Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 19. maj 2016

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 1. april 2016 og var til 1. behandling den 9. maj 2016. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Social- og Indenrigsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 7 spørgsmål til social- og indenrigsministeren til skriftlig besvarelse. Spørgsmål 1-3 er besvaret endeligt, og spørgsmål 4-7 er besvaret foreløbigt.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA, RV og KF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget kan ikke tilslutte sig, at valgretsalderen til Folketinget sættes ned til 16 år. DF er af den opfattelse, at den nuværende valgretsalder på 18 år er ganske glimrende og flugter fint med myndighedsalderen, der som bekendt i dag også er 18 år.

Hvis man beslutter at sænke valgretsalderen til 16 år, vil valgbarhedsalderen pr. automatik følge med - ellers vil det kræve en ændring i grundloven i henhold til § 30, stk. 1, der foreskriver, at de to ting følges ad. Det vil i praksis betyde, at en 16-årig, der endnu ikke er myndig og dermed stadig underlagt sine forældres beslutninger, vil kunne blive opstillet til eksempelvis et folketingsvalg. DF mener ikke, at det er hensigtsmæssigt, at en 16-årig dreng eller pige kan blive medlem af Folketinget.

DF har det synspunkt, at demokratisk engagement ikke nødvendigvis drejer sig om at give 16-årige stemmeret. Engagement kan komme til udtryk på andre måder, f.eks. gennem demokratisk deltagelse i forskellige foreninger som elevråd, ungeråd og politiske ungdomsorganisationer eller ved frivilligt arbejde andre steder. Der er således mange muligheder for at vække unges interesse for demokrati og politik, selv om de er under 18 år.

DF mener ikke, at der er saglige argumenter for at nedsætte valgretsalderen til 16 år. DF mener, at det kræver en vis modenhed at få indflydelse på landets og kommunernes styring. Derfor kan DF ikke anbefale beslutningsforslaget.

Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget kan ikke tilslutte sig beslutningsforslaget, da det er afgørende for RV, at valgretsalder og valgbarhed ved folketingsvalg og myndighedsalder følges ad.

Et mindretal i udvalget (EL, SF og ALT) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Enhedslistens og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget vil stemme for beslutningsforslaget ved 2. behandling. EL og SF mener, at unge i langt højere grad end i dag bør inddrages og deltage i demokratiet. Derfor mener EL og SF, at valgretten skal sættes ned til 16 år, både fordi denne alder er et væsentligt omdrejningspunkt i forhold til at fremkalde og motivere unges politiske interesse, men også fordi EL og SF mener, at mange unge på 16 år er parate til at stemme. De fleste unge har samfundsfag i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne, og danske unges demokratiske dannelse ligger helt i top på europæisk plan, som det blev påvist i Valgretskommissionens betænkning (»Demokrati for fremtiden - Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement«, side 72, Valgretskommissionen, 2011). Endelig har flere politiske ungdomsorganisationer med DUF i spidsen selv ønsket en nedsættelse af valgretsalderen til 16 år.

Nedsættelse af valgretsalderen har erfaringsmæssigt været en lang og sej kamp. I 1849 var valgretsalderen til Folketinget 30 år, i 1915 var den 25 år, i 1953 var den 23 år, i 1961 var den 21 år, og først i 1978 fik unge på 18 år valgret. Derfor har hensigten med dette beslutningsforslag også været at sætte gang i debatten - en debat, som i disse år præger mange af de europæiske demokratier. I Østrig og en række tyske delstater har unge på 16 år allerede valgret. I Norge har man haft forsøg med valgret til unge mellem 16 og 18 år ved de to sidste kommunalvalg. I Sverige har man i den nyeste »Demokratiutredning« foreslået, at der indføres forsøg med valgret til unge på 16 år ved de kommende valg. Den sidste mulighed havde forslagsstillerne også selv overvejet for at starte debatten og indhente nogle erfaringer. Men et forsøg med nedsættelse af valgretsalderen til kommunalvalg er en meget svær proces i Danmark, da det på linje med en generel nedsættelse af valgretsalderen ville kræve både en folketingsvedtagelse og en efterfølgende folkeafstemning, jf. grundlovens § 29, stk. 2, og social- og indenrigsministerens svar på udvalgets spørgsmål nr. 47 (alm del). Derfor er vi som samfund nødt til at tage hele springet, hvis vi skal ændre valgretsalderen i Danmark. Det spring er forslagsstillerne sammen med EL klar til at tage nu.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Karin Nødgaard (DF) nfmd. Susanne Eilersen (DF) Karina Adsbøl (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Dorthe Ullemose (DF) Karina Due (DF) Jakob Engel-Schmidt (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V) Hans Andersen (V) Thomas Danielsen (V) Anni Matthiesen (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA) Anders Johansson (KF) Karen J. Klint (S) Malte Larsen (S) Orla Hav (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fmd. Troels Ravn (S) Trine Bramsen (S) Yildiz Akdogan (S) Rune Lund (EL) Pernille Skipper (EL) Torsten Gejl (ALT) Marianne Jelved (RV) Johannes Lebech (RV) Trine Torp (SF) Karsten Hønge (SF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.