Fremsat den 3. juli 2015 af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love

(Indførelse af en integrationsydelse, ændring af reglerne om ret til uddannelses- og kontanthjælp m.v.)

§ 1

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 1. juli 2015, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 a indsættes efter »modtager«: »integrationsydelse eller«.

2. I § 8, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »opfyldes ved«: »integrationsydelse eller«.

3. I § 8 a, stk. 1 og 2, indsættes efter »ansøgt om eller modtager«: »integrationsydelse eller«.

4. I § 8 a, stk. 2, indsættes efter »lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«: »eller integrationslovens § 26 a, stk. 1«.

5. Overskriften til kapitel 4 affattes således:

»Kapitel 4

Integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp«.

6. I § 11, stk. 1, indsættes efter »hjælp i form af«: »integrationsydelse,«.

7. I § 11 indsættes som stk. 3-5:

»Retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp er tillige betinget af, at ansøgeren lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, jf. dog stk. 4. I beregningen af opholdstiden efter 1. pkt., indgår perioder, hvor ansøgeren har haft folkeregisteradresse her i riget, medmindre særlige grunde fører til et andet resultat. Ophold i udlandet i perioder på sammenlagt højst 2 måneder pr. kalenderår i forbindelse med ferie, studierejser, tjeneste- og forretningsrejser m.v. ligestilles med ophold her i riget, hvis ansøgeren har beholdt sin bopæl her i riget. Ophold i udlandet på militær mission for den danske stat under instruktion af forsvaret ligestilles med ophold her i riget. Det samme gælder ophold i udlandet, hvor ansøgeren af den danske stat er stillet til rådighed for militær mission under instruktion af udenlandsk eller international myndighed.

Stk. 4. Kravet om, at ansøgeren skal have opholdt sig lovligt her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen.

Stk. 5. Kommunen træffer afgørelse om retten til integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Ansøgeren har pligt til at bidrage med oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp ansøgeren er berettiget til. Kan personen ikke dokumentere, at opholdskravet i stk. 3 er opfyldt, yder kommunen integrationsydelse.«

8. I § 12, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »fortsat udbetale«: »integrationsydelse efter § 22 eller«, og efter »lov om en aktiv beskæftigelsesindsats« indsættes: »eller integrationsloven«.

9. § 12, stk. 2, 3. pkt., ophæves.

10. I § 13, stk. 2, nr. 4, indsættes efter »beskæftigelsesindsats, et tilbud«: »m.v.«

11. I § 13, stk. 2, nr. 5, og stk. 3, nr. 5, ændres »sygeopfølgning, eller« til: »sygeopfølgning,«.

12. I § 13, stk. 2, nr. 6, og stk. 3, nr. 6, ændres »sygeopfølgning.« til: »sygeopfølgning, eller«.

13. I § 13, stk. 2 og 3, indsættes som nr. 7:

»7) udebliver fra dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven.«

14. I § 13, stk. 3, nr. 2, indsættes efter »lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«: »eller integrationsloven«.

15. I § 13, stk. 3, nr. 4, indsættes efter »tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«: »eller et tilbud m.v. i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven«.

16. I § 13, stk. 4, 1. pkt., ændres »tilbud i medfør« til: »skal deltage i dele«.

17. I § 13, stk. 5, 1. pkt., ændres »et rimeligt tilbud i medfør af« til: »deltager i de enkelte dele af«.

18. I § 13, stk. 5, 2. pkt., indsættes efter »læse-, skrive- og regnetest«: », medmindre personen er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven«.

19. § 13, stk. 6, 2. pkt., ophæves.

20. I § 13, stk. 10, 2. pkt., ændres »§ 26, stk. 3« til: »§ 26, stk. 4«.

21. I § 13 indsættes efter stk. 12 som nye stykker:

»Stk. 13. For personer, der modtager integrationsydelse og er omfattet af reglerne om et uddannelsespålæg efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller efter § 16 a i integrationsloven, finder stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 3-10 tilsvarende anvendelse.

Stk. 14. For personer, der modtager integrationsydelse, men som ikke er omfattet af stk. 13, finder stk. 1, 1. og 3. pkt., stk. 2, 4-5 og 7-10 tilsvarende anvendelse.«

Stk. 13 og 14 bliver herefter stk. 15 og 16.

22. I § 13 a, stk. 1, 3. pkt., stk. 2, 1. pkt., § 13 d, stk. 1, og § 96 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »modtager«: »integrationsydelse eller«.

23. I § 13 a indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. En person, der modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp som åbenlyst uddannelsesparat, eller en person, der modtager kontanthjælp som aktivitetsparat, skal hurtigst muligt og senest 3 uger efter første henvendelse til kommunen om hjælp lægge sit cv ind i Jobnet, jf. stk. 2, 1. pkt. Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse for en person, som er åbenlyst uddannelsesparat, eller som er aktivitetsparat.«

24. I § 13 b, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »modtage«: »integrationsydelse eller«.

25. I § 13 d, stk. 4, indsættes efter »fejlagtigt er udbetalt«: »integrationsydelse eller«.

26. Før overskriften før § 23 indsættes:

»Integrationsydelse

§ 22. Personer, der ikke opfylder opholdskravet i § 11, stk. 3, modtager integrationsydelse.

Stk. 2. Integrationsydelsen efter stk. 1 udgør et månedligt beløb på

1) 11.888 kr. (2015-niveau) for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. dog stk. 3,

2) 8.319 kr. (2015-niveau) for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,

3) 5.945 kr. (2015-niveau) for personer, der er fyldt 30 år, og personer under 30 år, der ikke bor hos en eller begge forældre, og

4) 2.562 kr. (2015-niveau) for personer under 30 år, der bor hos en eller begge forældre.

Stk. 3. For en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud som følge af betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, ydes integrationsydelsen med den sats, som den enlige forsørger ville have haft ret til, hvis betingelserne i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag var opfyldt. Det samme gælder for en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, som følge af at barnet er anbragt uden for hjemmet efter lov om social service, jf. § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Stk. 4. Kommunen yder efter ansøgning et tillæg til en person, der modtager hjælp efter stk. 2 eller § 27 a, 2. pkt., og som har bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. eller FVU læsning trin 2, jf. lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne eller tilsvarende eller højere prøve i dansk, jf. dog stk. 6.

Stk. 5. Tillægget udgør et månedligt beløb på 1.500 kr. (2015-niveau), dog således at den samlede hjælp ikke overstiger, hvad personen ville være berettiget til efter §§ 23-25, såfremt opholdskravet i § 11, stk. 3, var opfyldt.

Stk. 6. Hvor ganske særlige forhold taler herfor, kan kommunen efter ansøgning yde tillæg til en person, der er lægeligt diagnosticeret med en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse og som følge heraf ikke er i stand til eller har rimelig udsigt til at kunne bestå en prøve i dansk for at kunne opfylde betingelserne i stk. 4. Ansøgeren skal afgive oplysning på tro og love om deltagelse i danskundervisning samt forsøg på at tage prøve i dansk. Hvis ansøgeren ikke har deltaget i danskundervisning og ikke har forsøgt at tage prøve i dansk, skal ansøgeren fremlægge dokumentation for, at en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse er årsagen til såvel den manglende deltagelse i danskundervisning som de manglende forsøg på at tage prøve i dansk.

Stk. De forhold, der er omtalt i stk. 6, 1. pkt., skal være dokumenteret ved en lægeerklæring. Det skal fremgå af erklæringen, om behandlingsmulighederne er udtømte, om den pågældende er ude af stand til at bestå en prøve, som anført i stk. 4, og om den pågældende fremover vil blive i stand til at tilegne sig dansk på det krævede niveau. Herudover skal det forhold, der er omtalt i stk. 6, 3. pkt., være dokumenteret i en lægeerklæring.

Stk. 8. Udlændinge-, integrations- og boligministeren fastsætter nærmere regler for, hvilke prøver i dansk, udover de i stk. 4 nævnte, og som er på tilsvarende eller højere niveau som de i stk. 4 nævnte, som giver ret til tillæg.«

27. § 25, stk. 1, 2. pkt., og stk. 11, 2. pkt., ophæves.

28. I § 25 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »en hel måneds«: »integrationsydelse,«.

29. I § 25 a, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »får udbetalt«: »integrationsydelse eller«.

30. I § 26, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., § 29, § 31, stk. 1, 1. pkt., § 34, stk. 1, § 35, stk. 3, 3. pkt., § 40, stk. 1, 1. og 2. pkt., stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 42, stk. 1., ændres »§§ 23-25« til: »§§ 22-25«.

31. I § 26, stk. 1, 2. pkt., ændres efter »§§ 23-25« til: »§§ 22-25, jf. dog stk. 2«.

32. I § 26 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Er en person, der modtager integrationsydelse, gift eller samlevende med en person, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, nedsættes uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen således, at de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, dog således at begge mindst modtager det beløb, de hver ville have modtaget i integrationsydelse og dansktillæg, såfremt integrationsydelsesmodtageren er berettiget til tillægget, jf. § 22, stk. 2 og 4.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

33. § 26, stk. 2 og 3, der bliver stk. 3 og 4, affattes således:

»Stk. 3. Hvis kun en af ægtefællerne er berettiget til hjælp efter § 11 og den anden ægtefælle modtager en offentlig forsørgelsesydelse eller tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven, beregnes der ikke hjælp til den ægtefælle, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse eller det nævnte tilskud. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for samlevende, jf. §§ 2 a og 2 b.

Stk. 4. Hvis en af ægtefællerne har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 10, beregnes der alene hjælp til den berettigede ægtefælle efter reglerne i §§ 22-25. Hjælpen beregnes igen efter stk. 1, når begge ægtefæller udnytter deres arbejdsmuligheder. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for samlevende, jf. §§ 2 a og 2 b.«

34. § 26, stk. 2 og 3, der bliver stk. 3 og 4, affattes således:

»Stk. 3. Hvis kun en af ægtefællerne er berettiget til hjælp efter § 11 og den anden ægtefælle modtager en offentlig forsørgelsesydelse eller tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven, beregnes der ikke hjælp til den ægtefælle, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse eller det nævnte tilskud.

Stk. 4. Hvis en af ægtefællerne har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 10, beregnes der alene hjælp til den berettigede ægtefælle efter reglerne i §§ 22-25. Hjælpen beregnes igen efter stk. 1, når begge ægtefæller udnytter deres arbejdsmuligheder.«

35. § 27, stk. 1, affattes således:

»For personer, der opfylder opholdskravet i § 11, stk. 3, udgør hjælpen et månedligt beløb, der svarer til, hvad der ydes en gift folkepensionist uden andre indtægter end folkepensionen, til personer,

1) der har nået efterlønsalderen som fastsat i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og

2) som ikke kan få social pension på grund af betingelserne om optjening.«

36. I § 27 a indsættes som 2. pkt.:

»For personer, der ikke opfylder opholdskravet i § 11, stk. 3, kan hjælpen pr. måned højst udgøre et beløb, der svarer til integrationsydelsen, jf. § 22.«

37. I § 30, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 26, stk. 2,« til: »§ 26, stk. 3,«.

38. I § 31, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »beregningen af«: »integrationsydelse eller«.

39. I § 34 a, 1. pkt., § 42, stk. 2 og 3, og § 43, stk. 2, 1. og 2. pkt., indsættes efter »modtaget«: »integrationsydelse eller«.

40. I § 34 b, 1. pkt., indsættes efter »der modtager«: »integrationsydelse efter § 22 eller«.

41. I § 35, stk. 5, indsættes efter »modtager af«: »integrationsydelse eller«.

42. Overskriften før § 36 affattes således:

»Fradrag i integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp«.

43. Overskriften før § 39 affattes således:

»Nedsættelse af integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp«.

44. I § 40 a, stk. 1, og stk. 2, 3. pkt., ændres »§§ 23 og 25« til: »§§ 22, 23 og 25«.

45. Overskriften før § 41 affattes således:

»Ophør af integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp«.

46. I § 42, stk. 1, indsættes efter »hjælp i form af«: »integrationsydelse, integrationsydelse og tillæg eller«.

47. I § 43, stk. 1, indsættes efter »som modtager«: »integrationsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, integrationsydelse og tillæg efter § 22, stk. 2, nr. 2, 3 og 4 samt stk. 4,«.

48. I § 44 a, 1. pkt., indsættes efter »søger om eller får«: »integrationsydelse eller«.

49. I § 47, stk. 3, indsættes som nr. 6:

»6) Integrationsydelse efter § 22, dog med fradrag for eventuelle arbejdsindtægter m.v., jf. §§ 58 og 59.«

50. I § 47 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. For revalidender, der modtager integrationsydelse efter § 22, erstatter denne ydelse revalideringsydelsen efter denne lov.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

51. I § 82 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »svarende til«: »integrationsydelses-,«.

52. I § 82 a, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »svarer til«: »integrationsydelses- eller«.

53. I § 82 a, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »berettiget til i«: »integrationsydelse,«, og efter »betingelser for at modtage« indsættes: »integrationsydelse,«.

54. I § 82 a, stk. 3, indsættes efter »som modtager«: »integrationsydelse efter § 22, og som ikke modtager tillæg efter § 22, stk. 4-8, eller som modtager«.

55. I § 89, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »udbetaler«: »integrationsydelse,«.

56. I § 97 a, 1. pkt., indsættes efter »kommunen«: »integrationsydelse,«.

57. I § 97 a, 2. pkt., indsættes efter »udbetalte«: »integrationsydelse,«.

58. I § 109, stk. 1, nr. 1, ændres »§§ 23-26« til: »§§ 22-26«.

§ 2

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 807 af 1. juli 2015, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, nr. 3, og § 11, stk. 3, 2. pkt., ændres »kontanthjælpsmodtagere« til: »kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere«.

2. § 2, nr. 2 og 3, affattes således:

»2) personer, der modtager kontanthjælp eller integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som er jobparate, bortset fra kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, eller som er omfattet af nr. 12 eller 13,

3) personer, der modtager kontanthjælp eller integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som er aktivitetsparate, bortset fra kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, eller som er omfattet af nr. 12 eller 13,«.«

3. I § 2, nr. 10, § 4, stk. 2, og § 11, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »kontanthjælp«: », integrationsydelse«.

4. § 2, nr. 12 og 13, affattes således:

»12) personer, der modtager uddannelseshjælp eller integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, som er uddannelsesparate, og som er under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse, bortset fra integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven,

13) personer, der modtager uddannelseshjælp eller integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, som er aktivitetsparate, og som er under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse, bortset fra integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, og«.

5. I § 4 a, stk. 2, § 96, stk. 3, 1. pkt., § 98 b, stk. 1, nr. 3, og § 118, stk. 3, nr. 1 og stk. 4, nr. 1, indsættes efter »kontanthjælp«: »eller integrationsydelse«.

6. I § 10 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »kontanthjælpsmodtagere,« til: »personer, der modtager kontanthjælp eller integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og«.

7. Overskriften før § 21 b affattes således:

»Uddannelsespålæg for dagpengemodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere«.

8. I § 21 b, stk. 8, indsættes efter »uddannelseshjælpens«: »eller integrationsydelsens«.

9. I § 24, stk. 2 og 7, indsættes »efter § 11«: »eller integrationsydelse efter § 22«.

10. I § 51, stk. 2, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, § 75 o, § 98 b, stk. 1, nr. 2, § 98 e, stk. 3, og § 99, stk. 2, nr. 2-4, indsættes efter »kontanthjælp,«: »integrationsydelse,«.

11. I overskriften til kapitel 17 indsættes efter »kontanthjælp«: »eller integrationsydelse«.

12. I § 92, stk. 1, indsættes efter »kontanthjælp«: »eller integrationsydelse«, og efter »kapitel 11 og 12« indsættes: », jf. dog § 94«.

13. I § 92, stk. 2, indsættes efter »kontanthjælp«: »eller integrationsydelse«, og efter »kapitel 10-12« indsættes: », jf. dog § 94«.

14. To steder i § 93, 1. pkt., og i § 93, 3. og 4. pkt., ændres »§ 92« til: »§§ 92 eller 94«.

15. § 94 affattes således:

»§ 94. Personer, der modtager integrationsydelse, og som overgår fra at være omfattet af § 2, nr. 12 eller 13, til at være omfattet af § 2, nr. 2 eller 3, har ret og pligt til første tilbud efter §§ 92 og 93 senest efter en sammenhængende periode på 3 måneder med integrationsydelse fra overgangen til at være omfattet af § 2, nr. 2 eller 3.«

16. I § 96, stk. 1, indsættes efter »§ 92, stk. 1,«: »eller § 94,«, og efter »kontanthjælp« indsættes: »eller integrationsydelse«.

17. I § 96, stk. 2, indsættes efter »§ 92, stk. 2,«: »eller § 94,«, og efter »kontanthjælp« indsættes: »eller integrationsydelse«.

18. I overskriften til kapitel 17 a indsættes efter »uddannelseshjælp«: »eller integrationsydelse«.

19. I § 118, stk. 3, nr. 2, og stk. 4, nr. 2, indsættes efter »uddannelseshjælp«: »eller integrationsydelse«.

§ 3

I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1094 af 7. oktober 2014, som ændret ved § 66 i lov nr. 1482 af 23. december 2014 og § 2 i lov nr. 1488 af 23. december 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 1, og stk. 4, 2. pkt., § 5, stk. 2, § 16, stk. 2, § 16 a, stk. 1, nr. 1, § 20, stk. 1, 3. pkt., stk. 4, 1. pkt., og stk. 5, § 23, stk. 1 og 5, § 23 c, stk. 3, 1. pkt., § 26 a, stk. 1, 1. pkt., § 27, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 27 a, stk. 1, § 27 b, og to steder i § 32, stk. 2, ændres »kontanthjælp« til: »kontanthjælp eller integrationsydelse«.

2. I § 32, stk. 1, ændres »kontanthjælpen« til: »kontanthjælpen eller integrationsydelsen«.

§ 4

I lov nr. 894 af 4. juli 2013 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, SU-loven, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og forskellige andre love (Reform af kontanthjælpssystemet, uddannelseshjælp for unge, aktivitetstillæg, gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende, ændrede rådighedskrav og sanktioner m.v.) foretages følgende ændring:

1. § 1, nr. 27, ophæves.

§ 5

I lov nr. 1522 af 27. december 2014 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte og kildeskatteloven (Ophævelse af gensidig forsørgelsespligt for samlevende, afskaffelse af laveste forsørgersats, højere boligsikring til unge par med børn, særlig støtte for unge under 30 år, ingen fradrag for lejeindtægter fra logerende i egen bolig m.v.) foretages følgende ændring:

1. § 1, nr. 3, affattes således:

»3. § 2, stk. 2, 2. pkt., kapitel 1 a, § 14, stk. 1, 2. pkt., § 26, stk. 1, 2. pkt., § 31, stk. 1, 3. pkt., § 42, stk. 4, 3. pkt., § 92, stk. 2, 3. pkt., og § 97 a ophæves.«

§ 6

I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 202 af 22. februar 2013, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 790 af 28. juni 2013, og § 29 i lov nr. 174 af 24. februar 2015 og senest ved § 2 i lov nr. 685 af 27. maj 2015, foretages følgende ændring:

1. I § 34 b, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »kontantydelse,«: »integrationsydelse,«.

§ 7

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 158 af 18. februar 2015, som ændret ved § 3 i lov nr. 574 af 10. juni 2014, § 2 i lov nr. 1523 af 27. december 2014, § 4 i lov nr. 527 af 29. april 2015 og § 2 i lov nr. 528 af 29. april 2015, foretages følgende ændring:

1. I § 8, stk. 5, ændres »kontanthjælp« til: »hjælp efter lov om aktiv socialpolitik«.

§ 8

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 10 af 12. januar 2015, som ændret ved § 32 i lov nr. 174 af 24. februar 2015 og § 5 i lov nr. 742 af 1. juni 2015, foretages følgende ændring:

1. I § 29, stk. 5, 2. pkt., § 32 a, stk. 3, nr. 4, og § 32 d, stk. 1, indsættes efter »kontantydelse,«: »integrationsydelse,«.

§ 9

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 12. januar 2015, som ændret ved § 33 i lov nr. 174 af 24. februar 2015 og § 6 i lov nr. 742 af 1. juni 2015, foretages følgende ændring:

1. I § 26, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »kontantydelse«: », integrationsydelse«.

§ 10

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014, som senest ændret ved lov nr. 747 af 1. juni 2015, foretages følgende ændring:

1. To steder i § 50, stk. 3, ændres »uddannelseshjælp« til: »integrationsydelse, uddannelseshjælp«, og »§§ 23-25« ændres til: »§§ 22-25«.

§ 11

I lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af 15. juni 2015, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 2, nr. 2, affattes således:

»2) § 2, nr. 4, og som under revalidering modtager revalideringsydelse eller integrationsydelse, eller som under forrevalidering modtager kontanthjælp, integrationsydelse, uddannelseshjælp eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik,«.

§ 12

I lov om frikommuner m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1027 af 20. august 2013, som ændret ved § 7 i lov nr. 555 af 2. juni 2014 og lov nr. 1380 af 16. december 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 7 a og § 7 d, stk. 1, ændres »kontanthjælpsmodtagere« til: »integrationsydelses- og kontanthjælpsmodtagere«.

2. I § 7 b udgår »reglerne for kontanthjælpsmodtagere i«, og efter »finder tilsvarende anvendelse for« indsættes: »integrationsydelses- og«.

§ 13

I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1023 af 21. august 2013, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 528 af 29. april 2015, foretages følgende ændring:

1. I § 51 b, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »modtaget«: »integrationsydelse, uddannelseshjælp eller«.

§ 14

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 24. juni 2013, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 790 af 28. juni 2013, § 7 i lov nr. 895 af 4. juli 2013, § 8 i lov nr. 1610 af 26. december 2013, § 11 i lov nr. 720 af 25. juni 2014, § 6 i lov nr. 1486 af 23. december 2014, § 30 i lov nr. 174 af 24. februar 2015 og senest ved lov nr. 582 af 4. maj 2015, foretages følgende ændring:

1. I § 14, stk. 2, nr. 5, indsættes efter »kontanthjælp,«: »integrationsydelse,«.

§ 15

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. september 2015, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 34, træder i kraft den 1. januar 2016.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 23.

Stk. 4. Lovens § 1 finder ikke anvendelse for personer, der har lovligt ophold her i riget, jf. § 11, stk. 3, 1. og 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, før lovens ikrafttræden. For sådanne personer finder de hidtil gældende regler anvendelse, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Lovens § 1 finder anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, som kommunen overtager ansvaret for efter integrationslovens § 4, stk. 2, 1. pkt., fra og med den 1. september 2015.

§ 16

Ved beregningen af hjælp efter denne lovs § 1, nr. 26, til en samlevende, jf. § 2 a i lov om aktiv socialpolitik, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 1, og § 2 b i lov om aktiv socialpolitik, i perioden fra den 1. september 2015 til den 31. december 2015, finder § 6 i lov nr. 1522 af 27. december 2014 tilsvarende anvendelse.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Regeringen ønsker at gøre det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark. Samtidig ønsker regeringen at give nytilkomne flygtninge og udlændinge et større incitament til at arbejde og blive integreret i det danske samfund.

Mange forhold har betydning for hvor mange asylansøgere, der kommer til Danmark, blandt andet det samlede antal asylsøgere, der søger til Europa, asylpraksis og økonomiske vilkår i de enkelte lande.

I første omgang fremsættes tre lovforslag, som reducerer den økonomiske fordel ved at få asyl i Danmark: Indførelse af en integrationsydelse, genindførelse af optjeningsprincippet for ret til børnetilskud og børne- og ungeydelse for flygtninge og en harmonisering af optjeningsreglerne for folkepension.

Dette lovforslag vedrører indførelse af integrationsydelse i stedet for uddannelseshjælp eller kontanthjælp for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge og personer, der ikke har boet i Danmark gennem en længere periode.

Formålet med lovforslaget er at give nytilkomne udlændinge et større incitament til at arbejde og blive integreret i det danske samfund. Det er således regeringens opfattelse, at det forholdsvist høje niveau for sociale ydelser til flygtninge og udlændinge i sig selv udgør en barriere for bedre arbejdsmarkedstilknytning og en mere vellykket integration.

På den baggrund vil regeringen med dette lovforslag gøre det til en betingelse for retten til uddannelseshjælp og kontanthjælp, at ansøgeren lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt mindst 7 år ud af de seneste 8 år. Personer, der ikke opfylder denne betingelse, vil i stedet kunne modtage integrationsydelse. Integrationsydelsen vil være på niveau med uddannelseshjælp (som bygger på SU-systemets satser) og uden mulighed for aktivitetstillæg.

Samtidig ønsker regeringen, at nytilkomne udlændinge skal have en positiv tilskyndelse til at integrere sig i det danske samfund. Regeringen ønsker således, at flygtninge og indvandrere lærer dansk så hurtigt som muligt for dermed at forbedre mulighederne for tilknytning til arbejdsmarkedet.

Lovforslaget indeholder derfor forslag om, at modtagere af integrationsydelse efter ansøgning skal have ret til et tillæg på op til 1.500 kr. pr. måned, når de har bestået danskprøve mindst på niveau med prøve i Dansk 2 eller FVU-læsning trin 2. Personer, som allerede har et eksamensbevis fra det danske uddannelsessystem (folkeskolens afsluttende prøve i dansk med karakteren 2 eller tilsvarende eller højere niveau), vil efter ansøgning have ret til dansktillæg uden yderligere prøve.

2. Lovforslagets indhold

Regeringen foreslår, at der indføres nye principper for ret til uddannelses- eller kontanthjælp, så kun personer, der lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt mindst 7 år ud af de seneste 8 år, har ret til uddannelses- og kontanthjælp. De personer, der ikke opfylder opholdskravet, men i øvrigt opfylder betingelserne i loven, har ret til integrationsydelse. Dette gælder såvel udlændinge som danskere, uanset om de er i integrationsprogrammet eller omfattet af den almindelige beskæftigelsesindsats i kontanthjælpssystemet. Integrationsydelsens niveau svarer til uddannelseshjælpssatserne, der tager udgangspunkt i satserne i SU-systemet.

Lovforslaget indeholder således følgende hovedelementer

1) Opholdskrav for ret til uddannelseshjælp og kontanthjælp.

2) Integrationsydelse til ansøgere, der ikke opfylder opholdskravet for ret til uddannelses-eller kontanthjælp.

3) Dansktillæg til modtagere af integrationsydelse som har bestået danskprøve.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. september 2015. De foreslåede ændringer vil gælde for personer, der lovligt tager ophold her i riget efter lovens ikrafttræden, dvs. fra og med den 1. september 2015. De hidtil gældende regler vil gælde for personer, der har lovligt ophold her i riget før lovens ikrafttræden. Personer, der efterfølgende tager ophold uden for riget, bliver omfattet af denne lov.

Lovforslaget indeholder herudover konsekvensændringer m.v. i en række love som følge af indførelse af integrationsydelse. Endelig indeholder lovforslaget forskellige mindre præciseringer.

2.1. Opholdskrav for ret til uddannelses- eller kontanthjælp

2.1.1. Gældende ret

Enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret til uddannelses- eller kontanthjælp, hvis pågældende i øvrigt opfylder betingelserne herfor, jf. §§ 3 og 11 i lov om aktiv socialpolitik. Det er en betingelse for at få uddannelses- eller kontanthjælp, at man har været ude for en social begivenhed, der har bevirket, at man ikke kan forsørge sig selv og sin familie, og at man ikke modtager andre ydelser, der kan dække forsørgelsesbehovet, jf. § 11, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Der er ikke noget generelt krav til, hvor længe man har haft lovligt ophold i landet eller riget.

Om en EU-borger har ret til uddannelses- eller kontanthjælp afhænger bl.a. af, hvilken opholdsret EU-borgeren har. EU-borgere, der har ophold som arbejdstagere, har ret til kontanthjælp, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 492/2011 af 5. april 2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen.

Der skal ikke altid udbetales kontanthjælp til EU-borgere, der opholder sig i Danmark. Ophold i et andet EU-land sker ofte på betingelse af, at EU-borgeren kan forsørge sig selv. Dette udelukker ikke, at der kan være en forpligtelse for det offentlige til at udbetale en ydelse, hvis EU-borgeren står uden midler, men den pågældende må ikke være en urimelig byrde for værtsmedlemsstatens sociale system og EU-borgeren kan i så fald miste sin opholdsret.

Medlemsstaterne har mulighed for at fastsætte, at EU-borgere, der har ret til ophold i op til 3 måneder uden administrative betingelser, samt EU-borgere, der opholder sig i landet som førstegangsarbejdssøgende, og deres familie, ikke tillægges ret til sociale ydelser. Disse persongrupper har, jf. § 12 a i lov om aktiv socialpolitik, derfor alene mulighed for at få akut hjælp til forsørgelse og hjælp til hjemrejsen, hvis de ikke på anden måde kan skaffe sig de nødvendige midler hertil. Denne hjælp ydes efter de sædvanlige principper, jf. § 81 i lov om aktiv socialpolitik. Hjælpen kan ydes med tilbagebetalingspligt, hvis betingelserne for at kræve tilbagebetaling er opfyldt.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen ønsker at gøre det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark. Samtidig ønsker regeringen at give nytilkomne flygtninge og udlændinge et større incitament til at arbejde og blive integreret i det danske samfund.

På den baggrund foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 7, at retten til uddannelses- eller kontanthjælp fremover skal være betinget af, at ansøgeren lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt mindst 7 ud af de sidste 8 år forud for ansøgningen. Riget omfatter Danmark, Færøerne og Grønland.

I beregningen af opholdstiden indgår perioder, hvor ansøgeren har haft folkeregisteradresse her i riget. Den regnes for alle fra tidspunktet for pågældendes registrering som indrejst i CPR. Efter lovbekendtgørelse nr. 5 af 9. januar 2013 om Det Centrale Personregister (CPR-loven) kan personer, der opfylder indrejsekriterierne i CPR-lovens § 16, blive folkeregistreret (bopælsregistreret) i CPR. For at blive bopælsregistreret i CPR skal vedkommende have lovligt ophold, være her i landet i over tre måneder og have en bolig eller et fast opholdssted. Der er herudover i CPR-loven regler for, hvornår en person skal registreres som udrejst i CPR. CPR-loven er sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, og Grønland er en del af CPR. Færøerne har egen selvstændig folkeregistreringslovgivning og er ikke en del af CPR. Ved vurderingen af, om en person har haft ophold i Danmark eller Grønland, er der i lovforslaget taget udgangspunkt i, hvorvidt den pågældende har været registreret i CPR i Danmark eller Grønland. Dette udgangspunkt vil dog skulle fraviges, hvis der er grunde, som fører til et andet resultat, herunder såfremt ansøgeren har været folkeregistreret på Færøerne efter den færøske folkeregistreringslovgivning.

Ansøgeren kan efter forslaget i løbet af de seneste 8 år have opholdt sig i 1 år uden for rigets grænser, uden at miste retten til uddannelses- eller kontanthjælp. Ophold i udlandet i perioder på sammenlagt op til 2 måneders varighed i løbet af et kalenderår medfører ikke fradrag ved beregningen af opholdstiden i den foreslåede § 11, stk. 3. Således vil udlandsophold ved afholdelse af ferier og deltagelse i studie-, tjeneste- og forretningsrejser normalt ikke medføre fradrag ved beregningen af opholdstiden, forudsat at personen har bevaret sin faste bopæl i riget. Endvidere ligestilles ophold i udlandet på militær mission for den danske stat under instruktion af forsvaret og ophold i udlandet på militær mission under instruktion af udenlandsk eller international myndighed, hvor personen er stillet til rådighed af den danske stat, med ophold her i riget.

Personer, der lovligt har opholdt sig her i riget i mere end 7 år inden for en 8 års periode, vil opfylde 7 års kravet.

Kravet om, at ansøgeren skal have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen. Efter artikel 7, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 492/2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen har vandrende arbejdstagere ret til samme sociale fordele som værtsstatens egne borgere. Også selvstændigt erhvervsdrivende har ret til ligebehandling efter EUF-traktatens artikel 49 om den frie etableringsret. Efter forslaget gælder 7 års kravet heller ikke for danske statsborgere, i det omfang, disse er omfattet af EUF-traktatens artikel 45 om arbejdskraftens frie bevægelighed eller artikel 49. Det betyder, at EU-borgere, herunder også danske statsborgere, der efter en periode i et andet EU-land, f.eks. har opnået arbejdstagerstatus på det danske arbejdsmarked, vil kunne modtage uddannelses- eller kontanthjælp uanset det foreslåede opholdskrav i lov om aktiv socialpolitik. Ankestyrelsen fastslog i principafgørelse A-1-06, at opholdstid i et andet EU-land kunne sidestilles med opholdstid her i riget, hvis ansøgeren havde haft arbejde i Danmark efter ankomsten til Danmark. Hvis dette ikke var tilfældet, var den pågældende alene berettiget til den dagældende starthjælp. Det samme vil gælde den foreslåede integrationsydelse.

2.2. Integrationsydelse

2.2.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i kontanthjælpslovgivningen, der blev indført ved lov nr. 894 af 4. juli 2014, som udmønter »Aftale om en reform af kontanthjælpssystemet - flere i uddannelse og job« fra april 2013, modtager unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse uddannelseshjælp, jf. § 23 i lov om aktiv socialpolitik. Formålet med uddannelseshjælpen er - sammen med den aktive indsats, herunder reglerne om uddannelsespålæg - at understøtte, at flest mulige af de unge får en uddannelse. Grundydelsen for uddannelseshjælp er fastsat på niveau med SU-satserne, så de unge får samme ydelse med uddannelseshjælp, som når de starter på en uddannelse.

Alle unge uddannelseshjælpsmodtagere under 30 år visiteres enten som uddannelsesparate eller aktivitetsparate. En ung, der er visiteret som aktivitetsparat efter tre måneder, får ret til at modtage et aktivitetstillæg til uddannelseshjælpen, når personen deltager i aktiviteter i form af tilbud, eller når den unge har tilkendegivet, at vedkommende ønsker tilbud, jf. § 24, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik. Satsen for aktivitetstillæg er fastsat, så den samlede ydelse i form af uddannelseshjælp og aktivitetstillæg svarer til kontanthjælpssatserne for unge, jf. § 25, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik. Hvis kommunen ikke kan tilbyde en aktiv indsats til trods for, at den unge står til rådighed for en aktiv indsats, skal kommunen udbetale aktivitetstillæg. Den unge har tidligst ret til aktivitetstillæg efter tre måneder med uddannelseshjælp. Dog får den unge, der i helt særlige tilfælde bliver visiteret aktivitetsparat ved den første samtale efter senest en uge, fordi personen har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller sociale barrierer, ret til aktivitetstillæg allerede fra dette tidspunkt, jf. § 24, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik.

De øvrige unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse modtager kontanthjælp med en ungesats efter § 25, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, mens personer, der er fyldt 30 år, modtager kontanthjælp med voksensats efter § 25, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik.

Alle unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år visiteres enten som jobparate eller aktivitetsparate. Her gælder også, at de aktivitetsparate kan få aktivitetstillæg til kontanthjælp, når de har modtaget kontanthjælp i tre måneder, jf. § 25, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik. Også her er satsen for aktivitetstillæg fastsat, så den unges samlede ydelse i form af kontanthjælp og aktivitetstillæg svarer til kontanthjælpssatserne - men for voksne. Den unge har ret til aktivitetstillægget, når den unge deltager i et aktiv tilbud, eller når den unge har tilkendegivet, at vedkommende ønsker tilbud. Hvis kommunen ikke kan tilbyde en aktiv indsats til trods for, at den unge står til rådighed for en aktiv indsats, skal kommunen udbetale aktivitetstillæg. Den unge har dog tidligst ret til aktivitetstillæg efter tre måneder med kontanthjælp. Helt svarende til det, der gælder for uddannelseshjælpsmodtagere, får den unge, der i helt særlige tilfælde bliver visiteret aktivitetsparat ved den første samtale efter senest en uge, fordi personen har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller sociale barrierer, ret til aktivitetstillæg allerede fra dette tidspunkt, jf. § 25, stk. 11, i lov om aktiv socialpolitik.

Personer, der har modtaget uddannelses- eller kontanthjælp i 12 sammenhængende måneder, har ret til op til 5 ugers ferie, hvor de kan modtage uddannelses- eller kontanthjælp.

Alle nytilkomne udlændinge, der i dag skal påbegynde et integrationsprogram efter integrationsloven, når de ankommer til Danmark, modtager efter de gældende regler kontanthjælp under forløbet uanset deres alder, og uanset om de har en erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. § 25, stk. 1, 2. pkt. i lov om aktiv socialpolitik. Satsen på kontanthjælp afhænger af, om de er over eller under 30 år.

Svarende til de øvrige kontanthjælpsmodtagere visiteres denne gruppe som enten jobparate eller aktivitetsparate. Da de er omfattet af de gældende regler om kontanthjælp, får de aktivitetsparate, der ikke er fyldt 30 år, ret til aktivitetstillæg til kontanthjælp, når de har modtaget kontanthjælp i tre måneder. Som ovenfor nævnt er satsen for aktivitetstillæg fastsat, så den unges samlede ydelse i form af kontanthjælp og aktivitetstillæg svarer til den kontanthjælpssats, der var gældende indtil kontanthjælpsreformen, hvor uddannelseshjælp og aktivitetstillæg blev indført.

Efter integrationsloven skal kommunen give unge, der er omfattet af integrationsprogrammet, og som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, et uddannelsespålæg, jf. § 16 a i integrationsloven. Det er en forudsætning, at udlændingen er mellem 18 og 25 år, såfremt udlændingen modtager kontanthjælp, ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, ikke har forsørgelsespligt over for hjemmeboende børn, og som kommunen vurderer, vil være i stand til at gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen ønsker at give nytilkomne udlændinge et større incitament til at arbejde og blive integreret i det danske samfund.

Det foreslås derfor, at personer, der ikke har haft lovligt ophold her i riget i sammenlagt mindst 7 ud af de sidste 8 år, kan modtage integrationsydelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 26, såfremt de har været ude for en social begivenhed, der har bevirket, at de ikke kan forsørge sig selv og deres familie og ikke modtager andre ydelser, der kan dække forsørgelsesbehovet. Integrationsydelsen svarer til grundsatserne for uddannelseshjælp til henholdsvis, enlige forsørgere, gifte/samlevende forsørgere, udeboende og hjemmeboende, jf. § 23, stk. 2, nr. 1, 2, 6 og 7, i lov om aktiv socialpolitik. Der kan efter nærværende lovforslag ikke ydes aktivitetstillæg til integrationsydelsen. Dette vil give personer, der indrejser i Danmark, et økonomisk incitament til hurtigst muligt at blive integreret på det danske arbejdsmarked.

Integrationsydelsesmodtagere vil ikke blive omfattet af reglerne om ret til ferie for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere.

Alle nytilkomne udlændinge, der skal påbegynde et integrationsprogram efter integrationsloven, når de ankommer til Danmark, vil efter den foreslåede ordning modtage integrationsydelse uanset, om de er jobparate eller aktivitetsparate. Der ændres ikke på indholdet af integrationsprogrammet og den indsats, de får efter disse regler.

Øvrige personer, der ikke opfylder opholdskravet i den foreslåede § 11, stk. 3, vil uanset om de er visiteret uddannelsesparate, jobparate eller aktivitetsparate modtage integrationsydelse og være omfattet den ordinære indsats i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. pkt. 2.5.2.

2.3. Integrationsydelsens betydning for de øvrige forsørgelsesydelser (i lov om aktiv socialpolitik)

2.3.1. Gældende ret

Efter den gældende § 27 i lov om aktiv socialpolitik svarer hjælpen til personer, der har nået efterlønsalderen som fastsat i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som ikke kan få social pension her i landet, fordi de ikke har været her i et tilstrækkeligt antal år og derved ikke opfylder betingelserne om optjening, til det månedlige beløb, der ydes til en gift folkepensionist uden andre indtægter end folkepensionen. Beløbet udgør 9.007 kr. (i 2015-niveau).

Efter den gældende § 27 a i lov om aktiv socialpolitik kan hjælpen til personer, der ikke modtager fuld førtidspension efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening, pr. måned højst udgøre det beløb, der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde været berettiget til fuld førtidspension.

Efter Ankestyrelsens praksis skal kommunen ved udmålingen af supplement til brøkpension foretage to vurderinger. Den første vurdering består i, at den samlede hjælp i form af brøkpension og supplement til brøkpension som minimum skal svare til det niveau, som borgeren ville have været berettiget til at få udbetalt løbende efter reglerne om løbende hjælp til forsørgelse i lov om aktiv socialpolitik. Det betyder, at supplement til brøkpension skal udmåles efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik, herunder reglerne for uddannelseshjælp eller kontanthjælp og med fradrag for indtægter og formue. På samme måde som ved almindelig udmåling af løbende hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik indgår eventuel boligstøtte samt særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik ikke ved beregningen af hjælpen. Ved beregningen indgår oplysninger om borgerens og ægtefællens bruttoindtægter. Den anden vurdering indebærer, at kommunen skal tage stilling til, om brøkpensionisten herudover har ret til yderligere supplement op til et maksimalt niveau, der svarer til fuld førtidspension. Der er tale om et behovsbestemt supplement, der forudsætter en konkret vurdering af de økonomiske forhold.

Efter de gældende regler om revalidering kan økonomisk hjælp til revalidering, jf. § 47, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik omfatte revalideringsydelse, helt eller delvis løntilskud efter kapitel 12 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats, særlig støtte til nødvendige merudgifter til bolig som følge af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, støtte til etablering af selvstændig virksomhed og tillægsydelser efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Da regeringen ønsker at sende et klart signal om, at ingen skal vælge Danmark baseret på de høje offentlige ydelser, foreslås det med lovforslagets § 1, nr. 35, at § 27 i lov om aktiv socialpolitik alene skal gælde for personer, der opfylder opholdskravet i den foreslåede § 11, stk. 3. Det betyder, at personer, der har nået efterlønsalderen, skal opfylde 7 års kravet for at kunne modtage hjælp svarende til det månedlige beløb, der ydes til en gift folkepensionist uden andre indtægter end folkepensionen. Personer, der ikke opfylder opholdsbetingelserne, modtager integrationsydelse.

Det foreslås endvidere, at den samlede hjælp i form af brøkpension og supplement til brøkpension til personer, der ikke opfylder opholdsbetingelserne i den foreslåede § 11, stk. 3, højst kan udgøre et beløb svarende til integrationsydelsen.

Personer, der ikke opfylder opholdskravet i den foreslåede § 11, stk. 3, og som tilkendes revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, skal efter den foreslåede ordning fortsat modtage integrationsydelse under revalidering.

Reglerne om ledighedsydelse og ressourceforløbsydelse - både i ressourceforløb og jobafklaringsforløb berøres ikke af nærværende lovforslag.

2.4. Dansktillæg

2.4.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik er der ikke mulighed for at modtage tillæg for at have bestået en prøve i dansk.

2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Et tillæg for bestået danskprøve vil give et positivt økonomisk incitament til personer, som viser vilje til at integrere sig i det danske samfund ved at lære dansk, eller til at forbedre sine danskkundskaber gennem eksempelvis forberedende voksenundervisning (FVU) for at komme nærmere en plads på det danske arbejdsmarked.

Det foreslås på den baggrund med lovforslagets § 1, nr. 26, at personer, der modtager integrationsydelse efter den foreslåede § 22 i lov om aktiv socialpolitik eller supplerende hjælp til brøkpension efter den foreslåede § 27 a, 2. pkt. i lov om aktiv socialpolitik, efter ansøgning skal ydes et tillæg for bestået danskprøve mindst på niveau med Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. eller FVU læsning trin 2, jf. lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne.

Tillægget udløses ved bestået Prøve i Dansk 2 eller FVU læsning trin 2 eller tilsvarende eller højere niveau.

Ansøgeren skal selv ansøge kommunen om tillægget og fremlægge dokumentation for, at prøven er bestået.

Ud over bestået Prøve i Dansk 2 eller FVU-læsning trin 2 vil følgende prøver m.v. blive anset for fornøden dokumentation for en ansøgers danskkundskaber til at opnå tillægget:

- Bestået Prøve i Dansk 3 fra danskuddannelserne eller Studieprøven bestået med mindst karakteren 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) i hver af de fire discipliner.

- Folkeskolens afsluttende prøver 9. klasse eller 10. klasse med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 2 (efter 7-trins-skalaen) i danskdisciplinerne bortset fra orden.

- Bevis for studentereksamen (stx), højere forberedelseseksamen (hf), højere handelseksamen (hhx) eller højere teknisk eksamen (htx) samt for studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux).

- Bevis for almen forberedelseseksamen (avu).

- Prøvebevis for bestået enkeltfag i dansk eller dansk som andetsprog med mindst karaktergennemsnittet 6 (efter 13 skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) på et af niveauerne G-A fra en af følgende uddannelser: stx, hf, hhx, htx, eux, eud eller avu.

- Bestået FVU-læsning trin 3 eller trin 4.

- Bevis for International Baccalaureate (IB) med dansk på A- eller B-niveau.

- Bestået Danskprøve 3 fra Studieskolen i København.

- Bevis for lange og mellemlange videregående uddannelser på universiteter, professionsskoler mv., medmindre der er tale om et fremmedsproget uddannelsesforløb.

Det foreslås endvidere, at dansktillægget udgør et månedligt beløb på 1.500 kr. (2015-niveau) dog højst et beløb, således at personens samlede hjælp ikke overstiger, hvad personen ville være berettiget til i uddannelses- eller kontanthjælp efter §§ 23-25 i lov om aktiv socialpolitik.

Således vil dansktillægget til uddannelsesparate eller jobparate integrationsydelsesmodtagere under 30 år, som har fået et uddannelsespålæg efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 16 a i integrationsloven, blive beregnet til 0 kr., idet disse personer modtager en sats svarende til uddannelseshjælpssatsen for uddannelsesparate.

Det foreslås tillige, at der indføres en dispensationsmulighed fra bestået prøve i dansk for opnåelse af tillæg, således at personer, der er lægeligt diagnosticeret med en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse og som følge heraf ikke er i stand til - eller har rimelig udsigt til - at kunne bestå en prøve i dansk, vil kunne få tillæg, såfremt ansøgeren har deltaget i danskundervisning og forsøgt at bestå den afsluttende prøve, eller kan fremlægge dokumentation for, at en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse er årsagen til såvel den manglende deltagelse i danskundervisning som de manglende forsøg på at tage den afsluttende prøve.

Dispensationen kræver en lægeerklæring vedrørende funktionsnedsættelsens betydning for deltagelse og afsluttende prøver i danskundervisning samt oplysninger fra ansøger på tro og love om, at man har forsøgt at deltage i danskundervisningen og afsluttende prøver.

Dispensationsmuligheden indføres for at sikre, at ordningen er i overensstemmelse med FN's Handicapkonventions princip om ligebehandling og lige muligheder for mennesker med handicap. Der henvises i den forbindelse til folketingsbeslutning nr. B 58 (samling 2013-2014) om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol af 13. december 2006 til konventionen om rettigheder for personer med handicap. Af bemærkningerne til det fremsatte beslutningsforslag fremgår bl.a., at de udtalelser, som komiteen for rettigheder for personer med handicap kommer med som afslutning på realitetsbehandling af klager, ikke er retligt bindende, og at komitéen ikke har domstolslignende karakter. Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at regeringen derfor fra sag til sag vil tage stilling til, om den vil følge komitéens vejledende udtalelser.

2.5. Indsatsen til modtagere af integrationsydelse

2.5.1. Gældende ret

Efter gældende regler i integrationsloven er alle nytilkomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge, som modtager kontanthjælp, omfattet af et integrationsprogram, hvor de bl.a. skal deltage i danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud. De af dem, der er under 25 år, og som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse eller forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, får tillige et uddannelsespålæg, hvis kommunen vurderer, de vil kunne gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår. Indsatsen for den enkelte udlænding beskrives i en integrationskontrakt, som indgås mellem udlændingen og kommunen. Udlændingen tilbydes tillige en integrationsplan, som har fokus på alle aspekter af borgerens/familiens integrationsforhold, og udlændingen skal underskrive en erklæring om integration og aktivt medborgerskab.

Der findes ikke uddannelseshjælpsmodtagere under integrationsprogrammet. Alle ledige modtager således kontanthjælp under programmet, forudsat at de opfylder betingelserne herfor, og modtagerne visiteres enten jobparate eller aktivitetsparate på samme måde som kontanthjælpsmodtagere i den generelle beskæftigelsesindsats.

De personer, der som følge af den foreslåede ordning i § 1 skal modtage integrationsydelse, og som ikke er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, er omfattet af den generelle indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter de gældende regler er der i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats målgrupper, der omfatter ledige, der modtager kontanthjælp, og som enten er job- eller aktivitetsparate bortset fra kontanthjælpsmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, og målgrupper, der omfatter ledige, der modtager uddannelseshjælp (unge under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse), og som enten er uddannelses- eller aktivitetsparate.

Indsatsen efter loven til disse ledige afhænger af, hvilken målgruppe den enkelte ledige hører under.

2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 7 og 26, hvorefter det foreslås, at indføre integrationsydelse i stedet for kontanthjælp eller uddannelseshjælp til personer, der efter lovens ikrafttræden ansøger om hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke opfylder kravet om lovligt at have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, foreslås det, at udvide målgruppen i integrationsloven med integrationsydelsesmodtagere. Der foreslås ikke ændringer i indsatsen, idet de pågældende vil være omfattet af den samme indsats, som kontanthjælpsmodtagere under integrationsloven.

Også som følge af den foreslåede ordning om integrationsydelse foreslås det at udvide målgrupperne i § 2, nr. 2, 3, 12 og 13, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det betyder, at disse målgrupper også vil omfatte personer, der modtager integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, jf. forslaget til § 1, nr. 26. Loven foreslås i øvrigt konsekvensrettet, således at integrationsydelse/integrationsydelsesmodtagere medtages, hvor det er relevant. Det betyder, at en person, der modtager integrationsydelse, og som er under 30 år og ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, vil få den samme indsats som personer, der modtager uddannelseshjælp. Øvrige personer, der modtager integrationsydelse, vil modtage den samme indsats som personer på kontanthjælp.

2.6. Hjælp til enkeltudgifter

2.6.1. Gældende ret

Kommunen yder efter gældende regler i kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik hjælp i særlige tilfælde til bl.a. rimeligt begrundede enkeltudgifter, medicin, sygebehandling og tandbehandling. For udlændinge omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven ydes hjælpen efter integrationslovens kapitel 6.

Efter den gældende § 82 a i lov om aktiv socialpolitik yder kommunen tilskud til betaling for tandpleje til personer, som modtager ydelser efter loven svarende til uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsniveau. Personer, der modtager særlig hjælp efter § 27 a, har ret til tilskuddet, hvis hjælpen inklusive førtidspension efter lov om social pension (brøkpension) svarer til kontanthjælpsniveau. Personer, der modtager revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse, har ret til tilskuddet, hvis de modtager en ydelse svarende til, hvad de ville være berettiget til i uddannelses- eller kontanthjælp og opfylder de økonomiske betingelser for at modtage uddannelses- eller kontanthjælp.

For personer, som er fra 18 år til og med 24 år, og for personer, som er fra 25 år til og med 29 år, som modtager uddannelseshjælp efter § 23, og som ikke modtager aktivitetstillæg eller barselstillæg efter § 24, ydes tilskud til dækning af 100 pct. af modtagerens egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr., jf. § 82 a, stk. 2 og stk. 3.

For personer, som er 25 år eller derover, som ikke er omfattet af stk. 3, dvs. som ikke modtager de laveste satser efter aktivloven, ydes tilskud til dækning af 65 pct. af modtagerens egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr., jf. § 82 a, stk. 4.

2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Forslaget medfører ikke ændringer i forhold til mulighederne for at yde hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik og kapitel 6 i integrationsloven. En person, der modtager integrationsydelse vil således kunne få hjælp til udgifter efter § 81 i lov om aktiv socialpolitik, som følge af behov, der ikke har kunnet forudses, eller hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for den pågældendes eller familiens livsførelse. Nyankomne udlændinge omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven vil bl.a. kunne få hjælp til dækning af enkeltudgifter efter integrationslovens § 35, fx til etablering ved ankomst til kommunen. Desuden vil personer, der modtager integrationsydelse, kunne få hjælp til sygebehandling mv. efter § 82 og tilskud til tandpleje efter § 82 a.

Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 7 og 26, om indførsel af integrationsydelse, foreslås det præciseret, at målgruppen for tandtilskud efter aktivlovens § 82 a omfatter personer på integrationsydelse. Den nye integrationsydelse svarer til grundsatserne for uddannelseshjælp til henholdsvis enlige forsørgere, gifte/samlevende forsørgere, udeboende og hjemmeboende. Dertil ydes et tillæg på 1.500 kr. til personer, som har bestået en danskprøve, jf. forslaget til lovens § 22, stk. 4. Det foreslås, at personer, som modtager integrationsydelse efter forslaget til lovens § 22 og ydelser på integrationsydelsesniveau efter forslagets § 1, nr. 36 (lovens § 27 a, 2. pkt.) får ret til tilskud til tandpleje efter lovens § 82 a svarende til det eksisterende niveau for personer over og under hhv. 25 og 30 år.

2.7. Konsekvensændringer af regler om folkepension, førtidspension og boligstøtte

2.7.1. Gældende ret

Ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillægget til folkepensionister, der er gift eller samlevende med en person, som modtager bestemte forsørgelsesydelser (f.eks. kontanthjælp og ressourceforløbsydelse), gælder særlige fradragsregler. Desuden indeholder lov om social pension regler om, at en række bestemte forsørgelsesydelser skal medføre fradrag i førtidspensionen, hvis ydelsen er udbetalt for en periode, hvor der sker efterbetaling af førtidspension.

Tilsvarende regler findes i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Efter lov om individuel boligstøtte indgår kontanthjælp i beregningen af husstandsindkomst med det beløb, der ville være udbetalt, hvis et husstandsmedlem ikke havde været omfattet af en sanktion efter § 42 i lov om aktiv socialpolitik.

2.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at forsørgelsesydelserne opregnet i § 29, stk. 5, 2. pkt., § 32 a, stk. 3, nr. 4, § 32 d, stk. 1, i lov om social pension udvides med integrationsydelse.

I § 26, stk. 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., foreslås det ligeledes at tilføje integrationsydelse i opregningen af forsørgelsesydelser, hvor der gælder særlige regler for opgørelse af fradragsbeløb for beregning af pensionstillæg m.v. for førtidspensionister, der er samlevende eller gift med en person, der modtager de pågældende ydelser.

Det foreslås, at det kommer til at fremgå direkte af bestemmelserne i lov om aktiv social pension, at de også omfatter integrationsydelse. Forslaget er en konsekvens af, at det i forhold til integrationsydelse er de samme formål og hensyn, som begrunder, at der f.eks. også skal ske fradrag for arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp og ressourceforløbsydelse.

Det foreslås endvidere, at det fastsættes, at bestemmelsen i boligstøtteloven om beregning af husstandsindkomsten med det beløb, der ville være udbetalt, hvis et husstandsmedlem ikke havde været omfattet af en sanktion efter § 42 i lov om aktiv socialpolitik finder anvendelse for hjælp efter lov om aktiv socialpolitik og således også for integrationsydelse.

2.8. Forholdet til grundlovens § 75, stk. 2, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og andre konventioner

Grundlovens § 75, stk. 2, indebærer, at det påhviler staten at sikre et eksistensminimum for personer, der opholder sig mere end rent midlertidigt i Danmark, og hvis forsørgelse ikke påhviler andre. Borgerne kan ved domstolene få prøvet, om kravet er opfyldt.

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 14 beskytter mod diskrimination og finder bl.a. anvendelse på ydelser som integrationsydelse, idet sådanne ydelser falder inden for artikel 1 i Tillægsprotokol 1 om ejendomsretten. Dette blev bl.a. fastslået i den nedenfor omtalte højesteretsdom af 15. februar 2012.

Det kan udledes af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at en forskelsbehandling anses som diskriminerende, hvis den ikke er begrundet i objektive og relevante forskelle (saglighed), dvs. hvis den ikke forfølger et legitimt formål, og hvis der ikke er et rimeligt forhold mellem de midler, der anvendes, og det mål, der søges realiseret (proportionalitet). Det bemærkes i den forbindelse, at Menneskerettighedsdomstolen har fastslået, at staterne - når det drejer sig om generel økonomisk politik og samfundsmæssige forhold - har en bred skønsmargin med hensyn til, hvilke forskelle der kan forskelsbehandles på baggrund af, jf. bl.a. Stec m.fl. mod Storbritannien, dom fra 2006.

Herudover indeholder FN's Handicapkonvention et princip om ligebehandling og lige muligheder for mennesker med handicap.

Ved lov nr. 361 af 6. juni 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven (Ændring af reglerne om ret til kontanthjælp, introduktionsydelse m.v.), der trådte i kraft 1. juli 2002, blev der indført en ordning med introduktionsydelse og starthjælp, der på væsentlige punkter svarer til den ordning, der foreslås indført med nærværende lovforslag. Ordningen blev ophævet igen ved lov nr. 1364 af 28. december 2011 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om individuel boligstøtte og forskellige andre love (Ophævelse af starthjælpen, loft over kontanthjælpen, 500-kroners-nedsættelsen, 225-timers-reglen, introduktionsydelsen m.v.). I forarbejderne til lovændringen i 2002 (lovforslag nr. L 126 af 1. marts 2002, pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger) er der redegjort nærmere for den daværende ordnings forhold til internationale konventioner mv., hvortil der kan henvises.

Højesteret har ved dom af 15. februar 2012 (starthjælpsdommen) taget stilling til de regler om introduktionsydelse og starthjælp, der som anført blev indført 2002. Højesteret fastslog i den forbindelse, at en flygtning, som fik introduktionsydelse (svarende til SU-satsen) og en række enkeltstående ydelser mv., fik den hjælp fra det offentlige, som han havde krav på efter grundlovens § 75, stk. 2. Højesteret fandt endvidere ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at de regler om introduktionsydelse og starthjælp, der blev indført 2002, i forhold til den pågældende sagsøger indebar en forskelsbehandling på grundlag af nationalitet i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 14, sammenholdt med artikel 1 i tillægsprotokol 1. Højesteret henviste i den forbindelse bl.a. til, at formålet med at yde en begrænset bistand i form af starthjælpen bl.a. var at få flere i arbejde og færre på offentlig forsørgelse og - for udlændinges vedkommende - at styrke deres samlede integration i det danske samfund. Højesteret anførte endvidere, at et skattefinansieret velfærdssystem nødvendigvis må indeholde kriterier for afgrænsning af den personkreds, der kan komme i betragtning til de ydelser, som stilles til rådighed, og at det i denne forbindelse må anses for sagligt at anvende et optjeningsprincip, hvorefter en person, hvad enten denne er dansk statsborger eller udlænding, skal have opholdt sig i Danmark i en vis periode, inden den pågældende kan modtage den højeste bistandsydelse fra det offentlige. Højesteret fastslog, at dette må gælde, selv om et sådant krav efter sin natur i højere grad vil ramme udlændinge end danske statsborgere.

Højesteret fandt endvidere, at de øvrige påberåbte konventioner, herunder Flygtningekonventionen, efter Højesterets opfattelse ikke kunne føre til en anden vurdering.

Det er regeringens opfattelse, at også den nu foreslåede integrationsydelse, der er fastsat på niveau med de nugældende SU-satser, og som for forsørgere af børn under 18 år overstiger de dagældende satser for introduktionsydelse og starthjælp, er i overensstemmelse med grundlovens § 75, stk. 2, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og andre internationale forpligtelser.

Særligt hvad angår vurderingen af tillægget for bestået danskprøve, der ikke indgik i den ordning, som blev indført i 2002, bemærkes det, at formålet med dette element i den foreslåede ordning blandt andet er at tilskynde udlændinge til at gøre en større indsats for at integrere sig, jf. nærmere herom pkt. 2.4.2. ovenfor. I forhold til dette element i ordningen foreslås endvidere en dispensationsordningsordning for personer, der er lægeligt diagnosticeret med en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse og som følge heraf ikke er i stand til - eller har rimelig udsigt til - at kunne bestå en danskprøve. Denne dispensationsmulighed svarer til mulighederne for dispensation i reglerne om danskkundskaber og statsborgerskabsprøve.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Den nye integrationsydelse vil omfatte nytilkomne personer, der lovligt tager ophold her i riget efter lovens ikrafttræden, dvs. fra 1. september 2015. Forslaget skønnes fuldt indfaset at indebære samlede offentlige mindreudgifter på 391,0 mio. kr. årligt inklusive adfærdsmæssige konsekvenser og efter skat og tilbageløb, jf. tabel 1. Skønnet er behæftet med usikkerhed.

I nedenstående gennemgås henholdsvis de samlede direkte økonomiske og administrative konsekvenser og den skønnede virkning for beskæftigelsen (adfærdsmæssige konsekvenser) som følge af lovforslaget.

3.1 Samlede direkte økonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes at medføre direkte mindreudgifter for det offentlige på i alt 41,0 mio. kr. i 2015, 809,8 mio. kr. i 2016, 1.188,8 mio. kr. i 2017, 1.074,7 mio. kr. i 2018, 918,8 mio. kr. i 2019 og 654,9 mio. kr. årligt fuldt indfaset, jf. tabel 2.

Efter skat og tilbageløb skønnes de samlede direkte mindreudgifter at udgøre 13,5 mio. kr. i 2015, 366,7 mio. kr. i 2016, 538,2 mio. kr. i 2017, 482,8 mio. kr. i 2018, 416,2 mio. kr. i 2019 og 294,9 mio. kr. årligt fuldt indfaset.

3.2 Indførelse af integrationsydelse

Forslaget skønnes at medføre offentlige merudgifter til integrationsydelse på 97,4 mio. kr. i 2015 1.560,2 mio. kr. i 2016, 2.383,1 mio. kr. i 2017, 2.200,3 mio. kr. i 2018, 1.901,5. mio. kr. i 2019 og 1.435,2 mio. kr. årligt fuldt indfaset. Efter gældende regler refunderer staten 50 pct. af kommunernes udgifter til integrationsydelse under integrationsprogrammet. I perioden efter integrationsprogrammet refunderer staten 30 pct. i de passive perioder og i perioder med øvrig vejledning og opkvalificering og 50 pct. i perioder med virksomhedsrettet aktivering og ordinær uddannelse. ¬

De statslige udgiftsmæssige konsekvenser indarbejdes på en ny finanslovskonto til integrationsydelsen, som skal oprettes under Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Personer, der har lovligt ophold her i riget ved lovens ikrafttræden 1. september 2015, vil fortsat modtage kontanthjælp, mens de er i integrationsprogrammet, jf. finanslovens § 17.39.01 Kontanthjælp ifm. integrationsprogrammet, mens integrationsydelse udbetales fra en på finansloven nyoprettet bevilling til Integrationsydelse for personer, der lovligt tager ophold her i riget fra 1. september 2015. Kontoen oprettes på finansloven på lov om tillægsbevilling for 2015. De statslige udgifter skønnes i 2015 at udgøre 47,8 mio. kr.

3.3 Mindreudgifter til kontanthjælp ifm. integrationsprogrammet

Forslaget skønnes at medføre offentlige mindreudgifter til kontanthjælp i forbindelse med integrationsprogrammet på 145,6 mio. kr. i 2015, 2.153,1 mio. kr. i 2016, 3.381,3 mio. kr. i 2017, 3.023,7 mio. kr. i 2018, 1.862,6 mio. kr. i 2019 og 1.306,5 mio. kr. årligt fuldt indfaset. Staten refunderer 50 pct. af kommunernes udgifter til integrationsydelse under integrationsprogrammet.

De statslige udgiftsmæssige konsekvenser indarbejdes på finanslovens § 17.39.01.10. Kontanthjælp ifm. integrationsprogrammet. De statslige mindreudgifter skønnes i 2015 at udgøre 72,8 mio. kr., som på lov om tillægsbevilling for 2015 indarbejdes på finanslovens § 17.39.01.10. Kontanthjælp ifm. integrationsprogrammet.

3.4 Mindreudgifter til kontanthjælp

Forslaget skønnes at medføre offentlige mindreudgifter til kontanthjælp på 5,9 mio. kr. i 2015, 200,4 mio. kr. i 2016, 198,8 mio. kr. i 2017, 245,6 mio. kr. i 2018, 762,4 mio. kr. i 2019 og 622,8 mio. kr. årligt fuldt indfaset. Staten refunderer 30 pct. af kommunernes udgifter til kontanthjælp i de passive perioder og i perioder med øvrig vejledning og opkvalificering samt 50 pct. i perioder med virksomhedsrettet aktivering og ordinær uddannelse.

De statslige udgiftsmæssige konsekvenser indarbejdes på finanslovens § 17.35.01. Kontanthjælp og uddannelseshjælp. De statslige mindreudgifter i 2015 på finanslovens § 17.35.01.10. Kontanthjælp skønnes at udgøre 1,3 mio. kr., på § 17.35.01.50. Kontanthjælp med 50 pct. refusion til personer i aktivering skønnes de at udgøre 0,3 mio. kr. og på § 17.35.01.60. Kontanthjælp med 30 pct. refusion til personer i aktivering skønnes de at udgøre 0,3 mio. kr. Dette indarbejdes på finansloven på lov om tillægsbevilling for 2015.

3.5 Mindreudgifter til uddannelseshjælp

Forslaget skønnes at medføre offentlige mindreudgifter til uddannelseshjælp på 2,0 mio. kr. i 2015, 66,8 mio. kr. i 2016, 66,3 mio. kr. i 2017, 81,9 mio. kr. i 2018, 254,1 mio. kr. i 2019 og 207,6 mio. kr. årligt fuldt indfaset. Staten refunderer 30 pct. af kommunernes udgifter i de passive perioder og i perioder med øvrig vejledning og opkvalificering samt 50 pct. i perioder med virksomhedsrettet aktivering og ordinær uddannelse.

De statslige udgiftsmæssige konsekvenser indarbejdes på finanslovens § 17.35.01. Kontanthjælp og uddannelseshjælp. De statslige mindreudgifter i 2015 på finanslovens § 17.35.01.70. Uddannelseshjælp skønnes at udgøre 0,4 mio. kr., på § 17.35.01.75. Uddannelseshjælp med 50 pct. refusion til personer i aktivering skønnes de at udgøre 0,2 mio. kr. og på § 17.35.01.80. Uddannelseshjælp med 30 pct. refusion til personer i aktivering skønnes de at udgøre 0,1 mio. kr. Dette indarbejdes på finansloven på lov om tillægsbevilling for 2015.

3.6 Økonomiske konsekvenser for statens finansiering af ATP-bidrag

Modtagere af kontanthjælp eller uddannelseshjælp, der modtager en grundsats, som svarer til kontanthjælpssatsen for forsørgere eller ikke-forsørgere, som er fyldt 30 år, og som har modtaget hjælp i mindst 12 måneder, skal indbetale bidrag til ATP. Staten bidrager med 2/3 af ATP-bidraget svarende til 180 kr. pr. måned, mens ydelsesmodtageren selv betaler 1/3 af bidraget. Som følge af størrelsen af de foreslåede satser for integrationsydelse, indbetales der ikke ATP-bidrag af integrationsydelsen. Forslaget skønnes, at medføre statslige mindreudgifter på 1,2 mio. kr. i 2016, 13,7 mio. kr. i 2017, 18,1 mio. kr. i 2018, 15,5, mio. kr. i 2019 og 11,1 mio. kr. årligt fuldt indfaset.

De statslige udgiftsmæssige konsekvenser indarbejdes på finanslovens § 17.31.28. ATP-bidrag for modtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp.

3.7. Afledte konsekvenser for boligsikring

Forslaget skønnes at medføre offentlige merudgifter til boligsikring på 4,0 mio. kr. i 2015, 21,0 mio. kr. i 2016, 31,0 mio. kr. i 2017, 30,0 mio. kr. i 2018, 26,0 mio. kr. i 2019 og 20,0 mio. kr. årligt fuldt indfaset.

Kommunerne finansierer 50 pct. af udgifterne til boligsikring.

De statslige udgiftsmæssige konsekvenser indarbejdes på finanslovens § 15.31.02.10. Boligsikring. De statslige udgifter skønnes i 2015 at udgøre 2,0 mio. kr. og indarbejdes på finanslovens § 15.31.02.10. Boligsikring på lov om tillægsbevilling for 2015.

3.8 Afledte konsekvenser vedr. fripladstilskud

Forslaget skønnes at medføre offentlige merudgifter til daginstitutionsbetaling på 4,0 mio. kr. i 2015, 19,0 mio. kr. i 2016, 28,0 mio. kr. i 2017, 26,0 mio. kr. i 2018, 23,0 mio. kr. i 2019 og 18,0 mio. kr. årligt fuldt indfaset. Merudgifterne beror på et øget fripladstilskud som følge af indførelse af integrationsydelse. Kommunerne finansierer 100 pct. af udgifterne til fripladstilskud. De kommunale udgifter for 2015 skønnes at udgøre 4,0 mio. kr. og indarbejdes på finanslovens § 17.19.79.30. Kommunalt lov- og cirkulæreprogram på lov om tillægsbevilling for 2015.

3.9 Deltagergebyr

Som følge af, at der kan opnås et tillæg ved bestået danskprøve mindst på niveau med Prøve i Dansk 2 eller FVU-læsning trin 2, forventes, at flere fremover vil tage prøve ved FVU som selvstuderende. Det skønnes, at kommunerne vil have merudgifter til deltagergebyr på FVU på 1,0 mio. kr. årligt fra 2016 og frem. De statslige udgiftsmæssige konsekvenser indarbejdes på finanslovens § 17.39.04. Aktive tilbud og danskuddannelse til udlændinge under integrationsprogrammet og § 17.46.03. Refusion af driftsudgifter ved aktivering af dagpenge-, kontanthjælp- og uddannelsesmodtagere.

3.10 Administrative konsekvenser

Forslaget skønnes at medføre administrative merudgifter for kommunerne, da der skal foretages en kontrol af, hvorvidt opholdskravet er opfyldt i hver enkelt kontant-/uddannelseshjælpssag. For tilgangen fra 1. september 2015 skønnes dette at indebære merudgifter på 2,7 mio. kr. i 2015 og 8,2 mio. kr. årligt herefter. Som følge af, at der ikke kan tilvejebringes it-understøttelse inden loven træder i kraft, skønnes kommunerne midlertidigt at have administrative merudgifter i forbindelse med beregning af integrationsydelsen mv. på 4,4 mio. kr. i 2015.

Som følge af øgede administrative udgifter til behandling af ansøgninger om tillæg vedr. bestået prøve i dansk skønnes merudgifter på ca. 0,3 mio. kr. årligt fra 2016. De administrative omkostninger forbundet med behandling af dispensationsansøgninger vedrørende handicaptillæg skønnes at være ubetydelige i omfang. ¬De kommunale merudgifter indarbejdes på finanslovens § 17.19.79.30. Kommunalt lov- og cirkulæreprogram med 7,1 mio. kr. på lov om tillægsbevilling for 2015.

3.11 Ingen ret til ferie

Forslaget om, at uddannelses- eller kontanthjælpsmodtageres ret til ferie ikke skal udvides til at omfatte integrationsydelsesmodtagere, skønnes at medføre merudgifter til aktivering i de uger, hvor modtagerne ville have afholdt ferie, hvis de havde haft ret til uddannelses- eller kontanthjælp. Forslaget skønnes at medføre offentlige merudgifter til aktive beskæftigelsesrettede tilbud og danskuddannelse på 2,0 mio. kr. i 2016, 19,7 mio. kr. i 2017, 28,8 mio. kr. i 2018, 16,0 mio. kr. i 2019 og 10,4 mio. kr. årligt fuldt indfaset. De statslige udgiftsmæssige konsekvenser indarbejdes på finanslovens § 17.39.04. Aktive tilbud og danskuddannelse til udlændinge under integrationsprogrammet.

De udgiftsmæssige konsekvenser for kommunerne forhandles efter sædvanlig praksis og udmøntes forventeligt på bloktilskudsaktstykket for 2017. Fordelingen af de økonomiske konsekvenser er foretaget på baggrund af de nugældende refusionsregler.

3.12 Adfærdsmæssige konsekvenser ved indførslen af integrationsydelsen

Ydelsesreduktionen skønnes at indebære, at den enkelte modtager i gennemsnit hurtigere vil afgå til beskæftigelse. Samlet skønnes forslaget på den baggrund at indebære en strukturel styrkelse af beskæftigelsen på i alt 400 fuldtidspersoner, når integrationsydelsen er fuldt indfaset. Den forventede faktiske styrkelse af beskæftigelsen indebærer faktiske offentlige mindreudgifter til integrationsydelse på 5,0 mio. kr. i 2017, 10,0 mio. kr. i 2018, 15,0 mio. kr. i 2019 og 40,0 mio. kr. årligt fuldt indfaset. De statslige udgiftsmæssige konsekvenser indarbejdes på en nyoprettet finanslovsbevilling til integrationsydelsen.

Som følge heraf forventes afledte mindreudgifter til aktivering på 0,7 mio. kr. i 2017, 1,5 mio. kr. i 2018, 2,2 mio. kr. i 2019, og 6,0 mio. kr. årligt fuldt indfaset. De statslige mindreudgifter indarbejdes på finanslovens § 17.39.04. Aktive tilbud og danskuddannelse til udlændinge under integrationsprogrammet og § 17.46.03.10. Refusion af driftsudgifter ved aktivering af dagpenge-, kontanthjælp- og uddannelseshjælpsmodtagere.

Efter skat og tilbageløb udgør de samlede adfærdsmæssige mindreudgifter 12,0 mio. kr. i 2017, 24,0 mio. kr. i 2018, 36,1 mio. kr. i 2019 og 96,2 mio. kr. årligt fuldt indfaset.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har administrative konsekvenser for borgere, der ansøger om dansktillæg og i den forbindelse skal dokumentere, at de har bestået en danskprøve på det krævede niveau. Forslaget har endvidere administrative konsekvenser for borgere, der ansøger om dansktillæg efter dispensationsmuligheden og i den forbindelse skal anskaffe og afholde eventuelle udgifter til en lægeerklæring.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Det følger af opholdsdirektivet (Direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004), at EU-statsborgere har ret til at opholde sig i et andet EU-land i indtil tre måneder uden andre betingelser end kravet om at være i besiddelse af et gyldigt identitetskort eller pas. Endvidere har EU-statsborgere, der indrejser i et andet EU-land for at søge beskæftigelse, ret til ophold som arbejdssøgende i indtil seks måneder (og herefter så længe de kan dokumentere, at de søger arbejde og har reelle muligheder for ansættelse).

EU-statsborgere, der er arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende i et andet EU-land, har efter opholdsdirektivet ret til ophold i mere end tre måneder.

Opholdsdirektivet indeholder endvidere bestemmelser om, i hvilke tilfælde en EU-statsborger, der ikke længere er arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, bevarer sin status som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i EU-retlig forstand. Det gælder bl.a. hvis EU-statsborgeren er uforskyldt arbejdsløs efter at have haft lønnet beskæftigelse i mere end et år, og dette er behørigt konstateret, og vedkommende tilmelder sig arbejdsformidlingen som arbejdssøgende. Hvis en EU-statsborger bevarer sin status som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, påvirkes opholdsretten ikke af, om der modtages sociale ydelser. Hvis en EU-statsborger er uforskyldt arbejdsløs efter mindre end 12 måneders beskæftigelse, bevares arbejdstagerstatus i mindst 6 måneder. For arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende gælder et ligebehandlingsprincip, jf. artikel 24 i opholdsdirektivet, dvs. de har ret til sociale ydelser på lige fod med egne statsborgere.

Efter opholdsdirektivets artikel 7 har også EU-statsborgere, der ikke er økonomisk aktive, men som råder over tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv og eventuelle familiemedlemmer, således at opholdet ikke bliver en byrde for værtsmedlemsstatens sociale system, ret til ophold i mere end tre måneder. Det gælder f.eks. studerende og pensionister.

For ikke-økonomiske aktive følger det af opholdsdirektivets artikel 24, at traktatens bestemmelser anvendes uden forskelsbehandling på alle unionsborgere, der i henhold til direktivet opholder sig i værtsmedlemsstaten, og på værtsmedlemsstatens egne statsborgere. Uanset dette ligebehandlingsprincip er værtsmedlemsstaten ikke forpligtet til at tillægge ret til sociale ydelser i de første tre måneder af et ophold eller eventuelt i den længere periode, hvor der er ret til ophold som førstegangsarbejdssøgende.

Det følger af EU-Domstolens praksis, at artikel 7 og 24 skal fortolkes i lyset af direktivets præambel således, at retten til ophold på mere end tre måneder er betinget af, at EU-borgeren, der ikke er økonomisk aktiv, ikke udgør en urimelig byrde for det sociale system. Det følger endvidere af EU-Domstolens praksis, at en førstegangshenvendelse med henblik på at modtage en social ydelse ikke efter i en periode at have rådet over tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv og eventuelle familiemedlemmer automatisk indebærer, at den pågældende efter EU-retten kan anses for at udgøre en urimelig byrde for værtslandets sociale system med den følge, at den pågældende herved fortaber sin opholdsret.

Det beror således på en konkret vurdering, om en sådan EU-statsborger, der modtager sociale ydelser, udgør en urimelig byrde for det sociale system. Der kan ved vurderingen heraf bl.a. lægges vægt på, om der er tale om midlertidige vanskeligheder, opholdets varighed, EU-borgerens personlige forhold og størrelsen af den ydede støtte. Hvis det må lægges til grund, at EU-borgeren udgør en urimelig byrde, skal der træffes afgørelse om, hvorvidt opholdsgrundlaget bibeholdes. Ved vurderingen heraf indgår bl.a. tilknytningen til hjemlandet og til Danmark. Hvis ikke opholdsgrundlaget bibeholdes, skal den pågældende rejse hjem.

Hvis en EU-borger som følge af EU-retten er berettiget til kontanthjælp, vil EU-borgerens familiemedlemmer, der har bopæl i Danmark, uanset nationalitet, ligeledes have krav på ligebehandling, jf. artikel 24 i opholdsdirektivet.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag er ikke forinden fremsættelsen sendt i høring som følge af et ønske om en hurtig fremsættelse af lovforslaget efter regeringsdannelsen den 28. juni 2015.

Lovforslaget vil umiddelbart efter 1. behandlingen af lovforslaget den 3. juli 2015 blive sendt i høring med frist den 5. august 2015 hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Advokatrådet, Amnesty International, Ankestyrelsen, AOF-Danmark, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Beskæftigelsesrådet, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Børne- og Kulturchefforeningen, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Forbund, Dansk Retspolitisk Forening, Danske Advokater, Danske Regioner, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, De danske Sprogcentre (DDS), Det Centrale Handicapråd, Dignity - Dansk Institut mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Dansk Vejlederforening, FOA - Foreningen af Offentlige Ansatte, FOF's Landsorganisation, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser, Foreningen Nydansker, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune, Frivilligrådet, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, KL, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Liberalt Oplysningsforbund, Lægeforeningen, Lærernes Centralorganisation, NETOP - Netværk for oplysning, Odense Kommune, Odsherred Kommune, Oplysningsforbundenes Fællesråd, Praktiserende Lægers Organisation, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Retspolitisk Forening, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Etniske Minoriteter, Uddannelsesforbundet, Udbetaling Danmark, UNHCR, Vejle Kommune, Vesthimmerland Kommune og Viborg Kommune.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende lov modtager personer, der er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven, kontanthjælp, mens alle andre personer i kontanthjælpssystemet modtager uddannelseshjælp, hvis de er under 30 år og ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, eller kontanthjælp, hvis de har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Personer over 30 år modtager kontanthjælp. Efter lovens § 2 a gælder der en gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende, hvor begge er fyldt 25 år, hvis en eller begge ansøger om eller modtager uddannelses- eller kontanthjælp.

Som følge af forslagets § 1, nr. 26, indføres en ny type hjælp kaldet »integrationsydelse«. Den nye ydelse foreslås tilføjet i lovens § 2 a om, at samlevende har pligt til at forsørge hinanden, hvis den ene eller begge ansøger om eller modtager uddannelses- eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Det skal særligt bemærkes, at den gensidige forsørgelsespligt mellem samlevende, hvor begge er fyldt 25 år, alene har halv virkning i 2015, som det også har været tilfældet i 2014 og afskaffes helt pr. 1. januar 2016. Den gensidige forsørgelsespligt for samlevende par afskaffes som følge af aftalen mellem den tidligere regering (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), SF og Enhedslisten i forbindelse med finanslovsaftalen for 2015.

Til nr. 2

Det fremgår af den gældende § 8, stk. 2, at når en person har brug for hjælp til forsørgelse i forbindelse med ledighed, kan kommunen normalt gå ud fra, at behovet kan opfyldes ved uddannelses- eller kontanthjælp og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven,

Det foreslås, at integrationsydelse indføjes i lovens § 8, stk. 2, 1. pkt. Ændringen er en følge af lovforslagets § 1, nr. 7 og 26, hvorefter der indføres en ny ydelse - integrationsydelse - til personer, der ikke opfylder et krav om at have opholdt sig lovligt her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år for at kunne modtage uddannelses- eller kontanthjælp.

Til nr. 3

Efter den gældende regel i § 8 a, stk. 1 og 2, skal en person, der modtager kontanthjælp som jobparat eller uddannelseshjælp som åbenlyst uddannelsesparat, for at opfylde sin pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, tilmeldes som arbejdssøgende i jobcenteret, og kommunen skal sørge for, at det sker.

Jobparate kontanthjælpsmodtagere, der vurderes til at kunne komme i arbejde inden for en kortere periode, skal endvidere løbende tjekke sine jobforslag på Jobnet hver 7. dag og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter den gældende § 8 a, stk. 2, gælder pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet også for åbenlyst uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp. Personer, der er åbenlyst uddannelsesparate er unge, der ikke har barrierer i forhold til at påbegynde og gennemføre en ordinær uddannelse. De skal derfor hurtigst muligt i uddannelse. I perioden frem til uddannelsesstart skal den unge i videst muligt omfang arbejde og forsørge sig selv. Åbenlyst uddannelsesparate unge skal derfor frem til start på uddannelse stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

En person, der modtager uddannelseshjælp som åbenlyst uddannelsesparat, har også pligt til at tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret. Kommunen skal sørge for, at det sker.

Det fremgår endvidere af § 8 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at åbenlyst uddannelsesparate på tilsvarende vis som jobparate modtagere af kontanthjælp løbende skal tjekke jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende.

Det foreslås, at integrationsydelse indsættes i lovens § 8 a, stk. 1 og 2. Ændringen er en følge af lovforslagets § 1, nr. 26, hvorefter der i forslaget til en ny § 22 indføres en ny ydelse - integrationsydelse - til personer, der ikke opfylder et krav om at have opholdt sig lovligt her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år for at kunne modtage uddannelses- eller kontanthjælp. Opholdskravet foreslås samtidig indført i lovens § 11.

Med den foreslåede ændring vil både jobparate og åbenlyst uddannelsesparate modtagere af integrationsydelse skulle stå til rådighed for arbejdsmarkedet og have pligt til at tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret. Endvidere vil de jobparate og de åbenlyst uddannelsesparate integrationsydelsesmodtagere på tilsvarende vis som de jobparate modtagere af kontanthjælp og de åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere have pligt til løbende at tjekke jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at de er arbejdssøgende.

Til nr. 4

I den gældende § 8 a, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik henvises der alene til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.

Da bestemmelsen efter lovforslagets indhold også skal gælde for integrationsydelsesmodtagere, herunder integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, foreslås det at indsætte en henvisning til integrationsloven i § 8 a, stk. 2.

Til nr. 5

I den gældende overskrift til kapitel 4 henvises der alene til uddannelseshjælp og kontanthjælp.

Da kapitlet også skal indeholde den nye integrationsydelse, jf. forslagets § 1, nr. 26, nyaffattes overskriften til kapitel 4, således at denne ydelse indgår.

Til nr. 6

Efter de gældende regler i § 11, stk. 1, træffer kommunen afgørelse om ret til hjælp efter lovens § 11, hvilket vil sige hjælp i form af uddannelseshjælp, kontanthjælp, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Den foreslåede ændring i § 11, stk. 1, er en følge af lovforslagets § 1, nr. 7 og 26, hvorefter der med forslaget til § 11, stk. 3-5 og § 22 i lov om aktiv socialpolitik indføres integrationsydelse til personer, der ikke opfylder opholdskravet om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år.

Til nr. 7

Det foreslås i § 11, stk. 3, 1. pkt., at retten til uddannelses- eller kontanthjælp fremover skal være betinget af, at ansøgeren lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt mindst 7 ud af de seneste 8 år forud for ansøgningen. Riget omfatter Danmark, Færøerne og Grønland.

En ansøger kan således efter forslagets indhold i løbet af de seneste 8 år have opholdt sig i 1 år uden for rigets grænser, uden at miste retten til uddannelses- eller kontanthjælp. Personer, der lovligt har opholdt sig her i riget i mere end 7 år inden for en 8 års periode, vil opfylde 7 års kravet.

Det foreslås i § 11, stk. 3, 2. pkt., at når opholdstiden skal beregnes, så indgår perioder, hvor personen har haft folkeregisteradresse her i riget, medmindre særlige grunde fører til et andet resultat.

Efter lovbekendtgørelse nr. 5 af 9. januar 2013 om lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven) kan personer, der opfylder indrejsekriterierne i CPR-lovens § 16, blive folkeregistreret (bopælsregistreret) i CPR. For at blive bopælsregistreret i CPR skal vedkommende have lovligt ophold, opholde sig her i landet i over tre måneder og have en bolig eller et fast opholdssted. Der er herudover i CPR-loven regler for, hvornår en person skal registreres som udrejst i CPR. Personer, der tilflytter fra et nordisk land, har kun pligt til at anmelde tilflytning, hvis opholdet her i landet skal vare over 6 måneder. Det samme gælder personer, der er statsborgere i et EU/EØS-land eller Schweiz samt disse personers familiemedlemmer, der er omfattet af Det Europæiske Fællesskabs regler om fri bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v., men som ikke er statsborgere i et EU/EØS-land eller Schweiz (tredjelandsstatsborgere). Øvrige personer, som tilflytter, har pligt til at anmelde tilflytning, hvis opholdet skal vare over 3 måneder. For flygtninge foretages registrering i CPR efter reglerne i integrationsloven, hvorefter en flygtning registreres i CPR, senest fra den dato, hvor ansvaret for flygtningen overgår til kommunen. Efter integrationslovens § 4, stk. 2, påhviler ansvaret for flygtninge kommunen fra udgangen af den første hele måned fra tidspunktet for afgørelsen om visitering. Andre udlændinge, hvis registrering af tilflytning sker på grundlag af opholdstilladelse eller -bevis efter udlændingelovgivningen, som er udstedt efter deres indrejse, skal registreres som tilflyttet på datoen for udstedelsen af opholdstilladelsen eller -beviset, jf. CPR-lovens § 22, stk. 3.

Det følger af CPR-lovens § 24, stk. 1, at enhver, som flytter til udlandet, skal registreres i CPR som udrejst med de undtagelser, der følger af CPR-lovens § 24, stk. 5-9 og § 26, stk. 2. Vedkommende skal anmelde fraflytningen til bopælskommunen inden udrejsen. Ophold i udlandet over 6 måneder skal altid anmeldes som en fraflytning til udlandet. Hvis opholdet i udlandet varer 6 måneder eller derunder, og den hidtidige bolig opretholdes til fuld rådighed, har vedkommende efter anmodning ret til at forblive registreret med bopæl dér. Opretholdes den hidtidige bolig ikke til fuld rådighed under et ophold i udlandet på 6 måneder eller derunder, skal kommunalbestyrelsen foretage en konkret vurdering af, om der er tale om en fraflytning til udlandet eller ej.

CPR-loven er sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, og Grønland er den del af CPR. Færøerne har egen selvstændig folkeregistreringslovgivning og er ikke en del af CPR. Ved vurderingen af, om en person har haft ophold i Danmark eller Grønland, er der i lovforslaget taget udgangspunkt i, hvorvidt den pågældende har været registreret i CPR på en adresse i Danmark eller Grønland - det vil sige, om den pågældende har haft bopæl eller fast opholdssted. Dette udgangspunkt vil dog skulle fraviges, hvis der er grunde, som fører til et andet resultat, herunder at personen har været folkeregistreret på Færøerne efter den færøske folkeregistreringslovgivning, eller hvis de faktiske forhold i en konkret situation giver anledning til tvivl angående personens faktiske og lovlige ophold i riget, herunder f.eks. uoverensstemmelse imellem registeringen i CPR og registreringerne i f.eks. Udlændinge Informations Portalen UIP.

Bopælsregistrering i CPR vil således ikke i sig selv give en ret til at modtage uddannelses - eller kontanthjælp. Kommunerne vil dermed altid skulle foretage en selvstændig vurdering af, om der efter de foreslåede regler i § 11 og § 22, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 7 og 26, skal ydes uddannelseshjælp, kontanthjælp eller integrationsydelse til en person. Bopælsregistrering i CPR vil imidlertid i mange tilfælde kunne indgå som et væsentligt element i denne vurdering. 7 års periodens start skal fastlægges for danske eller udenlandske statsborgere, der har opholdt sig uden for landets grænser i de seneste 7 år. Perioden regnes for alle fra tidspunktet for pågældendes registrering som indrejst i CPR.

Det foreslås i § 11, stk. 3, 3. pkt., at ophold i udlandet i perioder på sammenlagt op til 2 måneders varighed i løbet af et kalenderår ikke medfører fradrag ved beregningen af opholdstiden, hvis ansøgeren har beholdt sin bopæl her i riget. Således vil udlandsophold ved afholdelse af ferier og deltagelse i studie-, tjeneste og forretningsrejser ikke medføre fradrag ved beregningen af opholdstiden, forudsat at personen har bevaret sin faste bopæl i riget. Det betyder, at en person kan have opholdt sig i udlandet fra starten af november i et kalenderår til slutningen af februar i det følgende kalenderår - to måneder i hvert kalenderår samlet 4 måneder uden at miste retten til uddannelses- eller kontanthjælp.

I den foreslåede § 11, stk. 3, 4.og 5. pkt., foreslås det, at ophold i udlandet som militært personel eller civil medarbejder udsendt af den danske stat på militær mission og ophold i udlandet, hvor personen af den danske stat er stillet til rådighed for militærmission under instruktion af udenlandsk eller international myndighed, ligestilles med ophold her i riget. Disse perioder indgår således i beregningen af, om personen opfylder opholdskravet på 7 år indenfor 8 år i forbindelse med ansøgning om uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Militær mission defineres som en mission, der gennemføres i regi af Forsvarsministeriet med udsendelse af medarbejdere med ansættelse, herunder en som følge af missionen meddelt tjenestefrihed, under Forsvarsministeriets ressort, herunder kontraktansatte indenfor Forsvarsministeriets område på baggrund af en beslutning truffet af regeringen, Folketinget eller forsvarsministeren. Endvidere forstås efter bestemmelsen personer, der af den danske stat er stillet til rådighed for internationale militære missioner overalt i verden, herunder missioner for EU, Nato, FN og andre internationale organisationer, så længe missionen sker på vegne af eller i regi af den danske stat og under instruktion af den internationale myndighed.

Forsvarsministeriets medarbejdere udsendt i international tjeneste fx til Nato hovedkvarterer er ikke omfattet af ovenstående og betragtes altså ikke som på »militær mission«.

Arbejde for private sikkerhedsorganisationer eller fremmede militære magter er heller ikke omfattet af begrebet udsendt af den danske stat i en militær mission efter dette lovforslag.

Vurderingen af, om en person er omfattet af bestemmelsen, foretages ud fra følgende 3 kriterier; jobfunktionen, ansættelsesforholdet samt over/underordnelsesforholdet.

1. kriterium - jobfunktionen - afgrænses som den militære mission og betyder, at den udsendte skal være udsendt på en militær mission. I denne forbindelse tænkes der ikke blot på soldater, men alle andre der på lignende vis udsendes på militær mission, fx feltpræster og læger.

2. kriterium - ansættelsesforholdet - består i, at personen skal være udsendt for den danske stat, og dermed ansat af den danske stat til at indgå i den militære mission. Ansættelsesforholdet vil typisk bestå i en ansættelse i Forsvarsministeriets ressort, herunder fx Beredskabsstyrelsen, Forsvarets Efterretningstjeneste m.v., men kan også være en ansættelse, hvor personen udlånes til forsvaret.

3. kriterium - instruktionsbeføjelsen - ligger i kravet om, at vedkommende under udsendelsen skal være under instruktion af forsvaret. Der ligger heri et over/underordnelsesforhold, hvor den udsendte er underlagt en pligt til at modtage ordre fra den øverstkommanderende på den enhed, vedkommende er sendt af sted med, eller af Forsvarsministeriet. Ifølge forslaget sidestilles ophold i udlandet, hvor personen af den danske stat er stillet til rådighed for militære missioner under instruktion af udenlandsk eller international myndighed, med ophold under instruktion af det danske forsvar. Samtlige 3 kriterier skal være opfyldt for, at en person kan være omfattet af bestemmelsen.

Som eksempler på persongrupper, der med de gældende ansættelsesvilkår vil være omfattet af bestemmelsen, kan nævnes soldater, militærets presseinformationsmedarbejdere, beredskabsstyrelsens medarbejdere, reddere, personbeskyttere, politipersonel, fængselspersonale, feltpræster, sygeplejersker, læger og andre civile, som er ansat under Forsvarsministeriets ressort.

Som eksempler på persongrupper, der ikke vil være omfattet af bestemmelsen, kan nævnes andre journalister end militærets presseinformationsmedarbejdere og ambassadefunktionærer.

I den foreslåede § 11, stk. 4, foreslås det, at kravet om, at ansøgeren skal have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, ikke gælder for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten har ret til hjælpen.

Om en EU-borger har ret til uddannelses- eller kontanthjælp afhænger bl.a. af, hvilken opholdsret EU-borgeren har. Økonomisk aktive EU-borgere har efter EU-retten krav på ligebehandling. Der skal dog ikke altid udbetales kontanthjælp til EU-borgere, der opholder sig i Danmark. For ikke-økonomisk aktive EU-borgere gælder således, at de har ret til at opholde sig i en værtsstat i mere end 3 måneder, hvis de råder over tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv og eventuelle familiemedlemmer. For denne gruppe gælder ifølge EU-domstolens praksis, at en førstegangshenvendelse med henblik på at modtage en social ydelse efter i en periode at have rådet over tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv og eventuelle familiemedlemmer ikke automatisk indebærer, at den pågældende efter EU-retten kan anses for at udgøre en urimelig byrde for værtslandets sociale system med den følge, at den pågældende herved fortaber sin opholdsret.

Medlemsstaterne har mulighed for at fastsætte, at EU-borgere, der har ret til ophold i op til 3 måneder uden administrative betingelser, samt EU-borgere, der opholder sig i landet som førstegangsarbejdssøgende og deres familie, ikke tillægges ret til sociale ydelser. Disse persongrupper har, som det følger af § 12 a i lov om aktiv socialpolitik, derfor alene mulighed for at få akut hjælp til forsørgelse og hjælp til hjemrejsen, hvis de ikke på anden måde kan skaffe sig de nødvendige midler hertil. Denne hjælp ydes efter de sædvanlige principper, jf. § 81 i lov om aktiv socialpolitik. Hjælpen kan ydes med tilbagebetalingspligt, hvis betingelserne for at kræve tilbagebetaling er opfyldt.

En EU-borger, der har status som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, vil have ret til uddannelses- eller kontanthjælp ved ledighed, hvis de øvrige betingelser er opfyldt. 7 års kravet omfatter derfor ikke arbejdstagere og selvstændigt erhvervsdrivende. Hvor kommunen er i tvivl om EU-borgerens opholdsstatus, eller hvor der er tale om personer, der alene har arbejdet i en kort periode i Danmark - det vil typisk betyde under 10 uger - bør kommunen kontakte Statsforvaltningen med henblik på at klarlægge, om EU-borgeren har opnået arbejdstagerstatus, og hvorvidt denne status er opretholdt. Dette gælder også, hvis det vurderes, at beskæftigelsen udgør få timer (marginalt supplement), eller der er tale om en lille momsindbetaling. Det er Statsforvaltningen, der har kompetence til at vurdere EU-borgeres opholdsretlige grundlag. Det er således også Statsforvaltningen, der er den kompetente myndighed til at træffe afgørelse om eventuelt ophør af status som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende.

Hvis en EU-borger som følge af EU-retten er berettiget til kontanthjælp, vil EU-borgerens familiemedlemmer, der har bopæl i Danmark, uanset nationalitet, ligeledes have krav på ligebehandling, jf. artikel 24 i opholdsdirektivet.

Efter forslaget gælder 7 års kravet heller ikke for danske statsborgere i det omfang, disse er omfattet af EUF-traktatens artikel 45 om arbejdskraftens frie bevægelighed eller artikel 49 om den frie etableringsret. Det betyder f.eks., at EU-borgere, herunder også danske statsborgere, der efter en periode i et andet EU-land, har opnået arbejdstagerstatus på det danske arbejdsmarked, vil kunne modtage uddannelses- eller kontanthjælp uanset det foreslåede opholdskrav i lov om aktiv socialpolitik. Ankestyrelsen fastslog i principafgørelse A-1-06, at opholdstid i et andet EU-land kunne sidestilles med opholdstid her i riget, hvis ansøgeren havde haft arbejde i Danmark efter ankomsten til Danmark. Hvis dette ikke var tilfældet, var den pågældende alene berettiget til den dagældende starthjælp. Det samme må antages at gælde den foreslåede integrationsydelse.

Efter de gældende regler træffer kommunen afgørelse om ret til hjælp efter lovens § 11, hvilket vil sige hjælp i form af uddannelseshjælp, kontanthjælp, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

I den foreslåede § 11, stk. 5, foreslås det, at kommunen træffer afgørelse om retten til integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Forslaget til § 11, stk. 5, fastsætter, at det er kommunen, der har kompetence til at træffe afgørelse.

Kommunen er i sin sagsbehandling bundet af undersøgelsesprincippet, som fremgår af § 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Kommunen har således ansvaret for, at sagen er oplyst i tilstrækkelig omfang til, at kommunen kan træffes afgørelse.

I den foreslåede § 11, stk. 5, 2. pkt., foreslås det, at en ansøger har pligt til at bidrage med oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp - uddannelseshjælp, kontanthjælp eller integrationsydelse - ansøgeren har ret til. Det foreslås endvidere i § 11, stk. 5, 3, pkt. ,at hvis ansøgeren ikke kan dokumentere, at opholdskravet i den foreslåede § 11, stk. 3, er opfyldt, kan kommunen alene yde integrationsydelse.

Det påhviler således ansøgeren at skaffe de nødvendige oplysninger. Kan eller ønsker pågældende ikke at efterkomme kommunens forlangende, eller viser dokumentationen ikke med tilstrækkelig sikkerhed, at pågældende opfylder betingelserne for at modtage den almindelige kontanthjælp, udbetaler kommunen integrationsydelse.

Kommunen vil ved et opslag i CPR i mange tilfælde umiddelbart kunne afgøre, om ansøgeren må antages at opfylde opholdskravet. Ved benyttelsen af CPR er det imidlertid vigtigt at være opmærksom på CPR-lovens regler om registrering af indrejse, udrejse og bopæl i Danmark, idet der i dette regelsæt f.eks. tillades fraværsperioder fra landet på op til 6 måneder uden, at pågældende har pligt til at oplyse kommunen herom. For det andet er det vigtigt at være opmærksom på, at oplysningerne i CPR som hovedregel er baseret på ansøgerens egne indberetninger til kommunen.

Giver de oplysninger, der er i kommunens besiddelse, fx skatteoplysninger, kommunen anledning til tvivl om, at opholdskravet er opfyldt, har ansøgeren pligt til at bidrage med den fornødne dokumentation, som kan være dokumentation fra f.eks. ATP, SE-registrering, bankoplysninger og andet.

Til nr. 8

Efter den gældende regel i § 12, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, har kommunen mulighed for at fortsætte med at udbetale uddannelseshjælp i op til 2 måneder til unge, der på baggrund af et uddannelsespålæg er påbegyndt en uddannelse, men som endnu ikke får udbetalt SU. Intentionen med bestemmelsen er at sikre, at personer, der overgår til uddannelse fra uddannelseshjælp, hvor deres SU endnu ikke er på plads, ikke opgiver deres uddannelse, fordi de i en periode ikke kan få SU.

Det foreslås med ændringerne i § 12, stk. 2, at kommunen skal have mulighed for at fortsætte med at udbetale integrationsydelse i op til 2 måneder til unge integrationsydelsesmodtagere, der får et uddannelsespålæg efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 16 a i integrationsloven, og som på baggrund af dette uddannelsespålæg er påbegyndt en uddannelse uden at få udbetalt SU endnu. Helt svarende til det som gælder for uddannelsesmodtagere i samme situation.

Til nr. 9

Efter den gældende regel i § 12, stk. 2, 3. pkt., finder § 12, stk. 2, 1 og 2. pkt. ligeledes anvendelse for en person, der modtager kontanthjælp efter § 25 og har fået et uddannelsespålæg efter integrationsloven.

Det foreslås, at § 12, stk. 2, 3. pkt., ophæves, idet personer, der fremadrettet får et uddannelsespålæg efter integrationsloven, ifølge lovforslaget i stedet vil få integrationsydelse og således ikke vil modtage kontanthjælp.

Til nr. 10

Efter de gældende regler skal jobparate kontanthjælpsmodtagere stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Heri ligger bl.a., at personen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at den pågældende aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.

Uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp skal stå til rådighed for ordinær uddannelse og en indsats rettet mod ordinær uddannelse. Personer, der modtager uddannelseshjælp som åbenlyst uddannelsesparate, skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet frem til uddannelsesstart.

I den gældende regel i § 13, stk. 2, i loven, er fastsat i hvilke situationer, kommunen har pligt til at vurdere, om en person opfylder betingelserne for at få hjælp ved at udnytte sine arbejdsmuligheder.

Efter gældende regel i § 13, stk. 2, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik, har kommunen således pligt til at vurdere, om en person, der modtager kontanthjælp, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen, hvis personen undlader at give meddelelse til jobcenteret eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et tilbud i medfør af integrationsprogrammet eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver.

Som følge af indførelsen af den ny ydelse i form af integrationsydelse med forslaget til § 1, nr. 26, præciseres det med forslaget til ændringen af § 13, stk. 2, nr. 4, at der indgår flere dele af integrationsprogrammet end tilbud, dvs. danskuddannelse.

Til nr. 11-13

Efter den gældende § 13, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, har kommunen pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får kontanthjælp, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen f.eks. afslår et arbejde, som personen er henvist til, udebliver fra en jobsamtale eller undlader at give meddelelse om sygdom, når den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud i medfør af integrationsprogrammet.

Det fremgår af den gældende § 13, stk. 3, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede indsats, hvis personen f.eks. er vurderet som åbenlyst uddannelsesparat og afslår et arbejde, som personen er henvist til eller undlader at give meddelelse om sygdom, når den ledige er givet et tilbud

Der er ikke i gældende regler fastsat en bestemmelse om, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen udebliver fra dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Modtagere af integrationsydelse skal stå til rådighed efter de samme principper, som gælder i kontanthjælpssystemet. Det foreslås derfor, at der indsættes et nyt nr. 7, i § 13, stk. 2 og stk. 3, hvorefter kommunen skal vurdere, om personer, der er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven, og som udebliver fra dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven dvs. danskuddannelse, opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte arbejdsmulighederne og deltage aktivt i den uddannelsesrettede indsats.

De foreslåede ændringer i nr. 11 og 12 er en konsekvens som følge af indsættelsen af et nyt nr. 7 i § 13 stk. 2 og 3.

Til nr. 14 og 15

Efter den gældende regel i § 13, stk. 3, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik, har kommunen pligt til at vurdere, om en person, der modtager uddannelseshjælp, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at deltage aktivt i den uddannelsesrettede indsats, hvis personen udebliver fra en individuel samtale i jobcenteret som led i kontaktforløbet, et møde i rehabiliteringsteamet eller fra en rådighedsvurdering i jobcenteret.

Med forslaget til § 13, stk. 2, nr. 2, i loven, fastsættes det, at bestemmelsen også omfatter personer, der modtager integrationsydelse efter integrationsloven.

Efter den gældende regel i § 13, stk. 3, nr. 4, i loven, har kommunen pligt til at vurdere, om en person, der modtager uddannelseshjælp, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at deltage aktivt i den uddannelsesrettede indsats, hvis personen undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med forslaget til § 13, stk. 2, nr. 4, i loven, fastsættes det, at bestemmelsen også omfatter personer, der modtager integrationsydelse efter integrationsloven.

Til nr. 16

Efter gældende regel i § 13, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, har kommunen pligt til at vurdere, om en uddannelses- eller jobparat modtager af hjælp fortsat opfylder betingelserne om at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, hvis personen gentagne gange melder sig syg, når personen har fået et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet.

Med den forslåede ændring af bestemmelsen i § 13, stk. 4, får kommunen pligt til at foretage en rådighedsvurdering, når en person gentagne gange melder sig syg, i de tilfælde, hvor personen skal deltage i de enkelte dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Til nr. 17 og 18

Efter den gældende bestemmelse i § 13, stk. 5, er det en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle eller samlever, tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et rimeligt tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven. Har ansøgeren om uddannelseshjælp ikke en ungdomsuddannelse, er det en betingelse for at få uddannelseshjælp, at personen deltager i en læse-, skrive- og regnetest.

Med den foreslåede ændring i § 13, stk. 5, 1. pkt., fastsættes det, at det er en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle eller samlever deltager i de enkelte dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Personer omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven skal deltage i danskuddannelse. Som konsekvens heraf foreslås det i § 13, stk. 5, 2. pkt., at personer, der er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven, undtages fra at deltage i en læse-, skrive- og regnetest.

Til nr. 19

Efter den gældende regel i § 13, stk. 6, er det en betingelse for at modtage kontanthjælp, at ansøgeren medvirker i form af aktiviteter pålagt efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (uddannelsespålæg) eller efter integrationslovens § 16 a.

Som følge af at der med indførelse af en ny ydelse i form af integrationsydelse, jf. forslagets § 1, nr. 26, ikke fremover vil være personer, der bliver omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven og samtidig modtager kontanthjælp, foreslås det derfor, at § 13, stk. 6, 2. pkt. ophæves.

Til nr. 20

Der er tale om en konsekvensændring af § 13, stk. 10, som følge af forslaget om at indsætte et nyt stk. 2 i § 26, hvorved henvisningen til § 26, stk. 3, ændres til § 26, stk. 4.

Til nr. 21

Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats får alle personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse et uddannelsespålæg, mens der i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven alene gives uddannelsespålæg til personer under 25 år, der ikke har forsørgelsespligt over for hjemmeboende børn, og som vurderes klar til at påbegynde en uddannelse. Disse personer skal efter § 13 stå til rådighed for uddannelse eller en indsats rettet mod ordinær uddannelse.

Unge under 30 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke er omfattet af et integrationsprogram i medfør af integrationsloven, modtager uddannelseshjælp. Efter den gældende regel i § 13, stk. 6, i lov om en aktiv socialpolitik, er det en betingelse for at få uddannelseshjælp, at personen medvirker ved beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (uddannelsespålæg). Tilsvarende gælder for personer, der er omfattet af et integrationsprogram i medfør af integrationsloven og har fået aktiviteter pålagt efter integrationslovens § 16 a (uddannelsespålæg).

Med forslaget til indsættelse af en ny bestemmelse i § 13, stk. 13, fastsættes det, at for personer, der modtager integrationsydelse, og som er omfattet af reglerne om et uddannelsespålæg efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller efter § 16 a i integrationsloven, finder de tilsvarende regler, der gælder for uddannelseshjælpsmodtagere, anvendelse. Det vil sige, at disse personer efter § 13 skal stå til rådighed for uddannelse eller en indsats rettet mod ordinær uddannelse.

Med forslaget til indsættelse af en ny bestemmelse i § 13, stk. 14, fastsættes det, at personer, der modtager integrationsydelse, men som ikke er omfattet af stk. 13, - det vil sige ikke er omfattet af reglerne om et uddannelsespålæg - skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet efter de almindelige rådighedsregler for kontanthjælpsmodtagere i § 13.

Efter den gældende regel i § 13, stk. 11, har personer, der har modtaget uddannelses- eller kontanthjælp i 12 sammenhængende måneder, ret til op til 5 ugers ferie, hvor personen kan modtage uddannelses- eller kontanthjælp. Ferien skal afholdes inden for de 12 følgende måneder.

Det foreslås, at ovennævnte bestemmelser om ferie fortsat alene omfatter modtagere af uddannelses- eller kontanthjælp, og dermed omfatter de foreslåede § 13, stk. 13 og 14, om integrationsydelsesmodtageres udnyttelse af deres uddannelses- og arbejdsmuligheder ikke stk. 11 og 12.

Til nr. 22

Efter gældende regel i § 13 a, stk. 1, 3. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, fremgår det, at en person, der modtager uddannelseshjælp som åbenlyst uddannelsesparat, skal udnytte sine arbejdsmuligheder, indtil den pågældende skal påbegynde ordinær uddannelse.

Ifølge gældende § 13 a, stk. 2, 1. pkt., i loven, skal en person, som modtager kontanthjælp som jobparat, hurtigt muligt efter tilmelding som arbejdssøgende i jobcenteret sørge for at lægge en beskrivelse af bl.a. tidligere beskæftigelse og uddannelse ind i Jobnet.

Efter den gældende regel i § 13 d i lov om aktiv socialpolitik fører Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering tilsyn med kommunernes vurdering af en persons rådighed, når den pågældende har ansøgt om eller modtager kontanthjælp som jobparat. Tilsynet omfatter 1) kommunernes afgørelser om rådighed efter §§ 13-13 c, i lov om aktiv socialpolitik og 2) kommunernes afgørelser om konsekvenser og sanktioner efter §§ 36-41, i lov om aktiv socialpolitik.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering indhenter sager til gennemsyn fra kommunerne til brug for tilsynet. Styrelsen kan endvidere ved tilsynsbesøg i den enkelte kommune få udleveret sager til gennemsyn. Styrelsen meddeler kommunen, om de gennemgåede afgørelser vurderes at være i overensstemmelse med gældende rådigheds- og sanktionsregler, herunder om der fejlagtigt er udbetalt kontanthjælp med den virkning, at udgiften ikke kan anmeldes til statsrefusion. Kommunalbestyrelsen behandler det samlede resultat af styrelsens tilsyn på et møde. Styrelsen kan i særlige tilfælde beslutte, at kommunalbestyrelsen skal orientere styrelsen om kommunalbestyrelsens behandling, herunder om, hvilke foranstaltninger resultatet af tilsynet har givet anledning til. Styrelsen kan fastsætte en frist for denne orientering.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet regler om gennemførelsen af tilsynet.

Det foreslås med ændringen i § 13 d, stk. 1, at tilsynet med kommunernes rådighedsvurdering også skal omfatte de jobparate integrationsydelsesmodtagere. Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 1, nr. 25.

For ikke at pålægge uddannelseshjælpsmodtagere, der skal i gang med en ordinær uddannelse, yderligere udgifter i forbindelse med studiestart, har kommunerne i dag hjemmel efter § 34 b i lov om aktiv socialpolitik til at afholde udgifter til deltagerbetaling i forbindelse med start på nødvendig almen voksenundervisning og almengymnasial uddannelse som enkeltfag. Det gælder i forbindelse med unge uddannelseshjælpsmodtageres overgang til uddannelse som følge af et uddannelsespålæg efter § 21 b, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og integrationslovens § 16 a. Dermed understøttes den unge i overgangen til uddannelse, idet reglen sikrer, at deltagerbetalingen ikke bliver en økonomisk barriere for påbegyndelse af en uddannelse.

Hvis kommunen dækker udgifter til deltagerbetaling, kan den uddannelsessøgende ikke søge om tilskud til deltagerbetaling i forbindelse med ansøgning om SU, lige som den pågældende heller ikke kan få deltagerbetalingen refunderet ved afslutningen af en samlet enkeltfagseksamen.

Hvis kommunen yder hel eller delvis støtte, kan personen ikke modtage støtte til denne del af deltagerbetalingen efter anden lovgivning, således at personen ikke modtager dobbelt støtte til deltagerbetalingen. Såfremt kommunen betaler deltagergebyret, bør den informere uddannelsesinstitutionen herom.

Det foreslås at konsekvensændre reglen om støtte til deltagerbetaling til enkeltfag på baggrund af et uddannelsespålæg, så en person, der modtager integrationsydelse, også kan modtage støtte af denne karakter.

Efter gældende regel i § 96 a, stk. 1, fremgår, at hvis Udbetaling Danmark udbetaler børnebidrag forskudsvis, og bidragsbetaleren modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp og eventuelt aktivitetstillæg eller barselstillæg, så det samlede udbetalte beløb til bidragsbetaleren udgør 14.203 kr. eller derover pr. måned, fradrager den kommune, der udbetaler hjælp til bidragsbetaleren, efter anmodning fra Udbetaling Danmark et beløb ved udbetalingen til dækning af det børnebidrag, som er udbetalt forskudsvis.

Som følge af forslaget om indførelse af en ny ydelse i form af integrationsydelse, jf. forslaget til § 1, nr. 26, foreslås det, at bestemmelsen i § 96 a, stk. 1, kommer til at omfatte modtagere af integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp.

Til nr. 23

Ved § 1, nr. 27, i lov nr. 894 af 4. juli 2013 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, SU-loven, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og forskellige andre love (Reform af kontanthjælpssystemet, uddannelseshjælp for unge, aktivitetstillæg, gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende, ændrede rådighedskrav og sanktioner m.v.) er der i § 13 a i lov om aktiv socialpolitik indsat et stk. 3, hvorefter personer, som modtager uddannelseshjælp og som er åbenlyst uddannelsesparate eller er kontanthjælpsmodtagere, som er aktivitetsparate, fremover skal lægge cv'et på Jobnet hurtigst muligt, dvs. senest 3 uger fra første henvendelse til kommunen om hjælp.

Cv'et skal indeholde en beskrivelse af tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand med at finde arbejde efter de regler, der gælder herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf.

Personerne skal herefter - i lighed med jobparate kontanthjælpsmodtagere - vedligeholde deres cv efter de regler, der er fastsat herom i medfør af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 8, stk. 2, i lov nr. 894 af 4. juli 2013, fastsætter beskæftigelsesministeren tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 13 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik. Bestemmelsen er endnu ikke sat i kraft.

Som følge af forslaget i § 1, nr. 26, om indførelse af en ny ydelse i form af integrationsydelse, foreslås det, at bestemmelsen i § 13 a, stk. 3, ud over modtagere af uddannelseshjælp og kontanthjælp også kommer til at omfatte modtagere af integrationsydelse.

Af lovtekniske årsager foreslås, at § 13 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik affattes på ny.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 13 a, stk. 3. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 15, stk. 2.

Som en konsekvens heraf foreslås det at ophæve § 1, nr. 27, i lov nr. 894 af 4. juli 2013 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, SU-loven, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og forskellige andre love (Reform af kontanthjælpssystemet, uddannelseshjælp for unge, aktivitetstillæg, gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende, ændrede rådighedskrav og sanktioner m.v.). Der henvises til lovforslagets § 4.

Til nr. 24

Efter gældende § 13 b, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik kan en person, der ønsker at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, i almindelighed tidligst få udbetalt hjælp 1 måned efter den første henvendelse til kommunen. Personen kan få udbetalt engangshjælp, indtil den pågældende kan få udbetalt uddannelses- eller kontanthjælp, dog højst i op til 1 måned. Personen er omfattet af rådighedsforpligtelsen i venteperioden. For en person, der modtager hjælp alene på grund af ledighed, kan udbetaling af hjælp kun finde sted, hvis den pågældende er tilmeldt som arbejdssøgende i jobcenteret og udnytter sine arbejdsmuligheder.

Det foreslås, at bestemmelsen også kommer til at omfatte personer, der modtager integrationsydelse, jf. forslaget til § 1, nr. 26, således at de tidligst kan få udbetalt hjælp 1 måned efter den første henvendelse til kommunen, og at de får en tilsvarende ret til at få udbetalt engangshjælp som modtagere af uddannelses- eller kontanthjælp.

Til nr. 25

Efter den gældende regel i § 13 d i lov om aktiv socialpolitik fører Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering tilsyn med kommunernes vurdering af en persons rådighed, når den pågældende har ansøgt om eller modtager kontanthjælp som jobparat. Tilsynet omfatter 1) kommunernes afgørelser om rådighed efter §§ 13-13 c, i lov om aktiv socialpolitik og 2) kommunernes afgørelser om konsekvenser og sanktioner efter §§ 36-41, i lov om aktiv socialpolitik.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering indhenter sager til gennemsyn fra kommunerne til brug for tilsynet. Styrelsen kan endvidere ved tilsynsbesøg i den enkelte kommune få udleveret sager til gennemsyn. Styrelsen meddeler kommunen, om de gennemgåede afgørelser vurderes at være i overensstemmelse med gældende rådigheds- og sanktionsregler, herunder om der fejlagtigt er udbetalt kontanthjælp med den virkning, at udgiften ikke kan anmeldes til statsrefusion. Kommunalbestyrelsen behandler det samlede resultat af styrelsens tilsyn på et møde. Styrelsen kan i særlige tilfælde beslutte, at kommunalbestyrelsen skal orientere styrelsen om kommunalbestyrelsens behandling, herunder om, hvilke foranstaltninger resultatet af tilsynet har givet anledning til. Styrelsen kan fastsætte en frist for denne orientering.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet regler om gennemførelsen af tilsynet.

Det foreslås med ændringen i § 13 d, stk. 4, at tilsynet med kommunernes rådighedsvurdering også skal omfatte de jobparate integrationsydelsesmodtagere, og at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering meddeler kommunen, om de gennemgåede afgørelser vurderes at være i overensstemmelse med gældende rådigheds- og sanktionsregler, herunder om der fejlagtigt er udbetalt integrationsydelse med den virkning, at udgiften ikke kan anmeldes til statsrefusion.

Til nr. 26

Efter de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik yder kommunen hjælp efter lovens § 11, hvilket vil sige hjælp i form af uddannelseshjælp, kontanthjælp, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Efter de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik er der ikke mulighed for at modtage tillæg for at have bestået en danskprøve.

Med den foreslåede § 22, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, indføres en integrationsydelse, for personer, der ikke opfylder opholdskravet i den foreslåede § 11, stk. 3, til lov om aktiv socialpolitik. Se endvidere bemærkninger til denne lovs § 1, nr. 7.

Med den foreslåede § 22, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, indføres særlige integrationsydelsessatser for personer omfattet af stk. 1:

1) Forsørgere med eget barn i hjemmet og ret til ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven- 11.888 kr. (2015-niveau)

2) Forsørgere med eget barn i hjemmet uden ret til ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven (samlevende) - 8.319 kr. (2015-niveau)

3) Personer, der er fyldt 30 år, og personer under 30 år, der ikke bor hos en eller begge forældre - 5.945 kr. (2015-niveau)

4) Personer under 30 år, der bor hos en eller begge forældre - 2.562 kr. (2015-niveau).

Disse satser tager udgangspunkt i satserne for uddannelseshjælp, jf. § 23, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik.

De gældende satser for uddannelseshjælp har taget udgangspunkt i SU-satserne. Definitionen af enlige forsørgere følger den definition, som følger af SU-loven. Det fremgår af SU-loven, at tillæg til enlige forsørgere tildeles uddannelsesøgende, der har ret til og modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Ifølge børnetilskudsloven har en person ret til ekstra børnetilskud, hvis der ydes ordinært børnetilskud, og personen, som er indehaver af forældremyndigheden, har barnet hos sig og ikke lever i et samlivsforhold. Denne definition er dog blevet modificeret i lov om aktiv socialpolitik på grund af reglerne om kvartalsvis udbetaling, således skal den enlige forsørger alene have opnået ret til ekstra børnetilskud.

Der kan være situationer, hvor Udbetaling Danmark ikke har truffet afgørelse om ret til ekstra børnetilskud endnu. I den situation udbetaler kommunen - ligesom for uddannelses- eller kontanthjælp - integrationsydelse med satsen for en person, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, hvis det er sandsynligt, at Udbetaling Danmark efterfølgende vil træffe afgørelse om, at en person har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, jf. § 89, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 55. Hjælpen udbetales under forudsætning af, at ansøgningen om ekstra børnetilskud imødekommes af Udbetaling Danmark. Kommunen skal senest ved udbetalingen af hjælpen oplyse modtageren om, at den udbetalte hjælp er foreløbig, og med hvilken begrundelse samt tage forbehold for tilbagebetaling. Tilbagebetaling af hjælpen sker efter § 95, i lov om aktiv socialpolitik.

I den foreslåede § 22, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, er det anført, at en enlig forsørger, der ikke modtager ekstra børnetilskud som følge af betingelserne om dansk statsborgerskab eller om bopæl eller beskæftigelse i mindst 2 år her i riget inden for de seneste 10 år, får integrationsydelsen med den sats, som den enlige forsørger ville have haft ret til, hvis disse betingelser i børnetilskudslovens § 5, stk. 1, nr. 1 eller 5 a, var opfyldt. Tilsvarende gælder for en ung enlig forsørger under 30 år, hvis barn bliver anbragt uden for hjemmet, og som derfor ikke opfylder betingelsen i § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, om at barnet ikke må være anbragt uden for hjemmet efter lov om social service.

Personer under 30 år, der får et barn anbragt uden for hjemmet, oplever dermed ikke en ydelsesnedgang i forbindelse med anbringelsen, således at de har mulighed for at opretholde en egnet bolig til samvær og evt. senere hjemgivelse af barnet.

Med den foreslåede § 22, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, indføres, at personer, der modtager integrationsydelse efter den foreslåede § 22, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik eller supplerende hjælp til brøkpension efter den foreslåede § 27 a, 2. pkt. i lov om aktiv socialpolitik, efter ansøgning skal ydes et tillæg for bestået prøve i dansk mindst på niveau med Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. eller FVU læsning trin 2, jf. lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne.

Danskuddannelserne for voksne udlændinge m.fl. er i dag primært målrettet personer omfattet af integrationsprogrammet, dvs. flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Andre nytilkomne udlændinge herunder arbejdskraftindvandrere, studerende og au pairs henvises som en del af deres introduktionsforløb til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Når en sådan person har gennemført arbejdsmarkedsrettet dansk, kan personen visiteres videre til danskuddannelse 1, 2 eller 3, afhængig af personens konkrete forudsætninger. Det er endvidere muligt at tilbyde personer, som ikke længere er i et integrationsprogram eller introduktionsforløb danskuddannelse som et aktivt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der er tre selvstændige danskuddannelser, som er tilrettelagt forskelligt, så undervisningen svarer til kursisternes forudsætninger: Danskuddannelse 1, Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3. Det er sprogcentrene der vurderer kursistens indplacering. Personer, der visiteres til danskuddannelse 1, har som udgangspunkt ikke mulighed for at fortsætte på danskuddannelse 2 (eller 3).

Danskuddannelse 1 tilrettelægges for kursister med ingen eller ringe skolebaggrund, som ikke har lært at læse og skrive på deres modersmål samt for kursister, som ikke har lært at læse og skrive på det latinske alfabet.

Danskuddannelse 2 tilrettelægges for kursister, som normalt har en kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis langsom indlæring af dansk som andetsprog.

Danskuddannelse 3 tilrettelægges for kursister, som normalt har en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis hurtig indlæring af dansk som andetsprog.

I dag afholdes de afsluttende danskprøver (Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2, Prøve i Dansk 3 og Studieprøven) to gange årligt i prøveterminerne i maj-juni og i november-december.

Personer, der ikke har bestået en adgangsgivende prøve og ikke længere har ret til danskundervisning, kan tage en prøve som selvstuderende i FVU. Alternativt vil personerne efter evt. screening i FVU kunne deltage i undervisning, hvis de opfylder betingelserne for at deltage. Alle, der er fyldt 18 år, og som har forudsætninger for at følge undervisningen med udbytte, har adgang til FVU. Deltagelse i undervisning og prøver er vederlagsfri.

Formålet med FVU er at give voksne mulighed for at forbedre og supplere deres grundlæggende færdigheder i læsning, stavning og skriftlig fremstilling, samt talforståelse, regning og basale matematiske begreber med henblik på videre uddannelse, samt at styrke voksnes forudsætninger for aktiv medvirken i alle sider af samfundslivet.

Det er muligt for kursister på Danskuddannelse 1 og Danskuddannelse 2, der ønsker eller har behov for at aflægge en afsluttende prøve uden for de ordinære prøveterminer, gratis at gå til prøve på FVU som selvstuderende, det vil sige uden forudgående undervisning frem mod prøven.

Ansøgeren skal selv ansøge kommunen om tillægget og fremlægge dokumentation for, at prøven er bestået.

Generelt for alle beståede prøver i dansk gælder, at der kun udstedes ét originalt prøvebevis, og at det i udgangspunktet er borgerens pligt at sikre opbevaringen af det. Hvis en person har mistet sit prøvebevis, skal vedkommende som udgangspunkt kontakte den prøveafholdende uddannelsesinstitution, hvor prøven blev aflagt og beviset udstedt.

Det foreslås med § 22, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at dansktillægget skal udgøre et månedligt beløb på 1500 kr. (2015-niveau) dog højst et beløb, således at personens samlede hjælp ikke overstiger, hvad personen ville være berettiget til i uddannelses- eller kontanthjælp efter §§ 23-25 i lov om aktiv socialpolitik, hvis opholdskravet i den foreslåede § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, var opfyldt.

Således vil dansktillægget til uddannelsesparate eller jobparate integrationsydelsesmodtagere under 30 år, som har fået et uddannelsespålæg efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 16 a i integrationsloven, blive beregnet til 0 kr., idet disse personer modtager en sats svarende til uddannelseshjælpssatsen for uddannelsesparate.

Kommunen skal af egen drift udbetale dansktillægget med et andet beløb, hvis personens status ændres, således at den pågældende ville være berettiget til en anden sats eller samlet hjælp i uddannelse- eller kontanthjælp, såfremt personen opfyldte opholdskravet i den foreslåede § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, for modtagelse af hjælp efter §§ 23-25 i lov om aktiv socialpolitik. Det kan fx være i de situationer, hvor modtageren ændrer forsørgerstatus, fylder 30 år eller er under 30 år og bliver omvisiteret. Dette gælder også de situationer, hvor dansktillægget går fra ikke at blive udbetalt (beregnet til 0 kr.) til at blive udbetalt.

Udbetales der et dansktillæg til integrationsydelsen, indgår tillægget, når der skal foretages beregning af den samlede hjælp, herunder blandt andet i forhold til beregningen af fradrag for indtægter m.v. efter §§ 30-33 i lov om aktiv socialpolitik samt nedsættelse af hjælpen i medfør af §§ 36-43 i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås tillige, at der som § 22, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik, indføres en dispensationsmulighed fra bestået prøve i dansk for opnåelse af tillæg, således at personer, der er lægeligt diagnosticeret med en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse og som følge heraf ikke er i stand til - eller har rimelig udsigt til - at kunne bestå en danskprøve, vil kunne få dansktillæg, såfremt ansøgeren har deltaget i danskundervisning og forsøgt at bestå den afsluttende prøve, eller kan fremlægge dokumentation for, at en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse er årsagen til såvel den manglende deltagelse i danskundervisning som de manglende forsøg på at tage den afsluttende prøve.

Det fremgår af den foreslåede § 22, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, at dispensationen kræver en lægeerklæring vedrørende funktionsnedsættelsens betydning for deltagelse og afsluttende prøver i danskundervisning samt oplysninger fra ansøger på tro og love om, at man har forsøgt at deltage i danskundervisningen og afsluttende prøver. Ansøger skal selv anskaffe og afholde eventuelle udgifter til en lægeerklæring. Der vil i den forbindelse tillige kunne fremlægges dokumentation fra undervisningsstedet.

Dispensationsmuligheden indføres for at sikre, at ordningen er i overensstemmelse med FN's Handicapkonventions princip om ligebehandling og lige muligheder for mennesker med handicap.

Den foreslåede § 22, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik, er en bemyndigelse til udlændinge-, integrations- og boligministeren til at fastsætte nærmere regler om, hvilke øvrige prøver i dansk, der kan udløse tillægget i § 22, stk. 4. Der vil blive fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om, at følgende prøver m.v. - ud over bestået Prøve i Dansk 2 eller FVU-læsning trin 2 - vil blive anset for fornøden dokumentation for en ansøgers danskkundskaber til at opnå tillægget:

- Bestået Prøve i Dansk 3 fra danskuddannelserne eller Studieprøven bestået med mindst karakteren 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) i hver af de fire discipliner.

- Folkeskolens afsluttende prøver 9. klasse eller 10. klasse med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 2 (efter 7-trins-skalaen) i danskdisciplinerne bortset fra orden.

- Bevis for studentereksamen (stx), højere forberedelseseksamen (hf), højere handelseksamen (hhx) eller højere teknisk eksamen (htx) samt for studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux).

- Bevis for almen forberedelseseksamen (avu).

- Prøvebevis for bestået enkeltfag i dansk eller dansk som andetsprog med mindst karaktergennemsnittet 6 (efter 13 skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) på et af niveauerne G-A fra en af følgende uddannelser: stx, hf, hhx, htx, eux, eud eller avu.

- Bestået FVU-læsning trin 3 eller trin 4.

- Bevis for International Baccalaureate (IB) med dansk på A- eller B-niveau.

- Bestået Danskprøve 3 fra Studieskolen i København.

- Bevis for videregående uddannelser på universiteter, handelshøjskoler, sygeplejeskoler, seminarier mv., medmindre der er tale om et fremmedsproget uddannelsesforløb.

Til nr. 27

Efter de gældende regler skal nytilkomne flygtninge og familiesammenførte påbegynde et 3-årigt integrationsprogram, når de ankommer til Danmark, og de modtager kontanthjælp under forløbet, uanset om de har en erhvervskompetencegivende uddannelse eller ej, jf. § 25, stk. 1, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik. Konkret bliver de - som de øvrige kontanthjælpsmodtagere - visiteret enten som jobparate eller som aktivitetsparate.

Den foreslåede ændring i form af en ophævelse af § 25, stk. 1, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, er en konsekvens af, at denne persongruppe efter forslaget til § 11, stk. 3-5 og § 22, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, 7 og 26, fremover ikke skal modtage kontanthjælp, når de bliver omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven, men i stedet skal de modtage den nye ydelse - integrationsydelse.

Til nr. 28 og 29

Efter gældende regler § 25 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen yde engangshjælp til en person, der har søgt om uddannelses- eller kontanthjælp, indtil personen har ret til en hel måneds uddannelses- eller kontanthjælp. En person vil være berettiget til engangshjælp efter § 25 a, når personen ikke råder over midler til forsørgelsen af sig selv og familien. Det kan fx være, at pågældende kommer fra en forudbetalt ydelse som SU, eller at pågældende hidtil har været forsørget af sin ægtefælle, men denne forsørgelse ophører i forbindelse med samlivsophævelse, eller når personen har været indsat til afsoning i fængsel.

Engangshjælpen er en skønsmæssig ydelse, der højst kan udgøre et fastsat beløb pr. måned for personer over 25 år samt personer under 25 år, der er udeboende, 5.798 kr. (satsen for 2015), og for personer under 25 år, der er hjemmeboende, 2.882 kr. (satsen for 2015). Kommunen kan således yde op til en måneds engangshjælp. Det betyder, at der ikke kan ydes engangshjælp eller delvis engangshjælp, hvis ansøger og/eller ægtefællen selv råder over tilstrækkelige midler til hele eller dele af forsørgelsen frem til udbetaling af bagudbetalt kontanthjælp. Det kan fx være egne eller ægtefællens indtægter eller formue. Engangshjælpen er skattepligtig efter de almindelige regler.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget til § 11, stk. 3-5 og § 22 som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, 7 og 26, om indførelsen den nye ydelse - integrationsydelse. Med den foreslåede ændring i § 25 a, stk. 1, 2. pkt., vil en person, der afventer første udbetaling af integrationsydelse, kunne modtage op til en måneds engangshjælp, hvis personen ikke råder over midler til sin egen og sin evt. families forsørgelse indtil udbetaling af integrationsydelse. Dette svarer til de gældende regler for personer, der afventer første udbetaling af uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Til nr. 30

Det fremgår af den gældende § 26, stk. 1, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at hjælpen til et ægtepar beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til i uddannelses - eller kontanthjælp efter §§ 23 - 25.

Dette gælder ifølge § 26, stk. 1, 2. pkt., tilsvarende for samlevende med gensidig forsørgelsespligt, jf. lovens §§ 2 a og 2 b

Det foreslås med indsættelsen af § 22 i § 26, stk. 1 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, at bestemmelserne fremover også skal gælde for beregningen af integrationsydelse til gifte modtagere af integrationsydelse.

Den gensidige forsørgelsespligt mellem samlevende, der begge er fyldt 25 år, ophæves med virkning fra 1. januar 2015 og har halv virkning i 2015, som det også har været tilfældet i 2014. Det betyder, at hjælpen til de samlevende integrationsydelsesmodtagere, der er omfattet af reglerne om gensidig forsørgelsespligt i resten af 2015, vil skulle beregnes efter reglerne om beregning af hjælp til ægtefæller og samlevende, jf. § 26, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 2. pkt. og stk.3, 3. pkt., jf. denne lovs § 15.

Kommunerne skal derfor fortsat træffe afgørelse om gensidig forsørgelsespligt mellem to samlevende på grund af de gældende regler, som blev indført med lov nr. 894 af 4. juli 2013.

Overgangsreglen om gensidig forsørgelsespligt for samlevende, jf. §§ 2 a og 2 b, i lov om aktiv socialpolitik har fortsat virkning for resten af 2015. Overgangsreglen om halv virkning i 2015 indebærer, at når kommunen skal beregne integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp til en samlevende, så skal kommunen først beregne, hvad den samlevende er berettiget til, hvis pågældende ikke var samlevende, og derefter skal kommunen beregne det, som personen vil være berettiget til efter reglerne om gensidig forsørgelsespligt for samlevende. Disse beløb lægges sammen og deles med to, og herved fremkommer det beløb, der bliver udbetalt i integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Efter den gældende regel i § 29 i lov om aktiv socialpolitik, er der uanset reglerne i §§ 23- 25 givet bemyndigelse til beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler for hjælp til indsatte m.fl.

Der er tale om en ændring som følge af forslaget til § 1, nr. 7 og 26, om ny § 22 om integrationsydelse. Med tilføjelsen af § 22 vil der fremover være hjemmel til at fastsætte regler for hjælp til integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af målgrupperne i § 29, det vil sige personer, hvis forsørgelse helt eller delvis dækkes af det offentlige efter anden lovgivning, og personer, der er varetægtsfængslet, anbragt i varetægtssurrogat eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus, eller som efter at være dømt til anbringelse, behandling eller forvaring opholder sig på hospital eller anden institution.

Det fremgår af den gældende § 31, stk. 1, 1. pkt., at der ved beregningen af uddannelses- eller kontanthjælp efter §§ 23- 25 ses bort fra et beløb på 25,38 kr. (satsen i 2015) pr. udført arbejdstime, hvis ansøgeren eller ægtefællen har arbejdsindtægter eller indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. Baggrunden for reglen er et ønske om at give modtagere af uddannelses - og kontanthjælp et økonomisk incitament til at tage arbejde, herunder deltidsarbejde.

Der kan ifølge § 31, stk. 1, 2. pkt., ikke beregnes timefradrag på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person. For et ægtepar eller samlevende, vil det ligeledes betyde, at der ikke kan beregnes timefradrag på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person. Bestemmelsen gælder også samlevende til og med 31. december 2015.

Det foreslås med ændringen i § 31, stk. 1, 1. pkt., at der indføres en henvisning til den foreslåede § 22. Dette får den virkning, at personer, som kommer til at modtage den nye ydelse - integrationsydelse, i lighed med modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, omfattes af bestemmelsen om, at der ses bort fra et vist beløb pr. udført arbejdstime.

Det følger af gældende regler i § 34, stk. 1, at personer, der opfylder betingelserne for at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde særskilt eller i forbindelse med udbetaling af uddannelses- eller kontanthjælp kan få en særlig støtte. Det følger af § 34, stk. 2, at inden kommunen giver støtte, skal det undersøges, om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig.

Støtten beregnes på baggrund af boligudgifterne og antal hjemme- og udeboende børn efter regler, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 1572 af 27. december 2014 om særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås med ændringen i § 34, stk. 1, at både enlige og samlevende/gifte, der kommer til at modtage integrationsydelse, vil kunne modtage særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik som tillæg til integrationsydelse, hvis de har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde (mange børn).

Det foreslås at bemyndigelsen i § 34 anvendes til at indføre et loft over særligt støtte og starthjælp på 70 % af dagpengesatsen med henblik på at sikre, at virkningen af integrationsydelse ikke bliver neutraliseret af § 34-støtte. Begrænsningen udmøntes i bekendtgørelsen. Denne bekendtgørelse fastsætter regler for beregningen af støtten, herunder regler om begrænsning af støtten og fradrag for indtægter.

Efter den gældende regel i § 35, stk. 3, i lov om en aktiv socialpolitik, fremgår, at fradrag i hjælpen ved udeblivelser fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af integrationsprogrammet m.v., sker med en gennemsnitssats, der fastsættes på grundlag af den årlige hjælp efter §§ 23-25.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagets § 1, nr. 26, hvorefter der indføres en ny ydelse i form af integrationsydelse. Det foreslås således med ændringen af § 35, stk. 3, at bestemmelsen også kommer til at omfatte integrationsydelse efter § 22, herunder eventuelt dansktillæg.

Efter den gældende regel i § 40, stk. 1, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik vedrørende størrelsen af en punktsanktion, nedsættes hjælpen til modtagere af uddannelseshjælp og kontanthjælp med en punktsanktion i form af tre gange dagssatsen. Det fremgår af § 40, stk. 1, 2. pkt., at dagssatsen beregnes på baggrund af den samlede hjælp efter §§ 23-25.

Efter den gældende regel i § 40, stk. 2, 1. pkt., sker nedsættelsen på grundlag af den hjælp, som personen på hændelsestidspunktet var berettiget til og nedsættelsen sker i hjælpen efter §§ 23 - 25.

Efter den gældende regel i § 40, stk. 3, nedsættes punktsanktionen efter § 40, stk. 1, hvis den månedlige hjælp efter §§ 23-25 er nedsat.

Efter den gældende regel i § 42, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, vedrørende sanktion for uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet, nedsættes hjælpen til modtagere af uddannelseshjælp og kontanthjælp, der modtager mindst 10.849 kr.pr. måned efter §§ 23-25.

Det er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget til ny § 22 om den ny ydelse - integrationsydelse. Det foreslås således, at bestemmelserne i §§ 40 og 42, i lov om aktiv socialpolitik fremover også skal gælde integrationsydelsesmodtagere, der skal have en punktsanktion eller en sanktion for uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet. Hvis integrationsydelsesmodtageren modtager et dansktillæg efter forslaget til § 22, stk. 4, indgår dette i beregningen af sanktionerne efter §§ 40 og 42.

Til nr. 31 og 32

Det fremgår af den gældende § 26, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at hjælpen til et ægtepar beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til i uddannelses - eller kontanthjælp efter §§ 23-25. Tilsvarende gælder samlevende, der er omfattet af den gensidige forsørgelsespligt for samlevende, jf. §§ 2 a og 2 b i lov om aktiv socialpolitik.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at den gensidige forsørgelsespligt mellem samlevende, hvor begge er fyldt 25 år, alene har halv virkning i 2015, som det også har været tilfældet i 2014 og afskaffes helt pr. 1. januar 2016.

Det foreslås, at bestemmelserne om beregning af hjælpen til ægtepar fremover også skal gælde for beregningen af hjælpen til gifte integrationsydelsesmodtagere, og samlevende modtagere af integrationsydelse for så vidt angår de samlevende til og med 31. december 2015. Der henvises endvidere bemærkningerne til § 1, nr. 26.

Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt stykke i § 26, i lov om aktiv socialpolitik, som indeholder nye principper i forhold til de gældende regler om beregningen af uddannelses- og kontanthjælp til gifte og samlevende.

Begrebet samlevende i det foreslåede nye stykke i § 26 følger principperne i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og adskiller sig derved fra det samlevende-begreb, der blev indført med den gensidige forsørgelsespligt mellem samlevende. Integrationsydelsen til forsørgere, jf. den foreslåede § 22, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, afhænger bl.a. af, om personen forsørger eget barn i hjemmet, og om personen har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. dog den foreslåede § 22, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik. Retten til ekstra børnetilskud afhænger af, om man efter reglerne i lov om børnetilskud anses som reelt enlig forsørger. Denne afgrænsning mellem enlige og ikke-enlige forsørgere anvendes tillige for uddannelseshjælpssatserne og kontanthjælpssatserne til personer under 30 år. Se endvidere bemærkningerne til § 1, nr. 26.

I den foreslåede § 26, stk. 2, foreslås det, at hvis en person, der modtager integrationsydelse, er gift eller samlevende med en person, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, vil uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen efter forslagets indhold blive nedsat således, at de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, dog således at begge mindst modtager det beløb, de hver ville have modtaget i integrationsydelse og dansktillæg, såfremt integrationsydelsesmodtageren er berettiget til tillægget, jf. den foreslåede § 22, stk. 2 og 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 26.

Det vil sige, at hvis integrationsydelsesmodtageren har ret til et tillæg efter lovens § 22, stk. 4, udgør mindstebeløbet summen af de beløb, parret ville have ret til i integrationsydelse plusdansktillæg. For kombinationsægtepar med et fælles barn vil grænsebeløbet dermed være 8.319*2= 16.638 kr. Har integrationsydelsesmodtageren bestået prøve i dansk, skal der tillægges 2*1.500 kr. således at summen er 19.638 kr. Kontanthjælpsmodtagerens samlede hjælp nedsættes således til 8.319+1.500 = 9.819 kr., svarende til hvad også integrationsydelsesmodtageren får udbetalt.

Til nr. 33

Efter den gældende regel i § 26, stk. 2, som bliver stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, skal der ved beregningen af hjælp efter § 26, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik ikke beregnes hjælp til den anden ægtefælle eller samlever, såfremt den anden ægtefælle eller samlever modtager en offentlig forsørgelsesydelse eller tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven.

Det betyder, at for uddannelses- eller kontanthjælpsmodtagere, der er gifte eller samlevende med eksempelvis en førtidspensionist (anden offentlig forsørgelse) beregnes uddannelses- eller kontanthjælpen kun til ansøgeren selv.

Med indførelsen af en integrationsydelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 26, vil det samme efter den foreslåede § 26, stk. 3, gøre sig gældende for samlevende og ægtefæller, hvor den ene modtager integrationsydelse og den anden modtager en anden offentlig forsørgelsesydelse eller tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven.

Efter den gældende § 26, stk. 3 som bliver stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, beregnes der alene hjælp til den berettigede ægtefælle eller samlever efter reglerne i §§ 23-25, hvis en af ægtefællerne har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 10, i lov om aktiv socialpolitik, Hjælpen beregnes igen efter stk. 1, når begge ægtefæller udnytter deres arbejdsmuligheder. Det betyder, at i de tilfælde hvor den ene ægtefælle eller samlever efter eget valg står uden for det almindelige arbejdsmarked som hjemmearbejdende, vil der ved beregning af den samlede hjælp til parret, alene blive beregnet hjælp til den anden ægtefælle eller samlever.

Efter den foreslåede § 26, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik vil bestemmelsen tillige gælde samlevende og ægtefæller, hvor den ene modtager integrationsydelse og den anden ægtefælle har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder.

Til nr. 34

Den gensidige forsørgelsespligt mellem samlevende i lov om aktiv socialpolitik afskaffes pr. 1. januar 2016, jf. lov nr. 1522 af 27. december 2014.

I lovforslagets § 1, nr. 34, foreslås derfor at den foreslåede § 26, stk. 3 og 4, efter 1. januar 2016 ikke længere skal gælde for samlevende. Se endvidere bemærkningerne til § 1, nr. 33.

Til nr. 35

Efter den gældende regel i § 27 i lov om aktiv socialpolitik kan personer, der har nået efterlønsalderen som fastsat i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som ikke kan få social pension på grund af betingelserne om optjening, få et månedligt beløb, der svarer til, hvad der ydes en gift folkepensionist uden andre indtægter end folkepensionen.

Bestemmelsen i § 27, stk. 1, drejer sig bl.a. om personer, der har fået ophold her i landet som følge af reglerne om familiesammenføring, efter at de har nået den i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsatte efterlønsalder. De er på grund af pensionslovens betingelser om optjening afskåret for at få pension, herunder folkepension. Hvis det, i de tilfælde, bliver nødvendigt med økonomisk hjælp til den familiesammenførtes forsørgelse, følger det af de gældende regler i § 27, stk. 1, at hjælpen udgør et beløb, der svarer til, hvad en hvad der ydes en gift folkepensionist uden andre indtægter end folkepensionen. Dette vil sige 9.007 kr. (satsen i 2015). Hvis en person har børn under 18 år, og personen ikke er berettiget til børnetilskud, ydes en månedlig støtte på 2.916 kr. (satsen i 2015). Der ydes et støttebeløb pr. familie uanset antallet af børn.

Med det foreslåede opholdskrav i forslaget til ændringer i § 11 i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, og forslaget om de lavere satser i form af integrationsydelse til de personer, der ikke opfylder opholdskravet, i forslaget til ny § 22, vil de nugældende satser i § 27 komme til at være højere end integrationsydelsen.

Det foreslås derfor at gøre modtagelsen af hjælp efter § 27 betinget af samme opholdskrav som uddannelses- og kontanthjælp. Efter forslagets indhold vil personer, der har nået efterlønsalderen som fastsat i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som ikke kan få social pension på grund af betingelserne om optjening, og som ikke opfylder opholdskravet som foreslået i § 1, nr. 7, modtage integrationsydelse med den relevante sats.

Til nr. 36

Efter de gældende regler i § 27 a i lov om aktiv socialpolitik kan hjælpen til personer, der ikke modtager fuld førtidspension efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening - en såkaldt brøkpension, pr. måned højst udgøre det beløb, der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde været berettiget til fuld førtidspension.

Efter Ankestyrelsens praksis skal kommunen ved udmålingen af supplement til brøkpension foretage to vurderinger. Den første vurdering består i, at den samlede hjælp i form af brøkpension og supplement til brøkpension som minimum skal svare til det niveau, som borgeren ville have været berettiget til at få udbetalt løbende efter reglerne om løbende hjælp til forsørgelse i lov om aktiv socialpolitik. Det betyder, at supplement til brøkpension skal udmåles efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik, herunder reglerne for uddannelseshjælp eller kontanthjælp og med fradrag for indtægter og formue. På samme måde som ved almindelig udmåling af løbende hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik indgår eventuel boligstøtte samt særlig støtte efter aktivlovens § 34 ikke ved beregningen af hjælpen. Ved beregningen indgår oplysninger om borgerens og ægtefællens bruttoindtægter. Den anden vurdering indebærer, at kommunen skal tage stilling til, om brøkpensionisten herudover har ret til yderligere supplement op til et maksimalt niveau, der svarer til fuld førtidspension. Der er tale om et behovsbestemt supplement, der forudsætter en konkret vurdering af de økonomiske forhold.

Med det foreslåede opholdskrav i forslaget til ændringer i § 11, i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, og forslaget om de lavere satser i form af integrationsydelse for de personer, der ikke opfylder opholdskravet, i forslaget til ny § 22 i lov om aktiv socialpolitik, vil hjælp efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik med de nugældende uddannelseshjælps- og kontanthjælpssatser kunne komme til at være højere end integrationsydelsen.

Det foreslås på den baggrund at gøre modtagelsen af hjælp efter § 27 a på det nugældende niveau betinget af samme opholdskrav som uddannelses- og kontanthjælp i øvrigt. Det foreslås derfor, at hjælpen efter § 27 a til personer, der ikke opfylder det foreslåede opholdskrav i § 11 i lov om aktiv socialpolitik, højst kan udgøre et beløb, der svarer til integrationsydelsessatsen.

Til nr. 37

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget til § 1, nr. 32, indsættelse af et nyt stk. 2 i § 26.

Til nr. 38

Efter § 31 gælder der i dag særlige regler for arbejdsindtægter, således at der ved beregningen af uddannelses- eller kontanthjælp efter §§ 23-25 ses bort fra et beløb på 25,38 kr. pr. arbejdstime, hvis ansøgeren, ægtefællen eller samleveren, jf. §§ 2 a og 2 b om gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende, har arbejdsindtægter eller indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.

Det foreslås, at bestemmelsen fremover også skal gælde for personer, som modtager integrationsydelse. Det betyder, at der ved beregningen af integrationsydelse fremover ses bort fra timefradraget på 25,38 kr. (2015-niveau), hvis personen har haft arbejdsindtægter.

Til nr. 39

Efter den gældende regel i § 34 a i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen yde støtte til nødvendige udgifter til undervisningsmaterialer mv. i forbindelse med studiestart for at sikre, at unge enlige forsørgere, der hidtil har modtaget uddannelseshjælp som enlige, kan komme i gang med en uddannelse.

De nødvendige undervisningsmaterialer mv., som kommunen kan yde støtte til, kan fx være bøger, computer, særligt udstyr og særlige redskaber samt tøj og sko, som er nødvendige for at kunne deltage i uddannelsen. I kommunens vurdering af, om undervisningsmaterialerne mv. er nødvendige, kan bl.a. indgå, om der fx er mulighed for at låne nogle eller alle materialer på uddannelsesstedet eller andre steder. Det kan eksempelvis være, at der er mulighed for at låne computer, bøger og særligt udstyr mv. på uddannelsesstedet.

I vurderingen kan endvidere indgå, om prisen for fx bøger eller en computer må anses for rimelig.

Det foreslås, at bestemmelsen tillige skal omfatte enlige forsørgere under 30 år, der modtager integrationsydelse og skal påbegynde uddannelse.

Efter den gældende regel i § 42, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, nedsættes hjælpen til modtagere af uddannelses- eller kontanthjælp, for personer, som to gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat pligten til at oplyse om arbejde eller mod bedre vidende har modtaget hjælp under ophold i udlandet. Efter den gældende regel i § 42, stk. 3, nedsættes hjælpen til modtagere af uddannelses- eller kontanthjælp, for personer, der 3 eller flere gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat pligten til at oplyse om arbejde eller mod bedre vidende har modtaget hjælp under ophold i udlandet.

Det er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget til ny § 22 om indførelse den ny ydelse - integrationsydelse. Det foreslås således, at § 42, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik fremover også skal gælde integrationsydelsesmodtagere, der skal have en sanktion for uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet.

Efter den gældende regel i § 43 i lov om aktiv socialpolitik, omfattes personer, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp på mindre end 10.849 kr. (2015-niveau) pr. måned af en sanktion om tilbagebetaling, hvis de har tilsidesat deres pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven, eller uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.

Som en konsekvens af forslaget om, at personer, der ikke opfylder et opholdskrav om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, fremover skal modtage en ny ydelse - integrationsydelse, foreslås det, at bestemmelsen ændres således, at personer, der modtager hjælp i form af integrationsydelse eller integrationsydelse og dansktillæg på mindre end 10.849 kr. (2015-niveau) også omfattes af denne sanktion. Beløbets størrelse betyder, at det for så vidt angår integrationsydelsesmodtagere, vil være tale om gifte/samlevende forsørgere, personer fyldt 30 år, og personer under 30 år, der er udeboende og hjemmeboende, der kan få denne, da de kan komme op på dette beløb. Det vil sige modtagere af integrationsydelse efter forslaget til § 22, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4.

Til nr. 40

For ikke at pålægge uddannelseshjælpsmodtagere, der skal i gang med en ordinær uddannelse, yderligere udgifter i forbindelse med studiestart, har kommunerne i dag hjemmel til at afholde udgifter til deltagerbetaling i forbindelse med start på nødvendig almen voksenundervisning og almengymnasial uddannelse som enkeltfag. Det gælder i forbindelse med unge uddannelseshjælpsmodtageres overgang til uddannelse som følge af et uddannelsespålæg efter § 21 b, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og integrationslovens § 16 a. Dermed understøttes den unge i overgangen til uddannelse, idet reglen sikrer, at deltagerbetalingen ikke bliver en økonomisk barriere for påbegyndelse af en uddannelse.

Hvis kommunen dækker udgifter til deltagerbetaling, kan den uddannelsessøgende ikke søge om tilskud til deltagerbetaling i forbindelse med ansøgning om SU, lige som den pågældende heller ikke kan få deltagerbetalingen refunderet ved afslutningen af en samlet enkeltfagseksamen.

Hvis kommunen yder hel eller delvis støtte, kan personen ikke modtage støtte til denne del af deltagerbetalingen efter anden lovgivning, således at personen ikke modtager dobbelt støtte til deltagerbetalingen. Såfremt kommunen betaler deltagergebyret, bør den informere uddannelsesinstitutionen herom.

Det foreslås at konsekvensændre reglen om støtte til deltagerbetaling til enkeltfag på baggrund af et uddannelsespålæg, så en person, der modtager integrationsydelse, også kan modtage støtte af denne karakter.

Til nr. 41

Efter den gældende regel i § 35, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, skal kommunen have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med en person, der er aktivitetsparat, og som modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, for at afklare, om den pågældende havde en rimelig grund til at udeblive mv., inden der træffes afgørelse om sanktion i sagen.

Reglen sikrer, at der skabes klarhed over, om der er omstændigheder, som gør, at personen ikke skal sanktioneres. Først når kommunen har udtømt alle rimelige muligheder i forsøget på at skabe kontakt til personen, vil der kunne pålægges en sanktion, hvis kommunen vurderer, at der er grundlag for at give en sanktion.

Hvis kommunen har vanskeligt ved at opnå kontakt med personen, og vedkommende har en mentor mv., vil kontakten evt. kunne etableres via mentoren mv. Fx kan kommunen kontakte mentoren med henblik på, at mentoren hjælper personen med at komme i kontakt med kommunen, eller kommunen kan via mentoren efter omstændighederne få oplysninger til belysning af baggrunden for fraværet eller lignende, der kan danne grundlag for vurderingen af, hvorvidt der skal pålægges en sanktion i det konkrete tilfælde.

Som konsekvens af forslaget om, at personer, der ikke opfylder opholdskravet, skal modtage integrationsydelse, jf. forslagets § 1, nr. 7 og 26, foreslås det, at integrationsydelse indsættes i § 35, stk. 5. Efter forslagets indhold skal kommunen forud for sanktionering fremover også have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i kontakt med en person, der er aktivitetsparat, og som modtager integrationsydelse.

Til nr. 42

Forslaget til ændringen af overskriften før § 36 er en konsekvens af forslaget om indførelse af en ny ydelse -integrationsydelse, jf. forslagets § 1, nr. 26.

Til nr. 43

Forslaget til ændringen af overskriften før § 39 er en konsekvens af forslaget om at indføre integrationsydelse, jf. forslagets § 1, nr. 26.

Til nr. 44

Efter den gældende regel om skærpet sanktion i § 40 a i lov om aktiv socialpolitik, mister en person, der er uddannelsesparat eller jobparat, retten til uddannelses- eller kontanthjælp i op til 3 måneder, hvis den pågældende gentagne gange ikke opfylder sin pligt til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud mv. efter §§ 13 og 13 a, og kommunen konkret vurderer, at den pågældende med sin adfærd udviser manglende vilje til at stå til rådighed ved aktivt at deltage i jobsøgning, tilbud mv. med henblik på at komme i uddannelse eller arbejde.

Det foreslås, at uddannelsesparate og jobparate modtagere af den foreslåede integrationsydelse, jf. forslagets § 1, nr. 7 og 26, skal kunne modtage den samme skærpede sanktion, som uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere kan få.

Til nr. 45

Forslaget til ændringen af overskriften før § 41 er en konsekvens af forslaget om at indføre integrationsydelse, jf. forslagets § 1, nr. 26.

Til nr. 46

Efter den gældende regel i § 42, i lov om aktiv socialpolitik, omfattes personer, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp på mindst 10.849 kr. (2015-niveau) pr. måned af en sanktion om nedsættelse (og tilbagebetaling af hjælpen, hvis der er tale om samme forseelse tre eller flere gange inden for de seneste 5 år), hvis de har tilsidesat deres pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven, eller uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.

Som en konsekvens af forslaget om, at personer, der ikke opfylder kravet om ophold her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, fremover skal modtage en ny ydelse - integrationsydelse, jf. forslagets § 1, nr. 7 og 26, foreslås det med ændringen til § 42, stk. 1, 1.pkt., at bestemmelsen ændres således, at personer, der modtager hjælp i form af integrationsydelse eller integrationsydelse og dansktillæg på mindst 10.849 kr. (2015-niveau) også omfattes af denne sanktion. Beløbets størrelse betyder, at det for så vidt angår integrationsydelsesmodtagere, alene vil være enlige forsørgere, der kan få denne sanktion.

Til nr. 47

Efter den gældende regel i § 43 i lov om aktiv socialpolitik, omfattes personer, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp på mindre end 10.849 kr. (2015-niveau) pr. måned af en sanktion om tilbagebetaling af hjælpen, hvis de har tilsidesat deres pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven, eller uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.

Som en konsekvens af forslaget om, at personer, der ikke opfylder et opholdskrav her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, fremover skal modtage en ny ydelse - integrationsydelse, jf. forslagets § 1, nr. 7 og 26, foreslås det, at bestemmelsen ændres således, at personer, der modtager hjælp i form af integrationsydelse eller integrationsydelse og dansktillæg på mindre 10.849 kr. (2015-niveau)også omfattes af denne sanktion. Beløbets størrelse betyder, at det for så vidt angår integrationsydelsesmodtagere, vil være tale om gifte/samlevende forsørgere, personer fyldt 30 år, og personer under 30 år, der er udeboende og hjemmeboende, der kan få denne sanktion - det vil sige integrationsydelse efter forslaget til § 22, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4.

Til nr. 48

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 44 a i lov om aktiv socialpolitik, at en opholdskommune kan forlange, at en tidligere opholdskommune giver oplysninger om afgørelser om sanktioner efter §§ 36-43, hvis oplysningerne herom er nødvendige for opholdskommunens behandling af sagen. Oplysninger kan indhentes uden forudgående samtykke fra den, der søger om eller får uddannelses- eller kontanthjælp.

Opholdskommunen skal uanset muligheden for at indhente oplysningerne uden samtykke forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne.

Det foreslås, at § 44 a i lov om aktiv socialpolitik konsekvensændres som følge af forslaget om, at personer, der ikke opfylder et opholdskrav om ophold her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, skal modtage integrationsydelse, jf. forslagets § 1, nr. 7 og 26. Således vil en opholdskommune efter forslagets indhold fremover kunne forlange, at en tidligere opholdskommune giver oplysninger om afgørelser om sanktioner, som den tidligere opholdskommune har givet til en integrationsydelsesmodtager.

Til nr. 49 og 50

Efter de gældende regler om revalidering i § 46 i lov om aktiv socialpolitik giver kommunen tilbud om revalidering, når erhvervsrettede aktiviteter efter lov om aktiv socialpolitik eller anden lovgivning, herunder lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke er tilstrækkelige til, at den pågældende kan klare sig selv.

Revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen, herunder personer, der er berettiget til ledighedsydelse, fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet, således at den pågældendes mulighed for at forsørge sig selv og sin familie forbedres.

Økonomisk hjælp til revalidering kan efter § 47, stk. 3, i loven, omfatte:

1) Revalideringsydelse efter § 52, dog med fradrag af eventuelle arbejdsindtægter m.v.

2) Helt eller delvist løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

3) Særlig støtte efter § 64 (nødvendige merudgifter til bolig på grund af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når revalidenden får revalideringsydelse).

4) Støtte til at etablere selvstændig virksomhed efter § 65.

5) Tillægsydelser efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med indførelsen af den nye ydelse i form af integrationsydelse, jf. forslagets § 1, nr. 26, foreslås det med indsættelsen af et nyt stk. 4, i § 47, at for revalidender, der modtager integrationsydelse, erstatter denne ydelse revalideringsydelsen. Forslaget indebærer, at personer, der modtagere integrationsydelse alene kan modtage integrationsydelse i stedet for revalideringsydelse under revalidering.

Indsættelsen af et nyt stykke i § 47 i lov om aktiv socialpolitik, får den retlige betydning, at den økonomiske hjælp til en integrationsydelsesmodtagere under revalidering fortsætter med at være integrationsydelse og ikke revalideringsydelse.

Til nr. 51

Efter gældende regler i § 82 a i lov om aktiv socialpolitik yder kommunen tilskud til betaling for tandpleje til personer, som modtager ydelser efter loven svarende til uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsniveau.

Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 7 og 26, hvorefter det foreslås, at indføre integrationsydelse i stedet for kontanthjælp eller uddannelseshjælp til personer, der efter lovens ikrafttræden ansøger om hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke opfylder kravet om lovligt at have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, foreslås det præciseret, at målgruppen fortsat har mulighed for at få tilskud til tandpleje efter aktivlovens § 82 a.

Til nr. 52

Efter gældende regler i § 82 a, stk. 1, har personer, der modtager særlig hjælp efter § 27 a, ret til tilskud til betaling for tandpleje, hvis hjælpen inklusive førtidspension efter lov om social pension (brøkpension) svarer til kontanthjælpsniveau.

Da den samlede hjælp i form af brøkpension og supplement til brøkpension efter § 27 a til personer, der ikke opfylder opholdskravet i den foreslåede § 11, stk. 3, højest kan udgøre et beløb svarende til integrationsydelsen, jf. forslagets § 1, nr. 26, foreslås det, at det fastsættes, at personer, der modtager særlig hjælp efter § 27a, har ret til tilskuddet, hvis hjælpen inklusive førtidspension efter lov om social pension svarer til integrationsydelses- eller kontanthjælpsniveau.

Til nr. 53

Efter gældende regler i § 82 a, stk. 1, har personer, der modtager revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse, ret til tandtilskud efter § 82 a, hvis de modtager en ydelse svarende til, hvad de ville være berettiget til i uddannelses- eller kontanthjælp og opfylder de økonomiske betingelser for at modtage uddannelses- eller kontanthjælp.

Som konsekvens af, at der indføres en ny integrationsydelse, jf. forslagets § 1, nr. 26, foreslås det præciseret, at personer, der modtager revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse har ret til tandtilskud efter § 82 a, hvis de modtager en ydelse svarende til, hvad de ville være berettiget til i integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp og opfylder de økonomiske betingelser for at modtage integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp.

Til nr. 54

Efter gældende regler i § 82 a, stk. 2-3 yder kommunen tilskud til dækning af 100 pct. af modtagerens egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr., for personer, som er fra 18 år til og med 24 år, og for personer, som er fra 25 år til og med 29 år, som modtager uddannelseshjælp efter § 23, og som ikke modtager aktivitetstillæg eller barselstillæg efter § 24.

For personer, som er 25 år eller derover, som ikke er omfattet af § 82 a, stk. 3, dvs. som ikke modtager de laveste satser efter aktivloven, yder kommunen tilskud til dækning af 65 pct. af modtagerens egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr., jf. § 82 a, stk. 4.

Den nye integrationsydelse efter forslaget til § 22 i lov om aktiv socialpolitik svarer til grundsatserne for uddannelseshjælp til henholdsvis enlige forsørgere, gifte/samlevende forsørgere, udeboende og hjemmeboende. Hertil kommer et tillæg på 1.500 kr., hvis personen består en danskprøve, jf. det foreslåede § 22, stk. 4. Det foreslås, at personer, som modtager integrationsydelse, herunder eventuelt tillæg for danskprøve efter forslaget til § 22 eller en ydelse på integrationsydelsesniveau efter § 27 a, 2. pkt., får ret til tilskud til tandpleje efter lov om aktiv socialpolitik § 82 a svarende til det eksisterende niveau for personer over og under henholdsvis 25 og 30 år.

Det betyder, at der ydes tilskud til dækning af 100 pct. af modtagerens egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr. til alle personer fra 18 år til og med 24 år, som modtager ydelser efter loven svarende til integrationsydelsen for denne målgruppe. Ligeledes ydes der tilskud til dækning af 100 pct. af modtagerens egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr., til personer fra 25 år til og med 29 år, som modtager integrationsydelse efter forslaget til § 22, og som ikke modtager tillæg efter § 22, stk. 4-8. Til andre personer, som er 25 år eller derover, ydes tilskud til dækning af 65 pct. af modtagerens egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr.

Til nr. 55

Efter den gældende regel i § 89, stk. 3, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, udbetaler kommunen uddannelses- eller kontanthjælp med satsen for en person, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, hvis det er sandsynligt, at Udbetaling Danmark efterfølgende vil træffe afgørelse om, at en person har erhvervet ret til ekstra børnetilskud.

Forslaget til ændringen af § 89, stk. 3, 1. pkt., er en konsekvens af indførelsen af integrationsydelsen, jf. forslagets § 1, nr. 7 og 26. Efter forslagets indhold kan kommunen også udbetale integrationsydelse til enlige forsørgere efter reglen om udbetaling med satsen som enlig forsørger, inden Udbetaling Danmark har truffet afgørelse om ret til ekstra børnetilskud.

Der kan således være situationer, hvor Udbetaling Danmark ikke har truffet afgørelse om ret til ekstra børnetilskud endnu. I den situation udbetaler kommunen ligesom gælder for uddannelses- eller kontanthjælp integrationsydelse med satsen for en person, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, hvis det er sandsynligt, at Udbetaling Danmark efterfølgende vil træffe afgørelse om, at en person har erhvervet ret til ekstra børnetilskud. Hjælpen udbetales under forudsætning af, at ansøgningen om ekstra børnetilskud imødekommes af Udbetaling Danmark. Kommunen skal senest ved udbetalingen af hjælpen oplyse modtageren om, at den udbetalte hjælp er foreløbig, og med hvilken begrundelse samt tage forbehold for tilbagebetaling. Tilbagebetaling af hjælpen sker efter § 95 i lov om aktiv socialpolitik.

Til nr. 56 og 57

Efter den gældende regel i § 97 a fremgår, at kommunen udbetaler uddannelses- eller kontanthjælp til ansøgeren, hvis en samlever forsømmer at opfylde sin forsørgelsespligt efter §§ 2 a og 2 b, i lov om aktiv socialpolitik. Kommunen kan i den situation opkræve et beløb hos samleveren svarende til den udbetalte uddannelses- eller kontanthjælp. Kommunen kan dog kun opkræve beløbet, hvis samleveren efterlades tilstrækkelige midler til at skaffe det nødvendige til sin egen og familiens forsørgelse.

Forslaget til ændringen i § 97 a, 1. og 2. pkt., er en konsekvens af indførelsen af integrationsydelsen, jf. forslaget til § 1, nr. 7 og 26.

Efter forslagets indhold kan kommunen også udbetale integrationsydelse til en ansøger, hvis en samlever forsømmer at opfylde sin forsørgelsespligt efter §§ 2 a og 2 b, i lov om aktiv socialpolitik.

Det skal særlig bemærkes, at den gensidige forsørgelsespligt mellem samlevende, hvor begge er fyldt 25 år, alene har halv virkning i 2015, som det også har været tilfældet i 2014 og afskaffes helt pr. 1. januar 2016. Den gensidige forsørgelsespligt for samlevende par afskaffes, som følge af aftalen mellem den tidligere regering (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), SF og Enhedslisten i forbindelse med finanslovsaftalen for 2015.

Til nr. 58

I lovforslagets § 1, nr. 58 foreslås integrationsydelsen satsreguleret.

Der er tale om, at reglen om satsregulering konsekvensrettes som følge af forslaget om, at der indføres en ny ydelse i form af integrationsydelse for personer, der ikke opfyldet et opholdskrav om ophold her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år. Integrationsydelse foreslås indført med lovforslagets § 1, nr. 26.

Til § 2

Til nr. 1

Personer, der efter lovens ikrafttræden ansøger om hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke opfylder kravet om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, vil efter lovforslagets § 1, nr. 26 og § 15, stk. 4 og 5, i stedet for kontant- eller uddannelseshjælp modtage integrationsydelse.

Den foreslåede ændring i lovforslagets § 2, nr. 1, er en konsekvens heraf. I det nævnte forslag til ændring er målgrupperne derfor udvidet med integrationsydelsesmodtagere.

Det er alene ydelsen til de pågældende modtagere, der foreslås ændret. Der er ikke ændret i den beskæftigelsesindsats, som de pågældende er omfattet af.

Til nr. 2

Den gældende § 2, nr. 2 og 3, indeholder henholdsvis målgrupperne job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der er omfattet af lov om aktiv socialpolitik bortset fra kontanthjælpsmodtagere, der er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 26, og § 15, stk. 4 og 5, hvorefter personer, der efter lovens ikrafttræden ansøger om hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke opfylder kravet om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, i stedet for kontanthjælp skal modtage integrationsydelse, foreslås det at nyaffatte § 2, nr. 2 og 3, således, at modtagere af integrationsydelse tilføjes målgrupperne i de to numre.

Målgrupperne i § 2, nr. 2 og 3, vil således omfatte personer, der modtager kontanthjælp eller integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som er henholdsvis jobparate eller aktivitetsparate, bortset fra kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, eller er omfattet af målgrupperne i § 2, nr. 12 eller 13, jf. lovforslaget § 2, nr. 4. med tilhørende bemærkninger.

Til nr. 3

Personer, der efter lovens ikrafttræden ansøger om hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke opfylder kravet om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, vil efter lovforslagets § 1, nr. 26, og § 15, stk. 4 og 5i stedet for kontant- eller uddannelseshjælp modtage integrationsydelse.

Den foreslåede ændring i lovforslagets § 2, nr. 3, er en konsekvens heraf. I det nævnte forslag til ændring er integrationsydelse derfor indsat.

Det er alene ydelsen, der foreslås indsat. Der er ikke i øvrigt ændret i indholdet i bestemmelserne.

Til nr. 4

Den gældende § 2, nr. 12 og 13, indeholder henholdsvis målgrupperne uddannelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, der er omfattet af lov om aktiv socialpolitik. Efter de gældende regler er uddannelseshjælpsmodtagere personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 26, og § 15, stk. 4 og 5, hvorefter personer, der efter lovens ikrafttræden ansøger om hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke opfylder kravet om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, i stedet for uddannelseshjælp skal modtage integrationsydelse, foreslås det, at nyaffatte § 2, nr. 12 og 13, således at modtagere af integrationsydelse tilføjes målgrupperne i de to numre.

Målgrupperne i § 2, nr. 12 og 13, vil således omfatte personer, der modtager uddannelseshjælp eller integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som er henholdsvis uddannelses- eller aktivitetsparate. De skal tillige være under 30 år og ikke have en erhvervskompetencegivende uddannelse. Integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, er ikke omfattet af målgrupperne.

Til nr. 5-11

Personer, der efter lovens ikrafttræden ansøger om hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke opfylder kravet om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, vil efter lovforslagets § 1, nr. 26, og § 15, stk. 4 og 5, i stedet for kontant- eller uddannelseshjælp modtage integrationsydelse.

De foreslåede ændringer i lovforslagets § 2, nr. 5-11, er en konsekvens heraf. I de nævnte forslag til ændringer er indsat integrationsydelse/integrationsydelsesmodtagere.

Det er alene integrationsydelse/integrationsydelsesmodtagere, der foreslås indsat. Der er ikke ændret i den beskæftigelsesindsats, som de pågældende er omfattet af.

Til nr. 12 og 13

Efter de gældende regler i § 92 har jobparate kontanthjælpsmodtagere senest efter en sammenhængende periode på 3 måneder med kontanthjælp fra første henvendelse til kommunen om hjælp ret og pligt til at påbegynde tilbud om virksomhedspraktik, nytteindsats eller ansættelse med løntilskud. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere har senest efter en sammenhængende periode på 6 måneder med kontanthjælp fra første henvendelse til kommunen om hjælp ret og pligt til at påbegynde tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, nytteindsats eller ansættelse med løntilskud.

Det betyder, at uddannelseshjælpsmodtagere, der overgår til kontanthjælp, også er omfattet af reglerne for ret og pligt til første tilbud til kontanthjælpsmodtagere, selvom de har modtaget uddannelseshjælp i perioden umiddelbart, inden de overgår til kontanthjælp.

Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 26, og § 15, stk. 4 og 5, om indførelse af integrationsydelse i stedet for kontanthjælp eller uddannelseshjælp til personer, der efter lovens ikrafttræden ansøger om hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke opfylder kravet om lovligt at have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, foreslås det, at også perioder på integrationsydelse skal tælles med ved opgørelsen af de 3 måneder henholdsvis 6 måneders sammenhængende ledighed.

Samtidig foreslås indsat en henvisning til den foreslåede § 94, hvorefter der gælder det særlige for personer, der modtager integrationsydelse, og som overgår fra at være omfattet af målgrupperne i lovens § 2, nr. 12 eller 13, til at være omfattet af lovens § 2, nr. 2 eller 3, fordi de fylder 30 år, at de har ret og pligt til første tilbud efter reglerne i §§ 92 og 93 senest efter en sammenhængende periode på 3 måneder henholdsvis 6 måneder med integrationsydelse fra overgangen til at være omfattet af målgrupperne i § 2, nr. 2 eller 3. Uden den foreslåede § 94 ville integrationsydelsesmodtagere, der fylder 30 år, overgå til at være omfattet af reglerne om ret og pligt til efterfølgende tilbud og ville således ikke være omfattet af ret og pligt til første tilbud, hvilket ville være en ændring i forhold til den gældende indsats, som disse personer modtager.

Til nr. 14

Efter gældende regler har aktivitetsparat kontanthjælpsmodtagere, som i perioder på grund af personlige forhold ikke aktuelt kan deltage i første ret- og pligttilbud efter § 92, ret og pligt til tilbud om mentorstøtte efter lovens kapitel 9 b, indtil personen kan deltage i tilbud efter § 92. Tilbud om mentorstøtte skal gives for en periode på 6 måneder, og der skal som minimum være ugentlig kontakt mellem mentor og personen. Tilbud om mentorstøtte kan kun afbrydes, hvis personen i stedet kan påbegynde et tilbud efter § 92. Kan personen efter de 6 måneder fortsat ikke deltage i tilbud efter § 92, skal der gives et nyt tilbud om mentorstøtte.

Det foreslås, at der indsættes en henvisning til den foreslåede § 94, således at de gældende regler om ret og pligt til mentor også gælder for aktivitetsparate integrationsydelsesmodtagere, når de fylder 30 år og dermed overgår til at være omfattet af reglerne for målgrupperne i § 2. nr. 2 og 3.

Til nr. 15

De gældende regler i lovens §§ 92 og 93 betyder, at uddannelseshjælpsmodtagere, der overgår til kontanthjælp, omfattes af reglerne for ret og pligt til første tilbud, da personerne skifter ydelse.

Som konsekvens af at det foreslås at indføre integrationsydelse, og at integrationsydelsesmodtagere vil få samme ydelse, uanset hvilken alder de har, jf. lovforslagets § 1, nr. 26, og dermed ikke skifter ydelse, når de overgår fra at være omfattet af målgrupperne i § 2, nr. 12 eller 13, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, til at være omfattet af § 2, nr. 2 eller 3, jf. lovforslagets § 2, nr. 4, foreslås det at indsætte en ny § 94, der betyder, at integrationsydelsesmodtagere også omfattes af reglerne for første ret og pligt til tilbud i § 92 og § 93, når de skifter målgruppe.

En integrationsydelsesmodtager, der overgår fra at være omfattet af § 2, nr. 12 eller 13, til at blive omfattet af målgruppen i § 2, nr. 2, fordi personen fylder 30 år, skal således have første ret- og pligttilbud senest efter en sammenhængende periode på 3 måneder med integrationsydelse fra overgangen til at være omfattet af § 2, nr. 2.

Bliver integrationsydelsesmodtageren omfattet af målgruppen i § 2, nr. 3, skal personen have første ret- og pligt tilbud senest efter en sammenhængende periode på 6 måneder med integrationsydelse fra overgangen til at være omfattet af § 2, nr. 3. Forslaget betyder endvidere, at personen bliver omfattet af § 93, jf. lovforslagets § 1, nr. 15, hvorefter en aktivitetsparat person har ret og pligt til mentor, hvis personen på grund af personlige forhold ikke aktuelt kan deltage i ret- og pligttilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, nytteindsats eller ansættelse med løntilskud.

Uden den foreslåede § 94 vil disse integrationsydelsesmodtagere, der fylder 30 år, overgå til at være omfattet af reglerne om ret og pligt til efterfølgende aktivering, hvilket vil være en ændring i forhold til den gældende indsats, som disse personer modtager.

Til nr. 16 og 17

Forslagene er en konsekvens af, at der foreslås indsat en ny § 94 om, at personer, der modtager integrationsydelse, og som overgår fra at være omfattet af målgrupperne i lovens § 2, nr. 12 eller 13, til at være omfattet af § 2, nr. 2 eller 3, har ret og pligt og pligt til første tilbud efter reglerne i §§ 92 og 93 senest efter en sammenhængende periode på 3 måneder henholdsvis 6 måneder med integrationsydelse fra overgangen til at være omfattet af målgrupperne i § 2, nr. 2 eller 3.

Til nr. 18 og 19

Personer, der efter lovens ikrafttræden ansøger om hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke opfylder kravet om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, vil efter lovforslagets § 1, nr. 26, og § 15, stk. 4 og 5, i stedet for kontant- eller uddannelseshjælp modtage integrationsydelse.

De foreslåede ændringer i lovforslagets § 2, nr. 18 og 19, er en konsekvens heraf. I de nævnte forslag til ændringer er integrationsydelse derfor indsat.

Det er alene ydelsen til disse personer, der foreslås indsat. Der er ikke ændret i den beskæftigelsesindsats, de pågældende er omfattet af.

Til § 3

Til nr. 1 og 2

Det foreslås at ændre »kontanthjælp« til »kontanthjælp eller integrationsydelse« og »kontanthjælpen« til »kontanthjælpen eller integrationsydelsen« overalt i loven. Ændringen er en følge af, at udlændinge, som kommunen har overtaget ansvaret for og personer, der lovligt tager ophold her i riget, efter lovens ikrafttræden, fremover skal have integrationsydelse i stedet for kontanthjælp, jf. lovforslagets§ 1, nr. 26. Det følger af lovforslagets § 14, at udlændinge, som kommunen har overtaget ansvaret for, jf. integrationslovens § 4, før lovens ikrafttræden, fortsat skal have kontanthjælp.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 1, nr. 7.

Der foreslås ikke ændringer i indsatsen, idet de pågældende vil være omfattet af den samme indsats som kontanthjælpsmodtagere under integrationsloven.

Til § 4

Til nr. 1

Ved § 1, nr. 27, i lov nr. 894 af 4. juli 2013 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, SU-loven, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og forskellige andre love (Reform af kontanthjælpssystemet, uddannelseshjælp for unge, aktivitetstillæg, gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende, ændrede rådighedskrav og sanktioner m.v.) er der i § 13 a i lov om aktiv socialpolitik indsat et stk. 3, hvorefter personer, som modtager uddannelseshjælp og som er åbenlyst uddannelsesparate eller er kontanthjælpsmodtagere, som er aktivitetsparate, fremover skal lægge cv'et på Jobnet hurtigst muligt, dvs. senest 3 uger fra første henvendelse til kommunen om hjælp.

Det foreslås at ophæve § 1, nr. 27, i lov nr. 894 af 4. juli 2013. Forslaget er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 23, hvorefter § 13 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik affattes på ny. Der henvises til § 1, nr. 23, og bemærkningerne hertil.

Til § 5

Efter § 1, nr. 3, i lov nr. 1522 af 27. december 2014 ændres § 26, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik således, at den gensidige forsørgelsespligt for samlevende ophæves. Efter ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 5, stk. 2, i lov nr. 1522 af 27. december 2014, træder denne ændring i kraft den 1. januar 2016. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 3, i lov nr. 1522 af 27. december 2014.

Som konsekvens af indeværende lovforslags § 1, nr. 33 og 34, foreslås det af lovtekniske årsager at affatte § 1, nr. 3, i lov nr. 1522 af 27. december 2014 på ny, således at ændringen af § 26, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik udgår. Der henvises i øvrigt til dette lovforslags § 1, nr. 33 og 34, samt bemærkningerne hertil.

Til § 6

Efter de gældende regler i § 34 b, stk. 1 og 2, i ferieloven kan en lønmodtager efter ferieårets udløb få udbetalt uhævede feriepenge, uden at ferien er holdt, hvis feriepengene enten vedrører den 5. ferieuge, eller feriepengene stammer fra et ansættelsesforhold, der er ophørt inden ferieårets udløb. Udbetaling sker på baggrund af en ansøgning, som lønmodtageren sender til den, der skal udbetale feriepengene. Har lønmodtageren i ferieåret modtaget arbejdsløshedsdagpenge, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse, efterløn, fleksydelse, ledighedsydelse eller kontanthjælp, skal antallet af dage med de nævnte ydelser trækkes fra antallet af dage med uhævede feriepenge, jf. § 34 b, stk. 3, i loven. Har lønmodtageren i ferieåret eksempelvis fået kontanthjælp i 20 dage og har uhævede feriepenge for 25 dage, kan lønmodtageren få udbetalt uhævede feriepenge for 5 dage. Lønmodtageren skal søge om udbetaling af de uhævede feriepenge senest den 30. september efter ferieårets udløb, jf. § 34 b, stk. 4, i lov om ferie.

Som en konsekvens af forslaget om at indføre integrationsydelse for personer, der har haft lovligt ophold her i riget i sammenlagt mindre end 7 ud af de sidste 8 år, jf. lovforslagets § 1, nr. 26, foreslås det, at integrationsydelse tilføjes i § 34 b, stk. 3, i lov om ferie, således at antallet af dage med integrationsydelse også skal trækkes fra i dagene med de uhævede feriepenge.

Til § 7

Til nr. 1

Efter § 8, stk. 5, i lov om individuel boligstøtte indgår kontanthjælp i beregningen af husstandsindkomst med det beløb, der ville være udbetalt, hvis et husstandsmedlem ikke havde været omfattet af § 42 i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås, at det fastsættes, at bestemmelsen finder anvendelse for hjælp efter lov om aktiv socialpolitik og således også integrationsydelse, der indføres med dette lovforslags § 1, nr. 26. Bestemmelsen indebærer således, at husstandsindkomsten for en person, der modtager hjælp i form af introduktionsydelse, uddannelseshjælp, uddannelseshjælp og aktivitetstillæg, uddannelseshjælp og barselstillæg eller kontanthjælp, indgår med det beløb, der ville være udbetalt, hvis et husstandsmedlem ikke havde modtaget en sanktion efter § 42 i lov om aktiv socialpolitik

Til § 8

Til nr. 1

I bestemmelserne i § 29, stk. 5, § 32 a, stk. 3 og 4 og § 32 d, i lov om social pension opregnes en række forsørgelsesydelser, som indgår i forbindelse med beregningen af pensionstillæg til samlevende eller gifte folkepensionister, og en række forsørgelsesydelser, der skal medføre fradrag i førtidspensionen, hvis ydelsen er udbetalt for en periode, hvor der sker efterbetaling af førtidspension.

Det foreslås, at opregningen af relevante forsørgelsesydelser konsekvensrettes som følge af indførslen af integrationsydelse.

Til § 9

Til nr. 1

I § 26, stk. 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., opregnes en række forsørgelsesydelser, som indgår i forbindelse med beregningen af pensionstillæg til samlevende eller gifte folkepensionister.

Det foreslås, at opregningen af relevante forsørgelsesydelser konsekvensrettes som følge af indførslen af integrationsydelse.

Til § 10

Til nr. 1

Efter gældende regler i § 50, stk. 3, i folkeskoleloven kan kommunalbestyrelsen tilbageholde den månedlige betaling i den fremtidige uddannelseshjælp eller kontanthjælp til en person, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp i henhold til §§ 23-25 i lov om aktiv socialpolitik, og som har undladt at betale for skolefritidsordning.

Som en konsekvens af forslaget om at indføre integrationsydelse for personer, der har haft lovligt ophold her i riget i sammenlagt mindre end 7 ud af de sidste 8 år, jf. lovforslagets § 1, nr. 26, foreslås det, at integrationsydelse tilføjes bestemmelsen.

Til § 11

Til nr. 1

Efter de gældende regler i § 1, stk. 2, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. (betalingsloven) betaler kommunen for uddannelsestilbud til bl.a. modtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp for så vidt angår uddannelse på uddannelsesinstitutioner, m.fl., der i henhold til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings lovgivning er berettigede til at modtage tilskud eller bevilling fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

Med de foreslåede ændringer til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dette lovforslags § 2, tilføjes modtagere af integrationsydelse til målgrupperne i § 2, nr. 2, 3, 12 og 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dermed vil modtagere af integrationsydelse blive omfattet af den samme indsats efter loven og de samme betalingsregler, som ifølge betalingsloven gælder for modtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp.

Efter de gældende regler i betalingslovens § 1, stk. 2, nr. 2, gælder betalingsloven tillige bl.a. for personer, som under revalidering modtager revalideringsydelse, eller som under forrevalidering modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås, at denne bestemmelse ændres, således at betalingsloven også gælder for personer, som under revalidering, herunder forrevalidering, modtager integrationsydelse.

Til § 12

Til nr. 1

Efter de gældende regler i § 7 a i lov om frikommuner kan en frikommune tilrettelægge hyppigheden, formen og indholdet af opfølgningen på integrationskontrakten, som kontanthjælpsmodtagere, der deltager i integrationsprogrammet, efter § 20, stk. 1-4, i integrationsloven skal have.

Efter de gældende regler i § 7 d i lov om frikommuner kan kommunalbestyrelsen i en frikommune beslutte, at § 30 i lov om aktiv socialpolitik om fradrag i kontanthjælp for indtægter fraviges, således at der til en gruppe af særligt udsatte i kontanthjælpsmodtagere kan ydes en arbejdsdusør på op til 25 kr. pr. time for deltagelse i særlige aktiviteter med beskæftigelsesfremmende formål, uden at arbejdsdusøren medfører fradrag i ansøgerens eller ægtefællens hjælp.

Som en konsekvens af forslaget om at indføre integrationsydelse for personer, der efter lovens ikrafttræden ansøger om hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke opfylder kravet om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 7 år ud af de seneste 8 år, jf. lovforslagets § 1, nr. 26, og § 15, stk. 3 og 4, forslås det, at integrationsydelse tilføjes bestemmelserne.

Til nr. 2

Efter de gældende regler i § 7 b i lov om frikommuner kan kommunalbestyrelsen i en frikommune beslutte, at § 23 f i integrationsloven fraviges, således at reglerne for kontanthjælpsmodtagere om hjælpemidler og befordringsgodtgørelse m.v. i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats finder tilsvarende anvendelse for kontanthjælpsmodtagere, som deltager i integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Som en konsekvens af forslaget om at indføre integrationsydelse for personer, der efter lovens ikrafttræden ansøger om hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke opfylder kravet om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 7 år ud af de seneste 8 år, jf. lovforslagets § 1, nr. 26, og § 15, stk. 3 og 4, forslås det, at integrationsydelse tilføjes bestemmelsen.

Derudover foreslås det, at henvisningen til »reglerne for kontanthjælpsmodtagere« forud for opregningen af § 76, stk. 1 og 2, og § 77 samt §§ 82 og 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, udgår af bestemmelsen.

Denne henvisning vurderes at være overflødig, idet det senere i sætningen er nævnt, at det er kontanthjælpsmodtagere, som deltager i integrationsprogrammet efter integrationsloven og med den foreslåede ændring også integrationsydelsesmodtagere, der er omfattet af fritagelsesmuligheden fra § 23 f i integrationsloven.

Til § 13

Til nr. 1

Efter gældende regler i almenboliglovens § 51 b har kommunalbestyrelsen mulighed for at beslutte, at almene boligorganisationer ved udlejning af ledige boliger beliggende i boligområder med en høj andel af personer uden for arbejdsmarkedet skal afvise boligsøgende på ventelisten, når den boligsøgende og dennes evt. ægtefælle eller samlever i 6 sammenhængende kalendermåneder har modtaget kontanthjælp eller har modtaget andre bestemte former for hjælp, og som dermed kan siges at have meget svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Boligsøgende, som på tidspunktet for kommunalbestyrelsens beslutning om at anvende § 51 b står registreret som boligsøgende i boligorganisationen, skal i stedet have tilbudt en anden passende bolig af kommunen.

Forslaget om at indføre integrationsydelse for ansøgere om kontanthjælp, der ikke har haft lovligt opholdt her i riget i sammenlagt mindst 7 år inden for de seneste 8 år før ansøgningen, vil medføre, at en del boligsøgende fremover vil modtage integrationsydelse i stedet for kontanthjælp.

For at tydeliggøre, at bestemmelsen i almenboliglovens § 51 b skal finde tilsvarende anvendelse for modtagere af integrationsydelse, foreslås det at bestemmelsen udvides hermed.

Det har været forudsat, at den gældende bestemmelse også har omfattet modtagere af uddannelseshjælp.

Som følge af, at bestemmelsens ordlyd foreslås udvidet til at omfatte modtagere af integrationsydelse, foreslås det af præciserende hensyn, at uddannelseshjælp medtages i bestemmelsen.

Til § 14

Til nr. 1

Den kommunale budgetgaranti efter § 14, stk. 2, nr. 5, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner indebærer, at kommunerne under ét kompenseres for udviklingen i de kommunale udgifter på visse områder, herunder kontant- og uddannelseshjælp, revalidering, kontantydelse, ledighedsydelse, førtidspension og den særlige uddannelsesydelse samt kommunernes udgifter til aktivering m.v. af f.eks. modtagere af kontant- og uddannelseshjælp, revalidering og den særlige uddannelsesydelse. Kompensationen sker ved regulering af bloktilskuddet.

Den foreslåede ændring i § 14, stk. 2, nr. 5, indebærer, at de kommunale udgifter til integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, bliver omfattet af den kommunale budgetgarantiordning.

Til § 15

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. september 2015.

Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 34, som nyaffatter af § 26, stk. 3 og 4, således, at reglen om gensidig forsørgelsespligt for samlevende udgår, træder i kraft den 1. januar 2016. Dette svarer til bestemmelsen i § 1, nr. 3, i lov nr. 1522 af 27. december 2014. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 34.

Det forslås i stk. 3, at beskæftigelsesministeren fastsætter ikrafttræden af § 1, nr. 23. Bestemmelsen vil blive sat i kraft, når it-understøttelsen af § 13 a, stk. 3, er klar.

Det foreslås i stk. 4, at lovens § 1 ikke finder anvendelse for personer, der har lovligt ophold her i riget, jf. § 11, stk. 3, 1. og 2. pkt. i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, ved lovens ikrafttræden. For sådanne personer finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Således vil personer, der lovligt opholder sig og har folkeregisteradresse her i riget på ikrafttrædelsestidspunktet, ikke være omfattet af de nye regler, selv om de ikke ved lovens ikrafttræden har opholdt sig i riget i 7 år inden for de seneste 8 år. Det indebærer fx, at personer, der er blevet omfattet af integrationsprogrammet forud for lovens ikrafttræden fortsat vil være omfattet af de hidtidige gældende regler om kontanthjælp for denne gruppe.

Hvis en person tager ophold i udlandet og vender tilbage til Danmark igen og får behov for hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, vil pågældende være omfattet af ovennævnte regel om lovligt ophold og folkeregisteradresse i riget i 7 år inden for de seneste 8 år for at få ret til uddannelses- eller kontanthjælp.

Efter den foreslåede § 11, stk. 3, 1. og 2. pkt. i lov om aktiv socialpolitik, er retten til uddannelses- eller kontanthjælp efter lovens ikrafttræden betinget af, at man har haft lovligt ophold i riget (Danmark, Færøerne og Grønland) i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, og at der ved beregningen af opholdstid tages udgangspunkt i perioder med folkeregisteradresse i CPR.

Efter lovbekendtgørelse nr. 5 af 9. januar 2013 om Det Centrale Personregister (CPR-loven) kan personer, der opfylder indrejsekriterierne i CPR-lovens § 16, blive folkeregistreret (bopælsregistreret) i CPR.

Personer, der indrejser i riget efter lovens ikrafttræden, og som ikke opfylder opholdsbetingelsen i den foreslåede § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, men som i øvrigt opfylder betingelserne for hjælp i § 11, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik, vil modtage integrationsydelse efter lovforslagets § 1, nr. 26.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 1, nr. 7.

Det foreslås i stk. 5, at lovens § 1 finder anvendelse for udlændinge, der meddeles opholdstilladelse som flygtning efter udlændingelovens § 7, hvis kommunen overtager integrationsansvaret efter integrationslovens § 4, stk. 2, 1. pkt., fra og med den 1. september 2015, hvor loven træder i kraft.

Det betyder, at disse udlændinge, kan være meddelt opholdstilladelse inden lovens ikrafttræden, men da de først kan blive berettiget til uddannelses- eller kontanthjælp, når kommunen overtager det økonomiske ansvar fra Udlændingestyrelsen efter integrationslovens § 4, stk. 2, 1. pkt., vil de blive omfattet af de nye regler, såfremt dette tidspunkt ligger efter lovens ikrafttræden.

Kommunerne skal efter integrationslovens § 10, stk. 3, registrere en ny flygtning, som er visiteret til kommunen, som bosat i kommunen senest ved kommunens overtagelse af integrationsansvaret. Ansvarsovertagelsen for § 7-flygtninge er datoen for udgangen af den første hele måned efter visitationsafgørelsen, jf. integrationslovens § 4, stk. 2, 1. pkt. Kommunen har dog ret til at bopælsregistrere flygtningen i kommunen forud for ansvarsovertagelsen. Kommunen kan derfor bopælsregistrere flygtningen i kommunen allerede fra datoen for Udlændingestyrelsens visitationsafgørelse, også uden at dette ændrer på datoen for kommunens ansvarsovertagelse. Bopælsregistreringen i CPR sker i givet fald på den særlige høje vejkode 9947 jf. § 16 i bekendtgørelse om folkeregistrering nr. 1153 af 26. november 2006. Loven finder derfor anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, der er registreret med høj vejkode i CPR, og som kommunen endnu ikke har overtaget ansvaret for, jf. integrationslovens § 4, stk. 2, 1. pkt., ved lovens ikrafttræden.

Til § 16

Efter de regler, der blev indført med den lovgivningsmæssige udmøntning af kontanthjælpsreformen i lov nr. 894 af 4. juli 2013, har samlevende, der begge er fyldt 25 år, forsørgelsespligt overfor hinanden, hvis den ene eller begge ansøger om eller modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, jf. §§ 2 a og 2 b i lov om aktiv socialpolitik. Intentionen bag reglen har været at skabe større ensartethed mellem gifte og papirløst samlevende i kontanthjælpssystemet.

Det betyder, at der ved beregningen af uddannelseshjælp eller kontanthjælp til en samlever tages hensyn til begge samlevendes økonomiske forhold (indtægter og formue).

Den gensidige forsørgelsespligt for samlevende, der er fyldt 25 år, ophæves imidlertid med virkning fra 1. januar 2016, jf. lov nr. 1522 af 27. december 2014. Af samme lovs § 6 fremgår det, at ligeledes 2015 er et overgangsår. Det betyder at den gensidige forsørgelsespligt har halv virkning i 2015 ligesom i 2014. Overgangsreglen om halv virkning i 2015 indebærer, at når kommunen skal beregne uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen til en samlevende, så skal kommunen først beregne, hvad den samlevende er berettiget til, hvis pågældende ikke var samlevende, og derefter skal kommunen beregne det, som personen vil være berettiget til efter reglerne om gensidig forsørgelsespligt for samlevende. Disse beløb lægges sammen og deles med to, og herved fremkommer det beløb, der bliver udbetalt i uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Det foreslås i § 16, at reglerne om beregningen af uddannelses- og kontanthjælp til samlevende i overgangsåret 2015 finder tilsvarende anvendelse for integrationsydelse fra lovens ikrafttræden 1. september 2015 til den 31. december 2015, hvor den gensidige forsørgelsespligt ophæves.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret