Betænkning afgivet af Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget den 18. august 2015

1. Ændringsforslag

Udlændinge-, integrations- og boligministeren har stillet 16 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 3. juli 2015 og var til 1. behandling den 3. juli 2015. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Lovforslaget blev sendt i høring samtidig med fremsættelsen. Den 7. august 2015 sendte udlændinge-, integrations- og boligministeren de indkomne høringssvar og den 10. august 2015 sendte ministeren et notat herom til udvalget.

Sammenhæng med andre lovforslag

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lovforslag nr. L 3 om ændring af lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension) og lovforslag nr. L 7 om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om en børne- og ungeydelse (Genindførelse af optjeningsprincippet for ret til børnetilskud og børne- og ungeydelse for flygtninge). Lovforslag nr. L 3 har været behandlet i Beskæftigelsesudvalget og lovforslag nr. L 7 har været behandlet i Skatteudvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget henvendelser fra:

Amnesty International,

Danes Worldwide,

Folkekirkens Flygtninge- og Indvandrehjælp på Vesterbro og

Institut for Menneskerettigheder.

Udlændinge-, integrations- og boligministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser med undtagelse af henvendelsen fra Danes Worldwide.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget:

Dansk Arbejdsgiverforening,

Foreningen af Udlændingeretsadvokater,

Institut for Menneskerettigheder og

Røde Kors.

Samrådsspørgsmål

Udvalget har stillet 1 samrådsspørgsmål til mundtlig besvarelse til udlændinge-, integrations- og boligministeren, beskæftigelsesministeren og skatteministeren. Ministrene har besvaret spørgsmålet i et fælles åbent samråd mellem Beskæftigelsesudvalget, Skatteudvalget og Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget den 18. august 2015. Udvalget har anmodet ministrene om at få oversendt de talepapirer, der lå til grund for ministrenes besvarelse af spørgsmålet.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 39 spørgsmål til udlændinge-, integrations- og boligministeren og 1 spørgsmål til henholdsvis beskæftigelsesministeren og skatteministeren til skriftlig besvarelse. Udlændinge-, integrations- og boligministeren har besvaret 36 spørgsmål. Udvalget forventer svar på de resterende spørgsmål inden 2. behandling.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren stillede ændringsforslag.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at der er behov for at stramme op i asyl- og udlændingepolitikken. Nu er der et flertal i Folketinget, som ønsker at påbegynde en proces hen imod en mere balanceret asyl- og udlændingepolitik. DF ser frem til, at disse og andre initiativer forhåbentlig vil få det resultat, at tilstrømningen til Danmark nu bliver begrænset. DF finder, at ydelsesniveauet er passende, og udelukker ikke yderligere stramninger i forhold til flygtninges adgang til velfærdsydelser. DF mener, at Danmark er presset på grund af den voldsomme tilstrømning fra ikke-vestlige lande. Der er massive integrationsproblemer, og flere kommuner har svært ved at finde boliger til de mange flygtninge. I visse tilfælde prioriteres flygtninge højere end danske statsborgere, og det er efter partiets opfattelse uholdbart. Dertil kommer, at tilstrømningen skaber utryghed og er med til at ændre befolkningssammensætningen, således at Danmark afgørende ændrer karakter. Dette ønsker DF ikke. DF har i øvrigt noteret sig, at afgørelser fra FN ikke er retligt bindende.

Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at antallet af asylansøgere i Danmark i 2014 var det højeste i mere end 15 år, og partiet finder det afgørende, at antallet af asylansøgere nedbringes. Mange forhold har betydning for, hvor mange asylansøgere der kommer til Danmark, bl.a. andet det samlede antal asylansøgere, der søger til Europa, asylpraksis og økonomiske vilkår i de enkelte lande. En del af forklaringen på den voldsomme stigning i antallet under den socialdemokratisk ledede regering skal derfor findes i et generelt stigende antal asylansøgere, mens en anden del af forklaringen skal findes i, at der blev gennemført mere end 30 lempelser af udlændingepolitikken, som gjorde det markant mere attraktivt at søge til Danmark som asylansøger. Nærværende lovforslag er første led i etableringen af en ny og strammere udlændingepolitik, der bl.a. også omfatter genindførelse af optjeningsprincippet for ret børnepenge for flygtning og en harmonisering af optjeningsreglerne for folkepension.

Integrationsydelsen vil dels gøre det mindre attraktivt at komme til Danmark som asylansøger og dels give nytilkomne udlændinge et større incitament til at arbejde, blive integreret i det danske samfund og lære dansk.

Et mindretal i udvalget (S, EL, ALT, RV og SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af ministeren stillede ændringsforslag.

Enhedslistens medlemmer af udvalget tager på det skarpeste afstand fra lovforslaget om at indføre en integrati?onsydelse, der er markant lavere end kontanthjælp. Forslaget betyder, at en række mennesker, der har været ofre for forfølgelse, krig eller undertrykkelse, og som på den baggrund har fået beskyttelse i Danmark, kommer til at leve i fattigdom, indtil de eventuelt finder arbejde.

I høringssvarene til lovforslaget ligger en samstemmende kritik fra en lang række humanitære organisationer og fra Institut for Menneskerettigheder og FN's Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR). Alle disse kritikere har regeringen valgt at sætte sig ud over uden at forholde sig til kritikken med argumenter.

EL har under udvalgsbehandlingen stillet en lang række spørgsmål til lovforslaget.

I svarene på spørgsmål 5 og 6 undlader regeringen - trods EL's udtrykkelige forespørgsel - at fremlægge videnskabeligt belæg for, at der skulle være en statistisk signifikant sammenhæng mellem størrelsen af sociale ydelser og asylansøgeres landevalg. EL konstaterer, at der findes videnskabeligt belæg for, at der ikke er denne statistisk signifikante sammenhæng, og at der er henvist til dette belæg i spørgsmål 6.

Af svarene på spørgsmål 3, 8, 9, 10, 12, 13 og 14 fremgår, at en stor del af de nyankomne flygtninge indplaceres på Danskuddannelse 1, og at langt de fleste af dem ikke vil formå at kvalificere sig til at bestå Prøve i Dansk 2 inden for den 5-årige ret til gratis danskuddannelse. Det fremgår også, at vejen til via FVU-systemet at bestå en danskprøve, der kvalificerer til det såkaldte dansktillæg, vil være uoverkommelig for de fleste. EL konstaterer, at en meget stor del af flygtningene fremover vil blive fastholdt på en lav ydelse uden dansktillæg og uden reelle muligheder for nogensinde at kvalificere sig til dansktillæg.

Af svaret på spørgsmål 15 fremgår, at det månedlige rådighedsbeløb for nyankomne børnefamilier vil være markant lavere, end hvad der fremgik af det faktaark, som blev offentliggjort på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside i forbindelse med præsentationen af lovforslaget. Når indførelsen af integrationsydelse kombineres med indførelse af optjeningsprincip for børnefamilieydelser, er den samlede virkning dramatisk for nyankomne børnefamilier. EL beklager, at regeringen ikke har ønsket redeligt at præsentere konsekvenserne af sin politik, men først har fremlagt tallene på EL's udtrykkelige anmodning.

I svaret på spørgsmål 26 skriver ministeren: »Regeringen kan ikke efterkomme spørgerens anmodning om opstilling af tænkte forbrugsmønstre for tænkte familier.« EL har sådan set forståelse for ministerens manglende vilje eller evne til at opstille budgetter, der viser, hvordan forskellige familietyper kan leve af integrationsydelse efter den samtidige genindførelse af optjeningsprincippet for børnefamilieydelser. De ydelser, som flygtningefamilier vil have ret til efter de nye regler, er så lave, at man ikke kan opstille realistiske budgetter, der hænger sammen.

Samlet konstaterer EL, at indførelsen af integrationsydelse vil placere flygtninge i fattigdom, og at den for mange flygtninge vil føre til det modsatte af integration, fordi de holdes uden for samfundet og ikke har råd til at afholde de minimale udgifter, som en normal deltagelse i det sociale liv i Danmark koster. Eksempelvis vil børn og voksne være afskåret fra at betale kontingent til idrætsklubber og andre foreninger, ligesom børn i praksis vil være afskåret fra at deltage i børnefødselsdage, fordi familiens økonomi ikke kan afse penge til en gave på 25 kr.

Ud over at EL er uenig i lovforslaget, er partiet fuldstændig uforstående over for, at det skulle haste så voldsomt at gennemføre denne lovgivning, at lovbehandlingen skal finde sted uden for Folketingets normale mødeperiode, og at lovforslaget blev fremsat, uden at et udkast forinden havde været sendt i høring. Hvis Folketingets flertal ønsker at gennemføre så vidtgående forringelser af flygtninges vilkår, bør det som minimum ske som led i en normal lovgivningsproces og ikke som hastelovgivning.

Alternativets medlemmer af udvalget bemærker, at partiet under ingen omstændigheder kan stemme for dette lovforslag.

Det er regeringens påstand, at lovforslaget vil gøre det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark og give nytilkomne flygtninge og udlændinge et større incitament til at arbejde og blive integreret i det danske samfund. ALT mener ikke, at en integrationsydelse vil fremme nogen af de to mål, regeringen har sat sig. Asylansøgere flygter fra noget og ikke til noget. Stort set alle høringssvar gør opmærksom på, at det er højst tvivlsomt, om integrationsydelsen vil afholde asylansøgere fra at søge asyl i Danmark. CASA har i en undersøgelse, »Flygtninge på langvarig starthjælp«, fra 2011 konkluderet, at »Flygtninge på langvarig starthjælp mangler ikke arbejdsvilje. De mangler især de helbredsmæssige forudsætninger for at kunne arbejde«. Undersøgelsen fra CASA viser også, at lave introduktions- eller integrationssatser har vidtrækkende negative konsekvenser for de borgere, der er henvist til ydelsen.

Stort set alle høringssvarene gør opmærksom på, at den lave integrationsydelse vil gøre flygtninge fattige, og at det især vil gå ud over børnene. Foreningslivet, hvor børn og unge kan lære sproget, hvor de kan dyrke motion og få nye venner, bliver pludselig til et fuldstændig lukket land. Men det er ikke kun børnene, som integrationsydelsen kommer til at forringe livet for. Det er lige så klart, at de forældre, som føler, at de nu ikke længere kan give deres børn en ordentlig opvækst, og som måske ikke vil have råd til medicin eller til sund mad, må blive meget, meget bekymrede. Når man lægger denne bekymring sammen med en psykisk lidelse, som mange af flygtningene jo har, så rimer integrationsydelse efter ALT's opfattelse på fattigdom og på social deroute. Den lave integrationsydelse vil efter ALT's opfattelse ikke fremme, men tvært imod hindre, integrationen.

ALT frygter, at det kan blive svært for kommunen at finde boliger, som er tilstrækkelig billige, til at flygtninge kan betale dem. Den samme bekymring deles af adskillige kommuner, som også påpeger, at boligsituationen med den lave ydelse vil skabe ghettoer og dermed nedsat mulighed for integration. Den meget lave ydelse vil tvinge flygtninge til at søge kommunen om supplerende ydelser og dermed fastholde dem i den klientrolle, som netop er en af hovedårsagerne til, at integrationen af flygtninge tidligere er slået så fundamentalt fejl.

Den kraftigste kritik er rejst af UNHCR, som påpeger, at loven er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, som pålægger Danmark ikke at diskriminere mellem flygtninge og egne statsborgere. Det er ret usædvanligt at møde en så heftig kritik fra netop UNHCR. Regeringen henholder sig til en dom fra Højesteret fra 2012 vedrørende den tidligere starthjælp, som på mange måder minder om integrationsydelsen. Højesteret godtog med dommen fra 2012, at starthjælpen havde som formål at styrke integrationen gennem adgang til arbejdsmarkedet. Det nuværende lovforslag vil eksplicit gøre det »mindre attraktivt at søge asyl i Danmark«. ALT tvivler derfor på, at Højesteret vil komme til den samme konklusion på de nuværende præmisser.

ALT har læst de svar, som udlændinge-, integrations- og boligministeren har givet på den række spørgsmål, som lovforslaget har givet anledning til at stille, og partiet har lyttet til de svar, udlændinge-, integrations- og boligministeren, beskæftigelsesministeren og skatteministeren har givet i det åbne samråd den 18. august 2015, som blev indkaldt af EL og ALT. Ingen af ministrenes svar har imidlertid givet ALT anledning til at ændre opfattelse af lovforslaget.

Endelig vil ALT gerne protestere over, at dette meget kontroversielle lovforslag skulle fremsættes som hastelovgivning, og at lovbehandlingen finder sted uden for Folketingets normale mødeperiode, og uden at have været sendt i høring forud for fremsættelsen og førstebehandlingen.

Radikale Venstres medlemmer af udvalget vender sig kraftigt imod forslaget om at indføre en særlig integrationsydelse, der er markant lavere end kontanthjælpen. Regeringen begrunder forslaget med at ville tiltrække færre asylansøgere og skabe bedre integration af herboende flygtninge. Regeringen har dog ikke formået at sandsynliggøre, at forslaget vil have en sådan effekt.

Hvad antallet af asylansøgere angår, er der ingen evidens for, at konkrete ydelsesniveauer har betydning for, hvor asylansøgere søger hen. Regeringen har gentagne gange og fejlagtigt henvist til en udtalelse fra EU's grænseagentur, Frontex, om, at velfærdsniveauet betyder noget. Men direkte adspurgt siger agenturet, at de ikke mener ydelser i snæver forstand, men velfærd i bred forstand, dvs. adgang til uddannelse, sundhedsydelser m.m. Dette bakkes op af de danske humanitære organisationer, der begrunder flygtningenes valg af Danmark med respekten for menneskerettighederne, muligheden for at man kan sende sine børn i skole, visheden om, at man kan få lægehjælp, hvis man bliver syg osv.

RV forholder sig samtidig yderst kritisk over for selve formålet om at tiltrække færre asylansøgere. Vi ser i disse år nogle af de allerstørste flygtningestrømme siden anden verdenskrig. RV medgiver, at det er klart, at Danmark ikke kan tage imod alle verdens flygtninge, men når flygtningestrømmene på verdensplan stiger, finder partiet det helt naturligt, at antallet af asylansøgere til Danmark også stiger. Desto større behovet er for hjælp, desto større er ansvaret for at yde hjælp. RV ser dette lovforslag som et udtryk for den præcis modsatte mekanik. Desto større behovet er for hjælp, desto mere lukker vi grænsen, og desto hårdere smækker vi statskassen i.

Regeringen har heller ikke leveret nogen dokumentation for, at en lavere ydelse samlet set vil føre til bedre integration af herboende flygtninge. Ifølge en analyse af Rockwool Fonden havde den daværende og tilsvarende starthjælp en meget begrænset beskæftigelseseffekt. Det samlede resultat var således blot, at et flertal at flygtningene fik en husholdningsøkonomi, der ikke gjorde det muligt at overholde et helt almindeligt dansk standardbudget, heller ikke selv om man trækker alt, hvad der hedder fritid og transport, fra. Det eneste, vi således ved om lavere ydelser, er, at de fører til fattigdom og isolation, hvilket er særdeles kontraproduktivt for integrationen. Hertil kommer, at den lave ydelse også rammer danskere, der har opholdt sig i udlandet i mere end 1 ud af de seneste 8 år. Det finder RV heller ikke er en rimelig behandling af danske statsborgere, der vender hjem efter at have opholdt sig i udlandet f.eks. i forbindelse med arbejde eller uddannelse.

Endelig finder RV det dybt beklageligt, at regeringen ikke lytter til de mange kritiske høringssvar, der er indkommet, ikke mindst fra FN's Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR), der vurderer, at lovforslaget er konventionsstridigt, fordi det forskelsbehandler og diskriminerer flygtninge. Det undrer især RV, da regeringen ved førstebehandlingen af forslaget den 3. juli 2015 gav tilsagn om, at regeringen ville overholde konventionerne.

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget kan ikke tilslutte sig lovforslaget om at indføre en integrationsydelse, der er voldsomt meget lavere end kontanthjælp i Danmark. I SF's optik vil forslaget medføre øget fattigdom og ulighed i Danmark, da den nye ydelse vil gøre det svært for flygtninge at kunne dække helt basale levebehov som mad, husleje, medicin og tøj. I SF's optik er den nye integrationsydelse således skadelig for integrationen i Danmark. Ligeledes finder SF det bekymrende, at der i flere høringssvar rejses spørgsmål ved lovforslagets forenelighed med grundloven og internationale konventioner. I høringssvarene til lovforslaget rettes der således en samstemmende kritik fra en lang række humanitære organisationer, Foreningen af Udlændingeretsadvokater og fra Institut for Menneskerettigheder og FN's Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR). SF finder ikke, at ministeren har formået at forholde sig til kritikken med valide argumenter.

Lovforslaget vil også have betydelige konsekvenser for de danske kommuner. Først og fremmest er det skadeligt for kommunerne, at flygtninge selv skal betale for Danskprøve 2, hvis de starter på Danskprøve 1. Det betyder sandsynligvis, at mange flygtninge aldrig vil tage prøven på grund af stramme privatbudgetter. Ydermere er hele lovforslaget med til at skabe øget bureaukrati i kommunerne, og det er ikke umiddelbart uddybet, hvordan kommunerne skal håndtere det økonomisk. Endelig har flere kommuner udtrykt bekymring om, hvorvidt det vil være muligt at finde boliger til de mange flygtninge, når flygtninge med integrationsydelse mister så stor en del af deres levegrundlag. I SF er vi bekymrede for, om flygtninge kan få en bolig, de kan betale, ligesom vi er bekymrede for den eventuelle konsekvens, at mange flygtninge placeres i udsatte boligområder, barakbyer eller andre billige løsninger. I SF's optik er sådanne scenarier skadelige for integrationen.

En del af ministerens præmis for lovforslaget har været, at flygtninge hurtigere skal i arbejde. Der er dog ikke blevet svaret på, hvor flygtningene skal finde jobs i en tid, hvor der stadig er mange ledige danskere. SF stiller sig stærkt kritisk over for præmissen om, at der er jobs til alle flygtninge. Tværtimod lader det til, at kommunerne skal have en hjælpende hånd med at få flygtninge i arbejde. Flere flygtninge kommer også med så voldsomme traumer fra deres hjemlande, at det er svært at forestille sig, at de kan fungere på det danske arbejdsmarked.

SF tager derfor afstand fra lovforslaget, der ifølge flere høringssvar vil medføre øget fattigdom og ulighed og mere bureaukrati, og som sandsynligvis er et brud på internationale konventioner.

I SF er vi også kritiske over for selve behandlingen af lovforslaget, herunder at forslaget først sendes i høring i forbindelse med fremsættelsen, og det forhold, at et så væsentligt forslag skal hastes igennem Folketinget, hvilket SF anser for værende udemokratisk.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af udlændinge-, integrations- og boligministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Nr. 10 affattes således:

»10. I § 13, stk. 2, nr. 4, ændres »lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et tilbud« til: »lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud m.v.«.«

[Sproglig korrektion]

2) I nr. 13 udgår i den indledende tekst »og 3«.

[Teknisk korrektion]

3) Efter nr. 15 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 13, stk. 3, indsættes som nr. 7:

»7) udebliver fra dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven.««

[Teknisk korrektion]

4) Efter nr. 21 indsættes som nyt nummer:

»02. I § 13, stk. 13, der bliver stk. 15, ændres »ansøgeren, ægtefællen eller samleveren, jf. §§ 2 a og 2 b,« til: »ansøgeren eller ægtefællen«.«

[Konsekvensændring som følge af rykning af stykker i § 13]

5) Nr. 22 affattes således:

»22. I § 13 a, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 1. pkt., og § 13 d, stk. 1, indsættes efter »modtager«: »integrationsydelse eller«.«

[Sproglig korrektion]

6) Efter nr. 39 indsættes som nyt nummer:

»03. I § 34 a, 1. pkt., indsættes efter »forsørger, jf.«: »§ 22, stk. 2, nr. 1, eller stk. 3, eller«.«

[Konsekvensændring som følge af indførelsen af integrati?onsydelsen]

7) Nr. 47 affattes således:

»47. I § 43, stk. 1, indsættes efter »som modtager«: »integrationsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, integrationsydelse og tillæg efter § 22, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, samt stk. 4,«.«

[Sproglig korrektion]

8) Efter nr. 55 indsættes som nyt nummer.

»04. I § 96 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »modtager«: »integrationsydelse,«.«

[Sproglig korrektion]

9) Efter nr. 58 indsættes som nyt nummer:

»05. I § 109, stk. 1, nr. 3, ændres »omfattet af § 26, stk. 2« til: »omfattet af § 26, stk. 3«.«

[Konsekvensændring som følge af forslaget om beregning af integrationsydelse til gifte og samlevende]

Til § 5

10) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. § 1, nr. 10, ophæves.«

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 4]

Til § 14

11) Nr. 1 affattes således:

»1. I § 14, stk. 2, nr. 5, indsættes efter »kontanthjælp,«: »integrationsydelse,«, efter »aktivering af kontanthjælps-,« indsættes: »integrationsydelses-,«, og efter »samt kontanthjælp« indsættes: », integrationsydelse«.«

[Konsekvensændring som følge af indførelsen af integrati?onsydelsen]

Til § 15

12) I stk. 1, indsættes efter »stk. 2«: »og 3«.

[Teknisk korrektion]

13) I stk. 2 indsættes efter »§ 1, nr.«: »02 og«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 4]

14) I stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »lovligt ophold«: »og har folkeregisteradresse«, og », jf. § 11, stk. 3, 1. og 2 pkt., i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7,« udgår.

[Teknisk korrektion]

15) I stk. 5 indsættes efter »§ 7,«: »§ 9 b, § 9 c, stk. 1, når opholdstilladelsen ikke er meddelt som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person, eller § 9 c, stk. 2 eller 3,«.

[Præcisering af personkredsen for anvendelsen af lovens § 1]

16) I stk. 5 ændres »fra og med den 1. september 2015« til: »den 1. september 2015 eller senere«.

[Præcisering af perioden]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en ren sproglig korrektion, idet der bør stå »eller« i stedet for et komma mellem tilbud om lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og et tilbud m.v. i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Til nr. 2

Der er tale om en teknisk korrektion. Med korrektionen foretages indsættelsen af nye numre i § 13, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik.

Til nr. 3

Der er tale om en teknisk korrektion, hvor der indsættes et nyt nr. 7 i § 13, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik.

Til nr. 4

Der er tale om forslag til ændring som følge af, at § 13, stk. 13, i lov om aktiv socialpolitik, bliver § 13, stk. 15.

§ 13, stk. 13, i lov om aktiv socialpolitik er ændret ved lov nr. 1522 af 27. december 2014 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte og kildeskatteloven (Ophævelse af gensidig forsørgelsespligt for samlevende, afskaffelse af laveste forsørgersats, højere boligsikring til unge par med børn, særlig støtte for unge under 30 år, ingen fradrag for lejeindtægter fra logerende i egen bolig m.v.). Ændringen i § 13, stk. 13, om, at »samleveren, jf. §§ 2 a og 2 b« udgår af bestemmelsen, træder først i kraft den 1. januar 2016, når ophævelsen af den gensidige forsørgelsespligt for samlevende træder i kraft. Derfor skal ændringen om, at § 13, stk. 13, bliver til § 13, stk. 15, foretages, ved at bestemmelsen flyttes over i lovforslaget og den endnu ikke ikrafttrådte bestemmelse i ændringsloven ophæves ved en samtidig ændring af denne lov (lov nr. 1522 af 27. december 2014) i samme lovforslag, jf. ændringsforslaget i § 5, nr. [10].

Med nyaffattelsen af § 13, stk. 13, tages der højde for, at stk. 13 bliver stk. 15.

Der henvises endvidere til ændringsforslagets nr. [10] med ændringsforslag til lovforslagets § 5 og nr. [13] med ændringsforslag til lovforslagets § 15, stk. 2.

Til nr. 5

Der er tale om en ren sproglig korrektion, hvor lovforslagets § 1, nr. 22, affattes uden forslag til ændring i § 96 a, stk. 1, 1. pkt. Med rettelsen sikres, at der ikke er et »eller« for meget i § 96 a, stk. 1, 1 pkt.

Der henvises til ændringsforslagets § 1, nr. [8], hvori der foreslås en ændring i § 96 a, stk. 1, 1. pkt.

Til nr. 6

Der er tale om en konsekvensændring af § 34 a i lov om aktiv socialpolitik som følge af forslaget til ny § 22 om indførelse af en ny ydelse.

Med ændringen kommer bestemmelsen til at henvise korrekt til de i lovforslaget foreslåede bestemmelser § 22, stk. 2, nr. 1 og stk. 3, som enlige forsørgere vil kunne modtage integrationsydelse efter.

Til nr. 7

Der er tale om et forslag til en ren sproglig korrektion, idet der i § 43, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, retteligt bør stå »eller« i stedet for »og« i opremsningen af numrene i § 22, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik.

Til nr. 8

Der er tale om en ren sproglig korrektion. Det foreslås, at ændringen i § 96, stk. 1, 1. pkt., sker med et selvstændigt nummer. Dermed undgås det, at der kommer et »eller« for meget ind i § 96, stk. 1, 1. pkt.

Til nr. 9

Der er tale om en konsekvensændring af § 109, stk. 1, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik som følge af forslaget om indsættelse af et nyt stk. 2 i § 26 om beregning af integrati?onsydelse til gifte og samlevende, hvorved stk. 2 bliver til stk. 3. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 32.

Til nr. 10

Der er tale om et forslag til ændring som følge af, at § 13, stk. 13, i lov om aktiv socialpolitik bliver § 13, stk. 15.

Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 4.

Til nr. 11

Den kommunale budgetgaranti efter § 14, stk. 2, nr. 5, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner indebærer, at kommunerne under et kompenseres for udviklingen i de kommunale udgifter på visse områder, herunder kontant- og uddannelseshjælp, revalidering, kontantydelse, ledighedsydelse, førtidspension og den særlige uddannelsesydelse samt kommunernes udgifter til aktivering m.v. af f.eks. modtagere af kontant- og uddannelseshjælp, revalidering og den særlige uddannelsesydelse. Kompensati?onen sker ved regulering af bloktilskuddet. Det er i lovforslaget foreslået at ændre i § 14, stk. 2, nr. 5, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, således at de kommunale udgifter til integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik bliver omfattet af den kommunale budgetgarantiordning.

Svarende hertil foreslås det som konsekvens af indførelsen af integrationsydelsen, at kommunernes udgifter til aktivering af modtagere af integrati???onsydelse også bliver omfattet af den kommunale budgetgaranti. Dette skal gælde for såvel udlændinge som danskere, uanset om de er i integrationsprogrammet eller omfattet af den almindelige beskæftigelsesindsats i kontanthjælpssystemet.

Til nr. 12

Det fremgår af forslaget i § 15, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. september 2015. Af forslaget i § 15, stk. 2, fremgår, at lovforslagets § 1, nr. 34, træder i kraft den 1. januar 2016, mens det foreslås i § 15, stk. 3, at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 23.

Med ændringen er der tale om en præcisering af, at både stk. 2 og 3 indeholder undtagelser til § 15, stk. 1.

Til nr. 13

Der er tale om et forslag til ændring som følge af, at § 13, stk. 13, i lov om aktiv socialpolitik, bliver § 13, stk. 15.

Med nyaffattelsen af § 13, stk. 13, i ændringsforslag nr. 4 tages der højde for, at stk. 13 bliver stk. 15. Med forslaget til nyt nummer i lovforslagets § 5 ophæves den endnu ikke ikrafttrådte bestemmelse om ændring i § 13, stk. 13, i lov om aktiv socialpolitik, som efter lovforslagets indhold bliver § 13, stk. 15.

Med nærværende ændringsforslag til § 15, stk. 2, sikres korrekt ikrafttræden for ændringen om, at »samleveren, jf. §§ 2 a og 2 b« skal udgå af bestemmelsen, når ophævelsen af den gensidige forsørgelsespligt for samlevende træder i kraft den 1. januar 2016.

Til nr. 14

Det foreslås i lovforslaget, jf. forslaget til § 15, stk. 4, at lovens § 1 ikke skal finde anvendelse for personer, der har lovligt ophold her i riget før lovens ikrafttræden. Af forslaget til § 15, stk. 4, 1. pkt., fremgår det, at personkredsen, der ikke er omfattet, er defineret, jf. § 11, stk. 3, 1. og 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7.

Med ændringen foreslås det, at der ikke henvises til § 11, stk. 3, 1. og 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, da § 11 fastsætter de betingelser, som personkredsen, der er omfattet af lovforslaget, skal opfylde for at kunne modtage uddannelseshjælp eller kontanthjælp, herunder hvordan opholdsperioden på de sammenlagte 7 år inden for de seneste 8 års ophold her i riget beregnes. Personkredsen, som lovens § 1 ikke finder anvendelse på, afgrænses ved betingelsen om lovligt ophold og folkeregisteradresse her i riget, før loven træder i kraft, jf. lovforslagets § 15, stk. 4. Personer, der ved lovforslagets ikrafttræden har lovligt ophold og folkeregisteradresse her i riget, vil således ikke være omfattet af lovforslaget. For denne persong?ruppe finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Således vil personer, der lovligt opholder sig og har folkeregisteradresse her i riget på ikrafttrædelsestidspunktet, ikke være omfattet af de nye regler, selv om de ikke ved lovens ikrafttræden har opholdt sig i her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år.

Det indebærer f.eks., at personer, der er blevet omfattet af integrationsprogrammet forud for lovens ikrafttræden, fortsat vil være omfattet af de hidtidigt gældende regler om kontanthjælp for denne gruppe.

Hvis en person tager ophold i udlandet og vender tilbage til Danmark igen og får behov for hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, vil pågældende være omfattet af ovennævnte regel om lovligt ophold og folkeregisteradresse i her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år for at få ret til uddannelses- eller kontanthjælp.

Efter den foreslåede § 11, stk. 3, 1. og 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik er retten til uddannelses- eller kontanthjælp efter lovens ikrafttræden betinget af, at man har haft lovligt ophold i riget (Danmark, Færøerne og Grønland) i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, og at der ved beregningen af opholdstid tages udgangspunkt i perioder med folkeregisteradresse i CPR.

Efter lovbekendtgørelse nr. 5 af 9. januar 2013 om Det Centrale Personregister (CPR-loven) kan personer, der opfylder indrejsekriterierne i CPR-lovens § 16, blive folkeregistreret (bopælsregistreret) i CPR. Personer, der indrejser i riget efter lovens ikrafttræden, og som ikke opfylder opholdsbetingelsen i den foreslåede § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, men som i øvrigt opfylder betingelserne for hjælp i § 11, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik, vil modtage integrationsydelse efter lovforslagets § 1, nr. 26.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 1, nr. 7, i lovforslaget.

Til nr. 15

I lovforslaget som fremsat er det anført i § 15, stk. 5, at lovens § 1 finder anvendelse for udlændinge, der meddeles opholdstilladelse som flygtninge efter udlændingelovens § 7, hvis kommunen overtager integrationsansvaret efter integrationslovens § 4, stk. 2, 1. pkt., den 1. september 2015, hvor loven træder i kraft, eller senere.

Det betyder, at disse udlændinge kan være meddelt opholdstilladelse inden lovens ikrafttræden, men da de først kan blive berettiget til uddannelses- eller kontanthjælp, når kommunen overtager det økonomiske ansvar fra Udlændingestyrelsen efter integrationslovens § 4, stk. 2, 1. pkt., vil de blive omfattet af de nye regler, såfremt dette tidspunkt ligger efter lovens ikrafttræden.

Det foreslås, at der i stk. 5 også indsættes en henvisning til udlændingelovens § 9 b, § 9 c, stk. 1, når opholdstilladelsen ikke er meddelt som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person, eller § 9 c, stk. 2 eller 3, således at udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter disse bestemmelser, og som kommunen overtager ansvaret for i medfør af integrationslovens 4, stk. 2, 1. pkt., også bliver omfattet af de nye regler. Baggrunden for dette er, at udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b (humanitært ophold), § 9 c, stk. 1 (opholdstilladelse af ganske særlige grunde, når opholdstilladelsen ikke er meddelt som følge af familiemæssig tilknytning til en herboende person), § 9 c, stk. 2 (udsendelseshindrede) og § 9 c, stk. 3 (uledsagede mindreårige), er omfattet af den persongruppe, som kommunen i medfør af integrationslovens § 4, stk. 2, 1. pkt., overtager det økonomiske ansvar for fra Udlændingestyrelsen.

Til nr. 16

Der er tale om en ren sproglig korrektion, hvor det præciseres, på hvilket tidspunkt ansvaret for, at udlændingen bliver omfattet af lovens § 1, skal overgå til kommunen.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Martin Henriksen (DF) fmd. Peter Skaarup (DF) Christian Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Pia Adelsteen (DF) Karina Adsbøl (DF) Marcus Knuth (V) Britt Bager (V) Preben Bang Henriksen (V) Louise Schack Elholm (V) Erling Bonnesen (V) Jan E. Jørgensen (V) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Ole Birk Olesen (LA) Naser Khader (KF) Dan Jørgensen (S) Daniel Toft Jakobsen (S) nfmd. Jan Johansen (S) Karen J. Klint (S) Mattias Tesfaye (S) Yildiz Akdogan (S) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Søren Egge Rasmussen (EL) Ulla Sandbæk (ALT) Roger Matthisen (ALT) Zenia Stampe (RV) Sofie Carsten Nielsen (RV) Jacob Mark (SF) Karsten Hønge (SF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.