 7. Indsender det udenlandske selskab på trods af erklæring herom ikke indberetninger efter stk. 6 rettidigt og med de krævede oplysninger til told- og skatteforvaltningen, kan told- og skatteforvaltningen pålægge den eller dem, der råder over ordningen i forhold til selskabet, at opsige ordningen, medmindre ejeren har indsendt oplysningerne inden udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 5.«

Stk. 7 bliver herefter stk. 8.

23. I § 11 C, stk. 7, som bliver stk. 8, ændres »stk. 1-6« til: »stk. 1-7«.

24. I § 11 C indsættes som stk. 9:

»Stk. 9. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om erklæringer efter stk. 3 og 4, afgivelse af oplysninger efter stk. 5 og indberetning efter stk. 6.«

25. I § 13 A, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 11 A, stk. 6« til: »§ 11 A, stk. 8«, og »§ 11 C, stk. 5« ændres til: »§ 11 C, stk. 7«.

§ 3

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 405 af 22. april 2013, som ændret senest ved § 11 i lov nr. 336 af 2. april 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 8 F ændres »skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, § 2, stk. 1, nr. 4 eller 5, eller § 5 A,« til: »oplysningspligtige efter skattekontrollovens § 7 L, stk. 1,«.

2. I § 8 Y, stk. 1, 1. pkt., ændres »mindre end« til: »højst«.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 2, nr. 1 og 3-7, træder i kraft den 1. januar 2016.

Stk. 3. § 1 har virkning for oplysninger, der skal gives i selvangivelsen for indkomståret 2015 og senere.

Stk. 4. § 2, nr. 8-25, har virkning fra indkomståret 2015.

Stk. 5. § 2, nr. 1 og 3-7, har virkning for indberetninger vedrørende kalenderåret 2016 og senere.

Stk. 6. § 2, nr. 2, og § 3, nr. 1, har virkning for indberetninger vedrørende indkomståret 2014 og senere.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Den daværende regering (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Det Konservative Folkeparti indgik den 22. juni 2012 aftale om en skattereform med henblik på at skabe ny vækst og flere job.

Et led i aftalen om en skattereform var en gennemførelse af en række initiativer, som skulle bidrage til at finansiere skattereformen. Initiativerne fremgår under aftalepunktet »Strammere regler for kontrol (øget efterrettelighed)«.

Skattereformaftalen blev udmøntet ved vedtagelsen af en række lovforslag, som blev fremsat i folketingsåret 2011/12. Dog blev det aftalt, at to af initiativerne vedrørende øget efterrettelighed, som begge krævede yderligere analyser og modning, først skulle fremsættes i folketingsåret 2012/13. Det drejede sig om initiativerne vedrørende udvidet tredjepartsindberetning af finansielle produkter og vedrørende indsats mod erhvervsdrivendes fradrag for private udgifter i erhvervsindkomsten.

Nærmere analyser har vist, at det ikke er muligt i praksis at implementere initiativet vedrørende indsats mod erhvervsdrivendes fradrag for private udgifter i erhvervsindkomsten. Til erstatning for dette initiativ foreslås i stedet - ved dette lovforslag - at selvstændigt erhvervsdrivende i forbindelse med afgivelse af selvangivelsen giver SKAT oplysninger om årsregnskabets skyldige eller tilgodehavende moms til brug for SKATs kontrol af de selvstændigt erhvervsdrivendes angivelse af moms.

Det vurderes, at dette initiativ vil bidrage til, at de selvstændigt erhvervsdrivende får større fokus på en korrekt angivelse af moms til SKAT og dermed mere korrekt betaling af moms til SKAT. Derigennem skønnes det, at forslaget kan sikre et finansieringsbidrag til skattereformen, som modsvarer det forudsatte provenu fra det ikke-gennemførte initiativ om indsats mod erhvervsdrivendes fradrag for private udgifter i erhvervsindkomsten.

Ud over forslaget vedrørende de selvstændigt erhvervsdrivende indeholder dette forslag en række initiativer om tredjepartsindberetning vedrørende finansielle produkter. Den nærmere afgrænsning af, hvilke initiativer der er medtaget i dette lovforslag, er foretaget i samarbejde med den finansielle sektor.

I dette lovforslag foretages endvidere en mindre ændring af ligningslovens § 8 Y, stk. 1, som sikrer overensstemmelse mellem bemærkningerne til lovforslaget, der indførte ligningslovens § 8 Y, stk. 1, og selve bestemmelsen.

2. Lovforslagets formål og baggrund

Lovforslagets elementer vedrørende afgivelse af regnskabsoplysninger om moms i forbindelse med selvangivelsen og udvidet tredjepartsindberetning vedrørende finansielle produkter har baggrund i aftalen mellem den daværende regering (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Det Konservative Folkeparti af 22. juni 2012 om en skattereform.

Forslaget om afgivelse af regnskabsoplysninger om moms i forbindelse med selvangivelsen har til formål at tilvejebringe større efterrettelighed, dvs. sikre, at flere selvstændigt erhvervsdrivende angiver moms korrekt i overensstemmelse med lovgivningen. Baggrunden for forslaget er, at de af SKAT gennemførte compliance-undersøgelser vedrørende 2008 og 2010 viser, at der ofte forekommer differencer mellem virksomhedernes bogførte moms og det, som virksomhederne rent faktisk har angivet i moms til SKAT.

Differencerne kan være udtryk for, at virksomhederne har underdeklareret (angivet for lidt moms) eller har overdeklareret (angivet for meget moms).

Compliance-undersøgelsen vedrørende indkomståret 2010 blev sendt til Folketingets Skatteudvalg til orientering den 20. december 2013, jf. alm. del bilag 71 (Folketingsåret 2013-14).

I afsnittet om fejltyper vedrørende momsgabet i denne undersøgelse skønnes det, at den største fejltype »For lidt angivet momstilsvar ift. bogføringen« udgør 681 mio. kr. svarende til godt en fjerdedel af det samlede momsgab på 2,7 mia. kr. Fejltypen omfatter bogført moms i virksomhederne, som virksomhederne har undladt at afregne. I forhold til 2008 skønnes der her at være sket en relativt stor stigning, idet momsgabet i indkomståret 2010 næsten er fordoblet i forhold til 2008, hvor det udgjorde 378 mio. kr., jf. tabel 1.

I samme afsnit i undersøgelsen skønnes fejltypen »For meget angivet momstilsvar ift. bogføring« at være på godt 194 mio. kr. svarende til ca. -7 pct. af momsgabet. Der er tale om en stigning i forhold til 2008, hvor denne fejltype blev skønnet til at udgøre -75 mio. kr. eller ca. -2 pct. af momsgabet.

Udviklingen i momsdifferencerne kan aflæses af tabel 1, som bygger på tallene i compliance-undersøgelserne vedrørende 2008 og 2010.

Compliance-undersøgelserne baserer sig på stikprøver, og tallene er derfor forbundet med usikkerhed. Tallene i tabel 1 indikerer, at der på de to år er sket en stigning i differencerne på ca. 60 pct.

Det skønnes på baggrund af tallene i compliance-undersøgelsen vedrørende 2010, at ca. 10 pct. af de i alt ca. 294.000 momsregistrerede selvstændigt erhvervsdrivende, som var omfattet af undersøgelsen - svarende til ca. 30.000 virksomheder - havde momsdifferencer. Heraf skønnes det, at ca. 24.000 selvstændigt erhvervsdrivende angav for lidt i moms med et gennemsnitligt beløb på 18.750 kr. Medtages de ca. 6.000 erhvervsdrivende, der skønnes at angive for meget i moms, er underdeklarationen på gennemsnitlig ca. 11.000 kr.

Tilsvarende skønnes det, at ca. 4 pct. af selskaberne - svarende til ca. 4.700 selskaber - ud af i alt ca. 114.000 momsregistrerede selskaber, som var omfattet af undersøgelsen, havde momsdifferencer. Store selskaber med over 250 ansatte (ca. 10.000 selskaber) var ikke medtaget i denne opgørelse.

Forslaget om tredjepartsindberetning vedrørende finansielle produkter har til formål at øge efterretteligheden og dermed mindske skattegabet i relation til finansielle produkter.

Forslaget sikrer, at SKAT fremover vil modtage indberetninger i forhold til at foretage fortryk på selvangivelsen, således at der i højere grad vil ske beskatning af gevinster og tab vedrørende køb og salg af finansielle produkter.

Enkelte af forslagene vil kunne gennemføres administrativt og kræver således ikke, at der sker lovændring.

Samtlige de i lovforslaget nævnte initiativer om tredjepartsindberetning vedrørende finansielle produkter skal medvirke til at skabe det tilsigtede provenu til finansiering af skattereformen.

3. Lovforslagets enkelte elementer

3.1. Afgivelse af regnskabsoplysninger om moms i forbindelse med selvangivelsen

3.1.1. Gældende ret

3.1.1.1. Skattereglerne

Reglerne om de selvstændigt erhvervsdrivendes selvangivelse fremgår af skattekontrolloven. De oplysninger, som en selvangivelsespligtig selvstændigt erhvervsdrivende hvert år skal give SKAT ved sin selvangivelse, har først og fremmest til formål at give SKAT mulighed for at kunne foretage en korrekt opgørelse af den erhvervsdrivendes skattepligtige indkomst og en skatteberegning (skatteansættelse). På baggrund af de selvangivne oplysninger modtager den erhvervsdrivende en årsopgørelse med oplysninger om overskydende skat eller restskat.

Generelt bestemmes indholdet af selvangivelsen efter skattekontrollovens § 1, stk. 2, af skatteministeren efter indstilling fra Skatterådet. Endvidere kan skatteministeren efter skattekontrollovens § 3 efter indstilling fra Skatterådet fastsætte regler om, at erhvervsdrivende virksomheder skal udarbejde et skattemæssigt årsregnskab som grundlag for selvangivelsen, og om det regnskabsmæssige grundlag for dette årsregnskab.

Efter bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006 om krav til det skattemæssige årsregnskab mv. for mindre virksomheder (mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder) skal personligt drevne virksomheder, hvor nettoomsætning­en for det pågældende indkomstår er på 25 mio. kr. eller derunder, ikke indsende skatteregnskabet sammen med selvangivelsen. Disse virksomheder skal derimod af hensyn til skattekontrollen afgive supplerende regnskabsoplysninger i selvangivelsen. Selvstændigt erhvervsdrivende med en nettoomsætning i det pågældende indkomstår på under 300.000 kr. skal dog ikke give supplerende tal fra regnskabet. SKAT kan imidlertid anmode virksomheden om at indsende skatteregnskabet inden én måned, hvis skattekontrolmæssige formål tilsiger dette.

Skatteregnskabet består normalt af årsregnskabet med skattemæssige korrektioner og specifikationer. De supplerende regnskabsoplysninger består af visse centrale oplysninger fra årsregnskabet om f.eks. nettoomsætning, vareforbrug, ordinært resultat før afskrivninger og renter, regnskabsmæssige afskrivninger, egenkapital og balancesum.

Såfremt der ikke foreligger et skatteregnskab, der opfylder de fastsatte regler, kan SKAT pålægge daglige bøder, indtil oplysningerne modtages, og skatteansættelsen kan foretages skønsmæssigt.

Mangler ved selvangivelsen udløser ikke sanktioner i form af ordensbøder. En ansvarssag vil alene blive rejst, hvis der er tale om unddragelse af skat, og kravene til den subjektive tilregnelse er opfyldt.

Som udgangspunkt har selvstændigt erhvervsdrivende med momspligtige forhold, som ikke har skullet indsende et skatteregnskab sammen med selvangivelsen, siden 2013 skullet selvangive digitalt, jf. bekendtgørelse nr. 255 af 20. marts 2012 om obligatorisk digital indberetning af selvangivelsen for selvstændigt erhvervsdrivende.

3.1.1.2. Momsreglerne

Reglerne om angivelse til SKAT af moms fremgår af momsloven, og pligten til at angive moms elektronisk følger af § 73 i bekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013 om merværdiafgift (momsbekendtgørelsen).

Afregningsfristerne fremgår af opkrævningsloven. Afgiftsperioderne er henholdsvis måneden, kvartalet eller halvåret. Angivelses- og betalingsfristen for moms er sammenfaldende. For virksomheder, der afregner moms månedsvis, er fristen den 25. i måneden efter udløbet af afgiftsperiodens udløb. Øvrige virksomheder har fra den 1. januar 2014 en frist på 2 måneder til at angive og betale momsen. SKAT kan under visse betingelser pålægge en virksomhed, der ikke afregner moms rettidigt og er i restance, at angive moms månedligt.

Efter opkrævningslovens § 5 kan SKAT - hvis en virksomhed har afgivet en urigtig angivelse, således at virksomheden har betalt for lidt i moms - afkræve virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan SKAT ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt.

Efter opkrævningslovens § 4 kan SKAT - hvis SKAT efter afleveringsfristens udløb ikke har modtaget angivelse for en afregningsperiode - fastsætte virksomhedens momstilsvar foreløbigt til et skønsmæssigt beløb. Tilsvaret skal betales senest 14 dage efter påkrav. Virksomheden skal betale en afgift på 800 kr. for en foreløbig fastsættelse.

I den situation, hvor SKAT udarbejder en foreløbig ansættelse af moms som reaktion på en manglende momsangivelse, kan det skønsmæssigt ansatte beløb opkræves som skyldig moms. Det betyder, at en eventuel ansvarssag for moms­unddragelse alene vil blive rejst, hvis den foreløbige ansættelse er for lav, og kravene til den subjektive tilregnelse er opfyldt. Unddragelsen opgøres som forskellen mellem det korrekte samlede momstilsvar og den foreløbigt ansatte moms.

Den momspligtige kan i gentagelsestilfælde pålægges en mindre ordensbøde for ikke at have angivet rettidigt. Såfremt der rejses tiltale for momsunddragelse, vil denne overtrædelse omfatte alle de mindre overtrædelser af momsloven som f.eks. manglende rettidig angivelse.

Efter momslovens § 74, stk. 1, kan SKAT kontrollere virksomhedens regnskabsmateriale m.v. og registreringer, uanset om disse er registreret på papir eller elektronisk. Det drejer sig bl.a. om registreringer af foretagne transaktioner (transaktionsspor), dvs. den sammenhæng, der er mellem de enkelte registreringer fra bogføring til virksomhedens årsregnskaber, skatte- og afgiftsangivelser og regnskabsopgørelser og lignende beskrivelser af bogføringen, bilag og anden dokumentation (fakturaer m.v.), årsregnskaber, råbalancer (afslutningsark), regnskabsbøger, journaler m.v.

Hvis SKAT har bedt om at få materiale, der er omfattet af momslovens § 74, stk. 1, skal virksomheden udlevere det eller sende det til SKAT. Pligten til at udlevere eller indsende materiale omfatter det materiale, som er nævnt i momslovens § 74, stk. 1.

3.1.2. Lovforslaget

Forslaget går ud på, at selvstændigt erhvervsdrivende i forbindelse med afgivelse af selvangivelsen skal give SKAT oplysning om skyldig eller tilgodehavende moms ifølge regnskabet for det regnskabsår, der ligger til grund for selvangivelsen af indkomsten fra virksomheden. Formålet hermed er at reducere omfanget af momsdifferencer hos de selvstændigt erhvervsdrivende.

Før 2006 skulle alle erhvervsdrivende sammen med selvangivelsen indsende et skatteregnskab med oplysning om moms i regnskabsperioden (momsafstemning) til SKAT. Hvis den erhvervsdrivende i den forbindelse konstaterede en uoverensstemmelse mellem bogført moms og angivelserne, ville den naturlige reaktion fra den erhvervsdrivendes side være en efterangivelse. Fra og med indkomståret 2006 skal de erhvervsdrivende som udgangspunkt ikke længere udarbejde et skatteregnskab og har derved ikke samme anledning som før til at afstemme angivelserne med regnskabet og foretage efterangivelse ved konstatering af en momsdifference.

Forslaget skal derfor bl.a. ses i lyset af ændringerne i 2006.

Forslaget gør det muligt for SKAT maskinelt at sammenholde den erhvervsdrivendes oplysning om moms i selvangivelsen med den erhvervsdrivendes angivelse til SKAT af moms og målrettet vejlede den selvstændigt erhvervsdrivende om, at der kan være angivet for lidt eller for meget i moms.

Det skønnes, at pligten for den selvstændigt erhvervsdrivende til at give den pågældende oplysning i forbindelse med selvangivelsen samt de faciliteter, som skabes i Tast Selv Erhverv, vil bidrage til, at den selvstændigt erhvervsdrivende i højere grad end i dag vil have fokus rettet mod en korrekt angivelse af moms til SKAT, og at der vil blive gennemført en mere korrekt betaling af moms til SKAT.

Har den selvstændigt erhvervsdrivende ikke, efter SKATs vejledning er gennemført, foretaget rettelser i Tast Selv Erhverv, indgår oplysningerne herom i SKATs vurdering af, hvorvidt der skal ses nærmere på virksomhedens forhold.

Efter mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder skal selvstændigt erhvervsdrivende med en nettoomsætning over 25 mio. kr. indsende et skatteregnskab. Ved gennemførelsen af dette lovforslag forudsættes denne bestemmelse at blive ændret, således at disse skattepligtige fra og med indkomståret 2015 ikke længere skal indsende et skatteregnskab sammen med selvangivelsen. I stedet vil de pågældende, som anslås at udgøre ca. 650 personer, skulle give de supplerende regnskabsoplysninger i selvangivelsen samt give oplysningen om den moms som fremgår af årsregnskabet.

3.2. Erklærings- og indberetningsregler for konti, indskudsbeviser og pensionsordninger i udlandet

3.2.1. Gældende ret

Ved indestående på konti, eller hvis der ejes indskudsbeviser i udlandet, skal ejeren enten ved kontoens oprettelse, erhvervelse af indskudsbeviset eller senest et år efter indtræden af skattepligt her til landet af kontoen afgive en erklæring til SKAT om de dispositioner, der er foretaget, jf. skattekontrollovens § 11 A, stk. 1, jf. stk. 4.

Erklæringen skal indeholde oplysninger om ejerens navn og adresse m.v., kontoførerens navn og adresse samt oplysninger, der kan identificere kontoen, herunder kontoens art og nummer, indskudsbevisets pålydende værdi og eventuelle nummer eller lignende identifikationsoplysninger.

Erklæringen skal efter skattekontrollovens § 11 A, stk. 5, være vedlagt en fuldmagt fra ejeren til SKAT, således at SKAT får ret til indseende i kontoen hos kontoføreren i udlandet.

Erklæringen skal endvidere være vedlagt en erklæring fra det udenlandske pengeinstitut om, at det udenlandske pengeinstitut påtager sig hvert år af egen drift inden 1. februar til SKAT at sende oplysninger vedrørende kontoen eller indskudsbeviset for det forudgående kalenderår.

Hvis der er tale om indestående på konti i udlandet hos andre end pengeinstitutter, skal kontohaveren selv opfylde oplysningspligterne i skattekontrollovens § 11 A, stk. 5, nr. 2.

Indsendes en erklæring ikke rettidigt, kan SKAT pålægge ejeren at afvikle den udenlandske konto eller afhænde indskudsbeviset.

Når særlige forhold taler derfor, kan der ske fritagelse for at indsende erklæring efter skattekontrollovens § 11 A, stk. 5, nr. 2. Såfremt det udenlandske pengeinstitut ikke ønsker eller efter det pågældende lands lovgivning ikke må påtage sig en indberetningsforpligtelse vedrørende indeståender m.v., kan der søges om fritagelse for kravet herom. Fritagelsen er dog betinget af, at ejeren af den udenlandske konto eller indskudsbevis sammen med den årlige selvangivelse indsender de ønskede oplysninger. Ifølge Skatteministeriets oplysninger søges der om fritagelse i stort set alle sager.

En tilsvarende bestemmelse om erklæringspligt findes i skattekontrollovens § 11 C om besiddelse af pensionsordninger i udlandet omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit II A og anden livs- og pensionsforsikring. Det gælder dog ikke pensionsordninger godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 15 C eller 15 D.

Ved besiddelse af pensionsordninger i udlandet skal ejeren indsende en erklæring om ordningen ved tegningen af ordningen, udløbet af perioden som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 15 D, stk. 1, eller ved indtræden af fuld skattepligt her til landet.

Erklæringen skal indeholde oplysninger om ejerens navn og adresse m.v., selskabets navn og adresse, oplysninger der kan identificere ordningen samt størrelse af aftalte præmier eller bidrag, pensionsydelsen, indberetningsperiodens længde og udbetalingstidspunktet.

Når den tegnede ordning ikke er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 4, og ordningen ikke er tegnet under de omstændigheder, der er nævnt i pensionsbeskatningslovens § 53 B, stk. 2, skal erklæringen være vedlagt en fuldmagt fra forsikringstageren m.v. til SKAT til indseende i ordningen hos det udenlandske selskab, ligesom erklæringen skal være vedlagt en erklæring fra det udenlandske selskab, om at selskabet påtager sig hvert år at indberette oplysninger om indestående ved indkomstårets udgang, årets udbetalinger fra kontoen samt årets afkast af ordningen.

Indsender det udenlandske selskab ikke oplysningerne rettidigt, kan SKAT pålægge den eller dem, der råder over ordningen i forhold til selskabet, at opsige ordningen.

På samme måde som ved indestående på konti i udlandet kan det udenlandske pensionsselskab fritages for indberetning, når særlige forhold begrunder det. Fritagelsen kan gøres gældende, såfremt det udenlandske pensionsinstitut ikke ønsker eller efter det pågældende lands lovgivning ikke må påtage sig en indberetningsforpligtelse. Fritagelsen er dog betinget af, at ejeren af den udenlandske pensionsordning sammen med den årlige selvangivelse indsender de ønskede oplysninger samt dokumentation for oplysningernes rigtighed. Ifølge Skatteministeriets oplysninger søges der om fritagelse i stort set alle sager.

Reglerne for konti, indskudsbeviser og pensionsordninger i udlandet afviger fra reglerne om værdipapirer, der er deponeret i udlandet. Efter skattekontrollovens § 11 B skal værdipapirer, der ikke er registreret i en værdipapircentral her i landet, deponeres i et pengeinstitut. Ved deponering i et pengeinstitut i udlandet gælder særlige regler. Deponering i udlandet skal ske i et udenlandsk pengeinstitut eller hos udstederen af værdipapiret.

Efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 11 B, stk. 6, om værdipapirer, der ikke er registreret i en værdipapircentral her i landet, er det ejeren, der er forpligtet til at indsende de årlige oplysninger. Bestemmelsen indeholder ikke krav om, at de ønskede årlige oplysninger skal være bilagt dokumentation for oplysningernes rigtighed. Ejeren af værdipapiret skal således ved deponering, kontoføring eller senest et år efter indtræden af skattepligt her til landet af værdipapiret, men dog inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor skattepligten indtræder, afgive en erklæring til SKAT om værdipapiret.

Erklæringen skal indeholde oplysninger om ejerens navn og adresse m.v., depositarens eller kontoførerens navn og adresse, oplysninger der kan identificere depotet eller kontoen, herunder depotets eller kontoens nummer, og om ejeren er eneejer eller ejer en andel af depotet eller kontoen, og de indlagte værdipapirer ved kontoens oprettelse, erhvervelse eller indtræden af skattepligt her til landet af værdipapirerne m.v. og tidspunktet for oprettelsen eller erhvervelsen af depotet eller kontoen eller for indtræden af skattepligt her til landet vedrørende værdipapirerne.

Erklæringen skal være vedlagt en fuldmagt fra ejeren til SKAT, så SKAT får adgang til indseende i depotet eller kontoen. Ejeren skal senest inden udløbet af selvangivelsesfristen indsende en række oplysninger vedrørende de enkelte deponerede eller kontoførte værdipapirer for det foregående kalenderår, når deponeringen eller kontoføringen er foretaget i udlandet. Der skal indsendes identifikationsoplysninger vedrørende ejeren og depositaren eller kontoføreren, oplysning om depotets eller kontoens ophør eller overdragelse med angivelse af tidspunktet for dette. Derudover skal der indsendes oplysninger om renter, kursværdi, antal og identitet af de enkelte deponerede eller kontoførte værdipapirer samt oplysninger om afkast.

Ejeren kan undlade at indsende oplysningerne, hvis depositaren eller kontoføreren har erklæret at ville indsende de ønskede oplysninger. Indsender depositaren eller kontoføreren på trods af en erklæring herom ikke oplysningerne, kan SKAT pålægge ejeren at afvikle depotet eller kontoen, medmindre ejeren har indsendt oplysningerne inden udløbet af selvangivelsesfristen.

Skattekontrollovens § 11 B indeholder i modsætning til skattekontrollovens §§ 11 A og 11 C ikke regler om, at det som udgangspunkt er det udenlandske pengeinstitut eller selskab, der indberetter årligt, men derimod ejeren. Desuden er der ikke krav om, at de indsendte oplysninger skal være vedlagt dokumentation for oplysningernes rigtighed. Derudover er der forskelle mellem de oplysninger, der skal afgives i forbindelse med erklæringerne ved etablering af kontoen, depotet eller ordningen henholdsvis indtræden i skattepligt og de årlige indberetninger.

3.2.2. Lovforslaget

Fra og med 2010 blev der skabt hjemmel til at etablere en TastSelv-løsning således, at erklæringspligtige vedrørende værdipapirer deponeret i udlandet kunne få mulighed for at indsende erklæringer og årlige oplysninger til SKAT digitalt. Forslaget går ud på at give en tilsvarende mulighed for digital erklæring og årlig indsendelse af oplysninger i relation til konti, indskudsbeviser og pensionsordninger i udlandet.

For at kunne etablere en brugervenlig TastSelv-løsning for de erklæringspligtige er det nødvendigt, at der sker en ændring af skattekontrollovens § 11 A om indeståender på konti i udlandet og skattekontrollovens § 11 C om besiddelse af pensionsordninger i udlandet således, at der kommer til at gælde samme krav om indberetning af ejerandel og indsendelse af årlige oplysninger m.v. som i skattekontrollovens § 11 B om værdipapirer, der er deponeret i udlandet.

Det vil derfor være hensigtsmæssigt at indføre bestemmelser, hvorefter det er ejeren af den udenlandske konto, indskudsbevis eller udenlandske pensionsordning og ikke det udenlandske penge- eller pensionsinstitut, der bliver forpligtet til at indsende de ønskede oplysninger.

I de sager, hvor det udenlandske pengeinstitut eller pensionsselskab efter gældende ret fritages for at foretage indberetning, skal ejeren af den udenlandske konto, indskudsbevis eller den udenlandske pensionsordning ud over de ønskede oplysninger også indsende dokumentation for de indsendte oplysningers rigtighed. En digital løsning vil ikke kunne håndtere, at der i forbindelse med indsendelsen af de ønskede oplysninger tillige fremsendes fysiske bilag som dokumentation for oplysningers rigtighed. Af hensyn til at kunne etablere en brugervenlig TastSelv-løsning foreslås det derfor, at bestemmelsen om krav om fremsendelse af dokumentation for oplysningernes rigtighed ophæves.

Formålet med forslaget er derfor, at der sker en regelharmonisering og en procesforenkling, som er en forudsætning for en enkel og brugervenlig digital indberetningsløsning. Forslaget indebærer, at det fremover vil være ejeren eller ejerne af konti, et indskudsbevis eller pensionsordning i udlandet, der skal indsende erklæringer og årlige oplysninger. Forslaget betyder samtidig, at der ikke fremover skal fremsendes dokumentation for oplysningernes rigtighed.

Det foreslås tillige, at der sker en delvis harmonisering af reglerne om, hvilke oplysninger der skal indberettes, uanset om der er tale om erklæring vedrørende en konto, indskuds­bevis eller en pensionsordning i udlandet, dog således at der vil være forskelle på indberetningernes indhold som følge af forskellene mellem konti, depoter og pensionsordninger.

3.3. Indberetning om køb og salg af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, og selskabers køb og salg af aktier

3.3.1. Gældende ret

Modtages der aktier m.v. i depot til forvaltning som led i virksomhed, skal denne virksomhed hvert år foretage indberetning til SKAT om de i det forudgående kalenderår deponerede aktier m.v., såfremt deponeringen er foretaget for en person.

Indberetningen skal omfatte oplysninger om identiteten af den enkelte aktie, antallet af aktier, og om aktien m.v. er optaget til handel på et reguleret marked. Derudover skal kursværdien ved udgangen af kalenderåret oplyses, hvis der er tale om aktier m.v., der er optaget til handel på et reguleret marked.

Den, der som led i sin virksomhed formidler handel med aktier m.v., skal hvert år foretage indberetning til SKAT om erhvervelser og afståelser af aktier m.v. formidlet i det forudgående kalenderår, når erhvervelsen eller afståelsen er formidlet for en person.

Indberetningspligten omfatter dog alene aktier m.v., der er optaget til handel på et reguleret marked.

Indberetningen skal omfatte oplysninger om identiteten af aktien m.v. samt oplysninger om antallet af aktier m.v., anskaffelses- eller afståelsestidspunktet og anskaffelses- eller afståelsessummen for aktien m.v.

Den, for hvem deponeringen er foretaget eller afståelsen formidlet, skal oplyse den indberetningspligtige om sin identitet, herunder om sit cpr-nummer.

Skatteministeren kan i øvrigt fastsætte nærmere regler for indberetningen, herunder lempe indberetningspligten.

Oprindeligt omfattede oplysningspligten alene afståelser, men blev med lov nr. 462 af 12. juni 2009 udvidet til også at omfatte erhvervelser. Udvidelsen skete for at sikre, at SKAT får indberetning om køb af aktier m.v. gennem danske fondshandlere. Dermed kunne aktionæren opnå fradragsret for eventuelt tab på aktierne uden selv at skulle orientere SKAT om erhvervelsen, da den obligatoriske oplysning om erhvervelsen bliver opfyldt af fondshandleren. Derudover sikrede ændringen, at SKAT fik mulighed for at beregne gevinst og tab på aktierne automatisk.

Formålet med lovændringen var at øge SKATs grad af informationer fra tredjepart for på den måde at sikre en mere korrekt beskatning. Konkret var lovændringen en konsekvens af en compliance-undersøgelse fra 2006, der viste, at de områder, hvor skattegabet var størst, var de områder, hvor SKAT havde færrest informationer fra tredjepart.

Indberetningspligten blev alene pålagt danske fondshandlere m.v., og den skattepligtige måtte derfor fortsat selv afgive oplysningerne til SKAT ved erhvervelser, hvor der ikke er lovpligtig indberetning, f.eks. erhvervelser og afståelser af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked.

3.3.2. Lovforslaget

Med forslaget udvides indberetningspligten vedrørende erhvervelse og afståelse af aktier til også at omfatte erhvervelser og afståelser af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked.

Det foreslås, at indberetningspligten som hidtil kun skal omfatte tilfælde, hvor formidlingen af handelen sker som led i en virksomhed, det vil sige, at indberetningspligten påhviler en fondshandler. Der foreslås således ikke indberetningspligt ved handel med aktier, der foretages mellem private indbyrdes uden inddragelse af en professionel formidler. Der vil derfor normalt ikke være indberetningspligt ved handel med anparter i små familieanpartsselskaber, hvor handelen typisk sker mellem privatpersoner.

3.3.2.1. Aktier ejet af personer

SKAT har i forbindelse med et landsdækkende indsatsprojekt haft fokus på skattegabet vedrørende handel med aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked.

Indsatsprojektet har vist, at gevinster og tab vedrørende aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, ofte ikke selvangives korrekt. For indkomstårene 2009-2011 kunne SKAT således foretage en nettoforhøjelse på ca. 240 mio. kr.

Formålet med forslaget er at mindske skattegabet vedrørende handel med aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Ved at indføre indberetningspligt vedrørende køb og salg af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, vil det på årsopgørelsen være muligt at fortrykke gevinster og tab vedrørende sådanne aktier. Forslaget vil således sikre, at der i langt højere grad, end tilfældet er i dag, vil ske korrekt beskatning af såvel gevinster som tab vedrørende køb og salg af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked.

Det foreslås derfor, at der skabes hjemmel til, at der skal foretages indberetning vedrørende køb og salg og af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked (unoterede aktier). Ændringen vil få betydning både i relation til aktier ejet og handlet af personer, og som følge af ændringen beskrevet nedenfor også for selskaber m.v.

Forslaget afgrænses i øvrigt, som de gældende regler for indberetning af handler for personer, til kun at omfatte indberetningspligt vedrørende de handler, fondshandlerne udarbejder en handelsnota på.

3.3.2.2. Aktier ejet af selskaber

Forslaget går ud på at udvide indberetningspligten for aktier (uanset om de er optaget til handel på et reguleret marked eller ej) til også at omfatte aktier ejet af, købt af eller solgt af selskaber m.v.

Det vurderes, at forslaget vil have en præventiv effekt, idet forslaget vil medføre, at såvel selskaberne selv som eventuelle interne og eksterne revisorer vil få en større viden om, hvilke skattemæssige klassifikationer og beskatningsbestemmelser, de enkelte værdipapirer skal opgøres og beregnes efter. Som følge heraf vurderes det, at forslaget vil øge efterretteligheden på området.

Efter skattekontrolloven § 10, stk. 6, kan skatteministeren lempe på indberetningspligten vedrørende aktier. Det er tanken at udnytte denne regel til at fastsætte undtagelsesbestemmelser svarende til undtagelsesbestemmelserne i §§ 50 og 57 i bekendtgørelse nr. 1148 af 26. september 2013 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, der fritager for indberetning vedrørende værdipapirer ejet af og dispositioner mellem skattefritagne selskaber og finansielle institutter.

3.4. Selskabers erhvervelse af egne aktier

3.4.1. Gældende ret

Efter de gældende regler er der som udgangspunkt ikke indberetningspligt for selskabers køb af egne aktier.

I henhold til skattekontrollovens § 10, stk. 4, skal den, der som led i sin virksomhed formidler handel med aktier m.v., hvert år foretage indberetning til SKAT om erhvervelser og afståelser af aktier m.v. formidlet i det forudgående kalenderår, når erhvervelsen eller afståelsen er formidlet for en person. Indberetningspligten omfatter dog kun de aktier m.v., der er optaget til handel på et reguleret marked.

I de situationer, hvor en fondshandler er involveret i handel med aktier optaget på regulerede markeder, vil der således ske indberetning ved køb af egne aktier, men i tilfælde, hvor en fondshandler ikke er involveret, sker der ikke indberetning.

3.4.2. Lovforslaget

Det foreslås at indføre en oplysningspligt for afståelser, som sker i forbindelse med selskabers opkøb af egne aktier.

Dette forslag udspringer af en række indsatsprojekter, som har afdækket et problem med sikringen af en korrekt beskatning af disse afståelser. Tidligere var der efter ligningslovens §§ 7 A og 7 H adgang til skattefri modtagelse af medarbejderaktier. Denne adgang blev fjernet ved lov nr. 1382 af 28. december 2011, som ophævede ligningslovens §§ 7 A og 7 H, hvilket i praksis betyder, at medarbejderen fremover bliver beskattet af de modtagne aktier som almindelig lønindkomst.

Forud for ophævelsen af adgangen til skattefrit at modtage medarbejderaktier eksisterede et generelt problem med korrekt beskatning ved afståelse af disse aktier. Det skyldes en udbredt misforståelse af, at såvel medarbejderens erhvervelse som dennes afståelse af aktierne var skattefri, selv om dette kun gjaldt erhvervelserne. Det betød, at en lang række medarbejdere ikke var opmærksomme på, at de skulle beskattes af en evt. avance ved tilbagesalg af aktierne til det udstedende selskab.

Der eksisterer fortsat et problem med at sikre korrekt beskatning ved afståelse af medarbejderaktier, og det foreslås derfor at indføre en oplysningspligt for afståelser af disse, hvor erhververen er et selskab, der foretager opkøb af egne aktier. Oplysningspligten foreslås at påhvile selskabet.

Nærværende forslag vil bl.a. betyde, at der bliver indberetningspligt ved afståelse af medarbejderaktier, der er udstedt i henhold til de tidligere gældende bestemmelser i ligningslovens §§ 7 A og 7 H, til det udstedende selskab. Det foreslås, at indberetningspligten i disse tilfælde påhviler selskabet. Selskabet skal dog ikke foretage indberetning, hvis der allerede er en formidler, der er indberetningspligtig for så vidt angår afståelsen. Dvs., hvis handelen er foretaget gennem f.eks. en fondshandler, der har formidlet handelen som led i sin virksomhed.

3.5. Indberetning af modtagere af renter af virksomhedsgæld

3.5.1. Gældende ret

Ved lov nr. 462 af 12. juni 2009 blev der indført pligt for låntagere, som er personer, der har forrentede lån til at oplyse identiteten af långiveren over for SKAT. Desuden blev fradragsretten for personer for renteudgifter af lån gjort betinget af, at låntager afgiver disse oplysninger til SKAT. De personer, der som låntagere skal afgive disse oplysninger til identifikation af långiver, er fuldt skattepligtige personer, samt begrænset skattepligtige personer med fast driftssted i Danmark, eller som er ejere af fast ejendom i Danmark, samt grænsegængere.

Pligten til at oplyse om modtageren af renterne gælder ikke, hvis modtageren er indberetningspligtig til SKAT vedrørende renterne. Pligten til at oplyse om modtageren gælder således f.eks. ikke i relation til renter betalt til pengeinstitutter, realkreditinstitutter og andre finansielle virksomheder, der er indberetningspligtige vedrørende renterne efter skattekontrolloven.

Formålet med reglerne er for det første at sikre, at der sker korrekt beskatning af de renteindtægter, långiver har. For det andet er det et værn mod selvangivelse af fiktive renteudgifter.

Renter betalt af personligt ejede virksomheder omfattes af reglen, mens renter betalt af selskaber m.v. ikke blev omfattet af reglen. Når renter betalt af selskaber ikke blev omfattet, var det for at undgå et stort besvær med at afgive identitetsoplysninger vedrørende andre virksomheder, f.eks. leverandører, der betales renter til som følge af for sen betaling. Besværet hermed ville ikke stå mål med byrden, idet långiverne oftest er andre virksomheder, og såvel låntager som långiver, hvis denne er dansk, dermed er undergivet bogføringspligt og pligt til på forlangende at udlevere regnskabsmateriale til SKAT.

3.5.2. Lovforslaget

De gældende regler medfører en forskelsbehandling af virksomheder drevet i personlig regi og virksomheder drevet i selskabsform. Da begrundelsen for at holde renter betalt af selskaber uden for gælder i samme udstrækning i forhold til virksomheder drevet i personlig regi, foreslås det, at denne forskelsbehandling fjernes.

Efter forslaget gøres dette ved at ophæve kravet om, at der ved renter, der fradrages ved opgørelsen af en persons indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, skal oplyse om identiteten af modtageren af renterne.

3.6. Tiltag som gennemføres administrativt

For at sikre færre fejl og ændringer i forbindelse med selvangivelsen og bidrage til finansieringen af aftalen om en skattereform fra juni 2012 gennemføres enkelte initiativer, der ikke kræver lovændring. Der er således ikke tale om ændringer, der er indeholdt i de forslag til lovændringer, der stilles i dette lovforslag. De omtales dog i dette lovforslag, da initiativerne vedrører indberetningspligt og anvendelsen af de indberettede oplysninger og indgår i de tiltag, som skal sikre det tilsigtede provenu til finansiering af skattereformaftalen fra 2012.

Initiativerne vil blive gennemført i forbindelse med årsopgørelsen vedrørende indkomståret 2016. Nogle initiativer vil blive testet inden for at samle erfaringer inden fuld implementering.

Initiativerne er følgende:

3.6.1. Fortryk af gevinster og tab på strukturerede obligationer og indlån

Formålet med initiativet er at gøre det muligt for SKAT at fortrykke flere oplysninger på årsopgørelsen baseret på indberetninger modtaget fra den finansielle sektor. Erfaringsmæssigt er oplysningerne fra tredjepart som oftest mere korrekte end de selvangivne oplysninger. Årsagen hertil skal bl.a. ses i lyset af områdets kompleksitet. Fortryk af flere oplysninger kan i væsentlig grad bidrage til at skabe flere korrekte årsopgørelser og dermed mindske skattegabet.

Det bemærkes, at initiativet vedrører strukturerede produkter, hvilket betyder, at alene obligationer og indlån er omfattet af ændringen.

3.6.2. Udbytteskat indeholdt i udlandet

Formålet med dette initiativ er, at der skal ske indberetning af den faktiske indeholdte udenlandske udbytteskat. Indberetning herom skal foretages af de finansielle virksomheder. Initiativet skal sikre, at der er samme pligt til at indberette oplysninger vedrørende udbytteskat for udenlandske som for danske aktier.

Der er således tale om en udvidelse af den eksisterende indberetningspligt, således at også udbytteskat af udenlandske aktier og investeringsbeviser omfattes af indberetningspligten. Initiativet udspringer af et ønske om at ensarte reglerne for danske og udenlandske aktier og investeringsbeviser. Derudover vil initiativet give SKAT øget mulighed for at foretage fortryk af den udbytteskat, Danmark giver lempelse for på årsopgørelsen.

Fra og med indkomståret 2014 skal der ske indberetning af den faktiske indeholdte udbytteskat vedrørende danske aktier og investeringsbeviser. Der er således tale om en regelharmonisering.

3.6.3. Identitet af konto- eller depotindehavere

Formålet med dette initiativ er at foretage en ændring af bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, således at der bliver pligt til at foretage indberetning om identiteten af samtlige ejere, når der er tale om dispositioner på et depot - f.eks. ved tilskrivning af renter, udbytter, køb, salg, indfrielser og beholdninger m.v. Indberetningspligten vil omfatte de situationer, hvor der er tale om et depot med mere end én ejer. Indberetninger herom skal foretages af de finansielle virksomheder.

Indberetning af sådanne oplysninger vil have betydning for SKATs muligheder for at opsætte adviser og eventuelt at kunne foretage fortryk vedrørende værdipapirer på årsopgørelsen. Formålet med initiativer er således at forbedre datakvaliteten til brug for skatteberegningen og dannelsen af årsopgørelsen for såvel personer som selskaber.

Det vurderes i øvrigt, at initiativet vil have en positiv effekt på efterretteligheden, idet medindehavere af en konto eller et depot, SKAT ikke har kendskab til, reelt har mulighed for ikke at selvangive deres andel af renter og udbytter m.v. vedrørende kontoen eller depotet.

Som reglerne er i dag, modtager SKAT ikke oplysning om identiteten af samtlige ejere, når der er tale om et depot med mere end én ejer.

Med dette initiativ bliver der fra og med indkomståret 2016 pligt til at foretage indberetning om alle handler med værdipapirer samt ultimobeholdninger m.v. af aktier, investeringsbeviser, obligationer og finansielle instrumenter. Der vil dog blive fastsat en overgangsordning for allerede eksisterende depoter for så vidt angår indberetning af identifikationsoplysninger.

Det bemærkes, at initiativet ikke ændrer på kredsen af indberetningspligtige.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

4.1. Det samlede provenu

De provenumæssige konsekvenser af det nærværende lovforslag er sammenfattet i tabel 4.1. Efter tabellen gives en uddybende provenuvurdering af de enkelte elementer.

Samlet skønnes initiativerne vedrørende lovforslaget at indebære et varigt merprovenu på i alt 185 mio. kr. efter tilbageløb.

For kommune- og kirkeskatten medfører forslaget et årligt merprovenu på ca. 30 mio. kr.

Lovforslaget har ingen provenumæssige konsekvenser for regionerne.

For finansåret 2015 skønnes lovforslaget ikke at medføre provenumæssige ændringer.

4.2 Afgivelse af regnskabsoplysninger om moms i forbindelse med selvangivelsen

På baggrund af oplysningerne om momsdifferencer i compliance-undersøgelserne, der er belyst i punkt 2, vurderes det med nogen usikkerhed, at forslaget om, at selvstændigt erhvervsdrivende skal afgive oplysning om skyldig eller tilgodehavende moms, vil medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 150 mio. kr. årligt og ca. 115 mio. kr. efter tilbageløb. Forslaget skønnes at indebære et varigt merprovenu på 115 mio. kr. efter tilbageløb. Der er ingen effekt for finansåret 2015.

4.3 Udvidet indberetningspligt

Den nærmere afgrænsning af, hvilke initiativer, der er medtaget i dette lovforslag, er foretaget efter drøftelser med branchen. Ifølge branchen vil det være muligt at foretage indberetning fra og med indkomståret 2016. Efter test og behandling af de første indberetninger vil SKAT have mulighed for at foretage fortryk på selvangivelserne med virkning fra indkomståret 2018. Der er mulighed for, at indberetning­erne vedrørende 2016 og 2017 kan indgå i det almindelige kontrolarbejde, men en evt. effekt heraf indgår ikke eksplicit i de følgende provenuvurderinger.

Forslagene vedrørende erklærings- og indberetningsregler for konti og pensionsordninger i udlandet (3.2), indberetning af modtagere af renter af virksomhedsgæld (3.5) samt initiativet om indberetning af udbytter i udlandet (3.6.2) skønnes ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

Det vurderes, at forslagene om indberetning af køb og salg af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked (3.3), selskabers erhvervelse af egne aktier (3.4) samt initiativerne om fortryk af gevinst og tab på strukturerede obligationer og indlån (3.6.1) og identiteten af konto-og depothaver (3.6.3) i nogen grad vil medføre et merprovenu fra aktie- og kapitalindkomstområdet.

Med udgangspunkt i oplysningerne om skattegabet for aktie- og kapitalindkomst i compliance-undersøgelserne for borgere og indsatsprojekter på området vurderes det med betydelig usikkerhed, at disse forslag vil medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 65 mio. kr. årligt vedrørende indkomstårene 2016 og 2017. Når forslagene er fuldt implementeret fra og med 2018 forventes et årligt merprovenu på ca. 100 mio. kr. Efter tilbageløb forventes et merprovenu på ca. 50 mio. kr. årligt vedrørende 2016 og 2017, og et merprovenu efter tilbageløb omkring 75 mio. kr. fra indkomståret 2018 og frem.

Den varige virkning efter tilbageløb skønnes at udgøre ca. 70 mio. kr., jf. tabel 4.1. Der er ingen effekt for finansåret 2015, da merprovenuet først gang vil fremkomme i indkomståret 2016.

Lovforslaget forventes at sikre mere korrekte selvangivelser også for selskaber, men da selskaber i vidt omfang allerede får revideret deres regnskaber, forventes et evt. merprovenu alt andet lige at være begrænset.

Lovforslaget har provenumæssige konsekvenser for kommunerne på ca. 30 mio. kr. årligt, hvilket svarer til en andel på ca. 25,6 pct. af den forventede ændring i kapitalindkomstgrundlaget. Merprovenuet forbundet med ændringer i grundlaget for aktieindkomsten udgør en statslig indtægt.

4.4 Lovforslaget set i forhold til provenuskønnene i skattereformen

Som nævnt skønnes forslaget om, at selvstændigt erhvervsdrivende skal afgive oplysning om skyldig eller tilgodehavende moms, med nogen usikkerhed at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 150 mio. kr. årligt og ca. 115 mio. kr. efter tilbageløb. Merprovenuet vil første gang fremkomme i indkomståret 2015, jf. tabel 4.4.

Bortfaldet af forslaget om indsats mod erhvervsdrivendes fradrag for private udgifter i erhvervsindkomsten, der indgik som finansieringselement i 2012-skattereformen, medfører et mindreprovenu efter tilbageløb på ca. 95 mio. kr. årligt. Målt i varig virkning udgør mindreprovenuet ca. 95 mio. kr. årligt i forhold til det forudsatte i 2012-skat­tereformen (L 199), jf. tabel 4.4.

Med en lidt anden tidsprofil medfører nærværende lovforslag et varigt merprovenu efter tilbageløb på ca. 115 mio. kr. årligt. Det manglende provenu fra elementerne i 2012-skat­tere­for­men anses hermed at være dækket fuldt ind.

Som nævnt skønnes forslaget om udvidet tredjepartsindberetning med betydelig usikkerhed at medføre et umiddelbart merprovenu mellem ca. 65-100 mio. kr. årligt og ca. 50-75 mio. kr. efter tilbageløb. Merprovenuet vil første gang fremkomme i indkomståret 2016, jf. tabel 4.4.

I 2012-skattereformen, jf. Folketingstidende 2011-12, A, L 199 som fremsat, side 19, var det forventningen, at forslaget om udvidet tredjepartsindberetning ville få virkning fra indkomståret 2014. Til trods for udskydelsen af virkningstidspunktet med nærværende lovforslag skønnes forslaget om udvidet tredjepartsindberetning - efter nærmere analyse og udarbejdelse af de konkrete delelementer - med en lidt anden tidsprofil at medføre et varigt merprovenu efter tilbageløb på ca. 75 mio. kr. årligt. Det forventede provenu i 2012-skat­tere­for­men anses således med nærværende lovforslag at være dækket fuldt ind.

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget skønnes samlet at medføre engangsomkostninger på i alt 38,5 mio. kr., heraf 30,0 mio. kr. til it-tilretninger. De samlede løbende årlige merudgifter skønnes at udgøre i alt 2,2 mio. kr., heraf 1,0 mio. kr. til it-drift. Nedenfor er udgifterne specificeret på de enkelte forslag.

Forslagene om udvidet tredjepartsindberetning skønnes at ville medføre engangsomkostninger på i alt 31,7 mio. kr. Udgifterne er fordelt med ca. 25,0 mio. kr. til it-tilretninger og et ressourcetræk på 8 årsværk svarende til 6,7 mio. kr., hvortil kommer løbende årlige udgifter på 1,0 mio. kr.

Forslaget om afgivelse af regnskabsoplysninger om moms i forbindeles med selvangivelsen skønnes at indebære udgifter til systemændringer på ca. 4,5 mio. kr. Udgiften modsvarer dermed bortfaldet af skattereformens forslag om indsats mod erhvervsdrivendes fradrag for private udgifter i erhvervsindkomsten. Hertil kommer engangsudgifter til 3 årsværk til indfasning, svarende til 1,8 mio. kr., samt et løbende årligt ressourcetræk fra 2016 på 2 årsværk, svarende til 1,2 mio. kr.

Gennemførelse af forslaget om indberetningspligt vedrørende modtagere af private renter, hvor den eksisterende manuelle løsning omlægges til en automatisk løsning, skønnes at medføre udgifter på 0,5 mio. kr. til it-tilretninger.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Med forslaget om afgivelse af regnskabsoplysninger om moms i forbindelse med selvangivelsen får selvstændigt erhvervsdrivende større fokus på korrekt angivelse af moms og dermed en mere korrekt afregning af moms til SKAT.

Forslaget om udvidet tredjepartsindberetning forventes at øge fokus på området og derved sikre en mere korrekt indberetning vedrørende finansielle produkter.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) vurderer, at forslaget indeholder administrative lettelser for virksomheder med konti og pensionsordninger i udlandet.

Derudover vurderer TER, at forslaget medfører følgende byrder:

Selvstændigt erhvervsdrivende, som er registreret med momspligtige forhold, skal med forslaget give oplysning om størrelsen af moms fra årsregnskabet i forbindelse med selvangivelsen. Oplysningen skal angives med ét tal; »0 kr.«. (hverken overskydende eller skyldig moms), »+…kr.« (overskydende moms) eller »-…kr.« (skyldig moms).

For de ca. 289.000 selvstændige erhvervsdrivende, der forventes at skulle selvangive momsoplysningen, vil forslaget betyde en begrænset administrativ merbyrde til indtastning i TastSelv.

Det er blevet muligt at systemoverføre selvangivelsesoplysninger til SKAT, og erhvervsdrivende, der udnytter denne mulighed, oplever ikke en administrativ merbyrde ved at overføre momsoplysningen sammen med de øvrige regnskabsoplysninger, da overførslen vil ske automatisk. Systemoverførslen af selvangivelsesoplysninger forventes at få gradvist større tilslutning og på sigt komme til at omfatte mindst halvdelen af de erhvervsdrivende med momspligtige forhold. For disse erhvervsdrivende vil den begrænsede administrative merbyrde dermed falde bort.

For de godt 133.000 selvstændigt erhvervsdrivende, som hverken skal indsende skatteregnskab sammen med selvangivelsen eller give supplerende tal fra regnskabet i selvangivelsen, vil forslaget betyde et begrænset administrativt merarbejde.

Samlet skønner TER, at denne del af forslaget kun vil pålægge de erhvervsdrivende begrænsede løbende administrative byrder.

Forslaget om indberetning af indeholdt udbytteskat betyder ifølge TER mindre omstillingsbyrder for depotførere og meget begrænsede løbende byrder.

TER vurderer videre, at forslaget vedrørende tilbagekøb af egne aktier, vil medføre en mindre administrativ byrde, idet der indføres en ny indberetningspligt.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

9. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 24. juni 2014 til den 22. august 2014 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, AErådet, ATP, Borger- og Retssikkerhedschefen, Børsmæglerforeningen, Cepos, Cevea, Dansk Aktionærforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Told- og skatteforbund, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Fondsmæglerforening, Den Danske Skatteborgerforening, DI, Finansrådet, FSR - danske revisorer, Forsikring & Pension, Håndværksrådet, Investeringsfondsbranchen, KL, Landbrug & Fødevarer, Realkreditrådet, Realkreditforeningen, Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening og Videncentret for Landbrug.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter forslaget skal ejere af virksomheder med personlig hæftelse for virksomhedens forpligtelser, herunder til at svare moms, i forbindelse med afgivelse af selvangivelsen give SKAT oplysning om skyldig eller tilgodehavende moms ifølge regnskabet for det regnskabsår, der ligger til grund for selvangivelsen af indkomsten fra virksomheden.

Det fremgår af bestemmelsen, at oplysningen om skyldig eller tilgodehavende moms fra regnskabet gives til brug for afgiftskontrollen (momskontrollen). Selv om oplysningen om moms afgives i forbindelse med selvangivelsen samtidig med oplysninger til brug for skattekontrollen, er det fundet hensigtsmæssigt, at regnskabsoplysningen om moms, som har samme karakter som de supplerende regnskabsoplysning­er i selvangivelsen, afgives samtidig med disse til SKAT.

Med udtrykket »ejere af virksomheder med personlig hæftelse for virksomhedens forpligtelser« forstås selvstændigt erhvervsdrivende. Det kan være enkeltmandsvirksomheder, deltagerne i interessentskaber og partrederier. Det er ikke afgørende, om ejeren driver virksomheden alene, eller om ejeren har ansatte i virksomheden.

Med kravet om, at den selvstændigt erhvervsdrivende skal have forpligtelse til at svare moms, bliver der sammenfald i kredsen af de selvstændigt erhvervsdrivende, der skal selvangive virksomhedens resultat, og som skal svare skat. Eksempelvis falder kommanditister og deltagere i personselskaber uden for ordningen, da de ganske vist skal selvangive deres del af virksomhedens resultat, men de hæfter ikke personligt for betaling af virksomhedens moms.

Deltagere i interessentskaber og partrederier skal selvangive selskabets samlede momstilgodehavende eller samlede momsgæld ifølge selskabets regnskab og således ikke den pågældende deltagers andel heraf.

I bestemmelsen henvises der til skattekontrollovens §§ 1 og 4.

Skattekontrollovens § 1 foreskriver den generelle selvangivelsespligt. Efter bestemmelsen skal enhver, der er skattepligtig her til landet, over for SKAT årligt selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, og om sin ejerbolig.

Skattekontrollovens § 4 foreskriver selvangivelsesfristen. Efter bestemmelsen skal fysiske personer herunder selvstændigt erhvervsdrivende som udgangspunkt selvangive senest den 1. juli i året efter indkomstårets udløb. Udløber selvangivelsesfristen en fredag eller lørdag, kan selvangivelse rettidigt foretages den følgende søndag. SKAT kan efter anmodning give henstand med selvangivelsesfristen, hvis særlige omstændigheder taler herfor.

Er den selvstændigt erhvervsdrivende ikke selvangivelsespligtig her til landet, men er momspligtig, skal oplysningerne ikke gives. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis en udenlandsk byggevirksomhed udfører opgaver på fast ejendom her i landet. Virksomheden er momspligtig til Danmark. Den er imidlertid ikke nødvendigvis skatte- og selvangivelsespligtig - det kræver et fast driftssted her i landet.

Som nævnt i de almindelige bemærkninger under pkt. 3.1.1. er kredsen af momspligtige og selvangivelsespligtige selvstændigt erhvervsdrivende undergivet kravet om henholdsvis digital angivelse af moms og afgivelse af selvangivelse.

Hensigten med forslaget er, at den selvstændigt erhvervsdrivende med registrerede momspligtige forhold i sin selvangivelse på SKATs hjemmeside skal give beløbsmæssig oplysning om skyldig eller tilgodehavende moms ifølge det regnskab, som udarbejdes for det regnskabsår, som ligger til grund for selvangivelsen. Den erhvervsdrivende angiver oplysningen med ét tal; »0 kr.« (hverken overskydende eller skyldig moms), »+…kr.« (overskydende moms) eller »-…kr.« (skyldig moms). Er oplysningerne ikke givet, når selvangivelsen ønskes afgivet, gøres den erhvervsdrivende automatisk opmærksom på, at oplysningerne mangler at blive givet.

I vejledningen til selvangivelsen vil der blive gjort opmærksom på, at oplysningen afgives til brug for afgiftskontrollen efter momslovens § 78 a.

Selvangivelsen i TastSelv åbnes i marts i året efter indkomstårets udløb og lukkes ved selvangivelsesfristens udløb 30. juni samme år. I det tidsrum er det forventningen, at den erhvervsdrivende får sit årsregnskab på plads. Da de fleste selvstændigt erhvervsdrivende alligevel skal bruge oplys­ning­er fra regnskabet til at give supplerende regnskabsoplysninger i selvangivelsen, findes det hensigtsmæssigt, at den erhvervsdrivende giver oplysningen om moms fra regnskabet til SKAT samtidig med afgivelse af de supplerende regnskabsoplysninger til selvangivelsen.

Den oplysning, den selvstændigt erhvervsdrivende giver i selvangivelsen, vil i SKATs systemer blive sammenholdt med den erhvervsdrivendes momsmellemværende med SKAT ifølge de momsangivelsesdata, vedkommende har givet til SKAT.

Konstateres en difference mellem momsangivelserne og oplysningen afgivet i forbindelse med selvangivelsen, vil der blive dannet et advis, som tilgår den selvstændigt erhvervsdrivende om den konstaterede difference, når den erhvervsdrivende næste gang skal angive moms i Tast Selv Erhverv. Adviset vil oplyse den pågældende om, at SKAT har konstateret en difference mellem moms i årsregnskabet og den erhvervsdrivendes momsangivelser. Adviset vil endvidere indeholde en opfordring til den erhvervsdrivende om at undersøge forholdet og foretage nødvendige rettelser i Tast Selv Erhverv.

Vurderingen er, at momsdifferencer i overvejende grad er resultat af ændringer, der foretages i forbindelse med udarbejdelsen af årsregnskabet, og som den erhvervsdrivende derefter skal rette. Adviset kan hjælpe den erhvervsdrivende med at huske dette.

Til § 2

Til nr. 1

Det foreslås med indsættelsen af § 7 E i skattekontrolloven at indføre en pligt til indberetning af erhvervelse af aktier for selskaber, der foretager opkøb af egne aktier. Hvis erhvervelsen sker via en, der som led i sin virksomhed formidler handel med aktier m.v., er erhvervelsen omfattet af skattekontrollovens § 10, stk. 4, som dette stykke foreslås ændret ved dette lovforslags § 2, nr. 4-6, og selskabet vil derfor ikke have indberetningspligt i disse tilfælde.

Indberetningspligten omfatter de værdipapirer, der beskattes efter aktieavancebeskatningsloven § 1.

Indberetning skal efter forslaget ske årligt til SKAT og vedrøre de erhvervede egne aktier m.v. i det forudgående kalenderår med angivelse af:

? identitet

? antal

? anskaffelsestidspunkt

? anskaffelsessum for aktierne m.v.

? sælgers identitet.

Efter den foreslåede bestemmelse kan skatteministeren fastsætte nærmere regler for indberetningen. Der er tanken at udnytte denne hjemmel til at udstede nærmere regler om hvilke identitetsoplysninger, der skal afgives for så vidt angår såvel indberetteren som sælgeren, og om at indberetningen skal ske i danske kroner m.v.

Det foreslås endvidere, at skatteministeren herunder kan lempe indberetningspligten. Bestemmelsen er tænkt udnyttet ved at undtage kongehusets og diplomaters salg af aktier fra indberetning.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter skattekontrollovens § 7 L, stk. 1, er der pligt for låntagere, som er personer, til at oplyse identiteten af långiveren over for SKAT, når der er tale om forrentede lån. De personer, der som låntagere skal afgive disse oplysninger til identifikation af långiver, er fuldt skattepligtige personer efter kildeskattelovens § 1, samt begrænset skattepligtige personer efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4 (fast driftssted), og nr. 5 (ejer af fast ejendom i Danmark m.v.) samt kildeskattelovens § 5 A (grænsegængere).

Oplysningspligten gælder, uanset om gælden er af privat karakter eller virksomhedsrelateret for låntageren.

Det foreslås at undtage låntagere for oplysningspligten, når der er tale om renter, der fradrages ved opgørelsen af en persons indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter § 9 i skattekontrolloven, afgør SKAT om der er pligt til at indgive erklæringer og til at efterkomme pålæg om afvikling af konti eller pensionsordninger efter § 11 A, stk. 4-6, om konti i udlandet og § 11 C, stk. 3-5, om pensionsordninger i udlandet. Manglende efterlevelse af pligten kan gennemtvinges ved tvangsbøder.

Det foreslås at videreføre disse regler efter de foreslåede ændringer af bestemmelserne, jf. lovforslagets § 2, nr. 11-24.

Til nr. 4

Modtages der som led i virksomhed aktier m.v. i depot til forvaltning, skal denne virksomhed hvert år foretage indberetning til SKAT om de i det forudgående kalenderår deponerede aktier m.v., såfremt deponeringen er foretaget for en person.

Det foreslås, at denne indberetningspligt fremover også skal omfatte aktier m.v. deponeret af selskaber.

Omfanget og indholdet af oplysninger vedrørende deponerede aktier m.v. ændres ikke. Hensigten med forslaget er alene, at der fremover skal indberettes samme oplysninger vedrørende selskabers deponering af aktier m.v., som i dag indberettes for personers deponering af aktier m.v.

Til nr. 5

Det foreslås at ændre på reglerne for køb og salg af aktier m.v. Det foreslås således at udvide indberetningspligten, så den udover at omfatte køb og salg foretaget af personer også kommer til at omfatte køb og salg af aktier m.v. foretaget af selskaber.

Til nr. 6

Det foreslås at ændre på reglerne for køb og salg af aktier m.v. Det foreslås således at udvide indberetningspligten, så den udover at omfatte aktier m.v. der er optaget til handel på regulerede markeder, også kommer til at omfatte køb og salg af aktier, der er optaget til handel på sådanne markeder.

Til nr. 7

Det foreslås, at nyaffatte § 10, stk. 5. Efter forslaget, skal den der får deponeret aktier eller formidlet erhvervelser eller afståelser af aktier, oplyse den indberetningspligtige, dvs. depotføreren eller fondshandleren, om sin identitet, herunder navn og adresseoplysninger samt oplysning om cpr-nummer for fysiske personer eller cvr-nummer for juridiske personer.

Forskellen i forhold til den eksisterende bestemmelse er dels, at det i forbindelse med udvidelse af indberetningerne vedrørende deponerede aktier m.v. samt køb og salg af aktier m.v. med selskabers beholdninger, køb og salg foreslås at ændre bestemmelsen til ud over cpr-nummer også at omfatte cvr-nummer, afhængigt af om ejeren, køberen eller sælgeren er en person eller et selskab. Dels at det præciseres, at identitetsoplysninger også skal afgives til fondshandleren i forbindelse med formidling af erhvervelser.

Til nr. 8

Der er tale om en konsekvensændring.

Til nr. 9

Der er tale om en konsekvensændring.

Til nr. 10

Der er tale om en konsekvensændring.

Til nr. 11

Efter skattekontrollovens § 11 A, stk. 4, skal den, der ejer en konto i udlandet, indsende en erklæring, som blandt andet indeholder oplysninger til identifikation m.v. af kontoen eller indskudsbeviset.

Ved erhvervelse af en konto eller indskudsbevis i udlandet eller ved indtræden af skattepligt her til landet skal ejeren indsende en erklæring. Erklæringen indsendes ved erhvervelsen eller oprettelsen af kontoen eller indskudsbeviset eller senest ét år efter indtræden i skattepligten.

Det foreslås, at erklæringen i forbindelse med indtræden af skattepligt her til landet af kontoen, i alle tilfælde skal indsendes inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, skattepligten indtræder. For de ejere, der er indtrådt i skattepligten mindre end ét år forud for udløbet af selvangivelsesfristen for det pågældende år, vil fristen således blive afkortet.

Til nr. 12

Efter skattekontrollovens § 11 A, stk. 4, nr. 3, skal konti og indskudsbeviser i udlandet identificeres over for SKAT i den erklæring, der skal indsendes ved oprettelsen af kontoen eller indtræden af skattepligt til Danmark af indskudsbeviset. Det foreslås, at det desuden skal oplyses, om ejeren er eneejer eller blot ejer en andel af kontoen eller indskudsbeviset.

Til nr. 13

Erklæringen vedrørende konti og indskudsbeviser i udlandet skal efter skattekontrollovens § 11 A, stk. 4, nr. 1-3, indeholde oplysninger om ejerens navn og adresse m.v., kontoførerens navn og adresse samt oplysninger, der kan identificere kontoen eller indskudsbeviset. For indskudsbeviser skal tillige oplyses om bevisets pålydende værdi.

Det foreslås, at erklæringen tillige skal indeholde oplysninger om tidspunktet for oprettelsen af kontoen eller indskudsbeviset (herunder tidspunktet for erhvervelse af allerede eksisterende konti eller indskudsbeviser eller en andel heraf), eller for indtræden af skattepligt til Danmark af kontoen eller indskudsbeviset eller af fuld skattepligt til Danmark.

Til nr. 14

Efter skattekontrollovens § 11 A, stk. 5, nr. 2, skal erklæringen være vedlagt en erklæring fra det kontoførende udenlandske pengeinstitut om, at det udenlandske selskab påtager sig årligt at indberette visse oplysninger om kontoen eller indskudsbeviset.

Det foreslås som konsekvens af den foreslåede ændring i § 2, nr. 15, at en erklæring fra et udenlandske pengeinstitut alene skal vedlægges, i det omfang en sådan er afgivet.

Til nr. 15

Efter skattekontrollovens § 11 A, stk. 7, kan det udenlandske selskab fritages for årligt at indberette oplysninger om kontoen eller indskudsbeviset. Fritagelsen er dog betinget af, at ejeren selv foretager indberetning af de ønskede oplysninger bilagt dokumentation for oplysningernes rigtighed.

Det foreslås at ændre reglerne for årlig indberetning af oplysninger om konti eller indskudsbeviser i udlandet. Det foreslås, at det skal være frivilligt, om indberetningen foretages af ejeren eller det udenlandske pengeinstitut.

Efter forslaget påhviler pligten til at indsende oplysningerne som udgangspunkt ejeren. Oplysningerne skal indsendes inden udløbet af selvangivelsesfristen. Hvis ejeren ønsker det, og det udenlandske pengeinstitut tilbyder en sådan service, kan pengeinstituttet indberette oplysningerne i stedet for ejeren. Hvis pengeinstituttet påtager sig denne opgave, skal vedkommende afgive en erklæring herom. Erklæringen skal indsendes til SKAT. For at erklæringen kan få virkning for indberetningen for et kalenderår, skal den være indsendt inden dette kalenderårs udløb. Hvis den indsendes senere, skal ejeren foretage indberetning for det pågældende kalenderår, og erklæringen fra pengeinstituttuet får da først virkning fra og med det efterfølgende kalenderår.

Som i dag indeholder forslaget regler om, at SKAT kan pålægge ejeren at afvikle kontoen eller afhænde indskudsbeviset, hvis det udenlandske pengeinstitut ikke indberetter, selv om vedkommende har erklæret at ville dette. Da indberetningen fra pengeinstituttet imidlertid gøres frivillig, foreslås det dog, at der ikke kan gives pålæg om afvikling, afhændelse eller ophør, hvis ejeren inden udløbet af selvangivelsesfristen indsender de manglende oplysninger.

Det foreslås, at reglerne om de oplysninger, der skal afgives, justeres på følgende punkter:

Efter skattekontrollovens § 11 A, stk. 5, nr. 2, skal der, for så vidt angår konti og indskudsbeviser, indberettes oplysninger om størrelsen af ydede renter eller godskrevne renter, dato for rentetilskrivning og størrelsen af indestående beløb ved årets udgang. Der foreslås ingen ændringer heraf, bortset fra at dette foreslås flyttet til skattekontrollovens § 11 A, stk. 6.

Det foreslås, at der fremover tillige skal indberettes identifikationsoplysninger om ejeren og det udenlandske pengeinstitut, identifikationsoplysninger vedrørende kontoen eller indskudsbeviset samt oplysning om kontoen eller indskuds­bevisets ophør eller overdragelse med angivelse af tidspunktet for dette.

Efter skattekontrollovens § 11 A, stk. 7, skal ejeren, når det er den, der årligt indberetter om kontoen eller indskuds­beviset, vedlægge dokumentation for oplysningernes rigtighed. Det foreslås at fjerne ejerens pligt til at vedlægge de indsendte oplysninger dokumentation for, at oplysningerne er rigtige. Forslaget hænger sammen med det i bemærkning­erne til i § 2, nr. 16, anførte om at gøre ordningen digital. Dokumentationskravet kan ikke håndteres digitalt.

Forslaget sikrer derudover, at der sker en regelharmonisering og en procesforenkling i forbindelse med afgivelse af erklæringer vedrørende konti og indskudsbeviser i udlandet.

Til nr. 16

Det foreslås at bemyndige skatteministeren til at fastsætte nærmere regler om erklæringer efter skattekontrollovens § 11 A, stk. 4 og 5, afgivelse af oplysninger efter § 11 A, stk. 6 og indberetning efter § 11 A, stk. 7, som disse bestemmelser er foreslået ændret ved § 2, nr. 11-15.

Det er tanken, at denne hjemmel skal udnyttes til at fastsætte regler om afgivelse af erklæringer og oplysninger samt indberetning efter skattekontrollovens § 11 A, stk. 4-7, som foreslået ændret ved § 2, nr. 11-15, kan foretages elektronisk efter SKATs nærmere anvisning. Den erklærings- eller oplysningspligtige samt den, der indberetter, kan i stedet vælge at foretage indberetningen på særlige blanketter, der kan rekvireres hos SKAT.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 17

Der er tale om en konsekvensændring.

Til nr. 18

Efter skattekontrollovens § 11 C, stk. 3, skal den, der besidder en pensionsordning i udlandet, omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit II A og anden livs- og pensionsforsikring, indsende en erklæring, som blandt andet indeholder oplysninger til identifikation m.v. af pensionsordningen.

Ved tegning af en pensionsordning i udlandet eller ved indtræden af skattepligt her til landet skal ejeren indsende en erklæring. Erklæringen indsendes ved tegningen eller senest ét år efter indtræden i skattepligten.

Det foreslås, at erklæringen i forbindelse med indtræden af skattepligt her til landet af ordningen, i alle tilfælde skal indsendes inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, skattepligten indtræder. For de ejere, der er indtrådt i skattepligten mindre end ét år forud for udløbet af selvangivelsesfristen for det pågældende år, vil fristen således blive afkortet.

Til nr. 19

Efter skattekontrollovens § 11 C, stk. 3, nr. 3, skal pensionsordninger i udlandet identificeres over for SKAT i den erklæring, der skal indsendes ved tegningen af ordningen eller indtræden af skattepligt til Danmark af ordningen. Det foreslås, at det desuden skal oplyses, om ejeren er eneejer eller blot ejer en andel af ordningen.

Til nr. 20

Erklæringen vedrørende pensionsordninger i udlandet skal efter skattekontrollovens § 11 C, stk. 3, nr. 1-4, indeholde oplysninger om ejerens navn og adresse m.v., kontoførerens navn og adresse samt oplysninger, der kan identificere ordningen. For pensionsordninger skal tillige oplyses størrelsen af de aftalte præmier eller bidrag, pensionsydelsen, indbetalingsperiodens længde og udbetalingstidspunktet.

Det foreslås, at erklæringen tillige skal indeholde oplysninger om tidspunktet for tegningen (herunder tidspunktet for erhvervelse af allerede eksisterende pensionsordninger eller en andel heraf), eller for indtræden af skattepligt til Danmark.

Til nr. 21

Efter skattekontrollovens § 11 C, stk. 4, nr. 2, skal erklæringen være vedlagt en erklæring fra det udenlandske selskab om, at det udenlandske selskab påtager sig årligt at indberette visse oplysninger om pensionsordningen.

Det foreslås som konsekvens af den foreslåede ændring i § 2, nr. 22, at en erklæring fra et udenlandske selskab alene skal vedlægges, i det omfang en sådan er afgivet.

Til nr. 22

Efter skattekontrollovens § 11 C, stk. 6, kan det udenlandske selskab fritages for årligt at indberette oplysninger om pensionsordningen. Fritagelsen er dog betinget af, at ejeren selv foretager indberetning af de ønskede oplysninger bilagt dokumentation for oplysningernes rigtighed.

Det foreslås at ændre reglerne for årlig indberetning af oplysninger om pensionsordninger i udlandet. Det foreslås, at det skal være frivilligt, om indberetningen foretages af ejeren eller det udenlandske selskab.

Efter forslaget påhviler pligten til at indsende oplysningerne som udgangspunkt ejeren. Oplysningerne skal indsendes inden udløbet af selvangivelsesfristen. Hvis ejeren ønsker det, og det udenlandske selskab tilbyder en sådan service, kan selskab indberette oplysningerne i stedet for ejeren. Hvis selskabet påtager sig denne opgave, skal vedkommende afgive en erklæring herom. Erklæringen skal indsendes til SKAT. For at erklæringen kan få virkning for indberetningen for et kalenderår, skal den være indsendt inden dette kalenderårs udløb. Hvis den indsendes senere, skal ejeren foretage indberetning for det pågældende kalenderår, og erklæringen fra selskabet får da først virkning fra og med det efterfølgende kalenderår.

Som i dag indeholder forslaget regler om, at SKAT kan pålægge ejeren at afvikle ordningen, hvis det udenlandske selskab ikke indberetter, selv om vedkommende har erklæret at ville dette. Da indberetningen fra selskabet imidlertid gøres frivillig, foreslås det, at der ikke kan gives pålæg om afvikling, afhændelse eller ophør, hvis ejeren inden udløbet af selvangivelsesfristen indsender de manglende oplysninger.

Det foreslås, at reglerne om de oplysninger, der skal afgives, justeres på følgende punkter:

Efter skattekontrollovens § 11 C, stk. 4, nr. 2, skal der, for så vidt angår pensionsordninger indberettes oplysninger om ordningens indestående ved indkomstårets udgang, årets udbetalinger fra ordningen og årets afkast af ordningen. Der foreslås ingen ændringer heraf, bortset fra, at dette foreslås flyttet til skattekontrollovens § 11 C, stk. 5.

Det foreslås, at der fremover tillige skal indberettes identifikationsoplysninger om ejeren og det udenlandske selskab, identifikationsoplysninger vedrørende pensionsordningen samt oplysning om ordningens ophør eller overdragelse med angivelse af tidspunktet for dette.

Efter skattekontrollovens § 11 C, stk. 6, skal ejeren, når det er den, der årligt indberetter om pensionsordningen, vedlægge dokumentation for oplysningernes rigtighed. Det foreslås at fjerne ejerens pligt til at vedlægge de indsendte oplysninger dokumentation for, at oplysningerne er rigtige. Forslaget hænger sammen med det i bemærkningerne til i § 2, nr. 24, anførte om at gøre ordningen digital. Dokumentationskravet kan ikke håndteres digitalt.

Forslaget sikrer derudover, at der sker en regelharmonisering og en procesforenkling i forbindelse med afgivelse af erklæringer vedrørende konti og indskudsbeviser i udlandet.

Til nr. 23

Der er tale om en konsekvensændring.

Til nr. 24

Det foreslås at bemyndige skatteministeren til at fastsætte nærmere regler om erklæringer efter skattekontrollovens § 11 C, stk. 3 og 4, afgivelse af oplysninger efter § 11 C, stk. 5 og indberetning efter § 11 C, stk. 6, som disse bestemmelser er foreslået ændret ved § 2, nr. 18-22.

Det er tanken, at denne hjemmel skal udnyttes til at fastsætte regler om afgivelse af erklæringer og oplysninger samt indberetning efter skattekontrollovens § 11 C, stk. 3-6, som foreslået ændret ved § 2, nr. 18-22, kan foretages elektronisk efter SKATs nærmere anvisning. Den erklærings- eller oplysningspligtige samt den, der indberetter, kan i stedet vælge at foretage indberetningen på særlige blanketter, der kan rekvireres hos SKAT.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 25

Der er tale om en konsekvensændring.

Til § 3

Til nr. 1

Efter ligningslovens § 8 F kan den personkreds, der er indberetningspligtige vedrørende identiteten af lån hos en ikke-indberetningspligtig långiver, kun fra­drage renter ved opgørelsen af den skat­tepligtige indkomst, hvis låntager har afgivet oplysninger om identiteten af långiver efter skattekontrollovens § 7 L, stk. 1.

Det foreslås, at bestemmelsen ændres som følge af den foreslåede begrænsning af kredsen af indberetningspligtige efter skattekontrollovens § 7 L, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, så der fortsat vil være overensstemmelse mellem personkredsen omfattet af ligningslovens § 8 F og skattekontrollovens § 7 L, stk. 1.

Til nr. 2

Ved lov nr. 590 af 18. juni 2012 blev § 8 Y indsat i ligningsloven som led i en samlet pakke vedrørende initiativer rettet mod sort arbejde.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er der fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser for personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, selskaber m.v., som er skattepligtige efter selskabsskattelovens §§ 1 eller 2, og fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1, betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler, medmindre betalingen samlet udgør mindre end 10.000 kr. inklusive moms.

Bestemmelsen i ligningslovens § 8 Y er formuleret anderledes end de tilsvarende bestemmelser i momslovens § 46, stk. 10, og opkrævningslovens § 10 a, stk. 1.

Ved formuleringen af bestemmelsen i momsloven og i opkrævningsloven er udgangspunktet, at solidarisk hæftelse for leverandørens manglende betaling af skatter og afgifter kan gøres gældende mod køberen, hvor købesummen overstiger 10.000 kr. inklusive moms, medmindre køberen foretager digital betaling via et pengeinstitut eller betalingsinstitut.

Ved kontantbetaling på præcis 10.000 kr. inklusive moms er der ikke krav om digital betaling efter momslovens og opkrævningslovens bestemmelser, mens der er krav om digital betaling efter ligningsloven for betalinger, der udgør præcis 10.000 kr. inklusive moms.

En sådan forskel har ikke været hensigten i forbindelse med indførelsen af de omhandlede bestemmelser. Det fremgår således af bemærkningerne til lovforslaget vedrørende ligningslovens § 8 Y, jf. Folketingstidende 2011-12, A, L 1170 som fremsat, side 30, at kravet om digital betaling ikke skulle stilles ved betaling af præcis 10.000 kr. inklusive moms, så bestemmelsen skulle svare til de samtidigt indførte bestemmelser om digital betaling i momsloven og opkrævningsloven.

Det foreslås at ændre ligningslovens § 8 Y, så den indholdsmæssigt kommer til at svare til de tilsvarende bestemmelser i momsloven og opkrævningsloven. Ændringen skal tillige sikre overensstemmelse mellem bestemmelsen og de ovennævnte bemærkningerne.

Til § 4

Til stk. 1

Det foreslås, at forslagene vedrørende afgivelse af regnskabsoplysninger om moms i forbindelse med selvangivelsen i lovforslagets § 1, ændring af erklærings- og indberetningspligt for konti, indskudsbeviser og pensionsordninger i udlandet i lovforslagets § 2, nr. 8-25, samt indberetning af modtagere af renter af virksomhedsgæld i lovforslagets § 2, nr. 2 og § 3 træder i kraft den 1. januar 2015.

Til stk. 2

Det foreslås, at indførelsen af indberetning af køb og salg af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked og selskabers køb og salg af aktier, indførselen af indberetning af selskabers køb af egne aktier i lovforslagets § 2, nr. 1 og 3-7, træder i kraft den 1. januar 2016.

Til stk. 3

Det foreslås, at forslaget i § 1 vedrørende afgivelse af regnskabsoplysninger om moms i forbindelse med selvangivelsen har virkning for oplysninger, der skal gives i selvangivelsen for indkomståret 2015 og senere.

Til stk. 4

Det foreslås, at § 2, nr. 8-25, om ændring af erklærings- og indberetningspligt for konti, indskudsbeviser og pensionsordninger i udlandet får virkning fra indkomståret 2015. Virkningstidspunktet foreslås præciseret, da der ellers vil være risiko for, at der kan opstå tvivl om, for hvilket år indberetningen første gang skal gives efter de foreslåede nye regler, idet indberetningen vedrørende 2014 skal ske i 2015.

Til stk. 5

Det foreslås, at forslaget vedrørende udvidet tredjeparts­indberetning vedrørende finansielle produkter i lovforslagets § 2, nr. 1 og 3-7, får virkning for indberetninger fra og med kalenderåret 2016. Dette virkningstidspunkt sikrer tid til at foretage de nødvendige systemmæssige og administrative tilretninger såvel i SKAT som i den finansielle sektor.

Automatisk beregning og fortryk på årsopgørelsen på grundlag af de nye oplysninger vil dog ikke kunne ske med virkning for 2016, da der skal være tid til at kvalitetssikre data, og dermed vil beregning og fortryk først kunne ske for 2018.

Virkningstidspunktet foreslås præciseret, da der ellers vil være risiko for, at der kan opstå tvivl om, for hvilket år indberetningen første gang skal gives efter de foreslåede nye regler, idet indberetningen vedrørende 2015 skal ske i 2016.

Til stk. 6

Det foreslås, at forslaget vedrørende indberetning af modtagere af renter af virksomhedsgæld i lovforslagets § 2, nr. 2, og § 3, får virkning fra indkomståret 2014.

Virkningstidspunktet foreslås præciseret, da der ellers vil være risiko for, at der kan opstå tvivl om, for hvilket år indberetningen første gang skal gives efter de foreslåede nye regler, idet indberetningen vedrørende 2014 skal ske i 2015.

Forslaget er alene af lempende karakter, idet en indberetningspligt indskrænkes. Derfor foreslås det, at indskrænkningen finder sted allerede fra og med indkomståret 2014.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov