Fremsat den 17. december 2014 af
skatteministeren (Benny Engelbrecht)
Forslag
til
Lov om ændring af kildeskatteloven,
kursgevinstloven, selskabsskatteloven, virksomhedsskatteloven og
forskellige andre love1)
(Exitskat og henstand for fysiske personer,
gennemførelse af ændring af
moder-/datterselskabsdirektivet, justering af
rentefradragsbegrænsningsreglerne og
opgørelsesprincipper for fordringer og gæld m.v.)
§ 1
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1403 af 7. december 2010, som ændret bl.a. ved § 5 i
lov nr. 433 af 16. maj 2012 og senest ved § 2 i lov nr. 1286
af 9. december 2014, foretages følgende ændringer:
1. § 8 A,
stk. 2, ophæves.
2. §
10 affattes således:
Ȥ
10. Ophører en person med at være skattepligtig
efter § 1, uden at det er tale om dødsfald, eller
bliver en person efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed
stat, på Færøerne eller i Grønland, anses
aktiver, som ikke fortsat er omfattet af dansk beskatning, for
afhændet på fraflytningstidspunktet. Aktiverne anses
for afhændet til handelsværdien på
fraflytningstidspunktet.
Stk. 2. Overfører
en person, der er skattepligtig efter § 2, aktiver til en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland,
således at aktiverne efter overførslen ikke
længere er omfattet af dansk beskatning, anses aktiverne for
afhændet på overførselstidspunktet. Aktiverne
anses for afhændet til handelsværdien på
overførselstidspunktet.
Stk. 3. Stk. 1 og 2
finder ikke anvendelse på aktiver, der er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 38, kursgevinstlovens § 37
eller ligningslovens § 28.«
3. I
§ 65, stk. 8, 2. pkt., og stk. 10, 1. pkt., ændres
»aktieavancebeskatningslovens § 19« til:
»selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19«.
4. I
§ 65 C, stk. 1, 1. pkt., to steder
i § 65 C, stk. 2, i § 65 D, stk. 1, 1. pkt., og i § 65 D, stk. 3, 1. pkt., ændres
»25 pct.« til: »22 pct.«
5.
Efter § 73 A indsættes:
Ȥ 73
B. Personer, der er skattemæssigt hjemmehørende
i et land, der er medlem af EU/EØS, herunder efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan vælge henstand med
betaling af den skat, der beregnes efter § 10, når
skatten vedrører aktiver, der overføres til eller
befinder sig i et land, der er medlem af EU/EØS.
Stk. 2. Henstand efter
stk. 1 er betinget af, at personen rettidigt indgiver selvangivelse
til told- og skatteforvaltningen for det indkomstår, hvori
aktivet udgår af dansk beskatning. Valg af henstand skal
meddeles sammen med selvangivelsen. Gives der udsættelse med
indgivelse af selvangivelsen efter skattekontrollovens § 4,
stk. 4, skal selvangivelse og meddelelse om henstand være
indgivet inden denne frist.
Stk. 3. Told- og
skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse af fristen for
indgivelse af selvangivelse og meddelelse, jf. stk. 2.
§ 73 C.
Ved henstand efter § 73 B etableres der en henstandssaldo.
Henstandssaldoen udgøres af den beregnede skat for de
aktiver, der er udgået af dansk beskatning i
indkomståret.
Stk. 2.
Henstandsbeløbet skal afdrages i takt med, at der af de
aktiver, som henstandssaldoen vedrører, oppebæres
indtægt, herunder realiserede gevinster ved en
afståelse m.v., som skulle have været medregnet ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis aktivet
fortsat havde været omfattet af dansk beskatning.
Overførsler, der ville have været omfattet af §
73 B, stk. 1, hvis der var tale om en overførsel fra
Danmark, medfører ikke, at aktiverne anses for
afstået. Afdrag efter 1. pkt. opgøres som
skatteværdien af den opgjorte indtægt beregnet efter
reglerne for begrænset skattepligtige med fast driftssted i
Danmark. Der skal dog pr. indkomstår mindst betales et afdrag
opgjort som 1/7 af det henstandsbeløb, der udgjorde saldoen
ved henstandssaldoens etablering. Henstandssaldoen nedskrives med
afdragsbeløbet, når det er betalt, idet saldoen dog
ikke kan afdrages til et mindre beløb end 0 kr. Ved
afståelse af et eller flere identiske aktiver, hvoraf ikke
alle er omfattet af henstandsordningen, anses de aktiver, som er
omfattet af henstandsordningen, for afstået først.
Stk. 3. Bliver et aktiv,
der er omfattet af en henstand efter § 73 B, på ny
omfattet af dansk beskatning, og er der på dette tidspunkt
fortsat en henstandssaldo, eller er alle de aktiver, som en
henstandssaldo vedrører, afstået, og henstår der
herefter fortsat en saldo, skal det resterende
henstandsbeløb afdrages efter reglerne i stk. 2, idet stk.
4-8 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Bliver en
person, der har fået henstand efter § 73 B,
efterfølgende skattemæssigt hjemmehørende i et
land, der ikke er medlem af EU/EØS, herunder efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, sidestilles dette med en
afståelse til handelsværdien af de aktiver, der er
omfattet af henstanden efter § 73 B, forudsat at aktiverne
ikke befinder sig eller kommer til at befinde sig i et land, der er
medlem af EU/EØS. Bliver aktiver, der er omfattet af
henstanden efter § 73 B, overført til et land, der ikke
er medlem af EU/EØS, sidestilles dette med en
afståelse til handelsværdien på
overførselstidspunktet.
Stk. 5. Ved personens
død forfalder det resterende beløb på
henstandssaldoen til betaling.
Stk. 6. Personen skal
indgive selvangivelse for hvert år, hvor der er en positiv
henstandssaldo. Samtidig med indsendelse af denne selvangivelse
skal der gives oplysninger om, i hvilket land personen er
skattemæssigt hjemmehørende ultimo indkomståret
og i hvilket land de aktiver, der er omfattet af en henstand efter
§ 73 B, befinder sig ultimo indkomståret.
Selvangivelsesfristen er den i skattekontrollovens § 4, stk.
1, jf. stk. 4, angivne frist, idet skattekontrollovens § 4,
stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Indgives selvangivelsen ikke
rettidigt, bortfalder henstanden, og det beløb, der
står på henstandssaldoen, forfalder til betaling. Told-
og skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse af fristen for
indgivelse af selvangivelse.
Stk. 7. Fristen for
betaling af beløb omfattet af stk. 2 og 5 er den 1.
september i kalenderåret efter overførselsåret
henholdsvis dødsåret eller ved forskudt
indkomstår den 1. september i kalenderåret efter det
kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i
stedet for. Betaling senest den 20. i den måned, hvori
beløbet efter 1. pkt. forfalder til betaling, anses for
rettidig. Betales beløbet ikke rettidigt, finder § 63,
1. pkt., anvendelse.
Stk. 8.
Henstandsbeløbet forrentes med en rentesats på 1
procentpoint over Nationalbankens diskonto, dog mindst med 3 pct.
p.a. Ved betaling af renten finder stk. 7 tilsvarende
anvendelse.«
6. I
§ 73 E, stk. 1, udgår
»skatter beregnet efter ejendomsavancebeskatningslovens
§ 6 B eller afskrivningslovens § 40 D samt«.
7. § 73 E,
stk. 4, 1. pkt., ophæves.
8. § 73 E,
stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Betales
henstandsbeløb ikke rettidigt, finder § 63, 1. pkt.,
anvendelse.«
9. § 73 E,
stk. 6, 2. pkt. affattes således:
»Skatten forrentes efter § 63, 1. pkt.,
fra dette tidspunkt.«
10. I
§ 73 E indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. For
personer, som den 28. februar 2015 havde henstand efter
kildeskattelovens § 73 E, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1403 af 7. december 2010, som ændret ved § 5, nr. 2
og 3, i lov nr. 254 af 30. marts 2011 og § 11, nr. 2, i lov
nr. 118 af 7. februar 2012, vedrørende betaling af en skat
beregnet efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1200 af 30. september 2013, finder
stk. 2-6, dødsboskattelovens §§ 51 og 65 og
ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B, stk. 3 og 4, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1200 af 30. september 2013, anvendelse
på henstanden. For personer, som den 28. februar 2015 havde
henstand efter kildeskattelovens § 73 E, stk. 1, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7. december 2010, som
ændret ved § 5, nr. 2 og 3, i lov nr. 254 af 30. marts
2011 og § 11, nr. 2, i lov nr. 118 af 7. februar 2012,
vedrørende betaling af en skat beregnet efter
afskrivningslovens § 40 D, jf. lovbekendtgørelse nr.
1106 af 9. september 2014, finder stk. 2-6 tilsvarende anvendelse
på henstanden.«
§ 2
I kursgevinstloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1113 af 18. september 2013, som ændret ved § 20 i
lov nr. 268 af 25. marts 2014, foretages følgende
ændringer:
1. § 25,
stk. 2, affattes således:
»Stk. 2.
Skattepligtige omfattet af § 12 kan vælge at anvende
lagerprincippet, jf. § 33, stk. 1, ved opgørelsen af
gevinst og tab på obligationer optaget til handel på et
reguleret marked og på gevinst og tab som følge af
valutakursændringer på fordringer og gæld i
fremmed valuta. Valget træffes samlet for henholdsvis
obligationer optaget til handel på et reguleret marked og
valutakursændringer på fordringer og gæld i
fremmed valuta. Ved anvendelse af lagerprincippet, jf. 1. pkt.,
opgøres gevinst og tab på obligationer optaget til
handel på et reguleret marked på grundlag af
valutakurserne på tidspunktet for obligationens erhvervelse
uden hensyn til ændringer i valutakurserne. Når
lagerprincippet er valgt, kan valget heraf kun ændres efter
tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.«
2. § 25,
stk. 4, affattes således:
»Stk. 4.
Skattepligtige omfattet af § 2 kan vælge at anvende
lagerprincippet, jf. § 33, stk. 1, ved opgørelsen af
gevinst og tab på følgende fordringer og
gæld
1) fordringer, der
ikke er omfattet af stk. 3, 1. pkt., stk. 5 eller stk. 7-10,
2) gæld
optaget til handel på et reguleret marked og
3) gevinst og tab
på fordringer og gæld som følge af
valutakursændringer.
Valg af
lagerprincippet, jf. 1. pkt., nr. 1-3, træffes samlet for
henholdsvis fordringer omfattet af § 4, fordringer, der er
erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og andre
aktiver samt tjenesteydelser, øvrige fordringer, gæld
optaget til handel på et reguleret marked, og
valutakursændringer på fordringer og gæld i
fremmed valuta. Ved anvendelse af lagerprincippet i de
tilfælde, der er nævnt i 1. pkt., nr. 1 og 2,
opgøres gevinst og tab på grundlag af valutakurserne
på tidspunktet for fordringens erhvervelse henholdsvis
gældens påtagelse uden hensyn til ændringer i
valutakurserne. Når lagerprincippet er valgt, kan valget
heraf kun ændres efter tilladelse fra told- og
skatteforvaltningen.«
3. § 38,
stk. 4, 2. pkt., affattes således:
»Skatten forrentes efter kildeskattelovens
§ 63, 1. pkt., fra dette tidspunkt.«
4. I
§ 38 A, stk. 2, 3. pkt.,
udgår », idet tab dog højst kan opgøres
til forskellen mellem fordringens værdi på
fraflytningstidspunktet og afståelses- eller
indfrielsessummen m.v«.
5. I
§ 38 A, stk. 3,
indsættes som 5.-8. pkt.:
»Hvis opgørelsen efter stk. 2 i
stedet ville have resulteret i et tab, hvis opgørelsen var
foretaget på grundlag af fordringens værdi på
fraflytningstidspunktet og afståelsessummen, nedskrives
henstandssaldoen yderligere med et beløb svarende til den
negative værdi af det således opgjorte tab beregnet
efter reglerne i personskattelovens § 8 a. I det omfang
personen efter udenlandske regler, som personen er omfattet af, har
fradrag for det tab, som opgøres efter 5. pkt., beregnes en
negativ skatteværdi heraf. Et beløb svarende til den
beregnede negative skatteværdi forfalder til betaling. Der
skal dog højst betales et beløb, der svarer til den
negative skatteværdi af det opgjorte tab, beregnet på
grundlag af reglerne i personskattelovens § 8
a.«
6. § 38 A, stk. 4, 1. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Det efter stk. 2 opgjorte tab
nedsættes med et beløb svarende til forskellen mellem
anskaffelsessummen og værdien på
fraflytningstidspunktet, hvis der på fraflytningstidspunktet
blev opgjort et tab på den pågældende fordring,
idet tabet dog ikke kan nedsættes til mindre end 0 kr. Det
tab, som er opgjort efter stk. 2, forhøjes med et
beløb svarende til forskellen mellem fordringens værdi
på fraflytningstidspunktet og anskaffelsessummen, hvis der
på fraflytningstidspunktet blev opgjort en gevinst på
den pågældende fordring. På grundlag af reglerne
i personskattelovens § 8 a beregnes der en negativ
skatteværdi af det opgjorte tab som reguleret efter 1. eller
2. pkt.«
7. I
§ 38 A, stk. 9, 1. pkt.,
ændres »1. oktober« til: »1.
september«.
8. § 38 A,
stk. 9, 3. pkt., affattes således:
»Betales beløbet ikke rettidigt,
finder kildeskattelovens § 63, 1. pkt., anvendelse.«
§ 3
I selskabsskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1082 af 14. november 2012, som
ændret bl.a. ved lov nr. 1381 af 28. december 2011, § 17
i lov nr. 600 af 12. juni 2012, § 2 i lov nr. 1347 af 3.
december 2012, lov nr. 170 af 26. februar 2014, § 2 i lov nr.
528 af 28. maj 2014 og senest ved § 6 i lov nr. 1286 af
9. december 2014, foretages følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes
således:
»1) Loven
indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Rådets direktiv 2009/133/EF af 19. oktober 2009 om en
fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, partiel
spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier
vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater og ved
flytning af et SE's eller SCE's vedtægtsmæssige
hjemsted mellem medlemsstater, EU-Tidende 2009, nr. L 310, side 34,
med senere ændringer. Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører Rådets direktiv 2011/96/EU af 30. november
2011 om en fælles beskatningsordning for moder- og
datterselskaber fra forskellige medlemsstater, EU-Tidende 2011, nr.
L 345, side 8 med senere ændringer. Loven indeholder
bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv
2003/49/EF af 3. juni 2003 om en fælles ordning for
beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede
selskaber i forskellige medlemsstater, EU-Tidende 2003, nr. L 157,
side 49, med senere ændringer.«
2. I
§ 2, stk. 3, 8. og 11. pkt., ændres »25 pct.«
til: »22 pct.«
3. I
§ 3, stk. 1, nr. 4, 2. pkt.,
ændres »eller lufthavn« til: », en lufthavn
eller et gas- eller fjernvarmeværk«.
4. § 11 B,
stk. 1, 3.-5. pkt., ophæves, og i stedet
indsættes:
»Der sker dog ikke fradragsbeskæring, i
det omfang nettofinansieringsudgifterne består af
nettokurstab på fordringer, som overstiger
indkomstårets nettorenteindtægter, jf. stk. 4. Uanset
3. pkt. sker der fradragsbeskæring af kurstab på
fordringer, i det omfang kurstabet skyldes, at anskaffelsessummen
er højere end den aftalte indfrielsessum. Nettokurstab, der
ikke beskæres efter 3. pkt., fremføres til modregning
i skattepligtige nettogevinster på fordringer og
nettorenteindtægter ved efterfølgende
indkomstårs opgørelse af nettofinansieringsudgifterne.
Opgørelserne efter 3.-5. pkt. udfærdiges samlet for
sambeskattede selskaber, jf. stk. 8.«
5. § 13,
stk. 1, nr. 2, 3. pkt., affattes således:
»1. pkt. omfatter ikke udbytter, i det omfang
det udbyttegivende selskab har fradrag for udlodningen.«
6. I
§ 26, stk. 1, indsættes som
2. pkt.:
»Adgangen til at vælge henstand
gælder dog ikke i det omfang, den beregnede skat
vedrører aktiver og passiver, hvor gevinst og tab
opgøres efter lagerprincippet.«
7. I
§ 27, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »et selskab m.v.« til: »et selskab
eller en forening m.v.«
8. I
§ 27, stk. 6, 3. pkt., og stk. 7, 4. pkt., ændres
»opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg
af 0,4 procentpoint« til: »opkrævningslovens
§ 7, stk. 1, jf. stk. 2,«.
9. I
§ 32, stk. 11, 1. pkt.,
ændres »§ 33, stk. 1 og 6« til:
»§ 33, stk. 1 og 7«.
§ 4
I virksomhedsskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1114 af 18. september 2013, som
ændret ved § 9 i lov nr. 792 af 28. juni 2013 og §
1 i lov nr. 992 af 16. september 2014, foretages følgende
ændringer:
1. Overskriften til kapitel 6 ophæves og i
stedet indsættes:
»Kapitel 6
Henstand ved
ophør af skattepligt
§ 17.
Personer, der er skattemæssigt hjemmehørende i et
land, der er medlem af EU/EØS, herunder efter en eventuel
dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan vælge henstand med
betaling af den skat, der efter § 15 c beregnes af
indeståendet på konto for opsparet overskud med
tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat, når
virksomheden efter den indtrådte beskatning
videreføres i et land, der er medlem af EU/EØS.
Stk. 2. Henstand efter
stk. 1 er betinget af, at personen rettidigt indgiver selvangivelse
til told- og skatteforvaltningen for det indkomstår, hvori
der indtræder beskatning af indeståendet på konto
for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende
virksomhedsskat. Valg af henstand skal meddeles sammen med
selvangivelsen. Gives der udsættelse med selvangivelsen efter
skattekontrollovens § 4, stk. 4, skal selvangivelse og
meddelelse om valg af henstand være indgivet inden denne
frist.
Stk. 3. Told- og
skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse af fristen for
indgivelse af selvangivelse og meddelelse, jf. stk. 2.
§ 18. Ved
henstand efter § 17 etableres en henstandssaldo.
Henstandsbeløbet udgøres af den beregnede skat af
indeståendet på konto for opsparet overskud med
tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat.
Stk. 2.
Henstandsbeløbet skal afdrages i takt med de faktiske
hævninger fra virksomheden, idet de faktiske hævninger
og skatteværdien heraf opgøres efter reglerne for
begrænset skattepligtige med fast driftssted i Danmark, der
anvender virksomhedsordningen. Der skal dog pr. indkomstår
mindst betales et afdrag på 1/7 af det henstandsbeløb,
der udgjorde saldoen ved henstandssaldoens etablering.
Henstandssaldoen nedskrives med afdragsbeløbet, når
det er betalt, idet saldoen dog ikke kan afdrages til et mindre
beløb end 0 kr.
Stk. 3. Bliver en
person, der har fået henstand efter § 17,
efterfølgende skattemæssigt hjemmehørende i et
land, der ikke er medlem af EU/EØS, herunder efter en
eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst, forfalder det resterende
beløb på henstandssaldoen til betaling. Endvidere
forfalder det resterende beløb på henstandssaldoen til
betaling ved personens død. Overføres virksomheden
til et land, der ikke er medlem af EU/EØS, eller
ophører virksomheden, forfalder det resterende beløb
på henstandssaldoen ligeledes til betaling.
Stk. 4. Personen skal
indgive en selvangivelse for hvert år, der er en positiv
henstandssaldo. Samtidig med indsendelse af denne selvangivelse
skal der gives oplysninger om, i hvilket land eller lande
virksomheden drives ultimo indkomståret, og i hvilket land
personen er skattemæssigt hjemmehørende ultimo
indkomståret. Selvangivelsesfristen er den i
skattekontrollovens § 4, stk. 1, jf. stk. 4, angivne frist,
idet skattekontrollovens § 4, stk. 3, finder tilsvarende
anvendelse. Indgives selvangivelse ikke rettidigt, bortfalder
henstanden, og det beløb, der står på
henstandssaldoen, forfalder til betaling. Told- og
skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse af fristen for
indgivelse af selvangivelse.
Stk. 5. Fristen for
betaling af beløb omfattet af stk. 2 og 4 er den 1.
september i kalenderåret efter overførselsåret
eller ved forskudt indkomstår den 1. september i
kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte
indkomstår træder i stedet for. Betaling senest den 20.
i den måned, hvori beløbet efter 1. pkt. forfalder til
betaling, anses for rettidig. Betales beløbet ikke
rettidigt, finder kildeskattelovens § 63, 1. pkt., tilsvarende
anvendelse.
Stk. 6.
Henstandsbeløbet forrentes med en rentesats på 1
procentpoint over Nationalbankens diskonto, dog mindst med 3 pct.
p.a. Fristen for betaling af renten er den 1. september i
kalenderåret efter overførselsåret eller ved
forskudt indkomstår den 1. september i kalenderåret
efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår
træder i stedet for. Betaling senest den 20. i den
måned, hvori beløbet efter 1. pkt. forfalder til
betaling, anses for rettidig. Betales beløbet ikke
rettidigt, finder kildeskattelovens § 63, 1. pkt., tilsvarende
anvendelse.«
§ 5
I afskrivningsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1106 af 9. september 2014, foretages følgende
ændringer:
1. § 40 D,
stk. 2-5, ophæves.
2. § 44,
stk. 1, affattes således:
»Reglerne i denne bestemmelse gælder
for anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver, når
udgiften helt eller delvis er betalt ved et eller flere af
følgende tilskud m.v.:
1) Projekt- og
saneringsstøtte, der er ydet af Medienævnet til trykte
nyhedsmedier og til skrevne internetbaserede nyhedsmedier.
2) Tilskud, der er
ydet efter lov om Hav- og Fiskerifonden. Det gælder dog ikke
tilskud, der er ydet efter lovens bestemmelser om støtte til
fiskerfartøjers endelige ophør i dansk
erhvervsfiskeri.
3) Tilskud, der er
ydet efter fiskeriudviklingsloven. Det gælder dog ikke
tilskud, der er ydet efter lovens bestemmelser om støtte til
fiskerfartøjers endelige ophør i dansk
erhvervsfiskeri.
4) Tilskud, der er
ydet efter lov om statstilskud til energibesparelser m.v. i
erhvervsvirksomheder.
5) Tilskud fra
EU's strukturfonde under målet om regional konkurrenceevne og
beskæftigelse og under målet om europæisk
territorialt samarbejde samt tilhørende national
medfinansiering.
6) Tilskud, der er
ydet efter lov om Landdistriktsfonden.
7) Tilskud, der er
ydet efter landdistriktsloven.
8) Tilskud, der er
ydet til forbedring af forarbejdningen og afsætningen af
jordbrugs- og skovbrugsprodukter (strukturprojekter) efter lov om
visse landdistriktsrelaterede tilskudsordninger m.v.
9) Tilskud, der er
ydet til fremme af tilpasningen og udviklingen af landdistrikterne
(artikel 33-ordningen) efter lov om visse landdistriktsrelaterede
tilskudsordninger m.v.«
§ 6
I aktieavancebeskatningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1298 af 31. oktober 2013, som
ændret ved § 5 i lov nr. 274 af 26. marts 2014, § 1
i lov nr. 528 af 28. maj 2014 og § 1 i lov nr. 1286 af 9.
december 2014, foretages følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes
således:
»1) Loven
indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Rådets direktiv 2009/133/EF af 19. oktober 2009 om en
fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, partiel
spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier
vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater og ved
flytning af et SE's eller SCE's vedtægtsmæssige
hjemsted mellem medlemsstater, EU-Tidende 2009, nr. L 310, side 34,
med senere ændringer.«
2. I
§ 39 A, stk. 5, 1. pkt.,
ændres »afståelse af aktier til det udstedende
selskab« til: »erhvervelse af afståelsessummer
for aktier«.
3. I
§ 39 A, stk. 12, 1. pkt.,
ændres »1. oktober« til: »1.
september«.
4. § 39 A,
stk. 12, 3. pkt., affattes således:
»Betales beløbet ikke rettidigt,
finder kildeskattelovens § 63, 1. pkt., anvendelse.«
§ 7
I dødsboskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 333 af 2. april 2012, som senest
ændret ved § 7 i lov nr. 1354 af 21. december 2012,
§ 4 i lov nr. 1394 af 23. december 2012, § 7 i lov nr.
1395 af 23. december 2012 og § 4 i lov nr. 792 af 28. juni
2013, foretages følgende ændring:
1. I
§ 51 og § 65 udgår »og i
tilfælde, hvor der efter kildeskattelovens § 73 E er
ydet henstand med betaling af skatter efter
ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B,« og der
indsættes efter »aktieavancebeskatningslovens §
38,«: »og«.
§ 8
I ejendomsavancebeskatningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1200 af 30. september 2013, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 4, stk. 5, indsættes som
2. pkt.:
»En mælkekvote som nævnt i 1.
pkt., der er udløbet, anses for afstået på
tidspunktet for kvotens udløb med en afståelsessum
på nul.«
2. I
§ 5, stk. 4, nr. 5, udgår
»og«.
3. I
§ 5, stk. 4, nr. 6, ændres
»§ 40 C.« til: »§ 40 C, og«.
4. I
§ 5, stk. 4, indsættes:
»7)
værdien nul for en udløbet mælkekvote, der ikke
er omfattet af afskrivningslovens § 40 C, idet vederlag for en
sådan kvote anses for modtaget på tidspunktet for
kvotens udløb med et beløb på nul.«
5. I
§ 5, stk. 5, nr. 5, ændres
»nr. 6« til: »nr. 6 og 7«.
6. § 6
B ophæves.
7. I
§ 6 C, 2. pkt., ændres
»Reglerne i §§ 6 A og 6 B« til: »§
6 A«.
§ 9
I fusionsskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1120 af 14. november 2012, som
ændret senest ved § 1 i lov nr. 274 af 26. marts 2014,
foretages følgende ændring:
1. Fodnoten til lovens titel affattes
således:
»1) Loven
indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Rådets direktiv 2009/133/EF af 19. oktober 2009 om en
fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, partiel
spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier
vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater og ved
flytning af et SE's eller SCE's vedtægtsmæssige
hjemsted mellem medlemsstater, EU-Tidende 2009, nr. L 310, side 34,
med senere ændringer.«
§ 10
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1041 af 15. september 2014, som ændret ved § 4 i
lov nr. 1286 af 9. december 2014, foretages følgende
ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes
således:
»1) Loven
indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Rådets direktiv 2009/133/EF af 19. oktober 2009 om en
fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, partiel
spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier
vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater og ved
flytning af et SE's eller SCE's vedtægtsmæssige
hjemsted mellem medlemsstater, EU-Tidende 2009, nr. L 310, side 34,
med senere ændringer.«
2. I
§ 7 F, stk. 1, nr. 9, udgår
»og«.
3. § 7 F,
stk. 1, nr. 10, affattes således:
»10) tilskud,
som ydes for at sikre realisering af dokumenterbare
energibesparelser, jf. § 22, stk. 1, nr. 7, i lov om
elforsyning, § 14, stk. 1, nr. 4, i lov om
naturgasforsyning og § 28 b, stk. 1, i lov om
varmeforsyning, og«.
4. § 7 Y,
stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. En
forpagter, som har indgået forpagtningsaftale inden den 1.
januar 2006, kan uden skattemæssige konsekvenser for parterne
vederlagsfrit overdrage betalingsrettigheder, jf.
afskrivningslovens § 40 C. 1. pkt. finder anvendelse ved
overdragelser fra forpagter til bortforpagter samt ved
videreforpagtning ved overdragelser fra sekundær forpagter
til primær forpagter. Det er ikke en betingelse, at de
betalingsrettigheder, der overdrages, er dem, som oprindeligt blev
tildelt forpagteren. 1. pkt. finder dog kun anvendelse ved
overdragelse af betalingsrettigheder, hvis værdi på
tidspunktet for førstegangstildelingen højst svarer
til værdien af de betalingsrettigheder, som forpagteren
oprindelig fik tildelt ved førstegangstildelingen. Ved
videreforpagtning tillægges den oprindelige værdi af de
rettigheder, videreforpagter har fået efter forpagterreglen.
Ved en betalingsrettigheds værdi forstås
basisværdi inklusive eventuelle tillæg.«
5. § 16 B,
stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Stk. 1
omfatter ikke tegningsretter, der er omfattet af §
28.«
6. I
§ 16 I, stk. 8, 1. pkt.,
ændres »§ 33, stk. 1 og 6« til:
»§ 33, stk. 1 og 7«.
7. I
§ 33 indsættes efter stk. 5
som nyt stykke:
»Stk. 6. Hvis en
person efter kildeskattelovens § 10, stk. 1, ved
indkomstopgørelsen skal medregne fortjeneste på
aktiver, nedsættes den danske skat efter stk. 1 og 2 eller
efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den skat, som
den pågældende stat, Grønland eller
Færøerne kunne have pålignet overskud eller
kapitalvinding i et fast driftssted eller en fast ejendom,
såfremt det faste driftssted eller den faste ejendom var
afstået på samme tidspunkt.«
Stk. 6-8
bliver herefter stk. 7-9.
§ 11
I lov nr. 170 af 26. februar 2014 om
ændring af selskabsskatteloven (Henstand med exitskat ved
selskabers overførsel af aktiver og passiver til et andet
EU-/EØS-land) foretages følgende ændring:
1. I
§ 2, stk. 2, 7. pkt., ændres
»opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg
af 0,4 procentpoint« til: »opkrævningslovens
§ 7, stk. 1, jf. stk. 2,«.
§ 12
I lov nr. 528 af 28. maj 2014 om ændring af
aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og
skattekontrolloven (Selskaber m.v.s registrering af
fremførselsberettigede underskud, oplysningspligt om
erhvervelse af visse aktier og investeringsbeviser m.v.,
selvangivelse af kildeartsbegrænsede tab m.v.) foretages
følgende ændring:
1. § 4,
stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. § 1,
nr. 1, har virkning for tab, der opstår den 1. januar 2015
eller senere. For aktier og investeringsbeviser m.v., der er
erhvervet inden lovens ikrafttræden, anses betingelsen i
aktieavancebeskatningslovens §§ 19 A og 22, stk. 1, 3.
pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1 og 2, for
opfyldt, såfremt det tabsgivende investeringsbevis
indgår i oplysninger om beholdningen af investeringsbeviser
pr. 31. december 2014, der er indberettet efter skattekontrollovens
§§ 10 B, 10 E, 11 B eller 11 H. For aktier og
investeringsbeviser m.v., der er erhvervet inden lovens
ikrafttræden, og som ikke omfattes af indberetningen efter 2.
pkt., anses betingelsen i aktieavancebeskatningslovens §§
19 A og 22, stk. 1, 3. pkt., som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 1 og 2, for opfyldt, såfremt den skattepligtige har
oplyst told- og skatteforvaltningen om erhvervelsen inden
udløbet af selvangivelsesfristen for indkomståret
2015.«
§ 13
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. marts 2015.
Stk. 2. § 1, nr. 4,
og § 3, nr. 2, har virkning for royalty og renter, der
udbetales eller godskrives den 1. marts 2015 eller senere.
Stk. 3. § 1, nr. 5,
og § 4, nr. 2, har virkning for aktiver, der anses for
afhændet, og indeståender på konto for opsparet
overskud, der anses for hævet, den 1. marts 2015 eller
senere.
Stk. 4. § 2, nr. 1
og 2, har virkning for indkomstår, der påbegyndes den
1. marts 2015 eller senere, jf. dog stk. 5-8.
Stk. 5. For personer og
dødsboer, som efter den hidtidige affattelse af
kursgevinstlovens § 25, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1113 af 18. september 2013, har valgt at anvende
lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på
obligationer optaget til handel på et reguleret marked, men
hvor der efter kursgevinstlovens § 25, stk. 2, som affattet
ved denne lovs § 2, nr. 1, ikke er adgang til at vælge
lagerprincippet, bevares det trufne valg for de obligationer, som
personen eller dødsboet har erhvervet inden
påbegyndelsen af det i stk. 4 nævnte indkomstår.
§ 22, stk. 14, i lov nr. 525 af 12. juni 2009 finder fortsat
anvendelse på ikkebørsnoterede fordringer og
gæld, som personen eller dødsboet har erhvervet
henholdsvis påtaget sig inden udløbet af
indkomståret 2009.
Stk. 6. For selskaber
m.v., som efter den hidtidige affattelse af kursgevinstlovens
§ 25, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 1113 af 18.
september 2013, har valgt at anvende lagerprincippet ved
opgørelse af gevinst og tab på fordringer omfattet af
kursgevinstlovens § 4, kan selskabet m.v. i stedet for denne
opgørelsesmetode vælge at anvende lagerprincippet
på gevinst og tab, der følger af
valutakursændringer, på sådanne fordringer i
fremmed valuta, fra indkomståret 2010, hvis der inden
udløbet af selvangivelsesfristen for det første
indkomstår, som lovændringen har virkning for, jf. stk.
4, er givet told- og skatteforvaltningen meddelelse herom.
Kursgevinstlovens § 41, stk. 10, finder tilsvarende
anvendelse. Vælges lagerprincippet, jf. 1. pkt., gælder
dette valg samlet for fordringer omfattet af kursgevinstlovens
§ 4, som er erhvervet inden påbegyndelsen af det i stk.
4 nævnte indkomstår. Valget medfører ikke, at
denne opgørelsesmetode skal anses for valgt for alle
valutakursændringer på fordringer og gæld efter
kursgevinstlovens § 25, stk. 4, som affattet ved denne lovs
§ 2, nr. 2.
Stk. 7. For selskaber
m.v., som efter den hidtidige affattelse af kursgevinstlovens
§ 25, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 1113 af 18.
september 2013, har valgt at anvende lagerprincippet ved
opgørelse af gevinst og tab på gæld i fremmed
valuta, der ikke er optaget til handel på et reguleret
marked, bevares det trufne valg for den gæld, som selskabet
har påtaget sig inden påbegyndelsen af det i stk. 4
nævnte indkomstår. § 22, stk. 15, i lov nr. 525 af
12. juni 2009 finder fortsat anvendelse på
ikkebørsnoteret gæld, som selskabet m.v. har
påtaget sig inden udløbet af indkomståret
2009.
Stk. 8. For selskaber
m.v., som efter den hidtidige affattelse af kursgevinstlovens
§ 25, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 1113 af 18.
september 2013, har valgt at anvende lagerprincippet ved
opgørelsen af gevinst og tab på vederlagsfordringer
eller gæld, der er optaget til handel på et reguleret
marked, men hvor der efter den ændrede affattelse af
kursgevinstlovens § 25, stk. 4, jf. denne lovs § 2, nr.
2, ikke er adgang til at vælge lagerprincippet, bevares det
trufne valg for de fordringer og den gæld, som selskabet m.v.
har erhvervet henholdsvis påtaget sig inden
påbegyndelsen af det i stk. 4 nævnte
indkomstår.
Stk. 9. § 3, nr. 4,
har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1.
marts 2015 eller senere. Selskaber kan dog vælge at anvende
selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 3.-6. pkt., som indsat
ved denne lovs § 3, nr. 4, for indkomstår, der er
påbegyndt i perioden 1. januar 2013 til 28. februar 2015.
Sambeskattede selskaber skal ved anvendelsen af 2. pkt.
træffe samme valg.
Stk. 10. § 3, nr.
5, har virkning for udbytte, der udloddes den 1. marts 2015 eller
senere.
Stk. 11. En tidligere
forpagter, der ejer betalingsrettigheder, som efter
forpagtningsforholdets ophør kunne være overdraget til
den tidligere bortforpagter uden skattemæssige konsekvenser,
hvis reglerne i ligningslovens § 7 Y, stk. 2, som affattet ved
denne lovs § 10, nr. 4, havde været gældende, kan
overdrage de resterende betalingsrettigheder til den tidligere
bortforpagter uden skattemæssige konsekvenser, hvis det sker
vederlagsfrit og inden for rammerne af loftet i ligningslovens
§ 7 Y, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 10, nr. 4.
Det er en betingelse, at forpagtningsaftalen er indgået inden
den 1. januar 2006. En tidligere forpagter, der den 1. januar 2006
eller senere har overdraget betalingsrettigheder til den tidligere
bortforpagter, kan vælge at anvende reglerne i 1. og 2 pkt.,
hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Stk. 12. Personer, som
er skattemæssigt hjemmehørende i et land, der er
medlem af EU/EØS, herunder efter en eventuel
dobbeltbeskatningsoverenskomst, og som har fået beregnet skat
efter kildeskattelovens § 8 A, stk. 2, ved en
overførsel af aktiver i perioden 1. januar 2009 til 28.
februar 2015 til et fast driftssted i et land, der er medlem af
EU/EØS, kan vælge henstand efter reglerne i
kildeskattelovens §§ 73 B og 73 C som indsat ved denne
lovs § 1, nr. 5. Tilsvarende kan personer, som er
skattemæssigt hjemmehørende i et land, der er medlem
af EU/EØS, herunder efter en eventuel
dobbeltbeskatningsoverenskomst, og som har fået beregnet skat
efter kildeskattelovens § 10, ved ophør af skattepligt
efter kildeskattelovens § 1 i perioden 1. januar 2009 til 28.
februar 2015, og hvor af- og nedskrivningsberettigede aktiver, som
Danmark efter fraflytningen ikke længere har
beskatningsretten til, er placeret i et land, der er medlem af
EU/EØS, vælge henstand efter reglerne i
kildeskattelovens §§ 73 B og 73 C som indsat ved denne
lovs § 1, nr. 5. Henstand efter 1. og 2. pkt. kan dog kun
opnås i det omfang, personen fortsat ejer de aktiver, som
udløste den skattebetaling, der ønskes henstand med,
og kun i det omfang de pågældende aktiver ikke senere
må anses for afstået, hvis reglerne i kildeskattelovens
§ 73 C, stk. 4, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 5,
havde været gældende. Henstand efter 1. og 2. pkt.
omfatter den beregnede skat ved overførslen m.v. nedsat med
de afdrag, der skulle have været betalt efter reglerne i
kildeskattelovens § 73 B, som indsat ved denne lovs § 1,
nr. 5, hvis personen havde været omfattet af reglerne i
kildeskattelovens §§ 73 B og 73 C, som indsat ved denne
lovs § 1, nr. 5, allerede på tidspunktet for
overførsel m.v. Henstanden er betinget af, at personen
udarbejder en opgørelse over de afdrag, der skulle have
været betalt efter kildeskattelovens § 73 C, som indsat
ved denne lovs § 1, nr. 5, hvis personen havde været
omfattet heraf allerede fra overførselstidspunktet m.v.
Opgørelse og meddelelse om henstand skal indgives til told-
og skatteforvaltningen senest den 30. juni 2015. Ved valg af
henstand tilbagebetales den del af den eventuelt betalte skat, der
udgør forskellen mellem den eventuelt betalte skat og
henstandssaldoen som opgjort efter 4. pkt. Tilbagebetalingen skal
ske senest den 1. september 2015. Der tilkommer personen en rente
svarende til renten efter kildeskattelovens § 63, 1. pkt.,
opgjort pr. påbegyndt måned fra den 1. september 2015,
hvis tilbagebetalingen sker efter denne dato.
Stk. 13. Personer, som
er skattemæssigt hjemmehørende i et land, der er
medlem af EU/EØS, herunder efter en eventuel
dobbeltbeskatningsoverenskomst, og som i perioden 1. januar 2009
til 28. februar 2015 har fået beregnet skat efter
virksomhedsskattelovens § 15 c, af indeståendet på
konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende
virksomhedsskat, kan, når den pågældende
virksomhed videreføres i et land, der er medlem af
EU/EØS, vælge henstand efter reglerne i
virksomhedsskattelovens §§ 17 og 18 som indsat ved denne
lovs § 4, nr. 2. Henstand kan dog kun opnås i det
omfang, personen fortsat driver den virksomhed, som udløste
den skattebetaling, der ønskes henstand med, og kun i det
omfang den pågældende virksomhed ikke må anses
for ophørt, hvis reglerne i virksomhedsskattelovens §
18, stk. 3, som indsat ved denne lovs § 4, nr. 2, havde
været gældende. Henstand efter 1. pkt. omfatter den
beregnede skat ved ophøret nedsat med de afdrag, der skulle
have været betalt efter reglerne i virksomhedsskattelovens
§ 18, som indsat ved denne lovs § 4, nr. 2, hvis personen
havde været omfattet af reglerne i virksomhedsskattelovens
§§ 17 og 18, som indsat ved denne lovs § 4, nr. 2,
allerede på ophørstidspunktet. Henstanden er betinget
af, at personen udarbejder en opgørelse over de afdrag, der
skulle have været betalt efter virksomhedsskattelovens §
18, som indsat ved denne lovs § 4, nr. 2, hvis personen havde
været omfattet heraf allerede fra ophørstidspunktet.
Opgørelse og meddelelse om henstand skal indgives til told-
og skatteforvaltningen senest den 30. juni 2015. Ved valg af
henstand tilbagebetales den del af den eventuelt betalte skat, der
udgør forskellen mellem den eventuelt betalte skat og
henstandssaldoen som opgjort efter 3. pkt., idet tilbagebetalingen
skal ske senest den 1. september 2015. Der tilkommer personen en
rente svarende til renten efter kildeskattelovens § 63, 1.
pkt., opgjort pr. påbegyndt måned fra den 1. september
2015, hvis tilbagebetalingen sker efter denne dato.
Bemærkninger til lovforslaget
| Almindelige
bemærkninger | | Indholdsfortegnelse | 1. | Indledning | 2. | Lovforslagets
formål og baggrund | | 2.1. | Fysiske personer og
exitskat | | 2.2. | Rentefradragsbegrænsningsreglerne | | 2.3. | Moder-/
datterselskabsdirektivet | | 2.4. | Anvendelse af
lagerprincippet på valutakursændringer
m.v. | | 2.5. | Fjernvarmeværker
og sideordnet aktivitet | | 2.6. | Indeholdelse af
kildeskat ved udbetaling og godskrivning af royalty og
renter | | 2.7. | Forpagterreglen
m.v. | | 2.8. | Straksafskrivning af
udgifter dækket af EU-tilskud | 3. | Lovforslagets enkelte
elementer | | 3.1. | Exitskat og henstand
for fysiske personer | | | 3.1.1. | Gældende
ret | | | | 3.1.1.1. | Exitbeskatning af
erhvervsaktiver m.v. | | | | | 3.1.1.1.1. | Kildeskattelovens
§ 8 A, stk. 2 | | | | | 3.1.1.1.2. | Kildeskattelovens
§ 10 | | | | | 3.1.1.1.3. | Afskrivningslovens
§ 40 D, stk. 2 | | | | | 3.1.1.1.4. | Ejendomsavancebeskatningslovens § 6
B | | | | | 3.1.1.1.5. | Virksomhedsskattelovens § 15 c | | | | 3.1.1.2. | Fradrag for
efterfølgende tab på fordringer i personers
exitskat | | | 3.1.2. | Lovforslaget | | | | 3.1.2.1. | Exitbeskatning af
erhvervsaktiver m.v. | | | | 3.1.2.2. | Fradrag for
efterfølgende tab på fordringer i personers
exitskat | | 3.2. | Rentefradragsbegrænsningsreglerne og
velkonsoliderede koncerner | | | 3.2.1. | Gældende
ret | | | 3.2.2. | Lovforslaget | | 3.3. | Gennemførelse
af ændring af moder-/datterselskabsdirektivet | | | 3.3.1. | Moder-/datterselskabsdirektivet | | | 3.3.2. | Ændringen af
moder- /datterselskabsdirektivet | | | 3.3.3. | Gældende
ret | | | 3.3.4. | Lovforslaget | | 3.4. | Lagerbeskatning af
valutakursændringer og koncernfordringer m.v. | | | 3.4.1. | Gældende
ret | | | 3.4.2. | Lovforslaget | | | | 3.4.2.1. | Adgang til at
vælge lagerprincippet særskilt for
valutakursændringer | | | | 3.4.2.2. | Fjernelse af
asymmetrien ved opgørelsen af gevinst og tab på
koncernfordringer m.v. | | 3.5. | Fjernvarmeværker
og udøvelse af sideordnede aktiviteter | | | 3.5.1. | Gældende
ret | | | 3.5.2. | Lovforslaget | | 3.6. | Ændring af
procentsatsen for indeholdelse af kildeskat samt indkomstskat ved
udbetaling og godskrivning af royalty og renter | | | 3.6.1. | Gældende
ret | | | 3.6.2. | Lovforslaget | | 3.7. | Forpagterreglen
m.v. | | | 3.7.1. | Forpagterreglen | | | | 3.7.1.1. | Gældende
ret | | | | 3.7.1.2. | Lovforslaget | | | 3.7.2. | Mælkekvoter | | | | 3.7.2.1. | Gældende
ret | | | | 3.7.2.2. | Lovforslaget | | 3.8. | Straksafskrivning af
udgifter dækket af EU-tilskud | | | 3.8.1. | Gældende
ret | | | 3.8.2. | Lovforslaget | 4. | Økonomiske
konsekvenser for det offentlige | 5. | Administrative
konsekvenser for det offentlige | 6. | Økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 7. | Administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 8. | Administrative
konsekvenser for borgerne | 9. | Miljømæssige konsekvenser | 10. | Forholdet til
EU-retten | 11. | Hørte
myndigheder og organisationer m.v. | 12. | Sammenfattende
skema | |
|
1.
Indledning
Lovforslaget indeholder en harmonisering af
reglerne for exitbeskatning, og der foreslås bl.a. adgang for
fysiske personer til at kunne vælge henstand med betaling af
exitskatter på aktiver, der udgår af dansk beskatning,
mod en forrentning af henstandsbeløbet. Endvidere indeholder
lovforslaget en gennemførelse i dansk ret af ændringen
af moder-/datterselskabsdirektivet. Endelig indeholder lovforslaget
en række justeringer, der har relevans for beskatningen af
selskaber og erhvervsdrivende.
Lovforslaget indeholder følgende elementer:
- Reglerne for
exitbeskatning af personer, herunder selvstændigt
erhvervsdrivende, harmoniseres med de tilsvarende regler, der
gælder for selskaber m.v., herunder den henstandsordning, der
blev indført ved lov nr. 170 af 26. februar 2014. Samtidig
harmoniseres reglerne for personers henstand med exitskat på
hhv. aktier og fordringer m.v., så adgangen til fradrag for
efterfølgende tab på fordringer udvides.
- Reglerne om
rentefradragsbegrænsning justeres, således at en
velkonsolideret koncern ikke fradragsbeskæres, hvis
nettofinansieringsudgifterne består af nettokurstab på
fordringer, der overstiger indkomstårets
nettorenteindtægter.
- Reglen om
skattefrihed for datterselskabsudbytter justeres som følge
af en ændring af moder-/ datterselskabsdirektivet,
således at dansk beskattede moderselskaber generelt bliver
skattepligtige af udbytter fra datterselskaber, i det omfang
udbyttebetalingerne er fradragsberettigede i
datterselskabslandet.
- Der
foreslås mulighed for at vælge lagerbeskatning af
valutakursændringer og at fjerne en asymmetri i beskatningen
af gæld i fremmed valuta, der følger af valgfriheden
med hensyn til opgørelsesprincip på fordrings- og
gældssiden.
- Der
indføres en adgang for fjernvarmeværker til at kunne
udøve sideordnede aktiviteter i skattepligtige
datterselskaber, uden at værkerne mister den eksisterende
skattefrihed for deres kerneaktivitet (produktion af varme).
- Indkomstskatten
for renter og royalty nedsættes til 22 pct. som konsekvens
af, at selskabsskatteprocenten er nedsat til 22 pct. fra 2016.
Satsen for indeholdelse af kildeskat ved udbetaling og godskrivning
af royalty og renter nedsættes ligeledes til 22 pct.
- Den
såkaldte forpagterregel ændres, således at der
tages højde for stigninger og fald i værdien af
tildelte betalingsrettigheder, der giver adgang EU-støtte.
Loftet har betydning for, i hvilket omfang en forpagter uden
skattemæssige konsekvenser kan overdrage betalingsrettigheder
til bortforpagteren.
-
Ejendomsavancebeskatningsloven foreslås justeret for at tage
højde for udfasningen af mælkekvoter omfattet af
loven.
- Der
foreslås en ajourføring af bestemmelsen i
afskrivningsloven om straksafskrivning af driftsmidler, hvor
købet er finansieret af visse nærmere opregnede
EU-tilskud.
Ud over de nævnte elementer indgår
der i lovforslaget en række yderligere ajourføringer
og justeringer, der overvejende har karakter af
konsekvensændringer. Formålet hermed er at sikre en
opdateret og korrekt udformning af skattelovgivningen.
2.
Lovforslagets formål og baggrund
Lovforslaget har to overordnede formål.
Dels at foretage en række tilpasninger som følge af
EU-retten, dels at sikre en større grad af fleksibilitet i
forhold til anvendelsen af en række erhvervsrelaterede
bestemmelser.
2.1. Fysiske
personer og exitskat
Selvstændigt erhvervsdrivende, der
bliver exitbeskattet af aktiver som følge af, at disse ikke
længere omfattes af en dansk beskatningsret, skal efter
gældende regler betale den opgjorte exitskat uden mulighed
for udskudt betaling.
Ved EU-Domstolens dom af 18. juli 2013
(C-261/11 Kommissionen mod Danmark) vedrørende de danske
regler om exitbeskatning af selskaber m.v. ved overførsel af
aktiver (og passiver) til anvendelse i lande, der er medlem af
EU/EØS, fastslog Domstolen, at de danske regler om
exitbeskatning af selskaber m.v. ikke kunne anses for at være
i overensstemmelse med reglerne om den frie etableringsret, idet en
opgjort exitskat blev krævet betalt umiddelbart i forbindelse
med overførslen. Som følge af denne dom blev der ved
lov nr. 170 af 26. februar 2014 gennemført en ændring
af de pågældende exitbeskatningsregler, idet der er
indført en henstandsordning, der gør det muligt at
udskyde betalingen af exitskatten mod forrentning.
Henstandsbeløbet afdrages som minimum årligt med 1/7
af den opgjorte exitskat.
EU-domstolens dom af 18. juli 2013 har
også betydning for erhvervsdrivende personer. Det
foreslås derfor, at reglerne for exitbeskatning af fysiske
personers erhvervsaktiver m.v. harmoniseres med de tilsvarende
regler, der gælder for selskaber m.v., herunder den
henstandsordning, der blev indført ved lov nr. 170 af 26.
februar 2014.
Personers værdipapirbeholdninger bliver
efter gældende regler også exitbeskattet, og der er
mulighed for henstand med betalingen af den opgjorte exitskab. Der
foreslås en justering af reglerne for exitbeskatning af
personers fordringer m.v., således at der i alle
tilfælde tages højde for tab, der beror på, at
afståelsessummen er lavere end fordringens værdi
på fraflytningstidspunktet. Dette sikrer, at
exitskattereglerne for personers beholdninger af hhv. aktier og
fordringer m.v. også på dette punkt er sammenfaldende
og i overensstemmelse med EU-reglerne.
2.2.
Rentefradragsbegrænsningsreglerne
Reglerne om rentefradragsbegrænsning er
rettet mod selskaber og koncerner, der er tyndt kapitaliserede
(dvs. har relativt stor gæld (og dermed
finansieringsudgifter) i forhold til de skattepligtige aktiver).
Som bestemmelsen er udformet, kan den imidlertid medføre, at
velkonsoliderede koncerner kan få beskåret deres
fradrag for renteudgifter, hvis der er et stigende renteniveau med
faldende obligationskurser til følge. Dette er
uhensigtsmæssigt og i modstrid med intentionerne bag
bestemmelsen.
Der foreslås derfor en justering af
reglerne således, at der som udgangspunkt ikke skal ske
fradragsbeskæring, i det omfang nettofinansieringsudgifterne
består af nettokurstab på fordringer, der overstiger
koncernens samlede nettorenteindtægter.
Fradragsbeskæringen opretholdes dog, i det omfang kurstabet
skyldes, at fordringens anskaffelsessum er højere end den
aftalte indfrielsessum.
2.3. Moder-/
datterselskabsdirektivet
Moder-/ datterselskabsdirektivet blev
indført for at undgå dobbeltbeskatning i forbindelse
med udbetaling af udbytte mellem moder- og datterselskaber.
Direktivet er gennemført i dansk ret i form af en
bestemmelse om skattefrihed for datterselskabsudbytter. Den 8. juli
2014 blev der vedtaget en ændring af moder-/
datterselskabsdirektivet, som omvendt har til formål at
sikre, at anvendelsen af direktivet ikke utilsigtet kan føre
til dobbelt ikke-beskatning som følgende af
fradragsberettigede udlodninger. Med direktivændringen vil
der skulle gennemføres en beskatning af
datterselskabsudbytter, i det omfang der har været fradrag i
datterselskabslandet for udlodningen. Direktivændringen
foreslås gennemført ved en justering af bestemmelsen
om skattefrihed for datterselskabsudbytter.
2.4.
Anvendelse af lagerprincippet på valutakursændringer
m.v.
Det foreslås, at der gives adgang til at
vælge lagerprincippet isoleret for valutakursændringer
på fordringer og gæld i fremmed valuta. Forslaget skal
for det første sikre, at selskaber ikke beskattes af gevinst
på en koncernintern fordring uden at have fradrag for tab
på samme fordring. For det andet sikres med forslaget, at den
skattemæssige opgørelse af gevinst og tab i relation
til fordringer og gæld i fremmed valuta kan ske på en
administrativt hensigtsmæssig måde. For det tredje
fjerner forslaget muligheden for skatteudskydelse ved valg af
asymmetriske opgørelsesprincipper på fordrings- og
gældssiden.
2.5.
Fjernvarmeværker og sideordnet aktivitet
Fjernvarmeværker er omfattet af en
betinget skattefritagelse. De bliver således skattepligtige
af deres samlede indkomst, hvis de bevæger sig uden for deres
kerneaktivitet - produktion af varme. For at understøtte et
allerede eksisterende behov for strukturelle tilpasninger i en
branche, som består af mange små og mellemstore
virksomheder, der tillige har fået flere administrative
opgaver, foreslås det, at værkerne får mulighed
for at udøve sideordnede aktiviteter i skattepligtige
datterselskaber, uden at de mister skattefriheden for indkomst fra
deres kerneaktivitet.
2.6.
Ændring af procentsatsen for indeholdelse af kildeskat samt
indkomstskat ved udbetaling og godskrivning af royalty og
renter
Der er ved lov nr. 792 af 28. juni 2013
gennemført en gradvis nedsættelse af
selskabsskattesatsen, således at den fra og med
indkomståret 2016 er 22 pct. I konsekvens heraf blev
procentsatsen for indeholdelse af kildeskat ved udlodning af
udbytte til selskaber nedsat fra 25 pct. til 22 pct. for udbytte,
der udloddes den 1. januar 2014 eller senere. Der blev imidlertid
ikke samtidig foretaget en ændring af kildeskattelovens
bestemmelser om indeholdelse af kildeskat ved udbetaling og
godskrivning af royalty og renter, ligesom der ikke samtidig blev
foretaget en ændring af selskabsskattelovens bestemmelser om
indkomstskat for renter, afståelsessummer og royalty.
Da satsen for indeholdelse ved udbetaling og
godskrivning af royalty og renter hidtil har været den samme
som ved betaling af udbytte, foreslås det, at satsen for
indeholdelse af kildeskat ved udbetaling og godskrivning af royalty
og rente tilsvarende nedsættes til 22 pct.
Ligeledes foreslås det, at
indkomstskatten for renter, afståelsessummer og royalty
nedsættes til 22 pct.
2.7.
Forpagterreglen m.v.
Med det formål at fremme udviklingen af
landbrugssektoren er der indført et system med
betalingsrettigheder. Det er en forudsætning for at kunne
få udbetalt støtte efter enkeltbetalingsordningen
(EU-landbrugsstøtteordning), at man råder over
betalingsrettigheder. Betalingsrettigheder tildeles den, der driver
jorden. Hvor jorden drives af en forpagter, er betalingsrettigheden
tildelt forpagteren. Forpagteren kan beholde betalingsrettigheden
ved forpagtningsforholdets ophør, men ofte overdrages
betalingsrettighederne i forbindelse hermed. Dette kan efter
forpagterreglen ske uden skattemæssige konsekvenser inden for
et loft, der er baseret på rettighedernes værdier i
2005. Det gældende loft indebærer, at rammen for
skattefri overdragelse over tid er blevet lidt for stram. Det
foreslås derfor at gøre forpagterreglen mere fleksibel
ved at inddrage stigninger og fald i værdierne ved
fastsættelsen af loftet.
2.8.
Straksafskrivning af udgifter dækket af EU-tilskud
Tilskudsordninger inden for EU vedtages
periodevis. Der er indledt en ny periode - EU-programperioden
2014-2020, som har aktualiseret behovet for en opdatering af
bestemmelsen om straksafskrivning af udgifter finansieret af
modtagne tilskud.
3.
Lovforslagets enkelte elementer
3.1.
Exitskat og henstand for fysiske personer
3.1.1.
Gældende ret
For selvstændigt erhvervsdrivende, der
er fuldt skattepligtige til Danmark, kan der blive tale om
exitbeskatning ved ophør af den fulde skattepligt til
Danmark, eller hvis personen efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i
udlandet. Endvidere kan der blive tale om exitbeskatning ved
ophør af en begrænset skattepligt. Exitbeskatningen
fordrer, at aktiverne udgår af dansk beskatningsret. Reglerne
om exitbeskatning af selvstændigt erhvervsdrivende
fremgår af kildeskattelovens § 8 A, stk. 2,
kildeskattelovens § 10, virksomhedsskattelovens § 15 c,
afskrivningslovens § 40 D, stk. 2, og
ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B.
Derudover vil personer blive exitbeskattet af
værdipapirbeholdninger, der omfattes af skattepligt her i
landet, hvis denne skattepligt ophører af anden grund end
den skattepligtiges død, eller hvis personen efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver
hjemmehørende i udlandet. Reglerne om exitbeskatning af
personers værdipapirbeholdninger fremgår af
aktieavancebeskatningslovens § 38,
kursgevinstbeskatningslovens § 38 og ligningslovens § 28.
Reglerne gælder kun for personer, der på tidspunktet
for skattepligtens ophør har en beholdning af hhv. aktier
eller fordringer m.v. med en kursværdi på 100.000 kr.
eller mere, medmindre der i beholdningen er aktier med en negativ
anskaffelsessum.
3.1.1.1.
Exitbeskatning af erhvervsaktiver m.v.
3.1.1.1.1.
Kildeskattelovens § 8 A, stk. 2
Efter kildeskattelovens § 8 A, stk. 2,
sidestilles en overførsel til udlandet af varelagre,
maskiner, driftsmidler, inventar m.v. og immaterielle aktiver som
nævnt i afskrivningslovens § 40, stk. 1 og 2, med et
salg. Salgssummen fastsættes til handelsværdien
på overførselstidspunktet. Bestemmelsen
indebærer således en beskatning af urealiserede
kapitalgevinster, herunder genvundne af- og nedskrivninger, jf. dog
kildeskattelovens § 10 (se nedenfor). For at en
overførsel kan udløse exitbeskatning, skal der dermed
være tale om et skatterelevant aktiv. Endvidere er det et
krav, at aktivet har været anvendt i skattepligtig virksomhed
her i landet.
Uanset at det ikke fremgår af ordlyden
af kildeskattelovens § 8 A, stk. 2, er det efter praksis en
klar forudsætning for, at bestemmelsen finder anvendelse, at
de pågældende aktiver ikke længere er omfattet af
dansk beskatningsret. Dette indebærer for fuldt
skattepligtiges vedkommende, at der skal ske ophør af
skattepligt til Danmark, uden at der samtidigt etableres en
begrænset skattepligt her til landet i form af et fast
driftssted, hvortil virksomhedens aktiver er knyttet.
For selvstændigt erhvervsdrivende, som
er begrænset skattepligtige til Danmark, omfatter
bestemmelsen alle overførsler af aktiver til udlandet.
Bestemmelsen omfatter således både den situation, hvor
den begrænsede skattepligt til Danmark ophører
samtidig med overførslen, og den situation, hvor der fortsat
er en begrænset skattepligt.
Kravet, om at der skal ske ophør af
skattepligten til Danmark, skal ses i lyset af
globalindkomstprincippet i statsskattelovens § 4, der for
fuldt skattepligtige personer betyder, at aktiver, der indgår
i en selvstændigt erhvervsdrivendes faste driftssted i
udlandet, er omfattet af dansk skattepligt.
Det er et krav for bestemmelsens anvendelse,
at det pågældende aktiv har været anvendt i
skattepligtig virksomhed. Skattepligtig virksomhed skal i denne
forbindelse forstås som erhvervsmæssig virksomhed, og
kravet om anvendelse skal forstås således, at aktivet
skal have været allokeret til den pågældende
erhvervsmæssige virksomhed og dermed have indgået i en
igangværende virksomhed.
Hvad der konstituerer en igangværende
virksomhed, og hvornår et aktiv kan anses for at indgå
heri, er en konkret vurdering, hvori der indgår en
række momenter. Et af disse momenter er, om der allerede er
opnået indtægter, hvilket kan tale for, at der er tale
om en igangværende virksomhed.
3.1.1.1.2.
Kildeskattelovens § 10
Efter kildeskattelovens § 10 anses af- og
nedskrivningsberettigede aktiver, som Danmark mister
beskatningsretten til som følge af ophør af en
selvstændigt erhvervsdrivendes fulde skattepligt her til
landet, for afstået på ophørstidspunktet. De af-
og nedskrivningsberettigede aktiver anses for afstået til
markedsværdien på ophørstidspunktet, dog
højst med et beløb svarende til anskaffelsessummen.
At anskaffelsessummen udgør et maksimum for
afståelsessummen, medfører, at der efter bestemmelsen
alene sker beskatning af genvundne afskrivninger og ikke af reelle
avancer. Overstiger de foretagne afskrivninger
værdiforringelsen på aktiverne, beskattes det for meget
afskrevne således ved fraflytningen.
Kravet, om at der skal ske ophør af
skattepligten til Danmark, skal ses i lyset af
globalindkomstprincippet i statsskattelovens § 4, der for
fuldt skattepligtige personer betyder, at aktiver, der indgår
i en selvstændigt erhvervsdrivendes faste driftssted i
udlandet, er omfattet af dansk skattepligt.
Bestemmelsen omfatter f.eks. aktiver, der er
omfattet af afskrivningsloven, eller som er afskrivningsberettigede
efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Oparbejdede
immaterielle aktiver falder uden for bestemmelsens
anvendelsesområde, da disse i modsætning til erhvervede
immaterielle aktiver ikke er afskrivningsberettigede. Til
gengæld er f.eks. en afskrivningsberettiget fast ejendom
beliggende i udlandet omfattet.
Det er efter bestemmelsen et krav, at Danmark
ikke fortsat har beskatningsretten til de pågældende
aktiver efter ophøret af den fulde skattepligt. Det betyder,
at der ikke sker exitbeskatning af afskrivningsberettigede aktiver
som f.eks. driftsmidler og immaterielle aktiver, som er allokeret
til et fast driftssted i Danmark efter ophøret af personens
fulde skattepligt til Danmark.
Beskatningen af genvundne af- og
nedskrivninger omfatter ikke kun af- og nedskrivningsberettigede
aktiver, som den selvstændigt erhvervsdrivende medbringer til
udlandet i forbindelse med fraflytningen, men også aktiver,
der allerede befinder sig i udlandet på tidspunktet for
fraflytningen til udlandet.
3.1.1.1.3.
Afskrivningslovens § 40 D, stk. 2
Betalingsrettigheder, mælkekvoter og
leveringsrettigheder for sukkerroer beskattes efter en særlig
saldometode, som findes i afskrivningslovens § 40 C.
Efter afskrivningslovens § 40 D, stk. 2,
sker der beskatning af saldoen, hvis en persons skattepligt til
Danmark ophører af anden grund end den skattepligtiges
død. Betalingsrettighederne m.v. anses for afstået til
værdien ved skattepligtens ophør. Når en person
efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst
indgået mellem Danmark og en fremmed stat,
Færøerne eller Grønland bliver
hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles dette med
ophør af skattepligt.
Personer kan efter reglerne i
kildeskattelovens § 73 E få henstand med betaling af
skatter efter afskrivningslovens § 40 D, stk. 2.
3.1.1.1.4.
Ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B
Fortjeneste ved afståelse af fast
ejendom, der ikke er erhvervet som led i den skattepligtiges
næringsvej, skal som udgangspunkt medregnes ved
indkomstopgørelsen efter reglerne i
ejendomsavancebeskatningsloven. Fortjeneste ved afståelse af
ejendomme omfattet af parcel-, sommer- eller stuehusreglen er dog
skattefri. Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, der er
erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej, er
skattepligtige efter statsskatteloven.
Efter § 6 A i
ejendomsavancebeskatningsloven kan en erhvervsdrivende dog i visse
tilfælde ved anskaffelse af en ny erhvervsejendom i
forbindelse med afståelse af en eksisterende erhvervsejendom
udskyde beskatningen af fortjenesten ved afståelse af den
faste ejendom til en senere afståelse af den nye
erhvervsejendom. Den skattepligtige kan således vælge
mellem at lade sig beskatte ved salget af den afståede
ejendom eller at udskyde beskatningen til en senere afståelse
af den erhvervede ejendom ved, at anskaffelsessummen for den
erhvervede ejendom nedsættes med fortjenesten.
Det er bl.a. en betingelse for anvendelse af
reglerne om genanbringelse, at den skattepligtige erhverver fast
ejendom i samme indkomstår, hvori den skattepligtige
afstår fast ejendom, eller i det senest forudgående
eller det nærmest efterfølgende indkomstår.
Det er endvidere en betingelse, at den
skattepligtige inden for nærmere fastsatte frister
begærer reglen anvendt.
Den skattepligtige kan genanbringe
fortjenesten i en ejendom, som vedkommende selv ejer, men
fortjenesten kan også genanbringes i en ejendom, som
ægtefællen ejer. Genanbringelse kan også ske i en
ejendom, som ægtefællerne ejer i sameje.
Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6
A, stk. 4, kan fortjenesten under visse betingelser genanbringes i
udenlandske ejendomme. Genanbringelse i fast ejendom i udlandet er
betinget af, at ejeren på nedsættelsestidspunktet er
fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1,
selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1
uden at være hjemmehørende i en fremmed stat, på
Færøerne eller i Grønland i henhold til
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Derudover er
det en betingelse, at ejendommen er beliggende på
Færøerne, i Grønland eller i et land, som er
medlem af EU/EØS, og som udveksler oplysninger med de danske
skattemyndigheder.
Når en ejer, som har genanbragt en
fortjeneste i en udenlandsk ejendom, senere afstår denne
ejendom, vil den genanbragte fortjeneste komme til beskatning. Den
genanbragte fortjeneste bliver efter bestemmelsen
skattemæssigt behandlet som en gevinst på den tidligere
afståede ejendom, hvorfor Danmark har fuld beskatningsret til
den genanbragte fortjeneste, hvis den tidligere afståede
ejendom lå i Danmark. Hvis der er tale om en person, som er
fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, vil personen
derudover være skattepligtig af eventuelle yderligere
gevinster, dog med mulighed for lempelse for udenlandske skatter
ved den danske skatteberegning.
Når en fysisk person, der har genanbragt
fortjeneste i en fast ejendom i udlandet, flytter fra Danmark til
udlandet, bliver den genanbragte fortjeneste fraflytterbeskattet
efter ejendomsavancebeskatningsavancelovens § 6 B, stk. 1.
Fraflytterbeskatningen omfatter den genanbragte fortjeneste og ikke
eventuelle andre urealiserede gevinster på den udenlandske
ejendom. Hvis der ved ejendommens senere afståelse eller
ejerens død konstateres et tab på ejendommen, gives
der et nedslag svarende til tabet i den ved fraflytningen
beskattede genanbragte fortjeneste.
I tilfælde af, at en person igen bliver
hjemmehørende i Danmark, efter at der er sket exitbeskatning
af genanbragte fortjenester i udenlandske ejendomme, bortfalder
exitbeskatningen, hvis den erhvervede ejendom endnu ikke er
afstået.
Der er ikke fraflytterbeskatning efter
ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B for ejendomme, som
ligger i Danmark. Danmark vil altid have beskatningsretten til
fortjeneste ved afståelse af danske ejendomme, uanset hvor
ejeren bor.
Den fraflyttede person har mulighed for at
vælge henstand efter kildeskattelovens § 73 E med den
opgjorte fraflytterskat af fortjenester genanbragt i udenlandske
ejendomme. Henstanden er som udgangspunkt rentefri, og skatten
forfalder først til betaling ved en realisation af
ejendommen. Hvis fraflytningen sker til et land, som ikke er
omfattet af overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske
lande om bistand i skattesager eller Rådets direktiv
2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af
fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre
foranstaltninger, er henstanden betinget af, at der stilles
betryggende sikkerhed.
En længstlevende ægtefælle
kan i tilfælde omfattet af dødsboskattelovens
§§ 51 og 65 indtræde i afdødes henstand
efter kildeskattelovens § 73 E med exitskat opgjort efter
ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B på samme
vilkår, som gjaldt for afdøde.
3.1.1.1.5.
Virksomhedsskattelovens § 15 c
Skattepligtige fysiske personer, som driver
erhvervsmæssig virksomhed, har mulighed for at anvende
virksomhedsordningen. For at kunne anvende ordningen er det et
krav, at de pågældende erhvervsdrivende er enten fuldt
eller begrænset skattepligtige til Danmark.
Virksomhedens skattepligtige indkomst
opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler. Det
betyder, at den selvstændigt erhvervsdrivende opgør
virksomhedens indkomst med inddragelse af alle skattepligtige
indtægter og udgifter vedrørende virksomheden,
herunder renter samt kursgevinster og -tab. Fortjeneste og tab i
forbindelse med afståelse skal også medregnes ved
indkomstopgørelsen. Genvundne afskrivninger ved
afståelse af en virksomhed eller en del af en virksomhed
medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis den
selvstændigt erhvervsdrivende fortsat anvender
virksomhedsordningen frem til udløbet af
indkomståret.
Ordningen medfører, at opsparet
overskud beskattes foreløbigt med en procent svarende til
selskabsskatteprocenten. Når opsparet overskud hæves,
beskattes det som personlig indkomst med fradrag for den allerede
betalte foreløbige skat.
Hvis der sker ophør af den fulde
skattepligt til Danmark, eller den selvstændigt
erhvervsdrivende efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i
udlandet, beskattes et eventuelt opsparet overskud, som om det var
hævet, jf. virksomhedsskattelovens § 15 c, stk. 1, 1.
pkt. Indeståendet på kontoen for opsparet overskud med
tillæg af den betalte virksomhedsskat medregnes til den
personlige indkomst i det indkomstår, hvor skattepligten
ophører, eller hvor det skattemæssige hjemsted
flyttes.
Der indtræder dog ikke exitbeskatning, i
det omfang den selvstændigt erhvervsdrivende samtidig med
ophøret af den fulde skattepligt bliver begrænset
skattepligtig til Danmark af et fast driftssted her i landet, eller
hvis den selvstændigt erhvervsdrivende uanset flytning af
skattemæssigt hjemsted fortsat er fuldt skattepligtig med
hensyn til virksomhed med fast driftssted i Danmark. Det er i begge
situationer en forudsætning, at den selvstændigt
erhvervsdrivende fortsat anvender virksomhedsordningen.
Ophører den begrænsede
skattepligt for en selvstændigt erhvervsdrivende, der
anvender virksomhedsordningen på et fast driftssted i
Danmark, skal opsparet overskud ligeledes exitbeskattes.
Hvis en selvstændigt erhvervsdrivende
har anvendt virksomhedsordningen både for virksomhed i
Danmark og for virksomhed i udlandet, og den selvstændigt
erhvervsdrivende i forbindelse med ophøret af den fulde
skattepligt ophører med at være skattepligtig til
Danmark af virksomheden i udlandet, finder virksomhedsskattelovens
§ 15 a, stk. 1 og 2, anvendelse. Da den udenlandske
erhvervsmæssige virksomhed ikke længere er
skattepligtig til Danmark, kan den ikke indgå i
virksomhedsordningen. Det betyder, at den selvstændigt
erhvervsdrivende skal overføre et beløb fra
indskudskontoen til mellemregningskontoen uden om
hæverækkefølgen, jf. virksomhedsskattelovens
§ 15 a, stk.1. Det overførte beløb skal svare
til den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af
indkomståret forud for ophørsåret, der
hører til den udenlandske virksomhed.
Den forholdsmæssige del af
kapitalafkastgrundlaget er forholdet mellem aktiverne i den
udenlandske virksomhed ved udløbet af indkomståret
forud for ophøret af skattepligten og samtlige aktiver i
virksomhedsordningen. Finansielle aktiver regnes ikke med. Hvis der
er opsparet overskud i virksomhedssordningen, skal en
forholdsmæssig del af dette beskattes i samme
indkomstår, jf. virksomhedsskattelovens § 15 a, stk.
1.
3.1.1.2.
Fradrag for efterfølgende tab på fordringer i
personers exitskat
Ophører en person med at være
skattepligtig til Danmark, anses gevinst og tab på fordringer
og kontrakter i visse tilfælde for realiseret, og der
beregnes en exitskat af den samlede nettogevinst på
fordringerne og kontrakterne. Ved beregningen af exitskatten
anvendes værdien ved fraflytning i stedet for
afståelsessummen. Personer kan få henstand med betaling
af exitskatten. Ved henstand udarbejdes der en beholdningsoversigt
over de fordringer og kontrakter, som personen ejer på
fraflytningstidspunktet, og som beskattes efter
realisationsprincippet.
Exitskatten indgår på en
henstandssaldo, der afdrages i takt med, at der sker realisation af
de fordringer og kontrakter, der indgår på
beholdningsoversigten. Der foretages en opgørelse af gevinst
og tab. Opgørelsen foretages pr. afstået eller
indfriet m.v. fordring og kontrakt og sker på grundlag af
fordringens/kontraktens (oprindelige) anskaffelsessum og
afståelsessummen. Tab kan dog højst opgøres som
forskellen mellem fordringernes/kontrakternes værdi på
fraflytningstidspunktet og afståelsessummen. Begrundelsen for
dette er, at personen ellers vil kunne få godskrevet det
samme tab to gange. Ved fraflytningen er der ved beregningen af
nettogevinsten taget højde for latente tab i form af
forskellen mellem anskaffelsessummen og værdien på
fraflytningstidspunktet.
Ved afståelse med gevinst skal der
betales et afdrag på henstandsbeløbet, i det omfang en
teknisk beregnet dansk skat af gevinsten giver et højere
beløb end den skat, der de facto betales i udlandet.
Afstås en fordring eller kontrakt med tab (opgjort på
baggrund af ovenstående begrænsning) nedskrives
henstandssaldoen med en teknisk beregnet dansk skatteværdi af
tabet. Har personen fradrag for tabet efter de udenlandske regler,
som personen er omfattet af, skal personen indbetale et
beløb svarende til den negative skatteværdi heraf.
Skatteværdien beregnes under anvendelse af de procentsatser
og den progressionsgrænse, der gælder for beregningen
af skat på aktieindkomst, idet det er
progressionsgrænsen for det år, hvor afståelsen
har fundet sted, der finder anvendelse.
3.1.2.
Lovforslaget
3.1.2.1.
Exitbeskatning af personers erhvervsaktiver m.v.
Det foreslås, at de to regelsæt i
kildeskatteloven om exitbeskatning af selvstændigt
erhvervsdrivende sammenskrives i én bestemmelse i
kildeskattelovens § 10, der regulerer exitbeskatning af
aktiver. Sammenskrivningen medfører først og fremmest
en præcisering af de gældende regler. Efter forslaget
bliver det et krav for indtræden af en exitbeskatning, at
aktivet udgår af dansk beskatningsret. Endvidere skal aktivet
i alle situationer anses for afstået til handelsværdien
på det tidspunkt, hvor aktivet udgår af dansk
beskatningsret. Dette indebærer, at exitbeskatningen i alle
tilfælde vil omfatte urealiserede kapitalgevinster og ikke
kun genvundne afskrivninger. I forhold til fast ejendom beliggende
i udlandet vil der dermed også kunne blive tale om
exitbeskatning af gevinster (ud over genvundne afskrivninger og
genanbragte fortjenester), hvor der ved en faktisk afståelse
ville være indtrådt skattepligt heraf. I det omfang
udenlandske ejendomme er omfattet af parcel-, sommer- eller
stuehusreglerne, vil de ikke blive berørt.
Med forslaget vil det ikke længere
være en betingelse, at aktivet har været anvendt i
skattepligtig virksomhed her i landet. Den foreslåede
bestemmelse vil finde anvendelse, hvis afståelse af aktivet
ville være skattepligtig for en dansk hjemmehørende
person ved afståelse til tredjemand. Dette opnås ved,
at overførslen eller fraflytningen medfører, at
aktiverne anses for afstået til handelsværdien på
fraflytnings-/overførselstidspunktet. Der udløses
således beskatning, hvis en afståelse af aktivet ville
være skattepligtig.
Det foreslås desuden at udbygge reglerne
om exitbeskatning af fysiske personer, således at der bliver
mulighed for at få henstand med betalingen af den exitskat,
der skal betales efter § 10 i kildeskatteloven, jf.
lovforslagets § 1, nr. 2, eller efter virksomhedsskattelovens
§ 15 c. Forslaget følger samme princip som den
henstandsordning, der blev indført for exitskat ved
selskabers overførsel af aktiver og passiver til et andet
EU-/EØS-land, jf. lov nr. 170 af 26. februar 2014.
Den særlige exitskatteregel i
ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B ophæves samtidig,
da fast ejendom på linje med andre aktiver også vil
blive omfattet af den generelle regel i kildeskattelovens §
10. Som konsekvens heraf bortfalder muligheden for genberegning af
exitbeskatningen af genanbragte fortjenester, hvis der ved
afståelse eller død konstateres et tab, muligheden for
at en længstlevende ægtefælle kan succedere i en
henstandssaldo vedrørende exitbeskatningen af genanbragte
fortjenester, og reglen om, at exitbeskatningen af genanbragte
fortjenester bortfalder, hvis skatteyderen igen bliver fuldt
skattepligtig.
Udgangspunktet er fortsat, at exitskatten skal
betales umiddelbart i forbindelse med ophøret af skattepligt
til Danmark. Fysiske personer, der er skattemæssigt
hjemmehørende i et EU-/EØS-land, kan dog vælge
at anvende den foreslåede henstandsordning. For
selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke
anvender virksomhedsordningen, kan henstand vælges,
når exitskatten vedrører aktiver, der overføres
til eller befinder sig i et land, der er medlem af EU/EØS.
For selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, kan henstand
med betaling af exitskatten på opsparet overskud
vælges, når virksomheden efter den indtrådte
beskatning videreføres i et land, der er medlem af
EU/EØS. Valget træffes ved at give SKAT meddelelse
herom.
Den eneste betingelse for at opnå
henstand er indgivelse af selvangivelse for det indkomstår,
hvori aktivet udgår af dansk beskatning, henholdsvis hvori
der er indtrådt en beskatning af indeståendet på
kontoen for opsparet overskud, og at denne indgivelse er sket
rettidigt.
Ved henstanden etableres der en henstandssaldo
for de aktiver, der er udgået af dansk beskatningsret i
indkomståret, henholdsvis indestående på konto
for opsparet overskud. Saldoen ved etableringen er den exitskat
(henstandsbeløbet), hvor der er givet henstand med
betalingen. Henstandsbeløbet udgør en gæld til
Danmark, som skal afdrages. Afdragsprofilen foreslås udformet
således, at afdraget opgøres som skatteværdien
af den opgjorte indtægt henholdsvis de faktiske
hævninger beregnet efter reglerne for begrænset
skattepligtige med fast driftssted i Danmark. Som minimum skal der
dog pr. indkomstår afdrages et beløb opgjort som 1/7
af henstandsbeløbet ved saldoens etablering. Der
opgøres også et afdragsbeløb for det
indkomstår, hvori aktivet er udgået af dansk
beskatningsret, eller hvor der er indtrådt beskatning af
indeståendet på konto for opsparet overskud.
Muligheden for henstand med betalingen af
exitskat for fysiske personer medfører ikke en
tidsubegrænset henstand. Den opgjorte exitskat udgør
en gæld, der skal tilbagebetales inden for en rimelig
tidshorisont. Det er opfattelsen, at en henstandsperiode på
maksimalt 7 år udgør en tidsramme, der giver en
rimelig betalingsudskydelse og samtidig en vis sikkerhed for, at
den skyldige exitskat bliver betalt.
Tidsperioden på de 7 år svarer
desuden til afskrivningsperioden for immaterielle aktiver og
tilnærmelsesvist til afskrivningsperioden for driftsmidler,
der er omfattet af afskrivningslovens regler om saldoafskrivning,
som er den type af aktiver, der primært må forventes
henført til den selvstændigt erhvervsdrivendes
virksomhed, herunder faste driftssted i et land, der er medlem af
EU/EØS.
Der opgøres én samlet
henstandssaldo efter kildeskattelovens § 73 B, som forrentes
og afvikles efter de samme principper, uanset hvilken type
aktiv(er), der konkret er tale om.
Reglerne om betaling af afdrag på
henstandsbeløbet svarer i princippet til de regler, der
gælder for henstand med exitskat ved selskaber m.v.s
overførsel af aktiver og passiver til et andet
EU-/EØS-land.
Det foreslås, at det til enhver tid
skyldige beløb, som indestår på
henstandssaldoen, skal forrentes. Rentesatsen er den samme som den,
der finder anvendelse ved henstand med exitskat ved selskaber m.v.s
overførsel af aktiver og passiver til et andet
EU-/EØS-land.
Henstandsbeløbet skal nedbringes,
indtil det er afdraget fuldt ud. Dette gælder f.eks.
også i de tilfælde, hvor alle de exitbeskattede aktiver
er afstået, men hvor der fortsat resterer en positiv saldo.
For henstand efter de foreslåede bestemmelser i
kildeskattelovens §§ 73 B og 73 C gælder dette
desuden, hvor et sådant aktiv atter omfattes af dansk
beskatning, men hvor der fortsat er knyttet en positiv
henstandssaldo til aktivet. I sidstnævnte tilfælde
finder de gældende regler om indgangsværdier
anvendelse.
For henstand med indeståendet på
konto for opsparet overskud efter de foreslåede bestemmelser
i virksomhedsskattelovens §§ 17 og 18 er
henstandsordningen udformet således, at personens død
eller et ophør af den videreførte virksomhed betyder,
at et eventuelt resterende beløb på henstandssaldoen
forfalder til betaling. Tilsvarende gælder for henstand med
exitskatten efter de foreslåede bestemmelser i
kildeskattelovens §§ 73 B og 73 C, hvor personens
død medfører, at et eventuelt resterende beløb
på henstandssaldoen forfalder til betaling. Der henvises til
lovforslagets § 1, nr. 5.
3.1.2.2.
Fradrag for efterfølgende tab på fordringer i
personers exitskat
EU-Domstolen har gennem sin domstolspraksis
anerkendt, at medlemsstaterne kan have regler om exitbeskatning af
personers værdipapirbeholdninger. En exitskatteordning skal
dog være udformet således, at der fuldt ud tages hensyn
til kurstab, der kan være indtrådt efter personens
fraflytning, medmindre disse kurstab allerede er taget i
betragtning i den stat, som personen er flyttet til, jf.
EU-Domstolens dom af 7. september 2006 (C-470/04).
Det foreslås, at der indføres en
udvidet adgang til at nedskrive henstandssaldoen med
efterfølgende tab på fordringer m.v., således at
der i større omfang tages højde for tab, der er en
følge af, at afståelsessummen for fordringen eller
kontrakten er lavere end fordringens værdi på
fraflytningstidspunktet.
I den situation, hvor en
avanceopgørelse resulterer i gevinst, hvis opgørelsen
sker på grundlag af anskaffelsessummen og
afståelsessummen, men hvor der er et tab, hvis
opgørelsen sker på grundlag af værdien på
fraflytningstidspunktet og afståelsessummen, tages
højde for et således opgjort tab. Udvidelsen omfatter
også den situation, hvor der på fraflytningstidspunktet
blev opgjort en gevinst på fordringen eller kontrakten, men
hvor der ved afståelsen er et tab opgjort på grundlag
af anskaffelsessummen og afståelsessummen. I denne situation
foreslås en forhøjelse af det således opgjorte
tab med et beløb svarende til forskellen mellem fordringens
eller kontraktens værdi på fraflytningstidspunktet og
anskaffelsessummen.
Udvidelsen i adgangen til nedsættelse af
henstandssaldoen ved efterfølgende afståelser af
fordringer og kontrakter med tab svarer til ændringen i
reglerne for exitbeskatning for aktier indført ved lov nr.
792 af 28. juni 2013. Exitskattereglerne for fordringer og
kontrakter svarer generelt til de gældende regler for
exitbeskatning for aktier og kommer med lovforslaget til at stemme
overens også på dette punkt.
Med den foreslåede justering i adgangen
til nedsættelse af henstandssaldoen ved efterfølgende
afståelser med tab sikres det samtidig, at reglerne om
exitbeskatning for personers beholdninger af fordringer og
kontrakter er udformet på en måde, så reglerne er
i overensstemmelse med EU-retten.
Som en konsekvens af at opkrævningen af
restskatter blev fremrykket ved lov nr. 1354 af 21. december 2012,
foreslås det, at betalingsfristen for afdrag på
henstandssaldoen fremrykkes fra den 1. oktober til den 1. september
i året efter indkomståret. En tilsvarende ændring
foreslås for personers afdrag på henstandsbeløb
i henhold til aktieavancebeskatningslovens fraflytterregler.
3.2.
Rentefradragsbegrænsningsreglerne og velkonsoliderede
koncerner
3.2.1.
Gældende ret
Selskaber har som udgangspunkt fradrag for
alle renteudgifter og andre finansieringsudgifter. Der eksisterer
dog visse undtagelser i gældende ret. Den ene af disse
undtagelser findes i selskabsskattelovens § 11 B
(renteloftet). Renteloftet medfører, at der ikke kan
opnås fradrag for nettofinansieringsudgifter, der overstiger
en standardforrentning (4,2 pct. i 2014) af den skattemæssige
værdi af driftsaktiverne ved indkomstårets
udløb. Beskæringen kan dog ikke nedsætte
fradraget for nettofinansieringsudgifter til et beløb under
21,3 mio. kr. Renteloftet opgøres samlet for selskaber, der
indgår i en sambeskatning.
I opgørelsen af
nettofinansieringsudgifter indgår bl.a.:
- Skattepligtige
renteindtægter og fradragsberettigede renteudgifter.
- Skattepligtige
kursgevinster og kurstab på fordringer, gæld og
finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven. I en
række tilfælde skal kursgevinster og kurstab på
fordringer dog ikke medregnes. Kursgevinster og kurstab på
varedebitorer og bankers og realkreditinstitutters udlån til
uafhængige parter skal således ikke medregnes.
-
Finansieringsomkostninger og finansieringsindtægter ved
finansiel leasing.
Efter selskabsskattelovens § 11 B, stk.
1, 3. pkt., skal der imidlertid ikke ske fradragsbeskæring, i
det omfang nettofinansieringsudgifterne består af
nettokurstab på fordringer, herunder obligationer, der
overstiger årets bruttorenteindtægter. Nettokurstabene
fremføres i stedet til modregning i skattepligtige
nettogevinster på fordringer og renteindtægter ved
efterfølgende indkomstårs opgørelse af
nettofinansieringsudgifterne.
Denne undtagelse blev indsat ved lov nr. 98 af
10. februar 2009 for at hindre, at velkonsoliderede koncerner fik
begrænset rentefradraget som følge af renteloftet,
hvor koncernen led store kurstab på fordringer. Undtagelsen
bevirker, at der ikke vil ske fradragsbeskæring, hvis
koncernen ikke har rentebærende lån eller andre
finansieringsudgifter.
Undtagelsen er derimod ikke fuldt effektiv,
hvis koncernen har rentebærende ekstern gæld eller har
koncerninterne lån. Fradrag for renter på disse
lån vil kunne blive beskåret. Det gælder
også, hvor koncernen kun har koncerninterne lån mellem
sambeskattede selskaber, og hvor renteeffekten derfor er neutral
for sambeskatningsindkomsten.
Eksempel:
Et selskab har en formue på 20 mia. kr.,
som er placeret i realkreditobligationer med en forrentning
på 4 pct. pr. år. Selskabet købte i slutningen
af år 0 immaterielle rettigheder for i alt 7 mia. kr. Til
finansiering heraf optager selskabet et banklån på 7
mia. kr. til en rente på 3,5 pct. pr. år. Værdien
af selskabets obligationer falder som følge af et stigende
renteniveau med 5 pct. i år 1. De erhvervede rettigheder
giver et afkast på 15 pct. i år 1.
Selskabets indkomstopgørelse for
år 1 (før renteloftsberegningen) er beskrevet i tabel
3.2.1.1.
Tabel
3.2.1.1. Eksempel
1. Selskabets
indkomstopgørelse for år 1 (før
renteloftsberegningen) | Forudsætninger: | Mio. kr. | Afkast fra rettigheder (15 pct. af 7 mia.
kr.) | 1.050,0 | Andre driftsindtægter | 500,0 | Afskrivninger af rettigheder (1/7 af 7
mia. kr.) | -1.000,0 | Renteindtægter (4 pct. af 20 mia.
kr.) | 800,0 | Kurstab på obligationer (5 pct. af
20 mia. kr.) | -1.000,0 | Renteudgifter (3,5 pct. af 7 mia. kr.
) | -245,0 | Skattepligtig indkomst | 105,0 |
|
Renteloftsberegningen for selskabet efter
gældende regler er beskrevet i tabel 3.2.1.2.
Tabel
3.2.1.2. Eksempel
1. Renteloftsberegning for år
1 og skattepligtig indkomst efter
rentebeskæring. Gældende
regler. | Skattemæssig
værdi af aktiver ult. år
1: | Mio. kr. | Rettighederne (5/7 af 7 mia. kr.) | 5.000,0 | Øvrige aktiver | 100,0 | I alt | 5.100,0 | | Standardforrentningen
af aktiverne (renteloftet) | Renteloftet (4,2 pct. af 5,1 mia.
kr.) | 214,2 | | Nettofinansieringsudgifter: | Renteindtægter | 800,0 | Renteudgifter | -245,0 | Kurstab på obligationer | -1.000,0 | I alt | -445,0 | | Undtagelse for kurstab
på obligationer og andre fordringer | Kurstab, der overstiger
bruttorenteindtægten (1.000,0 mio. kr. - 800,0 mio.
kr.) | 200,0 | Endelig nettofinansieringsudgift (-445,0
mio. kr. + 200 mio. kr.) | -245,0 | | | Beskæring | Beskæringen 245,0 mio. kr. - 214,2
mio. kr. | 30,8 | Skattepligtig indkomst efter renteloftet
105,0 mio. kr. + 30,8 mio. kr. | 135,8 | Anm. : Standardrenten for 2014 på
4,2 pct. er anvendt i beregningen. |
|
3.2.2.
Lovforslaget
Fradragsbegrænsningen i renteloftet kan
ramme velkonsoliderede koncerner. Disse velkonsoliderede koncerner
kan gennem de senere år være blevet lagerbeskattet af
skattepligtige kursgevinster på deres obligationer som
følge af det faldende renteniveau.
Hvis (eller når) renteniveauet stiger,
vil koncerner lide kurstab på deres obligationsbeholdninger.
Det forekommer ikke at være hensigtsmæssigt, at disse
koncerner risikerer at blive fradragsbeskåret som
følge af disse kursfald på deres
obligationsbeholdning. Der er ikke tale om finansieringsudgifter,
men derimod rene kursudsving på formuen som følge af
renteændringer, der kan være en følge af
konjunkturudsving.
Det foreslås derfor, at der som
udgangspunkt ikke skal foretages fradragsbeskæring, når
nettofinansieringsudgifterne består af et nettokurstab
på fordringer, som overstiger indkomstårets
nettorenteindtægter. Dette medfører, at
nettokurstabene på fordringer som udgangspunkt ikke
fradragsbeskæres. Heller ikke i de tilfælde, hvor
koncernen har renteudgifter. Nettokurstabene fremføres i
stedet til modregning i fremtidige nettogevinster på
fordringer og nettorenteindtægter.
Dette ville kunne give et incitament til at
investere i højrentefordringer til overkurs, idet
renteindtægterne ville blive modregnet i
finansieringsudgifterne, mens kurstabet som udgangspunkt ikke ville
indgå i beregningen. Det foreslås derfor, at kurstab
på sådanne fordringer medregnes, i det omfang kurstabet
skyldes anskaffelsen til overkurs. Kurstabet, som altid medregnes i
nettofinansieringsudgifterne, maksimeres således til
forskellen mellem anskaffelsessummen og den aftalte indfrielsessum.
Dette kurstab er reelt en finansieringsudgift, der tilvejebringer
en renteindtægt (som indgår i beregningen af
nettofinansieringsudgifterne).
Neden for i tabel 3.2.2.2 beregnes eksempel 1
fra tabel 3.2.1.1 og 3.2.1.2 på baggrund af forslaget. Det
forudsættes, at kurstabet på obligationsbeholdningen
ikke skyldes, at anskaffelsessummen overstiger den aftalte
indfrielsessum.
Tabel
3.2.2.1. Eksempel
2. Renteloftsberegningen for
år 1 og skpl. indkomst efter
rentebeskæring. Forslag. | Nettofinansieringsudgifter: | Mio. kr. | Renteindtægter | 800,0 | Renteudgifter | -245,0 | Kurstab på obligationer | -1.000,0 | I alt | -445,0 | | Undtagelse for kurstab
på obligationer og andre fordringer | Kurstab, der overstiger
nettorenteindtægten (1.000,0 mio. kr. - (800,0 mio. kr.-245,0
mio. kr.)) | 445,0 | Endelig nettofinansieringsudgift (-445,0
mio. kr. + 445,0 mio. kr.) | 0 | | | Beskæring | Beskæring (Nettofinansieringsudgift
på nul udløser ingen beskæring) | 0 | Skattepligtig indkomst efter renteloftet
(105,0 mio. kr. + 0 mio. kr.) | 105,0 |
|
Ændres eksemplet, således at en
del af kursfaldet (1,1 pct. ud af kursfaldet på 5 pct., dvs.
220 mio. kr.) på obligationsbeholdningen er omfattet af 4.
pkt., dvs. kursfaldet ligger i spændet mellem
anskaffelsessummen og den aftalte indfrielsessum, vil det
medføre:
Tabel
3.2.2.2. Eksempel
3. Renteloftsberegningen for
år 1 og skattepligtig indkomst efter
rentebeskæring. Forslag. | Nettofinansieringsudgifter: | Mio. kr. | Renteindtægter | 800,0 | Renteudgifter | -245,0 | Kurstab på obligationer | -1.000,0 | I alt | -445,0 | | Undtagelse for kurstab
på obligationer og andre fordringer | Kurstab omfattet af undtagelsen ((5 pct.
-1,1 pct. /5 pct.)*1.000 mio. kr.) | 780,0 | | | Kurstab omfattet af undtagelsen, der
overstiger nettoindtægten (780,0 mio. kr. - (800,0 mio.
kr.-245,0 mio. kr.)) | 225,0 | Endelig nettofinansieringsudgift (-445,0
mio. kr. + 225,0 mio. kr.) | -220,0 | | | Beskæring | Beskæringen (220,0 mio. kr. - 214,2
mio. kr. (jf. Tabel 3.2.1.2.)) | 5,8 | Skattepligtig indkomst efter renteloftet
(105,0 mio. kr. + 5,8 mio. kr.) | 110,8 |
|
Forslaget vil medføre, at fremtidige
kursudsving på fordringer, herunder børsnoterede
obligationer, kun i meget begrænset omfang vil udløse
fradragsbeskæring efter renteloftet. Kursfald medregnes dog,
hvis der er tale om et kurstab, der automatisk opstår over
fordringens restløbetid som følge af, at fordringen
er anskaffet til en højere kurs end den aftalte
indfrielseskurs.
3.3.
Gennemførelse af ændring af
moder-/datterselskabsdirektivet
Rådet for den Europæiske Union har
den 8. juli 2014 vedtaget direktiv 2014/86/EU om ændring af
direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for
moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater
(moder-/datterselskabsdirektivet). Ændringsdirektivet er
optaget som bilag 1 til dette lovforslag.
3.3.1.
Moder-/datterselskabsdirektivet
Det nuværende
moder-/datterselskabsdirektiv blev indført for at
undgå dobbeltbeskatning i forbindelse med udbetaling af
udbytte mellem moder- og datterselskaber i hver sin EU-medlemsstat.
Et selskab betegnes som et moderselskab, når det ejer mindst
10 pct. af aktiekapitalen i et selskab hjemmehørende i et
andet medlemsland. Det er en forudsætning for anvendelse af
direktivet, at selskaberne er organiseret i en af de
selskabsformer, som er anført i direktivet, at selskaberne
er hjemmehørende i en EU-medlemsstat uden at være
hjemmehørende uden for EU efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, og at selskaberne uden valgmulighed
og uden fritagelse er omfattet af selskabsskat i en
EU-medlemsstat.
Hvis betingelserne er opfyldte, skal et
moderselskab i et EU-land (moderselskabslandet), som modtager
udbytter fra sit datterselskab i et andet EU-land
(datterselskabslandet), kunne modtage udbyttet skattefrit
(eksemptionslempelse) eller kunne fratrække den del af
datterselskabets skat, der vedrører udbyttet, i
moderselskabets egen skattebetaling i moderselskabslandet
(creditlempelse). Det enkelte medlemsland kan vælge, om det
vil anvende den ene eller den anden metode til undgåelse af
dobbeltbeskatning. Langt hovedparten af medlemslandene har valgt at
anvende den metode, der anvender eksemptionslempelse.
Direktivet medfører herudover, at
moderselskabet skal fritages fra beskatning af udbyttet i
datterselskabslandet. Datterselskabslandet må således
ikke opkræve kildeskatter på udbytter, der udbetales
til et moderselskab i et andet medlemsland.
Direktivet finder tilsvarende anvendelse, hvis
datterselskabsaktierne er tilknyttet et moderselskabs faste
driftssted beliggende i et andet medlemsland.
3.3.2.
Ændringen af moder-/datterselskabsdirektivet
Kommissionen fremsatte den 25. november 2013
et forslag om ændring af det eksisterende moder-/
datterselskabsdirektiv (Direktiv 2011/96/EU). Kommissionens forslag
indeholdt tre ændringer af direktivet:
1. Det blev
foreslået, at medlemslandene skal beskatte moderselskabet i
et givet EU land af modtagne udbytter, i det omfang betalingen er
fradragsberettiget for datterselskabet i et andet EU-land. Dette
forslag skal sikre, at direktivet ikke fører til situationer
med dobbelt ikke-beskatning, f.eks. som følge af forskellig
skattemæssig behandling af hybride finansielle instrumenter i
forskellige EU-medlemslande (mismatch).
2. Det blev
foreslået, at det bliver obligatorisk for medlemslandene at
vedtage en fælles bestemmelse om bekæmpelse af
misbrug.
3. Det blev
foreslået, at direktivets anvendelsesområde udvides til
nye selskabsformer i Rumænien.
Rådet har den 8. juli 2014 vedtaget
punkterne 1 og 3. Derudover har Rådet vedtaget, at
direktivets anvendelsesområde udvides til nye selskabsformer
i Polen. Der er på nuværende tidspunkt ikke enighed om
det andet punkt vedrørende en fælles bestemmelse om
bekæmpelse af misbrug. Rådet vil fortsætte
arbejdet med denne del af Kommissionens oprindelige forslag. Det
italienske formandskab agter endvidere at give mulighed for
indgående drøftelser i Rådet om yderligere
tilfælde af dobbelt ikke-beskatning.
Baggrunden for direktivændringen er, at
der er opstået vanskeligheder i forbindelse med
fradragsberettigede udbyttebetalinger, f.eks. ved hybride
lånearrangementer, og anvendelsen af eksemptionslempelse.
Hybride lånearrangementer er finansielle instrumenter, som
har elementer af både gæld og egenkapital. Dette er
f.eks. tilfældet, hvor långiver (kreditor) har ret til
en andel af overskuddet hos låntager (debitor)
(såkaldte profit participating loans). Hvis det hybride
lånearrangement skattemæssigt karakteriseres
forskelligt i to medlemslande, f.eks. gæld i
datterselskabslandet og indskudt kapital i moderselskabslandet, kan
det resultere i en utilsigtet dobbelt ikke-beskatning. Betalinger
fra datterselskabet til moderselskabet i forbindelse med det
hybride lånearrangement kan således blive behandlet som
en fradragsberettiget renteudgift i datterselskabslandet og som en
skattefri udbetaling af udbytte i moderselskabslandet.
Formålet med direktivændringen er
at sikre, at anvendelsen af moder-/ datterselskabsdirektivet ikke
utilsigtet fører til dobbelt ikke-beskatning som
følge af fradragsberettigede udlodninger. Herved sikres det,
at der ikke skattemæssigt diskrimineres mellem moder- og
datterselskaber baseret i forskellige EU-lande og moder- og
datterselskaber baseret i samme land.
Medlemslandene var - for at løse dette
problem - i adfærdskodeksgruppen for erhvervsbeskatning
allerede inden fremsættelsen af direktivforslaget blevet
enige om, at moderselskabslandet skal følge den samme
skattemæssige behandling af fradragsberettigede udlodninger
som anvendes i datterselskabslandet. Hvis f.eks. betalinger under
et hybridt finansielt instrument i datterselskabslandet behandles
som en fradragsberettiget renteudgift, må moderselskabslandet
således ikke behandle disse betalinger som skattefri
udlodninger af udbytte. Det undgås dermed, at der gives
skattefritagelse for hybride lånebetalinger i
moderselskabslandet, som er fradragsberettigede i
datterselskabslandet.
Direktivændringen sikrer, at denne
løsning kan implementeres på sikker vis under moder-/
datterselskabsdirektivet. Ændringen medfører, at
selvom moderselskabslandet anvender metoden med
eksemptionslempelse, skal det beskatte udbyttebetalinger, der
modtages fra datterselskabslandet, i det omfang betalingen er
fradragsberettiget for datterselskabet.
Direktivændringen skal ses i forbindelse
med problemerne med udhuling af selskabsskatte-grundlaget, som
står meget højt på den politiske dagsorden i
mange EU-lande og lande uden for EU. G20 og OECD har igangsat et
initiativ, der ser nærmere på udhuling af
skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS - base
erosion and profit shifting).
3.3.3.
Gældende ret
Gennemførelsen af moder-/
datterselskabsdirektivet, for så vidt angår de
situationer, hvor moderselskabet er hjemmehørende i Danmark,
findes i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2. Danske
moderselskaber er efter denne bestemmelse ikke skattepligtige af
datterselskabsudbytter, når beskatningen af udbytter skal
frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i moder-/
datterselskabsdirektivet eller efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst. Moderselskaber, der er
hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem af EU eller
EØS, på Færøerne eller i Grønland,
eller en stat, der har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med
Danmark, med et fast driftssted i Danmark er ligeledes fritaget fra
beskatning af datterselskabsudbytter, når beskatningen af
udbytter skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne
i moder-/ datterselskabsdirektivet eller efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst. Danmark har således valgt at
anvende metoden med eksemptionslempelse ved gennemførelsen
af direktivet.
Den gældende bestemmelse finder
tilsvarende anvendelse, hvis der er tale om koncernselskabsaktier,
dvs. aktier, hvor ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er
sambeskattede efter reglerne om national sambeskatning eller kan
sambeskattes efter reglerne om international sambeskatning.
Bestemmelsen finder også anvendelse på fonde og
foreninger omfattet af fondsbeskatningsloven.
Det skal bemærkes, at det allerede
følger af selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, 3.
pkt., at danske moderselskaber er skattepligtige af modtagne
datterselskabsudbytter, når datterselskabet har fradrag for
udlodningen. I disse tilfælde beskattes danske moderselskaber
af datterselskabsudbytter, hvorved dobbelt ikke-beskatning
undgås. I den gældende bestemmelse er der dog det
forbehold, at skattefriheden for moderselskabet opretholdes, hvis
datterselskabslandet anser betalingen for omfattet af
moder-/datterselskabsdirektivet.
3.3.4.
Lovforslaget
Rådets vedtagelse af den del af
direktivændringen, der vedrører fradragsberettigede
udbyttebetalinger, medfører, at der skal foretages en
justering af selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.
Vedtagelsen af ændringerne for så vidt angår
rumænske og polske selskabsformer kræver derimod ikke
lovgivningsændringer, da der i de relevante bestemmelser i
dansk skattelovgivning henvises generelt til direktivet.
Det foreslås, at ændringen af
moder-/datterselskabsdirektivet gennemføres ved at
ændre selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, 3. pkt.,
således, at danske moderselskaber er skattepligtige af
udbyttebetalinger på datterselskabsaktier og
koncernselskabsaktier, i det omfang udbyttebetalingerne er
fradragsberettigede i datterselskabslandet. Datterselskabsaktier og
koncernselskabsaktier er defineret i aktieavancebeskatningslovens
§§ 4 A og 4 B.
Udenlandske moderselskaber med et fast
driftssted i Danmark, hvor datterselskabsaktierne eller
koncernselskabsaktierne er tilknyttet det faste driftssted, vil som
udgangspunkt også være skattefrie i Danmark af udbytter
på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier. Det er dog
en forudsætning, at moderselskabet er hjemmehørende i
en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på
Færøerne eller i Grønland, eller en stat, der
har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Den
foreslåede gennemførselsbestemmelse vil finde
tilsvarende anvendelse på disse udenlandske moderselskaber.
Det udenlandske moderselskab med et fast driftssted i Danmark vil
således være skattepligtig af udbyttebetalinger
på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, i det
omfang udbyttebetalingerne er fradragsberettigede i
datterselskabslandet eller koncernselskabslandet.
3.4.
Lagerbeskatning af valutakursændringer m.m.
3.4.1.
Gældende ret
Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009
(Forårspakke 2.0) blev kursgevinstlovens regler for personer
og selskabers opgørelse af gevinst og tab på
fordringer og gæld ændret på en række
punkter. Blandt andet blev den tidligere mulighed for at
vælge lagerprincippet isoleret på
valutakursændringer på fordringer og gæld i
fremmed valuta ophævet.
Efter de ændringer, der følger af
lov nr. 525 af 12. juni 2009, er kursgevinstlovens regler for
opgørelse af gevinst og tab på fordringer og
gæld følgende:
For personer skal gevinst og tab på
fordringer som udgangspunkt opgøres efter
realisationsprincippet. Lagerprincippet kan vælges for
obligationer, der er optaget til handel på et reguleret
marked.
For gæld skal realisationsprincippet
anvendes. Det er ikke muligt at vælge lagerprincippet.
For selskaber skal gevinst og tab på
fordringer som udgangspunkt opgøres efter lagerprincippet.
Koncerninterne fordringer og vederlagsfordringer er undtaget fra
det tvungne lagerprincip, men selskaber kan vælge at anvende
lagerprincippet på disse fordringer.
Koncerninterne fordringer er ikke omfattet af
det tvungne lagerprincip, fordi dette ville indebære en
økonomisk belastning. Beskatningen er asymmetrisk, idet
gevinster på koncerninterne fordringer er skattepligtige,
mens tab ikke er fradragsberettigede.
For gæld skal selskaber som udgangspunkt
anvende realisationsprincippet. Selskaber kan vælge at
anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab
på gæld, der er optaget til handel på et
reguleret marked og på gæld i fremmed valuta, der ikke
er optaget til handel på et reguleret marked.
Fælles for personer og selskaber
gælder, at valget af lagerprincippet i de tilfælde,
hvor dette valg er muligt, skal træffes samlet for alle
fordringer og al gæld i hver af de nævnte kategorier af
fordringer og gæld. Når lagerprincippet er valgt, kan
denne opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse
fra SKAT.
3.4.2.
Lovforslaget
3.4.2.1.
Adgang til at vælge lagerprincippet særskilt for
valutakursændringer
De ændringer, der i 2009 blev
gennemført i relation til principperne for opgørelsen
af gevinst og tab på fordringer og gæld, har vist sig
på en række punkter at have utilsigtede konsekvenser
som følge af, at adgangen til at vælge lagerbeskatning
særskilt på valutakursændringer blev
afskaffet.
For det første indebærer
reglerne, at selskaber ved valg af lagerprincippet på
koncernfordringer risikerer at blive beskattet af en urealiseret
fortjeneste på fordringen uden at have fradrag for tab
på samme fordring, bortset fra valutakurstab.
Reglerne er for det andet fra
rådgiverside kritiseret for at medføre administrative
vanskeligheder for virksomhederne, idet de regnskabsmæssige
værdier ikke svarer til de skattemæssige. Både
ved anvendelse af realisationsprincippet og lagerprincippet
medfører den skattemæssige opgørelse
således et betydeligt administrativt merarbejde, fordi
årsregnskabets værdiansættelser, der er baseret
på statusdagens valutakurs, ikke kan anvendes.
Det foreslås på denne baggrund som
overordnet princip, at lagerprincippet kan vælges anvendt
særskilt på valutakursændringer på
fordringer og gæld i fremmed valuta. Det foreslås, at
valget skal træffes samlet for alle den skattepligtiges
valutakursændringer.
Forslaget om at sammenkæde alle
valutakursændringer er begrundet i ønsket om at
reducere mulighederne for, at der i samme indkomstår
foreligger valutagevinster og -tab, der økonomisk udligner
hinanden, men hvor forskellige opgørelsesmetoder på
gevinster og tab medfører, at beskatning af gevinst og
fradrag for tab sker i forskellige indkomstår.
En person eller et dødsbo kan ud over
at vælge lagerprincippet på valutakursreguleringer
tillige vælge at anvende lagerprincippet på
obligationer, der er optaget til handel på et reguleret
marked, ved den skattemæssige opgørelse af gevinst og
tab, der ikke følger af valutakursændringer.
For selskaber foreslås et tilsvarende
princip, der dog er tilpasset den omstændighed, at selskaber
med visse undtagelser skal anvende lagerprincippet på
fordringer. Valgfriheden i relation til lagerprincippet på
valutakursændringer skal for selskaber således alene
gælde fordringer og gæld i fremmed valuta, der ikke er
omfattet af det tvungne lagerprincip eller andre specialregler i
kursgevinstloven.
Udover at vælge lagerprincippet på
valutakursændringer, kan selskaber m.v. tillige vælge
lagerprincippet på koncerninterne fordringer,
vederlagsfordringer, øvrige fordringer, og gæld der er
optaget til handel på et reguleret marked.
3.4.2.2.
Fjernelse af asymmetrien ved opgørelsen af gevinst og tab
på koncernfordringer m.v.
Der er i dag på grund af asymmetri i
opgørelsesprincipperne på henholdsvis fordrings- og
gældssiden mulighed for skatteudskydelse i tilfælde,
hvor debitorselskabet anvender lagerprincippet, mens
kreditorselskabet anvender realisationsprincippet på
eksempelvis en koncernintern fordring.
Kreditor og debitors valg af
opgørelsesprincip for samme mellemværende kan
således ske uafhængigt af hinanden. Hvis der er tab
på gælden og gevinst på fordringen kan dette
indebære udskydelse af beskatningen, idet debitors anvendelse
af lagerprincippet på gælden vil medføre fradrag
for tab på et tidligere tidspunkt end beskatning af gevinst
hos kreditor, hvis kreditor anvender realisationsprincippet.
Adgangen til at vælge forskellige
opgørelsesprincipper på fordrings- og gældssiden
kan således føre til skatteudskydelse.
Det foreslås på denne baggrund, at
selskabers adgang til at vælge lagerprincippet, for så
vidt angår gæld i fremmed valuta, der ikke er optaget
til handel på et reguleret marked, ophæves.
Lagerprincippet kan dog fortsat vælges for
valutakursdelen.
Forslaget sikrer, at der ikke ved etablering
af et unoteret lån kan vælges lagerprincippet på
gældssiden og realisationsprincippet på fordringssiden
med skatteudskydelse til følge. Med forslaget
gennemføres samtidig en ligestilling af den
skattemæssige behandling af gæld i fremmed valuta med
gæld i danske kroner for den del, der ikke vedrører
valutakursdelen.
I nedenstående skema er de
foreslåede ændringer i opgørelsesreglerne
sammenholdt med de gældende regler.
Personer
Fordringer | Gældende regler | Lovforslaget | Obligationer optaget til handel på
et reguleret marked | Realisationsprincippet. Lagerprincippet
kan vælges. | Realisationsprincippet. Lagerprincippet
kan vælges på valutakursændringer og/eller på fordringen. | Fordringer ikke optaget til handel
på et reguleret marked | Realisationsprincippet. | Realisationsprincippet. Lagerprincippet
kan vælges for valutakursændringer. |
|
Gæld | Gældende regler | Lovforslaget | Gæld | Realisationsprincippet. | Realisationsprincippet. Lagerprincippet
kan vælges for valutakursændringer. |
|
Selskaber
Fordringer | Gældende regler | Lovforslaget | Fordringer | Lagerprincippet | Uændret | Vederlagsfordringer | Realisationsprincippet. Lagerprincippet
kan vælges. | Realisationsprincippet. Lagerprincippet
kan vælges for valutakursændringer og/eller på fordringen. | Koncerninterne fordringer | Realisationsprincippet. Lagerprincippet
kan vælges. | Realisationsprincippet. Lagerprincippet
kan vælges for valutakursændringer og/eller på fordringen. |
|
Gæld | Gældende regler | Lovforslaget | Gæld optaget til handel | Realisationsprincippet. Lagerprincippet
kan vælges. | Realisationsprincippet. Lagerprincippet
kan vælges for valutakursændringer og/eller på gælden. | Gæld ikke optaget til handel | Realisationsprincippet. Lagerprincippet
kan vælges for gæld i fremmed valuta. | Realisationsprincippet. Lagerprincippet
kan kun vælges for valutakursændringer. |
|
3.5.
Fjernvarmeværker og udøvelse af sideordnede
aktiviteter
3.5.1.
Gældende ret
Fjernvarmeværker er under visse
betingelser undtaget fra skattepligt. Skattefriheden er betinget
af, at adgangen til leverance fra værket står
åben for alle inden for det område, hvori værket
arbejder. Endvidere er skattefriheden betinget af, at værkets
indtægter udelukkende kan anvendes til værkets
formål, dog bortset fra en normal forrentning af en eventuel
indskudskapital. Disse forhold skal fremgå af værkets
vedtægter.
Det forhold, at skattefritagelsen er betinget,
betyder, at fjernvarmeværker kun er skattefri, hvis de holder
sig inden for udøvelse af deres kerneaktivitet. Hvis de
udøver anden virksomhed, såkaldte sideordnede
aktiviteter, så fortabes skattefriheden. Konsekvensen ved
udøvelse af sideordnede aktiviteter er således, at det
pågældende fjernvarmeværk bliver skattepligtigt
af værkets samlede indkomst, og ikke kun af den del af
indkomsten, som kan henføres til indtægter fra den
sideordnede aktivitet.
Et fjernvarmeværk er et værk, der
producerer varme, og ved fjernvarmeværkers kerneaktivitet
forstås produktion og distribution af varme. For
fjernvarmeværker omfattet af varmeforsyningsloven (kollektive
varmeforsyningsanlæg) er det efter varmeforsyningsloven et
krav, at der en selskabsmæssig udskillelse af de aktiviteter,
som ikke er direkte forbundet med produktion af varme, medmindre
der er tale om en sideordnet aktivitet. Energitilsynet
træffer afgørelse om, hvorvidt en aktivitet kan
betragtes som sideordnet. Normalt skal sideordnede aktiviteter
holdes regnskabsmæssigt adskilt fra aktiviteten i form af
varmeproduktion. Som eksempel på sideordnede aktiviteter kan
nævnes udførelse af drifts- og administrationsopgaver
for andre værker, levering af andre former for serviceydelser
og andre driftstiltag, som f.eks. fjernafkøling.
Den bestemmelse, som omhandler den betingede
skattefritagelse af fjernvarmværker, omfatter også
gasværker og havne, herunder lufthavne, der er åbne for
offentlig trafik. For så vidt angår havne og lufthavne
gælder udtrykkeligt, at de ikke mister skattefriheden for
kerneaktiviteten, selv om de udøver aktivitet, der falder
uden for formålet, forudsat at disse aktiviteter
udøves i et skattepligtigt datterselskab.
3.5.2.
Lovforslaget
Fjernvarmesektoren består af mange
små og mellemstore virksomheder. Samtidig står sektoren
over for stigende administrative byrder i form af bl.a.
skærpede krav til driftsoptimering, effektivisering og
energibesparelser. Der er således et behov for strukturelle
tilpasninger, herunder f.eks. etablering af fælles
administrations- og driftsfællesskaber eller salg af drifts-
og administrationsopgaver til andre fjernvarmeværker. De
gældende skatteregler betyder imidlertid, at det ikke
umiddelbart er attraktivt for sektoren at indgå i
samarbejdsaftaler eller danne fælles serviceselskaber, da de
dermed vil blive skattepligtige af deres indkomst fra
varmeproduktionen.
Det foreslås på den baggrund, at
fjernvarmeværker på tilsvarende måde som f.eks.
havne får mulighed for at udøve sideordnede
aktiviteter i skattepligtige datterselskaber, uden at de mister
skattefriheden for indkomst fra deres kerneaktivitet.
3.6.
Ændring af procentsatsen for indeholdelse af kildeskat samt
indkomstskat ved udbetaling og godskrivning af royalty og
renter
3.6.1.
Gældende ret
Efter kildeskattelovens §§ 65 C og
65 D er satsen for indeholdelse af kildeskat ved udbetaling eller
godskrivning af royalty og renter 25 pct., jf. kildeskattelovens
§ 65 C, stk. 1, og § 65 D, stk. 1 og stk. 3. I
forbindelse med enhver udbetaling eller godskrivning af royalty
eller renter til en person eller et selskab m.v., der er
begrænset skattepligtig til Danmark, skal den, for hvis
regning udbetalingen eller godskrivningen foretages, indeholde 25
pct. af den samlede royalty eller rente. Pligten til at indeholde
kildeskat påhviler personer, dødsboer, selskaber,
fonde, foreninger, institutioner m.v., der har hjemting her i
landet.
Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 3,
udgør indkomstskatten for renter, afståelsessummer og
royalty 25 pct., jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 3, 8. og
11. pkt. Indkomstskatten for selskaber og foreninger m.v., som er
begrænset skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, litra d, h og g, udgør 25 pct. af renterne,
afståelsessummerne eller royaltybeløbet. Skattepligten
er endeligt opfyldt ved indeholdelse af kildeskat af renter efter
kildeskattelovens § 65 D, stk. 1, indeholdelse af kildeskat af
skattepligtige afståelsessummer efter kildeskattelovens
§ 65 D stk. 3, samt ved indeholdelse af kildeskat af royalty
efter kildeskattelovens § 65 C, stk. 1.
3.6.2.
Lovforslaget
Det foreslås, at der ved enhver
udbetaling eller godskrivning af royalty eller renter til en person
eller et selskab m.v., som er begrænset skattepligtig, skal
indeholdes 22 pct. af den samlede royalty eller rente. Herved vil
indeholdelsesprocenten svare til satsen for indeholdelse af
kildeskat ved udbetaling af udbytte i kildeskattelovens § 65,
stk. 6. På tilsvarende måde som i forbindelse med
fastsættelsen af indeholdelsesprocenten ved udbetaling af
udbytte foreslås det, at satsen nedsættes til 22 pct.
fra og med udbetaling og godskrivning af royalties og renter, der
sker den 1. marts 2015 eller senere. Satsen foreslås
således sat til 22 pct., i konsekvens af, at
selskabsskatteprocenten er nedsat til 22 pct. fra 2016.
Det foreslås tilsvarende, at
indkomstskatten for renter, afståelsessummer og royalty skal
udgøre 22 pct. af renterne, afståelsessummerne eller
royaltybeløbet. Herved vil indkomstskatteprocenten svare til
den foreslåede sats for indeholdelse af kildeskat ved
udbetaling og godskrivning af royalties og renter, der sker den 1.
marts 2015 eller senere.
3.7.
Forpagterreglen m.v.
3.7.1.
Forpagterreglen
3.7.1.1.
Gældende ret
Den såkaldte forpagterregel er en del af
reglerne om den skattemæssige behandling af
betalingsrettigheder, som giver adgang til støtte fra
EU-landbrugsstøtteordningen. Reglen blev i sin tid
notificeret over for EU med Kommissionens efterfølgende
godkendelse. Godkendelsen blev blandt andet begrundet med, at
reglen lettede indførelsen af systemet med
betalingsrettigheder i Danmark og fremmede udviklingen i
landbrugssektoren. Reglen gælder således kun, hvis der
er indgået forpagtningsaftale inden 1. januar 2006.
Efter den bagvedliggende EU-forordning
tildeles betalingsrettigheder den, som driver jorden. Det vil sige,
at en forpagter, som driver jorden på tidspunktet for
tildelingen af en betalingsrettighed, kan beholde rettigheden efter
forpagtningsforholdets ophør. I mange tilfælde
overdrager forpagteren alligevel rettighederne til bortforpagteren
uden betaling. Sådanne overdragelser kan efter
forpagterreglen ske uden skattemæssige konsekvenser inden for
et loft, som er fastsat på grundlag af rettighedernes
værdier i 2005. Ved fastsættelsen af loftet er der ikke
taget højde for stigninger og fald i værdierne.
3.7.1.2.
Lovforslaget
Det foreslås, at forpagterreglen
justeres således, at der tages højde for stigninger og
fald i betalingsrettighedernes værdier. Forslaget vil
hjælpe de landbrugere, som har fået en stigning i
rettighedernes værdier, uden at give problemer i de
situationer, hvor rettighedernes værdier er faldet.
Hverken forpagtere eller bortforpagtere har
haft indflydelse på ændringerne i
betalingsrettighedernes værdier. Det findes derfor ikke
rimeligt, at ændringerne skal have negative konsekvenser for
de berørte landbrugere. Desuden kan bortforpagterne
hævde, at de - hvis rettighederne ikke var tildelt
forpagterne - ville have fået glæde af
værdistigningerne, hvor der er tale om dette.
3.7.2.
Mælkekvoter
3.7.2.1.
Gældende ret
Efter planen vil EU's mælkekvoteordning
blive udfaset pr. 1. april 2015. Dette er der ikke taget
højde for i ejendomsavancebeskatningsloven, der indeholder
regler om visse mælkekvoter, som er erhvervet før 1.
januar 2005. Derfor kan mælkeproducenter med udløbne
mælkekvoter, som hidtil har været omfattet af
ejendomsavancebeskatningsloven, ikke opnå tabsfradrag for
disse mælkekvoter i forbindelse med den
ejendomsavanceopgørelse, der skal foretages efter reglerne i
ejendomsavancebeskatningsloven.
3.7.2.2.
Lovforslaget
Der foreslås en justering af reglerne,
så der inden for rammerne af ejendomsavancebeskatningsloven
opnås tabsfradrag for en udløbet mælkekvote, som
hidtil har været omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven.
Tabsfradraget beregnes i forbindelse med opgørelsen af
ejendomsavancen ved afståelsen af ejendommen.
3.8.
Straksafskrivning af udgifter dækket af EU-tilskud
3.8.1.
Gældende ret
Personer og selskaber m.v., der modtager
tilskud fra en uafhængig tredjemand, skal medregne tilskuddet
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette
gælder også tilskud, der modtages fra EU. Til
gengæld er der efter afskrivningslovens § 44 adgang til
at straksafskrive visse udgifter til anskaffelse af
afskrivningsberettigede aktiver ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor anskaffelsen
er sket. Afskrivningslovens § 44 indeholder en opregning af de
tilskud, herunder visse EU-tilskud, der giver adgang til
straksafskrivning.
3.8.2.
Lovforslaget
Med de foreslåede ændringer af
afskrivningslovens § 44 ajourføres henvisningerne til
de enkelte tilskudsordninger. Med ændringerne tages der
højde for de tilskudsordninger, der er en følge af
EU-programperioden 2014-2020.
4.
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Forslaget om en henstandsordning for
selvstændigt erhvervsdrivendes exitskat skønnes ikke
at medføre væsentlige provenubevægelser på
langt sigt. De øvrige elementer skønnes at have
beskedne provenumæssige konsekvenser.
4.1 Exitskat
og henstand for fysiske personer
Den foreslåede henstandsordning for
betalingen af exitskat mod forrentning skønnes i det store
og hele at være neutral i forhold til budgetterede
indtægter. Det skyldes, at den foreslåede sats på
diskontoen plus 1 procentpoint, dog mindst 3 pct., stort set svarer
til den rente, staten i gennemsnit kan opnå. Det er endvidere
lagt til grund, at kreditrisikoen ved henstanden er meget
begrænset.
Udskydelsen af betalingen af exitskatten vil
have en umiddelbar negativ likviditetsvirkning for staten. Der er
ikke holdepunkter for at vurdere henstandsomfanget og dermed
likviditetsvirkningen.
Der vil i de første finansår
være tale om et mindreprovenu, i det omfang de berørte
selvstændige vælger at bruge ordningen, som modsvares
af et merprovenu senere.
Harmoniseringen af exitbeskatningen, så
den bl.a. også omfatter visse udenlandske ejendomme,
skønnes at medføre et merprovenu. Der er ikke
holdepunkter for nærmere at skønne over
størrelsen heraf, men det vurderes at være
beskedent.
Forslaget om de danske exitskatteregler
vedrørende fradrag for efterfølgende tab på
fordringer skønnes ikke at have nævneværdige
provenumæssige konsekvenser. Med forslaget opnås, at de
danske exitskatteregler for hhv. aktier og fordringer m.v.
også på dette punkt er sammenfaldende og i
overensstemmelse med EU-retten.
Endvidere vil forslaget om fremrykning af
starttidspunktet for forrentningen af henstand med exitskatter
efter kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven
indebære øgede renteindtægter for det
offentlige. Merprovenuet skønnes at blive meget
beskedent.
4.2.
Rentefradragsbegrænsningsreglerne og velkonsoliderede
koncerner
Den foreslåede ændring af
rentefradragsbegrænsningsreglerne indebærer, at der
gives afkald på et utilsigtet merprovenu.
4.3.
Gennemførsel af ændring af
moder-/datterselskabsdirektivet
Den foreslåede ændring som
følge af ændringen af moder-/datterselskabsdirektivet
skønnes ikke at have nævneværdige
provenumæssige konsekvenser.
4.4.
Lagerbeskatning af valutakursændringer, koncernfordringer og
fjernelse af asymmetri.
Forslaget om at, at gevinst og tab på
fordringer og gæld i fremmed valuta kan vælges opgjort
efter lagerprincippet, for så vidt angår tab og
gevinst, som følger af valutakursændringer, vil
medføre tidsmæssige provenuforskydninger.
Rentevirkningen for det offentlige af forskydningerne
skønnes at være af begrænset størrelse,
da der er tale om modsatrettede bevægelser.
Endvidere vil separationen af beskatningen af
valutagevinster og -tab fra øvrige gevinster og tab
indebære, at selskaber kan undgå at blive beskattet af
urealiserede gevinster på koncerninterne fordringer uden at
have fradrag for tab. Herved bortfalder et utilsigtet merprovenu
for det offentlige. Der er ikke holdepunkter for at vurdere
størrelsen heraf.
Forslaget om tvungen anvendelse af
realisationsprincippet for gæld i fremmed valuta, som ikke er
optaget til handel på et reguleret marked, for den del af
værdiændringen, der ikke vedrører
valutakursdelen, indebærer, at der herefter ikke vil
være mulighed for at fremrykke fradrag for øvrige tab.
Dette vil indebære en rentefordel for det offentlige.
4.5.
Fjernvarmeværker og udøvelse af sideordnede
aktiviteter
Forslaget har ikke provenumæssige
konsekvenser, da en gennemførelse af de foreslåede
regler må vurderes at være en forudsætning for,
at skattefrie fjernvarmeværker etablerer sideaktiviteter.
4.6.
Indeholdelse af kildeskat ved udbetaling og godskrivning af royalty
og renter
Den foreslåede nedsættelse af
indeholdelsen af royaltyskatten fra 25 pct. til 22 pct.
skønnes ikke at have nævneværdige
provenumæssige konsekvenser, da den foreslåede sats i
langt de fleste tilfælde overstiger den aftalte sats i
dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.
Den gældende indeholdelsesprocent
på 25 pct. for koncerninterne rentebetalinger til selskaber i
skattelylande indebærer, at kildeskatten på
rentebetalingerne er større end renternes
fradragsværdi hos det danske debitorselskab. Denne forskel
medfører et utilsigtet merprovenu. Med den foreslåede
nedsættelse af indeholdelsesprocenten til 22 pct. gives der
afkald på dette utilsigtede merprovenu.
4.7.
Forpagterreglen m.v.
De foreslåede justeringer skønnes
ikke at have nævneværdige provenumæssige
konsekvenser.
4.8.
Straksafskrivning af udgifter dækket af EU-tilskud
Ajourføringen af bestemmelsen
skønnes ikke at have provenumæssige konsekvenser.
5.
Administrative konsekvenser for det offentlige
Det skønnes, at lovforslaget vil
medføre engangsomkostninger på op til 2 mio. kr. og et
ressourceforbrug på 1 årsværk (svarende til ca.
0,6 mio. kr.) til implementering af lovforslaget.
6.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Forslaget om en henstandsordning for
selvstændigt erhvervsdrivendes exitskat kan lette
likviditetsbelastningen for selvstændigt erhvervsdrivende,
der omfattes af en exitbeskatning. Harmonisering af
exitbeskatningen, således at selvstændigt
erhvervsdrivende m.fl. exitbeskattes efter samme principper, som
gælder for selskaber, kan i enkelte tilfælde
medføre, at den beregnede exitskat ved fraflytning bliver
højere for den erhvervsdrivende.
Forslaget om ændringer i
rentefradragsbegrænsningsreglerne forhindrer, at
velkonsoliderede virksomheder utilsigtet får beskåret
deres fradrag for nettofinansieringsudgifter.
De foreslåede ændringer i reglerne
for opgørelse af valutakursgevinster m.v. vil
medføre, at en utilsigtet beskatning bortfalder, samt i
mindre omfang medføre til dels modsatrettede forskydninger i
skattebetalingerne med deraf følgende rentevirkning.
Fjernvarmeselskabernes adgang til at
udøve sideordnede aktiviteter i skattepligtige
datterselskaber uden at miste skattefriheden for kerneaktiviteten
indebærer, at skattereglerne ikke står i vejen for en
strukturtilpasning i sektoren.
7.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
For selvstændigt erhvervsdrivende, der
vælger at anvende den foreslåede henstandsordning for
exitskat, vil dette indebære en øget administrativ
byrde.
For selvstændigt erhvervsdrivende, der
vælger den foreslåede mulighed for at anvende
lagerprincippet på valutakursændringer på
fordringer og gæld i fremmed valuta, vil dette indebære
en administrativ lettelse, idet der skal foretages færre
reguleringer i forhold til regnskabet.
Derudover skønnes lovforslaget ikke at
medføre væsentlige administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Erhvervsstyrelsen Team Effektiv Regulering
(TER) har følgende bemærkninger, for så vidt
angår de administrative konsekvenser: Lovforslaget
medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. De
administrative byrder består i, at virksomheder, der
vælger at benytte sig af henstandsordningen, årligt vil
skulle afgive flere oplysninger i forbindelse med selvangivelsen.
Den administrative byrde vil afhænge af, hvor mange aktiver
den enkelte virksomhed har. De administrative lettelser
består i, at virksomheder, ved at anvende lagerprincippet
på valutakurs på fordringer og gæld i fremmed
valuta, vil skulle foretage færre ændringer i deres
regnskaber. TER vurderer, at de administrative konsekvenser ikke
overstiger 10 000 timer årligt på samfundsniveau.
8.
Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget skønnes ikke at have
administrative konsekvenser for borgerne.
9.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have
miljømæssige konsekvenser.
10.
Forholdet til EU-retten
Forslaget om en harmonisering af
exitbeskatningen, således at selvstændigt
erhvervsdrivende m.fl. exitbeskattes efter samme principper, som
gælder for selskaber, og der etableres en tilsvarende
henstandsordning, er en opfølgning på EU-Domstolens
dom af 18. juli 2013 i sag C-261/11, som forpligtede Danmark til at
indføre en henstandsordning for selskabers
exitskattebetaling.
Den udvidede adgang for personer til at
nedskrive henstandssaldoen for exitskat på fordringer og
kontrakter med efterfølgende tab indføres for at
opnå, at exitskattereglerne for hhv. aktier og fordringer
m.v. også på dette punkt er sammenfaldende og i
overensstemmelse med EU-retten.
Med lovforslaget gennemføres endvidere
Rådets direktiv 2014/86/EU af 8. juli 2014 om ændring
af direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for
moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater.
Ifølge direktivet skal medlemsstaternes interne lovgivning
overholde direktivets bestemmelser senest den 31. december
2015.
Endelig indeholder lovforslaget en
ajourføring af reglerne i afskrivningsloven som følge
af de fastsatte tilskudsregler for EU-programperioden
2014-2020.
Lovforslaget indeholder ikke i øvrigt
EU-retlige aspekter.
11.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra
den 2. oktober 2014 til den 30. oktober 2014 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer
m.v.: AC, Advokatsamfundet, AE Rådet, AgroSkat as,
Arbejdsmarkedsstyrelsen, CEPOS, Cevea, Danmarks Rederiforening,
Danmarks Skibskreditfond, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk
Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Iværksætterforening,
Danske Gartnerier, Danske Advokater, Danske Regioner, Den Danske
Fondsmæglerforening, DI, Domstolsstyrelsen, DVCA,
Ejendomsforeningen Danmark, Finansrådet, Finanstilsynet,
Forsikringsmæglerforeningen, FSR - danske revisorer, FTF,
Håndværksrådet, InvesteringsFondsBranchen, KL,
Kraka, Landbrug & Fødevarer, LO, Pensionsstyrelsen, SRF
Skattefaglig forening, Videncentret for Landbrug, VP Securities A/S
og Ældresagen.
| | | 12. Sammenfattende skema | | | | Samlet vurdering af
konsekvenser af lovforslaget | | | | | Positive konsekvenser/ mindreudgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Samlet set skønnes
lovforslaget alene at medføre beskedne, til dels
modsatrettede provenuændringer. | Samlet set skønnes
lovforslaget alene at medføre beskedne, til dels
modsatrettede provenuændringer. Forslaget, om at der kan gives henstand
med betalingen af exitskatten mod forrentning, skønnes, ikke
at medføre et mærkbart mindreprovenu på langt
sigt. I de første finansår kan der fremkomme et
statsligt mindreprovenu | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Det skønnes, at lovforslaget vil
medføre engangsomkostninger på op til 2 mio. kr. og et
ressourceforbrug på 1 årsværk (svarende til ca.
0,6 mio. kr.) til implementering af lovforslaget. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Forslaget om en henstandsordning for
selvstændigt erhvervsdrivendes exitskat kan lette
likviditetsbelastning for selvstændigt erhvervsdrivende, der
omfattes af en exitbeskatning. Forslaget vedr.
rentefradragsbegrænsningsreglerne forhindrer, at
velkonsoliderede virksomheder utilsigtet får beskåret
deres fradrag for nettofinansieringsudgifter. | Harmonisering af exitbeskatningen,
således at selvstændigt erhvervsdrivende m.fl.
exitbeskattes efter samme principper, som gælder for
selskaber, kan i enkelte tilfælde medføre at den
beregnede exitskat ved fraflytning bliver højere for den
erhvervsdrivende | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Muligheden for at anvende lagerprincippet
på valutakursændringer på fordringer og
gæld i fremmed valuta vil indebære administrative
lettelser, idet der skal foretages færre reguleringer i
forhold til regnskabet. | For selvstændigt erhvervsdrivende,
der vælger at anvende den foreslåede henstandsordning
for exitskat, vil dette indebære en øget administrativ
byrde. | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Forslaget om en harmonisering af
exitskattereglerne er en opfølgning på EU-Domstolens
dom af 18. juli 2013 i sag C-261/11, som forpligtede Danmark til at
indføre en henstandsordning for selskabers
exitskattebetaling. Den udvidede adgang for personer til at
nedskrive henstandssaldoen for exitskat på fordringer og
kontrakter med efterfølgende tab indføres for at
opnå, at reglerne for hhv. aktier og fordringer m.v.
også på dette punkt er sammenfaldende og i
overensstemmelse med EU-retten. Med lovforslaget gennemføres
endvidere Rådets direktiv 2014/86/EU af 8. juli 2014 om
ændring af direktiv 2011/96/EU om en fælles
beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige
medlemsstater. Endelig indeholder lovforslaget en
ajourføring af reglerne i afskrivningsloven som følge
af de fastsatte tilskudsregler for EU-programperioden
2014-2020. | | |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr.
1
Indholdet af bestemmelsen indgår i den
foreslåede nyaffattelse af kildeskattelovens § 10, jf.
lovforslagets § 1, nr. 2. Det foreslås på den
baggrund at ophæve bestemmelsen.
Til nr.
2
Forslaget indebærer en sammenskrivning
af reglerne om beskatning ved personers overførsel af
aktiver til brug i udlandet efter kildeskattelovens § 8 A,
stk. 2, og reglen om beskatning af genvundne afskrivninger efter
kildeskattelovens § 10 ved ophør af personers
skattepligt til Danmark.
Bestemmelsen omfatter ikke alene
selvstændigt erhvervsdrivende, men også andre personer,
som ville være blive beskattet, hvis det
pågældende aktiv var blevet solgt.
Den foreslåede sammenskrivning af de to
bestemmelser indebærer, at der som udgangspunkt skal ske
ophør af personens skattepligt til Danmark, før der
kan blive tale om en eventuel ophørsbeskatning.
Den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 10, stk. 1, omfatter personer, der er
fuldt skattepligtige til Danmark. Efter bestemmelsen sidestilles en
overførsel af aktiver til anvendelse i udlandet med en
afståelse, når der samtidigt sker ophør af den
fulde skattepligt til Danmark efter kildeskattelovens § 1
eller efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 10, stk. 2, omfatter personer, der er
begrænset skattepligtige til Danmark. Efter bestemmelsen
sidestilles en overførsel af aktiver til anvendelse i
udlandet med en afståelse, når overførslen
indebærer, at aktivet ikke længere er omfattet af dansk
beskatningsret. Det er således ikke en betingelse, at der
sker ophør af personens begrænsede skattepligt til
Danmark. Det skyldes, at en person fortsat kan være
begrænset skattepligtig her til landet i relation til andre
aktiver end de aktiver, der er overført fra Danmark til
udlandet.
Efter kildeskattelovens § 8 A, stk. 2,
var det et krav, at det pågældende aktiv havde
været anvendt i en skattepligtig virksomhed i Danmark. Det
foreslås, at det ikke længere er en betingelse, at
aktivet har været anvendt i skattepligtig virksomhed her i
landet. Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse, hvis
afståelse af aktivet ville være skattepligtig for en
dansk hjemmehørende person ved afståelse til
tredjemand. Dette opnås ved, at overførslen eller
fraflytningen medfører, at aktiverne anses for afstået
til handelsværdien på
fraflytnings-/overførselstidspunktet. Der udløses
således beskatning, hvis en afståelse af aktivet ville
være skattepligtig.
For at den foreslåede nye bestemmelse i
kildeskattelovens § 10 finder anvendelse, skal der være
tale om et skatterelevant aktiv. Aktiverne er skatterelevante,
når indtægter og udgifter vedrørende aktivet,
herunder gevinst og tab ved en afståelse og foretagne
afskrivninger m.v. efter gældende danske regler skal
medregnes ved indkomstopgørelsen - det være sig efter
f.eks. afskrivningsloven, statsskatteloven eller
ejendomsavancebeskatningsloven.
Er betingelserne i den foreslåede nye
bestemmelse i kildeskattelovens § 10 opfyldt, er konsekvensen,
at de omhandlede aktiver anses for afstået på
henholdsvis fraflytnings- eller ophørstidspunktet, idet
salgssummen ansættes til handelsværdien på dette
tidspunkt.
Bestemmelsen vil eksempelvis omfatte den
situation, hvor en selvstændigt erhvervsdrivende, som er
fuldt skattepligtig til Danmark med en virksomhed her i landet,
overfører aktiver, der har været anvendt i denne
virksomhed, til brug i et fast driftssted i et EU-/EØS-land
samtidigt med, at skattepligten til Danmark ophører, uden at
der samtidig etableres begrænset skattepligt her til
landet.
Som et andet eksempel kan nævnes den
situation, hvor en selvstændigt erhvervsdrivende, som er
begrænset skattepligtig til Danmark som følge af et
fast driftssted her i landet, overfører aktiver, som har
været allokeret til det danske faste driftssted, til brug i
sin virksomhed beliggende i et EU-/EØS-land samtidig med, at
skattepligten til Danmark ophører.
Som et tredje eksempel kan nævnes, at
der, for så vidt angår udenlandsk fast ejendom, ved
fraflytningen vil blive opgjort en skattepligtig ejendomsavance
efter ejendomsavancebeskatningslovens almindelige regler, som
omfatter - men ikke er begrænset til - eventuelle genanbragte
fortjenester. Denne opgørelse kan i princippet resultere i
enten en skattepligtig gevinst eller et fradragsberettiget tab.
Eventuelle tab ved fraflytning er kildeartsbegrænsede efter
de almindelige regler i ejendomsavancebeskatningsloven.
Hvis en person har genanbragt en fortjeneste
fra en afstået dansk ejendom i en ejendom beliggende i et
land, som efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark har
den fulde beskatningsret til den erhvervede ejendom, vil den
genanbragte fortjeneste også blive exitbeskattet i
forbindelse med fraflytningen, da den kan henføres til en
dansk fast ejendom, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A,
stk. 4, 4. pkt. Der vil ikke ved beregningen af exitskatten blive
indrømmet lempelse for eventuelle udenlandske skatter, som
pålignes den genanbragte fortjeneste.
Bestemmelsen omfatter ikke aktier, fordringer,
finansielle kontrakter og visse købe- og tegningsretter til
aktier. For disse aktiver gælder i stedet reglerne i
aktieavancebeskatningslovens § 38 om exitbeskatning af aktier
ejet af personer, reglerne i kursgevinstlovens § 37 om
exitbeskatning af fordringer og finansielle kontrakter ejet af
personer og ligningslovens § 28 om beskatning af medarbejderes
købe- og tegningsretter til aktier.
Til nr.
3
Reglerne i kildeskattelovens § 65 om
indeholdelse af udbytteskat er udformet således, at der er en
indbyrdes sammenhæng mellem skattepligt og indeholdelse.
Et udenlandsk investeringsselskab, der falder
ind under definition i aktieavancebeskatningslovens § 19, er
begrænset skattepligtig efter selskabsskattelovens § 2,
stk. 1, litra c, af udbytter, der modtages fra et dansk
investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens
§ 16 C, eller fra et dansk investeringsselskab, der falder ind
under definitionen i aktieavancebeskatningslovens § 19, hvor
det danske investeringsinstitut henholdsvis det danske
investeringsselskab efter dets vedtægter ikke kan investere i
danske aktier.
Efter reglerne i kildeskattelovens § 65,
stk. 8, 2. pkt., skal der ikke indeholdes udbytteskat i udbytte,
som et dansk minimumsbeskattet investeringsinstitut, der ikke kan
investere i danske aktier, udbetaler til et investeringsselskab
omfattet af definitionen i aktieavancebeskatningslovens §
19.
Efter reglerne i kildeskattelovens § 65,
stk. 10, 1. pkt., skal der ikke indeholdes udbytteskat i udbytte,
som et dansk investeringsselskab omfattet af definitionen i
aktieavancebeskatningslovens § 19, der ikke kan investere i
danske aktier, udbetaler til et investeringsselskab omfattet af
definitionen i aktieavancebeskatningslovens § 19.
De undtagelser fra indeholdelsespligten, der i
dag er indeholdt i kildeskattelovens § 65, stk. 8, 2. pkt., og
stk. 10, 1. pkt., blev indført ved lov nr. 335 af 7. maj
2008 i tilknytning til en ændring af
skattefritagelsesbestemmelsen i selskabsskattelovens § 3, stk.
1, nr. 19, som dækker danske investeringsselskaber omfattet
af definitionen i aktieavancebeskatningslovens § 19. Ved den
pågældende ændring blev de danske
investeringsselskaber skattefri af udbytter, der modtages fra enten
et dansk minimumsbeskattet investeringsinstitut, der ikke kan
investere i danske aktier, eller et andet dansk
investeringsselskab, der ikke kan investere i danske aktier.
Ved en fejl blev undtagelsen fra
indeholdelsespligten imidlertid udformet på en sådan
måde, at den også kom til at omfatte udbytter, der
udbetales til udenlandske investeringsselskaber, uagtet at det kun
er i forhold til de danske investeringsselskaber, at sådanne
udbytter er skattefri. Dette beror på, at der er henvist til
aktieavancebeskatningslovens § 19, som både er relevant
for danske og udenlandske investeringsselskaber.
For at genoprette sammenhængen mellem
skattepligt og krav om indeholdelse af udbytteskat foreslås
derfor en ændring af reglerne om indeholdelse af udbytteskat,
således at undtagelsen fra indeholdelsespligt alene
gælder i forhold til danske investeringsselskaber, dvs.
investeringsselskaber omfattet af skattefritagelsesbestemmelsen i
selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19.
Til nr.
4
Det foreslås, at der ved enhver
udbetaling eller godskrivning af royalty til en person eller et
selskab m.v., som er skattepligtig efter kildeskattelovens §
2, stk. 1, nr. 8, eller selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra
g, skal indeholdes 22 pct. af den samlede royalty.
Til royalty henregnes betalinger af enhver
art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til
at anvende ethvert patent, varemærke, mønster eller
model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode eller som
vederlag for oplysninger om industrielle, kommercielle eller
videnskabelige erfaringer, jf. kildeskattelovens § 65 C, stk.
4.
Det foreslås desuden, at der ved enhver
udbetaling eller godskrivning af renter til et selskab m.v., der er
skattepligtig efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d,
skal indeholdes 22 pct. af den samlede rente.
Til nr.
5
Til § 73 B
Med den foreslåede § 73 B, stk. 1 i kildeskatteloven
indføres mulighed for, at exitbeskattede personer, der er
skattemæssigt hjemmehørende i et land, der er medlem
af EU/EØS, kan vælge henstand med betaling af
exitskatten på urealiserede gevinster af aktiver, der ikke
længere er undergivet dansk beskatningsret, når
aktiverne placeres eller er placeret i et EU/EØS-land.
Det er således en betingelse for at
opnå henstand, dels at den person, der er blevet undergivet
en exitbeskatning, er skattemæssigt hjemmehørende i et
land, der er medlem af EU/EØS, herunder efter en eventuel
dobbeltbeskatningsoverenskomst, dels at aktiverne overføres
til eller befinder sig i et land, der er medlem af EU/EØS.
Overføres aktivet f.eks. til et land, der ikke er medlem af
EU/EØS, er der ikke mulighed for at opnå henstand.
Den foreslåede henstandsordning
indebærer, at de omfattede personer kan vælge henstand
med betalingen af exitskatten vedrørende urealiserede
gevinster, der er oppebåret, mens aktiverne var omfattet af
dansk beskatningsret frem for at betale skatten umiddelbart i
forbindelse med overførslen. Udgangspunktet er fortsat, at
der sker exitbeskatning efter de hidtil gældende regler. Der
er således tale om en valgfri henstandsordning.
Det er efter den foreslåede bestemmelse
i kildeskattelovens § 73 B, stk.
2, en betingelse for henstand med betaling af exitskatten,
at den pågældende person samtidigt med indsendelsen af
selvangivelsen giver meddelelse til SKAT om, at der ønskes
henstand. Meddelelsen om henstand skal indgives sammen med
selvangivelsen for det år, hvor aktiverne udgår af
dansk beskatningsret. Hvis SKAT har givet udsættelse med
selvangivelsen efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 4,
stk. 4, er det denne frist, der finder anvendelse. Konsekvensen af,
at der ikke indgives rettidig selvangivelse og meddelelse om
henstand inden for de nævnte frister, er, at adgangen til at
opnå henstand bortfalder. SKAT har dog efter den
foreslåede bestemmelse i § 73 B,
stk. 3, adgang til at se bort fra fristoverskridelsen for
selvangivelse og meddelelse, såfremt omstændighederne
efter en konkret vurdering taler herfor.
Til § 73 C
Den foreslåede § 73 C, stk. 1 betyder, at der for
personer, som har opnået henstand med exitskatten i
medfør af den foreslåede § 73 B, oprettes en
henstandssaldo. Denne henstandssaldo omfatter den samlede,
beregnede exitskat for aktiver, der er udgået af dansk
beskatningsret i samme indkomstår, og for hvilke der er valgt
henstand med betaling af exitskatten i medfør af den
foreslåede § 73 B. Den beregnede exitskat - saldoen
på den oprettede henstandssaldo - anses for en gæld,
der skal afdrages og forrentes.
Henstandsordningen består således
af en afdragsordning. Efter den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 73 C, stk. 2,
afdrages gælden (den opgjorte exitskat, som der er
opnået henstand med) løbende i takt med, at der
oppebæres indtægt af de overførte aktiver, dog
mindst med 1/7 årligt af den oprindelige henstandssaldo ved
overførslen m.v. Det kan vælges at afdrage
gælden med større årlige beløb end 1/7 og
det kan tillige til enhver tid vælges at indfri restsaldoen.
Når henstandssaldoen er gået i nul, skal der ikke
foretages yderligere afdrag.
Afdragene opgøres som
skatteværdien af indtægter, der genereres af aktiverne
efter overførslen m.v. Dvs. den indtægt, der ville
have været omfattet af dansk beskatning, hvis aktiverne ikke
var overført m.v. Opgørelsen skal ske efter de
regler, der gælder for begrænset skattepligtige med et
fast driftssted i Danmark. Det vil sige, at opgørelsen skal
ske under anvendelse af reglerne i kildeskattelovens § 2, stk.
1, nr. 4, jf. stk. 3. Skatten heraf beregnes efter reglerne i
personskattelovens §§ 5 og 8 c på grundlag af
skatteprocenterne for det indkomstår, som afdraget
vedrører.
Ved indtægter forstås ikke kun
løbende indtægter, men også eventuelle avancer
ved en afståelse. For driftsmidler og immaterielle aktiver
vil det afgørende for vurderingen af en løbende
indtægt være, hvilke indtægter der kunne
forventes opnået af det pågældende aktiv, hvis
overførslen m.v. ikke havde fundet sted. Der kan henses til,
hvad indtjeningen er i den pågældendes udenlandske
erhvervsmæssige virksomhed.
Hvis de overførte aktiver, for hvilke
der er givet henstand med skattebetalingen, videreoverføres
til et andet fast driftssted af personens erhvervsmæssige
virksomhed beliggende i et EU/EØS-land, vil denne
overførsel ikke blive anset for en afståelse af
aktivet. Henstandssaldoen afdrages i dette tilfælde fortsat i
takt med de løbende indtægter vedrørende
aktivet.
Hvis der er tale om afståelse af et
aktiv, og den pågældende er i besiddelse af flere
identiske aktiver, som ikke alle er omfattet af henstandsordningen,
anses de aktiver, som er omfattet af
henstandsordningen, for afstået først.
Eksempel
Overføres et aktiv med en urealiseret
gevinst f.eks. fra en selvstændigt erhvervsdrivendes
virksomhed i Danmark til et fast driftssted af den
erhvervsmæssige virksomhed i Tyskland, og bliver den
selvstændigt erhvervsdrivende i forbindelse hermed
skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland, eller et andet
EU/EØS-land, kan der opnås henstand efter de
foreslåede regler.
Der etableres herefter en saldo, der
består af det henstandsbeløb, der udgør den
beregnede exitskat på 50.000 kr. Hvis aktivet efter
overførslen til Tyskland ikke giver et afkast i det
første år (overførselsåret), udgør
afdraget vedrørende det første indkomstår
mindst 1/7 af det oprindelige henstandsbeløb. Dette
gælder, uanset hvornår i overførselsåret
overførslen er sket. Afdraget betales med tillæg af
renten af henstandssaldoen. For efterfølgende
indkomstår vil der fortsat som minimum skulle afdrages 1/7 af
den oprindelige saldo.
Tabel
5. Eksempel på afdrag af
henstandssaldo og renteberegning | | | | | | | | Kr. | Gæld primo | Overskud | Skat | Afdrag følgende år | Gæld ultimo | Renter | År1 | | | - | 7.143 | | | År2 | 50.000 | 25.000 | 9.686 | 9.686 | 42.857 | 1.429 | År3 | 42.857 | 18.000 | 6.974 | 7.143 | 33.171 | 1.189 | År4 | 33.171 | 75.000 | 29.059 | 26.028 | 26.028 | 924 | År5 | 26.028 | - | - | | | 521 | I alt | | | | 50.000 | | | Anmærkninger: 1. Indkomståret
forudsættes at følge kalenderåret. 2. Meddelelse om henstand indsendes
pr. 30. juni år 2. 3. Det forudsættes, at
betalingen af afdraget sker pr. 1. september i kalenderåret
efter indkomståret - dvs. hverken før tid eller med
fristoverskridelse. 4. Renten forudsættes at
udgøre 3 pct. i alle årene. 5. Beløbet er den endelige
exitskat inkl. dag-til-dag rente, m.v. 6. Det beregnede afdrag for år 5
skal ikke betales, da saldoen er nedbragt til 0 kr. på
betalingstidspunktet. |
|
I ovenstående eksempel afdrages
henstandssaldoen over en 5-årig periode. År 1 er
overførselsåret. I dette år er der i eksemplet
ikke noget afkast af de overførte aktiver. Der beregnes et
minimumsafdrag på 7.143 kr. svarende til 1/7 af den
oprindelige henstandssaldo, der er opgjort til i alt 50.000 kr.
Henstandssaldoen nedskrives på det tidspunkt, hvor
beløbet betales. Beløbet betales 1. september i
år 2, som er det førstkommende kalenderår efter
1. indkomstår. Betalingen af afdraget for år 1 sker
derfor som udgangspunkt først den 1. september i år 2.
Saldoen nedskrives derfor ikke i år 1, men først i
år 2.
Primosaldoen i år 2 udgør 50.000
kr. Der har i indkomståret været et overskud på
25.000 kr. Skatten heraf er 9.686 kr. Henstandssaldoen udgør
42.857 kr. (50.000 kr. - 7.143 kr.) ultimo år 2 og primo
år 3. I år 3 er der et overskud på 18.000 kr.,
der kan henføres til de overdragne aktiver. Skatten heraf er
6.974 kr. Henstandssaldoen primo år 3 nedskrives med 9.686
kr., som udgør afdraget for år 2, der betales i
år 3.
I år 4 er der et afkast med en
skatteværdi på 29.059 kr., der skal betales i år
5. Henstandssaldoen primo år 4 nedsættes med 7.143 kr.,
som udgør det opgjorte afdrag for år 3. For år 5
betales restsaldoen på 26.028 kr., idet henstandssaldoen
højst skal nedskrives til 0 kr.
Som det fremgår af eksemplet, beregnes
renten på minimum 3 pct. p.a. af det til enhver tid skyldige
beløb på henstandssaldoen. I år 1 beregnes ingen
rente, idet renteberegninger starter ved indgivelse af
selvangivelsen for år 1, eksempelvis 30. juni år 2. I
år 2 udgør renten:
50.000 kr. x 0,03 x 2/12 år + 42.857 kr. x 0,03 x 4/12
år = 679 kr.
Første led i beregningen omfatter
perioden 1. juli til 31. august, mens 2. led omfatter perioden fra
1. september, hvor afdraget vedrørende år 1 betales,
til udgangen af år 2.
Det fremgår af den foreslåede
bestemmelse i kildeskattelovens § 73 C,
stk. 3, at såfremt de pågældende aktiver,
for hvilket der er valgt henstand med betalingen af exitskatten,
bliver omfattet af dansk beskatning på ny, skal en eventuel
resterende del af henstandssaldoen fortsat afdrages efter de
nævnte regler. Dette gælder også, såfremt
de pågældende aktiver er afstået, mens der stadig
resterer en positiv henstandssaldo. Der skal derfor i disse
tilfælde fortsat indsendes selvangivelse efter de
foreslåede regler. Indsendes der ikke rettidig selvangivelse,
bortfalder henstanden med den konsekvens, at den resterende del af
henstandssaldoen forfalder til betaling.
Hvis en person, som har valgt henstand efter
den foreslåede § 73 B i
kildeskatteloven, efterfølgende bliver skattemæssigt
hjemmehørende i et land, der ikke er medlem af
EU/EØS, anses dette efter den foreslåede § 73 C, stk. 4, i kildeskatteloven for
en afståelse af de aktiver, der er omfattet af henstanden,
forudsat at aktiverne ikke er eller kommer til at befinde sig i et
land, der er medlem af EU/EØS.
Er personen fortsat skattemæssigt
hjemmehørende i et land, der er medlem af EU/EØS, men
bliver aktiver, der er omfattet af henstanden efter den
foreslåede § 73 B i
kildeskatteloven, overført til et land, der ikke er medlem
af EU/EØS, anses dette også for en
afståelse.
Ved personens død forfalder
det resterende beløb på henstandssaldoen til betaling,
jf. den foreslåede § 73 C, stk.
5.
Der er tale om afdrag på en henstand,
der er givet med betalingen af et skattebeløb og dermed om
afdrag på en gæld. Der er ikke tale om en dansk
beskatning af den indtægt, som opnås på de
pågældende overførte aktiver. Der skal derfor
ikke ved beregningen af afdragets størrelse gives credit for
en eventuel udenlandsk betalt skat af den pågældende
indtægt. Genindtræden af dansk beskatning behandles i
relation til henstanden på samme måde som tilsvarende
overførsler til andre EU-/EØS-lande, jf. ovenfor.
Efter den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 73 C, stk. 6,
er det en betingelse for fortsat henstand, at der indgives en
selvangivelse til SKAT for hvert indkomstår, hvor der er en
positiv henstandssaldo. Det skal samtidigt oplyses, i hvilket land
personen befinder sig, og i hvilket land de pågældende
aktiver er placeret. Selvangivelsen skal indgives inden for de
almindelige frister i skattekontrolloven. Hvis selvangivelsen ikke
indsendes rettidigt, bortfalder henstanden med den virkning, at det
resterende skyldige beløb på henstandssaldoen
forfalder. SKAT kan dog se bort fra fristoverskridelser,
såfremt konkrete omstændigheder taler herfor.
Efter den foreslåede § 73 C, stk. 7, i kildeskatteloven, er
betalingsfristen for afdrag den 1. september i kalenderåret.
Hvis personen har forskudt indkomstår, er betalingsfristen
den 1. september i kalenderåret efter det kalenderår,
som det forskudte indkomstår træder i stedet for.
Betaling senest den 20. i den pågældende måned,
anses for rettidig. Hvis beløbet ikke betales rettidigt,
bliver det forfaldne beløb forrentet med rentesatsen i
kildeskattelovens § 63, 1. pkt.
Henstandsbeløbet forrentes efter den
foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 73 C, stk. 8, med en rentesats
på 1 procentpoint over Nationalbankens diskonto, dog mindst
med 3 pct. p.a. Renten beregnes af det til enhver tid skyldige
beløb på henstandssaldoen.
Betalingsfristen for renter af
henstandsbeløbet følger reglerne for betaling af
afdragene herpå og er derfor ligeledes den 1. september i
kalenderåret efter indkomståret. Hvis personen har
forskudt indkomstår, er betalingsfristen den 1. september i
kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte
indkomstår træder i stedet for. Også i forhold
til renten anses betaling senest den 20. i den
pågældende måned for rettidig. Ved overskridelse
af betalingsfristen forrentes beløbet efter rentesatsen i
kildeskattelovens § 63, 1. pkt.
Til nr. 6
og 7
Der er tale om konsekvensændringer som
følge af de nye henstandsbestemmelser i kildeskattelovens
§§ 73 B og 73 C.
Til nr. 8
og 9
Der er tale om ændringer af redaktionel
karakter. Hvis der på et senere tidspunkt vedtages
ændringer i den generelle forrentning af forfaldne
skattebeløb, jf. kildeskattelovens § 63, 1. pkt.,
så vil sådanne ændringer også gælde
for beløb, som forfalder efter kildeskattelovens § 73
E, uden at det er nødvendigt at foretage ændringer i
kildeskattelovens § 73 E.
Til nr.
10
Der foreslås en overgangsregel,
således at personer, som er fraflyttet inden lovens
ikrafttræden, og som opnår henstand efter
kildeskattelovens § 73 E med exitskat opgjort efter
ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B eller afskrivningslovens
§ 40 D, ikke bliver omfattet af de nye exitbeskatning- og
henstandsregler. De nugældende henstandsregler vil herefter
gælde uændret for disse personer.
Overgangsreglen betyder først og
fremmest, at de eksisterende henstandsordninger fortsat ikke skal
afdrages løbende eller forrentes. I stedet forfalder hele
henstandsbeløbet til betaling ved ejendommens
afståelse eller ejerens død. Hvis der ved
afståelsen eller ejerens død konstateres et tab, kan
der ske genberegning af exitskatten efter
ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B, stk. 3. Derudover vil
en længstlevende ægtefælle i tilfælde
omfattet af dødsboskattelovens §§ 51 og 65 kunne
indtræde i afdødes henstand efter kildeskattelovens
§ 73 E med exitskat opgjort efter
ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B på samme
vilkår, som gjaldt for afdøde.
Endelig vil der fortsat gælde krav om
sikkerhedsstillelse i tilfælde omfattet af kildeskattelovens
§ § 73 E, stk. 3. Dvs. når personen er fraflyttet
til et land eller efterfølgende flytter videre til et land,
som ikke er omfattet af overenskomst af 7. december 1989 mellem de
nordiske lande om bistand i skattesager eller Rådets direktiv
2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af
fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre
foranstaltninger.
I tilfælde af, at en person igen bliver
hjemmehørende i Danmark, efter at der er sket exitbeskatning
af genanbragte fortjenester i udenlandske ejendomme, bortfalder
exitbeskatningen efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B,
hvis den erhvervede ejendom endnu ikke er afstået.
Et beløb, som er forfaldent efter
kildeskattelovens § 73 E, forrentes med renten i henhold til
§ 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter
m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt
måned. Lovforslagets § 1, nr. 8 og 9, indebærer,
at hvis der på et senere tidspunkt vedtages ændringer i
den generelle forrentning af forfaldne skattebeløb, jf.
kildeskattelovens § 63, 1. pkt., så vil sådanne
fremtidige ændringer også gælde for beløb,
som forfalder efter kildeskattelovens § 73 E.
Til § 2
Til nr.
1
Det foreslås, at personer og
dødsboer får mulighed for at vælge
lagerprincippet på valutakursændringer på
fordringer og gæld i fremmed valuta.
Personer og dødsboer kan ifølge
forslaget herudover vælge lagerprincippet ved
opgørelsen af gevinst og tab på obligationer optaget
til handel på et reguleret marked. Valg af lagerprincippet
skal således træffes særskilt for
valutakursændringer og for opgørelsen af gevinst og
tab på obligationer optaget til handel på et reguleret
marked, der ikke følger af valutakursændringer.
Foretages der ikke noget valg, skal
realisationsprincippet fortsat anvendes.
Personer og dødsboer har herefter
følgende muligheder for valg af lagerprincippet:
1) Obligationer
optaget til handel på et reguleret marked og/eller
2)
valutakursændringer på fordringer og gæld i
fremmed valuta.
Valget skal træffes samlet for hver af
de anførte kategorier. Valget af lagerprincippet under nr. 1
forudsætter således, at alle personens henholdsvis
dødsboets obligationer optaget til handel på et
reguleret marked omfattes af lagerprincippet på
fordringsdelen. Tilsvarende forudsætter valg af
lagerprincippet under nr. 2, at gevinst og tab som følge af
valutakursændringer på alle personens henholdsvis
dødsboets fordringer og gæld i fremmed valuta
opgøres efter lagerprincippet.
Eksempel
En person køber i år 1 danske og
udenlandske obligationer, der er optaget til handel på et
reguleret marked. I år 2 køber personen en fast
ejendom, hvor der som en del af købesummen overtages
gæld i fremmed valuta.
Personen vil for år 1 skulle
vælge, om lagerprincippet ønskes anvendt på
fordringsdelen på obligationer optaget til handel på et
reguleret marked. Desuden skal personen vælge, om
lagerprincippet ønskes anvendt på
valutakursændringer. Ønsker den pågældende
at anvende lagerprincippet på valutakursændringer
på obligationerne i fremmed valuta anskaffet i år 1,
skal lagerprincippet ligeledes anvendes på
prioritetsgælden overtaget i år 2.
Vælges lagerprincippet for obligationer
optaget til handel på et reguleret marked, skal gevinst og
tab opgøres på grundlag af valutakurserne på
tidspunktet for obligationens erhvervelse uden hensyn til
ændringer i valutakurserne.
Opgørelsen sker rent praktisk ved, at
det er den historiske valutakurs på anskaffelsestidspunktet,
der skal anvendes, når den aktuelle værdi i fremmed
valuta skal omregnes til den værdi, som skal indgå i
danske kroner ved lagerbeskatningen.
Når lagerprincippet er valgt, kan denne
opgørelsesmåde som hidtil kun ændres efter
tilladelse fra SKAT. Dette gælder også ved valg af
lagerprincippet på valutakursændringer.
De foreslåede ændringer
berører ikke adgangen til at ansøge SKAT om
tilladelse til at anvende en anden opgørelsesmåde, jf.
kursgevinstlovens § 25, stk. 6.
Tilladelse til principskifte skal
administreres efter hidtidig praksis, således at det er en
forudsætning, at ansøgningen ikke hovedsagelig er
begrundet i ønsket om at udskyde eller fremskynde
beskatningstidspunktet.
Til nr.
2
Det foreslås, at selskaber m.v. gives
adgang til at vælge lagerprincippet særskilt på
valutakursændringer på fordringer og gæld i
fremmed valuta. Vælges lagerprincippet, skal dette finde
anvendelse på valutakursændringer på alle
selskabets m.v. fordringer og gæld i fremmed valuta, der er
omfattet af opregningen i kursgevinstlovens 25, stk. 4.
Dette svarer principielt til forslaget for
personer og dødsboer. Forslaget ændrer ikke på,
at selskaber m.v. som udgangspunkt skal anvende lagerprincippet
på fordringer, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 3. Den
foreslåede valgmulighed er herefter relevant for
valutakursændringer på koncerninterne fordringer og
vederlagsfordringer, der som hidtil er undtaget fra det tvungne
lagerprincip. Endvidere er forslaget relevant for gæld i
fremmed valuta.
Vælger selskabet m.v. lagerprincippet
på valutakursændringer på fordringer og
gæld i fremmed valuta, kan selskabet herudover vælge at
anvende lagerprincippet på koncerninterne fordringer,
vederlagsfordringer og gæld i fremmed valuta, der er optaget
til handel på et reguleret marked, ved opgørelsen af
gevinst og tab, der ikke følger af valutakursændringer
(fordringsdelen).
Som konsekvens af de foreslåede
ændringer har selskaber m.v. herefter følgende
muligheder for valg af lagerprincippet:
1) Koncerninterne
fordringer
2)
Vederlagsfordringer
3) Øvrige
fordringer
4) Gæld
optaget til handel på et reguleret marked
5)
Valutakursændringer på fordringer og gæld i
fremmed valuta
Valget skal træffes samlet for hver af
de anførte kategorier. Der kan f.eks. vælges
lagerprincip på vederlagsfordringer (fordringsdelen) og
valutakursændringer på fordringer og gæld i
fremmed valuta eller kun for én af disse kategorier.
Kategorien øvrige fordringer er indsat ved lov nr. 525 af
12. juni 2009, og det er i lovbemærkningerne anført,
at der er tale om en restgruppe, der er taget med for en sikkerheds
skyld.
Eksempel
Et selskab har ved udgangen af år 1
vederlagsfordringer for 1 mio. kr. i danske kroner. Ved udgangen af
år 2 har selskabet vederlagsfordringer for i alt 3 mio. kr.
med 2 mio. kr. i danske kroner og 1 mio. i fremmed valuta. I
år 3 har selskabet en koncernintern fordring på 1 mio.
i fremmed valuta og har endvidere optaget et lån i fremmed
valuta.
I år 1 skal selskabet vælge, om
lagerprincippet ønskes anvendt. Vælges lagerprincippet
for vederlagsfordringerne i danske kroner for år 1, skal
lagerprincippet ligeledes anvendes i år 2 for
vederlagsfordringerne i fremmed valuta ved opgørelsen af
gevinst og tab, der ikke følger af
valutakursændringer. Herudover kan selskabet vælge
lagerprincippet på valutakursændringer i år 2.
Vælger selskabet for år 2 lagerprincippet for
valutakursændringer, omfatter dette valg også
valutakursændringer på selskabets
gældsposter.
Vælges lagerprincippet ved
opgørelsen af gevinst og tab fordringer og gæld, der
ikke følger af valutakursændringer, skal gevinst og
tab opgøres på grundlag af valutakurserne på
tidspunktet for henholdsvis fordringens erhvervelse og
gældens påtagelse uden hensyn til ændringer i
valutakurserne, svarende til de regler, der foreslås for
personer. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets
§ 2, nr. 1.
De foreslåede ændringer har ikke
betydning for de særlige opgørelsesregler i
kursgevinstlovens § 25, stk. 5, 7 og 8-10. Det drejer sig om
fordringer og gæld, der er ejet af realkreditinstitutter, der
er omfattet af lov om finansiel virksomhed, Kreditforeningen af
kommuner og regioner i Danmark og aktieselskaber, der er omfattet
af lov om et skibsfinansieringsinstitut. Det drejer sig endvidere
om fordringer, der er omfattet af det særlige regelsæt
om fradrag for de regnskabsmæssige hensættelser til tab
på udlån. Der er tale om fordringer, som indehaves af
pengeinstitutter, og fordringer, der indehaves af
finansieringsselskaber, hvor finansieringsselskabet har valgt at
anvende det særlige regelsæt om fradrag for de
regnskabsmæssige hensættelser til tab på
udlån.
De foreslåede ændringer har heller
ikke betydning for livsforsikringsselskaber, der som hidtil skal
anvende lagerprincippet på koncerninterne fordringer og
vederlagsfordringer.
Når lagerprincippet er valgt, kan denne
opgørelsesmåde som hidtil kun ændres efter
tilladelse fra SKAT. Dette gælder også ved valg af
lagerprincippet på valutakursændringer.
De foreslåede ændringer
berører ikke adgangen til at ansøge SKAT om
tilladelse til at anvende en anden opgørelsesmåde, jf.
kursgevinstlovens § 25, stk. 6.
Tilladelse til principskifte skal
administreres efter hidtidig praksis, således at det er en
forudsætning, at ansøgningen ikke hovedsagelig er
begrundet i ønsket om at udskyde eller fremskynde
beskatningstidspunktet.
Til nr. 3
og 8
Der er tale om ændringer af redaktionel
karakter. Hvis der på et senere tidspunkt vedtages
ændringer i den generelle forrentning af forfaldne
skattebeløb, jf. kildeskattelovens § 63, 1. pkt.,
så vil sådanne ændringer også gælde
for beløb, som forfalder efter kursgevinstlovens
§§ 38 og 38 A, uden at det er nødvendigt at
foretage ændringer i kursgevinstlovens §§ 38 og 38
A.
Til nr.
4
Det foreslås at ophæve
begrænsningsreglen i kursgevinstlovens § 38 A, stk. 2,
3. pkt., hvorefter størrelsen af et efterfølgende
tab, der kan fragå i den exitskat, der er givet henstand med,
maksimalt kan udgøre differencen mellem fordringens
værdi på fraflytningstidspunktet og
afståelsessummen/indfrielsessummen, og i stedet
indføre reglerne i lovforslagets § 2, nr. 5 og 6.
Begrænsningen efter de gældende
regler er begrundet i, at det ikke skal være muligt at
få det samme tab godskrevet to gange. Dette kunne blive
tilfældet, hvis der på baggrund af den oprindelige
anskaffelsessum var opgjort et tab på
fraflytningstidspunktet, og den oprindelige anskaffelsessum
også blev benyttet efterfølgende til at beregne et
eventuelt tab ved afståelsen.
Det vil efter lovforslaget fortsat ikke
være muligt at få samme tab godskrevet to gange, se
bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 6.
Til nr.
5
Det foreslås, at der sker en yderligere
nedsættelse af henstandssaldoen med den negative
skatteværdi af et opgjort tab i de situationer, hvor der
efter opgørelsen i kursgevinstlovens § 38 A, stk. 2, er
sket afståelse af fordringer eller finansielle kontrakter med
gevinst, men hvor avanceopgørelsen ville have resulteret i
et tab, hvis den var foretaget på baggrund af forskellen
mellem værdien på fraflytningstidspunktet og
afståelsessummen.
Ved afståelse af fordringer og
kontrakter, der indgår på beholdningsoversigten, skal
der foretages en avanceopgørelse på grundlag af
fordringen eller kontraktens anskaffelsessum og
afståelsessum. Fremkommer der herved en gevinst, finder den
nugældende regel i kursgevinstlovens § 38 A, stk. 3,
uændret anvendelse. Efter lovforslaget vil denne regel findes
i kursgevinstlovens § 38 A, stk. 3, 1.-4. pkt.
Efter forslaget foretages der herefter en
yderligere beregning på grundlag af fordringen eller
kontraktens værdi på fraflytningstidspunktet og
afståelsessummen. Resulterer denne opgørelse i et tab,
beregnes der en negativ skatteværdi af dette tab efter
reglerne i personskattelovens § 8 a, dvs. med de procenter og
den beløbsgrænse, der på
afståelsestidspunktet er anført i personskattelovens
§ 8 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 7. Henstandssaldoen nedskrives
med et beløb svarende til den således beregnede
negative skatteværdi.
Har personen efter udenlandske regler, som
personen er omfattet af, helt eller delvist fradrag for tabet -
opgjort som forskellen mellem værdien på
fraflytningstidspunktet og afståelsessummen - skal personen
indbetale et beløb som afdrag på
henstandsbeløbet. Det beløb, der skal betales, er den
negative skatteværdi af det tab, der er fradrag for. Der skal
således alene ske en betaling, i det omfang et tab opgjort
som forskellen mellem værdien på
fraflytningstidspunktet og afståelsessummen, kan fradrages.
Det beløb, der skal betales, kan endvidere højst
udgøre et beløb, der svarer til den negative
skatteværdi af det opgjorte tab beregnet efter reglerne i
personskattelovens § 8 a, dvs. med de procenter og den
beløbsgrænse, der på afståelsestidspunktet
er anført i personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, jf.
stk. 7.
Med den foreslåede ændring af
kursgevinstlovens § 38 A, stk. 3, sker der nedskrivning af
henstandssaldoen i to trin. Først opgøres
gevinstdelen og en eventuel betaling som følge heraf
beregnet under anvendelse af de procentsatser og den
progressionsgrænse, der på afståelsestidspunktet
er anført i personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, jf.
stk. 7. Dernæst opgøres tabsdelen og en eventuel
nedskrivning og betaling som følge heraf beregnet under
anvendelse af de procentsatser og den progressionsgrænse, der
på afståelsestidspunktet er anført i
personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 7. Der kan
ikke ske en nettoopgørelse, hvor det beregnede tab modregnes
i den realiserede gevinst, således at der kun skal ske
betaling på grundlag af en nettogevinst.
Til nr.
6
Det foreslås, at der skal ske en
regulering af størrelsen af et opgjort tab, hvor der er sket
en afståelse af fordringer eller kontrakter med tab.
Ved afståelse af fordringer eller
kontrakter, der indgår på beholdningsoversigten, skal
der foretages en avanceopgørelse på grundlag af
fordringens henholdsvis kontraktens anskaffelsessum og
afståelsessum. Når denne opgørelse resulterer i
et tab, skal der foretages en yderligere regulering af dette
tab.
Som efter de gældende regler skal der
beregnes en negativ skatteværdi af tabet. Denne negative
skatteværdi beregnes af det regulerede tab, dvs. af det
opgjorte tab efter reguleringen. De gældende regler om
nedskrivning m.v. af henstandssaldoen videreføres
uændret. Der sker dermed en nedsættelse af den skyldige
exitskat med den beregnede negative skatteværdi af det
regulerede tab.
Ved tabsreguleringen sondres der mellem de
situationer, hvor der på fraflytningstidspunktet blev opgjort
et tab på den pågældende fordring eller kontrakt,
og de situationer, hvor der på fraflytningstidspunktet blev
opgjort en gevinst på den pågældende fordring
eller kontrakt.
Blev der på fraflytningstidspunktet
opgjort et tab, skal det realiserede tab ved afståelsen af
fordringen eller kontrakten - forskellen mellem anskaffelsessummen
og afståelsessummen - nedsættes med et beløb
svarende til forskellen mellem anskaffelsessummen og værdien
på fraflytningstidspunktet.
Tabet kan højst nedsættes til 0
kr. Slutresultatet svarer til de gældende regler, idet tab
efter de gældende regler højst kan opgøres til
forskellen mellem fordringens eller kontraktens værdi
på fraflytningstidspunktet og afståelsessummen, jf. den
gældende kursgevinstlovs § 38 A, stk. 2, 4. pkt.
Eksempel
1:
Anskaffelsessum: 250
Værdi på fraflytningstidspunktet:
200
Afståelsessum: 100
Ved afståelsen er der realiseret et tab
på 150 (100 - 250). Dette tab skal nedsættes med 50
(200 - 250), således at grundlaget for nedskrivning af
henstandssaldoen er et tab på 100 (150 - 50). Dette svarer
til de gældende regler, hvor tabet højst kan
opgøres til 100 (100 - 200).
Beregningen af exitskatten på
fraflytningstidspunktet er baseret på en opgjort
nettogevinst. Exitskatten er således allerede reduceret med
skatteværdien af det latente tab på 50 (200 - 250).
Blev der på fraflytningstidspunktet
opgjort en gevinst, skal det realiserede tab ved afståelsen
af fordringen - forskellen mellem anskaffelsessummen og
afståelsessummen - forhøjes med et beløb
svarende til forskellen mellem fordringens værdi på
fraflytningstidspunktet og anskaffelsessummen.
Eksempel
2:
Anskaffelsessum: 250
Værdi på fraflytningstidspunktet:
300
Afståelsessum: 100
Ved afståelsen er der realiseret et tab
på 150 (100 - 250). Dette tab skal forhøjes med 50
(300 - 250). Grundlaget for nedskrivning af henstandssaldoen - og
dermed nedsættelsen af den skyldige exitskat - er herefter et
tab på 200 og ikke kun tabet på de 150.
Nedsættelsen af den skyldige exitskat på basis af de
200 svarer til, at det efterfølgende tab er på 200
(100 - 300).
Til nr.
7
Hvor der efter reglerne om henstand med
exitskat vedrørende fordringer ejet af personer skal betales
afdrag på henstandsbeløbet (exitskatten), er
betalingsfristen den 1. oktober i året efter
indkomståret.
Efter kildeskatteloven var reglen tidligere
den, at restskatter opkræves i tre rater med forfald den 1. i
månederne september, oktober og november. Betalingsfristen
for betaling af afdrag på henstandsbeløb var fastsat,
således at den faldt midt i denne opkrævningsperiode.
Ved lov nr. 1354 af 21. december 2012 er kildeskatteloven
imidlertid blevet ændret, således at opkrævningen
af restskatter er fremrykket. Nu opkræves restskatter i tre
rater med forfald den 1. i månederne august, september og
oktober.
På den baggrund foreslås det, at
betalingsfristen for betaling af afdrag på
henstandsbeløb ændres til 1. september, således
at den fortsat falder midt i opkrævningsperioden for betaling
af restskatter.
Til § 3
Til nr.
1
Der er tale om en redaktionel
ændring som skyldes, at EU's fusionsdirektiv, EU's moder-/
datterselskabsdirektiv og EU's rente- og royaltydirektiv er
ændret ved Rådets direktiv 2013/13/EU af 13. maj 2013
om tilpasning af visse direktiver vedrørende beskatning
på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse af den
Europæiske Union. Herudover er
moder-/datterselskabsdirektivet ændret ved Rådets
direktiv 2014/86/EU af 8. juli 2014.
Til nr.
2
Det foreslås, at indkomstskatten i
medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d,
udgør 22 pct. af renterne.
Det foreslås ligeledes, at
indkomstskatten i medfør af selskabsskattelovens § 2,
stk. 1, litra h, udgør 22 pct. af
afståelsessummerne.
Indkomstskattepligten af
afståelsessummer omfatter kursgevinster fra kilder her i
landet. Nærmere bestemt omfatter indkomstskattepligten
fordringer, der er stiftet på sådanne vilkår, at
gælden skal indfries til en forud fastsat overkurs i forhold
til værdien på stiftelsestidspunktet. Dette
gælder, såfremt debitor er et selskab eller en forening
m.v., som er fuldt skattepligtige til Danmark efter
kildeskattelovens § 1, eller såfremt debitor er
begrænset skattepligtig med et fast driftssted her i landet
efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a. I begge
tilfælde gælder, at kreditor skal være
koncernforbundet med debitor, jf. skattekontrollovens § 3
B.
Det foreslås, at indkomstskatten i
medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra g,
skal udgøre 22 pct. af royaltybeløbet.
Til nr.
3
Det foreslås, at fjernvarmeværker
får mulighed for at udøve sideordnede aktiviteter i
skattepligtige datterselskaber, uden at de mister skattefriheden
for indkomst fra deres kerneaktiviteter.
Der har på nuværende tidspunkt
ikke været anført et tilsvarende behov for, at
gasværker skal kunne udøve andre aktiviteter end
kerneaktiviteten for et gasværk. Det foreslås dog, at
adgangen til at udøve sideordnede aktiviteter i
skattepligtige datterselskaber, uden at de mister skattefriheden
for indkomst fra kerneaktiviteten, også skal gælde i
forhold til gasværker. Derved vil der for alle de
virksomhedskategorier, som er omfattet af den betingede
skattefritagelse i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4,
være mulighed for at udøve sideordnede aktiviteter i
skattepligtige datterselskaber, uden at de mister skattefriheden
for indkomst fra kerneaktivitet.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5 i
de almindelige bemærkninger.
Til nr.
4
Det foreslås, at der som udgangspunkt
ikke sker fradragsbeskæring som følge af nettokurstab
på fordringer. Der skal således ikke ske
fradragsbeskæring, når nettofinansieringsudgifterne
består af nettokurstab på fordringer, der overstiger
indkomstårets nettorenteindtægter. Dette
medfører, at kursudsvingene på fordringer, herunder
børsnoterede obligationer, som udgangspunkt ikke
længere vil udløse rentefradragsbeskæring efter
renteloftet.
Selskaber kunne få et incitament til at
investere i højrentefordringer til overkurs, da
renteindtægterne ville blive modregnet i
finansieringsudgifterne, mens kurstabet ikke ville indgå i
beregningen. Det ville således være muligt at
konvertere renteudgifter, der kan fradragsbeskæres, til
kurstab på en fordring, der ikke fradragsbeskæres. Det
foreslås derfor, at den del af kurstabet, der skyldes
overkursen på sådanne fordringer, kan beskæres
uanset undtagelsen for nettokurstab på fordringer, idet
kurstabet, der er en følge af overkursen, reelt er en
finansieringsudgift, der tilvejebringer en renteindtægt (som
indgår i beregningen af nettofinansieringsudgifterne).
Det følger af kursgevinstlovens §
25, stk. 3, at selskaber lagerbeskattes af gevinster og tab
på fordringer, medmindre der er tale om fordringer på
varedebitorer. Undtagelsen for fordringer på varedebitorer er
imidlertid uden betydning i denne sammenhæng, da de allerede
er undtaget fra beregningen af nettofinansieringsudgifterne. De
relevante fordringer vil således være
lagerbeskattede.
Det kurstab, der kan fradragsbeskæres
uanset undtagelsen i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 3.
pkt., er maksimeret til forskellen mellem anskaffelsessummen og den
aftalte indfrielsessum. Når fordringen lagerbeskattes, vil
kurstab, der ligger inden for denne ramme, kunne
fradragsbeskæres.
Eksempel:
Et selskab erhverver en lagerbeskattet
fordring med en forrentning på 4 pct. pr. år til kurs
105. Fordringen skal indfries til kurs 100. Hvis kursen i år
1 falder til kurs 104 som følge af et stigende renteniveau,
vil kurstabet indgå i den almindelige opgørelse af
nettofinansieringsudgifterne uanset undtagelsen i § 11 B, stk.
1, 3. pkt. Hvis renteniveauet stiger kraftigt i år 2, hvorved
kursen falder til kurs 98, vil det alene være kursfaldet
på 4 point (104-100), der skal indgå i den almindelige
opgørelse af nettofinansieringsudgifterne. Den resterende
del af kursfaldet på 2 point (100-98) er omfattet af
undtagelsen. Hvis renteniveauet falder meget kraftigt i år 3,
således at kursen stiger til kurs 107, vil hele kursgevinsten
på 9 point (107-98) indgå i den almindelige
opgørelse af nettofinansieringsudgifterne - dog vil
kurstabene fra de tidligere indkomstår blive modregnet efter
selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 5. pkt. (medmindre der
allerede er sket modregning i andre nettokursgevinster eller
nettorenteindtægter).
Forslaget vil medføre, at fremtidige
kursudsving på fordringer, herunder børsnoterede
obligationer, kun i meget begrænset omfang vil påvirke
beregningen af renteloftet. Der medregnes som udgangspunkt kun det
kurstab, der automatisk opstår over fordringens
restløbetid på fordringer, der er anskaffet til en
højere kurs end den aftalte indfrielseskurs.
Til nr.
5
Danske moderselskaber og fonde er som
udgangspunkt skattefrie af udbytter, der modtages på
datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier. Datterselskabsaktier
og koncernselskabsaktier er defineret i
aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B.
Ved datterselskabsaktier forstås aktier,
som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i
datterselskabet. Det er en betingelse, at datterselskabet er et
dansk selskabsbeskattet selskab, eller at beskatningen af udbytter
fra datterselskabet frafaldes eller nedsættes efter
bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles
beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige
medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med
Færøerne, Grønland eller den stat, hvor
datterselskabet er hjemmehørende.
Ved koncernselskabsaktier forstås
aktier, hvor ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er
sambeskattede efter selskabsskattelovens § 31 eller kan
sambeskattes efter reglerne om international sambeskatning i
selskabsskattelovens § 31 A. Ved koncernselskabsaktier
forstås desuden aktier, hvor en fond m.v. og det selskab,
hvori der ejes aktier, er koncernforbundne, jf.
selskabsskattelovens § 31 C, og hvor selskabet kan indgå
i en sambeskatning.
Det foreslås, at ændringen af
moder-/datterselskabsdirektivet gennemføres ved at
ændre selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, 3. pkt.,
således at danske moderselskaber er skattepligtige af
udbyttebetalinger på datterselskabsaktier og
koncernselskabsaktier, i det omfang udbyttebetalingerne er
fradragsberettigede i datterselskabslandet henholdsvis
koncernselskabslandet. Den foreslåede bestemmelse finder
tilsvarende anvendelse på fonde og foreninger omfattet af
fondsbeskatningsloven.
Skattefritagelsen for udbytter på
datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier gælder
tilsvarende for udenlandske moderselskaber med et fast driftssted i
Danmark, hvor datterselskabsaktierne eller koncernselskabsaktierne
er tilknyttet det faste driftssted. Moderselskabet er dog kun
skattefritaget, hvis det er hjemmehørende i en fremmed stat,
der er medlem af EU eller EØS, på
Færøerne eller Grønland, eller en stat, der har
en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Den foreslåede
ændring af selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, vil
finde tilsvarende anvendelse på disse udenlandske
moderselskaber. Det udenlandske moderselskab med et fast driftssted
i Danmark vil således være skattepligtig af
udbyttebetalinger på datterselskabsaktier og
koncernselskabsaktier, i det omfang udbyttebetalingerne er
fradragsberettigede i datterselskabslandet eller
koncernselskabslandet.
Den foreslåede bestemmelse er ikke
begrænset til de situationer, hvor datterselskabslandet anser
betalingen for at være en rentebetaling, mens Danmark anser
det for at være en udbyttebetaling, dvs. mismatch i
kvalifikationen af betalingen. Bestemmelsen finder også
anvendelse i andre tilfælde, hvor der gives fradrag for
betalingerne. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis
datterselskabslandet giver datterselskabet fradrag for betalinger,
som det anser for at være udbytter.
Til nr. 6
Der foreslås en justering af
reglerne om henstand for exitskat ved selskabers overførsel
af aktiver og passiver til et andet EU-/EØS-land. Det
foreslås således, at der ikke skal være adgang
til at få henstand med betaling af exitskat, der
vedrører aktiver og passiver, hvor gevinst og tab
opgøres efter lagerprincippet.
Ved beskatning efter
lagerprincippet opgøres indkomstårets gevinst og tab
som forskellen mellem værdien ved indkomstårets
slutning og værdien ved indkomstårets begyndelse. Hvor
opgørelsen af gevinst og tab sker efter lagerprincippet, vil
en exitbeskatning således reelt ikke indebære nogen
fremrykning af beskatningen. Den eneste forskel er, at gevinst og
tab ikke opgøres på grundlag af værdien i
slutningen af indkomståret, men på grundlag af
værdien på overførselstidspunktet. Der er derfor
reelt ikke et behov for at få henstand med betaling af
skatten.
Selskaber m.v. skal bl.a. anvende
lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på
noterede porteføljeaktier og ved opgørelsen af
gevinst og tab på fordringer.
Til nr.
7
Der er tale om en præcisering,
således at det tydeligt fremgår, at stk. 4 i lighed med
de øvrige stykker i selskabsskattelovens § 27
også omfatter foreninger.
Til nr.
8
Det foreslås, at den rentesats, der skal
anvendes ved for sen betaling af afdrag på
henstandsbeløbet og ved for sen betaling af forrentningen af
henstandsbeløbet, ændres til den rentesats, der i
øvrigt finder anvendelse ved selskabers m.v.s for sen
betaling af restskatter.
Hvor selskaber og foreninger m.v. har valgt
henstand med betaling af exitskat, der er pålignet som
følge af en overførsel af aktiver og passiver til et
andet EU-/EØS-land, etableres der en henstandssaldo.
Henstandsbeløbet udgøres af den opgjorte exitskat.
Der skal løbende betales afdrag på
henstandsbeløbet, idet fristen for betaling heraf er den 1.
november i kalenderåret efter overførselsåret.
Betales afdraget ikke rettidigt, skal det skyldige beløb
forrentes med renten efter opkrævningslovens § 7, stk.
2, med tillæg af 0,4 procentpoint.
Henstandsbeløbet skal tillige
forrentes. Betalingsfristen er den samme som for årlige
afdrag, og der gælder samme forrentningsregel, hvor
betalingen ikke sker rettidigt.
Efter selskabsskattelovens § 30 skal
selskaber m.v. betale rente, når et restskattebeløb
ikke betales rettidigt. Tidligere har beløbet skullet
forrentes med renten efter opkrævningslovens § 7, stk.
2, med tillæg af 0,4 procentpoint. Med virkning fra den 1.
august 2013 er dette imidlertid ændret til, at sådanne
beløb ved en for sen betaling skal forrentes med renten
efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2.
Ved en fejl er der ikke taget højde for
denne ændring af rentesatsen ved udformningen af bestemmelsen
om henstand med exitskat.
Anvendelse af renten efter
opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, betyder, at
der skal betales en rente på 0,7 procentpoint (2014-niveau)
plus basisrentesatsen efter opkrævningslovens § 7, stk.
2. Efter den gældende bestemmelse skal der betales en rente,
der udgøres af basisrentesatsen efter
opkrævningslovens § 7, stk. 2 plus 0,4 procentpoint.
Til nr.
9
Der er tale om en konsekvensændring som
følge af, at der med forslagets § 10, nr. 7
indsættes et nyt stk. 6 i ligningslovens § 33, hvorefter
det eksisterende stk. 6 bliver stk. 7.
Til § 4
Til nr.
1
Det foreslås at indsætte et nyt
kapitel 6 omhandlende henstand ved ophør af skattepligt for
selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender
virksomhedsordningen. Kapitlet foreslås indsat efter
virksomhedsskattelovens § 16 c.
Med den foreslåede § 17 i virksomhedsskatteloven
indføres mulighed for, at selvstændigt
erhvervsdrivende, der er skattemæssigt hjemmehørende i
et land, der er medlem af EU/EØS, og som anvender
virksomhedsordningen, kan vælge henstand med betaling af
exitskatten efter virksomhedsskattelovens § 15 c.
Adgangen til henstand omfatter de situationer,
hvor den selvstændigt erhvervsdrivende er skattemæssigt
hjemmehørende i et EU-/EØS-land, og hvor virksomheden
videreføres i et EU-/EØS-land.
Den foreslåede henstandsordning
indebærer, at de omfattede selvstændigt
erhvervsdrivende kan vælge henstand med betalingen af
exitskatten vedrørende indeståendet på kontoen
for opsparet overskud frem for at betale skatten umiddelbart i
forbindelse med ophøret. Udgangspunktet er fortsat, at der
sker betaling af exitskatten efter de hidtil gældende regler.
Der er således tale om en valgfri henstandsordning.
For en beskrivelse af de situationer, som
bestemmelsen omfatter, henvises til beskrivelsen af
virksomhedsskattelovens § 15 c i afsnit 3.1.1.1.5 i de
almindelige bemærkninger.
Det er efter den foreslåede bestemmelse
i virksomhedsskattelovens § 17, stk.
2, en betingelse for henstand med betaling af exitskatten,
at den selvstændigt erhvervsdrivende samtidigt med
indsendelsen af selvangivelsen giver meddelelse til SKAT om, at der
ønskes henstand. Meddelelsen om henstand skal indgives
sammen med selvangivelsen i ophørsåret. Hvis SKAT har
givet udsættelse med selvangivelsen efter bestemmelsen i
skattekontrollovens § 4, stk. 4, er det denne frist, der
finder anvendelse. Konsekvensen af, at der ikke indgives rettidig
selvangivelse og meddelelse om henstand inden for de nævnte
frister, er, at adgangen til at opnå henstand bortfalder med
den konsekvens, at den resterende del af henstandssaldoen forfalder
til betaling.
SKAT har dog efter den foreslåede
bestemmelse i virksomhedsskattelovens §
17, stk. 3, adgang til at se bort fra fristoverskridelsen
for selvangivelse og meddelelse, såfremt
omstændighederne efter en konkret vurdering taler herfor.
Den foreslåede § 18 i virksomhedsskatteloven betyder,
at der for selvstændigt erhvervsdrivende, som har
opnået henstand med exitskatten i medfør af den
foreslåede § 17 i virksomhedsskatteloven oprettes en
henstandssaldo. Denne henstandssaldo omfatter den beregnede
exitskat af indeståendet på kontoen for opsparet
overskud, som der ydes henstand med betalingen af i medfør
af den foreslåede § 17 i
virksomhedsskatteloven. Den beregnede
exitskat indgår på henstandssaldoen og anses for en
gæld, der skal afdrages og forrentes.
Når henstandsordningen er valgt, skal
den selvstændigt erhvervsdrivende fortsat føre et
selvstændigt regnskab over de aktiver, der flyttes til
udlandet, samt et regnskab over kontoen for opsparet overskud,
svarende til det selvstændige regnskab den
pågældende skulle have ført for disse aktiver,
såfremt virksomheden var blevet videreført ved
anvendelse af virksomhedsordningen i Danmark.
Henstandsordningen består af en
afdragsordning. Efter § 18 stk. 2,
i virksomhedsskatteloven afdrages gælden (den opgjorte
exitskat, som der er opnået henstand med) løbende i
takt med de faktiske hævninger fra virksomheden, dog mindst
med 1/7 årligt af den oprindelige henstandssaldos
størrelse ved ophøret. Den selvstændigt
erhvervsdrivende kan vælge at afdrage gælden med
større årlige beløb end 1/7 og kan tillige til
enhver tid vælge at indfri restsaldoen. Når
henstandssaldoen er gået i nul, skal der ikke foretages
yderligere afdrag.
Afdragene opgøres som
skatteværdien af de faktiske hævninger og svarer dermed
i princippet til en form for afkast af indeståendet på
kontoen for opsparet overskud. Der skal ikke tages hensyn til de
udgifter og tab, der vedrører andre aktiver. Der er
således ikke tale om, at der skal foretages en egentlig
nettoindkomstopgørelse.
De faktiske hævninger skal
opgøres på grundlag af de regler, der gælder for
begrænset skattepligtige med et fast driftssted i Danmark.
Det vil sige, at opgørelsen skal ske under anvendelse af
reglerne i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, jf. stk. 3,
og skatteværdien beregnes efter reglerne i personskattelovens
§ 5 og § 8 c.
For et eksempel på beregning af
henstanden henvises til eksemplet i bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 5. Afkastet i det
pågældende eksempel i forhold til beregningen af
henstand efter de foreslåede bestemmelser i
virksomhedsskattelovens §§ 17 og 18 repræsenterer
de faktiske hævninger.
Hvis en selvstændigt erhvervsdrivende,
som har fået henstand efter den foreslåede § 17 i
virksomhedsskatteloven, efterfølgende bliver
skattemæssigt hjemmehørende i et land, der ikke er
medlem af EU/EØS, medfører dette efter den
foreslåede § 18, stk. 3, i
virksomhedsskatteloven, at den resterende saldo på
henstandssaldoen forfalder til betaling.
Bliver virksomheden, der er omfattet af
henstanden efter den foreslåede § 17 i
virksomhedsskatteloven, overført til et land, der ikke er
medlem af EU/EØS, eller ophører virksomheden,
forfalder den resterende saldo på henstandssaldoen til
betaling. Endelig forfalder den resterende saldo på
henstandskontoen til betaling i tilfælde af den
selvstændigt erhvervsdrivendes død.
Der er tale om afdrag på en henstand,
der er givet med betaling af et skattebeløb og dermed om
afdrag på en gæld. Der er ikke tale om en dansk
beskatning af den indtægt, som opnås på de
pågældende overførte aktiver. Der skal derfor
ikke ved beregningen af afdragets størrelse gives credit for
en eventuel udenlandsk betalt skat af de pågældende
hævninger.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 4, i virksomhedsskatteloven,
er det en betingelse for fortsat henstand, at der indgives en
selvangivelse til SKAT for hvert indkomstår, hvor der er en
positiv henstandssaldo. Det skal samtidigt oplyses, i hvilket land
den selvstændigt erhvervsdrivende befinder sig, samt hvor den
pågældende virksomhed er placeret. Selvangivelsen skal
indgives inden for de almindelige frister i skattekontrolloven.
Hvis selvangivelsen ikke indsendes rettidigt, bortfalder henstanden
med den virkning, at det resterende skyldige beløb på
henstandssaldoen forfalder til betaling. SKAT kan dog se bort fra
fristoverskridelser, såfremt konkrete omstændigheder
taler herfor.
Efter den foreslåede § 18, stk. 5, i virksomhedsskatteloven,
er betalingsfristen for afdrag den 1. september i
kalenderåret efter overførselsåret. Hvis den
selvstændigt erhvervsdrivende har forskudt indkomstår,
er betalingsfristen den 1. september i kalenderåret efter det
kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i
stedet for. Betaling senest den 20. i den pågældende
måned, anses for rettidig. Hvis beløbet ikke betales
rettidigt, skal det forrentes med rentesatsen i kildeskattelovens
§ 63, 1. pkt.
Henstandsbeløbet forrentes efter den
foreslåede § 18, stk. 6, i
virksomhedsskatteloven, med en rentesats på 1 procentpoint
over Nationalbankens diskonto, dog mindst med 3 pct. p.a. Renten
beregnes af det til enhver tid skyldige beløb på
henstandssaldoen.
Betalingsfristen for renterne af selve
henstandsbeløbet følger reglerne for betaling af
afdragene herpå og er derfor ligeledes den 1. september i
kalenderåret efter indkomståret. Hvis den
selvstændigt erhvervsdrivende har forskudt indkomstår,
er betalingsfristen den 1. september i kalenderåret efter det
kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i
stedet for. I forhold til renten anses betaling senest den 20. i
den pågældende måned for rettidig. Ved
overskridelse af betalingsfristen forrentes beløbet med
rentesatsen i kildeskattelovens § 63, 1. pkt.
Til § 5
Til nr.
1
Betalingsrettigheder, mælkekvoter og
leveringsrettigheder for sukkerroer beskattes efter en særlig
saldometode, som findes i afskrivningslovens § 40 C. Den
gældende bestemmelse i afskrivningslovens § 40 D
indeholder regler om beskatningen af disse tre former for aktiver
ved flytning til og fra Danmark. Det foreslås, at
beskatningsreglerne ved udflytning ophæves og overflyttes til
de nye bestemmelser i kildeskattelovens §§ 10 og 73
B.
Til nr.
2
Tilskud medregnes som udgangspunkt til den
skattepligtige indkomst. Til gengæld kan udgifter til
anskaffelse af visse afskrivningsberettigede aktiver efter reglen i
afskrivningslovens § 44 straksafskrives i den skattepligtige
indkomst for anskaffelsesåret, i det omfang udgifterne er
betalt af visse nærmere opregnede tilskud. Med de
foreslåede ændringer ajourføres henvisningerne
til de enkelte tilskudsordninger.
Bestemmelsen omfatter en række
EU-tilskudsordninger. Princippet for disse tilskudsordninger er, at
EU yder tilskud til projekter på de konkrete områder.
Da der er en offentlig medfinansiering, henvises derfor til de
danske love, der fastsætter regler og iværksætter
foranstaltninger, som er nødvendige for at opfylde EU's
forordninger.
En række tilskudsordninger i den
gældende bestemmelse i afskrivningslovens § 44
eksisterer ikke længere, og disse ordninger foreslås
derfor slettet i bestemmelsen. Det drejer sig om bestemmelserne i
afskrivningslovens § 44, stk. 1, nr. 2, om tilskud efter lov
om strukturforanstaltninger vedrørende fiskerisektoren,
§ 44, stk. 1, nr. 6, om Mål-2 tilskud, § 44, stk.
1, nr. 7, om Interreg-2 tilskud og § 44, stk. 1, nr. 11, om
Leader+ tilskud. Bestemmelserne vedrører EU-programperioden
2000-2006, og projektudgifterne skulle være afholdt og betalt
inden udgangen af 2008 for at være omfattet af
bestemmelserne.
Til de
enkelte numre:
Bestemmelsen i nr.
1 svarer til den gældende bestemmelse i
afskrivningslovens § 44, stk. 1, nr. 1.
Efter bestemmelsen i nr.
2 kan tilskud, der er ydet efter hav- og fiskerifondsloven,
straksafskrives, når betingelserne i øvrigt er
opfyldt. Lov om Hav- og Fiskerifonden erstatter for
EU-støtteperioden 2014-2020 lov om udvikling af fiskeri- og
akvakultursektoren.
Bestemmelsen i nr.
3 svarer til den gældende bestemmelse i
afskrivningslovens § 44, stk. 1, nr. 3.
Lov om udvikling af fiskeri- og
akvakultursektoren vedrører EU-programperioden 2007-2013.
Projektudgifter under dette program skal være afholdt og
betalt inden udgangen af 2015. Bestemmelsen foreslås derfor
opretholdt.
Bestemmelsen i nr.
4 svarer til den gældende bestemmelse i
afskrivningslovens § 44, stk. 1, nr. 4.
Bestemmelsen i nr.
5 svarer til den gældende bestemmelse i
afskrivningslovens § 44, stk. 1, nr. 5.
Lov om administration af tilskud fra Den
Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond
vedrører EU-programperioden 2007-2013. Projektudgifter under
dette program skal være afholdt og betalt inden udgangen af
2015. Bestemmelsen foreslås derfor opretholdt.
For EU-programperioden 2014-2020 er udgifter
til driftsmidler efter støtteberettigelsesreglerne for
strukturfondene i Danmark støtteberettigede, men
dækkes af et udokumenteret tillæg, som også
dækker mange andre udgiftstyper. De danske
strukturfondsprogrammer 2014-2020 giver kun i meget begrænset
omfang medfinansiering til køb af driftsaktiver. På
den baggrund, og fordi det udokumenterede tillæg ikke
beregnes i rene anlægsinvesteringsprojekter, vil en
videreførelse af særreglen på
afskrivningsområdet alene have særdeles begrænset
praktisk betydning for strukturfondsfinansierede projekter.
Særreglen er derfor ikke foreslået videreført
for den nye programperiode.
Efter nr. 6 kan
tilskud, der er ydet efter landdistriktsfondsloven,
straksafskrives, når betingelserne i øvrigt er
opfyldt. Lov om visse landdistriktsrelaterede tilskudsordninger
m.v. erstatter for EU-støtteperioden 2014-2020
landdistriktsloven.
Bestemmelsen i nr.
7 svarer til den gældende bestemmelse i
afskrivningslovens § 44, stk. 1, nr. 8.
Landdistriktsloven vedrører
EU-programperioden 2007-2013. Projektudgifter under dette program
skal være afholdt og betalt inden udgangen af 2015.
Bestemmelsen foreslås derfor opretholdt.
Bestemmelserne i nr. 8 og
9 svarer til de gældende bestemmelser i
afskrivningslovens § 44, stk. 1, nr. 9 og 10.
Lov om visse landdistriktsrelaterede
tilskudsordninger m.v. ændrede i 2007 titel til lov om
statsgaranti for lån til yngre jordbrugere. I 2011
ændrede loven på ny titel til lov om visse
landdistriktsrelaterede tilskudsordninger m.v.
Der kan ikke længere bevilges tilskud
efter loven, men der er fortsat åbne sager, herunder sager,
hvor kontrolforpligtelsen består. Bestemmelserne
foreslås derfor opretholdt.
Til § 6
Til nr.
1
Der er tale om en redaktionel ændring
som skyldes, at EU's fusionsdirektiv er ændret ved
Rådets direktiv 2013/13/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af
visse direktiver vedrørende beskatning på grund af
Republikken Kroatiens tiltrædelse af den Europæiske
Union.
Til nr.
2
Efter reglerne om henstand med exitskat
vedrørende aktier ejet af personer, kan der bl.a. blive tale
om betaling af afdrag på henstandsbeløbet
(exitskatten) ved afståelse af aktier til det udstedende
selskab, jf. ligningslovens § 16 B.
Ved lov nr. 1255 af 18. december 2012 blev
ligningslovens § 16 B, stk. 1, imidlertid ændret
således, at den ikke kun omhandler den situation, hvor en
aktie sælges tilbage til det udstedende selskab, men
også den situation, hvor aktien sælges til et selskab,
som det udstedende selskab har bestemmende indflydelse over. Ved
salg omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, skal hele
afståelsessummen medregnes ved indkomstopgørelsen.
På den baggrund foreslås det, at
bestemmelsen om betaling af afdrag på henstandsbeløbet
(exitskatten) ved afståelse af aktier til det udstedende
selskab ændres, således at den dækker alle de
situationer, hvor et salg er omfattet af ligningslovens § 16
B, stk. 1, med den konsekvens, at hele afståelsessummen skal
medregnes ved indkomstopgørelsen.
Til nr.
3
Hvor der efter reglerne om henstand med
exitskat vedrørende aktier ejet af personer skal betales
afdrag på henstandsbeløbet (exitskatten), er
betalingsfristen den 1. oktober i året efter
indkomståret.
Efter kildeskatteloven var reglen tidligere
den, at restskatter opkræves i tre rater med forfald den 1. i
månederne september, oktober og november. Betalingsfristen
for betaling af afdrag på henstandsbeløb var fastsat,
således at den faldt midt i denne
»opkrævningsperiode«. Ved lov nr. 1354 af 21.
december 2012 er kildeskatteloven imidlertid ændret,
således at opkrævningen af restskatter er fremrykket.
Nu opkræves restskatter i tre rater med forfald den 1. i
månederne august, september og oktober.
På den baggrund foreslås det, at
betalingsfristen for betaling af afdrag på
henstandsbeløb ændres til 1. september, således
at den fortsat falder midt i
»opkrævningsperioden« for betaling af
restskatter.
Til nr.
4
Der er tale om en ændring af redaktionel
karakter. Hvis der på et senere tidspunkt vedtages
ændringer i den generelle forrentning af forfaldne
skattebeløb, jf. kildeskattelovens § 63, 1. pkt.,
så vil sådanne ændringer også gælde
for beløb, som forfalder efter aktieavancebeskatningslovens
§ 39 A, uden at det er nødvendigt at foretage
ændringer i aktieavancebeskatningslovens § 39 A.
Til § 7
Til nr.
1
Der er tale om en konsekvensændring som
følge af ophævelsen af
ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B. En
længstlevende ægtefælle kan ikke indtræde i
den foreslåede henstandsordning i kildeskattelovens
§§ 73 B og 73 C, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.
Til § 8
Til nr. 1
og 4
Køb og salg af mælkekvoter
behandles som udgangspunkt efter afskrivningslovens § 40 C.
Det sker ved, at anskaffelses- og afståelsessummerne
indgår på en særlig samlet saldo for
betalingsrettigheder, mælkekvoter og leveringsrettigheder for
sukkerroer, som føres af den skattepligtige. I disse regler
er der taget højde for, at en mælkekvote kan
udløbe.
Afskrivningslovens § 40 C omfatter ikke
salg af mælkekvoter erhvervet før 1. januar 2005,
når disse sælges før eller sammen med
landbrugsejendommen. Disse mælkekvoter behandles efter
reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. I disse regler er der
ikke taget højde for, at en mælkekvote kan
udløbe. Derfor foreslås regler om den
skattemæssige behandling af udløb af mælkekvoter
ved ændringer i ejendomsavancebeskatningslovens § 4,
stk. 5, og § 5, stk. 4 og 5.
Efter ejendomsavancebeskatningslovens §
4, stk. 5, skal køber og sælger i købsaftalen,
i skødet eller på anden skriftlig måde fordele
den samlede kontantomregnede afståelsessum, så det
blandt andet fremgår, hvor stor en del af
overdragelsessummen, der vedrører overdragelse af
mælkekvoter, som er omfattet af
ejendomsavancebeskatningsloven.
Efter ejendomsavancebeskatningslovens §
5, stk. 3, er det en betingelse for at lægge vederlag betalt
ved køb af mælkekvoter til anskaffelsessummen, at der
for den pågældende mælkekvote samtidig sker en
nedsættelse af anskaffelsessummen efter reglerne i
ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, nr. 6, stk. 5,
nr. 5, stk. 6 eller 7. Efter ejendomsavancebeskatningslovens §
5, stk. 4, nr. 6, nedsættes anskaffelsessummen for ejendommen
i afståelsesåret med vederlag, der modtages for
afståelsen af en mælkekvote, der ikke er omfattet af
afskrivningslovens § 40 C. Der er ikke i disse regler taget
stilling til, hvorledes der skal forholdes, når
mælkekvoten ikke sælges, men udløber. Efter en
ren ordlydsfortolkning er betingelsen om en samtidig
nedsættelse af anskaffelsessummen således ikke opfyldt
i dette tilfælde.
Derfor kan vederlaget for købet af en
mælkekvote, der er udløbet, ikke lægges til
anskaffelsessummen for ejendommen, når den afstås. Det
vil sige, at anskaffelsessummen for ejendommen i disse
tilfælde ikke kan reguleres inden for rammerne af
ejendomsavancebeskatningsloven. Det har den følge, at
mælkeproducenter efter reglerne i
ejendomsavancebeskatningsloven ikke kan opnå tabsfradrag for
deres udløbne mælkekvoter, selv om der er tale om
mælkekvoter, som hidtil har været omfattet af
ejendomsavancebeskatningsloven.
Hvis der ved afståelse af en
mælkekvote, der er erhvervet eller tildelt inden 1. januar
2005, ikke efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven skal ske
regulering af anskaffelsessummen for en landbrugsejendom, skal
mælkekvotens anskaffelses- og afståelsessum i stedet
indgå på den samlede saldo for betalingsrettigheder,
mælkekvoter og leveringsrettigheder for sukkerroer efter
reglerne i afskrivningslovens § 40 C. Det sker i det
indkomstår, hvori mælkekvoten afstås, jf. §
40 C, stk. 2, 2. pkt. Dette gælder dog ikke
mælkekvoter, som er købt eller tildelt før 19.
maj 1993, jf. § 40 C, stk. 2, 4. pkt.
Formålet med reglen om at
overføre visse mælkekvoter erhvervet før 1.
januar 2005 fra ejendomsavancebeskatningsloven til
afskrivningslovens § 40 C har først og fremmest
været at sikre, at der sker beskatning af disse
mælkekvoter, når de sælges, efter at ejendommen
er solgt. Det skal ses på baggrund af, at salg af
mælkekvoter efter salget af ejendommen ikke kan tages i
betragtning ved den ejendomsavanceopgørelse, der skal
foretages efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.
Også andre tilfælde, hvor
betingelserne for at lægge vederlag for køb af
mælkekvoter til ejendommens anskaffelsessum ikke er opfyldt,
vil være omfattet af afskrivningslovens § 40 C. Det vil
sige, at anskaffelses- og afståelsessummer for
mælkekvoter, som hidtil har været omfattet af
ejendomsavancebeskatningsloven, men som er udløbet, og
derfor efter gældende ret ikke medfører regulering
efter ejendomsavancebeskatningslovens regler, vil indgå
på den samlede saldo efter reglerne i afskrivningslovens
§ 40 C. Dette gælder dog som nævnt ikke
mælkekvoter, som er købt eller tildelt før 19.
maj 1993.
I afskrivningslovens § 40 C, stk. 4, er
der taget stilling til de situationer, hvor mælkekvoter ikke
sælges, men udløber. I disse tilfælde
indgår de med en afståelsessum på nul på
den samlede saldo for betalingsrettigheder, mælkekvoter og
leveringsrettigheder for sukkerroer. Et tabsfradrag opnås,
når den sidste af saldoens underliggende aktiver afstås
eller udløber, jf. afskrivningslovens § 40 C, stk.
11.
Det betyder, at mælkeproducenter med
både udløbne mælkekvoter, som hidtil har
været omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, og
betalingsrettigheder og eventuelt tillige leveringsrettigheder for
sukkerroer efter gældende ret først opnår et
tabsfradrag for de udløbne mælkekvoter, når de
sælger deres sidste betalingsrettighed eller
leveringsrettighed for sukkerroer, eller når det sidste af
disse aktiver udløber. Dette gælder også, selv
om mælkeproducenten måtte have afstået
landbrugsejendommen forinden.
Mælkeproducenter, som hverken har
betalingsrettigheder eller leveringsrettigheder for sukkerroer,
skal efter gældende ret oprette en særlig saldo for en
udløbet mælkekvote, som hidtil har været
omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, og herefter lukke
saldoen.
For at undgå disse
uhensigtsmæssigheder foreslås det, at der i
ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 5, indsættes
en bestemmelse, hvorefter en udløbet mælkekvote, som i
dag er omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, ved fordelingen
af afståelsessummen på grund, bygninger, ejerbolig,
herunder stuehus og mælkekvoter, anses for afstået
på tidspunktet for mælkekvotens udløb med en
afståelsessum på nul.
Som konsekvens heraf foreslås ved
indsættelse af et nyt nr. 7 i ejendomsavancebeskatningslovens
§ 5, stk. 4, at anskaffelsessummen for ejendommen i
afståelsesåret nedsættes med værdien nul
for en udløbet mælkekvote, der ikke er omfattet af
afskrivningslovens § 40 C, idet vederlag for en sådan
kvote anses for modtaget på tidspunktet for kvotens
udløb med et beløb på nul.
Forslagene medfører, at tabsfradrag som
følge af udløb af mælkekvoter, som hidtil har
været omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, holdes
inden for rammerne af
ejendomsavancebeskatningsloven.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.7.2
i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 2,
3 og 5
Der er tale om konsekvensændringer i
ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, nr. 5 og 6, og
stk. 5, nr. 5, som følge af det foreslåede nye nr. 7 i
ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, jf. lovforslagets
§ 8, nr. 4.
Til nr.
6
Det foreslås, at den særlige
exitskat og henstandsordning vedrørende genanbragte
fortjenester ophæves, da genanbragte fortjenester vil
være skattepligtige efter den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 10 og omfattet af den foreslåede
henstandsordning i kildeskattelovens §§ 73 B og 73 C.
Muligheden for henstand vil som følge
af forslaget være begrænset til de tilfælde, hvor
den fysiske person er skattemæssigt hjemmehørende i et
land, der er medlem af EU/EØS, og ejendommen er beliggende i
et land, der er medlem af EU/EØS, jf. kildeskattelovens
§ 73 B, stk. 1. Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2 og 5.
De tidligere gældende regler om fradrag
for efterfølgende tab og bortfald af exitskatten i
tilfælde af, at personen igen bliver hjemmehørende i
Danmark, ophæves som led i forslaget.
Derudover ophæves reglen om, at
henstanden først skal betales ved realisation af de
omfattede ejendomme. Den beregnede exitskat - saldoen på den
oprettede henstandssaldo - anses for en gæld, der skal
afdrages og forrentes i henhold til kildeskattelovens § 73 C
med minimum 1/7 af den oprindelige saldo pr. år.
Til nr.
7
Der er tale om en konsekvensændring som
følge af, at § 6 B foreslås ophævet.
En fortjeneste, som er genanbragt i en
ombygning m.v. efter § 6 C, vil være skattepligtig efter
den foreslåede regel i kildeskattelovens § 10, i
tilfælde af at ejendommen udgår af dansk
beskatning.
Til § 9
Til nr.
1
Der er tale om en redaktionel ændring
som skyldes, at EU's fusionsdirektiv er ændret ved
Rådets direktiv 2013/13/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af
visse direktiver vedrørende beskatning på grund af
Republikken Kroatiens tiltrædelse af den Europæiske
Union.
Til § 10
Til nr.
1
Der er tale om en redaktionel ændring
som skyldes, at EU's fusionsdirektiv er ændret ved
Rådets direktiv 2013/13/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af
visse direktiver vedrørende beskatning på grund af
Republikken Kroatiens tiltrædelse af den Europæiske
Union.
Til nr. 2
og 3
De foreslåede ændringer er alene
af redaktionel karakter.
Efter ligningslovens § 7 F, stk. 1, nr.
10, skal tilskud, som i medfør af § 22,
stk. 1, nr. 7, i lov om elforsyning, § 14,
stk. 1, nr. 3, i lov om naturgasforsyning og § 28 b,
stk. 1, i lov om varmeforsyning ydes for at sikre realisering
af dokumenterbare energibesparelser ikke medregnes til den
skattepligtige indkomst.
Af de nævnte bestemmelser i lov om
elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning
fremgår alene, at netvirksomheder skal sikre realisering af
dokumenterbare energibesparelser. Tilskud nævnes ikke direkte
i lovbestemmelserne. Den foreslåede ændring bringer
bestemmelsen i bedre overensstemmelse med de lovbestemmelser, der
henvises til.
Samtidig foreslås henvisningen til
§ 14, stk. 1, nr. 3, i lov om naturgasforsyning ændret
til § 14, stk. 1, nr. 4, som følge af § 3, nr. 7,
i lov nr. 576 af 12. juni 2012.
Til nr.
4
Efter ligningslovens § 7 Y, stk. 1,
medregnes værdien af betalingsrettigheder m.v. omfattet af
afskrivningslovens § 40 C, som er tildelt vederlagsfrit, ikke
ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst.
Efter ligningslovens § 7 Y, stk. 2, 1.
pkt., kan en forpagter, som har indgået forpagtningsaftale
inden 1. januar 2006, uden skattemæssige konsekvenser for
parterne overdrage betalingsrettigheder til bortforpagteren, hvis
overdragelsen er vederlagsfri. Dette kan ske inden for et loft, som
udgør en samlet pålydende værdi højst
svarende til værdien af betalingsrettigheder, som forpagteren
fik tildelt vederlagsfrit ved førstegangstildelingen. Det er
ikke en betingelse, at de betalingsrettigheder, der overdrages, er
dem, som oprindeligt blev tildelt forpagteren. Denne regel kaldes
forpagterreglen.
Som forpagterreglen er formuleret, er det den
daværende pålydende
værdi af betalingsrettighederne ved
førstegangstildelingen, der udgør loftet for, hvor
høj en nuværende
pålydende værdi af betalingsrettigheder, der kan
overdrages vederlagsfrit uden skattemæssige konsekvenser.
Termen pålydende værdi anvendes i
den gældende forpagterregel. En betalingsrettighed har dog
ikke en pålydende værdi i den forstand, at der er
påtrykt en værdi på aktivet. En
betalingsrettigheds værdi svarer til den støtte, som
rettigheden giver ejeren ret til at få udbetalt i et
støtteår. Denne værdi består af en
basisværdi og eventuelle tillæg. Basisværdien
svarer til den støtte, der ydes for en hektar
støtteberettiget jord. Basisværdien kan være
forhøjet med afkoblede tillæg, som er tildelt
landbrugere, der tidligere har modtaget støtte under de
pågældende ordninger.
Siden 2005 er værdien af nogle
betalingsrettigheder forøget som følge af stigninger
i basisværdien. For andre betalingsrettigheder med
tillæg er der sket et fald i værdien, idet
værdien af tillæggene er faldet. I den gældende
formulering af forpagterreglen er der ikke taget højde for
sådanne stigninger og fald i betalingsrettighedernes
værdi.
På den baggrund foreslås, at
forpagterreglen ændres således, at loftet ligesom efter
gældende ret skal være den daværende værdi af de
betalingsrettigheder, som forpagteren fik ved
førstegangstildelingen, men at dette loft skal sammenholdes
med den daværende - og ikke som efter gældende ret nuværende - værdi af de
betalingsrettigheder, som forpagteren overdrager til
bortforpagteren.
Dermed tages der højde for stigninger
og fald i betalingsrettigheders værdi. Det sker på den
måde, at betalingsrettighedernes nuværende værdi
omregnes til deres oprindelige værdi ved
førstegangstildelingen. Når loftet over overdragelser
uden skattemæssige konsekvenser skal måles, holdes den
oprindelige værdi ved førstegangstildelingen af de
betalingsrettigheder, som forpagteren overdrager til
bortforpagteren, op mod værdien ved
førstegangstildelingen af de betalingsrettigheder, som
forpagteren fik tildelt ved førstegangstildelingen på
grundlag af den forpagtede jord.
Det foreslås endvidere, at det
tydeliggøres i lovteksten, at det ikke er en betingelse, at
de betalingsrettigheder, der overdrages, er dem, som oprindeligt
blev tildelt forpagteren på grundlag af den forpagtede jord.
Formålet hermed er at lette forståelsen af lovteksten,
men indholdsmæssigt svarer denne del af forslaget til
gældende ret.
Desuden foreslås, at der i stedet for
pålydende værdi anvendes
værdi, og at værdien
defineres som basisværdi inklusive eventuelle tillæg.
Det svarer indholdsmæssigt til den hidtidige fortolkning af
pålydende værdi i relation til
betalingsrettigheder.
I forbindelse med omformuleringen af
forpagterreglen er formuleringen vedrørende primær og
sekundær forpagter også ændret.
Indholdsmæssigt svarer formuleringen til gældende ret.
Det vil sige, at forpagterreglen også gælder ved
aftaler indgået inden 1. januar 2006, hvor forpagteren
(primære forpagter) har forpagtet ejendom videre til en anden
landbruger (sekundære forpagter). Forpagterreglen finder
således anvendelse ved overdragelser fra den primære
forpagter til den oprindelige bortforpagter såvel som ved
overdragelser fra den sekundære forpagter til den
primære forpagter.
Eksempel
Forpagter 1 har forpagtet 100 ha fra
bortforpagter. Forpagter 1 har videreforpagtet 80 ha til forpagter
2. Det betyder, at forpagter 1 kun har fået tildelt 20
betalingsrettigheder i 2005, mens forpagter 2 har fået
tildelt 80 betalingsrettigheder på grundlag af den forpagtede
jord fra forpagter 1. Forpagter 1 kan i dette tilfælde levere
100 betalingsrettigheder til den oprindelige bortforpagter, hvor
loftet regnes på de betalingsrettigheder, som forpagter 1
selv har fået tildelt, og de betalingsrettigheder, som
forpagter 1 har fået overdraget fra forpagter 2 på
grundlag af den jord, som forpagter 1 har videreforpagtet til
forpagter 2.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.7.1
i de almindelige bemærkninger.
Til nr.
5
I ligningslovens § 16 B, stk. 4, er
fastsat, at reglerne i bestemmelsens stk. 1 ikke omfatter
aktietegningsretter, der er tildelt medarbejdere, og som af
medarbejderne afstås ved et tilbagesalg til det udstedende
selskab. Hvor et salg er omfattet af ligningslovens § 16 B,
stk. 1, skal hele afståelsessummen medregnes ved
indkomstopgørelsen.
Ved lov nr. 1255 af 18. december 2012 blev
ligningslovens § 16 B, stk. 1, ændret således, at
den ikke kun omhandler den situation, hvor der sker et tilbagesalg
til det udstedende selskab, men også den situation, hvor
salget sker til et selskab, som det udstedende selskab har
bestemmende indflydelse over.
Det foreslås, at den undtagelse, der er
indeholdt i ligningslovens § 16 B, stk. 4, også skal
dække den situation, hvor medarbejderen sælger til et
selskab, som det udstedende selskab har bestemmende indflydelse
over.
Til nr.
6
Der er tale om en konsekvensændring som
følge af, at der med forslagets § 10, nr. 7
indsættes et nyt stk. 6 i ligningslovens § 33, hvorefter
det eksisterende stk. 6 bliver stk. 7.
Til nr.
7
Det foreslås, at personer, der
exitbeskattes som følge af kildeskattelovens § 10, stk.
1, kan få creditlempelse efter ligningslovens § 33, stk.
1 og 2, eller lempelse efter reglerne i
dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den skat, som den
pågældende stat, Grønland eller
Færøerne kunne have pålignet overskud eller
kapitalvinding i et fast driftssted eller en fast ejendom,
såfremt det faste driftssted eller den faste ejendom var
afstået på samme tidspunkt. Den foreslåede
bestemmelse svarer til den eksisterende bestemmelse i
ligningslovens § 33, stk. 5, ved ophør af selskabers
fulde skattepligt.
Til § 11
Til nr.
1
Det foreslås, at den rentesats, der
under overgangsreglen for henstand med selskabers exitskat ved
overførelse af aktiver og passiver til et andet
EU-/EØS-land, skal anvendes ved en ikke rettidig
tilbagebetaling af for meget indbetalt exitskat, ændres til
den rentesats, der i øvrigt finder anvendelse ved
tilbagebetaling af overskydende skat m.v. til selskaber m.v. efter
selskabsskatteloven.
Efter selskabsskattelovens § 30, stk. 5,
skal der betales en rente ved tilbagebetaling af overskydende skat
m.v. Tidligere har beløbet skullet forrentes med renten
efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af
0,4 procentpoint. Med virkning fra den 1. august 2013 er dette
imidlertid ændret til, at tilbagebetaling af sådanne
beløb skal forrentes med renten efter
opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2.
Ved en fejl er der ikke taget højde for
denne ændring af rentesatsen ved udformningen af
overgangsbestemmelsen om henstand med exitskat.
Anvendelse af renten efter
opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, betyder, at
der skal betales en rente på 0,7 procentpoint (2014-niveau)
plus basisrentesatsen efter opkrævningslovens § 7, stk.
2. Efter den gældende bestemmelse skal der betales en rente,
der udgøres af basisrentesatsen efter
opkrævningslovens § 7, stk. 2 plus 0,4 procentpoint.
Til § 12
Til nr.
1
Ved lov nr. 528 af 28. maj 2014, blev det
indført, at fradrag for tab på visse aktier og
investeringsbeviser m.v. er betinget af, at den skattepligtige har
oplyst om erhvervelsen af disse. Reglen har virkning fra for tab,
der opstår efter lovens ikrafttræden, jf. lovens §
4, stk. 2, 1. pkt. Dvs. at bestemmelsen har virkning for tab, der
opstår fra og med den 1. juni 2014.
Der er bl.a. tale om investeringsbeviser
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, der er
lagerbeskattede. Dvs. at i de tilfælde, hvor
investeringsbeviset ikke afstås, vil årets gevinst
eller tab opgøres på grundlag af forskellen mellem
værdien primo og ultimo året.
I medfør af skattekontrolloven vil SKAT
modtage indberetning om værdien af bl.a. investeringsbeviser
pr. 31. december i året. SKAT har derfor i praksis ikke
mulighed for at foretage skatteberegningen på grundlag af de
indberettede værdier af investeringsbeviser allerede den 1.
juni 2014. På den baggrund foreslås det at udskyde
ikrafttrædelsen af ændringen til at gælde for
tab, der konstateres den 1. januar 2015 eller senere.
Virkningstidspunktet for ændringen
følger indberetningstidspunktet. Dette gælder for den
endelige vedtagelse af loven, men er en lempelse i forhold til de
eksisterende regler.
I den foreslåede affattelse indgår
desuden en konsekvensrettelse til lov nr. 528 af 28. maj 2014,
hvori der mangler en henvisning til § 22, stk. 1, 3. pkt., i
overgangsbestemmelsen i lovens § 4, stk. 2.
Til § 13
Det foreslås i stk.
1, at loven træder i kraft den 1. marts 2015.
Det foreslås i stk.
2, at nedsættelsen af satsen for indeholdelse af
kildeskat ved udbetaling eller godskrivning af royalty og renter
til 22 pct. skal have virkning for royalty og renter, der udbetales
eller godskrives den 1. marts 2015 eller senere.
Det foreslås i stk.
3, at reglerne om en henstandsordning for exitskat, der skal
betales af selvstændigt erhvervsdrivende m.fl., skal have
virkning i de situationer, hvor aktiver er overført m.v. til
et land, der er medlem af EU/EØS, den 1. marts 2015 eller
senere. Endvidere foreslås det, at reglerne om en
henstandsordning for exitskat, der skal betales af
selvstændigt erhvervsdrivende m.fl., som anvender
virksomhedsordningen, skal have virkning, hvor der er
indtrådt beskatning af indeståendet på konto for
opsparet overskud den 1. marts 2015 eller senere, samtidig med at
virksomheden videreføres i et land, der er medlem af
EU/EØS.
Forslaget i stk. 4
om anvendelse af lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og
tab, som følger af valutakursændringer på
fordringer og gæld i fremmed valuta, indebærer
ændring af de valg, den skattepligtige skal foretage i
relation til opgørelsen af gevinst og tab på
fordringer og gæld. På den baggrund foreslås det,
at ændringerne først skal have virkning for
indkomstår, der påbegyndes den 1. marts 2015 eller
senere, jf. dog stk. 5-8. For skattepligtige med
kalenderårsregnskab vil det sige fra indkomståret 2016,
med de fravigelser der følger af stk. 5-8.
Det foreslås i stk.
5, at for personer og dødsboer, der efter den
hidtidige affattelse af kursgevinstlovens § 25, stk. 2, har
valgt lagerprincippet på obligationer, der er optaget til
handel på et reguleret marked, opretholdes det trufne valg,
der omfatter børskursændringer og
valutakursændringer ved omregning til danske kroner. Det
gælder for obligationer, der er erhvervet inden
påbegyndelsen af det i stk. 4 nævnte indkomstår.
For skattepligtige med kalenderårsregnskab vil det sige inden
udløbet af indkomståret 2015. Valget opretholdes,
uanset at den foreslåede adgang til at vælge
lagerprincippet for alle valutakursændringer, jf. forslaget
til kursgevinstlovens § 25, stk. 2, ikke benyttes.
Personer og dødsboer kan være
omfattet af overgangsreglen i § 22, stk. 14, i lov nr. 525 af
12. juni 2009. Det følger heraf, at den skattepligtige kan
være forpligtiget til at anvende lagerprincippet på
gevinst og tab på ikkebørsnoterede fordringer og
gæld som følge af valutakursændringer, som
personen eller dødsboet har erhvervet henholdsvis
påtaget sig inden udløbet af indkomståret 2009.
Personer og dødsboer omfattet heraf kunne dog vælge i
stedet at anvende realisationsprincippet ved opgørelse af
gevinst og tab som følge af valutakursændringer
på de pågældende ikkebørsnoterede
fordringer og gæld, såfremt der inden udløbet af
selvangivelsesfristen for indkomståret 2010 er givet told- og
skatteforvaltningen meddelelse herom. Personer og dødsboer,
der efter den anførte bestemmelse har valgt at anvende
realisationsprincippet på valutakursændringer på
de omhandlede fordringer og gæld, kan fremadrettet
vælge at anvende lagerprincippet på
valutakursændringer efter den ændrede affattelse af
kursgevinstlovens § 25, stk. 2. Det foreslås, at
personer og dødsboer, der har undladt at vælge
realisationsprincippet på valutakursændringer på
de anførte fordringer og gæld, skal opretholde
lagerprincippet på valutakursændringer på disse
fordringer og gæld. Dette binder ikke den skattepligtige til
at anvende denne opgørelsesmetode på andre fordringer
og gæld i fremmed valuta.
Det foreslås i stk.
6, at selskaber m.v. kan vælge at anvende
lagerprincippet isoleret på valutakursændringer tilbage
fra indkomståret 2010 på koncerninterne fordringer,
hvorved den utilsigtede beskatning af urealiseret gevinst uden
fradrag for tab på samme fordring kan undgås tilbage
fra det første indkomst, hvor denne mulighed blev
ophævet ved lov nr. 525 af juni 2009.
Vælges lagerprincippet på
valutakursændringer tilbage i tid på koncerninterne
fordringer, skal selskabet m.v. fremadrettet anvende
lagerprincippet på valutakursændringer på alle
koncerninterne fordringer, der er erhvervet inden
påbegyndelsen af det i stk. 4 nævnte indkomstår.
Dette valg binder ikke selskabet m.v. til fremadrettet at
vælge lagerprincippet på valutakursændringer
på andre fordringer og gæld efter de ændrede
regler i kursgevinstlovens § 25, stk. 4.
Ved eventuel overgang fra
realisationsprincippet til lagerprincippet finder kursgevinstlovens
§ 41, stk. 10, tilsvarende anvendelse. Heraf følger som
udgangspunkt, at fordringens anskaffelsessum henholdsvis
forpligtelsens værdi ved stiftelsen anvendes som
værdien primo for det første indkomstår, hvor
ændringen har virkning fra.
Adgangen til at vælge lagerprincippet
isoleret på valutakursændringer på koncerninterne
fordringer for tidligere år er betinget af, at den
skattepligtige inden udløbet af selvangivelsesfristen for
det første indkomstår, der påbegynder den 1.
marts 2015 eller senere, har givet SKAT meddelelse herom. Der er
således mulighed for genoptagelse af
skatteansættelserne, selv om de almindelige
genoptagelsesfrister er udløbet.
Det foreslås i stk.
7, at for selskaber m.v., som efter den hidtidige affattelse
af kursgevinstlovens § 25, stk. 4, har valgt at anvende
lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på
gæld i fremmed valuta, der ikke er optaget til handel
på et reguleret marked, opretholdes det trufne valg for den
gæld, som selskabet har påtaget sig inden
påbegyndelsen af det i stk. 4 nævnte
indkomstår.
Selskaber m.v. kan være omfattet af
overgangsreglen i § 22, stk. 15, i lov nr. 525 af 12. juni
2009. Det følger heraf, at selskaber m.v. kan være
forpligtet til at anvende lagerprincippet for gevinst og tab
på ikkebørsnoteret gæld som følge af
valutakursændringer for den gæld, som selskabet har
påtaget sig inden udløbet af indkomståret 2009.
Selskaber m.v. omfattet heraf kunne dog vælge i stedet at
anvende realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og
tab som følge af valutakursændringer på den
pågældende ikkebørsnoterede gæld,
såfremt der inden udløbet af selvangivelsesfristen for
indkomståret 2010 er givet told- og skatteforvaltningen
meddelelse herom. Selskaber m.v., der efter den anførte
bestemmelse har valgt at anvende realisationsprincippet på
valutakursændringer på den omhandlede gæld, kan
fremadrettet vælge at anvende lagerprincippet på
valutakursændringer efter lovforslagets ændrede
affattelse af kursgevinstlovens § 25, stk. 4. Det
foreslås, at selskaber, der har undladt at vælge
realisationsprincippet på valutakursændringer på
den anførte gæld, skal opretholde lagerprincippet
på valutakursændringer på denne gæld. Dette
binder ikke den skattepligtige til at anvende denne
opgørelsesmetode på andre fordringer og gæld i
fremmed valuta.
Det foreslås i stk.
8, at for selskaber m.v., der efter den hidtidige affattelse
af kursgevinstlovens § 25, stk.4, har valgt at anvende
lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på
vederlagsfordringer eller på gæld, der er optaget til
handel på et reguleret marked, opretholdes det trufne valg,
der omfatter hele ændringen i fordringerne og gældens
værdi, herunder eventuelle valutakursændringer ved
omregning til danske kroner. Valget opretholdes, selv om
lagerprincippet ikke er valgt på valutakursændringer,
som fremadrettet er en betingelse for, at valget af lagerprincippet
på vederlagsfordringer og gæld optaget til handel
på et reguleret marked også omfatter
valutakursændringer. Det gælder for vederlagsfordringer
og gæld, der er erhvervet henholdsvis påtaget inden
påbegyndelsen af det i stk. 4 nævnte
indkomstår.
Det foreslås i stk.
9, at justeringen af rentebegrænsningsreglerne har
virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. marts
2015 eller senere.
Det foreslås, at selskaber kan
vælge at anvende den nye bestemmelse i selskabsskattelovens
§ 11 B, stk. 1, 3.-6. pkt., for indkomstår, der er
påbegyndt i perioden 1. januar 2013 til 28. februar 2015.
Denne mulighed skal ses i lyset af, at de nuværende regler
kan medføre, at visse velkonsoliderede koncerner utilsigtet
bliver ramt af renteloftet. Det synes derfor hensigtsmæssigt,
at koncernerne får muligheden for at undgå denne
utilsigtede virkning for de seneste par indkomstår.
Renteloftet opgøres samlet for sambeskattede selskaber. Det
foreslås derfor, at de i denne forbindelse skal træffe
samme valg med hensyn til at vælge den nye bestemmelse for
gamle indkomstår.
Det fremgår af den vedtagne
ændring af moder-/datterselskabsdirektivet, at
medlemsstaterne skal efterkomme ændringerne senest den 31.
december 2015. Der er imidlertid intet til hindrer for, at
medlemsstaterne ændrer lovgivningen med virkning inden den
31. december 2015.
I lyset af, at Danmark allerede har en
gældende bestemmelse med et indhold, der i meget store
træk svarer til den bestemmelse, der skal indsættes som
følge af direktivændringen, foreslås det i stk. 10, at den nye bestemmelse finder
anvendelse på udbytteudlodninger, der udloddes den 1. marts
2015 eller senere.
Der foreslås i stk.
11 en overgangsregel for de bortforpagtere og forpagtere,
der ville have haft en fordel, hvis den såkaldte
forpagterregel i ligningslovens § 7 Y, stk. 2, havde
været affattet som i dette lovforslags § 10, nr. 4.
Efter den foreslåede overgangsregel kan
en tidligere forpagter, der fortsat ejer betalingsrettigheder, som
efter forpagtningsforholdets ophør kunne være
overdraget til den tidligere bortforpagter, hvis forpagterreglen
som affattet ved dette lovforslags § 10, nr. 4, havde
været gældende, med virkning fra den 1. marts 2015,
overdrage de resterende betalingsrettigheder til den tidligere
bortforpagter uden skattemæssige konsekvenser.
Overgangsreglerne i 1 og 2. pkt. gælder
efter 3. pkt. også for en tidligere forpagter, der den 1.
januar 2006 eller senere har overdraget betalingsrettigheder til
den tidligere bortforpagter, hvis betingelserne i øvrigt er
opfyldt. Derved ligestilles i forhold til den foreslåede
ændring af ligningsloven de tidligere forpagtere, der den 1.
januar 2006 eller senere har overdraget betalingsrettigheder til
den tidligere bortforpagter, med de tidligere bortforpagtere, der
fortsat ejer betalingsrettigheder, først senere overdrager
betalingsrettighederne til bortforpagteren.
Den foreslåede overgangsregel er
således begunstigende tilbage i tiden for dem, som i forhold
til gældende ret har en fordel ved forpagterreglen som
foreslået i lovforslagets § 10, nr. 4. Der er dog ikke
tale om en skærpende overgangsregel, der har tilbagevirkende
kraft for dem, som ikke kan drage fordel af overgangsreglen. Disse
har blot ikke brug for overgangsreglen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.7.1
i de almindelige bemærkninger.
Der foreslås i stk.
12 og 13 en regel med tilbagevirkende kraft, der
indebærer, at personer, der er skattemæssigt
hjemmehørende i et land, der er medlem af EU/EØS,
herunder efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst, og som
er blevet exitbeskattet i perioden 1. januar 2009 til 28. februar
2015, på grund af en overførsel af aktiver til et fast
driftssted i et land, der er medlem af EU/EØS, kan
vælge at anvende den foreslåede henstandsordning.
Der foreslås tilsvarende en regel med
tilbagevirkende kraft, der indebærer, at personer, der er
skattemæssigt hjemmehørende i et land, der er medlem
af EU/EØS, herunder efter en eventuel
dobbeltbeskatningsoverenskomst, og som er blevet exitbeskattet af
indeståendet på konto for opsparet overskud med
tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat i perioden 1.
januar 2009 til 28. februar 2015, på grund ophør af
skattepligt til Danmark, kan vælge at anvende den
foreslåede henstandsordning i stedet.
Personer, som ønsker at anvende den
pågældende regels adgang til at vælge henstand
med tilbagevirkende kraft, skal senest den 30. juni 2015 give SKAT
meddelelse herom.
Virkningsperioden for den
pågældende regel om tilbagevirkende kraft er fastsat
tilbage til 1. januar 2009. Det skyldes, at skatteansættelsen
for exitbeskatningen for personer er undergivet den ordinære
ligningsfrist på 3 år i skatteforvaltningslovens §
26, stk. 2. Fristen løber fra og med 1. januar 2009, da
dommen i sag C-261/11, som forpligtede Danmark til at bringe de
nuværende regler om exitbeskatning af selskaber og dermed
også selvstændigt erhvervsdrivende i overensstemmelse
med artikel 49 TEUF og EØS-aftalens artikel 31 om den frie
etableringsret, blev afsagt den 18. juli 2013.
Adgangen til at vælge henstandsordningen
efter lovforslagets § 13, stk. 12, er betinget af, at personen
fortsat ejer de aktiver, der udløste den exitskat, der nu
ønskes henstand med, og at disse aktiver ikke senere
måtte anses for afstået, hvis reglerne i den
foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 73 C, stk.
4, havde været gældende i den mellemliggende
periode.
Ligeledes er adgangen til at vælge
henstandsordningen efter lovforslagets § 13, stk. 13, betinget
af, at den selvstændigt erhvervsdrivende fortsat ejer den
virksomhed, der udløste den exitskat, der nu ønskes
henstand med, og at denne virksomhed ikke senere måtte anses
for ophørt, hvis reglerne i den foreslåede bestemmelse
i virksomhedsskattelovens § 18, stk. 3, havde været
gældende i den mellemliggende periode.
Personer, som ønsker at anvende
reglerne om henstand med tilbagevirkende kraft, skal opgøre
det beløb, der vil være omfattet af henstanden fra det
tidspunkt, hvor der vælges henstand efter overgangsreglen.
Opgørelsen skal ske under anvendelse af de foreslåede
regler i henholdsvis den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 73 C og virksomhedsskattelovens § 18.
Personen skal således udarbejde en opgørelse over de
afdrag, der skulle have været betalt fra overførslen
m.v. og frem til valg af henstandsordningen, hvis personen allerede
på overførselstidspunktet henholdsvis
ophørstidspunktet havde haft mulighed for at vælge
henstand med betalingen af den opgjorte exitskat.
Når der vælges henstand i en
situation, hvor exitskatten helt eller delvist er betalt,
tilbagebetales den eventuelt allerede indbetalte exitskat. Den
pågældende exitskat opgøres som det
beløb, der udgør henstandssaldoen som opgjort under
den pågældende regel om tilbagevirkende kraft, idet
tilbagebetalingen skal ske senest den 1. september 2015. Sker
tilbagebetalingen senere end dette tidspunkt, har personen krav
på renter pr. påbegyndt måned fra den 1.
september 2015. Personen har ikke krav på renter helt tilbage
fra det tidspunkt, hvor exitskattebeløbet blev betalt.
Bilag 1
Rådets direktiv 2014/86/EU af 8. juni
2014 om ændring af direktiv 2011/96/EU om en fælles
beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige
medlemsstater
RÅDETS DIREKTIV 2014/86/EU
af 8. juli 2014
om ændring af direktiv 2011/96/EU om en
fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra
forskellige medlemsstater
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde, særlig artikel 115,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt
til de nationale parlamenter, under henvisning til udtalelse fra
Europa-Parlamentet(1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg(2),
efter en særlig lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Rådets
direktiv 2011/96/EU(3) fritager udbytte og andre udlodninger af
overskud, som datterselskaber betaler til deres moderselskaber, for
kildeskat og afskaffer dobbeltbeskatning af sådanne
indkomster på moderselskabets niveau.
(2) De fordele, der
er ved direktiv 2011/96/EU, bør ikke føre til
situationer med dobbelt ikkebeskatning og dermed give utilsigtede
skattefordele til koncerner af moderselskaber og datterselskaber
fra forskellige medlemsstater i forhold til koncerner af selskaber
fra den samme medlemsstat.
(3) For at
undgå situationer med dobbelt ikkebeskatning som følge
af mismatch i skattebehandlingen af udbytteudlodning mellem
medlemsstaterne bør den medlemsstat, hvor moderselskabet er
hjemmehørende, og den medlemsstat, hvor dets faste
driftssted er beliggende, ikke tillade, at disse selskaber kan nyde
godt af den skattefritagelse, der gælder for modtaget,
udloddet udbytte, i det omfang et sådant udbytte er
fradragsberettiget for moderselskabets datterselskab.
(4) Det er
hensigtsmæssigt at opdatere del A i bilag I til direktiv
2011/96/EU, så det omfatter andre former for selskaber, som
er blevet underlagt selskabsskat i Polen, og andre former for
selskaber, som er blevet indført i selskabsloven i
Rumænien.
(5) Direktiv
2011/96/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed
-
VEDTAGET
DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Direktiv 2011/96/EU ændres
således:
1) Artikel 4, stk.
1, litra a), affattes således:
»a)
undlade at beskatte dette overskud, i det omfang dette overskud
ikke er fradragsberettiget for datterselskabet, og beskatte dette
overskud, i det omfang dette overskud er fradragsberettiget for
datterselskabet, eller«.
2) I bilag I
affattes del A, litra u), således:
»u) De
selskaber, der i polsk ret benævnes: »spólka
akcyjna«, »spólka z ograniczona
odpowiedzialnoscia«, »spólka
komandytowo-akcyjna««
3) I bilag I
affattes del A, litra w), således:
»w) De
selskaber, der i rumænsk ret benævnes: »societa?i
pe ac?iuni«, »societa?i în comandita pe
ac?iuni«, »societa?i cu raspundere limitata«,
»societa?i în nume colectiv«, societa?i în
comandita simpla«
Artikel 2
1. Medlemsstaterne
sætter de nødvendige love og administrative
bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den
31. december 2015. De meddeler straks Kommissionen teksten til
disse love og bestemmelser.
Disse love
og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til
dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af
en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen
fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne
meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale love og
administrative bestemmelser, som de vedtager på det
område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 3
Dette direktiv træder i kraft på
tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 4
Dette direktiv er rettet til
medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 8. juli
2014.
På Rådets vegne
P. C. PADOAN
Formand
Bilag 2
Lovforslaget sammenholdt
med gældende lov
| | | Gældende
Formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | | | | I kildeskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7. december 2010, som
ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 433 af 16. maj 2012 og
senest ved § 2 i lov nr. 1286 af 9. december 2014, foretages
følgende ændringer: | | | | § 8
A. - - - Stk. 2.
Overfører en skattepligtig varelager, maskiner, driftsmidler
og inventar m.v. samt immaterielle aktiver som nævnt i
afskrivningslovens § 40, stk. 1 og 2, der har
været anvendt i skattepligtig virksomhed her i landet, til
benyttelse i udlandet, sidestilles sådan overførelse
med salg. Som salgssum betragtes værdien i handel og vandel
på overførselstidspunktet. | | 1. § 8 A, stk. 2, ophæves. | | | | | | 2. § 10 affattes således: | § 10. Hvis en
person ophører med at være skattepligtig, jf. §
1, uden at der er tale om dødsfald, eller en person efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver
hjemmehørende i udlandet, Grønland eller
Færøerne, anses af- og nedskrivningsberettigede
aktiver, som Danmark ikke efter fraflytningen har beskatningsretten
til, for afhændet på ophørstidspunktet.
Aktiverne anses for afhændet til handelsværdien
på ophørstidspunktet, dog højst med et
beløb svarende til anskaffelsessummen. | | »§ 10.
Ophører en person med at være skattepligtig efter
§ 1, uden at det er tale om dødsfald, eller bliver en
person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst
hjemmehørende i en fremmed stat, på
Færøerne eller i Grønland, anses aktiver, som
ikke fortsat er omfattet af dansk beskatning, for afhændet
på fraflytningstidspunktet. Aktiverne anses for
afhændet til handelsværdien på
fraflytningspunktet. Stk. 2.
Overfører en person, der er skattepligtig efter § 2,
overfører aktiver til en fremmed stat, Færøerne
eller Grønland, således at aktiverne efter
overførslen ikke længere er omfattet af dansk
beskatning, anses aktiverne for afhændet på
overførselstidspunktet. Aktiverne anses for afhændet
til handelsværdien på
overførselstidspunktet. Stk. 3. Stk. 1
og 2 finder ikke anvendelse på aktiver, der er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 38,
kursgevinstlovens § 37 eller ligningslovens §
28.« | | | | §
65. - - - Stk. 8. Der
indeholdes ikke udbytteskat af udbytte fra investeringsinstitutter
med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der
udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven,
aktier i det administrationsselskab, der forestår
investeringsinstituttets administration, afledte finansielle
instrumenter efter Finanstilsynets regler herom og beviser i
investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af
ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i aktiver
som nævnt i denne bestemmelse. Endvidere indeholdes der ikke
udbytteskat af udbytte fra investeringsinstitutter med
minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C til
investeringsselskaber, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 19, hvis
instituttet efter dets vedtægter ikke kan investere i aktier
eller andele i selskaber hjemmehørende her i landet bortset
fra aktier i det administrationsselskab, som forestår
instituttets administration. - - - Stk. 10. Der
indeholdes ikke udbytteskat af udbytte fra investeringsselskaber,
jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, til
investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19,
hvis førstnævnte selskab efter dets vedtægter
ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber
hjemmehørende her i landet bortset fra aktier i det
administrationsselskab, som forestår selskabets
administration. Endvidere indeholdes der ikke udbytteskat i udbytte
af et investeringsselskabs, jf. selskabsskattelovens § 3, stk.
1, nr. 19, egne aktier. | | 3. I § 65, stk. 8, 2. pkt., og stk. 10, 1. pkt., ændres
»aktieavancebeskatningslovens § 19« til:
»selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19«. | | | | § 65 C. I forbindelse med enhver udbetaling eller
godskrivning af royalty til en person eller et selskab m.v., der er
skattepligtig efter § 2, stk. 1, nr. 8, eller
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra g, skal den,
for hvis regning udbetalingen eller godskrivningen foretages,
indeholde 25 pct. af den samlede royalty. Pligten til at indeholde
royaltyskat påhviler personer, dødsboer, selskaber,
fonde, foreninger, institutioner m.v., der har hjemting her i
landet. Hvis den, for hvis regning udbetaling eller godskrivning
foretages, ikke har hjemting her i landet og udbetalingen eller
godskrivningen foretages af en dertil befuldmægtiget, der har
hjemting her i landet, påhviler det den befuldmægtigede
at foretage indeholdelse. Bestemmelsen i § 46,
stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Det indeholdte
beløb benævnes »royaltyskat«. Stk. 2. Told- og
skatteforvaltningen kan fastsætte regler om, at der enten
slet ikke skal foretages indeholdelse, eller at der skal foretages
indeholdelse med en sats, der er mindre end 25 pct., hvis Danmark
og den stat, hvor royaltymodtageren er hjemmehørende, i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst har aftalt, at
royaltybetalinger fra kilder her i landet til modtagere i den
pågældende stat ikke kan beskattes eller kun beskattes
med en sats, der er lavere end 25 pct. - - - | | 4. I § 65 C, stk. 1, 1. pkt., to steder i
§ 65 C, stk. 2, i § 65 D, stk. 1, 1. pkt., og i § 65
D, stk. 3, 1. pkt., ændres
»25 pct.« til: »22 pct.« | | | | § 65 D. I forbindelse med enhver udbetaling eller
godskrivning af renter til et selskab m.v., der er skattepligtigt
efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d,
skal den, for hvis regning udbetalingen eller godskrivningen
foretages, indeholde 25 pct. af den samlede rente. Det indeholdte
beløb benævnes »renteskat«. Pligten til at
indeholde renteskat påhviler selskaber, fonde og foreninger,
der har hjemting her i landet. Hvis den, for hvis regning
udbetaling eller godskrivning foretages, ikke har hjemting her i
landet og udbetalingen eller godskrivningen foretages af en dertil
befuldmægtiget, der har hjemting her i landet, påhviler
det den befuldmægtigede at foretage indeholdelse.
Bestemmelsen i § 46, stk. 3, finder tilsvarende
anvendelse. - - - Stk. 3. I
forbindelse med enhver indfrielse af gæld til et selskab
m.v., der er skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2,
stk. 1, litra h, skal den, for hvis regning indfrielsen foretages,
indeholde 25 pct. af den skattepligtige gevinst. Reglerne i stk. 1
og 2 finder tilsvarende anvendelse. | | | | | | | | 5. Efter §
73 A indsættes: »§ 73
B. Personer, der er skattemæssigt hjemmehørende
i et land, der er medlem af EU/EØS, herunder efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan vælge henstand med
betaling af den skat, der beregnes efter § 10, når
skatten vedrører aktiver, der overføres til eller
befinder sig i et land, der er medlem af EU/EØS. Stk. 2. Henstand
efter stk. 1 er betinget af, at personen rettidigt indgiver
selvangivelse til told- og skatteforvaltningen for det
indkomstår, hvori aktivet udgår af dansk beskatning.
Valg af henstand skal meddeles sammen med selvangivelsen. Gives der
udsættelse med indgivelse af selvangivelsen efter
skattekontrollovens § 4, stk. 4, skal selvangivelse og
meddelelse om henstand være indgivet inden denne frist. Stk. 3. Told- og
skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse af fristen for
indgivelse af selvangivelse og meddelelse, jf. stk. 2. | | | | | | § 73 C. Ved
henstand efter § 73 B etableres der en henstandssaldo.
Henstandssaldoen udgøres af den beregnede skat for de
aktiver, der er udgået af dansk beskatning i
indkomståret. Stk. 2.
Henstandsbeløbet skal afdrages i takt med, at der af de
aktiver, som henstandssaldoen vedrører, oppebæres
indtægt, herunder realiserede gevinster ved en
afståelse m.v., som skulle have været medregnet ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis aktivet
fortsat havde været omfattet af dansk beskatning.
Overførsler, der ville have været omfattet af §
73 B, stk. 1, hvis der var tale om en overførsel fra
Danmark, medfører ikke, at aktiverne anses for
afstået. Afdrag efter 1. pkt. opgøres som
skatteværdien af den opgjorte indtægt beregnet efter
reglerne for begrænset skattepligtige med fast driftssted i
Danmark. Der skal dog pr. indkomstår mindst betales et afdrag
opgjort som 1/7 af det henstandsbeløb, der udgjorde saldoen
ved henstandssaldoens etablering. Henstandssaldoen nedskrives med
afdragsbeløbet, når det er betalt, idet saldoen dog
ikke kan afdrages til et mindre beløb end 0 kr. Ved
afståelse af et eller flere identiske aktiver, hvoraf ikke
alle er omfattet af henstandsordningen, anses de aktiver, som er
omfattet af henstandsordningen, for afstået
først. Stk. 3. Bliver
et aktiv, der er omfattet af en henstand efter § 73 B,
på ny omfattet af dansk beskatning, og er der på dette
tidspunkt fortsat en henstandssaldo, eller er alle de aktiver, som
en henstandssaldo vedrører, afstået, og henstår
der herefter fortsat en saldo, skal det resterende
henstandsbeløb afdrages efter reglerne i stk. 2, idet stk.
4-8 finder tilsvarende anvendelse. Stk. 4. Bliver
en person, der har fået henstand efter § 73 B,
efterfølgende skattemæssigt hjemmehørende i et
land, der ikke er medlem af EU/EØS, herunder efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, sidestilles dette med en
afståelse til handelsværdien af de aktiver, der er
omfattet af henstanden efter § 73 B, forudsat at aktiverne
ikke befinder sig eller kommer til at befinde sig i et land, der er
medlem af EU/EØS. Bliver aktiver, der er omfattet af
henstanden efter § 73 B, overført til et land, der ikke
er medlem af EU/EØS, sidestilles dette med en
afståelse til handelsværdien på
overførselstidspunktet. Stk. 5. Ved
personens død forfalder det resterende beløb på
henstandssaldoen til betaling. Stk. 6. Personen
skal indgive selvangivelse for hvert år, hvor der er en
positiv henstandssaldo. Samtidig med indsendelse af denne
selvangivelse skal der gives oplysninger om, i hvilket land
personen er skattemæssigt hjemmehørende ultimo
indkomståret og i hvilket land de aktiver, der er omfattet af
en henstand efter § 73 B, befinder sig ultimo
indkomståret. Selvangivelsesfristen er den i
skattekontrollovens § 4, stk. 1, jf. stk. 4, angivne frist,
idet skattekontrollovens § 4, stk. 3, finder tilsvarende
anvendelse. Indgives selvangivelsen ikke rettidigt, bortfalder
henstanden, og det beløb, der står på
henstandssaldoen, forfalder til betaling. Told- og
skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse af fristen for
indgivelse af selvangivelse. Stk. 7. Fristen
for betaling af beløb omfattet af stk. 2 og 5 er den 1.
september i kalenderåret efter overførselsåret
eller ved forskudt indkomstår den 1. september i
kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte
indkomstår træder i stedet for. Betaling senest den 20.
i den måned, hvori beløbet efter 1. pkt. forfalder til
betaling, anses for rettidig. Betales beløbet ikke
rettidigt, finder § 63, 1. pkt., anvendelse. Stk. 8.
Henstandsbeløbet forrentes med en rentesats på 1
procentpoint over Nationalbankens diskonto, dog mindst med 3 pct.
p.a. Ved betaling af renten finder stk. 7 tilsvarende
anvendelse.« | | | | § 73 E.
Personer kan få henstand med betaling af skatter beregnet
efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B eller
afskrivningslovens § 40 D samt skatter og arbejdsmarkedsbidrag
beregnet efter ligningslovens § 28, når
skatteberegningen skyldes ophør af skattepligt efter §
1, skift af skattemæssigt hjemsted efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst til en fremmed stat,
Færøerne eller Grønland eller ophør af
skattepligt efter § 2, stk. 1, nr. 1-3 eller nr. 7, eller
§ 2, stk. 2. - - - | | 6. I § 73 E, stk. 1, udgår
»skatter beregnet efter ejendomsavancebeskatningslovens
§ 6 B eller afskrivningslovens § 40 D samt«. | Stk. 4.
Henstandsbeløbet forfalder til betaling, når aktiverne
afstås eller den skattepligtige dør. Ved henstand med
betaling af skatter beregnet efter ligningslovens § 28
forfalder henstandsbeløbet, når købe- eller
tegningsretterne afstås eller udnyttes, eller den
skattepligtige dør. Henstandsbeløbet fragår i
den slutskat, der indgår ved opgørelsen af restskat og
overskydende skat efter §§ 60-62, jf. § 62 A. | | 7. § 73 E, stk. 4, 1. pkt.,
udgår. | Stk. 5. Betales
henstandsbeløb ikke rettidigt, forrentes det forfaldne
beløb med renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov om
opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af
0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen
at regne. | | 8. § 73 E, stk. 5, affattes
således: »Stk. 5.
Betales henstandsbeløb ikke rettidigt, finder § 63, 1.
pkt., anvendelse.« | Stk. 6. Indgives
selvangivelse eller meddelelse, jf. stk. 2, ikke rettidigt,
bortfalder henstanden, og skatten anses for forfalden på det
tidspunkt, hvor skatten ville være forfalden, hvis der ikke
var givet henstand. Skatten forrentes med renten i henhold til
§ 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter
m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt
måned fra dette tidspunkt. Endvidere bortfalder retten til
omberegning efter ligningslovens § 28, stk. 7. - - - | | 9. § 73 E, stk. 6, 2. pkt. affattes
således: »Skatten forrentes efter § 63, 1.
pkt., fra dette tidspunkt.« | | | 10. I § 73 E indsættes som stk. 8: »Stk. 8.
For personer, som har en henstandssaldo efter stk. 1
vedrørende betaling af en skat beregnet efter
ejendomsavancebeskatningsloven, jf. § 6 B i
lovbekendtgørelse nr. 1200 af 30. september 2013, finder
stk. 2-6 og dødsboskattelovens §§ 51 og 65
tilsvarende anvendelse på henstandssaldoen. For personer, som
har en henstandssaldo efter stk. 1 vedrørende betaling af en
skat beregnet efter afskrivningsloven, jf. § 40 D i
lovbekendtgørelse nr. 1106 af 9. september 2014, finder stk.
2-6 tilsvarende anvendelse på henstandssaldoen.« | | | | | | § 2 | | | | | | I kursgevinstloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1113 af 18. september 2013, som
ændret ved § 20 i lov nr. 268 af 25. marts 2014,
foretages følgende ændringer: | | | | §
25. - - - | | 1. § 25, stk. 2, affattes
således: | Stk. 2.
Skattepligtige omfattet af § 12 kan ved opgørelsen af
gevinst og tab på obligationer, der er optaget til handel
på et reguleret marked, vælge at anvende
lagerprincippet, jf. § 33, stk. 1, i stedet for
realisationsprincippet. Valget træffes samlet for alle
obligationer, der er optaget til handel på et reguleret
marked. Når lagerprincippet er valgt, kan denne
opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra
told- og skatteforvaltningen. - - - | | »Stk. 2.
Skattepligtige omfattet af § 12 kan vælge at anvende
lagerprincippet, jf. § 33, stk. 1, ved opgørelsen af
gevinst og tab på obligationer optaget til handel på et
reguleret marked og på gevinst og tab som følge af
valutakursændringer på fordringer og gæld i
fremmed valuta. Valget træffes samlet for henholdsvis
obligationer optaget til handel på et reguleret marked og
valutakursændringer på fordringer og gæld i
fremmed valuta. Ved anvendelse af lagerprincippet, jf. 1. pkt.,
opgøres gevinst og tab på obligationer optaget til
handel på et reguleret marked på grundlag af
valutakurserne på tidspunktet for obligationens erhvervelse
uden hensyn til ændringer i valutakurserne. Når
lagerprincippet er valgt, kan valget heraf kun ændres efter
tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.« | | | | Stk. 4.
Skattepligtige omfattet af § 2 kan vælge at anvende
lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på
fordringer, der ikke er omfattet af stk. 3, 1. pkt., stk. 5 eller
stk. 7-10, og ved opgørelsen af gevinst og tab på
gæld, der er optaget til handel på et reguleret marked
og på gæld i fremmed valuta, der ikke er optaget til
handel på et reguleret marked. Valget skal træffes
samlet for fordringer omfattet af § 4, fordringer, der er
erhvervet som vederlag for leverede varer og andre aktiver samt
tjenesteydelser, øvrige fordringer, gæld, der er
optaget til handel på et reguleret marked, og gæld i
fremmed valuta, der ikke er optaget til handel på et
reguleret marked. Når lagerprincippet er valgt, kan denne
opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra
told- og skatteforvaltningen. - - - | | 2. § 25, stk. 4, affattes
således: »Stk. 4.
Skattepligtige omfattet af § 2 kan vælge at anvende
lagerprincippet, jf. § 33, stk. 1, ved opgørelsen af
gevinst og tab på følgende fordringer og
gæld 1) fordringer, der ikke er omfattet af
stk. 3, 1. pkt., stk. 5 eller stk. 7-10, 2) gæld optaget til handel på
et reguleret marked og 3) gevinst og tab på fordringer og
gæld som følge af valutakursændringer. Valg af lagerprincippet, jf. 1. pkt., nr.
1-3, træffes samlet for henholdsvis fordringer omfattet af
§ 4, fordringer, der er erhvervet som skattepligtigt vederlag
for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser,
øvrige fordringer, gæld optaget til handel på et
reguleret marked, og valutakursændringer på fordringer
og gæld i fremmed valuta. Ved anvendelse af lagerprincippet i
de tilfælde, der er nævnt i 1. pkt., nr. 1 og 2,
opgøres gevinst og tab på grundlag af valutakurserne
på tidspunktet for fordringens erhvervelse henholdsvis
gældens påtagelse uden hensyn til ændringer i
valutakurserne. Når lagerprincippet er valgt, kan valget
heraf kun ændres efter tilladelse fra told- og
skatteforvaltningen.« | | | | §
38. - - - | | 3. § 38, stk. 4, 2. pkt., affattes
således: | Stk. 4. Indgives
selvangivelse og beholdningsoversigt, jf. stk. 2, ikke
rettidigt, bortfalder retten til henstand, og skatten anses for
forfalden på det tidspunkt, hvor skatten ville være
forfalden, hvis der ikke var givet henstand. Skatten forrentes med
renten efter § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter
og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr.
påbegyndt måned fra dette tidspunkt. - - - | | »Skatten forrentes efter
kildeskattelovens § 63, 1. pkt., fra dette
tidspunkt.« | | | | § 38
A. - - - | | | Stk. 2. Ved
afståelse eller indfrielse m.v. af fordringer, der
indgår på beholdningsoversigten, foretages der en
opgørelse af gevinst eller tab. Opgørelsen sker pr.
fordring, der er afstået eller indfriet m.v., og foretages
på grundlag af fordringens anskaffelsessum og
afståelses- eller indfrielsessummen m.v. Ved fordringens
anskaffelsessum forstås den anskaffelsessum, der indgik ved
beregningen efter § 37, stk. 4, idet tab dog højst kan
opgøres til forskellen mellem fordringens værdi
på fraflytningstidspunktet og afståelses- eller
indfrielsessummen m.v. Ved afståelse eller indfrielse m.v. af
fordringer, som er registreret i en værdipapircentral inden
for samme fondskode eller er udstedt på samme vilkår af
samme udsteder, anses de først erhvervede fordringer for de
først afståede eller indfriede m.v. Ved
afståelse eller indfrielse m.v. med gevinst finder reglen i
stk. 3 anvendelse, og ved afståelse eller indfrielse m.v. med
tab finder reglen i stk. 4 anvendelse. 1.-5. pkt. finder
tilsvarende anvendelse for kontrakter, der indgår på
beholdningsoversigten. | | 4. I § 38 A, stk. 2, 3. pkt., udgår
», idet tab dog højst kan opgøres til
forskellen mellem fordringens værdi på
fraflytningstidspunktet og afståelses- eller
indfrielsessummen m.v«. | Stk. 3. Der
beregnes skat af den opgjorte gevinst efter reglerne i
personskattelovens § 8 a. I den beregnede skat gives der
fradrag for skat, der er betalt til fremmed stat,
Færøerne eller Grønland efter reglerne i
ligningslovens § 33, stk. 1. Overstiger den beregnede skat den
skat, der er betalt i udlandet, forfalder det overskydende
beløb til betaling. Henstandssaldoen nedskrives med
beløbet, når det er betalt. | | 5. I § 38 A, stk. 3,
indsættes som 5. - 8. pkt.: »Hvis opgørelsen efter
stk. 2 i stedet ville have resulteret i et tab, hvis
opgørelsen var foretaget på grundlag af fordringens
værdi på fraflytningstidspunktet og
afståelsessummen, nedskrives henstandssaldoen yderligere med
et beløb svarende til den negative værdi af det
således opgjorte tab beregnet efter reglerne i
personskattelovens § 8 a. I det omfang personen efter
udenlandske regler, som personen er omfattet af, har fradrag for
det tab, som opgøres efter 5. pkt., beregnes en negativ
skatteværdi heraf. Et beløb svarende til den beregnede
negative skatteværdi forfalder til betaling. Der skal dog
højst betales et beløb, der svarer til den negative
skatteværdi af det opgjorte tab, beregnet på grundlag
af reglerne i personskattelovens § 8 a.« | Stk. 4. Der
beregnes en negativ skatteværdi af det opgjorte tab på
grundlag af reglerne i personskattelovens § 8 a.
Henstandssaldoen nedskrives med et beløb svarende til den
beregnede negative skatteværdi. Kan der efter de udenlandske
regler, som personen er omfattet af, opgøres et tab, som
personen har fradrag for i det pågældende land,
beregnes der en negativ skatteværdi heraf. Et beløb
svarende til den beregnede negative skatteværdi forfalder til
betaling. Der skal dog højst betales et beløb, der
svarer til den negative skatteværdi af det opgjorte tab,
beregnet på grundlag af reglerne i personskattelovens §
8 a. | | 6. § 38 A, stk. 4, 1. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes: »Det efter stk. 2 opgjorte tab
nedsættes med et beløb svarende til forskellen mellem
anskaffelsessummen og værdien på
fraflytningstidspunktet, hvis der på fraflytningstidspunktet
blev opgjort et tab på den pågældende fordring,
idet tabet dog ikke kan nedsættes til mindre end 0 kr. Det
tab, som er opgjort efter stk. 2, forhøjes med et
beløb svarende til forskellen mellem fordringens værdi
på fraflytningstidspunktet og anskaffelsessummen, hvis der
på fraflytningstidspunktet blev opgjort en gevinst på
den pågældende fordring. På grundlag af reglerne
i personskattelovens § 8 a beregnes der en negativ
skatteværdi af det opgjorte tab som reguleret efter 1. eller
2. pkt.« | - - - | | | Stk. 9. Fristen
for betaling af beløb omfattet af stk. 3, 4, 6 og 8 er den
1. oktober i året efter indkomståret henholdsvis
dødsåret med sidste rettidige betalingsdag den 20. i
forfaldsmåneden. Falder den sidste rettidige indbetalingsdag
på en helligdag eller en lørdag, forlænges
fristen til den følgende hverdag. Betales beløbet
ikke rettidigt, forrentes det forfaldne beløb med renten
efter § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og
afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr.
påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. | | 7. I § 38 A, stk. 9, 1. pkt., ændres
»1. oktober« til: »1. september«. ? 8. § 38 A, stk. 9, 3. pkt., affattes
således: »Betales beløbet ikke
rettidigt, finder kildeskattelovens § 63, 1. pkt.,
anvendelse.« | - - - | | | | | § 3 | | | | | | I selskabsskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1082 af 14. november 2012, som
ændret bl.a. ved lov nr. 1381 af 28. december 2011, § 17
i lov nr. 600 af 12. juni 2012, § 2 i lov nr. 1347 af 3.
december 2012, lov nr. 170 af 26. februar 2014, § 2 i lov nr.
528 af 28. maj 2014 og senest ved § 6 i lov nr. 1286 af
9. december 2014, foretages følgende ændringer: | | | | 1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Rådets direktiv 2009/133/EF af 19.
oktober 2009 om en fælles beskatningsordning ved fusion,
spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver og
ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige
medlemsstater og ved flytning af et SE's eller SCE's
vedtægtsmæssige hjemsted mellem medlemsstater,
EU-Tidende 2009, nr. L 310, side 34. Loven indeholder bestemmelser,
der gennemfører Rådets direktiv 2011/96/EU af 30.
november 2011 om en fælles beskatningsordning for moder- og
datterselskaber fra forskellige medlemsstater, EU-Tidende 2011, nr.
L 345, side 8. Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører Rådets direktiv 2003/49/EF af 3. juni 2003
om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties,
der betales mellem associerede selskaber i forskellige
medlemsstater, EU-Tidende 2003, nr. L 157, side 49, som
ændret ved Rådets direktiv 2004/66/EF af 26. april 2004
om tilpasning af bl.a. Rådets direktiv 2003/49/EF på
området frie varebevægelser, fri udveksling af
tjenesteydelser, landbrug, transportpolitik og beskatning som
følge af Den Tjekkiske Republiks, Estlands, Cyperns,
Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og
Slovakiets tiltrædelse, EU-Tidende 2004, nr. L 168, side 35,
ved Rådets direktiv 2004/76/EF af 29. april 2004 om
ændring af direktiv 2003/49/EF, for så vidt angår
visse medlemsstaters mulighed for at anvende overgangsperioder ved
anvendelsen af en fælles ordning for beskatning af renter og
royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige
medlemsstater, EU-Tidende 2004, nr. L 157, side 106, og ved
Rådets direktiv 2006/98/EF af 20. november 2006 om tilpasning
af visse direktiver vedrørende beskatning på grund af
Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse, EU-Tidende 2006,
nr. L 363, side 129. | | 1. Fodnoten til lovens titel affattes
således: »1) Loven indeholder bestemmelser,
der gennemfører dele af Rådets direktiv 2009/133/EF af
19. oktober 2009 om en fælles beskatningsordning ved fusion,
spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver og
ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige
medlemsstater og ved flytning af et SE's eller SCE's
vedtægtsmæssige hjemsted mellem medlemsstater,
EU-Tidende 2009, nr. L 310, side 34, med senere ændringer.
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets
direktiv 2011/96/EU af 30. november 2011 om en fælles
beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige
medlemsstater, EU-Tidende 2011, nr. L 345, side 8 med senere
ændringer. Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører Rådets direktiv 2003/49/EF af 3. juni 2003
om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties,
der betales mellem associerede selskaber i forskellige
medlemsstater, EU-Tidende 2003, nr. L 157, side 49, med senere
ændringer.« | | | | §
2. - - - | | | Stk. 3.
Skattepligten i medfør af stk. 1, litra b og f, omfatter
alene indtægter fra de dér nævnte
indkomstkilder. Indkomstskatten i medfør af stk. 1, litra c,
udgør 27 pct. af de samlede udbytter eller
afståelsessummer. Indkomstskatten udgør dog 15 pct. af
udbytter eller afståelsessummer, hvis den kompetente
myndighed i den stat, i Grønland eller på
Færøerne, hvor selskabet m.v. er hjemmehørende,
skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst
eller konvention eller en administrativt indgået aftale om
bistand i skattesager. Skattepligten er endeligt opfyldt ved den i
henhold til kildeskattelovens § 65 foretagne indeholdelse af
udbytteskat eller den skat, der skal betales i henhold til
kildeskattelovens § 65 A, stk. 1. Det er en betingelse for
anvendelsen af 3. pkt., at selskabet m.v. ejer mindre end 10 pct.
af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab. Hvis selskabet m.v.
er hjemmehørende i et land uden for EU, er det endvidere en
betingelse, at det sammen med koncernforbundne parter, jf.
ligningslovens § 2, ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen
i det udbyttegivende selskab. 2.-6. pkt. omfatter også
selskaber, der er hjemmehørende i en fremmed stat, i
Grønland eller på Færøerne efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst. Indkomstskatten i medfør af
stk. 1, litra d og h, udgør 25 pct. af renterne og
afståelsessummerne. Skattepligten er endeligt opfyldt ved den
i henhold til kildeskattelovens § 65 D foretagne indeholdelse
af renteskat. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra e, er
endeligt opfyldt ved den skat, der er betalt i henhold til
kildeskattelovens § 65 B. Indkomstskatten i henhold til stk.
1,litra g, udgør 25 pct. af royaltybeløbet.
Skattepligten er endeligt opfyldt ved den i henhold til
kildeskattelovens § 65 C foretagne indeholdelse af
royaltyskat. | | 2. I § 2, stk. 3, 8. og 11. pkt., ændres »25 pct.«
til: »22 pct.« | | | | - - - 4) Havne, herunder lufthavne, der er
åbne for offentlig trafik, samt gas- og
fjernvarmeværker, når adgangen til leverance fra
værket står åben for alle inden for det
område, hvori værket arbejder, alt for så vidt
havnens eller værkets indtægter, bortset fra normal
forrentning af en eventuel indskudskapital, ifølge
vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til
havnens eller værkets formål. Betingelserne i 1. pkt.
er opfyldt, selv om en havn eller lufthavn udøver aktivitet,
der falder uden for formålet, såfremt disse aktiviteter
udøves i et skattepligtigt datterselskab. - - - | | 3. I § 3, stk. 1, nr. 4, 2. pkt.,
ændres »eller lufthavn« til: », en lufthavn
eller et gas- eller fjernvarmeværk«. | | | | § 11 B. Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for selskaber, der
er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 j, 3 a-6, §
2, stk. 1, litra a og b, eller kulbrinteskattelovens § 21,
stk. 4, kan indkomstårets nettofinansieringsudgifter alene
fradrages, i det omfang de ikke overstiger den skattemæssige
værdi af selskabets aktiver ganget med standardrenten, jf.
stk. 2. Beskæringen kan maksimalt nedsætte
indkomstårets fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter
til et beløb på 21,3 mio. kr. Der sker dog ikke
fradragsbeskæring, i det omfang nettofinansieringsudgifterne
består af nettokurstab på fordringer, som overstiger
indkomstårets renteindtægter, jf. stk. 4. Sådanne
nettokurstab fremføres til modregning i skattepligtige
nettogevinster på fordringer og renteindtægter ved
efterfølgende indkomstårs opgørelse af
nettofinansieringsudgifterne. Opgørelserne efter 3. og 4.
pkt. udfærdiges samlet for sambeskattede selskaber, jf. stk.
8. Hvis nettofinansieringsudgifterne fradragsbeskæres, anses
nettokurstab på gæld og finansielle kontrakter omfattet
af kursgevinstloven altid for beskåret først. - - - | | 4. § 11 B, stk. 1, 3.-5. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes: »Der sker dog ikke
fradragsbeskæring, i det omfang nettofinansieringsudgifterne
består af nettokurstab på fordringer, som overstiger
indkomstårets nettorenteindtægter, jf. stk. 4. Uanset
3. pkt. sker der fradragsbeskæring af kurstab på
fordringer, i det omfang kurstabet skyldes, at anskaffelsessummen
er højere end den aftalte indfrielsessum. Nettokurstab, der
ikke beskæres efter 3. pkt., fremføres til modregning
i skattepligtige nettogevinster på fordringer og
nettorenteindtægter ved efterfølgende
indkomstårs opgørelse af nettofinansieringsudgifterne.
Opgørelserne efter 3.-5. pkt. udfærdiges samlet for
sambeskattede selskaber, jf. stk. 8.« | | | | § 13. Til den
skattepligtige indkomst medregnes ikke: - - - 2) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr.
1-2 a, 2 d-2 j, 3 a-5 b, nævnte selskaber og foreninger m.v.
modtager af aktier eller andele i selskaber omfattet af § 1,
stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 j og 3 a-5 b, eller selskaber
hjemmehørende i udlandet. Dette gælder dog kun
udbytter af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf.
aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B. Bestemmelsen
i 1. pkt. omfatter ikke udbytter, hvor det udbyttegivende selskab
har fradrag for udbytteudlodningen, medmindre beskatningen i
udlandet frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i
direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for
moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater.
Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter heller ikke udbytte, i det omfang
et datterselskab på et lavere ejerniveau har haft fradrag for
udbytteudlodningen, uden at fradraget er modsvaret af beskatning af
udbytteudlodningen til et mellemliggende niveau, og
kildebeskatningen af udbytteudlodningerne i ingen af de
mellemliggende niveauer har skullet frafaldes eller nedsættes
efter direktiv 2011/96/EU. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke
udbytte vedrørende aktier som nævnt i
aktieavancebeskatningslovens § 19. Bestemmelsen i 1. pkt.
finder tilsvarende anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et
tilsvarende selskab eller en forening m.v. som nævnt i §
2, stk. 1, litra a, og selskabet eller foreningen m.v. er
hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem af EU eller
EØS, på Færøerne eller i Grønland
eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med
Danmark. Ved bedømmelsen af, om et selskab eller en forening
m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, opfylder
betingelsen i 2. pkt., medregnes samtlige aktiebesiddelser, som
selskabet eller foreningen m.v. har i det udbyttegivende
selskab. - - - | | 5. § 13, stk. 1, nr. 2, 3. pkt., affattes
således: »1. pkt. omfatter ikke udbytter, i det
omfang det udbyttegivende selskab har fradrag for
udlodningen.« | | | | § 26.
Selskaber og foreninger m.v., der er skattemæssigt
hjemmehørende i et land, der er medlem af EU/EØS,
herunder efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan
vælge henstand med betaling af den skat, der beregnes ved
overførsel af aktiver og passiver, jf. § 5, stk. 7 og
8, og § 8, stk. 4, 3. pkt., når skatteberegningen
skyldes, at aktiverne og passiverne er overført til
hovedkontoret eller et af selskabets m.v. faste driftssteder
beliggende i et land, der er medlem af EU/EØS. - - - | | 6. I § 26, stk. 1, indsættes som 2.
pkt.: »Adgangen til at vælge henstand
gælder dog ikke i det omfang, den beregnede skat
vedrører aktiver og passiver, hvor gevinst og tab
opgøres efter lagerprincippet.« | | | | §
27. - - - | | | Stk. 4. Bliver
et selskab m.v., der har fået henstand efter § 26,
skattemæssigt hjemmehørende i et land, der ikke er
medlem af EU/EØS, herunder efter en eventuel
dobbeltbeskatningsoverenskomst, sidestilles dette med en
afståelse til handelsværdien af de aktiver og passiver,
der er omfattet af henstanden efter § 26, forudsat at
aktiverne og passiverne ikke er eller bliver tilknyttet et fast
driftssted i et land, der er medlem af EU/EØS. Bliver
aktiver og passiver, der er omfattet af henstand efter § 26,
internt overført til et fast driftssted beliggende uden for
EU/EØS, sidestilles dette med en afståelse til
handelsværdien på overførselstidspunktet. - - - | | 7. I § 27, stk. 4, 1. pkt., ændres
»et selskab m.v.« til: »et selskab eller en
forening m.v.« | | | | Stk. 6. Fristen
for betaling af beløb omfattet af stk. 2 og 5 er den 1.
november i kalenderåret efter indkomståret eller ved
forskudt indkomstår den 1. november i kalenderåret
efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår
træder i stedet for. Betaling senest den 20. i den
måned, hvori beløbet efter 1. pkt. forfalder til
betaling, anses for rettidigt. Betales beløbet ikke
rettidigt, forrentes det forfaldne beløb med renten efter
opkrævningsloven § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4
procentpoint pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at
regne. Stk. 7.
Henstandsbeløbet forrentes med en rentesats på 1
procentpoint over Nationalbankens diskonto, dog mindst med 3 pct.
p. a. Fristen for betaling af renten er den 1. november i
kalenderåret efter indkomståret eller ved forskudt
indkomstår den 1. november i kalenderåret efter det
kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i
stedet for. Betaling senest den 20. i den måned, hvori
beløbet efter 1. pkt. forfalder til betaling, anses for
rettidig. Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes det
forfaldne beløb med renten efter opkrævningsloven
§ 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint pr.
påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. | | 8. I § 27, stk. 6, 3. pkt., og stk. 7, 4. pkt., ændres
»opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg
af 0,4 procentpoint« til: »opkrævningslovens
§ 7, stk. 1, jf. stk. 2, «. | | | | §
32. - - - | | | Stk. 11. Der
gives nedslag for datterselskabets danske og udenlandske skatter
efter ligningslovens § 33, stk. 1 og 6. Der gives nedslag for
de skatter, som datterselskabet ville betale, hvis det blev
beskattet efter et territorialprincip svarende til princippet i
§ 8, stk. 2. Hvis moderselskabet ved indkomstopgørelsen
skal medregne fortjeneste på aktiver og passiver efter stk.
10, gives der nedslag for den skat, som datterselskabet kunne
være pålignet af fortjeneste på aktivet eller
passivet, hvis det var afstået på samme tidspunkt.
Nedslaget efter 3. pkt. kan dog ikke overstige den danske skat
på indkomst efter stk. 10, 1. pkt. Der gives nedslag
vedrørende skattemæssige hensættelser efter stk.
10 på tilsvarende måde som efter 3. og 4. pkt. - - - | | 9. I § 32, stk. 11, 1. pkt., ændres
»§ 33, stk. 1 og 6« til: »§ 33, stk. 1
og 7«. | | | | | | § 4 | | | | | | I virksomhedsskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1114 af 18. september 2013 som
ændret ved § 9 i lov nr. 792 af 28. juni 2013 og §
1 i lov nr. 992 af 16. september 2014, foretages følgende
ændringer: | | | | | | 1. Overskriften
til kapitel 6 ophæves og i stedet indsættes: | | | | | | »Kapitel 6 | | | | | | Henstand ved
ophør af skattepligt | | | | | | § 17.
Personer, der er skattemæssigt hjemmehørende i et
land, der er medlem af EU/EØS, herunder efter en eventuel
dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan vælge henstand med
betaling af den skat, der efter § 15 c beregnes af
indeståendet på konto for opsparet overskud med
tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat, når
virksomheden efter den indtrådte beskatning
videreføres i et land, der er medlem af EU/EØS. Stk. 2. Henstand
efter stk. 1 er betinget af, at personen rettidigt indgiver
selvangivelse til told- og skatteforvaltningen for det
indkomstår, hvori der indtræder beskatning af
indeståendet på konto for opsparet overskud med
tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat. Valg af
henstand skal meddeles sammen med selvangivelsen. Gives der
udsættelse med selvangivelsen efter skattekontrollovens
§ 4, stk. 4, skal selvangivelse og meddelelse om valg af
henstand være indgivet inden denne frist. Stk. 3. Told- og
skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse af fristen for
indgivelse af selvangivelse og meddelelse, jf. stk. 2. | | | | | | § 18. Ved
henstand efter § 17 etableres en henstandssaldo.
Henstandsbeløbet udgøres af den beregnede skat af
indeståendet på konto for opsparet overskud med
tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat. Stk. 2.
Henstandsbeløbet skal afdrages i takt med de faktiske
hævninger fra virksomheden, idet de faktiske hævninger
og skatteværdien heraf opgøres efter reglerne for
begrænset skattepligtige med fast driftssted i Danmark, der
anvender virksomhedsordningen. Der skal dog pr. indkomstår
mindst betales et afdrag på 1/7 af det henstandsbeløb,
der udgjorde saldoen ved henstandssaldoens etablering.
Henstandssaldoen nedskrives med afdragsbeløbet, når
det er betalt, idet saldoen dog ikke kan afdrages til et mindre
beløb end 0 kr. Stk. 3. Bliver
en person, der har fået henstand efter § 17,
efterfølgende skattemæssigt hjemmehørende i et
land, der ikke er medlem af EU/EØS, herunder efter en
eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst, forfalder det resterende
beløb på henstandssaldoen til betaling. Endvidere
forfalder det resterende beløb på henstandssaldoen til
betaling ved personens død. Overføres virksomheden
til et land, der ikke er medlem af EU/EØS, eller
ophører virksomheden, forfalder det resterende beløb
på henstandssaldoen ligeledes til betaling. Stk. 4. Personen
skal indgive en selvangivelse for hvert år, der er en positiv
henstandssaldo. Samtidig med indsendelse af denne selvangivelse
skal der gives oplysninger om, i hvilket land eller lande
virksomheden drives ultimo indkomståret, og i hvilket land
personen er skattemæssigt hjemmehørende ultimo
indkomståret. Selvangivelsesfristen er den i
skattekontrollovens § 4, stk. 1, jf. stk. 4, angivne frist,
idet skattekontrollovens § 4, stk. 3, finder tilsvarende
anvendelse. Indgives selvangivelse ikke rettidigt, bortfalder
henstanden, og det beløb, der står på
henstandssaldoen, forfalder til betaling. Told- og
skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse af fristen for
indgivelse af selvangivelse. Stk. 5. Fristen
for betaling af beløb omfattet af stk. 2 og 4 er den 1.
september i kalenderåret efter overførselsåret
eller ved forskudt indkomstår den 1. september i
kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte
indkomstår træder i stedet for. Betaling senest den 20.
i den måned, hvori beløbet efter 1. pkt. forfalder til
betaling, anses for rettidig. Betales beløbet ikke
rettidigt, finder kildeskattelovens § 63, 1. pkt., tilsvarende
anvendelse. Stk. 6.
Henstandsbeløbet forrentes med en rentesats på 1
procentpoint over Nationalbankens diskonto, dog mindst med 3 pct.
p.a. Fristen for betaling af renten er den 1. september i
kalenderåret efter overførselsåret eller ved
forskudt indkomstår den 1. september i kalenderåret
efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår
træder i stedet for. Betaling senest den 20. i den
måned, hvori beløbet efter 1. pkt. forfalder til
betaling, anses for rettidig. Betales beløbet ikke
rettidigt, finder kildeskattelovens § 63, 1. pkt., tilsvarende
anvendelse.« | | | | | | § 5 | | | | | | I afskrivningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1106 af 9. september 2014, foretages
følgende ændringer: | | | | § 40
D. --- Stk. 2. Hvis
dansk beskatningsret for en skattepligtig omfattet af reglerne i
§ 40 C ophører af anden grund end den skattepligtiges
død, finder § 40 C, stk. 11, tilsvarende anvendelse ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, hvori dansk beskatningsret er ophørt, dog
således at værdien ved skattepligtens ophør
træder i stedet for afståelsessummen. Når en
person eller et selskab m.v. efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver
hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles dette ved
anvendelse af reglen i 1. pkt. med ophør af skattepligt. For
selskaber m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens
§ 2, stk. 1, litra a, finder selskabsskattelovens § 7
tilsvarende anvendelse i den situation, hvor der indtræder
skattepligt efter 1. pkt., fordi betalingsrettigheder,
mælkekvoter eller leveringsrettigheder for sukkerroer, som
indgår som en del af erhvervsvirksomheden med fast driftssted
her i landet, ophører med at være en del af denne
erhvervsvirksomhed, uden at erhvervsvirksomheden med fast
driftssted i øvrigt ophører. Stk. 3. Skat,
der er betalt til fremmed stat, Færøerne eller
Grønland af gevinst ved afståelse af
betalingsrettigheder, mælkekvoter og leveringsrettigheder for
sukkerroer, kan fradrages i den beregnede skat efter stk. 2, i det
omfang den skattepligtige godtgør, at den betalte skat
vedrører den gevinst, der er beskattet her i landet.
Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige den beregnede danske
skat af denne gevinst. Hvis der er indgået en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med den fremmede stat,
Færøerne eller Grønland, gives der dog ikke
fradrag for et større skattebeløb end det, som denne
stat, Færøerne eller Grønland efter
overenskomsten har et ubetinget krav på at
oppebære. Stk. 4.
Nedsættes skatten efter stk. 3, tilbagebetales eventuel for
meget betalt skat efter anmodning med en rentegodtgørelse
på 6 pct. årligt fra betalingstidspunktet.
Rentegodtgørelsen medregnes ikke ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst. Stk. 5. Personer
kan efter reglerne i kildeskattelovens § 73 E få
henstand med betaling af skatter beregnet efter stk. 2, 1. pkt.,
når betalingen skyldes ophør af skattepligt efter
kildeskattelovens § 1, og med betaling af skatter beregnet
efter stk. 2, 2. pkt. | | 1. § 40 D, stk. 2-5, ophæves. | | | | § 44.
Reglerne i denne bestemmelse gælder for anskaffelse af
afskrivningsberettigede aktiver, når udgiften helt eller
delvis er betalt ved et eller flere af følgende tilskud
m.v.: 1) Projekt- og saneringsstøtte, der
er ydet af Medienævnet til trykte nyhedsmedier og til skrevne
internetbaserede nyhedsmedier. 2) Tilskud, der er ydet efter lov om
strukturforanstaltninger vedrørende fiskerisektoren. Det
gælder dog ikke tilskud, der er ydet efter lovens
bestemmelser om støtte til fiskerfartøjers endelige
ophør i dansk erhvervsfiskeri. 3) Tilskud, der er ydet efter
fiskeriudviklingsloven. Det gælder dog ikke tilskud, der er
ydet efter lovens bestemmelser om støtte til
fiskerfartøjers endelige ophør i dansk
erhvervsfiskeri. 4) Tilskud, der er ydet efter lov om
statstilskud til energibesparelser m.v. i
erhvervsvirksomheder. 5) Tilskud fra EU's strukturfonde
under målet om regional konkurrenceevne og
beskæftigelse og under målet om europæisk
territorialt samarbejde samt tilhørende national
medfinansiering. 6) Mål 2-tilskud, der er ydet af
EU's strukturfonde til områder i industriel tilbagegang, samt
tilhørende nationale tilskud, der er ydet i henhold til lov
om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond
og tilhørende statslig medfinansiering. 7) Interreg-tilskud, der er ydet af EU's
strukturfonde til samarbejdsprojekter, der rækker over
landegrænser, samt tilhørende nationale tilskud, der
er ydet i henhold til lov om administration af tilskud fra Den
Europæiske Regionalfond og tilhørende statslig
medfinansiering. 8) Tilskud, der er ydet efter
landdistriktsloven. 9) Tilskud, der er ydet til forbedring af
forarbejdningen og afsætningen af jordbrugs- og
skovbrugsprodukter (strukturprojekter) efter
landdistriktsstøtteloven. 10) Tilskud, der er ydet til fremme af
tilpasningen og udviklingen af landdistrikterne (artikel
33-ordningen) efter landdistriktsstøtteloven. 11) Tilskud, der er ydet i forbindelse med
Fællesskabsinitiativet LEADER+ efter
landdistriktsstøtteloven. | | 2. § 44, stk. 1, affattes
således: »Reglerne i denne bestemmelse
gælder for anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver,
når udgiften helt eller delvis er betalt ved et eller flere
af følgende tilskud m.v.: 1) Projekt- og saneringsstøtte, der
er ydet af Medienævnet til trykte nyhedsmedier og til skrevne
internetbaserede nyhedsmedier. 2) Tilskud, der er ydet efter lov om Hav-
og Fiskerifonden. Det gælder dog ikke tilskud, der er ydet
efter lovens bestemmelser om støtte til
fiskerfartøjers endelige ophør i dansk
erhvervsfiskeri. 3) Tilskud, der er ydet efter
fiskeriudviklingsloven. Det gælder dog ikke tilskud, der er
ydet efter lovens bestemmelser om støtte til
fiskerfartøjers endelige ophør i dansk
erhvervsfiskeri. 4) Tilskud, der er ydet efter lov om
statstilskud til energibesparelser m.v. i
erhvervsvirksomheder. 5) Tilskud fra EU's strukturfonde
under målet om regional konkurrenceevne og
beskæftigelse og under målet om europæisk
territorialt samarbejde samt tilhørende national
medfinansiering. 6) Tilskud, der er ydet efter lov om
Landdistriktsfonden. 7) Tilskud, der er ydet efter
landdistriktsloven. 8) Tilskud, der er ydet til forbedring af
forarbejdningen og afsætningen af jordbrugs- og
skovbrugsprodukter (strukturprojekter) efter lov om visse
landdistriktsrelaterede tilskudsordninger m.v. 9) Tilskud, der er ydet til fremme af
tilpasningen og udviklingen af landdistrikterne (artikel
33-ordningen) efter lov om visse landdistriktsrelaterede
tilskudsordninger m.v.« | | | | | | § 6 | | | | | | I aktieavancebeskatningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1298 af 31. oktober 2013, som
ændret ved § 5 i lov nr. 274 af 26. marts 2014, § 1
i lov nr. 528 af 28. maj 2014 og § 1 i lov nr. 1286 af 9.
december 2014, foretages følgende ændringer: | | | | | | 1. Fodnoten til lovens titel affattes
således: | 1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Rådets direktiv 2009/133/EF af 19.
oktober 2009 om en fælles beskatningsordning ved fusion,
spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver og
ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige
medlemsstater og ved flytning af et SE's eller SCE's
vedtægtsmæssige hjemsted mellem medlemsstater,
EU-Tidende 2009, nr. L 310, side 34. | | »1) Loven indeholder bestemmelser,
der gennemfører dele af Rådets direktiv 2009/133/EF af
19. oktober 2009 om en fælles beskatningsordning ved fusion,
spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver og
ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige
medlemsstater og ved flytning af et SE's eller SCE's
vedtægtsmæssige hjemsted mellem medlemsstater,
EU-Tidende 2009, nr. L 310, side 34, med senere
ændringer.« | | | | § 39
A. - - - Stk. 5. Ved
afståelse af aktier til det udstedende selskab, jf.
ligningslovens § 16 B, og ved modtagelse af udbytte af aktier,
jf. ligningslovens § 16 A, der indgår på
beholdningsoversigten, beregnes der skat heraf efter reglerne i
personskattelovens § 8 a. I den beregnede skat gives der
fradrag for skat, der er betalt til Danmark, og fradrag efter
reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1, for skat, der er
betalt til fremmed stat, Færøerne eller
Grønland. Overstiger den beregnede skat summen af de danske
og udenlandske betalte skatter, forfalder det overskydende
beløb til betaling. Henstandssaldoen nedskrives med
beløbet, når det er betalt. Endvidere nedskrives
henstandssaldoen med skat, der er betalt til Danmark. - - - | | 2. I § 39 A, stk. 5, 1. pkt., ændres
»afståelse af aktier til det udstedende selskab«
til: »erhvervelse af afståelsessummer for
aktier«. | | | | Stk. 12. Fristen
for betaling af beløb omfattet af stk. 3-7, 9 og 11 er den
1. oktober i året efter indkomståret henholdsvis
dødsåret med sidste rettidige betalingsdag den 20. i
forfaldsmåneden. Falder den sidste rettidige indbetalingsdag
på en helligdag eller en lørdag, forlænges
fristen til den følgende hverdag. Betales beløbet
ikke rettidigt, forrentes det forfaldne beløb med renten
efter § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og
afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr.
påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. - - - | | 3. I § 39 A, stk. 12, 1. pkt., ændres
»1. oktober« til: »1. september«. ? 4. § 39 A, stk. 12, 3. pkt., affattes
således: »Betales beløbet ikke
rettidigt, finder kildeskattelovens § 63, 1. pkt.,
anvendelse.« | | | | | | § 7 | | | | | | I dødsboskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 333 af 2. april 2012, som ændret
ved § 7 i lov nr. 1354 af 21. december 2012, § 4 i lov
nr. 1394 af 23. december 2012, § 7 i lov nr. 1395 af 23.
december 2012 og § 4 i lov nr. 792 af 28. juni 2013, foretages
følgende ændring: | | | | § 51. I
tilfælde, hvor der efter aktieavancebeskatningslovens
§ 39 er ydet henstand med betaling af skatter beregnet efter
aktieavancebeskatningslovens § 38, i tilfælde, hvor der
efter kursgevinstlovens § 38 er ydet henstand med betaling af
skatter beregnet efter kursgevinstlovens § 37, og i
tilfælde, hvor der efter kildeskattelovens § 73 E er
ydet henstand med betaling af skatter efter
ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B, kan den
længstlevende ægtefælle indtræde i
henstandsordningen på de vilkår, der gjaldt for
afdøde. | | 1. I § 51 og §
65 udgår »og i tilfælde, hvor der efter
kildeskattelovens § 73 E er ydet henstand med betaling af
skatter efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B,« og
der indsættes efter »aktieavancebeskatningslovens
§ 38,«: »og«. | | | | § 65. I
tilfælde, hvor der efter aktieavancebeskatningslovens §
39 er ydet henstand med betaling af skatter beregnet efter
aktieavancebeskatningslovens § 38, i tilfælde, hvor der
efter kursgevinstlovens § 38 er ydet henstand med betaling af
skatter beregnet efter kursgevinstlovens § 37, og i
tilfælde, hvor der efter kildeskattelovens § 73 E er
ydet henstand med betaling af skatter efter
ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B, kan den
længstlevende ægtefælle indtræde i
henstandsordningen på de vilkår, der gjaldt for
afdøde. | | | | | | | | § 8 | | | | | | I ejendomsavancebeskatningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1200 af 30. september 2013, foretages
følgende ændringer: | | | | §
4. - - - | | 1. I § 4, stk. 5, indsættes som 2.
pkt.: | Stk. 5. Ved
afståelse af fast ejendom skal sælger og køber i
købsaftale, skøde eller på anden skriftlig
måde foretage en fordeling af den samlede kontantomregnede
afståelsessum på grund, bygninger, ejerbolig, herunder
stuehus samt mælkekvoter omfattet af denne lov. - - - | | »En mælkekvote som nævnt i
1. pkt., der er udløbet, anses for afstået på
tidspunktet for kvotens udløb med en afståelsessum
på nul.« | | | | §
5. - - - Stk.4.
Anskaffelsessummen nedsættes i afståelsesåret
på samme ejendom med - - - 5) udgifter afskrevet efter
afskrivningslovens § 27, og 6) vederlag, der modtages for
afståelsen af en mælkekvote, der ikke er omfattet af
afskrivningslovens § 40 C. - - - Stk. 5. Stk. 4
finder tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor der
afstås en del af en ejendom. Nedsættelse foretages
efter følgende principper: - - - 5) Nedsættelse efter stk. 4, nr. 6,
foretages ved, at det nedsættelsespligtige beløb
forholdsmæssigt henføres til den afståede del af
ejendommen og den del af restejendommen, der ikke udgør
boligdelen, efter forholdet mellem anskaffelsessummen for den
afståede del af ejendommen og anskaffelsessummen for den del
af ejendommen, der ikke udgør boligdelen. Nederst på
formularen | | 2. I § 5, stk. 4, nr.
5, udgår »og«. ? 3. I § 5, stk. 4, nr.
6, ændres »§ 40 C.« til:
»§ 40 C, og«. ? 4. I § 5, stk. 4, indsættes: »7) værdien nul for en
udløbet mælkekvote, der ikke er omfattet af
afskrivningslovens § 40 C, idet vederlag for en sådan
kvote anses for modtaget på tidspunktet for kvotens
udløb med et beløb på nul.« ? 5. I § 5, stk. 5, nr. 5, ændres
»nr. 6« til: »nr. 6 og 7«. | | | | § 6 B.
Ophører en persons skattepligt efter kildeskattelovens
§ 1 som følge af fraflytning, eller bliver en person
efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst
hjemmehørende i en fremmed stat, på
Færøerne eller i Grønland, beskattes
fortjeneste, der nedsætter anskaffelsessummen efter § 6
A, stk. 1, på tidspunktet for skattepligtsophøret
eller flytningen af skattemæssigt hjemsted. Det gælder
dog kun, hvis den erhvervede ejendom er beliggende i en fremmed
stat, på Færøerne eller i Grønland. Den
fortjeneste, der stammer fra nedsættelse af
anskaffelsessummen, er fortjeneste fra fast ejendom beliggende i
den stat, hvor den afståede ejendom lå. Stk. 2. Der kan
gives henstand med skatten efter stk. 1 efter reglerne i
kildeskattelovens § 73 E. Stk. 3. Hvis det
ved afståelse af den erhvervede ejendom eller ved ejerens
død, efter at der er indtrådt skattepligt efter stk.
1, konstateres, at afståelsessummen henholdsvis
handelsværdien ved død er mindre end
anskaffelsessummen, nedsættes det skattepligtige beløb
efter stk. 1 med forskellen. Det skattepligtige beløb kan
ikke blive negativt. Stk. 4.
Får ejeren igen skattemæssigt hjemsted her, inden den
erhvervede ejendom er afstået, bortfalder pligten til at
svare skat efter stk. 1, indtil ejeren på ny opfylder
betingelserne i stk. 1, 1. pkt. | | 6. § 6 B ophæves | | | | § 6 C.
Såfremt den skattepligtige ombygger, tilbygger eller nybygger
på en ejendom, der er omfattet af § 6 A, kan den
skattepligtige i stedet for at medregne fortjeneste ved
afståelse af fast ejendom til den skattepligtige indkomst
vælge at nedsætte anskaffelsessummen for ombygningen,
tilbygningen eller nybygningen med fortjenesten. Reglerne i
§§ 6 A og 6 B finder tilsvarende anvendelse. | | 7. I § 6 C, 2. pkt., ændres
»Reglerne i §§ 6 A og 6 B« til: »§
6 A«. | | | | | | § 9 | | | | | | I fusionsskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1260 af 3. november 2010, som
ændret senest ved § 1 i lov nr. 274 af 26. marts 2014,
foretages følgende ændring: | | | | | | 1. Fodnoten til lovens titel affattes
således: | 1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Rådets direktiv 2009/133/EF af 19.
oktober 2009 om en fælles beskatningsordning ved fusion,
spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver og
ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige
medlemsstater og ved flytning af et SE's eller SCE's
vedtægtsmæssige hjemsted mellem medlemsstater,
EU-Tidende 2009, nr. L 310, side 34. | | »1) Loven indeholder bestemmelser,
der gennemfører dele af Rådets direktiv 2009/133/EF af
19. oktober 2009 om en fælles beskatningsordning ved fusion,
spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver og
ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige
medlemsstater og ved flytning af et SE's eller SCE's
vedtægtsmæssige hjemsted mellem medlemsstater,
EU-Tidende 2009, nr. L 310, side 34, med senere
ændringer.« | | | | | | § 10 | | | | | | I ligningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1041 af 15. september 2014, som
ændret ved § 4 i lov nr. 1286 af 9. december 2014,
foretages følgende ændringer: | | | | | | 1. Fodnoten til lovens titel affattes
således: | 1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Rådets direktiv 90/434/EØF
af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved fusion,
spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier
vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater (EF-Tidende
1990 nr. L 225, s. 1), som ændret ved Rådets direktiv
2005/19/EF af 17. februar 2005 (EU-Tidende 2005 nr. L 58, s.
19). | | »1) Loven indeholder bestemmelser,
der gennemfører dele af Rådets direktiv 2009/133/EF af
19. oktober 2009 om en fælles beskatningsordning ved fusion,
spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver og
ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige
medlemsstater og ved flytning af et SE's eller SCE's
vedtægtsmæssige hjemsted mellem medlemsstater,
EU-Tidende 2009, nr. L 310, side 34, med senere
ændringer.« | | | | § 7 F.
Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke: | | 2. I § 7 F, stk. 1, nr. 9, udgår
»og« | - - - | | | 9) beløb, som sælgeren af en
fast ejendom betaler til køberen til hel eller delvis
dækning af præmie for ejerskifteforsikring i
medfør af § 2, stk. 3, i lov om
forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v., og | | | 10) tilskud, som i medfør af
§ 22, stk. 1, nr. 7, i lov om elforsyning,
§ 14, stk. 1, nr. 3, i lov om naturgasforsyning og
§ 28 b, stk. 1, i lov om varmeforsyning ydes for at
sikre realisering af dokumenterbare energibesparelser. | | 3. § 7 F, stk. 1, nr. 10, affattes
således: »10) tilskud, som ydes for at sikre
realisering af dokumenterbare energibesparelser, jf.
§ 22, stk. 1, nr. 7, i lov om elforsyning,
§ 14, stk. 1, nr. 4, i lov om naturgasforsyning og
§ 28 b, stk. 1, i lov om varmeforsyning,
og« | | | | § 7
Y. - - - | | 4. § 7 Y, stk. 2, affattes
således: | Stk. 2. En
forpagter, som har indgået forpagtningsaftale inden den 1.
januar 2006, kan overdrage betalingsrettigheder med en
pålydende værdi højst svarende til værdien
af betalingsrettigheder, som forpagteren har fået tildelt
vederlagsfrit ved førstegangstildelingen, til
bortforpagteren uden skattemæssige konsekvenser for
forpagteren og bortforpagteren, hvis overdragelsen er vederlagsfri,
jf. afskrivningslovens § 40 C. Ved aftaler indgået inden
den 1. januar 2006, hvor forpagteren (primære forpagter) har
forpagtet ejendom videre til en anden landbruger (sekundære
forpagter), finder reglerne i 1. pkt. tilsvarende anvendelse ved
overdragelse af betalingsrettigheder fra den sekundære
forpagter til den primære forpagter. | | »Stk. 2.
En forpagter, som har indgået forpagtningsaftale inden den 1.
januar 2006, kan uden skattemæssige konsekvenser for parterne
vederlagsfrit overdrage betalingsrettigheder, jf.
afskrivningslovens § 40 C. 1. pkt. finder anvendelse ved
overdragelser fra forpagter til bortforpagter samt ved
videreforpagtning ved overdragelser fra sekundær forpagter
til primær forpagter. Det er ikke en betingelse, at de
betalingsrettigheder, der overdrages, er dem, som oprindeligt blev
tildelt forpagteren. 1. pkt. finder dog kun anvendelse ved
overdragelse af betalingsrettigheder, hvis værdi på
tidspunktet for førstegangstildelingen højst svarer
til værdien af de betalingsrettigheder, som forpagteren
oprindelig fik tildelt ved førstegangstildelingen. Ved
videreforpagtning tillægges den oprindelige værdi af de
rettigheder, videreforpagter har fået efter forpagterreglen.
Ved en betalingsrettigheds værdi forstås
basisværdi inklusive eventuelle tillæg.« | | | | § 16
B. - - - | | 5. § 16 B, stk. 4, affattes
således: | Stk. 4. Stk. 1
omfatter ikke tegningsretter til aktier omfattet af § 28, der
afstås ved tilbagesalg til det udstedende selskab. | | »Stk. 4.
Stk. 1 omfatter ikke tegningsretter, der er omfattet af §
28.« | | | | - - - | | | § 16
I. - - - | | 6. I § 16 I, stk. 8, 1. pkt., ændres
»§ 33, stk. 1 og 6« til: »§ 33, stk. 1
og 7«. | Stk. 8. Der
gives nedslag efter § 33, stk. 1 og 6, for selskabets danske
og udenlandske skatter samt skatter på selskabets indkomst
som følge af § 16 H og selskabsskattelovens § 32.
Nedslaget skal dog ikke kunne overstige den del af de samlede
danske og udenlandske skatter, der forholdsmæssigt falder
på selskabets aktieindkomst efter stk. 4. | | | - - - | | | | | 7. I § 33 indsættes efter stk. 5 som
nyt stykke: | | | »Stk. 6.
Hvis en person efter kildeskattelovens § 10, stk. 1, ved
indkomstopgørelsen skal medregne fortjeneste på
aktiver, nedsættes den danske skat efter stk. 1 og 2 eller
efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den skat, som
den pågældende stat, Grønland eller
Færøerne kunne have pålignet overskud eller
kapitalvinding i et fast driftssted eller en fast ejendom,
såfremt det faste driftssted eller den faste ejendom var
afstået på samme tidspunkt.« | | | Stk. 6-8 bliver herefter stk. 7-9 | | | | | | § 11 | | | | | | I lov nr. 170 af 26. februar 2014 om
ændring af selskabsskatteloven (Henstand med exitskat ved
selskabers overførsel af aktiver og passiver til et andet
EU-/EØS-land) foretages følgende ændring: | | | | § 2 Stk.
1. - - - Stk. 2.
Selskaber of foreninger m.v., der på
overførselstidspunktet var skattemæssigt
hjemmehørende i et land, der er medlem af EU/EØS, og
som har fået beregnet skat af gevinst på aktiver og
passiver efter reglerne i selskabsskattelovens § 5, stk. 7
eller 8, stk. 4, 3.pkt., ved en overførsel i
indkomståret 2008, 2009, 2010, 2011 eller 2012 af de
pågældende aktiver eller passiver til hovedkontoret
eller et af selskabets faste driftssteder beliggende i et land, der
er medlem af EU/EØS, kan vælge henstand efter reglerne
i selskabsskattelovens §§ 26 og 27 som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 1. Henstand kan dog kun opnås i det
omfang, selskabet m.v. fortsat ejer de aktiver eller passiver, som
udløste den skattebetaling, der ønskes henstand med,
og i det omfang de pågældende aktiver eller passiver
ikke senere må anses for afstået, hvis reglerne i
selskabsskattelovens § 27, stk. 4, som affattet ved denne lovs
§ 1, stk. 1, havde været gældende. Henstand efter
1. pkt. omfatter den beregnede skat ved overførslen nedsat
med de afdrag, der skulle have været omfattet af reglerne i
selskabsskattelovens §§ 26 og 27 som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 1, hvis selskabet m.v. havde været
omfattet af reglerne i selskabsskattelovens §§ 26 og 27
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, allerede på
overførselstidspunktet. Henstanden er betinget af, at
selskabet m.v. udarbejder en opgørelse over de afdrag, der
skulle have været betalt efter selskabsskattelovens § 27
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, hvis selskabet havde
været omfattet heraf allerede fra
overførselstidspunktet. Opgørelsen og meddelelse om
valg af henstand skal indgives til told- og skatteforvaltningen
senest den 30. juni 2014. Ved valg af henstand tilbagebetales den
del af den eventuelt betalte skat, der udgør forskellen
mellem den eventuelt betalte skat og henstandssaldoen som opgjort
efter 3. pkt., idet tilbagebetalingen skal ske senest den 1.
november 2014. Der tilkommer selskabet m.v. en rente svarende til
renten efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, med
tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned
fra den 1. november 2014 at regne, hvis tilbagebetalingen sker
efter denne dato. - - - | | 1. I § 2, stk. 2, 7. pkt., ændres
»opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg
af 0,4 procentpoint« til: »opkrævningslovens
§ 7, stk. 1, jf. stk. 2,«. | | | | | | § 12 | | | | | | I lov nr. 528 af 28. maj 2014 om
ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven
og skattekontrolloven (Selskaber m.v.s registrering af
fremførselsberettigede underskud, oplysningspligt om
erhvervelse af visse aktier og investeringsbeviser m.v.,
selvangivelse af kildeartsbegrænsede tab m.v.) foretages
følgende ændring: | | | | | | | § 4 | | | Stk.
1. - - - | | 1. § 4, stk. 2, affattes
således: | Stk. 2. § 1
har virkning for tab, der opstår efter lovens
ikrafttræden. For aktier og investeringsbeviser m.v., der er
erhvervet inden lovens ikrafttræden, anses betingelsen i
aktieavancebeskatningslovens § 19 A som affattet ved denne
lovs § 1, stk. 1, nr. 1, for opfyldt, såfremt det
tabsgivende investeringsbevis indgår i oplysninger om
beholdningen af investeringsbeviser pr. 31. december 2014, der er
indberettet efter skattekontrollovens §§ 10 B, 10 E, 11 B
eller 11 H. For aktier og investeringsbeviser m.v., der er
erhvervet inden lovens ikrafttræden, og som ikke omfattes af
indberetningen efter 2. pkt., anses betingelsen i
aktieavancebeskatningslovens § 19 A som affattet ved denne
lovs § 1, stk. 1, nr. 1, for opfyldt, såfremt den
skattepligtige har oplyst told- og skatteforvaltningen om
erhvervelsen inden udløbet af selvangivelsesfristen for
indkomståret 2014. | | »Stk. 2.
§ 1, nr. 1, har virkning for tab, der opstår den 1.
januar 2015 eller senere. For aktier og investeringsbeviser m.v.,
der er erhvervet inden lovens ikrafttræden, anses betingelsen
i aktieavancebeskatningslovens §§ 19 A og 22, stk. 1,
3.pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1 og 2, for
opfyldt, såfremt det tabsgivende investeringsbevis
indgår i oplysninger om beholdningen af investeringsbeviser
pr. 31. december 2014, der er indberettet efter skattekontrollovens
§§ 10 B, 10 E, 11 B eller 11 H. For aktier og
investeringsbeviser m.v., der er erhvervet inden lovens
ikrafttræden, og som ikke omfattes af indberetningen efter 2.
pkt., anses betingelsen i aktieavancebeskatningslovens §§
19 A og 22, stk. 1, 3. pkt., som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 1 og 2, for opfyldt, såfremt den skattepligtige har
oplyst told- og skatteforvaltningen om erhvervelsen inden
udløbet af selvangivelsesfristen for indkomståret
2015.« | | | | | | § 13 | | | | | | Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. marts 2015. | | | Stk. 2. §
1, nr. 4, og § 3, nr. 2, har virkning for royalty og renter,
der udbetales eller godskrives den 1. marts 2015 eller
senere. | | | Stk. 3. §
1, nr. 5, og § 4, nr. 2, har virkning for aktiver, der anses
for afhændet, og indeståender på konto for
opsparet overskud, der anses for hævet, den 1. marts 2015
eller senere. | | | Stk. 4. §
2, nr. 1 og 2, har virkning for indkomstår, der
påbegyndes den 1. marts 2015 eller senere, jf. dog stk.
5-8. | | | Stk. 5. For
personer og dødsboer, som efter den hidtidige affattelse af
kursgevinstlovens § 25, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1113 af 18. september 2013, har valgt at anvende
lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på
obligationer optaget til handel på et reguleret marked, men
hvor der efter kursgevinstlovens § 25, stk. 2, som affattet
ved denne lovs § 2, nr. 1, ikke er adgang til at vælge
lagerprincippet, bevares det trufne valg for de obligationer, som
personen eller dødsboet har erhvervet inden
påbegyndelsen af det i stk. 4 nævnte indkomstår.
§ 22, stk. 14, i lov nr. 525 af 12. juni 2009 finder fortsat
anvendelse på ikkebørsnoterede fordringer og
gæld, som personen eller dødsboet har erhvervet
henholdsvis påtaget sig inden udløbet af
indkomståret 2009. | | | Stk. 6. For
selskaber m.v., som efter den hidtidige affattelse af
kursgevinstlovens § 25, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1113 af 18. september 2013, har valgt at anvende
lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på
fordringer omfattet af kursgevinstlovens § 4, kan selskabet
m.v. i stedet for denne opgørelsesmetode vælge at
anvende lagerprincippet på gevinst og tab, der følger
af valutakursændringer, på sådanne fordringer i
fremmed valuta, fra indkomståret 2010, hvis der inden
udløbet af selvangivelsesfristen for det første
indkomstår, som lovændringen har virkning for, jf. stk.
4, er givet told- og skatteforvaltningen meddelelse herom.
Kursgevinstlovens § 41, stk. 10, finder tilsvarende
anvendelse. Vælges lagerprincippet, jf. 1. pkt., gælder
dette valg samlet for fordringer omfattet af kursgevinstlovens
§ 4, som er erhvervet inden påbegyndelsen af det i stk.
4 nævnte indkomstår. Valget medfører ikke, at
denne opgørelsesmetode skal anses for valgt for alle
valutakursændringer på fordringer og gæld efter
kursgevinstlovens § 25, stk. 4, som affattet ved denne lovs
§ 2, nr. 2. | | | Stk. 7. For
selskaber m.v., som efter den hidtidige affattelse af
kursgevinstlovens § 25, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1113 af 18. september 2013, har valgt at anvende
lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på
gæld i fremmed valuta, der ikke er optaget til handel
på et reguleret marked, bevares det trufne valg for den
gæld, som selskabet har påtaget sig inden
påbegyndelsen af det i stk. 4 nævnte indkomstår.
§ 22, stk. 15, i lov nr. 525 af 12. juni 2009 finder fortsat
anvendelse på ikke-børsnoteret gæld, som
selskabet m.v. har påtaget sig inden udløbet af
indkomståret 2009. | | | Stk. 8. For
selskaber m.v., som efter den hidtidige affattelse af
kursgevinstlovens § 25, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1113 af 18. september 2013, har valgt at anvende
lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på
vederlagsfordringer eller gæld, der er optaget til handel
på et reguleret marked, men hvor der efter den ændrede
affattelse af kursgevinstlovens § 25, stk. 4, jf. denne lovs
§ 2, nr. 2, ikke er adgang til at vælge lagerprincippet,
bevares det trufne valg for de fordringer og den gæld, som
selskabet m.v. har erhvervet henholdsvis påtaget sig inden
påbegyndelsen af det i stk. 4 nævnte
indkomstår. | | | Stk. 9. §
3, nr. 4, har virkning for indkomstår, der påbegyndes
den 1. marts 2015 eller senere. Selskaber kan dog vælge at
anvende selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 3.-6. pkt., som
indsat ved denne lovs § 3, nr. 4, for indkomstår, der er
påbegyndt i perioden 1. januar 2013 til 28. februar 2015.
Sambeskattede selskaber skal ved anvendelsen af 2. pkt.
træffe samme valg. | | | Stk. 10. §
3, nr. 5, har virkning for udbytte, der udloddes den 1. marts 2015
eller senere. | | | Stk. 11. En
tidligere forpagter, der ejer betalingsrettigheder, som efter
forpagtningsforholdets ophør kunne være overdraget til
den tidligere bortforpagter uden skattemæssige konsekvenser,
hvis reglerne i ligningslovens § 7 Y, stk. 2, som affattet ved
denne lovs § 10, nr. 4, havde været gældende, kan
overdrage de resterende betalingsrettigheder til den tidligere
bortforpagter uden skattemæssige konsekvenser, hvis det sker
vederlagsfrit og inden for rammerne af loftet i ligningslovens
§ 7 Y, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 10, nr. 4.
Det er en betingelse, at forpagtningsaftalen er indgået inden
den 1. januar 2006. En tidligere forpagter, der den 1. januar 2006
eller senere har overdraget betalingsrettigheder til den tidligere
bortforpagter, kan vælge at anvende reglerne i 1. og 2 pkt.,
hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. | | | Stk. 12.
Personer, som er skattemæssigt hjemmehørende i et
land, der er medlem af EU/EØS, herunder efter en eventuel
dobbeltbeskatningsoverenskomst, og som har fået
beregnet skat efter kildeskattelovens § 8 A, stk. 2, ved en
overførsel af aktiver i perioden 1. januar 2009 til 28.
februar 2015 til et fast driftssted i et land, der er medlem af
EU/EØS, kan vælge henstand efter reglerne i
kildeskattelovens §§ 73 B og 73 C som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 5. Tilsvarende kan personer, som er
skattemæssigt hjemmehørende i et land, der er medlem
af EU/EØS, herunder efter en eventuel
dobbeltbeskatningsoverenskomst, og som har fået beregnet skat
efter kildeskattelovens § 10, ved ophør af skattepligt
efter kildeskattelovens § 1 i perioden 1. januar 2009 til 28.
februar 2015, og hvor af- og nedskrivningsberettigede aktiver, som
Danmark efter fraflytningen ikke længere har
beskatningsretten til, er placeret i et land, der er medlem af
EU/EØS, vælge henstand efter reglerne i
kildeskattelovens §§ 73 B og 73 C som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 5. Henstand efter 1. og 2. pkt. kan dog kun
opnås i det omfang, personen fortsat ejer de aktiver, som
udløste den skattebetaling, der ønskes henstand med,
og kun i det omfang de pågældende aktiver ikke senere
må anses for afstået, hvis reglerne i kildeskattelovens
§ 73 C, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5,
havde været gældende. Henstand efter 1. og 2. pkt.
omfatter den beregnede skat ved overførslen m.v. nedsat med
de afdrag, der skulle have været betalt efter reglerne i
kildeskattelovens § 73 B, som affattet ved denne lovs §
1, nr. 5, hvis personen havde været omfattet af reglerne i
kildeskattelovens §§ 73 B og 73 C, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 5, allerede på tidspunktet for
overførsel m.v. Henstanden er betinget af, at personen
udarbejder en opgørelse over de afdrag, der skulle have
været betalt efter kildeskattelovens § 73 C, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, hvis personen havde
været omfattet heraf allerede fra
overførselstidspunktet m.v. Opgørelse og meddelelse
om henstand skal indgives til told- og skatteforvaltningen senest
den 30. juni 2015. Ved valg af henstand tilbagebetales den del af
den eventuelt betalte skat, der udgør forskellen mellem den
eventuelt betalte skat og henstandssaldoen som opgjort efter 4.
pkt. Tilbagebetalingen skal ske senest den 1. september 2015. Der
tilkommer personen en rente svarende til renten efter
kildeskattelovens § 63, 1. pkt., opgjort pr. påbegyndt
måned fra den 1. september 2015, hvis tilbagebetalingen sker
efter denne dato. | | | Stk. 13.
Personer, som er skattemæssigt hjemmehørende i et
land, der er medlem af EU/EØS, herunder efter en eventuel
dobbeltbeskatningsoverenskomst, og som i perioden 1.
januar 2009 til 28. februar 2015 har fået beregnet skat efter
virksomhedsskattelovens § 15 c, af indeståendet på
konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende
virksomhedsskat, kan, når den pågældende
virksomhed videreføres i et land, der er medlem af
EU/EØS, vælge henstand efter reglerne i
virksomhedsskattelovens §§ 17 og 18 som affattet ved
denne lovs § 4, nr. 2. Henstand kan dog kun opnås i det
omfang, personen fortsat driver den virksomhed, som udløste
den skattebetaling, der ønskes henstand med, og kun i det
omfang den pågældende virksomhed ikke må anses
for ophørt, hvis reglerne i virksomhedsskattelovens §
18, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 4, nr. 2, havde
været gældende. Henstand efter 1. pkt. omfatter den
beregnede skat ved ophøret nedsat med de afdrag, der skulle
have været betalt efter reglerne i virksomhedsskattelovens
§ 18, som affattet ved denne lovs § 4, nr. 2, hvis
personen havde været omfattet af reglerne i
virksomhedsskattelovens §§ 17 og 18, som affattet ved
denne lovs § 4, nr. 2, allerede på
ophørstidspunktet. Henstanden er betinget af, at personen
udarbejder en opgørelse over de afdrag, der skulle have
været betalt efter virksomhedsskattelovens § 18, som
affattet ved denne lovs § 4, nr. 2, hvis personen havde
været omfattet heraf allerede fra ophørstidspunktet.
Opgørelse og meddelelse om henstand skal indgives til told-
og skatteforvaltningen senest den 30. juni 2015. Ved valg af
henstand tilbagebetales den del af den eventuelt betalte skat, der
udgør forskellen mellem den eventuelt betalte skat og
henstandssaldoen som opgjort efter 3. pkt., idet tilbagebetalingen
skal ske senest den 1. september 2015. Der tilkommer personen en
rente svarende til renten efter kildeskattelovens § 63, 1.,
pkt., opgjort pr. påbegyndt måned fra den 1. september
2015, hvis tilbagebetalingen sker efter denne dato. |
|
Officielle noter
1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører Rådets direktiv 2014/86/EU af 8. juli 2014
om ændring af direktiv 2011/96/EU om en fælles
beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige
medlemsstater, EU-Tidende 2014, nr. L 219, side 40, som berigtiget
i EU-Tidende 2014, nr. L 224, side 9.
(1) Udtalelse af 2.4.2014 (endnu ikke
offentliggjort i EUT).
(2) Udtalelse af 25.3.2014 (endnu ikke
offentliggjort i EUT).
(3) Rådets direktiv 2011/96/EU af
30. november 2011 om en fælles beskatningsordning for moder-
og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (EUT L 345 af
29.12.2011, s. 8).